Alternativets islam

Diverse — Drokles on June 29, 2017 at 8:48 am

Man skal ikke undervurdere Uffe Elbæk, han ved noget om menneskets psyke. At skabe en politisk bevægelse der kunne samle alle de diffust venstreorienterede der ellers var skvulpet bedragerisk rundt mellem de professionelle partier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre og stukket blår i øjnene på både Marianne Jelved, Villy Søvndal og Johanne Schmidt Nielsens egoer, er en fænomenal præstation. Se godt på disse billeder fra et af Alternativets møder

De fleste der så klippet, da det blev delt på Facebook, bemærkede hvor skøre Uffe Elbæk og resten af Alternativets medlemmer var. Men der er mening i galskaben, bemærkede en klog fyr dengang. Elbæk er interesseret i mennesker der bevæges af det emotionelle, frem for det rationelle og logiske, mennesker der har et behov for at mærke at deres moral er et med deres livsudfoldelse, et behov for at være god - for det gode er godt. Og for gode mennesker er det ikke let at leve i en verden, hvor der med den store spanske tænker Miguel Indurains ord, altid er en regning der skal betales.

Gode mennesker bryder sig ikke om barske mænd og vil ikke tænke på at kun den vold, som de barske er villige til at begå på deres vegne sikrer deres nattesøvn. Gode mennesker vil køre i elbil fordi den ikke udleder forurening og vil ikke tænke på at den forurener lige så meget som en konventionel bil målt over dens levetid. Gode mennesker vil spise økologisk af hensynet til naturen og vil ikke tænke på at det kræver mere land indvundet fra naturen. Gode mennesker vil også gerne rejse mens de kerer sig om klimaet, kan lide at leve blandt hinanden mens de omfavner diversitet, elsker frisind, kvindefrigørelse, de fremmede, islam…

Gode mennesker vil bare ikke tænke.

Gode mennesker vil ikke tænke på at islam er antitesen til at hvad de synes er godt og rigtigt. Islam er jo de fremmedes religion og hvor efterlader det muslimerne? Når vi alle vil det samme for vores børn, hvorfor kan vi ikke blot være enige om at kulturelle forskelle ikke er stort andet en opskrifter og tøjstil og så ellers holde op med at udtrykke sig på nogen måde, der kan udløse muslimske opstande og terror?

Så hvad siger man til højrefløjens kritik af islam når muslimerne hele tiden reagerer uhensigtsmæssigt ud fra deres religiøse forskrifter? Hvad siger man når “45 procent af de gifte [arabiske] mænd har brugt fysisk vold mod deres partnere, og 64 procent af mændene har udsat kvinder for sexchikane. I 90 procent af de tilfælde lyder mændenes forklaring, at de enten gjorde det for sjov, eller fordi kvinderne gik for provokerende klædt” ifølge FN?

Man kan ikke håndtere sandheden om islam fordi man ikke vil tænke.

Så man opfinder sin egen islam i sit eget billede. Eller i det mindste lader sig forblænde af feministister, der hævder at repræsentere en feministisk islam. Herhjemme kender vi Sherin Khankans Mariam Moske, hvor der kun er adgang for kvinder, men i andre vestlige land er der begyndt at skyde små moskeer op med feministiske imamer, som isranske Thee Yezen Al-Obaide har åbnet en moske i Berlin “som er åbent for alle, som føler, at de ikke passer ind i de almindelige moskéer. Kvinder, mænd, transpersoner, homofile, heterofile”. Til Kristelig Dagblad siger lektor i antropologi Heiko Henkel

Det er ikke særlig udbredt. Og det er heller ikke mit indtryk, at der kommer særlig mange muslimske kvinder i den danske kvindelige moské. Vi har haft studerende, der tog derhen på feltarbejde, og der mødte de flere interesserede medlemmer fra Alternativet end kvindelige muslimer. Og det er også mit indtryk, at de fleste både mandlige og kvindelige muslimer i Danmark er skeptiske over for kvindelige imamer,,,

https://cdn.kristeligt-dagblad.dk/sites/default/files/styles/twothird_wide/public/2017/06/20170620175041_0.jpg/20170620175041_0.jpg?c=5fc8510a725db2cf202537990f3f27a7

At deltage i en fredagsbøn, der forkaster islamiske værdier og omfavner liberale, mens man bilder sig ind at det kan være lige så meget islam, hvis ikke mere, som alt andet føles rigtigt og godt. Så man hører ikke, når den kvindelige imam beskriver beskriver muslimske beklædninger som burka og niqab “as a “political statement””. Og de tænker ikke over at religiøst tilhørsforhold indeholder en forpligtelse. De kommer forbi, ser interesseret på det eksotiske og fremmede uden at lytte og føler sig gode, åbne og indkluderende - og så tager de hjem igen. Som Guardian skrev

A week later, the white-walled prayer room was noticeably emptier, with the seven-strong congregation almost matched by the number of security staff who guarded the exits and entrances with blue plastic covers over their boots.

Ate?, 54, said many of the previous week’s worshippers had decided to stay away because they feared incrimination against themselves or their families. Her own relatives in Turkey had asked her to drop the project because they worried about arrests.

The lawyer, who is currently training to become an imam, said she had received “300 emails per day encouraging me to carry on”, including from as far away as Australia and Algeria, but also “3,000 emails a day full of hate”, some of them including death threats.

Her et tilsvarende billede fra filmen Allah Loves All om Europas første bøsseimam (Fathi Alev er ikke sprunget ud endnu) og hans menighed. Næsten lutter venstreorienterede vesterlændinge møder op - så længe der filmes.

skc3a6rmbillede-2017-05-20-kl-103616

Dette islam findes ikke i virkeligheden. Dette islam eksisterer kun på trods, som ren ønsketænkning hos mennesker, der finder det umuligt at forlige sig med tanken om at højrefløjen har ret. Det er en virkelighedsflugt. Og det skal man ikke tage mit ord for, men den højeste islamiske autoritets, kan man læse videre i Guardians artikel

Egypt’s Dar al-Ifta al-Masriyyah, a state-run Islamic institution assigned to issue religious edicts, issued a statement on Monday declaring that the Ibn Rushd-Goethe mosque’s practice of men and women praying side by side was incompatible with Islam, while the legal department of Egypt’s al-Azhar university reacted to news from Berlin with a fatwa on the foundation of liberal mosques per se.

Islamisk Stat har endnu ikke fået en fatwa fra al-Azhar, der har erklæret den uislamisk. Så derfor danser Alternativet og leger at de er dyr eller liberale muslimer. Verden skal være som deres gode drømme, for de kan ikke håndtere sandheden.

That’s it!

Diverse — Drokles on June 27, 2017 at 3:02 pm

CNN, og resten af det venstredrejede mediekompleks, er faldet i grøften. I denne Projekt Veritas video, kan vi se at CNNs dækning af Trump ikke er andet end en kampagne.

Anerkend aldrig!

Diverse — Drokles on June 25, 2017 at 11:39 am

Fathi El-Abed har set overskriften Can Hummus and Falafel Be Called Israeli Dishes? i det venstreorienterede Haarets og skriver på sin Facebook væg

SELVFØLGELIG er den ædle palæstinensiske madkultur IKKE israelsk

Som om det ikke var nok at stjæle landet, at etnisk udrense 2/3 af Det Palæstinensiske Folk, at myrde løs, at jævne byer og landsbyer med jorden, at ændre navne på byer, landsbyer, gader og stræder, at forsøge i 70 år på at dæmonisere et folks retfærdig kamp for frihed og selvstændighed…så forsøger Israel at stjæle palæstinensernes tøj- og madkultur (for blot at nævne et par eksempler af!)

Men sådan er det måske når man ingen identitet har…så er det langt nemmere at stjæle andres!!

En Peter Andreas Fog påpeger en logisk detalje ved El-Abeds rasen

Hvis vi antager at hummus og falaffel kommer fra det arabiske køkken og således ikke kan være en del af det israelske, så er de arabiske israelere altså ikke israelere. Det kan åbenbart kun være jøder der er israelere. For Fathi El-Abed er jøder og israelere et kan man altså udlede af denne tirade og hans Israelkritik er derfor…

Den udmærkede Fog har ret og rammer kernen i den Palæstinensiske sag. “The creation of a Palestinian state is only a means for continuing our struggle against the state of Israel.” sagde Zahir Muhsein, ledende medlem af PLO i 1977 og fra Israels fødsel, er enhver araber flasket op med aldrig at anerkende Israel. Ihukom…

…the day after he was re-elected by consensus as Fatah leader, Palestinian Authority (PA) chairman Mahmoud Abbas, the leader of Fatah and the Palestine Liberation Organization (PLO), said bluntly in front of joint attendees from Hamas and Islamic Jihad terrorist groups, both of whom have sworn to destroy Israel and were invited directly by Fatah, that Fatah will never give up its fight against the Jewish state.

Abbas said the Palestinian Arabs will not recognize Israel as it is constituted as a Jewish state, and that the PA is attempting to pressure Great Britain into rescinding the 1917 Balfour Declaration, which stated the government’s desire for a Jewish home in what is now Israel. Abbas even wants Great Britain to apologize for the Declaration, correct the “injustice” done to the Palestinian Arabs and recognize the “State of Palestine.”

Araberne afslog alle delingsplaner, inklusiv FNs endelige, af en eneste grund; at de ikke kunne acceptere en jødisk stat. Hvis jøderne fik deres egen stat var de ikke længere den ydmygede dhimmi, som de muslimske skrifter lover - så langt jøderne overhovedet skal være i live. Israels eksistens er derfor en katastrofe, Nakba som det hedder, fordi det muslimske univers er vendt helt på hovedet.

Fordi Israel aldrig kan anerkendes, kan de arabere der bor i Israel heller ikke være israelere. Derfor fanger Fog ikke Fathi El-Abed i en logisk svipser, som han sikkert har troet. Han fanger El-Abeds grundsyn og hans mission - en evig kamp imod den jødiske entitet.

NB: El-Abed forstår ikke helt at Haarets artiklens overskrift ikke helt svarer til dens indhold. Kategoriseret under avisens Food sektion og med undertilten The cuisine offered in ‘Modern Israeli Cooking’ fails to live up to the cookbook’s title er man ikke overrasket når man fra første linje - “In a kitchen test of “Modern Israeli Cooking,” we tried to prepare falafel according to its recipe” - kan se at det er en anmeldelse af en kogebog. Den spidsvinklede overskrift i den mere end politikenske avis (måske mere end det, forestil Dem Politiken kun med venstreorienterede jøder - ja anmeldelsen opererer endda med begrebet the Nakba om Israels tilblivelse) stammer fra disse meget generelle overvejelser over nationale og kulturelle køkkener

In recent years, it seems it has been easier to try to define Israeli cuisine when you are geographically situated outside the borders of the country. In Israel itself – a young nation in an ancient region rich in complex history and conflicts – every attempt to define a national cuisine has come up against impassable minefields: What is Israeli and what is Palestinian? Is there such a thing as Palestinian cuisine and is it different from what has existed for centuries in the area of Greater Syria and was common to the native Jews, Muslims and Christians?

Can hummus and falafel be called Israeli dishes? Is there a Jewish culinary common denominator, and does it have anything to do with Israeli cuisine? There are dozens more burning questions, and all of this without even addressing the big issue of why, really, do we need a national cuisine? [tade]

Kan man overhovedet tale om et palæstinensisk køkken udenfor ‘Storsyrien’? Det fordrer spørgsmålet om man så overhovedet kan tale om et palæstinensisk folk i det hele taget?

I øvrigt ser det ud til at humus ser ud til at stamme fra Ægypten, ligesom falafel, der måske endda er en koptisk ret.

Sorte liv er ikke i høj kurs blandt sorte

Diverse — Drokles on June 21, 2017 at 8:52 am

Information har en artikel om en afdød rap-kunster ved navn Tu-Pac og heri hedder det

Og det kan undre, at det tog Hollywood 21 år at lave en storladen biografi om ham – All Eyez On Me havde premiere torsdag – for hans relativt korte livshistorie er så spækket med action, kriminalitet og rivalisering, men også grundfølelser som loyalitet og stolthed, at den til forveksling minder om et episk Shakespearedrama.

Og selv om Tupac hverken var verdens bedste rapper eller tekstforfatter, er hans 20 år gamle budskaber angående raceulighed og undertrykkelse desværre stadig aktuelle i en tid, hvor 30 procent af USA’s sorte unge mænd sidder i fængsel. Mange mener, at rapperens budskaber lever videre i Black Lives Matter-bevægelsen.

30 procent af USA’s sorte unge mænd sidder i fængsel fordi de lever “så spækket med action, kriminalitet og rivalisering” at det underminerer deres livs betydning. Daily Caller skriver at Fars Dag blev fejret i Chicago med mere end 50 mennesker ramt af skud. Og hvis vi skal tro Intellectual Takeout, og det skal vi da de gengiver politiets tal, er den demografiske fordeling af mord og skyderier ganske mørk generelt i Chicago

What stands out the most looking at both charts and knowing that 90% of the victims are male is that a lot of young, Black men are being killed in Chicago. No race comes even close to overall deaths by homicide. Keep in mind that based on 2010 Census numbers, only 33% of Chicago’s population was classified as Black.

OFFENDERS

In 2011, there were 140 convicted offenders for the 128 victims with an associated prosecution. There were more offenders than victims because 10.7% of homicides had two offenders and 10.0% had three or more offenders convicted. 87% of all offenders had a prior arrest history. Offenders were 88% male.

Offenders by Age:

Offenders by Race:

The data on offenders also tells a troubling story: Young, Black males are overwhelmingly committing most of the murders. Based on the data on the victims, that means young, Black males are primarily killing other young, Black males. What a terrible situation.

Looking at the troubling statistics, is it reasonable to be reminded of Don Lemon’s (a Black, CNN anchor) somewhat famous and controversial comments during the George Zimmerman acquittal in 2013:

“‘Black people,’ Lemon said, ‘if you really want to fix the problem, here’s just five things that you should think about doing.’

The No. 1 item on that list — ‘and probably the most important,’ he said — had to do with out-of-wedlock births.

‘Just because you can have a baby, it doesn’t mean you should,’ Lemon said. ‘Especially without planning for one or getting married first. More than 72 percent of children in the African-American community are born out of wedlock. That means absent fathers. And the studies show that lack of a male role model is an express train right to prison and the cycle continues.’”

What Lemon describes is a culture problem.

Den sorte 1/3 af Chicagos befolkning står for mere end 2/3 af alle mord og myrdede. Happy Absent Fathers Day! Og nogle flere problemer i sigøjnerlandsbyen

Herunder resulterer “a fight with a boyfriend” i at nogle kvinder stikker ild til naboens hus, så en 72 årig mand indebrænder, mens en yngre kvinde når at redde sig ud

Ikke et nabolag der umiddelbart er truet af gentrificering.

Interview med Søren Krarup

Diverse — Drokles on June 21, 2017 at 8:39 am

Mads, der er historiker, interviewer her Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Jakob står bag kameraet. Nyd…


En hyldest til Dershowitz

Diverse — Drokles on June 13, 2017 at 10:14 am

Der er flere aspekter ved FBIs fyrede direktør James Comeys vidneudsagn foran Senatet, som mangler at blive omtalt i dansk presse. Et af dem er misforståelsen af magtens deling i USA. Præsidenten har retten til at fyre FBIs direktør også selv om FBI er i færd med at efterforske præsidenten selv eller hans medarbejdere. Og det er en juridisk uskik udi det kafkaske, at indlede en efterforskning uden at have defineret hvilken lov der skulle være brudt. Allan Derschowitz forklarer i Fox

Comey confirmed that under our Constitution, the president has the authority to direct the FBI to stop investigating any individual. I paraphrase, because the transcript is not yet available:  the president can, in theory, decide who to investigate, who to stop investigating, who to prosecute and who not to prosecute.  The president is the head of the unified executive branch of government, and the Justice Department and the FBI work under him and he may order them to do what he wishes.

As a matter of law, Comey is 100 percent correct.  As I have long argued, and as Comey confirmed in his written statement, our history shows that many presidents—from Adams to Jefferson, to Lincoln, to Roosevelt, to Kennedy, to Bush 1, and to Obama – have directed the Justice Department with regard to ongoing investigations. The history is clear, the precedents are clear, the constitutional structure is clear, and common sense is clear.

Yet virtually every Democratic pundit, in their haste to “get” President Trump, has willfully ignored these realities.  In doing so they have endangered our civil liberties and constitutional rights.

(…)

I think it is important to put to rest the notion that there was anything criminal about the president exercising his constitutional power to fire Comey and to request – “hope” – that he let go the investigation of General Flynn. Just as the president would have had the constitutional power to pardon Flynn and thus end the criminal investigation of him, he certainly had the authority to request the director of the FBI to end his investigation of Flynn.

Og den logik har det været op ad bakke at forklare CNNs værter, medkommentatorer og residerende eksperter, de seneste måneder

“No collusion, no obstruktion, he’s a leaker!”

Diverse — Drokles on June 13, 2017 at 6:50 am

Sådan faldt ordene, da Trump foran Det Hvide Hus i selskab med  svarede på pressens spørgsmål. Trump er forretningsmand, hvor tid er penge der fordrer kunsten at skære ind til essensen. Måske er der tale om en kulturchok for den politiske klasse, der helst undgår essensen meget verbost.

Trump refererede til, hvorledes FBIs tidligere direktør James Comey forleden vidnede foran senatet og lagde alle anklager imod Trump i graven. Kun mangler den nuværende FBI direktør at sparke jorden på, men det er en formalitet. Det er dog ikke det indtryk af begivenhederne man får af at læse i de danske medier. I hvert fald ikke dem, jeg er faldet over uden nogen organiseret søgning.

Det fremgår f.eks ikke særligt tydeligt af de danske mediers fremstilling, at Comey under ed fortalte, at Trump ikke var mistænkt for at samarbejde med russerne. Ej heller at Trump fortalte Comey, at hvis der viste sig at være nogen i eller omkring hans stab, der havde samarbejdet med russerne eller lavet andre narrestreger, at Trump i så fald ønskede, at disse blev afsløret og straffet.

Det fremgår heller ikke, hvorfor Trump og Comey kunne blive enige om, at Flynn var en fin fyr, nemlig at anklagen imod ham ikke handlede om landsforræderi. Eller, som Matthew Continetti skriver om resultaterne af undersøgelserne mor Trumps stab at

…almost a year after the FBI launched the counterintelligence probe, no serious allegation of wrongdoing by Americans has been made. Indeed, the investigation seems to be headed in directions having little to do with Russia’s hacking of Democratic emails and election systems. Flynn’s troubles involve his statements to the FBI and his work for the government of Turkey. The question for former Trump campaign manager Paul Manafort is whether he properly reported income made overseas. Senior adviser and Trump-in-law Jared Kushner is under the microscope for a meeting he had during the transition with a Russian banker who has a relationship with Vladimir Putin.

Med andre ord, udvikler undersøgelserne sig, som libetarianeren og Hillary Clinton støtten Alan Dershowitz advarede imod, som en Stalin-udrensning; “Show me the man and i’ll show you the crime”.

Det fremgår heller ikke særligt tydeligt, at Trump, ikke på nogen måde forsøgte at påvirke FBIs undersøgelser endsige forhindre dem. Hvis det havde været tilfældet, ville det være Comeys opgave enten at oplyse den politisk uerfarne præsident om det upassende i at betragte sit embede som en parallel til at være ejer af en privat virksomhed. Eller, hvis han mente det var helt galt, at gå til justitsministeren mit das selbe. Ingen af delene skete, Comey blev blot utilpas i det stille og begyndte at tage noter og samle dem til bunke.

Danske medier har fokuseret på, at Comey slog fast at Trump løj, da han beskrev FBI, som værende splittet med sig selv og i kaos. Det har dog ikke faldet dem ind, at dette mere er en mening og at Comeys vidneudsagn måske bærer præg af, at han føler sig forsmået, fyret af Trump som han er. Især i lyset af, at Comey selv, med sit vidneudsagn, ufrivilligt begrundede, at han var så inkompetent, som Trump påstod.

Comey fortalte nemlig, under ed, mind you, at han selv lækkede samtaler til pressen, han i embeds medfør, havde haft med sin chef præsident Trump, fordi han bare så sig selv som en almindelig amerikaner, der ville fremtvinge en undersøgelse af ‘the man’ for at se om ‘the crime’ ikke dukkede op. Selv havde han ellers på ingen måde Trump mistænkt for nogen form for upassende aktivitet, der kunne retfærdiggøre en undersøgelse, hvilket han også fortalte Trump ved de 3 lejligheder, som Trump påpegede overfor de mere end skeptiske medier.

Og følgeligt havde ingen medier tilsyneladende heller ikke undret sig over Comeys begrundelse for, hvorfor han ikke var kommet sin præsident til undsætning, der lå underdrejet falske beskyldninger om magtmisbrug, som en lækage kunne rette op på, nemlig at han ikke kunne udelukke, at der ville komme en undersøgelse i fremtiden.

Medierne har heller ikke hæftet sig ved, at Comeys vidneudsagn, viste at hans inkompetence kun blev overgået af hans inkonsistente forhold principper. Ikke blot det føromtalte eksempel, hvor Comey gerne ville lække oplysninger der ikke tilhørte ham, men FBI, der kunne fremtvinge en undersøgelse af Trump og således skade ham politisk, men ikke lække oplysninger, der bekræftede at den amerikanske præsident ikke blev mistænkt for noget som helst suspekt, endsige en russisk marionet indsat ved et stille kup, en opfattelse medierne opviglede blandt de volatile sind på venstrefløjen.

Medierne synes nemlig også at have overhørt da Comey fortalte at Obamas tidligere justitsminister Loretta Lynch pressede Comey til at lade FBI indgå i den politiske retorik, der skulle lette det daværende pres på Hillary Clinton. Og comey føjede hende, trods det eklatante embedsmisbrug, i ikke at kalde efterforskningen af hendes ulovligheder for ‘investigation’, men for det mere uskyldigt lydende ‘matter’ - Federal Bureau of Matters, som det vittigt er blevet døbt.

Og medierne undrede sig af samme grund heller ikke over, hvorfor Comey IKKE begyndte at tage private notater at resten af sine møder med Obama administrationen med den samme begrundelse, som han tog notater af sine samtaler med Trump, nemlig at han følte sig utilpas ved magtmisbrug. For Trumps vedkommende var dette endda kun en følelse af, hvad Trump potentielt kunne finde på. I Loretta Lynchs tilfælde på vegne af Obama administrationen, hvad de allerede beflittede sig med.

Oh, og de danske medier har så vidt jeg har bemærket heller ikke været flittige ved at påpege, at Comey betegnede den New York Times artikel, der mere end nogen har formet Trump-indsat-og-styret-af-Putin fortællingen, for ikke at være i overensstemmelse med virkeligheden. For medierne, der ellers har været så flittigt med at genfortælle og brygge viedere på hvorledes 80ernes udenrigspolitik har ringet Trump ind i Det Hvide Hus, kunne man ellers forvente et mål af reflektion over, hvem man kan betegne som lødige medier. Svaret er Fox

Media, big problem!

The ship of Deep State leak from the top

Diverse — Drokles on June 10, 2017 at 6:42 am

FBIs tidligere direktør, James Comey, der blev fyret af præsident Donald Trump, har vidnet foran Senatets efterretningskomité om Trump-administrationens forhold til Rusland. Og det er ikke blevet den rygende pistol, som mange på venstrefløjen og i pressen havde forventet og sikkert også håbet. Tværtimod virkede fraværet af noget som helst substantielt som en inddirekte æresoprejsning til Trump og opfattelsen af at pressen og kræfter i efterretningsvæsnet samarbejder for at underminere hans regering.

De danske medier får deres amerikanske billeder gennem de mest Trump-fjendtlige medier. De synes at godtage løst sammenhængende anklager og historier som givne på baggrund af disse amerikanske mediers renomme fra forne tider. Hvis Trump er en useriøs og chanceløs kandidat til posten som amerikansk Præsident, tages det for gode varer, for det plejer det at være - hvis man bevæger sig tilstrækkeligt mange årtier tilbage.

Men mere bekymrende er det når der ikke reflekteres over de mange analyser og forudsigelsers svaghed i mødet med virkeligheden. Man fortsætter man med at se USA gennem de briller der ledte een på afveje og gentager den refleks der hedder, at der må være tale om en fejl eller svindel, når realiteterne ikke arter sig efter drømmene. Ingen behøver forklare, hvad samarbejde med russerne skulle gå ud på og om det overhovedet giver mening. Lyden af ‘collusion’ og landsforræderi overdøver helt 80erne der ringer for at få deres udenrigspolitik tilbage. Den republikanske senator Linsey Graham har vittigt bemærket at Trumps påståede samarbejde med russerne synes usandsynligt, så svært Trump i forvejen har ved at samarbejde med sin egen stab.

Så hvad skal man sige når Comeys vidneudsagn ikke var en rygende pistol mod Trump, men en nothingburger? Danmarks Radio, som BBC, hæftede sig bl.a ved at den tidligere direktør for FBI James Comey anklagede Trump for at lyve.

Administrationen valgte at sværte mig og vigtigere endnu at skade FBI ved at sige, at organisationen var i opbrud, siger James Comey og fortsætter:

- Det var løgne, så enkelt er det. Og jeg er så ked af, at FBI-medarbejderne måtte høre dem, siger han.

Denne rørende fortælling om den forsmåede embedsmand havnede endda i DRs top 3 over vigtige afsløringer. Den første værende at Trump forsøgte at stoppe den undersøgelse mod dele af hans stab for at have samarbejdet med russerne.

Det kom allerede frem i går i James Comeys skriftlige vidneudsagn, at han mener, at Donald Trump forsøgte at stoppe FBI’s undersøgelse af de mulige russiske forbindelser - herunder undersøgelserne af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Dette bekræftede Comey under høringen. Han oplevede samtalerne med præsidenten om FBI’s Rusland-efterforskning som meget “foruroligende”.

Derudover gjorde han det klart, at han ikke mener, at det er hans job at skulle vurdere, hvorvidt USA’s præsident, Donald Trump, forsøgte at stå i vejen for retfærdighed under deres samtaler.

Han medgiver, at der ikke ordret blev givet en ordre om at stoppe undersøgelsen fra præsidentens side.

- Men jeg forstod det som en henstilling. Det er min vurdering.

Comey “forstod det som en henstilling” og da han havde “haft flere episoder med Donald Trump, hvor han følte, at præsidenten overskred sine beføjelser (..) begyndte [han] derfor at notere sine iagttagelser og samtaler med præsidenten ned”

- Jeg vidste, at der ville komme en dag, hvor jeg kunne få brug for beviser. Ikke kun for at forsvare mig selv, men for at forsvare FBI, siger han til høringen.

Som skrevet tidligere, så har FBI direktøren underretningspligt, hvis han har mistanke om at præsidenten overskrider sine magtbeføjelser. Derfor kan man enten konkludere at Comey svigtede sit embede eller at han alligevel ikke rigtigt mente at Trump mente det bogstaveligt, da han håbede Flynn ville slippe ud af gabestokken og da han forlangte ‘loyalitet’.

Denne spegede opfattelse af, hvad Comey har opfattet kan måske forklares ved det kultursammenstød mellem den rå forretningsmand, der udstikker ordrer til alle sine foresatte kontra det forfinede politiske spil mellem politikere og embedsmænd i et net af asymmetriske magtstrukturer. Men det rejser blot spørgsmålet om, hvorfor Comey ikke sikrede sig at dette var tilfældet i disse situationer og tjente sin præsident ved at vejlede ham i de mange faldgruber i den politiske process. Eller sagt med Mark Levins ord, fremstod Comey, som

A weak man who couldn’t even muster the courage to tell Donald Trump to his face when he thought Trump had crossed a line. Instead, Comey schemed behind the scenes to document conduct which even Comey will not publicly claim was criminal.

Trump’s distrust of Comey ultimate was vindicated by what we now know about Comey.

Pathetic also was the word that came to mind when Comey described how he succumbed to pressure from then Attorney General Loretta Lynch to call the investigation of Hillary Clinton’s email server a “matter.” That was how the Clinton campaign wanted it portrayed. From an electoral perspective, they dreaded the accurate description that Hillary was under “investigation.” The Attorney General served as the functional equivalent of a campaign enforcer in the campaign against Trump.

It all puts the secret meeting between Lynch and Bill Clinton in a new perspective, and should result in a re-opened investigation not only of Hillary’s server but a new investigation of Lynch.

Levin spekulerer i at Comeys følsomme bekymring for, hvad hans medarbejdere måtte lægge øre til fra Trumps mund, og hvad han selv havde måtte lide under i (kriminel?) tavshed, skulle dække over at han ikke havde noget substantielt bevis på at Trump skulle have gjort noget galt, endsige kriminelt. Men hvorfor Comey på den baggrund skulle mene at have behov for i stilhed at samle notater om Trumps ‘foruroligende’ opførsel, når denne tanke ikke havde strejfet ham, da han gav efter for den tidligere justitsminister ved at indgå i en politisk dagsorden kan man kun gisne om

Another startling aspect was how damaging the Comey testimony was to the Russian conspiracy theorists who have driven the media and Democratic war on Trump.

Comey confirmed, again, that even as of his last day in office Donald Trump was not personally the subject of FBI investigation, neither criminal nor counter-intelligence. The lack of investigation, despite media claims otherwise, was not deemed worthy of public disclosure by Comey. Comey was fine to let Trump twist in the wind of misleading and false media claims.

Moreover, Comey stated that a key New York Times report asserting Trump campaign collusion, which sparked much of the frenzy the past several months, was substantively false. On top of that, Comey testified not only that Trump didn’t try to impede the Russia investigation, he actually encouraged Comey to find out and expose whether any of Trump’s campaign “satellites” (I assume that means people working for or with the campaign) engaged in wrongdoing.

This testimony should spell the death of the Russia collusion claims, as even Chris Matthews acknowledged today. But it’s more than a death of conspiracy theories, it’s an indictment of the attempts to undo the 2016 election results and to undermine the Trump administration’s ability to govern. The “resistance” has been and is based on lies, and represents the true threat to our electoral and representative system.

These are the big picture items. The he said / he said dispute over whether Trump asked for “loyalty” is a sideshow.

dr-om-comey-trump

Den tredie afsløring som Danmarks Radio hæftede sig ved, var Comeys indrømmelse af, at han via en mellemmand havde lækket indholdet af en privat samtale med Trump til pressen

- Jeg følte, at det var meget vigtigt at få ud. Og at jeg havde ret til det som amerikansk borger, sagde han.

Denne ret til at lege whistleblower som direktør for FBI når der i forvejen påhviler ham underretningspligt, burde rejse et par øjenbryn hos DRs reporter. Det gjorde det hos Levin

The real bombshell (…) was that moment in the hearings when Comey, under questioning by Susan Collins, acknowledged that he had arranged for a Columbia Law School professor friend of his to leak a memo of his conversation with Trump about Michael Flynn to the NY Times. That memo apparently has not even been given to the Senate Intelligence Committee, and the leaking of which may put Comey himself in legal jeopardy.

Even worse, Comey admitted that he arranged the leak of the memo for the express purpose of creating a pretext for appointment of a Special Counsel. Comey succeeded in this subterfuge, as Special Counsel Robert Mueller now is leading the investigation. Comey never had volunteered that leak sequence, and allowed the public debate over appointment of a Special Counsel to proceed under false pretenses.

The ship of Deep Statet leak from the top.

‘A nothing burger’

Diverse — Drokles on June 9, 2017 at 11:50 pm

Trump foretog ingen ulovlig indblanding i FBIs undersøgelser og Trump samarbejdede ikke med russerne. Til gengæld ser det ud til, at der er et vist samarbejde mellem Trumps poltiske modstandere og ‘deep state’

Komiske Khan

Diverse — Drokles on June 8, 2017 at 2:18 am

Med et sikkerhedsniveau på ’severe’, et skridt fra ‘crisis’, efter at militæret er udkommanderet i gaderne, fortæller borgmester Sadiq Khan at London er den sikreste af byer og undskylder ikke at have forhindret London Bridge terroristen Kumran Butt i at gå frit rundt, med de 400 hjemvendte Syrienskrigere og de 23.000 andre ’subjects of interest’ man skal holde øje med. “Jihadister er gode til at flyve under radaren ved at optræde i dokumentarfilm om jihadister med titler som ‘Jihadi Next Door ‘” skrev en på Twitter.

Piers Morgan stiller de relevante spørgsmål (fra Breitbart)

REID: How many of those 400 have come back to London?

KHAN: The estimate is just over half. So when —

MORGAN: Where are they? No Seriously where are they?

REID: How are we letting people back into the UK who haven’t just been trained, they’ve actually fought, potentially against our troops, how are we letting them back in without knowing exactly where they are and what they’re up to? Because out of all the thousands of people that we’re concerned about, surely those who’ve actually gone to fight are the biggest risk.

KHAN: That’s one of the reasons why it doesn’t make sense for the government to be cutting resources from those—

REID: But where are they? You’re the mayor of this capital city. Where are they?”

KHAN: With respect, hold on. I can’t follow 400 people, what I can do is make sure –

MORGAN: Why can’t you?

KHAN: What we can do is make sure the resources —

MORGAN: Why can’t you? Why can’t you instruct police — why can’t you call Cressida Dick right now and say every one of those people who’ve come back from a war zone who’s in London, I want them followed?

KHAN: I’ll tell you why. Let me tell you why. Because the Met police budget roughly speaking 15% to 20% is funded by me the mayor the rest comes from central government. If the Met police budget is being shrunk and reduced, they’ve got to prioritize and use their resources in a sensible, savvy way.

MORGAN: What could be a bigger priority than people coming back from a Syrian battlefield with intent to harm British citizens? Why is it not the number one priority? Why are these people just allowed to come back in the first place and then, the London mayor doesn’t seem to have any clue where they are. No disrespect to you but where are they?

Imens har politiet i London haft overskud til at arrestere 25 mennesker for racistiske udfald.

We’ll always have Paris

Diverse — Drokles on June 3, 2017 at 8:33 am

Det er glædeligt for alle og især amerikanerne, at Trump besluttede sig for at honorere et valgløfte og trække USA ud af Paris-aftalen. Trumps timing er dog elendig, da jeg har så dårlig tid i disse dage. Det er der til gengæld forstandige mennesker, der har haft. Bjørn Lomborg har siden ‘aftalen’ “Legally binding – only go up to 2030, and only commit the world to achieving less than 1 per cent of the carbon cuts that would be needed to keep temperature rises under 2 degrees Celsius.” i Paris skoset indholdet gentagne gange, senest i The Daily Telegraph

Hours before Donald Trump announced that the US would be quitting the Paris carbon-cutting treaty, UN Secretary General António Guterres took to the President’s preferred medium, Twitter, to declare that climate action is “unstoppable”.

The clear message, reinforced by leaders from the European Union and China, is that the rest of the world will continue with the Paris Treaty without US involvement. Their resolve is quickly going to smash into three incontrovertible truths.

First, the Paris Treaty will be the most expensive global agreement in world history. Cutting emissions without affordable, effective replacements for fossil fuel means more expensive power and less economic growth.Calculations using the best peer-reviewed economic models show the global price tag of all the Paris Treaty promises –through slower GDP growth from higher energy costs – would reach $1 trillion to $2 trillion every year from 2030. Without US involvement, the rest of the world must cough up between $800 billion and $1.6 trillion annually.
Furthermore, the treaty hinges on the delivery of $100 billion a year in “climate aid” to developing nations, starting from 2020 – a vow that slightly awkwardly came originally from the U.S.

These huge costs have imperilled the Treaty since its signing. It is not difficult to imagine other leaders balking at slowed growth, or to envisage wealthy nations reneging on the promised aid.
“Unstoppable”? It remains to be seen if that bravado withstands an economic downturn.

Lomborg giver ikke meget for alternativ energi, der skønt subsidier i størrelsen “hundreds of billions of dollars in annual subsidies, we only get, according to the International Energy Agency, 0.5 per cent of the world’s energy needs from wind, and 0.1 per cent from solar PV”. I 2015 skrev Lomborg i New York Post

The problem with the deal is simple, and was obvious from before it was even signed. The Paris agreement talks a big game. It doesn’t just commit to capping the global temperature increase at the much-discussed level of 2°C above pre-industrial levels. It says that leaders commit to keeping the increase “well below 2°C,” with an effort to cap it at 1.5°C.

But this is all talk.

My own peer-reviewed research, published in the journal Global Policy, shows that all of the treaty’s 2016-2030 promises on cutting carbon-dioxide emissions will reduce temperatures by the year 2100 by just 0.05°C. Even if the promised emissions cuts continued unabated throughout the century, the Paris agreement would cut global temperature increases by just 0.17°C. Scientists from the Massachusetts Institute of Technology reach a similar conclusion.

And that’s assuming countries actually live up to their promises: The treaty’s nonbinding.

(…)

By the United Nations’ own reckoning, the treaty will only achieve less than 1 percent of the emission cuts needed to meet target temperatures. So instead, signatories point to the fact that beginning in 2020, countries will be asked to lay out more ambitious targets every five years. In other words, 99 percent of the problem is left for tomorrow’s leaders to deal with.

For at uddybe, hvad den ikke-bindende aftale betyder, skriver Oren Cass i Commentary

In fact, most of the major developing countries, whose emissions will drive climate change this century, pledged only to continue with business as usual.

China committed to begin reducing emissions by 2030, roughly when its economic development would have caused this to happen regardless. India made no emissions commitment, pledging only to make progress on efficiency—at half the rate it had progressed in recent years. Pakistan outdid the rest, submitting a single page that offered to “reduce its emissions after reaching peak levels to the extent possible.” This is a definition of the word “peak,” not a commitment.

Since then, the farce has proceeded as farces do. Secretary Kerry claimed the Accord would unleash clean-energy investment. “It is going to move the marketplace,” he said, calling it “a break-away agreement which actually changes the paradigm” and will “spur massive investment.” Instead, global investment plummeted by 20 percent in 2016 compared to 2015, according to Bloomberg New Energy Finance. The first quarter of 2017 saw another 17 percent decline versus 2016.

The volunteer pledges have commanded precisely the respect they deserve. An April report by Transport Environment found only three European countries pursuing policies in line with their Paris commitments and one of those, Germany, has now seen two straight years of emissions increases. The Philippines has outright renounced its commitment. A study published by the American Geophysical Union warns that India’s planned coal-plant construction is incompatible with its own targets. All this behavior is socially acceptable amongst the climate crowd. Only Trump’s presumption that the agreement means something, and that countries should be forthright about their commitments, is beyond the pale.

Som Daniel Greenfield skriver i Frontpage Magazine: “Trump is doing to the Paris Agreement what he did to TPP. He’s trashing a bad deal that no one really liked and that wouldn’t achieve its supposed goals. He’s being the heavy because no one else has the guts to stand up and say “No”.”

Monokultur kører på WordPress