Her i frosten er det ikke meget man hører om menneskehedens største udfordring - klimaet - fra Dan Jørgensen. Den gode Jørgensen mente ellers for blot tre måneder siden at der var “Fem år til at redde klimaet“. Fem år er en evighed i politik så lige nu er det Euro’ens problemer der er i centrum og blot fordi verden går under behøver man jo ikke at efterlade ubetalte regninger. Lidt som at blive kørt i urene underbukser. Fra Politiken

Går det galt med Euroen, kastes EU ud i en stor finansiel krise. Den gængse analyse er, at hvis først et land træder ud af Euroen og går bankerot, er der stor risiko for, at andre lande vil følge med. Og så har vi balladen.

Men det handler også om noget større. Det handler om selve rygraden i det europæiske projekt.

Så bliver tiltroen til den nationale formåen vel ikke meget større. Uden vores økonomiske støtte falder det hele fra hinanden. En mus skal give livredende førstehjælp til en elefant.

Vi tager det måske lidt for givet i dag, men Europa har ikke altid været en fredelig region. Faktisk er det historisk set mere undtagelsen end reglen, at vi i de sidste mange år ikke har haft krige mellem landene i vores region.

Hvis hele projektet opløses, hvilket Euroens kollaps kunne være første skridt i retning af, tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne.

Vi ved fra historien, hvad et splittet Europa kombineret med store økonomiske problemer kan medføre. Jeg ønsker ikke at male fanden på væggen, men vi kan omvendt heller ikke vende det blinde øje til den rabiate højrenationalisme, der florerer i mange østeuropæiske lande i disse år.

OK så fik den nationale selvovervurdering en ekstra nøk. Uden vores økonomiske støtte kastes Europa…nej, tanken er ubærlig. Mere ubærligt er tanken dog alligevel for Dan Jørgensen for hans verden er på sammenbruddets rand. Ikke bare er hans mærkesag - klimaet - ved at forsvinde fra messehysteriets arena, men hans egen arbejdsplads - EU - er lukningstruet. Som en ægte socialdemokrat henvender han sig derfor til danske skatteydere anglende om at redde overflødige arbejdspladser for bureaukrater og folkefjendtlige politikere.