Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » Godheds-industrien


Hvem skal betale for minoriteterne?

“Who’s gonna pay for my kids?” råber en kvinde vredt til en hvid mand, der tæskes på åben gade af et par sorte yngre mænd. Den hvide mand, der også får sin bil stjålet i samme ombæring, bliver beskyldt for at have stemt på Donald Trump.

Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader” skrev Zenia Stampe, selv blottet for had, på sin Facebook væg. Jeg vil ikke fortabe mig i en diskussion om alle disse udsagn. Had er en følelse og jeg kender ikke The Donald godt nok til at udtale mig om Zenia har ret. Jeg synes også det er lige vel friskt nok at beskylde en mand, der har tjent mia. - og tro mig, Trump er rig. Jeg mener virkeligt, virkeligt rig, okay? - på noget så jordnært, som sine mange forskellige forretninger, for at være verdensfjern. Men jeg vil dvæle lidt ved modsætningerne i udtrykket “sexistisk islamofob” efter lige først at have anholdt beskyldningen om Trumps jødehad med et citat fra en alt andet end venlig artikel i det venstreorienterede jødiske Tablet Magazine, hvor det hedder

Trump has an intimate familiarity with Jewish practice and Jewish life. His daughter, Ivanka, converted to Orthodox Judaism in 2009; if elected, Trump would be the first president to be the parent and grand-parent of observant Jews. Ivanka’s husband, real-estate magnate Jared Kushner, is an Orthodox Jew and one of Trump’s top advisers. The Trump Organization’s longtime chief financial officer and general counsel are both observant Jews, and Trump has the support of perhaps the single most important political donor in the American Jewish world—Las Vegas casino mogul Sheldon Adelson. Though he is a deeply repellent political figure to many American Jews, Trump can plausibly claim that Jews and Judaism are closer to the center of his life and work than they are for his opponent, former Secretary of State Hillary Clinton.

Trump’s favored Jews have a seemingly limitless confidence in their benefactor’s personal qualities. The Trump they know is decisive, serious, tolerant, and generous, and they’ve formed their impressions out of years or even decades of personal experience with the man. Despite this special access, their belief in Trump himself—which is often independent of any deep ideological kinship—helps demystify exactly why the real-estate developer, who is so blatantly and viscerally unpalatable to tens of millions of Americans, appeals to tens of millions of others.

The Trump Jews also hint at some of Trumpworld’s defining organizational tendencies. With the possible exception of Sheldon Adelson, every one of the major Trump Jews has known Trump for years, is personally friends with Trump, or is connected to his family through marriage. One of Trump’s Jews is known to be a registered Democrat. One of them was a leading Democratic donor who has a tortured history with one of Trump’s most dedicated surrogates.

Trump talte til amerikanerne som amerikanere, et hele, modsat Hillary, der hele tiden talte om allehånde minoriteter, som skulle tilgodeses. Hillarys beskrivelse af halvdelen af Trumps vælgere som ‘irredeemalbe’ og ‘deplorable’ (fortabte og begrædelige), som Obamas beskrivelse af mange amerikanerne som klyngende sig til deres bibel og skydevåben udkrystaliserer den pointe. Trump vil have det fælles og det kræver lige muligheder og det kræver overholdelse af samfundskontrakten, som er ens for alle borgere, der er frie til at vælge en identitet i privatlivet.

Hillary lover mange forskellige vælgergrupper at tilgodese deres behov og fremtiden står på et evigt ekspanderende vælgerkorps af minoriteter. Det er globaliseringen, det er hvad de unge vil have, det fortæller fokusgrupperne og det kommer væltende over grænsen. På sigt vil der ikke være grundlag for at være konservativ, andet end at leve isoleret i en udørk, fortabt med sin bibel og knugende sit skydevåben. Men problemet er, at man tilgodeser kun nogen på andres bekostning. Så hvor Trump vil tilgodese amerikanerne som et hele på bekostning af Wall Street og konkurrerende nationer, der udnytter de unfair aftaler, så tilgodeser Hillary sine mange minoriteter på bekostning af flertallet. Det kan Hillary kun gøre så længe flertallet er til at dræne for flere specielle rettigheder.

Efterhånden som flertallet, amerikanerne flest, eroderes via indvandring og metastaserende identitetspolitik skal minoriteterne tilgodeses på bekostning af hinanden og der bliver nu ikke længere tale om at tage fra de rige/mange for at give til de fattige/mange få, men om omfordeling af de resterende ressourcer. Og omfordeling slider på den gensidige loyalitet for alle var med da alle ville få. Og selv blandt de dele af flertallet, der holdt ved at dele ud af arven vil det akademiske spørgsmål, om det er appropriation at lære så meget af dem, trænge sig på. Det kulturmarxistiske paradigme vil bryde sammen under vægten af egne indre modsætninger. Og her er vi tilbage til det besynderlige “sexitiske islamofob”, for hvis man har et problem med sexisme og misogyne holdninger har man et problem med islam og så er man islamofob.

Problemet for Stampe, Hillary og venstrefløjen er at der ikke er noget, der kan samle minoriteternes interne modsætninger andet end had. De hader the Donald og Dansk Folkeparti og højrebølgen, den hvide mand, historien og den klare tanke og tankens ærlige sprog. Og det er hvad der kitter venstrefløjen sammen, had. De hader ikke at have noget at indvende mens der stadig er forpligtelser, så opfinder nye definitioner på sig selv og på undertrykkelse, som fritager dem deres forpligtelser. Så de hader majoriteten, der holder fast på den virkelighed ingen kommer udenom. De hader at tabe, men de ville gå til grunde hvis de vandt. Vi andre prøver at begrænse ødelæggelserne.

Jo Cox og venstrefløjens “selektive medfølelse”

Obama-administrationen vil ikke associere islam med terrorangrebet på bøsse-baren i Orlando, der kostede 49 mennesker deres liv. Det vil efter Obamas opfattelse dæmonisere for mange muslimer og overlade definitionsretten til islam til de forkerte mennesker. Derfor var det meningen at transkribtionen af Orlando-morderens opkald til alarmcentralen ikke skulle indeholde det egentlige motiv, nemlig islam. Hårdt presset må den fulde tekst dog offentliggøres, skønt man stadig havde oversat Allah til Gud. Obama vil dog gerne gøre alle legale våbenejere, samt republikanerne til hovedproblemet. Venstrefløjen hader højrefløjen for at have ret.

I England vil Juliet Samuel gerne definere den yderste højre, når hun i Telegraph slår fast at mordet på den engelske labor politiker Jo Cox var højreorienteret terror. Jeg er ikke kommet langt nok i denne kedelige sag til at kunne konkludere, hvad der drev Cox morder Thomas Mair. Selv talte han efterfølgende om hævn, så helt forkert virker Samuels påstand ikke. Men Samuel fortæller om Jo Cox “The killing of a serving MP who had so much to contribute to our democracy has triggered a national period of sorrow, sobriety and reflection.” At Cox havde masser at byde på på er grangiveligt rigtigt, men hvis man med “our democracy” mener England er det tvivlsomt. Annie Dieu-Le-Veut skriver i The Holistic Health Store at Jo Cox “was so busy paving the road with good intentions that she didn’t look up to see that they were leading to Hell.” og citerer Francis Carb Begbie i Occidental Observer

Jo Cox wanted to make the world a better place and it was a cause for which she was willing to travel halfway across the globe. Whether consoling rape victims in Darfur or bombed out villagers in Afghanistan, it seemed the jet-setting international aid worker was rarely far from the action.

Lately it had been the struggle of Syrian war refugees to get to the West that touched her heart, and their plight was a subject she returned to again andagain after becoming a Member of Parliament. It seemed there was no victims anywhere she could not empathise with.

Except, perhaps, with one striking omission.

And that would be the White child rape victims of Muslim grooming gangs in her own back yard. For her West Yorkshire constituency is near the epicentre of the Muslim child rape epidemic that has been sweeping the Labour heartlands of northern England, largely ignored or covered up by social services workers, police and politicians.

For it is a striking omission that of all the subjects she enjoyed sounding off on, this world-famous crisis affecting the poorest Whites on her doorstep was not one of them. One cannot help wonder if this shrewd silence was connected to the fact that her lavishly paid MPs job in the constituency of Batley and Spen largely depended on the support of the local Muslim community.

Co-incidentally, just as Jo Cox was shot and stabbed to death outside her constituency office in Birstall last Thursday,  sentencing was about to take place at Leeds Crown Court after a long trial involving a horrific case of Muslim child exploitation.

(…)

Tribute after tribute bore witness to Jo Cox’s uniqueness. But in reality, nothing could have been further from the truth.  In fact, women like Jo Cox are ten a penny across the West these days — bland, compliant functionaries who have been marinated in political correctness and are happy to regurgitate the platitudes and attitudes of their political masters. And are well-rewarded for doing so. Elizabeth Warren (AKA Pocahontas) in the US comes to mind.

She was that toxic combination of self-rightousness and entitlement which believed itself possessed of a special moral insight into the moral shortcomings of their own people. Never slow to parade her compassion, she was also calculating enough to help more dubious causes, as when she lent her name to a government minister who was lobbying for Britain to begin bombing in Syria. Bombing and babies; it was all business for Jo Cox.

Og Dieu-Le-Veut tilføjer

Today, with her body barely cold,  her husband Brendan Cox is tweeting out a Go Fund Me link to his wife’s ‘favourite causes’ and one of those is the White Helmets.

Manden, Brendan Cox har tidligere været inde i en af disse godhedens skandaler, kan man læse på Daily Mail.

Tillykke til humanisterne, I vandt!

Debat gjorde ingen klogere på virkeligheden for flertallet så den gennem selvbilledets prisme. Det selvbillede, der på en gang gjorde at man kunne være antinational og skamme sig over sit land, hævde moralsk overhøjhed på at relativere moral og pålægge sine naboer egen uansvarlighed.

Herunder beretter et vidne til den muslimske masse sex-overgrab på almindelige tyske kvinder i Køln, Nytårsnat

An eyewitness account by Ivan Jurcevic, a hotel club bouncer, what happened on 31th of december 2015 right in front of the cologne cathedral (Kölner Dom). Mass media coverage started only after countless woman and girls posted how they were chased by an immigrant mob and sexually assaulted, on a offficial page of cologne over at facebook.

Politiken kan man læse et offers historie

Så snart hun stod af toget på hovedbanegården i Køln, bemærkede ‘Steffi’, at noget var helt usædvanligt. Helt usædvanligt galt.

Ganske vist var det nytårsaften og stemningen løftet, men den 31-årige socialarbejder havde aldrig set så mange grædende kvinder med revet tøj eller uorden i festklæderne.

»Jamen, er de virkelig allesammen så fulde«, tænkte hun ved sig selv.

Kampklædt politi

Lige indtil hun mødte kampklædt politi på trappen og gik ud på pladsen foran banegården for at bane sig vej gennem mængden af det, hun troede var festende bysbørn, for at komme hjem til sin lejlighed.

Ude på den plads mellem hovedbanegården og den kendte domkirke, hvor kølnerne plejer at sætte hinanden i stævne for ved midnatstid at hilse det nye år velkommen i fællesskab, herskede en ond stemning.

LÆS OGSÅ Masseoverfald på tyske kvinder nytårsnat

Den unge kvinde fortæller under et ændret navn af frygt for repressalier til avisen Süddeutsche Zeitung om sine oplevelser af den voldsomme nytårsnat i Køln, hvor foreløbig 90 kvinder har anmeldt overfald, seksuelt betonede gramserier, tyverier og et enkelt tilfælde af voldtægt til politiet.

Der er også ‘Michelle’s historie. Der er mange historier fra den aften. Også fra Hamborg, Stutgart, Dusseldorf, Berling, Kalmar og Østrig. Men hvorfor dog dette pludselige fænomen? I Jyllands-Postens ellers udmærkede leder kan man læse forsigtige og og svigtende udtryk som “andre adfærdsnormer” og “frustrerede unge mænd” (man kan dog også læse “ofte voldsforherligende kulturer”). Det er næsten social kutyme at tale om frustrationer når de kriminelle er indvandrere. Det giver den omtalende et skær af udvidet empati og intellektuel balast. Dels gør det gerningsmand til et offer, dels åbner det for at samfundet, altså i dette tilfælde os, har noget af skylden. Et udtryk, hvorved man kan udvide problemstillingen til at dreje sig om meget mere og alt andet. Men det er et falsk forsøg der kun tjener at give indtryk af en forklaring, fordi ingen kan forklare, hvilke frustrationer der dog fører til at tusind mænd pludseligt kaster sig i grupper over alle tilstedeværende kvinder. Men det kan Daniel Greenfield til gengæld.

Greenfield forklarer i et glimrende indlæg, der burde være obligatorisk læsning for alle politikere, meningsdannere og journalister, hvorledes islam er en religion, hvis eneste bærende princip er religionsstifterens skiftende begær.

As a prophet he frequently made and broke his own laws, and then made new ones. Four witnesses are required for an act of sexual immorality, because at one point three witnesses accused Mohammed’s own wife of such an act. Prior to that Mohammed had taken action based only on a single witness.

Mohammed modified the law to allow him to marry his son’s wife and to shift the turns of his own wives. After Mohammed had received another urgent ‘revelation’ allowing him to do as he sexually pleased, his wife Aisha said, “O Allah’s Apostle I do not see but that your Lord hurries in pleasing you.” There you find the whole of Islamic jurisprudence. It was a code that existed only to please Mohammed’s sexual impulses.

If Allah existed only to enable women to sexually service Mohammed– what agency can women have in Islam?

Så da Muhammed så sig varm på et sådant 9 årigt et af slagsen, var pædofili hermed kodificeret moral. Men det er en anden historie. ”Muslim rape culture springs from that same code”, siger Greenfield og beskriver, hvorledes det fungerer i virkeligheden, hvad meningen er med tildækningen af kvinden og hvilken effekt denne tildækning får. Og mest vigtigt for os, hvilke frustrationer vestlige piger og kvinder bliver ofre for.

In the West rape is a crime because it an assault on a human being. In Islam, it is only a crime because it is a sex act that takes place outside of marriage.

(…)

In Islam, women are objects, not subjects. Physically their entire bodies are considered ‘Awrah’,an Arabic word meaning ‘nakedness’, ‘fault’ or ‘defect’, terms that amply sum up the Islamic view of women. Even their voices are considered ‘Awrah’ meaning that even a fully covered up woman speaking is an immoral thing. A woman exists within Islam as an immoral object. And that gives Muslim men implicit permission to assault her, while holding her very nature accountable for  tempting them to commit the act.

Islam does not consider rape to be a crime against a woman. It is a crime against their fathers and husbands. There is no crime involved in a husband raping his own wife.

(…)

In a tribal society, rape is a crime against property and honor. To a father, his daughter’s virginity is a valuable item that increases her market value. Marrying her off is way to build a relationship between two families. To a husband, his wife’s chastity maintains the value of his property and insures that the offspring is his. To assault a woman is to commit a crime against the communal property of a family. But a woman herself has no rights over her body that any man is bound to respect. As Lara Logan discovered in Tahrir Square.

An unaccompanied woman is ownerless.

(…)

The Burka placed responsibility on women to defeminize themselves and mark themselves as property. Centuries of Islamic jurisprudence put the burden of responsibility for any assault on a woman as the object that tempts men to sin. The circular reasoning of Islam says that if a man assaults a woman, it is because she tempted him. That femininity is inherently an object of temptation. The Burka and the Hijab began as a way of defeminizing women for their protection, but then became an indictment of women. Women were no longer being defeminized to protect them, but to protect men from them.

(…)

Like all social rules, they don’t apply equally. The daughter of a wealthy and westernized urban family will enjoy an immunity from them, that the daughter of a poor family in a village will not. The wealthy daughter will attend the London School of Economics, use Twitter and serve as an example that her country and Islam are really very liberated. The poor daughter will be a second wife to some bored fat merchant and be considered lucky if he doesn’t beat her to death when she loses her looks.

Meanwhile the young men will roam the streets bored and frustrated.

Oversexed and underfucked kalder man det vist. Der står en million migranter i Tyskland og flere er på vej. De er inviteret af de, der i sidste ende vandt den politiske dagsorden stik mod debattens substans. Prisen deles af os alle. Prisen er ikke blot økonomisk fallit. Prisen er vores levevis. Alt betale ved kasse et. Og hvis ikke man vil betale står den på krig.

Krybben er tom

Det er et historisk vendepunkt, lød en overskrift i Dagbladet Information. Det handlede om klima, men det burde være historien om sektorformanden for HK Privat, Simon Tøgern, der på Facebook skrev ”BOYKOT DANSK FLYGTNINGEHJÆLP“. Grunden var at Dansk Flygtningehjælps formand Andreas Kamm havde foreslået indslusningsløn til flygtningene og det kunne Tøgern jo godt gennemskue som løndumpning af danske ansatte. At dumpe lønne er ufint i forhold til at hæve skatten, men for lønmodtagerne er forskellen den samme, hvorfor de vandrer mod de borgerlige.

Det er endelig gået op for en fagforeningsboss at hans medlemmers interesser er truet af de mennesker, der gør hans medlemmers nabolag utrygge. Det lurede fagforeningerne også i starten af tresserne, hvor de var fremmedarbejdere. Men tidens retorik ændrede sig og kampen for anti-racisme blev uimodståeligt lækker i sit manglende indhold.

Meningen for dansk flygtningehjælp er at hjælpe flygtninge til Danmark. Jo flere jo bedre, der var aldrig nogen grænse. Dansk Flygtningehjælp ser kun flygtningenes behov og ikke nationens. Så hvad var fagbevægelsens støtte til en horde af kulturfremmede lønpressere så andet end at besmykke sig med falsk godhed. Var det blot for nemt at dele medlemmers penge ud til hvad som helst, hvis man i medierne kan fremstå som et godt menneske? Når man råbte på solidaritet med fremmede folkeslag så betød det alligevel intet. Man havde tænkt sig en begrænset mængde brune mennesker, som man kunne spejle sit selvbillede i, men man vil altså ikke tage den fulde konsekvens af solidaritet, nemlig at køre hele landet i sænk, som de lande emigranter kommer fra. Fagforeningerne har taget sig godt ud ved at kaste medlemmernes penge efter humanitære organisationer, noget for noget og den første er altid gratis. De har næret slangen ved deres barm. Men nu er sponsorerne af godheden i direkte konflikt med godheden selv.

Hermed er venstrefløjen næsten officielt nået til skismaet mellem socialisme og fællesskab på den ene side og på den anden side multikulturelisme. Så længe man syntes at have råd kunne man forene kræfterne i et fælles moralistisk angreb på, ja alt. kvindekamp var klassekamp blev udvidet til alt fra Israel, til flygtninge til ligestilling til muslimer til miljø til lønmodtagere til offentligt ansatte til antiracisme og fanden og hans pumpestok. Nationen betragtet via staten virkede som om den kunne klare det hele så langt den var noget værd overhovedet at bevare. Men ak, der lå hele tiden en konflikt for nationen og dens stat er også alle de lønmodtagere der ikke har forstået at penge er en cirkulation og samfund en daglig øvelse. Man kan ikke bare skrive højere skatter ud til de rige og man kan ikke bare åbne sine hjerter. Realiteterne kan ikke længere skjules, og 17.000 flygtninge, der skal “integreres” næste år er “næsten umuligt” siger formanden for Kommunernes Landsforening. Men der kommer flere end 17.000, mange flere, så det bliver umuligt , helt umuligt - og regningen skal alligevel betales.

Tradserier

David Trads tager på sin blog på Jyllands-Posten til genmæle mod mange af hans kritikere ved at svare ppå 10 udvalgte og ofte stillede spørgsmål. Første spørgsmål han svarer på, er, hvor mange flygtninge Trads selv er villig til at tage imod i sin lejlighed. Trads svar går, som Trads logik altid, på det andet af to ben. Han svarer abstrakt til det konkrete og konkret til det abstrakte. Hvorfor hjælpe overhovedet?

Folk har rettigheder, som ikke er afhængig af, om enkelte af os vil dele ud af vores penge. I gamle dage var det omvendt. Da måtte arbejdsløse og syge eksempelvis håbe på, at godsejeren ville hjælpe til. Det var ydmygende.

Trads historiske kommentar om godsejeren er kun taget med for sin surreelle kvalitet. Tilrejsende fra hele verden har rettigheder som ikke er afhængige af, om flertallet af danskerne er tilhængere eller modstandere af at dele ud af deres penge.

Mit svar er, at jeg ikke synes, at jeg skal huse flygtninge i min lejlighed. Jo, jeg har skam plads - lige som mange andre har det - men jeg synes ikke, at det er enkeltpersoners opgave at huse flygtninge. Det er fællesskabets.

Det er jo ikke, fordi vi ikke har plads her i landet, at regeringen ønsker at tage imod færre flygtninge. Plads har vi nemlig nok af. Der er masser af steder, hvor det offentlige kan købe eller leje boliger til flygtninge.

Her i landet har vi et velfærdssamfund, som betyder, at vi finansierer de fleste opgaver, hvor nogen har brug for hjælp, over skatten. Det er en god ide, for så skal folk i nød ikke stå med hatten og håbe på almisser.

Vi har altså et fællesskab, men folk i vores velfærdssamfund har ingen ret til at sige nej til at man finansierer alle der kommer tilrejsende. Plads, har vi nok af, skriver Trads, for vi kan blot købe mere bebyggelse. Trads altruisme er adgang til andres lommer, lommer Trads mener er bundløse. “Er Trads den allerværste af dem alle, eller er det Stampe, Jensen eller CBT?” spurgte en god ven. Det er et svært spøgsmål. Carsten Jensen har vist skrevet en god bog i Vi De Druknede, så lidt formildende er det måske at sige om ham. Men det sørgelige er at det felt er endnu mere befolket, ja overbefolket, for nu at blive i temaet.

For overbefolket med tradser som Anders Ladekarl har vi nemlig hurtigt ikke plads nok i Danmark. Ladekarl var i forvejen en af de, der følte sig klemt af indvandringen og derfor flyttede væk og ud i de lyse med ordene “Jeg ønskede mig en større bolig“. Og i den bolig er det næppe heller plads til de indvandrere der allerede bor i hans hjerte så fællesskabet må tage resten - ja, dem alle, vi har jo en velfærdsstat til det samme.

anders-ladekarl-prins-joachim-og-torkild-thyrring

Eller en trads som Per Nyholm i Jyllands-Posten, der har besøgt Nørrebro, med “bus A5 fra Nørreport, i sig selv en socialantropologisk oplevelse“, hvor han slet ikke har fundet det virkelig, han har læst om i medierne. Tværtimod falder han…

…i snak med en venlig marokkaner. »Hvad tror du, reaktionen havde været,« spørger han, »om attentatet var blevet forøvet mod synagogen i Krystalgade?«

Jeg foretager en fodtur gennem Langbortistan. Ingen voldsmænd, intet politi, snarere myldrende liv, energisk handel, caféer og eksotiske butikker. Vi er helt sikkert ikke i Mellemøsten eller på Balkan. Dér lærte jeg i krigens tid, at man aldrig måtte gå ind i en gade, hvor der ikke hang vasketøj ud ad vinduerne. Jeg når frem til Det Mytologiske Kvarter (gaderne er opkaldt efter vore gamle guder) og spadserer ned ad den berygtede Baldersgade.

Jobcentret er lukket. Fem meget danske ungersvende sidder med lidt mad, en håndfuld bajere og en flaske mineralvand – denne sidste dog med brus – på en trappe. Eftermiddagssolen bager, som var den på besøg fra Kairo. Alt er fredeligt. Den meget omtalte Café Bumzen er lukket.

Første snak med en marokkaner demonstrerer fluks en paranoid kulturel/religiøs offerdyrkelse, hvor man står i modsætning til majoritetssamfundet, der holder hånden over jøderne. Men Nyholm spadserer videre og oplever endeløse rækker af shawarmabarer og kiosker som eksotiske. Alt er fredeligt og Café Bumzen blev omtalt fordi det var en venstreekstrem terrorrede. “En enkelt molotovcocktail blev vist nok kastet under en nylig fest” får vi senere at vide helt urelateret. Og måske blev denne molotovcocktail også kastet uden relation til Café Bumzen, men det styrer ikke Nyholms pointe.

Overflader har let ved at tage sig idylliske ud, hvis man ikke ved, hvad det er man ser når man ser “En arabisk fane vajer fra taget.” eller, hvad man skal mene om

En moder, hyllet i sort fra top til tå, passerer med to småpiger. De danser hen ad fortovet. Om 15 år vil de være til skæg og ballade i nattelivet.

Ja, børn af fundamentalistiske forældre er party-monkeys sammen med alle de andre tilhyldede piger på diskotekerne. Men der er en slange i Paradis

Vel inden døre trækker jeg over facebookkommentarerne til brandanslaget i Nordvestkvarteret. En navngiven herre skriver: »Godt, respekt – brænd kamellortet af.« En anden tilføjer: »I må godt få 10 liter benzin af mig.« En tredje: »Det næste bliver deres moske inden jeg dør er den brændt ned.«

Sådan lød skrålet i de tyske gader i nazitiden. Sådan lyder skrålet i vore dages København.

Det er problemet med Danmark idag, danskerne; de fylder for meget i velfærdsstaten.

Fjendtligboerne i Calais

Forleden skrev jeg at der trods danske mediers forkærlighed for venligboere udd og hjemme så er fjendtligboerne i flertal. I farten nævnte jeg ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe der fortalte TV2, hvorledes venligboere i Calais havde taget så godt imod de afrikanske migranter at man undredes over hvorfor migranterne risikerede liv og lemmer for at komme videre. Men jeg fik ikke helt beskrivelsen af Calais  fantastiske venligboere med. På videoindslaget fortæller Sanchez Boe

Der er en meget, meget stor forskel på, hvad myndighederne gør og hvad de lokale gør. Altså, det, der er ret fantastisk her i Calais faktisk, det er, at de sidste 10-15 år, der har der udviklet sig enorm megen solidaritet med altså almindelige borgere som bo i Calais og som tager migranter ind for at tage et brusebad, bruge toilettet, som låner deres stik sådan så folk kan oplade deres mobiltelefoner og blive ved med at være i kontakt med deres familier derhjemme - hvis de i det hele taget har kontakt til dem. Der er blevet organiseret folkekøkkener, hvor folk fra omegnen simpelthen kommer med mad og hjælper migranterne.

Og til gengæld fra myndighedernes side så har der været enormt meget (utydeligt) …at staten eller andre har svigtet deres ansvar og det vil jeg sige… - det vil jeg gerne modsige fordi staten har simpelthen ladet denne her lejr udvikle sig i løbet af de sidste mange år, specielt i løbet af de sidste mange måneder. Og en af de ting, som myndighederne har gjort, det har været at forbyde maduddeling inde i Calais centrum og tvinge organisationerne og civilsamfundet til at give mad til migranterne uden for Calais, 10 kilometer udenfor Calais, ude ved klitterne. Et sted som er mere svagt beboet end Calais centrum.

Og det har gjort at man har holdt migranterne væk fra Calais centrum og også lidt mere væk fra lokalbefolkningen. Og for første gang i mange, mange år har Læger Uden Grænser og andre organisationer sat kriselejre op indenfor Frankrigs grænser, som de ville have gjort det i et andet af verdens brændpunkter.

Daily Mail har undgået civilsamfundet og derimod talt med uvenligboerne i Calais, som mener at migranterne ikke så meget låner, som de simpelthen tager. Enormt meget faktisk

Desperate locals in Calais are putting their houses on the market amid claims that migrants have been stealing their washing and Wi-Fi connections.

One farmer living in the area has even set up thermal imaging cameras and electric wires around a vacant house he owns for fear that squatters may take over.

A sign displayed at the entrance to the gates, which are reinforced with barbed wire, reads: ‘Traps!’.

2b11d73000000578-3184273-image-a-12_1438628098569

The road, Rue de Gravelines, which backs onto the camp known as ‘the jungle’, is also littered with ‘A Vendre’ (for sale) signs.

Another local yesterday told the Mail that he was moving out of his rented home because of the camp.

The man who would only give his name as René, 59, said that, of the four cluster of houses on the road, he was the second to move out as a result.

René, who is retired, has lived in the house for three years and enjoys the ‘tranquil’ setting.

But, he claims his 18-year-old daughter is now too scared to take the bus to and from Calais town centre at night because of the dozens of men travelling back and forth from the tunnel.

Hvor tids jødehad

Så salonfähig er antisemitismen at BBC oversætter palæstinensisk jødehad til had mod Israel. Og hvad der ligger bag at direktøren for det Sergei Ustinov, grundlægger og direktør for Museet for jødisk historie i Rusland, er blevet skud i Moskva, hvor der bor 2 mill. muslimer, kan man indtil videre kun gisne om. Douglas Murray skrev i Gatestone Institute

In London, we have had Israeli orchestras, theatre companies and even string quartets howled down by mobs during performances, and Israeli-performed shows cancelled because the venues hosting them just do not want the bother. Last year, the Tricycle Theatre in London refused to proceed with a festival of “Jewish” culture because a tiny proportion of the festival’s funding was coming from the Israeli embassy in London.

The campaign is obviously organized. The same names crop up again and again. Little, if any, rigour is paid to whether the signatories of such letters even do what they say do, or have opinions worthy of any note. Beneath the barely-built veneer of “professionals objecting to something in their own profession,” is just the same tiny number of anti-Israel and anti-Jewish obsessives. A sprinkling of “as a Jew” Jews, like Margolyes, help, of course. But the aim is clear. These people, step by step, want to make every expression of Israeli and Jewish cultural life subject to their idea of how a nation under constant threat of terrorist bombardment should behave. They denounce Israel as a militaristic society and then attempt to outlaw every non-militaristic cultural and artistic expression from that society.

It is the bigotry of our time. And if unchecked, it will lead in the same direction as it historically has done.

City Journal skriver om Tuvia Tenenboms bog Catch The Jew!, en satirisk udhængning af antisemistismen bag den vestlige palæstinenserindstri. Tennembom er tysk jøde, der optræder, som naiv tysk journalist i Gaza, Israel og Vestbredden får han en del sandheder at vide om de vestlige donorer og ngo’ers anti-israelske engagement

In his tour d’horizon of the Palestinian territories, Tenenbom uncovers the fact that there are almost 300 pro-Palestinian foreign NGOs working (that is, agitating) in the West Bank and another hundred in Gaza, most financed by German taxpayers. Moreover, aid to the Palestinians by the European Union and the United Nations is the highest, per capita, in the world. Which might explain why, as Tenenbom keeps noticing all over the West Bank, so many Palestinian officials and activists are driving Mercedes.

(…)

Relying on his unconventional journalistic techniques, Tenenbom elicits a string of unguarded comments from the activists who work so diligently to keep the narrative of Palestinian suffering in the news. He opens a unique window allowing us to see how the victims’ game works in Palestine. For example, the popular Palestinian leader Jibril Rajoub—with the help of willing European collaborators—succeeds in staging a series of morality plays that perpetuate the big lie about his people’s historical innocence and unique suffering. Rajoub lets Tobi the German in on one such full-scale operatic production in the West Bank village of Bi’lin. With compliant Western reporters told where and when to gather, Palestinian youths comes on stage and, on cue, begin stoning Israeli soldiers. The soldiers ignore the “youths,” but the stones get larger and they eventually respond. The self-righteous Western reporters now have their “story” of Israeli violence for the day. Moreover, the event is filmed for a documentary by an Israeli leftist financed by (what else?) a German NGO. Tenenbom knows something about theater, and his satirical account of this staged episode is as priceless as it is depressing.

Tenenbom’s method produces pure satiric gold, as when the wife of an American rabbi who heads a one-man organization called “Rabbis for Human Rights” (financed by a European NGO) can’t contain herself and admits to Tenenbom: “You can’t change him. Being a human rights activist in our time is to be a persona, not a philosophy; it’s a fad, it’s a fashion. A human rights activist does not look for facts or logic; it’s about a certain dress code, ‘cool’ clothing, about language, diction, expressions and certain manners. No facts will persuade him.”

Another highlight of the book is Tenenbom’s visit—arranged by a European NGO—to an inverted Potemkin village of Bedouin encampments in the Negev. In the original historical version of the Potemkin tall tale, the Russian Czar created a few model villages with false facades to convince Western visitors that all was well within the empire. In the twenty-first century version of the tale perfected by anti-Israel NGOs, the technique is to make Palestinian and Bedouin villages look as awful as possible on the outside even when they are relatively well off on the inside. After all, it can never be admitted that the Palestinian people, despite their suffering at the hands of the Jews, constitute the most prosperous Arab community (with the exception of the oil-rich Gulf monarchies) in the Middle East.

To Catch A Jew bliver næppe læst i den arabiske verden heller. Alene fordi arabere hader at læse.

Træt af at være forkælet

I Ekstra Bladet kunne man læse noget så fantastisk som hvad der gjorde en global meningsdanner træt. Svaret var det at være ung i Danmark. Bemærkelsesværdigt handlede det ikke om at drikke  mange øl, noget unge danskere er gode til og som gør een træt. Nej, den globale meningsdanner er træt af at Anders Fogh ladet ordet ’rundkredspædagogik’ så negativt, at Morten Østergaard har skåret i SUen, at Women against Feminism bliver større, træt af multinationale selskaber og PiaKjærsgaard.

Den globale meningsdanner er 18 år og hedder Sophie W og hun er global meningsdanner for Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad det betyder, men det er ironisk både at høre, hvad der gør unge mennesker trætte og at det globale er rent danske forhold. Vi kan trøste med at ungdom kun er en overgang. Om få år, og de går hurtigt min pige, vil du savne ungdommen og den ulidelige træthed når du som os andre ruiner kæmper med nedslidthed.

Men vi vil også komme med en lille advarsel, hvis Sophie W skulle bevæge sig uden for sit mellemfolkelige samvirke, for danske unge har det globalt set bedre end så mange andre. Et par eksempler fra samme dags rundtur på nettet viser at det også kan være trættende at være ung inder i England som Daily Mail skriver

This photo shows the horrific injuries a Sikh woman suffered after being attacked by her father-in-law because he thought she was having an affair with a Muslim man.

Jageer Mirgind was left blind and scarred for life after 51-year-old Manjit Mirgind slashed her wrists and stabbed her in the eyes screaming ‘I am going to kill you’.

Mrs Mirgind’s children, just three and six years old, watched the horrific attack at their mother’s home in Kensington Gardens, Ilford, East London, and pleaded with their grandfather to stop.

The mother has been left partially-sighted in both eyes while the children can no longer sleep alone and have recurring nightmares.

The crazed attacker wrongly believed his daughter-in-law was ’sleeping with a Paki’ and that she had ‘ruined his family’, Snaresbrook Crown Court heard.

article-2652927-1ea29d7f00000578-584_634x425

Det er også trættende at være ung fra negerland som The Express skriver

The mutilation, a traditional practice in the west African republic of Cameroon, aims to deter unwanted male attention, pregnancy and rape by delaying the signs that a girl is becoming a woman.

Experts believe the custom is being practised among the several thousand Cameroonians living in Britain. Schools are training staff to look out for signs of the barbaric practice. The move follows heightened awareness of female genital mutilation.

Campaigners want to see the same prominence given to other forms of cultural abuse, such as breast ironing. Margaret Nyuydzewira, co-founder of the charity CAME Women’s And Girl’s Development Organisation, says authorities need to take action faster than they have on stopping FGM in the UK.

Trættende at være ung i Iran

Trættende af være ung pige i Ægypten

Vi frygter at ikke danske unge ville møde Sophie Ws træthed med alt fra manglende empati henover dummeflade til en decideret dragt prygl.

batman

Lægeforeningen på asylindustrielt arbejde

I lægeløftet hedder det

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Bemærk, at samfundet kommer før medmennesker. Men Lægeforeningens Etiske Udvalg vil fratage den enkelte læge deres bedste skøn for at anvende sine kundskaber med flid og omhu til samfundets bedste til fordel for Lægeforeningens eget asylideologiske diktat kan man nu læse i Information

Det er i strid med Lægeforeningens etiske regler, hvis læger medvirker til politiets tvangsudsendelser af afviste asylansøgere. Det er budskabet i en vejledning fra Lægeforeningen, som offentliggøres i dag.

»Lægeforeningen ønsker at tilkendegive, at lægers opgaver er at yde lægehjælp, hvor lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller legitimere myndighedsudøvelse,« fremgår det af vejledningen.

Derfor har Lægeforeningens Etiske Udvalg og foreningens bestyrelse i enighed nu besluttet at »anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere«, fordi, som Lise Møller, formand for foreningens Etiske Udvalg siger, »det er i strid med Lægeforeningens etiske regler, som bl.a. understreger, at lægen skal værne om tilliden mellem læge og patient«.

– Er det så en ordre til lægerne?

»Vi kan ikke beordre noget. Vi anbefaler, men det kan sidestilles med et regelsæt. Så min forventning er naturligvis, at lægerne retter sig efter det, for der har været fuld opbakning hele vejen rundt,« siger Lise Møller.

Ifølge Lægeforeningens vejledning kan læger »som medfølgende ved udsendelser af syge asylansøgere eller ansøgere, der udvises under tvang, få en problematisk og uklar rolle, hvor lægen af den udviste kan blive opfattet som myndighedsudøver, hvilket kan svække tilliden til lægen og lægestanden generelt«.

Det er sikkert også nyt for de flest at læger ikke må medvirke til eller legitimere autoritetsudøvelse. Overlæge ved Psykiatrisk Center København Henrik Day Poulsen skriver da også ganske klart

Læger medvirker i andre sammenhænge også som assistenter for myndighederne. Retsmedicinere foretager personundersøgelser af sigtede gerningsmænd. Her kan den mulige gerningsmand altså blive underkastet en lægeundersøgelse inkluderende de mere intime dele, for senere at blive fundet uskyldig. I retspsykiatrien foretager vi mentalundersøgelser uden tavshedspligt. Også her kan den sigtede senere vise sig at være uskyldig. Læger foretager også på politiets foranledning blodprøver af bilister, hvor man mistænker spirituskørsel. Lægegerningen involverer altså nogle gange aspekter, hvor man må handle mod patientens vilje. Hele området vedrørende anvendelse af tvang i psykiatrien er jo et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er, at lægen accepterer, at tvang nogle gange er nødvendig. Skal læger så også nægte at tvangsbehandle eller tvangsindlægge folk?

Måske ser Lægeforeningen blot store perspektiver i de mange sygdomme der truer med at vandre over grænserne.

Forskere…

Akademia, Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, Multikultur, Ytringsfrihed, islam — Drokles on December 15, 2013 at 4:11 am

Det er dejligt med forskere, der for en god løn og en solid pension ikke fatter et klap af deres eget felt. Efter trusler, Muhammedkrise, mordforsøg og overfald mod og på mennesker der ytrer bestemte synspunkter er flere forskere i følge Jyllands-Posten overraskede over at 40% af danskerne ser ytringsfriheden. som truet. Jeg er overrasket over at det ikke er flere. Men min overraskelse er til gengæld ganske gratis.

En Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet siger at de “muligvis [har] undervurderet den langsigtede effekt af Muhammed-krisen” og fortsætter “…at det understreger, at mange danskeres modvilje mod muslimer er afgrundsdyb“. Så tror da pokker man overraskes. Man er jo helt væk.

Claus Bryld “mener ikke, at de danske islamister har omfang og kraft til for alvor at true ytringsfriheden i Danmark”, bebrejder medierne for at piske en stemning op og slutter med guldkornet at ytringsfriheden ikke er truet “for hovedparten af danskerne, selv om der måske er nogle, der kan være bange for at ytre sig i et indvandrermiljø“. Mandiba er knap begyndt at lugte førend apartheid romantikken blomstrer.

»Jeg tror ikke, at nogen danskeres ytringsfrihed er truet i dagligdagen, ligesom den var det under nazismen i Tyskland. Jeg tror simpelthen ikke på, at folk er bange for at få en sten i nakken eller blive sprængt i luften, fordi de ytrer sig.«

Ja nemlig nej. Ytringsfriheden er den type, der er truet for alle, hvis den er truet for en, som en kendt een vist har sagt lidt mere bevinget. For truslen handler ikke om man ytrer sig, men om HVAD man ytrer sig om. Brylds idioti er der ingen der heldigvis straffer, men desværre mange der belønner.

I en anden artikel i Jyllands-Posten bebrejder Stig Dalager den hårde tone - altså de bestemte meninger, som nogen folk ytrer med livet som indsats - for at skræmme højtuddannet arbejdskraft væk fra Danmark. Måske har han fat i en pointe, for tilvandrede Mehmet Ümit Necef ligger klasser over det hjemlige niveau.

»Ytringsfriheden er ikke truet af staten eller regeringen, men den er truet på det praktiske plan af personer, der truer digtere, tegnere og forfattere, der ytrer sig om islam. Det er typisk islamister. Det er helt klart, at der er en trussel mod ytringsfriheden. Det viser overfaldene på bl.a. Yahya Hassan og Kurt Westergaard. Jeg forstår ikke dem, som benægter det,«

Lidt af forskerstandens ære er reddet - af en perker endda! Eller, som Yahya Hassan ville skrive: AF EN PERKER ENDDA!

Mikro aggression i det akademiske

Daily Caller fortæller om et, for mig, nyt ord til at findele racisme

Racial tensions are inflamed at the University of California at Los Angeles following several incidents — most notably, one where a professor corrected the grammar, punctuation and capitalization in minority students’ assignments.

The act of correcting a black student was “micro-aggression,” according to the members of the student group “Call 2 Action: Graduate Students of Color,” which launched a sit-in during a subsequent meeting of the class.

Den bigote professor Val Rust prøvede at forsvare sit klare svigt

“I have attempted to be rather thorough on the papers and am particularly concerned that they do a good job with their bibliographies and citations, and these students apparently don’t feel that is appropriate,” he said in a statement, according to The Daily Bruin.

Some of the corrections were clarified by sit-in organizer Kenjus Watson. Rust told one student that she should not capitalize the word “indigenous” in her papers. This correction was ideologically-motivated, according to Watson.

Rust admitted that he likely made matters worse by not aggressively and proactively taking the side of a minority student who was engaged in an argument with a white female student. The minority student told the woman that she had no right to feel oppressed, and Rust did not express agreement either way.

Det er svært at forestille sig at man overhovedet kan forsvare sig mod en anklage om ‘mikro aggression’. Det ligner en portal til Salem. Følsomheden er sværere at spore den anden vej. Professor Noel Ignatiev’s makro aggressive udtryk møder ingen proteser i den akademiske verden (her fra en noget antisemitisk og vist nok også småracistisk hjemmeside)

(en satire, der er blevet taget for lidt for gode varer af alt for mange, over Ignatievs holdninger kan findes på Diversity Chronicle) En skør kugle gør selvfølgelig ingen sommer, men Ignatievs er rigt repræsenteret i forskellige variationer i de definerende klasser, akademiske som kvasiakademiske og som han selv fortæller, så møder han kun professionel og kollegial forståelse for sine rablerier.

Et lille logisk og bemærkelsesværdigt udslag af minoriteternes selvretfærdiggørelse kombineret med de definerende klassers defamering af “hvidhed” og hvides følgende skyldkompleks er det såkaldte “knockout game”, sorte teenagere, i medierne blot  ’teenagere’ som uoverlagt og uden varsel slår hvide forbipasserende ned, skriver Frontpage Magazine

For those unfamiliar with the knockout game, it’s how some black youths amuse themselves, especially in urban settings. The goal: use a single devastating punch to knock a victim unconscious. And when they succeed, they invariably react with merriment and laughter, as videos capturing the mayhem have revealed. Could racism be motivating these black youths? Nobody in the mainstream media dares suggest that this might be fueling the black mob violence in what President Obama said would be a post-racial era.

The knockout game, to be sure, has been around a few years. It has been mostly ignored by the mainstream media, which generally airbrushes out the black-on-white nature of the mayhem.

No, it’s not a macho thing, its a black thing.

En lille undersøgelse fra forleden fortalte at 6 af 10 danske danskere var bange for at møde grupper af unge muslimske mænd, i medierne ‘unge med indvandrerbaggrund, på gaden. En hurtig analyse siger følgeligt at 4 af 10 lyver - for sig selv eller for spørgeskemaet. Fortællingen om at racisme er en iboende karakterbrist specifikt hos hvide sidder så fast at end ikke dygtige satirikere evner andet end et stereotypt opgør med stereotyper.

Der er ikke noget i vejen med islam - hvis bare vi kunne ændre det

Diverse, Godheds-industrien, islam, venstrefløjen — Drokles on October 30, 2013 at 10:24 am

Jyllands-Posten skriver, som Naser Khader gjorde forleden, at domprovst Anders Gadegaards forslag om en statslig imamuddannelse er et umuligt projekt grundet de mange internt stridende retninger indenfor islam (hvor mange pisk, der skal deles ud, hvor hårdt sten skal kastes, hvor herligt pædofili er, hvor mange hoveder der skal skæres af, things like that), at et dansk universitet vil være forpligtet på også at uddanne kvinder (hvor mangfoldigheden ikke kan indeholde mangfoldighed) og at universiteter ikke uddanner præster, men derimod teologer. Så meget for det praktiske, men Jyllands-Posten drømmer, som den gode Gadegaard, også deres egne drømme

Baggrunden for forslaget forekommer egentlig ganske konstruktivt og sympatisk, for domprovsten mener, at man med en sådan uddannelse vil kunne modvirke den ekstremistiske form for islam, som man i vid udstrækning ser udfolde sig i også danske moskeer.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at den forkyndelse, som muslimer modtager i Danmark, bærer præg af det samfund, som de lever i,« har han udtalt til Jyllands-Posten, og uddyber: »Ellers er forkyndelsen ikke relevant, så bliver den fremmedgørende. De imamer, der er her nu, bliver uddannet i udlandet og hentet hertil. De forkynder ofte en korantolkning, som passer til det land, som de kommer fra, men som ikke passer til det moderne danske liv.«

Hvis domprovstens dybeste ønske således er at gennemføre en vestliggørelse af den islam, som prædikes her i landet, så den bringes i overensstemmelse med moderne vestlig kultur og levevis, er det et smukt og ædelt ærinde, han er ude i.

Om det er sympatisk, smukt og ædelt er jo en smagssag, men islams indhold er ikke et spørgsmål om den enkelte danskers æstetiske præferencer. Under det fedtede postulat at at imamerne har en “korantolkning, som passer til det land, som de kommer fra, men som ikke passer til det moderne danske liv” ligger en fornægtelse af at, med Jørgen Bæk Sim0nsens ord, “islam er, som islam er”, for der er “kun én slags koran i hele verden”, som Kristeligt Dagblads skrivende imam Kassem Rachid udtrykker det. Allahs ord og befalinger lader sig ikke underkaste det moderne danske liv. Med de sympatiske, smukke og ædle ønsker om at forme islam i sit eget billede leverer de gode mennesker, Gadegaard såvel som Jyllands-Posten, en kritik af islams væsen, som den præsenterer sig i Danmark, de ikke selv vil være sig ved. If it ain’t broke, don’t fix it. Og sådan som den præsenterer sig negativt i Danmark er ikke en dansk forseelse, men tværtimod en forseelse fra islams kernelande.

Islams mange grusomme ansigter

Diverse, Godheds-industrien, Multikultur, islam, muhammed — Drokles on October 23, 2013 at 8:16 am

Naser Khader skriver på sin Facebook profil

Himmelråbende dansk uvidenhed og naivitet - igen igen igen! Først et forslag om en fælles moské for alle muslimer i Danmark, foreslået af en naiv radikal borgmester i København, og bakket op af 12 lige så naive danske kendisser. Og nu et forslag om en fælles imamuddannelse, foreslået af en naiv domprovst i København.

Lidt fakta. Der er ca 70 retninger eller retsskoler i Islam, og de er næsten alle repræsenteret i Danmark. Forestillingen om en fælles moské for alle muslimer i DK, svarer til én fælles kirke for alle kristne (fx katolikker, protestanter, græsk-ortodokse osv), men der er stor forskel på kirkeindretning, gudstjenester og teologi. Der er også forskel på moské-indretningen, bønnen og teologi. En shia-muslim har en lersten (som foto2) på bedetæppet. Men det betragter sunni-muslimerne som blasfemi og grund til udvisning.

En typisk shia-muslimsk moské (foto1) er kendetegnet ved fx en helgens gravsted, guld, glimmer og fotos af Muhammeds fætter Ali. Det er ikke velset i en sunni-muslimsk moské.

Og forslaget om en imam-uddannelse: Hvilken slags imamer skal uddannes? Shafi-sunni imamer? Hanbali-sunni imamer? Maliki-sunni imamer? Alavi-shia-imam? Ahl-al-bait shia imamer? Tolvte-shia imamer? Ismali-shia imamer? Druziske imamer? - En imam-uddannelse bør være et anliggende for de enkelte trossamfund, ikke for staten.

‘Flere af partierne betragter netop en imam-uddannelse som et potentielt værn mod rabiate og selvbestaltede imamer.’ - NK: Dokumentation udbedes!

Når det er sagt, så kunne det være glimmerende, hvis de muslimske imamer kunne supplere deres imam-kundskaber med en dansk kristen teologi-uddannelse. De kunne fx lade sig inspirere af kildekritik og af Luthers reformation.

Mange forskellige retsskoler baseret på de samme skrifter, hvor fortolkningens porte forlængst er lukkede. Mon ikke de væsentlige værdier binder muslimer sammen, som denne video set hos Snaphanen viser

Løsningen på islamiske problemer er mere islam

Diverse, Godheds-industrien, islam, muhammed, venstrefløjen — Drokles on October 10, 2013 at 12:29 pm

Kendte kæmper for en stormoske, skriver DR og Politiken. En TV-kok, en præst, en tidligere udenrigsminister og en integrationsborgmester, der forstår at folk med forkerte meninger får bank ved offentlige arrangementer. Det er svært at bære denne begejstring for islam, mens den islamiske verden er i færd med at begå folkemord mod især kristne. Men det er også et forvirret billede af virkeligheden, hvis vi blot skal forholde til nogle få udtalelser.

“De moskéer, vi har nu, repræsenterer enten nogle mindre grupperinger eller forholdsvis konservative strømninger, siger Anna Mee Allerslev.”

Må islam ikke længere være mange ting? Må muslimerne ikke selv bestemme, hvad deres religion skal indeholde? Må muslimerne ikke selv fordele sig som deres samvittighed byder dem? Hvad er det ifølge Anna Mee’s og den kendte TV-kok’s og udenrigsministeren’s og præstens optik, der er galt med islam, siden den skal omgøres i deres eget billede? Svarede billedet da ikke til virkeligheden?

Og hvem er “vi”? Er de moskeer, der allerede eksisterer og som kun “repræsenterer enten nogle mindre grupperinger” vores, når de ikke repræsenterer os? Og har jeg en moske, når jeg ikke er muslim? Og hvorfor har vi brug for moskeer når det er fra dem kristenforfølgelser og udgår fra overalt i den muslimske verden? Måske et dumt spørgsmål, brevskriverne taget i betragtning. I deres omfavnelse af alt, der er i modsætning til Danmark tvinges de alligevel til at bøje deres egen forskruede logik. Men de er også nødt til at lyve, som Jaleh Tavacoli skriver i Jyllands-Posten

I forbindelse med lanceringen af støttekomiteen, var jeg sammen med Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, inviteret på DR2 Morgen for at debattere ideen om en sådan moske.

Allerslev følte sig åbenbart for fattig på argumenter til fordel for moskeen og i forsvar for MF, at hun på landsdækkende TV påstod, at det jeg sagde om Muslimernes Fællesråds talsperson Mustafa Gezen, var ukorrekt, og at det heller ikke var første gang, at jeg påstod ting, der ikke var korrekte.

Det sker, når jeg under debatten, spørger Anna Mee Allerselv, hvad hun mener om at Mustafa Gezen, som hun jo roser til skyerne på et interviewspørgsmål om, hvorvidt MF anerkender, at det er i orden at være homoseksuel, stillet af Berlingske svarer: “Det her er ikke bare et simpelt ja/nej spørgsmål.”

Allerslev et al. plejer et billede af et uproblematisk og værdi moderne islam, der blot mangler den danske elites kyndige hånd til at organisere sig og få styr på økumeniske misforståelser, hvor en stormoske, med Stine Bosse’s ord “…vil nedbryde nogle barrierer sammen med den angst og uvidenhed, der giver os de her fordomme omkring muslimer” og børster Tavacoli’s dokumentation af homofobi til side som løgn. Der er ellers allerede en stormoske i København, men den er ikke faldet heldigt ud og i Politiken kan man læse, hvad de har konkluderet på den erfaring

Og senest har opførelsen af en moske i Rovsinggade på Nørrebro – der kun repræsenterer en bestemt gren af islam og derfor ikke, som medier ellers har skrevet, er en stormoske – vakt opsigt, fordi en stor del af byggeriet angiveligt er finansieret af donationer fra Qatar, hvor konservative islamiske kræfter har stor indflydelse.

Netop derfor er der ifølge Anna Mee Allerslev behov for et sted, hvor alle muslimer – både sunnier og shiaer – og ikke-muslimer er velkomne.

Det er deres løsningen på en uheldig omgang islam - endnu mere islam! Det er sjovt nok også imamernes løsning, som kommunisters er mere kommunisme og EU tilhængere er mere EU uanset de faktiske forhold i jernindustrien.

Det arabiske efterår

En chokerende rejse - Hannah Ziadeh og det arabiske efterår” hedder en dansk dokumentarfilm fra 2013, som Danmarks Radio har haft liggende på deres hjemmeside og som de nu af mærkværdige grunde fjerner igen, skønt den allerede er betalt af alle licensbetalerne. Det er synd, filmen kan ellers anbefales også for små billeder af filmisk symbolik, som kameramanden fanger. I programomtalen hedder det

Mere end to år efter det arabiske forår i Mellemøsten begyndte er regionen stadig præget af uroligheder. Vi følger aktivisten Hanna Ziadeh og hans kamp for menneskerettigheder i gaderne i Cairo og Beirut, hvor mindretal kæmper en daglig kamp mod undertrykkelse. Hanna er homoseksuel, halvt libaneser, halvt palæstinenser, ateist - men af kristen afstamning og ved derfor alt om at tilhøre en minoritet. Hans tilgang til den arabiske verden er hårrejsende ærlig. Vi kommer helt tæt på fra svindlere, korrupte hjælpeorganisationer, professorer, eksministre og afstikkere fra Det Islamiske Broderskab til demonstranter, menneske- og våbensmuglere og oprørere i Aleppo, som alle har en afgørende rolle i krigen. Alle med et håb om, at drømmen om frihed bliver en realitet, og magten i sidste ende falder i de rette hænder. Instruktion: Theis Molin

Efter en indledende vignet af stemninger fra den film vi skal til at se, hvor vi hører en kriger i Syrien sige “Vi vil ikke have medicin eller våben. Vi vil bare have våben.“, en taxachauffør i Ægypten sige “This revolution, I think it’s bullshit!” og en ældre korpulent kvindelig kulturpersonlighed i Libanon råbe “Fuck you and your lessons!” ind i hovedet på en forbløffet Ziadeh, som er krydsklippet med Ziadeh pakke sin kuffert hjemme i sin stue i Danmark, hente post i Center For Menneskerettigheder og høre ham komme med et par godtkøbs betragtninger om at menneskerettigheder er ganske virkelige for mennesker ude i verden skønt de forekommer abstrakte i Danmark havner vi i første scene på gaden i Kairo. Ziadeh er taget til en demonstration, der dels er en mindehøjtidelighed for en muslimsk massakre på koptere (de kristne i Ægypten), dels er en demonstration mod den siddende præsident, der på det tidspunkt stadig hed Morsi.

Vi har fået nok af undertrykkelse” og “Hver kugle gør os stærkere” råber demonstranterne med en mund. Henunder aften forsøger Ziadeh at tale med en demonstrant, men en anden demonstrant blander sig straks og siger til den første “Jeg fortæller dig, hvad du skal sige“. De får fat i en kvinde uden tørklæde og Ziadeh spørger ”Hvad synes du om de kristnes situation og den massakre, som blev gennemført mod dem for et år siden?” Den kvindelig demonstrant svarer “Kopterne har det ikke dårligt. Jeg siger det af erfaring og på basis af mit samvær med mange kristne“. En lille ældre mand, der står i den forsamling, der altid opstår blander sig: “Hvad mener du med at situationen ikke er dårlig? Situationen er dårlig!” Der diskuteres ivrigt på arabisk og kvinden spørger den lille mand “Demonstrerer du mod hvad der skete for et år siden eller mod præsidenten?” - “Jeg demonstrerer mod begge dele svarer han!“. Der er en let agiteret stemning, som skal blive værre.

Ziadeh spørger endnu en demonstrant, en ældre herre “Foregår der en systematisk forfølgelse af de kristne i Ægypten?“. “Det gør der fra bestemte grupper.” svarer han. “Hvilke grupper?” spørger Ziadeh og den ældre herre svarer “Fra de herskende grupper, de stærkt religiøse muslimske grupper.” (…) “Det er fundamentalisterne der skaber problemerne“. Der klippes igen til stemningen under interviewet der er blevet ganske agiteret og en mandlig demonstrant kræver “Sluk for kameraet!“.

Senere følger nolge ældre hijabklædte kvinder, den ene med en megafon i favnen, efter Ziadeh og spørger “Hvorfor giver I et dårligt billede af vores land? Vi muslimer og kristne står sammen“. “Alt hvad jeg har gjort er at stille et spørgsmål.” forsvarer Ziadeh sig “Bliver de kristne forfulgt?“.

Det er jo mærkeligt,” siger Ziadeh lettere ophidset til kameraet da de er kommet væk fra demonstranterne “vi deltager i en demonstration som viser solidaritet med de kristne der bliver slagtet fordi de er kristne, men så bliver jeg forfulgt.” En ny demonstrant kommer hen og Ziadeh vil vide, hvad der nu er problemet. “Du må ikke filme!“. “Hvem er du? Hvorfor er du her?” forlanger demonstranten at vide, mens han skubber til kameraet og Ziadeh spørger “Hvad har jeg gjort galt?“. “Vil du følge med til en betjent og forklare, hvem du er?” fortsætter demonstranten ophidset.

Der klippes igen og Ziadeh taler igen til kameraet med forskellige demonstranter i nærheden “Det her kan hurtigt udvikle sig til tumult.“. Tilbageklip til slutningerne på de samtaler Ziadeh forsøgte at få med demonstranter, hvor de skændes højlydt indbyrdes med agiteret gestik. Klip igen til Ziadeh, der løber gennem trafikken, ud og ind mellem biler indtil kameramanden forpustet spørger “Hvad fanden skete der?” og Ziadeh svarer “Jeg ved det ikke. Det var fordi jeg stillede det der forbandede spørgsmål.” mens han ser sig hektisk omkring. “Det er dem der kommer dernede, er det ikke det?” siger kameramanden og nyt klip til løberi, mens de to råber efter en taxi, som de får fat i.

Taxichaufføren, der har boet i USA, siger de skal være forsigtige “Det her land er sindsygt [fucking crazy], Det er langt ude.“. Det er denne chauffør, der kalder revolutionen bull-shit og han forklarer at der er nogen bag den siddende præsident, der er den egentlige magt.

Senere mødes Ziadeh på hotelværelset med en solid islamist, der forklarer ham hvorfor en kristen mand ikke kan gifte sig med en muslimsk kvinde og samtidig også grundpræmissen for det Arabiske Forårs problemer “Sådan er islam, og der er intet, der kan ændre den islamiske lovgivning! Hverken i det 21. århunderede eller senere“. Det er en scene, der er set så mange gange og eksperterne lader sig altid forbløffe over at islamisterne er konsistente i at Allah’s lov trumfer alt i enhver detalje og tilskriver denne konsistens en form for fejl. “Sådan er islams natur. islam hersker over alle og ingen hersker over den!” slår islamisten fast sikker i sin logik om at det er uantageligt for mennesket at stille spørgsmålstegn ved Allahs intelligens og indsigt.

Hele det offentlige rum i Ægypten er totalt farvet af islam. Hvis de kunne farve træstammerne grønne og kalde dem for islamiske så havde de gjort det.  Alt er islamificeret” fortæller Ziadeh kameraen mens han passerer et spejl, hvori han kan få et glimt af sig selv i sin nye indsigt.

skc3a6rmbillede-2013-09-25-kl-161609

Ziadeh er nu i Libanon og fortæller kameraet at han “tror at det arabiske forår har sat nogle kræfter fri og ingen anede hvilket omfang af forandringer det ville medbringe. Vi har alle haft en fornemmelse af, at islamisterne er stærke, men de er stærkere end vi har troet. Der er en afgrund af frustrationer og had i de arabiske masser, som vi er vidner til i øjeblikket. Det virker ikke som om at demokratiet har vundet revolutionen.

Ziadeh taler med en forsker, et dannet menneske viser det sig, ved navn Mammuth Shureikh, mens de spadserer ned af gaderne i Libanon

Mammuth Shureikh: “Landene i den arabiske verden blev uafhængige i 1940′erne. Nogle lande blev uafhængige i 1960′erne, andre i 1970′erne. Uafhængighed er et nyt begreb her. Hele tanken om demokrati, frihed og social retfærdighed er et europæisk koncept. Måske er den arabiske tankegang fremmed overfor de her moderne begreber.Det, der skete i Europa i 1848, og det, der sket i Frankrig i 1789 var en radikal og social omvæltning. Det samme sker muligvis ikke med Det Arabiske Forår. Vi har ikke en Rousseau, Voltaire, Kirkegaard eller Sartre.”

Hannah Ziadeh: “Vi har en Tariq Ramadan og Muhamad Sarhan og islamisterne, der taler til hovedløse masser”

Mammuth Shureikh: “Ingen har endnu skrevet om omfattende filosofi ud fra en solidt funderet analyse, som tager den social dimension i betragtning. Spørgsmålet er ikke kun det politiske”

Mens der tales om Rosseau og Kirkegaards Vesten og Østens Tariq Rammadan og hovedløse masser passerer Ziadeh og Mammuth Shureikh en burkaklædt kvinde der står kigger ind af et tøjbutiksvindue hvor tre mannequiner poserer i afslappet vestligt tøj.

skc3a6rmbillede-2013-09-25-kl-102026

Det er uklart om de intellektuelt optagede herrer ser ironien, men kameramanden fanger den og panorerer ud for at holde den dagdrømmene burka i billedet. Et sørgeligt billede, der gemmer sig et menneske bag formummelsen.

skc3a6rmbillede-2013-09-25-kl-171312

Ziadeh taler dernæst med den kristne libaneser Nedal Achqar, teaterchef og tidligere minister med en stori indflydelse på den offentlige debat får vi at vide.

Nedal Achqar: “Vi drømte om at den arabiske verden omsider slap af med sine diktatorer. Vi ønskede ikke islamiske love, eller at broderskabet fik magten. Men så opdagede vi, at i Tunesien, Ægypten Marokko og Algeriet… De sidder ikke endegyldigt på magten, men det er indlysende at det Muslimske Broderskab har organiseret sig i de sidste 50 år.”

(…)

Nedal Achqar: “I Frankrig var det hele planlagt. Der var alle de intellektuelle og Voltaire, der skrev før revolutionen. De visdste hvad de ville have. I Rusland vidste de, hvad de ville have. Alle de andre revolutioner… det var det samme i Spanien. Så det, der skete i den arabiske verden, var et stort rod. Hvis vi vender blikket mod Syrien… Syrien er noget helt andet.”

(…)

Nedal Achqar: “I Syrien havde de den politik at bekæmpe Israel. (…) Jeg er imod Israel, og jeg er imod ethvert europæisk land, som har sendt våben til Syrien. Dem alle sammen.”

skc3a6rmbillede-2013-09-25-kl-172752

Ziadeh på den anden side af skrivebordet, blottet midt i rummet.

Nedal Achqar: “Det vigtigste for mig er, at dette oprør altid kommer til at dreje sig om et oprør mod Israel. Det ønsker Vesten ikke at vi siger.”

(…)

Nedal Achqar: “Du må forstå, at vi prioriterer Palæstina over alt andet.”

Ziadeh: “Så det retfærdigør alting?”

Nedal Achqar: “Selvfølgelig gør det det! Det retfærdigør alt! Jeg ville andda acceptere at blive sat 100 år tilbage i tiden”

Nedal Achqar: “Jeg holder med syrerne og med iranerne fordi de støtter oprøret mod Israel.”

(…)

Ziadeh: “Vi to burde være på folkets side.”

Nedal Achqar: “Fortæl mig ikke, hvad jeg burde gøre. Spar mig for dine gode råd. Fuck dig og dine gode råd! Nu fortæller jeg dig min ærlige meningen foran kameraet. Jeg er pisse ligeglad med dine holdninger”

(…)

Nedal Achqar: “Alle i Vesten var meget glade for Det Arabiske Forår, men se, hvad det har ført med sig i hele den arabiske verden. They’ve made a mess”

Udenfor taler Ziadeh igen til kameraet om sin oplevelse af Nedal Achqar

Hun kan tillade sig at bryde enhver høflighedsnorm. Det kan hun når hun taler om den store fjende: Israel og Vesten. (…) Det er jo derfor at konflikten om Israel er så central. Fordi den har været brugt systematisk for at terrorisere interne nytænkere og det ægte krav om demokrati of for at legitimere diktaturerne. Først var de sekulære diktature og nu er de ved at få islamiske diktaturer. Det er utroligt.

Der følger en del stemningsbilleder fra Ziadehs liv som foredragsholder og panel debatør ude, som hjemme, hans samtaler med sin bekymrede mor, hans brokkerier over TV formatets alt for hurtige og overfladiske form (DR i dette tilfælde), Jacob Skovgaard Petersen der ved en talefejl opfinder et nyt ord “de islamante” og Jens Nauntofte der synes det er en god ide at Ziadeh vil tage ulovligt ind i Syrien. Ziadeh begiver sig først til Tyrkiet, hvor han vil købe noget medicin og hvorfra han vil bevæge sig ind i Syrien. Her udspiller der sig nogle bizarre scener.

En “superaktivist” i Tyrkiet tager Ziadeh hen til et nødhjælpscenter for at købe blood clot, der meget praktisk i en krig, kan standse blødninger hurtigt. Men på nødhjælpscentret kan man modsat, hvad superaktivisten har fortalt Ziadeh alligevel intet købe. Ziadeh konfronterer dem og siger at han har hørt at de får tilsendt masser af medicin, som ikke bliver sendt videre til Syrien. “Det er ikke sandt.” lyder det rolige svar og så “Hvordan kan det være at i filmer når i ikke har fået lov?“ Alle Ziadeh kommer i kontakt med i Mellemøsten får et eller andet problem med kameraet, med det dokumenterende, hvis man ellers fraregner den lettere verdensfjerne forsker som var velbevandret i europæisk idehistorie og den opulente . Ziadeh går på det sorte marked, hvor al nødhjælp ifølge ham ender og køber for 1.000 dollars amerikansk militær medicin han mener er smuglet ind fra Irak af en mand der slet ikke lader sig filme.

Med sin medicin organiseret gør Ziadeh de sidste forberedelser med den menneske- og våbensmugler, der skal tage ham ind i Syrien til oprørerne. Hans mareridtsscenarie er at menneskesmugleren er regimets mand da der så næppe er returbillet. Men det er heller ikke let, hvis smugleren viser sig at være den han giver sig ud for, fortæller Ziadeh til kameraet.

Jeg har været i kontakt med ham i over et år og jeg har bemærket at han er blevet mere og mere islamistisk. Også på hans Facebook kunne jeg mærke at alt hvad han foretager sig er blevet mere islamistisk.

Ziadeh skal ikke have noget af at fortælle smugleren om sin homosexualitet. På en restaurant vil Ziadeh have klare linier

Ziadeh: “Mit liv er i dine hænder. Min mor har fået advarsler om at de radikale islamister bare venter på at få fat i en kristen som mig  for at partere ham i småstykker. Alle advarer mig, men jeg stoler på dig.”

Smugleren: “Bare rolig, de beskylder mig for at være sekulær.”

Ziadeh: “Hvis du betragtes som sekulær har vi intet håb. Hvad skal du gøre for at være islamist nok i deres øjne? Skal du slagte folk?”

Smugleren: “De vil have at jeg kun giver våben til islamisterne så de kan kontrollere befolkningen”

Kun beskyttet af sine menneskerettigheder, der garanterer hans bøssekristne ateisme er Ziadeh fanget mellem dem han vil bekæmpe og dem han vil hjælpe. Alle parter vil slå ham ihjel, hvis de vidste hvem han er. Regeringen fordi han er udlænding, islamisterne fordi han er kristen og muligvis også smugleren hvis han vidste at han var bøsse. Ziadeh er vikeligt en minoritet af en minoritet, som han beskriver sine egne følelser tidligere i filmen. Men her, hvor der er brug for menneskerettigheder, har han ingen, og der hvor han kan udleve dem er det overflødig og abstrakt.

Ziadeh kommer ind i Syrien og møder oprørere, der fortæller at de ikke forstår hvorfor de andre arabiske lande ikke hjælper dem. De håber på et frit Syrien uden sekterisme (multikultur) hvor anstændige menneske kan leve i fred med hinanden uden tyranni. Ziadeh drager videre og hører senere at stedet de lige havde opholdt sig blev bombet at regeringshæren. Ziadeh er tydeligt påvirket og spekulerer i om nogen følger hans færden og at han således er medskyldig i at pådrage sine omgivelse unødig opmærksomhed.

Fremme ved Aleppo efter at have droppet nogle våben af på vejen, som Ziadeh ikke mente var med i aftalen, overdrager Ziadeh sine medbragte lægemidler til en oprører, der står bøjet over en såret kammerat. Oprøreren pakker den flade grønlige pakke op og konstaterer at det kun er gazebind med desinficerende sprit. Ziadeh er rystet, en oprører konstaterer roligt at han er blevet snydt og tilføjer “De er nogle tyvknægte“, måske også for at give et trøstens ord til Ziadeh i deres fælles bitterhed. Det er en tragisk scene af svigt, som har afholdt mig fra en del hoverende vinkler over godhedsindustriens møde med deres sammenbrudte Arabiske Forår. Tre sårede oprørere, der lå i det lille feltlazaret dør i løbet af natten og blodet skylles og svabres ned af trapperne i, hvad der er dokumentarens absolut mest skuffende symbolske billede, rammende som det ellers er. Til gengæld fanger kameramanden Ziadeh stående ved siden af en næsten tom svømmepøl, mens han taler om mangler og som han håb og kræfter rinder ud.

skc3a6rmbillede-2013-09-26-kl-123942

Ziadeh er en ærlig mand, der bedre end de fleste kender den arabiske mentalitet. Han siger i de indledende minutter af udsendelsen at “Vi i danmark har svært ved at gennemskue, hvad der foregår i Mellemøsten“: Så sandt, men det er ironisk at de, der er bedst til det, tager mest fejl. Hvor de fleste danskere forholdt sig skeptisk til kynisk til det Arabiske forår optrådte eksperterne euforiske for siden at falde sammen i bortforklarende fornægtelse indtil det revisionistiske eller som Ziadeh kæmpende med sin afmægtighed. Ziadeh vil have at deres gøres noget for at hjælpe den ulykkelige situation, men han magter end ikke selv at have den rette medicin med til oprørende. Omvendt var hans nytteløse tilstedeværelse måske skyld i at regeringen fik ram på nogle af de oprørere han ville hjælpe. Ziadeh slutter programmet med at konstatere

Det er endnu en bristet arabisk drøm. Det er endnu en forspildt chance for at gøre op med generationer af undertrykkelse. Tingene gik ikke i den retning, som vi ønskede. Hverken i Tunesien eller Yemen. Især ikke i Ægypten og heller ikke i Libyen og bestemt ikke i Syrien. Det er det rene mareridt efterhånden.

For os kynikere er det ikke så overraskende. Vi bekræftes i vores opfattelse af den arabiske mentalitet og det muslimske snæversyn i at der ikke er basis for fremgang blot fordi nogle demonstranter råber “Demokrati” eller “Frihed!”. Den arabiske stemning på gaden, hvor spørgsmål udløser vrede og mistænksomhed, hvor den hovedløse masse altid bisser, hvor meninger ikke er private, hvor der altid er en dagsorden af os mod dem, hvor alle altid er krænkede og den hovedløse masses vold lurer under overfladen, hvor alt foregår via mellemmænd og med andre bag magten, der konstant ændrer spillereglerne og hvor kameraets dokumenterende kvalitet er suspekt. En en-dimensionel verden af snæversyn og paranoia, hvor der er ingen fred, kun våbenstilstand, hvor man snyder selv de døende for en risikabel profit. En verden hensunket under så megen selvmedlidenhed, virkelighedsfornægtelse og paranoia at de end ikke selv forstår hvorfor de ikke får hjælp fra deres brødre. Det gør vi.

Ziadeh, som er en af de lødige naivister har modigt skabt denne film, med sig selv som indsats. Tak for det. Han bruger langt tid på at forstå, hvor det går galt i Det Arabiske Forår. Det behøver vi andre ikke. Billedet af burkaen, der er fanget midt i moderniteten og ikke kan befri sig men kun drømme er dokumentation nok, der er mareridtet, indgroet i muslimsk og arabisk mentalitet. Vi kender det herhjemme fra.

Hvad kommer Hvidovre Hospital til at tilbyde patienterne i fremtiden?

Diverse, Godheds-industrien, Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on July 26, 2013 at 4:07 am

Ekstrabladets historie om at Hvidovre Hospital kun vil servere halal oksekød for patienterne uanset trosretning har vagt en del røre, som det gør hver gang en ny skive skæres af pølsen. Vicedirektøren bedyrede “at en slagtemetode som sådan har noget med tro at gøre” og fortsatte selvmodsigende at hospitalet “har mange patienter med anden etnisk baggrund, som vi skal tage hensyn til”.Hensyn er at vi tager indretter os efter muslimernes opdeling af verden i rent og urent. Og muslimerne deler hele verden op i rent og urent inklusive mennesker.  Halal er ikke blot et spørgsmål om en imams bønner og en slagtemetode, det er fordømmelsen af os som værende urene. Hurriyet Daily News skriver

A recent Turkish Red Crescent initiate is set to be turned into a factory-supported production process, making medicine out of Turkish people’s blood in order to rule out any risk of non-Islamic dietary impact, according to the organization’s head, Ahmet Lütfi Akar.

Akar told daily Hurriyet that the move could both eliminate dependence on drugs imports, as well as providing Muslim Turks with assurances that their medicine complies with their religious codes.

“For instance, if we are buying medicine from Britain, it is made out of the blood and plasma of the blood of the people of that country. We have different dietary habits from those countries. Being a Muslim nation, we do not eat pork. We don’t eat some of problematic foods, but these exist in the medicine that we import,” he said.

Karen Jespersen minder i Berlingske Tidende om, at eftergivenhed er et skråplan

Hele denne eftergivende holdning vil af mange muslimer blive opfattet som ligegyldighed over for egne værdier og det giver de mere aktive og rettroende muslimer blod på tanden og mere indflydelse på den brede gruppe af muslimer. Det fremgår blandt andet af en rapport, som det franske undervisningsministerium lavede for nogle år siden om udviklingen i områder med mange indvandrere. I denne Obin-rapport kan man eksempelvis læse, at de skoler, der bøjede af for muslimers krav om særbehandling, oplevede langt større konflikter og pres for mere omfattende særbehandling end de skoler, der stod fast på, at alle skulle følge samme regler. På nogle af de skoler, hvor man bøjede af, ville muslimer eksempelvis ikke spise med det samme bestik som ikke-muslimer, da det kunne være brugt til svinekød. De ville ikke dele kantine med ikke-muslimer, og de ville have deres egne vandposter. Obin-rapporten viser, at kravet til slagtemetode blot er et blandt mange islamiske særkrav. Især fremhæver den de mange undertrykkende krav til piger og kvinder, der er underlagt en ekstrem social kontrol. De skal gå i tungt mørkt tøj og være mest muligt isoleret i hjemmet og adskilt fra drenge. Hvis de ikke vil finde sig i det, bliver de straffet hårdt.

Vi kan ikke leve sammen i fred, allerhøjest i undtagelsestilstand.

Tilvalg, fravalg, os, dem og svinene

Agurketid, Godheds-industrien, Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on July 18, 2013 at 5:42 pm

De stigende antal offentlige institutioner, der ikke vil servere svinekød er efterhånden en af de mange gentagne sommerhistorier. Ligesom muslimske piger på ønskeuddannelsen, hvor eksemplet på en sådan ønskeuddannelse er som bioanalytiker fordi der ikke er “…så megen fysisk kontakt til patienterne, at det overskrider mine personlige grænser“, som en formulerer sig. Ja adr, man skal lære at skelne mellem det rene og det urene. Dansk Folkepartis Martin Henriksen foreslog lidt tidligere på sommeren muslimerne at de rykkede ramadanen fast til sommerferien af hensyn til indlæringsevnen (det kunne de nok trænge til). Da der næppe bliver pølser af det skind venter vi andre i åndeløs spænding på et kompromis, hvor de offentlige institutioner venter med at servere svinekød i netop ramadanen, hvor muslimer jo alligevel faster. Men det bliver jo nok snarere til at alle faster. I Ishøj kommune har man for længst helt droppet svinekødet og sundhedskonsulent Bente Kramer Møller, fortæller til Jyllands-Posten at også Aarhus Kommune underholder tanken om at droppe svinekødet

“Der kan tages hensyn til forskellige kulturer, og derfor kan der være steder i Aarhus, hvor man ikke serverer svinekød i daginstitutionen,” siger hun til Jyllands-Posten.

Islam er et mere præcist ord for “forskellige kulturer”, der skal tages hensyn til. De der skal tage hensynet, for det skal jo tages af nogen, er alle os andre, der blot har fået “forskellige kulturer” påtvunget. Men ved siden af hensyn findes der skam også et praktisk argument

“Hvis det f.eks. er en køkkendame, der så skal stå og lave to retter mad hver dag, så er det måske lettere at lave det samme i stedet. Det kan også koste flere penge at lave to forskellige retter,” siger Bente Kramer Møller og tilføjer, at hun ikke har overblik over, hvor mange svinekødsfrie børnehaver, der findes i Aarhus.

Det er ikke “forskellige kulturer”, der er upraktiske i deres særkrav, det er os andre hensynstagere. Også i København er de røde politikere generelt begejstrede for at tage hensyn til “forskellige kulturer

Vang bliver bakket op af Trine Schaltz (SF), som mener, at vi ikke tager skade af at tage hensyn til andre.

“Hvis man vælger helt at lade være med at have kød i en institution eller vælger at differentiere, så man får det ene eller det andet, det er jeg ligeglad med. Men for mig er det vigtigt, at man imødekommer forældre med særlige ønsker,” siger hun og forklarer, at børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme.

SF, her ved Trine Schaltz, opererer ubesværet med “os og dem” når “man”, som er os, ikke tager skade af at tage hensyn til andre, som er de “forskellige kulturer”. Og sådan er det altid for “forældre med særlige ønsker” tager nemlig, om ikke skade, så altid på vej af utilstrækkeligt hensyn.

Institutionsleder Anna Fisker der i en debat med Lars Aslan Rasmussen hos Ekstrabladet erklærede at hun “går ind for inklusion og integration” og “at der skal være plads til alle” er også glad for at fjerne svinet fra menuen og argumenterede

- Jeg synes, at det er naturligt, at mangfoldighed skal få lov til at fylde, lød det fra lederen.

(…)

- Jeg synes, at det er opblæst. Vi laver kalveleverpostej. Vi laver alt fra bunden af alle mulige grøntsager. Det er vigtigt for mig som pædagogisk projekt, at den mad, børnene får, er så næringsrig som overhovedet muligt, lød det desuden fra Anna Fisker

(…)

Vi får ris, der kommer fra Kina. Vi får humus, som kommer fra Tyrkiet. Så det er ikke et spørgsmål om at begrænse de fødevarer, vi får, sagde Anna Fisker.

Begrænsning af svin fra Danmark, er ikke at begrænse fødevarer men mangfoldighed, en mangfoldighed, hvis præmisser Anna Mee Allerslev udtrykker i Jyllands-Posten

For nogle er ordentlig service at få lov til at undgå svinekød, for andre er det at få lov til at spise det

Allerslev er helt ærlig i sin uhæderlighed. Hvem skal integreres i hvis kultur og i hvis samfund når “børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme“? Alligevel betragter Allerslev indvendinger imod at dansk madkultur bliver censureret fra offentlige institutioner som “hetz” “rettet mod muslimer” og minder om at vi har “nok af reelle problemer i København“. Jovist, men de henregnes jo også som ”hetz” “rettet mod muslimer“.

De “særlige ønsker“, som forældre har, er ikke begrænset til personlige leveregler hvor individet blot ikke spiser svin, men helt at undgå tilstedeværet af svinekød også når de er sammen med os andre. Og det er muslimerne da også kun nødigt som drømmen om så lidt “fysisk kontakt til patienterne” udtrykker.

Men lad os da endelig tale om hvad vi kan få lov at undgå. For så længe der er tale om en frivillig ordning kan man jo som Frank og Casper bestiller en H C Andersen taxa via institutionens menukort jo sikre sine poder mod “forskellige kulturer”s shariadyrkelse. Fornægtelse af værtsbefolkningens kultur er i sidste ende ikke inklusion, som Anna Fisker tror, men en segregeringsmaskine. På den konto har Ishøj, som nævnt, allerede beseglet deres skæbne i valget af hvilke folk de vil tiltrække og holde på. Derfor hilser jeg venstrefløjens udsalg velkomment. Eller, hvis det passer bedre med venstrefløjen til- og fravalgs retorik når det drejer sig om folkeskolen: Jeg vil vælge svinet til og muslimerne fra - for mine børns skyld.

Rune Engelbrecht Larsen med endnu en løgn for sine læsere

Godheds-industrien, Jihad, Multikultur, Politiken, muhammed, venstrefløjen — Drokles on May 13, 2013 at 3:15 pm

Jeg burde ikke, men jeg kan ikke lade være. Rune Engelbrecht Larsen har en idiotisk kommentar om diskrimination af muslimer. Nej virkeligt, det har han - og i Politiken endda. Larsen har nemlig læst i BT at “Nada Fraije fået besked fra en Netto-ansat om, at hun lige så godt kan droppe at søge virksomhedspraktik i Dansk Supermarked, fordi de ikke ansætter muslimer med hovedtørklæde“. Dette er “at fastholde en ubegrundet mistillid til muslimske kvinder - alene på grund af tilstedeværelsen af et tørklæde

Ikke alene er det ringeagtende over for muslimen, hvis evner til at betjene kunderne umuligt kan være placeret i fraværet af et hovedtørklæde - det er også absurd at ‘fravælge’ på vegne af kunderne, at de ikke skal betjenes af kvinder med hovedtørklæde. Hvis kunden virkelig er så irrationelt anlagt, at dette gør en forskel, kan vedkommende vel i reglen selv finde en anden medarbejder i det pågældende supermarked?

Det handler jo ikke om, at alle medarbejdere bare klæder sig, som det passer dem, eller at et supermarked ikke kan prioritere en vis linje i tøjvalg og farver, men blot om en yderst beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed.

Beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed” kræves kun af Dansk Supermarked og det er “ringeagtende overfor muslimen” at være så “irrationelt anlagt”. Men hvorfor er det ikke muslimen der er irrationelt anlagt? Tørklædet bæres jo af hende og er ikke syet ind i hendes kranie - eller det må man da ikke håbe. Hvorfor er det ikke muslimen der skal udvise en “yderst beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed” og simpelthen tage den hovedbylt af til fælles glæde?

Fordi Engelbrecht lyver for sine læsere. Fordi det er tørklædet i sig selv og ikke muslimen nedenunder man ikke ønsker at tvære ud i hovedet på de stakkels kunder, som jo i forvejen ikke er velforsynet med frirum for åndelig formørkelse. Muslimen har nemlig tørklædet syet ind i kraniet i åndelig forstand. Og det ved Larsen jo godt for ellers kunne en regel om hovedbeklædning der omfattede Loke så vel som Thor ikke være diskriminerende. Så ville Nada Fraije jo blot slå håret ud og smøge ærmerne op og gå til arbejdet med krum hals. Men det kan hun ikke, Nada, hun kan ikke fordi hendes religion er så irrationelt anlagt at den forbyder hende selv en beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed og det fastholder hende i en ringeagt for og mistillid til ikke-muslimer.

Og Larsen lyver fordi han ved at hvis han fortæller, hvorfor Nada Fraijes hovedbylt er syet åndeligt ind i kraniet så må han også fortælle at i islam må man tage hele pakken, for nu at citere tidligere yndlingsimam på Politiken Wahid Petersen. Tørklædet er nemlig et ydre bevis på at man har taget hele den pakke, der betragter alt ikke-muslimsk som en direkte og overlagt hån mod Allah. Hele den pakke af had og indskrænkethed, som prædikes af imamer og praktiseres af terrorister og den ganske verden.

Larsen er ikke original i sit forsvar for det muslimske ved at beskylde ens og fair regler for diskrimination, det er klassisk venstrefløjstaktik. En anden klassisk taktik er nedenstående plakatreklame for selvgoderi

img_1188

img_1189

Hvis et tørklæde blot er et tørklæde, hvorfor er det kun muslimer (for det er det) der er afbilledet? Og hvis et tørklæde kun er et tørklæde, ja så kan det også tages af uden problemer. Med andre ord kan man ikke diskriminere via tørklædet. De ville være originalt, hvis Larsen ville angribe denne plakatkampagne for at underbygge diskrimination af muslimer, men krav om at se modkampagner, der slog fast at et tørklæde ingenlunde blot var et tørklæde, men en nedgroet del af det muslimske sind, thi så kunne vi diskutere essensen af dette muslimske sind, denne pakke man ikke kan vælge til og fra, som det passer een. Men det tør Larsen ikke for han ved, hvad der venter ham dernede i den kolde dybe sø, forbi katten med de onde øjne. Så Larsen vælger at lyve.

Transform governance and institutions at all levels

Akademia, Globalisering, Godheds-industrien, Klima, Politik, miljø, venstrefløjen — Drokles on April 4, 2013 at 10:46 am

Mere fra den akademiske verden. Guardian skriver om Prof David Griggs, der bestyrer det australske Monash Sustainability Institute, der har hostet seks målsætninger op, som politikerne, altså verdenslederne, skal forfølge, for at forhindre alskens ulykker

“Humans are transforming the planet in ways that could undermine any development gains. Mounting research shows that the stable functioning of Earth systems – including the atmosphere, oceans, forests, waterways, biodiversity and biogeochemical cycles – is a prerequisite for a thriving global society,” he writes, with colleagues.

Instead, the authors say that the old goals should be combined with global environmental targets drawn from science and from existing international agreements to create new “sustainable development goals” (SDGs).

(ævle-bævle og skræmmebilleder)

“None of this is possible without changes to the economic playing field. National policies should, like carbon pricing, place a value on natural capital and a cost on unsustainable actions. International governance of the global commons should be strengthened, for example through binding agreements on climate change, by halting the loss of biodiversity and ecosystem services and by addressing other sustainability concerns,” says the article in Nature.

(ævle-bævle og feelgoodery)Goal six: Governance for sustainable societies.

Transform governance and institutions at all levels to address the other five sustainable development goals. This would build on MDG partnerships and incorporate environmental and social targets into global trade, investment and finance. Subsidies on fossil fuels and policies that support unsustainable agricultural and fisheries practices should be eliminated by 2020.

Vandmeloner.

Akademiker efterlyser “a new kind of democracy”

Akademia, Campusradikalisme, Godheds-industrien, Klima, Politik, miljø, venstrefløjen — Drokles on April 3, 2013 at 8:21 am

Helen Camakaris er akademiker og det er alt, hvad man behøver at vide for at forstå hvorfor hun skriver, som hun gør i Shaping Tomorrows World - et ildevarslende navn til et ‘news site’.

Cognitive dissonance is that uncomfortable feeling we have when we know we should invest in solar panels but the 46? wide screen TV wins out; we know we should catch the bus but we take the car anyway. It’s that sense of discord that arises when emotion and reason don’t get along. And unfortunately, it’s alive and well, sabotaging the climate change debate.

We’ve evolved to feel a single sense of self, but our minds consist of multiple voices. Our emotional brain has first go at making sense of our world, instantly telling us how to behave and what to believe, based on instincts reinforced by upbringing. Sometimes our rational brain is then called upon to endorse our intuitions, which then become beliefs. Problems that are unusually difficult or surprising will recruit our rational brain, but reasoning takes effort and we avoid it when we can.

Unfortunately our emotional brain is encouraging us to pursue perceived self-interest even if that means trashing the planet. This leaves our rational brain to try to justify our actions, even while the walls come tumbling down and the temperatures keep rising.

If we are to have any chance of a future we need to understand why our intuitions are so poor, and how we might temper them by engaging our ability to reason.

We haven’t evolved to be successful in the modern world. Civilisation arose only 12,000 years ago; in evolutionary terms that’s just the blink of an eye. Ninety-nine per cent of human evolution occurred during the Stone Age, so our evolved instincts, personality traits, and even some of our cognitive “short-cuts” are much better suited to this Pleistocene world.

Evolution didn’t care about the future; it was simply driven by those who survived and left the most descendants. So our ancestors were the ones who were best at competing for food and status, securing mates and having babies. They were materialistic, living very much in the present and rarely constrained by sustainability. They ate a broad range of foods, and if resources became depleted they could expand their territories or move on, behaviour that led to the extinction of many animals and to extensive migration.

A level of altruism did evolve, but it was circumscribed by benefits to kin, expectations of reciprocal reward, and an obsession with fairness. Altruism can often therefore be trumped by self-interest.

We might expect that intelligence and language would have been game-changers; they were, but not necessarily for the better. We learnt to tame nature and harvest its bounty, to build great cities, and to harness the laws of physics and chemistry. We may celebrate the Industrial Revolution as the beginning of modern civilisation, but it also ushered in burgeoning overpopulation, resource exploitation, pollution and climate change.

So if we evolved to exploit nature, and to be blind to the consequences, what now? Our only chance is to wrest control away from our emotional brain, and construct a new reality where our rational brain can take control.

Og så foretager fru Camakaris springet fra det underfundige til det undergravende

We need to design a new kind of democracy where many government decisions are made cooperatively, with multi-party representation and the input of experts. Such think tanks must have strategies in place to promote critical self-analysis and to “frame” policy to reflect the long-term reality. The cost of climate change mitigation can then be shown to be minute compared to the cost of inaction.

If we value a sustainable world, the GDP must be replaced by a measure of a country’s wealth, including resources, social capital and the cost of pollution. Costs should reflect the inclusive cradle-to-grave value of products and services, so that choices reflect out true long-term interests. Conspicuous consumption might be curbed further by offering workers the choice of more leisure rather than a salary increase, and by rewarding excellence with honours and privileges, rather than fat pay packets and obscene bonuses.

Education must produce adults who can think critically and understand what’s at stake and why our judgement is flawed. To counter self-interest, the government should use incentives and disincentives to guide public behaviour. We need to encourage altruism by instituting reciprocal, incremental improvements, and by showing leadership.

We are at the crossroads. Unless we recognise the less-adaptive aspects of human nature and devise ways of keeping them in check, the world we bequeath to our children will be a diminished one. We have the means to do this, but do we have the will? Evolution may have made us the most intelligent animal on Earth, but it makes no promise that we will be survivors.

Man skal have læst på universitetet for blive så dum.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress