Pat Condell om Fitna og fobier

Kunst og kultur, islam — Drokles on March 31, 2008 at 11:56 pm

Islamdemokraterne - med forbehold for aprilsnar

Diverse, Multikultur, Politik, islam — Sobieski on March 31, 2008 at 1:55 pm

På både Ekstrabladets og Politikens webportal meddeler at et nyt parti er opstået: Islamdemokraterne. Det her kunne være den perfekte aprilsnar især når man tænker på det selvmodsigende i partinavnet. Jeg kunne i flæng nævne Lenin-demokraterne, eller hvad med Demokratisk Enevælde, måske endda Dansk Anarkistisk Demokrati (DAD, “fri selvudfoldelse for mig selv”).

Fra Pol.dk:

Nyt parti vil styrke islam i Danmark

Den muslimske kulturarv skal være bærende for det danske samfund, mener nyt islamisk parti.

»Vi tror islam er den rigtige vej til et sundt samfund«.

Allerede fra starten virker det lidt besynderligt. En kulturarv er vel noget der skal ‘arves’ fra ens forældre eksempelvis. Jeg synes Islamdemokraterne skulle melde rent ud og erklære at islam skal pålægges danskerne, det ville være i tråd med sund markedsføringspraksis.
Implicit i udtrykket “…islam er vejen til et sundt samfund.” ligger antagelsen at det danske samfund er sygt. Det skylder de at forklare i detaljen, da vi derfra hurtigt kan udlede hvad deres reelle politiske mål er.

Danmark har brug for et muslimsk parti, så de 300.000 herboende muslimer har et alternativt parti at stemme på«, siger partiets formand Siman Ali-Paslavi i en pressemeddelelse.

Det er dejligt at det endeligt bliver slået fast at islam ikke er eller kan være sekulært på nogen måde. Politik og religion hænger i islam sammen som ærtehalm. Ydermere fasttømrer dette tiltag den opfattelse, at i multietniske og multikulturelle samfund kortsluttes al ægte pluralisme ved at vælgerne stemmer på deres egen stamme. Og det er vel muslimerne og ikke Danmark der har brug for et alternativt parti at stemme på. Vær nu ærlig.

Partiet går ind for Sharialovgivningen dog med det forbehold, at samfundet skal bygge på demokrati.

»Vi i Islam Demokraterne står bag Sharia, men mener at al retspraksis skal foregå på demokratiske værdier, dvs. flertalsafgørelse foretaget på folketinget«, er det formuleret i det politiske program..

Ja, det svarer vel til at træde på bremsen og gaspedalen samtidigt. Det er noget fordækt ved at koble sharia og demokrati sammen. Man får den mistanke, at deres demokratibegreb ikke helt stemmer overens med grundloven og det vestligt liberale demokratiske ideal.
Tilbage står spørgsmålet, om et demokrati kan tillade et parti, hvis formål reelt set er at afskaffe demokratiet.

Hvad mener de egentligt med “…al retspraksis skal foregå på demokratiske værdier”?

Jeg håber danskerne vågner op og indser at grundloven ikke er en selvmordspagt.

David Gress og Snaphanen

islam — Drokles on March 31, 2008 at 8:15 am

David Gress har en glimrende artikel i Jyllands-Posten om bladsmøreren Magdi Allams konvertering fra islam til katolicismen. Han skriver blandt andet

BAGVED LIGGER det dybere skift, der består i, at imamer og muslimske ledere rundt omkring i verden nu interesserer sig for og lader sig provokere af, hvad vantro, altså vi, foretager os. I klassisk muslimsk retslære er det ligegyldigt, hvad vantro siger, for de er jo kun vantro og alligevel dømt til helvede. For 50 år siden ville det være utænkeligt, at en i Frankrig bosat muslim ville nægte at lade sin hustru behandle af en mandlig læge. Man tilpassede sig, fordi man ikke var stærk nok til at påtvinge værtslandet sine fordomme.

Det har som bekendt ændret sig. Den afgørende ændring er nu, at imamerne mener, at Europa er blevet potentielt muslimsk land, hvor muslimsk ret må gælde. Derfor går vi mod en tiltagende dhimmificering, altså forvandling af den indfødte flertalsbefolkning til dhimmi’er, en kuet gruppe, der må tilpasse sig muslimske regler og yde muslimer tribut. Det gør alle europæiske lande, dels i form af socialhjælp og dels i form af de mange milliarder, vi poster i Hamas og andre terrororganisationer, og frem for alt i form af de talløse milliarder, vi betaler for olien fra Mellemøsten. Det opfatter mange muslimer ganske forståeligt som tribut og som vor erkendelse af, at vi er taberne, som skylder sejrherrerne gaver.

DHIMMIFICERINGENS typiske udtryk i Europa er frygt og selvcensur. Frygten er velbegrundet, men er ikke desto mindre bevis for, at dhimmificeringen fortsætter. Her må vi igen konstatere, at frygt og selvcensur er blevet så naturlige, at vi knap ænser dem, men det skal vi. Den amerikanske samfundsforsker og politiker Daniel Moynihan talte i amerikansk sammenhæng om, at man neddefinerede forfaldet. Det vil sige, at man omdefinerer grænserne for det acceptable, så det hidtil uacceptable - hærværk, afbrændinger, bandemord, trusler om vold - efterhånden bliver det naturlige, så vi lærer at leve med det. At vi lærer at leve med det uacceptable er det utvetydige tegn på, at vi har givet op.

Snaphanen kan man idag læse denne foruroligende, men ikke overraskende, udvikling, som det allerede er sket


»Islamiseringsbarometret«
(New English Review) As long as the Muslim population remains around 1% of any given country they will be regarded as a peace-loving minority and not as a threat to anyone. In fact, they may be featured in articles and films, stereotyped for their colorful uniqueness:

United States — Muslim 1.0%
Australia — Muslim 1.5%
Canada — Muslim 1.9%
China — Muslim 1%-2%
Italy — Muslim 1.5%
Norway — Muslim 1.8%

At 2% and 3% they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups with major recruiting from the jails and among street gangs:

Denmark — Muslim 2%
Germany — Muslim 3.7%
United Kingdom — Muslim 2. 7%
Spain — Muslim 4%
Thailand — Muslim 4.6%

From 5% on they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population.They will push for the introduction of halaal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature it on their shelves — along with threats for failure to comply. (United States).

France — Muslim 8%
Philippines — Muslim 5%
Sweden — Muslim 5%
Switzerland — Muslim 4.3%
The Netherlands — Muslim 5.5%
Trinidad & Tobago — Muslim 5.8%

Læs resten af denne gyser. Vi står, som Wilders blandt så mange andre nøgternt gør opmærksom op i en kulturkrig, som vi har stået overfor med nazismen og marxismen. Kampen mod islam er på mange måder uhyggeligere end de forudgående, fordi den ikke udfordrer vores egen kulturs rådne udspring, men stiller os overfor at skulle identificere det fremmede som en trussel. Noget vi siden kolonitiden har bettragtet som en umulighed fordi vi var de stærkeste, hvilket i første omgang førte til selvtilfredshed, så forpligtelse og siden skyld og skam. Og det er skammen der driiver os mod selvudslettelsen, det er skylden der hindrer os i at handle.

Så længe vi stadig tager vores styrke for givet og tror at vores kultur er moralsk forkastelig, kan vi ikke hævde vores egen kulturs suverænitet og slå islam tilbage. Men, hvis vi hævder vores kultur suverænitet vil vi kunne konvertere mange muslimer over på vores side (som her defineres som alt andet end islam) og derigennem udrydde islam fra vores land. Der er ikke mange mennesker, der kan holde ud at leve som muslim, men hvordan skulle de turde skifte det ud med en identitet, der lader til at insistere på at sove stille ind? Vi skal tro på os selv for at få islam ud af muslimerne.

Om at råbe brand! i et teater

Diverse — Drokles on March 31, 2008 at 5:41 am

Tidligere har både Sobieski og Drokles argumenteret mod den dumme sammenligning med et teater som er voldsomt i vælten når det drejer sig om ytringsfrihed. I Politiken beskriver Kristian Ditlev Jensen det således i en kronik

Argumentet går sådan her: Man må sige lige, hvad man vil i Danmark, men der er trods alt grænser. Man må jo for eksempel ikke råbe ’BRAND!’ i et stopfyldt teater – medmindre det brænder – fordi der jo så opstår en livsfarlig situation, idet man må gå ud fra, at alle vil prøve at bisse ud af bygningen.

Herfra slutter kommentatorerne så, at på samme måde bør man ikke tegne Muhammed for sjov i en avis, fordi så går muslimerne jo amok. Det siger jo sig selv. Altså er der på den måde en ’naturlig’ grænse for ytringsfriheden. Man må sige, hvad man vil, men man må jo så tage konsekvenserne af sine udsagn. Ytringsfriheden er dermed ikke længere total. Og hvis man bruger den i hele sin totalitet, så er man selv ude om det.

Så bliver ens bil brændt af, man bliver truet på livet med en revolver eller en butterfly-kniv eller en bombe, ens virksomhed bliver kørt i sænk på grund af gadeoptøjer eller generelle boykotter, ens nationale symboler bliver brændt af på åben gade, ens diplomatiske udposter bliver jævnet med jorden. Det er lidt ligesom man gerne må sige til Jønke fra HA, at han er den vildeste taber. Men måske skal man lade være.

Men alle de folk, der argumenterer sådan, har jo slet ikke fattet kernen i den danske grundlov. De er slet og ret uciviliserede – præcis som rockere, indvandrerbander, autonome og alle de andre, der sætter sig over, uden for eller ved siden af dette lands love.

Uanset hvad der bliver sagt, skrevet eller tegnet i avisen, så må man ikke gå amok. Det er ikke en ’naturret’ at gå bersærk og smadre biler, stikke folk ned eller planlægge attentater. Vi besvarer ikke verbale ytringer med nogen som helst form for kriminel adfærd i Danmark. For så bliver vores måde at være sammen på uciviliseret.

Måske er det på tide, at demokrati bliver et selvstændigt, obligatorisk fag i folkeskolen?

Det sidste er blevet foreslået, men stødte på en del modstand fra det kulturradikale segment, hvor Kristian Ditlev har sin vante gang.

Idiosynkrasi

Pressen, islam — Drokles on March 31, 2008 at 3:09 am

I Berlingske Tidende får man et glimrende eksempel på hvorledes en forudindtaget politisk holdning kommer til at tegne alle aspekter ved en person og hans politik i en negativ retning. Geert Wilders beskrives ofte i pressen som højrepopulist og højreekstremist og stærkt højreorienteret. Og sådannne mennekser er jo ude i hampen og følgende må alt de siger og gør ligeledes være det.

Velkommen til Geert Wilders verden, hvor muslimer per definition er terrorister, og provokation er et kommunikationsmiddel i, hvad han ser som et korstog for at redde Europa fra ekstremister. 

»Nazismen blev slået tilbage i Europa. Kommunismen blev slået tilbage i Europa. Nu er det tid til at slå den islamistiske ekstremisme tilbage,« opfordrer han i filmen, hvis udgivelse har været heftigt debatteret lige siden november i Holland.

En banal religionskritik er udlægges som hetz mod et mindretal.

Geert Wilders har udråbt sig selv til leder af et korstog mod islams indtog i Europa, og han har blandt andet forsøgt at få Koranen helt forbudt i Holland. Blandt andet under en debat i det hollandske parlament om islam, hvor han sagde:

»Koranen er en bog, der opfordrer til vold. Jeg minder parlamentet om, at distributionen af sådanne tekster er i strid med loven ifølge paragraf 132 i vores straffelov. Derudover opfordrer koranen til mord og ødelæggelse … Koranen er derfor en yderst farlig bog, en bog, der går aldeles imod vores lov og orden og demokratiske institutioner. Det er en absolut nødvendighed, at Koranen bliver forbudt for at forstærke og opretholde vores civilisation og forfatningsmæssige stat.«

Geert Wilders fik ikke held med sit forehavende.

Hvori består problemet? Er Koranen ikke Allahs opfordring til med vold at bekæmpe islams fjender og er disse fjender ikke alle, der ikke anerkender islams overhøjhed?

Eksempelvis forsøgte han tidligere at få indført et totalforbud mod burkaer i Holland. Forslaget, der endte med at blive forkastet, inden det nåede videre, medførte en gevaldig diskussion i Holland for eller imod den kvindelige klædedragt, der efterlader en smal sprække ved øjnene som eneste kontakt til omverdenen. Først efter en lang og udmarvende debat gik det op for hollænderne, at et forbud ville have omfattet omkring 50 kvinder i hele landet.

Ja, det er måske meget rigtigt at der kun er 50 burkaer i Holland, selv om jeg tvivler. Men for de fleste vesterlændinge er en burka det samme som en abaya og en Niqab, således også for artiklens forfatter, da en burka ikke efterlader en sprække fri til øjnene, men derimod et lille felt med et net. Det er abaya der kun efterlader en sprække. Sammenblandingen af de muslimske formummelsesdragter svarer til at man kaldte cowboybukser for Lewis. 

 

Hvad Wilders sigtede mod med sit lovforslag var formumningen af kvinden i det offentlige rum.

Ved andre lejligheder har han sammenlignet Koranen med Hitlers »Mein Kampf«.

På den baggrund argumenterer han også for, at muslimer per definition er voldelige.

»Jeg anerkender, at der er folk, der kalder sig selv muslimer, som respekterer vores lov. Mit parti har ikke noget imod disse mennesker, selvfølgelig. Men Koranen har noget imod dem. For der står i Koranens Sura 2, vers 85, at de troende, der ikke tror på alt, hvad Koranen siger, vil blive ydmyget og modtage den alvorligste straf, hvilket betyder, at de vil stege i helvede,« har han sagt i en parlamentsdebat.

Hans udtalelse differentierer tydeligvis mellem muslimer og det ideologiske oplæg. Koranen kræver nemlig streng underkastelse og Wilders pointe er at Koranen ikke anerkender et løst tilhørsforhold. Koranen er per definition voldelig, men muslimer er det ikke.

Og Wilders er ikke den eneste der har sammenlignet Koranen med Mein Kampf, bl.a. Karen Blixen, Winston Churchill og Carl Gustav Jung har gjort det samme. Velkommen til deres verden!

Det var også den gennemgående mistillid til muslimer, der fik ham til at forlade sit oprindelige parti, Folkepartiet for frihed og demokrati. Geert Wilders var så uenig i partiets intentioner om at invitere Tyrkiet med ind i EU, at han så sig nødsaget til at stifte sit eget parti.

Stadig intet belæg for den udlægning. 

Wilders er eksempelvis selvudråbt fan af Israel og har efter eget udsagn rejst dertil omkring 40 gange inden for de seneste to årtier.

Det er et samfund han beskriver som »enestående i sin solidaritet og sit sammenhold«.

Den beundring for Israel er noget, der mildest talt har fået mange hollandske muslimer til at se på Wilders med en stor portion kynisme og skepsis.

Det er nu blevet suspekt at være fan af Israel og det er helt uproblematisk, at mange muslimer ser negativt på Wilders på grund af det. Faktisk bruges de mange muslimers reaktion som lakmusprøve på Wilders kontroversielle meninger.

Men mest forstemmende er artiklens afslutning.

Nu anses Geert Wilders for at være en isoleret mand. En mand, der måske resten af sit liv er tvunget til at leve med sikkerhedsvagter omkring sig, sådan som Salman Rushdie har været tvunget til det før ham.

Men hans film er blevet set.

Ha, ha, det var hvad han fik ud af at sige sin mening i et demokratisk samfund. Så kan man selv se, hvad han er værd. Man forholder sig til Wilders gennem andres meninger, mere præcist gennem venstrefløjen og de muslimske organisationers mening og tager ikke stilling til indholdet. Har han ret?

En film, der som en tændt Zippo-lighter kunne blive smidt på et bål, der alt for nemt kunne blusse op i Pakistan, Afghanistan, Sudan, Indonesien, Iran og andre lande, hvor tærsklen for religionsfornærmelse ligger galakser væk fra, hvad den er i Holland.

Hvilket bål er der tale om, hvis Wilders ikke har ret i sine påstande?

Pittelkow er et gammelt vrøvlehoved

Kunst og kultur, islam — Drokles on March 31, 2008 at 1:46 am

Det kan være befriende at blive så gammel at man bliver ligeglad med, hvad folk tænker om en og ens meninger. Pittelkow er på sine gamle dage blevet stadig mere fanden i voldsk når han angriber politiske modstandere og ekspertkollegaers faglige niveau. Men desværre er han nu ved at være så gammel, at han tilsyneladende også er blevet ligeglad med at bruge hjernen.

I Jyllands-Posten har han således - blandt nogle gode pointer (som jeg vil nævne til sidst, for old times sake) - et par ualmindelig dumme kommentarer til Geert Wilders film Fitna.

Kritikerne påpeger med fuld ret, at filmen er groft generaliserende i sine anklager. Krigeriske Korancitater og islamistiske prædikanters hadefulde og voldsdyrkende budskaber bliver uden videre koblet sammen med de voksende muslimske befolkningsgrupper i Europa. Dertil kommer det helt uholdbare i, at Wilders i frihedens navn vil have Koranen forbudt.

(….) 

 ”Fitna” er uantageligt ensidig. Men mange af Wilders kritikere giver ham absolut intet efter i underlødig islamdebat.

(…)

 Hovedpunktet i kritikken af Wilders er og bliver dog, at han kobler muslimer som helhed sammen med de voldelige tendenser. Som sagt er denne kritik helt på sin plads.

Hvorledes kan Pittelkow dog tro at nogen kan tage ham alvorligt, når han på den ene side beskylde Wilders for at generalisere groft og koble antallet af muslimer sammen med hadprædikanter?

Koranen har hos mange muslimer status som en absolut sandhed, der ikke kan diskuteres. Små grupper tager denne sandhed så bogstaveligt, at de lader sig inspirere til terror, vold eller dødstrusler mod, hvad de opfatter som islams fjender. Der er brug for en kritisk tilgang til Koranen svarende til vores bibel-kritik. For muslimer kræver det stort mod at bevæge sig ind på dette terræn.

(…)

Islamisterne er mere end et forsvindende lille mindretal. Samtidig påvirker deres budskaber bredere grupper af muslimer, især unge. I Storbritannien ønsker 37 pct. af unge muslimer shariaen indført. 36 pct. af dem støtter dødsstraf for frafaldne muslimer.

Med en kraftigt voksende muslimsk andel af de europæiske befolkninger, bliver det stadig vigtigere at imødegå disse tendenser. Ikke med grove generaliseringer, men med erkendelse af virkeligheden. Debatten om Wilders viser, at det halter alvorligt.

når han samtidige slår fast at Koranen står som absolut sandhed hos mange, ikke nogen eller få, men mange muslimer og at det kræver et stort mod for muslimer at kritisere Koranen og så konkluderer at problemerne med islam og islamister hænger direkte sammen med antallet af muslimer?

Men mange af kritikerne havner et uholdbart sted, når de så skal give deres eget bud på, hvordan tingene hænger sammen.

Rigtigt, men det hænger heller ikke sammen for dig Pittelkow og du er derfor selv havnet et underligt sted. For eksempel er det mærkeligt at en politisk kommentator kalder en politikers partsindlæg for “uantageligt ensidig”. Hvad skulle en politiker da ellers være?

Det er også mærkeligt at en mand som Pittelkow, der normalt er skarp som en ragekniv, mener at Wilders er underlødig, når selve Wilders grundantagelse er den samme som Pittelkows egen.

Det er også mærkeligt at Pittelkow kobler Wilders film sammen med et lovforslag stillet af Wilders, som det er mærkeligt at Pittelkow ikke ved at Wilders ikke krævede Koranen forbudt i frihedens navn, men i henhold til den lov, der i forvejen forbyder Mein Kampf og lignende skrifter i Holland. Som han er citeret for at sige i Berlingske Tidende

»Koranen er en bog, der opfordrer til vold. Jeg minder parlamentet om, at distributionen af sådanne tekster er i strid med loven ifølge paragraf 132 i vores straffelov. Derudover opfordrer koranen til mord og ødelæggelse … Koranen er derfor en yderst farlig bog, en bog, der går aldeles imod vores lov og orden og demokratiske institutioner. Det er en absolut nødvendighed, at Koranen bliver forbudt for at forstærke og opretholde vores civilisation og forfatningsmæssige stat.«

Wilders krævede lighed for Loke som for Thor. Men jeg lovede at fremdrage gode pointer.

Men mange af kritikerne prøver helt at undgå en diskussion af forholdet mellem islam, Koranen, radikalisme og vold. Samtidig med at de ligesom Balkenende ryster i bukserne for voldelige reaktioner, når nogen åbent kritiserer islam. Frygt, politisk korrekthed og manglende viden løber endnu engang sammen og blokerer for en nødvendig afklaring.

(…)

Filmen har ganske vist passager, der leder tankerne hen på nazismen. Men det er muslimer og ikke Wilders, der skaber forbindelsen. En demonstrerende muslimsk kvinde går med en plakat, der hylder Hitler. En treårig muslimsk pige aflirer en lektie om, at jøderne er ”aber og svin”. En prædikant fortæller under forsamlingens jubel om, hvordan jøderne skal dræbes.

Disse passager afspejler det voldsomme jødehad, som trives i den muslimske verden og hjernevaskes videre til børnene. ”Mein Kampf” er meget populær. Det samme er det modbydelige antijødiske propagandamakværk ”Zions Vises Protokoller”.

(….)

 Sådan er Koranen ikke, sagde en muslim forleden på TV2. Men sådan er Koranen - også.

Islamforskeren Tina Magaard har påvist, at Koranen rummer klart flere voldelige vendinger end de andre verdensreligioners hellige skrifter. Religion, politik og krig var da også en uadskillelig enhed for profeten Muhammed.

Man skal passe på ikke at lade alderen tage en. I sidste ende er Pittelkow en gammel VS’er og måske oplever han blot et kort intellektuelt tilbagefald.

Humor og god smag

Kunst og kultur, islam — Drokles on March 29, 2008 at 10:09 pm

Da Jyllands-Posten trykte de 12 Muhammedtegninger blev de mødt med kritik fordi tegningerne gjorde nar ad muslimernes store forbillede og det var meget krænkende. Nulevende muslimer blev altså latterliggjort via deres profet og en af de stærkeste fortalere for dette argument var Politiken.

bombe-i-en-turban.jpg

Men Muhammed har altså været død i snart sagt mange år og som offentlig person må man tåle lidt røg. Muhammeds meritter er kanoniserede og ikke et spørgsmål om misforståelser og fordomme og det er disse, som Kurt Westergaards tegning satiserer over. Så hvis det at gøre grin med Muhammed, er at gøre grin med muslimer, hvad skal man så mene om denne tegning i Politiken?

wulff_05_03_2008_239863a.jpg

Det er åbenbart finere at kalde arabere for kamelkneppere, end at påpege Muhammeds dokumenterede krigeriske væsen.

Hyltoft og islameksperterne

Kunst og kultur, islam — Drokles on March 29, 2008 at 5:52 am

Det er altid en fornøjelse når forfatteren Ole Hyltoft skriver og for et par dage siden havde han i Jyllands-Posten denne gode betragtning.

Men drejer islamdebatten sig om spidsfindige fortolkninger? Nej, den drejer sig om ja eller nej til, at sære spiseregler, ulighed mellem kønnene, håndsafhugning af tyve og dødsstraf for sex skal være lov i Danmark. Den drejer sig også om hvorvidt vi skal se gennem fingre med familiedrab, mordtrusler mod tegnere og forfattere, afbrænding af biler og skoler. Om overtro og vild fanatisme skal sætte dagsordenen i vores land. Om middelalderen skal vende tilbage.

Præcis hvad der nu er tale om i debatten om Geert Wilders film Fitna. De første reaktioner har overvejende været blind fordømmelse baseret på en diffus motivantagelse og frygt og lettelse over muslimernes reaktion. Men nu kommer eksperterne så endelig på banen for at forsvare deres studiefelt. Kom nu Hyltofts ord ihu når i læser fra Jyllands-Posten

»De er ofte meget digteriske og kraftfulde vers, som taler om Dommedag og Paradis, mens de ikke er så politisk konkrete. Da han kommer til Medina i 622 begynder den egentlige opbygning af det islamiske samfund, ummaen, og da fik muslimerne magt som de havde agt. I versene fra den tid, er der ofte en meget mere politisk og krigerisk klang, da muslimerne var engageret i en direkte kamp med sine omgivelser, hvilket ikke er noget nyt på den arabiske halvø på den tid. Det var et meget aggressivt samfund præget af anarki og overfald på karavaner, og derfor afspejler mange af de vers denne blanding af religion og kampe,« siger Thomas Hoffmann. Han mener, at filmen er dybt tendentiøs i sin omgang med netop Koran-versene. »Det jo ikke tilfældigt, at han har fundet et vers, som i sin engelske oversættelse anvender ordet terror. Men det betyder, at man skal jage en skræk i livet på folk. Men her fremstiller han det som, at verset har en politisk agenda, altså at muslimer skal anvende det politiske apparat terror,« siger Thomas Hoffmann.

Alarmistisk effektjageri

Han peger også på eksemplet med, at folk får huden flået af i brændende flammer. »Her antyder han, at nok hud, som brænder i forbindelse med en bombesprængning, men det er et helt trivielt vers, som handler om, hvad der foregår i Helvede, når folk er døde. Helvede forbindes med ild og det er et helt klassisk nærorientalsk billede, som også anvendes i Biblen. Geert Wilders bruger alarmistisk effektjageri, når han tager sådan et vers, da han spiller på chokeffekten i de barske vendinger.« Endelig anvender Geert Wilders også det kendte vers om, at man skal dræbe sine fjender, som også Hizb-ut-Tahrir har anvendt i Danmark. »Det er også et ubehageligt vers, som omhandler de mekkanske modstandere, som dyrkede flerguderiet, som Muhammed var i krig med. Det var ikke jøder eller kristne, som han mente, at man skal slå ihjelThomas Hoffmann mener, at mange muslimer faktisk allerede følger Geert Wilders opfordring til at rive de barske sider ud af Koranen. »Det sker allerede i overført betydning, idet mange muslimer ved hjælp af fortolkning og ved at modstille de vers med mere forsonende vers er i gang med at nedtone disse ubehagelige vers. Den fortolkningskamp står om nogen steder i den muslimske verden og også i Vesten, hvor vi også driver muslimer ind i den, ved at kræve, at de tager stilling til disse vers.«

Hoffmann læser Koranen som han og hans muslimske venner helst vil se den; som en projektion af deres civiliserede selv. Bortset fra at Wilders gennem mange klip demonstrerer at den militante læsning af “død over allehånde mennesker” vers er ganske udbredt, så opstiller ingen et argument for at man ikke kan læse dem på på denne “ubehagelige” måde, kun en anden måde at læse dem på. Lad det hvile at en fejllæsning af Koranen, hvor man med vilje søger at ignorere Allahs ord fordi de støder sammen med virkeligheden er dømt til at mislykkes, så er der en udbredt opfattelse i den muslimske verden at jøden skal dø og Vesten besejres - og der er ingen opposition! Det er også noget rod at Hoffmann benægter en militant læsning af de meget militante citater samtidig med at han forsikrer os om at man arbejder på at løse problemet. Men mest uhyggelig er Hoffmann når han søger at berolige os med at Muhammed ikke ville dræbe kristne, men blot polyteister. Siden hvornår er de holdt op med at tilhøre menneskeracen? Kristelig Dagblad har også fundet nogle idioter - ja der er nok af dem - som søger at fjerne debatten fra det essentielle.

– Enhver konstruktiv kritik af islam er velkommen. Enhver kritisk læsning af Koranen baseret på sproglig, teologisk, historisk og religionsvidenskabelig forskning er nyttig. Men Wilders’ kritik er ikke konstruktiv, medmindre hensigten er at skabe konflikter og kaos, mener Rachid Benzine, fransk-marokkansk islamforsker og en af repræsentanterne for en strømning af muslimske tænkere, der forsøger at modernisere islam. – Den konstruktive islamkritik er ved at vinde frem. Hvorfor så fremture med en provokation, som kun bidrager til at skubbe muslimerne fra sig, spørger han. (…) En lignende holdning indtager en anden fremtrædende islamkritiker, den algeriskfødte psykoanalytiker og islamspecialist Malek Chebel. Han har netop offentliggjort en stærkt kontroversiel bog om slaveri i den arabiske verden. Og hans tidligere bøger, alle udgivet i Frankrig, spænder fra et “Manifest for en oplysningsislam” til en serie om erotik i islam og i den arabiske verden.
– Jeg taler om tabuer, og de, der har et problem med de emner, jeg skriver om, synes, at jeg er generende. Men jeg er ikke en provokatør. I modsætning til andre vil jeg gerne høres, og derfor undgår jeg unødige provokationer, siger Malek Chebel. Samme synspunkt forfægter Rachid Benzine, som blandt andet har offentliggjort bogen “Islams nye tænkere”. – Den muslimske tradition skal ikke skjule sig bag beskyldninger om blasfemi. Og Koranen kan læses, analyseres og fortolkes af alle. Men det er et arbejde, som ikke skal gøre med arrogance eller overlegenhed, siger Rachid Benzine, som ikke tror på, at en vis satire og overdrivelse medvirker til at sætte problemerne i relief og fremme en reform af islam. – At sammenligne Koranen med “Mein Kampf” og reducere teksten til et hadefuldt skrift, som Geert Wilders har gjort i de seneste seks måneder, eller at fremstille Muhammed og dermed alle muslimer som en terrorist med bombe i turbanen hviler på en selektiv læsning af Koranen, der er lige så fundamentalistisk som fundamentalisternes. Det skader snarere forsøgene på at promovere en moderne islam, siger Rachid Benzine.
De to naivister er begge marxister. Forskning og politisk debat har i deres optik nogle klart definerede mål og formål, der er strengt objektive. De mener at det formål der skal fremmes er en moderering af islam - der i sig selv er en indrømmelse af problemet - og ikke en bekæmpelse af eller et forsvar imod islam. For at fremme denne proces er der en bestemt metode, som netop de er eksponenter for.

Det er direkte en misforståelse af Wilders projekt når Chebel gerne vil høres og derfor undgår provokationer for, hvem vil han gerne høres af? Wilders opråb er henvendt til Vesten og der er et opråb af stærk og utvetydig trods. Om det er klogt eller ej afhænger af hvem man er, men i et demokrati fremmer man sin egen sag, som man ser det for godt.

Jeg fordømmer FN

FN, Globalisering, islam — Drokles on March 28, 2008 at 11:39 pm

Der er ikke en eneste principiel sag, hvor FN har en god pointe eller vælger rigtigt. Organisationen, der for en stor dels vedkommende består af diktaturer og slyngelstater ser det som sit højeste formål at efterkomme de voldeliges ønsker om respekt og således udvande vores frihed. Fra Berlingske Tidende

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømte fredag den hollandske politiker Geert Wilders’ antiislamiske film.

Talskvinden for Ban Ki-moon sagde, at generalsekretæren “stærkt fordømmer” offentliggørelsen af filmen på internettet.

- Jeg fordømmer i de stærkeste vendinger offentliggørelsen af Geert Wilders’ krænkende, antiislamiske film. Der findes ingen retfærdiggørelse for at opildne til had og opfordre til vold. Det er ikke ytringsfriheden, der er på spil her, hed det i erklæringen.

Knægtelse af sandheden, hvis du vil en stakket fred i verden. Jeg fordømmer FN og Ban Ki-moon og alt hvad de står for.

Uffe Ellemann om Fitna

Diverse — Drokles on March 28, 2008 at 10:57 pm

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er som regel god for en dum bemærkning og således da også i forbindelse med Wilders gode film Fitna. Fra Berlingske Tidende

”Den er uhyggeligt professionelt lavet. Det er tydeligt at han har haft meget professionelle medie- og reklame folk til at hjælpe sig. Filmen lever op til politisk tradition, hvor der altid har været politikere og andre, som har prøvet at skabe sig gehør ved at opfordre til had mod andre religioner, racer eller nationaliteter,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der ser filmen som ren og skær opfordring til religionskrig.

”Hvis man satte en lignende film op med det gamle testamente og satte barske billeder til, så skal jeg love for at man kunne have lavet en gruopvækkende film om kristendommen. Det er jo den teknik han anvender,” siger Ellemann, der ikke vil vurdere, om filmen er ulovlig eller ej. Det er op til domstolene at afgøre, mener han.

Uffe Ellemann tager her grueligt fejl. Filmen Fitma er jo ikke bare Korancitater sat til voldsomme billeder. Korancitaterne er gudsforordninger som alle rettroende skal følge og det er der så mange der gør og endnu flere der ønsker. De voldsomme billeder er ikke bare voldsomme billeder, men billeder af de der ud fra Koranen ægger til jødeudryddelse og krig mod os andre og så de der udfører Koranens bud og disses ofre. Filmen er lavet som enhver dokumentarfilm ville behandle en hvilken som helst ideologi, med citater fra Marx, Lenin og Hitler sidestillet med billeder af den politiske virkeligørelse, såsom krige, koncentrationslejre, skueprocesser og massesuggesion.

Til gengæld vil han gerne gå i rette med dem, der nu siger, at man skal støtte filmen i ytringsfrihedens navn.

”Det er en pervers måde at omgås ytringsfriheden på, for man har jo lov til - og i nogen situationer pligt til - at tage afstand fra nogle af de ytringer der kommer. Det være sig film eller karikaturer, eller hvad ved jeg. Derfor mener jeg, at det er helt korrekt, at den hollandske regering føler sig foranlediget til at tage afstand til det her. Det kan man udmærket gøre uden at knægte hans ytringsfrihed. Vi har ikke ytringspligt,” understreger den tidligere udenrigsminister, som mener, at alle mennesker bør pålægge sig selv en vis form for selvcensur når man er ude i emner der kan såre andre.

Ytringspligt. Smag på ordet og se om det ikke er et af de dummeste sprogforfalskninger i lang tid. Begrebet om ytringpligten bruges jo implicit kun mod Uffes egne modstandere. Hvis Uffefjolset ikke mener at der er pligt til at ytre sig kan han jo selv holde sin kæft.

Men hvad der er mest påfaldene ved denne, og mange andres kritik, er, at man ikke tager stilling til indholdet i filmen, men alene lader sig rive med af voldsomheden i udtrykket. Voldsomheden er jo netop sagens kerne da islam opfordrer til folkemord. Og det er svært at ytre sig om folkemord på en smagfuld måde.

2. generation Bumfights

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on March 28, 2008 at 8:43 pm

Bumfights er en afstumpet skik kendt fra USA, hvor man får hjemløse misbrugere til at slås mod hinanden enten under trusler eller mod nogle håndører. Vi har i Danmark kun set begyndelsen på dette uhyggelige fænomen begået mestenddels af indvandrere med muslimsk baggrund. Men nu ser muslimer ud til at havevidereudviklet bumfights (frem for deres religion). Fra Lokalavisen Helsingør

En større gruppe indvandrerdrenge var kort før klokken 16 fredag eftermiddag impliceret i et større slagsmål i Lundegade bag Byskolen.

Vidner, der så det hele, oplyser til Lokalavisen Helsingør, at mellem 40-50 indvandrere tilsyneladende mødte op og tvang to tilfældige drenge fra henholdsvis 8. og 9. klasse til at slås mod hinanden med baseball-bats. Hvis drengene nægtede, ville de få tæsk af den store forsamling.

Den ene dreng nåede ifølge vidnerne at få et blåt øje, inden slagsmålet blev opløst og politiet kom til stede.

For at citere Natacha, så vil jeg have Danmark tilbage ligesom i de gamle dage.

Filmen Fitna

Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on March 28, 2008 at 5:12 am

Så er den her endelig. Den længe ventede film Fitna af Geert Wilders. Via Højrebladet Komet

 

Allerede nu har det samlede parnas travlt med at lægge luft til filmen. Ikke blot den Hollandske regering, men medierne herhjemme er også hurtige til at finde muslimske repræsentanter til at dreje fokus mod de bagvedliggende motiver til Wilders film. Motiver står det alle frit for at skyde folk i skoene, som min gamle ven der altid sagde “det siger du kun for at skaffe dig venner” og Wilders motiver, som den højreradikale politiker han beskrives som må nødvendigvis være dunkle.

Man tager ikke stilling til om filmens påstande er sande eller i det mindste underbyggede. Det er kun ekstremisterne der er et problem siger man, som om dette beroligede nogen. Hvorfor muslimske miljøer overalt i verden producerer så mange ekstremister, hvis ikke islam har en hovedrolle undgår de behændigt at undre sig over.

Jamen Koranen udtrykker at Allah er nådig og retfærdig, vrøvler de gerne. Javel, men hvorledes defineres nådighed? At man kan opnå en mindre straf for sine synder er ikke meget værd da kvinder i udgangspunktet må tugtes for deres ulydighed, jøder myrdes, vantro myrdes, bøsser myrdes. Den nådighed islam prædiker demonstrerede Muhammed så smukt da han nøjedes med at slå 600-900 jødiske mænd ihjel og så af hjertens godhed sælge kvinderne og børnene som slaver. Ingen kan jo fortænke en hæderlig man i at tjene en skilling på aqt afkorte et folkemord. En retfærdighed der ligger hos dette Allahmonster kan man ikke trøste sig med.

Forståeligt nok frygter selv hovedpersoner i forsvaret for ytringsfriheden, som Flemming Rose og Kurt Westergaard af blive spændt for en antiislamisk vogn fordi de lider af den fejlopfattelse at de to ting kan skilles ad, hvorfor de også prøver at lægge luft til filmen og Wilders selv. Men det er problematisk fordi de kommer til at optræde som glidegæs i samme flok som landets Seidenfadener, Ellemænnd, Rothsteins, Metzere, Simonsener osv. hvis logik er at vende alt på hovedet og beskylde de der advarer om faren for at skabe faren. Som da Chamberlain beskyldte Churchill for at være en krigsmager.

Man er bange for den fare man benægter.

Første reaktioner på Fitna

Diverse — Drokles on March 28, 2008 at 4:02 am

Frigivelsen af Geert Wilders film Fitna, der kort og præcist dissikerer islams væsen, er hovedhistorien på de fleste dagblade. Morsom er Politikens overskrift “Holland er i chok og afmagt“, hvor især ordet ”afmagt” springer i øjnene.

BT meddeler at “Flere millioner har set Wilders-film på nettet i løbet af få timer” i deres overskrift.

Endnu mere nøgtern er Ekstrabladet med den brugervenlige information ”Islamkritisk film på nettet” der ikke er vigtigere end nogle danske baneryttere. I samme tråd har Berlingske Tidende ligeledes onderordnet at “Wilders har lagt sin film på nettet” en historie om Kina. Samme tilgang har Danmarks Radio “Hollandsk islamfilm lagt ud på nettet” der toppes af “Kurt Westergaard: Wilders misbruger tegning“.

Nyhedsavisen fortæller at “Holland frygter uro efter islamkritisk film” ligesom Jyllands-Posten, der fortæller at ”Holland beklager koran-film“.

Kristeligt Dagblad har (endnu) ikke nyheden om Wilders film, men fortæller istedet om “Flere islamkritiske film på trapperne” noget nede på siden.

En tidligere muslim og politiker fra det hollandske arbejderparti vil den 20. april offentliggøre en film, der siges at være stærkt kritisk over for islam.

Det skriver hollandsk radio på sin engelsksprogede netavis ifølge Ritzau.

Muhammeds sexliv
Bag filmen står Ehsan Jami, som allerede sidste år meddelte, at filmen bliver mere krænkende end de danske Muhammedtegninger.

Filmen, som hedder “Muhammeds liv”, viser blandt andet profetens seksuelle interesse for sin ni-årige kone, Aisha.

Vil forbyde filmen
Ifølge netavisen har medlemmer af organisationen CMO, en kontaktorganisation for muslimer og Hollands regering, set klip fra filmen og siden bebudet, at de vil søge at få domstolene til at forbyde den.

“Muhammeds liv” er ikke den eneste aktuelle film, som langer ud efter islam og muslimernes profet Muhammed. 

Hæ, hæ. Det er højsæson for krænkede følelser.

Kai Sørlander er et geni

Diverse, islam — Drokles on March 28, 2008 at 3:30 am

Jyllands-Posten havde i KulturWeekend et fremragende interview med Kai Sørlander, som jeg stik mod loven om ophavsret bringer i den fulde længde

Kai Sørlander er filosof af den logiske skole. Her bør sammenhængende rækker af uigendrivelige begrundelser fundere ens konklusioner, og der må ikke være spring i forløbet. Sørlander bedriver hard core rationel filosofi. Og i sin netop udkomne bog, Forsvar for rationaliteten, sætter han sig for kritisk at afprøve argumenterne i den hjemlige religionsdebat.

Den handler som bekendt om kristendom og islam. Sørlander undersøger, hvad Bibelen og Koranen siger, og hvilke konsekvenser deres indhold får for de samfund, hvor de former menneskenes verdensforståelse.

Sørlander lader ikke det mindste støvgran af personlig religiøs overbevisning svæve ind i det nøgterne maskineri. Han betragter de to religioner ganske objektivt og mener derpå at kunne slå fast, at kristendommens påbud om at sondre mellem Guds og kejserens rige har åbnet for den historiske udvikling mod demokratiet og den rationelle tanke, som i samspil lader en generel dynamik præge samfundene.

Omvendt rummer islam så mange forskrifter for samfundets indretning, at politik og religion her må forblive sammenvævede. De muslimske samfund er derfor ikke dynamiske eller demokratiske.

De egentlige rødder

Flertallet af de danske kommentatorer mener, at vi fik demokratiet, fordi kristendommens modstandere havde held til at svinebinde kirken. Oplysningstidens fornuft lukkede endelig lyset og friheden ind.

»Den synsvinkel er jeg helt uenig i . Demokrati, frihedsrettigheder og politisk ligeværdighed dukkede op i de vestlige samfund, fordi kristendommen her spillede en afgørende rolle.

Nu taler jeg her filosofisk og ikke religiøst, men filosofiens rationelle ideal kræver adskillelse mellem religion og politik. Når man da har en religion, der selv adskiller de to, så er det naturligvis en uvurderlig hjælp.

Det er rigtigt, at mange påstår, at kristendommen har stået i vejen. De kan så ikke svare på, hvorfor netop vi alene i Vesten har fået den gunstige udvikling, som jo begynder langt tidligere end Oplysningstiden.

Der er også undervejs sket det, at kristendommen historisk har fundet sig selv - ikke mindst gennem Reformationen. Den har fundet ind til en klarhed, hvad angår dens egen sondring mellem religion og politik.«

Når det ikke var ved at bekæmpe kristendommen , man fik fornuft og frihed, men takket være den, så kan man vel risikere at slagte hønen, der lægger guldæg, når man nu driver klapjagt på kristendommen .

»Det er en risiko, vi skal tage meget alvorligt. Vi har fået dette sekulære samfund, fordi protestantisk kristendom har hersket helt ude i landsbyerne og formet folks indstilling til samfundet. Går vi aktivt ind og ødelægger den basis, hvad vil da komme i stedet? Det ved vi ikke. Overlades menneskene til blot og bar rationalitet, så kan rationaliteten faktisk gå fejl eller misbruges, fordi den savner en stabiliserende ramme.

Vi skal altså værne om rationalitetens historiske forudsætninger. Bryder vi rammen ned, kan alt muligt dukke op, som ikke kan bære et sekulært og frit samfund, som kristendommen hele tiden har kunnet det.«

Reformationer

Du har heller ikke megen tillid til tidens almindelige relativisme, som mener, at den ene verdensanskuelse ikke har noget at lade den anden høre.

»Man kan ikke drage den konsekvens af det frie demokrati, at den ene holdning er lige så god som den anden. Demokrati bygger ikke på relativisme, men på politisk ligeværdighed, og den kræver beskyttelse.

Vores nye relativisme åbner derudover for den naive antagelse, at demokratiet i sig selv kan bære demokratiet. Vi får demokratiets tro på sig selv som sit eget fundament.«

Islam skal bare have sin reformation, hedder det i reglen, så vil den blive demokratisk sindet. Men du advarer tværtimod i din bog mod en muslimsk reformation.

»Ja, for re-formation betyder at gå tilbage til kilderne og genbesinde sig på et tabt udgangspunkt.

Det gjorde Luther. Han gik tilbage til Ny Testamente og målte paven med det, og så røg paven.

Det er altså afgørende, hvad den genoptagede kernefortælling siger.

Er den Jesu Bjergprædiken og hans død på korset, så giver den en sekularisering af det politiske, og Luthers reformation får den konsekvens, vi har set i vores del af verden.

Drejer kernefortællingen sig om Muhammed og sharia-lov, som er en realisabel lov, så fører reformationen tværtimod til en styrkelse af religionens krav om, at den skal danne det politiske grundlag.

Der har været mange reformationer inden for islam, en af dem er wahabismen. Problemet er kun, at de får den modsatte konsekvens af reformationerne i kristendommen .

Skal en reformation af islam føre til dens anerkendelse af verdsligt demokrati, skal den altså ikke komme indefra, men påtvinges udefra.«

Troens eget gebet

I din optik behøver ateisten ikke være den mest rationelle?

»Nej, der skal mere til.

Gudsbegrebet rummer nogle modsigelser, og derfor kan man ad rationel vej aldrig nå til nogen gud. Men erkender troen selv, at den ikke er rationel, at den er paradoksal, at man altså tror på trods, ja, da kan den troende være lige så logisk konsistent som ateisten. For så er han stillet frit til at tænke rationelt som enhver anden.

Der findes omvendt også ateister, der kommer for let til deres ateisme og ikke underbygger den rationelt. Så vælger man ofte blot at tro på videnskaben i stedet.«

Du mener ikke, at indvandrerdebatten er blevet ført på et rationelt grundlag, heller ikke af de erklæret ikke-religiøse.

»Disse har ofte sat troen på asylkonventioner og menneskerettigheder i stedet for den rationelle eftertænksomhed. Mener man, at erklæringer og konventioner trumfer alt andet, skal man først helt ned og forklare, hvorfor netop deres værdier er hævet over debat. Kan de f.eks. ikke føre til social opløsning og derved være rationelt naive?«

Aristokratisk

Du efterlyser perfekt funderede argumenter, men risikerer du ikke at stille for aristokratiske krav til debatten? Dens folkelige deltagere tager jo i reglen stilling ud fra blot en fornemmelse for, hvad der er gavnligt. En fornemmelse, som ikke desto mindre ofte er ganske fin.

»Det er rigtigt nok. Når vi har fået det samfund, vi har, skyldes det jo også, at der bag den almindelige danske, folkelige vurdering af situationen ligger en protestantisk tradition. Så længe den virker, så er den fornemmelse vel egentlig ofte ganske god. Men historisk har man dog også set udemokratiske strømninger i moderne befolkninger. Man tænker i reglen på 30′ernes Tyskland.

Lige nu må vi spørge om, hvorvidt hovedstolen er ved at blive tømt, altså den protestantiske kapital, vi trækker på, og som giver en fornuftig ramme for folks værdidomme og vurderinger. Et andet folk, med andre ideer i ryggen, vil måske med tiden få andre værdier. Det er et vanskeligt sociologisk problem.

Men foreløbig er det sandt, at såkaldt almindelige mennesker har sat sig igennem på bemærkelsesværdig fornuftig måde herhjemme. Og desværre forsøgte nogle så at trumfe dem med konventioner og menneskerettigheds-erklæringer.«

Globalismens fornuft

De trumfende er globalister og anti-nationalister og dermed abstrakt orienterede. Sådant regnes normalt for det rationelle, mens folket siges at være kortsigtet, fordi det tænker inden for nationalstatens rammer.

»Ja, men så overser man, at kulturrammerne har stabiliseret den rationelle udvikling. Og globaliseringen sætter alle kulturer lige uden at skele til, om de har kunnet bære en demokratisk kultur. Derved viser den sig mindre rationel, end den selv tror.

Den historiske virkelighed, som har frembragt demokratiet, kan man ikke bare udskifte med en anden historisk kultur. Vil man være rationel, skal man nøgternt vurdere hver enkelt kultur.

Mange globalister tror sig vældigt rationelle, men nedbryder i virkeligheden forudsætningerne for demokratiet og det vigtige skel mellem religion og politik.

Og her bekymrer også hele postmodernismen mig. Den tror ikke på en universelt forpligtende rationalitet og ønsker, at vi blot skal vælge vores værdier uden egentlig at stå til regnskab for dem. Der må være noget, der forpligter os dybere, bag det, vi selv vælger.«

Og så kan jeg kun anbefale Sørlander seneste bog Forsvar For Rationaliteten.

Racister i kamp

Diverse — Drokles on March 26, 2008 at 11:48 pm

Hvis den ene gruppe havde bestået af danskere ville man tilskrive det recisme. Fra Fyens Stiftstidende

Politiet måtte 10-15 gange bruge peberspray og politistave for at stoppe slagsmål mellem to rivaliserende grupper af indvandrere. Tre personer blev anholdt.
Mellem 10 og 15 gange måtte betjente fra Fyns Politi trække politistaven og bruger peberspray natten til søndag for at opløse et masseslagsmål på diskotek Luux på Klingenberg i det indre Odense.

En dørmand havde ved tre-tiden om natten kontaktet politiet for at få hjælp på grund af slagsmålet. Da den første patrulje ankom var slagsmålet så massivt, at al disponibelt mandskab blev sendt til Klingenberg.

Ifølge vagtchef Niels Erik Nymark, Fyns Politi, var det to grupper af indvandrere, formentligt kurdere og arabere, der havde kastet sig over hinanden. Han vurderer, at op mellem 30 og 40 personer var involveret i slagsmålet.

Jeg håber kurderne vandt over araberne.

De krænkede muslimers forståelse af gensidig respekt

islam — Drokles on March 26, 2008 at 11:29 pm

At tegne Muhammed, ham den pædofile massemorder muslimerne anser som det perfekte menneske, er som de fleste ved dybt krænkende overfor muslimer. Muslimernes tegninger viser deres respekt ved ikke at fokusere på døde profeter, men derimod levende mennesker (hvis altså jøder kvalificerer sig som sådanne).

jodetegning-1.jpg

jodetegning-4.jpg

jodetegning-2.jpg

jodetegning-3.jpg

Smagfulde og smukke eksempler på den gensidige respekt, der bør hvile i den globale landsby.

Klar logik, men ingen relevans

Diverse — Drokles on March 24, 2008 at 3:20 pm

Egon Clausen kan ikke lide kanontænkningen og skriver i Søndags Politiken at

Kanon er et raffineret sorteringsmiddel, der giver et skær af velopdragen dannelse til en infam proces, der skiller de rigtige fra de forkerte.

(…)

Kanon er et ord, der er gennemvædet med blod. Knap havde man således vedtaget den første kristne kanon, før kætterbålene begyndte at flamme. Siden er millioner af vantro, frafaldne, afvigere, dissidenter og protestanter fulgt efter. Vandringen til retterstedet blev altid begrundet med velformulerede forklaringer om betydningen af at bevare troens enhed og renhed. Sådan var det dengang, og sådan er det såmænd også i vore dage.

Selv om han i sit indlæg indrømmer at der næppe kommer til at flyde blod fra regeringens kanonprojekter, står han ved sin analogi om det totalitære. Men jeg kan måske være ham behjælpelig med et bedre eksempel på en renhedstankere hvorfra der ikke bare altid har flydt blod, men hvor der såmænd også flyder blod fra idag.

islam_prayer.jpg

Grænser for ytringsfriheden

islam — Drokles on March 24, 2008 at 1:52 pm

Den britiske udenrigsminister David Miliband bliver i Berlingske Søndag interviewet om den skærpede krise mellem den formørkede muslimske verden og civilisationen i sagen om menneskets frie vilje og deraf følgende ukrænkelige ret til at ytre sig. Den unge fløs af en udenrigsminister er trods Rushdie-sag og en hær af rådgivere ikke nået længere i debatten end at sidde fast i eksemplet med at “råbe brand i et overfyldt teater”. Uagtet at der er forskel på en ytring og en handling og at selve debatten drejer sig om hvorvidt der er brand (med islam som den flammende ild) fremturer Miliband med påstanden om at de danske Muhammedtegninger og Geert Wilders Koranfilm udgør ekstremerne i debatten, hvilket placerer ham på eftergivenhedsfløjen. Tæt på Chamberlain, langt fra Churchill.

At Chamberlains position stadig er svær at gøre begribelig trods de mange års erfaringer med problematikkens kerne skyldes grundlæggende at den er forkert. Derfor ser man at den britiske udenrigsminister våse således

Det, vi oplever er ikke et sammenstød mellem civilisationerne, som vi i den britiske regering bruger mange kræfter på at afværge.

Tænk at bruge mange kræfter, som vel kan oversættes til store summer, på noget som man ikke oplever, altså eksisterer. Schweiz bruger jo heller ikke mange kræfter på tsunamiberedskab. Hvorfor fornægter eftergiverne, hvad de jo godt ved?

Forskellen på ytring og handling

Diverse, Pressen — Sobieski on March 18, 2008 at 4:00 pm

Siden muhammedkrisens begyndelse har ytringsfrihedens ånd og rammer været genstand for skærpet diskussion både i og udenfor Danmark. Ja, hele ytringsfrihedens essens granskes.
Derfor kan det godt undre at der stadig er en del tonekunstnere og økumeniske apostle der stadigvæk tramper rundt i begreberne og til stadighed vikler sig mere og mere ind i et spind af usandheder og falske præmisser.

Argumentet for en såkaldt ‘ansvarlig’ brug af ytringsfriheden lyder:

“Man må heller ikke råbe brand! inde i en fyldt biograf.”

Hvis vi ignorerer den implicitte antagelse ved ‘den ansvarlige brug af ytringsfriheden’; at man kan forudsige konsekvensen af ytringer, så har vi at gøre med en mental kortslutning eller bare et dumsmart argument.
For det første hviler dette argument på en præmis om at der ikke kan være brand i biografen, hvilket siger en hel del om de personer der bruger argumentet. Da det i denne sammenhæng er religionen islam der omtales i overført betydning kan der derfor heller ikke være noget galt med islam eller dennes profet muhammed som sådan. Det må være den logiske følge hvis eksemplet skal føres til ende.
For det andet bør der skelnes mellem ytring på den ene side, og handling på den anden. Filosofferne bag tanken om ytringsfrihed, som John Stuart Mill, havde nok ikke ytringer som “brand i den ikke brændende biograf” i tankerne da de formulerede deres idéer og forsvar for ytringsfriheden. I den amerikanske forfatning gives der til folket “Freedom of speech” som en grundliggende ret og ikke som mange tror “free speech”. Den lille fine forskel antyder, at ens ytringsfrihed udspiller sig inden for lovens rammer og ikke skal opfattes som en åben mikrofon.
Det fortærskede argument “Man må heller ikke råbe brand inde i en fyldt biograf” udmærker sig ved, at det ikke indeholder en holdning eller en politisk mening. Derfor er det at betragte som en handling mere end en ytring. Således bør det opfattes på linie med at trykke på brandalarmen, idet der i substansen ikke er nogen forskel. Det er altså handlinger der pålægger den handlende betydligt personligt ansvar.
Vi har ikke ‘handlingsfrihed’ i Danmark og heldigvis, da konsekvensen vil være socialt kaos og anarki. Jeg må f.eks ikke parkere min bil oppe på fortovet, og jeg må heller ikke med ond vilje give forkerte retningslinier der vil føre til legmesbeskadigelse eller død. Det første er en handling, og det sidste er en ytring, men ingen af dem er omfattet af ytringsfriheden. Det er vel efterhånden til at forstå.

God og dårlig måling

Diverse, Forbrydelse og straf, Kunst og kultur, islam — Drokles on March 17, 2008 at 9:51 am

Den dårlige først fra Jyllands-Posten

Et flertal af danskerne mener, at det var forkert, da 17 danske aviser genoptrykte Muhammed-tegningerne i februar i år.

Næsten to af tre danskerne mener, at Morgenavisen Jyllands-Posten handlede rigtigt, da avisen i september 2005 trykte de 12 Muhammed-tegninger.

Derimod mener et flertal på 58,5 pct., at det var forkert, da Jyllands-Posten og 16 andre aviser i år genoptrykte en eller flere af de omstridte tegninger.

Det viser en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget blandt 1.049 danskere over 17 år.

Jyllands-Postens ansvarhavende chefredaktør, Carsten Juste, undrer sig over holdningen til genoptrykningen.

»Det er altid vanskeligt at fortolke, hvorfor folk mener, som de gør, men jeg må erkende, at det undrer mig en del,« siger han.
Normal dokumentation

Desværre tror jeg at Tøger er inde på det rigtige når han taler om træthed.

»Første gang kunne undskyldes. Anden gang virker som en bevidst fremturen og provokation, og befolkningen har nok ikke det samme forhold til sagen og ytringsfriheden, som man har i medieverdenen. Jeg tror, at der både i den danske befolkning og blandt os, der har deltaget i debatten, er en stor Muhammed-træthed,« siger Tøger Seidenfaden.

Og så den gode nyhed fra DR

Når personer uden dansk statsborgerskab begår noget kriminelt, skal de udvises, mener et flertal ifølge en meningsmåling, som internetavisen Altinget har fået lavet.

I alt går 86,6 procent ind for, at der i højere grad skal udvisningsstraffe til.

Og hos Socialdemokraterne er der forståelse for, at så mange går ind for udvisninger.

- Jeg tror, meningsmålingen er udtryk for, at danskerne er enormt trætte af indvandrerbander, der kommer hertil udelukkende for at begå kriminalitet, og hvis de kun kommer hertil for at lave ballade, så skal de tage hjem, hvor de kommer fra. Det kan jeg udmærket godt forstå, folk synes, siger retsordfører Karen Hækkerup til Radioavisen.

Danskerne er ikke det mest intellektuelle af alle folkefærd og vil grundlæggende have ro og fred. Alt der forstyrrer vores daglidag, som principielle skænderier over tegninger til bander af kriminelle gider vi ikke have med at gøre.

Det ironiske er at det der vaccinerer os mod det totalitære, nemlig vores afslappede holdning til autoriteter og vores ironiske distance til storhed, samtidig er hvad der ofte forhindrer os i at se realiteterne i øjnene når faren truer blandt det fremmede. Vi tror at alle er ligesom os, blot i en dårligere kopi.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress