Udtrykket “Mann made global Warming” dækker over klima-’forskeren’ Michael Mann’s berømte svindelværk fra 1999/2001 da han præsenterede en godtroende verden for sin ishockeystavsgraf. Grafen fik sit navn efter sin form og forestillede FN’s klimapanels ønsketænkning, nemlig et “incontrovertible” bevis på at mennesket med sin driftighed, velstand og fordobling af levealderen var skyld i en kedelig udvikling med bedre somre. Ishockeystavsgrafen fulgte nemlig de seneste 1.000 års globale temperaturudvikling som havde ligget stabilt og svalt indtil den industrielle revolution tager fart med sin syndige udledning plantefoder. Væk var højmiddelalderens varmeperiode og den lille Istid.

Her, hvor ti-øren falder for flere store medier ude i den store verden ved synet af de uomstridelige beviser på den manglende opvarmning og at det også bliver tydeligere for flere og flere at det er fordrukkent sludder, som vi har kastet mia. og atter mia. i grams efter samtidig med at vi har holdt den økonomiske udvikling tilbage (husk lige på det næste gang det offentlige ikke kan honorere behandlingsgaranti), skruer Mann blot op for retorikken og ned for lyset. Han mener at have fundet menneskets aftryk på klimaet i Kina

“The study is important because it formalizes what many scientists have been sensing as a gut instinct: that the increase in extreme heat that we’ve witnessed in recent decades, and especially in recent years, really cannot be dismissed as the vagaries of weather,” said Pennsylvania State University climate scientist Michael Mann.

FN’s klimapanel’s videnskab bygger på en sans for maveinstinkter! Det er den slags maveinstinkter, som gør menneskets eksistens til en forbrydelse mod naturen så selvsamme Michael Mann har skrevet en bog om hvorledes man holder sig en CO2 nautral bebber, The Zero Footprint Baby. En bog som “covers every issue new parents face, including pregnancy (what kind of birth has the lowest impact?); what to feed your baby (breastfeed, formula, or both?); childcare (who should take care of the baby, and how?); and of course, diapering“. Og fanatikerne er naturligvis vilde med den

“We place our first carbon footprints on the earth before we can even walk. This brilliant book shows how we can help create a habitable planet for our children to set foot on.”—Ed Begley, Jr.

“The Zero Footprint Baby is a fantastic resource for parents who want to raise a healthy, happy family while keeping our planet healthy and happy too. Keya is a wonderful example of a dedicated momma doing the best for her children—while helping other parents makes educated decisions about doing what’s best for their children too! Wonderful book!”—Pat Shelly, RN, MA, IBCLC, Founder and Director of the Breastfeeding Center for Greater Washington

”If you are parent, or an expectant one, and care about the world we leave our children, then read this book. It will change the way you view your role as both a parent and a citizen of planet Earth.”—Michael E. Mann, Distinguished Professor, Penn State University and author of The Hockey Stick and the Climate Wars

“Kids born today will grow up amidst an accelerating warming of our earth. So it makes sense that their parents, intent on showing them many forms of their love, will make a serious effort to slow that warming down!”—Bill McKibben, 350.org

Men en abort er dog det bedste for miljøet - og så lidt eutanasi til at rydde på plejehjemmene og vi er kørende. I Guardian kan man læse om miljøbevægelsens bevæggrunde i bevægelse:

“”Blood and sperm. The perfect mix,” says a tattooed hippy, as he licks both off his hands, having just had sex with a woman in front of a small audience in a Berlin basement. “Life-giving fluids we are all so afraid of. We’re so afraid of ourselves! It’s all organic.” It’s not everyone’s idea of popular entertainment, but this scene can be experienced at a safe distance in a new documentary, F*ck for Forest, detailing the activities of the group of the same name (without the asterisk). They enjoy confronting society with sex, nudity and bodily fluids, but what Fuck for Forest (FFF) really want to do is save the world. So this isn’t just pervy performance art; it’s also fundraising.

F*ck for Forest
Production year: 2012
Country: Germany
Cert (UK): 18
Runtime: 86 mins
Directors: Michal Marczak
More on this film

Few people would imagine any overlap exists between pornography and environmentalism, but FFF smash the two concepts together right there in their brutally blunt name. It’s a concise signifier of what they do and how little they care about what you think of it. The live displays are a sideline; funds are primarily raised via their website, which has images and videos of its core staff members and whatever volunteers they pick up on the street in myriad sexual permutations, from naked people up trees to chaotic orgies. Subscribers pay about £10 a month, and the proceeds go towards rainforest conservation projects in South America.”

Det er måske problemet med klimabevægelsen - hvem ville dog gide se på det ovenfor beskrevne menageri i en kælder i selskab med økoflippere?  Ikke jeg da, der lever i en tid med internet, hvor jeg selv kan downloade al den porno mit hjerte kan begære i mine egne trygge og komfortable omgivelser der giver mig fred til et ryk i aben when I’m damn good and ready! Og så er der heller ingen surmulen skulle jeg glemme at hykle et “for-regnskoven”-støn i finalen.

Forleden henviste jeg til et par artikler, der viste at klimahysteriet udsprang fra og dyrkedes i hvide privilegerede kredse. quelle surprise. I en artikel fra Guardian udtrykkes den egentlige frygt for den globale opvarmnings konsekvenser da også, nemlig at spilde caffe latte ned i iBook’en

The shifting of the jet stream over Europe caused by global warming will lead to clear-air turbulence

Flights have become bumpier in the past 44 years, and are set to get worse as climate change affects the jet stream, a study has shown. Photograph: Pictorial Parade/Getty Images

Climate change will lead to bumpier flights caused by increased mid-air turbulence, according to an analysis by scientists of the impact of global warming on weather systems over the next four decades.

The increasing air turbulence results from the impact of climate change on the jet streams, the fast, mile-wide winds that whistle round the planet at the same altitude as airliners. The shifting of the jet stream over Europe has also been blamed for the UK’s wash-out summer in 2012 and frozen spring this year.

Vinteratleter har også særlige problemer væk fra almuen prosaiske trængsler ifølge altid angste Guardian

Olympic medallists in snowboarding and skiing have called on Barack Obama on to save winter sports by taking ambitious measures against climate change.

In a letter to the White House, 75 champions, including pro snowboarder Jeremy Jones and Olympians Julia Mancuso and Lindsey Jacobellis said a run of record warm years and sporadic snowfalls jeopardised the survival of their sports and a winter tourism industry worth $12bn a year.

“As professional athletes, representing a community of 23 million winter sports enthusiasts, we’re witnessing climate change first-hand. Last year was the warmest year on record, and once again, we’re currently experiencing another winter season of inconsistent snow and questionable extremes. Without a doubt, winter is in trouble.

Den republikanske borgmester af Lancaster i Californien sidestiller sin politiske overbevisning med idioti - “I may be a Republican. I’m not an idiot” - for så at forfalde til ren idioti

“There isn’t any greater crisis facing the world today. We’re going to see the displacement of millions and millions of people. Whether we can survive the wars that that’s going to cause is an open question.”

Vi tager chancen. Men det gør Al Gore ikke. Han er ikke blot bekymret over sine modstanderes synpunkt, men tillige for sine medløberes intelligens. Så derfor har han ladet konstruere en argumentationsrobot, der kan forsyne medløberne med færdigformulerede argumenter mod oliesmurte og kullede klimabenægterne, som blot skal copypastes og droppes helt ude af sammenhæng med debatten ellers. Gore forklarer her med sært bøssede fingre

Jeg gennemløb den et par gange og fik svar som

- All day and all night, rain or shine, renewable energy is a reliable way to keep the lights on in the 21st century.

- Tar sands mines tear up carbon-rich soil, releasing carbon pollution equivalent to millions of new cars on the road.

- In the U.S., record high temperatures now occur twice as often as record colds.

- Scientists have known about global warming for decades. It’s real. So let’s move on to what we can do about it.

And so on and so on. Anthony Watts fra Watts Up With That hæftede sig ved at global opvarmning åbenbart var en trussel mod Al Gores musik

Jyllands-Posten skriver at Socialdemokratiet ifølge Rambøll/Analyse Danmark kun støttes 15,6 pct. af vælgerne og at det er “den laveste vælgertilslutning i 115 år“. Engell siger til avisen at “Regeringen er havnet i et dybt sort hul” og forklarer

Det handler ikke kun om økonomi, penge, beskæftigelse og akutjob. Det handler også om, at regeringen opleves som en, der svigter på det værdi- og holdningspolitiske.

Og Thomas Larsen siger til Berlingske Tidende at “Thorning skal levere et comeback uden sidestykke

»Nok er Socialdemokraterne i stand til at vinde parlamentariske og økonomiske sejre i form af reformer, men man sætter sine vælgere af i et historisk omfang. Socialdemokraternes vælgere kan ikke længere spejle sig i partiets politik eller genkende den,« siger Thomas Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune Simon Pihl Sørensen skriver i Politiken at den regeringen lukker sig om sig selv og svigter den debat, der er partiets sjæl og at den sjæl nu er truet

Socialdemokratiets styrke er forankringen i den brede befolkning og i folkelige foreninger og organisationer. Af samme grund er der altid blevet diskuteret højlydt.

Politikens Lars Trier Mogensen spår endda at jordskredsvalget i 1973 kun var et varsel

Desillusion over S-R-SF er ved at få danmarkshistorien til at gentage sig som farce: Proteststemningen fra omkring jordskredsvalget i 1973 er tilbage, sammen med uskylden fra før energikriserne.

Dengang vakte det international opsigt, at Socialdemokratiet blev skåret ned med en tredjedel, til 25,6 procent, og en række protestpartier samtidig kom i Folketinget, mest spektakulært med Mogens Glistrups happeningparti, Fremskridtspartiet, der fik 15,9 procent af stemmerne.

Dengang i 1973, før stigende oliepriser og gældskriser, fik de små og nye partier, som hverken før eller siden har været i regering, i alt 39 mandater i Folketinget.

Hvis man dertil lægger mandaterne fra Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, mobiliserede de ikke-regeringsbærende partier alt i alt 60 mandater.

Paradoksalt nok er situationen mere ekstrem nu: Ikke blot er Socialdemokraterne reduceret med yderligere en tredjedel, de er nu også blevet overhalet af Dansk Folkeparti - som sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance i de aktuelle meningsmålinger kan mønstre 62 mandater, altså flere end de dengang ikke-regeringsbærende partier gjorde ved jordskredsvalget.

Efterskælvet er større.

Det politiske landskab er i opbrud. Frustrationerne over den døde S-R-SF-regering har i første omgang sat sig i øget opbakning til de partier, der står uden ansvar.

Nøjagtig som den første bølge af folkelige protester mod en svulmende, bureaukratisk og ineffektiv velfærdsstat gjorde i begyndelsen af 1970′erne. Men desillusionen synes værre nu: En måling fra DR Nyheder viser, at det største ‘parti’ blandt skolelærere, efter Enhedslisten, lige nu er bunken med blanke stemmer.

Mogensen kan meget vel have ret. Bortset fra Enhedslisten, står alternativet til regeringen dog ikke uden ansvar, som Mogensen skriver. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er professionelle og levedygtige partier blottet for desperate originaler, der skyder fødder af hinanden, som det var tilfældet med “Mogens Glistrup’s happeningparti”.

Og desillusionen er ikke sat ind, som et chok eller en protest. Det er en lang og sej vælgervandring fra en indgroet forståelse af hvad der er op og ned i politik og hvem der repræsenterer god moral, omsorg for de mindre priviligerede og almindelig sund fornuft. Venstrefløjen har spillet væsentlige kort af hænde, godt og ondt i dansk politik er igen til debat og store dele af venstrefløjens traditionelle vælgere lytter nu med åbent sind. Der er mere end blot skuffelse at spore blandt sossernes vælgere.

I et indlæg til Politiken trækker socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen det gamle DF skræmmekortet op af hatten i håbet om at vinde lidt sympati for deres svigt af lærerstanden. Under overskriften “Lærere går hånd i hånd med Dansk Folkeparti”, skriver Jensen bl.a. (Det er ikke meget jag har er fjernet da indlægget kun består af højdepunkter, men for syns skyld…)

Danmarks Lærerforening har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti og partiets børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Den 9. februar kunne man således læse en kronik af Anders Bondo Christensen og Alex Ahrendtsen (DF) i Politiken, hvor de slår på tromme for en fælles politik for folkeskolen.

Og den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads.

(…)

Det får mig, og sikkert mange andre, til at spørge, om Danmarks Lærerforening, med det nye partnerskab, bakker Dansk Folkeparti op i forhold til nogle af de andre meget bemærkelsesværdige udsagn om folkeskolen, som partiets folketingsmedlemmer har fremført i offentligheden:

- At eleverne skal have karakterer fra 1. klasse.

- At elever, der faster under religiøse højtider, skal kunne bortvises.

- At gruppeeksamen skal afskaffes.

- At det skal være forbudt at tale andre sprog end dansk i skolen.

- At undervisningsmateriale om homoseksuelle er indoktrinering af eleverne.

Jeg vil håbe, at Danmarks Lærerforening svarer et rungende nej til dette, men hvis det er tilfældet, så er der desto mere grund til i foreningen alvorligt at overveje, hvilket signal det sender til elever, lærere, forældre og samfundet, når man så åbenlyst profilerer sig sammen med et parti, der vil blæse på menneskerettighederne og diskriminere minoriteter.

Og når man inviterer en hovedtaler, der tidligere er gået i fælles demonstration med en ekstrem dansk fremmedfjendtlig organisation som ‘White Pride’. Over hele Europa arbejder menneskerettighedsorganisationer og Europarådet stærkt på at bekæmpe de højreekstremistiske kræfter, der i Rusland og andre østeuropæiske lande i disse år forsøger at gennemføre grotesk lovgivning, der skal forbyde undervisning og information om homoseksuelle i skolen.

I Danmark går Danmarks Lærerforening hånd i hånd med det eneste parti i Folketinget, der håndfast ønsker intolerance og diskrimination indført i vores fælles folkeskole.

Det er ubehageligt at opleve.

Kun få læsere hopper i vanetænkningen, hvis man skal dømme ud fra kommentarerne. Til gengæld møder Jensen vrede reaktioner, fra læsere, der absolut ikke er Dansk Folkeparti venligt stemt. Bortset fra de tre første indlæg, der støtter Jensen hurtigere end andre når til tasterne har jeg klippet støtteindlæg til Jensen ud og erstattet dem med en parentes (), hvori jeg kort skitserer indlæggets indhold for at vise vreden over Jensens indlæg mere visuelt.

Per Frederiksen |

DF er et sort parti, men…

DF’s skolepolitik ser på overfladen fin ud, men en nærmere gennemgang afslører stor mistillid til lærere og anderledes tænkende mennesker. Det er totalitært og fremstår, som om det er skrevet af en præst fra indre mission, der har snuset til en bog om moderne skole og undervisning. Tag ikke fejl af det… Meen…. DF er demokratisk valgt, og hvis de kan bidrage med noget positivt midt i alt deres formørkede sludder, så er de altså stadig et lovligt parti, som man godt må tale og skrive sammen med. Og mon ikke Socialdemokraterne selv er på vej i mørkekammeret med deres voldtægt af den danske model og uhørt klodsede koordinering med KL i hetzen mod hele lærerstanden. De ligger, som de har redt…

Kirsten Jensen |

Hjælp!

Bare fordi Anders Bondo Christensen og Alex Ahrentsen DF har skrevet et enkelt kronik sammen, så vil du have at DLF skulle gå hånd i hånd med DF. Det er en meget letkøbt kritik du kommer med her. Og med hensyn til demonstrationen har du åbenbart heller ikke styr på fakta. Alex Ahrentsen talte ikke ved den demonstration. Hvad er det i grunden du vil sige mit dit indlæg her Hr. Mogens Jensen. Hvad med regeringens aftale med KL omkring lærerne. Hvad er værst?

per dyrlund arnoldi |

Så stop dog!!

Mogens, du og dit parti har, siden i trådte i regering, været eksperter i at løbe fra løfter samt vende jer til højre og venstre alt efter hvad der passer jer bedst. I skal da være de sidste til at kritisere, hvis DLF henter støtte hvor der er støtte at hente. I er selv eksperter på området.

Kristian Eskelund Larsen | Skolelærer

Socialdemokraternes afvikling af demokratiet er mere ubehageligt! :-(

Først ryger valgløfterne. Så bliver mavefornemmelser vigtigere end erfaring og viden. Dernæst ryger Den Danske Model sig en tur - for det er sgu for besværligt. Så kommer ny offentlighedslov, der har til hensigt at hindre aktindsigt. Ja, ja - det er lettere at have magten, når færre kan blande sig, og der skal tages hensyn til færre. Forhold dig til det først Mogens Jensen!

Christian Jakobsen |

Mogens Jensen vågn op

Kære Mogens. Dit indlæg virker mildt sagt malplaceret midt i denne konflikt orkestreret af en socialdemokratisk ledet regering. Socialdemokratiet har pisset lærerne op og ned ad ryggen, for at sige det på godt dansk. Så som socialdemokratisk valgt MF’er vil jeg mene, at du sidder i glashus (såfremt du altså ikke er uenig i KL’s linie over for lærerne). Det er omsonst at undre sig over lærernes ‘parløb’ med andre end S. Selvfølgelig søger man meningsfæller andetsteds, når dem, man troede man kunne stole på, dolker én i ryggen. Socialdemokratisk regering - føj…I burde skamme jer!

Torben Siersbæk | IT-konsulent, cand. mag.

Hvem eller hvad

er det Mogens Jensen profilerer sig med??? Og hvem er han til at give gode råd til en fagforeningsformand? Ikke et hår bedre end Søren Fibiger Olesen eller Johnny Nim! Der er kun en mulig karakteristik af socialdemokratiets politik: Skandaløs! Jeg vil gerne undskylde til alle, der lider under det vælgerbedrag, vi er vidne til med den nuværende regering, for jeg stemte på socialdemokratiet ved sidste FT-valg. DET sker ikke igen!

Henrik Pedersen |

Bøhmanden, sangeren, fiskeren og gartneren

Når kulturordfører Jensen (S) ikke fremmaner bøhmanden, har han også visioner for fremtidens dansker. Her er et citat fra hans indlæg i Politiken 5. april 2013: “Fremtidens menneske maler om morgenen, er kritiker om aftenen, sanger, fisker og gartner indimellem” Er det ikke bare en fremragende vision, der så præcist beskriver 2020-planen fra S. Intet under, at folk løber skrigende væk.

(Et indlæg skrevet på vegne af Mogens Jensen, hvor han erkender nogle af de faktuelle fejl, som læserne hæfter sig ved)

John Kristensen | Selvstændig

Måske Mogens Jensen er ubehagelig…?

Man må undre sig over slige sammenligninger som MJ tillader sig? At drage sammenligning mellem DLF og DF´s skolekultur og supplerer med skræmmebilleder omkring samarbejde med ‘White Pride’ . Det fortæller en del om desperation og uforstand fra MJ´s side. MJ springer behændigt essensen over: KL er sendt i byen af regeringen og den demokratiske process, som normalt kendetegner parterne i DK, er sløjfet på diktatorisk vis. Kl´s rolle i dette misfoster af en arbejdsmarkeds-forhandling, skriger til himlen af regeringsvelsignelse og ultimativ kravsætning. KL rokker sig ikke en tøddel og alt der kunne minde om forhandling, har været en skueproces. Den demokratiske process er totalt trådt under fode, og tilbage står en diktatorisk linie som KL bifalder. En skandale og aldeles uhørt… At MJ støtter denne linie må betegnes som ubehageligt !

Anders Peter Jensen Bjerager | Lærer

Noget tyder på at den kære Mogens ikke har passet sit arbejde

Han må være dårligt forberedt, siden han ikke har opdaget, at DF ikke havde nogen taler på Slotspladsen den dag…

Lars Bonde |

Ynkelige Mogens Jensen

Det er tydeligt, at socialdemokraterne er helt ude i tovene - og tak for det! At en mand som Mogens Jensen nedlader sig til at skrive noget så ynkeligt, fortæller vist alt om, hvor galt det står til i partiet. Men de fleste danskere ville hellere stemme på DF end på S, hvis der var valg i dag, og det kan S takke sig selv for. Danskerne har fået nok af brudte valgløfter og partiets sparken nedad. Lad os håbe, at det er begyndelsen til enden for partiet. Og Mogens, find et andet job, mens tid er!

Morten Olesen | kunstner

S er i gang med at danse af på den store scene og nye er klar til at tage over

S og SF er ved gøre i partibuksen af angst over de ben, de mister ved næste valg, og der bliver gudskelov mange ledige MF’ere for S og især SF. Det er patetisk så få visioner for et fleksibelt arbejdsmarked, de to partier har, så de underkaster sig uden sværdslag de radikales liberalistiske modeller, som cand.politterne i diverse ministerier har regnet sig frem til, og som passer ind i EU-bureaukraternes kram. Vi har en regering der har overladt den overordnede strategi til EU - længere er den vel ikke. Dvs. vort arbejdsmarked bliver åbent som en ladeport og løntrykkeri bliver normen. Overførselsindkomster vil gradvis udhules i takt med at de off. skatteindtægter ikke slår til og vi vil få flere og flere ghettoer og mere bandevold i gaderne i takt med at “flygtninge” fra den 3.verden strømmer ind uden nogen som helst chance for at få reelle jobs. Nej til EU er første proritet - og derfor kunne DF da være et interessant alternativ til pamperne i S og SF.

Brian Korsgaard |

Tænkte det nok!

Haha ja jeg tænkte nok det var en forsmået socialdemokrat, der lige skulle beskrive et nyt skræmmebilled, i frustration over eget partis asociale politik. Intet nyt under solen der. Socialdemokrater er og har altid været dygtige til at bruge latterlige skræmmebilleder, når de selv udstiller sig som en eklatant fiasko. Mogens Jensen! Hold dig til kulturpolitik, drop skræmmebillederne, og begynd så at regne på stemmetal og mandater efter seneste meningsmåling, på de knap 16 %, og overvej din opbakning til din højtelskede leders politik. Det ville skabe mere respekt om dig, og din person, end de typiske latterlige skræmmebilleder I soc.d altid benytter når I ikke har patent på folkets hyldest.

Martin Dalskov |

Hvem har skylden???

Denne her konflikt er udelukkende en socialdemokratisk/radikal konflikt mod skolelærerne. Alle har hørt Claus Hjort udtale at det ville venstre aldrig have turdet. Det er socialdemokratiet/radikale, der vil have udvidet folkeskolens arbejdsopgaver med noget der svarer til 9 mio. ekstra undervisningstimer, og flot slår ud med hånden og siger - det kan lærerne klare indenfor den nuværende økonomi. Denne her konflikt var aldrig opstået hvis ikke det var for Antorini, Corydon og Thorning - de er direkte ansvarlige.

Mikkel Jensen | Borger

Opløsning

S er under afvikling, i opløsning og panik. Nu skal der skydes med spredehagl i alle retninger, -og så kommer Mogens til at skyde sig i låret. Det varer ikke længe, så skyder S-profilerne i panik på hinanden.

Anette Kristensen |

Det er vist at presse citronen

At DLF går hånd i hånd med DF er vist at presse citronen. Men i forhold til Antorinis luftige ideer om tvangsskoler over det ganske land, som ingenting hjælper, så er det rigtigt, at DF og DLF har et interessefællesskab. De er enige om, at børn skal sikres retten til frihed og fri tid uden heldagsskole. Længere er den vel egenltig ikke. Sære alliancer kan opstå når forudsætningerne når er til det. Iøvrigt er en langt mere iøjenfaldende alliance, alliancen mellem regeringen og Kl., som på ufin vis har klappet af med hinanden inden KL og DLF satte sig til forhandlingsbordet. Det ville være en mere interessant vinkling Mogens Jensen.

Vagn Pedersen |

Muligheder

Åh ja, tja Mogens Jensen. Havde I før sidste valg forbeholdt jer “om der er penge i kassen til det” om partiets lovelser havde meget nok set anderledes ud nu, MEN I garderede jer ikke ind og nu står I i suppedasen Det om lærerne og df er jo bare spin for at tale om noget andet De fleste kan jo tænke selv og skrælle bortforklaringer fra…

(Et indlæg om Bondo bijobberi)

Knud Hassing Povlsen | fhv. overlærer

Corydon: Grundlovsbryder og matchfixer

SRSF må være i panik.Mogens Jensen var engang god til at karikere Poul Nyrop. Men dette bundskrab af indlæg forsøger han at lave falske fjendebilleder af lærerne, som er partipolitisk uafhængige og ikke blot en flok nikkedukker eller pampere. 1)Hvad ligner det ,at SRSF bryder grundlovens § 76, elevernes ret til gratis undervisning? Det sætter regeringen i bås med det fascistiske Italien, DDR-demokraturet og enevældens kabinetsordrer! 2) Hvad ligner det, at man matchfixer den danske model og sætter forligsloven ud af kraft? Forligsinistitutionen er nu pga. SRSF blevet til Forlisinstitutionen pga. statens indblanding. Forrykt og udemokratisk. 3) Hvad ligner det, at heldagsskolen opreklameres som den store drøm, når den er underfinansieret med prisen for 1 - 2 nye storebæltsbroer? 4) Hvad ligner det, at Antorini er den største løgner i dansk skolehistorie som minister? 5) Hvad ligner det, at regeringen nu siger, at den viser tillid til lærerne og gør det stik modsatte? En ommer!

Lene Larsen |

Hatten af for DF

DF har om nogen en fin skolepolitik, forstår ikke hvorfor de skal udsættes for denne hetz.

Mikkel Jensen | Borger

Hvad har Mogens efterladt i nælderne?

Alex Ahrendtsen talte altså på Rådhuspladsen!?! Det er en kende pinligt Mogens. Den må du lige samle op igen!

Vagn Madsen |

Smid ikke med sten når du bor i et glashus.

Nej Mogens,-det reelle problem er, at der ikke er socialdemokrater i socialdemokratiet mere. Det parti du er medlem af lige nu,-skal vi kalde det Asocialdemokratiet,- er ganske enkelt rykket så langt ud på højrefløjen at man skulle tro det var løgn. Lars Løkke ville jo ikke have en kinamands chance for at gennemføre de asociale nedskæringer i har lavet på samfundets svageste,-i burde skamme jer noget så grusomt. Det er ikke alene lærerne der flygter fra jer i hobetal,-det gør mange andre også,-og flere off. ansatte vil følge efter,-de vil heller ikke bankes på plads af Bjarne Corydons tæskehold. At du lige skal aflevere et par flade til DF som stjæler vælgerne fra jer,-er da helt OK. Vel er DF da ikke fejlfri,- men vælgerne mener måske at DF er mere troværdigt end det parti du tilhører,- og det kræver jo så ikke så meget vel? Og lige til slut,-i skulle skamme jer noget så grusomt for at vedtage offentlighedsloven,-det er IKKE mindre demokrati Danmark har brug for.

Jørgen Langvad |

Forberedelsestid

Kære Mogens Det var en kedelig en. Tænk at blive sendt i byen for at associere DLF med fremmedfjendskhed. Øv! Og så gik der kludder i det (selv om Leif Henningsen lod til at æde den råt). Næste gang en af de tunge drenge sender dig i byen med en bunden opgave, så husk at bede om lidt mere forberedelsestid. Det er godt givet ud. Og skræller man det tykke lag af fremmedfjendskhed væk er lighederne mellem S og DF slående. Måske ikke så underligt at S bløder vælgere til DF.

Jørgen Poulsen |

Farvel til de blå socialkrabater.

Også jeg har konverteret til Enhedslisten, det eneste socialt ansvarlige parti vi har, efter at S og SF overhalede Venstrebønderne højre om.

Flemming Falkenberg |

Lad det handle om socialdemokratiets skolepolitik, Mogens Jensen

Populistisk at Alex Ahrendtsen talte ved lærernes demo på Rådhuspladsen, men også stort set for døve øren. Det er dog vigtigere at socialdemokrater kommer med udmeldinger om skolepolitiske forhold end at lave konspirationsteoretiske analyser. Udfordrende at Bjarne Corydon og Christine Antorini stiller sig på forfalskede arbejdsgiversynspunkter med en rapport fra KL om lærernes arbejde, som statistisk set ikke passer, fordi faggrupper og deltidsansættelser udelades, og hvor Ziegler fra KL har vist omfattende huller i sin viden om læreres arbejdsforhold. Hertil kommer Antorinis optræden i TV, hvor hun ikke blot benægter forskningsresultater om læring, men også sikrer at misvisende oplysninger IKKE rettes i UV-ministeriet. Hvis hendes “drypvise forskning” er socialdemokratisk vægt i skoleforhold, var det rimeligt at begynde sin kritiske analyse hér. Antorini deltager i en CBS-konference om DIs ønske om at spare 3,8 mia. i det offentlige. Socialdemokratisk skolepolitik, Mogens Jensen?

Henning Hansen | Konsulent

Lad os så få det valg….

Når Socialdemokraterne ikke kan stille med andre end fjolserne Helle Thorning, Corydon, Mogens Jensen Mette Frederiksen, og alle de andre - der næppe kan samle 15% af vælgerne bag sig, er det så ikke på tide at afprøve situationen og udskrive VALG NU! Efter 1. maj er procenten af Socioaldemokrater vel omkring 10, og hvad skal de “stakkels” lokalpolitikere gøre, når de skal på banen 19. november? Efter det skandaløse Kanslergadeforlig redede Stauning skansen med sit slogan: “Stauning eller Kaos”. Men kun fordi der kom en krig hurtigt efter, der vendte hele verden på hovedet! Det relevante slogan idag: “Helle og kaos” kan kun føre til én situation: RAGNAROK!

Anders Simonsen | Studerende

Vi skal gå hånd i hånd..

Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg Først og fremmest må det gøres klart, at Alex Ahrendtsen ikke talte til DLF demonstration på Christianborgs Slotsplads, men derimod på Rådhuspladsen (i øvrigt sammen med Per Clausen) arrangeret af Frederiksberg Lærerforening. Dét er ret essentielt, at fremsætte korrekte udsagn, når dit indlæg må betegnes ren provokation. Danmarks Lærerforening er uafhængige partipolitisk - er du i tvivl om det? I øjeblikket er det kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten som ? i hvert fald i Folketinget ? respekterer den danske model. Så kan vi være uenige med Dansk Folkeparti om så meget andet. Men lad mig citere Per Clausen: “»Det er dybt pinligt for regeringen, at den har bragt sig i en situation, hvor den kæmper for at forringe lærernes vilkår, hvilket giver Dansk Folkeparti anledning til at fremstå som nogle, der arbejder for, at lønmodtagerne skal have det godt. Det var jo ikke noget, Dansk Folkeparti brugte energi på, da de var VK-regeringens støttep

Sidsel Thomsager |

Omvendtslev

…må være den by, Mogens Jensen kommer fra. Jeg har altid været en indædt modstander af DF, og det vil jeg være for evigt! Jeg kan absolut ikke se mig have noget som helst tilfælles med dem; så er det så meget mere tragikomisk - ikke mindst for S - og meget omvendt, at DF er det eneste parti, der har talt lærernes sag i denne forbandede konflikt og sørgeligt, at MJ pointerer disse forskelle uden at gøre det, han rettelig burde: Give lærerne en anden stemme end DF’s! Kom nu ud af Thorning og Corydons spændetrøje og giv udtryk for det, som jeg er sikker på, du i virkeligheden mener!

martin thomsen | Kynisk naivist

Mogens Jensen var nu sjov

…dengang har var kendt for at lave parodier af en statsminister. Men som så ofte, er parodien, når alt kommer til alt, mere hul end originalen! Argumentationen minder lidt om dengang nogle borgelige politikere revsede arbejdsgiverforeninger for at gå i dialog med S-SF en gang inden sidste valg. Men fagforeninger/arbejdsgiverforeninger er interesseorganisationer og må agere som sådan, og dermed gå i dialog med dem der ønsker dialog, sige tak for støtten der hvor man har sammenfaldende interesser. Den slags fornuftsægteskaber er ikke særlig romantiske, og heller ikke altid særlig langvarige. Mogens Jensen beklager sig dybest set over at nogle hans parti ikke længere er loyale overfor ikke er loyale overfor ham. Men ligesom partier ikke bør have loyalitetsbånd overfor specifikke grupper, bør specifikke grupper heller ikke have loyalitetsbånd overfor politiske partier. At sætte sit kryds er en vare - hvem har gjort mest af det jeg finder rigtigt, siden sidste valg!

Mogens Jensen

Socialdemokratiet forsømmer aldrig at tilsvine Dansk Folkeparti. Det er aldrig gået op for dem, at de i dag er mere stuerene end socialdemokraterne!

Bo Kristensen | Skolelærer

Man skal ikke kaste med æbler,

Når man selv er et skrog. Sjældent har et ordsprog passet så godt. Måske skulle Mogens og ‘kammeraterne’ hellere bekymre sig om, at DF i øjeblikket fremstår som mere attraktive end Socialdemokratiet. Hvis DFs politik virkelig er så vederstyggelig, som Mogens prøver at fremstille det, hvad siger det så om Socialdemokratiet, som de fleste efterhånden vælger fra? Det er selvmålenes æra disse dage…

Thomas Jensen | Desillusionist

DF er det nye socialdemokrati

DF´s politik er skræddersyet til at overtage alle de vælgere som S smider fra sig i deres amokangreb på dansk velfærd. DF er blevet stuerene, men det er S ikke mere. Jeg kender ingen som vil stemme på S, i hvert fald ingen som vil være bekendt at stå ved det. Så lad dem da også få lov til at holde tale. Der er jo noget at fejre, meningsmålingerne gør dem større end socialdemokraterne og snart kommer de vel i regering.

Maria Juhl Hansen |

Så hav dog mod til at svare os

Eller er I alle sammen blevet så arrogante, at I ikke engang behøver at beskæftige Jer med medlemmer og vælgere? Mine bedsteforældre gik sultne i seng under nogle af store strejker i 30´erne, for man sultede hellere end man arbejdede under overenskomten, inden de brugte 5 år af deres ungdom i modstandsbevægelsen. De var socialdemokrater. Du og Helle Thorning og Bjarne Corydon træder på dem. Hav anstændighed nok til at svare os

Maria Juhl Hansen |

Hvis skyld er det lige, det er?

Socialdemokratiets ledelse bærer alene skylden for, at vi, der altid har været socialdemokrater - og i modsætning til partitoppen - stadig er det, ikke har andre at stemme på end DF eller Enhedslisten. Tag dog noget ansvar, Mogens Jensen! I gør alt - ALT for at skubbe Jeres kernevælgere og fagforeningerne væk, og I gemmer Jer bag argumenter om Finansministeriet regnedrenge. Hvordan tror I, det havde set ud, hvis man havde regnet på velfærdsstaten i 1955? Hvad tror I Svend Auken ville sige, hvis han kunne se Jer nu? I skulle skamme Jer. Men lad i hvert fald være at sidde og klynke, Tag dog ansvaret for, hvad det er, I er ved at gøre.

Søren Von Bülow | Lærer

Mens vi venter på Godot

Jeg går og venter på at en S-profil bryder med partiet og skaber et ægte socialdemokratisk parti. Indtil da har jeg søgt politisk asyl hos Enhedslisten.

Jens Lindtner | Læserbrevsdebattør

Alex Ahrendtsen var IKKE hovedtaler på Christiansborg Slotsplads

“Og den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads”. Dette er ikke rigtigt. Jeg har fået at vide, at han talte ved et for-arrangement på Rådhuspladsen. Mogens Jensen får det til at lyde som om Bondo og DLF synes vi alle skulle høre på politikeren fra DF. Fakta er fakta.

Erik Insula | Folkeskolelærer, cand. pæd. psych.

Vi ønsker et balanceret regeringsindgreb nu

Kære Mogens. Tak for dit indlæg. Jeg vil blot sige til dig, at når lærerne fx i fredags gik til politikermøde på Christiansborg, så var det ikke for at fornærme Socialdemokraterne. Vores ærinde var at få denne meningsløse lockout standset så hurtigt som muligt. Vi har ikke bedt om en lockout. Vi har bedt om forhandlinger. Vi har en klar mavefornemmelse for, at vi ikke umiddelbart kan komme længere med KL. Forhandlingerne har stået helt stille, siden de begyndte. Vi håber nu på et balanceret regeringsindgreb. Et indgreb vi alle kan leve med, når lockouten er forbi. Det er dog nok ved at være sidste udkald. På torsdag får eleverne at vide, hvilke fag der er udtrukket til afgangsprøve. Den 2. maj begynder de skriftlige prøver. 69.786 niendeklasseelever og 38.267 tiendeklasseelever er berørt af lockouten. Mange steder kan skolerne ikke opfylde det krævede minimumstimetal. Derfor søger lærerne i øjeblikket allierede på Christiansborg. Vi ønsker at undervise. Vi ønsker afgangsprøverne

Søren Von Bülow | Lærer

Løgn og hykleri Mogens Jensen

Det er en direkte løgn at Alex Ahrendtsen var hovedtaler på Christiansborg Slotsplads. Han var slet ikke taler. Er det nødvendigt at lyve Mogens? Hykleriet er åbenbart når S indgår store forlig med DF, men DLF må ikke lade sig besmitte. Mogens Jensen, Helle T og Corydon: I har stjålet mit parti. Jeg vil have det tilbage. Skam jer.

Martin Dalskov |

??????

En ting er stensikkert. Og det er at socialdemokratiet, på det seneste, fuldstændig har diskvalificeret sig selv i forhold til folkeskolen. Tænk sig at have en undervisningsminister, der midt i socialdemokratiets opgør med lærernes arbejdstid, lancerer en plan for folkeskolen der udvider folkeskolens arbejdsopgaver med 9 mio. timer - og storslået slår ud med hånden, det kan lærerne da bare klare. Konfliktskabende, graver grøfter, fører en krig ud på lærerværelserne - eller bare ganske almindelig dumhed. Vælg selv

Svend Erik Povelsen | Iagttager

Mogens Jensen går i hånd med renegaterne

Det er både en uhørt tåbelig og utidsvarende holdning Mogens Jensen her lægger for dagen. Når hans partivenner i KL ikke kan hjælpe lærerne, går de selvfølgelig derhen hvor der er hjælp at hente. Andet ville være tåbeligt. På trods af, at Mogens Jensen har trådt sine barnesko i LO, og ovenikøbet fået sin løn betalt af LOs medlemmer, har han tilsyneladende aldrig lært om solidaritet og strategi hos fagbevægelsen. Forbund der er i konlikt har altid søgt støtte, uanset hvor den kommer fra. Han skulle derfor tage og stikke piben ind, inden han udtaler sig.

Lars Lindgren Christensen | Behandlingsleder

Socialdemokratiet Kaos eller mere Kaos

Socialdemokratiet virker efterhånden som de mange socialt udsatte de ikke vil tage sig af. Selvdestruktive og afvisende overfor hjælp. Dette er som en lærer skriver endnu et søm til Socialdemokratiets egen ligkiste. Som en anden skriver…fyldt med løgne hvor det postuleres noget og bygges videre på løgnen som om den var sandhed. Fri mig for Helles snobberi og Corydons ringeagt…Socialdemokrater…tag jeres parti tilbage for er der nogen der er ved at udvikle sig til DF i forhold til ringeagt af mennesker er det sgu Socialdemokraturet.

Jens Aage Jensen |

Det blive sværere og sværere at vær S’er

Kære Mogens Jensen I gør det efterhånden svært at være socialdemokrat. I hverfald hvis man selv synes, at man er socialdemokrat med holdninger, der har med demokrati, indflydelse, lighed og ligeværdighed at gøre. Hvis I griber ind i konflikten alene med KL s krav, og hvis i vedtager den nye offentligshedslov, så mister I endnu et medlem.

Peter Christensen | Lærer

Magtarrogance

Endnu en Suiecidaldemokratisk pind til deres egen ligkiste. Sig mig, hvem du omgås og jeg skal fortælle dig, hvordan du er. Først så pisser de på lærerne - nu beskylder de os for at lugte. Nej Mogens Jensen - Det er socialdemokraterne og deres magtarrogance, der stinker. Socialdemokraterne er som duerne på Rådhuspladsen. Når de er nede, så spiser de af hånden, men når de er oppe, så skidder de på alt og alle. Det ville klæde jer med en smule ydmyghed og anstændighed, men de ord forsvandt fra jeres vokabularium samtidig med indtoget i regeringkontorerne. “Mens dyrene udenfor iagttog scenen, forekom det dem, at der var ved at ske noget mærkeligt. Hvad var det, der havde forandret sig i svinenes ansigt. Dyrene udenfor så fra svin til menneske og fra menneske til svin, og fra svin til menneske igen; men det var allerede umuligt at sige, hvem der var hvem.” George Orwell Kammerat Napoleon 1945. Gad vide, hvem han tænkte på? Det er vigtigt at holde sig for øje, hvem der er hvem.

Morten Jensen | lærer

Ahrendtsen talte IKKE ved demonstrationen ved Slotspladsen

Hej Mogens. Du skriver: “den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads”. Ahrendtsen talte IKKE ved demonstrationen på Slotspladsen, så det er lidt mærkeligt, at du skriver det. Jeg er helt med på, at du prøver kaste mudder på DLF, for at retfærdiggøre det rod, regeringen har sat i gang, men kan du ikke prøve at holde dig til sandheden i stedet for at opdigte historier? Her kan du se programmet for demonstrationen: — 16.00 Demonstration med taler og musik - Musik: Rasmus Nøhr - Taler: Dennis Kristensen - Taler: Anders Bondo Christensen - Musik: Klumben og Raske penge - Taler: Uffe Rostrup, FLS - Taler: Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet - Musik: Tim Christensen & The Damn Crystals Sebastian Dorset er konferencier. Arrangementet forventes at slutte kl. 18.00 — Med venlig hilsen Morten Jensen

Mikkel Jensen | Borger

En overvejelse værd…

Mogens kunne måske sætte sig ned, og overveje hvilke af “social”-”demokraterne”’s tiltag, der er skyld i derouten. Sølle 15% tror endnu på at Mogens og partifællerne har svaret på morgendagens udfordringer. Hvor meget længere ned skal I mon, før end det går op for jer at I er på afveje? Når først I står kviksand til halsen, så er det nok for sent at overveje om der skulle være en anden vej…

(Leif Henningsen beskylder Alez Ahredtsen for racehad)

Anne-marie Monrath |

Det må være svært at være Ser…

Helt ærligt, S, SF og R fører liberal politik, i er i færd med at ødelægge det i selv har bygget op. Nu har i forringet vilkårene for kontanthjælpsmodtagere og Su modtagerne, tidligere fik de syge og handicappede en voldsom og smertefuld tur med reformhammeren! Vedr. det sidste ville DF ikke være med. Jeg gik til valgurnerne som medlem af SF, jeg troede på det SF, S og R ville. Men aldrig i mit lange liv har jeg været så skuffet over politikere! Nu vil i lave en reform der er afhængig af at lærernes arbejdsforhold forringes og når jeres tidligere venner så reagerer ved at finde nye politiske venner, så råber i “ulven kommer”. Men “ulven” er jer kære Mogens Jensen, har du virkeligt så svært ved at se det? Selv går jeg i retning af Enhedslisten, jeg bryder mig ikke om DF og glemmer ikke 0ernes asociale politik. Men det har i gjort i regeringen, for i 0erne stod vi sammen, jer og os der stemte på jer, men det er fortid!

Simon Nielsen | Lærer

Hvem går S hånd i hånd med?

Tjaa, man skulle tro i ville vælge jeres støtte parti, men hånden vender den anden vej. I går jo ikke kun hånd i hånd med DF og også med resten af de borgerlige partier. For at citere dig. “Det er ubehageligt at opleve”

(Leif Henningsen igen, der beskylder DLF for nyttige idioter i forholdet til DF)

Jørgen Langvad |

En ommer Mogens

Socialdemokraterne må gerne lave aftaler med DF på områder, hvor man kan blive enige, men Danmarks Lærerforening (DLF) må ikke? Det tror jeg ikke DLF var klar over. En rundspørge blandt lærere for nylig viste at 75% af dem stemte på et regeringsparti ved sidste valg, men at stort set ingen vil gøre det nu. Hvis det her var et forsøg på at vinde tabte kernevælgere tilbage, var det et af de mest kiksede forsøg set længe.

Claus Andersen |

Vi flygter på grund af jeres politik, Mogens Jensen

Mogens Jensens indlæg viser desværre, at S og resten af regeringen stadig ikke har forstået, at deres hetz (gennem Corydon og KL) mod lærerne, får disse til at flygte langt væk. Hvornår er det blevet socialdemokratisk politik, at forhindre lærernes (eller for den sags skyld andre medarbejdergruppers) indflydelse på egne arbejdsforhold gennem lokale aftaler i kommunerne. Dagen meningsmåling og meningsmålingen, der fortæller, at lærerne har vendt S,R og SF ryggen burde få Mogens Jensen og de andre folketingspolitikere til at vågne op og indse, at de er gået helt galt i byen med deres politik.

Carl Lorberg |

Ubehagelig oplevelse?

Uden at skulle forsvare DF politik, så har jeg dog en kommentar. DF, siger hvad de mener og hvad de gør. Det er mere end man kan sige om Socialdemokratiet. For os borgere er det faktisk en ret ubehagelig oplevelse at have socialdemokratiet i regering. I gør jo intet af hvad I lovede, før valget.

Karsten Aaen |

Var Alex Ahrendtsen hovedtaler ved demoen den 11.april?

I så fald er det gået min og alle de andre læreres forstand som var til stede den torsdag i april. Jeg troede at hovedtaleren var Anders Bondo, formand for DLF og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet (hvis medlemmer også er lockout, ifald Mogens Jensen skulle have glemt det!) Og mig bekendt har ABF-regeringen lige indgået et forlig med DF, V og K samt Liberal Alliance om en SU-reform og en kontanthjælpsreform. Og ABF-regeringen har også arbejdet sammen med DF om forskellige andre forslag, også dengang ABF var i opposition (til VK-regeringen). Mon ikke meningen er denne her: Nu skal Bondo og DLF dæmoniseres så meget som muligt og nu der skal der primes så meget som muligt. Så alle kan klappe i hænderne, når den her ABF-regering engang med tiden griber ind i lockouten.

Jette Møhl | Lærer

Panik før lukketid

Der spores en vis panik Mogens Jensen? Så vidt jeg ved, er da intet i vejen med at lave forlig på tværs af partierne, det har I da i S vist med al tydelighed i seneste vækstpakkeforlig. Eller var du også nervøs for intolerancen i den sammenhæng? VH

Anders Peter Jensen Bjerager | Lærer

Det er endnu mere ubehageligt

At opleve, at du prøver af al magt at undgå at tale om substans, ved at kritisere hvem lærerne i dette tilfælde er enige om noget med. I har indgået forlig utallige gange med DF - skal vi så til at kritisere jer ved at sige at: “I Danmark går Socialdemokraterne hånd i hånd med det eneste parti i Folketinget, der håndfast ønsker intolerance og diskrimination indført i vores samfund.” Føj for en usmagelig argumentationsform - Det her er under lavmålet, Politiken. Hvordan kan I lægge spalteplads til sådan noget?

Trier Mogensen citerer i sit indlæg Ritt Bjerregaard for at sige “Vi har været heldige med, at så mange hidtil har stemt ved valgene”.

Der er Earth Day, her på et eller andet tidspunkt. Washington Post skriver

The first Earth Day in 1970 is credited as launching the environmental movement and the idea of global warming. In 2012, the planet is in terrible trouble, and so is the environmental movement.

Global warming projections from thirty years ago have proved to have been remarkably accurate. Yet, there has been a steady decline in the number of Americans who say they see solid evidence of global warming.

A famous climate scientist like James Hansen, the lead author of the 1981 report, now feels he needs to get arrested in order to draw attention to what is happening to the planet and our legislative inaction about it. As much as that is an admirable, personal witness by a scientist, his reliance on charts and projections alone is not enough to counter the disinformation campaigns by so called “climate deniers.” Nor is the continued use of the term global warming.

“Global warming” is far too benign a term for the kind of violent and erratic climate change events that are now becoming commonplace in the U.S. as well as around the world. Global warming doesn’t sound like a condition that will result in the destruction of livelihood, home, perhaps even family or life. But these are effects of what is now happening to our planet.

Se, der er stadig mennesker, der er stærke i troen. Og en tro, det er det, som Alan Caruba skrev i 2011

Anyone who has been paying any attention to the environmental movement has got to have concluded it is insane.

• While the United States stands poised on defaulting on its ever-growing debt—the highest in the nation’s history;

• While wars and insurrections are waged in the Middle East, across northern Africa, and in the Ivory Coast;

• While Japan struggles to deal with a major earthquake and nuclear plant meltdown;

• While Islam wages terrorism worldwide, and

• While European nations attempt to deal with their own financial crisis, the environmentalists—Greens—engage in the most absurd frauds and nonsense since the Dark Ages.

(…)

We are only now recovering from the greatest fraud of the modern era, “global warming.” The United States wasted an estimated $50 billion on so-called scientific research, all of which existed for the purpose of advancing this hoax. It is rarely mentioned any more except for its fraudulent new name, “climate change.”

As we approach April 22nd, designated “Earth Day”, it would be well to recall that it is the birthday of Vladimir Illich Lenin, a devotee of Karl Marx and a man who plunged Russia into more than seventy years of Communism until the Soviet Union collapsed in 1991.

Environmentalism, worldwide and in the United States of America, is devoted to the collapse of every scientific and technological advance of the past century, along with the capitalist system that made them possible.

Ikke alene det, men det er udtryk for et grundlæggende had til andre mennesker. Newsbusters har samlet en top 25 over spektakulære Earth Dag udtalelser og jeg vil hæfte mig ved nr. 8

“Today, life on Earth is disappearing faster than the days when dinosaurs breathed their last, but for a very different reason….Us homo sapiens are turning out to be as destructive a force as any asteroid. Earth’s intricate web of ecosystems thrived for millions of years as natural paradises, until we came along, paved paradise, and put up a parking lot. Our assault on nature is killing off the very things we depend on for our own lives….The stark reality is that there are simply too many of us, and we consume way too much, especially here at home….It will take a massive global effort to make things right, but the solutions are not a secret: control population, recycle, reduce consumption, develop green technologies.”

— NBC’s Matt Lauer hosting Countdown to Doomsday, a two-hour June 14, 2006 Sci-Fi Channel special.

Alan Caruba giver en række citater fra de glade 70′ere

As Earth Day 2012 occurs on Sunday,  April 22, I offer a selection of quotes from leading figures in the environmental movement that are worth reading so that you can draw your own conclusions.

In 1970, the first Earth Day generated the following quotes:

“Civilization will end within 15 or 30 years unless immediate action is taken against problems facing mankind.” - George Wald, Harvard Biologist

“We are in an environmental crisis which threatens the survival of this nation, and of the world as a suitable place of human habitation.” - Barry Commoner, Washington University biologist

“Man must stop pollution and conserve his resources, not merely to enhance existence but to save the race from intolerable deterioration and possible extinction.” - New York Times editorial, the day after the first Earth Day

“Population will inevitably and completely outstrip whatever small increases in food supplies we make. The death rate will increase until at least 100-200 million people per year will be starving to death during the next ten years.” - Paul Ehrlich, Stanford University biologist

“It is already too late to avoid mass starvation.” - Denis Hayes, chief organizer for Earth Day in 1970.

Truth meant (and means) little to environmentalists.

“What we’ve got to do in energy conservation is try to ride the global warming issue. Even if the theory of global warming is wrong, to have approached global warming as if it is real means energy conservation, so we will be doing the right thing anyway in terms of economic policy and environmental policy.” – Timothy Wirth, former U.S. Senator (D-CO)

“It doesn’t matter what is true, it only matters what people believe is true.” – Paul Watson, co-founder of Greenpeace.

Earth Day er ikke Jorden tro.

EU kunne ikke blive enige om at redde deres skadelige CO2 marked, en børs, hvor virksomheder fik tildelt kvoter, som de kunne sælge og købe efter behov og evne til at reducere udledning af CO2. Et forslag, der ville begrænse antallet af kvoter for at sætte prisen og derved produktionsomkostningerne op for virksomhederne for at tilskynde fordyrende og tåbelige arbejdsgange blev nedstemt under hensyn til den økonomiske virkelighed. Financial Times fortæller

The EU Parliament’s vote is only the latest evidence of how a crisis-hit continent’s appetite for climate change policies appears to be fading fast.

Not long after the European parliament cast doubt on the future of the EU’s key policy to confront global warming, José Manuel Barroso, the European Commission president, huddled with his climate commissioner, Connie Hedegaard, in the VIP lounge at Strasbourg airport.

Mr Barroso, according to people present, reassured Ms Hedegaard that he remained absolutely committed to tackling climate change – in spite of MEPs’ rejection of her plan to prop up the EU’s troubled carbon market.

But beyond the confines of that room, Tuesday’s vote has provoked much soul searching about the bloc’s devotion to an issue that once topped its agenda and shaped its self-image.

Four years ago, in the run-up to the international climate conference in Copenhagen, Mr Barroso and other EU leaders pledged publicly and repeatedly to lead the world in the fight against global warming. They touted the EU emissions trading scheme as the hub of what would one day be a global carbon market.

Their embrace of the climate issue cast a halo over the European project as a benign and collaborative force for good in the world. “It was an integral part of the brand,” said Tom Brookes, director of the European Climate Foundation.

Walter Russel Mead konkluderer i The American Interest

The EU has been the global laboratory testing the green agenda to see how it works. Today’s story means that the guinea pig died; the most important piece of green intervention in world history has become an expensive and embarrassing flop.  It’s hard to exaggerate the importance of this for environmentalists everywhere; if the EU can’t make the green agenda work, it’s unlikely that anybody else will give it a try.

Det er nemlig ikke blot en kynisk og kortsigtet beslutning på arbejdsløshed, manglende vækst, stigende gæld og andre prosaiske problemer. Det er også en svindende på tro på undergangsvarslerne blandt politikerne. Og det giver blod på tanden

Tiden hvor man kunne udskamme en sådan svada for værende benægtende, amoralsk og skadelig er forbi. Nu må der argumenter på bordet og de har ingen. Så de vælger tavsheden indtil de ser chancen for at skifte hest når de har sikret sig at det ikke er farligt, men før at det er for sent. Ingen vil sidde tilbage med regnskabet for de mange spildte år, de enorme omkostninger og den megen skade man har forvoldt, mens man har forfulgt og mobbet kættere. På et tidspunkt vil først en tage mod til sig og forsigtigt formulere en kritisk afstandtagen til den blinde tro. Så vil en anden legitimmisere debatten og omfavne uenigheder og dissens. Som de finder ud af hvor let det er at afvise angrebene fra de resterende troende, der med sine forvirrede benægtelser af virkeligheden falder i rollen som Komiske Ali så ser andre at det falder i god jord og følger trop. Tik, tak, tik, tak,,,

Det står slemt til i Ægypten. Herbert Pundik i Politiken er pessimistisk og mener at det totale kollaps truer

Der er ingen tid at spilde.

Egypten vakler på randen af en økonomisk katastrofe, der kan kaste landet ud i anarki eller udløse et nyt militærkup. Eller begge dele.

Kairos valutareserver er nede på 13 mia. dollar. Kun tilstrækkeligt til at dække tre måneders import. Der er mangel på brændstof, olie, petroleum og benzin. I sidste halvdel af marts omkom fem mennesker efter skyderier i køer ved tankstationer.

Millioner af småbønder har svært ved at skaffe dieselolie til de pumper, der overrisler markerne. Om nogle uger skal hveden høstes. Hvis bønderne ikke kan skaffe benzin til traktorerne, frygter de, at kornet vil rådne på markerne. Egypten er verdens største importør af hvede. 15 mio. egyptere spiser sig mætte i brød.

(..)Med tre måneders valutareserver kan Egyptens 80 mio. indbyggere ikke vente længere. Inflationen stiger, arbejdsløsheden er formodentlig oppe på 25 pct. 4.500 fabrikker er lukket siden magtskiftet for to år siden, og priserne på importvarer stiger på grund af det egyptiske punds fald.

Efter at nogle hundrede studenter ved al Azhar-universitetet i Kairo for nylig blev ramt af madforgiftning, demonstrerede tusinder af studenter, ikke imod kokken, men mod Morsi. Anarkiet lurer under overfladen.

Hæren er opmærksom på, at det ikke blot er valutareserverne, der er ved at rinde ud, men også Mohammed Morsis popularitet.

(…)

Indtil videre er der intet alternativ til de muslimske brødre. De er den eneste disciplinerede, organiserede politiske bevægelse. Der er intet liberalt, sekulært alternativ. De forskellige grupper i den nationale front for frelse er kun forenet i en fælles modstand mod Morsi.

Pundik bruger en masse energi på at spekulere i, hvad USA og IMF kan gøre inden det er for sent, som havde nogen lyst til at snærve en med scabies i hele mundtøjet. Også tidligere israelsk ambassadør Zvi Mazel tegner et dystert billede, men i Jerusalem Post

Civil disobedience is rampant.

In Port Said the police have disappeared from the streets and the army called in to maintain law and order. Indeed here and there people are petitioning the courts to appoint popular Defense Minister Abdel Fattah al-Sisi to rule Egypt in Morsi’s stead. They know it won’t happen but are trying to make a point. Demonstrations calling for getting rid of Morsi and of the Brotherhood are held on a daily basis in Cairo and in cities all over the country. They are met by militant groups of the Brotherhood. Dozens have died and thousands were wounded in the resulting clashes though both sides are trying not to let the violence escalate.

(…)

Dissatisfaction is now evident everywhere. Elections held in students’ union throughout the country saw Brotherhood candidates defeated by independent candidates. Worse, elections to the key Journalists’ Syndicate saw the victory of Diaa Rashwan, head of Al-Ahram Center for Political and Strategic studies and bitter opponent of the Brotherhood.

In other words the movement is losing both the youth and the elites.

Yet the regime plods on as if unaware of the fact that times have changed and that people are no longer afraid to take to the streets to fight for the future of their country.

On the contrary, Morsi is hard at work appointing as many of his men as he can everywhere, from national to regional and local positions supervising everything from public order to food distribution – such as it is – under his direct orders.

Clearly, he is here to stay.

Army no longer refusing Islamic candidates

In a new and startling development, he is now turning to the army. For the first time since Nasser ruled, the army academy is no longer refusing Islamic candidates.

(…)

Strangely enough, while the level of violence in the streets is steadily rising, the president has nothing to say.

It is as if the Brotherhood had adopted the motto “least said, soonest mended” and had decided to keep a low profile in the hope of seeing the protests die a natural death as protesters get tired or lose hope.

Yet there is no sign of it happening anytime soon. In the wake of the last round of violence around the Brotherhood’s Cairo headquarters, Morsi did warn that if “hooliganism” did not stop, harsh measures would be taken. His warning only added fuel to the fire, resulting in new clashes and more wounded.

(…)

Investors have fled, tourists are scared. Hunger riots may not be far off. Yet the Brotherhood surges blindly on, not ready to let go of the golden prize achieved after nearly a century. And so the standoff goes on between the regime and the opposition, while quicksand threatens to engulf them all.

Og et par stemningsbilleder fra Business Insiders Robert Johnson, som har besøgt Tahrir Pladsen, hvor ‘Foråret’ startede. Der er stadig mennesker der bor i telte på pladsen, men det er blevet mere uklart, hvem de er og hvorfor de der er gentagne nedbrændinger af teltlejren, som teltlejrens ‘beboere’ angriber det omkring liggende butiksliv.

On Wednesday evening a man was attacked in the square, injured baldy and rushed to the hospital (we posted pictures of that Wednesday morning). Walid knew the man from the shop and told us he was from Abdeen, a few blocks away.
At 4 a.m. Wednesday, about 13 hours after the attack, Walid said he saw a group of Abdeen men guys ride in on motorbikes and attack the square. They beat its occupants, and burned the flags and tents to the ground. I’m told that, aside from one elderly man called “the father of the revolution,” the square was largely filled with criminals, former prison inmates freed during 2011 prison breaks, and drug dealers.

I could not get near Tahrir Square without being confronted, and was told repeatedly not to go at all after dark. I went with the translator. It was hostile, even before the attacks.

Throughout the day, the people living in the square brought in more tents, put up new flags and settled back in. At 4 p.m. a mob formed at the mall a couple of blocks away, and marched past my hotel calling for shopkeepers to join them in clearing the square.

Walid thought that group began with more people from Abdeen. My translator believed there was a significant Muslim Brotherhood presence after 4 p.m. when we were in the square. The Muslim Brotherhood is Egyptian president Morsi’s party, and my translator believed these men were in a group, carrying large slabs of wood or metal pipe. Many of them confronted me, one with hostile intent, and they did not look like the people staying in the square. No one I spoke with can say for sure who they were.

At 7 p.m. the people who’d now twice been attacked at the park took action. All they’d heard was the call for shopkeepers to join the mob that formed at the mall. A mall employee who’d been punched in the face trying to stop the crowd from tearing down “the father of the revolution’s” tent confirmed that’s where he joined the group.

By 7:10 p.m., the Tahrir Square residents had looted and shattered glass windows and doors in as many stores and restaurants as they could on the street my hotel is on, before employees hauled the sliding steel doors down for protection. The only spot nearby without a safety door is the pizza place where Walid works.

Og narkomanien er udbredt fortæller Johnson videre i en anden artikel for Business Insider, hvor han har besøgt en afmægtig politimand

My translator offered to provide some marijuana for me to smoke with Mohammed. I thanked him and instead asked if we could see the drug that is helping tear apart Cairo and driving the violence around Tahrir Square: Chinese Tramadol.

Despite media reports that the square is filled with protesters and revolutionaries, it’s not. Tahrir Square is a criminal epicenter, a camp from which to operate and coordinate prostitution, theft, and the flow of illicit goods throughout the city.

It’s also a major distribution point for Chinese and Indian-made Tramadol, a drug that is sweeping the city. Unlike Egyptian Tramadol, this street-level variety from China and India is supposed to be packed not only with painkiller, but amphetamines as well. I’m told the drug is creating many addicts and fueling a vast black market network.

Mohammed tells me the police know all this but do nothing. They know of the prostitution, thefts, beatings, and shootings that occur on a regular basis in the square. The police have a network of confidential informants but do nothing with the information.

“Morsi could clear the square in 10 minutes,” the police officer tells me, referring to Egyptian president Mohammed Morsi. And from what I’m told he has. During special visits by foreign dignitaries or meetings, the square is empty, and stays that way until someone drops off a load of expensive canvas tents and it gets rebuilt again.

“A lot of people benefit from the square,” Mohammed tells me, and to prove it I ask if he can get us some Tramadol. “No problem,” he says without expression.

The LA Times reports the rising level of Tramadol addiction affects children as young as 11 in Cairo, and drug use by those aged 15 and older is as high as 30 percent. I’ve already been violently threatened by a man my translator claimed was high on the drug. The man had been selling t-shirts on the street that he’d supposedly gotten on credit from the Muslim Brotherhood who smuggled them into the country from China.

I’ve read that Tramadol sells on the street for as cheap as two Egyptian pounds or thirty cents apiece, but the police officer wants me to buy a pack of ten for 150 Egyptian pounds or about $22 U.S. dollars.

På et tidspunkt forlader de unge den synkende skude og så søger de mod lyset. Hvis EU nogen sinde havde havde et perspektiv af nytte var det som et ‘Fort Europa’. Men hverken viljen eller evnerne har rakt og nu håber vi på EU sammenbrud førend Ægyptens da Europa er bedst tjent som frie nationalstater der kan skabe en næsten uigennemtrængeligt klynge af redouter.

Det er enhver totalitarist drøm at blive fri for sine modsætninger og leve i sin egen projektion. Men ville Politikensegmentet bryde sig om at bo i deres egen verden? Næppe, hvis man skal tolke på en interessant strid mellem den tidligere Politiken tegner Jacob Martin Strid og “den svenske mening”. SVT beretter at den svenske genudgivelse af Strids Mustafas Kiosk har genereret beskyldninger om racisme mod Jacob Martin Strid

De som reagerat menar att boken innehåller en negativ stereotyp av muslimska män. Kritiken handlar både om bilderna och rader som: ”En gång högg Mustafa huvudet av en man så det föll av och blödde - historien är faktiskt sann.”

”Hur tänkte ni när ni bestämde er för att ge ut Mustafas kiosk? Maken till rasistisk nidbild”, skriver en av många upprörda läsare på förlagets Facebooksida. ”Ska små barn verkligen lära sig rimma genom islamofobi?”, skriver en annan. ”Gavs den ut på 30-talet?!”

Sverige formes i Politiken segmentets ånd og her er ikke plads til Politikensk frivolitet med ny-danske indslag

Efter kritikstormen har förlaget nu publicerat en ursäkt på sin Facebooksida. ”Vi är uppriktigt ledsna att vi sårat och kränkt både vuxna och barn!”, skriver man bland annat. Förlaget har undersökt så att den inte längre finns i lager hos nätbokhandlarna, men mer än så kan man i nuläget inte göra, menar förläggaren Kerstin Aronsson.

Med sin egen ytringsfrihed betvivlet forsvarer Strid sig som Flemming Rose

Man är inte automatiskt skonad från humor för att man är invandrare eller muslim. Följer man den logiken slutar det med att vi bara kan skämta om vita, heterosexuella män - tråkigt, eller hur?

Eller med Roses ord

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Nu bliver det spændende at se dem sondre mellem den smagfulde krumsabel på en disk overfor den vulgære bombe i en turban.

Professor Hans Bonde har skrevet en fremragende kronik i Berlingske Tidende om ligestilling, som ligemageri.

Forestillingen om at kvinder udgør en »intelligensreserve,« der nærmest per automatik giver »mangfoldighed,« og, som det hedder i rapporten, rummer »nye og anderledes perspektiver« og er bærere af »en refleksiv kultur, hvor man evner at lære af sine fejl« kan i øvrigt ikke altid holde trit med virkeligheden. Tag direktøren for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, Lene Silasen, der indtil for nylig var leder for mere end 10.000 ansatte i forvaltningen. Hun blev i juni 2012 anklaget af ikke mindre end fire fagforeninger – Djøf, HK, Ingeniørforeningen (IDA) og Dansk Magisterforening – for at have skabt et utåleligt arbejdsmiljø og bl.a. »talt groft ned til sine ansatte,« »udstillet dem foran deres kolleger,« »frataget dem arbejdsopgaver og udelukket dem fra centrale møder, hvis hun ikke kunne lide dem.« Lene Silasen blev fritaget for arbejde efter en intern undersøgelse, der pegede på en »uhensigtsmæssig ledelsesadfærd« gennem en årrække.

Det er altså tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse. Som et eksempel kan nævnes, at den jurastuderende Anna Mee Allerslev er blevet borgmester som 27-årig. Men heldigvis er der bag enhver purung kvindelig minister og borgmester en – i øvrigt ofte mandlig – departementschef eller direktør.

En virksomhed som IBM har på trods af at have afprøvet alle smøremidler for at få flere kvindelige ledere, måttet erkende, hvor svært det er. Men de har jo heller ikke en ekstra-direktør bag den nyudnævnte unge kvindelige chef til at sikre, at kønseksperimentet falder ud som ønsket, eller som i tilfældet med den kommunale administrations nye kvindelige ledere en politisk motiveret mulighed for at ændre på de operationelle krav om effektivitet og bundlinje. Til gengæld presses virksomheder som IBM i høj grad af det politiske system og Ligestillingsministeriet til at opfylde kvantitative mål med Københavns Kommune som mønstereksempel.

For første gang i verdenshistorien har man indført et princip om forfremmelse for en gruppe, der performer svagt. Jo svagere, der performes, jo flere skal forfremmes. Det er det modsatte af et meritokrati, hvor man bedømmes efter indsats (meritter). Kønnene skal nu formes fra oven. Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes »kønsbalance« med henblik på fair »andele« til de to køn inden for forskellige sektorer og med Københavns Kommune i front.

De fair kønsandele gælder jo ikke i fængslerne, hvor der fortrinsvis sidder mænd. Her høres ingen krav om at ændre loven således at kvinder bliver lige så hård ramt af samfundets normer, som de udgrænsede mænd.

I et interview med Berlingske Tidende siger han om Thorning at det er “...umuligt at forestille sig, at en mand med så pauvre erfaringer og så lidt hærdning af succes og nederlag kunne blive statsminister“. Sådan er det med alt, der udråbes til en minoritet. Den amerikanske præsident Obama’s vigtigste kompetence er således hans negroiditet, der gav mange vælgere et enestående sus af moralsk overlegenhed, som hverken en krigshelt eller en succesfuld erhvervsmand kunne hamle op med. Bonde udtrykker det mere sobert i et andet interview med Berlingske Tidende.

Du sammenligner hyppigt kvindernes repræsentationsproblematik med minoriteter baseret på farve og seksualitet. Hvis nu ingen mindretal var repræsenteret i de demokratiske institutioner, ville det så ikke være et demokratisk problem? Var det urimeligt af de amerikanske sorte at betragte Obamas sejr som en landvinding for alle sorte amerikanere? Er det ikke på samme måde rimeligt, at kvinder ønsker sig repræsenteret af kønsfæller?

»Jamen, kvinder vil heldigvis ikke repræsenteres af kønsfæller. Det kan du se ved kommunalvalgene, hvor kvinder og mænd stemmer ens, hvad angår køn. Feministerne skal ikke bestemme, hvem kvinder skal identificere sig med, hvem de hører identitetsmæssigt sammen med. Det må kvinden selv bestemme. Problemet er, hvis du udnævner en kvinde, fordi hun skal repræsentere kvinder, ikke fordi hun er dygtig eller evner at repræsentere almenvellet. Når hun så performer svagt, så vil det gå ud over de vitterligt dygtige kvindelige ledere som findes, fordi folk får en afsmag for favoriseringerne. Til sidst får vi et repræsentationssamfund, der splintrer det kit, der holder samfundet sammen, nemlig vores evne til at optræde som medborgere, ikke som lobbyister og forkæmpere for særinteresser og stænder baseret på køn, etnicitet og klasser. Allerede nu ser vi en tendens til, at de favoriserede kvinder sidder som en prop øverst i systemenerne og gør det endnu vanskelige for andre særgrupper at komme frem.«

Videre spørger journalisten

Jette Hansen, der er mag.art., forfatter og kønsdebattør, hævder i en modkronik, at du selv er et eksempel på, at køn godt kan være en gyldig kvalifikation? At du er blevet båret ind i kønsforskningen af kvinder, der gerne ville have en bedre m/k-fordeling?

“Jette Hansen evner ikke at føre en debat på et mere overordnet niveau.

Nej, det er et generelt problem med kvinder. De kommer aldrig op af hængedyndet. Tankens himmelflugt, det er ikke for dem. det kan man også høre her i et link, som Rasmus Jarlov henviser til en en kommentar

Der skrives sandheder om islam i disse dage. Jyllands-Posten skriver om “40 dageskoner i Indien for 10.000 kroner”

De såkaldte kontraktægteskaber er forbudt i Indien, ligesom de, ifølge forkæmpere for muslimske kvinders rettigheder, i det hele taget er forbudt i islam. På trods af det er et fænomen ved at udvikle sig i Hyderabad, en meget fattig by med næsten syv millioner indbyggere i Sydindien.

Her udnytter velhavende udlændinge lokale agenter samt quzi’er, som er regeringsudpegede muslimske præster, fattigdommen blandt byens muslimske familier.

I Hyderabad er det muligt at købe sig til et “ægteskab”, som kun varer et begrænset stykke tid, for at få sex, da det er ulovligt for muslimer at gå til en prostitueret.

Nu skal vi jo selvfølgelig huske på, at islam er mange ting, så der skal differentieres - og det overlader vi til Robert Spencer

Temporary wives are found in large numbers in seminary towns where young clerics-in-training are away from home and lonely.

This is a Shi’ite concept that mainstream Sunnis ostensibly reject; the Shi’ites point out that Muhammad allowed it, while the Sunnis maintain that he later abolished the practice. Shi’ites also justify it by reference to Qur’an 4:24, which says: “And those of whom ye seek content (by marrying them), give unto them their portions as a duty. And there is no sin for you in what ye do by mutual agreement after the duty (hath been done).” They see in that reference to “what ye do by mutual agreement” the allowance of a time limit.

Og for at det ikke skal være løgn så kan Khaled Abu Toameh fra Gatestone Institute nuancere det yderligere

According to reports in a number of Arab media outlets, the jihadis are importing Muslim girls to satisfy their sexual needs.

The sexual exploitation of girls was revealed after several Tunisian families reported that their teenage daughters had gone missing in recent months.

It later transpired that the girls had been dispatched to serve to Syria on “jihad marriages.” In other words, the girls had been sent to Syria to satisfy the sexual needs of the anti-Assad jihadis.

The jihadis, some of whom are affiliated with Al-Qaeda, are probably not getting enough weapons from Arabs and Westerners to fight against Assad’s forces. But what is evident is that they are in the meantime getting enough supplies of young girls to satisfy their sexual needs.

The phenomenon apparently began after a Saudi religious scholar, Mohamed al-Arifi, reportedly issued a fatwa [religious decree] allowing Muslim girls to go on “jihad marriages” in Syria. Al-Arifi has since denied issuing the fatwa.

The fatwa purportedly allows the jihadis, who abandoned their wives to fight against Assad’s regime, to marry girls for a few hours to satisfy their sexual needs.

But even if there never were such a fatwa, as the Saudi scholar says, what is evident is that Tunisian girls are being sexually exploited by the jihadis in Syria.

Og som om det ikke var nok med at jihadister kan få sig et hurtigt halal-knald, så kan alle med lidt i lommerne fortæller The Star

Nezar’s face is tight with expectation as she arrives for the meeting. She is a heavy-set mother of 12 and as she arranges herself on the small sofa in Um Majed’s living room she removes her black veil and the pious black gloves that allow her to shake hands with men who are not her relatives.

Um Majed sets down small cups of hot Turkish coffee to ease the tension. Nezar is a Syrian refugee and looking for a husband for her daughter. She lists the girl’s qualities.

“She is tall and pretty,” she tells Um Majed. “She finished the seventh grade.”

“There is one available. He is Saudi,” Um Majed answers.

This is what Nezar wants to hear. Saudis, flush with petrodollars, will pay well. She has high hopes for this Saudi.

So does Um Majed who will earn a $287 fee if the two sides agree to the match.

Um Majed, 28, is also a Syrian refugee, a former housewife from Homs. Um Majed isn’t her actual name but a respectable Arab moniker meaning ‘mother of Majed,’ her young son. She doesn’t want her full name published because of her shame about what she does for a living: procuring brides, some as young as 12, for men as old as 70 from all over the Middle East in exchange for money.

Islam er i sandhed en religion rig på nuancer.

Det er ikke blot mennesker, der bliver forfulgt i den muslimske verden. Alle manifestationer af kultur og tanke og ånd er en hån af islam og står i vejen for den endelige formørkelse. Berlingske Tidende skriver

Den voksende islamisering af Tyrkiet har ført til lukning af flere kulturhistoriske museer - og næste offer kan blive den berømte Hagia Sophia i Istanbul.

(…)

Hagia Sophia i Trabzon har siden 1964 været museum under det tyrkiske kulturministerium - helt som Hagia Sofia i Istanbul har været museum siden 1935.

Det er den funktion, en dom har bragt i fare.

Generaldirektoratet for religion og religiøse bygninger krævede Hagia Sophia i Trabzon tilbage i muslimsk fold. For hvor man rent juridisk godt kan sælge kristne gudshuse fra, så er det samme ikke tilfældet med muslimske:

“En bygning viet til moské kan aldrig bruges til andre formål,” sagde Mazhar Yildirimhan fra direktoratet forleden til The Arts Newspaper.

Direktoratet gik endda til domstolene og har nu fået medhold. Hagia Sophia skal overføres fra kulturministeriet og gøres til moské igen.

(…)

Vil dommen være enden for andre bygninger med samme historie?

Landets fundamentalistiske kræfter ser frem til flere overdragelser. Kristne og kulturhistorisk interesserede kræfter gør det modsatte.

For at forstå at dette ikke blot er et spørgsmål om tyrkisk forvaltningsret, så har Memri en islamisk lærds udlægning af, hvornår det er i orden at brandbombe kirker og synagoger

The sheikh starts by summarizing an opinion shared by many Islamic jurisprudents, namely that attacking houses of worship is illegitimate. This opinion is based on Koran 22:40: “Had Allah not defended some men by the might of others, the monasteries, churches, synagogues and mosques in which His praise is daily celebrated would have been utterly destroyed.”

Al-Shinqiti rejects this view, adopting the opinion of medieval scholar Ibn Al-Qaym Al-Jawziyya, whom he quotes at length. Ibn Al-Qaym argued that the above verse refers only to the pre-Islamic era, and that, when Judaism and Christianity lost their validity with the appearance of Islam, their houses of worship also lost their protected status, fully or partially. Al-Shinqiti adds: “The ban on destroying churches and synagogues does not stem from [any characteristic of the buildings] themselves or any privileged status they enjoy. Rather, it depends on the status of the people who worship there… There is no permanent and specific ruling regarding the non-Muslims’ places of worship. Their status is determined by the status of the people to whom they belong.”

Al-Shinqiti goes on to explain that two types of worship places are protected from attack: those belonging to monotheists living as dhimmi in a Muslim state, and secluded monasteries.

I det er en administrativ afvikling nærmest en pligt. I see a bad moon rising.

“Blodige religiøse sammenstød i Egypten” hed en eufemistisk overskrift i Jyllands-Posten. “Fem egyptere er omkommet og otte er såret i voldsomme sammenstød mellem kristne og muslimer” hed det videre. Hvad kunne det dog handle om, vil vi ikke alle sammen det samme? - Nemlig det bedste for vores børn? Lidt længere nede fik man så så meget svar, som man kan få i en dansk avis, nemlig at “spændinger mellem muslimer og koptiske kristne, efter at tidligere præsident Hosni Mubarak blev vristet af magten i 2011, og radikale muslimer fik friere tøjler”. Midt i disse neutrale sætninger afsløres det altså at der alligevel ikke er helt tale om spændinger mellem nogle ligeværdige grupper.

Andre beboere fortæller, at urolighederne begyndte fredag, da en gruppe kristne børn tegnede på en væg op til et muslimsk religionsinstitut.

Øjenvidner fortæller, at børnene tegnede noget, der mindede om et svastika på væggen, og at det er det, der har provokeret muslimske beboere, fordi tegningen lignede et kors.

- Jeg så, at børnene tegnede på væggen efter eftermiddagsbønnen, så jeg tog fat i dem og sagde, at de skulle fjerne det, de havde tegnet, siger muslimen Mahmoud Mahmoud al-Alfa, som bor i El Khusus.

- Så kom en anden mand og begyndte at slå børnene. Det tiltrak en masse folk. Situationen eskalerede, da en person trak en pistol og skød op i luften, og en dreng blev skudt af en vildfaren kugle.

- Pludselig var området fyldt med våben, siger Mahmoud Mahmoud al-Alfa.

Det fortæller sin egen historie at muslimerne var opbragte over, at skriblerier lignede et kristent kors frem for et svastika.  Sådan er det, hvis man er heldig kan man nogen gange finde en forklaring i lagene af dødt sprog. Men nu er der måske ved at ske lidt. Under den ligefremme overskrift “Kristne er de mest forfulgte” hedder det nu i Jyllands-Posten

Mens Vesten har travlt med at støtte det muslimske oprør i Mellemøsten, har islamister sat gang i en bølge af forfølgelser af kristne. Eksperter advarer mod en udvikling ude af kontrol.

En sætning, der ved sin præcise gengivelse af virkeligheden fremstår, som et indigneret blog-indlæg. Og den sætning blev gentaget i Politiken og Berlingske Tidende og Avisen.dk og TV2 Nyhederne. Forbindelsen mellem islamisme og sekterisk vold og terror er direkte og ud af posen tales der også fra eksperterne

»Forfølgelsen af kristne er ved at antage alvorlige former især i Egypten og i Nigeria,« konstaterer lektor Peter Lodberg, studieleder på den teologiske uddannelse vedAarhus Universitet Han ser pessimistisk på de kristnes fremtid især i Mellemøsten.

»Vi har troet, at man bare kunne vælte totalitære regimer i Mellemøsten, så ville demokratiet vokse frem, som da man væltede nazisterne i Europa, og et demokratisk Tyskland voksede frem. Men det er lige præcis det, der ikke sker i Mellemøsten. Det har været en falsk analyse, fordi man ikke har medtaget den religiøse rolle i det politiske spil,« mener Peter Lodberg.

Andre eksperter er enige. Det gælder bl.a. den internationale menneskeretsadvokat Nina Shea, leder af Center for Religious Freedom ved Hudson Institute i USA.

»Vi ser lige nu en ny bølge af forfølgelser af kristne som følge af den stigende islamisme i verden,« vurderer Nina Shea.

På TV2 News’ program Lykketoft & Ellemann sagde Lykketoft, som var det den største selvfølgelighed “Det er klart at hvis man tager låget af kommer de indre modsætninger frem.” (frit efter hukommelsen). Ja, det er klart. Der er ganske vist stadig tale om “islamisme” og ikke blot islam, så der går endnu en rum tid førend det vil fremgår hvor klart disse modsætninger egentlig fremstår i Koranen.

Virkeligheden for de fleste politikere er popularitet og så må man have en populær sag. klimaet er en populær sag så længe folk tror at politikerne kan frelse dem imod dets udvikling. Man ak, Washington Post skriver om det sørgelige i amerikanernes forhold til klimaangsten - den er for stærkt aftagende

As I said last week, fewer Americans view global warming as a “very serious problem” today than just six months ago. In October, 39 percent of Americans viewed global warming as a very serious problem, compared with 33 percent who believe that to be true today.  Carter is the pollster, but by my back-of-the-envelope math, if you exclude partisan Democrats who will follow President Obama on everything, you’re left with about 25 percent of Americans who think that global warming is a very serious problem.

Even worse for Carter and the Democrats who are hoping to make real progress in the 2014 elections, the Huffington Post/YouGov poll conducted the week that Hurricane Sandy hit asked the question, “If it meant we could stop climate change, would you personally be willing to pay 50 percent more on your gas and electricity bills?”  54 percent of respondents — a clear majority — said that they would not be willing (including 52.5 percent of independents and 80 percent of Republicans). Only 21 percent said they would be willing to pay more.

Det har Obama da også luret og lagt sin politik derefter, som man kan læse i The New Yorker

This new budget approaches the ambitions of 2009—with one glaring omission. There are sections aimed at consolidating Obama’s first-term successes: the mundane but crucial details of implementing health-care and Wall Street reforms. He asks Congress to reform immigration, pass gun-control measures, overhaul the tax code, make pre-school universal, boost American manufacturing, and cut defense spending—an aggressive second-term agenda. And in the section of the two-hundred-and-forty-four-page document that has received the most attention, he details his offer—or rather, re-offer—to Republicans of a long-term deficit-reduction deal: cuts to Social Security and Medicare in return for more revenue. Like the 2009 document, the new budget is more or less the prose version of Obama’s campaign poetry.

But the second Big Bang also represents a major dodge on climate change. Over the last two years, Obama has consistently talked about his second term as the time when he would forcefully confront the challenges of a warming planet. As I reported last year, in private conversations he has told people that dealing with climate change is one of the few ways that he believes he could fundamentally improve the world decades after he’s gone from office.

In his three most important speeches of the last year, he promised to confront this threat. In his convention speech in Charlotte, North Carolina, last September, he vowed, “my plan will continue to reduce the carbon pollution that is heating our planet, because climate change is not a hoax. More droughts and floods and wildfires are not a joke. They are a threat to our children’s future.”

Og hvordan spinner man den når man er Washington Post’s lederskribent?

Global warming is the greatest environmental danger. But so much focus on it has long crowded out other issues. Mr. Obama is right to take a wider view.

Se, Obama svigter ikke, Obama ser mere bredt end blot mod den største trussel. Klimahysteriet er ikke dødt, det sover bare…

Et interessant foredrag om CO2 og global opvarmning

Det var hendes modstandere på den anden side af Jerntæppet, der døbte hende “Jernlady’en”. De håbede at det ville være rigeligt til at defamere hende ud af billedet. Men tilnavnet tjente kun til at slå skræk i deres hjerter, for hvem turde dog stå op imod en jernlady? Jalving gør kort status af Thatcher’s arv, som vi…

…forvaltede [...] dårligt, for nu at sige det mildt. Grotesk dårligt. Hele postmodernismen, multikulturalismen og den sukkerdemokratiske korrekthed korrumperede os indefra og fratog os den af historien oplyste selvtillid. Vi ville være gode, og det blev vores skæbne, mens uddannelse blev til masseuddannelser, indvandring til masseindvandring og stater udviklede sig til gældssatte nannystater, mere og mere prisgivet arabisk aggressivitet. Resten kender vi kun alt for godt.

Desværre kender ikke alle arven særlig godt og forfalder i stedet til dyrkelsen af deres villigt indoktrinerede idiosynkrasier, som Daily Mail fortæller.

Champagneproletariatet plyndrede også flere butikker - sådan er Thatchers kritikere. Punk-klenodiet Johnnie Rotten (whom you might have forgotten) kaldte ifølge Daily Mail den slags dansen på andre menneskers grav for “Loathsome“. Den slags almindelig anstændighed er det langt fra alle kendisser, der har. I Politiken kan man således læse at Margaret Thatcher har rekord som offer for flest hadesange og Politiken citerer bl.a CV Jørgensen’s sang Postkort fra Port Stanley: “Nu smiler lady Margaret Thatcher / blottende tre plomber og en bro / sit liderlige iskolde ligblege smil”. Men det er de engelske, der er mest bitre, selvfølgelig, som Morrisey’s “The kind people / Have a wonderful dream / Margaret on the guillotine / Cause people like you / Make me feel so tired« efterfulgt af fem gentagne linjers »When will you die?“. Og Daily Mail fandt eksempler på hvorledes venstrefløjen kom kravlende ud af murværket for at spy galde - deres metier

DEREK HATTON: The former Liverpool councillor said: ‘The issue isn’t about whether she is dead. I regret for the sake of millions of people that she was ever born.’

‘She promoted a form of greed in business that we’ve never known before and it’s continued ever since. She actually changed the whole face of this country in a way, that you know, people wouldn’t have even anticipated.

‘Even her successors got away with murder, literally, for example Blair in Iraq, that they wouldn’t have got away with had it not been for what she did.

JOEY BARTON: The footballer posted: ‘I’d say RIP Maggie but it wouldn’t be true. If heaven exists that old witch won’t be there.’

FRANKIE BOYLE: The comedian tweeted: ‘All that Thatcher achieved was to ensure that people living in Garbage Camps a hundred years from now will think that Hitler was a woman.’

IRVINE WELSH: The author wrote: ‘So, if u take out Orgreave, destroying communities, Belgrano/Falklands, Hillsborough, protecting nonces, child poverty, Pinochet, she was ok.’

MARK STEEL: The comedian wrote: ‘What a terrible shame – that it wasn’t 87 years earlier.’

ROSS NOBLE: The comedian tweeted: ‘Bloody typical that Thatcher dies when I am in  Australia. I hate to miss a good street party.’

ALEX CALLINICOS: Professor of European Studies at King’s College, London, and member of the Central Committee of the Socialist Workers Party, he said: ‘Murder was Thatcher’s business. Sometimes the murder was metaphorical – of industries and communities. It still destroyed people’s lives. Sometimes the murder was real. Thatcher over-saw the ongoing dirty war in Ireland.’

BBC fejrede det også på deres egen subtile facon da de ifølge Daily Mail meddelte at “…former UK Prime Minister Margaret Thatcher dies following a strike.” frem for et “stroke”. Og Geri Halliwell, en form for sangerinde, skrev “‘Thinking of our 1st Lady of girl power, Margaret Thatcher, a grocer’s daughter who taught me anything is possible…x’” på Tvitter. Hun fortrød dog hurtigt overfor sine fans og erstattede sin udmelding med “I’m sorry if I offended u. X”. Ikke ligefrem Girl Power, som Daily Mail ironiserede.

Politikens leder hæfter sig ikke ved at Thatcher redde England fra afgrundens rand, brød fagforeningernes magt og knækkede Galteries diktatur, opløste klassesamfundet eller indsatsen under den Kolde Krig. Politikens leder er meget mere optaget af at sprede prosaiske løgne

Men den britiske jernlady er desværre stadig, selv efter sin død i forgårs, uhyggeligt nærværende som ideologisk kraft.

Den ultraliberalisme eller thatcherisme, som bærer hendes navn, er og bliver ødelæggende. Minimalstatens, egoismens og ulighedens ideologi.

(…)

Men thatcherismen er en ideologi, som fremelsker alt andet end det storladne: små tanker om samfundet, indskrænkede forestillinger om økonomi, usle ideer om at slække på solidaritet, ansvar og mange andre af de værdier, som engang før Thatcher blev betragtet som samfundsbærende og forfægtet ikke mindst af ’konservative’ – i mange lande og mange partier.

Jyllands-Posten fandt det vigtigt at spørge Galteri’s tabende soldater

Adskillige argentinske veteraner fra konflikten i 1982, der står som et af højdepunkterne i Thatchers politiske karriere, reagerede med glæde efter meddelelsen om hendes bortgang.

- Gud velsigne den dag, hvor denne frygtelige kvinde døde, siger den 71-årige Domenico Gruscomagno.

- Hun var en afskyelig person. Hun førte krig for at vinde valg i Storbritannien.

I det mindste havde britterne et valg, hvilket var en del af sagens kerne. Det siger i øvrigt en del om den argentiske soldat at han regner en engelsk sejr for givet.

“I usually make up my mind about a man in ten seconds, and I very rarely change it” har Thatcher sagt. Og det var der vel heller ikke grund til når hun var så præcis. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen af radikal observans mindedes ifølge BT’s overskrift at “Thatcher kaldte mig et fjols“. Men det gjorde hun nu ikke helt så direkte, som overskriften påstår, men hun sagde “Only a fool would give up one’s currency” da Helveg med munden fuld af mad ævlede om sine idiotiske eurosværmerier.

At Thatcher ikke kunne “fordrage det europæiske samarbejde og talte aldrig pænt om det“ falder ikke i god jord hos radikale som Helveg som derfor mener at hun “må bære en del af ansvaret” for at “opinionen i Storbritannien i dag er eurofjendsk“. Enten det, eller at euroen blot er så meget crap at det kræver en radikaler eller en akademiker at fornægte det idiotiske i at opgive sin egen valuta. Det var trods alt englænderne der valgte hende fordi de kunne lide hvad de hørte. En årsagsammenhæng, som ofte undslipper eurokrater, sjovt nok.

Apropos eurokrater,  også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, ligeledes af radikal observans, omend ikke indrømmet, mindes Thatcher , som “havde en både imponerende og irriterende evne til ofte at få sin vilje“. Imponerende fordi hun reddede den engelske økonomi og fik “...givet en argentinsk diktator en blodtud på Falklandsøerne“. Men irriterende fordi “…hun var meget vanskelig at have med at gøre i et europæisk samarbejde, fordi hun var meget besværlig at forhandle med“. Ja ikke nok med det: “Hun var slem“. Man hører nærmest et lettelsens suk fra Ellemann.

D’herrer tidligere udenrigsministre demonstrerer begge samme smålighed når nogen, selv en af efterkrigstidens største statsmænd, står i vejen for deres store projekt. Og de demonstrerer den samme foruroligende manglende forståelse for at man først og fremmest tjener det land og de vælgere, der har belønnet een med et embede. som EU’s lande kaster sig desperat over er en art Thatcherisme står det klar med Sly’s ord at EU er sygdommen og Thatcher er kuren.

Jeg har ikke fundet tidligere udenrigsminister Mogen Lykketoft af socialdemokratisk observans reaktion, men sidste år mindede socialdemokraten Peter Humlegaard Thomsen i Politiken om at “Der er stadig grund til at hade jernladyen“. Ja, hade. Og ja, stadigvæk.

Selv om konen er blevet gammel og senil, lever hadet til hende i bedste velgående. Det har den britiske arbejderklasse god grund til, det har vi grund til i Danmark – og jeg melder mig som en af dem.

Humlegaards grunde til at ‘melde’ sig til hadet (???) er dog så originale, såsom at “thatcherismen [har] et direkte medansvar for krakket i 2008″ at jeg lige vil dvæle lidt ved dem.

I dag er vi mere end nogensinde underlagt bankernes magt. Selv efter en krise, som de finansielle markeder har skabt, er det svært at pålægge dem nye regler og skatter, som kan disciplinere deres adfærd.

Det fremgår ikke hvorfor Thatcher er skyld i at det er svært for socialdemokrater 20 år efter hendes afgang som premierminister at “pålægge dem nye regler og skatter”. Socialdemokrater i alle partiafskygninger er jo ellers nærmest virtuose udi disciplinen ‘pålæggelse af nye regler og afgifter’ for alt og alle andre end Thornings leasebil og husbond.

Thatcher brugte den ‘hårde medicin’ på at tøjle inflationen, og i dag bruger Merkel, Sarkozy og resten af Europas højrefløj samme medicin til at tackle statsunderskuddene. Selv om erfaringerne i Storbritannien var katastrofale, sværges der i dag til den samme politik, som var den sendt herned af vorherre.

Og, må man jo nu tilføje, den siddende socialdemokratiske regering. Humlegaard fortæller at han i 2010 var i valgdistriktet Barking-Dagenham i det østlige London for at føre valgkamp for Labor - altså belære englænderne om hvorledes de skal indrette et samfund, som Thomsen slet ikke er en del af. Finanskrisen havde ramt hårdt, fortæller Thomsen; “Kun få år tidligere havde bilfabrikanten Ford lukket en fabrik, der beskæftigede 40.000 arbejdere” - Knap 20 år efter Thatcher forlod premierministerposten!

Thatcher slog velfærdsstaten ihjel, udsultede uddannelsessystemet, nedlagde det sociale arbejde og fordoblede kriminaliteten. Derodover støttede hun blindt apartheidregimet i Sydafrika i 80′erne, Pinochets diktatur i Chile og “kastede sig ud i en uforklarlig krig på Falklandsøerne“. For at citere Thatcher selv er svaret; No! No! No! Men sådan er de røde, uforstående over at en regeringsleder ser det som sin pligt at forsvare sit land og sine statsborgere mod tyranni. Hurrah for Thatcher og skam dig Thomsen, der helt originalt vælger forkert efter at historien har afgjort ret fra vrang.

Lidt skønne billede til sidst. En svensk journalist kalder Thatcher Hitler. Thatcher kalder Sverige “neutrale”. Hmm, måske bunder svenskernes neutralitet i at de ikke kan skelne mellem Hitler og Thatcher, men se selv

Og en top 25 over Thatcher citater

My policies are based not on some economics theory, but on things I and millions like me were brought up with: an honest day’s work for an honest day’s pay; live within your means; put by a nest egg for a rainy day; pay your bills on time; support the police.

My policies are based not on some economics theory, but on things I and millions like me were brought up with: an honest day’s work for an honest day’s pay; live within your means; put by a nest egg for a rainy day; pay your bills on time; support the police.

Citatet, som overskriften er fra Margeret Thatcher og taget fra en top 25 over Thatcher citater, (der dog ikke indeholder ”No, no, no”) og det bliver ikke meget bedre end det. Daily Mail gør status over det England Thatcher arvede

It is hard to exaggerate the pitiful state of Britain in the Seventies. The reckless economic policy of Mrs Thatcher’s predecessor as Tory leader, Ted Heath, who between 1970 and 1974 printed money as though it were going out of fashion, had left a legacy of high inflation, peaking at 27 per cent in 1975.

But the Labour administrations of Harold Wilson and Jim Callaghan between 1974 and 1979 made things even worse.

Wilson began by buying off trades unions with budget-busting pay rises and implemented a programme of food and housing subsidies that owed more to the Soviet bloc than to a supposedly western economy.

Jim Callaghan succeeded him in April 1976 and continued to spend money the country did not have.

A refusal to accept that Britain could not spend its way out of trouble led to the International Monetary Fund having to rescue the country from bankruptcy in the autumn of 1976. The severe spending cuts the IMF ordered in return for its financial assistance aggravated relations between the Labour government and its notional supporters in the trade union movement.

Led in those days by hard Leftists such as Jack Jones of the Transport and General Workers Union, militant workers were more than happy to strike recklessly and at will.

Labour was still wedded to the concept of nationalised industries. British Leyland, famed for turning out ugly, rust-bucket cars, went bankrupt in 1975, partly because of the shoddy quality of its products, partly because its productivity and competitiveness were wrecked by its militant workforce.

Leyland was split into four divisions and its strike-plagued Longbridge plant was refitted at the massive cost of £140?million — equivalent to £1?billion today.

The cars still failed to sell, proving that the state was appalling at running industries.

The other big nationalised industries — coal, steel, power and the railways — were overmanned, heavily subsidised, unable to compete internationally and a drain on the taxpayer. The phones were nationalised, too, and it could take six months to get a line installed. Without a serious restructuring of the economy, Britain would not only never join the modern world — it would go bust.

Things were grim for the private sector. The top rate of tax on earned income was 83 per cent, which drove thousands of the best and brightest abroad.

It was an astonishing 98 per cent on unearned income, such as dividends, which prevented many people from investing in industry. Starved of investment, industry became ever more sclerotic.

The private sector was also held hostage by the unions. From 1976 a dispute had been running for two years at Grunwick, a London photo-processing laboratory, over the management’s refusal to recognise unions.

It came to symbolise the struggle between management and unions in pre-Thatcherite Britain.

Grunwick was a small company, but the dispute became a flashpoint between the Left and Right, with Marxist supporters of the union members questioning the owners’ right to run their company the way they wanted. There were endless confrontations and clashes on its picket line, and the nation was divided over it. However, in the end the House of Lords upheld the management’s right not to recognise unions among its workforce.

It was the start of the turn of the tide for the union movement, but its most destructive acts were yet to come.

By the winter of 1978-79, the public sector unions — accounting for more than a quarter of the workforce — were petitioning the Callaghan government for massive pay rises, but these were vetoed in accordance with the Labour government’s prices and incomes policy.

Callaghan wanted pay rises limited to 5 per cent in the public and private sector. He threatened sanctions on companies that broke the guidelines, only to find that Ford awarded their workers 17 per cent late in 1978. The unions renewed their unaffordable demands.

Lorry drivers — including those employed by oil companies and members of the TGWU — demanded a 40 per cent pay rise. The Army had to be placed on standby in case fuel supplies could not be moved.

From January 3, 1979, an unofficial strike of the drivers began and petrol stations started to close across the country.

Flying pickets — politically motivated militants who toured the country looking for workers to intimidate — turned drivers away at oil refineries.

Regulations for a state of emergency had to be drawn up, its implementation averted only when the TGWU agreed to a list of essential supplies that they would allow to be moved.

Eventually their demands were settled with a 20 per cent rise. Meanwhile, fearing they would be left behind, public sector workers organised the biggest day of industrial action since the 1926 general strike.

On January 22, 1979, the country was paralysed by a rail strike. NHS employees worked to rule. Ambulance drivers went on strike, with the Army again having to be called in to deal with emergency cases.

But the wave of strikes achieved their greatest notoriety in the actions of local government employees.

Rubbish went uncollected in many cities, creating an image of rat-infested squalor and chaos that was beamed around the world.

Most infamous of all was the unofficial strike of gravediggers in Liverpool, which led to the dead going unburied and coffins piling up.

In February 1979, when asked what would happen if the strike was not settled, the city’s chief medical officer suggested that the authorities would have to consider burial at sea.

The Callaghan government lost a vote of confidence on March 28, 1979, and a general election was called. Against the background of militancy the previous winter, Mrs Thatcher made reform of the unions and the removal of their legal immunities central to her campaign.

None of this was reported by the so-called paper of record, the Times — it was closed down for a year while its workers went on strike.

Michael Caine skriver (frit efter hukommelsen) i sin selvbiografi “What’s it all about” om Thatcher; “She got the british of their asses, but ,maybe she forgot those who only made it to their knees”. Det har været kritikernes anstødssten mod Thatcher og de har haft held til at gøre alle uretfærdigheder og social nød i England til et produkt af Thatcher.

Den surrealistiske socialrealistiske TV serie Boys From The Black Stuff var virkeligt noget i mit lille barndomshjem, der gjorde indtryk. Der var nu heller ikke andet på TV. Det var især, eller vel rettere, for mit vedkommende kun, Yosser Hughes’ desperate “Gis’ a job! - I can do that!” og hans effektive ’skaller’ til alle som kom ham for meget på tværs, der sidder printet i min lille hjerne - en hjerne der var for lille til helt at forstå Hughes’ afmægtighed og hans balance på sammenbruddets rand, når han også, som en autist hamrede sit hoved mod vægge og døre og hvad som helst, mens hans børn så betuttet på.

Mange troede fejlagtigt at Boys From The Black Stuff handlede om Thatcher Englad fordi serien kom frem i 1982, men manuskriptet er skrevet i 1978. Den handler om det England, som Thatcher overtog, Labour’s og venstrefløjens England, et England kørt helt i sænk under venstrefløjens og fagforeningernes konspiration mod skatteyderne.

Og læg mærke til “The Emperor of Anfield” Grahame Souness et kvarter inde. Well, som spiller var han kejser, men som træner kørte han holdet så langt bag af dansen samtidig med den onde Fergusons skabte et monster, at Liverpool den dag i dag endnu ikke er kommet sig. Men det var nu ikke venstrefløjens skyld (Bill Shankley var endda selv erklæret kommunist, men på sin egen spradebasse måde med udtalelser som “Chairman Mao has never seen a greater show of red strength”)

Til hendes ære, The Falklands Play, hendes måske fineste stund, som statsmand.

De seneste par årtier har konsensus om klimaet været at vi har oplevet en global opvarmning uden fortilfælde (unprecedented). Beviserne har været ubetvivlelige (unequivocal) og uomtvistelige (incontrovertible). Men konsensus er et politisk ord der dækker over enighed ved kompromis og global opvarmning har derfor mest været en social konstruktion. Og den globale  opvarmning som social konstruktion er nu er ændret til en ny normal, et nyt konsensus om at klimaet måske nok ikke opvarmes i nævneværdig grad på grund af noget som vi driftige mennesker foretager os. Spiegel skriver

Blumen blühen früher, die Meerespegel steigen - kein Zweifel, das Klima hat sich verändert. Das letzte Jahr, so berichtet die Nasa, war das neuntwärmste seit Beginn der Messungen vor 132 Jahren. Das vergangene Jahrzehnt war sogar das wärmste in dieser Zeitspanne; der langfristige Trend zeigt also nach oben.

Doch längst hat sich herumgesprochen, dass sich das Klima zuletzt anders entwickelt hat als vorhergesagt: Seit 15 Jahren stockt die Erwärmung, der Aufwärtstrend der globalen Durchschnittstemperatur hat sich seit 1998 nicht fortgesetzt. “Der Stillstand hat zu der Annahme geführt, die globale Erwärmung habe aufgehört”, räumt die Nasa ein.

Das britische Met Office prognostiziert sogar neuerdings, dass sich die Temperaturpause auf hohem Niveau bis Ende 2017 fortsetzen könnte - trotz des rapide zunehmenden Ausstoßes von Treibhausgasen. Dann hätte die globale Erwärmung 20 Jahre pausiert. Wie viele Jahre, so lautet eine mittlerweile häufig gestellte Frage, müsste die Temperatur denn noch stocken, bis Klimaforscher ihre Prognosen einer künftigen Erwärmung überdenken?

Ja, det er tysk, men der står noget i retning af at temperaturen ikke er steget i 15 år. Spiegel delagtigør også deres undrende læsere i grunden til den udbredte men fejlagtige opfattelse af at klimaet forandrer sig, nemlig de mange klimamodeller, der i overdreven tiltro til egne evner regner af sporet på basis af en fejlagtig teori.

Das Stocken der Erwärmung in den vergangenen Jahren bleibt zwar rätselhaft. Über zwei Jahrzehnte gesehen jedoch habe die Temperatur ziemlich exakt jenen Sprung gemacht, den Simulationen im Jahr 1999 vorhergesehen hätten, schreiben Myles Allen von der Oxford University und seine Kollegen. Die globale Durchschnittstemperatur der vergangenen zehn Jahre liege ein Viertelgrad über der durchschnittlichen Temperatur zwischen 1986 bis 1996. Solch ein Anstieg war in einer Prognose 1999 erwartet worden, berichten die Forscher. Die Erwärmung stockt nun zwar - aber eben auf vergleichsweise hohem Niveau.

Die Studie scheint geeignet, das Vertrauen in Klimamodelle zu stärken, meinen die Klimatologen. Auch wenn kurzfristiges Auf-und-Ab nicht vorhergesagt werden könnte, scheinen längerfristige Trends gut dargestellt zu werden.

Allerdings bleibt die Frage, für welche Klimamodelle der Erfolg zutrifft: Allens Prognose von 1999 zeigte einen moderaten Temperaturanstieg, drastischere Szenarien hingegen sind bislang nicht eingetroffen. Deshalb hegen manche Forscher nun die Hoffnung, allzu pessimistische Klimaprognosen könnten falsch sein.

Lennart Bengtsson gilt als zurückhaltender Klimaforscher. Nun aber wendet sich der ehemalige Direktor des Max-Planck-Instituts für Meteorologie mit einem aufrüttelnden Aufsatz an die Öffentlichkeit, in dem er auf erhebliche Wissenslücken und unerklärliche Klimaentwicklungen hinweist.

Im Blog Die Klimazwiebel diagnostiziert er angesichts der Zunahme des CO2-Treibhauseffektes um 80 Prozent seit dem Ende des 19. Jahrhundert “einen sehr gemäßigten Anstieg” der globalen Temperatur. Ebenso verblüffend sei, dass sich ausgerechnet die tropische Luft seit Beginn der Satellitenmessungen 1979 kaum erwärmt habe. Dabei sagen Klimaprognosen für die Region den stärksten Temperaturanstieg vorher - gewaltige Mengen Wasserdampf sollten den Treibhauseffekt dort eigentlich verstärken. “Es gibt keine einfache Erklärung dafür, außer dass der Planet sich der Hitze effektiver entledigen kann, als von den Modellen erwartet wird”, schreibt Bengtsson.

Möglich sei, dass Wolkenbildung die Erwärmung stärker bremse als erwartet. Es könnte auch sein, dass der verstärkte Treibhauseffekt überbewertet werde, weil nicht so viel Wasserdampf in die Luft gelange, wie angenommen wurde. Womöglich lande ein Gutteil der Wärmeenergie aber auch in der Tiefsee. “Wie auch immer”, resümiert der emeritierte Klimaforscher, “die globale Erwärmung schreitet deutlich langsamer voran als erwartet.” Es gebe folglich Hoffnung, dass der Klimawandel weniger dramatisch verlaufe als vermutet.

The Economist, som ellers har dyrket den globale opvarmning nidkært demonstrerer ligeledes en gryende nuancering

Temperatures fluctuate over short periods, but this lack of new warming is a surprise. Ed Hawkins, of the University of Reading, in Britain, points out that surface temperatures since 2005 are already at the low end of the range of projections derived from 20 climate models (see chart 1). If they remain flat, they will fall outside the models’ range within a few years.

The mismatch between rising greenhouse-gas emissions and not-rising temperatures is among the biggest puzzles in climate science just now. It does not mean global warming is a delusion. Flat though they are, temperatures in the first decade of the 21st century remain almost 1°C above their level in the first decade of the 20th. But the puzzle does need explaining.

The mismatch might mean that—for some unexplained reason—there has been a temporary lag between more carbon dioxide and higher temperatures in 2000-10. Or it might be that the 1990s, when temperatures were rising fast, was the anomalous period. Or, as an increasing body of research is suggesting, it may be that the climate is responding to higher concentrations of carbon dioxide in ways that had not been properly understood before. This possibility, if true, could have profound significance both for climate science and for environmental and social policy.

For Power Line’s Steven Hayward er der tale om et slutspil

The problem for the climateers is increasingly dire.  As The Economist shows in its first chart (Figure 1 here), the recent temperature record is now falling distinctly to the very low end of its predicted range and may soon fall out of it, which means the models are wrong, or, at the very least, that there’s something going on that supposedly “settled” science hasn’t been able to settle.  Equally problematic for the theory, one place where the warmth might be hiding—the oceans—is not cooperating with the story line.  Recent data show that ocean warming has noticeably slowed, too, as shown in Figure 2 here.

While climateers continue to beat the drum that each year is among the hottest since Satan opened his first furnace at Hades Hostel for Hapless Heathens, there has been an embarrassed silence, if not outright denial (heh), that temperatures have flattened out over the last 15 years.  Now even the leading climateers can’t maintain a straight face over this any more, as The Economist notes in its lede:

Ed Rodgers har også læst The Economist og aner det nye lys på vegne af Washington Post’s læsere i sin konstatering af at

…the globe is not getting warmer — or at least, it hasn’t in the last 15 years. As the March 30 print edition of The Economist reported, “Over the past 15 years air temperatures at the Earth’s surface have been flat while greenhouse-gas emissions have continued to soar.”

Fakta er fakta og nu er fakta ikke længere et uartigt ord. Faktum er, at den globale temperatur ikke er steget i 15 år (17, hvis man spørger jernbaneentusiasten og lummergøjen Rajendra Panchauri, formand for FN’s klimapanel), stik mod, hvad vi ellers har fået at vide. Det ene faktum vil trække det andet med sig og gamle stridigheder vil blive set i et nyt lys. Climategate f.eks. Hvad var det egentlig klimapanelets mest centrale forskere talte om internt? Hvilken viden sad de inde med, hvilke data ville de ikke dele med offentligheden, ja så endda hellere slette dem! Hvorledes lagde de pres på genstridige redaktører, forskere og debatørere? Og hvorledes kunne de blive hvidvasket i de efterfølgende høringer? Og hvorfor består 1/3 af klimapanelets digre rapporter af grå litteratur (ikke peer-reviewed). Og hvor meget har klimacirkusset kostet? Hvorledes kunne det ske, hvem er ansvarlige - og skal der være et juridisk efterspil? Det får vente lidt endnu, men ikke så længe.

Indtil videre er erkendelsen af at FN’s klimapanel blot har taget spekltakulært fejl ved at indfinde sig og det også hos Telegraphs ellers klimapeltro Geoffrey Lean der  stille har forladt det gamle konsensus og tilsluttet sig det nye.

All right, I accept that this Arctic April may seem an incongruous time to address global warming. But there are important, and possibly hopeful, developments in the complex, contentious world of climate science that might finally give us all a sense of spring. For some recent research suggests that climate change might not be as catastrophic as the gloomiest predictions suggest.

The research, moreover, comes at a time when many experts are beginning to despair that warming can be prevented from running out of control. Six weeks ago, for example, Prof Sir Robert Watson – the deeply respected former chairman of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) – said he believed the world had now missed its chance to keep the average rise in global temperature to less than 2C – the level at which dangerous effects are thought inevitable. But if the new research is right, it might be held below this ominous threshold after all, if determined worldwide action is taken.

Prediction, as they say, is tough, especially when it’s about the future – and that’s especially true when it comes to the climate, whose complexity we only partially understand. It is, as we all know, naturally immensely variable. And the effect of human intervention is subject to long timelags: it will be decades, even centuries, before the full consequences of today’s emissions of carbon dioxide become clear.

Skoen er virkeligt i den anden hånd, hvor bukserne ligger begravet. Rich Lowry vil have sproget brugt rigtigt i New York Post

There are few things sadder than the “climate denier.” He ignores the data and neglects the latest science. His rhetoric and policy proposals are dangerously disconnected from reality. He can’t recalibrate to take account of the latest evidence because, well, he’s a denier.

The new climate deniers are the liberals who, despite their obsession with climate change, have managed to miss the biggest story in climate science, which is that there hasn’t been any global warming for about a decade and a half.

“Over the past 15 years air temperatures at the Earth’s surface have been flat while greenhouse-gas emissions have continued to soar,” The Economist magazine writes. “The world added roughly 100 billion tons of carbon to the atmosphere between 2000 and 2010. That is about a quarter of all the CO2 put there by humanity since 1750.” Yet, no more warming.

Forbes‘ Harry Biswanger havde set frem til global opvarmning så han slap for vintrene i sit elskede New York, som han er for doven til at forlade for lidt godt vejr

So where’s the warming? Where are the gondolas pulling up to the Capitol? Where are the encroaching seas in Florida? Or anywhere? Where is the climate change which, for 33 years, has been just around the corner?

A generation and a half into climate change, née global warming, you can’t point to a single place on earth where the weather is noticeably different from what it was in 1979. Or 1879, for that matter. I don’t know what subliminal changes would be detected by precise instruments, but in terms of the human experience of climate, Boston is still Boston, Cairo is still Cairo, and Sydney is still Sydney.

Ja, hvor er den globale opvarmning? Kevin Trentberth forsøger at give et svar ved at redefinere global opvarmning til at betyde alt andet end temperatur, som han forklarer WKZO

“Global warming is continuing but it’s being manifested in somewhat different ways,” said Kevin Trenberth, of the U.S. National Center for Atmospheric Research. Warming can go, for instance, to the air, water, land or to melting ice and snow.

Warmth is spreading to ever deeper ocean levels, he said, adding that pauses in surface warming could last 15-20 years.

Trentberth’s desperate forsøg på at redde æren lidt i land via lidt videnskabsbavl er en dødssejler. Hvis ikke vi kan erfare den globale temperaturstigning er den hensat til et rent akademisk studie for hele debatten har kun, ene og alene, eksklusivt og solitært handlet om katastrofale konsekvenser. Det har aldrig været en debat som en akademisk fornøjelse. Som Biswanger skriver

…I’ve grown old waiting for the promised global warming. I was 35 when predictions of a looming ice age were supplanted by warmmongering. Now I’m 68, and there’s still no sign of warmer weather. It’s enough to make one doubt the “settled science” of the government-funded doom-sayers.

Det er slutspillet, der er startet (sælg jeres Vestas aktier!).

Mere fra den akademiske verden. Guardian skriver om Prof David Griggs, der bestyrer det australske Monash Sustainability Institute, der har hostet seks målsætninger op, som politikerne, altså verdenslederne, skal forfølge, for at forhindre alskens ulykker

“Humans are transforming the planet in ways that could undermine any development gains. Mounting research shows that the stable functioning of Earth systems – including the atmosphere, oceans, forests, waterways, biodiversity and biogeochemical cycles – is a prerequisite for a thriving global society,” he writes, with colleagues.

Instead, the authors say that the old goals should be combined with global environmental targets drawn from science and from existing international agreements to create new “sustainable development goals” (SDGs).

(ævle-bævle og skræmmebilleder)

“None of this is possible without changes to the economic playing field. National policies should, like carbon pricing, place a value on natural capital and a cost on unsustainable actions. International governance of the global commons should be strengthened, for example through binding agreements on climate change, by halting the loss of biodiversity and ecosystem services and by addressing other sustainability concerns,” says the article in Nature.

(ævle-bævle og feelgoodery)Goal six: Governance for sustainable societies.

Transform governance and institutions at all levels to address the other five sustainable development goals. This would build on MDG partnerships and incorporate environmental and social targets into global trade, investment and finance. Subsidies on fossil fuels and policies that support unsustainable agricultural and fisheries practices should be eliminated by 2020.

Vandmeloner.

En af mine venner, en diffust venstredrejet studiekammerat, viste mig engang et billede han havde købt i en lille forretning i Berlin. Han var selv meget begejstret for billedet, triumferende faktisk. Billedet var en simpel tegning af fire røve, der fra hver sin side af billedet hver sked en aflang lort, så de tilsammen dannede et kors. Det var hans syn på Muhammedkrisen. Tag den! Drokles, dit reaktionære, indskrænkede, hadefulde, …. Han forventede at jeg blev forarget. Og det blev jeg på sin vis også, men ikke af de grunde han havde regnet med. Jeg blev forarget over det på alle måder lave niveau. Hvad tog han den standende krise for? Hvad tog han mig for?

Sådan er det. Foragt for kristendommen, uanset hvor uartikuleret og vulgært det er, tages for mange ellers udmærkede mennesker som selvindlysende moralsk og intellektuelt rigtigt. Men det er ikke intellektuelt, det er en uudgrundelig følelse, der er tillært gennem flere generationer. Hvor om alting er; Fay Voshell skriver i American Thinker om ateisternes vedholdende og eskalerende angreb på kristendommen

A recent incident Florida has revived an ancient mechanism for persecuting Christians: forcing them to stomp on a representation of Jesus. It reveals a mindset of the left determined to weaken and destroy Christian civilization from within.

Todd Starnes of Fox News recently reported a Florida Atlantic University professor instructed the students in an Intercultural Communications class write the name “Jesus” on a sheet of paper and put the inscribed paper on the floor. The instructor, Deandre Poole, then said, “Stomp on it.”

Ryan Rotela, a devout Mormon, refused, telling the professor, “With all due respect to your authority as a professor, I do not believe what you told us to do was appropriate. I believe it was unprofessional and I was deeply offended by what you told me to do.”

Rotela was suspended from class. The university initially defended the professor, citing the lesson was intended to encourage a multi-faceted viewpoint and debate. But Paul Kengor, executive director of the Center for vision and Values at Grove City College, indicated it was typical of the Left to cite buzzwords like “diversity” and “tolerance” while assaulting Christian and conservative beliefs. He added, “It also reflects the rising confidence and aggression of the new secularists and atheists, especially at our sick and surreal modern universities. Gee, I wonder if the instructor would dare do this with the name of Mohammed.”

Due to the controversy, the professor has since been put on administrative leave.

(…)

Anyone who thinks iconoclasm is an historical oddity limited to the ancient past would be sadly mistaken. The iconoclasm directed at Christians is bound to continue, as it has in the past. The attempt to wipe out Christian symbols and to achieve the Leftist goal of the total secularization of American society continues apace even though the majority of Americans are at least nominally Christian.

Whether it is the banning of Christian organizations from college campuses, the ongoing war against Christmas displays, not allowing the wearing of crosses in public schools, the removal of a portrait of Christ displayed in a public school, or the renaming of Easter eggs as “spring spheres“–the list goes on and on. Even a cross in the remotest regions of the Mohave Desert has been attacked lest any atheist’s feelings by assaulted by a brief glimpse of the symbol of Christ’s sacrifice for humanity. This is to say nothing of the recent scrimmage against the famous 9/11 cross, which has just barely been allowed to stay in the National September 11 Memorial and Museum. It is well to note that observant Jews also have not been exempt from attack by iconoclasts, as the recent effort to ban circumcision in San Francisco has demonstrated.

So much for the Left’s purported ideals of “freedom,” “equality,” “diversity” and “tolerance.”

Anderledes bevidst forholder muslimerne sig i deres krig mod kristendommen, som Raymond Ibrahim fortæller ligeledes i American Thinker

A recent assassination attempt in Turkey offers valuable lessons for the West concerning Islamist hate — and the amount of deceit and betrayal that hate engenders towards non-Muslim “infidels.”

Last January, an assassination plot against a Christian pastor in Turkey was thwarted when police arrested 14 suspects. Two of them had been part of the pastor’s congregation for more than a year, feigning interest in Christianity. One went so far as to participate in a baptism. Three of the suspects were women. “These people had infiltrated our church and collected information about me, my family and the church and were preparing an attack against us,” said the pastor in question, Emre Karaali, a native Turk: “Two of them attended our church for over a year and they were like family.”

And their subversive tactics worked: “The 14 [suspects] had collected personal information, copies of personal documents, created maps of the church and the pastor’s home, and had photos of those who had come to Izmit [church] to preach.”

Consider the great lengths these Islamic supremacists went to in order to murder this Christian pastor: wholesale deception, attending non-Islamic places of worship and rites to the point that “they were like family” to the Christian they sought to betray and kill. While some may think such acts are indicative of un-Islamic behavior, they are, in fact, doctrinally permissible and historically demonstrative.

(…)

Such betrayals can only be understood in the context of the growing hate felt for infidels, Christians at the top of the list. In Turkey alone — a relatively “moderate” nation in comparison to other Muslim nations like Afghanistan, Pakistan, Saudi Arabia, and Egypt — recent incidents of hate include the slaying of an 85-year-old Christian Armenian woman, who was repeatedly stabbed to death in her apartment. A cross was carved onto her naked corpse. This is the fifth attack in the past two months against elderly Christian women (one lost an eye).

The Turkish pastor targeted for assassination also explained the great enmity felt for Christians: “There is hate and this hate feeling continues from people here.” Muslim children often curse and throw rocks at his church and its congregation — which consists of only 20 members.

Then of course there was the Malatya massacre. In April 2007, several terrorists attacked a publishing house in Malatya, Turkey, for distributing Bibles. They bound, tortured, and stabbed for several hours three of its Christian employeesbefore slitting their throats. Evidence also later emerged that the massacre was part of a much larger operation, including involvement of elements in Turkey’s military. One unidentified suspect later said: “We didn’t do this for ourselves, but for our religion [Islam]…. Let this be a lesson to enemies of our religion.”

Indeed, the true “lesson” is best captured by the following question: If some Muslims, including women, are willing to go to such lengths to eliminate the already ostracized and downtrodden non-Muslim minorities in their midst — attending churches and becoming like “family members” to those infidels they intend to kill — how much deceit and betrayal must some of the smiling Muslim activists of America, especially those in positions of power and influence, be engaging in to subvert and eliminate the most dangerous of all infidels, the original Great Satan?

Lawrence Solomon skriver i Financial Post om en generel kristen udvandring fra Mellemøsten og at (også) det kun gør ondt værre for muslimerne

Christians in their millions are leaving Muslim lands, a heartbreak for the region’s 12 million remaining Copts, Catholics, Chaldeans and other Christian communities, many of which predate Muslim communities. But their exodus also represents a great tragedy for the region’s Muslims: The Middle East’s Christians, with their free-wheeling, free-market orientation, have for centuries created prosperity in an otherwise stagnant Middle East; once the Christians are gone, an economic desolation is likely to revisit their historic homelands.

(…)

Over the last century, the once-formidable Christian presence in the Middle East has ratcheted down down down, to now rest at 4% of the region’s population. Armenians fled Turkey in the convulsions of the First World War. The 1950s saw the departure of Egypt’s Greeks — the country’s most affluent and influential minority — under the military dictatorship of Abdul Gamal Nasser. The Lebanese Christians then had their turn to suffer persecution, then the Christians of Iraq. Now the Arab Spring is leading to more convulsions, and to an inevitable further departure of Christians from their native lands. Even Bethlehem, Christ’s very birthplace, has lost most of its Christians, and some predict it will lose the rest.

The Arab Spring with its resurgence of Islamic fundamentalism is striking out one of the hopes for prosperity that the UN Arab report cited — the liberation of women and their enlistment into the workforce. The resurgence of fossil fuel production in the Western world is striking out the likelihood that high energy prices in future will sustain the Middle East’s economies. The loss of the Middle East’s Christians — the region’s indispensable entrepreneurial class — would be the third strike.

Min diffust venstredrejede ven vil sikkert aldrig ændre sit syn på kristendommen eller islam eller indse at hans “religionskritik” lægger sig i tråd med med folkemord og forfølgelser rundt omkring i den uciviliserede verden. Hans forfængelighed tillader ham ikke at se sine idiosynkrasier i øjnene.