Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » Pædagogik


Stockholmsyndromet

Den svenske venstrefløj reagerer på den eneste måde, den svenske venstrefløj kan reagere på, efter terrorangrebet i Stockholm skriver Avpixlat

Under lördagskvällen arrangerar Röda korset och “Refugees welcome” en ljusmanifestation i Umeå med anledning av terrordådet i Stockholm. Demonstrationen är en protest mot rasism, säger arrangören.

På Facebook har evenemanget över 150 deltagare men initiativtagaren Hanna Jerndal hoppas att fler ska komma, säger hon till SVT Nyheter.

Ljusmanifestationen tar avstånd från terror men Hanna Jerndal understryker att det också är en “aktion mot hat och rasism”, skriver SVT.

Detta eftersom terrordåd som det i Stockholm på fredagen, som en utländsk muslimsk man sitter anhållen misstänkt för, kan framkalla “rasism” hos svenskarna, menar arrangörerna.

Et velkendt psykologisk syndrom, som Doktor David Wood er manden for at kurere - hvis man tør tage hans medicin

Do it by the book

Denne video viser noget om, hvad vestlig kultur er i disse tider

Men den illustrerer også en forskel på sort og hvid kultur i USA. I 50′ernes USA var den sorte mand og den sorte kvinde lige så tilknyttede til arbejdsmarkedet, som deres hvide ditto. Den sorte mand og den sorte kvinde var også lige så tilknyttede til hinanden igennem ægteskab, som deres hvide ditto. Følgeligt havde de også det samme forhold til loven og var lige så distancerede fra fængsel, som deres hvide ditto.

I dag sidder den sorte mand meget i fængsel, primært for vold og mord mod andre sorte, selvom der også er en vis spil-over effekt på andre etniske grupper. Både den sorte mand og den sorte kvinde har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Og den sorte mand er fraværende som far. så det sorte barn vokser i høj grad op hos dets sorte promiskuøse enemor.

The broken black family, kalder man det i USA. Eller det vil sige, Demokraterne gør ikke, de taler om institutionaliseret racisme som skyld i det hele, et år fra slaveriet for 160 år siden, de hvides privilegium. Hvilket er ironisk, da alle de racistiske love blev opfundet og opretholdt urimeligt længe af selv samme parti Demokraterne.

Men videoen, skønt en urimelig sammenstilling i den kontekst, viser lidt om, hvad sort kultur og hvid kultur er. Den hvide er ganske vist idyliseret, men den hylder en produktivitet som er uadskillelig fra kreativitet. Livsglæde befriet fra drifter.

Negeren derimod… tjah, den nedbrudte sorte familie raser videre i hvad den opfatter som idyl - bitch. Og det bliver hørt af Treyvon Martin og The Gentle Giant og Obamas imaginære søn og Tyrone et-eller-andet og med det i ørerne gør de sorte teenagepige gravide og forlader dem, begår vold og hærværk, høje på det ene eller andet, kommer på kant med loven og kommer i fængsel eller bliver skudt og dræbt af politiet. Og pressen græder og Demokraterne taler om institutionaliseret racisme som skyld i det hele, et år fra slaveriet for 160 år siden, de hvides privilegium…

Jødehad på Campus

Safe Spaces gælder selvfølgelig ikke jøder på de amerikanske campus. Forklædt som Israel-kritik, ender debat-arrangementer eller foredrag om Israel ofte i mod-demonstrationer, mødeterror og uroligheder. På Algemeiner kan man læse om hvorledes venstrefløjen retfærdiggør sin mentalitet

Members of two prominent student groups who took part in a violent protest against a pro-Israel event at the University of California, Irvine (UCI) are attempting to justify their actions, following intense backlash and calls for legal action against them.

UCI’s Students for Justice in Palestine (SJP) and Jewish Voice for Peace (JVP) each released separate statements defending their sponsorship of and participation in the demonstration against a Student’s Supporting Israel (SSI) event featuring Israel Defense Forces (IDF) veterans and the screening of a movie about the army.

As The Algemeiner reported, anti-Israel students at UCI blockaded attendees. One female student was harassed and chased, to the point that she was forced to flee and take refuge inside a nearby building. Police were eventually called in, but allowed the protest to continue. Protesters shouted ,“Long live the intifada,” “f*** the police,” “displacing people since ‘48/ there’s nothing here to celebrate” and “all white people need to die.”

SJP said they were “wholly justified” in protesting the SSI event, because “the presence of the IDF, better known as Israeli Occupation Forces (IOF), and police threatened our coalition of Arab, Jewish, Black, Latinx, API, undocumented, trans, and queer students and the greater activist community. Our demonstration was held to protest the presence of military and police forces on campus, which threaten the lives of Black and Brown people every day.”

Bombarderet med had til Israel fra pressionsgrupper, undervisere og medier, skrider morgendagens elites, de studerene, opfattelse af moral ad absurdum

ISIS er en islamisk bevægelse, derfor lader den sig ikke bekæmpe med fornægtelse og venstrehåndsbombninger

Daily Mail har en udmærket artikel om den enorme indsats imod Islamisk Stat der synes aldeles nytteløs.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3154680/The-astonishing-FIFTY-FOUR-countries-groups-battling-ISIS-haven-t-crushed-already.html#ixzz3fWyanjo9

An international coalition of over 30 countries and at least a dozen more rebel and terror factions have been unable to prevent the rapid growth of ISIS.

The terror group has expanded its territory, recruited ‘thousands’ of new foreign fighters and brought new jihadi organisations under its wing since an international ‘task force’ to ‘eliminate’ ISIS in October 2014.

At least 42 nations have either carried out airstrikes on ISIS, trained troops and Middle-Eastern tribesman to do battle against it or given weapons to those who are.

Meanwhile, at least a dozen rival Islamist groups are waging bloody war with ISIS on the ground - and for the hearts and minds of Muslims online.

Despite their collective hatred for the Islamic State, these disparate groups have failed to combat and destroy ISIS because their agendas conflict and they are not attacking the heart of the so-called caliphate, a counter-terrorism expert has told MailOnline.

ISIS commands 31,000 loyal fighters according to the United States - up from 16,000 last Autumn - while Kurdish forces put that number at closer to 200,000. And around eight million are thought to live under its barbaric rule.

This inspired more than 60 nations to commit to the Global Coalition to Counter ISIS which was formed to ‘eliminate’ ISIS, even though some of these - including Austria, Sweden and Ireland - are simply providing humanitarian support to the millions made homeless by the insurgents.

As part of Operation Inherent Resolve, the US-led coalition whose purpose is to eliminate ISIS, 13 different countries have executed airstrikes on Islamic State militants in Iraq and Syria.

The United States and five of its Arab allies - Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi Arabia and the United Arab Emirates - launched the intense campaign of airstrikes and cruise-missile attacks against ISIS in September 2014.

Since then, America has been responsible for around 60 per cent of the 16,000 bombings on Iraq and Syria carried out since.

Den irakiske hær har kæmpet med den siden 2006, dengang den kun var en Islamisk Stat Irak og Syrien begyndte i 2011. Mange muslimske lande kæmper internt med deres egne muslimske entusiaster, der begynder at sværge troskab til Islamisk Stat, blandt andet Boko Haram, der trodsede Michelle Obama og aldrig gav de kidnappede småpiger tilbage, har bragt flere afrikanske lande ind i kampen. Alligevel trives Kalifatet Islamisk Stat som aldrig før. Terroreksperten, som Daily Mail har talt med, mener at problemet er at alle, der bekæmper Islamisk Stat har forskellige interesser. Men det hjerte han mente skulle angribes defineres ikke.

Vi får dog at vide at en lokal terrorgruppe producerer sin egen propaganda, der skal imødegå Islamisk Stats “poisonous narrative” “and mistaken understanding of Islam“. Og den amerikanske præsident Barak Obama er helt enig i det synspunkt og “says no amount of firepower will bring down the terror group who prey on ‘vulnerable’ Muslims around the world, adding: ‘Ideologies are not defeated with guns, they’re defeated by better ideas, a more attractive and compelling vision.’“. Man skulle tro at alle alternativer til Islamisk Stats svælgen i grusomheder var bedre ideer, at det IKKE at hugge hovedet at handlende der holder fredagsåbent klart var en bedre ide og en større vision end et gøre det. Men Islamisk Stats giftige narrativ, dårlige ideer, misforståeede islam og og uattraktive vision er åbenbart mere end almindeligt konkurencedygtigt og antallet af svage muslimer er svimlende og stigende.

Igår spekulerede jeg via kloge indlæg om Euroens og EUs krise kunne demaskere den herskende politiske klasses manglende realitetssans førend islams grusomheder blev ubenægtbare ud fra en Clintonsk ‘it’s the economyu, stupid’ tankegange. Douglas Murray forklarer i Gatestone Institute den stigende kløft mellem, det som politikere siger om ‘fredens religion og det som befolkningerne ved. For selvfølgelig kan man bekæmpe Islamisk Stat militært, skriver Murray i sit opgør med Obamas ide om attraktive ideer. Det var således man knuste nazismen. Islamisk stat kan ikke rekruttere nye krigere, hvis den knuses og den vil ikke virke attraktiv, hvis den får bøllebank og lider nederlag. Men der er noget andet om kalifatets ideer, som Obama og de andre vestlige ledere samt medierne vånder sig over at se i øjnene, nemlig at Islamisk Stat er islamisk, dens ideer er islamisk lære og det virker tiltrækkende på muslimer, der er opflasket med at islams ideer er de bedste uanset hvad virkeligheden ellers fortæller

While the Nazis tried to hide their worst crimes from the world, the followers of ISIS repeatedly record and distribute video footage of theirs. Between free and open democratic societies, and a society which beheads women for witchcraft, throws suspected gays off buildings, beheads other Muslims and Christians, burns people alive, and does us the favour of video-recording these atrocities and sending them round the globe for us, you would have thought that there would be no moral competition. But there is. And that is not because ISIS has “better ideas, a more attractive and more compelling vision,” but because its appeal comes from a specific ideological-religious worldview that we cannot hope to defeat if we refuse to understand it.

That is why David Cameron’s interjection was so important. The strategy Barack Obama and he seem to be hoping will work in persuading the general public that ISIS has nothing to do with Islam is the same tactic they are adopting in the hope of persuading young Muslims not to join ISIS. Their tactic is to try to deny something that Muslims and non-Muslims can easily see and find out for themselves: that ISIS has a lot to do with Islam — the worst possible version, obviously, for Muslims and non-Muslims alike, but a version of Islam nevertheless.

ISIS can destroy its own credibility among advocates of human rights and liberal democracy. The question is how you destroy its credibility among people who want to be very Islamic, and think ISIS is their way of being so. Understand their claims and their appeal, and work out a way to undermine those, and ISIS will prove defeatable not only on the battlefield but in the field of ideas as well. But refuse to acknowledge what drives them, or from where they claim to get their legitimacy, and the problem will only have just started.

Murray gør sig for mange håb om at islam kan reddes fra sig selv og det gør Jürgen Todenhoffer også i dette interview i BBCs Hardtalk. Men, hvis man kan abstrahere fra udtryk som “so-called Islamic State movement” og hæfte sig ved hans beskrivelse af den muslimske bevægelse for man et anderledes forstemmen realistisk billede af, hvorfor Obama har ret når han siger at vi kommer til at kæmpe med disse problemer i mange, mange år

The so-called Islamic State movement has very publicly murdered western journalists and aid workers who entered its territory. As a result, IS-held areas of Syria and Iraq have been off-limits to western reporters for the past year. Except for the guest today.

Last December Jürgen Todenhöfer spent ten days inside the self-styled IS caliphate. He emerged unscathed with a remarkable story - what more can he tell us about the jihadists and what can we conclude about his own motivations?

Greves fejde

Diverse, Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, Pædagogik — Sobieski on February 8, 2010 at 1:47 pm

Tænk hvad en skideballe kan føre med sig. Fra Ekstrabladet:

Lærer sparket ned af elevs far

Noget så banalt som en irettesættelse af, hvordan man opfører sig i en kø, fik fredag en 6. klasseelev på en skole i Greve til at ringe efter familien for at få hævn.

Drengen, der går på Tjørnelystskolen i Greve, blev i spisefrikvarteret hevet ud af køen til mælkeudleveringen, da han ikke makkede ret. Han blev trukket i armen med på kontoret, hvor han fik en skideballe og en lektion i at opføre sig ordentligt.

Få minutter efter stod hans familie på skolen og ifølge Ekstra Bladets kilder råbte og skreg de.

Viceinspektøren og læreren forsøgte at tale dem til rette. Det mislykkedes og læreren gik. Drengens far løb dog efter og sparkede læreren i ryggen.

Der er ingen varige men, men både han og de elever, der så optrinnet er blevet tilbudt psykologhjælp, siger Greves skolechef, Niels Nørbo til Ekstra Bladet.

Nu er det ikke Monokulturs stil at gætte minoritetsgruppe, men jeg undrer mig såre over hvem der kan mønstre en hel familie tidlig eftermiddag på en hverdag…

Psykologhjælp er desværre blevet et standard tilbud til danskerne ved den mindste krise. En ret uheldig tendens, idet enhver ubehagelig situation gøres til et forhold mellem dig og dit indre. Nu er det sådan at man eksisterer som individ i forhold til nogle omgivelser bestående af andre individer - dette er et politisk forhold der sjældent egner sig til psykologiske løsninger. Eleverne på skolen i Greve er blevet sat i en konkret konflikt. En konflikt om skolens sociale rum, og om almindelig anstændig opførsel. Hvorfor skal disse elever udsættes for psykologer når de ikke har gjort noget? Konflikten er politisk og skal diskuteres af elever, lærere og forældre i en fri debat. Problemet skal ikke bortforklares af den terapeutiske klasse.

Kaosidioterne,… undskyld Kaospiloterne

Diverse, Postmodernisme, Pædagogik — Sobieski on August 31, 2008 at 1:38 pm

Der er næppe noget mere kvalmende end den type invasiv psykoterapi, som kaospiloter og andre charlataner praktiserer overfor uheldigt udvalgte personer fra den arbejdende almue. Dette coaching, psykodrama, teambuilding nonsens er åbenbart helt blottet for etik, i det der skaltes og valtes med menneskers sjæleliv, på slap line og uden sikkerhedsnet. Man for blotlagt og ommøbleret sit indre, men det er småt med hjælp når skaderne skal genoprettes.
Her følger et eksempel på den slags coaching-lort. En tidligere studerende ved kaospiloterne (og det er “tidligere” med fed streg under) har henledt min opmærksom på bitter-blog’s historie, med den følgebemærkning, at det kursusforløb som omtales i indlægget præcist beskriver noget essentielt i kaospilotuddannelsen. Her er teksten i sin helhed (fra Bitter Blog):

Værdiløshed

Jeg klager ofte over ressourcespild i det offentlige system. Man bør dog heller ikke glemme, at det også eksisterer i det private erhvervsliv, selvom man her har mulighed for at fravælge de firmaer, som skyller sine og dermed engang kundernes penge ud i lokummet. Et godt eksempel er et firma, jeg arbejdede i for nogle år siden, hvis produkter jeg aldrig vil drømme om at købe, da jeg ved, de ville koste det halve, hvis vi ikke havde været på værdiseminar. Ja, lige præcis, netop som folk begynder at opdage den rustne og gennemhullede bund i teambuilding-vognen, så har man bare fundet på værdiseminarer i stedet.

Vi blev udstationeret på hotel i tre uger, og vi var naturligvis blot det første hold. Da vi ankom til hotellet, hængte der en fin planche med hotellets værdier. Personalet havde tydeligvis været igennem det samme helvede som os, hvilket forklarede værelsespriserne og manglen på erfarent personale. Jeg påpegede for mine kollegaer, at vi burde kopiere hotellets værdier og tage på arbejde i stedet, hvilket naturligvis kun affødte hånlige fnys fra den flok af Politiken-abonnenter, de var.

Da min hjerne har en forsvarsmekanisme mod sindssyge, husker jeg kun få dage af seminaret. Vi mødtes første dag i en stor sal, og den samlede mængde af inkompetence var enorm. Efter et tre timers foredrag fra direktøren om, hvor vigtigt et arbejde, der stod foran os, forlod han etablissementet, kørte hjem i sin Audi og vi hørte ham aldrig igen nævne et ord om værdier. Så begyndte mareridtet. Firmaet havde hyret nogle skuespillere og en kaospilot til at køre seancerne, og derefter gik det kun ned af bakke. Det var som at være i børnehave igen bortset fra, at det var skægt første gang.

De nærmere detaljer i udskejelserne på seminaret skåner jeg jer for, men jeg kan nævne, at vi bl. a. var fugle en dag og skulle løbe rundt og pippe. Vi kæmpede også med værdi-skjold og værdi-sværd og spillede nøgenteater, der blandt andet inkluderede en frustrations-ballet. Alt for at komme frem til en bruttoliste af ord, som var potentielle værdier for firmaet. Det var jo et herligt resultat, som næsten fik en til at glemme de kompetente kollegaer, der blev fyret derhjemme på samme tid. Firmaet fyrede nemlig omkring tyve medarbejdere per måned, og så gav det rigtig god mening, at vi brugte noget, der nærmede sig 100.000 om dagen på at finde frem til værdiord, som alle med rette er komplet ligeglade med bagefter. Der var måske en af kollegaerne, som omtalte værdierne en uges tid efter seminaret, og derefter blev de totalt glemt, for ingen kan bruge sådan en gang varm luft til noget som helst. I løbet af fjorten dage var alt tilbage ved det gamle, på nær at en masse af de kvindelige kollegaer kastede op på toilettet om morgenen.

Jeg lærer aldrig at forstå sådan en disposition, for jeg har aldrig oplevet noget som helst af mening opstå ud af det psykologiske sidestykke til swinger-klubber, som værdiseminarer er. Det er ren CV-opbygning og beskæftigelsesterapi for HR-folk og latterlige kaospiloter, som åbenbart skal genere arbejdsomme mennesker med deres respektløse, påtrængende og invaderende udadvendthed. Men det må jo være fordi, de ikke kan andet. De skulle have en ordentlig lussing, afskediges, tvinges til at holde gaderne rene, og så må de for min skyld diskutere værdier, så tosset de vil bagefter. Men så kan de selvfølgelig ikke vedligeholde en indkomst, som dækker udgifterne til latterlige, grimme samtalekøkkener og tåbeligt retromodetøj til deres stupide afkom, der hjælper dem til at glemme, at de absolut intet kan udrette i en virkelig verden.

Åh ja, og jeg behøver vel ikke at nævne, at de fem ord, som tre hold kom frem til efter i alt ni ugers brutal nedslagtning af sund fornuft var nøjagtig magen til dem, som hotellet havde på den liste, jeg læste den første dag? Bortset fra, at kaospiloten havde skrevet ”trykhed” på vores liste.

Mere om kaospiloterne: Kaospiloternes ny rektor på P1

Fremtiden

Multikultur, Pædagogik — Drokles on July 10, 2008 at 10:06 am

Man hører ofte at vi allerede lever i et multietnisk samfund. Men hvorledes ser sådan et egentligt ud?

Jeg tror jeg beholder mit Morten Korch-samfund thank you very much.

Fagre nye Danmark - fortsat igen.

Diverse, Multikultur, Pædagogik, islam — Sobieski on November 26, 2007 at 5:01 pm

Denne rejsebeskrivelse begået af en Aarhusiansk buspassager skal nok få jer kære læsere op af sæderne.
Tak til Uriasposten for linket:

Århus Stiftstidende 23 november, Alice Krøger:

Jeg havde aldrig troet, at nogen ville råbe danskersvin efter mig. Eller spytte efter mig, hamre truende på vinduet eller synge smædesange. Slet ikke, når min eneste brøde var, at jeg en eftermiddag tog bus nummer 52 fra Næshøjskolen i Harlev til Århus.
Allerede ved busstoppestedet fik jeg en anelse om, at turen ikke ville blive helt almindelig.
»Fuck dig!« hvæser en 12-årig knægt til sidemanden, som får et skub, så han tumler ind i mig og flokken af ventende passagerer. En lille frysende flok Harlev-borgere og 30-40 børn, der går på Næshøjskolen, men bor i Gellerup.
Efter slag, voldsomme skub og benspænd får børnene mast sig ind i bussen, hvor et større slagsmål om sæderne starter.
Vi midaldrende opgiver kampen på forhånd. Inden vi er nået ud af Harlev, har flokken af 10-12 årige skolebørn forvandlet sig en skrigende hob, der står på sæderne, slår på hinanden og synger smædesange på arabisk. Chaufføren forsøger at få ørenlyd, men højtaleranlægget rækker kun til de første sæder.
En passager, der har sit forskrækkede barnebarn med, forsøger at få ballademagerne til at dæmpe sig. Uden held. De arabiske drenge styrer bussen. Det skal ingen være i tvivl om. Heller ikke jeg, da jeg opdager, at en af drengene stjæler en nød-hammer og putter den i lommen.
»Den kan du godt sætte på plads igen,« ryger det ud af munden på mig.
Straks udløser det en ny smædesang, denne gang rettet mod mig. Og på dansk. »Gamle menneske, gamle menneske, gamle menneske,« galer de, mens de udfordrer mine mange års erfaring i at omgås børn og unge. Jeg har været lærer og mangeårig leder i idrætsforeninger. Jeg har set masser af børn i flok. Men jeg har aldrig set noget lignende.
Nu har chaufføren også fået nok. Han stopper bussen og råber i højtaleranlægget, at han ikke kører videre, så længe børnene ter sig, som de gør.
Det hjælper i to minutter, så sætter de små Gellerup-drenge igen trykluft på stemmebåndet. Chaufføren hamrer foden i bremsen. Der bliver stille i bussen. Men i samme sekund chaufføren igen starter bussen, skriger en dreng af sine lungers fulde kraft og gejler medløberne op til en ny runde.
Nu med teksten: »Kommunen betaler, ha,ha, kommunen betaler,«
Det er vi almindelige passagerer ikke et sekund i tvivl om. Der er gratis månedskort i alle lommer, men vi har altså også betalt billet og vil bare gerne til Århus.
Bussen stopper så brat, at passagerne letter fra sæderne.
En yngre mand har mistet tålmodigheden. Han rejser sig op og råber.
»Så hold da kæft, vi er nogle, der ikke har tid til at holde her. Vi skal til Århus,«
Han bliver mødt med en byge af trusler om tæsk.
»Jeg er ikke bange for jer,« råber han, men sætter sig så ned. Med så mange øretæver i luften, gør man klogest i at holde sig i ro.
Den somaliske chauffør marcherer ned gennem bussen og får kun hånlige blikke og tilråb fra den arabiske fraktion. Truslen om, at de bliver sat af, hjælper ikke. Chaufføren ved, at det med det samme medfører klager, hvis han efterlader 10-12- årige drenge på Silkeborgvej. Først da han truer med at ringe til politiet, bliver der så megen ro, at bussen kan fortsætte. Men allerede da bussen når til det gamle Brabrand, er den gal igen. Chaufføren har givet op. Han kører så hurtigt han kan til ­City Vest, hvor Gellerup-drengene lægger kræfterne i og skubber så hårdt til pigerne og de stille somaliske drenge, at de vælter ud af bussen. Under en byge af spytklatter, tilråb om danskersvin og hamren på ruderne, kører vi ind mod byen.
Herregud! Eller måske rettere Herre Allah. Er det her virkelig resultatet af mange års forsøg på integration? Jeg kæmper en hård kamp med min indre vrede og forsøger at forklare, hvordan det kan gå så galt. Det lykkes ikke.
Frustreret står jeg af på Banegårdspladsen og kigger hen på Rådhuset. En dag vil jeg invitere by­rådet med på en tur i bussen.

Ja en trist historie i alt sin enkelthed, og hvis nogle sidder tilbage med en knold af vrede i mellemgulvet, så er det nok et tegn på at I ikke har boet i nærheden af multikulturelt belastede områder. For sandheden er, at undertegnede finder denne historie nærmest prosaisk, og det har bl.a at gøre med min færden på Vesterbro og især Nørrebro i København, nærmere betegnet en SFO/kulturhus hvor muslimsk bandeuvæsen og hadefulde udfald mod danskere er hverdag. Sikke et dejligt samfund de radikale tosser har skaffet os på halsen.

Pædogik for bagstræbere

Godheds-industrien, Multikultur, Postmodernisme, Pædagogik, islam, venstrefløjen — Drokles on November 26, 2007 at 12:17 pm

Fra Berlingske Tidende

Københavns Kommune vil nu tage ved lære af de ellers så udskældte muslimske friskoler. Det sker i erkendelse af, at friskolerne opnår bedre karakterer end de københavnske folkeskoler med mange tosprogede børn.

»Vi vil tage kontakt til friskolerne for at blive klogere på, hvad de kan, og hvad de gør. Jeg har ført tilsyn med en del af de muslimske skoler og har blandt andet konstateret, at der øjensynligt stilles meget høje forventninger til elevernes faglige indsats og opførsel,« siger Søren Hegnby, der leder kontoret for integration og mangfoldighed i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

(…)

»Jeg tror, at vi bliver nødt til at overveje, om den mest progressive pædagogik i folkeskolen overhovedet passer til børn fra de etniske minoriteter og til den danske arbejderklasses børn. Noget moderne pædagogik passer derimod rigtig godt til det danske »Café Latte Segment«, fordi den tager udgangspunkt i middelklassens verdensbillede,« siger Søren Hegnby.

Da regeringen med deres skolepolitik ville lægge vægt på faligheden lød der - og det kan stadig høres - et ramaskrig fra det venstredrejede kulturradikale segment. De argumenterede med at man vidste, hvilken undervisning, der var den bedste, nemlig en der lagde vægt på kreativ tænkning og selvstændighed og den slags. Og det havde de ret i for deres egne og mange andres børns vedkommende. Men samfundet består desværre også af børn, der ikke har en boglig og velstimuleret baggrund.

Og de børn’s behov er der ikke plads til i de kulturadikales Folkeskole. Enten bliver Folkeskolen derfor på deres krative og selvstændige børns betingelser, hvilket resulterer i at 15-20% af en årgang (taberne, føj hvor de stinker) hverken kan læse eller skrive eller også rykkes børnene simpelthen over i en privatskole, der har det rette læringsmiljø, som man har set det så mange gange især i København, hvor selv skoleborgmester Per Bregengaard havde opgivet sit eget projekt. Men det politiske krav om en bestemt Folkeskole, som man absolut ikke er solidarisk forfægtes lige nidkært - for det var jo hele tiden meningen at det ikke var deres skole, men middelklassens.

Hvilket projekt for alle andre er det disse kulturradikale venstrefløjsere insisterer på? Hvad er det for et fællesskab de vil have andre skal leve i? De kulturradikale venstrefløjsere er lavet af det stof farisærer er gjort af.

Så nu får piben en anden lyd fordi de tabere vi ser her er etniske og eksotiske. Nu er man lydhøre for det nye og eksotiske, her skal der tages ved lære. For der ligger en lille lummer logik og venter i baggrunden; det etnisk opdelte Danmarks logik. Det Danmark, der kan være selvforsynende med små lommer af østlig mystik, hvis forretningers dufte man kan gå forbi for intet andet end oplevsens egen skyld, et Danmark, hvis indhold af fremmedartede vaner man hele tiden kan rive de plumpe danske tabere i næsen med; hvad vi dog kan lære? Et Danmark, hvor man lærer de andre, at leve fredeligt sammen og skoser danskerne for deres vulgariteter når det ikke lykkes, hvor man peger på de ambitiøse overklassepakistanere og sammenligner dem med de samspildsramte danskeres børn og siger; se en gang, hvor er de meget bedre, det er også fordi de er muslimer - fremtidens religion! Et Danmark med en konstant andethed, der virker som et spejl for ens egen tomme kulturelle tilknytning så de kulturradikale vensrtrefløjsere kan få et lille sus af, at også deres overvurderede og selvhævdende ego besidder en eftertragtet kollektiv identitet, om det så er som en negation i ikke at tilhøre den gruppe danskere, man det til selvmodsigende alligevel skammer sig over - for udskamningen af det vulgære er jo netop en del af renselsen af sit selv, de mest aggressive homofober der er drevet ud i volden af deres uerkendte seksualitet er analoge til oikofoberne. Man vil nu være en del af den gruppe, af det kollektiv, som har evnen til at dyrke det fremmede og man vil være bedre end andre mennesker. Så god vil man være, at man i sin unikke indsigt og med sit overlegne menneskesyn vil være forpligtet, som en åndelig adel til at beskytte det fremmede, der nødvendigvis er det svage, mod den virkelighed man selv insisterer på at kreere for den og man vil have et Danmark - oh lykke - med faste forsyninger af nye ofre, der - halleluja - også er ofre for fortidens synder i al evighed: Amen!

Men hvordan bærer den tyrkiske Piaget og den arabiske Vygotsky sig ad?

På den tyrkiske Sjællands Privatskole fortæller skoleleder Durmus Bilge, at skolen balancerer mellem danske og tyrkiske skoletraditioner. Nogle af metoderne er bestemt ikke gængs praksis i den danske folkeskole. Blandt andet får eleverne pengepræmier og diplomer for at klare sig godt fagligt og socialt.

God fornøjelse med de nye erfaringer.

Aia Fog i Jyllands-Posten

Pædagogik, islam — Drokles on November 6, 2007 at 2:53 am

Aia Fog skiftede fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti fordi Socialdemokratiet hverken forstod islam eller social nød. Men den fremadstormende politiker kan ikke unslippe idiotien ved at melde sig ud af et idiotisk parti, som hun måtte sande da hun kom til at læse i det materiale der undervises efter i Folkeskolen. Fra Jyllands-Posten

JEG TILHØRER den store gruppe af forældre, der er glad for mit barns folkeskole, hvor han lærer en masse, og hvor jeg får alle muligheder for at indgå i et positivt samarbejde med skolen.

Af samme grund har jeg i de otte år, jeg har haft barn i folkeskolen, haft stor tillid til undervisningsmaterialet, som jeg har antaget har været i top, og som jeg derfor aldrig har nærlæst.

Stor var overraskelsen derfor, da jeg forleden kiggede i arvingens historiebog ”Korset og Halvmånen - kulturmøde og konflikt” af Claus Buttenschøn og Olaf Ries: Hele bogen er en skævvredet fremstilling af forholdet mellem den vestlige og den islamiske verden, med Vesten i rollen som udbytter og aggressor og islam i rollen som offer og hovedleverandør til verdenscivilisationen.

Bogens kapitelinddeling illustrerer det bagvedliggende tankesæt: Kapitlerne om islam og den arabiske verden hedder f.eks.: ”Et verdensrige i støbeskeen”, ”Paladset og minareten”, ”Kulturens korsveje” og ”Det lykkelige Arabien”, mens kapitlerne om Vesten har overskrifter som ”I kløerne på Europa”, ”Jagt på kolonier”, ”Byttet deles”, ”De stærkes ret” og ”Den hvide mands byrde”.

Symptomatisk
Det er symptomatisk for den historiske gennemgang, at forfatterne, når det drejer sig om den islamiske ekspansion i Mellemøsten og dele af Sydeuropa, ikke nævner, at islam breder sig på bekostning af allerede eksisterende kulturer og religioner. Tværtimod fremstilles islam som en form for befrielsesstrømning, mens den vestlige ekspansion konsekvent fremstilles som brutal kolonisering og undertrykkelse. Dette på trods af (eller fordi?), at ingen andre kulturer har overlevet, hvor islam har vundet permanent fodfæste, mens den vestlige kolonisering i vidt omfang har ladet de oprindelige folk bevare deres identitet.

(…)

Værst er dog, når bogens forfattere i deres samtidsbeskrivelse af forholdet mellem Vesten og islam fuldstændigt negligerer den massive undertrykkelse og udnyttelse, som er hverdag for millioner af kvinder i den islamiske verden. Og det virker helt grotesk, når forfatterne som tekst til et billede af fem kvinder i burka skriver, at der er »?forskellige holdninger til, om kvinder må bære tørklæde og slør i det offentlige rum.« Om de må?

Jeg har kigget lidt i bogen og der vil komme en udførlig gennemgang af den i løbet af ugen, men Aia Fog’s indvendinger kan der intet siges om. Bogen er grotesk.

Kaospiloternes ny rektor på P1

68, Postmodernisme, Pædagogik — Sobieski on July 14, 2007 at 9:08 pm

Den, efter min velbegrundede overbevisning, farlige sekt Kaospiloterne fra det metroseksuelle Aarhus har fået en ny rektor. Jytte Wikkelsø er i den anledning blevet salvet af DR P1 i programmet sommergæsten. Jeg må her advare fædrelandskærlige læsere med sarte nerver mod den tsunami af kulturradikal oikofobi der bliver frigjort i omtalte udsendelse. Marie Antoinette er ankommet til Danmark.

kaospilot.gif

Efter et 17 år langt ophold i USA er konen kommet hjem for at redde os fra Janteloven:

“Janteloven, altså jeg var så bange for at komme tilbage til den, og jeg bliver nødt til hele tiden til også at holde mig vågen omkring den og ved ikke at tænke på mig selv som dansker, men tænke mig selv som et internationalt menneske. De oplevelser jeg har haft ude i verdenen, det er nogen jeg vil komme og bringe tilbage og vil gerne være med til at gifte med det bedste af det danske”

Hvad er et internationalt menneske? Er det én man kan bortvise til det internationale? Har du et svar så kontakt os.

“Janteloven gør at vi bliver ligesom mere tilfredse på det jævne, på det jævne. Ikke altid giver den hele armen med hvad vi kunne gøre som danskere. Vi har det meget med så også at være hyggelige og have et hyggeligt liv istedet for at tænke på hvor meget kreativ innovation [sic.] der kan komme fra Danmark.”

Madamme Wikkelsø slår her fast at hun intet kender til Aksel Sandemoses jantelov og de sande implikationer af den. Et hvert samfund har deres version af janteloven, og kun for folk der har hængt i metropolernes saloner alt for længe forbliver dette faktum uerkendt. I australien har de begrebet “tall puppy” for den hundevalp der var lidt højere end de andre og derfor fik alle tæskene.
“Kreativ innovation”, nu har jeg aldrig skidt så tyndt. Vi har en vinder i bullshit-bingo’en.

“Men en af de ting det også var svært at komme tilbage til, det er den der enorme rascisme der også er kommet i Danmark. At det var været virkelig, virkelig svært for mig at komme tilbage og opleve det… … alt det man siger at de kommer for at udnytte os osv., der glemmer man helt at tænke på, hvad det er for nogle helte og heltinder der også forlader deres egen verden, hvor de måske er påskyndede og anerkendt, og så kommer de ind i en verden hvor de bliver set ned på, hvor de ikke bliver modtaget med den inspiration de kommer med [?]. For mig er de nogle af de sande helte og heltinder der går ud i verdenen for at søge efter et bedre liv, nøjeagtig ligesom amerika blev grundlagt af en masse europæere der havde modet til at gå ud og søge efter noget bedre end det der ikke havde gjort dem lykkelige, og så fik vi skabt amerika. Alle de her mennesker som vi har alle de her rascistiske tilbøjeligheder imod, vi ser ikke hvor meget de har at give til os som en kultur, de er nogle enorme relationelle mennesker hvor grupper, og communities og relationer står i forgrunden [og det finder du intet problematisk i, hva'?]. Samhørighed er en enorm stor værdi for de fleste af dem. Plus de kommer med alle de her fantastiske ting fra deres kultur, nye spisevaner og nye eksotiske ting som vi med glæde betaler store beløb for at rejse ud og opleve, men ligeså snart det kommer ind og vil leve sammen med os på almindelige menneskelig vis, så begynder vi at have alle de her frygt symptomer og somme tider tænker jeg også på hvor meget janteloven spiller ind i det, altså om det at vi ikke tør at gøre os selv store nok er med til at vi skal gøre andre mindre end de er.”

Man skulle forvente at en universitetsuddannet psykolog havde sat sig ind i de hjemlige forhold inden hun kom med udtalelser som disse: “Men en af de ting det også var svært at komme tilbage til det er den der enorme rascisme der også er kommet i Danmark.” Nye undersøgelser viser faktisk at Danmark er et af de lande i EU hvor borgerne er mest tolerante overfor invandrere. At man så ikke kan skille skæg fra snot, jf. danskernes intolerance overfor ekstremistiske ideologier, er vel hvad man kunne forvente af en sådan “verdensborger”.
Den aarhusianske mirakelmager taler også om “helte og heltinder”, helt uden forbehold!, “der også forlader deres egen verden hvor de måske er påskyndede og anerkendt, og så kommer de ind i en verden hvor de bliver set ned på, hvor de ikke bliver modtaget med den inspiration de kommer med”. Et kritisk øje ville blandt disse “helte og heltinder” kunne spotte krigsforbrydere, tortur bødler, mafiosoer, voldtægtsforbrydere, terrorister, polygamister, drabsmænd etc. etc. Lad os tage f.eks den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji som en krigsforbryder af rang; han fik ophold i Danmark i 1999. En sand helt.
USA kommer vanligt også på banen som et succesfuldt invandrerland. Gad vide om de nordamerikanske indianere også diskutterede nybyggernes “inspiration”?

Wikkelsø lader os allernådigst få at vide at “vi ser ikke hvor meget de har at give til os som en kultur, de er nogle enorme relationelle mennesker hvor grupper, og communities og relationer står i forgrunden. Samhørighed er en enorm stor værdi for de fleste af dem. Plus de kommer med alle de her fantastiske ting fra deres kultur, nye spisevaner og nye eksotiske ting som vi med glæde betaler store beløb for at rejse ud og opleve”. Ved I hvad venner, vi kan sgu’ ikke lære noget af muslimen, nu må det stoppe. Jeg er ligeglad med islamisk kultur, jeg vil skide på islam. Jeg vil skide den lige ind i fjæset! Menneskeskæbner, mildhed, etik, og frihed og kunst blev knust under halvmånen. Og rockerne de er fandenme også relationelle mennesker, du! Et relationelt menneske er et umådelig skidt menneske. Se bare på det afghanske klanstyre. Og ååh ja, spisevanerne - et bidrag til junkfood kulturen. De kunne erstattes på et øjeblik. I øvrigt har jeg også engang betalt et stort beløb for at komme på safari i Tanzania, men jeg vil altså ikke have vandbøffelerne trampende rundt på Vesterbro. Når man lægger op til at remse en hel masse gode ting op, som indvandringen har bibragt og går i stå efter “nye spisevaner og nye eksotiske ting” så har man spillet tordnende fallit.

Hør resten af udsendelsen (hvis i gider), David Koresh og pastor Moon ville kunne nikke genkendende til de kult agtige aspekter ved fup-uddannelsen Kaospiloterne. Og tro ikke et sekund Uffe Elbæk vil slippe tøjlerne på Kaosidioterne, kære Jytte.

Jeg kunne skrive side op og side ned om blålyset fra Aarhus, men det bliver en anden gang. Undertegnede har indgående kendskab til Kaospiloterne og vil jævnligt postere om hvad der rører sig på den front.

Forsker dokumenterer folkeskolens historieløshed

Historie, Pædagogik — Drokles on June 20, 2007 at 8:40 am

For at skabe det nye samfund og det nye menneske må forudsætningen for det gamle slettes, altså historien. Og det er lige hvad man har haft succes med i folkeskolen siger Anders Holm Thomsen i en dh.d ifølge Berlingske Tidende

Han anklager det »undervisningsindustrielle kompleks« af lærere, udvalgsmedlemmer og ministeriets folk for at ligge under for gamle marxistiske og nutidige multikulturelle holdninger, hvor national historie er ildeset, og han kalder undervisningsminister Bertel Haarder for en »ceremonimester«, der ikke har vovet at tage et opgør og bringe historieundervisningen tilbage på rette nationale spor.

Anders Holm Thomsen, hvorfor er det gået så galt?

»Vi fik et udmærket fagformål i 1975, da Ritt Bjerregaard var undervisningsminister. Men i 1994, da den radikale Ole Vig Jensen var minister, skete der en markant svækkelse af historiefaget. I 1975 hed det direkte, at eleverne skulle være fortrolige med den tradition det danske samfund og kulturliv bygger på, og der var i princippet lagt op til at give sammenhæng i elevernes historieviden. I 1994-fagformålet svækkedes undervisningen, og man lagde vægt på at styrke elevens historiebevidsthed og identitet. Det vil sige, at man definitivt gik fra konkret viden til elevcentreret undervisning og dertil kom, at der intet var nævnt om konkret dansk historie.«

Der er dog nævnt i 1994-fagformålet, at de skal erhverve viden om »deres egen kultur«. Er det ikke lige så godt som konkret at nævne dansk historie?

»Næh, for deres egen kultur kan være hvad som helst. Det kan være lokalhistorie eller tyrkisk indvandrerkultur. For første gang nogensinde står der intet om, at eleverne skal lære om vor danske historie, og det fagformål er bindende for undervisningen den dag i dag. Det passer som fod i hose til den multikulturelle samfundsvision.«

(….)

»Det kan jeg jo se i deres udtalelser om danske læseplaner, og jeg har citeret dem i min afhandling. Lad mig da citere fra et udkast til læseplan fra 1974, hvor der står, at »arbejder man med emner som Cuba under Fidel Castro eller den kinesiske folke republik vil det være naturligt at klargøre, at der er tale om styreformer, som på de fleste punkter adskiller sig fra det, som de fleste her i landet vil forstå ved demokrati. Men udviklingen i disse lande vil være aldeles uforståelig, hvis man ikke samtidig prøver at sætte sig ind i den brede befolknings sted og prøver at forstå, hvordan den ser på tingene.«

Videnskaben dokumenterer som regel det vi ved i forvejen. Nu vil der helt sikkert stå det sædvanlige hylekor, men jeg må med udgangspunkt i min dagligdag give manden ret.

Skolelærer politiserer uhæmmet

Politik, Pædagogik, venstrefløjen — Drokles on May 26, 2007 at 3:20 am

En skolelærer kommer med følgende fortælling. Fra Raapil

Hvilket minder mig om en sludder, jeg i dag havde med en af eleverne i en 8. klasse, jeg har til samfundsfag. Han er af arabisk herkomst og medlem af SFU. Han var meget interesseret i at få opklaret, om man med rimelighed kan kalde DFerne for ‘nationalsocialister’.

Jo, sagde jeg, på den ene side er DFerne strengt taget ‘nationalsocialister’, idet partiet bekender sig til nationen og til en slags velfærdssocialisme. På den anden side - og her løftede jeg pegefingeren - skal man passe på med at stemple alt til højre for Anders Fogh som nazi-agtigt.

Dels selvfølgelig fordi DF ikke er et naziparti, men dels også fordi strategien simpelthen er dårlig. Thi jo flere falske nazianklager, de bliver udsat for, jo mere vinder DF i opbakning og sympati. Og dét argument kunne knægten vist godt se lidt fornuft i.

Den allerbedste strategi er - tror jeg - at betragte DF’s muslimjægere som folk, der har brug for lidt hjælp til at blive klogere. Brug for oplysning, en smule medfølelse og en håndfuld næstekærlighed - evt. taktisk fulgt op af en kop te og en baklava.

Sand historie da det er bloggeren Raapil selv der er læreren, der så præcist instruerer sine elever i, hvilke partier der skal bekæmpes og hvordan.

Jeg beskæmmet over denne uprofessionalisme man åbenbart finder indenfor min stand. Jeg har selv oplevet kollegaer jeg har måttet stoppe midt i en undervisning fordi de sammenblandede deres egne idiosynkrasier med deres fag (skønt langt de fleste lærere er seriøse og ikke fortjener Dansk Folkeparti nuværende uddannelsesordførers angreb). At være lærer er at være sig sit ansvar bevidst.

Raapil du er ikke en god lærer. Du har en blog, hvor du kan udtrykke dig, du kan skrive læserbreve eller deltage aktivt i et parti men katederet et ikke din politiske platform. De børn der sidder i din klasse er ikke dit eget lille parti, det er dine elever og du er deres lærer. Vær dig dit fag og dit ansvar bevidst. Skam dig!

Sverige er venstrefløjens drømmesamfund

Historie, Pædagogik, Sverigetanic — Drokles on May 11, 2007 at 5:26 am

180 Grader fortæller noget meget sigende fra vores broderland og deres virkelighedsopfattelse.

Det er snart 18 år siden, at berlinmuren faldt. Åbningen af arkiver i det tidligere sovjetunionen og flere andre østlande har givet historieforskere øget viden om de kommunistiske regimers rædsler og historie. En viden der tilsyneladende ikke er slået igennem blandt svenske skolebørn.

For år tilbage have svenskerne tilsvarende problemer med de unges viden om 2. verdenskrig og særligt holocaust. Men takket være en massiv oplysningskampagne kender 95 % af svenske skolebørn nu til Auschwitz, mens 90 % aldrig har hørt om Gulag.

- en ud af hundrede vidste hvad en bolsjevik var
- 40 % mener, at kommunismen har bidraget til verdens velstand
- 99 % kender ikke til begrebet kollektivisering
- 43 % tror, at det samlede antal ofre for kommunismen er én million eller færre
- 18 % tror, at det er færre end 10.000, i hele verden, i hele det 20. århundrede

Det forklarer jo en hel del.

Rothstein og den “frie” forskning

Diverse, Postmodernisme, Pædagogik — Sobieski on March 12, 2007 at 12:53 pm

Uddrag af Carsten Breengaards kronik i Jyllandsposten. Stor tak til Hodjas blog.

Jeg var i en årrække ansat ved samme institut som Mikael Rothstein og har derfor påhørt mange glødende - som sagt rødglødende - taler om den frie forskning. Men jeg har også været vidne, ja, vel nærmest kronvidne til hans endeløse forsøg på faglig beklikkelse og mistænkeliggørelse af universitetspersoner, som Rothstein mente at være forpligtet på at frelse verden for. Nemlig især for sådanne, der på et tidspunkt har haft et eller andet positivt forhold til teologiske fakulteter eller til Folkekirken.

Mikael Rothsteins - og med ham Tim Jensens - grundlæggende opfattelse er, at personer med nævnte teologiske eller kirkelige pletter i deres fortid simpelthen har diskvalificeret sig som forskere. Hvorfor de ikke bør have nogen som helst forbindelse til de rene (!) religionsvidenskabelige institutter. Enhver forbindelse vil nemlig besmitte renheden, i hvert fald Rothsteins. Dette syn på, hvad kvalificeret forskning er, svarer ganske vist ikke til det virkelige liv, hvor det uden vanskelighed kan dokumenteres, at disse institutters urene forskere i den sidste menneskealder har præsteret hovedparten af fagområdets anerkendte forskning.

Læs resten på Hodjas blog, det er guldkorn på guldkorn.

Proletariseringen af akademia

Diverse, Pædagogik — Sobieski on February 14, 2007 at 4:05 pm

yobs.jpg

Nogle mennesker kender ikke forskellen på anvendt videnskab, forskning, og håndværk. Et sådant eksempel er Lars Wahlun som begår et læserbrev i seneste Weekendavis under titlen “Bryd vidensmonopolet” [sic!]. Han harcelerer over Anna Libaks artikel ”Hermeneutisk Svinemørbrad” fra den d. 26/1 der omhandler akademisering af erhvervsuddannelserne, og de ganske mange problemer der opstår når man prøver at blande universitetet ind steder det ikke hører hjemme.

…[den] nu herostratisk berømte sygeplejestuderende, der ikke har lært at lægge en forbinding, [er] blevet et symbol på en problematik, der i bedste fald er overdrevet, i værste fald misforstået. Jeg kunne således godt tænke mig at stille spørgsmålet, om ikke det i virkeligheden er det mest naturlige i verden, at sygeplejersken netop lærer at lægge en forbinding på praktikstedet, altså på sygehuset? Dér kan de lære det af praktikere, der lægger forbindinger dagligt. Alternativet er vel, at vi begynder at indlægge patienter på sygeplejeskolen, så de studerende kan få praksiserfaring, inden de slippes løs på sygehusene!? Nej vel?

Lars Wahlun kan, som den akademiker han selv er, selvfølgelig ikke forestille sig at der kan foregå andet end teoretisk undervisning på en skole. Dette synspunkt ligger i forlængelse af tanken om kundskabernes fortrængning fra skolen til fordel for projektorienteret selvanskuelse, kritisk teoretisk reflektion, og andre strømninger som er udtryk for intellektuel forfænglighed fra ledelseshold, snarere end forbedring af elevernes faglige kompetence. Kunne man forestille sig en smedelærling blive sendt i praktik uden at kunne svejse to stykker stål sammen? Skulle arbejdspladsen nu til at bruge ressourcer på at lære eleven de helt grundlæggende færdigheder? Kunne man ikke lige så godt gå tilbage til mesterlære?

I mit daglige arbejde på seminariet møder jeg en række såvel pædagogstuderende som pædagoger på efteruddannelse, der med stor motivation kaster sig over både videnskabsteori, Foucault og meget andet.

Min påstand er at man ikke kan bruge Foucault til en tøddel som pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, eller lign. Det er en intellektuel kortslutning og en projicering af underviseren selv over på de stakkels elever.
Angående videnskabsteori så giver det ikke mening at undervise i det på erhvervsskolerne, da begrebet knytter sig til forskning. Deraf vigtigheden af at kunne skelne mellem anvendt videnskab og forskning, en disciplin som vores videnskabsminister, geni-uden-portefølje, Helge Sander endnu ikke har lært jf. “Fra forskning til faktura”. Videnskabsteori og kritisk teoretisk reflektion fordrer også at eleven besidder begrebsapparatet og evnerne til at forholde sig kritisk til det teoretiske materiale eleven præsenteres for, og det er ikke noget erhvervsskolerne er gearet til. Dette kan man empirisk konstatere ved at se den mængde venstre orienteret propaganda som kolporteres ude på lærerseminarierne og som ikke bliver gendrevet/falsificeret/gennemgået af ligeværdige kolleger, fordi disse ikke er ligeværdige!

Professionsbachelor - Ordner er noget man hænger på idioter, som vi plejer at sige her i slyngelstuen. Helge Sander må have en hel skuffe fuld. Jeg tror f.eks ikke at en sygeplejerske eller blikkenslager søger ind på uddannelsen for at lære at citere Bordieu eller Habermas, de ville nok snarere blive intimiderede, ikke fordi de er dumme, men fordi der skal være en sammenhæng mellem forventning og virkeligheden.

”Kritisk-teoretisk pissepot-tømning”, jeg elsker at sige det. “Kristisk teoretisk pissepot-tømning” er iøvrigt et fejlcitat, men det bliver det bestemt ikke dårligere af.

Hvem vil du helst behandles af: Florence Nightingale eller Michel Foucault?

Simon Emil Amitzbøl udtrykker den radikale logik

Pædagogik — Drokles on January 22, 2007 at 3:21 pm

Fra BT

Opbremsningen [på antallet af to-sprogede elever i folkeskolen] er et markant brud på en ellers støt stigende udvikling i andelen af tosprogede elever. Fra skoleåret 2004/2005 til 2005/2006 er andelen faldet fra 9,91 procent til 9,87 procent. Selv om der er tale om et minimalt fald, kan opbremsningen ses som et symbolsk vendepunkt, mener flere politikere.

Udlændingeordfører Simon Emil Ammitzbøll (R) peger på, at opbremsningen står i kontrast til det scenarium, der tidligere er blevet malet om, at tosprogede ville udgøre en konstant voksende del af folkeskolens elever og dermed true integrationen.

- Der har nærmest været en konspirationsteori om, at etniske minoriteter ville oversvømme skolerne. Det her viser, at folk tilpasser sig det samfund de bor i -
også i forhold til hvor mange børn de får, siger han til 24timer. 

Herre du milde! Siden Holland byggede digerne er antallet af oversvømmelser faldet dramatisk. Hvis man følger boldmongolen og den erklærede bøsse Ammitzbøls logik, er hollændernes anstrengelser spildt.

Jeg er rystet over den totale mangel på erkendelse af, at stramningerne virker mens han selv peger på effekten af stramningerne. Hvor letkøbt kan man få sit mandat for de Radikale?

Velmenende fjols vidner om sanheden

Pædagogik — Drokles on January 18, 2007 at 4:35 am

Gehttoer fungerer som politiske slagmarker på samme måde som Israel. Den der vinder “fortællingen” om den specifikke slagmark vinder fordelen i det generelle ideologiske opgør. Som logisk følge fyger det med påstande om de faktiske forhold fra alle sider. Jeg kan huske en ung teatertrup (med offentlige penge i ryggen) rapportere fra Vollsmose, at der virkelig ikke var alle de problemer der var kørt op i medierne. Nu havde de været der i tre dage og havde ikke set skyggen af kriminalitet.

Derfor mener jeg at kronikken i Politiken onsdag er så interessant. Den er skrevet af en lærer der arbejder på Nordgårsskolen i Gellerup og den er et langt opråb til politikerne om ikke at glemme en gruppe børn, der ikke har de bedste muligheder i livet. Hendes konklusioner er ikke mine, men den verden hun beskriver stemmer meget overens med min. Defor er hun sådan et godt sandhedsvidne.

Nordgårdskolen brillerer med landets dårligste resultater ved afgangsprøven. Mange elever er faldet fra allerede inden eksamen og får således aldrig deres 9.-klasses afgangsprøve. Dette vil selvfølgelig ændre sig med de nye regler, som gør det obligatorisk at gå til prøve, men det vil nok ikke højne karaktergennemsnittet. ELeverne på Nordgårdskolen er på forhånd dømt til et liv i uvidenhed, stigmatiseret, uden kontakt og indflydelse på det danske samfund. Mange vil defilere ind og ud af voldelige ægteskaber, krisecentre, fængsler, terroristceller … whatever! Og resten vil bare leve et uværdigt liv på bistandshjælp. Selvfølgelig vil enkelte klare sig tåleligt, måske endda godt – nogle elever er simpelthen så begavede, at selv ikke Nordgårdskolen kan knække dem!(…)

Jeg har haft en elev i 4. klasse, som ikke havde et hjem. Hun vidste ikke, hvor hun boede – hos mormor, farmor, mosteren, det kom an på så meget.Moren boede i udlandet, og faren havde fået ny kone, så der var ikke længere plads til hende derhjemme.

Ikke nogen dans på roser i ghettoen. Det er vel det vi har sagt længe. Det fungerer skide dårligt.

Hvorfor bliver vores vilkår mere og mere umulige? Tja … jeg kender vel svaret til dels: store sociale og psykiske problemer i familierne i Gellerupparken. Uansvarlige politikere og skattestop. Berøringsangst i forhold til denne befolkningsgruppes specielle problemer – manglende viden og redskaber til at gøre noget, især hvis det koster penge. En skabsracistisk folkestemning.

Ja, som sagt konkluderer hun hen i vejret. Problemerne i Gellerup går længere tilbage end skattestoppet, der således ikke kan tilskrives skylden. Så fik vi set hendes politiske ståsted og man må selv læse hele kronikke, hvis man vil læse mere af det.

En af folkeskolens fornemmeste opgaver i forhold til flygtninge-/indvandrerbørn må være at understøtte integrationsprocessen. Men det er en meget vanskelig opgave, når vores elever praktisk taget lever isoleret fra det danske samfund. De møder ganske vist danske lærere, danske socialrådgivere, læger, bibliotekarer og kassedamer. Men de er alle professionelle. Der er ingen personlige relationer. Ingen relationer, hvor det er lysten, sympatien og det mellemmenneskelige der er det bærende.

Dette er faktisk en god pointe. Fornægtelsen af lærerens autoritet skaber en forløjet ligeværdighed med barnet. Ydermere stiller Folkeskoleloven af 1993 (heldigvis er den nye bedre, men ting tager tid) forventninger til lærerens rolle som pædagog og socialpædagog som læreren ikke kan løfte. Læreren er lærer og kan lære fra sig. Læreren kan ikke løfte sociale problemer og er ikke elevernes forældre eller en ven. Venner er og forældre er altid til rådighed, læreren går hjem klokken fem. Det socialdemokratisk-kulturradikale skole paradigme er urealistisk. Det er også nederdrægtigt i sin løgn, men det er en anden sag.

Når mine teenagebørn går på diskotek i Århus, møder de en gruppe af dem [børn af beboerne i Gellerup]. De er provokerende, usympatiske, truende og grænseoverskridende. Vi andre mærker det, når vi på en bustur gennem det vestlige Århus må lægge øre og ryg til utilpassede unges desperate forsøg på at skabe sig en identitet ved at signalere magt. Men det er kun toppen af isbjerget. Gennem længere tid har vi været vidne til en række påsatte brande i Gellerupplanen. Endnu er ingen døde, men det er kun et spørgsmål om tid, før det går rigtigt galt, og det vil ikke stoppe ved det. Jeg møder ofte mennesker, som påpeger, at forældrene i vores skoledistrikt også selv bærer et ansvar. Dertil er der kun at sige – det gør de nogle gange.(…)

Det kan være vanskeligt at definere, hvad rimelige ressourcer er – og dog. Igennem de år, jeg har været ansat på Nordgårdskolen, har ikke én elev modtaget den undervisning, som vi er forpligtet af Undervisningsministeriet til at levere. Så må man vel erkende, at der ikke er ressourcer til stede i rimeligt omfang. Det handler om økonomiske, menneskelige og faglige ressourcer, så der er nok at tage fat på.

Jeg ved ikke hvorledes pengene bliver brugt på de Århusianske skoler, men i København er de indvandrer-tunge skoler de dyreste. Det er fordi behovet dér, er størst. Hvis pengene ikke slår til, og det kan hun jo meget vel have ret i, er det måske et udtryk for problemernes massive omfang, og for mig at se endnu et søm i den multietniske kiste.

Hendes beskrivelse af hvorledes virkeligheden tager sig ud, tegner et modsat billede end den lyksaglighed som multikulten foregøjler os.

Carsten Niebuhr - Akademisk flashpoint

Diverse, Orientalisme, Pædagogik — Sobieski on January 8, 2007 at 12:22 am

Eller orkanens øje som de sikkert selv føler sig placeret i. For den brede fornuftsprægede befolkning er det nok bare en intellektuel fims.
Weekend Avisen bragte før jul en artikel vedrørende en konference om “Islam og terrorisme og CNA” på Carsten Niebuhr afdelingen under KU. Den viser heldigvis at der er dissidenter blandt forskerne på det umådeligt politisk korrekte CNA, så som Thomas Hoffmann og Jean Butler som begge er unge forskere. Grunden til at jeg tager WA artikel for gode varer er at jeg selv har haft en del undervisning på Carsten Niebuhr og godt kan genkende nogle af personerne og den generelle stemning på stedet.Og meget apropos den generelle stemning på stedet hvad angår undervisningen; den lader ikke meget plads tilbage for fri og saglig debat. Nu skulle man tro, at islam var et felt hvor der i en undervisningssituation ville være rig mulighed for at tage nogle af denne ‘religions’ tæmmelig mange kontroversielle dogmer op. Det er ikke tilfældet, så langt fra endda, og det er egentlig ikke så underligt. Lad os sige du er underviseren og klassen består af ca. 2/3 dele troende muslimer, hvad gør du? Mon ikke det bliver som at forsøge at gennemføre en kritisk dialog om jomfrufødsel, kristelig mystik, og pædofili på et seminar for unge katolske præster…

Det kræver i hverfald at du har kolleger som vil bakke dig op når emnet bliver dhimmi kontrakten (anden-rangs borgere i muslimske samfund), jihad, kvindesyn, massakrene på hinduer i indien, det betændte forhold til USA og Israel og lignende. Så skal man desværre også gøre op med den institutionelle paranoia der forhindrer unge forskere i at sige de gamle koryfæer imod, af hensyn til den fremtidige akademiske karriere.
Nå ja, i øvrigt så har demagogerne på Carsten Niebuhr gode muligheder for at indoktrinere; jeg husker fra min tid på CNA, at der var horder af kvinder først i 20′erne hvor naiviteten strålede dem ud af øjnene.

blondeagainstwarb.jpg

Fri diskussion?

Hvis de bare ikke var idioter

Diverse, Pædagogik — Drokles on November 20, 2006 at 8:25 pm

En skolebog om kristendom er desværre blevet afsløret af Politiken, fordi den gik for langt. Jeg vil nu mene at den ikke gik langt nok, men at den bare var for upræcis. De to forfattere, den ene præst den anden skolelærer, har ikke gjort sig klart hvad de talte om og derfor er de heller ikke i stand til at forsvare sig mod Politikens både indlysende og dumme spørgsmål.

Først skal 5. klasses elever læse en side om muslimske separatisters massakre på en skole i den nordossetiske by Beslan. Så skal de igennem historien om 11. september 2001 og terroristen Osama bin Laden. Først da får eleverne en introduktion til islam, inden der igen kommer mere om muslimer og terror.

Til sidst forventes de at kunne løse den afsluttende opgave: Hvorfor er der terror i verden?

Sådan får folkeskolens elever deres første alvorlige introduktion til islam, hvis de følger grundbogen ’Os og Kristendom’ for 5. klasse. I samme serie har de allerede snuset lidt til fundamentalisme i 4. klasse, og de vender tilbage til islam på senere klassetrin.

Men i 5. klasse møder eleverne udelukkende islam og muslimer som repræsentanter for skræk og rædsel i kapitlet, der hedder Terrorisme. Til gengæld møder de slet ikke terrorister, der ikke er muslimer.

Så langt er der intet at udsætte på bogen.

For »selv om ikke alle muslimer er terrorister, så er alle terrorister muslimer«, kan eleverne læse i bogen. Sætningen er ganske vist et citat fra generaldirektøren for den arabiske tv-station al-Arabiya, men den får lov at stå alene og ukommenteret.

Her påpeger Hodja’s Blog at der er tale om citatfusk. Godt set, Hodja!

Det samme gør sætningen: »Det, mange spørger sig selv om, er, hvorfor er de muslimske lande de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden?«.

Det er ikke helt galt at stille de spørgsmål, men det er upræcist! Der er faktisk lande der er lige så rædderlige som de muslimske. Et “blandt” i teksten og de ville være in the clear.

’Os og Kristendom’ er et af de fire lærebogssystemer, der benyttes i faget kristendomsundervisning i folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Et tjek i flere kommuner viser, at grundbøgerne bruges bredt, men også, at de møder skepsis. På flere seminarer advares der ligefrem mod dem.

»Serien har ry for at være lidt for ’søren krarupsk’, forstået på den måde, at den kæder danskhed og kristendom nøje sammen. Andre lærebogssystemer lægger mere vægt på livsfilosofi, etik og tolerance«, siger Heidi Friborg Christophersen, der er religionslærer og i sin anmeldelse af ’Os og Kristendom 5’ på folkeskolens hjemmeside undrer sig over fraværet af perspektivering til andre religioner.

Hvad fanden er det med skolelæreres foragt for Søren Krarup? Den bande idioter der mener at K. E. Løgstrup og hans etiske fordring, er værd at studere. I linket Til Løgstrup kan man høre Søren Krarup kalde Løgstrup for dum! Ubetaleligt!

(…)Hvorfor behandles islam under kapitlet Terrorisme?

»Når vi behandler islam i grundbog 5, er det selvfølgelig, fordi den fundamentalisme, vi tager op, er begået af muslimer«.

Men hvorfor optræder kun muslimske grupper i et afsnit om terror. Der findes da også andre terrorister?

»Jamen, dem har vi jo nævnt i vejledningen til lærerne, og man kan ikke se grundbogen isoleret fra vejledningen, for der siger vi klart, at der var terror i Sovjetunionen og i Nazi-tiden. Der står også om flybortførelser, ETA, De Røde Brigader, Tamilske Tigre, Baader-Meinhof og antiterrorkonventionen. Det er jo et problem i vores samfund med den terror.

Alt det står jo ikke i den bog, eleverne sidder med i hånden.

»Nej, for mens vi sad og skrev, så skete tragedien i Beslan, og det virkede meget stærkt på os«.

De var påvirkede af deres følelser, mens de skrev en lærebog? Båtnakker!

Men den tragedie var jo først og fremmest politisk [?] og I vælger at lade den indgå i en religiøs sammenhæng?

»Vi beslutter os for at sige, at det er muslimer, der står bag, og skal eleverne overhovedet vide, hvad islam er, så må de også kende fundamentalismen«.

I skriver, at terrorgruppen menes at være muslimsk. I er ikke helt sikre …?

»Nej, det kan man jo ikke være. Men det må læreren så sige«.

Man siger jo ikke om baskiske ETA, at det er en katolsk terrorgruppe?

»Nej, det kan da godt ske. Jeg vil ikke afvise, at vi ikke har formuleret os hårfint. Vi prøver bare at se på, hvad der sker rundt omkring i verden. Vi siger, at fundamentalisme findes, og at der sker afskyelige ting. Måske er det lidt tilfældigt, men terror udføres altså af bestemte mennesker, og vel er terror ikke islam, men terror kan godt indgå som en del af islam«.

Det irriterer mig grænseløst når folk ikke aner, hvordan man definerer en terror-gruppe, men insisterer på at fremture med alskens sammenligninger, der kun tjener til at sløre reelle problemer. En terrorgruppe defineres ved sin målsætning!

… Og som en del af andre religioner?

»Ja«.

Men jeres oplæg mere end antyder, at islam og terror bør siges i samme åndedrag?

»Men så må læreren finde andet materiale, der kan supplere bogen. Og vi kan jo se, at det, der lige var sket. Det var jo islam«.I fastslår også, at muslimske lande er de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden. Er det et rimeligt udsagn?

»Det er svært at sige. Når du nu spørger sådan, så kan det nok lyde lidt provokatorisk. Men man jo ikke komme uden om, at de med deres fantastiske rigdomme ikke har formået at komme op. Der er selvfølgelig også muslimske lande, der lægger vægt på uddannelse og den slags«.

Men det kommer I ikke ind på …?

»Næh. Men der er jo altid en voksen til stede, så eleverne kan stille de samme spørgsmål til læreren, som du her stiller til mig«.

I 5. klasse?

»Ja, hvorfor ikke?«

Og derfor skete det uundgåelige. EB

Skolebog om islam trækkes tilbage

Next Page »

Monokultur kører på WordPress