Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » 2017 » August


Venstrefløjens vrangforestilling om fuldendt frihed

Diverse — Drokles on August 28, 2017 at 8:52 am

Ak ja, i Politiken kan man bekymre sig om det mindste.

politiken-debat

Vill det ikke være mere presserende at skabe en kultur, hvor psykisk ustabile unge mennesker tør stole på at deres køn er det rigtige inden de undergår kirurgisk og hormonel lemlæstelse?

Venstrefløjen har gjort “kønsidentitet” til en del af “frigørelses- og ligestillingskampen”, som Özlem Cekic og Pia Olsen Dyhr argumenterede i netop Politiken for et par år siden. De skrev forskrækket at “der selv i Folketinget stadig er mennesker, der mener, at det strider mod naturens orden at være homoseksuel eller transkønnet” og det er den slags holdninger “vi skal ændre” for at samfundet kan “fuldende den personlige frihed”.

Men man kan ikke ændre sit køn. Det har intet at gøre med holdninger eller frihed. Køn er knyttet til den måde din organisme er organiseret med forplantning for øje. Og dette kan ikke ændres med hormoner og operationer. “False Hope Could Lead to More Suicide” skriver Walt Heyer, der selv har undergået en kønslemlæstende operation indtil han indså at det var en fejl og undergik en genoprettende operation 8 år senere.

A 2004 U.K. Guardian article, “Sex Changes Not Effective,” points out: “While no doubt great care is taken to ensure that appropriate patients undergo gender reassignment, there’s still a large number of people who have the surgery but remain traumatized—often to the point of committing suicide.”

Too many post-surgical patients contact me to report they deeply regret the gender change surgery and that the false hope of surgical outcomes was a factor. For children, the focus on encouraging, assisting, and affirming them toward changing genders at earlier and earlier ages, with no research showing the outcomes, may lead to more suicides.

Others Advocate Less Surgery

A growing number of people like me, 50 years after the first surgery at Johns Hopkins University Gender Clinic in 1966, are advocating the scaling back of the radical, irreversible, often unnecessary genital mutilation surgeries.

Rene Jax, in his 2016 book, “DON’T Get on The Plane!” says, “Sex change surgery will ruin your life.”

Jax and I have had similar experiences. Both of us were approved for hormones and surgery to resolve our gender dysphoria, and after following the medically prescribed full regimen of hormones and genitalia surgery, and living as women, both of us came away with the same conclusions:

  • Gender change surgery was a destructive body mutilation and a waste of time and money.

  • After the medically-certified gender change, life didn’t improve.

  • Gender dysphoria, that feeling of unease with one’s gender, persisted, and was not relieved as promised.

(…)

Studies show that two-thirds of people with gender dysphoria have co-existing disorders, such as depression and anxiety.

I’ve become an outspoken critic of gender reassignment surgeries because many people are not being treated for other co-existing problems first. Instead, they are quickly prescribed cross-gender hormones and shuttled on a path toward surgery.

But as noted earlier, this surgery cannot succeed in delivering what it promises. It will only mutilate the body, a far cry from the promised “sex change.”

Man kan tro lige så meget at man er noget andet end hvad man er, som ens vrangforestillinger dikterer og man er fri til at insistere på det der er forkert. Men samfundet bliver ikke bedre eller mere frit af at efterkomme folks vrangforestillinger. Nøjagtigt som kvinder ikke skal have det dårligt med deres “tisser” er der heller ingen grund til at understøtte det sindslidende i at have det dårligt med deres køn.

Eller deres vægt, for den sags skyld. For at fuldende den personlige frihed må vi hjælpe anorektikeren med slankekuren.

Islam og kvinderne

Diverse — Drokles on August 25, 2017 at 2:35 pm

I Finland har de også taget imod migranter, kan man læse i New York Times

knife attack that killed two people and wounded eight others in southwestern Finland is being investigated as a terrorist attack apparently aimed at women, Finland’s National Bureau of Investigation said on Saturday.

The suspect, who was shot after the attack in Turku and hospitalized with a leg wound, is an 18-year-old Moroccan, the bureau said on Twitter. At a news conference on Saturday afternoon, the police said he had been in Finland since last year and was seeking asylum. They said he would be questioned at the hospital as soon as possible.

Four other suspects, also Moroccan citizens, have been arrested in Turku, and a search warrant was issued for a sixth.

Gavin Mortimer spekulerer i Spectator, hvorfor kvinder, fra nytårsaften i Køln til Ariana Grande koncerten, ser ud til at være særlige mål for seriøst troende muslimer

The Islamists are deliberately targeting women because in their minds they represent empowerment and enlightenment, and also immodesty. Three young women were among the eight people stabbed to death during the London Bridge attack in June, and many more were wounded, including an Australian, who recalled her attacker screamed “Stop living this life” as he slashed at her throat.

(…)

[In the] 1960s, the Sexual Revolution created a cultural earthquake, the tremors of which were felt in the Middle East. In Egypt, Afghanistan and across the region women let their hair down, literally, doing away with headscarves and dressing in mini-skirts. In Iran, the Shah gave women the vote and encouraged them to get a good education. The result was another Revolution, this one Islamic: Ayatollah Khomeini coming to power in 1979 and immediately stripping women of their rights.

Which brings us to the fourth seminal moment, the spread throughout Europe of Salafism, the ultra-conservative strand of Islam inspired by 7th Century Arabia. Salafism took root in Europe twenty years ago, propagated in France by the country’s Algerian diaspora. In the same period, Western Europe experienced the ‘Girl Power’ phenomenon, the emergence of an assertive generation of young women for a new millennium. Girl Power and Salafism were never going to harmonise, not when the latter exhorts women “to recognise the importance of modesty and realise the evils of nakedness”.

Eller også er der ingen tanke? Eller der er kort afstand fra almindelig opdragelse og reflekteret udlevelse af muslimsk teologi? Tilfældigvis sad jeg og læste Morocco World News

A video of a young girl being violently sexually harassed by a group of teenagers in a bus has been massively shared on social media Sunday night. While the footage sparked the indignation of many internet users, some had no qualms justifying the attack and blaming the victim.

In the video, the young girl’s helpless cries pierce through the cruel laughter of her assailants. Desperately trying to free herself from the merciless grasps of her attackers, the girl is pulled left and right, her shirt and pants pushed down to denude her flesh.

Like a wolf pack, her attackers tore into her body under the penetrating gaze of a phone camera carried by one of the monsters, making sure to document their heinous crime.

The girl screams again and again, desperate for a helping hand, but only finding the vicious ones that brutally violate her body. Her aggressors, groping her chest, try to push a rag in her mouth to silence her cries.

By the end of the video, a man is heard telling the teenagers to “get away from her,” without appearing in the video or trying to physically intervene to stop the aggression.

Throughout the whole ordeal, the bus continues to roll, the driver impassive to what’s happening behind his seat.

Men der er forskel på de to eksempler på hvorledes man bruger sin dolk, tænkte jeg. Og så var det at en bekendt, der er ganske flydende i det arabiske sprog, kom pal-arabernes ære til undsætning, da de korreksede følgende Israel-propaganda for rent faktisk at være fra Morrokko eller Tunesien

Skal, skal ikke, gør det uanset.

Sharpen up!

Diverse — Drokles on August 24, 2017 at 4:26 pm

Venstrefløjen forventer at verden skal tilpasse sig den forvrængning, som venstrefløjen selv er. Derfor dyrkelsen af alt der fragmenterer samfundet, som den multietniske vision. Og identitetspolitik, hvis konsekvens man kunne se i Charlottesville, hvor en gruppe, midt i voldelige sammenstød, råbte “White lives matter!” til en anden gruppe, der råbte “Black Lives Matter!”. Og bøsseparader, hvor man fejrer diversiteten i folk der ikke kan dyrke sex med det andet andet køn. Eller et andet køn, skulle man måske sige, for midt i fejringen af homosexualitet, kæmpes der for at der slet ikke er noget køn og samtidigt vildt mange, som man både er født med og selv kan vælge. Og psykisk syge skal hjælpes til kirurgisk og hormonelt at tilpasse kroppen, deres sinds forvrængning.

Alle disse disruptiontiltag er på en kannibalisering af det fælles. Det er et spørgsmål om psykologi og venstrefløjen er grundlæggende asocial.

Der var en amerikansk præsident, fra Demokraterne endda, der sagde noget i henretning af, at man ikke skulle spørge, hvad samfundet kunne tilbyde en selv, men hvad man kunne gøre for samfundet. Sharpen up er en begyndelse!

Hvis høns lægger æggene?

Diverse — Drokles on August 22, 2017 at 10:21 am

Sammenrendet i den amerikanske by Charlottesville af hvide identitetsgrupper fra nær og fjern i det store land, nåede ikke helt op på de tusind mennesker, der var ambitionen. Det vil sige lige i underkanten af, hvad Hitz Uth Tahrir kan mønstre blandt lokale muslimer på og omkring Nørrebro i København til en almindelig fordømmelse af danskerne som folk, demokratiet og fjenderne i Folketinget. Men det endte i vold, da den lovligt anmeldte demonstration Unite the Right blev mødt med en moddemonstration. Og en ung kvinde mistede livet og 19 andre kvæstet, da 20 årige James Alex Fields pløjede sin muskelbil ind i en mængde moddemostranter.

David French mener at det er “The Alt Right’s Chickens Come Home to Roost

It would be much easier to write off this small band of racists if they weren’t also part of a larger alt-right movement that was responsible for an unprecedented wave of online threats, intimidation, and harassment throughout the 2016 campaign season. Journalists, writers (including me and my family), and ordinary citizens were targeted with obscene and threatening images, racist messages, “doxing,” and sometimes promises of physical violence — all for the sin of criticizing Trump.

Violence then started to spill into the real world. A man wielding a sword hunted and killed a black man in New York City. A member of an “alt-Reich Nation” Facebook group killed another black man in Maryland. A man opened fire on two immigrants at a bar in Kansas, killing one. A white supremacist in Portland murdered two men on a train who intervened when he harassed a Muslim and her black friend. And that’s not an exclusive list. Meanwhile, the online hate campaigns roll on.

Incredibly, key elements of the Trump coalition, including Trump himself, gave the alt-right aid and comfort. Steve Bannon, the president’s chief strategist, proclaimed that his publication, Breitbart.com, was the “the platform for the alt-right,” Breitbart long protected, promoted, and published Milo Yiannopolous – the alt-right’s foremost “respectable” defender – and Trump himself retweeted alt-right accounts and launched into an explicitly racial attack against an American judge of Mexican descent, an attack that delighted his most racist supporters.

In other words, if there ever was a time in recent American political history for an American president to make a clear, unequivocal statement against the alt-right, it was today.

French afholder sig med vilje fra at nævne volds- og mord episoder fra ‘de andre’, for bedre at understrege sin pointe med at vedstå sig arv og gæld fra eget ideologisk ståsted - “[T]he alt-right movement is different, and this president is different”. De konservative, der som French og hans National Review, har modsat sig Trumps vulgaritet og udvidelse af de gængse politiske spilleregler er blevet angrebet voldsomt af diverse ‘miljøer’ på nettet. Og Trump, mener han, har ægget disse mørke kæfter, givet ‘aid and comfort’, med sin kampagne mod illegale invandrere og muslimer, og til det racistiske og fascistiske sammenrend i Charlottesville.

French har en pointe i at en umoden dyrkelse af alt politisk ukorrekthed på nettet har et usundt overlap til egentlige fascistiske og racistiske ideologier og grupperinger. Men denne forkvakling er bl.a et resultat af at rationelle diskussioner er blevet fortrængt fra den offentlig debat ved moralsk udskamning. Når sandheder således tvinges ud i mørket i selskab med mørke ideologier, så ligner flirten med mørket kampen for frihed. Men det er ikke kun på nettet, at folk er blevet tonedøve.

Den dehumaniserende retorik fra venstrefløjen er blevet samfundets herskende paradigme, der har kvalt enhver debat, der ville føre til dens nederlag. Illegal indvandring fra Mexico underminerer den amerikanske arbejderklasses konkurenceevne, islam fører terror med sig og identitetspolitik er opgivelsen af fællesskabet til fordel for strid, som man netop så det i Charlottesville. Debatten om disse og andre banale politiske emner forgiftes af æstetisk udskamning med beskyldninger om racisme, som den mest udbredte.

Og den retorik har så længe været almindelig, at politikere som Hillary Clinton og Barak Obama ikke forstår, at de taler om deres stemmeberettigede landsmænd og medborgere, når de afskriver dem som “deplorables”, “clinging to their guns and bibles” og henkastet afviser at USA er noget exceptionelt fordi “you didn’t build that”. De hører ikke, hvad de selv siger, fordi det for længst er etableret som almindelig logik. Og det har de en grund til at tro.

Historien er nemlig tilsvarende i de etablerede medier. Daniel Greenfield citerer en artikel i Washington Post der kalder på vold: ”Charlottesville showed that liberalism can’t defeat white supremacy. Only direct action can.” og den konkluderer “Start throwing rocks.” I en analyse af et iøvrigt herligt fotografi fra Charlottesville slutter New Yorkers Doreen St. Felix med ordene “The resistance has its fire, too”. Modstanden mod Trumps præsidentskab kaldes “The resistance” det er tydeligt at det skal forstås dobbelt. Trump er som nazisterne, voldelig i sit væsen, så det er moralsk at give igen. For CNNs Ana Navarro, var Trump endda “unfit to be human“.

The Atlantic fra juni 2016 kan man læse et eksempel på, hvorledes vold som et politisk middel, bliver retfærdiggjort i den gængse presse. Mens Trumps supportere blev overfaldet under valgkampen, definerer Vann R Newkirk II sin politiske modstander, som voldelig i sin essens

The central premise of a Trump presidency is violence, and the coercive threat of violence: building a wall and intimidating Mexico into paying for it, banning immigrants based on religion, expanding the country’s already-expansive deportation protocol, and punishing women for abortions.

Og fordi “Violence is reflected with violence” kunne og kan man overfalde sine politiske modstandere korporligt for deres ord, der således kun har sine egne politiske holdninger at takke for de tænder, der snart skal spredes på asfalten

An outbreak of violence at a rally for presumptive Republican presidential nominee Donald Trump in San Jose, California on Thursday touched off arguments about utility, legality, and moral rightness of political violence. My colleague Conor Friedersdorf argues that anti-Trump protesters should be “arrested, prosecuted, jailed, and broadly condemned” for their attacks, and his prescription to uphold our “civic responsibility to reject political violence” is for protesters to be peaceful, patient, and rise above the fray.

That might work in theory, but what happens when the fray consumes the system? The message inherent to nonviolence is that peaceful democratic institutions are better routes for protest than violence, both morally and practically. So far, however, democratic institutions have not stopped the rise of Trump…

When they go winning, we go violent. Det er den eneste måde man kan sikre der rigtige resultat med valget. For der er et rigtigt resultat, det er almindelig logik. Det er disse høns, der vendte tilbage for at lagde æg i Charlottesville. Og bitterheden over uretfærdigheden lægges i Fenchs mailbox.

Antifas voldelige selvretfærdighed kommer af denne årtier lange retoriske skævvridning til fordel for venstrefløjen. Moddemonstrationen så end ikke anledning til at søge en tilladelse for at protestere imod at nynazisternes råben “Jews will not replace us!” (???). Og bystyret så ingen anledning til at straffe dem for det. Og medierne ser intet opsigstvækkende i det. Skurrollerne er forlængst fordelt, “the minutiae of truth” er underordnet hvem man støtter. Og det er ikke fordi “the alt-right movement is different, and this president is different”. Det er fordi det altid er sådan.

Trump virker så oprørende, fordi han afviser at ligge under for deres præmisser. Og Trumps succes er at han forstår “in a way the people who cover him don’t seem to, that much of the country is sick of being told the country sucks.” skriver Andrew McCarthy til slut i et ellers meget Trump-kritisk indlæg på National Review. Eller som John Hawkins uddyber i Townhall

People are sick and tired of being attacked and scolded by the humorless left-wing thought police every time they stray from the latest liberal doctrine. That created a large group of people who enjoyed tweaking social justice warriors and some of them realized the easiest way to do that was with racial slurs. Every time some doofus leaves a noose on a college campus or says the N-word, it’s treated like a national crisis. If you’re an anonymous troll who enjoys getting people to react to everything you say, that’s a FEATURE, not a bug. All you have to do is say something racially offensive and all these people who studiously try to ignore you will go out of their minds.

That racial element gave the Nazis, white supremacists and KKK mouth-breathers a way to connect with the more socially adept trolls making the Pepe the Frog memes. Of course, the media liberals fueled them as well with their hypocrisy. They painted EVERY white supporter of Donald Trump or the Republican Party as a racist even as they ignored and defended the vicious anti-white rhetoric that has become commonplace on the Left.

Trump taler sandhed direkte til amerikanerne skriver Susan Stamper Brown i Town Hall. Venstrefløjen “hate all things traditionally American, as well as the rule of law, absolute truth, Judeo-Christian values, capitalism, personal achievement, the Ten Commandments and about anything right of left”. Det er derfor de hader ham; medierne, de politiske kommentatorer og politikerne. Han er konfrontatorisk og han ødelægger deres verdensbillede.

Statsmanden Trump og Charlottesville

Diverse — Drokles on August 19, 2017 at 3:05 am

Den amerikanske præsident Donald Trump mødte voldsom kritik for sin reaktion på gadekampene i Charlottesville mellem en gruppe, der kaldte sig Unite The Right på den ene side og moddemostranter fra fortrinsvis Antifa, Black Lives Matter og forskellige venstrefløjsgrupper. Unite The Right bestod bestod bl.a af Ku Klux Klan, ny-nazister og forskellige grupper for hvidt overherredømme og hvide identarister og Trumps brøde bestod i at han ikke vill fordømme dem entydigt, men istedet sagde at der var fejl på begge sider den forfærdelige dag.

Trump gav efter for kritikken af hans oprindelige fordømmelse af vold på begge sider og fordømte de hvide supremacister, ikke blot for deres voldelige adfærd men også for at være i modstrid med den grundlæggende ide om USA, som han ser binder nationen sammen, nemlig ideen om at alle er skabt lige af Gud og at alle nyder den samme beskyttelse af loven. Dette er statsmanden der taler, som medierne valgte at overhøre, fordi fortællingen om Trumps dans med racisme skal erstatte fortællingen om hans dans med russerne, nu balkortet alligevel ikke indeholder Putins navn.

Men forleden gav Trump pokker i medierne og ville hellere tale om fakta, hvilket der kom en forrygende pressekonference ud af

Med fare for at blive beskyldt for whataboutery, så er det værd at se tilbage på, hvorledes den tidligere præsident Barak Obama reagerede, da en sort racist, ægget af Black Lives Matters inflammatoriske retorik og bekræftet af præsidentens løgne, myrdede 5 betjente i sommeren 2016. Daily Wire skriver

Responding to the outrage over Sterling and Castile, President Obama said their deaths were “not isolated incidents” but were “symptomatic” of a criminal justice system plagued by “racial disparities.” That evening, during a Black Lives Matter rally, Johnson opened fire on Dallas police officers, shooting a dozen officers, five of whom died from their wounds. Before the police were forced to shoot him dead, he told them that he was deliberately targeting “white people, especially white officers” and that the Black Lives Matter movement had inspired his actions.

“The suspect said he was upset about Black Lives Matter; he said he was upset about the recent police shootings. The suspect said he was upset at white people. The suspect stated he wanted to kill white people, especially white officers,” Dallas Police Chief David Brown told reporters.

In his initial response, Obama, like Trump, did not single out black nationalists or the movement associated with the heinous act. Instead, Obama said that he was “horrified” by the “vicious, calculated and despicable attack on law enforcement.”

“There is no possible justification for these kinds of attacks or any violence against law enforcement,” said Obama. “Anyone involved in the senseless murders will be held fully accountable. Justice will be done.”

Obama also used the moment as an opportunity to push for more gun control. “Today is a wrenching reminder of the sacrifices they make for us,” Obama said of police officers. “We also know when people are armed with powerful weapons, unfortunately, it makes attacks like these more deadly and more tragic.”

Året før i 2015 myrdede en hvid racist 9 sorte kirkegængere under en gudstjeneste i byen Charleston. Obama talte hverken om morderens motiv eller ideologiske grundlag, men lagde vægt på generelle racerelationer og slog også her til lyd for en stramning af våbenloven. Der er altså ikke præcedens for at præsidenten skal afsværge den ene part i en konflikt alene på det ideologiske indhold.

Derfor generer det mig at den ellers altid sobre Charles Krauthammers analyse er så glimrende en repræsentant for kritikken af Trump

What Trump is missing here is the uniqueness of white supremacy, KKK, and Nazism. Yes, there were bad guys on both sides. That’s not the point. This was instigated, instituted — the riot began over a Nazi riot, a Nazi rally. And the only killing here occurred by one of the pro-Nazi, pro-KKK people.

USA har ganske rigtigt sin egen unikke historie med hvidt overherredømme og Ku Klux Klan (mens nazismen er en tysk opfindelse med socialistiske rødder). Men USA har også selv for nylig født Black Lives Matter bevægelsen, som Obama har rost og hvis racisme ikke blot ligger implicit i bevægelsens navn, men også udtrykkes ved enhver given lejlighed. Og sammen med de forskellige kommunistiske grupper som ANTIFA er venstrefløjen i USA, og resten af vesten i øvrigt, er denne side af volden i Charlottesville, generelt hævet over kritik.

Black Lives Matter bevægelsen har været en hidtil uset racistisk succes, ikke set siden Ku Klux Klans velmagtsdage i midten af 1920erne. Succesen består djævelsk nok ved, at det er lykkedes BLM at bilde de etablerede medier og de fleste politikere og kommentatorer ind, at dens racisme ikke findes. Måske har det ikke været svært, for som P T Barnum sagde om showbiz, så skal man give folk det de vil have. Og hvad de vil have er en fortælling, hvor end ikke mord på 5 hvide betjente kunne rive blårene fra øjnene. Tværtimod fremturede man med at insistere på at det inkluderende mod-udtryk All Lives Matter var racistisk ved ikke at fremhæve sorte eksplicit.

Trump siger det indlysende når politiske hooligans kommer op at slås, nemlig at de i udgangspunktet er lige gode om det. Når han minder medierne om den politiske vold, der udgår fra venstrefløjen, er reaktionen så hysterisk, som man kan forvente hos personer, der bliver konfronteret med deres fortrængninger. Det fører direkte til Krauthammers anden sætning “That not the point“. Er det ikke? Og ifølge hvem? Ikke præsidentet Trump! Ifølge Krauthammer er der kun en pointe med fordømmelse, hvilket ville negere dens betydning, hans pointe. Alt andet er et moralsk fallit.

Det var den politiske vold som Trump talte om. Ikke om kombatanternes ideologiske bevæggrunde, som Krauthammer og resten af den forargede elite hævder. Det var derfor han kaldte det en horribel dag, fordi han talte om konkrete tidsbundne begivenheder og handlinger. Trump lagde i samme anledning vægt på, at alle er lige for Gud ifølge forfatningen og derfor også lige for loven. Sort eller hvid, ingen har ret til at bruge politisk vold.

Men Trump er leder og han har en anden pointe, der minder om sammenhold. Trump minder om at der i det USA som han har arvet efter Obama, er enorme politiske spændinger, som ikke er blevet helet men uddybet. Sammenrendet af nazister og klansfolk og hvem der ellers morer sig med at lege ‘hvid identitarist’ er et randfænomen i befolkningen og står ikke til at blive commes il faux i den brede offentlighed, som venstrefløjens ditto har været i årtier.

Derfor må Krauthammer også fuske med sprogets logik, når han postulerer “the riot began over a Nazi riot, a Nazi rally”. Ja, rigtig mange, især lokale, blandt mod-demonstranterne kom ikke for at slås, det er klart. Men i begge lejre kom der grupper for at slås. Men hvem startede? At lægge skylden på nazisterne for simpelthen at holde en lovligt anmeldt demonstration, hvad der er den logiske konsekvens af Krauthammers kvababbelse, giver ingen mening. Grupper på begge sider kom for at slås, UTR i håbet om at møde en moddemonstration og moddemonstrationen meldte sig lystigt, fordi det er deres politiske virke.

Det er ikke Trump, der har allieret sig med det yderste højre og deres bøller. Det er mainstream medier og det politiske konsensus, der har allieret sig med det yderste venstre og deres bøller. Det er denne virkelighed, som Trump demaskerer ved at påtale det åbenlyse. Og deraf hysteriet.

Statuer og historie, it can never end

Diverse — Drokles on August 17, 2017 at 8:00 am

I Atlanta vandaliserede venstrefløjsaktivister en fredsskulptur i Piedmont Park fordi de troede det var en konføderationsfigur. En statue af tidligere præsident Theodore Rosevelt kræves fjernes fra American Museum of Natural History i New York, fordi Roosevelt skulle have været racist. Af samme årsag er en studerende begyndt at samle underskrifter for at få ændret navnet på James Madison Memorial High School i Wisconsin - tanken om at Madison var slaveejer skaber et utrygt rum. Negerfortaleren Al Sharpton mener ikke det er det offentliges opgave at subsidiere fornærmende udtryk som The Jefferson Memorial. Et museum for borgerkrigen må lukke fordi konføderationens kampflag er stødende.

“Make no mistake” skriver Daniel Horowitz i Conservative Review “whether you care about history or monuments or not, this effort is not coming from a good place and is not headed in a safe direction”

Let’s not forgot this is the same crowd that is tearing down the Ten Commandments and removing separate-gender bathrooms. All of this is part and parcel of a de-civilization agenda that desecrates every bit of our history, traditions, and commonsense values. It is truly regressive at its core.

The only thing this agenda will accomplish is rejuvenating the dark forces that were thankfully dormant until recently and turn a once innocuous and even inspirational heritage of reconciliation into a flashpoint for the worst elements on all sides of the political and social spectrum.

Where does this end?” spørger Kyle Smith i stærkt Trumpkritiske National Review og lægger sig på linje med præsidenten selv. Kyle er ingen fortaler for konføderationsstatuer og minder om at mange af dem, blev rejst for at håne sorte amerikanere i perioden med borgerretsbevægelsen. Men han advarer mod at lade randgrupper bestemme, om det så er ved negative valg, ved at man ikke vil tillade nynazister at forsamles om dem og at lade sig rive af med en stemning

Listen to the way the Left talks about the statues: “The truth is that the desperation to preserve this particular ‘heritage’ and ‘past’ is a facade for something more malignant,” wrote Christine Emba in the Washington Post. “It’s privileged status, not history, that’s being protected.” If this is a war on symbols of “privileged status,” it can never end.

Indeed og venstrefløjen burde gribe i egen barm, skriver Daniel J Flynn i Breitbart

The history of American socialism, until fairly recently, was a history of American racism.

New Harmony, the 1820s Indiana commune founded by the man credited with coining the term “socialism,” banned African Americans. Karl Marx, Margaret Sanger, and John Reed all used the N-word to refer to black people in correspondence. The Communist Party supported the internment of Japanese and relocation of Japanese Americans during World War II. W.E.B. Du Bois, kicked out of the NAACP he helped found by embracing black separatism in the 1930s, traveled to the Third Reich in 1936 only to return to the United States to pen an article entitled “The German Case Against Jews” that uncritically repeated justifications for the persecution of Jews by Hitler.

Victor Berger, the first member of the Socialist Party elected to Congress, openly endorsed white supremacy.

“There can be no doubt that the negroes and mulattoes constitute a lower race—that the Caucasian and indeed even the Mongolian have the start on them in civilization by many thousand years—so that negroes will find it difficult ever to overtake them,” Berger opined. “The many cases of rape which occur whenever negroes are settled in large numbers prove, moreover, that the free contact with the whites has led to the further degeneration of the negroes, as well as all other inferior races.”

clinton-gore-confederate-1992

I Danmark skammer vi os ikke over vores blodtørstige, slaveholdende, drikfældige og civilisationstruende forfædre, muntert rejsende i plyndring og voldtægt som de var.

Demokraterne blev ikke hacket af russerne

Diverse — Drokles on August 16, 2017 at 2:52 am

Ifølge nogle tidligere analytikere fra efterretningstjenester fik det amerikanske parti Demokraterne ikke hacket deres servere med deres e-mails, skriver det venstreorienterede tidskrift The Nation. Der var tale om et læk…

Forensicator’s first decisive findings, made public in the paper dated July 9, concerned the volume of the supposedly hacked material and what is called the transfer rate—the time a remote hack would require. The metadata established several facts in this regard with granular precision: On the evening of July 5, 2016, 1,976 megabytes of data were downloaded from the DNC’s server. The operation took 87 seconds. This yields a transfer rate of 22.7 megabytes per second.

These statistics are matters of record and essential to disproving the hack theory. No Internet service provider, such as a hacker would have had to use in mid-2016, was capable of downloading data at this speed. Compounding this contradiction, Guccifer claimed to have run his hack from Romania, which, for numerous reasons technically called delivery overheads, would slow down the speed of a hack even further from maximum achievable speeds.

Time stamps in the metadata indicate the download occurred somewhere on the East Coast of the United States—not Russia, Romania, or anywhere else outside the EDT zone.

What is the maximum achievable speed? Forensicator recently ran a test download of a comparable data volume (and using a server speed not available in 2016) 40 miles from his computer via a server 20 miles away and came up with a speed of 11.8 megabytes per second—half what the DNC operation would need were it a hack. Other investigators have built on this finding. Folden and Edward Loomis say a survey published August 3, 2016, by www.speedtest.net/reports is highly reliable and use it as their thumbnail index. It indicated that the highest average ISP speeds of first-half 2016 were achieved by Xfinity and Cox Communications. These speeds averaged 15.6 megabytes per second and 14.7 megabytes per second, respectively. Peak speeds at higher rates were recorded intermittently but still did not reach the required 22.7 megabytes per second.

“A speed of 22.7 megabytes is simply unobtainable, especially if we are talking about a transoceanic data transfer,” Folden said. “Based on the data we now have, what we’ve been calling a hack is impossible.” Last week Forensicator reported on a speed test he conducted more recently. It tightens the case considerably. “Transfer rates of 23 MB/s (Mega Bytes per second) are not just highly unlikely, but effectively impossible to accomplish when communicating over the Internet at any significant distance,” he wrote. “Further, local copy speeds are measured, demonstrating that 23 MB/s is a typical transfer rate when using a USB–2 flash device (thumb drive).”

Time stamps in the metadata provide further evidence of what happened on July 5. The stamps recording the download indicate that it occurred in the Eastern Daylight Time Zone at approximately 6:45 pm. This confirms that the person entering the DNC system was working somewhere on the East Coast of the United States. In theory the operation could have been conducted from Bangor or Miami or anywhere in between—but not Russia, Romania, or anywhere else outside the EDT zone. Combined with Forensicator’s findings on the transfer rate, the time stamps constitute more evidence that the download was conducted locally, since delivery overheads—conversion of data into packets, addressing, sequencing times, error checks, and the like—degrade all data transfers conducted via the Internet, more or less according to the distance involved.

Fortællingen om ‘Russiagate’, at russerne har hacket Demokraternes servere og undermineret deres kandidat Hillary Clintons valgkamp og grundlæggende kuppet Donald Trump til præsidentposten er ikke blot blevet brugt til at delegitimere Trumps præsidentskab og indlede allehånde efterforskninger om urent trav imod flere personer i hans stab, samt en undersøgelse af Trump selv for angiveligt forhindre slige efterforskninger, den har forværret forholdet mellem Rusland og USA, da flere medier og politikere har anset den russiske indblanding, så langt man har ment at den var reel, som ‘an act of war’. Senest har USA skærpet sine sanktioner imod Rusland, der har svaret igen ved at udvise 2/3 af af de amerikanske diplomater.

Kim har ingen grund til at forhandle

Diverse — Drokles on August 14, 2017 at 8:07 am

“As Kim believes the ability to hit America with a nuclear weapon is the only certain way he has of deterring us from killing his regime and him, he will not be talked out of his ICBM.” skriver Pat Buchanan i Town Hall

Does anyone believe that, given his youth, his determination to drive us off the peninsula, and his belief that only an ICBM can deter us, this deal will last and he will abandon his nuclear program?

Given concessions, Kim might suspend missile and nuclear tests. But again, we deceive ourselves if we believe he will give up the idea of acquiring the one weapon that might ensure regime survival.

Hence, assuming this crisis is resolved, what does the future of U.S.-North Korean relations look like?

To answer that question, consider the past.

In 1968, North Korea hijacked the USS Pueblo on the high seas and interned its crew. LBJ did nothing. In April 1969, North Korea shot down an EC-121, 100 miles of its coast, killing the crew. Nixon did nothing.

Under Jimmy Carter, North Koreans axe-murdered U.S. soldiers at Panmunjom. We defiantly cut down a nearby tree.

Her er et, eller rettere 3 af 10 perspektiver, hvis man venter eller accepterer Nordkorea, som en atomvåbenmagt, som Ryan Mouro ridser op for Clarion Project

1.The Iranian and North Korean WMD programs should be seen as a single entity.

We must now assume that Iran likewise has the ability to miniaturize nuclear warheads onto ICBMs.

Iran and North Korea have shared virtually everything when it comes to ballistic missile and nuclear technology. One Iranian opposition group claimed that Iran continued its nuclear program in spite of the nuclear deal by simply outsourcing it to North Korea. The nuclear and missile tests are widely seen as being on done on behalf of Iran with Iranian scientists on the scene for their occurrences.

Both North Korea and Iran helped the Syrian regime pursue nuclear weapons, resulting in the Israeli airstrike on Bashar Assad’s nuclear reactor in 2007. Various reports indicate that Syria’s nuclear program continued thereafter, albeit on a smaller scale.

2.North Korea’s Links to Hamas, Hezbollah and reportedly Al-Qaeda-tied terrorists in the Philippines.

In 2003, the government of the Philippines said that it captured documents showing that the Moro Islamic Liberation Front, an Islamist group that has had a relationship with Al-Qaeda in the past, paid $2 million to North Korea for guns, ammunition and grenades and was looking to buy mini-submarines. Another sale was reported in 2005 of 10,000 rifles.

In 2006, a federal judge ruled that North Korea is liable for damages caused to American-Israeli citizens due to its material support for Hezbollah. Iran sponsored North Korean assistance to help the terrorist group by providing rockets and missiles and guidance on building its sophisticated network of tunnels and bunkers. It said that Hezbollah terrorists have been traveling to North Korea for advanced training since the late 1980s.

In 2009, the UAE intercepted over 2,000 detonators for Hamas’ 122mm Grad rockets and associated equipment. Later that year, Israel intercepted 35 tons of rockets, RPGs, shoulder-fired missiles and equipment for surface-to-air missiles from North Korea to Iran for delivery to the Hamas and Hezbollah terrorist groups in Thailand.

In 2014, it was reported that Hamas was negotiating an arms deal with North Korea worth hundreds of thousands of dollars for missiles and communications equipment and a down payment had already been made. It is strongly suspected that North Korea helped Hamas build its sophisticated tunnel system that was used to attack Israeli civilians and wage war in 2014 against the Israeli military.

The Hamas terrorist group openly thanked North Korea for its political support against Israel this year. The North Korean regime (DPRK) pledged to “mercilessly punish” Israel for its leaders’ accurate description of the ruling leader as a “crazy.” The DPRK said it “fully supports” the Palestinian jihad to have an independent country and to seize Jerusalem, a vague statement that seems to imply material support.

We should expect such sales to increase as sanctions force the North Korean regime to look for more revenue, as well as ways to retaliate against the U.S. and its allies. The North Korean regime has no problem selling arms to Islamists and is not a target of the jihadists, so we shouldn’t be surprised if North Korea goes so far as to directly sell weapons and expertise to groups like ISIS and Al-Qaeda.

3.North Korea has threatened to sell nuclear weapons to other countries and even international terrorist groups. It now has up to 60 nuclear weapons, a number that could grow to 100 by 2020.

In 2005, North Korea threatened to sell its nuclear weapons to terrorist groups “if driven into a corner.”

North Korea has a surplus of nuclear weapons. It can afford to sell off a few if it feels confident that U.S. intelligence will be unable to identify and intercept the shipment; a fair assumption given our recent underestimations of their capabilities.

Past customers for Iranian missiles and arms include Iran and its puppet Assad regime in Syria; Yemen, which is now working with Salafists and the Muslim Brotherhood; Pakistan; Eritrea, which has supported Al-Qaeda’s branch in Somalia; the Somali government; Cuba and possibly Venezuela. There are suspicions that Turkey is looking to build nuclear weapons, as an imam close to President Erdogan is encouraging this.

“As for the “military option,”", advarer Buchanen “U.S. strikes on Kim’s missile sites could cause him to unleash his artillery on Seoul” og “scores of thousands could be dead” indenfor den første uge. Og det vil tvinge USA til at benytte taktiske atomvåben, der måske igen vil udløse “the suicidal order to launch [Kim]s nukes”. Men dette scenario, at Norkorea med deres konventionelle artilleri, kan udslette Seoul, bygger på en række fejlslutninger, som streiff fra Redstate oplister. Her 3 af 8.

Fallacy #1. Seoul is within easy artillery range of North Korea.

This is simply not true. Thirty miles is extreme range for tube or rocket artillery. The entire North Korean Army has, at a high end estimate, a max of 500 artillery systems and 200 rocket systems that can range Seoul’s northern suburbs and Seoul from what is now North Korea. Only one-third of Seoul can be hit by any type of tube artillery. The drawing of a 44-mile circle and implying that there are hundreds of artillery pieces which can range as far as the heaviest North Korean rocket systems is just dishonest in the extreme.

Fallacy #2. All of these long range pieces are within range of Seoul.

Dispersion between artillery systems is going to be at least 50 meters. Math alone tells you once you start dispersing that you quickly run out of usable real estate. Why disperse? The blast radius for a 500-lb bomb (the B-2 carries 80 of these) is 50 meters. That means it will kill 50% of everyone within that zone. Even troops in bunkers will be killed or injured by the combination of overpressure and vacuum rupturing hollow organs. If you drop 1000-lb bombs, increasingly the weapon of choice, the 50% lethality radius exceeds 200 meters. If you want your artillery to survive more than the first air strike you will want them dispersed and in hardened positions. While the 44 mile radius on the map is cute, many of these weapons will be out of range of Seoul because clustering dozens of pieces up on the DMZ within easy range of ROK infantry and armor doesn’t make sense.

One intrepid soul used Google Earth to identify likely artillery positions by type, this is what he got:

north-korea-artillery2

Fallacy #3. North Korea will use all of its artillery to target Seoul.

This is probably the crux of the issue. Why would the North Koreans concentrate all of their artillery close to the border to bombard Seoul. If they level Seoul it doesn’t mean they win the war. And if the guns are aimed at Seoul they can’t aim at Allied troops. Likewise it will use its missiles to hit Osan and Pusan, the airfield and seaport, respectively, through which US forces will flow. If a war breaks out, North Korea will have to use its artillery in the conventional role of providing support to the infantry and armor units it sends south. You have to achieve a 3:1 power (troops, equipment, firepower) ratio to have a 50-50 chance of taking a defended position. You need at least a 5:1 ratio if you want to achieve a breakthrough attack. The only way the North Koreans can achieve that force ratio is to throw 100% of their artillery at the Allied units holding the line closest to the DMZ. They aren’t going to screw around shooting several months of ammunition production at Seoul.

(…)

The stories of an Armageddon in South Korea are simply not true. The ROK Air Force and ROK Army are not going to sit on their thumbs and allow Seoul to be pulverized. Neither will American forces. Just like we spent a lot of effort hunting SCUDs in both Gulf wars, the artillery that can shoot at Seoul will be quickly and ruthlessly hunted down and silenced.

Det afhænger af frygten for deres atomvåben. Jo større grund der er til at frygte dem, jo større grund er der til at handle. Risikoen afspejler det utålelige. Og hvis Kim slipper af sted med at beholde sine bomber, vil resten af Vestens diktator fjender se, at det er deres bedste livsforsikring.

The can can be kicked no further

Diverse — Drokles on August 11, 2017 at 8:09 am

I 1938 kom daværende britiske premierminister Neville Chamberlain hjem fra sit tredie besøg hos Herr Hitler og erklærede at han havde indgået en aftale, som hvis den var blevet honoreret, ville sikre “fred i vor tid” for den ubetydelige sum af Tjekkoslovakiet. Chamberlain så problemet som “a quarrel in a far-away country between people of whom we know nothing” og så var det jo billigt sluppet. Wikipedia beskriver glimrende de euforiske reaktioner, inden folk havde gjort op med sig selv om man nu også kunne stole på aftalepartneren Herr Hitler

Chamberlain returned to London in triumph. Large crowds mobbed Heston, where he was met by the Lord Chamberlain, the Earl of Clarendon, who gave him a letter from King George VI assuring him of the Empire’s lasting gratitude and urging him to come straight to Buckingham Palace to report.[133] The streets were so packed with cheering people that it took Chamberlain an hour and a half to journey the nine miles (14 km) from Heston to the Palace. After reporting to the King, Chamberlain and his wife appeared on the Palace balcony with the King and Queen. He then went to Downing Street; both the street and the front hall of Number 10 were packed.[134] As he headed upstairs to address the crowd from a first-floor window, someone called to him, “Neville, go up to the window and say ‘peace for our time’.”[c] Chamberlain turned around and responded, “No, I don’t do that sort of thing.”[134] Nevertheless, Chamberlain recalled the words of his predecessor, Benjamin Disraeli and his return from the Congress of Berlin[d] in his statement to the crowd:

My good friends, this is the second time there has come back from Germany to Downing Street peace with honour. I believe it is peace for our time. We thank you from the bottom of our hearts. Now I recommend you go home, and sleep quietly in your beds.[134]

King George issued a statement to his people, “After the magnificent efforts of the Prime Minister in the cause of peace it is my fervent hope that a new era of friendship and prosperity may be dawning among the peoples of the world.”[135] When the King met Duff Cooper, who resigned as First Lord of the Admiralty over the Munich Agreement, he told Cooper that he respected people who had the courage of their convictions, but could not agree with him.[135] He wrote to his mother, Queen Mary, that “the Prime Minister was delighted with the results of his mission, as are we all”.[136] The dowager queen responded to her son with anger against those who spoke against the Prime Minister: “He brought home peace, why can’t they be grateful?”[135] Most newspapers supported Chamberlain uncritically, and he received thousands of gifts, from a silver dinner service to many of his trademark umbrellas.[137]

I 1994 indgik den daværende amerikanske præsident Bill Clinton en aftale med Nordkorea, i håbet om at folk kunne sove trygt.

Så nu står vi med udsigten til “Fire and fury” som verden ikke har set magen til. Tidligere præsident Obama havde betroet Trump, at Nordkorea ville blive hans største problem, som han kom til at løse i sin præsidentperiode. Obamas tidligere sikkerhedsrådgiver Susan Rice mener at man bare må leve med Nordkorea som en atomvåbenmagt, der kan true det amerikanske fastland. I Japan er man begyndt at træne civilbefolkning i at gå i dækning bag den nærmest mur, skulle uheldet være ude, selvom en skeptisk japaner funderede “Will that really protect us if a missile really falls here, I wonder?”

Dåsen kan ikke sparkes længere ned af vejen og man må vælge blandt en serie af dårlige beslutninger. Et begrænset luftangreb, som Clinton overvejede i 1994, med risiko for et kontraangreb på land mod Sydkorea og total krig til følge. En invasion, som man kender fra 2. Verdenskrig, med risiko for Kina reaktion og med tanke på de 60 atombomber, man mener Nordkorea er i besidelse af. Et “decapitation strike” mod ikke blot deres raket faciliteter, hvor mange er mobile, men også mod den politiske ledelse, der ingen garanti giver for succes, men som vil have et umiddelbart modangreb som automatisk reaktion. Et atomangreb? Lægge pres på Kina og håbe at de kan gøre noget? Forlade sig på det internationale samfund?

Og hvad hvis det ikke kommer der til, men at situationen blot eskalerer, som min ven indvendte. At det blev så klart, at amerikanerne ville gøre noget drastisk, så kineserne indvaderede for at beskytte egne interesser. I så fald vil USA være ude af til at handle uden risiko for at starte 3. Verdenskrig.

Man kunne ikke stole på Herr Hitler. “Ja! Ja!” havde Hitler svaret, som Chamberlain læste gyldne hensigter op af et dokument, the Anglo–German Agreement, der var “symbolic of the desire of our two people never to go to war again”. Chamberlain vendte tilbage til hotellet og fortalte sin delegation “I got it!”, mens Hitler skødesløst beroligede en skuffet Ribbentrop med ikke at ‘tage det så seriøst, det dokument har ingen betydning’.

Hitler er så meget Vestens svøbe at hans dårlige eksempel nærmest blænder os fra at lære. Hans navn kan ruinere en hvilken som helst debat på Facebook, som var han al ondskabs moder. Men desværre er læren om Hitler ikke knyttet så meget til hans person, som det megen Hitlerguf der sendes på Discovery, BBC, History Channel, National Geographic og DR3 antyder. Dette fokus tjener nok, som måde at begribe det civilisatoriske traume som nazismen med sit Holocaust og krigeriske forsøg på at bygge et storrige har påført Vesten. Men det overser at Hitler blot er en blandt mange tyranner, som tyranner bare er.

Det Kejserlige Japan forsøgte samtidigt med Hitlers Tyskland at realisere lignende drømme om et empirium i Asien, inspireret af og sært retfærdiggjort i, hvad Frankrig, Sovjet og især England allerede havde skaffet sig. Deres drive var ikke så ideologisk specifikt, som det var kulturelt. Men det var tyrannisk, de havde deres egen dagsorden, der som Nazitysklands og Nordkoreas ikke var en ambition om at leve i fordragelighed med sine naboer, men at tage noget fra dem. Der var ingen gensidighed i forholdet til omverden, de var ikke interesseret i nogen aftale, kun respit. “Hitler seemed agreeable”, men der er ingen Herr noget som helst man kan tale med. At forære dem sudetentyskere eller kontanter løser intet. Stalin, Ho Chi Mihn, Castro, Saddam, Assad - they are either at your feet or at your throat.

“I’m convinced that if this framework leads to a final comprehensive deal, it will make our country, our allies and our world safer,” sagde den tidligere amerikanske præsident Barak Obama i 2015 om den aftale, der skulle begrænse Irans adgang til atomvåben. End ikke Washington Post var så optimistiske

THE “KEY parameters” for an agreement on Iran’s nuclear program released Thursday fall well short of the goals originally set by the Obama administration. None of Iran’s nuclear facilities — including the Fordow center buried under a mountain — will be closed. Not one of the country’s 19,000 centrifuges will be dismantled. Tehran’s existing stockpile of enriched uranium will be “reduced” but not necessarily shipped out of the country. In effect, Iran’s nuclear infrastructure will remain intact, though some of it will be mothballed for 10 years. When the accord lapses, the Islamic republic will instantly become a threshold nuclear state.

“Just because iranian hardliner chant “Death to America!” does not mean that that’s what all iranians mean” ræsonerede Obama, mens han så bort fra tyranniet og sammenlignede nævnte hardlinere med republikanernes modstand mod aftalen. Og så lovede han “We vil have amble ability to respond!” når den tid kommer. Den dåse kan snart heller ikke sparkes længere.
“He’s been pushing the world around for a long time” sagde Trump om Nordkoreas leder Kim Jung-Un. Iran venter derefter - hvis der er et derefter.

Hands Off Venezuela

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 11:15 am

Der findes nogle mennesker, der ikke reagere på hverken evidens eller erfaring. Jeg læste engang om en mand, der var gået til den samme numerolog mere end tredive gange. En sådan mand er fortabt, som hans penge. Men han er harmløs. Med venstrefløjen er det anderledes for der er det altid andre folks penge.

I 2015, søndag 21. juni helt præcist, inviterede Verdensakadamiet “til en aften med film og oplæg om Venezuela -  revolutionen og venstredrejningen.” i Folkets Cafe i Stengade i København, som Modkraft annoncerede

Ved du hvad der skete og sker i Venezuela?
Hvem var Hugo Chavez?
Har du hørt om revolutionen?
Ku´ du tænke dig at se optagelser fra et kupforsøg?

Så kom og bliv klogere på Venezuela sammen med os.

Vi viser filmen ”The revolution will not be televised” og får besøg af Hands Off Venezuela, som vil fortælle om situationen i Venezuela i dag.

Filmen ”The revolution will not be televised”, der passende for ens fjollede fordomme starter med sambamusik, “viser en anden virkelighed end den, som blev fremstillet af oppositionen, de private medier og det amerikanske udenrigsministerium”. Men filmen holder, hvad den lover, der er virkeligt tale om en parallel virkelighed. Sidste år skrev Zero Hedge i sin situationsrapport om Venezuela, at “Venezuela had officially run out of money to print new money.”

Modkraft talte før parlamentsvalget den 26. september 2010 med en (lidt for) ung mand, Venezuela-aktivisten Andreas Bülow i anledning af udgivelsen af hans nye bog »Den Venezuelanske Revolution«, ved bogens præsentation på Venezuelas ambassade i København. Bülow frygtede “at højrefløjen vil rulle de sociale fremskridt i landet tilbage, hvis de får vind i sejlene ved valget”

Arrangementet starter med en kort film. I 2002 var der et kupforsøg i Venezuela, hvor den højreorienterede opposition og dele af hæren forsøgte at afsætte Chávez med magt. Kupforsøget mislykkedes, da Chávez støtter blandt den fattige befolkning gik på gaden.

Efter filmen rejser Roger Corbacho, ambassadens leder og Charge d’Affaires sig op. Han er ikke i jakkesæt, men i en rød polo med venezuelansk flag på.

– Som I ved, er det valgår i Venezuela i år og det bliver et svært valg for os, siger han.

Roger Corbacho fortsætter med at sætte tal på udviklingen i Venezuela i løbet af Chavez’s 10 år lange regeringstid. Ifølge diplomaten levede 50 procent af befolkningen i Venezuelas befolkning i fattigdom for 10 år siden. I dag er det færre end 20 procent.

»En benhård politisk kamp«

Roger Corbacho træder tilbage og giver ordet til den danske Venezuela-aktivist og nybagte forfatter Andreas Bülow. Med engagement i stemmen fortæller han: ­ – Der er en speciel stemning i landet for tiden, en polariseret stemning. Der foregår en benhård politisk kamp. Folk der aldrig har deltaget i politik før begynder at deltage.

– Medierne i Vesten kritiserer Hugo Chávez og Venezuela for ikke at have ytringsfrihed, for at Chávez holder modstanderne ude af mediebilledet. Jeg vil faktisk sige at det modsatte er tilfældet.

– I Venezuela er én tv-station Chávez-venlig og syv er imod ham. Et andet eksempel er, at jeg for et par dage siden så et billede på en avis, hvor der var en artikel med overskriften »Hej Hugo«. Som illustration var der en tegning af Chávez, der gør det forbudte tegn, fortæller Andreas Bülow, mens han strækker højre arm i vejret som til en nazihilsen og fortsætter:

– Jeg tror ikke den var gået i Danmark.

Samfundet er på kogepunktet

Næste formiddag sætter jeg mig ned med Andreas Bülow til en snak om valg og revolution i Venezuela. Andreas er 25 år gammel og oprindeligt fra Tølløse.

Din bog har titlen »Den Venezuelanske Revolution« og Hugo Chavez blev valgt demokratisk tilbage i 1998. Hvad mener du så når du siger »Venezuelas Revolution«?

– Min tese er, at en revolution sker, når samfundet er på kogepunktet. Normalt interesserer den store del af befolkningen sig ikke for politik, de læser sportssektionen og er godt tilfredse med det. De overlader politik til en lille politisk elite, men under en revolution ændrer det sig.

– For at forstå hvad der sker i Venezuela nu, må man gå lidt tilbage i historien. I 1989 var der en opstand, »Caracazo« kalder man den. Den blev udløst af at prisen på busbilletter steg til det dobbelte. Det var, som da man ryddede Ungdomshuset i Danmark, bare gange tyve. Politiet blev sat ind og 300 mennesker blev dræbt på få dage.

– Opstanden blev cuttet blodigt, og det har sat dybe sår i befolkningen. Det har ført til, at den brede befolkning nu interesserer sig for politik og derfor befinder Venezuela sig i en revolution.

Rød polo betyder revolution

Hvordan kom bogreceptionen på ambassaden i stand? Det er et lidt usædvanligt sted at præsentere en bog og en lidt usædvanlig ambassadør i øvrigt.

– Ambassadøren Roger Corbacho er faktisk ikke ambassadør, men Charge d’Affaires, han er ikke diplomatuddannet, han kommer fra universitetsverdenen. Jeg har samarbejdet med ham gennem årene i Hands Off Venezuela (en politisk gruppe, hvor Andreas Bülow er aktiv. red.)

– Det kom i stand på mit initiativ, jeg spurgte, om ambassaden havde lyst hjælpe mig, det havde de, og sådan kom det i stand. At Roger går rundt i rød polo er forresten et andet eksempel på, at du kan se at Venezuela er i revolution.

Venezuelas økonomi er grotesk

Vil revolutionen fortsætte i fremtiden?

– Godt spørgsmål. Mine forældre var meget aktive i Mellemamerika i 80’erne, og se hvad der er tilbage af det i dag. Altså, Daniel Ortega er retsforfulgt for incest. Jeg tror, at et forbud mod fri valutaoverførsel kunne være vejen frem. Man skal også ekspropriere de vigtigste virksomheder. Ikke alt, små kiosker og sådan noget er ok, men de virksomheder der styrer andre menneskers liv, skal eksproprieres. Venezuela er i dag en udpræget havneøkonomi. Man sælger olien og importerer så alt andet. Det er en grotesk situation.

Det næste valg ser ud til at blive bliver svært for Chavez. Kan du fortælle lidt om hvorfor?

– Ti år er lang tid og folk kan ikke bare leve af gode ideer. Venezuela har også store sociale problemer, uro i gaderne, kriminalitet og så videre. Jeg er selv blevet røvet et par gange, og politiet er gennemkorrupt.

– Hvis højrefløjen får flertal, kan de gå ind og lave »legalt statskup« og rulle de sociale fremskridt tilbage. På mange områder er nogen ting ikke ændret i Venezuela. Oligarkiet sidder stadigvæk på 70 procent af den private sektor. I Venezuela er der et oligarki på 5-6 familier, der i praksis styrer hele landets økonomi. De ejer f.eks. Pepsi, TV-kanalerne, fødevaredistributionen, skønhedskonkurrencer og baseballholdene, men dog ikke olien.

Meningsmålinger ser ikke så gode ud for Chávez?

– Meningsmålingerne kan du ikke bruge til noget. Jeg tror at oppositionen går frem ved valget, men også fordi at de sidste gang boykottede valget.

»Den venezuelanske revolution - øjenvidneberetning og analyse« af Andreas Bülow, 309 sider, udgivet af Hands Off Venezuela, kan købes for 200 kr.

Læs kapitlet »Mit møde med en revolution« på Modkrafts magasin Kontradoxa

Ak ja, minder, minder.

Hands off Venezuela II

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 11:05 am

Det er lidt sjovt at besøge den nære fortid, som den tog sig ud, dengang det allerede var helt tydeligt, hvilken vej hønsene skrabede i Venezuela. Så sent som 18. november 2015, kunne man på Modkraft læse en artikel af Andreas Bülow forfatter til  Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse og aktivist i Hands Off Venezuela, om “den særegne nationalprogressive strømning” (ahem, nationalprogressiv) “opkaldt efter den karismatiske, nu afdøde præsident Hugo Chávez”.

På dette tidspunkt, altså for 19 måneder, siden kunne man godt se problemer: “Situationen er i løbet af de sidste to og et halvt år siden Chávez død blevet så alarmerende, at selv prominente stemmer indenfor den revolutionære bevægelse er begyndt at råbe vagt i gevær.” Blandt forklaringerne var en grænsekonflikt med Bolivia om bl.a en livlig smuglertrafik, grundet “[d]e enormt favorable vekselkurser på det sorte marked i Venezuela, som betyder at folk med dollars kan købe varer i de statssubsidierede butikker (som er beregnet til fattige mennesker) til priser langt, langt under standardprisen.”.

I de vestlige medier blev grænselukningen fremstillet som et tyrannisk regimes afmagtshandling. Men i realiteten var lukningen snarere en defensiv handling. Et udtryk for Venezuelas smertelige økonomiske situation.

Årsag eller virkning, vi prøver lykken hos numerologen for et eventuelt farvel til chavismen er “måske også er det bedste, fordi at der vil komme en ny generation af unge, som ikke er påvirket af nederlagsstemning.” Eller erfaring. Eller evidens. For enhver god numerolog siger at smuglertrafikken ikke er et symptom på den smertelige økonomisk situation, afstedkommet af ideer om statssubsidierede butikker i en økonomi hvor…

….den officielle vekselkurs er fastfrosset til 13,5 bolívares for en dollar, så er sortmarkedskursen nu på 848. Og da de fleste varer i butikkerne (med undtagelse af statsejede kæder som Mercal, Pdval og Abasto Bicentenario), regulerer deres priser efter sortmarkedskursen for dollars, har det betydet en skyhøj inflation.

Ifølge Venezuelas præsident Nicolás Maduro kan inflationen i 2015 slutte på omtrent 80% (IMF vurderer at den ligger på over 159%), sidste år sluttede den på 63%.

Regeringen har forsøgt at dæmme op for inflationen ved at indføre priskontroller og har desuden hævet mindstelønnen med 30%, men alle disse reguleringer har indtil nu slået fejl.

Situationen er bl.a. afstedkommet af kapitalflugt, får vi at vi, og “en af hovedårsagerne til kapitalflugten er, at regeringen er afhængig af det private erhvervsliv til at importere forbrugsvarer”. Fordømt, hvis blot man kunne komme af med dem.

Truslen er højrefløjen, der ikke blot kunne finde på at anstifte “nye optøjer, maskerede fascister og brændende barrikader” og den slags er ugleset på Modkraft, men også tilrane sig flertal

Dette kræver at de indsamler 20 procent af vælgernes underskrifter, men det kan ifølge López også udmøntes igennem »konstitutionelle« ændringer, hvilket implicit vil sige, at oppositionen bruger et evt. flertal i parlamentet til at gennemtvinge det.

Skulle højrefløjen få tilranet sig magten, ser det ud til at der ligger en hel skuffe af neo-liberale tiltag klar.

(…)

Det er derfor at der står så meget på spil ved valget den 6. december og i månederne fremover.

Fra den bolivariske bevægelses synspunkt ligger muligheden for at komme ud af den nuværende krise i at radikalisere revolutionen. I sin 1. maj tale nævnte Nicolás Maduro, at han ville begynde at indføre statskontrol over import og eksport, men siden da har han ikke taget yderligere skridt i den retning.

I sin seneste artikel  skitserer den marxistiske økonom Manuel Sutherland hvordan krisen kan overkommes:

»Lad os ikke diskutere det enorme omfang af de midler, som må tages i brug, men indse at det, som er i spil, er hvorhen disse justeringer peger. Det vil sige, om justeringen af økonomien går imod kapitalistklassen (eksproprieringer af de store virksomheder, stop for betaling af udlands- og indlandsgælden, statsovertagelse af banker og af udenrigshandlen, etc.) eller imod arbejderklassen (dollariseringen, ultra devaluering, massive fyringer, reduktion af pensioner og lønninger, omfattende privatiseringer, repression fra militær og politi, etc.). Det er dét, som er på spil i dette øjeblik«.

At landet, selv for en socialist, ser ud til at bryde sammen er ikke problemet. Problemet er heller ikke, hvad kollapset betyder for landets borgere, almindelige mennesker, hvoraf de fleste sikkert kvalificerer som undertrykte proletarer. Næh, problemet er drømmen om chavismen, den nationalprogressive bevægelse og at alle de rigtige mennesker nu ikke sidder og har hånd og halsret over andre menneskers skæbne.

handsoffvenezuelalogo

6. december skete det så, højrefløjen vandt valget. Bülow måtte igen på Modkraft se realiteterne i øjnene

Oppositionen har ofte anklaget regeringen for at være diktatorisk og ligefrem for at ville fuske med valget.

I midlertidig gik præsident Nicolás Maduro hurtigt ud søndag nat og anerkendte nederlaget, som han tilskrev »en økonomisk krig«, som regeringen mener at det private erhvervsliv fører mod landet.

Venezuela har i den seneste periode oplevet store økonomiske problemer med en inflation, som af flere observatører beregnes til over 100% og med delvis mangel på forbrugsvarer i supermarkederne.

Anderkendelse? Det husker jeg ikke og som det kører dernede var det vist ikke

Samtidig nægtede Maduro at stoppe landets »bolivariske revolution«. I en tale mandag aften sagde han, at hans regering vil tage »presserende forholdsregler« og at han vil aktivere chavismens bagland ved at indkalde folkelige råd, som skal diskutere og ligge en plan for fremtiden.

Ah, den anderkendelse, den særlige socialistiske anderkendelse, hvor et nederlag accepteres og ignoreres for endnu et besøg hos numerologen. Eller som aktivisten Luigino Bracci Roa citeres for at sige, så bør valgnederlaget “være et wake-up call for regeringen”. Jeg savner Modkraft.

Danmarks Radios mangfoldige propaganda

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 10:54 am

2 millioner kroner til en konsulent eller ej, så leverer Danmarks Radio en mangfoldighed af propaganda, fra det islam-promoverende til det antisemitiske. Et eksempel som set hos Uriasposten, så har Danmarks Radios Dicte Tester serie, set på hijabmode i Iran. MADE BY US, der står bag Dicte og hendes familieslæng, skriver om programmet på Facebook

11-årige Dicte er træt af danskernes kedelige H&M-tøj og er taget til Iran for at blive inspireret af smarte hijabistaer.

Made by Us har produceret serien “Dicte tester Mode i Iran”, som kan ses på DR Ultra under modeugen i København. Se det første afsnit på Ultra nu på linket herunder.

Jeg ved ikke hvorfor det er et barn, det mindste oven i købet, der taler for . Er hun virkeligt familiens skarpeste hoved? Eller skriver nogen hendes replikker, som man regner med får en bedre, øhm, ‘effekt’? Der er heldigvis alternativer til det som Danmarks Radio Dicter

Et andet eksempel kan man høre i det journalistiske flagskib Orientering på Danmarks Radios P1, 15. juni 2017. Dan Harder, der er redaktør for Israel-Online.dk skriver i Berlingske Tidende at her “foregiver DR-journalisterne Louise Windfeld-Høeberg og Mia Ulgraven at »undersøge«, hvordan had til palæstinensere »systematisk« indpodes i israelske børn gennem landets skolebøger”.

»Hadlæringen« sker angiveligt med henblik på at skabe gode israelske soldater, som er villige til at dræbe palæstinensere »uden at blinke,« som det formuleres.

De uhyrlige anklager fremføres som uomtvistelige fakta. Og som om det ikke var rigeligt, skærpes de yderligere med påstanden om, at »palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazityskland.«

Tak for kaffe.

Hele indslagets præmis om israelsk hadlæring hviler på blot én enkelt kilde, en israelsk professor ved navn Nurit Peled-Elhanan, som angiveligt har forsket i israelske skolebøgers fremstilling af palæstinensere. Elhanan er dog ikke kun professor, hun er også »menneskerettighedsforkæmper« og kendt for at »tale for de palæstinensiske menneskerettigheder,« som det forklares. Vi forstår desuden, at forskeren selv har mistet sin 13-årige datter i et palæstinensisk selvmordsbombeangreb. Studieværten bemærker, med slet skjult beundring, at »til trods for at hun har oplevet det, så kæmper hun palæstinensernes sag.«

Peled-Elhanan kæmper nu ikke blot palæstinensernes sag trods tabet af sin 13-årige datter Smadar i et palæstinensisk selvmordsangreb, men bebrejder direkte Israel for angrebet. “This is the fruit of [Israel's] misdoings (…) They want to kill the peace process and blame it on the Arabs.” fortalte hun ifølge Los Angeles Times offentligheden få dage efter terrorangrebet, hvor hun også beskriver sit politiske syn som “left to far-left”.

Harder pointere videre, at manglende kildekritik ikke er de to journalisters eneste synd

For efterfølgende beder studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, om sin kollega, Mia Ulgravens, personlige mening: »Det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazityskland … Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?« hvortil Mia Ulgraven svarer: »Nej, ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne.«

Studieværten beder sin kollega uddybe: »Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulgraven, kan du genkende det, hun siger?«

Mia Ulgraven: »Ja, det kan jeg godt. Altså, jeg har læst i Israel, og jeg har studeret de her psykosociale mekanismer, som er med til at fastholde konflikten … Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling.«

Nu er anklagerne om systematisk hadlæring i Israel ikke længere kun baseret på en dybt kontroversiel professors overfladiske »forskning« i skolebøger, men også på Mia Ulgravens egne erfaringer fra Israel. Nu er det DR-journalisten, der står inde for dem. Peled-Elhanans nazi-anklage er således ophøjet til sandhed.

Mia Ulgraven har casestudiet “Israelere og palæstinensere i den internationale nyhedsstrøm: et casestudie af nyhedsproduktionen hos verdens største tv-nyhedsbureau“, så hun kan ikke være’ekstremt naiv’, som Haarder funderer og derfor snarere gerådet udi “bevidst at kolportere en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab”.

The Center for Near East Policy Research engaged a team of senior journalists who have produced a new short film on the incitement taking place in UNRWA facilities in Jerusalem and Bethlehem.

We flew over a top U.S. film director to direct the film. We engaged a team of experts to translate new PA school books used in the UNRWA schools…after the Obama administration issued falsified reports that the PA school system has been reformed:
http://israelbehindthenews.com/us-gov…

Snippets of the war PA education curriculum now used in UNRWA schools:
http://israelbehindthenews.com/palest…

We intend to screen this film at selected legislative bodies which fund UNRWA.

The U.S. Congress, The Canadian Parliament, The Swedish Parliament, The Danish Parliament, & The Australian Parliament.

Afrika, det land som ingen børn kender

Diverse — Drokles on August 7, 2017 at 9:47 am

Lad os køre ned af de nære minders boulevard fra en sommer præget af negre der tager anstød af at opholde sig i Danmark. Forrest, alene og på det eneste sæde i bussen, der endda afgår kun for ham, har jeg dog, hvad der bør være skik og brug, placeret en danskers (sådan da) klagen over danskernes ubevidste/behøvlede/soignerede racerasen. Negrene, som vi kommer til senere, må stuves stående sammen bagerst i en senere afgang i en grimmere bus.

I Fyens Stifttidende skrev Mads Soares de Cunha Vestergaard (puha, sikke et mellemnavn hva’?) om hvorledes et open by night-arrangement med Afrika-tema missede chancen for vise “et nutidigt billede af Afrika (…) langt væk fra det fordomsfulde og racistiske billede, vi ellers så længe har portrætteret med lerhytter og sultne børn omringet af fluer”

(…) fordi der sker så meget på det afrikanske kontinent lige nu. Kunstnere fra otte forskellige afrikanske lande spillede på Roskilde Festivalen i år. Navne som Imbolo Mbue og Chimamanda Adichie er brandvarme på den litterære verdensscene. Lande som Etiopien, Angola og Ghana laver mad på et højt niveau, som det for nylig blev vist i en serie på DR K om Afrikas nye køkken.

Det er rart at Læger Uden Hæmninger, nu kan lægge kursen om, der kommer ingen flygtning over Middelhavet; Afrika har ingen sag.

Man tror måske at man kan spørge sig om Soares de Cunhas brug af ordet “brandvarm” om kunstnere som Imbolo Mbue og Chimamanda Adichie ikke giver racistiske associationer blot fordi Afrika har bedre vejr? Eller spørge om Soares de Cunhas mener at Imbolo Mbue og Chimamanda Adichie måske endda er brændt på?

Men det kan man ikke.

Og det er i hvert fald ikke så ligeud og utilsløret så racistisk som “blackface”, traditionen fra minstrel shows, hvor hvide malede sig selv sorte og optrådte med at fremstille negre “som dumme, dovne, overtroiske klovne, som havde bedst af at være slave i plantagerne”.

bogense-blackface

Det var lige præcis Bogenses bøvede brøde “Hvad lærer borgerne i Bogense om Afrika ved det?”

Kan vi ikke holde op med at portrættere et helt kontinent med over en milliard indbyggere på denne fordomsfulde og dybt racistiske og stereotypiske måde? Det er pinligt som dansker, men især også som fynbo at være vidne til. Prøv dog med noget oplysning og viden. Prøv dog at vis kontinentet, som det er, i stedet for som hvide racister ville have, vi skulle tro, det var.

Fyn, hvornår kommer du ud af din bonderøvsmentalitet. Hvornår begynder du at bruge din forstand?

Ja, helt ærligt! Du gav ikke en hånd til det blev bedre dag for dag, men var racistisk, fordomsfuld på en stereotypisk måde.

Edward, min fine bonderøv, der går rundt i din egen lille verden og drømmer om guld og grønne skove, er faktisk stopmæt med det Afrikanske Nye Køkken. Og fluerne er ren CGI.

Og når UNICEF skriver at “Mange lande i Afrika syd for Sahara kæmper med fattigdom, konflikter og naturkatastrofer, og det bringer millioner af børns liv i fare” så er det racistisk løgn. Og det må betegnes som en veritabel krig, når de blankt indrømmer at de “bruger mere end halvdelen af sine midler i denne region”, optaget at ting de kan eje, som de er.

For slet ikke de danskere, sikkert mange fra Fyn, som vil eje små afrikanske børn til et liv på plantagerne, baseret på deres fordomsfulde racisme af stereotypier.

Så sæt jer ned for sundhed og liv!

Når han blev ophidset, blev han altid til troende muslim

Diverse — Drokles on August 5, 2017 at 5:21 am

Overskriften er et citat ifølge Berlingske Tidende fra en beboer på et asylcenter, der beskriver en anden beboer, palæstinensiske Ahmad A.fra Forenede Arabiske Emirater, der i et meget muslimsk anfald, med en køkkenkniv dræbte en 50-årig mand og sårede syv andre personer, der var på indkøb i bydelen Barmbek i Hamborg. Og det er et eksempel på, hvor meget der siges om islam og muslimer, som man er holdt helt op med at studse over. Måske er man overvældet af den stigende mængde af nye muslimske anfald?

En muslimsk folkemængde i Yemen var for en gangs skyld i sin gode ret til at stille dens blodtørst, da en mand blev offentligt henrettet på et gedemarked for at have voldtaget og myrdet en 3 årig pige. Jeg vil ikke gå ind i, at straffen havde været anderledes, havde offeret været ikke-muslim eller var fyldt sexede 9 år, hvis yemenitterne vil tage sharia seriøst. Steffen Jensen forklarede til BT, at det er for nemt for os, der har “en meget analytisk civilisation”at kalde folkemængden “en flok bestialske barbarer”. Det ville også være sandt, men så uddybede Jensen “Vores forsøg på at afkode dét, der foregår, sker ofte efter europæisk sund fornuft, som overhovedet ikke passer til Mellemøsten”. Det er ganske vist, men som en ven pointerede, så er den forståelse af den mellemøstlige muslims umulige sind aldrig udstrakt til analyserne af Israels situation.

Og når Jensen taler om den manglende civilisation i Mellemøsten, taler han ikke om islam eller Muhammed, men om “nogle ultra-reaktionære, superkonservative og meget religiøse samfund, som er forankret, ja nærmest forstokkede og forstenede i gamle traditioner”.

Det burde vel være opsigtsvækkende når amerikanske NBC skriver, at der er mennesker, der flygter til Syrien, for at slippe ud af Venezuela. Socialisme anses som værre end en borgerkrig af mennesker, der har prøvet begge dele. I hvert fald er det et indlæg i debatten om hvorledes velfærdsstatens gyldne løfter ser ud til at tiltrække borgerkrigen.

Man burde vel studse over historien i Algemeiner om et byråd i Australien, der har givet det jødiske samfund afslag på at tillade byggeriet af en synagoge fordi, og hold nu godt fast, den vil udgøre et terrormål til fare for jøderne selv og deres omgivelser. Med den logik må vi antage at myndighederne anser hatecrimes og backlash mod muslimer som en myte, så meget som de skubber på oprettelsen af stadigt flere moskeer. (Nyt muslimsk skyderi foran moske idag)

En ’slow clap’ historie, ligeledes i Algeminer, fortalte at et nyt studie fra PEW dokumenterede, at der var et afgørende flertal på 76% blandt muslimer i USA, der var modstandere af vold mod civile. Jacob McHangama fandt glæde i samme undersøgelse, der også viste, at der på tre år var sket en stigning fra 45% til 52% blandt muslimer, der fandt homosexualitet acceptabelt. Måske kan vi lære noget, funderede han og ironiserede over at accepten af homosexuelle kun er på 34% blandt evangeliske kristne. Sidste sommers terror i Orlando kun et svagt minde.

En sommerklassiker er selvfølgelig den københavnske bøsseparade, der i år vælger at gå udenom Nørrebro. En initiativtager til “Regnbuen tilbage til Nørrebro“, mener med udgangspunkt i bydelens særlige diversitet, at “Der er en reel fare” i mixet af diverse og påstår at han har talt med flere jødiske homoseksuelle (alle tre?), der mener at Nørrebro er “for risikabelt” for dem. Men den slags risiko er svært at tale om og bortset fra journalistens spørgsmål, hør vi intet om islam eller muslimer.

Vi hører i stedet pressetalsmand for Copenhagen Pride Thomas K. Rasmussen, der betror Berlingske Tidende, at det er på grund af ‘vejarbejde’ og “Vesterbrogade er bedre af praktiske grunde (…) kortere rute og bedre trafikalt. Og vi skal jo tænke på paradedeltagerne…”. Rasmussen afviser at ledelsen i Copenhagen Pride er “bange for noget“, slår tidligere problemer hen som “ubetydelig ballade”, “nogle unge drenge, der kastede med flasker” og siger til det muslimske spørgsmål at “en parade på Nørrebro vil ikke have nogen positiv effekt” og peger istedet på en igangværende”oplysningsarbejde i bl.a. skoler om LGBTQ“.

Kulturborgmester Anna Mee Allerslev fra Radikale Venstre peger Nørrebro “selve symbolet på Københavns mangfoldighed” og advokerer for at Priden netop derfor skal gå derigennem (og ikke hvor der er en faretruende mangel på mangfoldighed). Den samme fejlslutning drager Caroline Stage Olsen, der er Folketingsmedlem for Venstre, når hun peger på at der på Nørrebro erstor mangfoldighed, og det ville være væsentligt at vise, at der også her er plads til alle“. Ingen indrømmer at problemet netop er en overbelastning af mangfoldighed.

Men det er Folketingsmedlemmet Lars Aslan Rsmussen fra Socialdemokratiet, der ufrivilligt udtrykker fornægtelsen bedst, når han peger på “religiøse prædikanter”, som årsagen til problemerne og utrygheden og uddyber “at man gerne vil undgå at tale om det betændte problem, nemlig at der i en minoritet hersker had til en anden minoritet” - og undgår selv at tale om det betændte problem, som er islam og de mange muslimer.

Medier som Berlingske Tidende, for lige at komme tilbage til et udgangspunkt, morede sig istedet over, at nogle norske islam-kritikere var så optaget af deres fokus, at de forvekslede et billede af tomme bussæder med burkaer. En Sindre Beyer havde oploadet billedet til den ‘rasende’ facebookgruppe, der “blev helt til grin” med deres fordomsfulde kommentarer skrev avisen. Beyer anede nok hvorledes reaktionen ville værre sådanne “mørke afkroge af internettet”, hvor “fordomme trodser klogskab”, men var alligevel overrasket over hans ’succes’.

Og ja, nogen mennesker farer til tasterne inden de får set ordentligt efter om det de ser nu også er det de ser. Men hvad man også kan lære er at Beyer selv har set at disse tomme bussæder lignede burkaer i skyndingen. Og i stedet for at tænke på, hvor dehumaniserende burkaer er, at de reducerer kvinder så meget til objekter at vi ikke kan skelne i farten, hvad man kan sætte sig på, og hvad man kan kommandere over, lader han og Berlingske deres dydsparadering trodse klogskab.

skc3a6rmbillede-2017-08-02-kl-193712

Propaganda i hverdagen

Diverse — Drokles on August 2, 2017 at 7:48 am

Man skulle ikke tro at der var et behov for at liste venstrefløjens budskaber ind i al underholdning, siden Hollywood er hensunket i absolut diversitet, som Gavin McInnes forklarer. Men alligevel er formålet med en kommende børnefilm The Emoji Movie “...to target a younger demographic and try and help them understand and adopt progressive values” ifølge en af skuespillerne, skriver Daily Wire. Det er værdier, som et par amerikanske lebber udlevede, da de gennemførte et kønsskifte på et barn de havde adopteret. Jep, de første ord der rullede ud af de talehandicappede drengs fingre var nemlig; “Jeg er en pige!” og hvad kan kærlige forældre ellers gøre end at efterkomme, hvad naturen har modsat sig?

I Sverige anses det for fint at opdrage børn til at være psykisk syge. I Raised Without Gender fra VICE ses det som en bedre fremtid, som jeg dog anbefaler man ser gennem et filter herunder

Procter & Gambleder er indehaver af kendte mærkevarer såsom Pantene, Pringles, Ariel, Gillette, Pampers, Head & Shoulders og Duracell“, ser markedsinteresser i den progressive fortælling og lader en serie sorte mødre (den sorte far mangler på nær een(!)) fortælle deres håbefulde afkom, at de skal kæmpe imod hvidhedens diskremminerende bånd

Den tyske stat har bekostet følgende video der gør sig kostelig på det tyske folks uddøen og plæderer for, at det er nazistisk racelære at kere sig om sit folks fremtid.

På engelske BBC minder nogle burkaklædte muslimer i videoen “‘Things Not To Say To Someone Who Wears A Burqa” om at man ikke kan se dem som en homogen gruppe, mens de belærer os om, hvad man ikke skal sige til dem - som gruppe.

Det er i sådan et åndsklima, Danmarks Radio sikrer sig en ‘mangfoldigheds-konsulent‘. Og den eneste forargelse i kræmmerlandet er hendes(!) mere end 2 millioner kroners årsløn.

Et lille minde om Enhedslisten om Venezuela

Diverse — Drokles on August 1, 2017 at 5:01 am

I 2014 hed det på Enhedslisten Internationalt Udvalg at “The European Left Party Supports Venezuelan Government Against Violent Onslaught”. Altså for 3 - TRE! - år siden.

For a couple of weeks still more violent manifestations have been taking place in Venezuela, several persons have been killed and widespread destruction has followed. According to declarations from the most extreme opposition the intention is to overthrow the government, either directly through the manifestations of by creating a level of chaos and confrontation where outside assistance to the opposition could be claimed. Already the UN High Commissioner for Human Rights has been asking for an inquiry of the government.

The right wing opposition in Venezuela is dominated by extreme, fascist-like, tendencies with activities all over Latin America and the US. Similar events like the last days preceded the coup in 2002 – successive electoral defeats of the right wing within a strong democratic tradition since then do not satisfy their aspirations. The government of Venezuela has pointed both to the similarities of 2002 and to a continuous US support to overthrow the legitimate government. Most recently, from 2010-12 within the plan of fiesta Mexicana, groups have been trained to generate chaos and confrontation.

The Government of Venezuela calls for an end to this violence and hate, promises to defend the Bolivarian revolution and maintain the institutionality. As part of this Nicolás Maduro has called for a huge manifestation in Caracas for peace and against intolerance the 15th of February.

The European Left Party strongly condemns these violent and destabilizing efforts. We wish to draw the attention both to the level of international coordination of the efforts of right wing groups in Venezuela as well as systematic distortions of the events in the international press. Also we wish to express our support and solidarity with the people and government of Venezuela.

February 15, 2014.

Det var Enhedslistens Jonathan Simmel der sagde at Enhedslisten godt kan “acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning“. Jeg mindes svagt at indvendingen dengang gik på at massiv folkelig opbakning til en væbnet revolution er redundant i et demokrati. Så er det bedre i Venezuela, hvor man kan gøre dissens redundant ved at køre hen over oppositionens argumenterende

Collusion and obstruction of justice

Diverse — Drokles on August 1, 2017 at 4:14 am

Historien om at russerne, om det er den russiske mafia, russiske pengeinteresser, Putin eller dem alle, hvis ikke de er et og det samme, på den ene eller anden måde har indsat Trump på præsidentposten skygger for andre historier i medierne. For eksempel historien om hvorledes det gik til, at Demokraternes forhenværende formand Debbie Wasserman Schultzs it-ansvarlige blev anholdt i lufthavnen, anklaget for banksvindel og mistænkt for at have kompromiteret følsomme oplysninger om staten og politikere i Kongressen, som man kan læse et sammendrag af fra Andrew McCarthys hånd i National Review

Awan and his family cabal of fraudsters had access for years to the e-mails and other electronic files of members of the House’s Intelligence and Foreign Affairs Committees. It turns out they were accessing members’ computers without their knowledge, transferring files to remote servers, and stealing computer equipment — including hard drives that Awan & Co. smashed to bits of bytes before making tracks.

They were fired in February. All except Awan, that is. He continued in the employ of Wasserman Schultz, the Florida Democrat, former DNC chairwoman, and Clinton crony. She kept him in place at the United States Congress right up until he was nabbed at the airport on Monday.

This is not about bank fraud. The Awan family swindles are plentiful, but they are just window-dressing. This appears to be a real conspiracy, aimed at undermining American national security.

At the time of his arrest, the 37-year-old Imran Awan had been working for Democrats as an information technologist for 13 years.

(…)

They were fired in February. All except Awan, that is. He continued in the employ of Wasserman Schultz, the Florida Democrat, former DNC chairwoman, and Clinton crony. She kept him in place at the United States Congress right up until he was nabbed at the airport on Monday. This is not about bank fraud. The Awan family swindles are plentiful, but they are just window-dressing. This appears to be a real conspiracy, aimed at undermining American national security.

At the time of his arrest, the 37-year-old Imran Awan had been working for Democrats as an information technologist for 13 years.

(…)

Democrats now say that any access to sensitive information was “unauthorized.” But how hard could it have been to get “unauthorized” access when House Intelligence Committee Dems wanted their staffers to have unbounded access? In 2016, they wrote a letter to an appropriations subcommittee seeking funding so their staffers could obtain “Top Secret — Sensitive Compartmented Information” clearances. TS/SCI is the highest-level security classification. Awan family members were working for a number of the letter’s signatories.

Democratic members, of course, would not make such a request without coordination with leadership. Did I mention that the ranking member on the appropriations subcommittee to whom the letter was addressed was Debbie Wasserman Schultz?

Why has the investigation taken so long? Why so little enforcement action until this week? Why, most of all, were Wasserman Schultz and her fellow Democrats so indulgent of the Awans?

Det er en fantastisk historie om ‘collusion’ med en fremmed magt og indædt forsøg på ‘obstruction of justice‘. Men “As evidence has mounted, the scores of Democrats for whom the Awans worked have expressed no alarm” skriver McCarthy.

Imens ser Trump-Rusland sagen ud til at falde fra hinanden, argumenterer Mark Levin

Monokultur kører på WordPress