Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » Sverigetanic


Stockholmsyndromet

Den svenske venstrefløj reagerer på den eneste måde, den svenske venstrefløj kan reagere på, efter terrorangrebet i Stockholm skriver Avpixlat

Under lördagskvällen arrangerar Röda korset och “Refugees welcome” en ljusmanifestation i Umeå med anledning av terrordådet i Stockholm. Demonstrationen är en protest mot rasism, säger arrangören.

På Facebook har evenemanget över 150 deltagare men initiativtagaren Hanna Jerndal hoppas att fler ska komma, säger hon till SVT Nyheter.

Ljusmanifestationen tar avstånd från terror men Hanna Jerndal understryker att det också är en “aktion mot hat och rasism”, skriver SVT.

Detta eftersom terrordåd som det i Stockholm på fredagen, som en utländsk muslimsk man sitter anhållen misstänkt för, kan framkalla “rasism” hos svenskarna, menar arrangörerna.

Et velkendt psykologisk syndrom, som Doktor David Wood er manden for at kurere - hvis man tør tage hans medicin

Hegn, bånd eller burka, kvinder skal beskyttes

Diverse, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Saudiarabien, Sharia, Sverigetanic, islam — Drokles on July 10, 2016 at 4:44 am

I Sverige skal kvinder hegnes ind til festivaller. Indtil videre kun festivaller. Og det er for deres eget bedste. Grunden er at synet på kvinder, kvinders beklædning og kvinders opførsel, er under forandring i Sverige, således at de har behov for deres egne safe spaces. Ellers er der altid det beskyttende arm, som fortæller ‘mænd’, at de ikke ønsker at bliver voldtaget.

Og nu til noget helt, helt andet. I Saudiarabien holder man i modsætning til det foranderlige Sverige, fast i sit syn på kvinder, deres beklædning og deres opførsel, skriver Your Newswire

According to Al-Saqaby, husbands should not immediately attack their wives, but should discipline them ‘properly’ first. He then makes it clear that in marriage, there is nothing like equality, and that men should take charge and rule the home – using violent force if necessary.

In the event of a woman disobeying her husband, Al-Saqaby teaches in the video that the men should follow the steps below in making sure that the woman is corrected.

The first step is to remind her of your rights and of her duties according to Allah. Then comes the second step – forsaking her in bed. The third step, beating, has to correspond with the necessary Islamic conditions” before taking action. The beating should not be performed with a rod, nor should it be a headband, or a sharp object. Instead, husbands should use a ‘tooth-cleaning twig or with a handkerchief’ to beat their wife. The wife will feel that she was wrong in the way she treated her husband,” says Al-Saqaby.

The Saudi government endorsed doctor says his teachings of how to beat wives is not exhaustive, and that sometimes men should beat their wives without following his steps if the women go to extreme lengths in disobeying their husbands.

He also blamed women for provoking their husbands, expressing shock that some women are ‘stubborn’ to the point that only beatings can bring them back into line.

In addition, sometimes a woman makes a mistake that may lead her husband to beat her. I’m sad to say there are some women who say ‘Go ahead, if you are a real man, beat me’ She provokes them,” he adds in the video.

Critics of the video say,although some of the teachings Al-Saqaby espoused in the video concerning how husbands should treat their wives are found in the Holy Quran, they were used in a context. They accuse Al-Saqaby and the Saudi government of being selective with the verses of the Holy Book in order to satisfy their own interest.

Det lyder mærkeligt at islam skulle have et på nogen måde misogynt indhold og mere troværdigt at muslimer flest blot har misforstået deres egen religion. De svenske kvinder har det jo også hårdt og Sverige er ikke et islamisk land, så islam kan på ingen måde være indblandet i et negativt syn på kvinder, deres beklædning og deres opførsel. Måske man skulle spørge  David Wood, der her giver lidt hjælp med 3 koran-vers enhver kvinde burde kende

Jo mere muslimsk, jo mere forsvinder kvinder ud af det offentlige rum.

Over Broen

“Svensk jødehad gjorde det nemt for Bodnia at droppe »Broen«” skrev Berlingske Tidende. Det “svenske” jødehad “vokser. Især i Malmø, hvor vi optog Broen” forklarede Bodnia det israelske onlinemedie Walla. Det er nyt for Bodnias producer på Broen Bo Erhardt, der ikke havde “oplevet problemer eller utryghed på holdet” - et sandt mysterium. Ifølge Jyllands-Posten fortæller Erhart videre, at der var skyderier hvor “En ung mand skød efter muslimske personer, men ifølge produceren påvirkede hændelsen ikke produktionen”.

Bodnias svenske partner i Broen, Sofia Helin, havde for et par måneder siden, skoset Danmark for ikke at tage flygtninge hertil, i grel modsætning til Sverige, som hun var stolt over. “I skal fandeme tage jer sammen” sagde hun til danskerne og mindedes jødeflugten under 2. Verdenskrig; “En gang havde I brug for at flygte fra jeres land”. Tjah, det er blevet en kedelig tendens at hver gang der kommer invasionsstyrker sydfra, så flygter jøderne den ene eller anden vej over Sundet.

Johanna Schreiber og Björn Olsson, henholdsvis jødinde og politiker, skriver i svenske Expressen i forlængelse af Bodnias sørgelige erfaring

Malmös judiska församling blir mindre för varje år som går. Allt fler judar lämnar staden. Föräldrar vågar inte längre ha sina barn i den judiska förskolan.

När skandinavisk-judiska ungdomsförbundet höll sin årliga nyårsfest i staden vid årsskiftet var säkerheten lika rigorös som vid ett statsministerbesök. Judar över hela världen har under det senaste året samlat in pengar till den ultraortodoxa rabbinen i Malmö och hans familj. De har så höga kostnader för sin privata säkerhet att de behöver ekonomisk hjälp för att kunna bo kvar i Malmö.

Judiska församlingens kursgård i Höllviken, där barn och ungdomar från hela Skandinavien tidigare tillbringade både helger och sommarlov, gapar tom allt oftare efter att barn som varit så unga som i sjuårsåldern tvingats höra hot och glåpord som skrikits utifrån vägen.

Programomtalen gjorde det nemt for mig hurtigt at droppe Broen. Afsnit 6

Den fejlslagne integration viser sig snart at være det fjerde samfundsproblem. Københavnerne er i oprør efter en rettergang, hvor en gruppe politifolk går fri, på trods af at de har mishandlet en indvandrer til døde. En af de tiltalte bortføres fra sit hjem og forsøgene på at finde ham ender i gadeoptøjer.

Men hvad kan man vente af DR? Ikke en israelsk korrigerende dokumentar

Kampagnekrig?

Politiet kan ikke klare mere siger de. 60 timers arbejdsuger får de udkørte betjente til at runde et sygefravær på hele 18%. Årsagen er dels at man har nedlagt stillinger svarende til en hel politikreds, dels det ekstra arbejde de mange muslimske terrorsager giver, skriver TV2. Og også flyvevåbnets F-16 mekanikere i Irak “er trætte, hårdt belastede og har ikke tid til familien, mens sygefraværet er rekordhøjt” skriver Jyllands-Posten. Det er de menige medlemmer af statens voldsmonopol, der mærker trykket mellem dalende finansiering og stigende islamicering.

Eneste modsvar fra politikerne ser ud til at være Inger Støjbergs anti-folkevandringskampagne. Store ord frem for konkrete tiltag har længe været Støjbergs unikke talent. Det var egentlig Dansk Folkeparti der havde foreslået en sådan kampagne, men da havde Venstre afvist det fordi det “hører ikke hjemme i Danmark at lave videoer, der skal skræmme flygtninge fra at søge til landet”. Uønskede mennesker hører nu endnu mindre hjemme skulle man mene. I stedet skulle man “kommunikerer på en mere informativ måde”. Og det er synd, for information om Danmark er en magnet.

Mens Støjberg gør alt for at holde sine udmeldinger tomme for handling skulle man tro at aviserne Information og Jyllands-Posten allerede havde indledt deres egne oplysning-til-flygtninge-kampagner. Jyllands-Posten opreklamerede således alternativet til Danmark på den synkende side af sundet og kunne fortælle hvorledes alting der er meget bedre da man som flygtning i Sverige får lov til at køre gratis med offentlige transport. Argumentet fra forvalterne af det svenske folks indkomst er at det er “en kæmpe integrationssatsning, hvor vi håber, at folks mobilitet vil stige, så de kan få flere kontakter i samfundet.” Det bliver i alt fald gratis for parallelsamfundene at knytte deres ghettoer bedre sammen.

Information går den anden vej og havde endnu en venlig artikel om Venligboernes succes med at ønske de kommende parallelsamfund velkomne. Her fortæller de kommende økonomiske udgifter - der bliver en meget mere eksotisk underklasse end det eksisterende ‘white trash’ - at venligheden i Danmark overstiger al forventning. Selv om venligboerne er en helt igennem kunstig størrelse opfundet til en intern dansk debat, så afspejler den desværre virkeligheden bedst. Venligheden i Danmark overstiger enhver forventning.

Det græske folkemord og venstrefløjens ufrivillige islamkonfrontationer

Den svenske udenrigsminister kom til at fornærme muslimerne, da hun kritiserede Saudiarabiens barbariske skikke. Som et forsøg på at forklare sig sondrede hun bizart mellem sharia og islam. Sverige undskyldte til sidst deres forsvar for banale menneskerettigheder.

Venstrefløjens forståelse af frigjorthed og almenmenneskelige værdier strider imod islam. Det vil de ikke indrømme og har flittigt brugt islam og muslimer som rambuk i deres forbitrede hævntogt på kristne og konservative nationale dyder og vædier, der er stedfortræder for de forældre der gav dem ikke blot alt, men måske mere end de kunne bære. Og så langt de er lykkedes med deres ødelæggelse af deres ophav så langt sidder de nu mere og mere alene tilbage med islam og muslimerne. Efterhånden har de ikke den gamle nation som mellemlæg at skyde på, men står nu selv overfor islam og muslimerne. Nu mærker de efterhånden omend ufrivilligt de kulturelle brudzoner.

I “Foråret 2013 kørte Center for Voldtægtsofre” kampagnen “At klæde sig sexet er ikke kriminelt“. Nu vil Københavns Kommune også markere sig ifølge Jyllands-Posten

Sæsonen for sol og masser af bar hud er åbnet, og det falder sammen med Københavns Kommunes anti-voldtægtskampagne.

Som blikfang i bybilledet på busser og plakater er netop en nedringet pige, der ledsages af teksten: »At klæde sig sexet er ikke kriminelt – voldtægt er!«

»Det er desværre en nødvendig kampagne, for der er stadig behov for at fastslå, at man har ret til at sige nej til sex uanset hvad. Selv om man optræder i en nedringet bluse eller kommer til at drikke sig lidt for fuld, er det ikke ensbetydende med, at man på forhånd har sagt ja til sex,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) om baggrunden for kampagnen.

Skønt det er kampagner, der kun skal stive de kampagnerendes skinhellige selvforståelse af, er det en kampagne, der retter sig direkte imod islam (og vel også mod Uffe Ellemanns tilsvarende  bebrejd-offeret logik). For et par år siden kunne man som nogen nok husker høre hvorledes muslimske piger i Vollsmose følte sig sikret imod chikane, fordi de “bar uniformen“. Ingen kan være i tvivl om, hvad tørklædet og den videre formummelse betyder selv om venstrefløjen benægter hårdnakket, også for sig sig selv.

Tyrkiets præsident Recep Tayyib Erdogan har udover at advare Paven mod at tale for meget om det armenske folkemord, raset imod Københavns beslutning om til maj i nogle dage at opstille denne skulptur til minde om osmannernes folkemord (i medierne omtalt folkedrab) på armenierne

20150415210216_2

“Ingen husker armenierne” skal Hitler have sagt, som et carte Blanche for at løse ‘jødeproblemet’ med industrielt massemord. Det gør flere og flere folk dog idag, selv om man stadig er i tvivl på TV2. Men ikke mange husker dog at også grækere var ofre for de osmanniske muslimers folkemord. Direkte løftet fra Neos Kosmos

Pontian and Anatolian Greeks were victims of a broader Turkish genocidal project aimed at all Christian minorities in the Ottoman Empire. A total of more than 3.5 million Greeks, Armenians, and Assyrians were killed under the successive regimes of the Young Turks and of Mustafa Kemal from roughly 1914 to 1923. Of this, as many as 1.5 million Greeks may have died. The end of the genocide marked a profound rupture in the long Greek historical presence on the Asia Minor.

Greek communities began inhabiting Anatolia (Greek for “east”), otherwise referred to as the Asia Minor, since the 12th century BCE. They centered mostly along the Aegean littoral, although some Greeks, known as Pontians, went further east and colonized the southern shores of the Black Sea. Turkic peoples migrated into Anatolia over the first millennium CE and by the 14th century had established the Ottoman Empire. Over the next six hundred years, the Empire organized its ethnically diverse population into the millet system, thereby ensuring cultural and religious pluralism.

Under this system, the Ottoman Greeks, like other Christian communities in the Empire, were provided with a degree of autonomy. The geographic extent and political power of the Ottoman Empire began to decline over the 19th century as subjected peoples, especially the Greeks, began exerting their own nationalist aspirations. With the support of the Great Powers, the Greeks successfully overthrew Ottoman rule during their War of Independence from 1821 to 1830, thereby establishing the modern Greek state as it is currently situated at the tip of the Balkan Peninsula. However, the over two and a half million ethnic Greeks still living in Anatolia, separated from their Balkan compatriots, suffered the scorn of an increasingly vitriolic Turkish nationalism tainted by a bitter sense of humiliation.

The Young Turk movement emerged from this context, eventually aiming to turn the multi-ethnic Ottoman Empire into a homogenous Turkish nation state. Under the banner of the Committee for the Union of Progress (CUP), this ethnic nationalist movement assumed power after a coup d’etat in 1913.

This political revolution occurred in the midst of the Balkan Wars from October 1912 to July 1913, which ultimately ended five centuries of Ottoman rule in the Balkans. Afterwards, there was a brief diplomatic effort between the Greeks and the CUP to arrange a population exchange.

However, the outbreak of World War I stunted this effort, and instead the CUP took its own radical initiatives. They began singling out all able-bodied Greek men, forcibly conscripting them into labor battalions which performed slave labor for the Turkish war effort. Greek children were stolen and forcibly assimilated into Turkish society. Greek villages were brutally plundered and terrorized under the pretext of internal security. Indeed, as with the Armenians, the Greeks were generally accused as a disloyal and traitorous “fifth-column,” and eventually most of the population was rounded up and forcibly deported to the interior.

This modus operandi was more or less the same for all three Christian victim groups. Again with support of the Great Powers, Greece invaded part of Anatolia immediately after the defeat of the Ottomans in World War I. Centered around the Aegean port city of Smyrna (now known by its Turkish name, Izmir), Greek occupation forces brutally subjected local Turks, thereby further stoking interethnic conflagrations.

At the same time, Mustafa Kemal Pasha was leading a Turkish resurgence, eventually dispelling the Greek military from Anatolia. Turkish forces retook Smyrna in September 1922, instigating a massive anti-Greek pogrom. On September 13, a fire broke out amidst the chaos, spreading uncontrollably over the next two weeks. The Smyrna catastrophe took the lives of somewhere between 10,000 to 15,000 Greeks.

Two months later, diplomatic negotiations between the Kemalist regime and the Great Powers began in Switzerland, leading to the signing of the Treaty of Lausanne in February 1923. The sovereign status of a Turkish nation state was thereby affirmed, and the Great Powers essentially condoned the Turkish genocidal project.

The demographic consequences of the Greek genocide are not objectively certain. The prewar population of Greeks was at least 2.5 million. Over the course of 1914 to 1923, about one million had migrated, some voluntarily but most under coercion. As many as 1.5 million Greeks died, either from massacre or exposure, although this figure is not positive. Presently, a miniscule Greek population remains in Turkey. Greek communities annually commemorate the genocide on September 14 in recognition of the Smyrna catastrophe.

Source: Centre for the study of Genocide, Conflict Resolution, and Human Rights, Rutgers University

Osmannernes folkemord på armenierne og grækerne var muslimers folkemord kristne.

Sverige oplever at multikultur er modsætninger

”Sverige provocerar inte bara Saudiarabien, utan muslimer över hela världen eftersom kungadömet Saudiarabien följer Sharialagarna.”

Arab News skriver om de krænkedes følelser

Sweden and other Western countries have adopted double standards while dealing with human rights as they ignore the killing of thousands in Iraq, Syria and Palestine, and highlight the flogging of an individual in Saudi Arabia as a big issue, said Dr. Mohammed Badahdah, assistant secretary general of the World Assembly of Muslim Youth (WAMY).

Speaking to Arab News, he emphasized that Saudi Arabia’s rules and regulations as well as its judicial system are based on the Qur’an and Sunnah or Shariah. “Shariah laws are not made by Parliament or people’s representatives. They are divine laws given by the Almighty for the welfare and security of the whole humanity,” he explained.

“It’s the duty of all countries and societies to respect religious faiths, beliefs and cultures of different communities in order to promote peace and stability in the world,” Badahdah said while denouncing Swedish Foreign Minister Margot Wallstrom’s anti-Saudi tirade.

“We are not imposing Shariah on others. Why do then Sweden and other Western countries criticize the Kingdom when we are implementing Shariah in accordance with our faith? This is clear interference in our internal affairs and Saudi Arabia will not tolerate such attacks,” he said.

Tolerance er godt, ubetinget godt. Det er holdningen på den værdimæssige venstrefløj og i Sverige. Men de overser selvfølgelig at tolerance er betinget. Betinget af at vi er enige om, hvad tolerance er. Den værdimæssige venstrefløj og svenskerne har tilpasset der opfattelse muslimernes, således at det er tolerance ikke at krænke. For islam bliver så let krænket. Vi andre fastholder tolerance som ikke at lade sig krænke. At man vender den anden kind til. På den måde kan vi udnytte vores intellekt i åndsfrihed og en masse andet spændende.

Det store problem med at definere tolerance som pligten til ikke at krænke er at alle bliver krænkede over et eller andet. ikke mindst muslimer, som finder alle andre end dem selv og deres indskrænkede levevis krænkende. Men også andre salonfähige subgruperinger finder både dette og hint krænkende som homser, kvinder, negre og katolikker, så det er uundgåeligt at alle kommer til at krænke alle. Ikke mindst med muslimerne, som jo som sagt finder homser, kvinder, negre og katolikker krænkende. Så grundlæggende kan man ikke længere være salonfähig på den værdimæssige venstrefløj eller i Sverige længere, ikke bare fordi hyldesten af den ene perversion er krænkende for den næste, men fordi islam finder alt og alle krænkende. Jacob McHangama skriver på sin Facebook profil

Sveriges diplomatiske konflikt med Saudi Arabien er et glimrende eksempel på, hvorfor det er afgørende at kunne kritisere og gøre grin med religion. Margot Wallstrøm rejste en helt berettiget men sæt for sjælden kritik af Saudi Arabiens brutale diktatur. Men da Saudi Arabiens retssystem er baseret på Sharia forsøger Saudi Arabien nu at udlægge den svenske kritik som et angreb mod islam og muslimer, og har fået både OIC og Den Arabiske Liga med på galejen.

Det giver visse mindelser om tidligere konflikter med et lille skandinavisk land. Udenrigsministeren i dette unavngivne skandinaviske land har dog lært lektien og vil ikke “eskalere konflikten”, som det hedder, ved at kalde Saudi Arabien for et diktatur eller kritisere landets krænkelse af menneskerettigheder. Dertil er landet for vigtig en partner i kampen mod Islamisk Stat, der ligesom Saudi Arabien, henretter kvinder, blasfemikere og homoseksuelle, men uden forudgående retssag baseret på alle Shariaens grundlæggende retsprincipper.

Accepterer vi at religiøse følelser skal skrønes mod krænkende ytringer, risikerer vi også at skærme religiøse diktaturer.

Længe har man kunnet dække over denne indre modsigelse ved at angribe nationen og nationalisterne som bigoter. At købe sig goodwill hos alle de små minoriteter og muslimerne især ved at sælge bid for bid af nationen, indtil der ikke synes at være noget tilbage. Og nu ser Sverige ud til at være så udhulet at der ikke er noget der står imellem de mange minoriteter. Nu er hr og fru Sverige der ikke længere længere til at sælge ud for at betale for de indre selvmodsigelser. Nu skraber de krænkede hinandens manchetter. Det var kun et spørgsmål om tid. Ingrid Carlqvist skriver i Dispatch International

Saudiarabien är islams allra heligaste land. Här ligger Mecka med världens största moské, Al-Masjid al-?ar?m, som omsluter den heliga stenen Kaba. Området är svindlande stort, hela 356 800 kvadratmeter och rymmer mer än fyra miljoner tillbedjare under hajj (vallfärden). Hit får icke-muslimer inte komma – Mecka är rena apartheid-staden och religionsfrihet är ett okänt begrepp.

Det var detta land Margot Wallström kallade en diktatur med “medeltida” straff (exempelvis piskning av uppstudsiga bloggare) och kvinnoförtryckande (exempelvis att kvinnor inte får köra bil). Bra där, Margot!

Hennes uttalanden har nu satt hela den arabiska världen i brand. Nu är det inte bara Arabförbundet som fördömt hennes uttalanden, utan alla de 57 länderna i OIC (Organization of Islamic Cooperation). Saudiarabien och Förenade Arabemiraten har tagit hem sina ambassadörer från Stockholm, och Saudiarabien har meddelat att inga nya svenska affärsmän kommer att få visum till deras land.

Nu vrider sig utrikesministern som en mask i sina försök att påstå att hon inte kritiserade islam med sina uttalanden. Hennes pressekreterare Erik Boman säger i dag till Dagens Nyheter:

“Vi har den största respekt för islam. Sverige värdesätter goda relationer med den muslimska världen.”

Men kritiserade islam var just vad Wallström gjorde, i och för sig utan att begripa det. Sharialagarna är en del av islam, och det var Allah själv som meddelade Muhammed hur han skulle straffa sina undersåtar. Att påstå att sharia är ”medeltida” och att Saudiarabien med dessa lagar förtrycker sin befolkning är en total sågning av islam.

Det Margot Wallström uppenbarligen inte heller kände till är att Saudiarabien aldrig har skrivit under FNs deklaration om de mänskliga rättigheterna. Saudi har däremot skrivit under Kairodeklarationen (liksom de övriga 56 länderna i OIC), som är själva motsatsen till det vi kallar mänskliga rättigheter. Kairodeklarationen slår nämligen fast att sharia övertrumfar de mänskliga rättigheter som FN listar, vilket är liktydigt med alla.

Att Sverige har en utrikesminister som inte vet detta är naturligtvis pinsamt. Men låt oss skänka en tacksamhetens tanke till Margot Wallström och hennes medarbetare. Genom sina uttalanden har Wallström satt fingret på just det budskap som vi islamkritiker länge försökt tränga igenom med: Islam är en totalitär ideologi som förvägrar människor mänskliga rättigheter och håller sina undersåtar fast i ett barbariskt system utan hopp.

När nu Pandoras ask är öppnad blir det spännande att se hur Wallström ska agera i fortsättningen. Antingen får hon stå fast vid sina uttalanden och därmed erkänna att islam är barbariskt och kvinnoförtryckande. Eller så får hon göra en hel pudel och säga att hon inte visste att sharialagarna är Allahs lagar, och att hon givetvis inte har rätt att kritisera islams gud.

Det var kun et spørgsmål om tid.

To svenske grafer

Arabere, Demografi, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Sverigetanic, islam — Drokles on February 15, 2015 at 3:45 pm

Dispatch International leverer redaktionen (der vel blot bastår af Ingrid Carlqvist and Lars Hedegaard) en graf over forskellige landes relative antal asylsøgere. Sverige skiller sig ud, som man kan se

skc3a6rmbillede-2015-02-15-kl-144126

Og Ingrid Carlqvist and Lars Hedegaard skriver om konsekvenser på Gatestone Institute, hvor en graf viser de relative antal voldtægter. Også her skiller Sverige sig ud

932

Forår for højre?

Der sker noget i det politiske landskab i disse år. Medier, eksperter og politikere langt ind i borgerlige rækker advarer om en farlig højredrejning i Europa. Farlig fordi den vender sig imod det mulitikulturelle projekt og farlig fordi den truer EUs fortsatte eksistens. Højredrejningen er dog ganske uens, hvor den ellers finder sted. Grækerne har just stemt den yderste venstrefløj ind til at køre resterne af landet endegyldigt i sænk, med mit lille håb om at skade EU projektet i farten.

Igår henvist jeg til en film om Jobbiks tag i unge veluddannede i det Ungarn, hvor en borgmester mener det er god stil offentligt at hænge dukker forestillende israelske statsledere. Det svenske konsensus har lagt effektivt låg på Sverigedemokraternes indflydelse et par år endnu og det tyske konsensus undsiger nødråbene fra dele af folket på gaderne i de mere eller mindre succesfulde Pegida demonstrationer. I England og Holland er de nationale strømninger ved Nigel Farage og Geert Wilders grundlæggende liberale i modsætning til franske Front National, der meget fransk advokerer for protektionisme, imod kapitalisme. Nationerne er meget forskellige uagtet EUs embedsværk for harmonisering.

I Danmark er højredrejningen udtrykt ved Dansk Folkeparti, der grundlæggende er socialdemokrater, der elsker Danmark. Det var Thulesen Dahl, der trak en rød rose frem og erklærede Dansk Folkeparti, som de nye socialdemokrater. Men deres udtalte ambition har i mere end 10 år været at være det nye midterparti, der med Radikale Venstres katastrofale succes som forbillede kunne svinge med flertallet frem og tilbage over midten, mod endnu en indrømmelse, til partiets hjerteblod. Men, hvad er Dansk Folkepartis hjerteblod? ”For et år siden sagde Thulesen Dahl til Berlingske:”

»Vi vil ikke skelne mellem religioner. Der er religionsfrihed i Danmark, og man må tro på det, man selv vil tro på og være muslim, hvis man er muslim. Vi vil i stedet sigte på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som kommer til Danmark, rent faktisk kan integreres i det danske samfund. Derfor må jeg sige, at det her har taget en drejning, som jeg gerne vil benytte anledningen til at sætte på plads i den forstand, at den definition, vi gerne vil bruge, er vestlig versus ikke-vestlig.«

BT skrev 28. december 2014 på bagrund af en artikel i Jyllands-Posten at “En nationalkonservativ bevægelse, der vil værne om fædrelandet og den danske kultur, har bidt sig fast i den offentlige debat”

Ifølge debattører og politikere, der i større eller mindre grad betegner sig som nationalkonservative, trues den danske kultur, ja faktisk hele den vestlige civilisation, både indefra og udefra.

En af de nationalkonservative er blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der vil i Folketinget, Morten Uhrskov Jensen. Han siger til Jyllands-Posten:

»Der er en lang række overbevisende uimodsigelige tal og fakta, der underbygger, at vores kultur er truet. Og det kan de kulturradikale og socialkonstruktivisterne ikke tale sig ud af.«

Det nye højre består ifølge Jyllands-Posten også af debattør Rune Selsing, den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard og formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm.

De nationalkonservative er ikke samlet i et parti, men i en fælles kamp for Danmark og mod fjenderne. Dem udpeger historiker, forfatter og blogger Michael Jalving udpeger i Jyllands-Posten:

»Det er islam. Det er folk med magt. Folk på universiteterne, folk på Christiansborg, det er de voksende minoriteter i vores samfund, bander og lobbyister. Og så er Det Radikale Venstre et yndlingsoffer,« siger han og fortsætter:

»Men de, der kan provokere mig mest, er borgerlige, der kalder sig borgerlige, men ikke er det.«.

Kulturanalytiker Hans Hauge fra Aarhus Universitet betegner det som helt nyt i en dansk sammenhæng, at det for eksempel på universiteterne er blevet accepteret at være nationalkonservativ.

De konservatives intellektuelle debat begrænser sig ikke til de rent akademiske miljøer, men er udtryk for en folkelighed. 20 januar i år kunne Jyllands-Posten fortælle at der var grobund for et nyt parti til højre for Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er ikke længere stram nok for en del af danskerne. Knap 13 pct. svarer i en måling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, at de »savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti«.

I blå blok er det 19,5 pct., der efterspørger sådan et parti, og 21 pct. anfører her, at de vil overveje at stemme på et »nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandring som hovedemne«.

Tallene er indsamlet i dagene efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, og det kan forklare dele af den forholdsvis markante efterlysning, men det forklarer ikke det hele, mener eksperter.

“Forskerne er overraskede…” Selvfølgelig er de det. Det var Morten Uhrskov Jensen selvfølgelig ikke og han mindede straks om det realistiske i hans Dansk Samling ved at udlægge nogle af tallene fra Wilkes måling

Den myte har længe floreret, at særligt de unge vil finde det multikulturelle samfund naturligt, fordi de er vokset op med det. Det passer ikke, og det rammer undersøgelsen fra Wilke en tyk pæl igennem. Den suverænt største andel, der kunne tænkes at ville stemme på et national-konservativt alternativ til Dansk Folkeparti, er de yngste vælgere mellem 18 og 29 år. Hele 18,2 procent bliver det til her. De unge har aldrig kendt andet end det multikulturelle samfund, og næsten hver femte dømmer det ude. Godt gået, I der skal overtage Danmark efter os andre.

Meget interessant er det også, at et alternativ til Dansk Folkeparti kun vil hente under halvdelen af sine mulige vælgere fra Dansk Folkeparti, 40,7 procent af disse i forhold til sidste valg. Overhalvdelen vil komme fra især andre borgerlige partier, i rækkefølge Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre, henholdsvis 14,2, 11,8 og 8,5 procent. De resterende fordeler sig på rød blok, ikke så mange, men stadig 2,4 fra Socialdemokraterne, 4,2 fra SF og imponerende 4,8 procent fra Enhedslisten. Kun De Radikale er ”rene” med 0,0 procent afgivet. Det viser, at en ordentlig erstatning for Dansk Folkeparti i høj grad vil kunne få stemmer uden for partiet, selvsamme Dansk Folkeparti, der meget snart har forskertset muligheden for at være danskernes talerør, hvad angår udlændingepolitik.

Sjovt nok havde Casper Støvring ugen forinden (10. januar) givet 3 grunde til at han mente at fremtiden tilhørte højredrejningen. Først og fremmest ville det multikulturalistiske eksperiment  i overstemmelse med Urhskovs udlægning af Wilkes måling kun løbe mere af sporet med “meget mere vold og mere terror” til at bevise og overbevise de kommende generationer om en idealismes fallit. Dernæst vil EU og andre antinationale drømme ligeledes vige til fordel for “en realisme og besindelse”. Hvilket fører til

3: Universalismen – at andre vil blive som os, og at vi har moralsk pligt til at hjælpe dem på vej – vil blive opgivet i takt med, at de andre store civilisationer vil følge deres egen kurs og efterlade Vesten som det, den er: noget partikulært, en unik kultur. De kommende generationer vil indse, at Vesten er alene i verden. Man vil da heller ikke have hverken ressourcer til eller lyst til at præge hele verden. Jeg tror også, at flere vil se med beundring hen mod andre civilisationer og deres evne til at overleve og skabe samhørighed (på deres betingelser).

Utopierne, som Støvring ganske rigtigt påpeger, om det er EU, multikultur, universalisme viser sig i stadigt højere grad uholdbare, moralsk lækre som de ellers var at besmykke sig med. Og virkeligheden kan ikke tales væk i længden. TV journalisten Stephanie Surrugue beskrev måske ikke helt så uforvarende den virkelighed i en debat med Morten Messerschmidt og sagde ifølge Uriasposten

Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, ogjeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.

At der er grøde i folkedybet ude som hjemme med forhåbninger om et nationalt orienteret parti giver mulighed for de forsømte konservative at lufte deres skuffelse over Dansk Folkeparti. Katrine Winkel Holm mente i Jyllands-Posten på bagrund af Wilkes måling at Dansk Folkeparti manglede begejstring

Det mest opmuntrende ved undersøgelsen er, at det især er ungdommen, der er bekymret. Tænk: Det er alle dem, der gennem et årti er blevet stopfodret med deres læreres røde fordomme, der viser sig multiresistente over for den bløde hjernevask.

Det er også blandt dem, hvor man finder trætheden over DF’s meget midtsøgende kurs. Foreløbig ytrer trætheden sig kun i en enkelt meningsmåling lavet af analyseinstituttet Wilke, og om den fører til et fremtidigt parti, der kan udfordre DF på mærkesagerne, vil fremtiden vise.

Meget af det afhænger af DF selv.

Hvis DF lytter til den tavse kritik, som meningsmålingen er udtryk for, vil man dæmme op for den stille protest. Men hvis DF-toppen, som antydet af Christine Cordsen torsdag, alene jubler over, at ”den yderste højrefløj” nu distancerer sig fra DF og ad den vej hvidvasker DF som et pænt, velfriseret og absolut stuerent midterparti, så ser det anderledes ud. For så er det partiets egne kernevælgere, man er i gang med at støde fra sig. Ja, så virker det faktisk, som om DF er ramt af et partimæssigt selvhad og i grunden kun er på jagt efter tilgivelse for at have været det, man engang var: en uforfærdet torn i øjet på meningseliten.

Partier er nødt til at være pragmatiske og taktiske. Sådan er det nu engang, men behøver man af den grund at tale med uld i mund om egne mærkesager?

Og Eva Agnete Selsing skrev et par dage senere i Berlingske Tidende mere opgivende at Dansk Folkeparti ser ud til at være gået på førtidspension

Det er helt utilstrækkeligt, at DFs folketingsmedlemmer harcelerer over halalkød i institutioner, bølleadfærd på hospitaler, reklamering på arabisk og hvad der ellers er af tilfældige reaktioner på dagsaktuelle enkeltsager. For hvad med det store billede? Hver eneste dag bevæger vores land sig langsomt mod en større opsplitning, og symbolske markeringer kan naturligvis ikke vende den udvikling.

Partiets eneste store sejr ligger tilbage i 2002, nemlig ændringen af udlændingeloven, som blev forhandlet af Jesper Langballe og Søren Krarup med Bertel Haarder. Men ikke bare var de stramninger langtfra nok til at standse den faretruende udvikling. Antallet af flygtninge og familiesammenførte er igen på vej op. Alligevel vil DF bevare både flygtningekonvention og kvoteflygtninge, og er grundlæggende ikke villige til at gøre noget for at bremse tilstrømningen.

Politikudviklingen er ikke-eksisterende. En fin illustration af det fravær får man på DFs hjemmeside, der kun indeholder tre udspil for hele sidste år: Dyrevelfærd, flere folkelige film (!) og et forkølet tosiders finanslovsudspil. Som taget ud af en karikatur – der mangler bare et krav om flere frikadeller til folket.

Skuffelsen over Dansk Folkeparti er langt fra ny. Morten Uhrskovs Jensen skrev i 2010 at Dansk Folkeparti alligevel ikke havde gjort så fremragende med at stoppe den muslimske folkevandring

En stor del af de mange nytilkomne registreres ikke i statistikken over familiesammenføringer, der er et sminket lig. Disse kædeindvandrere optræder som EU-borgere, fordi de har benyttet EU´s muligheder for fri bevægelighed.

Flygtningepolitikken kan vi endnu bestemme over, men vedtages det såkaldte Stockholmprogram, vil det fra 2014 også være slut med det. Så har Danmark ingen national indflydelse på udlændingepolitikken overhovedet.

(…)

Folketingets fem største partier vil ikke tale om, at udlændingepolitikken er til at køre på historiens mødding. De mangler ikke viden om, at den er helt gal, men de er ligeglade. Danmark og danskernes fremtid interesserer dem ikke. Kun deres egen »magt« - en magt, der er til at grine af, eftersom magten reelt ligger hos EU-kommission og EU-domstol - interesserer dem.

Der er forskellige grader af svigt i det her. S og SF har aldrig haft noget virkeligt ønske om at føre en stram udlændingepolitik. V og K bør naturligvis fordømmes på det allerkraftigste, idet Dansk Folkeparti gerne havde taget et opgør med EU-domstolen (dengang EF-domstolen) tilbage i 2008, da Metock-dommen gjorde det klart, at der var noget helt galt.

Det er således ikke Dansk Folkepartis skyld, at der ikke er blevet strammet i udlændingepolitikken. Men to ting kan man med rette bebrejde Dansk Folkeparti.

1. De skulle tilbage i 2004, da EU´s opholdsdirektiv blev vedtaget, og senest i 2008, da Metock-dommen lå klar, have gjort spørgsmålet om EU´s annektering af dansk lov og ret til et kabinetsspørgsmål. DF skulle med andre ord have trukket tæppet væk under V og K, hvis ikke de ville være med til en boykot af EU-domstolen. Dansk Folkeparti vil til dette svare, at det ville blive meget værre, hvis partiet væltede VK-regeringen, og de andre kom til. Det er et argument, jeg ikke er enig i, men som jeg for så vidt kan følge.

2. Hvad der derimod er utilgiveligt, er, at Dansk Folkeparti har valgt tavsheden om den katastrofale udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har med åbne øjne besluttet sig for, at danskerne ikke skal vide, hvordan det står til. Man har Gud hjælpe mig tænkt sig at gå ind i en valgkamp og hævde, at DF er garanten for en stram udlændingepolitik, der ikke eksisterer.

Må historiens dom blive hård.

23. september 2008 skrev jeg

Hvor lang tid tager det et dansk fornyerparti at blive en del af parnasset? For dansk Folkepartis vedkommede fra 6. oktober 1995 til i går 22. september 2008 hvor accepten af at EU står over dansk myndighed ser ud til at blive en realitet. På hvilket argument vil de stille op til det dansk Folketingsvalg næste gang, hvis ikke de søger indflydelse på den øverste myndighed for dansk lovgivning, men kun en underafdeling af et større lovgivningsapparat med rødder i den katolske kirkes formynderstyre? Fra Politiken

En dansk erklæring på tro og love og skærpet kontrol med borgernes oplysninger skal være med til at sikre, at EUs regler om fri bevægelighed ikke kan »misbruges« til illegal indvandring.

Ifølge Marlene Winds udlægning - og det er med hendes udlægning og dermed med stærkt forbehold jeg skriver - er Dansk Folkeparti nu aktivt med til at reducere Folketinget til et elevråd. De accepterer den præmis at vi skal indordne os under de regler EU stiller op uagtet at de ingen adkomst har til den magt. At vi intet kan beslutte selv andet end om offentlige bygninger skal males i ny og næ - dog kun indtil en eller anden muslimsk gruppe finder farven anstødelig eller EU finder processen konkurenceforvridende.

(…)

Men Danmark skal ikke bære det affald ud, de andre lande hober op i deres uansvarlighed. Vi skal ikke bære byrderne af andres ideologiske sværmerier og småkorrupte systemer. De ligger som de har redt og den eneste nytte de nu kan gøre er at agere det negative eksempel vi andre kan lære af. Vi skal have nøglen til egen dør og der skal ikke ligge nogle kopier noget steds. Men som det ser ud nu er Dansk Folkeparti i færd med at acceptere at EU har systemnøglen og Danmark kun får udleveret en kopi til låns med begrænset virke.

Og efter nogen tid skrev jeg

Dansk Folkeparti har med knæfaldet for EU forladt selve ideen om at danskerne selv bestemmer i Danmark og anerkendt ideen om et større fælles bedste. Det er ikke længere Danskerne der kan “…hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land“, som Dansk Folkepartis principprogram som det første ellers slår fast. Dermed kan de ikke svare danskerne når de spørger i deres reklamer “Hvem bestemmer i Danmark? Danskerne eller EU?”. De kan ikke argumentere meningsfuldt imod indvandringen fordi suverænitetskravet på Danmark er faldet og i dets sted er trådt ideale forestillinger upåvirkelige af virkelighed og mennesker. Det handler ikke længere om, hvad vi vil være med til eller mener at kunne bære, det handler om noget større. Og de kan ikke argumentere mod EU’s bedreviden når man anerkender EUs overhøjhed. Hvor dansk er det? Selve navnet Dansk Folkeparti udtrykker jo netop, at det danske folk er suverænt. Hvis ikke det danske folks suverænitet er en bærende præmis, hvad signalerer navnet så? Et naivt håb? Eller er det snarere en interesserorganisation til varetagelse af dansk folklore?

(…)

Man vil bevæge sig ind i diskussioner om, hvordan en EU-tekst kan og skal forstås, frem for at argumenterer for hvad man vil. Og hvorfor det forholder sig således med krav og påbud oppefra og hvorledes vi skal implementere den højere orden har man ikke brug for folk der kender samfundet, men folk, der kender reglerne.

Det betyder at der vil komme en helt ny type politiker i Dansk Folkeparti, som er i stand til at forklare vælgerne den rette sammenhæng af det samfund de tror de ser og som kan forklare hvorfor politiske ønsker skal rette ind efter vedtagne idealer. Politikere, der har lært at tale efter forventninger, som med strømmen flyder stolt deres vej. Det er de skriftkloges sejr over almuen, juristeriets sejr over det politiske, kleresiets sejr over folket. Fremtidens DF-kandidater er Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann, Svend Auken….

Dansk Folkeparti vil ikke længere være et nødvendigt parti, men et parti, som alle andre.

Og i en kommentar skrev jeg

Et valg på EU-modstand og Indvandring er et valg sendt af Herren til Dansk Folkeparti. Og det er et valg sendt af djævelen for de partier, der vil EU, men er bekymrede for indvandring (V, K, S, SF) fordi de skal argumentere overfor vælgerne at EU er en god ide, men at EU underminerer Danmark. De skal også bede vælgerne om at give dem en magt, som de mener skal gives videre til EU. Det bliver meget vanskeligt og Dansk Folkeparti vil dominere alle andre partier i debatter.

Hver kandidat slås for sit sæde og jo mere tro en kandidat er overfor partiet, jo sværere vil det være, mens man omvendt kan score point på en mere EU- og indvandrerkritisk argumentation. Det vil betyde at valget skifter karakter og at der kommer en konsensus af EU-modstand. Den politiske dagsorden vil være ændret og et vigtigt slag i kulturkampen vil være vundet.

For at sætte det på spidsen: Hvilken forskel gør farven på en regering, hvis den alligevel ikke kan regere?

Dansk Folkeparti rykker måske mod midten og det er ikke nødvendigvis skidt, hvis og kun hvis der eksisterer en konservativt parti, til at italesætte befolkningens bekymringer.

Exodus 2.0

I August skrev Guardian (af alle), at stigningen i jødeforfølgelse i Europa ikke bare var en udløber af Israels politik, men var rodfæstet i noget dybere. Varsom med at bruge islam og muslimer for meget skrev avisen alligevel

In the space of just one week last month, according to Crif, the umbrella group for France’s Jewish organisations, eight synagogues were attacked. One, in the Paris suburb of Sarcelles, was firebombed by a 400-strong mob. A kosher supermarket and pharmacy were smashed and looted; the crowd’s chants and banners included “Death to Jews” and “Slit Jews’ throats”. That same weekend, in the Barbes neighbourhood of the capital, stone-throwing protesters burned Israeli flags: “Israhell”, read one banner.

In Germany last month, molotov cocktails were lobbed into the Bergische synagogue in Wuppertal – previously destroyed on Kristallnacht – and a Berlin imam, Abu Bilal Ismail, called on Allah to “destroy the Zionist Jews … Count them and kill them, to the very last one.” Bottles were thrown through the window of an antisemitism campaigner in Frankfurt; an elderly Jewish man was beaten up at a pro-Israel rally in Hamburg; an Orthodox Jewish teenager punched in the face in Berlin. In several cities, chants at pro-Palestinian protests compared Israel’s actions to the Holocaust; other notable slogans included: “Jew, coward pig, come out and fight alone,” and “Hamas, Hamas, Jews to the gas.”

Across Europe, the conflict in Gaza is breathing new life into some very old, and very ugly, demons. This is not unusual; police and Jewish civil rights organisations have long observed a noticeable spike in antisemitic incidents each time the Israeli-Palestinian conflict flares. During the three weeks of Israel’s Operation Cast Lead in late 2008 and early 2009, France recorded 66 antisemitic incidents, including attacks on Jewish-owned restaurants and synagogues and a sharp increase in anti-Jewish graffiti.But according to academics and Jewish leaders, this time it is different. More than simply a reaction to the conflict, they say, the threats, hate speech and violent attacks feel like the expression of a much deeper and more widespread antisemitism, fuelled by a wide range of factors, that has been growing now for more than a decade.

“These are the worst times since the Nazi era,” Dieter Graumann, president of Germany’s Central Council of Jews, told the Guardian. “On the streets, you hear things like ‘the Jews should be gassed’, ‘the Jews should be burned’ – we haven’t had that in Germany for decades. Anyone saying those slogans isn’t criticising Israeli politics, it’s just pure hatred against Jews: nothing else. And it’s not just a German phenomenon. It’s an outbreak of hatred against Jews so intense that it’s very clear indeed.”

Selv om det er muslimernes had til jøderne, der bærer truslen om det næste Holocaust har fortællingen om jøderne som fredens fjende diffunderet fra venstrefløjen ud i mainstream tankegangen. Udtrykt for eksempel ved den tidligere hollandske finansminister Hermanus Philippus Johannes Bernardus Heinsbroek. The Times of Israel

“It was a historical error to give the Jews their own country in the middle of Islam,” he is quoted as saying. “You’ve had nothing but war ever since and you’ve had anti-Semitism resurging, too. My idea: Give the Jews their own state somewhere in the United States and 25 years to move their state over there.”

Heinsbroek is also quoted as saying that, if implemented, his solution “will finally create, perhaps, peace in the world.”

Den antisemitiske Heinsbroek indrømmer grundlæggende at muslimernes had til jøder er alle konflikters moder. Og hadet er stort, som selv svenskerne er ved at indrømme for sig selv

I angst for den voksende muslimske befolkning svigter venstrefløjen jøderne, der rejser til deres Helms Deep, Israel, skriver Telegraph

A record 15,000 French Jews could emigrate to Israel this year amid fears of rising anti-Semitism in Europe, according to the official body overseeing migration to the Jewish state.

The figure – double the number who left France for Israel last year – has been forecast by Natan Sharansky, head of the Jewish Agency, following last Friday’s deadly attack on a kosher supermarket in Paris by a French jihadist, which left four Jewish citizens dead.

The attack prompted an appeal to French Jews by Benjamin Netanyahu, the Israeli prime minister, who told them they would be made welcome if they wished to move to Israel.

Jewish Agency statistics projected that the number of French Jews preparing to make aliyah (emigration) to Israel was on course to reach record levels of around 10,000 even before last week’s attack.

428-142116616272969

Motherload of Sverige

Så skete det endelig. De svenske partier har hen over midten aftalt at holde Sverigedemokraterne helt ude for indflydelse, lavet en aftale for de næste 8 år(!) opg afskrevet det ekstravalg, der ellers skulle løse den parlamentariske knude, man var endt i efter de kuldsejlede finanslovsforhandlinger. Danmarks Radio havde under den ellers præcise overskrift “Svensk aftale skal holde Sverigedemokraterne ude” sammenfatningen af den såkaldte december-aftale, der “betyder, at svenskerne alligevel ikke behøver at gå til valg i marts”. Hvilken lettelse, for det er det lille besvær for den enkelte vælger der er sagens kerne. Morten Uhrskov noterer sig også at skønt de danske medier erkender at december-aftalen kun har til formål at holde Sverigedemokraterne ude for al indflydelse så analyserer de svenske situation, som en anden parlamentarisk krølle.

Berlingske Tidende er som bekendt den meget pæne tante hos den trykte presse. Lederen om emnet udtrykker lidt kvababbelser over den ekstreme handling og kalder den ”vidtrækkende at gøre i et moderne demokrati.” Hold da op en lovsang for det parlamentariske system. Og til sidst i lederen hedder det således:

”Dets aflysning er konsensus-Sveriges hidtil stærkeste markering af, at man ikke på nogen måde ønsker at lytte til eller have med disse 16 procent at gøre. Man kan frygte [min fremhævelse], at det er en direkte invitation til, at de [de 16 procent i en meningsmåling til Sverigedemokraterne] bliver flere. Måske endda langt flere.”

Altså alene en ren taktisk vurdering af muligheden for at holde de urene fra indflydelse, ikke forfærdelse over Sveriges farvel til parlamentarismen. Flot af den gamle avis. Det må være 1880´ernes provisorietid herhjemmefra, som virker tillokkende på Berlingskes chefredaktion.

Et andet eksempel kunne være Danmarks Radios Ole Ryborg der underspillet skriver at december-aftalen “cementerer blokpolitikken i svensk politik”  i de kommende otte år.

Aftalen løber frem til 2022. Den betyder, at den største blok i Riksdagen kan få sin finanslov igennem. Og at den største blok i Riksdagen udpeger landets statsminister.

Op til valget sagde Stefan Löfven netop, at han ikke automatisk ville lade den største blok regere. Men den holdning har Socialdemokraterna nu lovet at droppe - også efter valget i 2018.

Og prisen er en aftale, som stort set er identisk med det, de borgerlige partiledere foreslog Stefan Löfven om aftenen den 3. december, hvor Löfven i stedet valgte at true med et ekstravalg. Det valg, som nu er aflyst.

Den borgerlige alliance kan fejre, at alliancen holdt, og at det ikke er lykkedes for Socialdemokraterna at gøre det, som har holdt dem ved magten i årtier. Nemlig at bryde det borgerlige sammenhold.

Valg var ikke oplagt comeback for de borgerlige

Men prisen er, at de borgerlige nu lader den rød-grønne regering regere Sverige frem til 2018. Dog med udsigt til blokoverskridende aftaler på en række strategiske områder, hvor blandt andet energi og pension fremhæves i aftalen.

For de borgerlige partier, hvor der er udsigt til, at flere partiledere skal udskiftes, var et ekstravalg ikke oplagt som et muligt comeback.

Realiteterne er tilsyneladende ikke gået op for medierne. December-aftalen skal holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse, så langt er alle enige, også de svenske medier der går varsomt med virkeligheden. Men Sverigedemokraterne er en realitet, Sverigedemokraterne forsvinder ikke. Så hvad forestiller de svenske partier sig vil ske på langt sigt? Snaphanen skriver

Prisen for at holde  SD uden for indflydelse er allerede høj. I asylsøgere er den høj. Næste år kommer der 140.000 asylsøgere, hvis tallet holder sig bliver det lidt over en million til år 2022 oveni de godt to millioner, der allerede findes. De vil således komme til at udgøre halvdelen af befolkningen længe inden 2040-2060, som hidtil spået. Nu kan kun kassekisten sætte en stopper for svenske politikere.

Hvor mange svenskere vil føle, at dette er et kup imod SD og demokratiet? Hvor mange vil føle, at Sverige nu har en legitim regering? Min fornemmelse er, at prisen for at holde SD ude, vil stige drastisk de kommende år. Polariseringen af befolkningen vil forværres. Der er på dette tidspunkt ingen mærkbar kritik fra svenske journalisters side.

Lars Hedegaard mener ligeledes at “Sverige går planken ud

Fra og med i dag, lørdag den 27. december 2014, har Sverige i realiteten kun to partier: På den ene side De forenede Partier (Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Moderaterne, Centerpartiet, Kristdemokraterne og Folkepartiet) og på den anden Sverigedemokraterne, som er landets eneste oppositionsparti. Dvs. så længe det får lov at findes og stille op til valgene i håbet om at dets stemmer bliver optalt.

Man kan også beskrive det nye politiske system på en anden måde, nemlig som et toparlamentssystem. Officielt regeres Sverige af Riksdagen. Uofficielt, men i realiteten, af et skyggeparlament bestående af De Forenede Partier, der aftaler alt indbyrdes – uden at offentligheden får indblik i forhandlingerne. Riksdagen optræder derfor som et slags ekspeditionskontor for allerede trufne beslutninger.

Det var en glad og stolt statsminister Stefan Löfven, der kl. 10.30 kunne træde frem på tv og forkynde, at De Forenede Partier havde indgået en såkaldt “Decemberoverenskomst”, der betyder, at hans regering er fredet frem til det ordinære valg i 2018 og at der altså ikke bliver udskrevet noget nyvalg den 22. marts, som han havde bebudet.

Overenskomstens hovedindhold er, at den siddende regering får garanti for, at dens finanslov ikke vil blive nedstemt, dvs. at Löfven vil kunne regere uforstyrret. Og da overenskomsten går til det følgende ordinære valg i 2022, gælder det også en eventuelt kommende borgerlig statsminister.

Uanset hvilken regering Sverige har de næste otte år, vil den i realiteten kunne regere diktatorisk, fordi finansloven er fundamentet for enhver anden politik. Det er finansloven, der sætter grænserne for hvad man kan gøre på de tre politikområder, som De Forenede Partier har proklameret, at de vil samarbejde om: forsvar/sikkerhed, pension og energi.

Money walks, bullshit talks. “Après moi, le déluge. Efter mig syndfloden.” er Hedegaards udlægning af det svenske politiske systems tænkning.

Det er hårdt

Det er hårdt at være mig i denne svære juletid, måske ikke så som at være Knausgaard, men hårdt. Liverpool spillede pludselig fodbold, men til ingen verdens nytte. Mit højre knæ døjer med betændelse, mit højre håndled er forstuvet og min højre skulder brækket. Ja hele mine højre fløj er så syg at ironien næsten ikke er til at bære. Familiens store vareombytningsdag tager glæden ud af julen, dog ikke som Per Nyholm, der med krav om at den danske klamme og selvbedrageriske jul skal åbne sig for alle verdens velfærdssultne folkeslag tillige vånder sig over “bøvede julefrokoster og deres efterspil”. Jeg har kun været til een julefrokost og der var desværre intet efterspil - som sædvanlig. Og jeg burde foretage så mange andre ting end det jeg konstant er i gang med at jeg ender med at foretage mig meget lidt.

Teorien om mænds dumhed ‘male idiot theory‘, om hvorfor mænd har en højere tendens til at blive dræbt er komme slemt til skade kastede en del tragikomiske anekdoter af sig. Bl.a om manden der kom slemt til skade da han brugte en rystepudser som et sexlegetøj og derpå lappede sit scrotum med en klipsemaskine. Ubetvivleligt et udtryk for maskulin idioti. Men det er alligevel normativt og kulturelt, hvad man betragter som idioti, og mange kvinder går derfor fri. For, hvad skal man mene om de hundredevis af unge kvinder der drømmer om at gifte sig med jihad-krigere? Andet end at der er et låg til hver en gryde.

Og hvad skal man egentlig sige til Politikens overskrift “Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig“? Bilisten var muslim og råbte Allahu Akbar får vi at vide længere nede i teksten, men det er ikke så vigtigt som at han er bilist. Hvilket i sagens natur vel blot er en truisme. En anden ‘bilist’, som Jyllands-Posten ophøjede til ‘chauffør’  gentog dåden dagen efter. BBC havde samme overskrift ved en lignende muslimsk terrorhandling i Israel

10534090_10152916036499954_6442349501464347508_n

Anne Hertzum Alling skrev i øvrigt under overskriften “Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid” i Information at jødedrab er kontraproduktivt og indledte med følgende anekdote

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Ja, det er sørgeligt at arabere kan risikere det mindste ved at køre nogen ihjel i Israel. Det er den egentlige pris for terror. Derfor det ‘rørende øjeblik‘ en muslimsk brud lagde blomster for ofrene for terrorofrene i Sydney. Medierne og venstrefløjen ser undtagelsen, iscenesat som den sikkert var, som bekræftelse på at reglen ikke eksisterer. Folk klappede i deres hænder måske uden at gøre sig den tanke at det var fordi de så noget ekstraordinært.

2433516700000578-0-image-a-19_1419164255003

Hvad skal man egentlig mene om islamisk terror, når man ikke tør tale om islams væsen? Midt under gidseltagningen, hvor den muslimske terrorist tvang sine gidsler til at holde et islamisk flag op i vinduet slog den australske premierminister Tony Abbot koldt vand i blodet

“We don’t yet know the motivation of the perpetrator, we don’t know whether this is politically motivated although obviously there are some indications that it could be,”

Samme tanke havde “tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, der advarer mod at drage forhastede konklusioner”

Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien. (…) jeg synes, man lige skal trække vejret og se, hvordan dagen og situationen udvikler sig

De fleste af os nøjedes nu også blot med at tænke islamisk punktum. Men det er et farligt ord for medier og politikere. Danmarks Radio skrev  da også forsigtigt under overskriften “Knivmand tre franske betjente på politistation

20-årig mand råbte Allahu akbar, da han angreb betjente. Motivet tyder på at være islamistisk, siger kilde.

Træk nu vejret, knivangreb er jo ikke nyt i kriminalhistorien. Og det er konstateret uden at “talkneppe”, som Trine Bramsen frivolt affærdigede Fyns Politis forsvar for nærpolitiet i Vollsmose. Klart en kandidat til årets citat. Men mesteren i absurditeter om islam havde inden da sikret sig sit mesterskab. Obama slog ved nyheden om ISIS slagtning af den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig nemlig fast at

“ISIL’s actions represent no faith, least of all the Muslim faith which Abdul-Rahman adopted as his own,” the president said, using another name for Islamic State.

Såeh, det ligner mere end kristen eller buddistisk handling? Og så havde man svært ved for meget succes på Langeland

- Vi føler ikke, at vi kan magte mere her på øen. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, der går ind i det her. Her på Langeland har det skaffet 85 nye arbejdspladser og mere omsætning til lokale håndværkere og forretninger. Der er ikke noget at være bange for, siger Bjarne Nielsen.

For meget af det gode kan ellers være skønt ifølge Mae West. Elefanter er der nok af. Jacob McHangama forklarede en journalist hvorledes det kan være omfattet af racismeparagraffen at citere koranen uden at nogen af dem, hverken den skarpe jurist eller den nysgerrige journalist bragte koranens indhold og islams væsen på banen. Eller tør man trøste sig med socialdemokraternes integrations- og fygtningeordfører Mette Reismanns ord om at der blot skal være fred i een større by i Syrien for at man kan (men vil man?) sende de syriske flygtninge hjem? Og hvorfor undrer ingen sig over, hvorfor det kun er syriske mænd, der redder sig i sikkerhed? Måske var kønskvotering den største fejl da Titanic sank?

skc3a6rmbillede-2014-10-24-kl-135848

Som da skuespilleren Shoshana Roberts vandrede i New York og stort set kun fik seksuelle tilråb fra ikke-hvide

The video is a collaboration between Hollaback, an anti-street harassment organization, and the marketing agency Rob Bliss Creative. At the end they claim the woman experienced 100-plus incidents of harassment “involving people of all backgrounds.” Since that obviously doesn’t show up in the video, Bliss addressed it in a post. He wrote, “We got a fair amount of white guys, but for whatever reason, a lot of what they said was in passing, or off camera,” or was ruined by a siren or other noise. The final product, he writes, “is not a perfect representation of everything that happened.” That may be true but if you find yourself editing out all the catcalling white guys, maybe you should try another take.

What are the odds? Daily Mail ramte til gengæld tidens absurditeter i een sætning

The National Union of Students has come under fire after it refused to condemn ISIS - because of fears it was ‘Islamophobic’.

Herligt med sarkasme. Camilla Plum trådte derimod øvet op i bolledejen da hun rasede over nationalretten fordi hun tilhører den eksklusive gruppe der ikke forstår at alt nationalt er diskriminerende

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?’

Flere mente at hun måske foretrak en ret baseret på strandslagtet pony. Og Said Mansour blev ikke smidt ud af landet på grund af hans tilknytning til det svinespisende Danmark han hader og vil destruere. “Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med.” sagde Marianne Jelved for år tilbage. Men det holdt dem ikke tilbage. Men i det mindste fik Morten Storm ført til rettens protokol og lagt ud til alverden at læse at muslimernes profet og eksempel på det perfekte mennesker er pædofil

Profeten Muhammed var pædofil og et narhoved. Han havde sex med en pige på ni år. Han blev gift med hende, da hun var seks og havde fuldbyrdet samleje med hende, da hun var ni år - det kalder jeg for pædofili.

Men det er selvfølgelig hårdere at være svensker når ens statsminister ser ned over det enorme og smukke land og deklarerer at der er plads nok til mange flere muslimer. Plads og rum er ikke det samme - rum er begrænset af de fælles regler som ironisk bliver stadigt strammere jo flere der skal favnes. Fra samhällets nye bund beskrev en svensk pensionist at “Det känns som att man vill rensa bort sådana som mig från samhället. Det är ett hemskt sätt att leva.” Og med de ord, glædelig jul!

Hvad der er i orden i Sverige

Den svenske ishockeylegende Börje Salming er blevet fotograferet til kalenderen “Årets kvinnor och män 2015” (bemærk den svenske sans for korrekt rækkefølge og at de har dristet sig til ikke blot at skrive årets personer) sammen med en række andre svenske berømtheder (Salming er februar). Alle er de udklædt som andre berømtheder fra historien og Salming som Sitting Bull. Og det har ramt den svenske sans for racisme, skriver Expressen

Frilansjournalisten Angela Larsson har själv deltagit i debatten vid ett flertal tillfällen, och hon reagerade på Salmings bild.

– Det var säkert inte menat att förlöjliga, och Börje kommer förmodligen att säga att det var en hyllning. Och jag förstår att man kan se det så, men det blir jätteproblematiskt, att en vit person ska klä ut sig till en amerikansk urinvånare. De har varit extremt förtryckta och utsätts fortfarande för jättemycket rasism i USA, säger hon till SportExpressen.se.

(…)

– Både samer och amerikanska urinvånare har blivit förtryckta på liknande sätt. Men jag vet inte om jag skulle tycka att det var okej för det. Om du skulle fråga en amerikansk urinvånare så är jag rätt säker på att det inte skulle vara okej. Börje är fortfarande vit, säger hon.

– I USA har studenter på Ohios universitet dragit i gång en kampanj på temat: “We are a culture, not a costume” (”Vi är en kultur, inte en maskeraddräkt”, reds. anm.) och väckte frågan om maskeradkostymen som problematisk. Att en vit person kan klä ut sig i en kväll och ha kul, medan en amerikansk urinvånare måste utstå förtrycket de utsätts för hela livet.

Altså følgende er ikke okay

borjesalming-sitting-bull

Mens dette er okay

president_barack_obama

Pippi Langstrømpe, blood and gore

Diverse, England, Kunst og kultur, Politiken, Racisme, Sverigetanic — Drokles on October 21, 2014 at 6:14 pm

Jeg tror kun det er Politiken der trykker forsvar for svenskernes retouchering af Pippi Langstrømpes dystre racistiske fortid. Hurrah for diversiteten, skal det ærligt siges. For det ville være kedeligt uden produktionsleder i Io-Interactive, engelske Luke Valentins møde med danskernes, her repræsenteret ved BTs læseres, syn på ytringsfrihed kontra krænkede følelser. 96% mener nemlig at svenskerne har truffet et dårligt valg ved at redigere i Pippi Langstrømpe efter svenske standarder for racisme

Sagen omhandler to scener med racistisk indhold. Den første fra et afsnit, hvor Pippi laver skæve ’kineserøjne’. Dengang vores datter jævnligt så dvd’er med Pippi Langstrømpe, blev vi selv overraskede, da vi så netop denne scene.

Den virker måske sjov og harmløs i sammenhængen, men morskaben er svær at få øje på, når man selv bliver udsat for den slags.

Netop sammenhængen er helt afgørende. Og når Valentin selv mener den er både sjov og harmløs burde han måske slutte sig til de 96% istedet for at tænke at SVTs beslutning var “på tide”. En anden sammenhæng han forståeligt nok derimod ikke mener er sjov og harmløs gik ud over hans delvist fillipinske kone, der i metroen “var [] blevet omringet af tre danske teenagere, som flere gange lavede skæve øjne og sagde ’kinesiske’ lyde” til hende. Om det er Pippi Langstrømpe der må tage den på sin kappe står uafklaret. Men sorte Lindgren var ikke færdig med at forfærde

Den andet eksempel på racisme refererede til en ’negerkonge’, som fremover blot skal hedder ’konge’. Det er ikke en episode, jeg tidligere har lagt mærke til i Pippi Langstrømpe.

Jeg skal indrømme, at jeg måske ikke kan fornemme ordets nuancer helt så godt, som en dansker kan. Jeg har engelsk som modersmål, og for mig forekommer det som et meget stødende ord, der er gennemsyret af had. Den slags skal ikke normaliseres og bør ikke fremstå i uskyldigt skær i børne-tv, uanset hvor gammelt programmet er.

At kende et ords nuancer er nu en vigtig forudsætning for at afgøre om et ord er stødende i en sammenhæng. Men Valentin hænger sig ikke i semantik og er i stedet mere opsat på at opbyde sit hjemlands vemodige etikette og forklarer

For os briter udgør klokken ni en tidsgrænse, hvorefter man i tv må vise programmer, hvis indhold er mere egnet for voksne seere.

Den slags har jeg aldrig opfattet som et udtryk for censur, men for et ønske om at beskytte børn. Når mine børn ser CBBC (børnenes BBC), har jeg tillid til, at indholdet er passende for deres aldersgruppe, og at børnene hverken vil støde på ord som ’nigger’ (neger) eller lære, hvordan man mobber asiater.

Og så bedyrer han han ellers at han tror på ytringsfrihed, men maner samtidig til ansvar. Men han misforstår debatten om Pippi Langstrømpe, der ikke handler om Astrid Lindgrens ret til racisme, men om hvorledes Sverige er blevet så fordrukken af sin selverklærede status som humanistisk stormagt at de nu redigerer deres egen historie fordi de ikke længere ved, hvad der er racisme og hvad der er ’sjovt og harmløst’.

resan_till_dej1

Mens jeg sad og overvejede hvorledes jeg kunne gøre mig kostelig over Valentins hellige opsang gjorde en ven mig opmærksom på at spiludviklere som netop Luke Valentin jo også udtrykker sig for børn og unge. Og han henviste mig til et interview i Eurogamer hvor Valentin taler om sit bedste produkt, spilsuccesen Hitman

Luke Valentine er producer på Hitman: Absolution, og dermed ansvarlig for den overordnede produktion af det næste kapitel i Hitman-sagaen. Derudover er han også den anden af de ledende folk på Hitman-projektet, som vi snakkede med i forbindelse med vores preview af Agent 47s seneste eventyr.

Først og fremmest, ville jeg gerne spørge om, hvordan IO selv har det med, at bringe Hitman af stalden efter 6 år i dvale. På et marked som har ændret sig meget på disse seks år. Om de har gjort sig nogen særlige tanker om, hvordan de kan tilpasse Hitman til et marked, der er både større og bredere, end for seks år siden.

“Markedet er jo langt større, end det var for seks år siden, og derudover så har vi jo også at gøre med en hel ny konsolgeneration. For seks år siden, var vi jo i slutningen af levetiden for PlayStation 2 og den oprindelige Xbox. Så både spillene og markedet har flyttet sig meget”, begynder Luke sit svar.

(…)

“Vi vil virkelig gerne sørge for, at vi kan tilfredsstille vores kernepublikum. Dem der har været sultne efter et nyt Hitman. Men på samme tid vil vi også gerne være i stand til at række ud efter folk, som ikke har spillet Hitman før. Alle dem der var 12 år, da det sidste spil udkom, er gamle nok til at spille Hitman nu.”

“Hitman har været væk for længe, og det undskylder vi. Vi mener jo, at Hitman er den oprindelige ‘Assassination-game’.”

m05_suburb_00-1024x768

Og Dansk Wikipedia beskriver Hitman således

Hitman er en serie computerspil udviklet af det danske spilfirma IO Interactive og udgivet af den engelske udgiver Eidos Interactive.

Spillene omhandler den klonede/genmanipulerede Agent 47. Han er kendetegnet ved at bære sort jakkesæt, altid at have glatbarberet hoved og ved at have en stregkode tatoveret i nakken.

En stor del af spillet går ud på at bevæge sig ubemærket rundt. Dette kan gøres ved at snige sig forbi vagter, eller ved at uskadeliggøre personer og derefter bruge deres tøj som forklædning. Agent 47 råder også over et begrænset arsenal af lydløse våben, som f.eks. fiberwire, knive og giftsprøjter, der effektivt kan bruges til at eliminere vagter og øvrige personer af særlig interesse som f.eks. Fernando Delgardo i banen “A Vintage Year” fra Hitman Blood-Money.

Hvert spil i serien er delt op i missioner, som typisk går ud på at infiltrere et afgrænset, lukket eller bevogtet miljø for at dræbe én eller flere specifikke personer. Hovedsagligt, består disse personer af narkohandlere, millionærer, krigsledere og andre kriminelle typer. Hvorvidt Agent 47 er ‘god’ eller ‘ond’ kan altså diskuteres, eftersom hans ofre altid selv er stærkt kriminelle. Der skal dog nævnes, at han ikke tøver med at dræbe uskyldige, hvis de på en eller anden måde skaber problemer for udførelsen af hans missioner.

Spillet lægger op til at spilleren dræber så få vagter og civile som muligt. Det er dog muligt for spilleren at myrde alle, skyldige som uskyldige. Straffen er lavere indtjening, (som i Hitman: Codename 47) eller dårligere ry (i de følgende spil). I Hitman: Blood Money straffes spilleren dog yderligere ved at vagternes opmærksomhed skærpes.

Hitman får altid stemplet “Blood and gore intense violence”.

Jeg skal indrømme, at jeg måske ikke kan fornemme et spils nuancer helt så godt, som en umoden kan. Jeg er voksen, og for mig forekommer det som et meget stødende spil, der er gennemsyret af had. Den slags skal ikke normaliseres og bør ikke fremstå i uskyldigt skær, uanset hvor gammelt programmet er. Den slags har jeg aldrig opfattet som et udtryk for censur, men for et ønske om at beskytte børn.

Danmark bør opgive friheden for at modtage indvandrere

Det synes Peter Wivel i hvert fald at mene i Politiken, hvor han forsvarer den svenske tilgang til fængsling af dissidenter. Om Dan Park sagen, hvor den svenske gadesatiriker Dan Park blev fængslet for at gøre sig morsom over den svenske multikulturalismes selvmodsigelser, fremkommer Wivel med denne kandidat til årets citat

Sagen rejser spørgsmålet om, hvor meget racisme vi kan tåle i et Europa, der presses af stadig større flygtningestrømme.

Friheden er indvandringens pris - og indvandringen kan ikke stoppes. Wivel fortsætter sit indlæg med at forsvare det svenske retssystem ved Malmø Tingsret og kommer med følgende opfordring til de danske udstillere Trykkefrihedsselskabet og Hornsleth & Friends

Hornsleth & Friends vil gøre debatten, for slet ikke at tale om ytringsfriheden, en stor tjeneste ved at bringe dommen i sin helhed og i dansk oversættelse i det katalog, der forhåbentlig følger med udstillingen. Fordomme er som bekendt domme, man fælder, før man ved besked med sagen.

Det er en god ide med dokumentation, men den vil ikke understøtte Wivels og Malmø Tingsrets pointe ifølge Jens Martin Eriksen i et interview med Information

[D]e præmisser, Malmø Tingret har lagt til grund for dommen, vidner om  rystende amatørarbejde. Selv inden for den svenske anti hatespeech-lovgivnings rammer«.

– Vil du uddybe den vurdering?

»I dommen bliver der konsekvent set bort fra det forhold, at Dan Parks billeder har karakter af karikatur. Beskrivelserne i dommen af værkerne udmaler nok deres ’fornedrende og hetzende’ indhold, men det sker på sært løsrevet måde. At gøre grin med de karikerede er hele naturens væsen, og de værker, jeg har set af Dan Park, indskriver sig alle i en aktuel kontekst. Karikaturgenren er per definition en kommentar til lokale politiske slagsmål. Og derfor kan man slet ikke læse en karikaturtegning, hvis man afkobler ethvert kendskab til dens kontekst«.

Det er nu ikke Wivels opfattelse og hans analyse af Parks udtryk er et spejlkabinet, der gør ofre til gerningsmænd, som allerede overskriften siger . Wivel står dog fast og giver det mest omtalte eksempel

I fjor protesterede Momodou over et overfald, udført af en flok muslimske mænd og kvinder i Kroksbäck i Malmø. Ofret, den dansk-gifte Yusupha Sallah, havde nær mistet livet. Hans lille søn led fysisk og psykisk overlast. Park udstillede ofret på en plakat, hvor Momodou og Sallah – sammen med en sort amerikaner – ses med løkker om halsen under teksten ’Hang-on Afrofobians’.

Park arbejder her med en satireform, der skal vise, at »mønten har to sider«. Han holder et spejl op for jøder og sorte. I det kan de se, at de selv optræder som racister over for det tolerante svenske samfund.

Med deres ømskindede beklagelser placerer de sig i en aggressiv offerrolle. De siger i virkeligheden: ’I vil gasse os’ og ’I vil lynche os som negerslaver’. Det, du siger, er du selv, lyder Parks alt andet end uskyldige budskab.

Dette er ikke helt sandt, som man kan læse i Berlingske Tidende, hvor Frederik Stjernfeldt beskriver omstændighederne i lidt mere

Det gælder fx. sagen om, hvordan en sort fader, Yusupha Sallah, og hans lille dreng blev brutalt overfaldet på en bro i Malmø af en gruppe på over ti personer, der bl.a. havde råbt: »Din jävla svarta man, jag vill döda dig och din son«. Sagen vakte stor opsigt i Sverige, med avisledere, demonstrationer imod racisme osv. - lige indtil det blev klart, at det racistiske overfald ikke var begået af etniske svenskere, men derimod af kurdiske indvandrere: så forstummede kritikken fuldstændig. Det var dén sag, der lå bag Parks collage »Hang on Afrofobians« (Bliv ved, afro-hadere) – der spiller på, at hvis gerningsmanden selv har minoritetsbaggrund, så kan man åbenbart bare fortsætte med racistiske overfald (af den halve snes deltagere i det livstruende overfald blev kun én dømt – til to års fængsel).

Den vigtige detalje med at antiracistiske protester kun gjaldt så langt man troede det var etniske svenskere har Peter Wivel altså løjet ud af sammenhængen, for at komme til en mere infam konklusion om Dan Parks værker. Jens Martin Eriksen helt enig med Stjernfeldt og han tilføjer

[Dan Park] siger Hang on Afrofobians, for det er den opfordring, han mener at høre til voldsmændene fra et politisk korrekt Sverige, der klapper i. Hvad han i realiteten gør, er at levere en spiddende kommentar til relativismen i den såkaldte antiracisme: At racisme og racistiske hadforbrydelser kun kan erkendes som sådan, hvis det er etniske europæere, der står som aggressor og alle andre etniciteter, der står som offer. Men har man aggressorer af anden etnisk herkomst, bliver deres overgreb afideologiseret. Så bliver episoden til en notits, en tilfældig begivenhed i døgnet, som ikke er værd at nævne på den politiske agenda og giver ikke anledning til mobilisering«.

– Hvorfor ikke?

»Motivforskning er en sumpet affære, men rimeligvis, fordi man har sagt: ’Åh nej, fokus på denne sag, risikerer kun at gavne Sverigesdemokraterne’. Episoden følger en bredere tendens, hvor man lukker sådanne sager fuldstændig ned.

Konsekvensen af dette er, at antiracisme i denne dominerende variant i dag har mistet al troværdighed, fordi den reelt promoverer og beskytter den racisme, der fx kommer fra muslimske arabere. Antiracisterne er simpelt hen ude af stand til at tænke i de baner, at der også kunne eksistere der racisme i alle kulturer, også i de indvandrerkulturer, der kommer til Europa. De har fået den idé, at racisme er et endogent fænomen i europæisk kultur. Det betyder, at de heller ikke kan erkende indvandrermiljøers voldsomme sanktioner mod indvandrerpiger, der har haft etniske europæiske fyre som kæreste – i værste fald æresdrab – som racistiske hadforbrydelser. Selv om den udstødelse, som bliver reaktionen på den slags kæresteforhold, er præcis så racistisk, som reaktionen over for nigger lovers i de amerikanske sydstater i gamle dage«.

Efter så megen tale om Dan Park sagen er Peter Wivels indlæg selv for Politikens standard rystende. Ikke nok med at Wivel så frejdigt foreslår ytringsfriheden (af ham betegnet racisme), og det er jo blot den første i rækken af stødende friheder for muslimer, fjernet, så lyver han formodentlig bevist for at lade karaktermordet på Dan Park bane vejen for en knægtelse af danskernes frihed. Hans kamp er tabt på forhånd selfølgelig, Danmark og Sverige bevæger sig nu i hver sin retningen og i Danmark er Sverige ved at blive skræmmebilledet på en udvikling, en svensk tilstand man skal vare sig for. Hvad Wivels absurditeter gør for menigheden på Politiken har vi endnu til gode at se.

I disse Dan Park tider

I Sverige har man jo som sikkert bekendt fængslet gadekunstneren Dan Park for billeder som disse (fra Uwe Max Jensens Den Frie, der har lidt baggrund og analyse om ‘værket’, men alle de forbudte kan ses og købes her http://www.entartetekunst.dk/)

hang-onafrofobians

Dan Parks kunst er ren modsigelse at enhver herskende ideologiens indre modsigelser, for nu at tale marxistisk og i Sverige er den altså multikulturelisme. Park er blevet anholdt og dømt flere gange for sin kunst, som myndighederne anser som racistisk eller had mod mindretal eller hvad den slags hedder på ny-juridisk. Park blev senest anholdt efter en galleriudstilling og fængslet i 6 måneder og hans kunst blev konfiskeret. Men inden da, samledes en hob sig foran galleriet med kravet om at Park skulle væk et vist sted.

10639468_10152304561306766_1731074272604927010_n

Parks modtræk kan man se på billedet herover, som jeg tror vil være ikonisk. Han deltager på sin egen måde i demonstrationen imod ham selv og kræver sin egen udstilling forbudt fordi den er entartete kunst. Sådan!

Men også Astrid Lindgrens univers er for stødende for den svenske hegemoni skriver STV

I nyutgåvan av Pippi Långstrump har SVT klippt bort material som kan uppfattas som stötande.

Det är tv-serien ”Här kommer Pippi Långstrump”, som sändes i SVT för första gången 1969, som nu kommer i en restaurerad DVD-utgåva där både bild- och ljudkvalitén har förbättrats.

Andra förändringar som gjorts är att scener där skådespelerskan Inger Nilssons Pippi refererar till sin far som ”negerkung” har ändrats så att hon numera bara säger ”kung”. Även en scen där Pippi leker ”kines” genom att sträcka ut huden runt ögonen har klippts om.

”Målgruppen är barn”

Det var SVT som själva tog initiativet till förändringarna. Anledningen är att det 45 år gamla materialet kan verka stötande i mötet med en modern publik.

Hun afskyede selv nationalisme og racisme og den slags skriver Nyheter24Nyheter24 har i den ånd samlet 17 kommentarer, som de finder urimelige

1. Politiker är griniga fjortisar med PMS. Det här är däremot en fullständigt rimlig reaktion?

2. Sjukt rasistiskt av Svt…. typ.

3. “Kolla nu barn, nu kommer det, nu säger hon det snart!”

4. Att säga n*r= älska sitt land.

5. Snillen spekulerar

6. Dags att kolla GPS:en?

7. Det är jobbigt när folk skrattar åt en, speciellt utomlands.

8. Ja, hela grejen man älskade med Pippi var ju farsans titel. Nu är Pippi ju helt värdelös!

9. Vilken tur! Nu gäller det bara att hitta en VHS-spelare någonstans!

10. Hen tänker inte ens kommentera det!!

11. Snart får man väl inte ens fika i det här j-a landet?

12. Snart får man väl inte ens käka lunch i det här j- landet???

13. Motfrågor - nättrollens värsta fiende.

14. Hur.. va? Jag kan inte ens….

15. Hur ska vi göra på natten egentligen? Hela Sverige blir ju rasistiskt då?!?!?

16. Nu har allt gått så långt att man inte ens kan bo här längre!!

17. Snart är vi så töntiga att vi får byta namn!!!

Og i England finder man tillige antiracisme racistisk fortæller Jyllands-Posten

Kontroversiel udstilling med levende sorte modeller er efter én dag lukket i London.

Den har været vist 12 steder i verden i de seneste måneder.

Uden problemer selvom den har sat gang i debatten.

Men i London gik det bare slet ikke.

Efter kun en enkelt dag besluttede Barbican Center at lukke den sydafrikanske instruktør Brett Bailyskontroversielle udstilling “Exhibit B”.

Det skete efter voldsom kritik på alle sociale medier, trusler mod de medvirkende, arrangører og publikum.

Og onsdag krævede over 200 demonstranter foran museet, at udstillingen skulle lukkes øjeblikkeligt.

Lukningen af “Exhibit B” har nu udløst en voldsom debat om kunstneres ret til at ytre sig.

Med sin udstilling, der også præsenterer en række levende sorte modeller, har Brett Bailey ønsket at berette om de afrikanske slaver og asylansøgere under kolonitiden i Storbritannien.

Den store trang til censur er mere et behov, en nødvendighed ligefrem. Den engelske regering beskrev ufrivilligt deres eget samfund som en krudttønde da de forbød den hollandske politiker Geert Wilders indrejse for et par år tilbage.

Det muslimske sind

Jeg har undgået at høre de sædvanlige forklaringer på, hvorfor unge mænd (muslimer) fra Vesten drages af ekstremisme (islam) og kan finde på at drage i hellig krig (jihad) i Syrien og Irak. Det afhænger ikke af sociale eller uddannelsesmæssige forhold, ej heller af niveauet af muslimskhed i opvæksten. Det handler blot om at være muslim og kæmpe for islam, som man kan læse ud af en rimeligt serøs artikel (fra fremtiden) i Economist

Western fighters often seem to jump at the chance to take part in a fight or help build a new Islamic state. The Soufan Group, a New York-based intelligence outfit, reckons that by the end of May as many as 12,000 fighters from 81 nations had joined the fray, among them some 3,000 from the West (see chart). The number today is likely to be a lot higher. Since IS declared a caliphate on June 29th, recruitment has surged. Syria has drawn in fighters faster than in any past conflict, including the Afghan war in the 1980s or Iraq after the Americans invaded in 2003.

The beheading on or around August 19th of James Foley, an American journalist, by a hooded fighter with a London accent, has put a spotlight on Britain. In the 1990s London was a refuge for many extremists, including many Muslim ones. Radical preachers were free to spout hate. Britain remains in many ways the centre of gravity for European jihadist networks, says Thomas Hegghammer of the Norwegian Defence Research Establishment. “The radical community in Britain is still exporting ideas and methods.”

While the overwhelming majority of foreign fighters in Syria are Arabs, Britons make up one of the biggest groups of Western fighters. But Belgians, Danes and others have a higher rate per person (see left-hand chart above). France, which has tighter laws against extremism, has also seen more of its citizens go off to wage jihad.

(…)

IS is not the only group Westerners join, but it is the most appealing thanks to its global outlook, which includes spreading the caliphate across the world, to its attempts to implement immediate sharia law—and to the glow of its military success.

(…)

Those who talked of defending Syrians now deny that the land belongs to the locals, says Shiraz Maher of ICSR. “Bilad al-Sham”, or Greater Syria, has a special status in Islam because it appears in end-of-time prophecies. It belongs to Allah, fighters declare. But what if Syrians do not want Islamic law? “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule,” says the European fighter who says he left his home country because it was not Islamic enough. He says he wants to “educate rather than behead Syrians”.

(…)

Most of IS’s ideas and all of its gorier methods are rejected by most Muslims, who see the group simply as criminal. But it does draw on Islamic theology, arguing—for instance—that non-Muslims should pay jizya, a special tax.

Hvad muslimer tænker (eller, hvad journalisten ønsker de tænker) er som sagt uden betydning: “It’s not up to them, because it’s for Islam to implement Islamic rule”.

Many say they feel more comfortable in a country where the way of life is Islamic—even if not yet Islamic enough—and have no plans to leave or carry out attacks elsewhere. “I am much happier here—got peace of mind,” says the European fighter.

But others who have gone to Syria to battle against Mr Assad have become disillusioned, says Mr Neumann. They worry about infighting and about killing other Muslims. “This is not what we came for,” they tell him.

Der er selvfølgelig variationer i antallet af muslimer fra forskellige lande og retninger og etniciteter som der også er det i bevæggrundende. Og det er hvad der er tale om, variationer, som der altid vil være når der er tale om mennesker. Men variationerne er over et tema, islam, og trenden er klar. Det er en folkelig bevægelse. Man har råbt ad fontes og uagtet hvad en spinkelt flertal måtte mene er almindelig fornuft, som Vesten har inspireret til så er islam islam og man må tage hele pakken - det er ikke op til en selv.

Men variationerne vil være halmstrå til allehånde bortforklaringer om at det intet har med islam at gøre (som jeg lige hørte David Cameron gentage i TV - forstår politikerne vitterligt ikke at de udhuler deres påstand når de tvinges til at slå den fast igen og igen og igen?), at vi har en ansvar og derfor også evnen til at ændre, hvad der ikke behøver at være sådan. Det er ikke monstre, der tager kravet om jihad alvorligt, det er almindelige mennesker, der er muslimer. Som regnvejr reducerer antallet af demonstranter, således betyder faciliteterne også noget for, hvilke kampe man vælger at tage

But junk food is in ample supply, tweets a Swedish fighter, more happily. And there is a lot of time, sometimes days on end, for “chilling”, says the European fighter on Kik, a smartphone messaging app. That is when he makes “a normal-life day: washing clothes, cleaning the house, training, buying stuff”. Thanks to satellite internet connections, the continuing flow of goods into the country and the relatively decent level of development compared with elsewhere in the region, Syria is a long way from the hardship of Afghanistan’s mountains. Last year, to attract others to come, jihadists tweeted pictures with the hashtag “FiveStarJihad”.

Kedsomhed nævnes også som en del af forklaringen, men det kan kun påvirke variationen (hvorfor keder muslimer sig så ekstremt?)

More plausible explanations are the desire to escape the ennui of home and to find an identity. “Some individuals are drawn out there because there is not a lot going on in their own lives,” says Raffaello Pantucci, an analyst at the Royal United Services Institute, a London think-tank. Images of combatants playing snooker, eating sweets and splashing in swimming pools have sometimes suggested that jihad was not unlike a student holiday, without the booze. For young men working in dead-end jobs in drab towns, the brotherhood, glory and guns seem thrilling. Many of Belgium’s fighters come from the dullest of cities, where radicals have concentrated their efforts to get recruits.

I sidste uge kunne man i Telegraph læse lidt nærmere om det sørgelige muslimske sind.

Choudhury, 31, who once ran a Muslim youth group, has been accused of being the ringleader, blamed for recruiting his friends. Others suggest he was simply a willing volunteer, a married father with two children, aged five and two, who was disaffected with life in Britain and desperate for a change of scene.

He had worked for an insurance company and then his local council as a racial awareness officer. But he was also a con artist, who had tricked his own family out of tens of thousands of pounds.

In 2010, he conned them out of £25,000, under the false pretence of needing treatment for cancer, to go to Singapore, not once but twice for surgery.

Once there, Choudhury, who was in perfect health, spent the money on prostitutes costing £200 a night, his penchant for young women revealed in text messages discovered by police.

Back in Portsmouth, he resumed the habit. He went on what he called “lads’ holidays” to Morocco three times and twice more to Singapore in 2011 and 2012, while at the same time downloading lectures by extremist preachers, extolling the virtues of an Islamic caliphate. To atone for his sins, Choudhury decided to embark on a holy war.

(…)

Jaman, a former worker in a Sky customer service call centre, whose parents owned an Indian takeaway restaurant in Portsmouth. He had studied at an Islamic boarding school in London, but life in a call centre proved boring and un-demanding. In May last year, he went to Syria and began recruiting his eager friends. In messages posted on Twitter and other internet sites, he painted a romanticised version of life on the front line, boasting of a “five star jihad”.

A month before he went, Choudhury asked Jaman what kind of gun he could buy for £50. “I had a hand gun but it’s not a great one. I bought it [for] $30,” replied Jaman in messages seized by British police while building up their case against Choudhury.

(…)

Once the men landed in Turkey, they were met by an intermediary who took them overland to the Syrian border. From there, they crossed the border easily and were driven straight to an abandoned hospital in Aleppo, Syria’s second largest city, and scene of ferocious fighting.

“You could tell it was an abandoned building with broken pipes and wires,” Choudhury said at his trial at Kingston Crown Court. “No one spoke English. We had a meal of pasta and whilst eating, the table was shaking from the shelling.”

He said he was made to do the cooking and washing and look after children in a makeshift nursery. He had gone with grand ambitions.

In a series of tweets on September 16 and 17 last year, he wrote: “Leaving wife & kids behind for Jihad… All my life I strived to be something, someone, but isn’t being a Muslim something, someone. Isn’t being a Muslim the best thing ever?… The life of this world is nothing but a sweet poison that quenches the thirst of desire and drags the ungrateful soul deeper into Hell!” But in Syria he had become quickly disaffected.

Triste skæbner, nogle dør, andre kan ikke klare og nogle bliver sat til at skure lokummer. Og så vil man hellere bruge 2000 kroner på en luder men kun 500 kroner på et våben når man skal i krig. Men kedsomhed? Kone og børn og et produktivt liv tilfredsstiller ikke muslimen? Hvorfor?

Drømmen om jihad er depraveret ifølge Firatnews, der har set en dokumentar med det passende navn “Gang of Degenerates” (der skal tages forbehold for sandhedsværdien af det følgende, men måske er det historier om hvad man hygger sig med på en sådan “jihad student holiday” der drager?)

Attention was drawn in the documentary to the fact ISIS’s most effective weapon is its ability to create fear and terror by means of its methods, such as random killings regardless of gender, age, religion or ethnicity, its decapitations, rapes and burying people alive. The gangs do not feel a need to conceal what they have perpetrated, on the contrary they publish their atrocities so that more people can see them.

(…)

The most lurid part of the documentary was the part in which gang members gave their ‘marriage’ numbers in addition to their names and ISIS membership numbers. For instance, Cinêd Cemîl Silêman said his membership number was 333, while his marriage number was 583.

Mihemed Sebah Hebe? said his membership number was 500, and his marriage number was 400.

The ISIS members admitted that what they called ‘marriage’ was in fact rape. They said that every new member of the organisation was raped. The footage of the rape would be used as blackmail in the event of the new recruit refusing to participate in actions.

20-year-old Ferhan Salim Unûf Safên said he had been abducted by Silêman Kohnê, Ebû Qûteybe and Cinêd Cemîl and suffered multiple rapes. “I fainted. When I came round they told me: ‘you are now with ISIS in Jazaa.’ They told me to join. I said it was not possible. They did terrible thiungs to me. Things even the Americans didn’t do in Abu Graib. Things even the Israelis haven’t done to the Palestinians. I’m ashamed to explain them. There were 6 or 7 of them. Their faces were covered. They ‘married me’ about ten times!”

Ebdulkerîm Îbrahîm Bazo said ‘marriage’ was a rule in order to be a member of the organisation. Bazo said the ‘wedding’ was carried out like a ceremony, adding: “those who did it to me said I had gained morale and strength to fight.”

(…)

Bazo added that the footage recorded was used as blackmail. He said: “Silêman Kohnê took me to a village, where my ‘marriage’ was performed by Hecî Newaf Mele Mehmûd. They blindfolded me and carried out the wedding. About a fortnight later they came and said I had to participate in the organisation. I didn’t want to. But they had the footage. They threatened to show it to my family.”

Ehmed Hisên explained horrifying incidents; “I’m from the Sharbaniyan tribe in Malikiyê (Derik). Silêman Kohnê proposed that I join ISIS some time ago. But I told him I was newly married and did not want to be involved in such things. I was then abducted and drugged. When I came to I was in a room which stank terribly. They wouldn’t let me leave the room. Five people came in and told me I should join the organisation, I refused. Then they tortured me. They extinguished cigarettes on my body. Such things were not done to Iraqis at Guantanamo. You would think I was an infidel. They blindfolded and stripped me. They ‘married’ me 15 times. Then they washed my head and put cologne on me. They told me no one could join ISIS without being married. Then they recited very strange verses of the Quran. As they spoke I imagined images of severed heads. They spoke academic Arabic.”

Måske optræder serierøvpuling ikke ved ISIS jobsamtaler, men groteskheder er der nok af

Kanariefuglen Sverige

Indvandring, Multikultur, Sverigetanic, islam, muhammed — Drokles on July 16, 2014 at 2:20 pm

Ja, det er gamle nyheder. Sverige er vores kanariefugl. Sveriges tilstand advarer om hvad der er i vente for os. I går så jeg denne reklameplakat for en demonstration til fordel for Hamas hos Facebooksiden Muslimer i Danmark

10500301_1458253687763121_6439726054835209924_n

Så snart vil den nye lyd af Sverige være lyden af Danmark. For de kommer!

Syriens nærområde

Arabiske forår, Diverse, Jihad, Sverigetanic, islam, muhammed, venstrefløjen — Drokles on September 23, 2013 at 1:43 am

Sebastian Abrahamsen og Catarina Nedertoft Jessen beskriver  i Information at “Sverige tager imod syrerne med åbne arme

Banker man på den svenske stats dør som syrisk flygtning, er man garanteret permanent opholdstilladelse. Det blev besluttet tidligere på måneden, da Migrationsverket vurderede, at der stadig ikke er nogen ende i syne på konflikten i Syrien. Sverige har taget imod 14.700 syriske asylansøgere siden 2012. De får nu, ligesom alle fremtidige ansøgere, mulighed for at få permanent opholdstilladelse, så længe konflikten står på i deres hjemland.

»Selvfølgelig er systemet belastet, når vi modtager så mange flygtninge. Men det er et spørgsmål om at sætte midler af til det, og det gør vi. Jeg er meget stolt af det svenske asylsystem,« forklarer den svenske migrationsminister Tobias Billström (M) til Information, og tilføjer:

»Det er et spørgsmål om solidaritet. Ikke kun med de syriske flygtninge men også med de lande i nærområdet, som tager imod rigtig mange syriske flygtninge.«

Ordet ’solidaritet’ går igen, når man taler med Alezandra Segenstedt, som er jurist og migrationsrådgiver i Svensk Røde Kors.

»Jeg synes, at hele Europa burde tage et meget større ansvar. Det her er jo en konflikt, som foregår i vores nærområde, og der er kommet 50.000 syrere til Europa, siden konflikten brød ud,« siger hun.

Siden 2011 er der kommet 1.983 syriske asylansøgere til Danmark.

Lagde De mærke til det? Det geografiske skift? Danmark er, som en del af Europa nu nærområde til Syrien, da det er en del af Mellemøsten. Vi er derfor også nærområde til Sydafrika, Nordamerika og som en del af Eurasien er vi nærområde til Oceanien og altså klods op ad New Zealand på den modsatte side af kloden. For at komme over grænsen fra Syrien og ind i Danmark skal man blot skræve henover Tyrkiet, Sortehavet, Ukraine og Polen. Ja på en klar dag kan man nærmest skimte Aleppo fra toppen af Rundetårn.

Det er måske lykkeligt for den den svenske politiske elites selvbillede af godhed sådan at fylde deres land med flere fra nabolandet Mellemøsten, men den svenske forfatter Thomas Nydahl minder i et interview med Mikael Jalving for Jyllands-Posten om at nissen flytter med

»Det overrasker mig ikke, men det er bemærkelsesværdigt, at en svensk politisk elite afstår fra at lære af tidligere erfaringer, som om de for alvor tror, at denne gang skal det nok gå godt. Glem ikke, at vi parallelt med de syriske flygtninge har en import af såkaldte “uledsagede flygtningebørn”, hvilket indebærer en daglig tilkomst af unge mænd fra Somalia og Afghanistan. Mht. somalierne har regeringen ligeledes udstedt en generel amnesti, som giver ret til familiesammenføring, hvilket forøger antallet yderligere. I min lille hjemby, Kristianstad i Skåne, sker der en radikal forøgelse af somaliske familier. Så det er jo ganske logisk, at man fra officielt svensk hold opmuntrer den kriminelle og globale menneskesmuglingsindustri.« Risikerer Sverige at blive en slags Syrien? »Sverige er de facto et Syrien. Med det mener jeg, at landet består af så store, nye etniske og religiøse minoriteter, at betingelserne for rigtig store problemer allerede er til stede. Vi har en stor gruppe syriske kristne, vi har både sunni-og shia-samfund, vi har arabiske, afrikanske og asiatiske minoriteter, som vokser eksplosivt. Hvert eneste af disse minisamfund har lært sig den svenske lektie om at “stille krav” og vil blive betydelige kravsmaskiner, som dræner økonomien og den demokratiske samtale. Den svenske offentlighed har længe lidt under syriske tilstande: Meningskontrol anvendes som våben til at dølge kritiske røster.«.

Mrutyuanjai Mishra, der vist ikke gik i dansk Folkeskole og har bevaret en gammeldags sans for geografi spørger på sin blog på Jyllands-Posten mere logisk og med globalt udsyn

Man kan med rette spørge, hvorfor Saudi Arabien og Iran ikke modtager egne trosfæller. Eller de rige Golf-stater, hvor et par hundrede tusinde nye borgere kunne leve komfortabelt, uden at landets egne borgere ville komme til at undvære så meget som en dadel eller et glas kaffe. Eller hvad med Rusland og Kina?

Nu kender jeg langt fra de landes politik overfor flygtninge og men Saudiarabien kerer sig skam for migrationen, men ser Syrien som Syriens absolutte nærområde og sender i stedet hjælp og støtte, som man kan læse i USA Today

Saudi Arabia has sent death-row inmates from several nations to fight against the Syrian government in exchange for commuting their sentences, the Assyrian International News Agency reports.

Citing what it calls a “top secret memo” in April from the Ministry of Interior, AINA says the Saudi offered 1,239 inmates a pardon and a monthly stipend for their families, which were were allowed to stay in the Sunni Arab kingdom. Syrian President Bashar Assad is an Alawite, a minority Shiite sect.

According to an English translation of the memo, besides Saudis, the prisoners included Afghans, Egyptians, Iraqis, Jordanians, Kuwaitis, Pakistanis, Palestinians, Somalis, Sudanese, Syrians and Yemenis. All faced “execution by sword” for murder, rape or drug smuggling.

Det skal nok blive spændende at følge den recidive statistik.

Halv anmeldelse af Wallander: Faceless Killer

Kunst og kultur, Multikultur, Sverigetanic, islam, venstrefløjen — Drokles on July 21, 2013 at 3:53 pm

Jeg sad lige så fredeligt i min stol i går aftes og så et afsnit af den engelske udgave af den svenske krimiserie Wallander med Kenneth Brannagh i titelrollen. Wallanders datter dater en syrisk og ganske civiliseret læge, Jamal, som Wallander introduceres for på en restaurant. Jamal drikker ikke alkohol men har intet problem med Wallanders datter fylder sig. Hmm. Til gengæld søger Jamal på datterens opfordring at rådgive Wallander om hans usunde livsstil og medfølgende diabetes.

Mens Jamal er er ude at slå olien fra falaflerne spørger datteren sin far, Kurt Wallander, hvad han synes om, hvad der måske bliver hans kommende svigersøn. Wallander er fanget i en ubekvem småracisme og siger ting som “så længe du er glad…“, hvilket ikke godtages af datteren. Datteren øger presset for at få mere ud af faderen end de undvigende svar og Wallander gør sine problemer værre ved at sige “Han er bare ikke hvad jeg forventede“. Temaet i serien er slået an, selv Wallander har svært ved at være 100% korrekt og det skal de nye svenskere lide under. Wallander har mere end blot sin sag at arbejde med.

Sagen: Et svensk ældre ægtepar myrdes i deres hjem på landet og Wallander hører det ene offer sige noget med “F” inden hun udånder. Under en briefing på politistationen leger med Walander med tanken om at det enten betød måske “Farmer” eller, og her advarer han sin stab mod ikke at forivre sig, “Foreigner”. De farer straks op og Wallanders fordomme om deres fordomme bekræftes (de eneste fordomme der er tilladt er dem om andres fordomme) og Wallander har sit hyr med at tale dem fra deres alt for beredvillige selvsving og formaner dem at ikke sige et ord til pressen (Der er tale om den svenske presse, hvilket vil sige at hvis Wallander i virkeligheden ville nævne en sådan forbindelse ville han blive fyret for racisme). Den uæstetiske forbindelse til udlændinge slipper dog ud ganske hurtigt ud til pressen og Wallander skælder sin stab ud fordi det ægger de sædvanlige tosser og ekstremister (ikke helt disse ord, som jeg har glemt) der vil udnytte det.

Wallanders far findes gående rundt på landevejen i nattøj og tøfler og med favnen fuld af sammenrullede malerier af nogle markarbejdere, der følger ham til det nærmeste hospital. Da Wallander ankommer er det datterens kæreste Jamal, der er lægen som har hjulpet - wait for it! - altså, datterens syriske kærste der har hjulpet - wait for it! - … Jeg skal lige have en drink. Puh, ok, Jamal, altså datterens syriske kæreste, han havde hjulpet med at oversætte hvad markarbejderne kunne fortælle om hvorledes de fandt Wallanders hjælpeløse far vandrende forvirret rundt på landevejen. Er det virkeligt normalt med syriske landarbejdere i Sverige?

Som en reaktion på pressens viderebringelse af at det muligvis var udlændinge der stod bag det brutale dobbeltdrab bliver en af landarbejderne myrdet. Det lokale asylcenter brandbombes, men Wallander får skubbet nogle pittoreske muslimer i sikkerhed, falder omkuld og mens han roder rundt i støvet ser han op på en lille muslimsk tildækket pige, der betragter med en uudgrundelig ømhed. Larmen fra mennesker i panik fader i baggrunden som Walander og pigen har øjenkontakt som giver den mere end et ekstra pift af symbolladet intensitet. Rapporter om flere brandattentater på muslimer i området og et brændende kors i Ystad drysse over de næste scener, som Wallanders advarsel om hvorledes tosserne vil udnytte halve sandheder bekræftes.

Jeg kunne ikke mere og måtte opgive at finde ud af, hvem den egentlige morder var og skiftede kanal. Englænderne havde været ganske loyale overfor Mankells vanvittige Sverige, et Sverige, hvor svenskerne grundlæggende er hjælpeløse i deres eget land kun lige med nok magt til groft at undertrykke de masser, der masser sig ind i landet af Allah ved hvilke grunde.

We need some big fucking guns

Forbrydelse og straf, Multikultur, Sverigetanic — Drokles on May 20, 2013 at 2:05 pm

Snaphanen kan man se fremtidens samfund, hvor politiet ikke kan beskytte sig selv endsige borgerne mod orkerne’s rasen. Hvis ikke politiet kan opretholde deres monopol på vold må, nej skal, borgerne have ret til at forsvare sig selv. Marko Kloos leverer et glimerende forsvar for privates adgang til skydevåben

When I carry a gun, you cannot deal with me by force. You have to use reason and try to persuade me, because I have a way to negate your threat or employment of force. The gun is the only personal weapon that puts a 100-pound woman on equal footing with a 220-pound mugger, a 75-year old retiree on equal footing with a 19-year old gangbanger, and a single gay guy on equal footing with a carload of drunk guys with baseball bats. The gun removes the disparity in physical strength, size, or numbers between a potential attacker and a defender.

There are plenty of people who consider the gun as the source of bad force equations. These are the people who think that we’d be more civilized if all guns were removed from society, because a firearm makes it easier for a mugger to do his job. That, of course, is only true if the mugger’s potential victims are mostly disarmed either by choice or by legislative fiat–it has no validity when most of a mugger’s potential marks are armed. People who argue for the banning of arms ask for automatic rule by the young, the strong, and the many, and that’s the exact opposite of a civilized society. A mugger, even an armed one, can only make a successful living in a society where the state has granted him a force monopoly.

Then there’s the argument that the gun makes confrontations lethal that otherwise would only result in injury. This argument is fallacious in several ways. Without guns involved, confrontations are won by the physically superior party inflicting overwhelming injury on the loser. People who think that fists, bats, sticks, or stones don’t constitute lethal force watch too much TV, where people take beatings and come out of it with a bloody lip at worst. The fact that the gun makes lethal force easier works solely in favor of the weaker defender, not the stronger attacker. If both are armed, the field is level. The gun is the only weapon that’s as lethal in the hands of an octogenarian as it is in the hands of a weightlifter. It simply wouldn’t work as well as a force equalizer if it wasn’t both lethal and easily employable.

When I carry a gun, I don’t do so because I am looking for a fight, but because I’m looking to be left alone.

Et herligt eksempel kunne man se i Barcelona

Barcelona, 2. März, morgens um 6 Uhr 22: Ein spanischer Geschäftsmann schließt sein Geschäft ab, setzt sich in sein Auto und möchte zum Frühstücken fahren. Ein Marokkaner, der ihn vom Straßeneck beobachtet hat, stürmt heran, hält ihm die Pistole durch das geöffnete Wagenfenster vors Gesicht und will ihn offensichtlich ausrauben. Sein Pech: Der Spanier hat einen Waffenschein, eine gute Reaktion, ist geistesgegenwärtig, schnell und hat keine Bedenken, sich zu wehren. Seht, was dann passiert..

Next Page »

Monokultur kører på WordPress