Tina Magaard - Knivskarp på P1

Diverse — Sobieski on February 28, 2007 at 3:27 pm

Get it while it’s hot!

Islamisme er ikke tro men politik

Fremragende interview i ‘Krause på tværs’. (Tryk på linket)
Mere følger…

Mollerup

Pressen — Drokles on February 28, 2007 at 10:04 am

Dagens Jyllands-Posten er fuld af gode indlæg. Her fra Jørgen Nielsen

DEN omstridte, såkaldte DR-dokumentar “Den Hemmelige Krig” har Danmarks Radio ofret mange ressourcer på.

Hver dag i en uge bringes kritiske nyhedsindslag om regeringen med antydning af forkerte informationer til offentligheden, refererende til en film, som ingen politikere har set. DR har brugt ressourcer på at lave en særlig og omfattende hjemmeside om filmen, og det siges, at DR, næsten før filmen er færdig, indstiller den til Cavlingprisen osv.

Når der så efter filmens fremvisning rejses en storm af kritik mod den vanskeligt gennemskuelige billeddækning, dateringer af indslag, jongleringen med, om det er to, tre eller flere fangeudvekslinger, afvekslende med forhør af forsvarsministeren om noget, der er foregået på krigsskuepladsen for fire eller flere år siden, så rejses der fra flere sider krav om en intern undersøgelse af filmen.

Hvad gør DR så?

Den lader DRs egen lytter- og seernes-redaktør, Jacob Mollerup, undersøge filmen, som han efterfølgende erklærer i orden.

Er der her tale om den samme Jacob Mollerup, som i Bent Blüdnikows bog om “Opgøret om Den Kolde Krig” er omtalt, ifølge bogens register, ikke mindre end 12 gange? På side 76 omtales han som deltager på SED-partiskolen i det hedengangne DDR i Rostock, ikke som elev, men som underviser sammen med sin gamle kollega Bjørn Erichsen.

Er det den samme Jacob Mollerup, som DR nu i disse dage bruger til at frikende sig selv, og som miskrediterer vor regering og vore soldaters indsats i en yderst vanskelig NATO-operation i Afghanistan?

Hvis dette er spiseligt, så sejer a walbekom.

Verden er fuld af navnesammenfald.

Pittelkow om religiøse hensyn

Multikultur, Postmodernisme — Drokles on February 28, 2007 at 9:54 am

Ralf Pittelkow går nu ind i debatten om det offentliges imødekommenhed overfor islamiske dogmer. Fra Jyllands-Posten

Man giver det udseende af, at man blot vil bekæmpe diskrimination, kriminalitet og andre samfundsonder. Men reelt er det en kamp mod det danske samfunds historiske arv fra Oplysningstiden: Adskillelsen af religion og samfund, med verdslige institutioner. Lige rettigheder og pligter for borgerne, uanset religion. Ytringsfrihed og kritisk tænkning.

Selv om offentlige repræsentanter har deltaget i dialogmøderne, er der ikke antydning af et forsvar for denne arv fra Oplysningstiden. Ikke et ord om religionskritik. Ikke et ord til advarsel mod sammensmeltningen af religion og autoritær politisk ideologi.

Den styrkelse af religionens rolle, som anbefales, vil lægge et voldsomt pres på liberale muslimer, der ikke ønsker at følge de ortodokse normer. Dette kæmpesvigt sættes i relief af, at Demokratiske Muslimer ikke var inviteret til møderne. Det var til gengæld religiøse gæster fra den radikale moské på Grimhøjvej. Århus Byråd afviste i mandags de kontroversielle forslag. Men det er foruroligende, at kommunens politikere har kunnet tro, at dette forum var det rette til at udarbejde forslag til integration. Lige så foruroligende er det, at de deltagende embedsmænd i den grad har ladet stå til.

Foruroligelsen vokser yderligere, når den københavnske S-borgmester Jakob Hougaard ifølge Berlingske Tidende erklærer sig vældigt positiv over for forslagene.

Men bedst var Pia Kjærsgaard’s præcise kommentar i gårsdagens Radioavis: Det er nok nu!

Den erklærede bøsse og socialdemokratiske S-borgmester Jacob Hougaard tænker næppe over, hvordan det går folk som ham, når islam er det regerende paradigme.

iran_1.jpg

To teenage bøsser nåede ikke Gay Pride Parade i Berlin og måtte blive hængende i Teheran.

Danske kommuner vil være svenske

Globalisering, Multikultur, Politik, Postmodernisme — Drokles on February 27, 2007 at 3:39 am

Nu behøver man ikke længere at se over sundet, for at få en ide om , hvad Danmark ville have udviklet sig til, hvis Socialdemokratiet havde beholdt magten. Fra DR

Landets to største byer, København og Århus, er på vej med retningslinjer for større hensyntagen til religion - specielt islam - i skoler, daginstitutioner og på arbejdspladser.

I København lægges der ligefrem op til, at man skal kunne stille krav til firmaer om, at de skal have en religiøs politik, hvis de ønsker opgaver fra kommunen.

Dermed trodser de to kommuner statsminister Anders Fogh Rasmussens appel om mindre religion i det offentlige rum.

Spiller en stor rolle
Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard er stærkt inspireret af et 15-punkts program om religion og integration, som Århus Byråd og integrationsråd har debatteret.

Et af punkterne lægger op til, at religion skal have en naturlig plads i daginstitutioner og skoler. Desuden skal arbejdspladserne vise større hensyn til medarbejdere, der vil praktisere deres religion i arbejdstiden.

- Der er stort behov for, at vi politikere forholder os til religionens betydning. Den spiller en meget stor rolle, når vi diskuterer integration, og det kommer vi ikke udenom, siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende.

Han har bedt Integrationsudvalget i Københavns Kommune om til foråret at komme med et oplæg til, hvordan man kan lave regler, der respekterer religiøse vaner og traditioner.

Dhimmitude, er vist den rette betegnelse. Jeg savner ord. Tænk, at man i skoler og daginstitutioner skal til at respektere en pædofils ideer. Muhammed (lort falde ind i hans mund) voldtog en 9 årig pige, hvilket er strafbart i Danmark. Når man er 9 år går man i 3. klasse. Jacob Hougaard’s forslag er direkte klamt.

hougaard.jpg

Her er et billede af den homoseksuelle Jakob Hougaard. (Redaktionen)

Glimrende leder i Jyllands-Posten

Politik — Drokles on February 27, 2007 at 1:26 am

Fra Jyllands-Posten

Socialforskningsinstituttet har stillet et repræsentativt udsnit på knap 2.000 af de 107.300 ledige, som hverken har psykiske eller sociale problemer, det enkle spørgsmål: »Vil De gerne have et arbejde?«

Formanden for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, bryder sig ikke om konklusionen og mener, at det er »et mærkeligt spørgsmål.«

Det er ikke spor mærkeligt. Det er klart og entydigt, og det eneste korrekte og acceptable svar er: »Ja, naturligvis vil jeg gerne have et arbejde. Det er derfor, jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet og modtager penge for det.« Det ved de ledige, som er blevet spurgt, og derfor er det en nærliggende tanke, at der er mange flere end de cirka 20 pct., som reelt ikke ønsker at påtage sig et arbejde. Erfaringerne fra det virkelige liv tyder i hvert fald i den retning.

Det politisk kontroversielle spørgsmål er herefter, hvordan samfundet skal reagere på disse åbenlyse parasitter, som snylter på det solidariske system.

Her burde svaret være lige så enkelt som at svare på det enkle spørgsmål: Luk for pengekassen. Stop udbetalingerne øjeblikkeligt, når en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager viser sig alligevel ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er mig en gåde, hvordan vi er nået dertil, hvor det er et kontroversielt spørgsmål ikke, at ville betale for åbenlyse parasitter.

Irak’er os hele tiden ned…

Diverse — Sobieski on February 23, 2007 at 4:09 pm

Hurtig udrykning eller ‘mission accomplished’, faktum er at de danske styrker rykkes ud af det sydlige Irak til august, hvis alt går vel.

Den store Snaphane har ret når han skriver: Irak var “a loosing battle” før Saddam, under Saddam og i uoverskeligt tid efter. Men dette skal selvfølgelig ikke afholde venstrefløjen og det kulturradigale venstre fra at himle op om det enorme ansvar ‘vi’ har for ødelæggelserne i Irak. Nej, ‘vi’ har ikke ansvaret for de lidelser sunnier påfører shiaer og omvendt; det barbari er deres egen skabning og skal ikke lægges for vores dør. Selvpineriet må høre op.

De danske styrker i Irak har opført sig eksemplarisk situationen taget i betragtning, og skal takkes for deres indsats i forsøget på at skabe et demokratisk samfund. Ikke alle kom hjem med liv og lemmer i behold.

Jeg håber at eftertiden vil se på det mislykkede Irak projekt og få alle facetterne med: De uheldige interessesammenfald som beslutningstagerne i Washington aldrig rigtig kunne gøre sig fri af, de manglende masseødelæggelsesvåben OG de formodentlig legitime grunde til at tro at Saddam stadig rådede over dem, det oprigtige forsøg på at skabe stabilitet og demokrati i landet som desværre (og nok lidt forudsigeligt) aldrig vil lykkedes. Danmark har brudt en lanse for demokrati i mellemøsten - vi har intet at skamme os over.

irak-danske-styrker.jpeg

Ufedt at bo i Tyrkiet

Diverse — Drokles on February 20, 2007 at 11:02 pm

Fra Business.dk

Landsretten har netop stadfæstet dommen på to års fængsel til Peter Brixtofte for en af del af det store sagskompleks om den løbske økonomi i Farum Kommune.
Samtidigt må den tidligere borgmester ty til pensionerne for at have til dagen og vejen: Hans forretninger med salg af boliger i Tyrkiet kaster nemlig ingenting af sig for tiden, siger han til eb.dk

ARH, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha….

Ungdomshuset

Diverse — Drokles on February 20, 2007 at 8:43 pm

På Assistens Kirkegaard’s mur ud mod Nørrebrogade, faldt min øjne på en støtteerklæring til Ungdomshuset. Der stod “Man tager da ikke en gave tilbage”. Guderne skal vide, at der bliver sagt meget vrøvl til støtte for Ungdomshuset, men der gik et stykke tid, før jeg fandt ud af, hvorfor denne her sprang mig i øjnene.

Det mærkværdige er nemlig Ungdomshusets præcise sans for almindelig høflighed samtidig med det massive hærværk, voldelige adfærd og en komplet despekt for loven, de som den naturligste ting i verden ellers lægger for dagen.

Det minder på en måde om islam, der kræver korrekt opførsel af alle andre, mens man selv raser rundt som Saurons orker.

paris-muslim.jpgkraakrellenkopenhagen.jpg

Paris og København

Krogerup Højskole fejrer totalitære ideologier

Globalisering, Multikultur, Orientalisme, Postmodernisme — Drokles on February 20, 2007 at 7:12 pm

Sappho er kommet i besiddelse af et videobånd der viser et måde på Krogerup Højskole, der var et led i et kursus i ”Islam, tro, praksis, identitet og politik”. Det var de sædvanlige muslimer der førte an, men ingen sjovere end Ahmad Akari.

Den sidste oplægsholder, Ahmed Akkari, der talte uden manuskript, indledte dramatisk med at anråbe Allah på samme måde, som hvis han havde stået i moskéen: ”I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige”. Og han fortsatte: ”Vi må være klar til tiden efter døden”. Menneskene skal i den periode, hvor de er på jorden, finde ud af, hvorfor de er til. Akkari så konferencen som et led i denne afklaringsproces.

(…)

Islam havde i øvrigt intet problem med, at folket selv vælger sine ledere, som man gør i demokratiet. Men islam har det særlige, at man har kontakt til Allah, kontakt til Gud, der skabte jorden og himlen. Bevis på forskellige naturvidenskabelige fænomener kan da også findes i Koranen, hævdede Akkari.

(…)

Akkari ønskede en ”muslimsk folkebevægelse”, der i lighed med tidligere tiders arbejderbevægelse skulle være bredt funderet og rumme alle muslimer. Hver gang en muslim bliver undertrykt, skal folkebevægelsen kunne træde ind. Det ville også være langt bedre, end at muslimer skulle sværge på ”Grundloven og al det løgn, der står deri”. Det drejede sig om én ting: magt. Uden magt kan du intet gøre, sagde Akkari, der mente at det var Machiavellis tanker, der satte dagsordenen i USA og Europa i dag.

Helle Merethe Brix gør glimrende rede for dette absurde symposium, men jeg kunne bare ikke stå for Akari der mener at Grundloven er fuld af løgn. Det er jo komplet sort snak, som Eddie Skollers stanardbemærkning “Er det løgn, hvad jeg spørger om?” .

Og så var der endnu et eksempel på det vrøvlede i, at en organisation kalder sig Demokratiske Muslimer

Under de afsluttende bemærkninger sagde Bellaoui, at hun havde regnet med at få på puklen, fordi hun var medlem af Demokratiske Muslimer. Men det kunne man godt være, selvom man var uenig med Naser Khader: ”Naser siger så meget, han er politiker. Han siger det, han regner med kan skaffe stemmer.”

Skide godt, kammerat. Når man læser artiklen, står det klart, at der aldrig kommer demokrati i den muslimske verden. Når et flertal af muslimer der bor i Danmark, i et oplyst og velstående land ikke fatter en bjælde, hvorledes skulle demokratiet, da nogensinde trænge igennem det mørke man kender som det muslimske sind.

Takbir møllen kører igen

Globalisering, Multikultur, Orientalisme, Politik — Drokles on February 20, 2007 at 12:20 pm

Denne gang er det Holland, som den islamiske verden vil underlægge sig, ved at kræve islamiske normer håndhævet. Muhammedkrisen handlede bl.a. om, hvor langt den islamiske magt kunne nå ind i de europæiske samfund, først og fremmest Danmark. Det var ikke første gang og det er heller ikke sidste gang. Fra Kristeligt Dagblad

Saudi-Arabien ønsker en undskyldning fra en hollandsk politiker, der har sagt, at muslimer må “forkaste halvdelen af Koranen”, hvis de vil bo i Holland, skriver saudisk presse. Samtidig kræver Saudi-Arabien, at den hollandske regering griber ind over for politikeren.

Regeringen i Holland, der siger, at den ikke er enig i udtalelserne, der er kommet fra den populistiske, indvandrerkritiske politiker Geert Wilders, bekræfter, at embedsfolk fra udenrigsministeriet i sidste uge havde uformelle samtaler med den saudiske ambassade i Haag.

- Ambassaden appellerede til de behørige myndigheder om nødvendigheden af, at Wilders fornærmende udtalelser bliver trukket tilbage og at der gives muslimer en undskyldning, skriver den saudiske avis al-Watan.

- Ambassaden har krævet, at den hollandske side sætter en stopper for sådanne udtalelser og handlinger, hedder det videre i al-Watan.

I et interview i det hollandske dagblad De Pers i tirsdags offentliggjort tidligere denne måned sagde Wilders, at muslimer må forkaste halvdelen af Koranen, hvis de vil bo i Holland og at han selv ville have jaget islams profet Muhammed på porten, hvis denne havde levet i dag.

Mere at benægte for apologeterne, men det er ikke noget problem, da man i England har fanget en kristen med 3,5 liter brintoverilte i sit hjem.

Glædelig nyhed for islamapologeter

Globalisering, Londonistan, Multikultur — Drokles on February 19, 2007 at 9:34 am

Fra Kristeligt Dagblad

To stærkt religiøse medlemmer af det højreorienterede britiske nationale parti er på anklagebænken for at besidde materialer til at lave bomber, og for planer om at ville skyde premierminister Tony Blair

Ved retten i Manchester bliver historien om to medlemmer af det det fremmedfjendske British National Party, BNP, nu oprullet.

De er under anklage for at have købt kemikalier til at bygge bomber og for at have planer om at skyde premierminister Tony Blair.

De to mænd blev arresteret i september sidste, efter at den enes hustru var gået til politiet. Hustruen til den 49-årige Robert Cottage var blevet bekymret over hans stadigt mere ekstreme synspunkter, efter at han fire år før var blevet medlem af BNP. Samtidig blev en række kemikalier leveret til hjemmet, og han fortalte hende, at han ville skyde Tony Blair; en trussel, som han gentog i sin dagbog.

I en skriftlig erklæring til retten beskriver hun sin mand som meget religiøs, og at han ofte citerede fra Bibelen.

– Han sagde også, at han bad til Gud hele tiden inde i sit hoved, skriver hustruen.

Hun skriver videre, at han troede på, at der var en borgerkrig på vej, hvorfor han opbyggede et lager af fødevarer, der vil holde flere år, samt kemikalier til bomber, en manual til at bygge bomber, en armbrøst og fire luftbøsser.

Hans medanklagede, 62-årige David Jackson, betalte for kemikalierne, men har forklaret, at de bruges til at undervise Robert Cottages søn i kemi. I hans hjem fandt politiet en bue og pil samt to beskyttelsesdragter mod radioaktiv stråling.

Nu vil man høre apologeterne påpege, at islam ikke er årsag til terror, fordi man her har et endegyldigt bevis på, at kristne er ligesådan. Her er, så at sige, den rygende pistol. Andre vil påpege, at det er det samme med alle religioner og nogle vil mene at islamisk terror netop udspringer at kristnes, som de to herrer i artiklen, holdninger til islam.

————————————————————————

Balderblog har i modsætning til mig valgt, at sætte sig lidt mere ind i sagen. Det nytter dog ikke noget, forbindelsen er lavet mellem kristendom og terror og apologeterne vil danse lallende rundt og huje død over USA og sortepræsterne fra DF.

Nådesløs kritik at Den Hemmelige Krig

Politik, Pressen — Drokles on February 18, 2007 at 7:14 am

I dagens Jyllands-Posten kan man læse en nøje gennemgang af Kasper Guldbrandsens film Den hemmelige Krig. F.eks.

Ingredienserne

“Guldbrandsen bruger en lang række ingredienser filmen igennem, og flere steder hælder han dem alle sammen ned i shakeren og ryster dem rundt, så seeren reelt ikke har en chance for at følge med i, hvad der foregår, især fordi en af ingredienserne er en næsten total ophævelse af tid og sted.”

På paletten af virkemidler er ifølge Erik Valeur bl.a.:

Flag på soldaterskulder - vises igen og igen. Vi ved ikke hvem soldaten er, hvor han befinder sig, eller hvornår. Formålet er at forbinde danske soldater til alt, hvad vi ser.

Fly der lander og letter - formålet er primært at forbinde Kandahar-lejeren, hvor de danske soldater var, til Guantanamo-basen på Cuba, der bruges som symbolet på USA’s overtrædelse af Geneve-konventionerne. Det er et stort problem for Guldbrandsens historie, at ingen af de 34 afghanere, som danske soldater bevisligt tog til fange, endte på Guantanamo.

Og så videre. Men der er også en klip for klip gennemgang af filmen af Erik Valeur. Her lidt fra indledningen.

0:00 - 4:00: Indledning og beslutningen i Folketinget.

EV: “Her bliver Anders Fogh puttet i shakeren. Masser af klip med ham i mørke, rystede, hoppende, kornede billeder. Kameraet farer ind og ud på hans ansigt. Sådan er det jo ikke optaget - det er lavet bagefter. Tre-fire gange ser vi ham bevæge sig væk fra kameraet med ryggen til - signalerer, at han vender ryggen til filmens sandhed.”

1:00:

EV: “Vi ser den første af mange “skyldige bygninger” - en klassisk ingrediens, hvor en mørk bygning tårner sig truende op, her Statsministeriet.

Flere mørke, ekstremt urolige billeder af Anders Fogh, med dyster musik: Vi er i filmens skurkeområde.”

2:10:

Folketinget stemmer om forslaget om at sende danske soldater i krig i Afghanistan.

Formanden spørger, om alle har stemt.

EV: “Her sker noget interessant: Der klippes til zoom på Anders Fogh Rasmussen, som kigger op, han har blanke øjne, fugter læberne - og vi hører ham sukke! Er billederne af Anders Fogh fra den begivenhed? Hører det tydelige suk sammen med det, vi ser på billedet, eller er lyden hentet et andet sted fra? Virkningen: Anders Fogh er i tvivl om beslutningen.”

Det pinlige er alle de mennesker, som Lykketoft og Søvndahl, der har baseret deres kritik af regeringen på netop denne film og har argumenteret vedholdene med, at filmen dokumenterer noget. Her dumper de altså i virkelighedens kursus i praktisk manipulation. Hvis jeg havde været perfid, ville jeg have spurgt, hvilke manipulerende film de herrer ellers vile falde for under andre historiske omstændigheder. Men jeg er ikke perfid.

Pligtlæsning på Veritas Universalis

Diverse — Drokles on February 17, 2007 at 7:49 am

Hvis man ikke ved hvad islam er, har den glimrende blog Veritas Universalis en forrygende gennemgang. Det er ren pligtlæsning.

Det er velkendt at araberne havde en voldsom import at slaver fra Afrika, men det der undrer er, at der ikke ser ud til at være spor af disse slaver. De slaver der blev sejlet til Amerika har jo tydeligvis en masse efterkommere.

bmati.jpg

Sikh-martyr delt over kulturmøde med islam.

Lasermanden

Pressen — Drokles on February 17, 2007 at 4:50 am

Klaus Rothstein anmelder i Weekendavisen en bog om den svenske racist og terrorist Lasermanden, der i starten af 90′erne begik en række attentater mod udlændinge og han trækker en parrallel til Danmark. Rothstein er aldrig bleg for at politisere og han ser alt i en forestilling om en lurende racisme, der vil stikke sit irationelle hoved frem overalt, ved den mindste anledning.

Historien om Lasermanden er ganske utrolig - og det er ganske utroligt, at den er næsten glemt. Hvem går rundt og husker, at 11 udlændinge i Sverige blev skudt ned på åben gade ved 10 forskellige attentater, hvor en blev dræbt og flere indvalideret for livet? Hvem går rundt og husker at der udbrød folkestrejker blandt indvandrerne på det svenske arbejdsmarked? [som regel er det på arbejdsmarkedet strejkerne udbryder og hvis det kun er en snæver gruppe der strejker, er det lige vel flot at kalde det folkestrejker] Hvem går rundt og husker, at den unge nytiltrådte konservative statsminister, nuværende udenrigsminister, Carl Bildt, måtte holde en tale til nationen? Hvem går rundt og husker, at selv kongen udsendte en appel til befolkningen om at afstå fra racisme?

Vi sætter lige Rothstein på pause. Rothstein siger intet om Lasermanden er glemt i Sverige, som måske nok ville være utroligt, eller i Danmark, hvad der ikke er så mærkeligt. Jeg kan huske bombemanden fra 70′erne og bæmanden fra 90′erne. Jeg kan også huske bombeattetatet mod North-West Orient’s kontor ved Vesterport Station og synagogen i København i 1985. Om Sverige kan jeg huske mordet på Palme. Om det er utroligt ved jeg ikke, men jeg er ikke så præget af svenske nyheder.

Noget andet der irriterer mig ved Rothstein er hans kujonagtige usaglighed. Carl Bildts og Kongens henvendelser til nationen udlægges som nødvendige i forhold til situationen i Sverige. Men hvilken situation? En ensom galning er på fri fod, javist, men er det udtryk for noget generelt? Troede den politiske elite, at det ville have en effekt når man bad folket om at afstå fra racisme? Og hvad siger det om dømmekraften hos det svenske politiske etablissement, som Rothstein læner sig op ad i sin forståelse af den verden, der omgiver ham?

Nej, det går vi danskere i hvert fald ikke rundt og husker. vi husker heller ikke, at der længe før dramaet om Lasermanden havde været en folkeafstemning, hvor beboerne i Sjöbo Kommune afviste at tage imod flere flygtninge.Til gengæld er vi helt sikre på at vi har fat i den lange ende, mens svenskerne undertrykker en uenighed om islam og udlændingepolitik på grund af politisk korrekthed

Men bogen om Lasermanden lærer os noget andet, nemlig at svenskerne for længst har været så ekstremt dybt påvirket af racistisk retotik, vold og drab.

Uden at sige at Danmark allerede er, eller er på mod at blive, “så ekstremt dybt påvirket af racistisk retotik, vold og drab” kæder han alligevel Lasermandens Sverige sammen med Danmark. Et Sverige han ikke beskriver, men kun lader os ane. Han skriver intet direkte og har derfor kun alibi-konklusioner. Det eneste vi får at vide er, hvor godt et menneske Klaus Rothstein er, at han kan være så bekymret over den slemme racisme, der lurer overalt. Klaus Rothsteins anmeldelse hedder En fortælling om Sverige men er kun en fortælling om Rothstein.

Det viser sig i øvrigt at Lasermanden ikke er svensk, men en indvandrer.

Debatten raser over Aia Fog

Diverse — Drokles on February 15, 2007 at 4:09 am

Aia Fog har en artikel i Information, hvor hun forklarer sit skifte fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti og argumenterer med, at man hos skolebørn ser et fald i dannelse og sociale kompetencer. Det har udløst en del mærkelige kommentarer fra læserne. Bl.a. Peter

Kære Aia Fog, det er netop Dansk Folkeparti, der skaber disse samfundsproblemer.

Øh, nej! Skolebørn er væsentlig ældre end de 5 år DF har ageret støtteparti. En læser af information der ikke kan tælle. En Klas Vinter der kalder sig filosof mener åbenbart at Verden ramler sammen om ham og jøderne er med

Som allerede skrevet flere gange: Information fremstår nu som om avisen - i lighed med hele den øvrige “offentlighed” og DR, men i mere ekstrem provokatørudgave - bliver redigeret af det den tidligere amerikanske udenrigsminister har kaldt “Douglas Feith’s Gestapo”: det nyfascistiske jødisk-amerikanske parti som i Israel hedder Likud mm. og i USA Bushjuntaen (Gore Vidals præcie udtryk) med associerede medlemmer som den jødisk-financierede Hillary Clinton, Israels amerkanske senatsmedlem “demokraten” Lieberman (begge mere Bush end Bush) osv. Partiets ideologi er en apokalyptisk sammenvævning af amerikansk kristenfascisme med jødisk herreracetænkning. Med andre ord: religiøst vanvid, udsprunget af kapitalismens amokløb ved de svimlende riges svimlende havesyge og magtgalskab.

Jamen dog. En studerende ved navn Rasmus Jensen slår fast

Det er en historisk kendsgerning at Dansk Folkeparti er et nazistisk parti.

Hvad han studerer vides ikke. En Per Vadmand følger denne logik

At bekæmpe kulturel fattigdom ved at melde sig ind i DF er som at bekæmpe antisemitisme ved at melde sig ind i DNSAP.

Men noget jeg ikke var klar over kunne Thomas Henriksen oplyse mig om

Egentlig er det vel ikke så vigtigt, hvad vi synes. Det er vel mere væsentligt at se på, hvad “den almindelige borger” i Gjellerupparken synes. Han må trods alt vide det bedst.

Ved det seneste kommunlavalg fik Socialdemokraterne 1488 stemmer mod Dansk Folkepartis 121 - det er ca. tolv gange så mange stemmer! Ved det seneste folketingsvalg fik Socialdemokraterne 1471 stemmer mod Dansk Folkepartis 349 - alt tre gange så mange.

Det er mirakuløst hvis Dansk Folkeparti kan få 349 stemmer i Gjellerupparken.

Proletariseringen af akademia

Diverse, Pædagogik — Sobieski on February 14, 2007 at 4:05 pm

yobs.jpg

Nogle mennesker kender ikke forskellen på anvendt videnskab, forskning, og håndværk. Et sådant eksempel er Lars Wahlun som begår et læserbrev i seneste Weekendavis under titlen “Bryd vidensmonopolet” [sic!]. Han harcelerer over Anna Libaks artikel ”Hermeneutisk Svinemørbrad” fra den d. 26/1 der omhandler akademisering af erhvervsuddannelserne, og de ganske mange problemer der opstår når man prøver at blande universitetet ind steder det ikke hører hjemme.

…[den] nu herostratisk berømte sygeplejestuderende, der ikke har lært at lægge en forbinding, [er] blevet et symbol på en problematik, der i bedste fald er overdrevet, i værste fald misforstået. Jeg kunne således godt tænke mig at stille spørgsmålet, om ikke det i virkeligheden er det mest naturlige i verden, at sygeplejersken netop lærer at lægge en forbinding på praktikstedet, altså på sygehuset? Dér kan de lære det af praktikere, der lægger forbindinger dagligt. Alternativet er vel, at vi begynder at indlægge patienter på sygeplejeskolen, så de studerende kan få praksiserfaring, inden de slippes løs på sygehusene!? Nej vel?

Lars Wahlun kan, som den akademiker han selv er, selvfølgelig ikke forestille sig at der kan foregå andet end teoretisk undervisning på en skole. Dette synspunkt ligger i forlængelse af tanken om kundskabernes fortrængning fra skolen til fordel for projektorienteret selvanskuelse, kritisk teoretisk reflektion, og andre strømninger som er udtryk for intellektuel forfænglighed fra ledelseshold, snarere end forbedring af elevernes faglige kompetence. Kunne man forestille sig en smedelærling blive sendt i praktik uden at kunne svejse to stykker stål sammen? Skulle arbejdspladsen nu til at bruge ressourcer på at lære eleven de helt grundlæggende færdigheder? Kunne man ikke lige så godt gå tilbage til mesterlære?

I mit daglige arbejde på seminariet møder jeg en række såvel pædagogstuderende som pædagoger på efteruddannelse, der med stor motivation kaster sig over både videnskabsteori, Foucault og meget andet.

Min påstand er at man ikke kan bruge Foucault til en tøddel som pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, eller lign. Det er en intellektuel kortslutning og en projicering af underviseren selv over på de stakkels elever.
Angående videnskabsteori så giver det ikke mening at undervise i det på erhvervsskolerne, da begrebet knytter sig til forskning. Deraf vigtigheden af at kunne skelne mellem anvendt videnskab og forskning, en disciplin som vores videnskabsminister, geni-uden-portefølje, Helge Sander endnu ikke har lært jf. “Fra forskning til faktura”. Videnskabsteori og kritisk teoretisk reflektion fordrer også at eleven besidder begrebsapparatet og evnerne til at forholde sig kritisk til det teoretiske materiale eleven præsenteres for, og det er ikke noget erhvervsskolerne er gearet til. Dette kan man empirisk konstatere ved at se den mængde venstre orienteret propaganda som kolporteres ude på lærerseminarierne og som ikke bliver gendrevet/falsificeret/gennemgået af ligeværdige kolleger, fordi disse ikke er ligeværdige!

Professionsbachelor - Ordner er noget man hænger på idioter, som vi plejer at sige her i slyngelstuen. Helge Sander må have en hel skuffe fuld. Jeg tror f.eks ikke at en sygeplejerske eller blikkenslager søger ind på uddannelsen for at lære at citere Bordieu eller Habermas, de ville nok snarere blive intimiderede, ikke fordi de er dumme, men fordi der skal være en sammenhæng mellem forventning og virkeligheden.

”Kritisk-teoretisk pissepot-tømning”, jeg elsker at sige det. “Kristisk teoretisk pissepot-tømning” er iøvrigt et fejlcitat, men det bliver det bestemt ikke dårligere af.

Hvem vil du helst behandles af: Florence Nightingale eller Michel Foucault?

Tøger kontra Rose

Politik, Pressen — Drokles on February 14, 2007 at 8:54 am

Tøger er en demagog og en dygtig en af slagsen. Dog skal man ikke lade sig forblænde af hans hurtige resonnementer da de bygger på falske præmisser. I Muhammedsagen er det motivanalysen der er den væsentligste præmis som Seidenfaden bygger sin argumentation på. Jyllands-Postens og regeringens motiver var uædle og derfor er deres projekt uædelt og kritisabelt.

Overfor Jyllands-Posten klarer Tøger sig ikke så overbevisende i sin kritik, først og fremmest fordi Politiken er en konkurerende avis, hvilket på forhånd undergraver illusionen om hans objektivitet. Men også fordi Tøger selv var ude og i et glimrende forsvar for Salman Rushdie tilbage i de glade Nyrup-dage. Hans argument om, at det var noget ganske andet, da De Sataniske Vers var stor kunst står han pinagtigt alene med. Og det forhold udhuler til en hvis grad ydermere motivanalysen, da det pludselig kommer til at dreje sig om Tøgers egen inkonsistens og derved hans egne motiver for at fremføre kritik; hvorfor mener han nu noget andet?

Derfor griber han til (endnu)mere ufine metoder, nemlig falsknerier. F.eks. ved at fejlcitere Jyllands-Posten for at skrive “muslimer” og undlade det afgørende “nogle” foran og løsrevet bruge ordene “hån, spot og latterliggørelse” for at få det til at lyde som om, at det var formålet, selv om der udtrykkeligt stod, at det var hvad alle i et frit samfund må finde sig i.

Ydermere misbruger han skamløst det forhold at hans kollegaer på Jyllands-Posten var under et voldsomt pres, med daglige bombetrusler, hvilket sled på den enkelte medarbejder og deres familier. De var ligeledes tynget af samvittighed overfor de bladtegneres skæbne JP-redaktionen automatisk følte de havde et medansvar for, som de også blev påvirket af de voldsomme og voldelige reaktioner ude i verden, reaktioner med flere dødsfald til følge. Det var derfor ikke underligt at små uenigheder mellem Flemming Rose og Karsten Juste voksede sig ud af proportion og at Jyllands-Postens daglige ledelse blev stadigt mere usammenhængende, hvilket resulterede i den famøse forvirring omkring de “anti-semitiske tegninger”. At Rose kort tid efter får et sammenbrud og sendes på en “ferie” til USA, anerkendes ikke som et tegn på sagens alvor af Tøger, men ganske usympatisk som en indirekte indrømmelse af at det var forkert at trykke tegningerne.

Regeringen bliver beskyldt for at have uædle motiver og må derfor tage skylden for at krisen overhovedet starter og ligeledes at den eskalerer. Dette er smart af to grunde. Ved at placere ansvaret på forhånd hos regeringen kommer for det første al debat til at handle om hvad regeringen kunne og skulle have gjort anderledes i denne og hin situation. Diskussionen vinder nærmest sig selv, da intet mindre end ideel handling fra regeringens side, er kritisabel; hvorfor tog man ikke det møde? hvorfor formulerede man sig sådan? hvorfor ventede man sig længe? hvorfor overreagerede man således? hvorfor satte man ikke dette eller hint i værk? osv. En ny dag, et nyt spørgsmål. En sådan vinkel fornægter i sin gestalt, at man i virkeligheden er underlagt manglende og utroværdig information, tidspres, uforudsigelighed, andre aktørers handlen og at fejl derfor er en naturlig del af daglige beslutninger. Hver dag kan man angribe regeringen og tvinge den til at forklare sig og i længden kommer regeringen til at se både arrogant, utroværdig og påståelig ud.

En anden fordel er, at de der betvivler Seidenfadens præmis om skumle motiver, ved at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden, trækkes ud i en diskussion om tonen i debatten generelt. Her benytter Seidenfaden sig af den allerede eksisterende falske præmis om, at der i Danmark eksisterer en særlig hård tone overfor muslimer især, ført an af Dansk Folkeparti, der ikke er til at gendrive på grund af sit omfang, især når man er midt i en diskussion om ytringsfrihed. Det har for det andet den retoriske fælde indlagt, at benægtelsen af den hårde tone i sig selv er et bevis på den tonedøvhed man fra regeringens og støtters side har udviklet og som gør, at man ikke længere kan være lydhør overfor den omgivende verden, der nu reagerer. Muhammedkrisen bliver på den måde summen af hele VKO-samarbejdet; den logiske konsekvens.

Jeg har altid ment at Tøger var meget intelligent, men nu er jeg ikke helt så sikker. Ikke at han ikke er over gennemsnittet, men jeg tror bare han er meget hurtig, for han har fastholdt en fejlslutning så længe at det ikke virker særlig begavet. Ellers er han blevet fanget af sit eget ego og billede af sig selv som den ultimative polemiker der kan vinde enhver diskussion, uanset hvilket stanpunkt der forfægtes.
Jeg havde en ven der altid sagde “det gør du kun for at skaffe dig venner” når han erkendte at han var trængt i defensiven i en eller anden sag. Og udover at være morsomt er det også meget præcist, for der er intet man kan gøre rigtigt hvis alle mener man gør det af falske årsager. Alt bliver således til en bekræftelse på påstanden, der jo intet fundament har, men kun virker i sin egen vedtægt.

En af Seidenfadens og andres argumenter er at man ikke må misbruge ytringsfriheden. Dette er selvfølgelig noget gedigent sludder. En frihed du har er en frihed du selv administrerer, ellers ville det ikke være en frihed men et eller andet påbud. Loven sætter de grænser der skal til og indenfor måborgerne gøre op med sig selv hvor meget vrøvl de vil lukke ud og hvad de gider høre på. Det er en frihed til at ytre os vil alle har, hver og en. Min ytringsfrihed bruger jeg således som jeg vil, som Seidenfaden kan bruge sin, som han vil.

Tøger starter Muhammedkrisen

Globalisering, Politik, Pressen — Drokles on February 13, 2007 at 3:01 am

Jeg gad ikke se filmen om Akkari og Khader, men det var godt at nogen gjorde. Isabella Balkert fra Nyhedsavisen tog sig tid og faldt over denne pikante detalje;

Efter at have set dobbeltportrættet af Akari og Naser Khader, på DR, blev en enkel sætning fra Akari hængende i luften. I Akari’s fortvivlet forsøg på at retfærdiggøre sig selv og sin opfattelse af Muhammedtegningerne som en provokation af Muslimerne, udbrød han: ”Jamen det stod jo i lederen” – Underforstået, det stod i Lederen at Muhammedtegningerne blev tryk som en provokation mod Muslimerne!

Det var hans opfattelse af sandheden, fordi han troede blindt på lederen i Politiken – Til trods for lederen i Politiken blev skrevet på et fejlagtigt grundlag.

Akari er ubegribeligt dum og tak for det. Det er ikke nogen nyhed at der var stærke kræfter i det kulturradikale miljø, der arbejdede intenst på at give omverden det værste billede af Danmark for så, når det lykkedes, kunne bruge omverdens fordømmelse af os til at kræve ændringer. At forsøgene på at skabe selvopfyldene profetier har et så konkret udtryk er mere overraskende.

Læs endelig hele Balkerts artikel. Det er en god gennemgang af Muhammedkrisen med velfortjente pisk til de onde.

Ugebrevet A4 og begrebet multikultur

Multikultur, Pressen — Drokles on February 12, 2007 at 10:39 pm

I denne uges Ugebrevet A4 starter der en serie artikler om indvandrere og der indledes sådan:

24.gif

OK; Danmark er allerede et mulitikulturelt samfund, mener A4 altså. Men hvordan underbygges det? Det første interview er med en Hollænder ved navn Gerrit Toet der “Selv tænker…..på dansk, og det er ham magtpåliggende, at hans tre drenge føler sig danske.” og bl.a. siger han:

»Da jeg kom hertil, havde jeg et panisk ønske om, at mine børn skulle tale perfekt dansk, og det er lykkedes. De taler slet ikke hollandsk, og at rejse tilbage til Holland er helt utænkeligt.«

For mig lyder det mere som lynassimilering end som multikulturellitet. Men det drejer sig om motivationen hos indvandrerne, at de vil det samfund de vælger at leve sit liv i. Og det kvæver at man selv er aktiv og ikke bare passivt kræver ind;

Men han kom ikke det finurlige danske sprog en døjt nærmere ved at sidde på skolebænken sammen med 10 piger fra Thailand og en englænder. Derfor kvittede han hurtigt skolen og besluttede at opsøge danskerne i deres eget miljø:

»Sprogskolen var en katastrofe, så jeg gik på værtshus i stedet, og det hjalp,« fortæller han med et stort grin.

That’s my man! Kom og drik et par bajere med os, så skal vi nok vise dig til rette. Men vi taber ligesom interessen hvis du hellere vil sidde i en eller anden klub og tygge khat hele dagen, uden at vide hvad dine sønner render og fordriver tiden med.

Det er påfaldene når A4 kan fortælle: “Andelen af hollændere i job er lige så høj som danskeres, og på det punkt overgår hollænderne alle andre indvandrergrupper.” Hvilket vil sige, at der ikke findes en eneste indvandrergruppe der genererer et overskud i forhold til den gennemsnitlige dansker. Ikke ligefrem en økonomisk afhængighed af indvandring. Hvordan kan det være? Er det kønsroller? Det kunne det være, hvis man skal tro Karen Arkesteijn.

»I Holland arbejder de færreste kvinder på fuld tid, så man smutter mere forbi hos naboen. Det har danske kvinder selvfølgelig ikke tid til, når de arbejder 37 timer om ugen, så det skulle jeg lige lære.«

Ugebrevet A4’s multikulturelle Danmark! Hollændere der bliver danske ind til benet på 20 år!

——————————————————————-

En kær læser gjorde mig opmærksom på denne her:

THE HAGUE, 24/05/06 - The Netherlands is the EU country with the highest net migration. Its unique position is a result of high emigration and relatively low immigration figures, according to the Central Bureau of Statistics (CBS).

The Netherlands is the only Western European country that sees more people leaving than coming in. The only other countries with net migration were Poland, Lithuania and Latvia.

In 2005, 121,000 persons left the Netherlands, the highest number ever recorded. The number of immigrants added up to 92,000. For decades, the people coming to the Netherlands outnumbered those leaving the country. Since 2003, this trend has changed.

Og som læseren skriver “Og de skal være velkomne.”

Top 10 liste over kristen-fjendtlige lande

Pressen — Drokles on February 10, 2007 at 2:21 pm

Fra Kristeligt Dagblad

Nordkorea er det værste sted i verden for aktivt praktiserende kristne, vurderer den internationale kristne missionsorganisation Open Doors. Interesseorganisationen, der har hovedkvarter i Holland og afdelinger i bl.a. USA og Storbritannien, har netop udgivet sin årlige sorte liste over de 50 lande, hvor kristne er mest udsatte for religiøs forfølgelse. Det næstværste sted at tro på Bibelen er Saudi-Arabien, konkluderer organisationen, hvis top ti-liste over de mest kristen-fjendtlige lande inkluderer tre kommustiske og seks muslimske nationer foruden det buddhistiske Bhutan.

Listen er som følger

**Open Doors liste over de værste steder for kristne:

1. Nordkorea

2. Saudi-Arabien

3. Iran

4. Somalia

5. Maldiverne

6. Yemen

7. Bhutan

8. Vietnam

9. Laos

10. Afghanistan

Men så kommer der en mærkelig nyhed, for man må åbenbart ikke få for meget opmærksomhed omkring forfølgelsen af kristne.

– Gennem de seneste 10 år har vi set situationen ændre sig fra, at nyheder om forfølgelse blev rapporteret som isolerede begivenheder i kristne medier, til, at selv den sekulære presse nu dækker angreb på kristne. Min bekymring er, om den positive vækst i omtale nu modsvares af et tab af interesse – en slags “kristen forfølgelses nyhed”-udmattelse, siger Jeff Taylor, der er vicepræsident i Open Doors International.

Ifølge organisationens rapport forværredes situationen sidste år for praktiserende kristne i blandt andet Usbekistan, Irak, Nigeria, Tyrkiet, Etiopien og Kenya, mens forholdene blev forbedret i lande som Marokko, Nepal og Tunesien.

Der kan nok være noget om, at det er noget trivielt med al den forfølgelse af kristne, men jeg synes dog ikke at emnet ligefrem præger debatten. Mens man både kan lide af xenofobi og islamofobi, så har udbredelsen af ordet oikofobi trange kår, hvis det overhovedet bruges udenfor Uriaspostens univers. Og kristenfobi har jeg aldrig hørt om.

Hvis det kun handlede om udmattelse af at høre om forfølgelse, så skulle vi nok kunne tåle at høre meget mere meget længe, når man betænker muslimers iscenesættelse af sig selv som ofre for den vestlige verden - oven i købet uden at være ofre.

Derfor handler det ikke om omtale i sig selv, men om det af Kim Møller så brugte ord; oikofobi. Der er noget grundlæggende syndigt ved at beskæftige sig med forfølgelsen af kristne, fordi vi selv er kristne. Derfor mener Jeff Taylor at det nok er bedst at gøre opmærsom på disse problemer i stilhed, måske helst så stille at vi slet ikke hører det.

Der er sikkert nogle der vil indvende at man også kunne lave en top-10 liste over lande der forfølger muslimer. Og det vil jeg da gerne have. Mit gæt er at en sådan liste også vil være domineret islamiske lande.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress