Rystede og chokerede, men fortsætter kursen

Alle politikere er rystede over endnu et møde med gentagelsen, dekade efter dekade - intet ændrer sig andet en frekvensen stiger støt og intensiteten følger snart efter. Ingen kan stoppe en gal mand, siger vores politi, livet går videre, siger vores Statsminister. På hvilke betingelser er underordnet blot vores tilgang er zen. Det er livet i en storby, siger Londons muslimske borgmester, det må man vænne sig til. Men sandheden er at det er livet med en stor muslimsk befolkning og det vil man ikke vænne sig til. Man vil smide dem ud eller lade sig trampe ned, men vænne sig til det vil man ikke. Den luksus har kun politikerne, der håber det ikke ramler, mens deres karriere er på spil. Et demografisk pyramide spil er der sikkert nogen der har kaldt det.

Andre lader sig ikke ryste så let

muslimsk-kvinde-krydser-sin-tros-spor

Forargelsen er stor over at billedet er gået viralt, et snapshot er ude af kontekst og ingen ved, hvad der foregår under et muslimsk tørklæde. Sådan var det ikke med den døde dreng i vandkanten, der blev selve symbolet på de lukkede europæiske grænsers grusomme konsekvenser. Men drengens familie var ikke flygtninge, de boede trygt og tyrkisk og ville til Canada selv om de havde fået afslag. Medierne labbede også den muslimske brud, der lagde blomster efter terrorangrebet i Australien til sig - et så flot billede at man næsten skulle tro, det var til ære for fotograferne, hvis ikke ens menneskesyn var bedrevidende. Og medierne faldt også på halen da den ensomme muslimske kvinde i ikke kunne finde en plads blandt de afvisende danskere, selvom historien var den modsatte.

Men billedet af den tilsyneladende indifferente muslimske kvinde der krydser ummeans spor fortæller den grundlæggende sandhed, som den europæiske islamofobirapport anno 2016 forsøger at benægte på imponerende 612 sider. Det samme gør Theresa islam-er-fjong May der ved at en historie skal frames hurtigt, hvis den skal overleve mands minde i nyhedsstrømmen.

Taking on the role of a theologian, Theresa May insisted: “It is wrong to describe this as Islamic terrorism. It is Islamist terrorism. It is a perversion of a great faith.”

Speaking in Parliament, she also said the attack showed “the importance of all of our faiths working together, and recognising the values that we share”.

Adding: “This act of terror was not an act of faith. It was a perversion; a warped ideology, which leads to an act of terrorism like that and it will not prevail.”

Men ak, nyhedsstrømmen udtrykker også den bedrøvelige sandhed, her fanget ved tilfældige screenshots fra Al Jazeera

muslimske-reaktioner

screenshot-fra-arabisk-livestreaming-af-terror

I vores broderland, der importerer så meget fætterkultur, er politikerne rystede over at våben strømmer ind over landets grænser og det sker via Danmark. Politichefen i Malmø siger at det er mest til kriminelle, men “De er ikke spesielt organiserte, mer kamerater som kjenner hverandre og bygger ulike nettverk” og det lyder jo langt mere hyggeligt og tilforladeligt. Og ikke et ord om islam.

Pas på muslimerne!

Danmarks Radio, Demografi, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Politik, Pressen, Terror, islam — Drokles on December 30, 2016 at 9:02 am

“Mosque attacker dead” kan man læse på SUN. 35 årig Kevin Crehan var en del af en racistisk gruppe, der havde angrebet en Tamia moskeen i Bristol, England med en baconsandwich: “The gang left rashers of bacon on the door handles of the mosque, and put bacon sandwiches on the doorstep”. 12 måneders fængsel koster en sådan forbrydelse, men Crehan nåeed kun at afsone de 6. Endnu er omstændighederne for hans død ukendte.

Det er den slags had vi virkeligt vi skal værne os imod. Radikale Venstres formand på Vesterbro Jacob Sabir advarer i Point Of View International

Efter angrebet på moskeen i Zürich, der “blot” var en gal mands værk, er det værd at overveje, om det samme kan ske i Danmark og i Tyskland. Vreden er stor og det er langt fra umuligt, at der tænkes i voldelige baner i højreorienterede ekstremistiske terrorgrupper. Det kan heller ikke afvises, at der vil blive gennemført hævntogter mod muslimske miljøer efter Berlin-angrebet.

Men der er normalt ingen vagter eller politibevogtning hverken udenfor eller indenfor i de danske moskeer. Og i øvrigt: hvad kan en ubevæbnet vagt i det hele taget stille op mod en bevæbnet terrorist?

Der er uforståeligt for mig, at der intet er gjort for at beskytte de muslimske moskeer og forhindre et terrorangreb. Terroren i Berlin kan være den hændelse, der kan sætte  voldelige og dødelige tanker i gang hos ekstremister.

(…)

Mange glemmer sandsynligvis i vrede over den terror, der begås af islamistiske ekstremister, at der også er grupperinger blandt muslimer og lande der gerne vil angribe hinandens bedesteder.

Sabir spørger, som et ekko af Omar; “hvad kan en ubevæbnet vagt i det hele taget stille op mod en bevæbnet terrorist?”. I sandhed, islam er en udsat religion og muslimerne er en udsat minoritet. Ikke nok med at de kan blive ofre for gale mænd og uønskede ingredienser, så kan de så resultaterne af deres trosfællers massakrer OVENI muslimernes iboende indre vold. Det er op til os kuffar, at træde i karakter - og der er heldigvis noget DU kan gøre!

Og Danmarks Radio giver dobbelt sul, og lader muslimerne redde din jul

Mentalitet

Medier, fagfolk og politikere har gjort det til en vane af affærdige ensomme ulve, der næsten altid synes at være godt assisteret, som værende psykisk ustabile socialt udsatte eksistenser. Belgisk politi har netop arresteret en 14 årig af slagsen og det er oveni de 29 andre ensomme jule-ulve.

Psykisk ustabile mennesker er fanget i deres egne unikke indre universer. Grupper opstår om noget medlemmerne deler. Selv hvis man som læser af Politiken skulle finde trøst i forklaringen om terroristens forvrængede virkelighed, kan man vanskeligt komme udenom at stille spørgsmålet; hvorfor er så mange muslimer, med de traditionelt grænsende over til det rent morderiske tætte sociale bånd, så udstødte psykofanter. For empirien løber ingen om hjørner med i sidste ende - man kan ikke skrive islam ud af ligningen for islamisk terrorisme.

For nyligt offentliggjorde Islamisk Stat en særligt grusom video i HD. To unge mænd, angiveligt tyrkiske soldater, bliver lukket ud af deres jern-bur i et goldt stenlandskab i Levanten, tvunget ned på alle fire og må kravle, ført som hunde, hen til eksekutions-stedet. Her blev de rejst op og via et langt bånd antændt og brændt ihjel i et roligt tempo, der tillader minutters dødskamp.

Deres dødsskrig akkompagnerer den hoverende islamiske messen, der danner det gennemgående lydspor, som det altid gør. Aldrig en pause for at tænke synes der at være i islamiske videoer. Det var en tilfredsstillende forestilling for jihad-krigerne, der som selve videoen svælgede i de grusomheder, man udsatte en i forvejen besejret og ydmyget fjende for.

Når eksperter og medier beflitter sig med Islamisk Stats propaganda videoer hæfter de sig ved at de er i HD kvalitet med en billedside, der mestrer både den lækre belysning, flere kamerastillinger og bevægelser, der fanger en koreograferet opsætning. Dette sættes i modsætning til Osama Bin Ladens grynede VHS bånd af ham selv, der holder monotone monologer i en hule i Bore Bora eller fra hans sidste bosted med den store pornosamling. Men, som jeg har skrevet før, så undgår eksperterne altid videoernes smertelige indhold, måske fordi konklusionen ikke er til at bære.

Propaganda skal lokke nye krigere til og islamisk stat lokker med grusomheder mod en slagen og ydmyget fjende. Kom og vær med, hug hoveder af, se dem vride sig i smerte, som flammerne fortærer dem, hør deres skrig, vær med til at nære angsten. Og deres målgruppe, muslimerne, lader sig lokke af de smukke billeder med det hellige indhold - skønt alt vi synes vores velfærdsregimer har gjort for at få dem inkluderet.

Julen er tid for religiøs krig, skriver Michael Finch i American Thinker og Syv migranter forsøgte at sætte ild på en hjemløs mand i Berlins undergrundsbane.  ‘Nogen andre’ forsøgte at brænde Emanuelskirken i Hamborg ned til grunden og i Sverige lykkedes det med et indkøbscenter. Og så er der nogen der bare synes det er sjovt at sparke en ældre hjemløs mand i asfalten.

Trumps ‘big stick’!

“Occasional perceived craziness is a plus in both poker and high-stakes geostrategic diplomacy” siger Victor Davis Hanson i en afklædning af Obama-doktrinen på National Review.

hold-on-israel

Det meste af pressen er bekymrede over Donald Trumps manglende politiske erfaring og hans påståede ukendskab til Verden udenfor amerikanske realityshows tegner en udenrigspolitik der vil krabbe ubehjælpsomt mod krig og kaos. I den virkelige store Verden er der ikke plads til store armbevægelser og spontane Twitterkommentarer. Hans forgænger, Verdensmanden med de mange oprindelser, som han ikke helt ville vide af alligevel, forstod den fine balance på den internationale scene. Trump er elefanten i glasbutikken og allerede i overgangen mellem de to regeringer skaber Trumps ‘kontraordrer’ da også problemer, skiver bl.a Wall Street Journal.

De tog også anstød af at Trump passer sin twitter-konto og sin takke-turne og kun sparsomt deltager i de sikkerhedspolitiske møder. “I don’t have to be told the same thing in the same words every single day for the next eight years” forklarede han Fox News sin ‘efter-behov’ tilgang.

Trump er ikke en mad-man, men han har en rem af huden - og der lyttes til Trump.  Af alt, hvad der kommer ud af munden på ham så ved man det er alvor når han trækker en rød streg. Alan Dershowitz skriver i Algemeiner at Trump havde ret i at blande sig i Obamas svigt af Israel, da FNs sikkerhedsråd besluttede at gøre bl.a Østjerusalem til palæstinensisk territorium

The effect, therefore of the Obama decision to push for, and abstain from, a vote on this resolution is to deliberately tie the hands of the president’s successors, in particular President-elect Trump. That is why Trump did the right thing in reaction to Obama’s provocation. Had the lame-duck president not tried to tie the incoming president’s hands, Trump would not have intervened at this time. But if Trump had not urged the Egyptians to withdraw the resolution, he would have made it far more difficult for himself to try to bring about a negotiated resolution to the Israeli-Palestinian conflict.

The reason for this is that a Security Council resolution declaring the 1967 border to be sacrosanct, and any building behind those boarders to be illegal, would make it impossible for Palestinian leaders to accept less in a negotiation. Moreover, the passage of such a resolution would disincentivize the Palestinians from accepting Israel Prime Minister Netanyahu’s invitation to sit down and negotiate with no preconditions. Any such negotiations would require painful sacrifices on both sides if a resolution were to be reached. And a Security Council resolution siding with the Palestinians would give the Palestinians the false hope that they could get a state through the United Nations without having to make painful sacrifices.

Det har han gjort siden valget til kommende præsident og med god effekt. Eric Fernstrohm, der har været rådgiver for Mitt Romney, skriver om Trumps ‘can-do’ tilgang i Boston Globe

Trump has turned out to be the most energetic president-elect America has seen in a long time, intervening to save jobs and contain federal spending. Like Teddy Roosevelt, Trump is using the megaphone of his bully pulpit to get results.

He rescued 1,000 jobs by dangling tax incentives and the threat of retaliatory tariffs to convince air conditioning company Carrier not to move production from Indiana to Mexico. Democrats quibble over the number of jobs saved, but there’s no escaping the symbolism: Trump is on the side of workers, not big corporations.

Now there’s talk of a Trump effect, as more companies fearful of Trump’s “big stick” think twice about outsourcing American jobs.

Bill Ford, the chairman at Ford Motor Co., called Trump after the election to say the automaker changed its mind about moving some vehicle production offshore. Trump also said he lobbied Apple CEO Tim Cook about bringing manufacturing back to the United States.

“One of the things that will be a real achievement for me is when I get Apple to build a big plant in the United States, or many big plants in the United States, where instead of going to China, and going to Vietnam, and going to the places that you go to, you’re making your product right here,” Trump said he told Cook, according to a post-election interview with The New York Times.

Trump’s preinaugural swagger goes beyond the jobs front.

After Trump complained about the price tag for building the next Air Force One, the CEO of Boeing promised to limit costs. Trump put health care companies on notice that he wants drug prices, a major factor in exploding Medicare costs, to come down. His targeting of “out of control” overruns in the construction of F-35 fighter jets suggests defense contractors will feel the lash.

Trump may not get everything he wants, but if the transition is any indication, he seems to understand what his opponents do not. His success will hinge on jobs and bringing change to Washington, not how often he meets with intelligence briefers.

Og han ser ud til at få europæerne til at tage mere ansvar for eget forsvar. Den store kæp er mere end blot en sjofel reference til et af primærvalgenes lavpandede disputter, det er sikkerhedspolitik på det mest basale plan.

Derfor var hans nonchalante omtale af atomvåben under valgkampen også god sikkerhedspolitik og som skabt til en tid, hvor Verden ikke længere hviler nogenlunde trygt i at USA er den store hegemon. Ja, han var villig til at bruge atomvåben, hvis det lignede en god løsning - hvad ellers havde man dem for? Chokeret prøvede journalisten at finde en undtagelse i Trumps vanvid og spurgte om han også ville bruge atomvåben mod problemer i Europa

“Europe is a big place!” konstaterede Trump uden omsorg for pæne menneskers blodtryk og ængstelser - han talte heller ikke til dem.
Oliver og Obama, med sin fejlslagne (jeg lader tvivlen komme ham til gode) politik, kan gøre sig lystige alt det de vil. De er ikke relevante, de tabte valget og Trump bruger ikke deres medier til at tale med sine tilhængere. Trump talte til alle despoter og røvhuller ude den store verden, der har lært at grine ad Obamas svaghed og USA fald fra tronen. trump fortalte at når han kommer til, så har han allerede mandat i det amerikanske folk til at slå på gummen hvor han finder det for godt.
Det vidner om stor politisk indsigt at føre stormagtspolitik allerede inden man er valgt. Hillary gjorde det modsatte. Hun pustede sig op overfor vælgerne, mens hun legede med tanken om at gå i krig med Rusland.

Den lange march gennem FNs institutioner

Tidligere kortavarig  Knessetmedlem for Arbejderpartiet Einat Wilf forsøgte med lidt optimisme ovenpå FNs resolution 2334, der delegitimerer alt israelsk udenfor 1967 ‘grænsen’, inklusiv Øst-Jerusalem med Grædemuren og det gamle jødiske kvarter. Wilf påpegede at resolutionen ved sin skelnen mellem bosættelser og selve Israel “essentially clarifying the absolute legality of the territory of Israel within the 1949 ceasefire lines, including west Jerusalem”. Optimismen slutter vi af med, men først til Caroline Glieck der i Jerusalem Post skriver om de palæstinensiske araberes diplomatiske svikmølle

In 1989, following her tenure as President Ronald Reagan’s ambassador to the United Nations, Jeane Kirkpatrick described how the Palestinians have used the UN to destroy Israel.

Following outgoing US President Barack Obama’s assault on Israel at the UN Security Council last Friday, longtime UN observer Claudia Rossett wrote an important article at PJMedia where she recalled Kirkpatrick’s words.

In “How the PLO was legitimized,” published in Commentary, Kirkpatrick said that Yasser Arafat and the PLO worked “to come to power through international diplomacy – reinforced by murder.”

Kirkpatrick explained, “The long march through the UN has produced many benefits for the PLO. It has created a people where there was none; a claim where there was none. Now the PLO is seeking to create a state where there already is one. That will take more than resolutions and more than an ‘international peace conference.’ But having succeeded so well over the years in its campaign to delegitimize Israel, the PLO might yet also succeed in bringing the campaign to a triumphant conclusion, with consequences for the Jewish state that would be nothing short of catastrophic.”

As Rossett noted, in falsely arguing that Obama’s support for Friday’s UN Security Council Resolution 2334 is in line with Reagan’s policies, Obama’s UN Ambassador Samantha Power deliberately distorted the historical record of US policy toward Israel and the PLO-led UN onslaught against the Jewish state.

Anne Bayefsky, der tidligere så glimrende har beskrevet FNs konstante krig mod Israel, skriver på Fox News

The Palestinians have completed the hijacking of every major UN institution. The 2016 General Assembly has adopted nineteen resolutions condemning Israel and nine critical of all other UN states combined. The 2016 Commission on the Status of Women adopted one resolution condemning Israel and zero on any other state. The 2016 UN Human Rights Council celebrated ten years of adopting more resolutions and decisions condemning Israel than any other place on earth. And now – to the applause of the assembled – the Palestinians can add the UN Security Council to their list.

Resolution sponsors Malaysia and New Zealand explained UN-think to the Council this way: Israeli settlements are “the single biggest threat to peace” and the “primary threat to the viability of the two-state solution.” Not seven decades of unremitting Arab terror and violent rejection of Jewish self-determination in the historic homeland of the Jewish people.

Abbas ser frem til at kunne stille israelske sikkerhedsstyrker for den International Krigsforbryderdomstol i Haag. Elder Of Ziyon mindede med et par gamle avisudklip om arabernes jødefri ønske for ‘Palæstina’. Men videre og måske mere foruroligende skriver Bayefsky

At its core, this UN move is a head-on assault on American democracy. President Obama knew full well he did not have Congressional support for the Iran deal, so he went straight to the Security Council first. Likewise, he knew that there would have been overwhelming Congressional opposition to this resolution, so he carefully planned his stealth attack.

He waited until Congress was not in session. Members of his administration made periodic suggestions that nothing had been decided. There were occasional head fakes that he was “leaning” against it. He produced smiling photo-ops from a Hawaiian golf course with no obvious major foreign policy moves minutes away. Holiday time-outs were in full-swing across the country. And then he pounced, giving Israel virtually no notice of his intent not to veto.

Profound betrayal of a true democratic friend of the United States is the only possible description.

FN taler ikke om Yemen og den slags får Charles Krauthammer at foreslå at USA burde stoppe med at være vært for FN og omdanne FN-bygningen til ejerlejligheder. Og netop Trump er optimismen

Alfa-hannerne skaber bekymring og stress

Det er svært for Politiken, der i lørdagens udgave af Debat sektionen leger med tanken om Trump som Hitler, i form af Chaplins Anton Hynkel.

img_00121

Og hans stab klar til krig

img_00211

Politiken har næsten ret. Alfahannerne er kommet igen. Breitbarts sikkerhedsredaktør Sebastian Gorka om Trumps udnævnelse af flere generaler i sin kommende regering

“I’d like to recognize the fact that after eight years of Pajama Boys, it’s time for the alpha males to come back,” he added. “How appropriate that we’ve got three Marines from the same division, legendary figures in uniform, to represent three of the key posts in the new administration! The fact is, having met Donald Trump a long time ago, and talking about national security issues, one of the first things that was clear to me from this businessman, this very special businessman, is that he understands we are at war, Raheem. He gets it. And he wants to win that war. He knows he’s not going to do it with limp-wristed Pajama Boys. Who better than a bunch of legendary Devil Dogs to do it? So yeah, it’s baloney, and it’s very cool in my opinion.”

Kassam turned to a discussion posted at The Gorka Briefing, in which Dr. Gorka argued that “Europe is collapsing.”

“I think it’s patently obvious that the Trump Train was the result, in part, a reflection of, the general rejection of centralized federative bureaucracy, and as a result, we have Brexit foreshadow the future of what used to be called Project Europe,” Gorka elucidated. “And the fact is, people are waking up. They’re rejecting faceless bureaucracy. We see it all across the continent. Brexit isn’t a uniquely British phenomena. As a result, we will see more and more people say, ‘Enough is enough. We want national sovereignty. We want national security most important of all.’ And as a result, I think Project Europe is on the ropes.”

Den mest markante alfahan er tidligere general i det amerikanske marinekorps James Matthis, en mand der selvfølgeligt erkender, at “there are some assholes in the world that just need to be shot”. National Reviews Tom Rogan kalder Matthis “at once a scholar and a warrior” og begynder sin beskrivelse med citatet “I don’t have worry and stress. I cause worry and stress!”, bl.a fordi sin “…annihilation upon al-Qaeda in Iraq”

Iran has particular reason for concern. Commanding CENTCOM, Mattis pushed for tough realism in constraining the Islamic Republic’s revolutionary expansionism. He recognizes that Iran’s leaders are rational actors, but he also knows that their revolutionary impulses must be checked. For this, he earned the ire of President Obama, who was so intent on kowtowing to the Iranian regime. But now he is set to take over the Pentagon, and Khamenei and the Qassem-crew have much to fear.

First, Mattis is likely to push Trump to focus on fixing the Iran nuclear deal. This will likely entail reducing Iranian cheating on inspections protocols and Iranian ballistic-missile research. If Trump and Mattis work with U.S. allies (notably the French) who are concerned about President Obama’s failure to enforce the deal, Iran could face rougher waters next year. Mattis has suggested blockading the country if the regime tries to play hard ball. It’s a good idea.

Second, a Mattis Pentagon will likely take tougher action against Iranian aggression in the Middle East. As I’ve noted, President Obama has largely ignored Iranian malevolence in states such as Lebanon and Iraq. That needs to be remedied, and quickly.

Third, Mattis will deter Iranian terrorism against America. That imperative is real. In 2011, the Iranian Revolutionary Guards — as Mattis himself explains — tried to murder the then-Saudi ambassador to the United States. The plan involved blowing up a Washington D.C. restaurant and everyone in it. He’s the incarnation of the First Marine Division motto, ‘No better friend, no worse enemy.’

Fourth, Mattis’s realism will be useful in helping the U.S. to confront Sunni extremism more effectively. As I’ve explained before, thanks to his supplication to Iran, President Obama has alienated America’s Sunni-Arab allies. Mattis, who is adored by the Sunni-Arab monarchies for his honest courage, offers the Trump administration a chance to renew those bonds. That means new potential for a Sunni-Arab crackdown on Sunni fundraising for groups such as ISIS and al-Qaeda. It also means we might see more special forces on the ground in Iraq and Syria.

“Who knows? American red lines might even make a comeback.” slutter Rogan.

Breitbart har samlet 15 Matthis citater, hvor mange er skønne. Jeg vil dog trække et andet citat frem, hvor kampen mod islam og anden fjendskab, ikke blot skal overlades til alfahannerne

I think it’s very clear that this enemy has decided that the war, the real war for them, will be fought in the narrative, in the media. This is not a place where we’re going to take the enemy’s capital and run up our flag and drink their coffee and that sort of thing.

Politiken er Hitler-forskrækket over generaler i regeringen Trump, fordi Alfahanner ikke hører til i fredstid - men det er Politiken ikke hører efter, hvad der foregår uden for deres bombesluse. Vi er ikke i en fredstid.

Det er min overbevisning, at demokratier ikke kan kæmpe for sin frihed uden konsensus om en nødvendighed og hvem der er fjenden. Vietnamkrigen blev tabt i de amerikanske hjerter og  ikke på slagmarken. Vi danskere, der anerkender vores nationalisme, Danmark først kunne man kalde det, kan ikke nedkæmpe truslen fra islam, uden et konsensus bag os.

Og det betyder at vi er forpligtet til at nedbryde det narrativ, den fortælling, der dominerer medierne. Sammen med venstrefløjen og bureakraterne enabler de islams angreb på vores frihed og kultur ved at fortrænge realiteterne for det stor tavse flertal. Det er en kamp for definitionsretten og den frie debat, som alle os betahanner og -hunner, kan tage på alle niveauer.

Og fordi vi i den kamp har brug for friheden til at ytre os, reagerer bureaukraterne og venstrefløjen og medierne med allehånde forsøg på at sikre kontrol med ytringer og nyheder. Racismeparagraffer ikke blot opretholdes, men søges udvidet til forbud mod hadtale, hadprædikanter bliver løst defineret som både de der spreder had som de der advarer og nægtet indrejse, sociale medier indskrænker rammerne og venstrefløjen og dens medier opfinder nye begreber, som post-faktualitet til fake news for at retfærdiggøre et offentligt meningsmonopol.

Vi kan skal alle sammen kæmpe for den frihed, der er blevet os skænket. Og der er lyspunkter i den kamp, fra store sejre som Brexit og Trump til små sprækker i mediernes selvfølgelige forståelse af ofre og skurke i det store og modige arbejde For Frihed bedriver. Og vi vil vinde - yyyuge!

Det vi alle mener

Begrebet post-faktualitet er venstrefløjens seneste offensiv mod dissens i offentligheden. Beskyldningerne mod alle nye og højredrejede medier for at sprede fake-news hviler på en antagelse om de etablerede medier ikke gør det samme. På Liveleak, Youtube og de sociale medier kunne vi alle konstatere det postfaktuelle i mediernes mange historier og kolporteringer om hvorledes der var tale om hele familier, udledsagede flygtningerbørn og/eller højt specialiseret arbejdskraft, især som læger og ingenører. Det var surrealistisk.

Vi burde ellers være godt vant når indvandring, åbne grænser og multikulturalitet stadigt beskrives som et gode og en økonomisk bæredygtig fremtid når virkeligheden er stik modsat. Vi kan se at de multietniske samfund ofte kollapser i borgerkrig og hvor umuligt det er at smide en herboende vaneforbryder hjem til den møgbunke han rejstre fra fordi de sekteriske forhold i snart sagt hele resten af verden gør at alle er forfulgt af alle.

Det er helt naturligt for medierne i samklang med venstrefløjen at kaste sig over det lille medie Den Korte Avis. Da en vært på en af Danmarks Radios ungdomskanaler opfordrede til boykot, rammede DR’s nyhedschef Naja Nielsen ganske rigtigt hovedproblemet ind, da hun i NEWS-magasinet Presselogen sagde “at hele indslaget er problematisk, for det har tonen af, at det er noget, som vi alle sammen mener.” Den pointe kan man roligt strække ud til en generel beskrivelse af medierne i Danmark og tærske langhalm på til køerne kommer ind med de nye kartofler.

At være direkte imod venstrefløjens dagsorden er så odiøst blandt medierne at man problematiserer at DKA er holdningsjournalistik, skønt Dagbladet Arbejderen får tifold i medistøtte og Modkraft det dobbelte. Det må man til Uriasposten for at få at vide og den får nada i støttekroner. Kim Møller skriver videre og rigtigt om reaktionerne på Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berths nøgterne betragtninger om grænsekontrol

Alt imens statsstøttede dagblade fører kampagne mod uafhængige højrefløjsmedier, kører de nyhedshistorier der burde være omfattet af ‘fake news’-begrebet.

Mediestormen mod Kenneth Kristensen Berth er et godt eksempel, og det er værd at gengive professor Emeritus Uffe Østergaards ord, som de faldt i gårsdagens Reporterne på Radio24syv.

Jeg er bange for at han er kommet til at begå den for en politiker, så ubehagelige ting, at sige sandheden. … det er ikke rart at høre på, men grænser kræver altså faktisk en magtanvendelse.

… det er ubehageligt, men det er altså det man logisk set siger, når man siger man vil have grænser og grænsebevogtninger.

Det ligger i vores almindelige offentlighed. Vi kan ikke lide at høre sandheden.”

Information havde en hel kavalkade af sandheder fra Dansk Folkeparti, som de rubricerede som kontroversielle. Som Morten Messerschmidt, der har sagt at “muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker“. Kontroversielt for medierne fordi beviserne på det modsatte bare er så overvældende. Af samme grund bliver Krarups sammenstilling af hagekors og islamisk hovedbeklædning skræmmende, som medierne også skræmmes over Pia Kjæsgaards Kemal Atatürk citat “Der er kun én civilisation, og det er vores” og Martin Henriksens logiske påpegning af “at skilte på arabisk signalerer (..), at hvis man ikke gider lære dansk, så indretter Danmark sig efter dem – og ikke omvendt“.

Og Danmarks Radio syntes også Geert Wilders er vildt kontroversiel for at udtale at koranen er fascistisk, at man burde lade “hovedtørklæderne blafre i parken“, at “Der er absolut en sammenhæng mellem islam og kriminalitet” og at der er en kamp igang mellem os og muslimerne. På TV2 kan man endda gøre julehilsen til noget kontroversielt, hvis det falder ud af Trumps mund: “Trump med kontroversiel erklæring: - Nu må I sige ‘glædelig jul’ igen” Gys! Og Trump kan virkeligt godt lide julen.  Alt er kontroversielt når det kommer fra folk, der ikke er venstredrejede. Fordi “det er noget, som vi alle sammen mener”

Det er en af venstrefløjens metoder til at styre debatten og venstrefløjen synes at der er for meget fokus på islam. Men medierne fokuserer faktisk ikke så meget på islam, som islam bringer sig selv i fokus og i dag har islam haft en travl dag. I Tyrkiet har kurderne myrdet 38, deraf 30 betjente, i et kombineret angreb med en bilbombe og en selvmordsbomber. I Aden/Yemen har Islamisk Stat dræbt 48 soldater i et selvmordsangreb, da soldaterne skulle have løn udbetalt. I Egypten har terrorister (IS eller aQ) dræbt 25 i et angreb på en kirke…. og så har Islamisk Stat også lige erobret den syriske by Palmyra ved et overraskelsesangreb, og har i den forbindelse erobret bl.a. 30 af Assads kampvogne.

Den store løgn

Venstrefløjens medier har siddet så længe på den offentlige mening at de ikke længere kan acceptere debat og ser dissens som kontroversielt og det kontroversielle er altid et skridt fra racisme, nazisme eller en eller anden metastaserende fobi. Som de presses af faldende tillid og spirende alternativer, gør de hvad de gør om ikke bedst så hvad de magter, og skruer op for defameringen af, ja alle efterhånden. Frank Gaffney skriver i Breitbart

In 2011, then-Secretary of State Hillary Clinton promised the Organization of Islamic Cooperation (OIC) to use “some old fashioned techniques of peer pressure and shaming” against those whose exercise of free speech “we abhor.”

(…)

Three good men Donald Trump has selected for key strategic and national security positions are currently getting the Big Lie treatment: his White House Counsel Steve Bannon, Attorney General-designate Senator Jeff Sessions, and incoming National Security Advisor Lieutenant General Michael Flynn. They are being relentlessly vilified as “racists,” “bigots” and “haters.”

I feel these able public servants’ pain. Indeed, I know what it’s like to be subjected to the Big Lie. For years, the Islamists and their allies on the hard Left – notably, the discredited (for example, here and here) Southern Poverty Law Center – have used character assassination and vitriol against me (for example, herehere and here) to protect what they otherwise cannot defend: the totalitarian program its adherents call Sharia. The false assertion last week that I had been asked to serve on the Trump transition team sent these rogues into fresh paroxysms of hateful denunciation, repeated like a mantra by their media echo chamber (for example, hereherehere and here).

Af en eller anden grund, skal disse udskammelser af meninger ‘vi foragter’ gentages i danske medier. Danmarks Radio spørger i en “slår Trump stadig konen” overskrift “Trump afviser at omstridt rådgiver er racist” og beretter

Demokrater, borgerrettighedsorganisationer som Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer og selv en række republikanere kritiserer Trump for at have valgt den stærkt højreorienterede Stephen Bannon som sin chefstrateg.

Kritikerne siger, at Trump dermed lukker en racist, antisemit og fortaler for hvidt overherredømme ind i Det Hvide Hus.

Bannon blev hentet ind i Trump-valgkampen sidst på sommeren fra det højreradikale Breitbart News. Det er et medie, der har fremmet alt-right-bevægelsen.

Breitbart News beskrives af amerikanske medier som eksempelvis radiostationen NPR for at være en løs gruppering af racister, nynazister, antisemitter og folk, der arbejder for hvidt overherredømme i USA.

Det er altså den yderste venstrefløj, der i sin nederlagsforbitrelse fremturer med beskyldningerne. Så lad os lige kontekstualisere lidt - det bliver vigtigt længere nede. Middle East Forum sammensatte en top 10 over “campaign contributions from individuals who subscribe to the same Islamic supremacism as Khomeini, Bin Laden, and ISIS” for 1015-16 sæsonen. Og ikke overraskende var der “nine Democrats, one independent (Sen. Bernie Sanders accepted $9,285), and no Republicans

Hillary Clinton tops the list, raking in $41,165 from prominent Islamists. This includes $19,249 from senior officials of the Council on American-Islamic Relations (CAIR), declared a terrorist organization by the United Arab Emirateson November 15, 2014.

For example, Mrs. Clinton has accepted $3,900 from former CAIR vice-chairman Ahmad Al-Akhras, who has defended numerous Islamists in Ohio indicted – and later convicted – on terrorism charges.

Among other current presidential candidates, Jill Stein has accepted $250. Donald Trump and Gary Johnson have not received any Islamist money.

Og Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) er selvfølgelig ikke en borgeretsorganisation, men en islamisk pressionsgruppe med bånd til HAMAS, der, som alle muslimske organisationer, kun har til formål at drage omsorg for islamiske interesser, omsorg som at sikre at ordet ‘jihad’ ikke indgår i en negativ sammenhæng. Grundlæggeren af CAIR, Omar Ahmad, har sagt følgende om de amerikansk-muslimske relationer

Islam isn’t in America to be equal to any other faith, but to become dominant. The Koran, the Muslim book of scripture, should be the highest authority in America, and Islam the only accepted religion on Earth.

Derfor var det også naturligt at CAIR drog omsorg for San Bernadino terroristens familie PLO-style, som det er naturligt for deres formand at ville styrte den amerikanske regering, som det var naturligt at de propaganderede for Ahmed the Clock Boy, som man betvivlede faldne amerikanske soldater deres ære

Hvad angår radiostationen NPR, så skylder Danmarks Radio måske at fortælle at det er en offentligt finansieret radiokanal, blot så man ved, hvor man har den i det politiske landskab. Og fordi offentligt finansierede medier ikke behøver at repræsentere andre interesser end de politikere, der skaffer finansieringen, så bliver det nødvendigt med en Ombudsmand der officielt skal sikre institutionen mod at blive overrendt af lange marcher, men som i realiteten selv er marcheret ind i institutionens hjerte til sikring af den officielle fortælling. Og denne ombudsmand Elizabeth Jensen, var så bestyrtet over at Breitbarts Joel B Pollack i et live interview fik chancen for at forsvare Trump og Bannon fermt mod nazi-, og sårn’ beskyldninger, at hun foreslog aldrig at lave live interviews med folk med kontroversielle holdninger. Og hvad der er kontroversielt ved vi fra Danmarks Radios liste af anklagere mod Bannon/Trump er dissens fra venstrefløjens fortælling. Breitbart skriver

Pollak, who serves as Breitbart’s Senior Editor-at-Large and In-house Counsel, defended its Executive Chairman Stephen K. Bannon from false and defamatory claims of antisemitism and “white nationalism.” He also turned the tables, pointing out that NPR has “racist programming,” including a story that called the 2016 election results “nostalgia for a whiter America.”

NPR listeners were apparently outraged that anyone from Breitbart News had been given an opportunity to defend the website and its chairman.

In her response, “Listeners: Two Recent Interviews Are ‘Normalizing Hate Speech’,” Jensen concluded that the live format had allowed Pollak to get the better of host Steve Inskeep.

She suggested that future interviews be taped: “In addition, in my opinion, these interviews should not be done live. Inskeep is an excellent live interviewer, but live interviews are difficult, especially when there is limited time. A little contextualizing never hurts.”

Jensen went on to argue that “contextualizing” had worked for a similar interview with former Ku Klux Klan leader David Duke, as well as for an interview Nov. 17 with white nationalist Richard Spencer. (Pollak responded to the latter interview in an article Nov. 18 rejecting NPR’s attempt to link Bannon and Breitbart with white nationalism.)

(som en sidebemærkning så havde BBC, endnu et offentligt finansieret medie en overskrift der lød “The Trump resistance movement builds” og indholdet skuffede ikke overskriften) Venstrefløjen og dens medier er en selvforsynende fødekæde af defameringsmaskiner.

The truth emerges

Det var chefredaktøren for Washington Post Ben Bradleys ord da Watergate fældede Nixon. Og det kunne tage uger eller år, men sandheden kom frem.

Part III of the undercover Project Veritas Action investigation dives further into the back room dealings of Democratic politics. It exposes prohibited communications between Hillary Clinton’s campaign, the DNC and the non-profit organization Americans United for Change. And, it’s all disguised as a duck. In this video, several Project Veritas Action undercover journalists catch Democracy Partners founder directly implicating Hillary Clinton in FEC violations. “In the end, it was the candidate, Hillary Clinton, the future president of the United States, who wanted ducks on the ground,” says Creamer in one of several exchanges. “So, by God, we would get ducks on the ground.” It is made clear that high-level DNC operative Creamer realized that this direct coordination between Democracy Partners and the campaign would be damning when he said: “Don’t repeat that to anybody.” The first video explained the dark secrets and the hidden connections and organizations the Clinton campaign uses to incite violence at Trump rallies. The second video exposed a diabolical step-by-step voter fraud strategy discussed by top Democratic operatives and showed one key operative admitting that the Democrats have been rigging elections for fifty years. This latest video takes this investigation even further.

“Sød lille historie om, hvor lidt terror har med islam at gøre”

Diverse, Forbrydelse og straf, Jihad, Multikultur, Muslimer, Postmodernisme, Pressen, Terror, islam — Drokles on October 22, 2016 at 5:08 am

“og hvor kort der er mellem moske og gerningssted” skrev en god ven til mig og fortalte

D. 7. januar i år gik Edward Archer hen til en politibil i Philadelphia og åbnede ild mod betjenten i bilen. Han affyrede 13 skud, men betjenten blev kun ramt af de 3, der alle traf venstre arm. Betjenten kom ikke desto mindre ud af bilen, optog forfølgelsen og skød og sårede Archer med et enkelt skud i bagdelen. Andre betjente anholdt ham derefter.

Abdul Shaheed angav godt nok, at han fulgte Allah, og sværgede troskab til Den Islamiske Stat, og han angav godt nok at han valgte en betjent fordi politiet håndhæver love der er imod Sharia, men det imponerede ikke myndighederne. Philadelphias borgmester Jim Kenney kunne hurtigt slå fast, selv efter at have set overvågningsvideo med Archer iført islamiske gevandter mens han åbnede ild mod politibilen, at

In no way shape or form does anyone in this room believe that Islam or the teaching of Islam has anything to do with what you’ve seen on the screen….It is abhorrent. It is terrible and it does not represent the religion or any of its teachings

Politiet var lidt mere tilbageholdende, men var også mystificerede over hvad Archer dog mente med det han sagde:

It wasn’t like laying it out completely, chapter and verse for us,” Ross told reporters at the department’s headquarters as Archer was being questioned upstairs. “We’re left to say, ‘OK, he’s leaving a trail for us. Where’s it going to lead us, if anywhere?‘”

Imamen i has lokale moské kendte ham ikke engang. Eller, det gjorde han ikke indtil en anonym kvinde tippede politiet om, at Archer var del af en gruppe på fire, og at han ikke var den mest radikale af dem. Så kom imamen i tanke om at, jo, han kendte ham måske nok, for han kom gerne til mindst tre daglige bønner, og arrangerede vistnok også sportskampe for moskeen som frivillig.  De kendte ham bare under hans muslimske navn, Abdul Shaheed (”Martyrernes slave”). Moskeen hedder for øvrigt Masjid Mujahedeen (”Moskeen for de der begår jihad”), og den ligger under 200 meter fra gerningsstedet. Archer selv bor næsten 4 kilometer væk.

Detaljen om nærheden mellem moske og gerningssted var jeg nødt til selv at finde ud af. Lidt gravning gav mig adressen på gerningsstedet, og moskeen har sin egen hjemmeside. Der er åbenbart ikke andre end mig der har lagt to og to sammen der….eller også har ingen lyst til at nævne det.

Berlingske Tidendes 80er propaganda

Sådan så Berlingske Tidendes, nu et par uger gamle kampagne ud og der medfulgte et interview med jordemoderen, der skulle uddybe nuanceringen af debatten. Er det en flygtning, islamist, eller jordemoder vi ser? Kasper Støvring spurgte på Facebook “Men hvad nu, hvis kvinden er alle tre ting? Det er da også en overraskende nuancering.”. For som det blev suppleret af flere, så er der ingen modsætning mellem islamisme, terrorisme og uddannelse og et eksempel blev hentet fra Uriasposten.

Men også et andet eksempel, som vi har været glade for på Monokultur, blev hentet frem. Douglas Murray beskrev nemlig for et par år siden, muslimen lidt mere nuanceret i forbindelse med nogle obligatoriske anti-israelske demonstrationer, han havde observeret i London, på baggrund af at Israel frækt igen-igen nægtede at lade sig ydmyge

I have watched them a bit in recent days, watched the contorted hatred on their faces as they scream at the embassy and then watched their friendly sociability as the headscarfed women are driven away by their menfolk, often with their children in tow — a family day outing in “diverse” modern London. Behind their smiles and the increasingly competent public relations that the pro-Hamas faction is managing in Britain, it is possible for some people to forget that what brings these people out is one simple thing: a hatred of the Jewish state and a desire to see it annihilated by the terrorists of Hamas or anyone else at hand.

Lene Kattrup havde mange gode indvendinger til dette stykke 80er propaganda, men jeg vil frem een, som ofte er fremdraget her på Monokultur, fordi det fremhæver den selvmodsigelse, der er indbygget i det multikulturelle narrativ

Overskriften (som er valgt af journalisten) er “Flygtning? Islamist? Jordemoder: »Selv om jeg ikke er streng, er jeg glad for mit tørklæde«.

Det synes jeg er en ”formindskende” og/eller misvisende omtale af hendes forhold til tørklædet og til den religion eller religiøse ideologi, som det islamiske tørklæde normalt er et symbol på, og som det sandsynligvis også repræsenterer for denne kvinde. For Soheila Azimi forklarer, at hvis hun havde skullet afføre sig det i arbejdstiden (men selvfølgelig kunne tage det på, straks hun fik fri), så ville hun have sagt sit job op. Dette fortæller os jo, at hun ikke kun er ” glad for tørklædet” som der står, og hun er jo så faktisk ”streng” på dette punkt. Det er en mulighed for, at hun bærer det for at vise, at hun går ind for sharialoven som lov. Lad læseren få lov til at tænke selv, ville jeg sige til journalisten og til Berlingske. Hvis journalisten var dygtig, kunne man jo have spurgt Soheila Azimi om det. Det ville have være klogt, men det tør journalisten måske ikke?

Nemlig. Der er ingen tvang i islam, men jeg skal have mit tørklæde på. Og hvad skal jeg mere…

På vej mod interessante tider

“Russia orders all officials to fly home any relatives living abroad, as tensions mount over the prospect of a global war” skriver Daily Mail. Speisa skriver “Russian state TV warns viewers of war”. “Future war with Russia or China would be ‘extremely lethal and fast’, US generals warn” skrev Independent og tilføjede “Russia launches massive nuclear war training exercise that ‘involves 40 million people’” skrev IndependentOg på TV2 kunne man læse “Russiske atom-missiler kan nu nå Bornholm”.

“Wars are gathering”, skriver Victor Davis Hanson, “A hard rain is going to fall”

This summer, President Obama was often golfing. Hillary Clinton and Donald Trump were promising to let the world be. The end of summer seemed sleepy, the world relatively calm.

The summer of 1914 in Europe also seemed quiet. But on July 28, Archduke Franz Ferdinand of Austria was assassinated in Sarajevo by Gavrilo Princip with help from his accomplices, fellow Serbian separatists. That isolated act sparked World War I.

In the summer of 1939, most observers thought Adolf Hitler was finally through with his serial bullying. Appeasement supposedly had satiated his once enormous territorial appetites. But on September 1, Nazi Germany unexpectedly invaded Poland and touched off World War II, which consumed some 60 million lives.

(…)

Russia has been massing troops on its border with Ukraine. Russian president Vladimir Putin apparently believes that Europe is in utter disarray and assumes that President Obama remains most interested in apologizing to foreigners for the past evils of the United States. Putin is wagering that no tired Western power could or would stop his reabsorption of Ukraine — or the Baltic states next. Who in hip Amsterdam cares what happens to faraway Kiev?

Iran swapped American hostages for cash. An Iranian missile narrowly missed a U.S. aircraft carrier not long ago. Iranians hijacked an American boat and buzzed our warships in the Persian Gulf. There are frequent promises from Tehran to destroy either Israel, America, or both. So much for the peace dividend of the “Iran deal.”

North Korea is more than just delusional. Recent nuclear tests and missile launches toward Japan suggest that North Korean strongman Kim Jong-un actually believes that he could win a war — and thereby gain even larger concessions from the West and from his Asian neighbors.

Radical Islamists likewise seem emboldened to try more attacks on the premise that Western nations will hardly respond with overwhelming power. The past weekend brought pipe bombings in Manhattan and New Jersey as well as a mass stabbing in a Minnesota mall — and American frustration.

Europe and the United States have been bewildered by huge numbers of largely young male migrants from the war-torn Middle East. Political correctness has paralyzed Western leaders from even articulating the threat, much less replying to it.

Instead, the American government appears more concerned with shutting down the detention center at Guantanamo Bay, ensuring that no administration official utters the words “Islamic terror,” and issuing warnings to Americans not to lash out due to their supposedly innate prejudices.

Aggressors are also encouraged by vast cutbacks in the U.S. defense budget. The lame-duck Obama presidency, lead-from-behind policies, and a culturally and racially divided America reflect voter weariness with overseas commitments.

(…)

Obama apparently assumes he can leave office as a peacemaker before his appeased chickens come home to roost in violent fashion. He has assured us that the world has never been calmer and quieter.

Et russisk billede midt i freden

obama-pa-russisk

Nahed Hattar har jo tigget og bedt om at blive angrebet, gjorde alt for at provokere

Det er jo ikke terror - der løb altså en gal jordaner rundt. Undskyld, jeg siger det. Nahed Hattar har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den jordaner, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for

Det burde Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen vel sige, hvis han ville stive sig af med lidt konsistens. Tegningen herunder, blev begået af den jordanske satiretegner Nahed Hatter

skc3a6rmbillede-2016-10-06-kl-150952

Der er allerede sagt meget om Hattar, men det bedste blev sagt af David Wood, der fortæller om islams forhold til køn, sex og paradis

Nahed Hattar (???? ?????) was raised as a Christian in Jordan—though he considered himself an atheist. He was recently shot and killed by a Muslim imam for sharing a cartoon mocking the Islamic view of paradise. The cartoon features a jihadi in bed with two of his houris (the virgins Muslim men get to spend eternity deflowering in Jannah).

In the cartoon, Allah says: “Good evening, Abu Saleh. Do you need anything?” The jihadi replies: “Yes Lord, get me a glass of wine and tell Gabriel to bring me some cashews. After that, send me an immortal servant to clean the floor, and take the empty plates with you. Don’t forget to put a door on the tent so that you knock before you enter next time, Your Glory.”

Hattar was arrested for insulting Islam, even though he apologized and said that he was only making fun of ISIS. Following his arrest, he requested security to protect him, but his request was denied. He was subsequently shot to death outside the courthouse.

Westernized Muslims are now insisting that the cartoon Hattar shared has nothing to do with Islam, and that the view of paradise the cartoon mocks is the view of ISIS, not of Muhammad.

In this video, David Wood goes through Islam’s most trusted sources, to see if Muhammad’s view of paradise is different from that of ISIS and al-Qaeda.

Hattar blev myrdet midt på dagen i demonstrativ offentlighed. Et signal til islamkritikere generelt mere end end en konkret straf af den ulykkelige tegner. Der er ingen sympati når i bliver slagtet, ikke for fem flade ører.

Obamas medierede virkelighed

Man behøver ikke at være et geni for at tænke at de mange angreb fra ‘ensomme ulve’ er inspireret af den seneste palæstinensiske terrorbølge mod Israel. Men det er ikke, hvad man ser i medierne, der er kriminelt forsigtige med at præsentere udviklingen som den tager sig ud. Paul Joseph Watson giver en glimrende gennemgang

Barak Hussein Obama repræsenterer en ide om at man ikke blot kan påvirke virkeligheden, men ændre den til sit eget billede, ved at italesætte den anderledes. På Breitbart kan man se ‘White House press secretary’ Josh Earnest forsvare ideen om at forfølge en politik ud fra en forvrænget virkelighed overfor Fox News Martha MacCallum

MACCALLUM: You mentioned earlier today you believe it’s a narrative battle we’re fighting. I think that for people who have shrapnel in their shoulders this morning—they might have a hard time accepting that—that it is a narrative battle we’re fighting against ISIS. Explain what you meant by that?

EARNEST:  I meant very specifically, Martha, we’re taking fight to them on the ground in Iraq and Syria. The president has organized an international coalition—5,000 airstrikes in Iraq and Syria last couple years. What is important in the context of political debate is to remember ISIL is trying to assert a narrative, that they represent the religion of Islam in a war against the west and in a war against the United States. That is mythology. That is falsehood. That is not true. That is bankrupt ideology they are trying to wrap in the cloak of Islam. And to suggest that somehow we should treat Muslims differently or suspect them as terrorists just because of their religion…

MACCALLUM: Nobody is talking about that.

EARNEST: We certainly have heard that inflammatory rhetoric from Republicans.

MACCALLUM: We’re not talking about that here.

EARNEST: This is the context that I was asked the question about the ISIL narrative earlier today. it is important we don’t play into the narrative. Too many Republicans are willing to do…

MACCALLUM: This is the ISIS narrative. This is what they said in their recent publication. ISIS states that disbelievers should be slain wherever they may be. This includes the businessman riding to work in the taxi cab, young adults in engaged in sports activities in park, the old men waiting in line and buying a sandwich, striking terror into the hearts of all non-believers, Muslims and non-Muslims is the Muslim duty. So what people have a hard time with you know—you have to take them at their word they mean to do what they say because we see it happening here in the United States. So, it feels sometimes like the White House doesn’t like to make the connection between those two things. Is that wrong?

EARNEST:  Well I think we’ve been quite clear. The president has demonstrated, you don’t have to take my word for it. The president demonstrated seriousness, which he has taken this fight to ISIL.

Den forestilling har forplantet sig i efterretningstjenesterne. FBI havde en mistanke om at muslimen Omar Mateen skulle realisere sin muslimske tro, men stoppede efterforskningen efter 10 måneder fordi hans radikalisering så ud til at være et resultat af “being marginalized because of his Muslim faith”. Omar Mateen gik senere ind på en bøssebar i Orlando og myrdede 49 mennesker.

Den mistænkte for bomberne i New York og Jersey, Ahmad Rahami, har tidligere sagsøgt det lokale politi, som han hævdede diskriminerede og forfulgte ham ifølge Daily Mail.

Uansvarlighed skal stoppe det nationale ræs mod bunden

Information har talt med  leder af University of Michigans Refugee and Asylum Law Program James C. Hathaway om hans bud på en model for en global omfordelingsmekanisme

Vi bør have et system for ’styret flygtningebeskyttelse’, hvor flygtninge bliver retfærdigt fordelt mellem lande, hvor der derfor ikke er incitament til at lukke grænser og behandle flygtninge dårligt for at skræmme dem væk,« forklarer han til Information.

Måden, professoren vil sikre sig det, er ved, at en flygtning – som for eksempel syriske ’Ahmed’ på illustrationen ovenfor – modsat i dag ikke nødvendigvis skal have permanent ophold i det land, hvor han ankommer og får asyl. Her søger han nemlig ikke asyl hos de statslige myndigheder, men hos en udvidet version af FN’s Flygtningeagentur, UNHCR.

Og opnår han flygtningestatus, vil han på sigt muligvis blive omfordelt og genhuset i et andet land. Det vil blandt andet forhindre, at modtagerlandene lukker grænser og presser flygtninge ud på farefulde ruter.

Så lad os hilse på syriske Ahmed, hvis situation altså illustreres i en tegneserie, som man virkeligt skal se for at tro den

flygtningetegneserie

Som man kan se bliver Ahmeds hus bombet og uden et hjem, må han flygte til grønnere egne. Hans forstående kernefamilie, en kvinde, en lille dreng og et spædbarn, vinker farvel til Ahmed. Ahmed ser tilbage på det hjem, hvor det nu synes umuligt for ham at leve - og vinker til sin familie, hans kone, hans lille søn og den lille ny. Der er ingen grund til at sidde lårene af hinanden, når hjemmet er udbombet, så afsted bliver der travet, en lysere fremtid lokker

»Hvis der ikke var nogen indvandringskonsekvenser for den stat, som flygtningen rejser mod – hvis det bare var et sted, hvor flygtningen kunne få adgang til et internationalt system – så ville staten ikke have nogen interesse i at forhindre hendes ankomst,« som James C. Hathaway formulerede det i et oplæg til et forum for EU’s agentur for fundamentale rettigheder i juni.

(…)

Ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen støtter også adjunkt ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen en omfordelingsmodel a la Hathaways.

»Kvoteordninger og internationale organer, der kan sætte sig ud over det nationale ræs mod bunden, er vejen frem. Jeg mener ikke selve modellen er urealistisk, der mangler bare politisk vilje,« siger han.

Hvis den enkelte stat ikke mærker konsekvenserne… De idealistiske herrer er altså helt med på at der er tale om konsekvenser for modtagerstaterne ved migration. Så det gælder om at lave et system, hvor alle opfører sig uansvarligt, fordi skønt man kommer til at mærke konsekvenser, så vil man ikke mærke konsekvenserne af sine EGNE handlinger. Et system af gensidig uansvarlighed uden ende.

Ahmed mærker heller ikke konsekvenserne af at flygte fra sin familie. Han flygter videre til Jordan, og “Det skal understreges, at flygtninges illegale grænsekrydsninger og ophold ikke må straffes. Det vil bl.a. ødelægge markedet for menneskesmuglere”. Modtagerlandende vil bl.a. blive ødelagt. I Jordan møder Ahmed så en repræsentant fra en udviddet version af FNs flygtningeagentur, hvorfra han modtager penge og vejledning i uddannelse og integration.

Ahmed skal blive i Jordan i 6 år. Hvis ikke Ahmed er vendt tilbage til sin familie, der nok efterhånden skulle være færdige med at bygge huset op igen, vil FNs flygtningeagentur genhuseham i et nyt modtagerland, afgjort af det internationale kvotesystem ud fra en fordelingsnøgle med parametre, som BNP/indb., befolkningens størrelse og Ahmeds oprindelsesregion.

Det ender lykkeligt for Ahmed, der med kufferten fuld af, hvad ved jeg, modtages med jubel fra venligboerne - eller er det den første bølge, der fejrer forstærkninger? Og familien? Hans kone, hans søn, som nok er i puberteten og det lille spædbarn, der nu venter på sin syvårs fødselsdag? Det skal man nok ikke bekymre sig om, Ahmed er stadig i den våbenføre alder og kan stifte en ny.

ahmed-med-sin-kuffert

Kabaen er slutstenen

Arabere, Diverse, Historie, Muslimer, Terror, islam, muhammed — Drokles on September 17, 2016 at 3:33 am

Den altid fremragende David Wood fortæller om islams gæld til hvad som helst, ikke mindst hedenskab, der faldt for Muhammeds Øre.

Det postfaktuelle samfund

Akademia, Diverse, Donald Trump, Forbrydelse og straf, Historie, Jihad, Multikultur, Muslimer, Politik, Pressen, Terror, USA — Drokles on September 16, 2016 at 9:15 am

Professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet Peter Harder mener  at “Information fortjener ros for at gøre diskussionen om det postfaktuelle samfund til genstand for en hel serie“. Jeg gruer for at læse den serie, men ifølge Harder er åbningsartiklen “en god begyndelse” fordi den slår fast at “faktualiteten aldrig har hersket i politik, og at elitens hegemoni i meningsdannelsen er svække“. Men, alt er ikke ved det gamle, mener Harder

Der er en dæmon, som skal proppes tilbage i flasken igen. Det drejer sig ikke om, at mængden af vrøvl er øget – men om de normer, som styrer den politiske kultur. Det farlige og nye er, at en del af offentligheden – herunder indflydelsesrige offentlige personer – synes, det er o.k. at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet.

(…)

Det er underordningen af faktualitetsnormen under det politisk ønskværdige, der er farlig for demokratiet. Og her er der faktisk urovækkende tendenser.

Og når en ængstelig humanist i Information, der taler postfaktualitet, også nævner “Durkheim, sociologiens fader” kan der ikke herske tvivl om hvad der kommer

Trenden viste sig først på dramatisk vis i USA under George W. Bushs regering. Det første sted det blev offentligt udtalt, at normerne var ændret, var i et interview med Karl Rove (oprindelig anonymt) i New York Times.

Karl Rove fortalte intervieweren, at han som politisk journalist repræsenterede ’the reality-based community’, der tog udgangspunkt i den foreliggende virkelighed. Men sådan fungerede verden ikke mere, sagde Karl Rove. Nu skabte regeringen sin egen virkelighed.

Tendensen optræder i forstærket form hos Donald Trump. Bl.a. har han flere gange påstået, at amerikanske muslimer jublede offentligt i Jersey City i New Jersey, da tårnene faldt den 11. september.

Da en journalist konfronterede ham med, at det lokale politi benægtede, at det var sket, holdt Trump bare fast ved, at sådan var det, uden forsøg på dokumentation.

Dette er – i modsætning til vrøvl og løgnagtighed i al almindelighed – noget nyt. En kommentator på Washington Post formulerede dette ved at formulere næste sætning: »I mean.What.The.Actual.Hell«. Kommentatoren understregede, at han ellers ikke plejer at blive chokeret over noget i politik.

Dæmonen ligger i detaljen. Harders artikel er fra 14/9 2016. Hvis han havde været vågen 2/12 2016 kunne han på Breitbart læse at hans påstand om Trumps postfaktualitet i forbindelse med jublende muslimer er “Outright lies,” som medierne gentager

Not only have eyewitnesses and contemporaneous reports proven Donald Trump 100% correct about Muslims celebrating 9/11,  a just-uncovered  local CBS News (WCBS-TV in New York) report completely vindicates Trump’s claim of “thousands and thousands” of Muslims celebrating the fall of the World Trade Center.

Just a couple of blocks away from that Jersey City apartment the F.B.I. raided yesterday and had evidence removed, there is another apartment building, one that investigators told me, quote, was swarming with suspects — suspects who I’m told were cheering on the roof when they saw the planes slam into the Trade Center. Police were called to the building by neighbors and found eight men celebrating, six of them tenants in the building.

The F.B.I. and other terrorist task force agencies arrived, and the older investigators on the task force recalled that they had been to this building before, eight years ago, when the first World Trade Center attack led them to Sheik Omar Abdel-Rahman, whose Jersey City mosque lies between the two buildings getting attention today. And the older investigators remember that the suspects that eventually got convicted for the first Trade Center case … lived in the building where these same eight men were celebrating the destruction that they saw from the roof. Calling this a hot address, the task force investigators ordered everyone detained.

(…)

Just two days earlier you have read this in the New York Post:

Here in New York, it was easy to get angry listening to Egyptians, Palestinians and the Arabs of nearby Paterson, N.J., celebrate as they received word of the murderous attack in New York and Washington. But Mayor Giuliani (who has been tireless and magnificent in this crisis) rightly warned New Yorker-ers that is would be wrong to take their anger our on the city’s Arab and Muslim residents. Attacks on Arab-Americans in Paterson or elsewhere are utterly indefensible.

You hear radio news reports about Muslims celebrations.

MTV runs a news report about Muslim celebrations.

En ængstelig Durkhein-nævnende humanist der taler om postfaktualitet i Information. Jeg mener. Hvad.Kronkret.I.Helvede.

Information om Donald Trump

“Donald Trump er et røvhul” fortæller Jay Carson, en politisk konsulent på den populære TV serie House of Cards (den underlegne amerikanske version) til Information. Information er en verbos avis, så den har indlæg på indlæg om hvor stort et røvhul Donald Trump egentlig er, hvor kritikere kan lufte deres vrede uden at vi bliver klogere.

Det er Carsons opfattelse at medierne er medskyldige i at ingen forstår “at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, er et forfærdeligt menneske og ude af stand til at lede et land” fordi samme medier overspillede deres kort, da de forsøgte at fortælle at Bill Clinton også var forfærdelig fordi han havde “haft en affære”.

»Der var ikke den fjerneste mulighed for, at en reality-tv-stjerne (Donald Trump var hovedpersonen i reality-programmet The Apprentice, red.) kunne blive præsidentkandidat i 2000 eller 2004 eller 2008. Det er gået den forkerte vej lige siden, og det er foruroligende og skræmmende.«

(…)

Hvor berømmelse og offentlig optræden betyder mere end ens hjerte og substans og ideer og overbevisninger. Det er derfor, at en fyr som Trump ender med at blive præsidentkandidat. Manden er et røvhul. Han er modbydelig, ubehagelig, korrumperet, han aner ikke, hvad han foretager sig, og han forstår ikke, hvordan den amerikanske regering fungerer – eller nogen som helst andre regeringer rundt om i verden. Han er den mest ukvalificerede kandidat til jobbet nogensinde, og han er et stort politisk partis kandidat. Det er bekymrende.«

Det handler om sex

Men hvordan er det dog gået så grueligt galt? Det har Jay Carson en teori om – det handler om sex – og den har han lånt fra bogen All the Truth Is Out: The Week Politics Went Tabloid, der er skrevet af hans gode ven og skrivemakker på flere filmprojekter, Matt Bai.

»Indtil valgkampen i 1988 havde man aldrig set en sexskandale i amerikansk politik,« siger Carson.

(…)

»Gennem historien er der mange eksempler på mennesker, der i krisetider har udnyttet folkets frygt. Nogle af verdenshistoriens værste mennesker brugte dårlige tider til at skabe frygt hos folk og udøve magt. Donald Trump befinder sig ikke langt fra det. Det er præcis, hvad han er i gang med.«

Dermed ikke være sagt, at man ikke skal forholde sig til de mange vrede og ulykkelige mennesker i USA. Mennesker, der har måttet gå fra hus og hjem og har mistet deres arbejde.

»Det er noget lort, og det er barsk, og det gør én vred,« siger Carson. Men der er to væsensforskellige måder at tage fat i den problemstilling på.

»Der er Donald Trump-måden, hvor man puster til ilden og prøver at skyde skylden på nogle andre, indvandrere eller sorte og brune mennesker eller ens nabo eller regeringen eller hvem som helst. Man taler til folks værste og mest basale instinkter.

Og så er der måden, som Bernie Sanders gjorde det på. Han sagde: ’Jeg hører jer. Jeg ved, at I er pissevrede. Jeg er også pissevred. Lad os ikke ødelægge ting eller tæve mennesker til politiske møder. Lad os tale om løsninger på det i stedet.’ Det er Hillary Clinton også god til. Hun har bare været i politik i så lang tid, at hendes kampagne ikke havde den samme vrede eller det samme momentum. Bernie var et frisk pust, og han virkede lige så pissesur som de mennesker, der er pissesure. Folk kunne se og høre det på ham. Han fortjener ros for ikke at omgøre det til frygt, had, xenofobi, racisme og homofobi og alle de andre fucked up-ting, som Donald Trump gør.«

Fucked-up, det er hvad Trump er.  Et røvhul, modbydelig, ubehagelig, korrumperet, der ikke aner hvad han foretager sig andet end had, xenofobi, racisme og homofobi. Og nu nærmer vi os en perfekt storm, hvor Hi(tler)storien lurer, med krise og et folk, der må gå fra hus og hjem har en reel frygt kan udnyttes. Der er grund til vrede, men ikke til at tæve mennekser til politiske møder… åh, vent lige lidt, jeg syntes jeg læste noget lidt andet hos Bretibart

Pierson told The Kelly File (via rushlimbaugh.com):

If you go back to the WikiLeaks release of the DNC emails, this is on the PowerPoint playbook on the messaging — slide number 6 — with the messaging theme number 1: Violence.  They were looking for an opportunity to pick up somewhere to continue this narrative that somehow Donald Trump is violent.

Here is the relevant slide, in full. Note the suggestion to tie Trump to “incidents of violence.”

demokrater-opfordrer-til-vold-mod-trump

The worst case of violence was outside a San Jose rally in early June, where Trump supporters were viciously beaten and chased through the streets by a left-wing mob. Despite the fact that the rioters carried out their brutality shamelessly, in full view of the mainstream media, some media outlets blamed Trump for the violence. One headline blared: “San Jose rally turns violent as Trump supporters clash with protesters.”

And for the left, that was precisely the point: creating violence is a no-lose strategy. If protesters can provoke Trump supporters to be violent, they embarrass Trump and cast him as a fascist. And if the protesters themselves are violent, voters will understand that a Trump victory will be met with violent mob resistance.

The left has recruited some Beltway Republicans — the NeverTrump faction — as a willing echo chamber for this meme. Mere hours before the San Jose riot, David French — then considering a third-party run for president to undermine Trump and give the election to Hillary Clinton — accused Trump of inciting violence.

Trump’s primary opponents, too, blamed Trump for the riot that closed down his Chicago rally in April — rather than blaming the organized left-wing groups that created the chaos.

All of that has helped the left establish the predicate for future spin, so that when Donald Trump cites the familiar refrain that gun owners will defend their rights, he is accused of wanting to assassinate Hillary Clinton, and large portions of the media — including conservative media — believe it.

Så, det er demokraterne der tæver politiske modstandere, ligesom brunskjorterne? Og den frygt og vrede, som amerikanerne er i deres gode ret til at have, er den ikke fremkommet efter 8 år med håb og forandring? Kunne journalisten ikke have undret sig blot en lille smule? Og hvad er det med sex der forhindrer gode politikere i at stille op? Ligger talentmassen blandt de promikuøse? Og is så fald, hvad siger det så om Trump, der har haft så mange at han praler med dem?

Amerikanerne elsker countrymisk og tilgiver altid en angrende synder. Sagen om Bill Clinton handlede ikke om at han havde haft en affære, men om at han som præsident bollede med praktikanter, mens han var præsident og derefter løj om det under ed, som han også forsøgte at hindre rettens gang. Skyldsspørgsmål blev afgjort ved afstemning i kongressen, og her havde demokraterne flertal.

Men det handler om sex for venstrefløjen, så Information har også talt med “forfatteren Frank Browning, hvis seneste bog om ’kønnenes skæbne’, The Fate of Gender, netop er udkommet”, der mener at Trumps succes er et udtryk for “en vrede og en nagfølelse”, der gennemsyrer de vestlige samfund på grund af “ændringer og forskydninger inden for autoritets- og magtforhold” og “kønsfluiditet”

Browning siger, at denne ’kønsrevolution’ leverer et afgørende bidrag til forklaringen på den genopblussede ??højreorienterede ekstremisme i Europa.

Og til forklaringen på, hvordan det kunne gå til, at en tidligere reality-tv-showmand og ejendomsmatador kunne mobilisere støtte til at blive republikansk præsidentkandidat i USA ved at fremsætte utallige racistiske, sexistiske og fremmedfjendske kommentarer.

»Vi kommer i de kommende år til at se flere af den slags bevægelser, som Trump har været eksponent for,« forudsiger Browning. »Og en stor del af forklaringen på dette skal søges i kønsspørgsmål.«

Browning pointerer, at der er sket en grundlæggende forskydning i retning af, at mænd i dag beklæder stadig færre magtpositioner i samfundet, hvilket slår om i både en vigende respekt over for mænd og i en såret selvfølelse hos mænd.

Samtidig har mennesker, der vil udforske og eksperimentere med deres kønsidentiteter, fået mulighed for at udfolde sig mere åbent – ikke mindst via de muligheder, som internettet giver for at skabe netværk og møde ligesindede.

Også Jonathan Hedegaard, ja, han er måske ikke amerikaner, men han er bosat i USA, og er digter, kunstner og debattør, giver sit besyv med i Information, i hvad han også kalder et cirkus og “et dårligt realityshow”. Også han taler om “indebrændte vrede amerikanere, som globaliseringen kun efterlod krummerne”, der derfor er til falds for “brød og cirkus”. Der er ingen egentlige argumenter, så her er kunstneriske højdepunkter om Trump og amerikanerne

Cirkusset bliver stadig mere absurd, som Trump gang på gang lufter sin utæmmede stupiditet og samtidig fremstår underligt urørlig.

(…) hans modbydelige udfald mod muslimer, mexicanere, handicappede, krigsveteraner, en død soldats efterladte, politiske modstandere og kvinder, til det forhold, at han har ført en politisk valgkamp, hvor reelle løsningsforslag har virket irrelevante – og det på et sprogligt niveau, der kunne ligne en 5.-klasse-elevs til forveksling.

(…)Efter opfordringen til vold mod sine politiske modstandere er Trump ganske vist kommet under pres.

(…)Trump spejler sin befolkning. (…) Hvis USA fortjener Trump, må der være tale om et samfund præget af historieløshed, overflade over substans, og et samfund, der er ved at miste evnen til at lytte og fordybe sig – værdier, der bliver væk i den endeløse strøm af information og underholdning og videoer af katte, der ter sig på morsomme måder.

Et samfund, hvor folk har for travlt med at fange Pokémons til for alvor at interessere sig for politik. Disse tendenser ser man i hele Vesten. Vores kulturer er plaget af historieløshed, præcis som Trump. Vi glemmer og tilgiver selv de værste udfald. (…) Kun et folk, der selv er historieløst, kan stemme for en mand, der flirter med ophævelsen af NATO’s musketered og åbent vil bryde internationale konventioner.

(…) Det er et sjovt eksperiment at vælge en gammel, forstyrret realitystjerne til præsident.

(…)Trump overhovedet kan slippe afsted med sin grænseoverskridende brutale retorik. En retorik, der bærer præg af det støjende, vulgære, brutale og hangen til konspiration.

Den slags retorik kan kun overleve i det politiske rum, fordi den er så langt ude, og i sin enfoldige forenklethed så mærkeligt let at relatere til. Den minder meget om værtshusretorik. Og selv om det er sjovt nok at høre på kværulanten på værtshuset i et par minutter, er der en grænse for, hvor længe man gider lægge øre til stædigt uvidende sludder af typen: Obama er ikke født i USA. Eller barnlige fingerknipsløsninger på seriøse udfordringer: Vi bygger en kæmpe mur. Eller militant sprog såsom: Spær den politiske modstander inde, eller skyd hende for forræderi (som en af Trumps støtter foreslog).

Analysen er altid simpel for venstrefløjen, blottet for indhold, fremstiller man sin fjende, som lidende af allehånde smålige følelser og mindreværdskomplekser og den skinbarlige virkelighed forsvinder. Den virkelighed at der bare er andre mennesker, som mener truslerne mod civilisationen, det fælles, friheden, er reelle. At der rent faktisk vælter allehånde mennesker, fra fejlslagne stater og kulturer over grænserne, som en mur med et effektiktivt grænsevæsen kunne holde ude. At Hillary rent faktisk har begået lovbrud der retfærdiggør en fængsling. At det var Hillarys kampagne, der fandt på at Obama ikke er amerikaner. Og Trump sætter ord på den reelle frygt de har, deres reelle vrede over et misregimente, ikke fra deres neuroser, men det de kan se.

Afsporing af alt reelt er selvfølgelig ikke noget Information har monopol på, det er blot venstrefløjen.

Se, han har en lille tissemand, og vi ved jo, hvorledes sådanne mennesker er, moral knytter sig til fysisk pragt.

Der ventes nye kampe i Paris

Arabere, Diverse, Frankrig, Kunst og kultur, Muslimer, Terror, Ytringsfrihed, islam, venstrefløjen — Drokles on August 13, 2016 at 1:27 pm

Express skriver at det venstreorienterede franske satiremagasin Charlie Hebdo igen har fået mange trusler fra trusselskulturen, grundet en forsidetegning

Le Parisien newspaper reported the magazine – which continues to make fun of religion – remains a top target for Islamic extremists and on Thursday formally filed a complaint against an unknown person after receiving a string of serious threats.

More than 60 disturbing messages, insults, and anti-Semitic remarks were posted on the magazine’s Facebook page, including one saying ‘You’re going to die!”. Another message warned of an imminent terrorist attack.

An inquiry has been launched and French police are currently investigating the “very threatening death threats” made against Charlie Hebdo cartoonists and journalists.

Express beskriver Charlie Hebdos billede således

The man’s penis can be seen through his long beard, and the woman is totally naked except for her veil over her head and shoulders and a caption below reads: “The reform of Islam: Muslims, loosen up” or “Musulmans decoincez vous”

Men Express viser ikke billedet. I stedet viser de en del “Je suis Charlie” billeder - og det er jo også en ganske gratis solidaritetserklæring. Så her er en ægte

skc3a6rmbillede-2016-08-13-kl-063134

Som man kan se ved OL er sportstøj for stærk kost for de sarte muslimske sind. Nøgenhed, som ovenfor, er en direkte hån.

skc3a6rmbillede-2016-08-13-kl-061340

Der er ingen fred mulig med muslimerne, hvis man vil bevare friheden.

Pressens kamp for Hillay

Forleden henviste jeg til eksempler på hvorledes mediernes dækning af det amerikanske præsidentvalg var skævvredet, således at Donald Trump fik en uretfærdig hård medfart,hvor citater blev fordrejet, historier opdigtet og problemer overdrevet. Howard Kurtz fortæller på Fox News, at fordrejninger for nogle journalister er en bevidst handling, et kald nærmest

But since the conventions, and fueled by his own missteps, Trump has been hit by a tsunami of negative coverage, all but swamping the reporting on Hillary Clinton. Liberal investigative journalist Glenn Greenwald recently told Slate that “the U.S. media is essentially 100 percent united, vehemently, against Trump, and preventing him from being elected president”—and, given his views, he has no problem with that.

Now comes Jim Rutenberg, in his first season as media columnist for theNew York Times. He’s a good reporter and I give him credit for trying to openly grapple with this bizarre situation.

But Rutenberg is, in my view, trying to defend the indefensible:

“If you view a Trump presidency as something that’s potentially dangerous, then your reporting is going to reflect that. You would move closer than you’ve ever been to being oppositional. That’s uncomfortable and uncharted territory for every mainstream, nonopinion journalist I’ve ever known, and by normal standards, untenable.”

Yet normal standards, says Rutenberg, may not apply.

By “closer to being oppositional,” he means openly siding against Trump and thereby helping Clinton. And that’s precisely the kind of thing that erodes our already damaged credibility. If a reporter believes Trump is a threat to America, he or she should go into the opinion business, or quit the media world and work against him. You can’t maintain the fig leaf of neutral reporting and favor one side.

Rutenberg acknowledges that “balance has been on vacation since Mr. Trump stepped onto his golden Trump Tower escalator last year to announce his candidacy. For the primaries and caucuses, the imbalance played to his advantage, captured by the killer statistic of the season: His nearly $2 billion in free media was more than six times as much as that of his closest Republican rival.”

For at konpensere for denne ubalance dækker medierne derfor Hillary Clintons kampagne ligeså skævvredet men, for variationens skyld uden tvivl, til fordel for Hallarys kandidatur. Således bliver åbenlyse problemer og historier om korruption og kriminalitet negligeret eller ignoreret. Som at faderen til den muslimske terrorist, der myrdede 49 mennesker i Orlando, får lov at mænge sig på demokraternes valgmøder, helt tæt på Hillary Clinton.

skc3a6rmbillede-2016-08-11-kl-063211

Kunne en far til en massemorder blive set tæt på Trump, ved et af hans valgmøder uden at det havde skabt overskrifter? Og det er ikke de eneste overskrifter, de amerikanske vælgere er gået glip af. Wayne Allyn Root har samlet nogle stykker, af hvilke her er et uddrag, for Breitbart

Let me list all the many shocking stories NBC News should be mentioning, if not covering extensively. Instead they won’t even admit these news stories and scandals exist.

  • Hillary’s hacked emails may have led to the discovery and execution of an Iranian scientist helping the U.S. His name was prominently mentioned in Hillary’s hacked emails that undoubtedly ended up in the hands of our enemies. Yet we hear not a word from NBC News.
  • Hillary’s hacked emails may have led to the discovery and murder of Libya Ambassador Chris Stevens and those 3 American heroes at Benghazi. Hillary’s hacked emails gave up his location.
  • It appears I’m not the only one to think so. Hillary is now being sued by the parents of the dead Benghazi heroes for this gross negligence. Yet we hear not a word from NBC News. They did plenty of reporting about the one Muslim gold star father, but virtually zero coverage of the parents of dead Benghazi heroes. Donald had harsh words. Hillary lied to the parents’ faces with their children’s caskets lying nearby. Her actions may have led to their deaths. Still NBC says nothing.
  • Hillary’s hacked emails show the Clinton Foundation is one big extortion racket that involved “pay for play.” Those who donated to the infamous Clinton Foundation immediately got high-level access and contracts from Hillary’s State Department. Folks this is treason – pure and simple. Yet we hear not a word from NBC News.

Can you even imagine if Donald Trump served in a presidential cabinet and sold out his access and government contracts in return for donations to his foundation? It would be the biggest news story in America. The FBI would be leading him away in handcuffs right now.

Det er alt sammen underordnet at The Donald ikke kan lide spædbørn.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress