Allah den barmhjertige

islam — Sobieski on March 31, 2009 at 7:22 pm

… eller hvordan er det nu lige det er?

Husk at børste dine tænder!!!

Præst med god pointe i uddebatteret debat

Diverse, Multikultur, islam — Drokles on March 31, 2009 at 6:07 am

De tørklædeklædte dommere er for længst uddebatteret. Vinderen blev alle os, der pegede på dommerens neutralitet ikke længere kunne sikres i det multikulturelle rum, hvor muslimer ikke kunne sætte deres antidemokratiske og retsstatsfornægtende religion til side i det korte øjeblik, hvor man forventede at de optrådte, som neutrale dommere. Modargumentet har insisteret på at overse tørklædets symbolske værdi og i stedet forholdt sig til dommernes frihed til selv at forvalte det sømmelige. Derved tilsidesætter de samtidig, at den bagvedliggende opfattelse af sømmelige, som vi andre altså kalder det neutrale er underforstået i en fælles kulturel reference. Men en præst kommer her med et afgørende argument for præcedens i Jyllands-Posten

Således hedder det i § 70. »Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.«Magtens tredeling
Hvorfor udelukker man denne gruppe, som ikke kan siges at være homogen? Det er folk fra vidt forskellige hjørner af samfundet. Der ligger formodentlig for nogles vedkommende et ønske om at fastholde magtens tredeling; derfor kan man ikke have folk fra den udøvende magt siddende i domstolen.

Men hvorfor forbydes præster adgang, hvad enten de er fra folkekirken eller fra de forskellige anerkendte trossamfund? De hører jo ikke til den udøvende magt. Her må forklaringen være, at domstolen ikke skal udtrykke religiøs tendens.

Uden religiøse symboler
Så er det, at man spørger: Hvorfor i alverden mener kloge jurister, at muslimer, som nægter at aflægge deres religiøse symboler, skal have adgang til dommerembeder, når jeg som præst, der ikke reklamerer med mit religiøse tilhørsforhold i min daglige påklædning, har forbud mod at optræde som nævning. Hvorfor?

Man er desværre nødt til at slå fast gennem lovgivning at gældene praksis gælder!

Darfur

islam — Drokles on March 27, 2009 at 7:21 am

Igår undrede jeg, som så mange andre andre før mig over, hvorfor venstrefløjen var så optaget af Israel når der eksisterede rigtige problemer ude i verden såsom folkemordet i Darfur. ELler det vil sige, jeg tilskrev det massive fokus på en lilleputstats gøren og laden antisemitisme. Det er selvfølgelig ikke bare venstrefløjen, men også dens rambuk til smadring af den vestlige civilisation, den islamiske verden, der prioriterer deres opmærksomhed mod jøder således. Fra Jerusalem Post 

As in Gaza, the civilians in Darfur are paying the highest price. It is estimated that over the past six years, about 200,000 have died from fighting, starvation and disease. The United Nations and aid agencies estimate that more than 2 million Darfurians, out of a population of about 6 million, are living in refugee camps.

Even in the grimmest moments in Darfur, in 2003 and 2004, when entire communities were brutally destroyed by the government forces and their militias, very few in the Arab and Muslim world protested the killings. To this day, not one Arab or Muslim leader has publicly criticized Sudan’s actions in Darfur.

THE SUDANESE RULING elite portrays itself as an Arab regime. Some would say this helps explain the lack of concern for the Darfur conflict in the Arab world. However, both sides in Darfur are Muslim and Darfurians - both Arabs and Africans - are Sudan’s most devout Muslims.

 (…)

Throughout the Darfur conflict, the Arab League stood by Sudan and defended its dismal actions. When the International Criminal Court’s prosecutor decided to seek the arrest of Sudan’s president for alleged war crimes and genocide, the league called it an “unbalanced stance.” After the International Criminal Court issued an arrest warrant for Omar al-Bashir for war crimes and crimes against humanity in Darfur, the Arab and Muslim world continued to support the Sudanese regime. Prince Saud al-Faisal, the Saudi Arabian foreign minister, said his country “stands by Sudan with our heart and soul” despite the indictment.

In the aftermath of the recent Gaza conflict, however, the Arab League called on the UN to “form an international committee to investigate Israeli crimes in Gaza and set up a criminal court to try Israeli war criminals.”

Kitman gjorde mig meget venligt opmærksom på denne dokumentarfilm om Darfur

FN: the Table of Damascus

FN, Forbrydelse og straf, islam — Drokles on March 27, 2009 at 4:24 am

Fra Politiken

Religioner bør beskyttes mod kritik.

Så klart er budskabet i en resolution, som FN’s særlige organ for menneskerettigheder, Human Rights Council, har vedtaget.

Pakistans forslag
Forslaget, der er fremsat af Pakistan, var blevet mødt med stærk kritik fra især vestlige, liberale demokratier og tilhængere af ytringsfrihed. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Men resolutionen er nu vedtaget, og det skete med simpelt flertal efter en afstemning blandt Human Rights Councils 47 medlemsstater.

23 lande stemte for resolutionen, mens 13 lande afstod fra at stemme.

Resolutionen og tegningerne
Resolutionen opfordrer landene til at ‘yde beskyttelse mod had, diskrimination, trusler og tvang i forbindelse med ærekrænkelse af religioner og ansporing til religiøst had i almindelighed’.

Så, hvad bringer fremtiden?

Lykketoft og venstrefløjens antisemitisme

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Israel, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on March 26, 2009 at 9:08 am

Bent Jensen skrev en fremragende kronik i Jyllands-Posten (desværre virker henvisningen ikke længere og man må indtil videre nøjes med Monokulturs uddrag) bl.a.

En tysk folkemordsforsker har gjort opmærksom på, at i det tidsrum, Israel har eksisteret, er 40.000 arabere og 22.000 jøder blevet dræbt i samtlige arabisk-israelske krige og under palæstinensiske terrorangreb. I samme periode er 11 millioner muslimer blevet dræbt i krige og terrorhandlinger, langt de fleste som ofre for andre muslimer. Men vore medier er ligesom de arabiske medier besatte af ofrene for israelske handlinger - og totalt ligeglade med ofrene for arabisk-muslimske krige og islamisk terror.

Jensen glemmer i dette tilfælde at nævne at venstrefløjen har det samme sygelige fokus på alt, hvor jøden viser sin krogede næse. Tydeligvis handler venstrefløjens følelser for palæstinenserne ikke om palæstinenserne, men og jøderne og deres evige ugerninger, hvorfor, de ikke interesserer sig for den Egyptiske mur mod Gaza, den arabiske uvilje mod at lade palæstinensere få statsborgerskab eller saudi-arabernes brug af palæstinensere som slaver. En typisk eksponent for dette antisemitiske fokus er Mogens Lykketoft som her i Politiken

»Det er en frygtelig afdækning af handlinger, som er krigsforbrydelser«, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører og forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til politiken.dk.

FN: Troværdige rapporter om krigsforbrydelser
Meldingen kommer, efter at den særlige rapportør for FN’s generalsekretær i går offentliggjorde
en rapport om offensiven i Gaza.

Konklusionen sagde blandt andet, at »der er stærke og troværdige rapporter om krigsforbrydelser og andre overtrædelser af internationale normer«.

(…)

»EU må tage den moralske førertrøje på og gå foran nu. Vi må stå for, at der bliver foretaget en dybere undersøgelse af det, der er sket i Gaza«, siger han.

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har set FN’s rapport. Men med tanke på den tradition for at anklage Israel for alt hele tiden ophidser det mig ikke umiddelbart.

billede-22.jpg

Jeg skrev her på bloggen, mens krigen rasede og FN mente at Israel med fuldt overlæg havde bombet en FN-skole med mange civile tab til følge

Hvem er mest troværdig? Er det den krigsførende nation med interesse i at retfærdiggøre sig selv i en presset situation eller er det den overstatslige forening med alles objektive interesse for øje? Israel er ganske vist et gennemmilitariseret samfund, hvor værnepligten omfatter alle mænd, som kvinder og endda i 2 år. Det betyder omvendt, at den israelske hær er ‘gennemciviliseret’ da hæren ikke er en afgrænset størrelse med egne og svært gennemskuelige interesser, men et folkeligt projekt alle deler fælles erfaring med og direkte har investeret interesse i. Alle i Israel fra højre til venstre, fra høge til duer kender og er fortrolige med hærens virkelighed og ved hvornår der lyves. FN derimod er en stor korrupt maskine, hvis primære opgave ikke er at gøre nytte i verden, men forhandle sin egen retfærdiggørelse overfor de stater, der har interesse i at bruge FN til egne mål. De fleste af disse stater er selv korrupte og/eller totalitære og resten blot tossegode sponsorer. Alt er til salg i dette storpolitiske varehus, dette prostituerende løgneunivers - selv de ukrænkelige menneskerettigheder.

Observans pillede forleden nogle beskyldninger om, at en israelsk snigskytte skulle have skudt en kvinde og hendes to børn under den seneste Gaza-krig, fordi de gik den forkerte vej, fra hinanden fra sin lænestol og en kilde fra det israelske militær sagde til Jerusalem Post

“It is a shame that the media allowed Palestinian manipulations to spread,” he said.

“Look at the allegation that we killed 48 civilians in a UN school in Gaza. In reality, seven people were killed, and four to five of them were terrorists. The UN apologized, but the damage is done,” the source said.

(…)

“All of it was based on rumors. In the incident of the alleged shooting of the mother and her children, what really happened was that a marksman fired a warning shot to let them know that they were entering a no-entry zone. The shot was not even fired in their general direction,” the source said.

“The marksman’s commander ran up the stairs of a Palestinian home, got up on the roof, and asked the marksman why he shot at the civilians. The marksman said he did not fire on the civilians. But the soldiers on the first floor of that house heard the commander’s question being shouted. And from that point, the rumor began to spread,” the source added.

“We can say with absolute certainty that the marksman did not fire on the woman and her children. Later, the company commander spoke with the marksman and his commander. We know with certainty that this incident never took place,” he said.

I forgårs lancerede den engelske avis The Guardian så en ny kampagne baseret på palæstinensiske vidneudsagn. Fra DR

Israelske soldater begik ifølge det britiske dagblad The Guardian krigsforbrydelser under den 23 dage lange krig mod Hamas-styrkerne i Gaza.

The Guardian har udført en månedlang efterforskning af forskellige anklager, der er blevet rejst mod Israel efter de meget voldsomme militære aktioner i januar. Operationen, som Israel kaldte “Støbt bly”, kostede omkring 1.400 palæstinensere livet og ødelagde flere tusinde boliger stort set alle offentlige bygninger i Gaza.

Børn som skjold
Ifølge Guardians undersøgelser har israelske styrker blandt andet brugt børn som levende skjolde, de har gjort læger, nødhjælpsarbejdere og hospitaler til mål og de har beskudt civile med missiler, afftyret fra ubemandede fly.

Tre brødre - på 14,15 og 16 år - fortæller om, hvordan de af bevæbnede israelske soldater blev ført fra deres hjem og placeret foran israelske kampvogne for at hindre Hamas-folk i at beskyde dem. Siden blev de sendt foran isralekse soldater ind i boliger, der skulle ryddes.

Israelske talsmænd afviser generelt vidneudsagn fra Gaza,med henvisning til at vidnerne ikke tør sige sandheden af frygt for Hamas.

Det er dokumenteret i overflod at Hamas brugte deres egne civile, som levende skjold og derfor virker det helt ude i hampen at israelerne skulle prøve at dække sig bag civile palæstinensere for at forhindre at Hamas i at skyde på dem. Ydermere brugte Hamas både skoler, moskeer, hospitaler, ambulancer, som dække for deres kamphandlinger, men den slags optager slet ikke Guardian. Jerusalem Post

“This is the newspaper that reported the massacre at Jenin, which turned out to be false, and said also that Israel was high in an international league table for its murder of journalists and then failed to properly correct this patent falsehood,” said Jonathan Hoffman, co-vice chairman of the Zionist Federation of the UK. “It is the paper that tolerates anti-Semitic content in its blog ‘Comment Is Free,’ and indeed encourages it by its choice of contributors.”

Of course, he added, “the IDF will carefully investigate this outrageous claim, and by the time it issues the denial, people will only remember the original allegation, and the Guardian will have moved on to the next carefully constructed falsehood. It’s a pas de deux of truth versus mendacity, with apparently no end.”

(…)

In a letter the paper sent out to blog and Web site owners, calling for them to support its work, the Guardian said the Gaza film clips were meant to “add weight to calls this week for a full inquiry into the events surrounding Operation Cast Lead, which was aimed at Hamas, but which left over 1,400 Palestinians dead - around 300 known to be children.”

Guardian Films then asked the bloggers to link to their “Gaza War Crimes” page.

Mellanie Phillips karakteriserer præmisserne for Guardians undersøgelse

It presents these allegations as facts. It does so even though they are only allegations, unsupported by any evidence whatever. It does so even though the allegations are made by people with a proven track record of systematic lying to journalists and fabrication of stories and images. It does so even though such people either support Hamas or are controlled and schooled by Hamas to tell lies under pain of torture or death.

It does so without providing any verifiable information – full names, dates, specifics. It does so without making any mention of the extraordinary lengths to which the Israel Defence Force went in trying to avoid civilian casualties, by leafleting targeted houses to warn the inhabitants to get out and even calling them on their mobile phones to urge them to do so.

Hvorefter hun kontant sår tvivl om, hver enkelt af Guardians beskyldninger. Episoden med den lille dreng Al Durah og hans far, der blev pløjet ned af palæstinensiske sikkerhedsstyrker og siden blev til symbol for israelernes brutalitet er et kongeeksempel på den mediemanipulerede virkelighed, hvor følelserne fortrænger fakta. Det betyder ikke, at, hver enkelt soldat i den israelske hær har optrådt fejlfrit. Men den israelske hær har sit folks forsvar, som eneste bekymring og heri også sit folks renome, hvor Hamas kun har Israels ødelæggelse, som sin eksistensberettigelse. Israel er et demokrati med en levende debat, hvor Hamas er et islamistisk styre, der kun udtrykker sig i vold, hysteri og løgn. At finde ud af, hvem, der er mest troværdig og med, hvem man skal have sin solidaritet burde ikke volde en almindelig dansk demokrat synderligt besvær. Alligevel fremturer Lykketoft ikke med at bekæmpe Hamas’ undertrykkelse af det palæstinensiske fok eller interessere sig for de mange forbrydelser, som Hamas begik før, under og efter krigen mod sin egen befolkning. Lykketoft interesserer sig kun for Israel - landet, hvor jøden bor - og det er ikke i Sudan! fra Politiken

FN mener, at millioner af mennesker er i fare for at dø i Darfur.

Det siger FN-koordinator John Holmes ifølge tv-stationen CNN.

Advarslen kommer efter, at 13 internationale nødhjælpsorganisationer er blevet smidt ud af Sudan. Det var konsekvensen af, at den internationale domstol (ICC) udstedte en arrestordre på landets præsident Omar al-Bashir i februar.

Måske ville venstrefløjen og Lykketoft interessere sig lidt mere om lidelserne i Sudan, hvis vi kunne finde nogle jøder dernede.

Musen og elefanten…

Forbrydelse og straf, Pressen — Drokles on March 24, 2009 at 4:01 am

…går over en bro og så siger musen “Ih, hvor vi to dog gungrer!” Amnesty har konstateret en voldsom stigning i antallet af henrettelser - fra 1.252 i 2007 til 2.390 i 2008 - verden rundt, skriver Information og kommer med denne pointe

Selvom de mange henrettelser sidste år er foretaget i 25 forskellige lande, stod kun fem lande for hele 93 procent af henrettelserne: Kina, Iran, Saudi Arabien, Pakistan og USA.

Hos Danmarks Radio, der har en lignende tilgang har man dog antallet af henrettelser fordelt på de ti øverste lande med og man kan se at Kina har henrettet 1.718 (72%), Iran 346 (14%), Saudiarabien 102 (4%), USA 37 (1,5%) og Pakistan med 36 (1,5%). Det giver de 93%, der ifølge Information er iøjenfaldene. Det er måske mere interessant at notere sig, at, det er Kina, der alene står for tæt på 3/4 af alle henrettelser i verden. Eller også at Iran med 5 henrettelser pr. 1 mio. indbyggere henretter flest af deres egne med Saudi-Arabien i hælene med 4 henrettelser pr. 1 mio. indb. og Kina og Irak  hver med 1,3 henrettelser pr. 1 mio. indb. og USA i bunden af DRs top 10 med 0,123 henrettelser pr. 1 mio. indb. Noget andet er, hvad der anses for forbrydelser i de forskellige lande og hvorledes det juridiske system fungerer.

Søren Espersens DR-drama

Diverse — Drokles on March 24, 2009 at 1:02 am

Dansk Folkepartis Søren Espersen har været ude med den satiriske rive overfor Danmarks Radios dramaafdeling, som han beskylder for politisk forudindtagethed. Beskyldninger om fordomme har den særlige egenskab, at de er svært påviselige, fordi man altid afkræver modparten en selverkendelse på sine egne betingelser og således havner alle i fordommenes klichefyldte landskab. Søren Espersens forudsigelse i Politiken af Danmarks Radios nye dramaserie Borgen lyder blandt andet således

Og nu kommer så ’Borgen’, som – mærk jer mine ord! – får følgende persongalleri:

1. Hun er den purunge, nyvalgte muslimske politiker, som bærer hijab-tørklæde, er menneskekærlig og god og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at dømme hende på hendes tørklæde: »Jeg er jo bare en dansker, som har valgt at bære tørklæde«, siger hun, og »jeg vil bedømmes som socialistisk politiker – og ikke som muslim«. Hun kæmper mod fordomme – og viser sig i løbet af serien som en både brav og retsindig pige. Den del af ansigtet, man kan se, er i øvrigt kønt.

2. Han er den idealistiske journalist og er personligt led og ked af at arbejde i det ormebefængte miljø på Borgen.

Han har valgt journalistikken for at kæmpe for det gode i mennesker og for at gøre verden et bedre sted at leve. CO2 har hans store interesse, og han kan næsten ikke holde det ud med al den forurening – og den måde, vi behandler muslimerne på. Han er regeringens største skræk, og de er bange for, at han vil afsløre hele deres komplot.

3. Hun er en rigtig led, beregnende og kold heks, populistisk og kynisk. Hun er partileder, og hun finder hele tiden måder til at gøre livet for indvandrere så uudholdeligt som muligt.

Til gengæld lefler hun konstant for den dårlige smag, og er bare ude på at lukke Danmark fuldstændigt inde bag lås og slå – så ingen udefra kan komme ind.

Hun er nepotistisk og korrupt – og lader sig, mens hun slikker sig om munden, bestikke af kapitalistiske producenter af nye kampfly.

Som han begrunder således

Jeg ved nemlig allerede nu præcist, hvordan den serie bliver drejet. Serien er jo, som det øvrige tv-drama, vi hidtil er blevet præsenteret for, tilrettelagt af Danmarks Radios de røde lejesvende – personificeret af selveste den røde mester, Ingolf Gabold.

Først lige lidt om baggrunden for min sikre viden: Ingolf Gabolds samfundssyn er gennemgående banalt: De højreorienterede er magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klima-benægtere og racistiske. De venstreorienterede er alt det modsatte – og de kæmper stædigt og ærligt imod overmagten – og gør det med følsomhed og kærlighed og ofte med livet som indsats.

Det farlige ved Ingolf Gabolds manipulation med samtidshistorien er, at det konsekvent kaldes fiktion. Derfor er det let for De Røde Lejesvende at henholde sig til den kunstneriske frihed, som alle jo hylder. Men når dagens Danmark er kendetegnet ved historieløshed, er faren for, at fiktion opleves som historisk sandhed, enorm.

Det bliver spændende om han får ret, men reaktionen på Espersens spådom var derimod lige efter bogen i Politiken

DR-top og ekspert melder hus forbi.

Åh læs den gyldne sætning igen og se, hvorledes ingen vil rykke sig, men alle bliver bekræftet.

House of Saud

Diverse — Drokles on March 23, 2009 at 4:38 pm

Lidt historieundervisning

I am not Muhammed

islam — Sobieski on March 23, 2009 at 10:56 am

The Quran Challenge. Den er ikke ny, men er et gensyn værdig.

Pædofili-temaet spiller en afgørende rolle i den humoristiske sketch, fordi det er det karaktertræk ved muhammed som apologeterne ikke kan bortforklare eller relativisere sig ud af.

Observant piller Israelanklager fra hinanden

Antisemitisme, Forbrydelse og straf, Pressen, venstrefløjen — Drokles on March 23, 2009 at 8:30 am

Middagsradioavisen bød på en historie om israelske soldaters forbrydelser mod palæstinenserne under den store offensiv i Gaza. Vinklen var tydeligvis at nu var beviserne endelig kommet for, hvad man kunne - og sikkert har, hvis man ellers er rigtig kritisk tænkende - sagt sig selv i form af vidneudsagn fra brødebetyngede veteraner. Men bloggen Observant har på fremragende vis gennemhullet den historie

Når man nærlæser artiklerne om affæren går det op for én, at der er tale om siger og skrive to soldater , begge sergenter, der er basis for hele medie-stormen. De to udsagn i Politikens gengivelse, og mine kommentarer:

1) En mor og hendes to børn blev skudt og dræbt af en israelsk skarpskytte, netop som de var blevet sluppet fri fra det hus, hvor de blev tilbageholdt. Skarpskytten havde ikke fået besked om løsladelsen fra kollegaerne.


Sammenlign med Haaretz´ oprindelige version:

“There was a house with a family inside …. We put them in a room. Later we left the house and another platoon entered it, and a few days after that there was an order to release the family. They

“The platoon commander let the family go and told them to go to the right. One mother and her two children didn’t understand and went to the left, but they forgot to tell the sharpshooter on the roof they had let them go and it was okay, and he should hold his fire and he … he did what he was supposed to, like he was following his orders.” had set up positions upstairs. There was a sniper position on the roof,”


Det første man bemærker er, at Politiken-versionen udelader at moderen og hendes børn netop får besked på at gå væk fra faren, og at de altså på trods af direkte israelske ordrer selv går ind i farezonen.

Det næste man bemærker er, at soldaten der ifølge Naimah Hussain “bekender” drab, faktisk ikke selv har set noget af det - han refererer rygter, han har hørt.

Læs det hele og få et godt stykke journalistisk arbejde, som korrektiv til de etablerede og jødehadende medier Politiken og DR.

Sverige skaber kosak-krise

Diverse — Drokles on March 19, 2009 at 8:34 am

I den globale landsby skal man vare sin mund. Alle frie udtryk understreger, hvor lidt kulturerne har at berige hinanden med. Fra Jyllands-Posten

Den svenske comedy-gruppe Grotesco, der også kendes fra svensk tv, fremførte “Tingeling”. En åbenlys parodi og et satirisk hint til Rusland. Både tekstligt og hvad angår scenografi. Scenografien bød blandt andet på letpåklædte kvindelige kosak-dansere, dansere i russiske militæruniformer og dansere med røde stjerner. og den filmede del var optaget i Moskva, hvor komikerne blandt andet møder musik-mafiaen.

Og så “eksploderede” staben på den russiske ambassade og fordømte i følge svenske Aftonbladet indslaget officielt:

“Hvad er det for galninger og hvad er det for stereotyper de viser fra vores land? Deres Ruslands-fobi burde anbringe dem på et psykiatrisk sygehus fremfor på Globens scene”, udtalte Anatoly Kargapolov, talsmand for ambassaden efter finalen.

Er Vesten det eneste sted, hvor man kender til humor?

FN

Diverse — Drokles on March 19, 2009 at 7:35 am

Set hos Anna Lyttiger

Set hos Anna Lyttiger

Jeg vil ud af FN!

Glenn Beck

Økonomi og finans — Drokles on March 16, 2009 at 5:29 pm

Et par kloge ord fra en, der ser de lange træk

Lars Hedegaard i JP

Multikultur, islam, venstrefløjen, Økonomi og finans — Drokles on March 16, 2009 at 12:53 am

Fra Jyllands-Posten

Der er stadig nogle gråhårede post-socialister, der kan huske, hvad deres tidligere profet, Karl Marx, skrev i den allerførste sætning af sit ”Bidrag til en kritik af den hegelske retsfilosofi fra 1843: ”… religionskritik er forudsætningen for al kritik”.

Religionskritik er ikke bare udgangspunktet for al kritik. Den er forudsætningen for en enhver form for kritik. I et samfund, hvor religionen ikke må kritiseres, bliver alt til religion - fra længden af ens skæg og til hvilken hånd man skal bruge, når man tørrer sig bagi.

Hvor religionskritik er forbudt, bliver hele livet og samfundet religiøst, og det mindste kvæk mod den herskende orden blive automatisk til en blasfemisk handling, der skal bekæmpes ved atskæring af synderens hoved.

Modet til blasfemi bliver følgelig den uomgængelige forudsætning for selve civilisationen og for det sociale, intellektuelle og videnskabelige fremskridt. Det er også betingelsen for adskillelsen af stat og kirke, hvad Jesus var ganske klar over.

Men dem, der i dag udgiver sig for venstreorienterede, har for længst opgivet socialismens grundlærdomme for i stedet at krybe ved foden af en blodtørstig månegud fra det fjerne Arabien.

Det brede venstre - fra kommunister, via det ”nye venstre” og til socialdemokraterne - har forladt deres gamle ideologiske positioner til fordel for holdninger, der tidligere hørte hjemme på den yderste højrefløj.

Det gælder ønsket om censur (”vi har selvfølgelig ytringsfrihed, men …”), det synspunkt, at religioner ikke må kritiseres eller latterliggøres, og accepten af etniske og religiøse særrettigheder, som i den sidste ende vil underminere det grundlæggende retsstatsprincip om lighed for loven.

Det politiske venstres vejvalg er uigenkaldeligt. Efter at venstrefløjen har fremmedgjort store grupper af sine traditionelle arbejderstemmer, er den i stigende grad afhængig af muslimske stemmer, som den håber vil sikre den et permanent fodfæste i det mindste i de store byer. Den har grebet fat i tigerens hale, og det er bare om at holde fast til den bitre ende.

Samtidig har venstrefløjen undermineret sin egen politiske hovedbedrift, den moderne velfærdsstat.

(…)

Indvandringens sande omkostninger er vores bedst bevarede statshemmelighed. Det er langt fra nok at se på indvandrernes undergennemsnitlige deltagelse på arbejdsmarkedet og deres overforbrug af velfærdsydelser. Man må også indregne deres massive belastning af snart sagt alle offentlige systemer - politi, domstole, fængsler, sundhedssektoren og skolerne. Alligevel går to af tre indvandrere med arabisk baggrund ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive. Og så har vi endda ikke indregnet kæmpeudgifterne til tolke, integrationskonsulenter, ”dialog”-formidlere, fængselsimamer, sprogundervisning, integrationsprojekter og penge til diverse kvartersløft, der aldrig synes at løfte andet end penge ud af skatteydernes lommer.

Læs den hele

Hvor slemt står det til i Sverige?

Londonistan, Sverigetanic, islam — Drokles on March 15, 2009 at 9:16 am

Snaphanen har fundet svaret på Youtube

OG hvor slemt står det til i England? Fra Daily Mail

A Muslim who advised the Government following the July 7 London bombings has been arrested after an alleged stabbing.

Inayat Bunglawala, 39, was held on suspicion of attacking another man at his £300,000 home.

Mr Bunglawala, who also briefed former Security Minister Tony McNulty on the threat posed by Islamic radicals in the UK, was arrested two weeks before Christmas last year.

(…)Mr Bunglawala is one of the most prominent members of the Muslim Council of Britain, an organisation which advises the Government on extremism and counter-terrorism.

After the July 7 London bombings in 2005, he was one of seven Muslims appointed to a Home Office taskforce tackling radicalisation in the UK.

Last week, Mr Bunglawala was featured on the BBC and in many newspapers as the moderate ‘voice’ of British Islam after the Luton anti-war demonstrations.

Gad vide, hvornår disse to nationer formår at se et mønster?

Change (Sejrherren Krarup VIII)

Diverse — Drokles on March 14, 2009 at 12:29 pm

Socialismen er i sin essens et moralsk forsøg på at tøjle det uhæmmede homo økonomikus’ drift mod udbytning af medmennesket (hvor liberalismen antager at moral er en naturlig afspejling af nyttehandling). Ved at anse økonomiske faktorer, som styrende for mennesket bliver afdækningen af sociale forhold metoden til både sandhed og retfærdighed. Men det er vulgariseringer af effekter, der udarter til løgn. At underkende menneskets værdi ved denne reduktionisme leder direkte til svigt. Det siger sig selv at en endelig sandhed kalder på en særlig ekspertise, som kun de fremmeste mestrer og kan forvalte til alles bedste. Det er farisærernes genkomst i den gudløse verden.

Venstrefløjens omfavnelse af multikulturalismen har været drevet af en modvilje mod det bestående samfund, hvor den socialistiske forklaringsmodel for samfundets problemer, hvor alt kunne løses ved økonomiske og sociale tiltag ironisk har medført et svigt af sin egen målsætning om retfærdighed for almuen. I mangel af at kunne repræsentere den almindelige borger, som viste sig ikke at være passive agenter for de underliggende strukturer og hvis økonomiske situation blev bedret via det økonomiske opsving er denne modvilje omsat i en evig søgen efter et nyt proletariat, som har fået allehånde og mere tidsåndede navne, som undertrykte, marginaliserede, udstødte, udgrænsede og minoriteter - en ukritisk mobilisering af en hvilken, som helst gruppe, der måtte stå i modsætning til samfundet uanset disses moralske, ideologiske eller værdimæssige habitus. Skønt dyrkelsen af disse grupper udgør en trussel mod samfundet er de intet fundament, der kan opfylde utopien endsige en sammenhæng af nogen art.

Hvis man vil modernismens ideologi om det nye menneske, der har smidt overtroens og overleveringernes falske bevidsthed af sig i det ideale fællesskab kan man ikke dyrke multikulturalismens segregering. Nationalstatens kulturelle lighed har givet et falsk billede af den sociale ulighed, som væsentligste faktor for fællesskabets dynamik og den almindelige danskers anstændighed og generøsitet er groft blevet udnyttet i det ideologiske lighedsmageri. Men nu går den ikke længere.

Rationalismen kunne ikke bare lyves væk trods den galloperende internationalisme op gennem 70′erne og 80′erne, det kulturelle selvhad og Ungdomsoprørets besættelse af det offentlige udtryk. Virkeligheden har afkrævet venstrefløjen et svar og den gamle retorik der lokkede med morgendagens samfund og løj om menneskeidealet er slidt op. Brudt ned af vedholdene, klar og uimodståelig argumentation fra forstandige mennesker, ikke mindst Søren Krarup, der har tilbageerobret sproget om den nationale nødvendighed.

Villy Søvndal har med stort held og dygtighed ændret Socialistisk Folkepartis retoriske muligheder for at udtrykke indignation med samfundsmæssige mangler, som kommer den almindelige og produktive dansker til skade og således har de også ændret fokus og politik. Det indkluderende tyranni er erstattet af bageriet, hvor folk kan gå ad helvede til, hvis ikke de kan lide lugten. Nu er det lang tid siden at tidligere formand Holger K Nielsen kunne stemmes ned på et landsmøde for et forslag, som havde stillet om også at kunne kritisere etniske problemer, hvis dette skulle være aktuelt. Ikke sært at Villy vil omskrive partiets program til ikke at stå i modsætning til den nye erkendelse, hvis seneste resultat er at kunne tale om strengere straffe.

Snart vil Socialistisk Folkeparti blive afkrævet en mening med deres nye udmeldinger og som debatten modnes vil dette blive stadig mere umuligt uden at den grundlæggende holdning også ændres. Bag retorikken ligger den slet skjulte opposition til islams værdier, som sådan! - som man ikke kan maskere gennem diminutive afgrænsninger, som fundamentalisme, fanatisme eller islamisme. Til at starte med er det nu ganske komisk at følge og Information har et par citater klar til at sætte strafkursskiftet i relief

“Det er ren brandslukning, når Pia Kjærsgaard skingert skriger på udvisninger, minimumsstraffe og børn i fængsel,” sagde retsordfører Karina Lorentzen for eksempel i en pressemeddelelse i oktober sidste år.

I et interview til Politiken i august erklærede hun, at hun kunne “synke helt ned i en afgrund af håbløshed” over Peter Skaarups erklæringer om, at han ikke tror på forskerne, når de siger, at hårdere straffe ikke er med til nedbringe kriminaliteten.

Og i en fælleskronik med Københavns børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard i Politiken i onsdags kritiserede Villy Søvndal tidligere justitsminister Lene Espersen for “den mest stupide populisme” med “sit evigt ‘hårdere straffe’”.

Ak ja. Men skiftet skal forklares og Villy sans for det folkelige udtryk fornægter sig ikke, men hans rationale er grundlæggende uforsvarligt.

“SF har evnen til at gå på begge ben med den række af sociale og integrationsmæssige tiltag, vi også foreslår. Man skal kun anvende de hårde tiltag i ganske særlige situationer - men det er også det, vi står i. Det er jo fuldstændig forrykt, det vi ser i København i øjeblikket,” siger han.

Argumentet er håbløst. Stok og gulerod lyder godt, men hvilke og hvor mange gulerødder spises under stokkeslag? Problemet er jo ikke at de mennesker vi taler om er svigtet, men at de er faldet igennem et enormt specialdesignet offentligt integrationsapparat, der igennem mange år er mobiliseret med kæmpe ressourcer og den fremmeste ekspertise, som er en overbygning på den allerede eksisterende massive velfærdsstat, hvis pointe netop var at udrydde de skadelige effekter af de sociale strukturer. Man kan tvinge hesten til truget….

Hvorledes skulle man i øvrigt forsvare at straffe en forbrydelse hårdere med henvisning til at en tilsvarende allerede var begået af en anden? Man akkumulerer sin egen kriminelle løbebane, men ikke andres. Og hvis præmissen for Socialisterne stadig er, at det ingen effekt har at straffe er, der jo ingen grund til at gennemføre det uanset situationen. Hvad skulle det uvirksomme da gavne? Og hvis de alligevel mener at det gavner, hvorfor så kun i denne situation?

Og her ligger det grundlæggende forklaringsproblem for hele venstrefløjens opfattelse af det problem vi står med fanget i det sidste ord i Villys sætning nemlig “øjeblikket“. Det er en fatal fejlantagelse at skyderierne er en anomali, som vi ser i øjeblikket, frem for den foreløbige kulmination på et kultursammenstød mellem det åbne samfund med det frie og selvforvaltende menneske, som byggesten overfor en herskersyg kollektivisme. Og fejlantagelser skriger på fejlkonklusioner, hvis ikke nu så næste gang. Derfor er det ikke gjort med blot at ændre sin retorik. Når denne vold, som vi ser i Københavns gader fortsætter og eskalerer i de kommende år vil Socialistisk Folkeparti så stramme straffene yderligere?

Socialistisk Folkeparti har ved at kaste den sociale forklaringsmodel væk trods alt åbnet for at kunne diagnosticere samfundets problem så snart de får slugt kamelerne og mandet sig op til at indrømme deres farlige fadæse. Men efter diagnosen kommer næste logiske skridt nemlig konsekvensen og Dansk Folkeparti kommer ikke overraskende bedst fra start. Fra Information

Dansk Folkeparti bad om opbakning til et beslutningsforslag, som skal forbyde folkeskolerne at tage særhensyn til muslimer. Konkret foreslog partiet, at halalslagtet kød, badeforhæng i svømmehallerne og faste under ramadanen skal forbydes i skoleregi. Det vil sikre dansk kultur, som er under et faretruende pres, mener DF:

“Folkeskolen er en kristen skole, men den er under et kolossalt pres fra lovreligionen islam. De eneste bønner, der skal bedes i folkeskolen, er kristne bønner,” sagde Søren Kraarup, som akkompagnerede partiets uddannelsesordfører, Martin Henriksen.

De hårde ord ville, som de ovennævnte citater afslører være utænkelige for blot få år siden og deres tilsyneladende uforsonlige tone tvinger - som så mange gange før - forudsigeligt resten af det politiske spektrum til forældede rygmarvsreaktioner, der ikke kan opretholdes samtidig med den nye erkendelse, der vinder frem i den politiske debat at det er islam, der er problemet.

“Forslaget signalerer til vores medborgere, at de ikke er rigtig danske, hvis de ikke vil spise flæskesteg. Det handler ikke om folkeskolen, men om, at DF ikke kan lide muslimer,” lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.).

(…)

Også Socialdemokraternes Christine Antorini tog afstand til forslaget. Hun så hellere en skole uden bønner, men vil ikke være med til at vedtage et forslag, der “kun handler om straf og sanktioner over for én bestemt gruppe, nemlig muslimer” som hun sagde.

Fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt, der ikke bryder sig om tørklædet og vil betale muslimer penge for at forlade Danmark og hendes væbnere Sass Larsen, der sætter tørklædet i modsætning til friheden og Mette Frederiksen, der vil tvangsdanske etniske babyer til Villy Søvndal, der mener at de kan gå ad helvede til er der ikke nogen reel støtte fra rød blok. Sammenblandingen af muslimer og islam er et af de dæmoniseringstrick, der er slidt op og den hånlige tilgang til svinekødsretter giver ingen nationalt mindreværd. Dansk Folkepartis “virkelige” sindelag optager stadigt færre og islam, som modsætning til vores frihed og velfærd optager stadigt flere.

Enhedslisten holder officielt stadig den multikulturelle fane højt skønt partiet er ved at smuldre netop under modsætningen mellem deres ideologi og det multietniske samfund - eller sagt lidt mere poetisk mellem deres drømme om et andet samfund og deres had til det bestående. Men de borgerlige antyder trods deres kvababbelse alligevel, hvor udviklingen bærer hen.

Undervisningsminister Bertel Haarder(V) skulle også svare på sine nye udmeldinger om, at folkeskolerne gerne må bede både fadervor om morgenen eller fredagsbøn før weekenden.

Men tillades én bøn, tillades alle bønner, og forbyder man fredagsbøn, så forbyder man også salmer, forklarede han med henvisning til nogle af sine salmefavoritter, som “blot er bønner sat på melodi”.

Vi kan allerede nu se, hvem, der kommer til at vinde den kamp i de kommende år. Hvis islam er det problem, som alle efterhånden indrømmer, at det er kan deres ligestillingidealisme ikke opretholdes samtidig med deres egen ideologi. Bønner er ikke bare bønner, men værditilkendegivelser og af hvilken kvalitet? Man kan ikke i omfavne antisekulære og antidemokratiske værdier ifølge Folkeskolens formålsparagraf under henvisning til en ide om at alle værdier er lige. Som Darwin vinder over kreationisme, vinder kendskabet til demokratiet og dets forudsætninger også over tyranniets propaganda, hvis Folkeskolen skal være folkets skole. De letkøbte argumenter, dæmoniseringerne og påstandene om overdrivelse vil endnu engang blive slidt ned mod virkelighedens uimodståelighed og hurtigere end før, hvor partiernes meritter er klar for alle.

FN tromler ytringsfriheden

Diverse, FN, Globalisering, islam — Sobieski on March 13, 2009 at 5:28 pm

En FN generalforsamlingskommité vedtog sidste år - på baggrund af OIC’s (organisationen af islamiske lande) initiativ - en resolution der gør blasfemi til en lovovertrædelse. Det ventes at der vedtages yderligere resolutioner desangående i år, der påbyder FN medlemslande at implementere sådan lovgivning.Altså, bliver det sværere at kritisere eller “angribe” religion i den kommende tid, og lad os da bare tage bladet fra munden og sige det ligeud: Det drejer sig primært om en religion der begynder med “I” og ender på “slam”.

Dette helt igennem totalitære totalteater som foregår i FN er faldet amerikanerne for brystet. Og gud ske tak og lov for det! Endnu engang viser de udskældte amerikanere vejen. Læg mærke til Lou Dobbs kommentar 3:10 inde i udsendelsen.

Hvor er det dog forfriskende ærligt og lige til. Lad os tromle lortet ned, helt ned til grundfjeldet.

Tak til En Bombe i Turbanen for videoen.

Revolutionsromantik

Diverse — Drokles on March 10, 2009 at 8:59 am

Fra Information

Senest i februar i år likviderede FARC yderligere otte indianere af Awá-folket i Colombias Nariño-provins. Indianerne er ifølge FARC stikkere for den colombianske regering og derfor legitime mål i deres kamp mod samme styre.

Som stort set alle andre humanitære organisationer og internationale watch-dogs har Human Rights Watch fordømt mordene med følgende ordlyd:

“FARC’s mord på omkring 17 indianere af Awá-folket (i løbet af 2008 og 2009, red.) er et klart bevis på organisationens fuldstændige manglende respekt for civile liv og deres manglende respekt for de mest basale principper bag menneskerettighederne.”

Human Rights Watch skriver samtidig, at ofrene har været udsat for tortur inden likvidering og mindst to af ofrene var mindreårige.

(…)

“Hos FARC har kvinder stort set ingen rettigheder. De kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Skulle de blive gravide, tvinges de til at abortere. Får de alligevel et barn, bliver det taget fra dem kun seks måneder gammelt. Herefter bliver de opdraget militært, så de er klar til kamp i 12-13 års alderen,” forklarer Ingrid Betancourt som et svar på den meget revolutionsromantiske forestilling om kvindekamp i uniform, som også præger myten om FARC.

Terror, vold, tortur og kvindeundertrykkelse er altså FARCs modus operandi, men alligevel fremturer Fighters+Lovers sin revolutionsromantik under den sigende overskrift “Det er en fin ide at støtte FARC” i Information således

Enhver, der følger med i colombiansk politik, ved, at landet er plaget af en narkokorrupt styre, der plager sin egen befolkning på det groveste. Sagt helt firkantet eksisterer FARC, fordi det i Colombia er lettere at lave en guerilla end en fagforening. Colombias nuværende regering har ansvar for henrettelser af mindst 400 fagforeningsfolk. Fordi der ikke er et reelt demokratisk rum opstår der befrielsesbevægelser som FARC.

Meget muligt skønt regimet måske også eksisterer grundet nogle dybere strukturer (lidt marxistisk terminologi i dagens anledning) af historisk og kulturelt tilsnit. Det være en sag for sig, men man det er ingen argumentation at støtte brutalitet blot fordi det er let at være brutal.

Kommentarerne understreger opfattelsen af at venstrefløjens vold er legitim, hvis man kan finde andre eksempler på grotesk adfærd. Øvelsen går ud på at finde samfund i total opløsning og så dyrke en gruppe, der vil en anden orden. Retfærdiggørelsen af enhver handling er henvisning til tingenes tilstand. Man giver gerne uskyldige elektrochock gennem kønsdelene fordi andre udsætter dem for vandtortur.

Målet kan ikke hellige midlerne i en frihedskamp. Befrielsesbevægelser består af mennesker af kød og blod, der kan begå fejl. Det skal frem i lyset, men det skal konteksten også. FARC’s omstridte likvidering af formodede stikkere er foregået i et område, hvor militæret kynisk udnytter indianeres fattigdom til at inddrage dem i krigen.

Hvis FARC-medlemmer har mishandlet uskyldige civile, er det naturligvis helt uacceptabelt. Men det er stadig uopklaret, hvem der har ansvaret for hvad.

Begrebet kontekst eller sammenhæng er det grundlæggende problem for revolutionsromantikerne. Hvad ved revolutionsromantikerne egentlig om den virkelighed disse mennesker lever i? Revolutionsromantikerne bruger teorier eller ideologier (en fin ide!) til at orientere sig uden for deres egen virkelighed (kontekst) og underkender derved andres virkelighed. Uden selverkendelse i det problem slår romantikeren, som vi kan se blot ud med armene og dækker sig bag manglende viden om de faktiske forhold “uopklaret, hvem, der han ansvaret” uden at stille sin aktivisme til ansvar. Netop fordi, det er uopklaret (hvilket det i det konkrete tilfælde jo slet ikke er) skal man ikke kaste sit lod. Det er amoralsk at blande sig i andre folks stridigheder i dyrkelse af sin egen identitet som revolutionær. Det er menneskene i Columbia, der skal leve med konsekvenserne, det er deres smertetærskel, der er præmis. Romantikerne udfylder på det skammeligste deres egne tomrum i livet med den 3. verdens blod. Føj for satan!

Nyt nedre nieveau fundet

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on March 9, 2009 at 4:35 pm

Fra Berlingske Tidende

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, som bærer våben i forbindelse med bandekriminalitet. Det er at sidestille med racistisk forskelsbehandling, fordi indvandrerbanderne på den måde taber terræn til rockerne, mener den dansk-pakistanske integrationsrådgiver og forfatter Mohammad Rafiq.

”Det er grotesk, fordi Brian Mikkelsen laver en sammensværgelse mod indvandrerne i Danmark. Han giver monopol til rockerne på hashmarkedet med henblik på, at de får hele hashmarkedet for sig selv,” siger han.

Og det er diskriminerende?”Fuldstændigt. Det er racediskrimination, og det vil styrke rockerne og hele deres organisation.”

Jeg burde lade den stå i al sin enkle charme, men jeg kan ikke lade være med at ødelægge dette kunstværk. Kun kriminelle af anden etnisk oprindelse end dansk bruges til at modvirke næste generations uheldige løbebane. Ikke en eneste rocker er ansat af nogen kommune til at holde de små puds på dyden smalle sti.

Ditlev Tamm om “tørklædeloven”

Diverse — Drokles on March 8, 2009 at 1:22 am

Fra Berlingske Tidende

I det øjeblik, man begynder at tale om »tørklædelov«, har man allerede forplumret diskussionen og givet den en drejning i retning af religiøs diskrimination, hvad den jo netop ikke er. Udgangspunktet er det stik modsatte, at religiøse manifestationer ikke hører hjemme i en retssal.

Det kan man være enig i eller uenig i, men det er svært uden videre at afvise, at hvis et flertal af den danske befolkning har den opfattelse, at dommere ikke under udførelsen af deres arbejde skal tilkendegive hverken en stærk religiøsitet eller reklamere for en bestemt politisk opfattelse, så er det naturligt, at landets parlamentariske forsamling, Folketinget, sørger for, at der gælder regler, som sikrer, at domstolene rent faktisk fremtræder på denne måde.

Det er så heldigt, at vi i dette land har en udstrakt ytringsfrihed, der gør det muligt at argumentere både for og imod, og det er også så heldigt, at vores folketing er sammensat på en sådan måde, at der er overensstemmelse mellem befolkning og parlament. Og det er jo ikke et vanskeligt teknisk spørgsmål, det her drejer sig om, men et helt enkelt princip, der måske nok kan give anledning til afgrænsninger, men ellers er ret så egnet til at blive gjort til genstand for en politisk beslutning, for det er nemlig lige præcis, hvad det drejer sig om: politik.

Dommeres neutralitet eller ej er et politisk spørgsmål, der er nøje knyttet til de forventninger, som en befolkning har til sine dommere.

Domstolene er ikke en stat i staten, der kan fastsætte sine egne regler. Domstolene er en del af statsmagten, dommere lønnes af staten, og de skal selvfølgelig se ud, som brugerne forventer af dem. Man kan diskutere detaljeringsgraden, men ikke grundprincippet, at dommere skal fremtræde religiøst og politisk neutralt, hvis et flertal af befolkningen ønsker det. Det er en generel regel, som selvfølgelig kan gives af lovgivningsmagten.

Der gælder et princip om domstolenes uafhængighed. Det betyder, at Folketinget ikke må dømme eller blande sig i domstolenes arbejde som dømmende myndighed, men det har intet at gøre med fastsættelsen af rammerne for domstolenes virke. Det har Folketinget gjort i form af den såkaldte retsplejelov, og her hører de generelle regler hjemme.

Læs den hele

Next Page »

Monokultur kører på WordPress