Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » 2008 » June


Bloggosfæren 1984

Diverse, EU, Pressen — Sobieski on June 28, 2008 at 7:16 pm

Et estisk parlamentsmedlem har fremsat et dybt sindsygt forslag til knægtelse af bloggosfæren. Jeg vil her undtagelsesvis bringe hele artiklen fra Ekstrabladet :

EUs bloggere under opsyn

Er politikerne bange for, hvad bloggerne kan bringe på banen? Eller er en registrering af bloggerne en måde at sikre bloguniversets troværdighed?

År 2008. Alle bloggere skal registreres af myndighederne, og de skal tilmed betale en afgift for at få lov til at blogge. Lyder det som en dårlig joke? Eller som en parodi på George Orwells fremtidsdrama 1984? Det er det ikke.

Marianne Mikko, estisk medlem af Europaparlamentet og socialdemokrat har stillet et forslag med titlen ‘Forslag til betænkning - om mediernes mangfoldighed og koncentration i den Europæiske Union’. Heri foreslår hun at registrere alle bloggere - og dermed give dødsstødet til bloguniversets regel nummer et: mulighed for anonymitet.

Bloguniverset er så populært et ‘medie’, at det tiltrækker ‘less principled people’, siger Marianne Mikko.

Forurener cyberspace
Hun afviser at se bloggere som en ‘trussel’, men mener, bloggere er i en position, hvor de kan ‘forurene cyberspace’.

- I think the public is still very trusting towards blogs, it is still seen as sincere. And it should remain sincere. For that we need a quality mark, a disclosure of who is really writing and why.

Marianne Mikko mener altså, at befolkningen i EU, stoler for meget på indholdet i blogosfæren - og at det er for let at komme med beskyldninger og rette angreb mod eksempelvis kendte politikere.

Er du enig med hende, eller tager du altid indholdet med et gran salt?

Konkurrence
Mikko er også bekymret for konkurrencen blandt medierne. Hun mener, medierne i Europa er under (økonomisk) pres, fordi borgerjournalister og bloggere er ved at tage levebrødet fra uddannede journalister. Derfor bør bloggere betale en afgift.

Forslaget er allerede vedtaget af Kulturkomitéen i EU. Det skal behandles af Europaparlamentet den 22. september.

Urhskov sætter Kjærum under pres

Diverse — Drokles on June 25, 2008 at 3:34 pm

Fra Kristeligt Dagblad

DEN 29. NOVEMBER 1997 udtalte Kim Kjær til det daværende Aktuelt om de facto-flygtninge: ”Men i forhold til den nuværende praksis bliver der ikke ændret spor. Hovedparten af de folk, der i dag får de facto-status, ”hænger” vi stadig på, da vi er forpligtet af internationale konventioner til at beskytte dem”. Retskravet for de facto-flygtninge blev fjernet i 2002, og det var således ukorrekt, når Kim Kjær hævdede, at Danmark var ”forpligtet af internationale konventioner”.

(…)

Jeg håber med disse citater at have demonstreret, at Center/Institut for Menneskerettigheder har haft et til tider anstrengt forhold til at afdække en sag nuanceret. I stedet har man hævdet en aktivistisk tilgang til de internationale konventioner (i modsætning til en mere traditionel), hvorefter målet var, og er, i så høj grad som muligt at erodere staternes uafhængighed og selvstændige politik og i stedet at lægge udlændingepolitikken ind under det rent juridiske.

Denne tilgang fornægter således det pluralistiske princip om, at meninger skal kunne brydes, og at et parlamentarisk flertal har vide rammer for at beslutte sin politik. Målet for Institut for Menneskerettigheder bliver derfor ikke at fastholde den politiske mangfoldighed, men snarere at knæsætte bestemte – politiske – principper udformet af ikke-folkevalgte eksperter.

Som borger i et europæisk land er det ret forstemmende at konstatere, at de juridiske eksperter, som jeg egentlig burde have tillid til, forvalter deres stilling på en sådan måde, og jeg vil derfor opfordre Institut for Menneskerettigheder til at tage til genmæle.

Læs den hele!

FN opløser sit formål (Jeg vil ud af FN)

Diverse — Drokles on June 25, 2008 at 3:17 pm

For en uge siden kunne man læse på Islam Online

Danish Muslims are planning to take Denmark’s Jyllands-Posten daily to Europe’s highest human rights court over the publication of satirical drawings of Prophet Muhammad (peace and blessing be upon him).

“[Danish] Muslim organizations intend to take the case to the European Court of Human Rights,” Muslim leader Mohammed Khalid Samha told IslamOnline.net on Friday, June 20.

The move comes a day after a Danish court rejected a suit by seven Muslim groups against newspaper editors for publishing the offensive cartoons.

“We were quite sure that the Danish judiciary would not be fair to Muslims,” said Samha.

Men er der grund til at tro at FN vil være fair overfor muslimer? FN der skal forsvare netop ytringsfriheden og ikke religiøse dogmer og hvem er bedre til at sikre de fundamentale menneskerrettigheder bedre end FN? Det er vel ikke uden grund at menneskeretsforkæmpere og forkæmpende partier igen og igen henviser til FN’s afgørelser som det endelig. Fra Kristeligt Dagblad

En række muslimske lande har forhindret, at der i FN’s Menneskerettighedsråd kan rettes kritik mod overgreb, der har tilknytning til islamisk lov, sharia.

Under den netop afsluttede samling i rådet, der holder til i Geneve, protesterede en række islamiske lande kraftigt over, at dele af sharia-lovgivningen blev kritiseret, og rådets rumænske præsident, Daru Romulus Costea, har valgt at give dem medhold.

– Sharia skal ikke diskuteres i FN’s Menneskerettighedsråd, og den slags emner bør undgås, da vi ikke har religiøse eksperter her i rådet, siger Daru Romulus Costea, der er afgående formand.

Sagen begyndte med, at David Littman, der er formand for menneskerettighedsorganisationen, Association for World Education, holdt en tale for rådet. Her fordømte han den stadige brug af stening, kvindelig omskæring og mindreåriges vielser i lande, hvor sharia bruges som lov. Talen vakte heftig kritik fra Iran, Egypten og Pakistan, og ikke færre end 16 gange blev Littmann afbrudt i sin tale.

(…)

Daru Romulus Costea begrunder sin beslutning om at give de islamiske lande medhold med et argument om, at alle religioner bør have en særstatus, og at disse ikke kan kritiseres, fordi enhver debat vil blive meget “følsom og kompliceret.”

Det er det sædvanlige svigt af FN, nemlig svigtet af sine egne idealer. Jeg siger vel ikke for meget når jag konstaterer at jeg måske er en anelse loren ved ideen om at religioner bør have en særstatus. Udover det åbenbart idiotiske i at fritage visse idekomplekser fra almen debat, blot fordi nogle tabere hævder at have det fra Gud eller Allahdæmonen så er der også et indbygget paradoks i at alle religioner skal have særstatus. Vil det sige at de får den samme status og at det er religion som sådan der har særstatus over f.eks. politiske ideologier? Har alle religioner lige meget glæde af denne særstatus eller bekommer det nogle religioner mere vel end andre og derfor et fortrin for nogle religioner frem for andre? Eller har hver religion deres egen særlige status tilpasset efter forskrifterne? Og kan nogle religioner så overtrumfe andre i nogle spørgsmål? Og hvad sker der hvis der nu er konflikt imellem nogle religioner?

Det sidste leder til selve opløsningen af FN som institution for hvis man som Daru Romulus Costea siger ikke kan mødes i FN med sager der er følsomme og komplicerede, hvor skal man da gå hen? FN var netop den organisation og det forum, hvor alle stridigheder tages op før de udmøntede sig på slagmarken. Og det er netop de følsomme og komplicerede uenigheder der har den egenskab.
Hvis man vil udfordre sit blodtryk, kan man ved selvsyn overvære farcen da Littman gentagne gange bliver afbrudt af skab-agtige orker.

Det absurde teater har nu nået et sådan niveau at selv FN-kommisærer begynder at se paradokset.

– Det er stærkt bekymrende, at visse emner gøres til tabuemner i et råd, der har til opgave at være ytringsfrihedens vagthund, siger FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour. Hun er tidligere chefanklager ved FN’s krigsforbrydertribunal i Haag for det tidligere Jugoslavien.

Som det også har fået den internationale presse til at blive bekymret. Fra Kristeligt Dagblad

Association of Newspapers, WAN, og World Editors Forum sluttede deres verdensmøde i Gøteborg i Sverige med at rette en skarp kritik mod FNs Råd for Menneskerettigheder, Human Rights Council, der har sæde i Geneve. I en resolution understreger man, at FNs opgave er at forsvare alles ytringsfrihed, ikke at støtte censur på opfordring fra autokratiske styreformer.

Flytter fokus fra staters undertrykkelse
I resolutionen citerer WAN rådets accept af et forslag fra organisationen Islamisk Konference. I denne opfordres der til, at rådets kontrollant rapporterer alle sager, hvor angreb på retten til frit at udtrykke sig fører til diskrimination mod race og eller religion. Dette strider, hedder det i resolutionen, mod ånden i FNs opgaver og vil føre til, at man flytter fokus bort fra de mange sager, hvor regeringer, der også har sæde i FNs Råd for Menneskerettigheder, undertrykker presse- og ytringsfriheden i deres stater.

Jeg vil ud af FN!

Forskere kommer på niveau med virkeligheden

Diverse — Drokles on June 23, 2008 at 7:42 am

Fra Aabenbart

Svenske forskere mener at have fundet fyldestgørende bevis for de store abers evne til selvkontrol og langsigtet planlægning, hvilket betyder, at træk vi ofte betragter som eksklusivt menneskelige, og derved også som tilføjelser relativt sent rent evolutionært, måske har en længere historie end hidtil antaget.

Ja, det har vi andre da vist længe

wtc-plane.jpg

Cirkus Ny Alliance gør op med sine rødder

Diverse — Drokles on June 23, 2008 at 3:08 am

Jeg har ingen glæde i at trampe på de der ligger ned, men her vil jeg gøre en undtagelse. Politiken skriver:

Jørgen Poulsen skal klart tilkendegive, at han støtter Ny Alliances politiske linje, hvis han fortsat skal repræsentere partiet i Folketinget. Det fastslår partiets landsformand, Leif Mikkelsen.

Jørgen Poulsen lægger søndag afstand til en række centrale elementer i Ny Alliances politiske linje. Poulsen giver udtryk for, at han er modstander af NA’s euronej. Han afviser, at Dansk Folkeparti ikke længere er partiets direkte modstander i dansk politik, og lægger luft til politisk ordfører Anders Samuelsens nye superliberale linje.

Jørgen Storyteller er helt klart ude af trit med virkeligheden og en tydelig belastning for partiets overlevelse, hvis man ellers kan kalde det et parti. Men Jørgen Poulsen er blot konsekvensen af Ny Alliances koncept, som det blev stukket ud ved oprettelsen.

Ny Alliance var fra starten bygget op omkring dels et par forsmåede politikeres ambitioner dels som en udefineret bevægelse imod en specifik politisk situation - opgøret med hvad man så som VKO-blokken. Problemet var at ingen blok, for så vidt der overhovedet er tale om en blok, er blok i særlig lang tid, faktisk kun så længe en regering lever og det gør de jo ikke så længe som partierne. At lægge et partis hovedformål fast på en regerings levetid er ganske uambitiøst da det i forvejen er oppositionens selvfølgelige rolle at bringe den siddende regering til fald. Men Ny Alliance mobiliserede alle der var utilfredse med især Dansk Folkeparti under parolen nok er nok og overlod politikkens udformning til medlemmingerne.

Det tomme koncept var velegnet til hurtigt at mobilisere mange bag parolerne om forandring fordi de besad evnen til at hver person kunne tillægge det egne drømme, men som tiden skred frem viste sig uegnet ved ikke at være et reelt alternativ og Khaders problemer stammede ikke blot fra hans manglende evne til at sætte sig ind i partiets politik, men til dels også over at der ikke var magen politik at sætte sig ind i (skønt han nok burde vide lidt mere om skattetrykket, da det var det eneste konkrete).

I virkeligheden er Jørgen Poulsen præcis den politiker, som partiets tre stiftere annoncerede efter; egenrådig, drømmende, moraliserende og helt igennem kaotisk og inkompetent. Jørgen Poulsen er den sidste ægte NA’er!

Den falske exorcist

Diverse — Drokles on June 19, 2008 at 5:08 am

P1’s Panorama fortalte i denne om en egyptisk exorcist.

Hver fredag strømmer i tusindvis af mennesker til en koptisk kirke i Cairo, hvor præsten - fader Markari - er  kendt for at uddrive dæmoner og helbrede de syge. Og det er ikke kun fader Makaris trosfæller, der finder vej til kirken. Også muslimer søger hans tilsyneladende magiske evner.

Men det virker ikke, da muslimerne ikke omvendes væk fra islam.

Konventioner

Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, islam — Drokles on June 19, 2008 at 1:17 am

Jeg synes det er fuldstændig sindsygt.

(…)

Og så kan de bare få lov til at ekspedere dem ud af landet. Det er ligemeget, hvad de kommer ned til og hvad der skal ske med deres fremtid deres børn deres koner og deres eget liv. Så altså, bananrepublikken Danmark åbenbart.

(…)

Hvem er det lige der er onde her og hvem er det der er gode? Jeg synes at det er dem der er onde.

Sådan sagde en af konerne til de udviste tunesere om myndighedernes beslutning om udvisning. Lad os se nærmere på hvem der er onde. Hensynet til Kurt Westergaards liv og danskernes ytringsfrihed skal nemlig vejes op imod nogle konventioner. Fra DR

Internationale menneskerettighedsorganisationer kræver i et fælles brev til justitsminister Lene Espersen, at Danmark stopper udvisninger til torturstater.

Brevet lægger sig i forlængelse af den hjemlige kritik af, at regeringen blandt andet forsøger at udvise to personer til Tunesien, og at flere udviste irakere er blevet hjemsendt under tvang.

Bestrider ministers udlægning
Bag brevet står organisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og den internationale sammenslutning af jurister.

Er det ikke ondt eller…? Fra Nyhedsavisen

Den 73-årige Kurt Westergaard, der tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen, skulle kvæles af en 26-årig kampsportstrænet tuneser, der i måneder nøje havde planlagt drabet sammen med en medsammensvoren landsmand.

Det fremgår af dokumenter, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har overgivet til Integrationsministeriet, og som Nyhedsavisen har fået refereret.

(…)

Ifølge dokumenterne var den yngste tuneser toptrænet i kampsport, og han skulle efter al sandsynlighed have dræbt Westergaard med sine bare næver. Kampsporten gør udøveren i stand til at nedlægge og kvæle sine ofre.

Av, den er svær.

Indonesien II

Multikultur, islam — Drokles on June 17, 2008 at 6:14 am

Indonesien er et af de islamiske lande, som apologeter ofte henviser til når de prøver at sige at alt i islam ikke er den totale grusomhed. Meget andet kan det trods alt ikke blive til. For nogen til siden henviste jeg til en artikel i Kristeligt Dagblad om den forfølgelse af mindretal, der er en dagligdag, som apologeterne mener er tålelig. Kristelig Dagblad skrev igen om Indonesien 17 maj

 Indonesiens politi, militær og efterretningstjeneste bruger jævnligt tortur for at få indrømmelser ud af mistænkte, skriver Reuters.

Oplysningerne kommer fra FN’s komite mod tortur, som er dybt bekymret over de mange troværdige beskyldninger om brug af vold i det indonesiske retssystem.

Rammer udsatte grupper
Det er især kvinder, der bliver udsat for tortur fra landets særlige “moral-politi”, og derudover er FN-komiteen bekymret over de mange voldtægter, der bliver begået af militærfolk i konfliktområder.

Men angreb på etniske og religiøse mindretal er også et problem i landet, der huser den største muslimske befolkning, oplyser FN.

Ingen konsekvenser for gerningsmændene
I komiteens rapport fremgår det desuden, at næsten ingen af de ansvarlige for torturudøvelsen bliver straffet.

Her er et af de helt entydige eksempler på islams fundamentale had til kvinden. Det er hende der bærer æren og derfor har ansvaret for moralen og hende der bliver straffet. Og de mange voldtægter underbygger jo kun det faktum som den manglende straf til de skyldige. Uhyrkighederne bunder i den islamiske sjæl, der ikke blot kan skrives væk som Kristeligt Dagblad forsøger i dag

Indonesien har altid været kendt for sin moderate og fredelige form for islam. Turistbrochurerne talte helt indtil for nyligt om ”smilets islam”, og hinduer og kristne havde ingen problemer. Islamisterne er da også et meget lille mindretal, og den indonesiske variant af islam er fortsat tolerant. Men stemningen er alligevel under forandring.

Hvilken forandring? Artiklen fortæller om stigende muslimsk forfølgelse af anderledestænkende, både kristne og hinduer, men også den særlige muslimske sekt Ahmadiyah, der flygter fra hus og hjem. Er muslimerne i Indonesien blot ved at blive vanvittige? Er det en særlig ondsindet generation der er ved at vokse op siden den gode stemning brydes? Eller er det blot en naturlig følge af den religiøse matrix, der udgør den fælles forståelse, der blot af andre grunde har ligget i dvale? Hvad er normalt og hvad er apart?

Den fælles forståelse i et hvilket som helst islamisk samfund er at alle andre end muslimer i sin eksistens grundlæggende er en hån mod Allahs skaberværk og at guddommelig renhed er målet for menneskets liv. En renhed der aldrig kender sin egen grænse og derfor efterlader muslimerne til at vende sig imod hinanden i sikker overbevisning om egen retfærdighed, når der ikke er flere vantro at forfølge. Det er denne forståelse der ikke er under forandring, men inde i en vækkelse, hvor man efter for mange års slendrian tager skriften alvorligt.

Årsagen til, at konflikten spidser til netop nu, er, at præsident Susilo Yudhoyono gerne vil genvælges næste år og derfor mener sig tvunget til at fremstå som en ”god muslim”. I flere år har konservative mullaher og islamister krævet forbud mod Ahmadiyah, der betragtes som ”frafaldne, der spreder vranglære i islams navn”. 

(…)

Politiseringen af islam fandt sted i starten af 1990’erne, da diktatoren Suharto i bekymring for svigtende støtte hos hæren begyndte at begunstige de moskéer og konservative mullaher, han tidligere havde forfulgt. For at overbevise om sin egen fromhed drog han også for første gang som ”pilgrim” til Mekka.

Som artiklen er formuleret virker det som om det politiske system rummer forklaringen i Suhartos og Yudhoyonos bestræbelser efter magt. En underforstået logik om at magt kan sikres ved at bejle til en underlødig og illigitim gruppe af begrænset omfang, der helt overser det brede fundament som de konservative mullaher repræsenterer. *Ellers var de vel næppe interessante.

Fakta er at både den tidligere diktator Suharto og den nuværende præsident Yudhoyono reagerer i forhold til præmisserne for deres magt, nemlig den islamiske lære. I artiklen fremstår Suhartos knæfald for mullaherne som problemets rod, skønt det logisk set var uundgåeligt, hvilket kun understreger mullahernes magtbase - islam som den fælles reference for indoneserne, som selve kernen i landets sjæl og selvofrståelse. Det er mullaherne der repræsenterer den fælles forståelse for det er dem der kender islam og administrerer dets logik. Og den fælles forståelse kan man ikke kæmpe imod, hvis man vil bevare magten. Derfor har den muslimske vækkelse, intet med de specifikke diktatorer og præsidenter at gøre, vækkelsen er nemlig global og hviler på Koranens fundament og Koranen er den røde tråd hvorom normaliteten drejer.

Indonesien drages ofte frem som det progessive eksempel på både en multikulturel virkelighed og et muslimsk demokrati. Men ingen kan undslå sig Koranens bud og er man begyndt at tage nogle bud alvorligt må man også tage resten med, derfor denne vold. Studér det nøje og lad Indonesien være en lærestreg!

Kai Sørlander om tørklæder

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on June 17, 2008 at 1:36 am

Altid skarpe Kai Sørlander i Information om tørklædeklædte dommere.

Hvad hvis der er en dommer, som ikke vil afklæde sig sit særlige religiøse symbol, men som hævder, at han alligevel godt kan dømme, som den sekulære lov kræver? Skal man tro ham? Det hævdes ofte, at det ikke er dommerens ydre, det kommer an på, men hvad der foregår inden i hovedet på ham. Men hvad skal man mene foregår inden i hans hoved, når det er vigtigere for ham at vise sin religion udvendigt end at vise over for den anklagede, at han bestræber sig på at være neutral ved at afklæde sig sine religiøse symboler? Skal man tro, at han kan foretage ‘afklædningen’ i det indre, når han ikke kan i det ydre? Han fremstår som en utrolig selvcentreret person, der ikke evner at tage det elementære hensyn til de anklagede, som den demokratiske ligeværdighed uanset religion kræver.

(…)

For at forstå, hvad der særligt gælder for tørklædet, må vi undersøge, hvorledes det i islam begrundes, at kvinder bør bære tørklæde. Begrundelsen findes i den islamiske lovgivning, som kan læses ud af Koranen og Muhammeds eksempel. Dér kan henvises til udsagn, som kan tolkes som en fordring om, at kvinder skal bære tørklæde. Men hvis man accepterer den tolkning, så er der mange andre love, f.eks. om ulighed mellem mænd og kvinder og mellem muslimer og vantro, som man også må acceptere, hvis man skal være konsistent. Og her får Koranens fordring om at være det dybeste grundlag for al lovgivning i samfundet en ganske særlig betydning. En kvindelig muslimsk dommer, som af religiøse grunde kræver at bære tørklæde, kan ikke samtidig vise, at hun tager afstand fra denne forskrift. Det vil sige, at hun kommer til at sidde i sit dommersæde og sende et signal om, at lovgivningen bør være bestemt af islam. Dermed sender hun et signal, som direkte er i modstrid med grundlaget for den sekulære demokratiske lovgivning, som hun som dommer ved en dansk domstol er sat til at forvalte. En sekulær domstol, som tillader den modsigelse i sit indre, er i færd med at undergrave sig selv. Den er i færd med at undergrave sin egen funktion som forvalter af religionsfriheden.

Glimrende som altid.

Helle Thorning

Diverse — Drokles on June 12, 2008 at 9:15 pm

Helle Thornings afstandtagen til det muslimske tørklædes inderste væsen har vakt postyr internt i Socialdemokratiet. Fra Børsen

Der er udbrudt åben fløjkrig i partiet, hvor en række partimedlemmer nu offentligt undsiger partiformand Helle Thorning-Schmidts linje.

(…)

Partimedlemmer signalerer ligefrem overvejelser om at forlade S. Balladen brød for alvor ud på et gruppemøde i Socialdemokratiet i går middag, hvor partitoppens udmeldinger i forhold til tørklæde-debatten blev kritiseret hårdt af en række partimedlemmer fra socialdemokraternes venstrefløj.

Jeg har før hæftet mig ved tørklædesagen og i det hele taget, hvad jeg ser som Helle Thornings forsøg på en mere realistisk linie i forhold til islam. I Børsens artikel lægges ligeledes vægt på Helle Thornings afvisning af Rød Skole, men jeg mener stadig (ærekær som jeg er) at denne konflikt er underordnet tørklædet. At få underkendt en fordelingsnøgle eller en financieringsplan eller et skatteudspild eller endnu et rettighedskatalog kan højest være et midlertidigt nederlag i en uendelig strøm at dagligdags politiske kampe. Alle er klar over at idealerne skal afstemmes med realiteterne og det er formandens lod at blive vejet på resultaterne og holdt op imod alternativerne på lederposten(af hvilke der er hvem?) Altså i høj grad et spørgsmål om taktik og formåen. Tørklædesagen er derimod principiel og den definerer hvem man er og identitet er særdeles vigtigt blandt socialdemokrater.

Så skønt artiklen i min optik ikke har blik for det reelle problem fortæller dens sammenblanding af tørklæder og Rød Skole meget om at Socialdemokratiet i realiteten ikke er et parti, men to partier, hvor medlemmerne blot deler fælles opfattelse af at være ægte socialdemokrater. Spørg en socialdemokrat hvad han mener om Israel/Palæstina konflikten og med 90% sandsynlighed kan du forudsige hvor han står i forhold til omfordeling, skat, integration, Ritt, ja alt, hvad der kan være en mening om. At man kan blande utilfredshed med at Ritts skole ignoreres sammen med utilfredsheden over linien i tørklædesagen og tale om fløjkrig er jo netop fordi brudlinien går netop der. Konflikten om tørklæderne er principiel fordi det er en konflikt om islams væsen og som sådan et ubønhørligt omdrejningspunkt for dansk politik. Det er tørklædet der trækker alle andre konflikter med sig.

————————————————————

Jeg ved at der er flere der ikke tiltror Helle Thorning de samme kvaliteter og måske har jeg ladet mig forblænde af hendes ben, som man med Frank Drebins ord kunne “sutte på en hel dag”. Men uanset hvad man måtte mene vil jeg få ret i sidste ende. Udviklingen i Danmark og i Europa går imod større islamkritik, altså virkelighedserkendelse. Socialdemokratiet er som alle andre partier, minus Enhedslisten og Radikale Venstre, inde i en proces, hvor man langsomt udvikler et sprog for kritik af værdier der er islamiske og i takt med det også et sprog der indeholder en direkte afstandtagen til islam.

Tænk blot på hvor debatten var for 10 år siden og sammenlign den med for 5 år siden og sammenlign den med for 2 år siden og sammenlign den med for 1 år siden og se hvad der er sket siden Villy Søvdahl bad de troende muslimer gå ad helvede til. Om 5 år vil alle tilbageskrive deres gryende islamkritik til et pionerstadie og alt hvad Helle Thorning måtte have sagt vil blive læst som (rigtigt eller forkert, det spiller ingen rolle) at hun så nødvendigheden i at flytte Socialdemokratiet mod en islamkritisk linie og alt, der ikke passer ind i den historie vil blive set som at hun handlede under pres fra den uerkendende fløj. Min teori vil altså blive sand, ikke fordi den nødvendigvis er sand, men fordi den vil blive vedtaget som sand. Jeg er i salveten.

USA viser vejen

FN — Drokles on June 8, 2008 at 7:49 am

Og så skal vi med. Fra Reuters

The United States has quietly informed Western allies of its intention to walk away from the U.N. Human Rights Council, diplomatic sources said on Friday.

The U.S. delegation has observer status, with the right to speak, in the 47-member state forum, which meets in Geneva, and has never stood for election to the Council since it was set up two years ago. Diplomatic sources and rights activists said that U.S. officials had informed the European Union on Friday morning of its intention to halt its involvement in the Council. “They said they were going to disengage totally,” said one representative of a rights watchdog group.

(…)

….it is seen by critics as having fallen under control of a bloc of Islamic and African countries, which have a majority when backed by their frequent allies Russia, China and Cuba.

Og det med det vuns!

A new hope?

EU — Drokles on June 6, 2008 at 2:11 am

En glædelig nyhed fra Irland, der som det eneste land skal stemme om deres frihed i forhold til EU. Fra Kristeligt Dagblad

I en opsigtvækkende meningsmåling, som i dag offentliggøres i avisen Irish Times, er der for første gang flertal for et irsk nej til EU’s Lissabon-traktat, som irerne ved en folkeafstemning i næste uge skal vende tommelfingeren op- eller nedad til.

Målingen viser, at 35 procent af vælgerne vil stemme nej, mens 30 procent har tænkt sig at stemme ja. Syv procent vil blive hjemme, mens 28 procent ikke har besluttet sig endnu.

Nu skal man ikke lægge champagnen på køl, men det store flertal, der endnu ikke har bestemt sig ser ifølge denne meningsmåling ud til at myldre til nej-siden. Og den udvikling passer godt til de danske erfaringer, hvor EU-skepsis stiger med øget debat og deraf følgende viden. Og det har også spillet ind på spillelysten ifølge Politiken

I takt med meningsmålingerne ændrer Irlands største bookmaker, Paddy Power, sine odds på folkeafstemningen om Lissabontraktaten.

(…)

Paddy Power har sideløbende registreret en ovenud stor spillelyst på et nej, og derfor sætter spillefirmaet oddsene på et nej ned fra 5/1 til 3/1.

Ellers skorter det ikke på de sædvandlige advarsler fra det system man kan stemme rigtigt og forkert om. Fra Politiken

Europas regeringer vil således holde vejret om præcis en uge, når irerne sætter deres kryds. EU-kommissionens formand José Manuel Barroso udtalte i sidste uge, at det vil kaste fællesskabet ud i en alvorlig krise.

»Der er ingen plan B. Hvis det bliver et nej i Irland eller i et andet nej, vil det påvirke EU i en meget negativ retning«, sagde portugiseren.  

Uha.

Fakta og fordomme

Akademia, Kunst og kultur, islam — Drokles on June 5, 2008 at 2:32 pm

Den nye film Gå Med Fred Jamal får en særlig modtagelse blandt landets anmeldere. For Gå Med Fred Jamal er lavet af en araber om arabere der taler arabisk - her i Danmark. Og så skulle man jo tro at de pæne kosmopolitter var glade og ville fejre denne denne danske araber og hans film om sit eget folk. For en araber skal lave film om arabere og ikke danske folkekomedier. Men en araber skal også præsentere arabisk kultur på en bestemt måde og her går Gå Med Fred Jamal galt i byen. Lad os give kultursociolog Birgitte Rahbek ordet i Information

…filmen kommer imod instruktørens udtalte (i interview i Information den 30. maj) hensigt til at virke direkte racistisk. Ganske vist påstår den ikke at være repræsentativ for det arabiske indvandrermiljø i Danmark, men i betragtning af at der hverken hver dag eller år kommer en film om det miljø, bliver den det. Og det billede filmen tegner af arabere passer lige ind i det billede, som mange danskere har af dem; tilmed er en af de mest fordomsfulde muslim- og palæstinenserfjendske danskere, Mogens Rukow, medforfatter til filmen. Det må i sandhed være en film efter hans hoved, og tænk at man selv kan få dem til at lave den - og spille med i den.

Ja at tale til folks fordomme er slemt. Eller rettere at tale til de forkerte folks fordomme er slemt. Eller endnu mere præcist at tale til hvad de fleste godt ved er forbryderisk for som anmeldelsen slutter

 Filmen havde premiere, samtidig med at Rockwool-fondens forskningsenhed offentliggjorde en undersøgelse, der peger på, at arabere er den eneste etniske gruppe der bliver ved med - op til 29-års alderen - at begå mere kriminalitet end danske unge. Det er sjældent, at der er så flotte billeder til Rockwoolfondens publikationer.

Hvem sagde fordomme? Måske den, der ikke læser teksten til ende for Rahbek skriver “Det er da rigtigt, at filmen slutter med et fredeligt korancitat, men det forbliver et postulat, efter alt hvad man har været igennem inden.” På Uriasposten ligger en nærmere gennemgang af dette fredelige Korancitat, der ikke er et fredeligt korancitat (alt er jo relativt), men derimod en advarsel til jøderne.

Søvndal kalder tørklædet undertrykkende (Sejrherren Krarup VII)

Politik, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on June 5, 2008 at 8:08 am

Sidste år vakte Søren Krarup stor ballade da han kaldte det muslimske tørklæde for et totalitært symbol. Mange var rystede over Krarups hårde tone og han blev sågar kaldt op på Pia Kjærsgaards kontor for at stå skoleret for sine udtalelser (et syn man gerne ville have set) til den sensationshungrende presse, ført an af møjsprøjten Nyhedsavisen.

Men debatten døde ikke med forsøget på dæmoniseringen af Søren Krarup for Krarup havde ret og han havde ret i en sag der var principiel og derfor umulig for nogen at undslå sig. Alle partier var nødt til før eller siden at gøre deres holdning op for på et eller andet tidspunkt ville der komme en sag, der fremtvang en stillingtagen. En sag, hvor de liberale skulle forholde sig til deres ide om individets frie valg overfor en kollektivistisk kultur, de socialistiske skulle forholde sig til religionens plads i samfundet, kvindesagsfortalerne skulle forholde sig til ligestilling, konservative skulle forholde sig Danmarks essens og samlet skulle alle demokrater forholde sig til det totalitære.

Muligheden for tørklædeklædte dommere blev den første store sag, der tvang politikerne væk fra alibiudtalelser, hvor de kunne lægge afstand til den dæmoniserede Krarup’s tone og dyrke offerliggørelsen af Asmaa og ellers undvige problemet med svigagtige udtalelser om folks frie valg, forskellig tøjsmag, 30 gram stof og hvad der er aktuelle problemer lige nu. Man prøvede ganske vist som sædvanligt at forskyde debatten til et spørgsmål om smagløsheden i Dansk Folkepartis rammende burkarannoncer, der ved den lejlighed kun blev endnu mere eksponeret. Men den gik ikke længere - problemet var nu smerteligt aktuelt og helt konkret.

Tøvende måtte de fleste partier tilslutte sig Dansk Folkepartis præmis at tørklædet var et utåleligt symbol og at man måtte lovgive for at forhindre at det viste sig som dommer over nogen dansker. Skønt mange har hæftet sig ved at lovforslaget er rettet mod alle symboler og ikke kun muslimske, så bifalder ingen forslaget for at få stoppet gældende praksis, hvor man altså har kunnet risikere at se et kors. Det kristne kors har altså i partiernes øjne aldrig været et principielt problem. De bifaldt derfor et forbud mod symboler generelt for ikke nogensinde at skulle se et muslimsk symbol.

Fra debatten om tørklædet for alvor startede med Krarups nøgterne analyse til dommerdebatten kollapser nu hele venstrefløjen i deres usmagelige kamp for islams rettigheder. Socialistisk Folkepartis formand Villy Søvndal kalder senere idag ifølge Berlingske Tidende det muslimske tørklæde for kvindeundertrykkende i sin Grundlovstale.

»For mig – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige,«

Så sandt, så banalt, men man skal nok ikke vente sig at nogen undskylder overfor Krarup. Men nu er katten definitivt ude af sækken og venstrefløjen har opgivet den platform, hvor de kunne sidestille kritik af fremmede kulturer, med noget racistisk, indskrænket eller hadefuldt. Selvom der ikke ændres noget natten over, så er den udvikling i fuld gang og som vi kunne se fortsætte i de kommende år. Dansk Folkpartis holdninger vil ikke længere kunne angribes for deres uhyrlighed, for alle er enige og dermed diskuteres indholdet. Skønt Dansk Folkepparti dermed mister noget af sit monopol på kritik af islam beholder de førertrøjen og står som det parti der opfandt de præmisser alle har bøjet sig for (da Radikale Venstre og Enhedslisten ikke er nogen). I alle fremtidige debatter vil man høre spørgsmålet til venstrefløjen; jamen i har jo selv sagt…? og så kan de stå at væve om at deres meget sene erkendelse er sket fordi de tænker bedre - mens vælgerne tænker sit.
Denne Grundlovsdag er dagen for det endelige kollaps for den platform hvorfra man har dæmoniseret Dansk Folkeparti og alle andre, der turde sige sandheden. Nu er der lagt op til at kritikken af islam bliver mere generel og diffunderer ud i samfundet, hvor den enkelte muslim kan blive konfronteret i det daglige med sin tro’s værdisæt. Måske vil mange muslimer gribe lejligheden til at se sandheden i øjnene om den løgn de er flasket op med, måske vil man se kritiske muslimer. God Grundlovsdag!

Abdullah Blåtand

Diverse — Sobieski on June 4, 2008 at 11:07 am

Her følger et perfekt eksempel på dårlig journalistik, elendig formidling og tankeløs kulturkritik. Alt sammen takket være Uriasposten. Nyhedsavisen 29 maj 2008:

Vores forfædre havde masser af sex med fremmede

29. maj 2008 17:10 | Indland

Det største projekt nogensinde om danskeres oprindelse viser, at vores forfædre var langt mere forskellige, end vi selv er. Vi tog simpelthen godt i mod fremmede i fortiden, og det gjorde os mere forskellige.

Årtusinde gammelt vikinge-dna viser, at danskerne var langt mere forskellige i gamle dage, end vi er nu.

Vores forfædre dyrkede simpelthen langt mere sex med folk fra fremmede lande, end vi selv gør. En af teorierne er, at man i gamle dage blev nødt til at mødes med hinanden for for eksempel at give en besked i stedet for at nøjes med at sende en sms.

- Vi er meget overraskede over, at det viser sig, at vores forfædre var langt mere kosmopolitiske, end vi selv er, siger Linea Melchior fra retsmedicinsk institut på Københavns Universitet.

Hun afleverer i næste uge sin Ph.D. afhandling om Danmarks genetiske fortid.

Som led i den har hun formået at udtrække helt ren dna fra 56 mennesker, der levede fra år 5.000 før Kristus og til år 1.500 efter Kristus.

- Vi har fundet en mand i en grav fra omkring år 0, der har arabisk blod i årerne. Hans mor eller måske tipoldemor har været araber. Hans dna er en del af vores fælles arv og har været med til at gøre os til dem, vi er, siger Linea Melchior.

Hun mener, at den større forskellighed blandt andet skyldes, at vi bød fremmede velkomne i gamle dage.

- Fremmede kom ofte med færdigheder, som vi ikke kendte til. De kunne lære os nyt. Vi ved for eksempel, at østeuropæere var gode metal-håndværkere, så hvis de er kommet til en dansk boplads, har de fundet sig til rette som smede, siger hun.

Linea Melchior har opdaget forskelligheden ved at sammenligne dna’en med de kendetegn, som vi ved, at moderne europæisk, amerikansk og asiatisk dna har. Ud over teorien om, at mennesker mødtes mere tidligere, går en anden teori på, at pesten, der halverede Europas samlede befolkning, udryddede forskelligheden.

Alene overskriften er dybt idiotisk. Jeg håber sandelig også at mine forfædre havde sex med personer udenfor nærmeste familie.
Men hvor kom denne frie sex og diversitiet så fra? Og med hvad mener forskeren med, “at vores forfædre var langt mere kosmopolitiske end vi selv er”? Jeg har mine tvivl om hvor vidt, vores forfædre var interesseret i en verdensregering, men hun har nok sagt det i kådhed.
Ud over at forskeren udtaler sig klodset og læser alt for meget ud af et snævert datagrundlag, så er Nyhedsavisens formidling ganske tendesiøs. Ud over den non sequitur med kosmopolitten, så er der ingen direkte sammenhæng mellem det Nyhedsavisen skriver og det forskeren citers for:

NA: Vi tog simpelthen godt i mod fremmede i fortiden, og det gjorde os mere forskellige.

Denne påstand har ingen forbindelse til noget citat fra Forskeren. Heller ikke slaveriets mirakler har åbenbart nogen ende - mon ikke trællene kunne fortælle en anden historie. Det samfund der eksisterede på dansk jord fra 1.500 f.Kr. og frem har i store perioder både været grusomt og krigerisk, hvor menneskeofringer var en realitet og hvor overtroen herskede. At Nyhedsavisen forsøger at snige en politisk dagsorden ind gennem ved hjælp af en forhistorisk sammenhæng er dumt og umodent.

NA: Hun mener, at den større forskellighed blandt andet skyldes, at vi bød fremmede velkomne i gamle dage.

Men det er jo ikke det der citeres! Det hun siger er, at folk med værdifulde færdigheder kunne finde sig til rette. Nyhedsavisen kunne derved lige så godt skrive, at indvandrings- politikken var langt mere selektiv end den er i dag.

Undertegnede har en vis tilknytning til historiefaget på Københavns universitet, hvorfor metoder til erkendelse af fortiden påkalder sig en ikke ubetydelig opmærksomhed. Især hvordan disse metoder kobles til selve historieskrivningen er interessant. Arkæologiske fund har før i tiden medvirket til besynderlige konklusioner, som f.eks. tilstedeværelsen af et jernalderimperium på dansk grund, baseret på nogle våbenfund i arkæologiske udgravninger. Dette var desværre ikke noget der kunne underbygges gennem andre kilder. Ak, hvad hjertet er fuld af, løber afhandlingen over med.
Der går en historie om, at jeg gennem min fars slægt er i familie med en temmelig berømt politisk skikkelse fra middelalderen. Der er vist nok noget med at min tip-oldefar, eller er det min tip-tip-tip-tipoldefar var noget ved musikken…

Eksperter og politik

Akademia, Politik, Pressen, islam — Drokles on June 4, 2008 at 3:51 am

Groft sagt er eksperter kun eksperter fordi de evner at konstatere de faktiske forhold i jernindustrien og definere de afgørende præmisser for udviklingen. Men politik handler om at vælge, hvad man vil med sit land, med samfundet, hvad der er vigtigt for os som mennesker og vores syn på os selv.

Her eksisterer der altså ikke nogen objektivitet, men et valg af hvilke præmisser vi ønsker vores og vores børns eksistens i forhold til den antagelse vi har om virkeligheden. Er motion sundt, når man udsætter sig selv for sportskader, er det værd at redde sjældne dyrearter, hvad er ren luft værd i forhold til økonomisk vækst, er det socialt at tvinge folk i arbejde, skal de mest produktive have forang på hospitalerne, er lighed ønskværdig og handler det om muligheder eller tilstand, skal vi give efter for onde magters krav eller møde det beredt på kamp?

Politikens hovedhistorie i aftes handler om eksperters advarsel mod den danske udenrigs- og indenrigspolitik på baggrund af terrorangrebet i Pakistan. Hovedanken er at danmark ikke kan magte den modstand vi møder ude i Verden, som jo trods alt kun er den muslimske del, fordi sikringen af danske interesser, såsom ambassader, bliver for økonomisk krævende.

»Hvis du ser, hvor meget det koster USA at sikre sit personel i udlandet, opdager du, at det er meget dyrt. Danmark har som lille land slet ikke sådanne ressourcer«, siger Hans Mouritzen, der er leder af den udenrigspolitiske forskningsenhed på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

(…)

»Med krigene viser Fogh, at dansk udenrigspolitik ikke bare handler om ord. Det handler også om, at vi er parate til at lade livet for at nå vores mål«, siger Hans Mouritzen.

(…)

»Regeringen ved godt, at vi kører på kanten, og at vi bliver nødt til at skrue ned for blusset. Udadtil vil regeringen benægte det, men man vil se en regering, der begynder at føre en mindre aktivistisk udenrigspolitik«, siger han.

(…)

 »Efter min vurdering vil den udenrigspolitiske kurs have så høje omkostninger – også rent økonomisk – at vi ikke længere som lille land kan følge med. Det gælder ikke bare i sikringen af vores ambassader, men vi har de senere år også set, at officerer forlader forsvaret, fordi det er for presset. Det er simpelthen svært at fastholde og rekruttere personale«, siger lektor i international politik ved Aarhus Universitet Clement Stubbe Østergaard.»Regeringen fører en politik, hvor den er kommet så højt til vejrs, at benene ikke længere kan nå jorden. Den er kommet helt derop, hvor kun de store drenge normalt befinder sig«, siger han.

Den store dreng Israel, klarer dog belastningen, endda med ganske utålelige naboer, så det virker ikke som en decideret umulighed. Men svært kan det nu godt blive alligevel. Men måske er man villig til at betale disse omkostninger, der jo trods alt ikke vil ligne de amerikanske, idet vores interesser jo er meget mindre. Måske lægges de danske ambassader i fjendtlige lande, såsom de kaotiske muslimske lande, indenfor et allerede sikret amerikansk kontrolleret ambassadekompleks. Måske nedlægges en del danske ambassader fordi man i takt med den trussel man er udsat for i disse lande ikke længere ser nogen mening i at foregive gode forhold og istedet indgår som et mindre konsulat i forbindelse med andre EU-lande. Måske skærer vi mange millader på overførselindkomterne og fyrer dem af på sikring af vores ambassader og personel. Muligheder er der nok af. Det er jo et politisk valg, der bunder i hvad vi gerne vil og hvilke omkostninger vi er villige til at betale. At give efter for vold er nemlig heller ikke gratis.

Kritik af Danmark under VKO er selvfølgelig noget Politiken kan bruge og deres gengivelse af deres fremtrukne eksperter lyder således

 Hans Mouritzen mener, at Anders Fogh Rasmussen (V) og regeringen har koblet den aktivistiske udenrigspolitik sammen med en benhård indenrigspolitisk værdikamp. Det har fået internationale konsekvenser for synet på Danmark.Det skete blandt andet under den første Muhammedkrise, hvor regeringen afviste et møde med en række ambassadører fra muslimske lande.

Ingen citater i artiklen afslører dog en indenrigspolitisk præmis for Politikens eksperter, måske fordi det er en spidsvinklet tolkning fra journalistens side. For det lyder ikke overbevisende at Danmark bliver et terrormål på grund af den hjemlige debat og den førte politik. Tilbage står Muhammedkrisen

Her overses igen ifølge Politiken det enkle faktum at det ikke er statsministeren der skal mødes med ambassadører, men derimod udenrigsministeren og at dette var en helt bevidst spekulation fra ambassadørernes side, som også de krav og de formuleringer i ambassadørernes brev, hvis udkast Politiken jo højst bemærkelsesværdigt kunne offentliggøre i stedet for originalen, var kreeret til en afvisning fra dansk side. Ambassadørerne henvendte sig med vilje til den forkerte instans, med krav der umuligt kunne honoreres i en tone der ikke var diplomatisk acceptabel. Ambassadørerne fremtvang med fuldt overlæg krisen og deres største frygt, hvilket den egyptiske senere har indrømmet, var at få et møde. Ikke af hensyn til forholdet til Danmark eller af interesse for danske forhold, men i forhold til deres hjemlige situation.

Og hvorledes skulle statsministeren have reageret, som ville gøre alle glade? Efterkomme deres krav på bekostning danskernes rettigheder? Afvise dem og lade dem stå ydmyget med en besked om at der ikke bliver nogle pølser af det skind? Statsministeren var fanget og det eneste beklagelige ved hele den misere var hans forsøg på alligevel at give sig lidt istedet for at benytte muligheden til at fjerne enhver tvivl om dansk vilje til at forsvare os selv uanset hvad despotier måtte mene. Friheden er værd at slås for og der er ingen grund til at efterlede tvivl om det faktum.

Regeringens eneste ansvar er at sikre Danmarks og danskernes interesser i henhold til Grundloven og det mandat de har fra befolkningen. Hvorledes vi gebærder os er vores sag og vores sag alene og det er op til os at afgøre hvilke omkostninger vi er villige til at betale alt efter, hvad vi sætter højest. Det er ikke en statisk verden der ligner de lærebøger og det udstukne pensum vores akademikere bestod deres eksamener på, som blot skal reguleres af en art ingenører efter forudsigelige lovmæssigheder på objektive og indlysende fælles værdier. Det er den verden af mennesker og kulturer og stridende værdier: Det er en Verden af valg!

Danmark i krig

islam — Drokles on June 3, 2008 at 2:45 am

Men vi ved endnu ikke med hvem. Dog er det vel ikke et skud helt i tågen, hvis vi antager at det her sit udspring i islam. Fra Kristeligt Dagblad

Hans familie holder et hvidt lærredsstykke op foran Amin Shaukat. De røde blodstænk fra afvaskningen lader det ikke skjule. Deres søn, mand og far er slemt tilskadekommet. Klokken 13.02 pakistansk tid blev han dræbt på sit arbejde på den danske ambassade i Islamabad. Ambassadens altmuligmand gennem flere år nåede ikke at fylde 30 år. Den kristne pakistaner var blandt de første mindst seks ofre for et direkte terrorangreb rettet mod Danmark.

Danske medier tager det generelt afslappet da de fleste aviser lod terrorangrebet mod Danmark, hvor en dansk statsborger altså blev dræbt sammen med 7 pakistanere og mange blev såret af en bombe, der var tiltænkt at myrde så mange danskere som muligt, overtrumfe af historien om et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne senere på aftenen. Måske fordi man føler sig så sikre, som romerne under Hannibals belejring, der ufortrødent handlede med de grunde, hvor Hannibals soldater havde slået lejr i tryg overbevisning om en forbigående, men ubetydelig gene. Måske fordi realiteterne ikke er sunket ind - islam har erklæret Danmark krig.

Man hænger sig i at der eksisterer en vittighed af en stat, der nok er præget af lidt uro, men grundlæggende fungerer som man bør forvente. Terrorangrebet bliver herved til en anomali og en modsætning til Pakistan, men det er snarere et typisk udtryk for den gældene orden, hvor magt og vold ikke kan monopoliseres for at sikre sig lands lov og ret til gavn for folket, men tværtimod er de enkelte fraktioners udtryk for at sikre sig dominans over alle andre. De mange stridende fraktioner efterlader ingen klar vinder og derfor optræder dette langstrakte og nærmest indolente kaos som en normaltilstand vi kalder Pakistan. Eneste røde tråd i Pakistan er, hvis man vil undskylde tautologien, volden og islam.

Med en forventning om at den store verden er en kopi af Vesten bliver det jo svært at se, hvad det er der foregår derude og hvem der derfor har skylden. Istedet for at de i øjnene at vi har nogle håndgribelige fjender der hader os fordi vi er os, insisterer man på idiotiske forklaringer der malplacerer skylden på nogle iblandt os selv. For eksempel overskriften på Berlingske Tidende der læser “Per Stig: Nærliggende at give tegningerne skylden

Skylden er selvfølgelig gerningsmændene, både de der opfordrer, planlægger, retfærdiggør, forbereder og udfører. Per Stig var dog ikke så spidsvinklet i sine formuleringer, som Berlingskes overskrift postulerer hvis man læste i artiklen

Udenrigsminister Per Stig Møller mener, at »Det er nærliggende, at det er Muhammedtegningerne« der har inspireret til angrebet mod den danske ambassade.

Ja, måske er det derfor man valgte den danske ambassade frem for noget andet at bombe. Men nogen ville alligevel blive sprunget i luften, for islam har kun dødsfjender og den ene fjende skygger blot for den anden. Vestens kujoneri har rod i denne logik, hvor det gælder om ikke at stå forest med kritik af islam og alle overbyder derfor hinanden i forsikringer til den muslimske verden at man gerne vil give sig det ekstra. Man kunne kalde det moralsk dumping.

Monokultur kører på WordPress