Tider skifter, sæder hærdes

Som med Theresa Mays forvandling til en tilsyneladende ansvarlig politiker, har vindbøjtlen David Trads også lugtet at det er en dødssejler at sidde sammen med den etablerede presse og blive trukket rundt i ringen af Donald J Trump.

”I for lang tid har en lille gruppe i vores nations hovedstad høstet alle magtens fordele, mens folket har betalt det hele. Politikere berigede sig selv, mens arbejdspladserne forsvandt og fabrikkerne lukkede. Eliten beskyttede sig selv, men ikke borgerne i vores land.”

Lige der bag Trump, mens han talte, sad hele eliten:

Barack Obama og alle demokraterne – men også Paul Ryan og Mitch McConnell - de to republikanske ledere i Kongressen. For Trump er det ét fedt, om dem, der har siddet på flæsket, er fra højre eller venstre. De er den elite, han foragter. De er sumpen, der skal drænes.

”Deres sejre har ikke været jeres sejre; deres triumfer har ikke været jeres triumfer; og mens de festede i nationens hovedstad, har der ikke været meget at fejre for hårdt prøvede familier rundt i landet. Alt dette ændrer sig lige her og lige nu, for dette øjeblik er jeres øjeblik.”

Trumps frontalangreb var demonstrativt. Ikke en eneste gang rakte han hånden ud til forsoning. Han nævnte ikke ’samarbejde’ med et ord. Alt den sædvanlige snak om at ’samle Amerika’ og ’arbejde på tværs af partierne’ sprang han over. Han er reelt sin egen herre.

Det er vigtigt hele tiden at erindre sig, at Trumps sejr netop var ’hans sejr’. Først knuste han hele den republikanske elite, som alle til hobe foragtede ham. Så maste han den demokratiske elite. Til sammen smadrede han al politisk logik, ja, al logik.

Det er klare ord, meget bedre, end da han mente at Trump var værre end slem, at det hele ramlede på grund af Trump og at han derfor var bange som aldrig før og hans lidt mere litterære overskrift Donald Dag Nu. Vindbøjtlerne vender, højrefløjen vejrer morgenluft, venstrefløjen vånder sig, hvis ikke den regredierer. Præsenterer disse mennesker et ønskeligt alternativ?

venstreflc3b8jen

Ikke hvis man bekymrer sig om håndgribelige problemer og blot læner sig mod det fælles frem for at stræbe efter frihed. Men det gør den toneangivende del af venstrefløjen ikke. “A good tactic is one your people enjoy.” skrev Saul Alinsky i sin manual for radikale. Og venstrefløjen har virkeligt haft megen spas med at indtage gaden og intimidere sine modstandere, som når en fetichist(?) slår Richard Spencer for at sige sin mening. Men der bliver ingen kære mor de næste par år

Det viser sig iøvrigt, at limousinen, som venstreorienterede satte i brand efter at have skrevet “WE THE PEOPLE” med spraymaling, tilhørte et udledningsfirma, ejet af en muslimsk indvandrer. Samme ironi gjorde som da en venstrefløjsaktivist et par dage forinden skød en mand i maven, udenfor et arrangement med Milo Yiannopoulos under indtryk af at der var tale om en racist.

Tonen har ændret sig i debatten, manden på gaden har fået nok, selv Gavin McInnes der måske nok slås som en tøs, men i det mindste har han temperament. Røde voldsmænd ud med jer… Så venstrefløjen skal passe på, hvorledes den administrerer sin fortælling og med hvem den marcherer, som Bethan Mandel advarer om i det venstreorienterede Forward. Men det er ikke blot islamisten Linda Sasour og den muslimske subversive organisation CAIR (Council on American-Islamic Relations), som de bør værge sig fra at pleje omgang og dele interesser med. Også de dejlige penge fra finansmanden George Soros, der tilgår allehånde organisationer, der er fjendligt indstillet overfor de Vestlige samfund

“Trumps sejr er et historisk nederlag til den ’djøficering’, den ’nødvendighedens politik’ og den ’sådan-er-det-jo-attitude’, som har styret ikke bare dansk politik, men også amerikansk og europæisk politik i årevis. Manualen for, hvad der kan lade sig gøre, skal skrives om.” skriver Trads. Og det kan vores defaitistiske regering begnde på

Pigen der råber hyrdehund

Fra Berlin til Bogota samledes feminister for at demonstrere mod at amerikanerne har valgt at indsætte en heteroseksuel mand som deres præsident. Bogota er lidt en sjælden by i, hvad der næsten er en liste over byer i USA, Australien og Europa. New York Times har dog samlet en flot billedserie, der viser en imponerende opbakning. Men synet bedrager, venstrefløjen tabte valget, de er ikke i flertal. Men de er gode til at gå på gaden.

trump-svarer-feministerne

Formanden for Concerned Women for America, en pro-life (anti-abort) organisation, Penny Nance havde på CNN bidt mærke i, at Women’s March on Washington ikke inkluderede kvindelige pro-life aktivister

“March for life, been going on for 43 years, will have about, 400,000, 500,000, next weekend,” she said. “[I] will need all of you back here to have the same conversation next weekend, because that [March for Life] is ignored on a regular basis. This is not new.”

“It’s not about women, it’s about liberalism” svarede CNNs analytiker Bakari Sellers. Og det er rigtigt, det handler om venstrefløjens selvforståelse. Og i den selvforståelse giver det god mening at skrue op for den identitetspolitik, der kostede Hillary Clinton valget. Her et billede fra Pajamas Media

womens-mach

En god ven sagde at der er noget “beroligende at se manglen på noget som helst relevant eller konkret kritiserbart hos Trump i de mange demonstrationers skiltning og grafik“, det er helt indforstået. Tag feministen Ashley Judds (ja, det er der åbenbart en feminist der hedder) opsang til folket

Negre er stadig slaver og stadig i lænker, men nu som indsatte i fængslerne, siger Judd og kvinder hujer i begejstring så højt at ingen kan høre om nogen indvender; Jamen, det giver jo ingen mening. Negerslaver arbejdede for at den hvide mand kunne blive rig, negrene i fængslerne er derimod en enorm udgift for den hvide mand.

Så Judd er fri til at føle Hitler i gaderne og inden nogen siger, ja de forbandede venstreradikale med deres politiske vold, understreger Judd at hun tænker på Trump; overskæg skiftet ud med en toupe. Trumps hår er nu hans eget, han klipper det endda selv. Hun er indigneret over at Scarlett Johanson ikke tjener endnu flere millioner på sine film, hendes løs er skåret af testosteronslebne knive, som også lønnen for latino- og negerkvinder er markant lavere end… hvide kvinder? Ikke helt, den hvide MANDS privilegerede datter.

Den muslimske kvinde i baggrunden er sharia og Hamas tilhænger og mange af arrangørerne bag Women’s March on Washington er sponseret af George Soros. Men her er arrangørernes egne ord, hvorfor de marcherer

En pige vil være tryg i skolen, en negermand er feminist, hvilket ikke er et skældsord ifølge en aldrene negerkvinde, mens to andre supplerer at deres liv har betydning førend en asiatisk kvinde peger på sin gravide mave og siger “And so does hers!”. Stop!

Var det ikke meningen at pro-life aktivister ikke måtte være med?

Men sådan fortsætter det. En udefinerbar person vil ikke defineres af et badeværelse. Diversitet er smuk, en kvinde er ud af en immigrantfamilie (altså ikke en indianer) og med gråd i stemmen kan ikke forstille sig, hvor hun ville være, hvis ikke hun havde fået den chance - at dømme efter hendes asiatiske træk sikkert ikke et sted, hvor man fik chancen for et frit valg med den risiko at ens favoritkandidat kan tabe. En kvinde i hijab mener USA handler om frihed, en lille hvid pige vil smadre glasloftet, en anden gør det for sine mødre - sejt, hun ikke er en hvid MANDS privilegerede datter! En kvinde vil marchere fremad og ikke tilbage og en vil have sin stemme hørt på den mest irriterende måde og en gammel negermand vil marchere fordi han ikke kan trække vejret.

Det kan jeg snart heller ikke. Mens kampen mod ethvert udtryk for maskulinitet antager mere hysteriske toner, står feminister i Tyskland og skriger Allahu Akbar, ikke for andet end at være i trods til deres beskyttere.  Der er intet andet end en forsværgelse af den hvide kristne mand og alle hans gerninger og alt hans væsen. Og der bliver hvidt sort og op bliver ned.

american-hijab

Den store løgn

Venstrefløjens medier har siddet så længe på den offentlige mening at de ikke længere kan acceptere debat og ser dissens som kontroversielt og det kontroversielle er altid et skridt fra racisme, nazisme eller en eller anden metastaserende fobi. Som de presses af faldende tillid og spirende alternativer, gør de hvad de gør om ikke bedst så hvad de magter, og skruer op for defameringen af, ja alle efterhånden. Frank Gaffney skriver i Breitbart

In 2011, then-Secretary of State Hillary Clinton promised the Organization of Islamic Cooperation (OIC) to use “some old fashioned techniques of peer pressure and shaming” against those whose exercise of free speech “we abhor.”

(…)

Three good men Donald Trump has selected for key strategic and national security positions are currently getting the Big Lie treatment: his White House Counsel Steve Bannon, Attorney General-designate Senator Jeff Sessions, and incoming National Security Advisor Lieutenant General Michael Flynn. They are being relentlessly vilified as “racists,” “bigots” and “haters.”

I feel these able public servants’ pain. Indeed, I know what it’s like to be subjected to the Big Lie. For years, the Islamists and their allies on the hard Left – notably, the discredited (for example, here and here) Southern Poverty Law Center – have used character assassination and vitriol against me (for example, herehere and here) to protect what they otherwise cannot defend: the totalitarian program its adherents call Sharia. The false assertion last week that I had been asked to serve on the Trump transition team sent these rogues into fresh paroxysms of hateful denunciation, repeated like a mantra by their media echo chamber (for example, hereherehere and here).

Af en eller anden grund, skal disse udskammelser af meninger ‘vi foragter’ gentages i danske medier. Danmarks Radio spørger i en “slår Trump stadig konen” overskrift “Trump afviser at omstridt rådgiver er racist” og beretter

Demokrater, borgerrettighedsorganisationer som Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer og selv en række republikanere kritiserer Trump for at have valgt den stærkt højreorienterede Stephen Bannon som sin chefstrateg.

Kritikerne siger, at Trump dermed lukker en racist, antisemit og fortaler for hvidt overherredømme ind i Det Hvide Hus.

Bannon blev hentet ind i Trump-valgkampen sidst på sommeren fra det højreradikale Breitbart News. Det er et medie, der har fremmet alt-right-bevægelsen.

Breitbart News beskrives af amerikanske medier som eksempelvis radiostationen NPR for at være en løs gruppering af racister, nynazister, antisemitter og folk, der arbejder for hvidt overherredømme i USA.

Det er altså den yderste venstrefløj, der i sin nederlagsforbitrelse fremturer med beskyldningerne. Så lad os lige kontekstualisere lidt - det bliver vigtigt længere nede. Middle East Forum sammensatte en top 10 over “campaign contributions from individuals who subscribe to the same Islamic supremacism as Khomeini, Bin Laden, and ISIS” for 1015-16 sæsonen. Og ikke overraskende var der “nine Democrats, one independent (Sen. Bernie Sanders accepted $9,285), and no Republicans

Hillary Clinton tops the list, raking in $41,165 from prominent Islamists. This includes $19,249 from senior officials of the Council on American-Islamic Relations (CAIR), declared a terrorist organization by the United Arab Emirateson November 15, 2014.

For example, Mrs. Clinton has accepted $3,900 from former CAIR vice-chairman Ahmad Al-Akhras, who has defended numerous Islamists in Ohio indicted – and later convicted – on terrorism charges.

Among other current presidential candidates, Jill Stein has accepted $250. Donald Trump and Gary Johnson have not received any Islamist money.

Og Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) er selvfølgelig ikke en borgeretsorganisation, men en islamisk pressionsgruppe med bånd til HAMAS, der, som alle muslimske organisationer, kun har til formål at drage omsorg for islamiske interesser, omsorg som at sikre at ordet ‘jihad’ ikke indgår i en negativ sammenhæng. Grundlæggeren af CAIR, Omar Ahmad, har sagt følgende om de amerikansk-muslimske relationer

Islam isn’t in America to be equal to any other faith, but to become dominant. The Koran, the Muslim book of scripture, should be the highest authority in America, and Islam the only accepted religion on Earth.

Derfor var det også naturligt at CAIR drog omsorg for San Bernadino terroristens familie PLO-style, som det er naturligt for deres formand at ville styrte den amerikanske regering, som det var naturligt at de propaganderede for Ahmed the Clock Boy, som man betvivlede faldne amerikanske soldater deres ære

Hvad angår radiostationen NPR, så skylder Danmarks Radio måske at fortælle at det er en offentligt finansieret radiokanal, blot så man ved, hvor man har den i det politiske landskab. Og fordi offentligt finansierede medier ikke behøver at repræsentere andre interesser end de politikere, der skaffer finansieringen, så bliver det nødvendigt med en Ombudsmand der officielt skal sikre institutionen mod at blive overrendt af lange marcher, men som i realiteten selv er marcheret ind i institutionens hjerte til sikring af den officielle fortælling. Og denne ombudsmand Elizabeth Jensen, var så bestyrtet over at Breitbarts Joel B Pollack i et live interview fik chancen for at forsvare Trump og Bannon fermt mod nazi-, og sårn’ beskyldninger, at hun foreslog aldrig at lave live interviews med folk med kontroversielle holdninger. Og hvad der er kontroversielt ved vi fra Danmarks Radios liste af anklagere mod Bannon/Trump er dissens fra venstrefløjens fortælling. Breitbart skriver

Pollak, who serves as Breitbart’s Senior Editor-at-Large and In-house Counsel, defended its Executive Chairman Stephen K. Bannon from false and defamatory claims of antisemitism and “white nationalism.” He also turned the tables, pointing out that NPR has “racist programming,” including a story that called the 2016 election results “nostalgia for a whiter America.”

NPR listeners were apparently outraged that anyone from Breitbart News had been given an opportunity to defend the website and its chairman.

In her response, “Listeners: Two Recent Interviews Are ‘Normalizing Hate Speech’,” Jensen concluded that the live format had allowed Pollak to get the better of host Steve Inskeep.

She suggested that future interviews be taped: “In addition, in my opinion, these interviews should not be done live. Inskeep is an excellent live interviewer, but live interviews are difficult, especially when there is limited time. A little contextualizing never hurts.”

Jensen went on to argue that “contextualizing” had worked for a similar interview with former Ku Klux Klan leader David Duke, as well as for an interview Nov. 17 with white nationalist Richard Spencer. (Pollak responded to the latter interview in an article Nov. 18 rejecting NPR’s attempt to link Bannon and Breitbart with white nationalism.)

(som en sidebemærkning så havde BBC, endnu et offentligt finansieret medie en overskrift der lød “The Trump resistance movement builds” og indholdet skuffede ikke overskriften) Venstrefløjen og dens medier er en selvforsynende fødekæde af defameringsmaskiner.

Berlingske Tidendes 80er propaganda

Sådan så Berlingske Tidendes, nu et par uger gamle kampagne ud og der medfulgte et interview med jordemoderen, der skulle uddybe nuanceringen af debatten. Er det en flygtning, islamist, eller jordemoder vi ser? Kasper Støvring spurgte på Facebook “Men hvad nu, hvis kvinden er alle tre ting? Det er da også en overraskende nuancering.”. For som det blev suppleret af flere, så er der ingen modsætning mellem islamisme, terrorisme og uddannelse og et eksempel blev hentet fra Uriasposten.

Men også et andet eksempel, som vi har været glade for på Monokultur, blev hentet frem. Douglas Murray beskrev nemlig for et par år siden, muslimen lidt mere nuanceret i forbindelse med nogle obligatoriske anti-israelske demonstrationer, han havde observeret i London, på baggrund af at Israel frækt igen-igen nægtede at lade sig ydmyge

I have watched them a bit in recent days, watched the contorted hatred on their faces as they scream at the embassy and then watched their friendly sociability as the headscarfed women are driven away by their menfolk, often with their children in tow — a family day outing in “diverse” modern London. Behind their smiles and the increasingly competent public relations that the pro-Hamas faction is managing in Britain, it is possible for some people to forget that what brings these people out is one simple thing: a hatred of the Jewish state and a desire to see it annihilated by the terrorists of Hamas or anyone else at hand.

Lene Kattrup havde mange gode indvendinger til dette stykke 80er propaganda, men jeg vil frem een, som ofte er fremdraget her på Monokultur, fordi det fremhæver den selvmodsigelse, der er indbygget i det multikulturelle narrativ

Overskriften (som er valgt af journalisten) er “Flygtning? Islamist? Jordemoder: »Selv om jeg ikke er streng, er jeg glad for mit tørklæde«.

Det synes jeg er en ”formindskende” og/eller misvisende omtale af hendes forhold til tørklædet og til den religion eller religiøse ideologi, som det islamiske tørklæde normalt er et symbol på, og som det sandsynligvis også repræsenterer for denne kvinde. For Soheila Azimi forklarer, at hvis hun havde skullet afføre sig det i arbejdstiden (men selvfølgelig kunne tage det på, straks hun fik fri), så ville hun have sagt sit job op. Dette fortæller os jo, at hun ikke kun er ” glad for tørklædet” som der står, og hun er jo så faktisk ”streng” på dette punkt. Det er en mulighed for, at hun bærer det for at vise, at hun går ind for sharialoven som lov. Lad læseren få lov til at tænke selv, ville jeg sige til journalisten og til Berlingske. Hvis journalisten var dygtig, kunne man jo have spurgt Soheila Azimi om det. Det ville have være klogt, men det tør journalisten måske ikke?

Nemlig. Der er ingen tvang i islam, men jeg skal have mit tørklæde på. Og hvad skal jeg mere…

Jødehad på Campus

Safe Spaces gælder selvfølgelig ikke jøder på de amerikanske campus. Forklædt som Israel-kritik, ender debat-arrangementer eller foredrag om Israel ofte i mod-demonstrationer, mødeterror og uroligheder. På Algemeiner kan man læse om hvorledes venstrefløjen retfærdiggør sin mentalitet

Members of two prominent student groups who took part in a violent protest against a pro-Israel event at the University of California, Irvine (UCI) are attempting to justify their actions, following intense backlash and calls for legal action against them.

UCI’s Students for Justice in Palestine (SJP) and Jewish Voice for Peace (JVP) each released separate statements defending their sponsorship of and participation in the demonstration against a Student’s Supporting Israel (SSI) event featuring Israel Defense Forces (IDF) veterans and the screening of a movie about the army.

As The Algemeiner reported, anti-Israel students at UCI blockaded attendees. One female student was harassed and chased, to the point that she was forced to flee and take refuge inside a nearby building. Police were eventually called in, but allowed the protest to continue. Protesters shouted ,“Long live the intifada,” “f*** the police,” “displacing people since ‘48/ there’s nothing here to celebrate” and “all white people need to die.”

SJP said they were “wholly justified” in protesting the SSI event, because “the presence of the IDF, better known as Israeli Occupation Forces (IOF), and police threatened our coalition of Arab, Jewish, Black, Latinx, API, undocumented, trans, and queer students and the greater activist community. Our demonstration was held to protest the presence of military and police forces on campus, which threaten the lives of Black and Brown people every day.”

Bombarderet med had til Israel fra pressionsgrupper, undervisere og medier, skrider morgendagens elites, de studerene, opfattelse af moral ad absurdum

En Hamas TV-dramatisering af en terrorhandling viser knivens centrale rolle for en rituel slagtning af jøder

Denne video fra Hamas er en dramatisering af et af de mange terrorhandlinger der rammer Israel i disse tider.

Folk som de ca tusind antisemitter, der var samlet på Rådhuspladsen i weekenden og Torben Lund, tror moske at knive er de afmægtiges våben, ja for Margrethe Auken vil det sikkert være pap-knive, imod Israels teknologiske overmagt. Og at der på den måde er en hvis retfærdighed i terror.

Men kniven er symbolsk og angrebene er rituelle. Af samme grund som Islamisk Stat skærer halsen over på deres fjender trods et anseeligt våbenlager og nok teknologisk viden til at lave “russervogne”. Brændstof savner de jo ikke på de kanter. Svaret leverede en imam da nogle lod sig forarge over at han korrekt citerede fra koranen, der er det skriftlige grundlag for den i Danmark fuldt anerkendte religion islam. Jøder er efterkommere af aber og svin. Og der er ikke tale om et darwinistisk klarsyn, men om en grundlæggende karakteristik af det folk, der har byttet om på ordene og som ikke kan holde aftaler (især ikke fordi Muhammed ændrede aftalen undervejs og huggede 6-900 jøder for fode og solgte det dobbelte antal fra som slaver, men lad det nu ligge).

Jøderne er altså at betragte som dyr og endda urene dyr af slagsen. Det var derfor den moderate leder Mahmoud Abbas sagde at jøderne skulle holde deres ulækre fødder væk fra Al-Aqsa moskeen i sin hyldest til de mange terrorister. Og dyr slagter man. Derfor har kun den ene terrorist en pistol, som han bruger til at holde passagerne stangen, mens den anden terrorist går løs på passagerne med en kniv, en efter en.

Knivtemaet i den igangværende terrorbølge er altså rituelt fordi blodet skal spildes korrekt for det tabte land. Det tabte land er ikke et spørgsmål om grænser og bosættelser og andet pjat, som mange danskere tror fordi det er de eneste konflikter de kender til hjemme i andelsforeningen. Det tabte land er Israel, om det så kun var en matrikel. Det handler ikke om 800.000 arabere man i 1968 fandt ud af at kalde palæstinensere fordi man fandt at vesten bedre forstod nationale konflikter og at blod og jord hører sammen. 800.000 jøder blev ligeledes fordrevet fra de arabiske lande, men mens de blev borgere i Israel fraskrev Ægypten og Jordan sig deres egen befolkning i Gaza og Vestbredden ved at opgive kravet til jorden araberne stod på.

For Israels eksistens er den endelige ydmygelse af islam, da de beskidte jøder pludselig ikke var dhimmi, som det jo står skrevet de skal være, men derimod herrer i eget hus. Det er det der er Nahkba, katastrofen, som der har traumatiseret den muslimske sjæl.

Rollemodellen flytter med

“Mentalt set var jeg global fra fødslen” fortæller Sherin Khankan - “barn af en finskkristen mor og en syriskmuslimsk far” - Politikens Christoffer Emil Bruun. Khankan er “optaget af ’hjertets metodologi’” og mener ‘kulturmødet kræver “en sensitivitet for, hvad der er vigtigt for andre”

Danskerne kender intet til islams filosofiske og eksistentielle potentiale. Der er så meget ignorance, fordi vi kun kender den traditionelle, dogmatiske fortolkning. Vi vil gerne genoplive den filosofiske tradition«.

Khankan huskes måske af nogle for, som også Mona Sheik, at komme på kant med sit parti Radikale Venstre, da hun ikke ville tage afstand fra Sharia. Det var dengang Søren Bald udlagde Radikale Venstres forståelse af Folkestyre med ordene “vi anerkender faktisk kun menneskerettigheder som udgangspunkt for lovgivning“. Både Sharia og Folkets mening er vranglære for Det Store Korrektiv, men af alle onder må man vælge det mindste og det skøntes bedre at fylde landet op med en befolkning der i det mindste heller ikke anderkendte Folkets meninger.

Daniel Greenfield skriver i Frontpage Magazine om terroristen Abdulazeez - der skød og dræbte 5 marinesoldater i Chattanooga - om hans familie og folk som dem

No matter how “ordinary” their sons seemed, how many parties they attended and, how many of their American friends saw nothing wrong with them, they were always ticking time bombs waiting for the right confluence of theology and anger to explode.

The people of Boston and Chattanooga unknowingly lived with these ticking time bombs. Ticking time bombs just like them are all around us; Muslim families with scowling fathers, timid mothers, a history of failed businesses, growing resentment toward the infidel, sons who drift through life despite good schools and numerous opportunities until they find their focus around the black flag of the Jihad.

Abdulazeez kom fra en dysfunktionel familie. Den var dysfunktionel på grund af ham, der var vokset op med troen på islam. Hans far havde fået ophold i USA, selvom FBI var lorne ved at han gav pengedonationer til Hamas.

Ammar DooshBilal Al-IssaSubhi Hassan, Mahmoud HamdanTariq MahmoodMuna Mohamoud Abdullahi og en anonymiseret er nogle af de tidligere rollemodeller i Danmark, der er blevet islamister eller bandemedlemmer, man har kunnet læse om på Uriasposten de seneste par år. Det er blevet en hel subgenre at se politikere, medier og offentlige myndigheder føre sig frem ved disse Gustav Vasa slagnumre - og ingen erfaring drage til næste gang. Telegraph skriver om en sådan rollemodel

A young jihadist who once dreamed of becoming Britain’s first Asian Prime Minister before later joining Isil has reportedly been killed in a drone strike.

Reyaad Khan, 21, from Cardiff, was one of the first Britons to appear in an Isil propaganda video last year, alongside two other British fanatics.

Other fighters with the terror group reported on Twitter that he had been killed in a strike in Raqqa, possibly on the tenth anniversary of the 7/7 terror attacks on London.

(…)

The former Catholic school student, who as a teenager said he wanted to become Britain’s first Asian prime minister, featured alongside two other Britons in a recruitment propaganda video for the terror group released in June 2014.

(…)

Khan grew up in a terraced house in the Welsh capital in the same road as Abdul Miah, one of the ringleaders of a foiled plot to unleash a Mumbai-style terror attack on London.

Former schoolmates at Cantonian High School in Cardiff remembered him as a talented scholar who had moderate views and mixed well with people of all backgrounds.

But in 2013 they noticed his interest in religion appeared to intensify and he successfully applied to study at the Madinah University in Saudi Arabia - although he did not take up the position.

Since then Khan used Twitter to post a series of gruesome pictures and sickening boasts, writing in July 2014: “Executed many prisoners yesterday.”

A few days later he tweeted: “Probably saw the longest decapitation ever. And we made sure the knife was sharp.”

Herunder ses han med Labours Ed Balls

engelsk-minister-ed-balls-m-kommende-jihadist

At rollemodeller er nødvendigt at have og fremhæve fortæller i sig selv noget om dybden af problemet. De mange ‘rollemodelsudfald’ er en funktion af problemet og det burde ikke komme bag på nogen. Men det gør det tilsyneladende. Om politikerne er dumme, onde eller i alment vildrede kan man blive usikker på, men noget aner de engelske politikere jo nok, siden de ifølge Daily Mail barsler med en “secret plan for the mass deployment of armed troops on the streets of Britain in the wake of a major terrorist attack”

More than 5,000 heavily armed soldiers would be sent to inner cities if Islamic State or other fanatics launched multiple attacks on British soil – an unprecedented military response to terrorism.

The plan, codenamed Operation Temperer, would see troops guard key targets alongside armed police officers, providing ‘protective security’ against further attacks while counter-terror experts and MI5 officers hunted down the plotters.

Men måske handler om at beskytte muslimer mod backlash, kommenterede en ven bedrøvet. Selv om der eksisterer reelle rollemodeller (som Naser Khader, der jo stod bag Khankans, Sheiks og Radikales sharia penibiliteter) overstiger de tikkende bomber så langt den kritiske masse, ikke blot for, hvad der er udholdeligt, men også det ødelæggende. Jo flere muslimer der kommer, jo flere terrorister med og uden rollemodel på cv’et. Ja, og så er muslimer blot anti-folkelige i al almindelighed.

Den Grønne Prins

Historien om Mosab Hassan Yousef findes som dokumentar. Mosab Hassan Yousef trådte med stenkast mod jøder under den første intifada allerede som barn ind i palæstinensernes kamp mod Israel. Han er blevet arresteret mange gange, er søn af højtstående Hamas leder Sheikh Hassan Yousef og var han fra 1997 til 2007 spion for det israelske efterretningsvæsen Shin Bet.

Shin Bet considered him its most valuable source within the Hamas leadership: the information Yousef supplied prevented dozens of suicide attacks and assassinations of Israelis, exposed numerous Hamas cells,[1] and assisted Israel in hunting down many militants, including the incarceration of his own father, a Hamas leader Sheikh Hassan Yousef.[4] In March 2010, he published his autobiography titled Son of Hamas.[5]

In 1999, Yousef converted to Christianity, and in 2007 moved to the United States.[2] His request for political asylum in the United States was granted pending a routine background check on June 30, 2010

Sidste år fortalte Yousef Irish Times

“If we blame Hamas, we need also to blame the ideology that inspires them. If we fight Hamas or any radicals or fundamentalist groups, we need to understand that we are fighting their ideology. Islam is their foundation. If we’re not aware of this, we increase the chance that terror will win over peace.

“Islamic ideology is an aggressive and dangerous ideology, inspired by Muhammad, the founder of Islam. It’s very clear from Islamic texts and from the Qur’an that it is a violent ideology. People who say that it is peaceful, they have no clue. It’s a sick religion, born in a sick man’s mind.”

Hvis man kan leve med at den er beskåret, så man ikke kan læse de hebræiske undertekster, er her en lidt grynet udgave af The Green Prince

Hvor tids jødehad

Så salonfähig er antisemitismen at BBC oversætter palæstinensisk jødehad til had mod Israel. Og hvad der ligger bag at direktøren for det Sergei Ustinov, grundlægger og direktør for Museet for jødisk historie i Rusland, er blevet skud i Moskva, hvor der bor 2 mill. muslimer, kan man indtil videre kun gisne om. Douglas Murray skrev i Gatestone Institute

In London, we have had Israeli orchestras, theatre companies and even string quartets howled down by mobs during performances, and Israeli-performed shows cancelled because the venues hosting them just do not want the bother. Last year, the Tricycle Theatre in London refused to proceed with a festival of “Jewish” culture because a tiny proportion of the festival’s funding was coming from the Israeli embassy in London.

The campaign is obviously organized. The same names crop up again and again. Little, if any, rigour is paid to whether the signatories of such letters even do what they say do, or have opinions worthy of any note. Beneath the barely-built veneer of “professionals objecting to something in their own profession,” is just the same tiny number of anti-Israel and anti-Jewish obsessives. A sprinkling of “as a Jew” Jews, like Margolyes, help, of course. But the aim is clear. These people, step by step, want to make every expression of Israeli and Jewish cultural life subject to their idea of how a nation under constant threat of terrorist bombardment should behave. They denounce Israel as a militaristic society and then attempt to outlaw every non-militaristic cultural and artistic expression from that society.

It is the bigotry of our time. And if unchecked, it will lead in the same direction as it historically has done.

City Journal skriver om Tuvia Tenenboms bog Catch The Jew!, en satirisk udhængning af antisemistismen bag den vestlige palæstinenserindstri. Tennembom er tysk jøde, der optræder, som naiv tysk journalist i Gaza, Israel og Vestbredden får han en del sandheder at vide om de vestlige donorer og ngo’ers anti-israelske engagement

In his tour d’horizon of the Palestinian territories, Tenenbom uncovers the fact that there are almost 300 pro-Palestinian foreign NGOs working (that is, agitating) in the West Bank and another hundred in Gaza, most financed by German taxpayers. Moreover, aid to the Palestinians by the European Union and the United Nations is the highest, per capita, in the world. Which might explain why, as Tenenbom keeps noticing all over the West Bank, so many Palestinian officials and activists are driving Mercedes.

(…)

Relying on his unconventional journalistic techniques, Tenenbom elicits a string of unguarded comments from the activists who work so diligently to keep the narrative of Palestinian suffering in the news. He opens a unique window allowing us to see how the victims’ game works in Palestine. For example, the popular Palestinian leader Jibril Rajoub—with the help of willing European collaborators—succeeds in staging a series of morality plays that perpetuate the big lie about his people’s historical innocence and unique suffering. Rajoub lets Tobi the German in on one such full-scale operatic production in the West Bank village of Bi’lin. With compliant Western reporters told where and when to gather, Palestinian youths comes on stage and, on cue, begin stoning Israeli soldiers. The soldiers ignore the “youths,” but the stones get larger and they eventually respond. The self-righteous Western reporters now have their “story” of Israeli violence for the day. Moreover, the event is filmed for a documentary by an Israeli leftist financed by (what else?) a German NGO. Tenenbom knows something about theater, and his satirical account of this staged episode is as priceless as it is depressing.

Tenenbom’s method produces pure satiric gold, as when the wife of an American rabbi who heads a one-man organization called “Rabbis for Human Rights” (financed by a European NGO) can’t contain herself and admits to Tenenbom: “You can’t change him. Being a human rights activist in our time is to be a persona, not a philosophy; it’s a fad, it’s a fashion. A human rights activist does not look for facts or logic; it’s about a certain dress code, ‘cool’ clothing, about language, diction, expressions and certain manners. No facts will persuade him.”

Another highlight of the book is Tenenbom’s visit—arranged by a European NGO—to an inverted Potemkin village of Bedouin encampments in the Negev. In the original historical version of the Potemkin tall tale, the Russian Czar created a few model villages with false facades to convince Western visitors that all was well within the empire. In the twenty-first century version of the tale perfected by anti-Israel NGOs, the technique is to make Palestinian and Bedouin villages look as awful as possible on the outside even when they are relatively well off on the inside. After all, it can never be admitted that the Palestinian people, despite their suffering at the hands of the Jews, constitute the most prosperous Arab community (with the exception of the oil-rich Gulf monarchies) in the Middle East.

To Catch A Jew bliver næppe læst i den arabiske verden heller. Alene fordi arabere hader at læse.

Antisemitismen er hverdag

TV2 skriver at en jødisk delikatesse forretning i København er blevet udsat for hærværk i nattens løb. Forretningen har ellers været under politibeskyttelse, som så mange andre jødiske forretninger og ejendomme siden muslimen Omar skød og dræbte en jøde udenfor synagogen i København efter at have skudt og dræbt en deltager ved et ytringsfrihedsarrangement tidligere på dagen.

Søndag morgen blev liget af en ung mand med et israelsk pas fundet ved et kloster i Berlin. Den unge mand var tæsket til ukendelighed, så politiet endnu ikke kan sige om han er passets ejer skriver Times of Israel.

Fans af den hollandske fodboldklub FC Utrecht sang “My father was in the commandos, my mother was in the SS, together they burned Jews cause Jews burn the best” og “Hamas, Hamas, Jews to the gas.” under en kamp mod Ajax ifølge Jerusalem PostBosniske fodboldfans stødte til en pro-palæstinensisk demonstration i Wien og sang “Ubij, ubij Židove!”, ‘Dræb, dræb jøderne’!

En professor i filosofi ved Connecticut College er blevet truet væk fra sit job for at have forsvaret Israel på sin Facebook profil, skriver Breibart. Professoren var jøde og truslerne kom fra, øhm, rundt omkring i verden.

Et islamofobisk angreb?

Tre studerende, et ungt ægtepar og den enes søster, er blevet myrdet, likvideret faktisk, i deres lejlighed i North Carolina. Her fra CNN

Was it a dispute over a parking space or something more sinister that prompted the shooting death of three students in an apartment near the University of North Carolina at Chapel Hill campus?

Police said “an ongoing neighbor dispute over parking” might have been a factor in the shootings Tuesday evening but said they weren’t dismissing the possibility of a hate crime.

The victims — a newlywed couple and the bride’s younger sister — were shot in the head, sources told CNN affiliate WRAL.

Their families say the gunman had threatened the victims before, and they believe the shootings were a hate crime.

Muligheden for en hate-crime ligger i at de tre myrdede studerende var muslimer. På Facebook profilen Muslim I Danmark tog man derfor hurtigt historien til sig som et tegn på islamofobi

De her tre muslimer er lige blevet dræbt i USA af en islamafobisk mand. Det her er produktet af denne hetz imod muslimer!

Hvor er de som tager afstand? Hvor er de som gør det her til et problem som alle hvide amerikaner skal tage afstand fra? Hvad ville der ske hvis det var en muslim, som havde dræbt tre hvide amerikanere? Islam ville have fået skylden, hele verden ville tage afstand, medierne ville rydde forsiden til minde for ofrene og alle ville vise deres sympati samt kræve muslimer tager afstand. Men nu er ofrene jo tre muslimske studerende. Så lader vi det bare stå lidt for sig selv og håbe ingen roder lidt for meget i det..

Nemlig, det er i sandhed et historisk øjeblik, at en ikke-muslim her i Vesten myrder muslimer. Det burde præge nyhederne som havde en kongelig født to par siamesiske trillinger. Muslim I Danmark tog, som muslimerne i USA og resten af Vesten velsagtens (ja, det er blot en fordomsfuld antagelse) det for givet at mordene på de tre studerende var islamofobisk motiveret. Hvad ellers?

Og verden er et uforstående sted for de sande ofre mener flere muslimske læsere, der illustrerede deres følelser således

10360840_433796333460999_4220368414414308877_n

10801713_10205464423117655_4625420702868118212_n

10372569_724382037675951_215572977086477498_n

10985531_10205464423717670_3941019194978655807_n

Ja, hvad ellers kan man myrde en muslim for, hvis ikke det er for at være muslim? For en muslim er kun muslim, kun underkastet islam og kan ikke have relationer til resten af verden uden gennem islam og vice verca. En muslim er altså åbenbart ikke et menneske, der kan blive myrdet af allehånde andre grunde, som vi andre kan. En muslim er en muslim er en muslim. For en muslim åbenbart.

Men vi andre lever i menneskenes, for muslimer åbenbart, “Disgusting” verden. Robert Spencer skriver på Jihad Watch

Did Craig Hicks murder three Muslims in Chapel Hill, North Carolina, because they were Muslim? Certainly that is what the Hamas-linked terror organization, the Council on American-Islamic Relations (CAIR), would have us believe. The problem with Hamas-linked CAIR’s narrative, however, is that from the looks of his Facebook page, Hicks is hardly the right-wing anti-Muslim Islamophobic redneck of their hysterical fantasies; instead, he is a hardcore Leftist and fan of Hamas-linked CAIR’s allies, the Huffington Post and the Southern Poverty Law Center.

On his Facebook page, Craig Hicks had a huge and revealing list of “Likes” that shows him much more preoccupied with Christianity than with Islam. He does post a chart likening “Radical Christians” to “Radical Muslims,” but that is about the extent of his mentioning of Islam at all. He likes the atheists Richard Dawkins, Sam Harris and Bill Maher, all of whom have criticized Islam, but his page includes none of their statements about Islam. He likes many anti-Christian groups but no groups that are critical of Islam, and he even likes a group praising Obama for supporting the Ground Zero Mosque.

Hvis nu alligevel motivet, eller en del af motivet, ligger i en modstand mod muslimer, bliver det interessant at se om medierne vil behandle denne sag på samme måde, som de behandler antisemitiske mord. Det første muslimer i danmark åbenbart tænker på er Israel At det selvfølgelig er frygteligt, men… Men med tanke på muslimsk forfølgelse af ikke-muslimer over hele verden og ISIS grusomheder, things like that, så er det ikke mærkeligt at en ateist slår igen. Og en ekspert eller blot menigt medlem af Enhedslisten der påpeger at denne islamofobiske vold stopper først når muslimerne kommer med ind i den moderne verden osv. Og i mellemtiden så kunne man lægge politisk pres på den muslimske verden ved at boykotte, hvad man nu kan boykotte af dadler og olie. Men jeg tvivler.

Det er hårdt

Det er hårdt at være mig i denne svære juletid, måske ikke så som at være Knausgaard, men hårdt. Liverpool spillede pludselig fodbold, men til ingen verdens nytte. Mit højre knæ døjer med betændelse, mit højre håndled er forstuvet og min højre skulder brækket. Ja hele mine højre fløj er så syg at ironien næsten ikke er til at bære. Familiens store vareombytningsdag tager glæden ud af julen, dog ikke som Per Nyholm, der med krav om at den danske klamme og selvbedrageriske jul skal åbne sig for alle verdens velfærdssultne folkeslag tillige vånder sig over “bøvede julefrokoster og deres efterspil”. Jeg har kun været til een julefrokost og der var desværre intet efterspil - som sædvanlig. Og jeg burde foretage så mange andre ting end det jeg konstant er i gang med at jeg ender med at foretage mig meget lidt.

Teorien om mænds dumhed ‘male idiot theory‘, om hvorfor mænd har en højere tendens til at blive dræbt er komme slemt til skade kastede en del tragikomiske anekdoter af sig. Bl.a om manden der kom slemt til skade da han brugte en rystepudser som et sexlegetøj og derpå lappede sit scrotum med en klipsemaskine. Ubetvivleligt et udtryk for maskulin idioti. Men det er alligevel normativt og kulturelt, hvad man betragter som idioti, og mange kvinder går derfor fri. For, hvad skal man mene om de hundredevis af unge kvinder der drømmer om at gifte sig med jihad-krigere? Andet end at der er et låg til hver en gryde.

Og hvad skal man egentlig sige til Politikens overskrift “Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig“? Bilisten var muslim og råbte Allahu Akbar får vi at vide længere nede i teksten, men det er ikke så vigtigt som at han er bilist. Hvilket i sagens natur vel blot er en truisme. En anden ‘bilist’, som Jyllands-Posten ophøjede til ‘chauffør’  gentog dåden dagen efter. BBC havde samme overskrift ved en lignende muslimsk terrorhandling i Israel

10534090_10152916036499954_6442349501464347508_n

Anne Hertzum Alling skrev i øvrigt under overskriften “Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid” i Information at jødedrab er kontraproduktivt og indledte med følgende anekdote

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Ja, det er sørgeligt at arabere kan risikere det mindste ved at køre nogen ihjel i Israel. Det er den egentlige pris for terror. Derfor det ‘rørende øjeblik‘ en muslimsk brud lagde blomster for ofrene for terrorofrene i Sydney. Medierne og venstrefløjen ser undtagelsen, iscenesat som den sikkert var, som bekræftelse på at reglen ikke eksisterer. Folk klappede i deres hænder måske uden at gøre sig den tanke at det var fordi de så noget ekstraordinært.

2433516700000578-0-image-a-19_1419164255003

Hvad skal man egentlig mene om islamisk terror, når man ikke tør tale om islams væsen? Midt under gidseltagningen, hvor den muslimske terrorist tvang sine gidsler til at holde et islamisk flag op i vinduet slog den australske premierminister Tony Abbot koldt vand i blodet

“We don’t yet know the motivation of the perpetrator, we don’t know whether this is politically motivated although obviously there are some indications that it could be,”

Samme tanke havde “tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, der advarer mod at drage forhastede konklusioner”

Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien. (…) jeg synes, man lige skal trække vejret og se, hvordan dagen og situationen udvikler sig

De fleste af os nøjedes nu også blot med at tænke islamisk punktum. Men det er et farligt ord for medier og politikere. Danmarks Radio skrev  da også forsigtigt under overskriften “Knivmand tre franske betjente på politistation

20-årig mand råbte Allahu akbar, da han angreb betjente. Motivet tyder på at være islamistisk, siger kilde.

Træk nu vejret, knivangreb er jo ikke nyt i kriminalhistorien. Og det er konstateret uden at “talkneppe”, som Trine Bramsen frivolt affærdigede Fyns Politis forsvar for nærpolitiet i Vollsmose. Klart en kandidat til årets citat. Men mesteren i absurditeter om islam havde inden da sikret sig sit mesterskab. Obama slog ved nyheden om ISIS slagtning af den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig nemlig fast at

“ISIL’s actions represent no faith, least of all the Muslim faith which Abdul-Rahman adopted as his own,” the president said, using another name for Islamic State.

Såeh, det ligner mere end kristen eller buddistisk handling? Og så havde man svært ved for meget succes på Langeland

- Vi føler ikke, at vi kan magte mere her på øen. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, der går ind i det her. Her på Langeland har det skaffet 85 nye arbejdspladser og mere omsætning til lokale håndværkere og forretninger. Der er ikke noget at være bange for, siger Bjarne Nielsen.

For meget af det gode kan ellers være skønt ifølge Mae West. Elefanter er der nok af. Jacob McHangama forklarede en journalist hvorledes det kan være omfattet af racismeparagraffen at citere koranen uden at nogen af dem, hverken den skarpe jurist eller den nysgerrige journalist bragte koranens indhold og islams væsen på banen. Eller tør man trøste sig med socialdemokraternes integrations- og fygtningeordfører Mette Reismanns ord om at der blot skal være fred i een større by i Syrien for at man kan (men vil man?) sende de syriske flygtninge hjem? Og hvorfor undrer ingen sig over, hvorfor det kun er syriske mænd, der redder sig i sikkerhed? Måske var kønskvotering den største fejl da Titanic sank?

skc3a6rmbillede-2014-10-24-kl-135848

Som da skuespilleren Shoshana Roberts vandrede i New York og stort set kun fik seksuelle tilråb fra ikke-hvide

The video is a collaboration between Hollaback, an anti-street harassment organization, and the marketing agency Rob Bliss Creative. At the end they claim the woman experienced 100-plus incidents of harassment “involving people of all backgrounds.” Since that obviously doesn’t show up in the video, Bliss addressed it in a post. He wrote, “We got a fair amount of white guys, but for whatever reason, a lot of what they said was in passing, or off camera,” or was ruined by a siren or other noise. The final product, he writes, “is not a perfect representation of everything that happened.” That may be true but if you find yourself editing out all the catcalling white guys, maybe you should try another take.

What are the odds? Daily Mail ramte til gengæld tidens absurditeter i een sætning

The National Union of Students has come under fire after it refused to condemn ISIS - because of fears it was ‘Islamophobic’.

Herligt med sarkasme. Camilla Plum trådte derimod øvet op i bolledejen da hun rasede over nationalretten fordi hun tilhører den eksklusive gruppe der ikke forstår at alt nationalt er diskriminerende

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?’

Flere mente at hun måske foretrak en ret baseret på strandslagtet pony. Og Said Mansour blev ikke smidt ud af landet på grund af hans tilknytning til det svinespisende Danmark han hader og vil destruere. “Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med.” sagde Marianne Jelved for år tilbage. Men det holdt dem ikke tilbage. Men i det mindste fik Morten Storm ført til rettens protokol og lagt ud til alverden at læse at muslimernes profet og eksempel på det perfekte mennesker er pædofil

Profeten Muhammed var pædofil og et narhoved. Han havde sex med en pige på ni år. Han blev gift med hende, da hun var seks og havde fuldbyrdet samleje med hende, da hun var ni år - det kalder jeg for pædofili.

Men det er selvfølgelig hårdere at være svensker når ens statsminister ser ned over det enorme og smukke land og deklarerer at der er plads nok til mange flere muslimer. Plads og rum er ikke det samme - rum er begrænset af de fælles regler som ironisk bliver stadigt strammere jo flere der skal favnes. Fra samhällets nye bund beskrev en svensk pensionist at “Det känns som att man vill rensa bort sådana som mig från samhället. Det är ett hemskt sätt att leva.” Og med de ord, glædelig jul!

En tidligere Associated Press journalist beskriver mediernes anti-israelske fortælling

Matti Friedman arbejdede for det store nyhedsbureau Associated Press i Jerusalem mellem 2006 og 2011 og skønt han erklærer sig selv som venstredrejet (liberal i amerikansk terminologi) kan han ikke længere stå inde for, hvad han betegner som “a hostile obsession with Israel” i den almindelige nyhedsdækning. I en længere og højst anbefalelsesværdig artikel fra august i år i Tablet Magazine fortæller han om den overeksponering af Israel med sin tidligere arbejdsgiver som illustrativt eksempel. At de havde mere end 40 medarbejdere til at dække Israel-Palæstina, hvilket var mere end resten af Mellemøsten til sammen og kun ved særlige lejligheder vægtes andet end Israel højest.

To offer a sense of scale: Before the outbreak of the civil war in Syria, the permanent AP presence in that country consisted of a single regime-approved stringer. The AP’s editors believed, that is, that Syria’s importance was less than one-40th that of Israel. I don’t mean to pick on the AP—the agency is wholly average, which makes it useful as an example. The big players in the news business practice groupthink, and these staffing arrangements were reflected across the herd. Staffing levels in Israel have decreased somewhat since the Arab uprisings began, but remain high. And when Israel flares up, as it did this summer, reporters are often moved from deadlier conflicts. Israel still trumps nearly everything else.

The volume of press coverage that results, even when little is going on, gives this conflict a prominence compared to which its actual human toll is absurdly small. In all of 2013, for example, the Israeli-Palestinian conflict claimed 42 lives—that is, roughly the monthly homicide rate in the city of Chicago. Jerusalem, internationally renowned as a city of conflict, had slightly fewer violent deaths per capita last year than Portland, Ore., one of America’s safer cities. In contrast, in three years the Syrian conflict has claimed an estimated 190,000 lives, or about 70,000 more than the number of people who have ever died in the Arab-Israeli conflict since it began a century ago.

News organizations have nonetheless decided that this conflict is more important than, for example, the more than 1,600 women murdered in Pakistan last year (271 after being raped and 193 of them burned alive), the ongoing erasure of Tibet by the Chinese Communist Party, the carnage in Congo (more than 5 million dead as of 2012) or the Central African Republic, and the drug wars in Mexico (death toll between 2006 and 2012: 60,000), let alone conflicts no one has ever heard of in obscure corners of India or Thailand. They believe Israel to be the most important story on earth, or very close.

Det der er vigtigt i en Israel-Palæstina historie, argumenterer Friedman, er Israel. Palæstinenserne anerkendes ikke som selvstændige aktører  og eksisterer kun som passive ofre. Korruption er altid interessant, men kun israelsk. Friedman fortæller at han ikke kunne komme igennem med en artikel om palæstinensisk korruption fordi “that was not the story”. Således angribes enhver skævhed i det israelske samfund nidkært; Israelsks lovforslag til pressefrihed, antallet af ortodokse jøder, bosættelser, kønssegregering osv, mens der er meget få artikler om lignende palæstinensiske forhold.

Hamas formålserklæring, som handler om et udslette Israel og alle jøderne og deres graven terrortunneller ind under Israel er ikke vigtigt for medier og nyhedsbureauer, men det er derimod Israels angreb på Hamas. De fleste rapportere, siger Friedman, opfatter essensen af deres arbejde at rapportere om israelske overgreb: “That’s the essens of the Israel story”!

Og denne fortælling sættes ind i den ramme der hedder Israel-Palæstina konflikten eller variationer heraf. Her er det Israel, der er den store og dermed aggressoren hvor sandheden er at jøderne kun optager 0,2% af Mellemøsten og der er 5 millioner jøder overfor 300 mio. arabere. Det var den samlede arabiske verden, der ville udslette Israel fra begyndelsen og den palæstinensiske sag blev først interessant efter 1967 krigen, hvor Israel indtog de resterende områder fra delingsplanen fra Ægypten og Jordan, der ellers havde annekteret dem uden protester fra den arabiske verden.

For centuries, stateless Jews played the role of a lightning rod for ill will among the majority population. They were a symbol of things that were wrong. Did you want to make the point that greed was bad? Jews were greedy. Cowardice? Jews were cowardly. Were you a Communist? Jews were capitalists. Were you a capitalist? In that case, Jews were Communists. Moral failure was the essential trait of the Jew. It was their role in Christian tradition—the only reason European society knew or cared about them in the first place.

(…)

When the people responsible for explaining the world to the world, journalists, cover the Jews’ war as more worthy of attention than any other, when they portray the Jews of Israel as the party obviously in the wrong, when they omit all possible justifications for the Jews’ actions and obscure the true face of their enemies, what they are saying to their readers—whether they intend to or not—is that Jews are the worst people on earth. The Jews are a symbol of the evils that civilized people are taught from an early age to abhor. International press coverage has become a morality play starring a familiar villain.

(…)

You don’t need to be a history professor, or a psychiatrist, to understand what’s going on. Having rehabilitated themselves against considerable odds in a minute corner of the earth, the descendants of powerless people who were pushed out of Europe and the Islamic Middle East have become what their grandparents were—the pool into which the world spits. The Jews of Israel are the screen onto which it has become socially acceptable to project the things you hate about yourself and your own country. The tool through which this psychological projection is executed is the international press.

Men det er på alle måder den forkerte historie der fortælles, skriver Friedman. Reportere ser alt gennem en israelsk optik og ser derfor ikke islams undertrykkelse og forfølgelse af minoriteter, hvor der med ISIS nu er tale om folkemord

A knowledgeable observer of the Middle East cannot avoid the impression that the region is a volcano and that the lava is radical Islam, an ideology whose various incarnations are now shaping this part of the world. Israel is a tiny village on the slopes of the volcano. Hamas is the local representative of radical Islam and is openly dedicated to the eradication of the Jewish minority enclave in Israel, just as Hezbollah is the dominant representative of radical Islam in Lebanon, the Islamic State in Syria and Iraq, the Taliban in Afghanistan and Pakistan, and so forth.

Hamas is not, as it freely admits, party to the effort to create a Palestinian state alongside Israel. It has different goals about which it is quite open and that are similar to those of the groups listed above. Since the mid 1990s, more than any other player, Hamas has destroyed the Israeli left, swayed moderate Israelis against territorial withdrawals, and buried the chances of a two-state compromise. That’s one accurate way to frame the story.

Men i mediernes og nyhedsbureauernes fortælling er Israel vulkanen, en vulkan der ikke eksisterer i den sammen geopolitiske virkelighed som resten af Melleøsten. Historen om Israel er ikke om nyheder men om “something else”.

Israelsk og palæstinensisk sang

Antisemitisme, Arabere, Hamas, Israel, Jihad, Kunst og kultur, Multikultur, Muslimer, Terror, islam, muhammed — Drokles on November 12, 2014 at 9:52 am

Fra Israel

Fra palæstinenserne

Rørende.

Forstå ISIS med 10 koranvers

Arabiske forår, Hamas, Jihad, Kalifatet, Muslimer, islam, muhammed — Drokles on October 15, 2014 at 4:33 am

Glimrende pædagogisk gennemgang af islams doktriner af David Wood. Når alle vores kære ledere igen og igen føler sig kaldet til at redde islams renomme ved den og den terroraktion eller ved halshugninger af ISIS eller småpigeudsalg hos Boko Haram falder det dem aldrig at de nøk for nøk negerer deres egen påstand. Man kan kun forkaste noget som en anomali så mange gange førend det er en trend.

Og de har da heller ikke noget at have deres spin og overspændte damage control i. ISIS er islam, islam er Boko Haram, Boko Haramm er Hamas og så videre. Og således er det morsomt på sin egen bedrøvelige facon at de kalder islam for den rene ondskab uden at ville være ved det.

I deres forstillelse taler de om en fredens religion (Der skal blive fred, når den hår fået sin endelige vilje - som med alle totalitarismer) og går måske så langt som til at citere misforstået om næstekærlighed i islam (der kun gælder muslimer hvis man også medlæser det indledende forbehold) eller at der ingen tvang er i religion (som forudsætter at alt alligevel står skrevet). Men ak, Koranen er ikke en opslagsbog af bon mot’er til selskabsleg:

2:106 - We do not abrogate a verse or cause it to be forgotten except that We bring forth [one] better than it or similar to it. Do you not know that Allah is over all things competent?

Skønt David Wood har helt ret i at dette vers 2:106 der fortæller at senere og altid voldelige(re) vers ophæver de tidligere og mere indsmigrende indtil det servile er det helt centrale til at defineret budskabernes hierarki og derved Koranens essens, så vil jeg alligevel hæfte mig ved vers 47:35

47:35 So do not weaken and call for peace while you are superior; and Allah is with you and will never deprive you of [the reward of] your deeds.

Det forklarer hvorfor ingen opblødning af islam har været mulig - hvorfor sufier og lignende udspring kun er marginaliserede sekter, der må døje med undertrykkelse og forfølgelse, hvis monotoni kun afløses af terror. Det er den egentlige forklaring på at det fleste ofre for islamisk vold er muslimer. For alle sagtmodige muslimer skal blive jaget vildt. De optimistiske modernister fra Naser Khader til Yildiz Akdogan har ikke en chance, de står først på listen.

Det er amoralsk at svigte sin dømmekraft, som Thirteen Days lader Kennedy sige.

Lidt status fra Gaza

Antisemitisme, Arabere, Diverse, FN, Forbrydelse og straf, Hamas, Israel, Muslimer, Terror, UNWRA, islam — Drokles on October 1, 2014 at 5:38 am

Mudar Zahran har på vegne af Gatestone Institute talt med palæstinensere om, hvorledes de oplever Hamas

Although Gazans, fearful of Hamas’s revenge against them, were afraid to speak to the media, friends in the West Bank offered introductions to relatives in Gaza. One, a renowned Gazan academic, who spoke on condition of anonymity, said that as soon as someone talked to a Western journalist, he was immediately questioned by Hamas and accused of “communicating with the Mossad”. “Hamas makes sure that the average Gazan will not talk to Western journalists — or actually any journalists at all,” he said, continuing:

“Hamas does not want the truth about Gaza to come out. Hamas terrorizes and kills us just like Daesh [ISIS] terrorizes kills Iraqis. Hamas is a dictatorship that kills us. The Gazans you see praising Hamas on TV are either Hamas members or too afraid to speak against Hamas. Few foreign [Western] journalists were probably able to report what Gazans think of Hamas.”

When asked what Gazans did think of Hamas, he said:

“The same as Iraqis thought of Saddam before he was toppled. He still won by 90-something percent in the presidential elections. If Hamas falls today in Gaza, people here will do what Iraqis did to Saddam’s statue after he fell. But even though Western journalists may not have been able to speak freely with Gazans, they still need a story to send to their editor by the end of the day. So it is just easier and safer for them to stick to the official line.”

“What was that,” I asked: “‘Blame Israel’?”

“I don’t know about that,” he said. “More like, ‘Never blame Hamas!’. Hamas was making a ’statement’: Opposing Hamas Means Death. Hamas is a dictatorship that kills us.”

M., a journalist, confirmed his view. “I do not believe any of the people Hamas killed in the last weeks were Israeli spies,” he said. “Hamas has killed many people for criticizing it, and claimed they were traitors working for Israel during the war.”

That conversation took place four weeks before Hamas killed 21 alleged “Israeli Mossad agents.”

Og så er der jo dem, der bliver tortureret, som Elder of Ziyon skriver om

The calm that dominates the atmosphere of the classroom is suddenly shattered with shrieks and groans from a building next to the school. Those cries and pain are emanating from those detained at the Department of General Intelligence, which is witnessing on a daily basis more cases of summons, investigations and arrest and torture.

Those shreiks sparked a state of fear and terror among the students of the school, located in the middle of the city of Khan Younis in the southern Gaza Strip, which operate on double shifts until the tenth grade..The students are complaining that they shouldn’t be forced to listen to the cries of that increase their own suffering.

Al Hayat al Jadida received a collection of complaints and appeals to be filed to the competent authorities without being able to reveal the names, especially as the region’s population watches and hears these sounds, but they can not publicly complain because they fear the consequences.

One student in the ninth grade joined the school this year was surprised in the first days to hear screaming. She tried to ask about it but her colleague told her that these screams issued from one of the detainees and pointed her to that site adjacent to the school where the intelligence services are doing their investigations.

“Y” said she began to feel scared about the presence of the police station near the school, especially as police are supposed to promote security, stability and order and not to provoke fear and terror.

De palæstinensiske myndigheder slås som gribe om vores skattepenge fortæller Gatestone Institute videre

As efforts are underway to hold an international conference in Cairo for the reconstruction of the Gaza Strip in the aftermath of Operation Protective Edge, the two major Palestinian parties, Hamas and Fatah, are already accusing each other of stealing funds that were channeled to help Palestinian families.

It is not clear at this stage how much money has made its way into the Gaza Strip since the Egypt-brokered cease-fire was announced late August.

But it is clear by now that both Hamas and Fatah are engaged in a fight over who will control the funds and assume responsibility for the reconstruction of the Gaza Strip.

The war between Hamas and Fatah over the funds earmarked for the residents of the Gaza Strip is being fought over every penny and dollar. This is a power struggle in which the only losers are those Palestinians who lost their homes and family members during the military confrontation with Israel.

Hamas and Fatah know that hundreds of millions of dollars will sooner or later be allocated by Arab and Western donors for the reconstruction of the Gaza Strip. The two parties are determined to lay their hands on the funds, knowing that he who controls the money controls the people.

Both Hamas and Fatah are desperate for cash and are ready to do everything to enrich their coffers, even if that means robbing a bank.

This is exactly what Hamas did last week. Sources in the Gaza Strip said that Hamas security officers raided the Bank of Palestine in Gaza City’s Rimal neighborhood and “seized” $750,000 in cash.

Kedelige udsigter. Hvem gider leve med korrupte morderiske sadister når man for nogle tusind dollars kan sætte livet på spil og flygte til Europa og sprede sin galde det? Gatestone Institute skriver om en ganske kynisk industri

Over the past few weeks, dozens of Palestinian migrants from the Gaza Strip have been killed or injured while trying to reach Europe by sea.

At least 500 Palestinians have gone missing after the boats carrying them sank in the sea. Some reports have suggested that rival gangs deliberately sunk the boats. The gangs are fighting for the cash the Palestinians are prepared to pay to leave the Gaza Strip. Palestinians refer to the situation as their “Death Boats” scandal.

The Palestinian migrants are said to have paid thousands of dollars to Hamas officials and Egyptian smugglers to facilitate the exodus from the Gaza Strip.

Palestinian Authority [PA] Foreign Minister Riad al-Malki claimed that each Palestinian paid $1,000 to Hamas personnel at the Rafah border crossing with Egypt. Others are believed to have paid $5,000 each to leave the Gaza Strip.

Malki said that preliminary investigations have revealed that the Palestinians in the Gaza Strip have fallen victim to Hamas and Egyptian gangsters who managed to lure them with false promises.

According to various reports, some 13,000 Palestinians have already fled the Gaza Strip to Europe with the help of the gangsters. Most left through Hamas’s smuggling tunnels or by bribing its security officials at the Rafah terminal.

Efter en krig er palæstinenserne altså igen nedsunket i den daglige arabisme.

Hvad er forskellen mon?

Civile ofre kan ikke undgås, når danske kampfly kaster bomber mod Islamisk Stat i Irak, erkender udenrigsminister Martin Lidegaard. Men endnu flere uskyldige irakere vil blive dræbt, hvis vi lader være med at bombe, mener han.

Og han er Danmarks justitsminister Martin Lidegaard der taler salvelsesfuldt om sin egen samvittighed til Politiken. Tidligere sagde han således

- Jeg må sige, at vi er kommet i den situation, at det er helt uacceptabelt, der bliver slået så mange civile ihjel. Det er ude af proportioner, og det må stoppe, siger Martin Lidegaard til TV2 Nyhederne.

Dengang var han som mange muslimer og arabere og Obama sur over at jødestaten Israel forsvarede sig selv. Israel var som bekendt juridisk i sin gode ret til selvforsvar, men det er Danmark til gengæld ikke når det handler om at bombe frit i Levanten, som vi gør, skriver Jyllands-Posten

Luftangreb i Syrien er et klart brud på folkeretten, lyder det fra militærekspert.

Syrien blev informeret.

Men landet har ikke sagt god for de luftangreb, som en koalition bestående af USA, Bahrain, Jordan, Saudi Arabien, Qatar og De Arabiske Emirater foretog i landet tirsdag.

Ej heller har det borgerkrigshærgede Syrien bedt om hjælp til at bekæmpe Islamisk Stat (IS) i landet.

Og endelig har FN’s Sikkerhedsråd ikke givet mandat til det.

Derfor var der tale om brud på folkeretten, da USA og dets partnere foretog mindst 50 luftangreb i de syriske provinser Raqqa og Deir al-Zor.

Det siger major ved Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen.

“Det er et brud på folkeretten at angribe et andet land, hvis ikke det land har inviteret til at få hjælp. Og uanset hvor meget præsident Bashar al-Assad er en krigsforbryder, så er han jo stadig i folkeretlig forstand den legtime magthaver i Syrien, og den syriske regering har ikke inviteret koalitionen til at angribe,”

Israel gjorde sig som bekendt historisk store anstrengelser for at undgå de civile tab som Hamas ellers fristede til overmåde med at sikre. Da vi ikke har støvler på jorden, som det nu hedder og ingen gode efterretninger andet end, hvad vores oppustede godhed ellers driver os til må vi jo stole på at amerikanerne ved hvad de gør.

Det gør jeg gerne, det er i hvert fald underholdende.

Åh, de jøder

Så det kan ikke overraske, hvad de er i stand til at arrangere

Flere kampe i vente mellem Israel og barbarerne

Antisemitisme, Arabere, Arabiske forår, FN, Hamas, Israel, Jihad, Muslimer, Terror, islam — Drokles on September 11, 2014 at 12:08 pm

Uanset hvem der vandt, var Israel-Hamas kampene denne sommer blot endnu et slag. Og vi kan se frem til de næste (og krydser fingre for at de ikke falder sammen med en slutrunde så man kan følge alle kampene) som måske først starter i nord ifølge Times of Israel

The report said Hezbollah has an estimated 100,000 rockets — 10 times as many as were in the Hamas arsenal — and that its 5,000 long-range missiles, located in Beirut and other areas deep inside Lebanon, are capable of carrying large warheads (of up to 1 ton and more), with precision guidance systems, covering all of Israel.

Israel’s Iron Dome rocket defense system would not be able to cope with that kind of challenge, and thus the IDF would have to “maneuver fast” and act forcefully to prevail decisively in the conflict, Goldfus said.

(…)

As with Hamas in Gaza, the report said there were concerns that Hezbollah has also been tunneling under the Israeli border ahead of planned attacks. A deputy local council chief, Yossi Adoni of the Ma’aleh Yosef Council, said dozens of border-area residents have reported the sounds of tunneling under their homes since 2006 — when Israel and Hezbollah fought a bitter conflict known as the Second Lebanon War. “We are absolutely certain there are cross-border tunnels,” Adoni said.

“There could be,” noted Goldfus, describing the tunnel threat as “one more concern… If in Gaza there were tunnels, it stands to reason that it’s possible here too.” Israel’s launched a ground offensive in Gaza in mid-July to destroy some 30 Hamas tunnels dug under the border; 11 IDF soldiers were killed during the Israel-Hamas war by gunmen emerging from the tunnels inside Israel.

Og Hamas graver videre

Boykot Israel? Ja’øh, gør I bare det…

Antisemitisme, Campusradikalisme, Diverse, Hamas, Israel, venstrefløjen, Økonomi og finans — Drokles on September 2, 2014 at 9:29 am

Lawrence Solomon skriver i Financial Post

The supermarket skirmishes over the Palestine dispute, most of which occurred in Europe, target retailers who carry Israeli products, and even kosher foods produced domestically. The U.K.’s Tesco supermarket chain saw a mob of protesters ransack a store, clearing shelves of Israeli products and demanding the chain cease doing business with Israel. To avoid that fate, a London supermarket, this one belonging to the Sainsbury chain, pre-emptively stripped its shelves of kosher products, including those produced in Britain. In the U.K., the police recognize many of the anti-Israel protesters — they’re the same ones who show up at anti-fracking rallies.

In North America, anti-Israel protesters use barcode-reading smartphone apps to identify Israel-related products. These free apps, first developed by young leftists to target products that contribute to the bottom line of the conservative Koch brothers (Dixie cups and Stainmaster carpets are among the offenders), also help consumers boycott companies over causes now in vogue, such as the labelling of GMO foods.

Solomon er ikke imponeret over resultaterne over denne antisemitisme (som han med rette mener der er tale om), da Israels produkter er højteknologiske og uundværlige (Google, Intel, USB stick og sådan). Adam Reuter fra Ynet News tager den jødehadende boykot kampagne endnu mere roligt

Let’s start with the conclusion: Israeli exports are not affected by the present economic boycott, nor will they be affected in the future. This is not because certain European consumer groups and the like are not trying – it is because the unique nature of Israel’s exports simply does not allow for it. It’s a logical concept on paper, but simply does not hold water in reality.

The most obvious example of how the boycott concept is unsustainable is Israel’s trade relations with Turkey. In 2010, after Cast Lead, and the Mavi Marmara incident in particular, Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan (who is now trying to change the laws in his country in order to become something akin to a sultan) demanded a boycott of Israel at every opportunity.

And lo and behold - just the opposite has happened. Trade relations with Turkey, both exports and imports, have jumped dramatically and are now at the highest level – and almost 100% rise since 2009, long before the Mavi Marmara.

Og det er fordi…

Israel’s exports are driven by thousands of companies of all kinds, with the most diverse ownership and in a wide variety of markets, albeit with a low international profile. There is no Israeli company that is considered a global brand, and hence could be used as a clear indicator.

Many Israeli companies operate in niche areas, as an OEM (Original Equipment Manufacturer) or as subsidiaries of foreign multinationals.

In addition, Israeli exports are almost never sold to the end consumer. In fact, this is the case for about 95 percent of Israel’s exports, almost all of which are involved in business-to-business (B2B) trade with the large international corporations who are only interested in the best product or service at the most competitive price.

With all due respect to what is happening there, the attacks in Gaza are not a consideration in the cold world of business, nor is really of any interest.

Og tak for det for som man kan læse på Forbes, ville det være en ulykke for de syge, hvis antisemitismen fik held med sit foretagende skriver From the Grapevine

The global health technology industry is booming as population levels and life expectancies increase around the world. Forbes recently named its picks for the top-10 most important health companies, from a start-up that enables doctors to provide patients with personalized instructions via easy-to-understand videos, to a  robotic exoskeleton that helps people with spinal cord injuries to walk. Five of the 10 companies have ties to Israel.

“It’s amazing that Israel – a country of only 8 million people – produces so many leading health technology companies,” David E. Williams, president of the the U.S.-based Health Business Group, told From the Grapevine.

“Israel’s highly educated technical and medical workers are reared in a society that prizes problem solving and innovation and that places tremendous value on curing illness and saving lives,” Williams added. “These conditions have generated a virtuous cycle that draws venture capital and contributes to a rich ecosystem that speeds innovation, lowers costs, and increases the likelihood for companies to succeed.”

Det er jo den gamle klassiker; når antisemitten bliver syg trygler han om at få en jødisk læge.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress