Søren Krarup voksede op i et Danmark, hvor den åndelige arv efter Brandes havde trynet konservatismen (for Krarup symbolsk udtrykt i Harald Nielsens deroute) og suverænt dikterede præmisserne for den offentlige debat. Utrætteligt har Krarup i hele sit lange liv ved enhver given lejlighed kæmpet mod det han betegner, som Systemet Politiken og det Radikale Venstre. Da Folketinget i 1983 åbnede sluserne til nationens død med Verdens Bedste Udlændingelov indledte Krarup en desperat kamp for at redde Danmark. Den kamp nåede et vendepunkt i 2001 da borgerlige vandt regeringsmagten uden om det Radikale Venstre og på en dagsorden, der blev betragtet med afsky af Systemet Politiken. Krarup ændrede  med sine uimodståelige pointer det offentlige sprog og sluserne kunne nu lukkes.

Da jeg startede serien Sejrherren Krarup var det med det konkrete afsæt i debatten om at skulle se et muslimsk tørklæde betræde Folketingets Talerstol. Søren Krarup vakte dengang meget postyr da han ganske præcist sammenlignede tørklædet med andre totalitære symboler, som hagekorset og hammer & segl og jeg skrev bl.a.

Mange Konservative er røget lige i gryden, som så mange andre, ved at fokusere på debattens afsender, DF’s Søren Krarup og det er ham og hans parti de ønsker at lægge luft til.

Det er en ualmindelig dum kurs der i den nærmeste fremtid vil ramme dem i røven fordi de fejler fælt i spørgsmålet om ligestilling gælder for alle kvinder og eller kun de danske.

Godt to år senere har det Konservative Folkeparti hovedløst foreslået at forbyde den muslimske klædedragt burkaen. Opstandelsen på det spektakulære burkaforbud har været ganske begrænset og har først og fremmest drejet sig om det principielle i at forfægte den individuellle frihed og nedskyde statens mulighed for mentalitetsantagelser ved at definere en Burka, som tvang samt spin-diskussioner om den nye Konservative ledelses taktik for profilering og analyser af det daglige regeringssamarbejde. At Khader på ledelsens vegne i denne sag har skudt over målet betyder altså kun, at der nu er åbnet et skydetelt og Konservative har rykket sig afgørende

Forslaget er selvfølgelig dumt, hvis ikke man gør op med selve islams væsen ved samme lejlighed. Men det betyder intet for katten er ude af sækken. Væmmelsen ved burkaen har samme rod og signal, som tørklædet og de mange islamiske formummelser derimellem. Konservativt Folkeparti har i den forstand sagt, hvad der skal siges og selv om forslaget skydes ned står begrundelserne bagved uanfægtet tilbage, at islam i sit væsen er det danske og det frie fremmed. Partiet har uagtet forskellige renegaters offentlige befippelse for altid forladt de forskrækkede opstød overfor kritik af islams væsen om de vil indrømme det eller ej.

Det samme har Venstrefløjen. Socialdemokratiet har altid været splittet i forholdet til det multietniske, men har under Helle Thorning Schmidts lederskab gradvist tonet mindre og mindre nudset flag, som Sass Larsen udtrykte i 2007

…hvis man iklæder sig et symbol, på reverset eller som hovedbeklædning eller andet, så må man også bære det signal, som det symbol nu engang udtrykker. Det kan der så være forskellige opfattelser af, men det er også derfor vi i Socialdemokratiet faktisk har sagt, at vi vil ikke gå ind og lave forbud mod de her ting, men vi vil godt sende et signal.

Vi vil godt sende et signal til alle de unge piger i det danske samfund om, at vi synes de skulle lade være med at tage tørklæde på. Vi synes sådan set, at de skulle smide det tørklæde, snuppe friheden, tage del i ungdomsoprøret, tage del i det danske frisind, «

Og Socialistisk Folkeparti har under Villy Søvndal i et par dramatiske ryk nærmest overhalet dem inden om. I hvert fald i voldsom retorik. Socialistisk Folkeparti er gået fra at nedstemme tidligere formand Holger K Nielsens forslag om at kritisere det kritisable uagtet dets etniske markør til en dyrkelse af Villy Søvndal, som under dække at Hizt but Tahrir konkluderede

Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter.

 

(…)

 

Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

(…)

Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

 

 

(…)

Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

(…)

Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen

Og senere

»For mig – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige,«

Et Socialistisk Folkeparti, der med Pernille Vigsøe Bagges harceleren over flerkoneri, som kaldes “helt ud i hampen“, “idioti” og “kvindeundertrykkende“og advarer om indførelse af “sharialovgivning ad bagvejen”, der fører til ”den ene forældede og umenneskelige, kulturelt begrundede praksis efter den anden” proklamerer

Mit budskab til Abdul Wahid Pedersen er derfor: Du kan ryge og rejse. Og alle, der er enige med imamen, kan drage med ham.

En tanke der også havde strejfet Thorning Schmidt, der heller ikke bryder sig om tørklæder. Hun foreslog selv en hjemsendelsescheck, som “..et tilbud til alle dem som aldrig rigtigt er faldet til” og blev spurgt af Danmarks Radio

- Hvor meget skal man have for at rejse hjem?

HTS: Det synes jeg vi skal kigge på. Hvad er det der skal til for at det virkelig er et reelt valg? (…) Og vi skal måske også give den [hjemsendelsescheck] til mennesker der allerede har fået statsborgerskab.(…)

- Men der er jo i nogle tilfælde tale om mennesker der er opvokset her i Danmark, er født her i Danmark. Det er vel noget andet at sige til dem at de skal rejse til et andet land med en check?

HTS: Jeg siger ikke at de skal rejse til et andet land med en check. Jeg siger at hver enkelt borger, der bor i Danmark skal helst være her af de rigtige årsager; fordi de ønsker at leve i Danmark, fordi de godt kan lide Danmark og danskerne eventuelt. Så det her er et bud om at hver enkelt skal gøre op med sig selv om man egentlig har lyst til at være i Danmark med al det demokrati vi har, al den frihed vi har. Er det det man ønsker? Og derfor skal hjhemsendelseschecken være af en størrelse så det bliver et reelt valg for de her borgere som ikke ønsker at være i Danmark. Hvorfor skal de være her?

Repatrieringen af muslimerne blev dengang bakket op af Socialistisk Folkeparti

»Det helt afgørende er det signal, vi sender med forslaget. At hvis du er utilfreds med at leve i et demokrati, så skal du ikke blive hængende og undergrave det af økonomiske årsager,«

Kampagnen Fair Forandring (fairforandring.dk) ligner nærmest en fusion mellem de to partier og af ovenstående skulle man tro at det har været længe undervejs. Sammen præsenterer de sig, som en stærk alliance, der seriøst kan udfordre regeringen. Men grundlæggende foregår det på de præmisser, som VKO har lagt. Og konsekvense af en stærk blok hos oppositionen er logisk at Radikale Venstre har fået stillet stolen for døren og nu ikke kan stille krav overhovedet, men er tvunget til at underskrive en stram indvandringslov i forhåbning om en lidt mere lempelig forvaltning af den på bekostning af at afskrive sig en reform af skatte og finanspolitikken. Ved et regeringsskifte vil den røde alliance konsolidere deres hårde kurs og moralismens tyranni vil officielt være lagt i jorden.

De anstændige borgerlige, som især kom fra Konservatives vælgergruppe truede med fremkomsten af Ny Alliance med at kunne ”overtage” regeringen er blevet husvilde bortset fra det isolerede Radikale Venstre. Der findes intet anstændigt alternativ længere og afsværgelse af VKO vil ikke ændre på det principielle, men kun bringe en socialdemokratisk variation til magten. Både den røde og den blå blok har indset at de omkring 70% af danskerne, der bakker op om den stramme linie er i flertal på begge sider og at de er villige til at vandre over midten for at blive hørt. Det gamle Danmarks fastlåste klassepolitik betyder at det radikale mindretal ikke længere kan afpresse majoriteten ved sideskift. Nu er det majoriteten af den enorme danske middelklasse, der er mobil. Debattens dagsorden er ikke længere diketeret af kulturradikal kritik eller marxistisk moral, men af en folkelighed.

I 1991 besatte knap hundrede palæstinensere Enghave Kirke og siden Blågaards Kirke i protest mod at deres krav om asyl var blevet afvist og 600 præster, BZ’ere, kunstnere, flygtningevenner og fanden og hans pumpestok gik i aktion med breve, besættelser og koncerter og året efter vedtog venstrefløjen sammen med Radikale Venstre en lov, der gav palæstinenserne asyl udenom den borgerlige regering. 15 år senere besætter en gruppe udviste irakiske asylsøgere Brorsons Kirke og igen mobiliserer præster, autonome og asylvenner. Men denne gang holder Socialdemokratiet på gældende dansk lov, mens Socialistisk Folkeparti er mumlende. Kun Enhedslisten og Radikale Venstre vil have omgjort eller efterprøvet afgørelserne.  Politiet ryddede kirken og  forskrækkelse, forargelse og fordømmelse blev udspydt over umennekselighed og krænkelse af hellighed og billeder blev lagt på Youtube, der viser liggende demonstranter få bank af Politiet. Og Folket så at det var godt.

180 Grader hensynker deprimerende ofte i ideosynkrasier, som desværre underminerer validiteten i deres liberale projekt. Et eksempel er denne indledning fra lederen

Det er helt i orden og til tider endda også på sin plads at have sine betænkeligheder ved udbredelsen af doktrinær islam i Danmark, men når et parti som Dansk Folkeparti bevidst forsøger at forhindre religions- og forsamlingsfriheden ved med utvetydige begrundelser at stemme nej til, at der må bygges en moske i København, så må alle ordentlige mennesker stå sammen imod chauvinismen.

Udover at det er noget vrøvl at man forhindrer religions og forsamlingsfriheden ved at stemme nej til et byggeri kan man forstå at det er chauvanisme at modsætte sig Doktrinær islam, skønt denne netop er mildt sagt chauvanistisk. Formuleringen “et parti som Dansk Folkeparti” antyder måske ufrivilligt 180 Graders ideosynkrasi, som om problemet ville være anderledes, hvis modstanden var kommet fra et parti som Liberal Alliance. Måske fordi de i modsætning til os “islambesatte” med vores “frådende overbevisning“ er ordentlige mennesker?

Som en ven sagde ildevarslende til mig “If you build it, they will come!”

Fodboldklubben Inters  træner Jose ‘I’m the special one’ Mourinho har stødt de islamiske følelser med sine udtalelser om at den ellers dygtige Sulley Muntaris præstationer er hæmmet af hans ujævne kostindtag under ramadanen. Lazios Claudio Lotito giver Mourinho ret, men en imam udtaler ifølge Tipsbladet

- En spiller, der er troende kristen, jøde eller muslim vil være et roligt psykologisk sted, og det vil hjælpe ham, forklarer Mohamed Nour Dachan.

Jeg forholder mig lidt mere tvivlende. Den ’specielle en’s’ tidligere arbejdsgiver Chelsea havde et mindre roligt møde med Forenede Emiraters Al Alhi ifølge News of the World

CHELSEA are at the centre of an FA probe after a training ground friendly turned into a mass brawl.

(…)

Incredibly the drama was played out in front of scores of children who were taking part in a Football in the Community scheme at Chelsea’s Cobham training ground.

The scenes, which were recorded by the club’s in-house TV station ChelseaTV and are now locked in a safe, were so brutal some kids fled in tears.

(…)

But trouble flared after half-an-hour when Chelsea left-back Ben Gordon was taken out by a two-footed tackle above the knee.

Although the game continued the ref was forced to abandon it when both teams began trading punches just before half-time.

Cork was put in a headlock and beaten while Jeffrey Bruma had two Al Alhi players on his back and karate kicked by another.

Chelsea’s opponents were not even allowed back into the changing rooms and were put straight on to the team bus in their kit.

Man skal passe på, hvem man spiller sammen med og hvem man spiller imod. I 2007 var den fornemme fodboldklub Liverpool i øvrigt tæt på at blive solgt til et arabisk konsortium, men blev reddet på målstregen.

En ældre, men meget spændende debat fra Australien, hvor førende forskere tørner sammen om den globale opvarmning. Anledningen er den kendte/famøse dokumentarfilm The Great Warming Swindle, som på de fleste TV-stationer, hvor den blev vist blev rakket ned efterfølgende af forskere, der støttede IPCC’s advarsler.

En artikel i den svenske avis Afton Bladet har skabt en mindre krise mellem Sverige og Israel. Artiklen påstår uden nærmere dokumentation at Israel plyndrer tilfangetagne palæstinensere for organer og det har vakt så megen vrede i den israelske regering at den har krævet et indgreb og en undskyldning fra den svenske regering. Det er herhjemme overvejende udlagt som en svensk Muhammedkrise og følgeligt gjort til et spørgsmål om ytringsfrihed. Ingen af delene er helt præcist da det ikke drejer sig om meninger, men om påstande om israelsk subsidiært jødisk modus oprandi. Altså at en nation grundlæggende er udgjort af vampyrer.

Det drejer sig dog stadig om pressefrihed og uden større kendskab til svensk lov er der derfor næppe noget, som den svenske regering kan gøre, hverken fra eller til (Vi ser bort fra den svenske regerings ageren under Muhammedkrisen, hvor bl.a. en hjemmeside blev lukket for ikke at støde den islamiske verden). Og som med den danske Muhammedkrise kan den svenske regering i udgangspunktet heller ikke så godt melde ud om sine holdninger til artiklen da det vil danne præcedens for alle andre artikler, der ikke måtte hue denne eller hin regering eller interessegruppe.

Tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen overvejer på sin blog Verden Omkring Danmark om bevæggrundene for den iltre israelske reaktion og finder frem til en presset regering, der forsøger at flytte fokus udadtil. Den israelske regering er fanget mellem Obamas krav om israelske indrømmelser i fredsprocessen på den ene side og et parlamentarisk grundlag af religiøse højrefløjsnationalister på den anden. Det får være, hvad det er, men Ellemann-Jensen er alligevel et besynderligt bekendtskab.

Artiklen virker tåbelig og urimelig – men det samme gør den israelske reaktion. Statsminister Benjamin Netanyahu forlanger officiel svensk fordømmelse af artiklen – og det har den svenske regering naturligvis afvist. Statsminister Reinfeldt minder om, at der er pressefrihed i Sverige – og udenrigsminister Carl Bildt forstår israelernes vrede, men peger på, at det ikke er hans opgave at anmelde artikler i svenske aviser. Og dermed burde der ikke være mere at sige i den sag – på regeringsplan.

(…)

Men det er nu engang en konsekvens af presse- og ytringsfrihed, at aviserne kan bringe de mest idiotiske artikler (og tegninger) inden for de meget vide rammer, der sættes af lovgivningen. Trykkefriheden er jo ikke ubegrænset, men det domstolene og ikke regeringerne, der skal afgøre, om disse rammer er overskredet. Sådan er det i Sverige, i Danmark – og i Israel.

Tåbelig og idiotisk var også Muhammedtegningerne i Ellemanns optik både dengang og nu, men de var ikke på nogen måde noget, der kunne betegnes, som defamerende overfor et folk, som de heller ikke bragte løgne til torvs. I Ellemann-Jensens verden er meninger og løgne åbenbart et fedt. Til gengæld er der klare linier når det drejer sig om en regerings kompetencer, som højst kan udstrække sig til at oplyse om det simple forhold, at det, hverken kan eller vil man røre ved. Det ville have været rart med den udmelding for et par år siden i stedet for at kræve redaktører fyret.

Men den israelske regerings vrede er måske ikke kun knytttet til interne politiske forviklinger, som Ellemann-Jensen med sit store og ikke-provisielle udsyn måske vil have os til at forstå. Myten om jødernes blodinjurier har gennem tusind år givet grobund for pogromer og er den dag i dag ganske udbredt i den arabiske verden. Det sidste Israel har brug for er vestlige aviser, der bekræfter disse afsindige påstande og giver en falsk validitet til det allerede voldsomme had mød jøder. Fra EISCA

The Blood Libel is one of the oldest antisemitic charges against Jews: the accusation that Jewish people conspire to kill non-Jews for nefarious purposes. The most common formulation of this lie is that Jews kill a Christian boy in order to use their blood for a ritual of some kind.

(…)

750 years later, this particular varient of the Blood Libel lives on. On the 17th of August, Swedish newspaper Aftonbladet published an article by Donald Boström under the title “Palestinians accuse the Israeli army of stealing body parts from its victims”. The article strongly suggested that Israel has been stealing organs from Palestinians and both using them to supply Israeli transplant patients and selling them internationally.

The piece presents lots of facts: Many sick people in Israel need organ transplants. In 1992, then-health Minister Ehud Olmert led a drive to encourage Israelis to become organ donors. Some New Jersey Jews are being investigated for their role in an organised crime syndicate, which allegedly includes the buying of human organs from voluntary donors. Palestinians who are killed by the IDF are often autopsied.

From these facts, Boström suggests a massive and macabre international conspiracy in which Israelis and Jews harvest organs from Palestinian victims for gain and profit.

(…)

Perhaps one reason for these rumours is the Iranian TV series Zahra’s Blue Eyes, broadcast in late 2004 and later dubbed for an Arabic audience. The plot involves the IDF conspiring to harvest Palestinians’ eyes for transplant into blind Israelis.

But Aftonbladet is a mainstream left-wing newspaper, not an Iranian propaganda outlet. It has the largest daily circulation of any paper in the Nordic Countries. Nearly one in six of the Swedish population reads it. It is majority-owned by the Swedish Trade Union Confederation, which has input into its editorial line. The paper’s editorial staff read this article, and felt that it was appropriate to run it anyway. Asa Linderborg, an editor on the relevant section of Aftonblade, told Ha’aretz that the newspaper “stands behind the demand for an international inquiry” of Boström’s claims. She also said:

“We had many discussions on whether to publish the article or not, and to the best of my knowledge, there are no facts there that are incorrect.”

Israelernes bekymringer handler altså således ikke om krænkede følelser og tankepoliti, men om regulær defamering af et folk, der i forvejen ønskes bort fra denne jord af millioner af mennesker. Og deres henvendelse til den svenske regering skal ses i lyset af det svenske politiske systems hegemoni, der slører adskillelsen af de demokratiske institutioner. Det er jo et godt spørgsmål om Sverige taler med to tunger, som de andre islamiske lande.

———————————————————————————-

Påstanden om at Ellemann-Jensen skulle have krævet en redaktør fyret er ikke rigtig. Han opfordrede en redaktør til selv at træde tilbage. Vi undskylder over for læseren og Ellemann-Jensen.

Den tyske tænker Henryk Broder fik under et besøg på Christiania smadret sit kamera da han troede at dansk lov galt i Danmark. I Jyllands-Posten kommer han med sin version af forløbet i hvilken denne beskrivelse af Fristaden indgår

Ved første blik virker Christiania som et alderdomshjem, hvis beboere har glemt, hvordan de er kommet der. De sidder i solen med øl ved fod eller sjokker med ølflasken i hånden over hovedgaden, der er flankeret af små boder, hvor man kan købe alt til den alternative hverdag: hashpiber, rasta-huer, T-shirts med revolutionære paroler foruden biodynamiske fødevarer.

Christianias indbyggere ser ganske vist ud, som om de overlader helsekosten til de besøgende og selv foretrækker at spise usundt. Gårsdagens hippier er dagens tandløse gamlinger. Skulle Gorkij skrive sin “Natherberget” en gang til, ville Christiania være hans førstevalg.

Han overser, hvor meget der egentlig lugter af hundlort om sommeren.

Mens VKO dovent regerer nationen så har oppositionen magten i hovedstaden. Hvorvidt tingenes tilstand skyldes de rødes og kulturradikales politiske univers eller indgroethed efter mere end 100 år uden indblanding ved jeg ikke, men det er i hvert fald en underlig fornemmelse at betale skat til kommunen når man samtidig læser aviser. Ifølge Danmarks Radio vil deltagerne i klimatopmødet få uddelt informationsmateriale, der opfordrer dem til ikke at besøge prostiuerede, mens de er i byen “fordi prostituerede ikke er velset i kommunen” - et etisk kodeks. Som om det ikke var bizart nok så

….opfordres deltagerne til ikke at overnatte på hoteller, der tillader prostitution, og til at gå med en badge, der viser, at bæreren ikke går til prostituerede.

Hvad siger bedre velkommen end en sådan badge? Man skulle ikke tro, der var de store problemer for Københavns Kommune når man mener at det er vigtigt at udstede retningslinier for udenlandske gæsters seksualitet. Men udover børne og ungdomsborgmester Bo Asmus Keldgaards mere end 1/2 mia kroner store underskud og Bondams finanskrisepakker til erhvervslivet, der gennemføres via rykkergebyrer så skydes der som bekendt med skarpt i de københavnske gader. Kommunen har ellers satset massivt på forebyggelse ifølge Berlingske Tidende

480 medarbejdere arbejder direkte med forebyggende arbejde i Københavns Kommune og samlet anvendes der godt 200 millioner kroner årligt til det kriminalpræventive arbejde.

En del af den indsats er så vidt jeg kan se de såkaldte “hotspots“, som er en ekstra indsats de “særlige steder, hvor kriminelle samles“. Integrationsborgmester Jacob Hougaard indrømmer inddirekte i en besværgelse, hvor problemet har sin rod; “jeg tror, man skal være forsigtig med at definere for snævre områder, så man undgår at stigmatisere en bestemt bebyggelse, som eksempelvis Mjølnerparken“. Bare for at tage et eksempel.

Navnet Hotspot er faktisk yderst velvalgt da det i geologien betyder et fast vulkanisk område, som dem, der ligger under Hawai og Island. Steder, hvor beboerne ikke kan ændre på naturkræfternes rasen, men højst tage deres forholdsregler og evakuere ved udbrud, hvis de er heldige at få et varsel i tide. Ellers kan deres bil let brænde af.

Den årlige 200.000.000 kroner indsats skal ses oven i de mange andre udgifter, som f.eks. de mange hundrede millioner man har brugt på kvarterløft. Det geografisk stigmatiserende navn dækker, som med “hotspots” over en anden virkelighed, som man ser ved “Finansiering efter aftale mellem Københavns Kommune og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:“. For ikke at tale om de ekstra ressourcer, der allerede bruges på det klientel og dets bagland, som ligger skjult i overførselsindkomst, skoler og særlige tilbud.

Imens bebrejder Overborgmester Ritt Bjerregaard Politiet for de mange skyderier og har istedet brugt sin tid på at bearbejde moderpartiet til at lægge yderligere byrder over på de arbejdende og lovlydige borgere, som man kan læse i Jyllands-Posten

En betalingsring rundt om København og roadpricing på en række motorvejsstrækninger indgår som elementer i det skatteudspil, som Socialdemokratiet og SF i denne uge præsenterer, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten. Betalingsringen skal lette trængslen på vejene og begrænse luftforureningen i København.

Skatteudspillet vil i øvrigt gøre det dyrere for hr. og fru arbejder at forkæle sig selv og børene med lidt guf i weekenden, hvorimod folk på overførselsindkomster besynderligt nok bliver kompenseret for afgiftsforhøjelserne på slik og cigaretter. Men det er et sidespring. Måske håber man på rådhuset på at den øgede indtjening fra pendlerne kompenserer for de snart faldene indkomstskatter efterhånden, som folk ser sig om efter at bo et sted, hvor det er trygt at færdes, som Berlingske Tidende på sin vis varsler

For godt seks ud af ti københavnere har bandekrigen betydet, at der er steder i byen, hvor de ikke har lyst til at færdes. Særligt kvinderne føler sig utrygge. Hver anden kvinde i hovedstaden – 48 procent – har direkte ændret adfærd som følge af krigen, der har budt på 30 skudepisoder og tre drab.

Det viser en rundspørge blandt 1.016 borgere, som Gallup har foretaget for Berlingske Søndag. Rundspørgen er gennemført, efter at regeringen onsdag fremlagde en stor bandepakke, der skulle skabe tryghed i de hårdest ramte områder som f.eks. Nørrebro. Her har skudepisoder og bandernes selvbestaltede vagtkorps skabt utryghed.

Hvor man i gamle dage kunne høre forældre formane overfor deres børn at de skulle “gå lige hjem“ vil den københavnske standard for de tilbageblevne nu snarere være “Ikke for at ville stigmatisere hele bydele lille Tinna, men du skal gå i en stor bue uden om den lokale hotspot når du får fri fra skole.“

Ved et tilfældigt nedslag i Politikens debatsektion d. 21 august anno domini, kom jeg for skade at udføre en helt ufrivillige sociologiske undersøgelse. Læserbrevene konvergerer om den af konservativ folkeparti søsatte dødssejler lanceret af rorgænger Khader, nemlig skuden “Burka babes be gone!”. Intentionerne bag burkaforbuddet er helt klart sympatiske, men burkaen er blot en konsekvens af et langt større problem.

Nå, men skulle begrebet ‘politiken abonnenter’ beskrives kort og præcist kan jeg anbefale følgende opslag.

Der drejer sig om fem læserbreve på en gang.

BURKA OG JOGGING

Peter Bonnén, Stormgade 35, København:

Rent æstetisk synes jeg, at burkaen pynter i gadebilledet. Til gengæld kunne jeg tænke mig, at man forbød lyserøde/lilla/hvide stramtsiddende joggingdragter til overvægtige danskere, som lufter dem overalt i byen. Det burde virkelig være strengt forbudt!.

I samme kategori:

BODEGAMUSKLER

Anne Grete Hansen, Fåborgvej 108, Glamsbjerg:

Pænt tak til TS for et opråb i den rigtige retning. Tja, hvad bliver det næste?! Som indfødt dansker - vel vidende at 30-40 procent af gammeldanskerne er middelsvært/svært overvægtige - må det vel blive, at den velmenende hr. Khader som næste skridt vil forbyde denne ganske store befolkningsmasse at lufte deres ynder på danske gågader, campingpladser, badestrande og andre dele af det offentlige rum. Hvad der snart bliver til en majoritet i vort dronningerige, vælger guddødemig at lade hånt om ‘ påklædningsregler’, vel nok ikke fordi deres mand/kone opfordrer - for ikke at sige tvinger - dem til at klæde sig upassende. Jeg imødeser et svar fra hr. Khader med samt hans bodegamuskel.

Begge politiken abonnenter forsøger at stille modbilleder op, men disse modbilleder er baseret på falske præmisser. Den upassende klædte dansker er en synd mod en bestemt æstetik, mens den upassende klædte muslim er en synd mod allah. Det islamiske tøjkodeks fungerer som en afpatruljering af ummaens (den muslimske verdensbefolkning) dyd og ære. Ingen af indlæggene har blik for denne gigantiske forskel, men danner i stedet samlet front med islam i deres fundamentale afsky for menneskekroppen.
Fælles for de to skribenter er, at de forsøger at være morsomme. Men faktum er, at overvægtige danskere ikke lufter deres lyserøde/lilla/hvide stramtsiddende joggingdragter overalt i byen, og at 30-40 procent af gammeldanskerne ikke er middelsvært/svært overvægtige. Derved falder morsomhederne til jorden.

Følgende indlæg er heller ej latterfremkaldende.

FORBYD SLIPSET!

Nis Rasmussen, Åvangen 2, Hundested:

Hvordan kan det dog være, at det stadig er tilladt mænd at bære slips? Det er voldsomt diskriminerende, da det udstiller sine brugere som komplet underlagt en formynderisk norm, som de færreste af brugerne kan gøre sig fri af ved egen hjælp. Desuden viser det forpinte udtryk hos slipsebærerne, hvor ubehageligt dette finansreligiøse beklædningsstykke kan snære og besvære vejrtrækningen i faretruende grad. Det er ubegribeligt, at vi tillader så mange mænd dagligt at udsætte sig for så store sundhedsmæssige risici. Skal vi bare lade stå til? Det drejer sig trods alt om en pæn del af den mandlige, danske befolkning. Sæt dem dog fri med et direkte forbud!.

I gamle dage kunne man gøre sig lystig med bemærkningen “Hvorfor er bankansatte så grå i ansigtet? Det er fordi slipset blokerer for ilt til hjernen”.

Og så den senile:

BURKA OG ELEFANTHUER

Finn Johansen, Galionsvej 9, København:

Jeg er lige fyldt 57 og mener selv, at jeg har relativt få rynker for min alder. Gad vide, hvordan jeg ville have set ud, hvis jeg som barn i 60′ ernes kolde vintre ikke havde kunnet især cykle med en elefanthue, der ‘ kun levnede en sprække til øjnene’?.

Og 68′er idioten Braad Thomsen:

SELVGODE ANSIGTER

Christian Braad Thomsen, Lavendelstræde 9, København:

Brian Mikkelsen begrunder de konservatives forslag om et burka -forbud med, at når man kommunikerer med et menneske, skal man kunne se dets ansigt. Jeg tror nu, det ville være nemmere at kommunikere med Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Naser Khader, hvis man kunne blive fri for at se på deres selvgode, hykleriske ansigter.

Må jeg ikke for kommunikationens skyld foreslå, at de går over til at bære burka .

Politiken abonnenter er oikofober der ikke længere mestrer at argumentere ud fra logos, men dovent læner sig op af en imaginær hævdvunden ret til den aller højeste oplysning, som de selvfølgelig ikke skal retfærdiggøre overfor pøblen. Deres mislykkede forsøg på vid er et figenblad der dækker over en politisk tomhed.
Politiken - samlingsstedet for folk der ikke kan tåle modspil.

Da Richard Floridas bog om den kreative klasse udkom på dansk blev den euforisk delt ud til alle de Radikale MF’ere, som pligtlæsning til at forstå det nye samfund, der skulle skabes. Ikke siden Karl Marx Das Kapital havde en bog dannet grundlag for et politisk projekt (hvis man ser bort fra den tyske klassiker Mein Kampf). Floridas vision om den kreative klasse handler om at tiltrække/opdyrke de bedste hoveder til en by eller et land ved at satse på diversitet. Multikultur, bøssefester, kunstnermiljøer og undergroundhappenings ville dermed være forudsætningen for økonomisk vækst og fremdrift. En vision om et samfund drevet frem af oplevelse og selvrealisering. Altså visionen om et samfund, hvor det at tilhøre det radikale segment var at være samfundets omdrejningspunkt og at samfundets pligt og egeninteresse var at yde de ofre, der skulle til for at den kreative klasse kunne udleve deres natur. Denne bøn om ofring til gudernes stedfortrædere på jord blev dog ikke belønnet af vælgerne, der mere anede at virkeligheden lå i forlængelse af de fænomener, som Richard Putnam modstræbende fandt frem til.

Putnam fandt modvilligt frem til, at utryghed, asocial adfærd og gensidig mistro samt mistro til myndighederne og TV-kiggeri steg i takt med etnisk diversitet. Til gengæld faldt sammenholdet og følgeligt den økonomiske vækst. Konklusionen var at mennesker har lettest ved at skabe fælleskaber og enighed, hvis deres værdier og interesser er sammenfaldene, hvilket jo logisk nok bliver mere kompliceret ved diversitet. Men har Florida eller Putnam ret? Et par punktnedslag i nyhederne giver måske nogle indikationer for nogle af de udfordringer og muligheder når forskellige etniske grupper (eller systemer for værdier om man vil) skal dele samfund.  Jyllands-Posten kunne fortælle om et kulturmøde i Spanien

Spektaklerne, der fandt sted natten til fredag, begyndte, da en romakvinde ved et uheld tabte sine solbriller ud af vinduet på en bil. En afrikaner samlede brillerne op, og så beskyldte kvinden ham for tyveri.

Striden udviklede sig, og andre romaer og afrikanere kom til. Det endte så i masseslagsmål, som bredte sig til flere gader. Der blev kastet med sten og flasker, og der var også sammenstød med politiet, som prøvede at dæmpe gemytterne.

Det blev til et point til Putnam for ikke blot blev et begrænset anliggende om ejerskabet til et par solbriller til en etnisk brudzone , men tillige til kampe med politiet. Men Spanierne var jo fascister indtil for få år siden, vil nogle måske hævde og derfor endnu ikke så trænede udi forståelsens, inddragelsens og følsomhedens tænkning og praksis. Disse dicipliner er Sveriges spidskompetencer så her kan Florida måske finde støtte. Hos Snaphanen, der er stedet, hvis man vil følge med i svenske forhold så jeg denne video

Tilsyneladende går myndighederne fri for kamp i dette tilfælde så Putnam har jo ikke helt ret, men de etniske grupper slås stadig med hinanden - her endda om land. Lad os kalde det uafgjort mellem Putnam og Florida. Som den lille nisse, der rejste skal svaret måske findes herhjemme for på Nørrebro i København lever kulturerne også tæt og i Berlingske Tidende kunne man læse om forholdene her

Lørdag aften kom det til voldsomme uroligheder på Nørrebro.

Urolighederne blussede op ved 22-tiden. Unge bevægede sig i små grupper af 10 til 15 stykker og slog til med både brosten og fyrværkeri på forskellige steder omkring Blågårds Plads på Indre Nørrebro.

(…)

Ifølge jp.dk var de unge, der lavede ballade, en blanding af nydanskere og autonome, samt folk fra andre aktivistmiljøer på venstrefløjen. Flere af aktivisterne var maskerede.

Igen er det på den ene og den anden side. På den ene side kæmpes der med myndighederne, men på den anden side har de etniske grupper jo trods alt fundet noget at være fælles om. Av, det er vel nok en svær afgørelse.

En modig srilankansk pige bosat i USA har sagt farvel til sine muslimske lænker og goddag til friheden fortæller Fox News

A 17-year-old runaway who claims she fled her Muslim family’s home in Ohio because she feared becoming the victim of an “honor killing” will stay in Florida — temporarily — a judge ruled Friday.

(…)”If I had stayed in Ohio, I wouldn’t be alive,” she said. “In 150 generations in family, no one has known Jesus. I am the first — imagine the honor in killing me.”

“There is great honor in that, because if they love Allah more than me, they have to do it. It’s in the Koran,” said in the interview, which has been posted on YouTube.

(…)

She referred to previous victims of so-called honor killings, in which young Muslim women were murdered for bringing dishonor to their families.

“They love God more than me, they have to do this,” Bary told WFTV. “I’m fighting for my life. You guys don’t understand. … I want to worship Jesus freely, that’s what I want. I don’t want to die.”

Mens Rifqa flygter fra den religion, der helt naturstridigt sætter forældre op til at myrde deres egne børn, straffes børn i Danmark, hvis de advarer om islam. DR kan fortælle at en 15-årig dreng er anklaget for at udbrede racisme ved at dele løbesedler ud med følgende indhold

- Danmark skal blive et muslimsk land?

- Danmark vågn op

Plakaternes indhold var blandt andet

“Ja til et islamfrit land”, og “Send perlerne hjem”

I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og at de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.

You guys don’t understand indeed! Generelt forstår det snakkende mellemlag ikke meget orienteret, som de er mod det de kan se i deres egne stuer eller snarere saloner. Her er ikke plads til ukvemsord, transtøvler og virkelighedens barske krav om konsekvens, som folket ellers lever med. I Berlingske Tidende skriver Poul Høi om en sherif, der rædder de onde og uretfærdige efter bekomst.

Han er blevet verdenskendt for sit teltfængsel; Række efter række af korea-krigstelte barrikaderet bag ditto rækker af stød-indhegning og vagttårne. Der er ingen aircondition, og de 2.400 indsatte må på en dag som i dag simre sig gennem temperaturer på 45 grader. Men det er kun begyndelsen. Arpaio har også iklædt de indsatte lyserødt undertøj og lyserøde tøfler, de er ekviperet i gammeldags stribede fangedragter og bliver udkommanderet i arbejdsgrupper, hvor de lænket sammen — og i fuld offentlighed — f.eks. indsamler skrald langs amtsvejene, og han har også et web-program, hvor han fremviser sine seneste fangster. Tobaksrygning er forbudt i teltfængslet, et gennemsnitsmåltid til en indsat koster under halvanden krone — »mindre end et gennemsnitsmåltid til en hund,« tilføjer sheriffen — og selv fjernsynskanalerne tjener som en form for afstraffelse. De indsatte kan se Disney Channel, Food Channel og Weather Channel.

»Så kan de se tilberedningen af lækker mad, mens de spiser deres kødpølsesandwich, og de kan på en anden kanal se hvor varmt, det bliver i morgen.«

Hvorfor er det nødvendigt at gå så vidt i afstraffelsen? Hvorfor skal fangerne også ydmyges?

»Det er ikke et hotel. Det er et fængsel.(…)«

Sheriffens juristiktion svarer ifølge artiklen så nogenlunde til Danmarks størrelse så en enkelt mand kan betyde en stor forskel for et lille land. Det er der et vist håb i.

Selvgodhedens apostle har forrådt de afviste asylansøgere og brugt dem, som en emmotionel rambuk i et kynisk politisk spil. Alle de negative oplevelser, som irakerne er blevet påført i Danmark fra uvished, lange ophold på centre, uselvstændighed til dejavue med fængsler, som de kun kender fra arabisk kultur og voldsomme episoder ved Kirken, som de selvgode råber højt om i alle landets medier er altsammen noget de selvgode apostle er skyld i. Det er de selvgode, der har løjet overfor afviste asylansøgere og sagt at man bare skulle vente og køre sager i langdrag til systemet blev træt - en absurd tanke - eller at de politiske vinde ville vende eller at FN eller EU ville intervenere. De selvgode har forspildt de mange år for asylansøgerne og gjort dem afhængige af behandling og befamling og mest grotesk derefter brugt den nedbrydning af deres selvopretholdelsesdrift, som endnu et argument til asyl. Men når sselvgodhedens ryttere sadler op er det ikke for en stille tur i parken.

Eventuelle læsere bedes have en spand parat, for vi lægger ud med “Præsten i Brorsons Kirke Taler ud” i Politiken som i deres papirudgave har den fantastiske overskrift “De stod der som en slags nutidige korsfæstede”

[Irakisk TV] spurgte om kirkens holdning i sagen og til Danmarks syn på muslimer generelt. Man skal jo ikke puste til nogen ild overhovedet, så jeg glattede ud og sagde, at vi er et fredeligt og tolerant land, der gerne vil hjælpe vores medmennesker. Det er måske ikke helt det, jeg oplever. Men det er sådan, jeg gerne ville have, Danmark var.

Jeg spiste aftensmad med mine forældre. De gik tidligt i seng, men jeg sad på Facebook til sent, og jeg havde endnu ikke slukket lyset, da politiet ringede på klokken 01.20. Jeg kendte risikoen, men jeg havde sådan håbet, at jeg ikke skulle være hjemme den dag, de kom. For jeg vidste, at politiet formentlig ville bede mig om at lukke op over til kirken, og der var ikke noget, jeg havde mindre lyst til end at åbne døren sammen med politiet og stå og kigge ind på de her irakere, der bliver rædselsslagne over det. Det ville gøre mig til en meget konkret brik i deres aktion, og det er jeg helst foruden. Så jeg lukkede ikke op, men gemte mig under dynen, mens de gik rundt om huset og lyste ind ad vinduerne.

Til sidst ringede de så insisterende på, at min logerende gik ned og åbnede for dem. Heldigvis ville de ikke have mig med over i kirken, de ville blot orientere mig om, at de var i gang med en »lille aktion«, som de sagde. Fra min have kunne jeg se en masse hjelme og mærkelige bevægelser gennem kirkens vinduer, og jeg kunne høre høje skrig derovre fra. Til sidst var min nysgerrighed så stor, så jeg besluttede at gå over og lure, hvad der skete.

Jeg gik ind ad bagvejen og fortrød straks, for det var meget, meget ubehageligt at se den scene, der udspillede sig i kirkerummet. Alle irakerne havde samlet sig oppe ved alteret med deres børn og babyer. Under billedet af den lidende Jesus, der blev tortureret og hængt på korset trods sin uskyld, stod de rædselsslagne mennesker. Som en slags nutidige korsfæstede. Fuldstændig i klemme i alle systemer og med 50 kampklædte betjente i en rundkreds omkring sig. Med våben, knipler, visir og hjelme. Noget, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig at skulle se i en kirke.

Rystet og chokeret måtte jeg gå hjem igen og følge med fra køkkenvinduet.

Således gemmer det godeste af mennesker sig under dynen i stedet for at spille en eller andren form for medierende rolle så meget, meget ubehagelige scener kunne undgåes. Og således vil hans venner fra Kirkeasyl hellere ville bruge 30.000,- om ugen på at trække de afviste asylsøgeres sager i langdrag istedet for at erkende nederlaget når det er klart og bruge de mange ressoucer og den gode energi på at hjælpe irakerne i deres videre færd.

Det skulle ellers være herligt at have et fredhelligt rum, hvor ens politiske venner kan opholde sig uden for lukketid i fred for ordensmagten for hvis man bestyrer et fredhelligt rum kan man følgeligt tale på Guds vegne. Ellers er der jo ikke meget prestige ved at læse teologi. Var det ikke præcis Jesu ord? Gå ud og ansæt et præsteskab, der skal regere Herren min Faders love i hans sted og sandelig siger jeg eder, den der består eksamen og svarer rigtigt på mange spørgsmål og ellers har en fin orden han er Guds ven og skal bestemme og arve, mens den der opretholder loven ikke skal bære frugter, men skammen.

Tøger skriver i sit Signatur i Politiken

Det kafkaske i irakernes situation består i, at de fleste af dem er flygtet fra Saddam Husseins Irak, der ikke længere eksisterer. Om de oprindeligt havde et asylgrundlag er derfor irrelevant.

Årsagerne til, at de vil være forfulgt og truede i dag, vil være nogle helt andre.

Altså. Man søger asyl fordi man ikke kan bo i Saddams Irak og da Saddam hænges og man vedtager og stemmer om at indføre et demokrati og man stemmer om en Grundlov og man afholder et parlamentsvalg og endnu et parlamentsvalg så er der stadig et asylgrundlag!

…..volden, usikkerheden og især de politiske og sekterisk-religiøse konflikter i Irak er langt voldsommere end i de sidste år af Saddam Husseins regeringstid.

Saddams styre var præget af orden! De sidste år af Saddams regeringstid var nemlig ikke præget af hans sønner Udai og Qusais terrorvælde efterhånden, som deres mentale tilstand blev stadig mere paranoidt. Og hvem hænger sig også i at mellem 100.000 og 200.000 mennesker forsvandt med det hemmelige politi og at Saddam gassede i ti-tusindvis kurdere og at frygten for Saddam var så stor at man selv i Amman og Damaskus ikke turde tale frit. For ikke at tale om at Saddam startede 3 krige. For efter alle uromagerne var døde var der tryghed og ro på drengen.

Når Flygtningenævnet nægter at gå ind på, at her er et reelt asylgrundlag, svarer det til, hvis man i 1930’erne krævede af en tysk jøde, at vedkommende skulle fremlægge en arrestordre fra Gestapo, og valgte at ignorere de massive vidnesbyrd om generelle jødeforfølgelser.

En mere passende sammenligning ville måske være hjemsendelsen af de tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig. Nu var krigen slut, diktatoren død, mareridtet endt og en ny tid med demokrati begyndt. Auf Wiedersehen. Og så skal spanden tømmes for nu kommer Carsten Jensen. Tilbage i fin form, frisk og vel udhvilet skriver han med stor patos i Information at Danmark har brug for en samvittighedskrise.

Mænd i uniformer beskyttet bag visir og skjold brød ind i en kirke fyldt med sovende familier. Børn så deres fædre og storebrødre blive lagt i håndjern og ført bort. Børn har ingen lang hukommelse, og de irakiske børn har aldrig kendt andet end trådnettet om asyllejren og lejrlivets sløvende rutiner. Derfor ved de ikke, hvad det betyder, når far bliver ført bort om natten af skulderbrede mænd. Deres mødre har en længere hukommelse, så de ved det. Sådan var det også i det Irak, de flygtede fra, og det var derfor, de flygtede.

I dag spørger de irakiske børn: »Hvad har far gjort?«

Og mødrene svarer: »Far har gjort sig skyldig i den mest forfærdelige forbrydelse, man kan begå i Danmark: Han har bedt andre mennesker om hjælp.«

Vi forstår pointen, men helt sandt er det nu ikke. Betjentene var faktisk i almindelig uniform og trak først nogle hjelme over hovedet da, der blev kastet forskellige genstande mod dem. En ganske fornuftig og ukontroversiel anordning, som de fleste cyklister kender til. Og de afviste asylansøgeres forbrydelse bestod ikke i at bede om hjælp, som man har taget stilling til 3 gange, men i ikke at rejse hjem eller et andet sted hen da de blev bedt om det fordi man ikke fandt deres historier vægtige eller troværdige.

Måske spørger børnene derfor istedet ”Hvorfor fanden tog far ikke imod pengne for at rejse hjem til det demokratiske Irak da han blev tilbudt dem istedet for at vi skulle sidde i flere måneder i den dødkedelige kirke og blive begloet af selvfede danske narrøve, der savner et indhold i deres liv, som en hamster bedre kunne udfylde? Er far da fuldkommen blöndt?” De fleste mennesker er i øvrigt skulderbrede, selv den klejne Carsten Jensen, der ved, hvad alle siger og tænker og således også integrationsministeren

Vi har forsøgt med det gode, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i dag i TV2 News. Vi har været langmodige, siger hun med denne klæbrige sprogbrug, der lugter af misbrug af hendes så ofte påberåbte kristendom. Hun vil sende irakerne tilbage i ro og orden, tilføjer hun. Jo, hun vil have ro og orden på dødsgangen, ingen klynken, ingen rusken i tremmerne - hjem til bomberne med jer!

Den skulderbrede verdensborger Carsten Jensen anser interessant nok alt udenfor Danmark, som en dødsgang. Hvilket lidt mærkeligt leder ham til ikke at vide, hvorfor han skal kalde sig dansker. Må jeg så foreslå jammerkommode?

De kom om natten og hentede de irakiske asylansøgere. Men de kom også på et andet, mere iøjnefaldende tidspunkt: De kom lige præcist, da skoleferien sluttede, og børnene begyndte i skolen igen. Første skoledag. Og hvilket syn byder vi vores unge arvtagere som velkomst, når de vender hjem fra sommerens glade ansvarsløshed: fortvivlede, forfulgte mennesker, der arresteres, fordi de har bedt om vores hjælp. Er det det samfund, vi vil introducere børnene til?

»Jamen far, jeg troede, vi var så rige i Danmark?«

»Det er vi også, men det er kun, fordi vi ikke deler med andre.«

The Night time is the right time, som salig Ray Charles sang. Ikke bare var man fri for trafik, men det er også det tidspunkt, hvor Ungdomshusmiljøet er allermest skæve. Og rigdommen kommer nu nok af produktivitet. Det kan i hvert fald forklare hvorfor Kina stormer frem og at hjæpen til Afrika ikke er opfordringer til at skrue ned for altruismen.

Da Georg Metz endnu ikke har kommenteret rydningen af Brorsons Kirke, men istedet har brugt sommeren på at læse udenlandske aviser “der berørte Danmark på pinlig facon” (det tror jeg gerne, men det er næppe det Metz mener) vil jeg til slut give ordet til en dosis sund fornuft fra Troels Heeger og Søren Villemoes, der skriver klogt om moralisme på deres JP-blog

Mange forargede danskere lufter i disse dage deres frustration over udvisningen. Og blandt dem er der tilsyneladende en del, der føler det nødvendigt offentligt at proklamere deres skam. Skam synes endnu engang at være den umiddelbare reaktion på den danske flygtningepolitik fra en bred skare af den venstredrejede kulturelle middelklasse. Man skammer sig på egne vegne, man skammer sig på andres vegne, man skammer sig over at være dansker, over Danmark, sine landsmænd, regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti, der endnu engang fremstilles som den primære årsag til aktionen i Brorsons Kirke.

Det er et generelt problem blandt venstrefløjens kritikere af den nuværende flygtningepolitik, at man ofte insisterer på at reducere problemet til et rent moralsk spørgsmål. Det handler om at forsvare ‘medmenneskelighed’ og ‘anstændighed’, mens man skal bekæmpe den ‘indre svinehund’, racismen, fremmedfrygten og selvtilstrækkeligheden. Det er meget sjældent, at de mere mørkere sider af en liberal flygtningepolitik får nogen som helst anerkendelse af denne fløj i kulturkampen. Dette rene moralistiske syn på den politiske kamp, der foregår i disse år, er særdeles hæmmende for den offentlige debat, den hindrer en dybere forståelse af, hvad der rent faktisk har ført frem til vores nuværende situation, den hindrer en seriøs udvikling af brugbare alternativer, og den er særligt skadelig for venstrefløjen.

Meget symbolsk kunne vores tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som det genfærd fra 1990?erne han nu engang er, fremføre essensen af denne rene moralske position i værdikampen. Nyrup fandt aktionen mod Brorsons Kirke ‘uanstændig’ og kunne kun tage afstand. Han var ‘rystet’. Da han blev spurgt til, hvad hans alternativ var, blev det afvist. Han ville ikke gå ind i juraen. Hvad var det så egentlig, at den tidligere statsminister havde bidraget med til debatten, kunne man spørge. Intet andet end at pudse sin egen glorie i den bedste sendetid, ser ud til at være det eneste rigtige svar.

Men nu er de gode jo altså de gode og det kræver ingen videre forklaring.

Venstrefløjens aggressive flæbere har slået til igen og klaget over at politiet har passet deres arbejde. I tilrettelagte aktioner søgte aktivister at blande sig i en politiforretning og som sædvanlig gik disse aktioner på to ben. De fredelige ofre for ordensmagtens brutalitet, der bliver ivrigt filmet af deres bedsteforældre på det ene side og koordinerede bølleoptøjer til tyranisering af almindelige borgere i almindelighed og stresning af Politiet i særdeleshed på den anden.

Denne taktik gav gode billeder ved rydningen af Brorsons Kirke, hvor antifascisternes militia angreb selve den bus, hvori de afviste irakere sad (hvilket førte til flere klager fra bl.a. Amnesty for de oplevelser POLITIET påførte irakerne) samtidig med at de fredelige ofre blokerede vejen ud af Nørrebro og således truede Politiet med at blive fanget i større kampe, hvis det autonome miljø fik tid til at mobilisere større styrker.

Den arresterede kan have sine grunde til at handle som han eller hun gør og Politiet skal tage deres forholdsregler for det i den givne situation. Men en Politi-forretning er alene et forhold mellem Politiet og den eller de arresterede. Alle andre er ikke en del af denne modsætning og har ikke kendskab til dens omstændigheder. At forhindre Politiets arbejde kan ikke tolkes på anden måde end, som et angreb på selve ordensmagten og således en direkte udfordring af statens voldsmonopol, hvilket er en meget alvorlig sag. Derfor kan Politiet forlange at rydde gaden og det er enhver borgers pligt og ikke et valg at efterkomme dette krav. Ellers må man tage skade for hjemgæld.

180 Grader skriver at SFs børne- og ungdomsborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard mangler 150 mio. i sit budget

For at lukke hullet i pengekassen, vil skolerne nu fjerne det beløb, skoler og børnehaver har til rådighed til særlige ting, for eksempel udflugter, Tivoli-ture eller renovering af toiletter.

På den baggrund kan det godt ærge at man i sin tid brugte 148,5 mio. på Ungdomshuset. Tænk, hvis man havde lagt dem til side i stedet, så havde man haft dem idag.

Brorsonspræsten står alene med sin beskrivelse af rydningen af hans kirke. Politiken nævner at “En alterdug er flået i stykker. Alterskranken er ødelagt. Elektriske installationer er beskadiget. Det fredede orgel er skadet.” og mens Peter Ramsdal kommer med denne malende beskrivelse i Politiken

»Irakerne var samlet foran billedet af den  korsfæstede Jesus, og rundt i hele kirke gik en masse betjente med skjolde og hjelme«, siger præsten.

så beskriver en Kirke-asylskvinde sagen således i Politiken

»Folk løb op i kirkerummet, og så omringede politiet alteret. Det var ret kaotisk«, fortæller hun.

Betjente i hjelme og skjolde
Misja Krenchel var selv til stede i kirkerummet.

Hun beskriver, at irakerne skærmede sig bag stole og lysestager, hvilket fik politiet til at iføre sig hjelme og skjolde.

Sådan stod parterne over for hinanden i et stykke tid. Det kom ikke til sammenstød i kirkerummet, fortæller hun.

»Til sidst gik irakerne frivilligt med ud«, siger Misja Krenchel.

Og Ramsdal igen

Per Ramsdal fortæller også, at irakerne på et tidspunkt holdt et lagen ud imellem sig, fordi en af de afviste asylsøgere truede med at hoppe ud fra kirkens tårn.

og virkeligheden, som man kan læse Berlingske Tidende

En asylsøger kravlede ifølge politiet op på kirkeorglet - ikke kirketårnet - og skreg op.

- Vi kunne ikke forstå, hvad han råbte. For at han ikke skulle komme til skade, tilkaldte vi brandvæsenet med et springlagen, men han kravlede selv ned igen, siger Flemming Steen Munch.

Hvad de anstændige mennesker, hvad enten det drejer sig om de, som Ramsdal digter eller ej beskriver, som kaos og voldsomt er en helt almindelige Politi-aktion. Politiet bryder selvfølgelig en dør ind, hvor de nægtes adgang og hvad folk så selv smadrer eller bruger, som våben er deres egen sag.

Skal sognebørnene betale for de skader, som en præst og en politisk aktionsgruppe tilsammen har ladet en gruppe irakkere begå?

Mens man savner reaktioner fra Villy Søvndal kunne vi se de anstændige masser i demonstration mod opretholdelsen af landets love, som de er vedtaget med et flertal i ryggen og (det kan måske komme, som et chock, men…) Politiken har faktisk fundet nogle kunstnere, der som Ramsdal er “rystede” over Politiet.

Jens Unmack minder fra barnsdommen:

»Det minder mig om folkeskolen, hvor dem fra 10. klasse bankede dem fra 4. klasse«

Han er dog ikke overrasket over, at politiet brød ind i kirken:

»Det var forventet. For med lov skal land bygges. Det var business as usual. Og så længe danskerne stemmer på den nuværende regering, så vil personer med en anden religion altid blive hundset med«, siger han.

Det er lidt atypisk at se 10. klasser gå efter 4. klasseselever vil jeg nok mene, men det er til gengæld typisk for kunstnere at foretrække alternativer til retsstaten. Som også Kira Skov

»Det er sørgeligt, at alt skal gå op i love og paragraffer, Det er skamfuldt, at det her sker«

På kommunistlarven Johanne Schmidt Nielsens blog på Politiken går bølgerne højt, hvor mange er enige om at skamme sig over at være dansker (Alle gode danskere skammer sig over Danmark!) og vrænge af loven, som en mener “…er til at brække sig over“. En Louise filosoferer

Love er skabt af mennesker, og mennesker kan tage fejl.

En tanke, der måske bliver uddybet af en Karsten Grumsen

Spurgte man nazisterne i Nazi Tyskland under krigen så overholdt de jo også bare landets love da de sendte jøderne i døden. Der er ingen forskel her

Det er den diktatoriske forståelse, der er “…meningen med demokratiet!” i det univers. Og så er der ellers travlt med at puste kirkens hellighed op ved at slynge om sig med kristne fraser, som “Herren stå os bi, i vor nød” eller filosofere “Hvis Birthe Rønn og Pia Kjærsgård kommer i himlen når de dør, må det være fordi der er flere afdelinger deroppe…” og udråbe “Kirken som et fredhelligt sted” - Hvad det ikke er!

 Michael Pedersen er inde i samme gejstelige rille når han trækker den gamle nazitraver af stalden

NAZI-Pia ryger direkte i helvede for det her!

Fanden ta’ dem og det de har gjort ved vores land!

Men niveauet højnes for alvor da en Kris Hansen kommer med denne opfordring til en meddebattør

Skyd dog Alfred Hitler Andersen en kugle for hovedet!

senere modereret

Begå nu selvmord Alfred. (…) Udryd dig selv psykopat!

Nice. I det hele taget er Alfred en udskældt mand, der får dette skudsmål med på vejen af en Andersen

Rent fundamentalistisk er du alene værre end millioner af fundamentalister.

Tak skæbne, det var ellers mange. Jason har også en mening om Alfred

Nå. Skal vi så ikke bare tage og slå alle de muslimer ihjel? Børn, kvinder, gamle mænd?
Vi kan finde en ø hvor vi kan læsse dem af og så smide en atombombe ned over hovedet på dem, ligesom i Hiroshima, bare med større atom-effekt?

Men hvad vil så forskellen mellem dig og gamle nazister være? Jeg mener, nazisterne myrdede jo også jøderne, bare fordi de var jøder. Vil du så også gå hen og begynde at myrde folk bare fordi de tilhører en anden religion, nationalitet etc?

Dejligt ikke bare at have kunstnerne, men også historien på sin side. Så mangler vi bare filosofferne. En Rudbeck citerer en romersk tænker

den højeste ret (er ofte) den højeste uretfærdighed’ (Cicero)

fra en tid, hvor Sulla havde undermineret republikken efter mange borgerkrige og efterfølgende vilkårlige udrensninger. Altså ikke en kommentar om retsstaten. En Jørgen Strøm opsummerer for sit vedkommende idehistorien således

Kærlighed er ikke ironi - og har været forkyndt fra Jesus til Che Guevara.

Det kan blive et mundheld der erstatter “Fra Herodes til Pilatus”. Senere uddyber Jørgen Strøm med et citat fra en af de to herrer

“Med risiko for at synes latterlig, lad mig da sige, at den sande revolutionære ledes af dybe følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en ægte revolutionær uden denne kvalitet. … Vi må stræbe efter hver dag, at denne kærlighed til den levende menneskehed omsættes i faktiske handlinger, i handlinger der tjener som eksempler, som drivkraft.”

Gæt selv fra, hvem citatet stammer. Og Lars Sørensen “…repeterer lige Martin Niemüller (1892 – 1984)”

Først kom de for at hente kommunisterne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.

Så kom de for at hente socialdemokraterne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.

Så kom de for at hente fagforeningslederne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.

Så kom de for at hente jøderne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.

Da de kom for at hente mig,
var der ingen tilbage til at protestere.

Uden tanke på at sagen ikke drejer sig om, hvem, der henter, hvem, men om, hvem, der ikke må komme ind, hvor. Hvilket i lyset af denne beskrivelse irakerne skulle være glade for

At kalde Danmark for et civiliseret og humant land er en saga blot.Nu er vi blevet et land på linie med Zimbabve.

Ja, hvem vil man ønske for at skulle bo der? 

Ikke nok med at de anstændige mennesker altså har kunstnerne, filosofferne, Gud, historien og sig selv på sin side så er Politiken også med dem og giver tyngde til de mange på Schmidt Nielsens blog der underkender loven

Sagen om irakerne i Brorsons Kirke handler om, hvilket Danmark vi vil have.

(…)

Integrationsministeren, regeringen, Dansk Folkeparti, ja, endog Socialdemokraterne, der skal forestille at være et oppositionsparti, gemmer sig bekvemt bag det lille ord ’lov’. Som om en helt åbenlyst umenneskelig og forstokket forvaltning af et regelsæt, der bunder i fremmedangst og populisme, er en uomgængelig lovmæssighed med sin egen logik hinsides al politik og menneskers liv og skæbne.

Ikke underligt at de er sikre i deres sag. Det “lille” (???) ord “lov” vender vi tilbage til om lidt for en tidligere statsminister har sjovt nok nøjagtig de samme betragtninger. Men først Reaktionerne fra biskopperne - de er delte. Kjeld Holm skal dog fremhæves for han overgår ifølge Kristeligt Dagblad sig selv i besynderlige betragtninger

Nu er der i princippet åbnet op for, at politiet også kan trænge ind, når præsten eksempelvis har personlige samtaler og sjælesorgssamtaler. Det er dybt tragisk

Den var ny og vil sikkert vække morskab på Politigården. “Undskyld, men jeg sidder altså i møde”. Ja Keld, der er faktisk åbnet for at politiet kan “trænge ind” selv om man står og skal noget andet. Andre situationer, hvor politiet nu kan “trænge ind” er mens man forretter sin nødtørft, hænger ud med gutterne, danser, taler i telefon, på vej efter morgenbrød og til sidst kan Politiet, hvis de er heldige ”trænge ind” i ja…deres koner!

Socialdemokratiet er også splittet for mens Thorning Scmidt (du har stadig de flotteste ben) ifølge Politiken vil

…holde fast ved, at I Danmark er det loven, der gælder, og det betyder, at hvis man ikke har opnået asyl i Danmark, så skal man ikke være i Danmark

spørger tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (som hos Politiken) rystet ”Er det sådan, vi ønsker, vores land skal være?” med det Politikenlignende forbehold at han “…skal slet ikke gå ind i juraen“. Og det giver anledning til at overlade ordet til en veloplagt Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten

Juraen? Dette drejer sig om fundamentale politiske principper: Hvis man er imod en lovgivning, må man foreslå en anden, sådan er det i en retsstat.

Alternativet er ren vilkårlighed. Man begynder at give bestemte grupper særbehandling, fordi de råber højt og får medløb i medierne. Denne særbehandling får Nyrup til at kalde irakerne for ”uskyldige mennesker” helt uanfægtet af, at de bryder loven.

(…)

Dagens mest opsigtsvækkende begivenhed er ikke politiets aktion. Det er en tidligere statsministers undsigelse af retsprincipper.

Rart med lidt fornuft at slutte på. Og så kan man ellers tænke på, hvad, der egentlig sker i Socialdemokratiet, når man som efterfølger for den gamle liniebryder nu afdøde Svend Auken udpeger Mogens Lykketoft, der erklærer sig “…enig med Poul Nyrup i dén sag som i så mange andre sager.“

Peter Goll leverer i Berlingske Tidende et klart forsvar for Morten Messerschmidt, der i sommervarmen har skrevet et brev til det offentlige for at få dem til at fremskynde deres langsommelige beslutningsgange.

Morten Messerschmidt har ikke gjort andet, end hver eneste politiker gør hver eneste dag – plejet interesser, der ligger hans hjerte nær. Hver eneste dag er der folkevalgte, som skriver breve, rejser spørgsmål og stiller forslag på vegne af interesseorganisationer, venner i VL-grupper, lobbyister, foreninger, interessegrupper i de lokale valgkredse osv.

Havde Messerschmidt gjort det fordækt, så var der masser at kritisere. Eller hvis han havde ageret inhabilt og selv havde siddet i et udvalg, som tilgodeså sin kærestes rutsjebane – så var den gal. Men her handler han helt åbent og gennemskueligt. Han skriver breve, som vi alle med aktindsigt kan tjekke indholdet af. Og de politikere, som han kontakter, kan bare sige nej, hvis de er uenige i hans holdninger og ikke vil imødekomme hans ønsker.

Jeg kunne ikke være mere enig. Sagen hører sommervarmen til, hvor denne historie var forsidestof 21. juli også på Berlingske Tidende

Mindre end hver fjerde SFO og fritidshjem i København, Århus og Odense har nedskrevne regler for, hvad børnene må spille og bruge internettet til. Red Barnet ønsker regler for brug af computere.

Der er intet at skrive om når alle går på ferie og så bliver de udmarvede journalister mere agressive. Agurketid og mariehøneår er på den facon ganske ens.

Så skete det uundgåelige. Nogle af de afviste irakiske asylansøgere, der havde lumret i Brorsons Kirke er blevet hentet af Politiet og gadekampe brød ud kan man læse i Politiken. De citerer en gudsfrygtig demonstrant for at råbe “I kommer i helvede!” efter Politiet og Jyllands-Posten citerer den labre kommunist Johanne Schmidt Nielsen

Det er rystende, at regeringens åbenbart sætter ønsket om at kapre stemmer i Danmark over hensynet til menneskeliv blandt irakerne i Brorson-kirken.

Overholdelse af demokratisk vedtagne love er ikke overraskende kapring af stemmer (hvorfra kapres de egentlig? Fra venstrefløjen?) for de tidligere dyrkere af Stalin, Lenin, Mao, Pol Pot osv. Brorsonpræsten fortæller Politiken at han er rystet fordi det åbenbart nu handler om ham og tilføjer vammelt

»Irakerne var samlet foran billedet af den  korsfæstede Jesus, og rundt i hele kirke gik en masse betjente med skjolde og hjelme«

Oh skræk og ve’ den korsfæstede Jesus, hvis lære præsten ellers har patent på. Bestyrtelsen vil ingen ende tage. Tænk at man har et retssamfund, hvilken uretfærdighed. Og som om det ikke engang var nok skal man opleve at politiet opretholder loven - helt ind i kirkerne!

Men voldsomme optrin og flæbagtigheder gør ikke længere noget indtryk på de realitetstyngede danskere. Alle effekter bliver slidt op ved så intensiv og kritikløst brug. Forleden kunne man i Ekstra Bladet læse om andre tumulter med andre irakere i Odense Byret

Familie og venner til fire mænd gik onsdag aften amok i Vestre Landsret, da alle fire mænd blev udvist af Danmark for bestandigt.

De fire mænd er alle irakere, som bor i Odense-området.

De blev i februar kendt skyldige i at gruppevoldtage en 14-årig dansk pige på Vorbasse Marked den 18. juli 2008. Under den meget grove episode voldtog de på skift pigen oralt, vaginalt og analt.

Altid ballade, hver gang noget går muslimer og venstrefløjsere imod. Og vi behøver ikke at komme ind på Ungdomshus eller det kommende Klimamøde. Men vi kan jo tænke på, at der afgår charterrejser til den uvisse skæbne, som Johanne Schmidt Nielsen kalder Irak.

Helsvenska MCA Airlines blir första flygbolag inom EU med reguljär flygtrafik till södra Irak.

Linjen Arlanda-Basra non-stop startar 12 september med en avgång i veckan. MCA Airlines är störst i EU på flygtrafik till norra Irak/Kurdistan med upp till sju avgångar i veckan till Erbil och Sulimaniya.

Basra har en väl fungerande flygplats och i miljonstaden Basra pågår renovering och uppstädning efter kriget. Basra är Iraks stora hamnstad och även oljecentrum, tidigare centralpunkt för ångbåtstrafiken uppför Eufrat och Tigris. Historiskt var Basra sumerernas hem och Sinbad Sjöfararens hemstad. Basra nämnsi historien också som tänkbar lokalisering av Edens Lustgård.

Så kan Ramsdal og Johanne jo besøger deres venner for en billig penge.

Få færre børn og red planeten fra klimabelastning foreslår en klimaforsker ifølge 180 Grader. Den tankegang skal promoveres fordi det først og fremmest vil være klimahysterikerne på venstrefløjen, der må forventes at gå forrest og således spare os andre for endnu en generation flasket op på løgne. Og så er det et godt argument imod indvandring fra den underudviklede del af verden fordi man tager mennesker, der før ikke belastede klimaet med deres eksistensminimumslivsstil, der jo er vores overlegen med dens følgelige fokus på åndelige værdier og omdanner dem til klimabelastere her i Vesten. Vi skal med andre ord have en stærkt bevogtet Svanemærket grænse!

Zonka På Dansk minder os om årsdagen for slaget ved Thermopylæ og viser os bl.a. denne effektive dokumentarfilm

Zonka viser også en anden og endnu bedre dokumentarfilm, som jeg kun kan anbefale. Og hvis man vil se en god film er 300 så afgjort at anbefale.

Jens Martin Eriksen har mod alle odds skrevet en god kronik i Jyllands-Posten om PENs forhold til ytringsfriheden i sommerens løb. Eriksen giver en god og pædagogisk forklaring på det fænomen at PEN og det tilhørende segment uden tøven støttede Salman Rushdie,, som de også under den kolde krig havde støttet systemkritikkere uden hensyn til DKPs, Moskvas eller Teherans følelser.

Det kan skyldes det forhold, at truslen dengang kom fra en religiøs stat, der allerede var kendt for politiske mord på også venstreorienterede dissidenter og afvigere. Og at truslen var begrundet i en roman, som man dengang som noget ret nyt fandt ”krænkende” overfor staten Irans ideologiske grundlag. Desuden var truslen rettet mod en forfatter med indisk-muslimsk kulturbaggrund, og med et holdningsmæssigt engagement i anti-racisme og venstrefløj. Det var med andre ord ikke svært for venstrefløjen, heller ikke den kulturelle venstrefløj, som overvejende tegner PEN (i hvert fald i Danmark) at finde sine ben i den konflikt.

Senere er det blevet mere indviklet for PEN. Med JP-sagen for fire år siden var det således en anden konstellation af modstandere. Her var det danske islamister, som man desværre på venstrefløjen har accepteret som mere ædle muslimer, der med international støtte fra OIC-landene (Organisation of The Islamic Conference) rettede deres krænkelseskampagne mod en borgerlig-liberal avis. Og ikke mod et kunstnerisk udtryk, men et polemisk udtryk som karikaturtegningerne. Der blev således tilføjet nye dimensioner i krænkelsestemaet, der gjorde, at det blev accepteret, og først fra dette øjeblik begynder man på venstrefløjen at overveje ytringsfrihedens almene gyldighed.

Hvis man ikke allerede har læst den så kan den anbefales, som et godt resume.