Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » Spanien


Pressen vælger gode historier fra

Det er i Vesten almindeligt at betragte vores medier, som værende mere pålidelige end ikke-vestlig medier. Russiske medier har en klar pro-russisk dagsorden og der er ingen reel markeds- eller demokratisk kontrol. Og sådan er det sikkert også i resten af den gamle østblok, hvor halvfascister som Victor Orban regerer og Romaer forfølges og bøsser ikke kan gifte sig. De vestlige medier selv er helt sikre på deres egen fortræffelighed. Og sådan var det også engang. Vesten var det eneste sted hvor der herskede frihed. Men det er længe siden.

En gruppe kristne kaste overbord til druknedøden af vrede muslimer, kunne man læse. Men det fik ingen konsekvenser for dækningen og vinklingen. Tyskland sorterer migranterne efter religion og etnicitet, ellers kommer de op at slås. Eller rettere, ellers overfalder muslimer ikke-muslimer og nogen gange også hinanden. Ingen synes at bekymre sig for, hvad perspektivet er i det, især hvis de skal herind at bo. Der advokeres for et multietnisk samfund, mens folk flygter fra sekterisk vold. De fleste migranter er ikke fra Syrien, men vinklen er stadig at alle er flygtninge fra krig. Ingen spørger hvilke af de stridende parter migranter støtter hvem de flygter fra eller synes at kere sig over om det overhovedet er relevant. Der er heller ikke noget perspektiv i at de fleste er mænd i den våbenføre alder. Da disse unge mænd aggressivt angreb grænsevagter i Balkan og Slovenien og hvor som helst, blev det til historier om hvorledes kvinder og børn fik tæsk. En migrant kastede brutalt sin kone med et spædbarn i favnen ned på togskinnerne og hoppede derpå selv ned over hende, mens han skreg at han hellere vil have sin og sin families død end ikke at komme til Tyskland - pressen viser at han ligger på togskinner med sin kone og barn mens grænsevagter står tæt omkring, som var det dem, der var de skyldige. Afrikanske migranter stormer spanske grænsehegn og som de løber gennem gaderne for første gang i det forjættede kristne land råber de Allahu Akbar - og ingen spørger hvad de mon mener med det.

Norsk politi fandt billeder af henrettelser og IS-falg hos flygtninge” skrev flere aviser. Det er politiet, der oplyser om deres fund og medierne refererer selvfølgelig politiet. Men så sker der ikke mere. Danske medier har ikke spurgt dansk politi om de har gjort lignende opdagelser. Hvad med andre lande? “Det, som ser alarmerende ud, kan have andre forklaringer end støtte til terrororganisationer” citerer man en leder for den norske sikkerhedstjeneste og så er det vel godt nok. Det kan betyde så meget, ja, men det kan også betyde at vi ikke ved, hvor mange tusind terrorister, og deres endnu flere sympatisører, der lukkes ind.

Og hvis ikke man vil foretage sin egen research, så kan man vel i det mindste vil ungarsk TVs tidligere reportage, hvor man ikke blot ser indholdet, men også har allieret sig med glimrende psykologer til at tolke billederne. Billederne viser unge mænd, der gennem gensidige prygl, gør sig kampklar til at modstå og håndtere smerte, når de når Europa. Og flere billeder af migranter, der går forbi TV stationernes kameraer og gestikulerer en halshugning så selv ikke eksperter burde være i tvivl om, hvad det mon kunne betyde.

En ungarsk journalist spænder ben for en løbende migrant med et barn i favnen. Skandale og det selv om det viser sig at migranten var jihad sympatisør - what are the odds? - forbliver den del af historien kun på blogs og sociale medier. Finsk TV bringer rørende historier fra flygtninge, der fortæller om deres situation. En af flygtningene har ladet sig fotografere før, back in the old country og genkendes, som MVLEHTI fortæller

terrorist-i-tv

terrorist-fra-tv-med-afhugget-hoved

What are the odds? (Billedet af terroristen med det afhuggede hoved har i øvrigt i målene 500-666 - what are the odds?). Hvorfor er det ikke en historie? Jeg sidder og tænker på at vi, eller i hvert fald jeg, er blevet så vant til denne parallelverden, mellem, hvad man selv kan finde på nettet, Youtube, Facebook og flere men mindre fremragende medier, blogs og hjemmesider og så den verden, der tegnes i de danske medier på statsstøtte, at jeg slet ikke stiller spørgsmål til, hvorfor danske medier, ja vestlige medier i det hele taget, slet ikke fokuserer på historier om hvem flygtningene egentlig er, hvad de kommer for og hvad vi allerede kan se af vold og trusler.

Det er jo gode og opsigtsvækkende historier. Men journalisterne vælger at messe kedelige fortællinger om uverificerbare , som kun venstrefløjen ser og det er kun af ren moralsk pligtskyldighed. Journalister har traditionelt set det som et kald at bringe sandheden for en dag. Siden har de set det som et kald at får sandheden til at ændre verden til det bedre. Siden har de retfærdiggjort den gode historie over sandheden, hvis blot den ændrede verden til det bedre. I dag caster de mest sig selv, mest som en dårlig vane, i det selvbillede de har arvet af at se Alle Præsidentens Mænd og Kinasyndromet med det samme skurkebillede af banditter i habitter og det samme billede af ofrenes forhutlede fremtoning. Det er faktisk mageløst at så mange journalister kan være så moralsk ukorrumperede i deres moralske kald, at deres fag ikke lokke med penge og prestige, hvis blot de opfylder fagets mindstekrav. At så mange journalister kollektivt ser helt bort fra indlysende gode historier, fordi de hellere selv vil være gode.

Jøderne presses ud af Europa

I’m going jew bashing!” sms’ede en muslim kækt førend han og vennerne overfaldt en jøde i Gateshead, Tyne and Wear i England. “’Antisemitismen har ikke været større siden 1945’” mener seniorforsker ved DIIS Cecilie Felicia Stokholm Banke. Uden at være helt sikker på, hvorfor formår hun alligevel at kæde det sammen med Israel

Årsagen til det vedblivende had til jøder er ikke ordentligt belyst i forskningen, mener hun.

- Men det kan hænge sammen med Mellemøstkonflikten og det faktum, at jøder i Europa i stigende grad bliver holdt til ansvar for den israelske stats politik.

Læs også Dansk forening: Jødehad er på vej frem

Dertil kommer finanskrisen i 2008 samt de sociale medier, der gør, at man kan ytre sig mere frit.

- Og det har bidraget til en øget - ikke blot - antisemitisme men intolerance generelt, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Antisemitiske angreb er fordoblet i Frankrig og selv om Christian Braad Thomsen herhjemme mener vi skulle erklære solidaritet med de udstødte muslimer så viser tal fra Frankrig at jøder er næsten 50 gange mere udsatte for racistisk vold end de udstødte muslimer. Sebastian Vilar Rodriguez ridser op, hvorledes Europa leftler for den muslimske indvaring, mens den presser jøderne ud

I walked down the street in Barcelona , and suddenly discovered a terrible truth - Europe died in Auschwitz … We killed six million Jews and replaced them with 20 million Muslims. In Auschwitz we burned a culture, thought, creativity, talent. We destroyed the chosen people, truly chosen, because they produced great and wonderful people who changed the world.

The contribution of this people is felt in all areas of life: science, art, international trade, and above all, as the conscience of the world. These are the people we burned.

And under the pretense of tolerance, and because we wanted to prove to ourselves that we were cured of the disease of racism, we opened our gates to 20 million Muslims, some of whom brought us stupidity and ignorance, religious extremism and lack of tolerance, crime and poverty, due to an unwillingness to work and support their families with pride.

They have blown up our trains and turned our beautiful Spanish cities into the third world, drowning in filth and crime.

Shut up in the apartments they receive free from the government, they plan the murder and destruction of their naive hosts.

And thus, in our misery, we have exchanged culture for fanatical hatred, creative skill for destructive skill, intelligence for backwardness and superstition.

We have exchanged the pursuit of peace of the Jews of Europe and their talent for a better future for their children, their determined clinging to life because life is holy, for those who pursue death, for people consumed by the desire for death for themselves and others, for our children and theirs.

What a terrible mistake was made by miserable Europe.

David P Goldman giver i Pajamas Media et bud på, hvorfor europærerne ikke bryder sig om jøder (et indlæg, der bedst læses i sin helhed, hvis man skal forstå hans rationale)

Europeans hate Jews because European national identity from the outset was a dreadful parody of Jewish identity. One learns this most clearly from the great German-Jewish theologian Franz Rosenzweig, who argued the secret of European identity was the desire of every nation to be chosen in the flesh. As I wrote in this space on the anniversary of the First World War, “The unquiet urge of each nation to be chosen in its own skin began with the first conversion of Europe’s pagans; it was embedded in European Christendom at its founding. Christian chroniclers cast the newly-baptized European monarchs in the role of biblical kings, and their nations in the role of the biblical Israel. The first claims to national election came at the crest of the early Dark Ages, from the sixth-century chronicler St Gregory of Tours (538-594), and the seventh-century Iberian churchman St Isidore of Seville….Saints Isidore of Seville and Gregory of Tours were in a sense the Bialystock and Bloom of the Dark Ages, the Producers of the European founding: they sold each petty monarch 100% of the show. One hardly can fault them. Transmuting the barbarian invaders who infested the ruined empire of the Romans into Christians was perhaps the most remarkable political accomplishment in world history, but it required a bit of flimflam that had ghastly consequences over the long term. The filth of the old European paganism accumulated in the tangled bowels of Europe until the terrible events of 1914-1945 released it.”

When real Americans — the kind of Americans who identify with the American Founding — meet real Jews — the kind of Jews who embrace Israel’s past and future — there is an instant sympathy, for Jews remind Americans of what is best in their character: the new mission in the Wilderness, the vision of a new City on a hill. New England was settled in response to the outbreak of the Thirty Years’ War, and as many German Protestants — the losers in that war — came to America as Englishmen. When Europeans meet Jews, we remind them of what was worst in their character: the lampoon of Jewish identity that infected European nationalism. The Nazi delusion of a “Master Race, ” after all, was a satanic parody of the Election of Israel. In the past, each European nation that fancied itself God’s instrument on earth set out to humiliate, expel, or even exterminate the Jews, for how could France or Spain or Russia or Germany be the Chosen Nation when the Jews claimed that status? Old Europe hated the Jews because it envied election; New Europe hates the Jews because it eschews election altogether. The old hatred suppurates and boils under the ectoderm of the new hatred.

There is a lot more to it, to be sure: the old Kantian illusion of perpetual peace, what Germans call the “Multi-Kulti” belief that all cultures must have equal outcomes as well as equal opportunities, the whole ideological apparatus of social engineering — these all influence European thinking. But what rattles around in the European cerebrum is less important than what ferments in Europe’s viscera.

After three devastating wars lasting two generations each — the Thirty Years’ War of 1618-1648, the Napoleonic Wars of 1799-1815, and the two World Wars of the 20th century — the Europeans grew weary of their contentious national identities. They agreed to become nothing in particular. Patriotism is an obscenity in Germany, a joke in Italy, a curse in Spain, a relic in England, and a faux pas in France. To declare one’s self a Jewish patriot, a Zionist, transgresses the boundary of civilized discourse in today’s Europe. Personally, I find this disappointing; I speak three European languages apart from English and have nothing to say to anybody in any of them.

So when we hear expressions of sympathy from European leaders who treasure their Jewish communities, but tell Israel not to defend itself against rocket attacks from Gaza, and propose to concoct a Palestinian State without an end-of-hostilities agreement from the Arab side, our instinctive and correct response is to send them to hell. We well know wes Geistes Kind es sei.

Endnu mere dystert skriver Douglas Murray læseværdigt i Spectator om Bettina Stangneths bog Eichman before Jerusalem om den nazistiske alliance med de muslimske arabere, som især Europas venstrefløj og definerende klasser gør sit for at underbygge

In The Others Spoke, Now I Want to Speak! (the reference is to his former colleagues who – in another un-square-able moment – Eichmann believed had defamed him at Nuremberg) he had the opportunity to write about the recent Suez Crisis.  Here is one passage Stangneth quotes which was new to me at least.

‘And while we are considering all this – we, who are still searching for clarity on whether (and if yes, how far) we assisted in what were in fact damnable events during the war – current events knock us down and take our breath away.  For Israeli bayonets are now overrunning the Egyptian people, who have been startled from their peaceful sleep.  Israeli tanks and armored cars are tearing through Sinai, firing and burning, and Israeli air squadrons are bombing peaceful Egyptian villages and towns.  For the second time since 1945, they are invading… Who are the aggressors here?  Who are the war criminals?  The victims are Egyptians, Arabs, Mohammedans.  Amon and Allah, I fear that, following what was exercised on the Germans in 1945, Your Egyptian people will have to do penance, to all the people of Israel, to the main aggressor and perpetrator against humanity in the Middle East, to those responsible for the murdered Muslims, as I said, Your Egyptian people will have to do penance for having the temerity to want to live on their ancestral soil… We all know the reasons why, beginning in the Middle Ages and from then on in an unbroken sequence, a lasting discord arose between the Jews and their host nation, Germany.’

There then follows an extraordinary and important passage.  For Eichmann goes on to say that if he himself were ever found guilty of any crime it would only be ‘for political reasons’.  He tries to argue that a guilty verdict against him would be ‘an impossibility in international law’ but goes on to say that he could never obtain justice ‘in the so-called Western culture.’  The reason for this is obvious enough: because in the Christian Bible ‘to which a large part of Western thought clings, it is expressly established that everything sacred came from the Jews.’  Western culture has, for Eichmann, been irrevocably Judaised. And so Eichmann looks to a different group, to the ‘large circle of friends, many millions of people’ to whom this manuscript is aimed:

‘But you, you 360 million Mohammedans, to whom I have had a strong inner connection since the days of my association with your Grand Mufti of Jerusalem, you, who have a greater truth in the surahs of your Koran, I call upon you to pass judgment on me.  You children of Allah have known the Jews longer and better than the West has.  Your noble Muftis and scholars of law may sit in judgement upon me and, at least in a symbolic way, give me your verdict.’ [pp 227-8]

Elsewhere Stangneth shows how open Eichmann must have been in his admiration for Israel’s neighbours.  After Eichmann’s abduction his family apparently became concerned about his second son.  According to a police report, ‘As Horst was easily excitable the Eichmann family was afraid that when he heard about his father’s fate, he might volunteer to fight for the Arab countries in campaigns against Israel.’  As Stangneth adds, ‘Eichmann had obviously told his children where his new troops were to be found.’ [229]

Of course for years after the war there were rumours that Eichmann had fled to an Arab country.  He might have had a better time there.  Other Nazis certainly did, including Alois Brunner – Eichmann’s ‘best man’ – who settled in Damascus after the war and who is now believed to have died in Syria as recently as 2010.  Eichmann’s Argentina years were certainly filled with frustration and rage.  What is most interesting is how mentally caught he remained even before he was captured, principally by the impossible conundrum of how to persuade the world to accept what he had done and simultaneously boast about his role in the worst genocide in history.

There is much more to say about this book.  But I do urge people to read it.  Not least for the way in which Stangneth sums up the problem with the only strain of Nazi history which really remains strong to this day.  ‘Eichmann refused to do penance and longed for applause.  But first and foremost, of course, he hoped his “Arab friends” would continue his battle against the Jews who were always the “principal war criminals” and “principal aggressors.”  He hadn’t managed to complete his task of “total annihilation,” but the Muslims could still complete it for him.’

Ja, Europa begår i sandhed endnu en frygtelig fejl.

Death Boats to Greece: Europe Or Die (Episode 2/4)

Fra Youtube omtalen

Since 2000, more than 27,000 migrants and refugees have died attempting the perilous journey to Europe. With an unprecedented number of people breaking through its heavily barricaded borders in 2014, the EU continues to fortify its frontiers.

VICE News presents Europe or Die, a new four-part series that documents the efforts of those risking their lives to reach Europe, and the forces tasked to keep them out.

In episode two of our series, VICE News correspondent Milène Larsson travels to the border between Greece and Turkey, where Syrian and Afghan refugees are paying large sums of money to take “death boats” to Greece.

In part two of our second episode, VICE News correspondent Milène Larsson continues her visit to the border between Greece and Turkey to find out what happens to the many migrants who perish while attempting to cross Greece’s dangerous Evros river.

Storming Spain’s Razor-Wire Fence: Europe Or Die

Eller snarere Europe and the death of Europe. Der løbes storm på Europas grænser, men det er kun begyndelsen. Først et lille stemningsbillede fra 11/2 2014 leveret af BT

Mens der i 2013 blev født det færreste antal danske børn i 27 år, slog indvandringen af udlændinge rekord. I alt kom 56.276 udenlandske statsborgere til Danmark i fjor, og det tal overstiger antallet af par, der blev forældre. 55.873 spædbørn kom nemlig til verden i 2013.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, og det er første gang, at indvandringen af udlændinge topper fødselstallet.

Indvandringen af udenlandske statsborgere er den største til landet nogensinde på ét år, og i forhold til 2008, hvor det hidtil højeste antal udlændinge flyttede til Danmark, er der sket en stigning på 12 procent.

Fra Youtube

Since 2000, more than 27,000 migrants and refugees have died attempting the perilous journey to Europe. With an unprecedented number of people breaking through its heavily barricaded borders in 2014, the EU continues to fortify its frontiers.

VICE News presents Europe or Die, a new four-part series that documents the efforts of those risking their lives to reach Europe, and the forces tasked to keep them out.

In episode one of our series, VICE News correspondent Milène Larsson travels to the border between Morocco and Spain, where West Africans in their thousands storm the razor-wire-clad fences. Many are beaten back by border police or illegally returned.

Watch “The Human Cost of War in the Central African Republic” - http://bit.ly/15xC4L2

Read “Guards Break Barricades and Jail Dozens as Refugees Continue Mass Hunger Strike Against Australia” - http://bit.ly/1Jq1f1b

Read “Asylum Seekers in Australia Could Soon Be Headed to Cambodia” - http://bit.ly/15mghWm

Vi skal tage os i agt, for de sorte vinder terræn

Ordene er Klaus Rifbjergs og de er hans måske let vildledende overskrift på hans seneste opkast i Politiken.

På et tidspunk, hvor Politiken finder det passende at gøre Søren Krarup til en af det tyvende århundredes store (konservative) tænkere og blæser hans mugne fjæs op både på forsiden og inde i bladet, hvor Rune Lykkeberg træder sin sædvanlige træskodans med ét skridt frem og to tilbage, kan det måske være på sin plads at pege på et værk, der ikke har nogen direkte forbindelse til den jammerlige drejning i dansk åndsliv, hvor også Information giver spalteplads til en nedgroet negl som Mikael Jalving til at underholde de arme læsere med sin sikre overbevisning om, at typer som Ralf Pittelkow og Karen Jespersen en dag vil blive hyldet og få satisfaktion for al den tort og svie, de har måttet døje for deres kulsorte reaktion og udtalte fremmedhad.

Fra denne lange sætning af umotiveret galde glider Rifbjerg henover “’The Mexican Suitcase’, der rummer flere tusind genfundne negativer af Robert Capas, Gerda Taros og Chims (David Seymours) billedreportager fra den spanske borgerkrig” til en historielektion

Den legale spanske regering og alle, der sluttede op om den, kæmpede for demokratiet mod nazismen. Og blev totalt svigtet af demokratiet.

Der var ingen hjælp at hente, hverken fra England eller USA eller Frankrig. Til gengæld holdt det nazistiske Tyskland-Italien sig ikke tilbage, men forsynede Franco med alt det dræbende isenkram, han havde brug for. Hvilket betød, at slaget var tabt, før det var begyndt, og vejen til Anden verdenskrig banet.

Man kunne derfor tro at Rifbjerg var glad for at vi idag engagerer os sammen med de legale regeringer i Syrien og Irak med bombninger suppleret med våben og ekspertise. Men nej, Rifbjerg har en anden konklusion på demokratiernes svigt af Spanien

Ganske vist er vi nu igen i krig og bomber til højre og venstre i demokratiets navn og mod den rædselsfulde terror, som vi tror kan udryddes med TNT, men avler ti ny terrorister for hver én, vi får taget livet af.

Og mere behøver man ikke gøre ud af at opretholde illusionen om en rød tråd. For uanset hvad hænger Rifbjergs fjender Franco, ISIS og Søren Krarup sammen således

Også vi kan ende på landevejen med vores bylter og vores rædsel, hvis vi lader os sluge af den bekvemme tanke, at Vorherre ordner det hele, og hvis ikke han så Søren Krarup.

Ak ja, Rifbjerg er en færdig mand. Men tilbage til overskriften, for  jeg er enig; vi skal sandelig tage os iagt, de sorte vinder nemlig terræn. Forbered dem på en uhyggelig video

Hvad skal knægtelse af ytringsfriheden nytte?

Arabere, Jihad, Multikultur, Sharia, Spanien, Ytringsfrihed, islam, muhammed — Drokles on June 8, 2014 at 4:43 pm

Ifølge Clarion Project vil Spanien udvise en politisk flygtning fordi han udgør statens sikkerhed: som eksmuslim har han nemlig produceret en oplysende Youtube video om islam

Firasat obtained political asylum in Spain in October 2006 because of death threats against him in both Pakistan and Indonesia for leaving the Islamic faith and marrying a non-Muslim.

Spanish authorities, however, took measures to deport Firasat in December 2012, after he released a one-hour amateur film entitled, “The Innocent Prophet: The Life of Mohammed from a Different Point of View.” The movie, which was posted on YouTube, purports to raise awareness of the dangers of Islam to Western Civilization.

The film shows images of the Muslim terrorist attacks on the World Trade Center in New York, on double-decker buses in London and on commuter trains in Madrid. The movie, which features many passages from the Koran that threaten violence against non-Muslims, promises to answer the question: “Was Mohammed an inspired prophet of God, or was he a madman driven by his own demons, thus producing a religion of violence and tyranny?”

Firasat, who runs a website called MundoSinIslam.com (A World Without Islam), says he was inspired by another amateur film, “The Innocence of Muslims,” which portrayed the Islamic Prophet Mohammed as a womanizer and a pedophile. Released in September 2012, the movie triggered a wave of riots across Europe and the Middle East that resulted in the deaths of more than 30 people.

At the time, the Obama Administration falsely alleged that the film was responsible for the death of the American ambassador to Libya, Christopher Stevens, and three others in Benghazi, Libya.

“When I heard that the U.S. ambassador was slain,” Firasat told the Belgian newspaper De Morgen in December 2012. “I said okay, you Muslims, use violence, but we will continue to make films. One day one of us will lose.”

Shortly after Firasat’s film was released, Spanish Foreign Minister José Manuel García-Margallo and Spanish Interior Minister Jorge Fernández Díaz initiated a process to review his refugee status.

A Foreign Ministry document, dated November 27, 2012, stated that “the consequences of the release of a video with such [anti-Islamic] characteristics are highly worrisome and constitute a real risk for Spanish interests because the author of the video identifies himself as a ‘Spanish citizen.’”

The document added that Firasat’s actions, including his threats to burn the Koran, were “destabilizing” and “heightened the risk of attacks against Spanish interests abroad, especially in the current context of the extreme sensitivity and indignation in the Muslim world.”

Fernández issued an order on December 21, 2012 to deport Firasat based on Article 44 of the Law on Asylum and Protection, which allows the state to revoke the refugee status of “persons who constitute a threat to Spanish security.” The deportation order stated that Firasat constituted a “persistent source of problems due to his constant threats against the Koran and Islam in general.”

Tror de gode mennesker virkeligt på at det hjælper? Tror de at kritikken af islam forstummer med nogle udvisninger og nogle domme, enten med bøde eller en mindre fængselsstraf? Tror de at alle mennesker er så bange for at miste deres arbejde at de retter ind? Tror de ikke at den slags tiltag øger modstanden mod dem og deres omfavnelse af islam? Og i så fald; hvad ser disse gode mennesker tegne sig i horisonten, når nu de ved at islamkritik fører til civilisationskamp og at islamkritik ikke kan holdes nede?

Monokultur kører på WordPress