Selv om følgende sætning fra Jyllands-Posten er revet ud af en sammenhæng (en mand angreb en feministisk demonstration med æg og romerlys) beskriver den nu alligevel meget godt tidsånden
Københavns Politi har anholdt en mand og undersøge, hvad han nu kan sigtes for.
Der skal jo nok være noget at anklage en mand for. Som da feministerne nedgjorde mænd for ikke at kunne tilfredsstille deres ikke eksisterende g-punkt. Bring me the Moon. Ja, det har været Kvindernes Traditionelle Kampdag og traditionerne blev holdt fint i hævd. I Jyllands-Posten nøjedes en professor ikke bare med for gud ved hvilken gang at konstatere at kampdagen var overflødig men foreslog tillige at “indføre kønnets dag“. Ja, kønnet, som sådan, skulle have en dag og der skulle ikke kæmpes (og mod hvem da også?) fordi
“Problemet med kvindernes kampdag er, at den er partisk. Den vil kun se kvindernes livsproblematikker. Hvis vi skal have en ligestillingspolitik, og 8. marts skal være berettiget, så skal den være for begge køn,” siger Hans Bonde.
Kampdage er jo gerne partiske. Da mennesket - stik mod hvad litterære trends og Sverige og England ellers forsøger at bilde os ind - består af to køn undrer man sig over hvad en dag som indbefatter alle skulle dreje sig om? At vi alle som biologiske væsner blot er et ligestillingsparat fedt? Men det var blot en mandlig professors mening. Kvindernes Kampdag er vigtig fordi kvinder bliver undertrykt her midt i andedammen, lige nu, mens vi drikker vores kaffe. En af undertrykkelsesmekanismerne finder man ifølge Jyllands-Posten ude på wc’et
“Ligestillings- og kønsperspektiver integreres i al politik og planlægning, står der i vores ligestillingspolitik. Alligevel opstiller vi stadigvæk pissoirs for mænd og lader kvinderne holde sig rundt omkring i byen. Også i vores egen borgerrepræsentationssal bliver der set skævt til kvinder, der benytter det eneste eksisterende toilet inden for stemmeklokkens rækkevidde,” skriver Iben Wiene Rathje i sin motivering.
LINK: Missoir afprøvet på Roskilde Festival
Den ligestillingsaktive SF’er mener, at mændenes monopol på at stå op under urinering er med til at cementere en forskelsbehandling i dagligdagen.
“Det har betydning for den måde, vi tænker vores køn på. Pissoiret stammer fra dengang, da det kun var mænd der arbejdede, var ude i byen og drak øl, mens kvinderne var derhjemme. Dermed kan man sige, at nutidens toiletforhold fastholder os i nogle historiske strukturer,” siger SF-politikeren til jp.dk.
Hvor mænd pisser, der misser kvinder åbenbart og det kræver lidt øvelse siger de svenske erfaringer. Selv har jeg aldrig følt mig synderligt triumferende når jeg stod der og svajede mens en eller anden formanende gimpe råbte “Har du husket at slå brædtet op?” - Nej, jeg gør det lige straks. Der er dog heldigvis ligestilling når vi skider. Men er det ikke underligt at skønt kvinder traditionelt bestyrer husholdningspengene og gerne står for hjemmets indretning så har behovet for missoirer været overset så længe? Måske er det fordi hele ideen med wc og kloakering overhovedet er en mandlig opfindelse. Som det også er fortrinsvis mænd, som er kloakarbejdere, hvilket vel er det ultimative lortejob - mænd som må finde sig i kvinders lort. Ain’t that the truth!
Som traditionen også byder er der også intern kritik af feminismens forglemmelser. Når nogen bliver fremhævet er der jo altid nogen der bliver overset og det er en dejlig og tryg side ved denne kampdagstradition. Won’t somebody please think of someone else. I år er det med værdikampens pause dog ikke højrefløjs feminister, der trækker etniske kvinders formummede åg rundt i manegen. Næh nu er det med krisen blevet tid til at se på klassesamfundet som det kom til udtryk i Politiken fra en socialt indigneret feminist
»Jeres egen avis er fyldt med ny-feministiske kvinder, som fortæller om at være kvinde ud fra deres egen horisont. De er kvinder ved muffen, som har den store ressource at have adgang til at udtale sig offentligt«.
»Men ude i virkeligheden eksisterer der stadig en masse kvinder, som har dårligt betalte jobs og som har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen«, siger kønsforsker og sociolog Karen Sjørup ved Roskilde Universitet (RUC).
Ude i virkeligheden eksisterer der nu også en masse mænd, som har dårligt betalte jobs og som har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen. Så er det ikke bare den almindelige danskers liv i trædemøllen? Nej for det er synd for kvinder, og lidt mere måske hvis de har en anden farve (”Bare se på universiteterne, som er ledet af hvide mænd over 60“), men synd er det for kvinder, som denne g-punktslignende problemstilling slår fast
»De fleste kvinder har stadig et arbejde, hvor karrieren ikke står først. Det er stadig kvinderne, som får den dårligste løn og kvinderne, som tager det meste af barselsorloven og går ned i tid, når de får børn«.
Det er et problem for kvinder at de har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge samme OG at de har nedsat tid og barsel? Det er i sandhed hverdagslivets g-punkt. Kvinder er bare umulige at stille tilfredse og det er måske det, som er synd for dem - men mere for os mænd. Se på denne historie fra Politiken
Verdens ældste og største skikonkurrence Vasaløbet blev afviklet i weekenden. Her løber over 15.000 mænd og kvinder 90 kilometer på langrendsski igennem det svenske område Dalarna.
Men nu har den klassiske ligestillingsdebat ramt det traditionsrige skiløb.
Vinderen i herrerækken, Jörgen Brink, modtog nemlig en bil i bonus, fordi han slog den 14 år gamle rekordtid med 16 sekunder, mens løbets kvindelige vinder, Vibeke Skofterud, blot fik en buket blomster, selvom hun også slog kvindernes rekord fra 1998 med hele ni minutter.
Og det er jo forargeligt og understreger kun, hvilken pikket kultur vi stadig slæber rundt i. Og dog, for skønt det er pikket er det stadig vigtigt at holde sig nogle fakta for øje. Manden slog ikke rekorden for mænd men rekorden for alle. Løbets kvindelige rekordholder slog den tidligere rekord for kvinder, men det gjorde 163 mænd også - og det samtidig med at de også slog den nye kvindelige rekordholders nye rekord for kvinder - og ikke een af dem fik så meget som et tak.
Hvis vi skal kompenseres for vores biologiske gruppepræmisser så gider jeg som hvid mand (dog et stykke under de 60, som åbenbart er, hvad der kræves for at lede et universitet) heller ikke se disse langdistancenegre gang på gang løbe OL guldet væk fra gode hvide mænd. Som jeg også er sikker på at negrene også føler sig snydt for at de nogensinde kan blive verdensmestre i skak. Men nuvel, selv om professoren, som er hvid men endnu ikke 60, slog til lyd for en Kønnets Dag så burde kvinder selvfølgelig også kompenseres her. Eller vent, det har man allerede gjort
The snow-covered ground crackles with the sounds of skis as the entrants wait impatiently at the starting line. Soon it will be time for Tjejvasan, the world’s biggest cross-country skiing competition for women, to begin. Birgitta Petersson, whose day job is at the regional social insurance office, is taking part in her fifth race. She considers Tjejvasan to be one of the high points of her year:
“It is so much fun to be with the elite skiers at the same time you are competing against seventy-year old women and teenagers. While some people try to beat the clock, others are exchanging recipes and talking about flowers when skiing. There’s room for everyone, that’s what I like about it,” she says.
Her er plads til alle - alle der ikke er en mand vel at mærke, for der er ikke noget som mænds evindelige fodbolds- og bilsnak der kan forstyrre en hyggelig, men ikke kønsstereotypt langrendsløb, hvor det at komme først ikke er så vigtigt som opskrifter og blomster. Vinderen - hvis ikke det at vinde noget foran nogle andre, som blot ville være med i sig selv er en del af den undertrykkelsesmaskine, der ledte til den grusomme udvikling af pissoiret før missoiret, barsel og flekstid - af Tjejvasan får en bil. To chancer til kvinder at vinde en bil - een til mænd. Det er vel heller ikke for meget forlangt? Alternativt skulle man tage konstruktivisterne seriøst og bede forældrene om at opdrage deres piger nogle større muller til.
[indlægget er bragt på Snaphanen]