I september 2009 udkom bogen Climate Cover Up forfattet af James Hoggan og Richard Littemore, kun to måneder før afsløringen af Climategate. Bogen søger at beskrive en industrielt financieret og orkestreret krig mod klimavidenskaben med splid og dårlige beslutninger for øje. Således blev den omtalt på Desmogblog

Starting in the early 1990s, three large American industry groups set to work on strategies to cast doubt on the science of climate change. Even though the oil industry’s own scientists had declared, as early as 1995, that human-induced climate change was undeniable, the American Petroleum Institute, the Western Fuels Association (a coal-fired electrical industry consortium) and a Philip Morris-sponsored anti-science group called TASSC all drafted and promoted campaigns of climate change disinformation.

The success of those plans is self-evident. A Yale/George Mason University poll taken late in 2008 showed that — 20 years after President George H.W. Bush promised to beat the greenhouse effect with the “White House effect” — a clear majority of Americans still say they either doubt the science of climate change or they just don’t know. Climate Cover-Up explains why they don’t know. Tracking the global warming denial movement from its inception, public relations advisor James Hoggan (working with journalist Richard Littlemore), reveals the details of those early plans and then tracks their execution, naming names and exposing tactics in what has become a full-blown attack on the integrity of the public conversation.

Leveraging four years of original research conducted through Hoggan’s website, DeSmogBlog.com, Hoggan and Littlemore documented the participation of lapsed scientists and ExxonMobil-funded think tanks. Then they analyzed and explained how mainstream media stood by — or in some cases colluded — while deniers turned a clear issue of science (and an issue for public safety) into a partisan argument that no one could win.

This book will open your eyes, it will raise your ire and, most especially, it will inspire you to take back the truth — to end the Climate Cover-up.

Hvordan er det så gået med denne misinformationskampagne? Ikke så godt ifølge denne overskrift i Wall Street Journalsom nok skulle sende Climate Cover Ups forfattere roligt i seng: “Networks Do 92 Climate Change Stories; Fail to Mention ‘Lull’ in Warming All 92 Times”

Recent years’ slowdown in global warming completely ignored by networks 92 climate change stories in 2013.

Stories citing experts or the latest studies promoting alarmism get covered more than 8 times as often as critical experts and studies.

Although many scientists say no, ABC, CBS and NBC continue to link weather events like tornadoes, hurricanes, heat waves and more to climate change nearly one-fourth of the time.

President Barack Obama’s new climate change initiative will purportedly share “a national plan to reduce carbon pollution, prepare our country for the impacts of climate change and lead global efforts to fight it.” Although he intends to demand action, most Americans do not see climate change as a “major threat,” according to Pew Research.

The Washington Post reported Obama will include “a plan to limit carbon-dioxide emissions from existing power plants.” That’s an agenda item the media will love. It was just a month ago when CBS “This Morning” interviewed Time magazine senior writer Jeffrey Kluger on May 11 who said “we have to curb the use of fossil fuels.”

No doubt the broadcast networks will cheer the president’s efforts, since they’ve spent years warning of the threat of climate change, even in the face of science that challenges their view. This year they’ve worried about many things including “raging infernos, surging seas, howling winds,” reported alarmist claims that weren’t accurate and connected weather to climate when scientists disagree. The networks have also completely ignored the “lull” in warming in recent years, in all 92 stories about climate change they reported in 2013.

Skeptisk oplysning er indtil videre henvist til avisernes kommentatorer og blogs, men der vinder de også stadigt mere frem som FN’s Klimapanels spådomme tager sig stadigt mere pinlige ud.

Jeg har taget alle uddragne af anmeldelserne af Climate Cover Up med thi man ved jo ikke, hvor længe man vil vedstå sig dem. Og så er de også ganske morsomme.

“Climate Cover-Up documents one of the most disgusting stories ever hidden about corporate disinformation. What you’ll discover in this book amounts to proof of an intergenerational crime.”
DAVID SUZUKI, Author of The Sacred Balance and Good News for a Change.

“This book explains how the propaganda generated by self-interest groups has purposely created confusion about climate change. It’s an imperative read for a successful future.”
LEONARDO DICAPRIO, Actor and Producer

“To those of us who have been unknowingly made to turn a blind eye to the terrifying and true facts about global warming, there’s no time left for ignorance. Please read this shocking and incredible book, learn how we’ve been manipulated, get angry and take action.”
NEVE CAMPBELL, Actor and Producer

“A clear and courageous battle cry against those who, for profit’s sake, would lead us to environmental and, ultimately, economic ruin.”
LESTER BROWN, Author of Plan B 3.0: Mobilizing to Save Civilization

“An exposé of planetary scale.”
JAMES E. HANSEN, Director, NASA Goddard Institute for Space Studies

“Forget about the crime of the century – this probably qualifies as the crime of the geological epoch.”
BILL MCKIBBEN, Author of Deep Economy and The End of Nature

“A compelling, sometimes chilling explanation of how public safety has been sacrificed on the altar of private interest.”
CHRIS MOONEY, Author of The Republican War on Science

“Absolutely superb – one of the best dissections of the climate misinformation I have ever seen. This is one terrific piece of work!”
ROSS GELBSPAN, Author of The Heat Is On

“Through impeccably document analysis, Climate Cover-Up exposes the well-oiled propaganda campaign designed to manufacture dissent and uncertainty about the science of global warming. It is essential reading for anyone who cares about the future of democracy.”
ANDREW WEAVER, Author of Keeping Our Cool: Canada in a Warming World

“An important and disturbing book about the lies and corrupt language that government and industry still employ to dismiss the facts on global warming.”
ANDREW NIKIFORUK, Author of Tar Sands: Dirty Oil and the Future of a Continent

“Climate Cover-Up reveals how strategic corporate public relations, an unwitting media, and feckless scientists have created a rhetoric-driven public conversation that defies logic and reason. If you are interested in positive social change on climate issues, this book is a must-read.”
FRANKLIN D. GILLIAM JR, Dean, School of Public Affairs and Professor of Public Policy and Political Science, University of California, Los Angeles

“Jim Hoggan in this essential book illuminates our folly, even as he points a way forward with hope.”
WADE DAVIS, Author of The Serpent and the Rainbow

“Climate Cover-Up clears the way for a new era of honesty and climate progress.”
TZEPORAH BERMAN, Campaign Director and Founder, Forest Ethics

“If you want the full, detailed story of the manufactured opposition to climate science and climate action, look no further than James Hoggan’s comprehensive and compelling Climate Cover-Up: The Crusade to Deny Global Warming (Greystone, 2009). It’s the real story on climate change and the media, with footnotes.”
ALEX STEFFEN, World Changing

“Climate Cover-up: The Crusade to Deny Global Warming is a remarkable deconstruction of what he argues is a carefully orchestrated propaganda campaign whose goal is to set the agenda in climate policy by discrediting legitimate science and manipulating public perceptions of the scientific evidence…I have no doubt that Climate Cover-up is going to stir up controversy, particularly in the United States where many of these strategies were deployed and fine-tuned.”
STEPHEN HUME, Vancouver Sun

“Climate Cover-Up should be as big and influential as the Hidden Persuaders was; it exposes how truth gets twisted, how lies become opinions worthy of editorial pages, how Exxon greases the whole process.”
LLOYD ALTER, Tree Hugger

“Hoggan’s must-read book describes in disturbing detail the well-oiled campaign to confuse the public and confound the science, creating enough doubt to thwart meaningful action and protect a world economic order built around the burning of oil, coal, and natural gas.”
TYLER HAMILTON, Toronto Star

“This book will open your eyes, it will raise your ire and, most especially, it will inspire you to take back the truth — to end the Climate Cover-up.”
Smokersinfo.net

“Hoggan’s book is a thoughtful and sustained exposure of a movement which has done great harm. I read it with close interest and shared his dismay. I recommend it to anyone who wants to understand how denial has had such a charmed run. His presentation is painstaking and reasonable. There’s nothing shrill about it, and his justifiable anger is relatively muted.”
CELSIAS, Clean Techies

““The writing is a well-researched investigation into the continuing fabrication of the defence of Climate Change “scepticism”, which amounts to a long narrative of invention, first of outright denial of the science of Global Warming, then of foot-dragging delay being urged on all Governments.”
Jo Abbess

“Climate Cover-Up is an example of anger channeled into real, sharp, relevant and useful work.”
MO BEITIKS, Inhabit

“Climate Cover-Up is an indispensable guidebook to anyone concerned about our planet’s climate future; in fact, it should be required reading for all American citizens, journalists, public policy makers — and President Barack Obama.”
JEFF BIGGERS, Huffington Post

“James Hoggan’s new book Climate Cover-Up (Greystone Books) is a must-read for anyone concerned about the biggest, most pervasive effort ever at manipulating the media by some of the world’s largest and most powerful corporations.”
BILL TIELMAN, The Tyee

“Hoggan and Littlemore have produced a cracking book that, while it may not actually fix anything in itself, provides a valuable lesson about a noxious set of practices — practices that still persist, but which now can be better understood and suitably dealt with. Use this as an ideal primer in the world of Climate Change Denial, but choose your own actions: it’s your world.”
KEITH, Unsuitablog

“In brief, this is a must-read book. I’ve read a lot of climate/energy books over the past couple of years (trying to glean how to get the message across to the public); this is one of the two best books on the subject you will find, even if you aren’t involved in the issue at all. “
Consider it required reading for anyone remotely interested in a livable climate, or defending public interest from industry. Although, fair warning: You will probably be angry (or angrier) at the status quo after reading this. It certainly makes me want to take a stronger stand than before… maybe I can find a way to link studies of PR and denialism into my grad studies…”
BRIAN D, Left as an Excercise

“This book will open your eyes, it will raise your ire and, most especially, it will inspire you to take back the truth — to end the Climate Cover-up. This is a must-read book.”
Climate Progress

“This book isn’t some silly bit of finger-waving by activists, but a concise, well-researched (thanks in large part to my friend, Kevin Grandia) piece of journalism by people who have been immersed in the PR industry for decades.”
HARRY TOURNEMILLE, The Threshold

“James Hoggan’s Climate Cover-Up: The Crusade to Deny Global Warming is a valuable expose of the efforts that have been made by self-interested actors to prevent political action on climate change, by manipulating the public debate and confusing people about the strength of the science….Climate Cover-Up succeeds in its key purpose: revealing that not everyone is engaging in the climate debate in an honest or ethical manner.”
A Sibilant Intake of Breath

“His new book, Climate Cover-Up, examines the campaign from this perspective and…through meticulously documented analysis, lays out the deliberate, nefarious, and immoral campaign to manipulate the public discourse on climate change.”
BEN JERVEY, Tree Hugger

“Warning: reading their well-documented book may make you angry, when you realize how much you’ve been lied to, about one of the most important issues of our time.”
Little Green Footballs

“Climate Cover-Up is substantially easier to read than most books about climate change. The prose is witty and easy to follow. It doesn’t talk about science. It feels nothing like a textbook.  I’d like everyone in the world to read this book. But truthfully, I’d rather that it hadn’t needed to be written at all.”
Climatesight

“Climate Cover-Up, the fascinating, funny and beautifully-written new book by James Hoggan and Richard Littlemore.”
GEORGE MONBIOT, Idiots in Power

“Their new book is a chilling description of greed, conflicts of interest and the oil and coal industries’ shenanigans; it picks up where other books, like Ross Gelbspan’s “The Heat Is On” (1997) and “Boiling Point” (2004), left off.”
Truth Out

“The book does a very thorough job of documenting the history of sometimes despicable attempts by various vested interests and contrarians to discredit climate science.”
Biodiversivist

http://joannenova.com.au/2013/07/news-media-networks-report-global-warming-92-times-versus-global-pause-zero-times/

Ekstrabladets historie om at Hvidovre Hospital kun vil servere halal oksekød for patienterne uanset trosretning har vagt en del røre, som det gør hver gang en ny skive skæres af pølsen. Vicedirektøren bedyrede “at en slagtemetode som sådan har noget med tro at gøre” og fortsatte selvmodsigende at hospitalet “har mange patienter med anden etnisk baggrund, som vi skal tage hensyn til”.Hensyn er at vi tager indretter os efter muslimernes opdeling af verden i rent og urent. Og muslimerne deler hele verden op i rent og urent inklusive mennesker.  Halal er ikke blot et spørgsmål om en imams bønner og en slagtemetode, det er fordømmelsen af os som værende urene. Hurriyet Daily News skriver

A recent Turkish Red Crescent initiate is set to be turned into a factory-supported production process, making medicine out of Turkish people’s blood in order to rule out any risk of non-Islamic dietary impact, according to the organization’s head, Ahmet Lütfi Akar.

Akar told daily Hurriyet that the move could both eliminate dependence on drugs imports, as well as providing Muslim Turks with assurances that their medicine complies with their religious codes.

“For instance, if we are buying medicine from Britain, it is made out of the blood and plasma of the blood of the people of that country. We have different dietary habits from those countries. Being a Muslim nation, we do not eat pork. We don’t eat some of problematic foods, but these exist in the medicine that we import,” he said.

Karen Jespersen minder i Berlingske Tidende om, at eftergivenhed er et skråplan

Hele denne eftergivende holdning vil af mange muslimer blive opfattet som ligegyldighed over for egne værdier og det giver de mere aktive og rettroende muslimer blod på tanden og mere indflydelse på den brede gruppe af muslimer. Det fremgår blandt andet af en rapport, som det franske undervisningsministerium lavede for nogle år siden om udviklingen i områder med mange indvandrere. I denne Obin-rapport kan man eksempelvis læse, at de skoler, der bøjede af for muslimers krav om særbehandling, oplevede langt større konflikter og pres for mere omfattende særbehandling end de skoler, der stod fast på, at alle skulle følge samme regler. På nogle af de skoler, hvor man bøjede af, ville muslimer eksempelvis ikke spise med det samme bestik som ikke-muslimer, da det kunne være brugt til svinekød. De ville ikke dele kantine med ikke-muslimer, og de ville have deres egne vandposter. Obin-rapporten viser, at kravet til slagtemetode blot er et blandt mange islamiske særkrav. Især fremhæver den de mange undertrykkende krav til piger og kvinder, der er underlagt en ekstrem social kontrol. De skal gå i tungt mørkt tøj og være mest muligt isoleret i hjemmet og adskilt fra drenge. Hvis de ikke vil finde sig i det, bliver de straffet hårdt.

Vi kan ikke leve sammen i fred, allerhøjest i undtagelsestilstand.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen meldte sig ind i det allerede tætte opløb om sommerens dummeste kommentar med en strk kandidat. Uffe Ellemann overgår nemlig let Zenia Stampes hjerneblødning i et indlæg, hvor han forkaster al snak om sejr og nederlag når indsatsen i Afghanistan skal bedømmes. Ellemann siger i Berlingske Tidende

De danske soldaters opgave var at vise et godt eksempel for andre landes soldater, og dermed styrke deres lands internationale omdømme. Den opgave har de løst på en måde, som kun kan kalde på beundring og anerkendelse – som den da også i disse dage kommer til udtryk fra vore store allierede.

Vi mistede 43 unge mænd for at styrke Danmarks internationale omdømme? Ingen ved endnu hvor mange vores drenge dræbte dernede, mange håber jeg, men de menneskeliv gik altså ikke tabt fordi de var fjender af os og friheden. Næh de blev skudt en masse (håber jeg) så vi kunne have det bedre med os selv i ferierne! Rend mig ikke i den internationale mening!

Her er endnu en modig og veltalende lille pige, den muslimske verdens mest succesfulde omend ufrivillige eksportvare.

From the hadith of Bukhari,  volume 5,  #234,

“Narrated Aisha: The prophet engaged me when I was a girl of six. We went to Medina and stayed at the home of Harith Kharzraj. Then I got ill and my hair fell down. Later on my hair grew (again) and my mother, Um Ruman, came to me while I was playing in a swing with some of my girl friends. She called me, and I went to her, not knowing what she wanted to do to me. She caught me by the hand and made me stand at the door of the house. I was breathless then, and when my breathing became all right, she took some water and rubbed my face and head with it. Then she took me into the house. There in the house I saw some Ansari women who said, “Best wishes and Allah’s blessing and a good luck.” Then she entrusted me to them and they prepared me (for the marriage). Unexpectedly Allah’s messenger came to me in the forenoon and my mother handed me over to him, and at that time I was a girl of nine years of age.”,

Bukhari vol. 7,  #65:,

“Narrated Aisha that the prophet wrote the marriage contract with her when she was six years old and he consummated his marriage when she was nine years old. Hisham said: “I have been informed that Aisha remained with the prophet for nine years (i.e. till his death).”",

From the hadith of Muslim,  volume 2,  #3309,

Aisha reported: Allah’s Messenger married me when I was six years old,  and I was admitted to his house at the age of nine….,

From the hadith of the Sunan of Abu Dawud,  volume 2,  #2116,

“Aisha said, “The Apostle of Allah married me when I was seven years old.” (The narrator Sulaiman said: “Or six years.”). “He had intercourse with me when I was 9 years old.”

From “The History of Tabari”, volume 9, page 131

“Then the men and women got up and left. The Messenger of God consummated his marriage with me in my house when I was nine years old. Neither a camel nor a sheep was slaughtered on behalf of me”…(The Prophet) married her three years before the Emigration, when she was seven years old and consummated the marriage when she was nine years old, after he had emigrated to Medina in Shawwal. She was eighteen years old when he died.

From the Encyclopedia of Islam, under “Aisha”:

“Some time after the death of Khadija,  Khawla suggested to Muhammad that he should marry either Aisha,  the 6 year old daughter of his chief follower,  or Sawda Zama,  a widow of about 30,  who had gone as a Muslim to Abyssinia and whose husband had died there. Muhammad is said to have asked her to arrange for him to marry both. It had already been agreed that Aisha should marry Djubayr Mutim,  whose father,  though still pagan,  was friendly to the Muslims. By common consent,  however,  this agreement was set aside,  and Muhammad was betrothed to Aisha… The marriage was not consummated until some months after the Hidjra,  (in April 623, 624). Aisha went to live in an apartment in Muhammad’s house,  later the mosque of Median. She cannot have been more than ten years old at the time and took her toys to her new home.”

For muslimerne er Muhammed det perfekte menneske.

Den globale temperatur er ikke steget i 17 år, så meget ligger fast, selv for FN’s Klimapanel, hvis formand tilstod virkeligheden for nogle måneder siden. Så hvad gør en industri, der lever af dommedagsprofetier så? De udskyder dommedagen, men beholder garantien - som også er deres indkomst - ifølge Telegraph

Surface temperatures around the world have not increased on average since the late 1990s, causing some sceptics to suggest that climate change is not happening as quickly as experts predict.

But in a set of three new reports, the Met Office claims that global warming has been disguised in recent years by the oceans, which have absorbed greater amounts of heat and prevented us from noticing the difference at surface level.

This process, caused by the natural cycle of the oceans, could delay earlier predictions of global warming by five to ten years but will not last forever, researchers explained.”

Den manglende varme kan altså ifølge MET (den engelske udgave af DMI) strække sig op til 10 år endnu, hvilket vil være sammenlagt 27 år uden temperaturstigning. Da en normal klimaperiode er defineret som 30 år (ikke ud fra noget rationale, det var blot praktisk at kunne skelne vejr fra klima ved en fast tidsenhed) vil det sige at selv om temperaturen skulle stige de sidste tre år indtil da vil den sammenlagte perionde ikke have noogen statisktisk temperaturstigning. Med andre ord vil den globale opvarmning pr. definition være afblæst skulle MET have ret i 10 år opvarmning.

Der er dog ingen grund til at tro på MET’s forudsigelser, de forudså jo ikke at temperaturen holdt opp med at stige. Ja de benægtede endda at det forholdt sig således indtil tidligere sidste år. Men sådan arbejder man når man er så forelsket i en teori at virkeligheden kun synes at komme i vejen. Husk at man efter blot 12-15 års temperaturstigning allerede så sig bekræftet da man mødtes i 1992 i Kyoto og med Jan Mølbys ord “havde set nok”.

Sådan kommenterede en god ven at Hvidovre Hospital ifølge Ekstrabladet har besluttet kun at servere halalkød for patienterne, der i forvejen er for svækkede til at protestere. Vicedirektør Torben Mogensen er nemlig en stærk kandidat til at være sommerens helt store vrøvlehoved når han først forsvarer hospitalets beslutning med følgende

Vi har mange patienter med anden etnisk baggrund, som vi skal tage hensyn til - og så vil det være umuligt at have både det ene og det andet slags oksekød, siger han.

Vi har vænnet os til at der ikke skal tages hensyn til almindelige danskere, men der skal altså heller ikke tages hensysn til patienter med anden etnisk baggrund, der ikke er muslimer - thi disse eksisterer rent faktisk også. Sikh’er må således slet ikke spise halal. Men det er ikke det dummeste. Følgende udtalelse slår næste alle rekorder. For med hans klare forestilling om hvad et hensyn til kost for “patienter med anden etnisk baggrund” kan han ikke hævde afgrundsdyb uvidenhed når han dernæst undsiger sig en problemstilling

- For det første mener jeg ikke, at en slagtemetode som sådan har noget med tro at gøre.

Klart som blæk. Det kunne han jo fortælle muslimerne i stedet for at belemre os andre med religiøse råvarer der intet har med tro at gøre.

Mark Steyn tegner et dystert billede af Ægyptens grundlæggende problemer

For my part, I would bet Egypt’s fate will be largely driven by its fiscal ruin. Morsi is a good example of what happens when full-blown Islamic rule is put into effect in a country without the benefit of oil. He’s your go-to guy when it comes to ramping up the clitoridectomy rate, but he’s not so effective when it comes to jump-starting the economy. In February, the government advised the people to eat less and cut back the food subsidy to about 400 calories a day — which even Nanny Bloomberg might balk at. Amidst all the good news of the Morsi era — the collapse of Western tourism, the ethnic cleansing of Copts, the attacks on the Israeli embassy, sexual assaults on uncovered women, death for apostasy, etc. — amidst all these Morsi-era success stories, even a Muslim Brother has to eat occasionally. Egyptians learned the hard way that, whatever their cultural preferences, full-strength Islam comes at a price. Egypt has a wheat crisis, and a fuel crisis, and the World Food Program estimates that 40 percent of the population is suffering from “physical or mental” malnutrition. For purposes of comparison, when King Farouk was overthrown in 1952, Egypt and South Korea had more or less the same GDP per capita. Today Egypt’s is about one-eighth of South Korea’s.

(…)

….Egypt only goes backwards. Princess Fawzia is best remembered in the Middle East as, briefly, the first consort of the late shah of Iran, whom she left in 1946 because she found Tehran hopelessly dull and provincial after bustling, modern, cosmopolitan Cairo. In our time, the notion of Egypt as “modern” is difficult to comprehend: According to the U.N., 91 percent of its women have undergone female genital mutilation — not because the state mandates it, but because the menfolk insist on it. Over half its citizenry subsists on less than two dollars a day. A rural population so inept it has to import its food, Egyptians live on the land, but can’t live off it.

(…)

After she left the shah, Princess Fawzia served as the principal hostess of the Egyptian court. In tiara and off-the-shoulder gowns, she looks like a screen siren from Hollywood’s golden age — Hedy Lamarr, say, in Her Highness and the Bellboy (1945). Sixty years later, no Egyptian woman could walk through Cairo with bare shoulders without risking assault. President Morsi’s wife, Naglaa Ali Mahmoud, is his first cousin, and covered from head to toe. If you were a visiting foreign minister, you were instructed not to shake hands, or even look at her. If you did, you’d notice that the abaya-clad crone bore an odd resemblance to the mom of the incendiary Tsarnaev brothers. Eschewing the title first lady, she preferred to be known as “first servant.” Egypt’s first couple embodied only the parochial, inbred dead end of Islamic imperialism — what remains when all else is dead or fled.

Investors Business Daily’s leder foreslår en kurs, der på forhånd er udelukket, de kulturelle problemer som Steyn beskrev ovenfor taget i betragtning.

Like with Morsi, Chile in 1973 was ruled by a so-called democrat, Salvador Allende, who after barely winning election revealed he didn’t intend to govern democratically. A Marxist, Allende moved fast to ram through radical, Cuban-style “reforms” on an unwilling public.

Allende foreshadowed Morsi, demolishing political institutions, trampling the free press, disrespecting minority rights, ignoring the constitution, disregarding the separation of powers, trashing property rights and ruining the economy. Also, Allende was in thrall to a failed and inhuman foreign ideology — communism — just as Morsi was to Islamofascism. In both cases, the only exit was a military coup.

Had Chilean military commander Augusto Pinochet simply handed the country back to “democracy” without changing the root causes of the turmoil and tyranny, the cycle would have had a replay.

But he didn’t. He used his military government as an incubator for free-market changes, transforming his country into not just Latin America’s best economy, but also Latin America’s most durable democracy.

Begge artikeler er værd at læse.

Jeg sad lige så fredeligt i min stol i går aftes og så et afsnit af den engelske udgave af den svenske krimiserie Wallander med Kenneth Brannagh i titelrollen. Wallanders datter dater en syrisk og ganske civiliseret læge, Jamal, som Wallander introduceres for på en restaurant. Jamal drikker ikke alkohol men har intet problem med Wallanders datter fylder sig. Hmm. Til gengæld søger Jamal på datterens opfordring at rådgive Wallander om hans usunde livsstil og medfølgende diabetes.

Mens Jamal er er ude at slå olien fra falaflerne spørger datteren sin far, Kurt Wallander, hvad han synes om, hvad der måske bliver hans kommende svigersøn. Wallander er fanget i en ubekvem småracisme og siger ting som “så længe du er glad…“, hvilket ikke godtages af datteren. Datteren øger presset for at få mere ud af faderen end de undvigende svar og Wallander gør sine problemer værre ved at sige “Han er bare ikke hvad jeg forventede“. Temaet i serien er slået an, selv Wallander har svært ved at være 100% korrekt og det skal de nye svenskere lide under. Wallander har mere end blot sin sag at arbejde med.

Sagen: Et svensk ældre ægtepar myrdes i deres hjem på landet og Wallander hører det ene offer sige noget med “F” inden hun udånder. Under en briefing på politistationen leger med Walander med tanken om at det enten betød måske “Farmer” eller, og her advarer han sin stab mod ikke at forivre sig, “Foreigner”. De farer straks op og Wallanders fordomme om deres fordomme bekræftes (de eneste fordomme der er tilladt er dem om andres fordomme) og Wallander har sit hyr med at tale dem fra deres alt for beredvillige selvsving og formaner dem at ikke sige et ord til pressen (Der er tale om den svenske presse, hvilket vil sige at hvis Wallander i virkeligheden ville nævne en sådan forbindelse ville han blive fyret for racisme). Den uæstetiske forbindelse til udlændinge slipper dog ud ganske hurtigt ud til pressen og Wallander skælder sin stab ud fordi det ægger de sædvanlige tosser og ekstremister (ikke helt disse ord, som jeg har glemt) der vil udnytte det.

Wallanders far findes gående rundt på landevejen i nattøj og tøfler og med favnen fuld af sammenrullede malerier af nogle markarbejdere, der følger ham til det nærmeste hospital. Da Wallander ankommer er det datterens kæreste Jamal, der er lægen som har hjulpet - wait for it! - altså, datterens syriske kærste der har hjulpet - wait for it! - … Jeg skal lige have en drink. Puh, ok, Jamal, altså datterens syriske kæreste, han havde hjulpet med at oversætte hvad markarbejderne kunne fortælle om hvorledes de fandt Wallanders hjælpeløse far vandrende forvirret rundt på landevejen. Er det virkeligt normalt med syriske landarbejdere i Sverige?

Som en reaktion på pressens viderebringelse af at det muligvis var udlændinge der stod bag det brutale dobbeltdrab bliver en af landarbejderne myrdet. Det lokale asylcenter brandbombes, men Wallander får skubbet nogle pittoreske muslimer i sikkerhed, falder omkuld og mens han roder rundt i støvet ser han op på en lille muslimsk tildækket pige, der betragter med en uudgrundelig ømhed. Larmen fra mennesker i panik fader i baggrunden som Walander og pigen har øjenkontakt som giver den mere end et ekstra pift af symbolladet intensitet. Rapporter om flere brandattentater på muslimer i området og et brændende kors i Ystad drysse over de næste scener, som Wallanders advarsel om hvorledes tosserne vil udnytte halve sandheder bekræftes.

Jeg kunne ikke mere og måtte opgive at finde ud af, hvem den egentlige morder var og skiftede kanal. Englænderne havde været ganske loyale overfor Mankells vanvittige Sverige, et Sverige, hvor svenskerne grundlæggende er hjælpeløse i deres eget land kun lige med nok magt til groft at undertrykke de masser, der masser sig ind i landet af Allah ved hvilke grunde.

De stigende antal offentlige institutioner, der ikke vil servere svinekød er efterhånden en af de mange gentagne sommerhistorier. Ligesom muslimske piger på ønskeuddannelsen, hvor eksemplet på en sådan ønskeuddannelse er som bioanalytiker fordi der ikke er “…så megen fysisk kontakt til patienterne, at det overskrider mine personlige grænser“, som en formulerer sig. Ja adr, man skal lære at skelne mellem det rene og det urene. Dansk Folkepartis Martin Henriksen foreslog lidt tidligere på sommeren muslimerne at de rykkede ramadanen fast til sommerferien af hensyn til indlæringsevnen (det kunne de nok trænge til). Da der næppe bliver pølser af det skind venter vi andre i åndeløs spænding på et kompromis, hvor de offentlige institutioner venter med at servere svinekød i netop ramadanen, hvor muslimer jo alligevel faster. Men det bliver jo nok snarere til at alle faster. I Ishøj kommune har man for længst helt droppet svinekødet og sundhedskonsulent Bente Kramer Møller, fortæller til Jyllands-Posten at også Aarhus Kommune underholder tanken om at droppe svinekødet

“Der kan tages hensyn til forskellige kulturer, og derfor kan der være steder i Aarhus, hvor man ikke serverer svinekød i daginstitutionen,” siger hun til Jyllands-Posten.

Islam er et mere præcist ord for “forskellige kulturer”, der skal tages hensyn til. De der skal tage hensynet, for det skal jo tages af nogen, er alle os andre, der blot har fået “forskellige kulturer” påtvunget. Men ved siden af hensyn findes der skam også et praktisk argument

“Hvis det f.eks. er en køkkendame, der så skal stå og lave to retter mad hver dag, så er det måske lettere at lave det samme i stedet. Det kan også koste flere penge at lave to forskellige retter,” siger Bente Kramer Møller og tilføjer, at hun ikke har overblik over, hvor mange svinekødsfrie børnehaver, der findes i Aarhus.

Det er ikke “forskellige kulturer”, der er upraktiske i deres særkrav, det er os andre hensynstagere. Også i København er de røde politikere generelt begejstrede for at tage hensyn til “forskellige kulturer”

Vang bliver bakket op af Trine Schaltz (SF), som mener, at vi ikke tager skade af at tage hensyn til andre.

“Hvis man vælger helt at lade være med at have kød i en institution eller vælger at differentiere, så man får det ene eller det andet, det er jeg ligeglad med. Men for mig er det vigtigt, at man imødekommer forældre med særlige ønsker,” siger hun og forklarer, at børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme.

SF, her ved Trine Schaltz, opererer ubesværet med “os og dem” når “man”, som er os, ikke tager skade af at tage hensyn til andre, som er de “forskellige kulturer”. Og sådan er det altid for “forældre med særlige ønsker” tager nemlig, om ikke skade, så altid på vej af utilstrækkeligt hensyn.

Institutionsleder Anna Fisker der i en debat med Lars Aslan Rasmussen hos Ekstrabladet erklærede at hun “går ind for inklusion og integration” og “at der skal være plads til alle” er også glad for at fjerne svinet fra menuen og argumenterede

- Jeg synes, at det er naturligt, at mangfoldighed skal få lov til at fylde, lød det fra lederen.

(…)

- Jeg synes, at det er opblæst. Vi laver kalveleverpostej. Vi laver alt fra bunden af alle mulige grøntsager. Det er vigtigt for mig som pædagogisk projekt, at den mad, børnene får, er så næringsrig som overhovedet muligt, lød det desuden fra Anna Fisker

(…)

Vi får ris, der kommer fra Kina. Vi får humus, som kommer fra Tyrkiet. Så det er ikke et spørgsmål om at begrænse de fødevarer, vi får, sagde Anna Fisker.

Begrænsning af svin fra Danmark, er ikke at begrænse fødevarer men mangfoldighed, en mangfoldighed, hvis præmisser Anna Mee Allerslev udtrykker i Jyllands-Posten

For nogle er ordentlig service at få lov til at undgå svinekød, for andre er det at få lov til at spise det

Allerslev er helt ærlig i sin uhæderlighed. Hvem skal integreres i hvis kultur og i hvis samfund når “børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme“? Alligevel betragter Allerslev indvendinger imod at dansk madkultur bliver censureret fra offentlige institutioner som “hetz” “rettet mod muslimer” og minder om at vi har “nok af reelle problemer i København“. Jovist, men de henregnes jo også som ”hetz” “rettet mod muslimer“.

De “særlige ønsker“, som forældre har, er ikke begrænset til personlige leveregler hvor individet blot ikke spiser svin, men helt at undgå tilstedeværet af svinekød også når de er sammen med os andre. Og det er muslimerne da også kun nødigt som drømmen om så lidt “fysisk kontakt til patienterne” udtrykker.

Men lad os da endelig tale om hvad vi kan få lov at undgå. For så længe der er tale om en frivillig ordning kan man jo som Frank og Casper bestiller en H C Andersen taxa via institutionens menukort jo sikre sine poder mod “forskellige kulturer”s shariadyrkelse. Fornægtelse af værtsbefolkningens kultur er i sidste ende ikke inklusion, som Anna Fisker tror, men en segregeringsmaskine. På den konto har Ishøj, som nævnt, allerede beseglet deres skæbne i valget af hvilke folk de vil tiltrække og holde på. Derfor hilser jeg venstrefløjens udsalg velkomment. Eller, hvis det passer bedre med venstrefløjen til- og fravalgs retorik når det drejer sig om folkeskolen: Jeg vil vælge svinet til og muslimerne fra - for mine børns skyld.

Det er en sommer og der skal markeres sager. Nogen er vindersager. Andre tabersager, som turisme- og forbrugerordfører Mette Reissmann, der samme som Dansk folkeparti sneg sig op på rekordhøje 20% vælgertilslutning, på vegne af det siddende flertal,  og på tværs af branchens alenlange liste af især afgiftsrelaterede problemer, beskyldte Dansk Folkeparti for at være skyld i dalende turisme.

- Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes. De må da for længst have forstået, at udsigten til, at noget sådan bliver til virkelighed her, er mindre end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager af sted med det samme, hvis de har den type længsler, siger Villy Søvndal til Jyllands-Posten.

(…)

“Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.”

Ordene er fra Villy Søvndals berømte Gå Ad Helvede Til tirader, der i de hektiske dage i 2008 skulle give de røde et strøg af samfundssind. Anledningen var, som bekendt at nogle muslimer var kommet for skade at fortælle om deres religion og deres verden ved en tusindtallig demonstration imod alle os andre. Søvndal var så stolt af sit kraftudtryk at han fortalte vidt og bredt, hvorledes det var blevet til i en sen aftenstemning helt uden om hans politiske rådgivere. Hvilket åbenbart var unikt - så langt man ellers tør tro manden med dansk politiks måske mest lemfældige omgang med sandheden.

Nuvel, det er en gratis omgang i ny og næ at italesætte danskernes foruroligelse over at se deres land blive foræret bort bid for bid, som kompensation for rent faktisk at stoppe indvandringen. Denne sommer er det så Inger Støjberg fra Venstre, der vil samle sig lidt goodwill fra de vælgere, der glemmer hendes partis vrangvillighed i at se de uæstetiske realiteter i øjnene. I et indlæg i Politiken kalder hun Danmark for danskernes land - noget er der da sket i debatten - og kommer med et gedigent søvndalsk råd til muslimske muslimer

Til alle jer. Find et andet sted at leve og bo. Ingen holder på jer eller tvinger jer til at blive. Vi har taget imod jer, og nu er det op til jer at udvise den fornødne respekt for vort samfund og de værdier, det bygger på

Der er lang vej igen for Venstre når det deres hardlinere kun tør mane sig op til en bleg afskrift af Søvndal. Men opsigt vækker den slags jo altid og det er det vigtigste for en politiker. Politiken gik højst besynderligt i rette med Støjberg ved at hævde at hun med “en megafon i hver hånd” (???) diskuterede “islamisme med sig selv” og…

…i mangel på modstandere, som offentligt vil fremføre de absurde og marginaliserede synspunkter, som Inger Støjberg tillægger »alt for mange muslimer« i Danmark, tildeler hun sig selv rollerne som både forsvarer og opponent

Som med eksemplet Søvndal ovenfor er det kun i Politikens univers - bag den terrorsikrede indgang - at det skorter på ærlige muslimer for allerede næste dag kunne man opleve Støjberg i direkte diskussion hos Ekstrabladet med den terrordømte (Glostrupsagen) og siden juridisk frikendte islamconnoisseur Adnan Avdic, der dels beskyldte hende for at blive ansvarlig for kommende muslimsk terror og dels blive straffet for ikke at være tildækket. Ja, velkommen til landet Avdic, det er lige dig vi mangler.

Det burde vel være overflødigt at nævne, hvad jeg nu nævner alligevel, at Politiken i deres opstød belærer os nedladende om at “herboende muslimer er lige så forskellige som herboende kristne” - undtagen under Muhammedkrisen selvfølgelig, hvor alle muslimer var ubærligt krænkede. Og Politiken væver videre i traditionel ækvivalent stil om en generisk “formørket kristen præst” som eksempel på rabiatitet og at Støjberg desuden og gisp(!) generaliserer groft ved at slå så mange muslimer over samme karm.

Ak, på Politiken bevæger tiden sig meget langsomt, så langsomt at de ikke har fået rettet deres overdådige vrøvl om ytringsfrihedens principper fra Muhammeddebatterne

Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright har påpeget, har vi ytringsfrihed, men ikke frihed til at råbe »Det brænder!« i en fyldt teatersal.

Det er imidlertid det, Støjberg gør i sin Kronik.

Diskuterer Støjberg islamisme med sig selv eller råber hun brand i et teater? Det ene udelukker li’ssom det andet. Men ak, der skelnes i det teatralske eksempel mellem en mening og en handling og at råbe brand i et teater - som det er underforstået i eksemplet - er en handling på linie med at starte brandalarmen. Hvilket i øvrigt er ganske tilladt hvis der rent faktisk er brand! Det er altså ikke en mening og derfor ikke en ytring. Støjberg forbryder sig således ikke mod ytringsfriheden, som Politiken altså hævder.

For denne blogs vedkommende kunne de godt rejse hjem hele banden. Vi er ikke så imponerede af den muslimske svikmølle hvor de u-entusiastiske muslimer bruges som moralsk dække for de praktiserende, der til gengæld er indirekte pression for stadigt flere særkrav. Men et spørgsmål trænger sig på: Mens de pludrende klasser debatterer debatten reflekterer ingen over hvad deres højt besungne Arabiske forår handler om. Hvad tror de egentlig de liberale ægyptere - der i flæng voldtager enlige kvinder midt under Tahrir demonstrationerne (man må tage, hvad man kan få) - egentlig er oppe imod? Hvad tror de de 30 gram stof - som ‘tørklædet’ kun er - som de fejrer kan sidde i kassen i Netto egentlig betyder, hvor det tvinges ned over den halvdel af befolkningen, der bærer skylden for den anden halvdels seksualitet og æresfølelser? Hvad betyder det når nogle råber frihed og andre retfærdighed? Svaret er - Ingenting! Det betyder kun noget at markere sine floskler.

En debat om apostasi i islam med islams egne stemmer.

There is a consensus by all four schools of Sunni Islamic jurisprudence (i.e., Maliki, Hanbali, Hanafi, and Shafii), as well as Shiite jurists, that apostates from Islam must be put to death. Averroes (d. 1198): An apostate…is to be executed by agreement in the case of a man, because of the words of the Prophet, ‘Slay those who change their din [religion]‘…. (vol. 2, p. 552).

Even the contemporary (i.e., 1991) Al-Azhar (Cairo) Islamic Research Academy-endorsed Shafii manual of Islamic Law, ‘Umdat al-Salik (pp. 595-96) states Leaving Islam is the ugliest form of unbelief (kufr) and the worst…. When a person who has reached puberty and is sane voluntarily apostasizes from Islam, he deserves to be killed. In such a case, it is obligatory…to ask him to repent and return to Islam. If he does it is accepted from him, but if he refuses, he is immediately killed. Al-Azhar University ( ?????? ??????) is the “the leading institution for Sunni learning in the Islamic world”.

The Qur’an:
Qur’an (4:89) - “They but wish that ye should reject Faith, as they do, and thus be on the same footing (as they): But take not friends from their ranks until they flee in the way of Allah (From what is forbidden). But if they turn renegades, seize them and slay them wherever ye find them”

Qur’an (9:11-12) - “But if they repent and establish worship and pay the poor-due, then are they your brethren in religion. We detail Our revelations for a people who have knowledge. And if they break their pledges after their treaty (hath been made with you) and assail your religion, then fight the heads of disbelief - Lo! they have no binding oaths - in order that they may desist.” The Hadith make no distinction of how a Muslim came to be a Muslim. Apostasy is always punished by death.

Other verses that seem to support the many Hadith demanding death for apostates are Qur’an verses 2:217, 9:73-74, 88:21, 5:54, and 9:66.

Advocates for killing apostates have pointed out that the supporting hadith are reliable and thus qualify as law according to verse 4:80 - “Whoso obeyeth the Messenger obeyeth Allah.”

From the Hadith:

The reason why executing apostates has always been well-ensconced in Islamic law is that there is an indisputable record of Muhammad and his companions doing exactly that.

Bukhari (52:260) - “…The Prophet said, ‘If somebody (a Muslim) discards his religion, kill him.’ “

Bukhari (83:37) - “Allah’s Apostle never killed anyone except in one of the following three situations: (1) A person who killed somebody unjustly, was killed (in Qisas,) (2) a married person who committed illegal sexual intercourse and (3) a man who fought against Allah and His Apostle and deserted Islam and became an apostate.”

Bukhari (84:57) - “[In the words of] Allah’s Apostle, ‘Whoever changed his Islamic religion, then kill him.’”

Bukhari (89:271) - A man who embraces Islam, then reverts to Judaism is to be killed according to “the verdict of Allah and his apostle.”

Bukhari (84:58) - “There was a fettered man beside Abu Muisa. Mu’adh asked, ‘Who is this (man)?’ Abu Muisa said, ‘He was a Jew and became a Muslim and then reverted back to Judaism.’ Then Abu Muisa requested Mu’adh to sit down but Mu’adh said, ‘I will not sit down till he has been killed. This is the judgment of Allah and His Apostle (for such cases) and repeated it thrice.’ Then Abu Musa ordered that the man be killed, and he was killed. Abu Musa added, ‘Then we discussed the night prayers’”

Bukhari (84:64-65) - “Allah’s Apostle: ‘During the last days there will appear some young foolish people who will say the best words but their faith will not go beyond their throats (i.e. they will have no faith) and will go out from (leave) their religion as an arrow goes out of the game. So, wherever you find them, kill them, for whoever kills them shall have reward on the Day of Resurrection.’”

Please note, Muslim apologetics normally quote verse 2:256 which states “Let there be no compulsion in religion, for truth stands out from error” and a fragment of verse 10:99-100, “Wouldst thou (Muhammad) compel men until they are believers?” They are abrogated by later verses, such as verse 9:29, which clearly commands Muslims to fight unbelievers until they relent and either accept Islam or a state of humiliation under Islamic rule (an obvious illustration of compulsion).

These apologists also ignore the fact that apostasy is not mere unbelief, but unbelief that follows belief, which neither of these verses address. Muhammad’s recognition of the distinction is reflected in his own deeds, following his capture of Mecca, and in those of his companions following his death.

For more information, please visit:

http://www.thereligionofpeace.com/

http://www.answering-islam.org/

http://www.jihadwatch.org/

Krydstogt turisterne bliver væk fra Danmark ikke på grund af tonen i debatten, som den perfide fløj hævder, men på grund af det syn, der møder dem fra søsiden.

Atmosfærefysikeren Judith Curry gjorde sig ganske berømt/berygtet i klimadebatten da hun et par uger efter orkanen Katrina, fremlagde en rapport, der knyttede tropiske orkaner sammen med global opvarmning - på den ufede måde. Skeptikere beskyldte hende grundløst for at slå plat på katastrofen og nogle også for at tage helt fejl. Offentliggørelsen af Currys rapport var dog annonceret mere end et halvt år i forvejen og timingen dermed tilfældig. Men hun tog fejl alligevel for Katrina kom til at markere et mere end usædvanligt stille årti for tropiske orkaner der ramte USA, noget man skal tilbage til 1860′erne for at finde tilsvarende.

I mellemtiden blev hun en stor helt for klimabevægelsen, der elskede at have en så kompetent kvindelig fysiker, der kunne kæde George Bush og CO2 sammen med ekstremt vejr og klimaforandringer og druknede negre på hustage. For skeptikerne var hun endnu en kogle i røven. Men som årene gik blev hun mere og mere i tvivl om sine kollegaers saglighed når de nægtede at debattere logiske indvendinger fra skeptikere eller forholde sig til computermodellerne stigende frakobling fra den virkelige verdens målinger.

Og så kom Climategate, den store offentliggørelse af centrale klimaeksperters interne mail korrespondance lige op til klimatopmødet i 2009 i København (der hvor aktivister fik forfrysninger en røven mens de advarede om global opvarmning husker i nok). Det var en afsløring af at de centrale klimaeksperter indenfor FN systemet aftalte og konspirerede med hinanden i den grad som skeptikerne altid havde beskyldt dem for at gøre. Currys analyse dengang af det nærmest forbryderiske sammenhold var at der nok var gået tribalisme i klimakliken, at man positionerede sig ganske mere ærekært omkring nedgravede påstande i et bittert opgør med fjendtlige grupperinger og således tabte overblikket og formålet med at være tro mod fakta uanset hvor de førte en hen. Det var mildt sagt.

“Hvorfor skulle jeg udlevere mine rå data til dig når du blot vil finde fejl i mit arbejde” svarede en klimaforsker f.eks. på en kollegas forespørgsel og senere bad kliken hinanden om at slette store mængder emails inden skeptikerne kom igennem med krav om at få aktindsigt under FoIA (Freedom of Information Act). “Hvis de finder ud af at der er et FoIA…” startede en anden en mail advarende.

Og der blev koordineret peer review processer og aftalt belønning og straf af forskellige redaktører, der føjede klikens krav til, hvis artikler der skulle offentliggøres i de videnskabelige tidsskrifter. Men mest interessant blev der også krydset klinger internt, udtrykt tvivl og dårlig samvittighed.

Michael Mann havde gjort lynkarriere ved at fremstille en graf, der med et slag gjorde op med gængs konsensus. Det viste sig således at konsensus kunne ændres, men kun, hvis man forstærkede narrativet, den fortælling man mente verden havde brug for at forstå, da en videnskabelig disciplins komplekser og nuancer blot ville forvirre verdens ledere og almindelige vælgere. Manns ekstraordinære graf beskrev de seneste 1000 års temperaturudvikling, som en stabil affære indtil den industrielle revolution og især opsvinget efter 1950′erne satte ind og fik temperaturen til at stige eksplosivt. Den lignede en ishockey stav og fik derfor det tilnavn og Mann og hans email venner kaldte sig gladeligt for The Hockey Team - indtil skeptikerne brugte det imod dem og The Team kom til at lyde som den indspiste klike af akademiske bøller der reelt var tale om.

Manns graf var svindel fra ende til anden. Men den lignede klimapanelets ønskedrøm om i et enkelt ikonisk billede der sagde mere end tusinde ord og havnede på forsiden af klimapanelets rapport inden den var blevet peer reviewed. Men flere af teamets medlemmer udtrykte deres utilfredshed med Mann og hans metoder internt. Og flere udtrykte tvivl om teorien. “Fakta er at vi ikke kan forklare den manglende opvarmning og det er til grin” skriver en mens en anden spørger, hvad man skal sige til skeptikerne påpegning af de dengang 10-12 år uden opvarmning og får svaret “...vent til der er gået 17 år uden opvarmning, så vil jeg begynde at bekymre mig!“

17 år er gået og nu bekymrer man sig, hvilket er sigende. Med en skråsikker overbevisning om at ens teori om Jordens undergang ikke ser ud til at holde vand burde man jo hellere ånde lettet op. Men det handlede jo aldrig om altruistiske bekymringer. Og det var også hvad der gik op for Judith Curry, der indledte flere møder og debatter med skeptikere og blev stadig mere kritisk overfor det anti-videnskabelige klimapanel, der forsker ved håndsoprækning og belønner underbygningen af konsensus med penge og prestige. For at tage debatten og acceptere spørgsmål blev Curry udråbt til forræder og udlagt for et had af kliken, man ellers skal ned i internettets rendestene for at finde tilsvarende.

Men truth will out og spørgsmålene er væltet frem igen som flere store medier er begyndt at bringe de for mange overraskende nyheder om klimaets manglende nyhedsværdi og kuede forskere tager i stigende grad til genmæle og genoptager forsvaret af gamle teser. Curry gør status om hvorledes debatten er skiftet fra en skråsikkerhed over at vi er på vej til at drukne i kogende vand over mod tvivl og nu også bekymring over andre mere uhyggelige perspektiver.

Attention in the public debate seems to be moving away from the 15-17 yr ‘pause’ to the cooling since 2002 (note: I am receiving inquiries about this from journalists). This period since 2002 is scientifically interesting, since it coincides with the ‘climate shift’ circa 2001/2002 posited by Tsonis and others. This shift and the subsequent slight cooling trend provides a rationale for inferring a slight cooling trend over the next decade or so, rather than a flat trend from the 15 yr ‘pause’.

Så det er derfor tid til mavelandinger. The Economist, der er en af de helt store tilhængere af klimaforandringer spekulerer nu i et “Cooling Consensus”

GLOBAL warming has slowed. The rate of warming of over the past 15 years has been lower than that of the preceding 20 years. There is no serious doubt that our planet continues to heat, but it has heated less than most climate scientists had predicted. Nate Cohn of the New Republic reports: “Since 1998, the warmest year of the twentieth century, temperatures have not kept up with computer models that seemed to project steady warming; they’re perilously close to falling beneath even the lowest projections”.

Temperaturstigningen er ikke blot langsommere, den er gået helt i stå og tegner ifølge gængs statistik til at være for nedadgående - men læg ikke mere i det end at det står i skærende kontrast til de skråsikre jublende dommedagsvarsler vi ellers får tudet ørerne fulde af. Her er så Economists erkendelse af at de, om end ikke har taget fejl, så i det mindste nok ikke har haft særlig meget ret. Men hvorledes skal man “breake” det til sine læsere, som vel dårligt har kunnet sove om natten, plaget, som de er, af mareridt om døde isbjørne, der skyller ind i stuerne.

Mr Cohn does his best to affirm that the urgent necessity of acting to retard warming has not abated, as does Brad Plumer of the Washington Post, as does this newspaper. But there’s no way around the fact that this reprieve for the planet is bad news for proponents of policies, such as carbon taxes and emissions treaties, meant to slow warming by moderating the release of greenhouse gases. The reality is that the already meagre prospects of these policies, in America at least, will be devastated if temperatures do fall outside the lower bound of the projections that environmentalists have used to create a panicked sense of emergency. Whether or not dramatic climate-policy interventions remain advisable, they will become harder, if not impossible, to sell to the public, which will feel, not unreasonably, that the scientific and media establishment has cried wolf.

Der er ikke skreget ‘Ulven kommer!’ for Economist er stadig sikker på den overordnede teori, men det er omvendt heller ikke uden grund at man kan anklage dem for at have skreget ‘Ulven kommer!’. “Now we could sit here and argue arbout who forgot to pick up who untill the cows come home but let us instead compromise on saying that we both were wrong!“, som Homer Simpson udtrykte det, de han havde glemt at hente sin søn fra fodbold, som han ellers havde lovet.

Virkeligheden har også ramt The New Republic (Shattered Glass, i husker nok) der indleder deres artikel om afblæsning af klimaalarmen således

Even as scientists asserted an incontrovertible consensus on climate change, a funny thing has happened over the last 15 years: Global warming has slowed down. Since 1998, the warmest year of the twentieth century, temperatures have not kept up with computer models that seemed to project steady warming; they’re perilously close to falling beneath even the lowest projections.

At den globale opvarmning er blevet langsommere er newspeak for at den er stoppet (hvor længe det varer og  i hvilken retning den fortsætter ved ingen).

Gerald Meehl, a Senior Scientist at the National Center for Atmospheric Research, has seen hiatus periods before. They “occur pretty commonly in the observed records,” and there are climate models showing “a hiatus as long as 15 years.” As a result, Isaac Held, a Senior Research Scientist at NOAA’s Geophysical Fluid Dynamics Laboratory, says “no one has ever expected warming to be continuous, increasing like a straight line.” Those much-cited computer models are composed of numerous simulations that individually account for naturally occurring variability. But, Meehl says, “the averages cancel it out.”

Hvis der er et konsensus om en teori burde en model være nok, nemlig den, der mest detaljeret afspejler konsensus teori. Men fordi der ikke er konsensus om andet blandt modelbyggerne end at temperaturen går op fremkommer mange modstridende modeller der arbejder på vidt forskellige præmisser og som dækker sig ind under hinanden, fordi chancen med de mange modeller er at der nok skal være en eller anden model, der afspejler noget der ligner virkeligheden. Og ifølge Storch er det endda “extremely rarely” at modellerne afspejler en pause og ifølge Curry, rekonstruerer de også ganske dårligt tidligere pauser som 1940 til 1975 trods de mange efterjusteringer. Og, som Judith spørger, hvis nu ‘pausen’ varer mere end de 15 år, hvad fortæller det så om modellerne? Hvad manden referer er med andre ord ikke videnskab, men derimod en salgsteknik, at når der siges så meget så skal man nok få noget til at passe noget af tiden.

“The recent wave of news and magazine articles about scientists struggling to explain the warming slowdown could prolong or deepen the public’s skepticism.

But the “consensus” never extended to the intricacies of the climate system, just the core belief that additional greenhouse gas emissions would warm the planet.

Det er troen i en nøddeskal. Den stigende diskrepans mellem postulaterne og virkeligheden er som en trussel mod tilhængerskaren bekymrende fordi det ikke er afdækningen af virkeligheden, men beskyttelsen af fortællingen der er i centrum. I stedet for at juble over at jorden ikke går under gyser de ved tanken om at folk begynder at betvivle deres kompetencer. Og så trækker man i land ved en opsigtsvækkende udvanding af konsensus til det mest banale, der også omfatter denne skrivende tyksak. Og det følgende udsagn er blot forkert

Over the twentieth century, the atmosphere warmed by two degrees Celsius. That’s no small amount and there “has to be a source, if you believe in basic thermodynamics.”

Siden midten af 1800 tallet er den globale temperatur steget med 0,8 C ifølge professor Phil Jones. Og det er sket i tre “ryk” fra 1860 til 1880, fra 1910 til 1940 og sidst fra 1970erne til slutningen af 90′erne og alle tre med en stigning lige omkring 0,16 C/tiår. Men måske skal man blot konkludere som New York Times Paul Krugman

-In the case of climate change, for example, uncertainty about the impact of greenhouse gases on global temperatures actually strengthens the case for action, to head off the risk of catastrophe.

Jo mindre vi ved jo mere skråsikkert skal vi handle. Ærgerligt vi satte alle de tåbeligheder i søen, dengang der ingen tvivl var. Judith Curry gjorde klogt i ikke at svigte sin dømmekraft.