Samlebetegnelsen for den vestlige verdens synder hedder for tiden CO2. Udfrielsen for denne synd kan kun komme for langsomt og hvad er bedre end et CO2 neutralt fly, der kan fragte trekkers rundt til nye eksotiske steder? Fra Jyllands-Posten

 I en ikke så fjern fremtid vil flypassagerer kigge ud på vingerne velvidende, at de hoppende, vippende og tonstunge metalskrog indeholder atomreaktorer.

Hvis den viden gør utryg, så kan klimainteresserede måske finde trøst i, at et atomdrevet fly ikke udleder CO2 og således ikke bidrager til den globale opvarmning, mens alle burde kunne finde trøst i, at flyet vil være i stand til at flyve fra f.eks. London til New Zealand og tilbage igen uden at gøre stop for at tanke.

Smukt. Imens i den muslimske verden ser man helt andre perspektiver.

Fra Jyllands-Posten

 Kulturradikalismens menneskesyn består i en dyrkelse af det rodløse, emanciperede, anationale individ, mennesket hævet over sin historie og sin eksistens, og alt, hvad der i grundloven taler modsat om mennesket, skriver Søren Krarup.

Det hedder Danmarks riges Grundlov, og i dette navn ligger understregningen af det historiske. Det er ikke en lov in abstracto. Det er ikke lovregler for alle riger og hele verden. Men det er en grundlov for det rige, der hedder Danmark, og grundloven skal tjene til at holde riget sammen og skabe lov i Danmark.

Derfor er kulturradikalismen eller venstrefløjen meget kritisk over for Danmarks riges Grundlov af 5. juni 1953, for venstrefløjen er en fjende af det historiske og det konkrete. Venstrefløjen sværmer i stedet for det abstrakte og ahistoriske. Af den grund har den politiske venstrefløj i mange år talt nedsættende om vores grundlov, for - siger venstrefløjen - der er alt for få menneskerettigheder i den.

Ikke sandt, mennesket in abstracto. Mennesket i al almindelighed og for hele verden. Kulturradikalismens menneskesyn består i en dyrkelse af det rodløse, emanciperede, anationale individ, mennesket hævet over sin historie og sin eksistens, og alt, hvad der i grundloven taler modsat om mennesket, fordi den taler om det danske menneske, har i årevis derfor været genstand for venstrefløjens kritik, og Svend Auken og Niels Helveg Petersen og flere med dem har talt for en grundlovsændring, der fylder grundloven med menneskerettigheder og som således udsletter det historiske præg, som vores grundlov lykkeligvis har.

Læs den hele.

Fra Ekstra Bladet

Brutaliteten kender ingen grænser i den krigshærgede Kandahar-provins i Afghanistan. Væbnede voldsmænd brød torsdag ind i den 52-årige landmand Sayed Ghulams hus og skar hans øjne ud foran konen og børnene.

- Jeg græd, og det gjorde mine børn og kone også. Vi skreg om hjælp, men de lyttede ikke, siger Sayed Ghulam ifølge Fox News.

Forinden havde tre bevæbnede mænd banket på familiens dør, og da Ghulam åbnede op, fik han en Kalashnikov stukket ind i munden. Sekunder efter kunne hans kone og syv børn se mandens blødende øje på spidsen af en skarp kniv.

Fra LBN via Gates of Vienna, hvor man også kan se nyhedsindslaget.

IBNLive reports “Eleven-year-old Nazmeen can barely speak. She suffered 99 per cent burn injuries after her neighbour set her on fire - all because she dared to wear lipstick. Nazmeen was attacked by the man she called nana (grandfather). On Friday, Saleem told the little girl not to wear lipstick. When she defied him, in a fit of rage he allegedly molested her before pouring kerosene on her and setting her on fire. “He was beating me and when I said that I would complain to my father, he started abusing him. Please punish him,” says Nazmeen. Police have arrested 55-year-old Saleem, who runs a shop in the Ghatgate area.”

Det urene skal destrueres.

Københavns Kommune planlægger at lukke et par udflytterbørnehaver på Nørrebro til forældrenes store fortrydelse, der anser børnehaverne, som den sidste grund til at blive boende i det skyderieamte kvarter. Politiken lægger vægt på forældrernes harme, men en anden historie afspejler sig alligevel.

Stik imod Københavns Kommunes intentioner om at fremme integrationen på Nørrebro føler velfungerende, ressourcestærke familier sig presset ud af bydelen.

(…)

»Hvis man vil fastholde ressourcestærke mennesker her, er man nødt til at nurse os lidt. Det gør rent faktisk en forskel, om vi bliver boende i området. Hvis bare 10 af de 50 børn i vores børnehave flytter ud af byen på grund af lukningen, vil de mangle ovre på Rådmandsgades Skole om nogle år. De bidrager meget positivt i den befolkningssammensætning, her er. Hvis man vil have, at integrationen skal lykkes på Nørrebro, skal der være plads til familier som vores«, siger hun [Sofie Plenge, forælder].

(…)

»Forleden var der møde i børnehaven, hvor folk sad med tårer i øjnene og sagde, at børnehaven er det eneste, der holder dem i bydelen. Denne her plan gør kun, at Nørrebro bliver endnu mere belastet, så vi samler os nu og håber, politikerne vil lytte«, siger Sofie Plenge.

Nørrebro holdes sammen af de “ressourcestærke mennesker”, der har strukket sig så langt, som de kan. Hvis Sofies antagelse af at 10 børns udflytning får mærkbare negative konsekvenser er rigtig vil man kunne frygte at man har passeret den kritiske masse og startet en spiral, der får flere til at følge efter. Trods de mange investeringer, den massive sociale omfordeling, de mange integrationsprojekter, de mange kulturtilbud, Folkeskolens kraftanstrengelser, de mange frivillige ildsjæle hviler det multietniske projekt på en knivsæg.

Afpresning er truslen om at kunne gå fra slemt til værre. Fra Kristeligt Dagblad

Unge københavnere udvikler sig til radikale muslimer, fordi de overlades til sig selv og grupper som Hizb ut-Tahrir med deres religiøse overvejelser. Vil politikerne vende den udvikling, er der ingen anden udvej end at tilbyde de unge muslimer religiøse alternativer. Sådan lyder et kontroversielt forslag fra Hizb ut-Tahrir-afhopperen, Muhammad Hee, og den tidligere formand for Fædregruppen og mangeårig gadearbejder på Nørrebro i København, Khaled Alsubeihi.

– En del unge, heriblandt flere som føler sig marginaliserede, efterspørger fordybelse i islam, og hvis kommunen ikke tilbyder dem islamundervisning og andre religiøse aktiviteter, så gør de ekstremistiske grupper, og jeg har kendskab til 6-7 forskellige som er i fuld gang med at rekruttere, siger Khaled Alsubeihi.

Han bakkes op af Muhammad Hee, der fra 1998 til 2004 selv var medlem af Hizb ut-Tahrir, men siden har fortrudt.

Man kan blive lidt i tvivl om hvor meget afhopper Muhammed Hee er. I hvert fald skal man ifølge de to muslimske båtnakker drikke sine tømmermænd væk.

Det er mere end sigende at Vestager har overtaget ordførerskabet på klimaområdet. Det Radikale Venstres fineste opgave er altså nu at redde verden - intet mindre. Væk fra virkelighedens ubarmhjertighed og ind i eskapismens rus.

Den radikale identitet har altid været en nedladenhed overfor de danskere det var deres sure lod at dele land med. Med en anstrengt overbærenhed har de storsindet taget det på sig at hjælpe det bagstræberiske folk og gøre det utålelige mere tåleligt ved at opbløde den ene fløj igennem samarbejde med den anden fløj. Det var at gøre en dyd af nødvendigheden i en smertelige erkendelse af, at man ikke kunne flytte danskerne ud af det Danmark, hvor man havde ret til at regere. Eller sådan var det indtil 1980′erne, hvor muligheden for en befolkningsudbytning viste sig. Her var - om ikke den ønskede kulturændring - så i det mindste opløsningen af den dumme danske kultur, der så længe havde hængt, som en klods om benet på den indlysende politik og det smagfulde liv. Et skridt på vejen.

Med udsigten til en endelig sejr over et Danmark fuldt af danskere og indførelsen af den radikale tusindårsidealstat var valget i 2001 direkte traumatisk. Den moralske fane med alle dens løfter om en bedre verden man begejstret havde hævet de seneste tiår blændede de radikale for Radikale Venstres eget eksistensgrundlag - at fokusere på hvad man samarbejdede om snarere end hvem man samarbejdede med. Den moralske overlegenhed, der hidtil havde givet en politisk fleksibilitet, hvor man trods sit borgelige liberale udgangspunkt via Socialdemokratiet vandt en indflydelse, der så langt oversteg den parlamentariske opbakning ændrede karakter.

I skuffelse over tabet af magten i 2001 slog man i blind bitterhed den ultimative moralske tone an og man pantsatte på den konto sin hidtidige og meget effektive politiske manøvredygtighed i forventning om hurtig sejr og tilbagevenden til magten, enten i form af genindsættelse i regering sammen med Socialdemokraterne eller i form af at kunne banke den borgerlige fløj tilbage på plads. Men sejren kom ikke og bundet til en endelig og ikke forhandlingsbar agressiv moral var man fanget i et ægteskab med en venstrefløj, hvis ideologiske grundlag ikke bare stred imod liberalisme, men, hvad der viste sig skæbnesvangert, stred imod sit eget væsen. For ingen af parterne havde hjemmel i sin ideologi til at gennemføre det moralske ridt man havde sadlet op til.

Socialisme med sin dyrkelse af moderniteten kan ikke kombineres med omfavnelse af fremmede religioner og arkaiske kulturer. Det åndelige slægtskab mellem socialisterne og Radikale Venstre byggede på løgn ikke bare om de faktiske forhold i jernindustrien - løgne der var udsprunget af trends i et toneangivende miljø og taktiske manøvrer, der skulle fremstille sine modstandere som usympatiske og en egen sulten søgen efter undertrykte masser man bare skulle repræsentere - men også ideologiske løgne, hvor socialisterne for en tid havde glemt forestillingen om et socialistisk samfund, der med tiden nødvendigvis måtte kræve sin totalitarisme over andres. De Radikale havde for deres vedkommende - som sædvanligt - fortrængt sit særlige danske ophav og de nationale forudsætninger deres politiske udsyn byggede på.

Radikale Venstres selvopfattelse som den inkarnerede ufejlbarlighed betød, at de endte med rollen, som det sekteriske parti, der ikke søger realismens uskønne løsninger men uforsonligt dyrker drømmen om menneskehedens frelse. Frem for at være sig sit ophav tro og kæmpe for en åndsfrihed låste man sig fast på monoman støtte til det totalitære fremmede alene fordi det var fremmed.

Kortsigtede og tidsbestemte taktiske alliancer skabt uden tanke på, hverken den virkelighed eller det ideologiske fundament, der ellers burde danne den enkelte politikers indlevende virke er den grundlæggende årsag til det politiske morrads Vestager og det Radikale Venstre nu sidder i. Fastlåst i forbenet moralisme er Radikale Venstre fra at være et parti, der kunne samarbejde med begge fløje forvandlet til et parti uden mulighed for venner. De uforsonlige udfald mod Venstre og Konservative, ikke blot for deres samarbejde med Dansk Folkeparti, men også for deres tilslutning til de præmisser, der danner baggrund for indvandringskritik har for længst afskåret dem fra et realistisk samarbejde med den borgerlige fløj, hvor Radikale Venstre ellers ideologisk hører hjemme. Og uanset at den værdipolitiske venstrefløj er kommet i flertal i partiet efter skabelsen af Ny Alliance er partiet i sin grundvold stadigt liberalt og kan derfor ikke sidde alene i en rød regering med Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Radikale Venstre vil ikke se i øjnene, at alle andre end Liste Ø har erkendt, at indvandring ikke er en uproblematisk størrelse, at antal er afgørende og at fremmede værdisæt uagtet deres eksotiske udtryk stadig er værdisæt man må forholde sig til og holde op imod, hvad man selv tror på. Og de vil ikke erkende at den politiske konsensus i høj grad repræsenterer virkeligheden, som den tager sig ud i Danmark. De kan derfor hverken være ansvarlige eller fleksible.

Hvis de radikale skal genfinde deres plads i dansk politik er de tvunget til, at indrømme sin ultimative fejlen i efterkrigstidens største nationale udfordring. Så længe man ikke magter denne svære og for radikale måske umulige øvelse vil Vestagers kurs væk fra Jelveds ultimative linie ikke være kompromissøgende, men knæfaldene for enten rød eller sort blok, hvilket naturligvis er uacceptabelt for begge fløje i partiet.

Som den flinkepige, der dygtigt og loyalt opfyldte de krav, som den tidligere ledelse udstak endte Vestager ganske efter planen med kors og bånd og stjerner på. Men som flinkepigens skæbne altid tegner sig uegnet til at lede sit eget liv da det ikke længere gælder opfyldelse af virtuelle krav, men selvstændigt at skulle gennemskue og manøvrere i den verden alle andre befinder sig i. Hun kan ikke lede Radikale Venstre tilbage til midten af dansk politik fordi hun er fanget af sin skolede tankegang og ikke formår at erkende den virkelighed hun befinder sig. Flinkepigen Vestager har kun sit tillærte partivokabulartorium og sine taktiske øvelser fra de mange år i partiapparatet i bagagen og ingen realisme til at stå i en egen ret. 

Radikale Venstre er grundlæggende et provinsielt parti, der bag sin foragt for danskernes lidenhed, der ikke blot har ført landet ud i en krise, det i bedste fald vil tage generationer at rette op i storhedsvanvid bilder sig ind, at man fra en dansk ordførerpost kan påvirke hele verden til at ændre klimaet. At sætte sig selv på et pidestal er at forvrænge sin virkelighed.

Det står skidt til med det danske folks retssikkerhed.

Ekstrabladet d. 20/10:

Mistænkt tuneser får lov at blive

En af de to tunesere, som Politiets Efterretningstjeneste har mistænkt for at ville planlægge at dræbe en tegner fra Jyllands-Posten, får nu lov at blive i Danmark. Flygtningenævnet har afvist at udvise ham til hjemlandet og har i stedet givet ham såkaldt tålt ophold, skriver politiken.dk.

Manden blev sammen med en anden tuneser i februar anholdt, fordi de var mistænkt for at ville dræbe Kurt Westergaard, der tegnede profeten Muhammed til Jyllands-Posten.

Myndighederne besluttede at udvise ham til hjemlandet på grund af sagen, men nu har Flygtningenævnet vurderet, at det er for farligt at effektuere afgørelsen.

For farligt for hvem? For farligt for hvem, Flygtningenævnet?

Undskyld den lidt misvisende overskrift, men det nyeste fremstød for sløring af multikulturelitetens fiasko lyder fra Superkilen

Et forslag med stærke målsætninger om forbedret integration og global samhørighed har vundet konkurrencen om at skabe fremtidens Superkilen på Nørrebro.

Vinderteamet med BIG i spidsen skal med projektet “3 zoner, 3 farver – ét globalt kvarter” forvandle det grønne område mellem Tagensvej og Nørrebrogade til et aktivitetsstrøg, som rummer og forstærker det mangfoldige liv, der udspiller sig på Nørrebro.

Rød, sort og grøn
Grundidéen i projektet er at opdele Superkilen i tre zoner med hver deres funktion og farve. Rød er sport, grøn er børn og sort er bazar og marked.

Men ingen hvid zone, der ellers mangler, hvis Nørrebros identitet skal farvelægges i overensstemmelse med det kulturelle udtryk.

Ellers har vi mest holdt os til zone F, I, T, N og A de senere år og mon ikke der også bliver plads til at udvide og forstærke dem?

En herlig veloplagt Ole Hyltoft besegler sit suveræne mesterskab i disciplinen at svinge pisken over kulturradikalerne. Fra Ekstra-Bladet

MIN BRODER  i logen af vrisne gamlinge, hans biskoppelige velærværdighed Jan Lindhardt, har udgivet sine erindringer. I den festlige anledning udtaler han til avisen for de kronisk vrisne, Information, at vi har været alt for blødsødne over for muslimerne. Muslimerne foragter os, siger han. Og det har Lindhardt jo ret i. For det står der i deres koran, at de skal.

Se, sådan en ærlig tale kan man nu føre uden at blive kaldt åndelig krigsophidser og blive tegnet som kloakrotte af Roald Als i Politiken.

I dag taler både DR og TV2 åbent om ‘indvandrerbanderne’. For få år siden var det forbudt at sige, at de kriminelle var indvandrere, når de var det.

DEN  vrisne avis Informations bedste hoved, en ung mand ved navn Rune Lykkeberg, har erkendt, at avisens grundlag, kulturradikalismen, er død. Det er godt at vide. For det er kulturradikalismen, der har håndhævet forbuddet i det spidsborgerlige Danmark mod at kritisere islam. Og som har krævet forbud mod ytringsfriheden.

Så verden går fremad. Med små skridt.

MEN  så var det, jeg tænkte: Var det nu ikke på sin plads, at alle de, der de sidste tyve år har blokeret for sandheden og ytringsfriheden, sagde undskyld ? De er jo et helt kompagni af fine bedsteborgere, der har været røde i kammen af selvgodhed, mens de krævede, at der ikke blev sagt et ondt ord om en eneste af de 400.000 indvandrere, uanset hvad de foretog sig i deres eget eller deres religions navn.

Og de, der sagde tingene, som de var, fik læst og påskrevet, hvor forfærdelige mennesker de var. Forfatteren, bolværksmatrosen Carsten Jensen kaldte Pia Kjærsgaard et skrigende fugleskræmsel i en askemark.

Svend Aukens tidligere kone, Bettina Heltberg, skrev, at man kan se på Søren Krarups ansigt, at han er psykoinfantil. Hun mente altså, at hun alene ved at se på foto i avisen af folketingsmanden og præsten kunne konstatere, at han lider af en alvorlig psykisk sygdom. Gud ved, hvad hun mener, vi gamle, vrisne hoveder her på bagsiden lider af.

DANSK  Industris førstemand, Hans Skov Christensen, har flere gange sagt, at de, der kritiserer den talrige muslimske indvandring, er besat af en indre svinehund. Jeg går faktisk rundt og passer på, jeg ikke ved et uheld kommer til at sige vov.
Hele Det Radikale Venstre har været på samme linje. Og SF. Indtil Smukke Villy råbte ‘Gå ad helvede til!’ til islamisterne.
NU  kommer mit forslag: Er det ikke på tide, at de siger UNDSKYLD ! Alle de selvretfærdige stuerene med Nyrup Rasmussen i spidsen. Deres ord må lyde: ‘Undskyld vi ledte det danske folk i uføre!’

Hvem skal Lykketoft, Marianne Jelved, Ritt Bjerregaard, Hans Skov Christensen, bolværksmatros Jensen, Tøger Seidenfaden m.fl. så rette deres UNDSKYLD til?

Til dem, der tidligt og igen og igen advarede mod den islamiske masseindvandring, der vil belaste Danmark økonomisk og mentalt de næste halvtreds år. De, der råbte vagt i gevær og blev svinet til, fordi de gjorde det. Den Danske Forening med professor Ole Hasselbalch i spidsen. Søren Krarup, der i mange år kæmpede sin enmandskamp i aviserne, ikke mindst her i Ekstra Bladet, der var storsindet nok til at give ham husly.

Og frem for alle Pia Kjærsgaard, som har måttet lægge ryg til det værste. Som nær var blevet lynchet på Nørrebro. Og som må have livvagt den dag i dag.

SIG UNDSKYLD  til dem og til mange andre, I halal-hippier, caffelatte-folk og fisefornemhedens artige medløbere.
I tog fejl. Indrøm det! Og gå så jeres velfortjente canossagang.

Kan det blive bedre? Kun Hyltoft selv kan give det svar.

Fra Kristeligt Dagblad

Det er svært at få øje på imamer og muslimer i råd og bestyrelser og i den offentlige etiske debat om eksempelvis aktiv dødshjælp og abort. Derimod har hver fjerde af Det Etiske Råds 17 medlemmer en baggrund som enten teolog, biskop, præst eller medlem af en kristen tænketank – på trods af at rådet kun har til opgave at rådgive i sundhedsfaglige samt bio- og genteknologiske spørgsmål. Kirkefolk er også godt repræsenteret i mediedebatten, hvor præster eksempelvis ofte markerer sig i avisspalterne og fylder på fjernsynsskærmen i etiske debatter.

Det er et problem, mener blandt andre integrationskonsulent Inge Liengaard, der for nyligt har forvaret den første ph.d.-afhandling om imamer i Danmark – ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Ifølge hende skyldes imamernes manglende deltagelse blandt andet, at mange ikke anerkender dem som debattører, fordi de ofte opfattes som for religiøse – og i modsætning til præster er imamer en ny størrelse i Danmark.

– Ud fra et demokratisk perspektiv, er det vigtigt, at deres stemmer indgår i debatten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kun er en religiøs gruppe, der høres og sidder i råd, mens store religiøse minoriteter udelades. Hvis man mener, at religiøse vurderinger af etiske problemstillinger er nyttige, synes jeg, det giver mening at overveje, om imamer skulle inddrages i diskussionerne i Det Etiske Råd, siger Inge Liengaard.

At islam er en lovreligion og derfor ikke indeholder etik bekymrer åbenbart ikke. Kun “the prime directive” tæller, nemlig integration. Uanset fornuften og virkeligheden sidder en række forskere og foretager simpel procent-regning, som basis for moralisme - for mine skattepenge.
Hvorfor har forskere i øvrigt travlt med at proppe imamer ned i halsen på alle andre, når der er så få imamer repræsenteret som ledere af de forskellige fakulteter? Jeg kunne da godt tænke mig at en imam fra Islamisk trossamfund som dekan for køns- og kvindeforskning Man kunne jo også helt underlægge universiteterne en professor fra den Internationale Kommision Vedrørende Videnskabelige Tegn i Koranen og Sunna’en….

“Gamle venskaber er farlige for en bank!” afbryder Viggo Skjold Hansen Hr. Steins loyale udlægning af bankdirektør Varnæs motiver for at holde liv i gamle kunders dårlige økonomi. Kynisk og ufølsomt, men venskab og socialt engagement har det ikke godt gennem det kapitalistiske maskin. En virksomhed er en organisation med et eneste formål - at ekspandere.

Det var det grundlæggende latterlige i 90′ernes mantra om virksomhedernes sociale ansvar, som om virksomheder ville sætte deres overlevelse på spil for tabere og som om folk i problemer har brug for konjunkturflygtig støtte.

Men det er også farligt for økonomien at lægge falske præmisser ind i markedet. Fra nogle fælles spilleregler, hvor alle kan regne med hinandens kyniske motiver, bliver en moralsk faktor uforudsigelig. Fra New York Post

THE seeds of today’s financial meltdown lie in the Commu nity Reinvestment Act - a law passed in 1977 and made riskier by unwise amendments and regulatory rulings in later decades.

CRA was meant to encourage banks to make loans to high-risk borrowers, often minorities living in unstable neighborhoods. That has provided an opening to radical groups like ACORN (the Association of Community Organizations for Reform Now) to abuse the law by forcing banks to make hundreds of millions of dollars in “subprime” loans to often uncreditworthy poor and minority customers.

Any bank that wants to expand or merge with another has to show it has complied with CRA - and approval can be held up by complaints filed by groups like ACORN.

In fact, intimidation tactics, public charges of racism and threats to use CRA to block business expansion have enabled ACORN to extract hundreds of millions of dollars in loans and contributions from America’s financial institutions.

Banks already overexposed by these shaky loans were pushed still further in the wrong direction when government-sponsored Fannie Mae and Freddie Mac began buying up their bad loans and offering them for sale on world markets.

Fannie and Freddie acted in response to Clinton administration pressure to boost homeownership rates among minorities and the poor. However compassionate the motive, the result of this systematic disregard for normal credit standards has been financial disaster.

Artiklen prøver i valgstemning at binde Obama op på denne udvikling, men det interesssante er moralismens indtog overalt og de skadelige virkninger.

Takis Magazine

Uncovering the roots of the disastrous home mortgage bubble that popped last year will keep economic historians busy for decades. Yet, one factor has so far been largely overlooked: the bipartisan social engineering crusade to drive up the rate of homeownership by handing out more mortgages to minorities.

More than a negligible amount of the blame for the mortgage meltdown can be traced back to multiculturalism: government-mandated affirmative-action lending, demographic change, illegal immigration, and the mind-numbing effects of political correctness.

The chickens have finally come home to roost.

About half of all mortgages for blacks and Hispanics are subprime, versus roughly one-sixth for whites. Not surprisingly, the biggest home price collapses have occurred in heavily Hispanic cities such as Las Vegas, Miami, Phoenix, and Los Angeles.

The mortgage bubble was essentially a bet on the purportedly increased creditworthiness of the bottom half of the American population. After three decades of the home ownership rate stalling at around 64 percent, a series of federal initiatives to increase minority and low-income ownership helped push the rate up to just below 70 percent.

As this graph from a 2006 article by three economists with the Federal Reserve Bank of St. Louis shows, the great bubble of the last dozen or so years was driven by bets on marginal households well below the median.

(…)

…The lower half of American society, where the new homeowners had to come from, isn’t getting better educated, is not settling down to more stable family structures, and is not developing a more rigorous code of honor about paying debts.

Nor was the government doing much of anything to help the bottom half earn more in order to afford home ownership. Indeed, by not enforcing the laws against illegal immigration, the Clinton and Bush Administrations were flooding the country with unskilled workers who competed down the wages of blue-collar Americans.

The home construction industry lured in Mexicans to build new exurban houses for Americans trying to get their children away from public schools overrun by the children of illegal immigrants—in effect, a Ponzi scheme that had to break down eventually.

It turned out, not surprisingly, that contrary to the assurances of the Great and the Good of both parties, many of these marginal homebuyers should have continued to rent.

Pushing black and Hispanics into buying was risky for all concerned. Economist Edward N. Wolff calculated that in 2004 the median net worth of black households was only $11,800, exactly one order of magnitude less than the median net worth of whites. (Hispanics were similar to blacks.)

Yet, pointing out that expanding credit to minorities was likely to lead to a debacle is not the kind of thing a prudent corporate manger would put in an email–too great a chance it would be discovered in a discrimination lawsuit.

For four decades, political leaders have viewed subsidizing minority home buying as insuring social peace. The Wall Street Journal reported on white flight from a Chicago neighborhood on March 2, 1977:

The whites in Marquette Park are particularly embittered over the Federal Housing Administration mortgage insurance program, which they claim is causing neighborhood deterioration by subsidizing home purchases by blacks too poor to maintain them. Long conservatively run and an engine of the post-World War II suburban housing boom, the FHA program was liberalized shortly after the 1968 urban riots to encourage lower-income black home ownership (‘if they own it they won’t burn it’ was the maxim of the time).

Whether home ownership actually precludes riots is uncertain. In the Florence-Normandie neighborhood in South Central Los Angeles, where the 1992 race riot broke out, five of every eight residences were owner-occupied.

Still, “if they own it, they won’t burn it” provides a hardheaded-sounding excuse for a complex web of policies that please real estate developers, who contribute so much to local campaigns. (For instance, Barack Obama has admitted to receiving a quarter of a million dollars from developer Tony Rezko, recently convicted on 16 counts).

Republicans theorized that raising the rate of home ownership would create more conservative voters, as Margaret Thatcher was said to have done in Britain by selling public housing flats to their tenants. Thus, George W. Bush campaigned in 2004 under the rubric ”the ownership society.” As the President explained in his eye-glazing prose style:

…[I]f you own something, you have a vital stake in the future of our country. The more ownership there is in America, the more vitality there is in America, and the more people have a vital stake in the future of this country.

Thus, in a 2004 address to home builders, Bush called for the Federal Housing Administration to issue zero down payment mortgages in order to aid 150,000 first-time buyers per year, saying,

To build an ownership society, we’ll help even more Americans to buy homes. Some families are more than able to pay a mortgage but just don’t have the savings to put money down.

Long before Bush came up with the phrase “ownership society,” Democrats had gleefully been using this justification to funnel vast sums of mortgage money to their base voters among minorities through the liberal-dominated quasi-state institutions Fannie Mae (once run by former Obama adviser Jim Johnson) and Freddie Mac and via leftwing NGOs such as ACORN (to which Obama had long and close ties). The government both devised de jure quotas and leaned on lenders with discrimination lawsuits to get them to impose their own de facto quotas.

(…)

Rather than make the fundamental reforms needed to help the bottom half actually become economically productive and domestically stable enough to afford to buy a home, the government tried to juice the home-ownership rate directly. Indeed, without ever-increasing government efforts, such as the 1977 anti-redlining Community Reinvestment Act (CRA), to artificially boost minority housing purchases, the rate would have naturally fallen due to the increasing number of single parent homes.

The CRA enables leftist lobbies like ACORN to shake down big financial firms whenever they tried to merge. Economist Thomas J. DiLorenzo observed that the Community Reinvestment Act:

compels banks to make loans to low-income borrowers and in what the supporters of the Act call ‘communities of color’ that they might not otherwise make based on purely economic criteria. … These organizations claim that over $1 trillion in CRA loans have been made …The law is set up so that any bank merger, branch expansion, or new branch creation can be postponed or prohibited by any of these four bureaucracies if a CRA ‘protest’ is issued by a ‘community group.’ … They use this leverage to get the banks to give them millions of dollars as well as promising to make a certain amount of bad loans in their communities.

To avoid the Community Reinvestment Act hassles, more than a few respectable institutions avoided doing business in minority communities. A lender could define its “community” as, say, stretching only five miles north and south from Mulholland Drive along the top of the Hollywood Hills.

Then, who’s more likely to offer mortgages to Compton and Pacoima? Why, high-pressure bucket shop operations that have no skin in the game—they’re just sales outfits that immediately repackage often fraudulently documented subprime mortgages and sell them to Wall Street.

Selv om hele historien om den økonomiske krise ikke fortælles her, hvor grådighed og mangel på politisk ansvarlighed nok har hovedrollen kan vi trods alt lære at moral er farligt for økonomien. Underkendelsen af kulturelle værdier, som det at ville skabe sig et liv i modsætning til det at ville ha’ rigdom kombineret med en lighedstanke har kun negative konsekvenser.

Fra Politiken

Antallet af sager, hvor etniske familier truer og er voldelige mod især døtre og gifte kvinder, stiger og stiger.

Siden Rigspolitiet i 2007 begyndte en central registrering af såkaldt æresrelaterede forbrydelser, er der på landsplan registreret 280 sager, mange med flere ofre og næsten alle med flere medlemmer af familien som gerningsmænd.

Langt de fleste sager handler om unge kvinder mellem 15 og 25, som enten er blevet tvangsgift, eller som mod familiens vilje vil gifte sig med en anden end den, familien har valgt.

Også forbrydelser mod kvinder, der vil skilles, fylder godt.

Hvor stort mørketallet er vides ikke. Men en ofte overset del af tragedien er de mange kvinder og piger, der ikke tør udfordre familien og således slet ikke optræder, som en del af problemet. Deres liv i den islamiske familiestrukturs tyranni beriger måske venstrefløjens hang til eksotiske indslag i gadebilledet, men er multikulturalitetens første ofre.

Et andet mørketal er de piger, der forsvinder ud af Danmark

For statsadvokaturen har spurgt i cpr-registeret, hvor cirka 22.000 personer af mange forskellige årsager anføres som savnede.

»Vi skal nu sammen med NEC finde ud af, hvordan vi søger et antal unge piger og kvinder af anden etnisk herkomst ud af de mange cpr-savnede. Især fra lande som Pakistan og Tyrkiet, hvor de kulturelt betingede forbrydelser trives bedst. For de nationaliteter gemmer sig ikke i de 30 anmeldt savnede, og det er da lidt mærkeligt«, siger Niels Larsen.

Denne virkelighed er ikke for de salonfähige, hvor Politiken med Kurt Thybos ord er en ægte champ. Her har man aldrig været optaget af essensen af det fremmede andet, vi har skullet lære så meget af og leve under, men kun opdragelsen af den eneste sten i internationalismens sko - de dumme danskere.

Men en avis skal jo bringe nyheder og derfor er glæden da også stor på Politiken, når de kan rapportere om fremskridt, hvor der aldrig har været problemer.

Men samtidig viser tal, at politiet har fået et effektivt middel til at bremse en række af disse sager, før de bliver en alvorlig del af statistikken: mægling mellem de to stridende generationer.

Således har Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Lokk, de seneste par år stået for mægling i over 40 sager. Det er lykkedes at forlige parterne i næsten alle sager, sidste år således i 19 ud af 20 sager.

»Hvis mæglingen i disse sager var mislykkedes, så var der stor risiko for, at det var endt med vold og drab på unge etniske piger«, siger Farwha Nielsen, tværkulturel projektrådgiver hos Lokk og den, der har gennemført de 40 mæglinger.

Her står man i et klassisk dilemma, hvor pragmatismen sættes på prøve af de utålelige præmisser, men artikelen fortæller ikke noget om mæglingernes resultater. Accepterer familierne at de lever i et frit land eller afstår kvinden sin vilje mod at beholde livet eller er der nogle mellemløsninger? Handles der med friheden?

Under alle omstændigheder kan man tydeligvis ikke bygge demokrati, frihed, retsstat og civilisation på muslimsk kultur. Mæglingen, hvor man kun kan håbe på at man får plantet lidt indsigt hos de formørkede familier, der kan fremme assimileringen af de kommende generationer er jo et dansk initiativ og kan kun sættes igennem fordi danske normer (stadig) er de suverænt fremherskende her i landet og fordi danske institutioner, af hvilke kvindekrisecentre er en del, står så stærkt. Med en muslimsk dominans af samfundets normer og institutioner, ville der slet ikke være et problem i æresdrab da æresdrab nemlig er en del af islamisk tankegang i modsætning til friheden.

Sammenstødet mellem de muslimske æresdrab og danske normer understreger en konflikt mellem demokratiet og især demokratiets fundering i det frie menneskes kultur og dets modsætning i den tyranniske og kollektivistiske islam. Det handler om friheden ikke bare for individdet, men for nationen. Friheden kan ikke byttes væk for at opnå permanente fordele (derfor aldrig handle med djævelen), hverken når det gælder den enkelte på flugt fra kollektivsternes blodtørst eller når det gælder nationen i sin søgen efter samarbejdspartnere. Den enkeltes frihed kan kun garanteres af en suveræn nation med mandat fra folket. Jo flere muslimer i samfundet jo mere bliver fundamentet undermineret og vil i sidste ende kollapse. Indvandring af islam og knæfald for dets krav på magt er en dødelig trussel.

Men den erkendelse har det svært på det kulturradikale Politiken. Her dyrker man overordnede idealer, under hvilke nationerne skal underkaste sig. Danmarks moralske habitus bliver målt efter overnationale organers reference til internationalismens idealer og kursen søger imod ophævelse af den danske suverænitet i bytte for den moralske endestation. Salget af Danmarks suverænitet er en næsten ligeså farlig trussel, men den gøder jorden for stadig muslimsk indvandring.

Men også hos Cepos og på 180 Grader, der forfægter den tomme liberalisme er man også i store problemer med at gennemskue truslerne mod den frie verden - den frie verden liberalismen skal blomstre i.

Hvis Danmark tiltræder tillægsprotokollen til FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder kan fremtidige reformer af dagpenge, efterløn og folkepension vise sig oveflødige. Det erklærer den borgerlige tænketank Cepos i et nyt notat.

“Det vil i givet fald betyde, at danskere, der rammes af en nedskæring
på det sociale område kan klage til FNs komite” , siger chefjurist i
CEPOS, Jacob Mchangama, “Komiteens praksis viser, at den er meget
skeptisk over for sociale nedskæringer og det vil underminere vores
nationale demokrati i relation til de fordelingspolitiske regler, der
fastsættes af Folketinget” siger han.

Et udvalg under FN’s Generalforsamling skal godkende protokollen i denne måned. Hvis Danmark ratificerer den, kan danskere klage, hvis de for eksempel mener, de ikke har fået opfyldt deres ret til “social tryghed” eller “en passende bolig”. Hvis klageren får medhold i FN-komiteen kan det danske Folketings beslutninger tilsidesættes. “CEPOS kan derfor kun anbefale, at den danske regering stemmer mod tillægsprotokollen i Generalforsamlingen og undlader at ratificere den, hvis den bliver vedtaget” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama. 

Det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er altså ifølge Cepos ikke at imamer, som repræsentanter for deres minoritetsmenigheder får magt over samfundende, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke at man opgiver det frie menneskes suverænitet til fordel for kollektivismen, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke opgivelsen af den demokratiske indflydelse på politik. Næh det farlige er det tilfælde at en eller anden sjuft, der skulle kunne tiltuske sig lidt ekstra offentlige midler end han burde have er til fare for skattebilletten.

Tilslutningen til de overnationale organer og den internationalistiske moral drives ikke blot af en sekterisk gruppe af oikofober, der drømmer om en Xerxes, der vil belønne deres loyale underkastelse ved at give dem pisken at svinge over deres tidligere landsmænd. Tilslutningen deles også af de alt for mange ellers anstændige mennesker, der tankeløst projicerer deres små politiske drømme ud i det store fællesskab. Således hoppede SF med på EU-vognen fordi de vurderede at socialismen bedre kunne sættes igennem i Danmark, hvis man gik uden om den danske vælger, således slutter liberale op fordi de vil have frie kapital og arbejdskraft-strømme, således er socialdemokraterne glade, fordi EU præsenterer den ultimative regulering af samfundet osv. Altsammen kan være fine formål og samarbejde er skam godt, men fundamentet for den frihed og den solidaritet, der skal bære de politiske mål og drømme er det danske folks suveræne selvbestemmelse. Og hver gang er det friheden, der må holde for i håbet om endnu et idealt bloktilskud, hvis permanens man ingen indflydelse har på.

Man skal ikke parkere sin frihed i forventningen om en belønning i form af humane indvandringslove, frihandel, landbrugsstøtte, sociale tiltag, personlige rettigheder. For med det man ønsker kommer ikke blot alle andres ønsker, men også den ukontrollerede udvikling man ikke længere kan skærme sig imod. Man kan ikke få sit paradis ved at afgive sin frihed, men man kan gøre de store modsætninger, der er livet og som samfundet afspejler mere tålelige ved at stå ved sin frihed. Den politiske kamp tilhører Danmark, hvis der fortsat skal være en kamp og ikke blot et diktat.

Danmarks interesser ligger i stigende grad uden for FN og EU.

Det er med en vis undren og skuffelse at jeg ser DF’s Søren Espersen bevæge sig ud i eulogiens usikre farvand for at, af omveje, sende en sidste hyldest til Jörg Haider. Uanset et slags begrænset politisk slægtsskab med Haiders frihedsparti, så ville DF gøre klogt i at distancere sig fra den uhumske kæltring, hvis familiemæssige og kulturelle baggrund peger direkte ned i det nazistiske dyb.

Fra DR radioavisen:

Søren Espersen: “Det er jo trist for en sådan forholdsvis ung mand at komme af dage, og trist selvfølgelig for hans familie, og også for det østrigske folk for man kan sige at det jo flere gange har givet Jörg Haider stort folkeligt mandat.“

Østrig har stemt på en apologet for det Tredje rige, en antisemit, og en holocaust- benægter som nu heldigvis er død. Hans udtalelser står som et testamente over hans egen og Østrigs generelle patologi.
Uanset den rationelle restriktive immigrationspolitik som Frihedspartiet har været eksponent for, er der ingen grund til at DF skal have et “naturligt” bånd til Haider, lige så lidt som at der skal være et naturligt bånd til Saudiarabien eller Japan (som har en meget streng statsborgerskabspolitik) eller Sveriges Nationaldemokraterna for den sags skyld. Derfor har DF ingen pligt til at udtale sig til DR (eller andre medier) i Jörg Haiders favør. Det er ikke kun hvad man tænker, men lige så vigtigt hvordan man tænker. Skulle Haider have fået magt til at gennemføre sine mål ville det med garanti ske på en modbydelig måde. Vi har ingen grund til at tro, ud fra Haiders politiske baggrund og udtalelser, at det forholder sig anderledes.
Dansk Folkeparti skal derimod tage afstand fra Haider og hans slags, netop for at udbygge deres politiske og intellektuelle kapital, og derved fastholde presset på lyserøde borgerlige og kulturradikale.

Som Christopher Hitchens har sagt, “Østrig har begået to store bedrifter: De overbeviste verden om at Hitler var tysker og at Beethoven var østriger.”

Fra Jyllands-Posten

To mænd blev i går i landsretten idømt to et halvt og tre års ubetinget fængsel. Dommen blev mødt med glædestårer blandt tilhørerne, der havde frygtet en udvisning af de to tiltalte.

(…) 

Bader Abdulla Bader og Mohammad El Banna blev den 4. juli i byretten idømt hhv. to et halvt og tre års fængsel for at have forsøgt at smugle 587 gram heroin fra København til Århus.

(…)

Der var under hele den syv timer lange retssag en del uro blandt tilhørerne. Flere gange blev anklagerens påstande mødt med mishagsytringer, og oplæsningen af byrettens dom blev mødt med et ”fucking danskere” fra rækkerne bagest i retslokalet.

(…)

»Vi var meget tæt på at idømme de tiltalte til udvisning, så I bør betragte jer selv som heldige,« sagde Lis Frost, der forklarede, at de to mænds familieforhold og ringe tilknytning til hjemlandene havde været afgørende i udvisningsspørgsmålet. Mohammad El Banna kom til Danmark i 1989, mens Abdulla Bader først fik opholdstilladelse som 17-årig i 1998.

(…)

Familierne til de to dømte var efter domsafsigelsen lettede. Flere havde svært ved at undertrykke jubelen i retslokalet, og tilfredsheden med dommen var stor.

Tilhørerne, der udtrykker lettelse og deres uforbeholdne mening om deres modsætning, nemlig os danskere er selvfølgelig familierne til de dømte. Tilknytningen til hjemlandet og familieforhold gjorde ikke en udvisning aktuel, men har man ikke glemt tilkytningen til fucking Danmark ikke bare er ringe, men direkte negativ? Og glemmer man ikke at deres familier ikke tager hensyn til fucking Danmark? Fra Ekstra Bladets artikel “Forbryderklanenb” 21.01.2001

Medlemmer af den palæstinensiske indvandrer-familie El -Banna er ikke kun dømt i de senere års store og opsigtsvækkende sager om dødsvold og massevoldtægt. Næsten alle mandlige medlemmer af klanen har tilsammen modtaget et svimlende antal domme for røveri, tyveri, hæleri, narkotika- forbrydelser, brandstiftelse og forsikringssvindel.

Siden klanen, der består af tre brødre, deres koner og børn, begyndte indvandringen til Danmark i 1986, har slægten El -Banna kostet samfundet millioner af kroner. De sociale myndigheder spillede fallit og evnede ikke at standse familiens forbryderbane.

Politiet er rystet over, at denne ene familieklan gennem de seneste ti år har sendt korpset på overarbejde, mens det magtesløst ekspederer sag efter sag videre til byretten.

Ekstra Bladet har kortlagt El -Banna -klanens vidtstrakte kriminalitet, der er foregået over hele landet, men hovedsagelig i Århus.

LINJEN LAGT

Mahmoud Said El -Banna , 53, var den første af brødrene, der i 1981 slog sig ned i Århus. Han var indtil sommeren i fjor gift med Ahlam Ahmad Afiouni, 40. Han lagde som daværende familieoverhoved linien og blev dømt for butikstyverier og socialt bedrageri. Kvinden er sigtet for diskriminerende ytringer, da hun i flæng kaldte danske kvinder for ludere. Det skete i landsretten umiddelbart efter dommen i massevoldtægtssagen over blandt andre hendes ene søn og to nevøer.

Koner og døtre i El -Banna -klanen er ellers uskyldsrene med uplettede straffeattester.

Parrets børn tilhører familiestamtræets mest inficerede gren.

Ældste søn, Mohammed, 23, er registreret for mindst 100 sager hos politiet. Drengen blev første gang anholdt som 15-årig i 1992, hvor han blev taget i flere sager om stjålne kreditkort, tricktyverier mod tankstationer, og hvor der ellers var pengekasser at tømme.

100 SAGER

Mohammed førte sig frem, da unge palæstinensiske drenge terroriserede unge danskere på stranden Bellevue i det nordlige Århus sommeren 1994.

Han er registreret for mindst 100 kriminelle forhold. Den 23-årige har fået 42 domsafgørelser. Alene i året 2000 har Mohammed otte verserende sager, de tre handler om narkotika. Dommene lyder på 60 dage, fire måneder plus fire måneder og en måned, alle afsagt i 1996. Tre og ni måneder i 1997 og et halvt år i 1999. Til sammen to år og fem måneder bag tremmer.

Tarek, 20, blev idømt to års fængsel for dødsvold mod en jævnaldrende påbanegårdspladsen i Århus 1997. To år senere fik han en dom på ni måneder for en ny voldssag. Senest er han idømt fire måneders fængsel for hæleri. Desuden er der adskillige uafklarede sager fra år 2000.

Rabia, 16: Blev sidste år idømt ni måneders fængsel i massevoldtægtssagen fra Bispehaven.

PAR MED NI BØRN

Den anden bror, der slog sig ned i Århus, Samir Said El -Banna , 55, er gift med Salma Al Hussein, 48. Parret, der har ni børn, er ustraffet i Danmark.

Den ældste søn Fadi, 26, fik sin første dom for tyverier i 1996. En tiltale for brandstiftelse året efter blev frafaldet. Fadi var mistænkt for at stå bag branden, der udslettede 23 lejligheder i en boligblok i Langkærparken. Motivet skulle være jalousi. Til gengæld blev han i 1999 i en ny sag idømt et år og tre måneders fængsel for brandstiftelse i sit eget hjem og for forsikringssvig.

Tilbage i 1997 blev Fadi idømt ti måneders fængsel for handel med narkotika. Året efter fik han en måneds fængsel for vold og igen samme år fire måneder for vold mod en tjenestemand.

Sahid, 19: Han blev dømt et halvt års fængsel som medskyldig, da storebror satte ild til sin lejlighed. I efteråret fik han 12 måneders fængsel for sin andel i massevoldtægten af en 14-årig pige i Bispehaven.

Mahmoud, 17: Han blev idømt ni måneder for sin medvirken i massevoldtægt.

Den tredje bror Mohammed Said El -Banna , 45, gift med Rasmie Ali El -Assi, 42, valgte at indvandre til Odense. I denne gren af familie-klanen er det i højere grad lykkedes at holde sig fri af kriminalitet. Men ikke fuldstændigt.

Faderen blev i 1999 idømt 30 dages fængsel for hæleri.

Sønnen Wassim, 21, tidligere superliga-spiller for OB, fik 14 dages betinget fængsel for vold i 1996.

Klan-medlemmernes voldsomme synderegister har fået utilsigtede konsekvenser for 24-årige Amina, datter af Samir Said El -Banna . Sidste forår blev hun fyret fra sit job af en århusiansk Opel-forhandler, der ikke ‘ville give arbejde’ til den ellers dygtige og vellidte pige, fordi hun er i familie med voldtægtsforbrydere.

Amina lagde sag an, og forklarede i sidste uge i byretten i Århus, at hun ‘føler sig hængt ud’ og udsat for en uberettiget fyring. Om fem uger afgør en dommer, om bilforhandleren skal have en bøde på op imod 20.000 for ærekrænkelse.

- Jeg troede, at Danmark var et frit land, hvor man ikke bliver hængt ud for, hvad ens familie foretager sig.

20 ÅR OG FARLIG VANEFORBRYDER

Tarek El -Banna ligner med sit kønne babyfjæs en kernesund arabisk teenage-dreng. Men inde bag det drengede ydre gemmer der sig en livsfarlig vaneforbryder, der allerede som 12-årig var involveret i sit første røveri.

Den nu 20-årige Tarek, der opholder sig på forskellige adresser i Gellerupparken, har siden udviklet sig til det mest uberegnelige og storkriminelle medlem af den berygtede El -Banna -klan i Århus. Ekstra Bladet erfarer, at politiet i øjeblikket efterforsker flere forskellige sager om tyveri og narko-salg mod Tarek. Men arbejdet kompliceres af hans ustabile liv.

Tarek El -Banna er i forvejen dømt for bl. a. dødsvold, flere tyverier, trusler og vold og venter i øjeblikket på at komme til at afsone en fængselsdom for hæleri.

SPARKEDE MAND IHJEL

I 1996 var det den unge tysk-fødte palæstinenser, der for alvor fyrede op under debatten om de kriminelle indvandrer-bander i landets store byer, da han efter et skænderi om retten til en taxa slog og sparkede den 20-årige Michel Scharling Jørgensen ihjel på banegårdspladsen i Århus. Den ugerning kostede Tarek to år bag tremmerne.

I gerningsøjeblikket var Tarek stærkt påvirket af sprut, hash og det kemiske stof speed. Men speciallæger i psykiatri har fastslået, at den svært karakterafvigende, egoistiske, asociale og aggressive unge mand ikke er sindssyg.

Tarek er præget af en kaotisk og barsk opvækst i et miljø, hvor selv mindre konflikter ifølge øjenvidner fra El -Banna -klanens omgangskreds blev fulgt til dørs med rasende trusler, hævede økser og knive.

Samtidig har han ladet sig påvirke af sin dominerende og væsentlig mere intelligente storebror Mohammeds tidlige erfaringer med trick-tyverier, vold og narkotikamisbrug i det kriminelle drengebande-miljø.

HADER DANMARK

Lillebror har været en god lærling. I forbindelse med transporten til en retssag i Odense truede Tarek med at forårsage en trafikulykke og lemlæste de tre politibetjente, der måtte bruge håndjern og lægge alle kræfter i for at pacificere den uregerlige dreng.

- I er nogle politi-svin, nogle tøsedrenge. Jeg hader Danmark. Hvis jeg møder jer, vil jeg stikke jer ned og drikke jeres blod, råbte Tarek ifølge den ene betjents vidneforklaring.

Tarek El -Banna tonede sidste år efter den meget omtalte byretssag om massevoldtægt mod en 14-årig pige, hvor hans lillebror Rabia og de to fætre Mahmoud og Sahid var blandt de dømte, frem på landsdækkende tv.

På trappen foran retten spyttede Tarek efter en fotograf og gav fuck-fingeren, så ingen fjernseere kunne være i tvivl om hans mening:

‘Skråt op, Danmark!’

BRANDSTIFTEREN

Næste gang kan han nok ikke undgå udvisning.

Det konstaterede forsvarsadvokat Jørgen Schouby, da hans klient Fadi El -Banna forrige jul blev dømt for at have sat ild til sin egen lejlighed i Århus i et forsøg på at snyde sig til en større forsikringssum.

Nogle år tidligere var den 26-årige Fadi, der i dag er dybt afhængig af rygeheroin, tiltalt i en anden sag om brandstiftelse, hvor 23 lejligheder udbrændte i en boligblok i Århus. Motivet skulle angiveligt have været jalousi. Men sagen blev frafaldet på grund af manglende bevis.

Fadi El -Banna er gift med en tyrkisk kvinde. Ekstra Bladet erfarer, at det skete meget imod forældrenes ønske.

DIREKTØRENS SVIGERSØN ER STORTYV

El -Banna -klanens kriminelle lederskikkelse Mohammed El -Banna Eriksen giftede sig sidste år ind i en velhavende århusiansk familie.

Den 23-årige palæstinensers kone Christina Eriksen er datter af en succesrig direktør i bilbranchen, og arven efter hendes afdøde mor har været med til at sikre parret økonomisk.

Mohammed har med sit charmerende væsen, gode talegaver og en evne til at vinde folk for sig haft en stærk position i det kriminelle miljø.

Som 17-årig deltog han i de blodige bande-uroligheder på Bellevue Strand ved Århus tilbage i 1994, og Mohammed er stadigvæk en karismatisk faderfigur for sine yngre brødre og fætre.

FROSSET UD AF FAMILIEN

En lille, undseelig og høflig mand med velplejet overskæg har opfostret tre af de mest kriminelle indvandrerdrenge i Danmark.

Mahmoud Said El -Banna har altid været en fjern og kuet underdog-skikkelse i forhold til de mere temperamentsfulde sønner Mohammed, Tarek og Rabia. Men han har betalt en høj pris for sin mislykkede opdragelse.

I flere år har Mahmoud Said El -Banna boet for sig selv, og efter sidste års skilsmisse fra Ahlam Ahmad Afiouni, der er mor til parrets tre sønner og to døtre, har han været frosset ud af sine egne børn, af El -Banna -klanen og det arabiske miljø i Århus.

- Jeg har ikke set en araber i fem måneder, forklarer Mahmoud Said El -Banna , da Ekstra Bladet besøger ham i hans lille lejlighed på Kirkedammen i Århus.

BESKIDT FAMILIE

Bitterheden er tydelig. Men spørger man til sønnernes ugerninger, bliver Mahmoud fjern og utilgængelig.

- Spørg deres mor, siger han til sidst afværgende på næsten uforståeligt dansk. Flere ord kommer der ikke. Dagen efter får Mahmoud Said El -Banna kolde fødder. Han bryder i hvert fald en klar interview-aftale og har ikke siden været til at træffe.

Naboen Susanne Lykke Hansen bekræfter, at Mahmoud Said El -Banna i dag fører en stilfærdig eneboertilværelse.

- Der kommer ikke så mange hos Mahmoud, og når det sker, er det ikke arabere, men udelukkende danskere, siger Susanne Lykke Hansen.

Peter Seeberg, lektor på Institut for Mellemøstlige Studier i Odense, vurderer, at kun mandlige familieoverhoveder, der træder meget ved siden af, risikerer at blive frosset ud af deres egne arabiske brødre, fætre, kusiner og børn.

- I den arabiske verden er familiebåndene normalt meget stærke. Man hjælper hinanden. Men alt kan selvfølgelig ske, når der er tale om et så kaotisk familieliv, siger Peter Seeberg.

- Han har jo svigtet som far og som mand. Respekten er væk, lyder en karakteristik fra en araber med tilknytning til indvandrer-organistionen IDFAD i Århus, og kilden bekræfter, at de to århusianske forgreninger af El -Banna -klanen i dag er lukket ud af det gode arabiske selskab i Århus, fordi mange anser familiemedlemmerne for at være ‘beskidte’.

Mahmoud Said El -Banna stammer som sine brødre Samir og Mohammed fra den hårdt belastede libanesiske havneby Tripoli.

BØJEDE NAKKEN

De har alle gjort tjeneste i en af de palæstinensiske militser og var en del af det mellemøstlige krigshelvede.

I 1989 fulgte Mahmoud Said El -Banna i sine brødres fodspor og søgte om opholdstilladelse i Danmark. Få måneder senere blev han så genforenet med sin kone og sine børn i Århus.

Men freden sænkede sig ikke over Mahmoud Said El -Banna og hans familie.

Hustruen Ahlams iltre temperament og Mahmouds elendige sprogkundskaber, bløde væsen og alkoholmisbrug gav fri bane for sønnerne.

Den naturlige lederskikkelse Mohammed og den uregerlige Tarek var ikke sene til at udnytte blottelserne. Moderen Ahlam forsøgte desperat at redde stumperne, mens Mahmouds rolle ifølge familiens venner og bekendte ofte var begrænset til at bøje nakken og servere kaffe.

DØMT FOR TYVERI

Susanne Lykke Hansen, der i et halvt år har været på nabo-hilsefod med Mahmoud Said El -Banna , har svært ved at forbinde den lille mand med nogle af de seneste års mest omtalte kriminalsager i Danmark.

- Han er altid velopdragen og høflig. Den sødeste mand, man kan forestille sig. Det kunne mange danskere lære af. Mahmoud holder altid døren for én og siger goddag, forklarer Susanne Lykke Hansen, som ikke kender El -Banna -klanens tidligere overhoved nærmere. For længere end de overfladiske høflighedsfraser går han aldrig.

Engang blev Mahmoud Said El -Banna dømt for butikstyveri og socialt bedrageri. Det er fortid nu. Men på grund af sønnernes synder forsvinder den 53-åriges stempel som en uduelig far og mislykket ægtefælle aldrig.

GROFT SVIGT I SYSTEMET

Familier kan gå i hundene, uden det sociale system opdager noget, før det er for sent, mener byrådsmedlem i Århus kommune Jens Winther (V).

Han har personligt fulgt indvandrerfamiliers manglende trivsel i den vestlige bydel Gellerup og Bispehaven.

- Der skal en politisk ændring til. Kommunen har et mantra, der lyder, at forældre skal have lov til at opdrage deres børn. Men somme tider bør vi vende spørgsmålet om og sige, at vi skal frelse børnene fra forældrene.

Han forstår ikke, at socialforvaltningen lod det gå så langt med klanfamilien El -Banna , hvis børn har kostet samfundet mange millioner kroner og en række ulykker.

Jens Winther mener, det sociale system har kendt problemerne gennem mange år og for længst skulle have gjort noget effektivt.

DE TAV OM VOLDTÆGT

- Jeg er lidt famlende over for, hvor meget samarbejde, der er mellem 1.

og 4. afdeling her i byen. Altså mellem skole- og socialforvaltning. I det øjeblik, noget går galt i skolen, bør der gå besked til socialforvaltningen. Men jeg tvivler på, det sker. Jeg har set, at skoleforvaltningen har haft kendskab til de syv drenge i massevoldtægtssagen, uden at socialforvaltningen umiddelbart blev underrettet.

Jens Winther, der er handelsskolelærer, synes det er ærgerligt, at børnene i El -Banna -familierne skulle blive 15 år, før myndighederne reagerer.

- Jeg er overbevist om, man kunne have grebet ind meget tidligere, hvis man ville. Når man får henvendelser om, at 10-12-årige børn har lavet noget skrammel, bør man tage fat. Men vi kører til mindste bogstav reglen om, at familier skal straffes mindst muligt. Vi ender derfor med nogle familier, der skulle have haft noget hjælp tidligere. Vi skulle have sagt stop for længst. I dag er det for sent med den familie, siger Jens Winther.

Han understreger det triste i, at El -Banna -klanen ikke er den eneste familie med store problemer.

NYT REDSKAB

I Århus socialforvaltning siger souschef Kirsten Frandsen til Ekstra Bladet:

- Jeg kan jo ikke sige noget om den konkrete familie. Men den nye lovgivning fra 1. januar går i retning af, at vi skal se på helheden og ikke den enkelte. Det kan få betydning i familiesager.

- Skal I til at tvangsfjerne børn hyppigere? - Hele det område er styret og regelbundet, som det næsten kan være med klar lovgivning. Fremover er der måske mindre tvivl om, at vi skal se familien som helhed.

- Er det så slut med, at en enkelt familie får lov at udvikle sig så negativt? - Det kan vi aldrig sige. Området er så vanskeligt, og der er ting i livet, vi ikke kan forudsige. Går jeg over vejen, kan jeg blive kørt over, siger Kirsten Frandsen opmuntrende og nævner dog Folketingets beslutning i efteråret om at bevilge penge til flere sikrede institutionspladser til besværlige unge.

Flere af de unge dømte i massevoldtægtssagen fra Bispehaven er i dag anbragt på de sikrede institutioner.

Man savner ord. Ingen i klanen kan udvises fordi de alle bor i Danmark, til trods for at de alle hader Danmark og terroriserer Danmark.

Ingen læge starter en behandling uden først at stille en diagnose. Fra Kristeligt Dagblad

Det er ikke hver dag, at unge muslimer i alderen 16 til 25 år får indflydelse på landets lovgivning.

Men i Storbritannien får 22 unge muslimer nu chancen, skriver BBC News. De skal rådgive en række ministre om, hvad regeringen bedst kan gøre for at forhindre voldelig ekstremisme.

Artiklen fra BBC, som der refereres til indeholder en uddybning af denne falliterklæring. Alllerede kan vi konkludere at man fra officielt hold betragter muslimer, som værende problemet, siden løsningen kun drejer sig om dem. Dette kan man med rimelighed kun retfærdiggøre, hvis det er islam, der er den drivende kraft bag voldelig ekstremisme. Men ikke et ord om det og den logiske konsekvens af en sådan erkendelse. Men når man handler på baggrund af forløjethed vil man også træffe de forkerte valg.

…, officials hope they will take the dialogue with government back into communities. The 22 have been partly chosen because of their track-records of community action and volunteering.

(…) 

One of the advisers, 18-year-old medical student Aziza Al Yassin, said: “I hope to highlight the forgotten achievements of the Muslim community in Britain, as well as the areas where improvement is needed, not only with regards to tackling violence and extremism, but also in helping develop our mosques, education and interaction with the wider community.

“Being a part of the link which is helping to address the lack of communication between Muslims and the government, I can appreciate my role in identifying the issues which affect the British Muslim community most, and how these can best be dealt with.”

Fordi man ikke vil indrømme at islam er problemet ender man med at anskue terror, som et udslag af en art utilpassethed eller forstødelse fra det omgivende samfund, der blot og tilfældigvis kun indbefatter mennesker af den muslimske tro.

I stedet søger man en løsning ved at give den forsmåede part - og den må være forsmået siden den reagerer i vold - en kompensation, hvor man ikke blot ignorerer at fællesskabet betaler af en meget begrænset ressource, men også at der er tale om en efterkommelse af terroristernes krav; Det engelske samfund skal vige pladsen til fordel for det muslimske samfund.

Og alt,hvad man efterlades med er kun et absurd håb om, at dialogen bliver forstået i den anden ende. Man forventer at det muslimske samfund vil hæmme de ekstremistiske miljøer mod at de får en sidste indrømmelse og således forlade den nuværende kurs, hvor de får flere indrømmelser, hver gang man gør sig umulige.

 

Ms Blears said: “There are over 800,000 Muslims under the age of 25 living in the UK but we don’t hear enough from them.

 

“Ensuring young Muslims have access to constructive, democratic channels for dealing with concerns and frustrations is crucial to our efforts to build strong, resilient communities.

“Young Muslims have a vital role to play in challenging prejudice and preconceptions both within their community and in wider society and I want to hear directly from these young people on a wide range of issues.”

Den specifikke gruppe, der hedder muslimer under 25 skal have en særlig og eksklusiv adgang til de demokratiske kanaler for ellers…..ja ellers hvad? Man vil ikke erkende, hvad der man er oppe imod og sælger istedet sig selv og sit land for en stakket fred. - Manglende erkendelse er farligt.

Torben Mark Pedersen minder på 180 Grader om Che Guevara

I bogen “Exposing the real Che Guevara and the useful idiots who idolize him” fortæller forfatteren, Humberto Fontova, der selv som barn flygtede med sin familie fra Cuba, om et møde mellem en af hans venner, der er iklædt en hjemmelavet “Che is dead - get over it” t-shirt, og Carlos Santana. “You are getting hung up on facts,” sagde Santana, “Che is all about love and compassion”. Love and compassion? Yeah, right. Che var siden sine unge dage en forbenet stalinist, der hyldede hadet, ikke kærligheden: “En revolutionær må være en kold dræbermaskine motiveret af rent had,” skrev han, og han hyldede “the extremely useful hatred that turns men into effective, violent, merciless, and cold killing machines”. Det var også Che, der skrev, at “the happiest days of a [a] youth’s life is when he watches his bullets reaching an enemy”, og det var vel at mærke ikke en teoretisk revolutionærs tomme fraser: Efter sit første mord på en tilfangetaget Batista-støtte skrev Che i et brev til sin far: “I’d like to confess, Papa, at that moment I discovered that I really like killing.”

Læs den hele.

Hvad, der er sparet er tjent. Eller er det? En dreng kommer hjem til sin mor og fortæller stolt at han har sparet 8 kroner ved at løbe efter bussen. “Du skulle hellere været løbet efter en taxa, så havde du sparet 50 kroner!” svarer moderen. Fra Politiken

»Jeg bliver straffet af staten for at være økonomisk og planlægge mit studie. Og det er oven i købet med tilbagevirkende kraft, så jeg har taget nogle afgørende beslutninger uden at kende konsekvensen. Det er bare ikke fair«.

Sådan siger 20-årige Linea Bækkeskov, der er i gang med en barchelor i international økonomi og handel på Copenhagen Business School, efter at dobbeltklippene er forsvundet med de nye SU-regler.

Hun har mistet omkring 25.000 kroner ved »at være fornuftig« og afmelde sin SU - statens uddannelsesydelse - det første studieår, for at gemme dem til at få dobbeltklip af sin SU i slutningen af uddannelsen.

(…)

Hun opdagede den privatøkonomiske trussel ved en tilfældighed. I en avis så hun en artikel om, at loftet, for hvor meget man må tjene ved siden af SU, var hævet.

Ingen medfølelse hos politikerne
»Jeg har ikke modtaget et brev eller noget. Efter det her kiksede forløb har jeg mistet respekten for det danske system. Det har været fuldstændig umuligt at trænge ind i det politiske system«, fortæller Linea Bækkeskov.

Hun har rendt politikerne på dørene for at påpege det urimelige i situationen:

»Staten stjæler min SU«.

Staten stjæler min SU! Men den stjæler ikke den almindelige hårdtarbejdende lønmodtageres surt sammensparede penge for der er kun min verden og mine behov. Jeg vil ha’ og ha’ og ha’ Ungeren igen.

Du kan få et los i røven!

Det har været et par lårklaskende dage med crazy humor fra den muslimske verden og idag får vi endnu en godbid. Fra BBC

A Muslim cleric in Saudi Arabia has called on women to wear a full veil, or niqab, that reveals only one eye.

Sheikh Muhammad al-Habadan said showing both eyes encouraged women to use eye make-up to look seductive.

The question of how much of her face a woman should cover is a controversial topic in many Muslim societies.

Jeg vidste at monoklen ville få en renæssance.

Via Kristeligt Dagblad fra International Herald Tribune

Police used helicopters to spot armed mobs attacking Muslims in India’s troubled northeast on Tuesday, where clashes between indigenous tribesmen and settlers have left 47 people dead and tens of thousands homeless.

Police said four people died from their wounds overnight. More than 85,000 people have lost their homes and are being sheltered in government camps after the clashes broke out last week between mainly Hindu tribesmen and Muslim Bangladeshi settlers in the oil and tea-rich state of Assam.

“At least 47 people had lost their lives so far,” said R.N. Mathur, Assam’s police chief. Muslims have responded with some violence as well, he said.

The clashes have reignited a long-simmering conflict as local Assam tribes, mainly Hindu but with some Christians, fear being overrun by Muslim immigrants. More than 40 percent of Assam is now Muslim, mainly immigrant settlers.

The violence is some of the worst since 1983, when more than 2,000 people, mainly Bangladeshi immigrants, were killed in clashes with tribal peoples in central Assam.

Hvorfor drømme om det multikulturelle? Kultur er jo netop den fælles reference, der gør os mennesker i stand til at identificere os med hinanden i sikker forvisning om at vi deler værdier at vi er enige om hvad, der er væsentligt så vi ikke skal frygte at vi bliver angrebet på det vi sætter højt.

Hvorfor tro, at Indien har løst multikulturelitetens gåde, hvor de forskellig kulturer lever side om side i en slags harmoni? Sandheden er, at Indiens selvstændighed blev skabt i et blodigt opgør mellem kulturerne, hinduer og muslimer ude af stand til at acceptere fælles spilleregler. Sandheden er, at Indiens historie har været en lang konflikt mellem kulturerne, kun afbrudt når den ene part var selvsikkert storsindet i sin tyrannieseren af den anden.

Det tilsyneladende civiliserede Indien er en vestligt skabt og inspiretret fernis af civilstat og retsstat, der stræber mod moderniteten. Men det er ikke et produkt af en fælles drøm om samhørighed i diversitet og dermed ikke selvbærende. Indiens march mod fremtiden sker på trods, hvorfor de også sakker agterud i forhold til det mere homogene Kina.

Fra Kristeligt Dagblad

 

De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest, siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Kirk til Kristeligt Dagblad.     

Det kunne blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld kunne jøder og buddhister også bruge den i deres religiøse traditioner.

 

Se, det var en god ide. En endnu bedre ide kunne være at rykke eid-festen til 1. maj, der i forvejen er en stærkt ekskluderende festligholdelse af totalitære tanker og grusomme fyrster. Så kunne man spise kulturberigende maj til alle sine øl, mens man hørte på imamer og socialister tilsvine det frie menneske. Man kunne synge eller brøle - alt efter religiøs tilgang til den syndige musik - om blod, kamp og faner og se for sig morgenrøden bringe død over kulakker, kapitalister, jøder og andre vantro. Og man kunne bedre koordinere indvandreres og autonomes optøjer så timingen passer bedre i forhold til fagbevægelsens demo’er.