Indisk tvivl om vestlig klimavidenskab

Diverse — Drokles on January 31, 2011 at 6:49 am

Indiske forskere hævder at ændringer i Solens udsttråling kan forklare op til 40% af den globale temperaturstigning vi har været vidne til (og som ikke er ekstraordinær på nogen måde). Dermed underkender de FNs Klimapanels rapport, der helt underkender Solens udstråling, som forklaring. Der er blevet bemærket af den indiske miljøminister Jairam Ramesh ifølge The Hindu

This could have serious policy implications. If human activity cannot influence such a significant cause of climate change as cosmic rays, it could change the kind of pressure put on countries to reduce carbon dioxide emissions.

Mr. Ramesh emphasised that Dr. Rao’s findings would not reduce domestic action on climate change issues, but he admitted that it could influence the atmosphere of international negotiations.

“International climate negotiations are about climate politics. But increasingly, science is becoming the handmaiden of politics,” he said.

In November 2009, Mr. Ramesh had released a report by glaciologist V.K. Raina claiming that Himalayan glaciers are not all retreating at an alarming pace. It had been disputed by many Western scientists, while IPCC chairman R.K. Pachauri dismissed it as “voodoo science.” However, Dr. Raina was later vindicated by the IPCC’s own retraction of its claim that the Himalayan glaciers would melt by 2035.

“Since then, Western Ministers have reduced talk about the glaciers to me, they have stopped using it as frequently as a pressure point for India to come on board,” said Mr. Ramesh.

When Mr. Ramesh sent Dr. Rao’s paper to Dr. Pachauri, he replied that the next IPCC report was paying special attention to the impact of cloud cover on global warming. The Minister expressed hope that Dr. Rao’s findings would be seriously studied by climate researchers.

“There is a groupthink in climate science today. Anyone who raises alternative climate theories is immediately branded as a climate atheist in an atmosphere of climate evangelists,” he said. “Climate science is incredibly more complex than [developed countries] negotiators make it out to be… Climate science should not be driven by the West. We should not always be dependent on outside reports.”

Som vi har givet dem u-lands bistand yder de nu os hjernebistand. Og tak for det.

Oh, dette FN

Diverse — Drokles on January 31, 2011 at 4:33 am

Det er egentligt fascinerende hvordan marxister i alle afskygninger med den største selvfølgelighed kan kræve stadigt flere penge til allehånde formål, som kun deres fantasi sætter grænser for og samtidig fordømme kilden til rigdommen. Et sådan eksempel leverer FNs øverste general Ban Ki Moon ifølge Guardian

The world’s current economic model is an environmental “global suicide pact” that will result in disaster if it isn’t reformed, Ban Ki-moon, the UN secretary general, warned today.

Ban said that political and business leaders need to embrace economic innovation in order to save the planet.

“We need a revolution,” he told a panel at the World Economic Forum in Davos, Switzerland, on how best to make the global economy sustainable. “Climate change is also showing us that the old model is more than obsolete.”

He called the current economic model a recipe for “national disaster” and said: “We are running out of time. Time to tackle climate change, time to ensure sustainable … growth.” The Guardian revealed yesterday that Ban is ending his hands-on efforts to reach a global climate deal through UN negotiations, and move to focus on a broader sustainability agenda.

Kapitalisme, som en global selvmordspagt og national katastrofe. Sammenhængen mellem donorlande, ulande og kapitalisme turde ellers være særlig tydelig fra toppen af FN. Måske netop derfor?

Men kapitalismen har sand at sige ikke været modellen for at stoppe menneskets udledning af CO2 (der bl.a. findes i små negerbørns ånde). Markedet for varm luft, CO2-børserne, har mistet sin opdrift, som Guardian ligeledes fortæller

The European commission’s emergency suspension last week of trading in carbon allowances to put a halt to rampant theft of credits by hackers has been extended indefinitely until countries can prove their systems are protected from further fraud.

While the suspension had been expected to end last night, Brussels now says that the freeze in trades had been imposed to give the commission executive some breathing space to figure out what to do.

“The suspension last week was only a transitional measure to give the commission and member states the time to assess the situation and decide the way forward,” the commission’s climate spokeswoman, Maria Kokkonen, said.

Små børn kan lege at de drikker te af små kopper, men voksne har svært ved at abstrahere fra den virkelighed at der ingenting er. Så at skabe et marked for imaginære varer er dømt til at være en dum leg, grænsende til at være et pyramidespil. I oktober sidste år lukkede Chicago Climate Exchange i erkendelse af at ingen gad handle et ton CO2 til 5 cent.

Pajamas Media Steve Milloy undrer sig over den stilhed, der er i medierne over den slags nyheder

Incredibly (but not surprisingly), although thousands of news articles have been published about CCX by the lamestream media over the years, a Nexis search conducted a week after CCX’s announcement revealed no news articles published about its demise.

Også herhjemme er der langt fra de store overskrifer, skønt alle hele tiden og i flæng udnævner CO2 til den største trussel mod menneskeheden.

Frikendt, men… II

Diverse — Drokles on January 30, 2011 at 4:36 am

I sommer refererede jeg til nogle reaktioner på nogle undersøgelser af den klimaforskning og forvaltning af data, der var foregået på East Anglia universitetets klimaenhed (CRU) under ledelse af professor Phil Jones. De fandt at de to undersøgelskommisioner var utilstrækkelige da de ikke stillede de væsentligste spørgsmål, ikke gik i dybden med flere afgørende emner og mest af alt lignede en intern hvidvask.

En ny uafhængig undersøgelse bekræfter nu denne skepsis, der har fået panderynkerne frem hos flere parlamentsmedlemmer i Underhuset

TWO inquiries into claims that scientists manipulated data about global warming were yesterday condemned by MPs as ineffective and too secretive.

The row, which became known as Climategate, erupted in 2009 over allegations that researchers had deliberately strengthened evidence suggesting human activity was to blame for rising temperatures.

MPs on the Science and Technology Committee have now concluded that both probes into the scandal had failed to “fully investigate” claims that scientists had deleted embarrassing emails.


They criticised the brevity of the appraisal panel report, at “a mere five pages”, and said both investigations should have been more open to the public.

The committee also said the emails review “did not fully investigate the serious allegation” relating to the deletion of emails and instead relied on a verbal reassurance that the messages still exist.

Though the committee was split over the credibility of the inquiries, an amendment put forward by Labour MP Graham Stringer which said that they had not been independent was voted down by members.

He said Lord Oxburgh appeared to have a “conflict of interest” because of his links to green businesses while the Emails Review panel included a former Climate Research Unit scientist.

Stemt ned eller ej så har det offielle England udtrykt skepsis ved det konsensus, der hævder ikke bare videnskabelig autoritet, men også moralsk. Og det sidste en nærmest guddommelig overhøjhed kan bære er tvivl om dets ufejlbarlighed.

Skulle det være lidt økovanvid til kaffen?

Diverse — Drokles on January 30, 2011 at 3:45 am

Paul Joseph Watson skriver i Prison Planet

An influential professor who worked as an assessor for the United Nations IPCC has called for democracy to be replaced with an eco-dictatorship where enslaved masses are ruled over by an “elite warrior leadership” and forced to adhere to a new green religion, in yet another shocking example of how prominent global warming alarmists are revealing themselves as dangerous eco-fascists.

Professor David Shearman, MD, is Emeritus Professor of Medicine, University of Adelaide, and a Visiting Research Fellow at the University’s Department of Geography and Environmental Sciences and Law School. Shearman was an Assessor for the Intergovernmental Panel on Climate Change Third Assessment Report and the Fourth Assessment Report.

In his writings, Shearman, who labels humanity a “malignant eco-tumour” and an “ecological cancer,” says that “authoritarianism is the natural state of humanity” and that in order to save the planet from man-made climate change, an “elite warrior leadership” needs to be formed that will “battle for the future of the earth”.

Part of this battle involves replacing traditional religions like Christianity and Islam with a new green religion that would fit better with an authoritarian government.

“It is not impossible that from the green movement and aspects of the new age movement a religious alternative to Christianity and Islam will emerge,” writes Spearman. “And it is not too difficult to imagine what shape this new religion could take. One would require a transcendent God who could punish and reward – because humans seem to need a carrot and a stick.”

Læs den hele, hvis De vil lide mere.

“Hvorfor-har-vi-ingen-Zlatan” genopkastet

Diverse — Drokles on January 30, 2011 at 2:55 am

Og selvfølgelig i Politiken. Således indledes der

»Trænerne smider guld på gaden, når de opfinder ’kulturelle forklaringer’ på, hvorfor spillere med anden etnisk baggrund ikke når helt til tops i dansk fodbold og ender med en plads på landsholdet. Drop fokus på kollektivet, og gør plads til den nye spillertype, ham med minoritetsbaggrund«.

Sådan siger Martin Treumer Gregersen, som netop har udgivet bogen ’Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold’.

Og længere nede hedder det

»Det er rigtigt, at der er mange minoritetsunge i ungdomsrækkerne, men de bliver bremset i skiftet fra ungdomsspillere til seniorspillere. På grund af deres anderledes kultur hviler der et større pres på dem fra familien end på deres kammerater, hvis de ikke slår igennem«.


[Pol] Hvorfor kan de her spillere så ikke bare spille fodbold på ’dansk’?

»Fordi de har en anden kulturel bagage. (…)

Så grunden til at “vi” ingen Zlatan har er at “de” ikke kan tilbyde os en “Fordi de har en anden kulturel bagage“. Hvad de rent faktisk kan tilbyde os “Fordi de har en anden kulturel bagage“, er følgende også fra Politiken

I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

Tilbage til den manglende Zlatan

»Fordi vi spiller efter ’en dansk spillestil og mandstype’ i fodbold – også kaldet ’den danske model’. Det betyder, at man skal være en allroundspiller, en kollektivist, en, der lytter efter træneren, har den rette karakter etc. for at passe ind og slå igennem, medmindre man har et ekstraordinært stort fodboldtalent«.

Her er meget at tage fat på. For at tage det sidste først så har Zlatan et “ekstraordinært stort fodboldtalent” og burde altså være slået igennem, hvis han eksisterede i Danmark. Det gør ekstraordinære talenter sjældent så vi var glade dengang Michael Laudrup spillede for os - når han ellers gjorde det.

Fodbold er, som holdspil generelt, et kollektivt spil og derfor giver det god mening at man lytter til træneren, der står i en  enestående god position til at afgøre hvorledes de enkelte spillere bedst udnytter deres talent til gavn for helheden. Hvem ellers? Et primaeksempel på hvorledes “discipline wins the day” var Danmarks udslettelse af det meget talentfulde hold af ongo-bongo spillere fra Nigeria i 1998, der kollektivt pludselig fik den ide at de alle, hver især ville knuse Danmark egenhændigt. Et fodboldens Agincourt.

Og som med gettho-eksemplet ovenfor så er den “minoritetsbaggrund” det hele altid handler om ganske kollektivistisk. Det er den manglende accept af civiliserede normer, der efterlader de unge mænd med minoritetsbaggrund som tabere uanset om det er i flertal eller mindretal.

Men danskerne skal være i skurkerollen uanset årsagsammenhængen. Som mennesker er danskerne trods alt de eneste der er i stand til at “justere på deres fordomme“, mens “de” jo “har en anden kulturel bagage“. Og denne forskruede tilgang til virkeligheden er så smuk og korrekt at den bliver direkte forrædderisk overfor den minoritet man så gerne vil beskytte.

Her må dansk elitefodbold tage et ansvar, hvis de vil satse på disse unge. I stedet for at stille alle de ’fornuftskrav’ om uddannelse og alt det uden for banen, som spillerne ikke kan eller magter, så giv dem dog plads, så de kan fokusere 100 procent på fodbold. Det er det skub, der skal til, for at vi kan få en dansk Zlatan.

Fornuftskravene om “uddannelse og alt det uden for banen” var nu aldrig tænkt, som en diskrimerende udskildningsmaskine, men er kommet til i bitter erfaring af at drømmen om fodbold lokker mere end unge mennesker kan overskue. Virkeligheden er nådesløs. De færreste talenter formår at blive professionelle og af dem er det de færreste der bliver stjerner. Pengene følge talentet for alle og for alle gælder det at karrieren er kort for dette fysisk krævende arbejde. Det er jo ikke megen trøst for den 32 årige Hassan at “vi” kan bryste os med “en ultimativ rollemodel for alle unge mænd med en anden etnisk baggrund“ når Hassans tid som rotationsspiller i Viborg FF stopper og han aldrig har konfronteret “alle de ’fornuftskrav’ om uddannelse og alt det uden for banen“? Desuden havde vi jo også Peter Boleslaw Schmeichel. Og vi har Caroline Wozniacki for alle de små minoritetspiger. Dem skal vi jo heller ikke glemme.

Dybere ind i sindet på de grønne

Diverse — Drokles on January 28, 2011 at 4:45 am

Det kan være skræmmende at bevæge sig ind i sindet på de grønne. Forleden refererede jeg til det synspunkt at Djengis Khans massemord på millioner af mennesker gavnede klimaet ved at ændre CO2 regnskabet. Her var et tydeligt eksempel på nogle der var gået længere ind i sindet, enddog forbi katten med de onde øjne. På den grønne blog Grist erklærer man sig uenig i den historiske udlægning af Khans økologikse bedrifter ved at gå dybere ind, helt ind i sindet

But this notion that Genghis was green in any way is really off base. If there was anything he liked more than slaughtering entire cities, it was fathering children.

Yes sir. Djengis Khans massemorderiske heltegerning overskygges af hans forplatningforbrydelser. Man kunne her passende citere nu salig Tøger Seidenfaden: “Det er altså befolkningen, der er problemet!” Han var til tider også ramt af en førerløs vogn med døde dyr.

Hvorfor hader antropologer de liberale værdier?

Akademia, Multikultur — Sobieski on January 27, 2011 at 11:11 am

Dette indlæg beskæftiger sig med et læserbrev i Weekendavisen den 7. januar 2011, skrevet af Bernhard Bierlich, PhD i antropologi og BA i Politisk Videnskab. Grunden til at jeg beskæftiger mig med denne no-body er, at holdningerne i læserbrevet fint afspejler trenden inden for humanistisk akademia. Det er beskæmmende at så mange af landets højest uddannede er uvidende om, eller ligefrem kaster vrag på de værdier der har gjort Vesten til det mest attraktive sted at leve og realisere sig. Ja, et eksempel til efterligning.

Bierlichs læserbrev:

»Liberal« og »liberale værdier« er vor tids slagord eller løsen. Vi lader os gerne forføre af disse nærmest hellige, velsignede ord. Når man bliver forført, mister man ofte sin dømmekraft, bliver ukritisk og blind over for forskelle og nuancer. Vores forståelse af det at være liberal synes mest af alt at bunde i en intuitiv eller blind tillid til liberalismen og dens fortolkning af politikerne og deres værdipolitik. Farligt, ikke sandt?
Denne fortolkning har reduceret os til – på egoistisk vis – kun at stræbe efter den »frihed« eller »tryghed« eller »lykke«, som penge (»plus på bundlinjen«, »luft under budgettet«) menes at kunne købe. Vi har samtidig også vænnet os til at oversætte alt, inklusive kærligheden til et menneske fra et andet land, som ønsker at leve i Danmark, til spørgsmål om en »god investering«, costs og benefits og penge (på bankkontoen).

Det primære argument for at stoppe kædeindvandring, og dermed giftermål med udgangspunkt i uønskede nationaliteter, var ikke økonomien, men at velfærdssystemet ville bryde sammen under ”kærlighedens” byrde. Dernæst blev det klart at danskernes kærlighed til mennesket og venlighed overfor de andre, blev misbrugt på det groveste af kyniske familier fra det mellemste Østen. Men det er korrekt, at man af politiske grunde - for at sælge varen - var nødt til at supplere argumentet med en økonomisk vinkel. En økonomisk vinkel som i sig selv er yderst relevant.

Udover selve ordets og politikernes magi beror liberalismens store tiltrækningskraft på 17–1800-tallets oplysningstanker om menneskelig frihed, fremskridt og velstand. For at nå denne frihed måtte samfundets (og politikernes) magt over individet brydes. Det er en af hovedtankerne. Med andre ord, ordet »liberal« (individuel, økonomisk, politisk frihed) er udtænkt i en bestemt tid, som betinger dets forklaringsmuligheder. Med det at være liberal mener liberalismens fædre derfor ikke at være ahistorisk, tidløs og fastfrosset i ens meninger og hænge sig fast i en udynamisk tænkemåde. Tværtimod. I den liberalistiske, dynamiske ånd er tiden inde til en tidssvarende tilføjelse og til at tale om det »liberale og det multikulturelle samfund« i en og samme vending. For ikke at fremstå som anti-liberal, diktatorisk, skal vores demokrati både være »liberalt« (i den gamle betydning som 17–1800-tallenes afvisning af statskontrol på bekostning af individet) men også »inklusivt«, det vil sige inkorporere respekten for forskelle, blandt andet de kulturelle.

Det er lidt mærkeligt først at fastslå at ordet ”liberal” er betinget af en bestemt tid, for derefter at bryste sig af, at liberalismen sandelig ikke må være fastfrosset i meninger - meninger som nødvendigvis må være tidsbetingede. Bierlich knytter det ”multikulturelle samfund” sammen med det ”liberale samfund” til en og samme vending, hvilket ifølge ham selv er en naturlig konsekvens af tiden. Man må stille spørgsmålet; om der her i virkeligheden er tale om en konsekvens af forfatterens egne præferencer, snarere end en konsekvens af liberalismens egentlige substans. For liberalismen er funderet på en række principper, som nødvendigvis må være tidløse. Dette var den amerikanske uafhængighedserklærings forfatteres tolkning af liberalismen. En tolkning der ikke bare lader sig pine ned i en multikulturel nymodens spændetrøje.

Regeringens indførelse af stramninger og pointsystemer på udlændingeområdet strider imod det at være liberal og multikulturel og fører os ind i et dybt mørke. Skal vi ud derfra, så må vi forbinde liberalismens grundsætninger om frihed med respekten for det multikulturelle, det multietniske. Med andre ord bør vi tale om et »Multikulturelt Demokrati«, som er et udtryk, der sammentænker det at være liberal – tolerancen for den menneskelige autonomi, sikkerhed og frihed – med respekten for kulturelle forskelle. Denne munder ud i det, den canadiske professor i filosofi Charles Taylor betegner som »politics of difference«, forskellenes politik. På denne konto kræves det, at majoriteten anerkender og respekterer alle former for mindretal og forskelle og fordømmer enhver tanke om homogenisering.

Som Bierlich nævner, var liberalismens fædre ikke ahistoriske og derfor heller ikke forudsætningsløse, hvorfor de naturligvis ikke kunne respektere alle forskelle, ej heller alle kulturer. Faktisk grundlages USA på en afstandtagen fra bestemte europæiske kulturer. Men, i det hele taget har begrebet respekt kun ringe plads i et liberalt sind, da respekten er genstand for monarken eller tyrannen eller overmagtens begær. Man kan sagtens forestille sig et liberalt samfund uden respekt (som rent tankeeksperiment), men man kan ikke forestille sig et tyranni, eller et multikulturelt regime for den sags skyld, uden respekt. Det multikulturelle regime kræver respekt. Ikke for individets sikkerhed, frihed eller stræben efter lykke, men for kulturen. Kulturen! uanset om den er barbarisk, despotisk eller liberal.
Sigende for forfatterens sande holdning er opstillingen af ”tolerancen for den menneskelige autonomi, sikkerhed og frihed” overfor ”respekten for kulturelle forskelle”. Det relativt set svagere begreb ”tolerance” knyttes til de essentielle liberale frihedsbegreber autonomi, sikkerhed og frihed, mens det langt stærkere og mere aktivt fordrende begreb ”respekt” knyttes til det multikulturelle. Man kan tolerere naboens lumre sadomasochistiske og støjende fetish, men ligefrem at respektere den ville kræve en både aktiv og nærmest underdanig fremfærd.
I øvrigt må autonomi jo også indebære en frihed fra Staten og dermed en frihed fra klæbende multikulturalisme.

Bierlich påkalder sig kommunitaristen Charles Taylors idéer om samfundet: ”[det kræves], at majoriteten anerkender og respekterer alle former for mindretal og forskelle og fordømmer enhver tanke om homogenisering.” Udsagnet er i sig selv absurd, i og med at det selv er et udtryk for homogenisering. Tankegangen levner desværre også plads til f.eks. kannibalistiske minoriteter ud fra devisen om ubetinget respekt (for en lignende kritik af kulturrelativisme se: Leo Strauss, Natural Right and History 1950 og Frederik Stjernfelt & Jens Martin Eriksen, Adskillelsens Politik 2008).

Det er jo disse forskelle, som udgør menneskers identitet. En homogenisering er intet mindre end en antiliberal tanke, idet den jo er et angreb på menneskers identitet og menneskets frihed. En homogenisering svarer til det, som liberalismen (før den fortolkes) ser som »magtens og majoritetens, samfundets og de gængse meningers diktatur«, der griber ind i menneskers frihed.

Udsagnet om at det er (de kulturelle) forskelle der udgør menneskets identitet, er levn fra den antropologiske kulturrelativistiske storhedsperiode startende med Ruth Benedicts banebrydende værk Patterns of Culture. Benedict var central i den akademiske bevægelse der søgte at helliggøre kultur og etnicitet, som den afgørende komponent i individets substans. Benedict forklarede, at et angreb på kulturen var det samme som et angreb på individet, da kulturen var determinerende for individet og var den eneste ramme hvor i individet kunne realiseres. I forlængelse heraf stillede den Amerikanske Antropologiske Forening sig i opposition til FN’s menneskerettighedserklæring ud fra det synspunkt, at erklæringen kun omfattede individers rettigheder og ikke grupper eller kulturers rettigheder. Dermed blev individet, ifølge antropologernes ideologi, sat under administration af gruppen, eller fik en lavere værdighed end gruppen. Bierlichs tanker er, som illustreret, slet ikke liberale, men grundlæggende anti-liberale, da respekten for individet ikke lader sig forligne med respekten for gruppen, etniciteten eller kulturen. De liberale værdier, heriblandt respekten for individet, kan udfolde sig inden for en national ramme, fordi staten kan garantere individets rettigheder – det kan kulturen, etniciteten, eller gruppen ikke. Vi har i Danmark indgået en demokratisk pagt, som sikrer individets rettigheder. For at opretholde og sikre den pagt, er det vedtaget, at udlændinge ikke bare kan opholde sig i landet, heller ikke med henvisning til kærlighed. Alt sammen for at værne om den individualitet og forskellighed som Bierlich lovpriser.

Jeg vil til slut vende tilbage til de særlige liberale værdier og liberalismens fædre, som Bierlich mener at have fundet ind til. Jeg vil citere den amerikanske uafhængighedserklæring – måske verdens mest liberale dokument.

” Når det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at opløse de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen.”

Dette er den allerførste sætning. Her er al inklusivitet kastet over bord. Kan man forestille sig noget mere udgrænsende end at bryde de politiske bånd til et andet folk?

Hvorfor må man ikke sige sandheden om islam?

Diverse — Drokles on January 26, 2011 at 7:15 am

Man kan blive dømt både for racisme og for trusler for at citere fra islams kanoniske skrifter eller udlægger dens konsekvens. Hvis man holder sig lige uden for lovens snærende bånd mødes man med protester og benægtelse. Ikke bare højrefløjsere, som aktuelt Lars Hedegaard, men også foreningen af ærlige muslimer, Hitz-ut Tahrir, der netop i weekenden skabte oprør blandt de belevne klasser. SF’s Astrid Kragh udtrykte angsten for at islams renomme skulle lide overlast ved at adskille HuT fra islamisk dogmatik således og typisk i Kristeligt Dagblad

“Kønsopdeling af møder er et udtryk for et forskruet syn på kønnene fra organisationens side. Det kommer ikke bag på mig, men det bekræfter mig i, hvor uenig jeg er med organisationens syn på mange ting. Blandt andet forholdet mellem kønnene,” siger hun.

Det er “organisationen” der laver denne usømmelige opdeling af kønnet, helt grebet ud af den blå luft. Det er faktisk synd for de mange smukke ting, som står i Koranen og overfor Muhammed, der havde et sundt seksuelt forhold til et lille barn og et harskt, men retfærdigt syn på jøderne. Derfor er “organisationen” så farlig for den trækker islam gennem sølet og det vil sætte mange års massiv holdningsbearbejdning af danskerne tilbage.

“Organisationen” er organisationen alle kan være enige om at hade med “deres uhyrlige synspunkter“, som Lisbeth Knudsen formulerer det. Igen er deres synspunkter grebet ud af luften. Selv Politiken, der finder lidt trøst i mødet med andetheden kan advare mod “organisationen”

Som samfund bliver vi nu tvunget til at forholde os aktivt til en ultrakonservativ, frihedsfornægtende og fanatisk bevægelse, der udfordrer vores moderne værdier.

Ikke et ord om islam, skønt beskrivelsen passer som fod i hose. Og fordi Politiken ikke nævner islam tager den også fejl i sin ellers udmærkede antagelse om at det er bedre at se fjenden i øjnene, end at fornægte dens eksistens for Politiken fornægter nemlig selv ondets eksistens ved at fokusere på en tilfældig studiegruppes organisatoriske opbygning, frem for den islamiske ideologi, som er det frihedfornægtende og fanatiske.

HuT havde nemlig annonceret at ville “sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn” og slået fast at:  ”Det er islamisk set uacceptabelt at være passiv, og det er ikke tilstrækkeligt bare at være imod krigen på det moralske plan,” Jamen er det løgn? Er udsagnene ikke en direkte udledning af Muhammeds lære og praksis bakket op af Koranen? Jo selvfølgelig og derfor går ingen ind i en teologisk diskussion om indholdet af islam, men står på afstand og vånder sig over budbringeren. For den slags tanker er uhyrlige. Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen kom derfor med følgende argument for at hindre HuT i at dele deres tanker ifølge Fyns Amts Avis leder

“En lovlig forening har ikke noget krav på også at have lov til at lave ulovlige aktiviteter,” sagde han. Og ingen kan være i tvivl om, at opfordring til vold af enhver art er lovstridig -hvilket foreningen jo reklamerer med som hensigten med stormødet.

Og? tænker jeg. Har HuT da ikke ret i deres påstand at det er en pligt for muslimer at bekæmpe de vantro? Vi har jo ikke blot religionsfrihed her i landet, men oven i købet anerkendt islam, som religion. Og det gælder med Steningspetersens ord “hele pakken”.

Udenfor Den Sorte Diamant, der ganske passende for lejligheden ligner Kabaen, havde en mod-demo taget plads med deltagelse af mere end et halvt dusin ministre fra den såkaldt borgerlige regering. Her stod så repræsentanter for den regering, der har ledet landet gennem ti år, vedtaget og forvaltet love, nu forklædt som civile for at protestere over, hvad lovlydige borgere deler af lovlydige meninger på et bibliotek. De kunne stille sig ud foran en hvilken som helst moske, hvis de var så kede af det ultrakonservative, frihedsfornægtende, fanatiske og det forskruede syn på kønene. Det gør man ikke for man valgte at sige at Danmark er et land af modsætninger og tilfældig demografi kun reguleret af internationale konventioner. Og det af angst for globalt omdømme når man færdes i det store udland, som enten trekker, diplomat eller repræsentant for Arla Foods. Og nu står man så der en kold januardag og bilder folk ind at man kerer sig om problemet, mens man tager afstand fra “organisationen” - og ikke andet.

Hvorfor vil man ikke have sandheden om islam frem? I øjeblikket arbejdes der på højtryk blandt kommuner og velrenommerede tegnestuer på at plastre danske storbyer til med arnesteder for vold mod de urene. Det er så chikt for imamen har betroet os af den slags slet ikke er aktuelle som sagerne står - lige nu! Og “organisationen” er ekstrem ud af den blå luft og den er perifær når den blot stamper 1.000 muslimer op af Mjølnerparken til protesttog mod danskernes tilstedeværelse på denne Guds grønne jord. Danskerhovederne skulle rulle.

For således er islam, du må tage hele pakken. Vores svømmehaller tilpasses deres kønsforskrækkede normer med særlige åbningstider (for kvinder hedder det sig), man presser på for at få muslimer til at være plejeforældre for danske børn, der serveres halal-mad i skoler, hvilket vil sige rent, som modsætning til det urene, tag hele pakken! Alle kyllinger slagtes halal i Danmark, der fejres eidfest på diverse rådhuse rundt om i det ganske stadigt mindre danske land, patienter skal finde sig i at konfronteres med islamisk symbolsk intimidering på vore hospitaler osv. Så hvad er mere passende end at lade muslimerne, undskyld “organisationen” tale hele islams pakke i den Sorte Kaba?

Sandheden om islam sammenkoblet med en absurd optagethed af nationalt renomme får forudsigeligt Uffe Ellemann ud i det argeste sludder. Således indleder han sin seneste postering på Berlignske Tidende

Hvordan vil man i verden omkring Danmark monstro tænke, hvis der på fredag i Det Kongelige Biblioteks fornemme lokaler i København afholdes et møde, hvor en fundamentalistisk islamisk organisation opfordrer til kamp mod danske soldater i Afghanistan? Vil man sige: Det er vel nok flot, at danskerne nægter at gå på kompromis med ytringsfriheden – som de heller ikke gjorde dengang de trykte de-der-tegninger-De-ved-nok? Eller vil man (igen) ryste på hovedet af de lidt verdensfjerne danskere, der er havnet i den rene fundamentalisme, når det gælder ytringsfrihed?

Det allerførste Ellemann kerer sig om er hvad andre mon vil tænke, nej hvad “man” vil tænke i andre lande. Før man kender det svar ved man nemlig ikke, hvad man selv skal mene og hvilke regler og normer der bør være gældende i sit eget land. Ellemanns tidligere venner (de tidligere “man”) de let anstødelige muslimer vil sikkert juble og notere sig endnu en sejr for på dem er ironi tabt. Men de muslimske masser er pludselig ikke længere “man”, målestokken for global kutyme

Jeg tror, der er mindst ét sted, hvor man vil have endog meget vanskeligt ved at forstå, at et sådan møde skal nyde den fremme, der ligger i at kunne anvende Det Kongelige Biblioteks lokaler: Det er i de lejre i Afghanistan, hvor danske soldater er stillet over for den farlige og vanskelige opgave at forsvare en lovlig afghansk regering og FN-systemet mod de anslag mod den internationale samfundsorden, som også mødearrangørerne i København ønsker at omstyrte. De soldater – og deres pårørende – kan let få indtryk af, at man hjemme ikke tænker på deres sikkerhed med den alvor, situationen kræver.

Det er givetvis rigtigt og formanden for soldaterveteraner har også befriende bramfrit meldt ud at HuB burde interneres. Desværre står konvetionerne jo i vejen og hvad ville “man” da så ikke tænke? Men Ellemanns verdensbillede koges sammen i følgende sammenstilling af de der vil myrde for at tegne de-der-tegninger-De-ved-nok med de der tillader sig at tegne de-der-tegninger-De-ved-nok.

Det er helt lovligt at have synspunkter, der går imod krigen i Afghanistan. Og det er helt lovligt at holde offentlige møder om sagen – forudsat naturligvis, at der ikke sker en eksplicit opildnen til angreb på danske soldater ude eller hjemme. Sådan et møde er altså lovligt, så længe man ikke har forbudt organisationen Hizb ut-Tahrir. Ligesom det i sin tid var lovligt at tegne karikaturer af Profeten Muhammed.

Og som det er lovligt for Ellemann at skrive fordrukkent sludder vil jeg tilføje - anstrengende for nationens mentale sundhed, som det ellers er.


Diverse — Drokles on January 26, 2011 at 7:03 am

Shanghai 1990 og 2010 (h/t Roger Pielke jr.)

Niall Ferguson om om den postamerikanske verdensorden

Diverse — Drokles on January 26, 2011 at 5:20 am

Alle tiders største klimaforbillede

Diverse — Drokles on January 26, 2011 at 3:38 am

Desværre har Al Gore fundet sin overmand når det gælder den ædle kamp for en koldere Jord. Fra Earth Matters

Genghis Khan’s Mongol invasion in the 13th and 14th centuries was so vast that it may have been the first instance in history of a single culture causing man-made climate change, according to new research out of the Carnegie Institution’s Department of Global Ecology, reports
Unlike modern day climate change, however, the Mongol invasion cooled the planet, effectively scrubbing around 700 million tons of carbon from the atmosphere.

So how did Genghis Khan, one of history’s cruelest conquerors, earn such a glowing environmental report card? The reality may be a bit difficult for today’s environmentalists to stomach, but Khan did it the same way he built his empire — with a high body count.

Over the course of the century and a half run of the Mongol Empire, about 22 percent of the world’s total land area had been conquered and an estimated 40 million people were slaughtered by the horse-driven, bow-wielding hordes. Depopulation over such a large swathe of land meant that countless numbers of cultivated fields eventually returned to forests.

In other words, one effect of Genghis Khan’s unrelenting invasion was widespread reforestation, and the re-growth of those forests meant that more carbon could be absorbed from the atmosphere.

Hvor er Djengibassen nu, hvor vi står og mangler ham? NASA’s førende klimaforsker James Hansen ser mod øst efter en afløser. Patrick Michaels skriver i Wahington Times

According to Mr. Hansen, compared to China, we are “the barbarians” with a “fossil-money- ‘democracy’ that now rules the roost,” making it impossible to legislate effectively on climate change. Unlike us, the Chinese are enlightened, unfettered by pesky elections. Here’s what he blogged on Nov. 24:

I have the impression that Chinese leadership takes a long view, perhaps because of the long history of their culture, in contrast to the West with its short election cycles. At the same time, China has the capacity to implement policy decisions rapidly. The leaders seem to seek the best technical information and do not brand as a hoax that which is inconvenient.”

Has this guy ever heard of the Gang of Four? Or the Cultural Revolution, which killed those who were inconvenient? Or the Great Leap Forward, which used the best technical information to determine that a steel mill in every backyard was a good idea?

Som eksemplet med Djengse ovenfor har Hansen netop ikke glemt Kulturrevolutionen eller Det store Spring. Massedød og økonogi går hånd ii hånd. Men måske skulle Hansen i stedet blot finde sine amerikanske rødder. Fra Science and technology news

Lastly, a significant decrease in emissions began in the 16th century – the one which would herald the minor ice age. Jed Kaplan has an audacious hypothesis to explain the dip in the data curve: “Thanks to the reports of the early explorers, we know that the forests were less abundant on the American continent. Then the settlers gradually eliminated the indigenous population.” Threatened with extinction, these populations effectively deserted the forested areas, which – by taking up the carbon in the atmosphere – in turn set off the legendary frosts of the 19th century. “Of course, it’s only a hypothesis”, he concludes, “but given the data we have gathered, it’s entirely plausible”.

Skide indianere, godt vi slap af med dem!

Minder fra BBC

Diverse — Drokles on January 25, 2011 at 5:16 am

Peter Sissons har været pogramvært på BBC Nine O’Clock News, News At Ten og Question Time, men forlod i 2009 TV stationen. I en serie artikler på Mail Online mindes han sin tid på BBC og det han opfatter som politisk korrekt slagside, der “gennemsyrer stationens DNA“. Her et uddrag om BBC opfattelse af global opvarmning

For me, though, the most worrying aspect of political correctness was over the story that recurred with increasing frequency during my last ten years at the BBC — global warming (or ‘climate change’, as it became known when temperatures appeared to level off or fall slightly after 1998). From the beginning I was unhappy at how one-sided the BBC’s coverage of the issue was, and how much more complicated the climate system was than the over-simplified two-minute reports that were the stock-in-trade of the BBC’s environment correspondents.

These, without exception, accepted the UN’s assurance that ‘the science is settled’ and that human emissions of carbon dioxide threatened the world with catastrophic climate change. Environmental pressure groups could be guaranteed that their press releases, usually beginning with the words ‘scientists say?.?.?.?’ would get on air unchallenged.

On one occasion, an MP used BBC airtime to link climate change ­doubters with perverts and holocaust deniers, and his famous interviewer didn’t bat an eyelid.

On one occasion, after the inauguration of Barack Obama as president in 2009, the science correspondent of Newsnight actually informed viewers ‘scientists calculate that he has just four years to save the world’. What she didn’t tell viewers was that only one alarmist scientist, NASA’s James Hansen, had said that.

My interest in climate change grew out of my concern for the failings of BBC journalism in reporting it. In my early and formative days at ITN, I learned that we have an obligation to report both sides of a story. It is not journalism if you don’t. It is close to propaganda.

The BBC’s editorial policy on ­climate change, however, was spelled out in a report by the BBC Trust — whose job is to oversee the workings of the BBC in the interests of the public — in 2007. This disclosed that the BBC had held ‘a high-level seminar with some of the best scientific experts and has come to the view that the weight of evidence no longer justifies equal space being given to the opponents of the consensus’.

The error here, of course, was that the BBC never at any stage gave equal space to the opponents of the consensus.

But the Trust continued its ­pretence that climate change ­dissenters had been, and still would be, heard on its airwaves. ‘Impartiality,’ it said, ‘always requires a breadth of view, for as long as minority ­opinions are coherently and honestly expressed, the BBC must give them appropriate space.’

In reality, the ‘appropriate space’ given to minority views on climate change was practically zero.
Moreover, we were allowed to know practically nothing about that top-level seminar mentioned by the BBC Trust at which such momentous conclusions were reached. Despite a Freedom of Information request, they wouldn’t even make the guest list public.

There is one brief account of the ­proceedings, written by a conservative commentator who was there. He wrote subsequently that he was far from impressed with the 30 key BBC staff who attended. None of them, he said, showed ‘even a modicum of professional journalistic ­curiosity on the subject’. None appeared to read anything on the subject other than the Guardian.

This attitude was underlined a year later in another statement: ‘BBC News currently takes the view that their reporting needs to be calibrated to take into account the scientific consensus that global warming is man-made.’ Those scientists outside the ‘consensus’ waited in vain for the phone to ring.
It’s the lack of simple curiosity about one of the great issues of our time that I find so puzzling about the BBC. When the topic first came to ­prominence, the first thing I did was trawl the internet to find out as much as possible about it.

Anyone who does this with a mind not closed by religious fervour will find a mass of material by respectable scientists who question the orthodoxy. Admittedly, they are in the minority, but scepticism should be the natural instinct of scientists — and the default setting of journalists.

Yet the cream of the BBC’s inquisitors during my time there never laid a glove on those who repeated the ­mantra that ‘the science is settled’. On one occasion, an MP used BBC airtime to link climate change ­doubters with perverts and holocaust deniers, and his famous interviewer didn’t bat an eyelid.

Meanwhile, Al Gore, the former U.S. Vice-President and climate change campaigner, entertained the BBC’s editorial elite in his suite at the Dorchester and was given a free run to make his case to an admiring internal audience at Television Centre.

His views were never subjected to journalistic scrutiny, even when a British High Court judge ruled that his film, An Inconvenient Truth, ­contained at least nine scientific errors, and that ministers must send new guidance to teachers before it was screened in schools. From the BBC’s standpoint, the judgment was the real inconvenience, and its ­environment correspondents downplayed its significance.

At the end of November 2007 I was on duty on News 24 when the UN panel on climate change produced a report which later turned out to contain ­significant inaccuracies, many stemming from its reliance on non-peer reviewed sources and best-guesses by environmental activists.

But the way the BBC’s reporter treated the story was as if it was beyond a vestige of doubt, the last word on the catastrophe awaiting mankind. The most challenging questions addressed to a succession of UN employees and climate ­activists were ‘How urgent is it?’ and ‘How much danger are we in?’

Back in the studio I suggested that we line up one or two sceptics to react to the report, but received a totally negative response, as if I was some kind of lunatic. I went home and wrote a note to myself: ‘What happened to the journalism? The BBC has ­completely lost it.’

A damaging episode illustrating the BBC’s supine attitude came in 2008, when the BBC’s ‘environment ­analyst’, Roger Harrabin, wrote a piece on the BBC website reporting some work by the World ­Meteorological Organization that questioned whether global ­warming was going to continue at the rate ­projected by the UN panel.

A green activist, Jo Abbess, emailed him to complain. Harrabin at first resisted. Then she berated him: ‘It would be better if you did not quote the sceptics’ — something Harrabin had not actually done — ‘Please reserve the main BBC online channel for emerging truth. Otherwise I would have to conclude that you are insufficiently educated to be able to know when you have been psychologically manipulated.’

Did Harrabin tell her to get lost? He tweaked the story — albeit not as radically as she demanded — and emailed back: ‘Have a look and tell me you are happier.’

This exchange went round the world in no time, spread by a ­jubilant Abbess. Later, Harrabin defended himself, saying they were only minor changes — but the sense of the changes, as specifically sought by Ms Abbess, was plainly to harden the piece against the sceptics.

Many people wouldn’t call that minor, but Harrabin’s BBC bosses accepted his explanation.
The sense of entitlement with which green groups regard the BBC was brought home to me when what was billed as a major climate change rally was held in London on a ­miserable, wintry, wet day.
I was on duty on News 24 and it had been arranged for me to ­interview the leader of the Green Party, Caroline Lucas. She clearly expected, as do most environmental activists, what I call a ‘free hit’ — to be allowed to say her piece without challenge.

I began, good naturedly, by observing that the climate didn’t seem to be playing ball at the moment, and that we were having a particularly cold winter while carbon emissions were powering ahead.
Miss Lucas reacted as if I’d ­physically molested her. She was outraged. It was no job of the BBC — the BBC! — to ask questions like that. Didn’t I realise that there could be no argument over the science?
I persisted with a few simple observations of fact, such as there appeared to have been no warming for ten years, in contradiction of all the alarmist computer models.

A listener from one of the sceptical climate-change websites noted that ‘Lucas was virtually apoplectic and demanding to know how the BBC could be making such ­comments. Sissons came back that his role as a journalist was always to review all sides. Lucas finished with a veiled warning, to which Sissons replied with an “Ooh!”’

A week after this interview, I went into work and picked up my mail from my pigeon hole. Among the envelopes was a small Jiffy Bag, which I opened. It contained a substantial amount of faeces wrapped in several sheets of toilet paper.

At the time no other interviewers on the BBC — or indeed on ITV News or Channel Four News — had asked questions about climate change which didn’t start from the assumption that the science was settled.

Afsnittet her afspejler min interesse, men artiklen kan kun anbefales, hvis man vil more sig. Ikke mindst hans minder med sikkerhed i studiet, hvor vandglas skulle erstattes af plasticglas er kostelig underholdning. Og så ikke et ord om Danmarks Radio.

Menneskenes fjender

Diverse — Drokles on January 18, 2011 at 4:16 pm

Den gode blog Elders of Zion har to glimrende posteringer, som jeg synes fortjener at blive gentaget ved dette skamløse rip-off, hvor jeg dog har samlet dem i en postering for lethedens skyld. For nogle dage siden udkom Freedom House med deres årlige revision af frihedens tilstand i verden. Forholdene i Mellemøsten tager sig således ud på et kort (gæt selv de gode og dårlige farver)

Og Elders of Zion konkluderer

In the Middle East and North Africa, only 2% of the population live in countries that are considered “free” while 88% live in countries considered “not free” and 10% in “partially free” countries.

In fact, out of the five regions that Freedom House used for their statistics, the Middle East/North Africa was by far the least free in the world. In sub-Saharan Africa, for example, only 37% live in “not free” countries.

And the 2% in the Middle East/North Africa who do live in freedom? All of them happen to live in Israel.

Hvilket fik Elders of Zion til at undre sig over, hvem der egentlig blev anklaget oftest for at gøre mennesker fortræd, som Human Rights Watch ser det og sammenholde det med graden af frihed for undertrykkelse. Jo lavere et frihedstal, jo mere frihed.


Og jeg kan tilføje Danmark havde en frihedsgrad på det optimale 2, men fik alligevel 548 reprimander fra HMR, foran Oman, Qatar og Bahrain, men trods alt bagved Algeriet.

Intet klimabackdraft

Diverse — Drokles on January 17, 2011 at 4:21 am

Vi går mod en koldere tid. De fleste klimaforskere og det selv ind i FNs Klimapanels rækker forventer at det vil vare ved indtil 2030-2040. Derefter vender opvarmingen så tilbage. Det går op og ned. Men for at naturen kan nå at indhente FNs Klimapanels målsætning om en temperaturstigning på 3-5C  er det højst ubelejlige ophold i den globale opvarmning vi blevet advaret om vil den efterfølgende opvamning vil blive så meget desto hurtigere.

Forklaringen skal findes i oceanerne, der via deres enorme legeme kan “lagre” både kulde og varme og pludselig afgive dette til den intetanende atmosfære. I øjeblikket har CO2 koncentrationen tilsyneladende travlt med at stoppe varme ned forbi atmosfæren og godt ned i oceanerne så vi altså om få ti-år aldrig mere skal opleve en hvid jul og Afrika vil blive som en ovn. Det ved man fordi man har målt lidt mere stråling ind på Jorden end ud og dette ubalancerede energiregnskab skal altså omsættes i den varme, som vi ikke oplever. Det er dette, der er blevet omtalt som “the missing heat”. Men desværre har de seneste målinger ikke kunnet finde denne manglende varme, der blot ligger og venter på os. Fra International Journal of Geosciences (set via Dr. Judith Currys blog Climate etc)

A recently published estimate of Earth’s global warming trend is 0.63 ± 0.28 W/m2, as calculated from ocean heat content anomaly data spanning 1993-2008. This value is not representative of the recent (2003-2008) warming/cooling rate because of a “flattening” that occurred around 2001-2002. Using only 2003-2008 data from Argo floats, we find by four different algorithms that the recent trend ranges from –0.010 to –0.161 W/m2 with a typical error bar of ±0.2 W/m2. These results fail to support the existence of a frequently-cited large positive computed radiative imbalance.


As many authors have noted, knowing FOHC is important because of its close relationship to FTOA, the net inward radiative flux at the top of the atmosphere. Wetherald et al. [13] and Hansen et al. [14] believe that this radiative imbalance in Earth’s climate system is positive, amount-ing recently [14] to approximately 0.9 W/m2. Pielke [15] has pointed out that at least 90% of the variable heat content of Earth resides in the upper ocean. Thus, to a good approximation, FOHC may be employed to infer the magnitude of FTOA, and the positive radiation imbalance should be directly reflected in FOHC (when adjusted for geothermal flux [9]; see Table 1 caption). The principal approximations involved in using this equality, which include the neglect of heat transfers to land masses and those associated with the melting and freezing of ice, estimated to be of the order of 0.04 W/m2 [14], have been discussed by the present authors [9].

In steady state, FOHC should be zero and FTOA should be nearly zero, having a small negative value to balance the geothermal flux. If FTOA > FOHC, “missing energy” is being produced if no sink other than the ocean can be identified. We note that one recent deep-ocean analysis [16], based on a variety of time periods generally in the 1990s and 2000s, suggests that the deeper ocean contrib-utes on the order of 0.09 W/m2. This is not sufficient to explain the discrepancy.

Trenberth and Fasullo (TF) [2] believe that missing energy has been accumulating at a considerable rate since 2005. According to their rough graph, as of 2010 the missing energy production rate is about 1.0 W/m2, which represents the difference between FTOA ~ 1.4 and FOHC ~ 0.4 W/m2. It is clear that the TF missing-energy problem is made much more severe if FOHC is negative or even zero. In our opinion, the missing energy problem is probably caused by a serious overestimate by TF of FTOA, which, they state, is most accurately determined by mod-eling.

In summary, we find that estimates of the recent (2003-2008) OHC rates of change are preponderantly negative. This does not support the existence of either a large positive radiative imbalance or a “missing en-ergy.”

Med andre ord så er der koldt, hvis der er koldt.

2010 var det varmeste år nogensinde

Diverse — Drokles on January 15, 2011 at 11:57 pm

I hvert fald ifølge NASA, som Jyllands-Posten skriver

Den høje gennemsnitstemperatur overrasker mange klimaforskere:

»Det kommer bag på os, at 2010 var rekord-varmt,« lyder det fra klima- og polarforsker Sebastian Mernild fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA.

»Det er særlig bemærkelsesværdigt, fordi vi i en del af 2010 har været ramt af klimafænomenet La Niña, der af naturlige årsager gør kloden lidt køligere. Hvis vi ikke havde haft La Niña i 2010, ville det have været endnu varmere,« vurderer Sebastian Mernild.

»Med den udvikling, vi har set de seneste årtier, er der stor sandsynlighed for, at det bliver endnu varmere med endnu flere varmerekorder de kommende år.«

Joanna Nova svarer

  1. Sure, and the world has been warming for 300 years, long before the industrial revolution. The trend hasn’t changed as our emissions rose. No one knows exactly why it started rising back then, but it wasn’t CO2.
  2. Sure and 150 years of “records” is not long. It was warmer 1000 years ago, 2000 years ago, 5000 years ago and 130,000 years ago. In fact its been warmer for most of the last 10,000 years than it is today, and it’s been warmer for most of the last 500 million years. Only people who think CO2 matters keep repeating that it’s warmed from 1850 to now without pointing out the bigger perspective.
  3. Sure, and the records have been set with thermometers like this one (next to concrete and exhaust vents — see below).  There probably weren’t too many car parks or air conditioners in 1880 either. Not to mention the non-random adjustments, and that mystery about how 75% of thermometers are ignored.

Og hun har en række relevante og interessante grafer, som jeg gerne vil anbefale. Roy Spencer konkluderer

As far as the race for warmest year goes, 1998 (+0.424 deg. C) barely edged out 2010 (+0.411 deg. C), but the difference (0.01 deg. C) is nowhere near statistically significant. So feel free to use or misuse those statistics to your heart’s content.

Til forskel fra NASA, der stik mod, hvad man kunne forvente af en rumfartsorganisation forlader sig på gammeldags termometre, hvis målinger ekstrapoleres over store områder støtter Spencer sig til sattelitmålinger, som giver denne graf

2011 tegner til gengæld til at blive  noget koldere.

Der er mennesker bag tilpasningen

Diverse — Drokles on January 14, 2011 at 8:18 am

Blå blok er i krise, som en direkte følge af de Konservatives interne morrads. Hvor meget en ny formand kan rette op og hvor meget Liberal Alliance kan kompensere for bliver selvfølgelig spændende. Men under den slags partidramaer ligger den grundlæggende politik, som skal afgøre valget når det kommer og her er rød blok i anderledes vanskeligheder. Deres økonomiske politik er nærmest i ruiner og så midt i en krisetid, hvor det mere end ellers er the economy, stupid.

Efterlønnen stammer fra en svunden tid, men selv dengang var der indvendinger imod at udstrække de offentlige forpligtelser. Den opposition blev overvundet bl.a. ved at lægge vægt på en social retfærdighed, hvor værkbrudne arbejdere og dem in spe kunne sikres et værdigt opløb mod slutningen af deres liv  Den sociale fortælling har siden helt overtaget forståelsen af indholdet så meget at den er blevet en af de største hellige velfærdskøer.

Løkke Rasmussens angreb på efterlønnen er et fremragende træk fordi den ikke blot er et angreb på en enkelt, men spektakulær ordning, der ikke blot er dyr i sig selv, men også er uforståelig - dels fordi den, som en ret kan og bliver benyttet af ressourcestærke mennesker og dels fordi dens sociale retfærdiggørrelse kun retter sig mod en bestemt aldersgruppe. I at den er aldersbestemt ligger selvfølgelig også indrømmelsen af at den er en samfundsmæssig omkostning, som nogen altså må bære, men som det ville være ubærligt, hvis man udstrakte den til folk i helvtredserne og fyrrerne. Ordningen var tænkt, som et beskæftigelsesprojekt der skulle afhjælpe tidligere tiders ungdomsarbejdsløshed og solgt som en fortælling om retfærdig kompensation til værkbrudne arbejdere. Det vil sige at den var skabt til at trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet, præcis det sidste man har brug for i dag og i fremtiden. Argumenterne for en afskaffelse af efterlønnen er uimodståelige.

Og her ligger det fremragende i Løkkes angreb, for kan man slagte det helligste er døren spaket ind til en helt ny præmis for diskussionen om velfærd kontra nødvendighed. Hvis vælgerne belønner Løkke ved genvalg vil de også belønne fremtidige politikere for at tale velstand over velfærd, personligt ansvar og pligt fremfor ret. At øge de offentlige udgifter vil ikke længere være den moralske lakmusprøve, hvis man vil søgte den midte, hvor det - med Jelveds ord - sker. Og Løkke står her stærkt med en god og sammenhængende økonomisk politik der både er fair og nødvendig.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har i overvejende grad styrket deres popularitet gennem regeringens egen upopularitet over den naturlige ophobning af skandalesager, cirkus konservative og almindelig trang til forandring blandt vælgerne, men står meget svagt når det kommer til det politiske indhold. Ved et Folketingsvalg ridses alternativerne hårdt op og vælgeren skal træffe et egentligt valg fremfor blot at lufte en umiddelbar utilfredshed, som meningsmålinger er ganske påvirket af. Tror man på Løkke eller Helle når det drejer sig om Danmarks økonomi?

S-SFs berømte 12 minutter var et blålys fra starten. Som om det ikke var nok at det er arbejdsmarkedets parter og ikke regeringen, der bestemmer arbejdsdagen og at alle økonomer har anstrengt sig ud over det rimelige for at deres vantro ikke skulle kammer over i latter så indeholdt forslaget også sin egen indrømmelse af at velfærdsstaten bliver stadigt sværere at betale for de resterende arbejdere selv om regeringen ifølge venstrefløjen allerede havde skåret urimeligt i den. Hvordan forklarer man egentlig perskektivet ved at beholde den eller endda udbygge den? Men måske mest problematisk er selve kampagnens budskab, hvor man appelerer efter en hårdere arbejdsindsats fra netop dem man vil tilbyde noget. Har hunden lyst til endnu en bid af sin egen hale?

Selv om timingen med Lene Espersens afgang er heldig for S-SF så krakelerer deres økonomiske troværdighed nu for alvor. Fra Berlingske Tidende

»Hverken vores plan eller regeringens plan giver tilstrækkeligt med penge til at redde økonomien, hvis ikke der kommer gang i væksten. Og så er der kun to svar: Enten skal vi have gang i væksten og genskabe de arbejdspladser, vi har tabt, eller også må vi tilpasse den offentlige sektor. Den offentlige service, vi giver i dag, kan kun fastholdes, hvis vi får gang i den private vækst,« siger Ole Sohn, som mener, at den kommende valgkamp især bør handle om, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Han kalder det »en bunden opgave« at skære i velfærden, hvis ikke der kommer gang i væksten.

»Man kan ikke benægte fakta. Og fakta er, at der er ubalance i dansk økonomi. Der er større udgifter end indtægter, især når vi kommer efter 2015, og derfor er vi simpelthen nødt til at få indtægterne op. Kan vi ikke det, skal udgifterne ned,« siger Ole Sohn.

P1 Morgen var Ole Sohn så med på en telefon (Egentligt et mærkeligt radioudtryk “med på en telefon”), hvor han blev spurgt om S-SF ville skære i den offentlige sektor og i givet fald hvor snittet skulle lægges. Og fordi Danmarks Radio trods alt ikke er Pravda og journalisten derfor blev ved med at prøve at få noget konkret ud af Ole Sohn blev det stadigt mere komisk at høre ham variere hans udmelding om at fakta er at vi ikke leve med ubalance i dansk økonomi og hvis ikke man kan få gang i væksten må man skære, øh tilpasse den offentlige sektor. Det er jo en dejlig, omend ganske sen erkendelse, men hvad vil man nu stille op med Thorning Schmidts påmindelse til Løkke Rasmussen om at der er mennesker bag tallene? - eller tilpasningen om man vil?

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er endeligt fanget i deres egen oppustede moralske retorik. Den kynisme og manglende medfølelse, som de beskylder regeringen for er de nu selv nødt til at acceptere som en nødvendighed. Med indrømmelsen af at velstand går forud for velfærd mister de det sidste kort, som de har spillet hårdt - deres moralske habitus. Og de har ikke vundet noget til gengæld da deres økonomiske politik selvindrømmet ikke er i nærheden af at tage det ansvar, som regeringen prøver på.

Søren Krarup vs Systemet Politiken

Diverse — Drokles on January 13, 2011 at 2:53 am

Et eksempel på forskellen mellem det nationale udsyn, som advokeret af Søren Krarup overfor det ideale advokeret af Politiken. Søren Krarup skriver i Jyllands-Posten

Folketinget har ikke ”ret” til at løbe fra pligten. Ministeren har ikke ”ret” til at dele dansk indfødsret ud til dem, som FN vil forære den. Både Folketinget og regeringen er bundet af grundlovens klare og tydelige tekst.

I øjeblikket sidder jeg og læser i gamle numre af Folketingets forhandlinger 1849-50. Jeg søger en klar og tydelig fortolkning af den første grundlovs § 54, som sagde: »Ingen udlænding kan herefter erholde indfødsret uden ved lov.« Jeg finder ordene tydelige og umisforståelige, men da jeg er løbet ind i en bitter strid med både integrationsministeren og mine kolleger i indfødsretsudvalget og Folketinget, vil jeg gerne have klar besked.

Jeg har i en tidligere kronik 10/12 her i bladet gjort rede for, hvad striden drejer sig om. Den har at gøre med, at en FN-konvention om begrænsning af statsløshed, stammende fra 1961 og vedtaget af det danske Folketing i 1977, har sat 35 palæstinensere på det seneste lovforslag om indfødsret, som blev vedtaget ved tredje behandling 16/12. Men de 35 palæstinensere har ikke dokumenteret, at de kan tale ordentlig dansk, har ikke bestået den krævede indfødsretsprøve, har ikke dokumenteret en ren straffeattest, har ikke været selvforsørgende og økonomisk uafhængige - har kort sagt slet ikke bestået de prøver eller opfyldt de krav, som Folketinget har opstillet som gældende for dem, der skal kunne få dansk indfødsret.

Hvorfor får de den så alligevel? Svar: Fordi FN-konventionen kræver det. Fordi FN-konventionens krav om begrænsning af statsløshed fører til, at disse 35 statsløse palæstinensere skal blive danske statsborgere.

Nej, siger jeg. Den første grundlovs § 54, den nuværende grundlovs § 44, siger klart og tydeligt, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«, og dette betyder, at det alene er det danske folk, repræsenteret af det danske folketing, der kan tildele udlændinge indfødsret. FN har ikke adkomst til det. Og at Folketinget i 1977 underskrev konventionen om begrænsning af statsløshed, kan ikke og skal ikke betyde, at det danske folk eller det danske folketing mister eneretten til at tildele udlændinge dansk indfødsret.

Der er efter min mening ikke noget at rafle om. Dette handler om dansk suverænitet. Dette har at gøre med, at alene det danske folks vilje skal gælde i spørgsmålet om, hvem der kan blive dansk, og hvad det er at være dansk. Nej, siger jeg til FN-konventionen. Nej, har jeg og Dansk Folkeparti sagt til ministeren og det folketingsflertal, der sætter de 35 palæstinensere på L 38, indfødsretsloven. Men ministeren og flertallet siger ja, og med stigende stemmestyrke har vi drøftet forholdet under folketingsforhandlingerne af loven.


Paragraffens ordlyd tvinger Folketinget til at vedkende sig suveræniteten og således at sige nej til FN-konventionens forsøg på at overtage den. Folketinget har i bogstaveligste forstand ikke ret til at løbe fra sit ansvar. Folketingets flertal kan ikke relativere grundloven, for § 44 har i halvandet hundrede år understreget Folketingets absolutte pligt til at håndhæve den danske suverænitet eller selvstændighed.

Folketinget har ikke ”ret” til at løbe fra pligten. Ministeren har ikke ”ret” til at dele dansk indfødsret ud til dem, som FN vil forære den. Både Folketinget og regeringen er bundet af grundlovens klare og tydelige tekst.


Vi skal op til i dag for at opleve, at dansk indfødsret bliver overtaget af en FN-konvention, der reducerer Folketinget til et ekspeditionskontor.

Politiken ser i deres leder på en anden sag, som dog er åndeligt forbundet, nemlig sagsanlægget mod statsministeren (i dag tilfældigvis Lars Løkke Rasmussen) om ulovligt at have overdraget dansk suverænitet til EU uden at spørge Folket da man vedtog at underskrive Lissabontraktaten

Højesteret vurderer, at Lissabontraktaten har en »generel og indgribende betydning« i danskernes hverdagsliv, skønt ændringerne reelt handler om de institutionelle arbejdsgange i Bruxelles – på samme måde har procedurerne også tidligere været ændret uden afholdelse af folkeafstemninger, f.eks. med indførelsen af de direkte valg til Europaparlamentet i 1979 og med Nicetraktaten i 2001, hvor Europaparlamentet fik større medbestemmelse.

Det centrale spørgsmål i den nye sag handler dog om, hvorvidt Danmark har overført ny suverænitet.

Og her står sagsøgernes påstande svagt: Et komfortabelt flertal i Folketinget er enigt om, at traktaten ikke overlader nye beføjelser til EU. Danmarks suverænitet er uantastet.


Politiken mener altså at Folketinget har ret til selv at afgøre om man bryder loven. Og Politiken konkluderer frejdigt

Men forhåbentlig kan grundlovssagen sætte gang i en ny debat om mangler i Danmarks Riges Grundlov, herunder den ringe beskyttelse af frihedsrettighederne – og dermed fremrykke en omfattende forfatningsrevision.

Grundloven fremstår efterhånden både svagere og mere utidssvarende end den alt andet end perfekte Lissabontraktat.

Det er selvfølgelig et skønt om hvad man regner som tidssvarende, men hvis det ideale er at gøre Folketinget til at ekspeditionskontor har Politiken da ret. Eller, som Seidenfaden engang formulerede det “Det er altså Folket, der er problemet!”

Et snapshot af de sædvanlige stereotypiske forestillinger, der strømmer fra barerne

Diverse — Drokles on January 11, 2011 at 5:29 am

Følgende snapshot af vores møde med islam er det “sædvanlige stereotypiske forestillinger strømmer fra barerne“, som Jürgen Habermas argumenterer i en kronik i Politiken. Jeg ved ikke, hvor mange stereotypiske forestillinger  der kan strømme fra barerne i Syd Sudan, men her var der glæde over løsrivelsen fra det islamiske nord. Måske fordi sydsudanesernes erfaringer ligner de sædvanlige stereotypiske som Peter Nedergaard opridser på sin blog, hvor han ønsker tillykke med løsrivelsen

Det betyder, at Sydsudan kan komme til at leve efter egne lov og ikke med den konstante risiko for intimidering fra det islamistiske styre i Nordsudan, som i 1983 påtvang hele Sudan sharialoven. Det betyder også, at man undgår længere at have præsident Umar Hasan Ahmad al-Bash?r (fra nord og under international anklage for krigsforbrydelser) som statsoverhoved. Som de siger i Juba (hovedbyen i Sydsudan): “Næste gang, han kommer på besøg, sender vi ham tilbage med fly til Den Internationale Krigsforbryderdomstiol i Haag.”

Endelig undgår Sydsudans befolkning forhåbentlig flere myrderier, som i de seneste 20 års borgerkrig har kostet omkring to millioner (fortrinsvis sydsudanesere) livet.

Og som Berlingske Tidende gør opmærksom på i en artikel

Forfølgelsen af kristne i Egypten og i Irak er kun toppen af isbjerget. Overalt i de arabiske samfund foregår der en systematisk forfølgelse og diskriminering af de kristne. De fleste steder ikke så synligt som i Irak og i Egypten, hvor de kristne bliver myrdet gennem terroraktioner. Men det er et faktum, at antallet af kristne i den arabiske verden bliver mindre og mindre.

Jo, men det er jo så langt væk og de har jo heller ingen penge dernede (med mindre de altså skal på bar) og så bliver man jo frustreret. Der er intet, der kan retfærdiggøre myten om et generelt islamisk problem, der rækker udover de utallige ens enkelte socioøkonomiske geografisk bundne særtilfælde. Det er blot Sarkosy, der har været på bar når han siger at kristne mindretal i Mellemøsten er ofre for “religiøse udrensninger” som Jyllands-Posten fortæller og illustrerer med dette fordrukne eksempel

Franske efterretningskilder siger, at de har indledt en efterforskning, efter at en koptisk kristen kirke i Frankrig har modtaget trusler om et forestående terrorangreb.

Nårh ja, men det er jo bare et eksempel og det skal man ikke tillægge nogen værdi for eller konkluderer man hurtigt forkert, hvis sidenmanden rækker ud efter peanuts’ne mens han citerer fra Daily Mirror

MORE than 500 British Islamic extremists are planning terror strikes in the UK, according to secret figures obtained by the Daily Mirror.

Some of the jihadists, who are being watched by MI5 and counter-terror police, have already obtained bomb-making materials.

Logikken fra baren er jo åbenbart at islam skulle have problemer med sine omgivelser. Hvorfor ikke bare blande det sammen med forholdet til kvinder om man må spørge de sene gæster? For det kan vel være ideelt?

” Marokkanerne har tradition for at følge den gyldne middelvej, også når det gælder religion. Jeg synes, at vores familielovgivning er et godt eksempel på det. Det er stadig islam , der udgør rammen, men vi har bevæget os langt i retning af ligestilling.” Houda Zekri er marokkansk jurist med speciale i familielovgivningen, og så er hun stolt af at være marokkaner.

For ifølge hende anviser Marokko et eksempel på en måde at balancere mellem tradition og modernitet, islam og vestlig indflydelse på, som kan inspirere andre muslimske lande. Hun håber, at den reform af den marokkanske familielovgivning, som blev gennemført for seks år siden, kan danne model for andre mellemøstlige og muslimsk dominerede lande.


Sekulære feminister er generelt kritiske over for familielovens regler om arveret og polygami. En kvinde kan fortsat kun arve halvt så meget som en mand, og det er stadig muligt - omend besværligt - at indgå polygame ægteskaber. For Assiya er det imidlertid islamisk arvesølv, som ikke bør opgives.

” Som kvinde må jeg acceptere visse begrænsninger. Men islam giver mig også frihed, og vigtigst af alt beskytter islam familien,” siger hun.


Blandt andet på baggrund heraf vurderer [Pruzan-Jørgensen], at flere muslimske lande kan tænkes at gå samme vej som Marokko, når det gælder reformer af familielovgivningen: ” Vi kan ikke forvente, at landene i Mellemøsten får samme type ligestilling som i Danmark, hverken juridisk eller i praksis. De muslimske mellemøstlige samfund er dybt præget af en anden måde at tænke køn, ligestilling, individ, familie og frihed på, og religionen er stadig central for befolkningens selvforståelse og holdninger til de her spørgsmål. De sekulære kvindeorganisationer har kun ringe gennemslagskraft i den brede befolkning. Så den marokkanske løsning - en familielov baseret på islam , men med inddragelse af nye fortolkninger - kan meget vel blive vejen frem,” siger hun.

Se selv og den tankegang er ingenlunde en nedvurdering af kvinder eller vantro.

Police and social services have been accused of fuelling a culture of silence which has allowed hundreds of young white girls to be exploited by Asian men for sex.

Agencies have identified a long-term pattern of offending by gangs of men, predominantly from the British Pakistani community, who have befriended and abused hundreds of vulnerable girls aged 11 to 16.

Experts claim the statistics represent a mere fraction of a ‘tidal wave’ of offending in counties across the Midlands and the north of England which has been going on for more than a decade.

On-street grooming: CCTV footage shows Mohammed Romaan Liaqat and Abid Mohammed Saddique, who were jailed last year for a string of sexual offences in Derby, cruising the streets in a BMW

A senior officer at West Mercia police has called for an end to the ‘damaging taboo’ connecting on-street grooming with race.

Detective Chief Inspector Alan Edwards said: ‘These girls are being passed around and used as meat.

‘To stop this type of crime you need to start everyone talking about it but everyone’s been too scared to address the ethnicity factor.

‘No one wants to stand up and say that Pakistani guys in some parts of the country are recruiting young white girls and passing them around their relatives for sex, but we need to stop being worried about the racial complication.’

In a briefing paper, researchers at University College London’s Jill Dando Institute of Security and Crime Science concurred that victims were typically white girls while ‘most central offenders are Pakistani’.

The offenders were not viewed as paedophiles but had picked the girls ‘because of their malleability’.

Joeh, men de hvide konstruerer jo også de fremmede i et negativt modbillede. Islamisk lære, som vi måske kunne lære meget af opererer jo ud fra en præmis om at alle er muslimer og følger de samme frigørende forskrifter. Fra

En alvorlig mangel på ligestilling mellem drenge og piger på den somaliske privatskole Calamus i København bekymrer Undervisningsministeriet i en sådan grad, at skolen sandsynligvis bliver lukket.


“Relationen mellem eleverne bar i alle de observerede lektioner præg af modvilje mod at samarbejde med det andet køn,” afslører Skolestyrelsen, der også dokumenterer, at undervisningen i flere fag sker kønsopdelt, og at eleverne ikke er vant til at samarbejde på tværs af køn.

Ubehag ved sport med modsatte køn

“Lærerne oplevede, at det var naturligt for børn at vise afsky for det andet køn, og at de værgede sig ved at arbejdesammen,” lyder det i rapporten.

“Drenge og piger udviste stor modstand overfor at skulle samarbejde,” står der videre.

Altså helt ærligt, det kommer til at lyde så negativt og stereotypt, man glemmer helt at der ingen tvang er i religion når man bare sidder og drikker. Fra Kristeligt Dagblad

En herboende kristen irakisk familie har i to uger modtaget truende telefonopkald om at konvertere til islam. Familien lever i frygt og aner ikke, hvem der står bag chikanen. Religiøse trusler har længe været kendt blandt konvertitter


Det er dog langtfra ukendt, at der kan trækkes tråde hele vejen fra Danmark til flygtningenes hjemlande, når det handler om religiøse trusler. Specielt for muslimer, der er konverteret til kristendommen efter deres ankomst til Danmark, kan det skabe fatale konflikter, fortæller både Mogen S. Mogensen, ekspert i konversion, Birthe Muck-Fairwood, leder af Tværkulturelt Center, og Massoud Fouroozandeh, tidligere muslim og nu leder af den kristne frimenighed Church of Love.

“Vi har flere medlemmer af menigheden, som er konverteret og efterfølgende er blevet truet. De personer, der er konverteret, kan også opleve, at deres familier i hjemlandet ringer og beder dem lade være med at konvertere, fordi familien er blevet opsøgt af personer, der truer dem med konsekvenser, hvis deres slægtning her i Danmark konverterer,” siger Massoud Fouroozandeh.

Arh, men det betyder jo ikke noget. Alt udjævner sig jo og det er jo blot i deres egne rækker det måske er således. Fra Daily Mail

The number of Muslim converts in Britain has passed 100,000, fuelled by a surge in young white women adopting the Islamic faith.

The figure has almost doubled in ten years – with the average convert now a 27-year-old white woman fed up with British consumerism and immorality.

The numbers, revealed in a study by multi-faith group Faith Matters, have led to claims that the country is undergoing a process of ‘Islamification’.

Der er vel næppe tale om en islamificering. 100.000 er da ikke så mange i så stort et land. Ellers burde man kunne regne på en fremtidig udvikling. Fra Gates of Vienna

Other annual changes to the population come from immigration and emigration. According to the latest estimates, more than 600,000 immigrants enter the UK every year. Figures for emigration vary, but seem to indicate that about 180,000 to 200,000 British citizens leave the country permanently every year. Both of these rates have been increasing over the past decade.

The big question here is how many of the immigrants are Muslims, and how many of the emigrant citizens are natives. One would assume that a large portion of the immigrants are Muslims: 50% seems a reasonable approximation. And it seems likely that most of the emigrants would be native Britons, escaping the conditions created in part by the massive influx of immigrants.

My scenarios employ a fairly cautious range of parameters for migration: between 250,000 and 350,000 Muslim immigrants every year, and 100,000 to 200,000 annual native emigrants.

Utilizing the above assumptions, I have devised three scenarios employing the following parameters to model future trends:


All three scenarios demonstrate that trouble is coming to the UK quite soon, even in the most optimistic scenario. In a generation or less Britain will see the kind of fiscal deterioration, civil unrest, and sectarian violence that one normally associates with countries such as Bosnia and Lebanon.

The fact that the natives will retain their voting majority for another forty years is not enough to prevent catastrophe, unless they begin voting as a bloc, and relatively soon. The main political parties are already thoroughly dhimmified, and this tendency can only be expected to intensify as the Muslim portion of the electorate grows.

Men England er jo, som gammelt koloniland i en helt anden situation. Fra Stockholm News

The Swedish population is increasing. At New Year there where 9 417 000 Swedes. This is an increase with 76 000 during 2010.

The increase is both due to high birth rates and a high immigration. During the whole last decade the birth rates went up and last year 116 000 children were born, a three percent increase compared with 2009.

Måske man alligevel trænger sig til lidt at styrke sig på? Mens alkohol endnu er tilladt.

Kryds fingre for global opvarmning

Diverse — Drokles on January 11, 2011 at 3:56 am


Data on Chinese history, including temperature, wars and rebellions, epidemics, famines, and population for the past millennium were examined. Over the study interval of 911 years, it was found that nomad migrations, rebellions, wars, epidemics, floods, and droughts were all higher in cold periods. All of these factors tended to act to disrupt population growth or cause mortality. Overall, 5 of 6 population contractions, with losses of 11.4 to 49.4% of peak population, were associated with a cooling climate. The 6th cool period evinced a great reduction in growth rate during a cool phase, but not a collapse. None of the population contractions were associated with a warming climate.

Sæt bilen i tomgang.

The Soviet Story

Diverse — Drokles on January 9, 2011 at 3:24 pm

En læser har venligst send mig et link til en side, hvor man kan se dokumentarfilmen The Soviet Story. Desværre for det blærede er det ikke lykkedes systemadministrator af embedde filmen her på Monokultur, men det er intet besvær at se filmen på sin retmæssige plads.

UPDATE - filmen er hermed embedded (webmaster).

Next Page »

Monokultur kører på WordPress