Jeg burde ikke, men jeg kan ikke lade være. Rune Engelbrecht Larsen har en idiotisk kommentar om diskrimination af muslimer. Nej virkeligt, det har han - og i Politiken endda. Larsen har nemlig læst i BT at “Nada Fraije fået besked fra en Netto-ansat om, at hun lige så godt kan droppe at søge virksomhedspraktik i Dansk Supermarked, fordi de ikke ansætter muslimer med hovedtørklæde“. Dette er “at fastholde en ubegrundet mistillid til muslimske kvinder - alene på grund af tilstedeværelsen af et tørklæde“

Ikke alene er det ringeagtende over for muslimen, hvis evner til at betjene kunderne umuligt kan være placeret i fraværet af et hovedtørklæde - det er også absurd at ‘fravælge’ på vegne af kunderne, at de ikke skal betjenes af kvinder med hovedtørklæde. Hvis kunden virkelig er så irrationelt anlagt, at dette gør en forskel, kan vedkommende vel i reglen selv finde en anden medarbejder i det pågældende supermarked?

Det handler jo ikke om, at alle medarbejdere bare klæder sig, som det passer dem, eller at et supermarked ikke kan prioritere en vis linje i tøjvalg og farver, men blot om en yderst beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed.

“Beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed” kræves kun af Dansk Supermarked og det er “ringeagtende overfor muslimen” at være så “irrationelt anlagt”. Men hvorfor er det ikke muslimen der er irrationelt anlagt? Tørklædet bæres jo af hende og er ikke syet ind i hendes kranie - eller det må man da ikke håbe. Hvorfor er det ikke muslimen der skal udvise en “yderst beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed” og simpelthen tage den hovedbylt af til fælles glæde?

Fordi Engelbrecht lyver for sine læsere. Fordi det er tørklædet i sig selv og ikke muslimen nedenunder man ikke ønsker at tvære ud i hovedet på de stakkels kunder, som jo i forvejen ikke er velforsynet med frirum for åndelig formørkelse. Muslimen har nemlig tørklædet syet ind i kraniet i åndelig forstand. Og det ved Larsen jo godt for ellers kunne en regel om hovedbeklædning der omfattede Loke så vel som Thor ikke være diskriminerende. Så ville Nada Fraije jo blot slå håret ud og smøge ærmerne op og gå til arbejdet med krum hals. Men det kan hun ikke, Nada, hun kan ikke fordi hendes religion er så irrationelt anlagt at den forbyder hende selv en beskeden fleksibilitet og hensynsfuldhed og det fastholder hende i en ringeagt for og mistillid til ikke-muslimer.

Og Larsen lyver fordi han ved at hvis han fortæller, hvorfor Nada Fraijes hovedbylt er syet åndeligt ind i kraniet så må han også fortælle at i islam må man tage hele pakken, for nu at citere tidligere yndlingsimam på Politiken Wahid Petersen. Tørklædet er nemlig et ydre bevis på at man har taget hele den pakke, der betragter alt ikke-muslimsk som en direkte og overlagt hån mod Allah. Hele den pakke af had og indskrænkethed, som prædikes af imamer og praktiseres af terrorister og den ganske verden.

Larsen er ikke original i sit forsvar for det muslimske ved at beskylde ens og fair regler for diskrimination, det er klassisk venstrefløjstaktik. En anden klassisk taktik er nedenstående plakatreklame for selvgoderi

Hvis et tørklæde blot er et tørklæde, hvorfor er det kun muslimer (for det er det) der er afbilledet? Og hvis et tørklæde kun er et tørklæde, ja så kan det også tages af uden problemer. Med andre ord kan man ikke diskriminere via tørklædet. De ville være originalt, hvis Larsen ville angribe denne plakatkampagne for at underbygge diskrimination af muslimer, men krav om at se modkampagner, der slog fast at et tørklæde ingenlunde blot var et tørklæde, men en nedgroet del af det muslimske sind, thi så kunne vi diskutere essensen af dette muslimske sind, denne pakke man ikke kan vælge til og fra, som det passer een. Men det tør Larsen ikke for han ved, hvad der venter ham dernede i den kolde dybe sø, forbi katten med de onde øjne. Så Larsen vælger at lyve.

Jeg gik gennem Fælledparken i København her 1. maj, inden jeg skulle hjem og sove efter en lang nattevagt. Inden jeg nåede derind havde jeg allerede købt avisen Socialistisk Standpunkt - Den marxistiske avis i arbejderklassen og ungdommen - for sølle 10 kroner af en høflig ung mand ved Fredrik Bajers Plads. Inde i bladet var en satiretegning, hvor Corydon blev afbilledet som en jøde i en arabisk avis.

Jeg købte også Socialistisk Arbejderavis af en pige med hennafarvet hår. Hun forklarede mig at de troede mere på at socialismen skulle vokse frem via græsrødderne. Også den kostede kun 10 kronerog jeg ironiserede over, hvorledes konkurrencen havde presset prisen på begge aviser ned så selv en lille arbejder som jeg havde råd til at holde mig oplyst.

En hjemløs kunne dog ikke konkurrere med de priser og solgte derfor ikke en eneste Hjemløseavisen i de mere end ti minutter jeg kedede mig med blot at stå og glo hvornår og om nogen forbarmede sig over dette sølle syn.

Men heller ikke jeg købte Hjemløseavisen af den forhutlede skæbne da jeg jo havde brugt mine kontanter på de to socialistiske aviser.

Jyllands-Posten skriver at Socialdemokratiet ifølge Rambøll/Analyse Danmark kun støttes 15,6 pct. af vælgerne og at det er “den laveste vælgertilslutning i 115 år“. Engell siger til avisen at “Regeringen er havnet i et dybt sort hul” og forklarer

Det handler ikke kun om økonomi, penge, beskæftigelse og akutjob. Det handler også om, at regeringen opleves som en, der svigter på det værdi- og holdningspolitiske.

Og Thomas Larsen siger til Berlingske Tidende at “Thorning skal levere et comeback uden sidestykke

»Nok er Socialdemokraterne i stand til at vinde parlamentariske og økonomiske sejre i form af reformer, men man sætter sine vælgere af i et historisk omfang. Socialdemokraternes vælgere kan ikke længere spejle sig i partiets politik eller genkende den,« siger Thomas Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune Simon Pihl Sørensen skriver i Politiken at den regeringen lukker sig om sig selv og svigter den debat, der er partiets sjæl og at den sjæl nu er truet

Socialdemokratiets styrke er forankringen i den brede befolkning og i folkelige foreninger og organisationer. Af samme grund er der altid blevet diskuteret højlydt.

Politikens Lars Trier Mogensen spår endda at jordskredsvalget i 1973 kun var et varsel

Desillusion over S-R-SF er ved at få danmarkshistorien til at gentage sig som farce: Proteststemningen fra omkring jordskredsvalget i 1973 er tilbage, sammen med uskylden fra før energikriserne.

Dengang vakte det international opsigt, at Socialdemokratiet blev skåret ned med en tredjedel, til 25,6 procent, og en række protestpartier samtidig kom i Folketinget, mest spektakulært med Mogens Glistrups happeningparti, Fremskridtspartiet, der fik 15,9 procent af stemmerne.

Dengang i 1973, før stigende oliepriser og gældskriser, fik de små og nye partier, som hverken før eller siden har været i regering, i alt 39 mandater i Folketinget.

Hvis man dertil lægger mandaterne fra Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, mobiliserede de ikke-regeringsbærende partier alt i alt 60 mandater.

Paradoksalt nok er situationen mere ekstrem nu: Ikke blot er Socialdemokraterne reduceret med yderligere en tredjedel, de er nu også blevet overhalet af Dansk Folkeparti - som sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance i de aktuelle meningsmålinger kan mønstre 62 mandater, altså flere end de dengang ikke-regeringsbærende partier gjorde ved jordskredsvalget.

Efterskælvet er større.

Det politiske landskab er i opbrud. Frustrationerne over den døde S-R-SF-regering har i første omgang sat sig i øget opbakning til de partier, der står uden ansvar.

Nøjagtig som den første bølge af folkelige protester mod en svulmende, bureaukratisk og ineffektiv velfærdsstat gjorde i begyndelsen af 1970′erne. Men desillusionen synes værre nu: En måling fra DR Nyheder viser, at det største ‘parti’ blandt skolelærere, efter Enhedslisten, lige nu er bunken med blanke stemmer.

Mogensen kan meget vel have ret. Bortset fra Enhedslisten, står alternativet til regeringen dog ikke uden ansvar, som Mogensen skriver. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er professionelle og levedygtige partier blottet for desperate originaler, der skyder fødder af hinanden, som det var tilfældet med “Mogens Glistrup’s happeningparti”.

Og desillusionen er ikke sat ind, som et chok eller en protest. Det er en lang og sej vælgervandring fra en indgroet forståelse af hvad der er op og ned i politik og hvem der repræsenterer god moral, omsorg for de mindre priviligerede og almindelig sund fornuft. Venstrefløjen har spillet væsentlige kort af hænde, godt og ondt i dansk politik er igen til debat og store dele af venstrefløjens traditionelle vælgere lytter nu med åbent sind. Der er mere end blot skuffelse at spore blandt sossernes vælgere.

I et indlæg til Politiken trækker socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen det gamle DF skræmmekortet op af hatten i håbet om at vinde lidt sympati for deres svigt af lærerstanden. Under overskriften “Lærere går hånd i hånd med Dansk Folkeparti”, skriver Jensen bl.a. (Det er ikke meget jag har er fjernet da indlægget kun består af højdepunkter, men for syns skyld…)

Danmarks Lærerforening har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti og partiets børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Den 9. februar kunne man således læse en kronik af Anders Bondo Christensen og Alex Ahrendtsen (DF) i Politiken, hvor de slår på tromme for en fælles politik for folkeskolen.

Og den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads.

(…)

Det får mig, og sikkert mange andre, til at spørge, om Danmarks Lærerforening, med det nye partnerskab, bakker Dansk Folkeparti op i forhold til nogle af de andre meget bemærkelsesværdige udsagn om folkeskolen, som partiets folketingsmedlemmer har fremført i offentligheden:

- At eleverne skal have karakterer fra 1. klasse.

- At elever, der faster under religiøse højtider, skal kunne bortvises.

- At gruppeeksamen skal afskaffes.

- At det skal være forbudt at tale andre sprog end dansk i skolen.

- At undervisningsmateriale om homoseksuelle er indoktrinering af eleverne.

Jeg vil håbe, at Danmarks Lærerforening svarer et rungende nej til dette, men hvis det er tilfældet, så er der desto mere grund til i foreningen alvorligt at overveje, hvilket signal det sender til elever, lærere, forældre og samfundet, når man så åbenlyst profilerer sig sammen med et parti, der vil blæse på menneskerettighederne og diskriminere minoriteter.

Og når man inviterer en hovedtaler, der tidligere er gået i fælles demonstration med en ekstrem dansk fremmedfjendtlig organisation som ‘White Pride’. Over hele Europa arbejder menneskerettighedsorganisationer og Europarådet stærkt på at bekæmpe de højreekstremistiske kræfter, der i Rusland og andre østeuropæiske lande i disse år forsøger at gennemføre grotesk lovgivning, der skal forbyde undervisning og information om homoseksuelle i skolen.

I Danmark går Danmarks Lærerforening hånd i hånd med det eneste parti i Folketinget, der håndfast ønsker intolerance og diskrimination indført i vores fælles folkeskole.

Det er ubehageligt at opleve.

Kun få læsere hopper i vanetænkningen, hvis man skal dømme ud fra kommentarerne. Til gengæld møder Jensen vrede reaktioner, fra læsere, der absolut ikke er Dansk Folkeparti venligt stemt. Bortset fra de tre første indlæg, der støtter Jensen hurtigere end andre når til tasterne har jeg klippet støtteindlæg til Jensen ud og erstattet dem med en parentes (), hvori jeg kort skitserer indlæggets indhold for at vise vreden over Jensens indlæg mere visuelt.

Per Frederiksen |

DF er et sort parti, men…

DF’s skolepolitik ser på overfladen fin ud, men en nærmere gennemgang afslører stor mistillid til lærere og anderledes tænkende mennesker. Det er totalitært og fremstår, som om det er skrevet af en præst fra indre mission, der har snuset til en bog om moderne skole og undervisning. Tag ikke fejl af det… Meen…. DF er demokratisk valgt, og hvis de kan bidrage med noget positivt midt i alt deres formørkede sludder, så er de altså stadig et lovligt parti, som man godt må tale og skrive sammen med. Og mon ikke Socialdemokraterne selv er på vej i mørkekammeret med deres voldtægt af den danske model og uhørt klodsede koordinering med KL i hetzen mod hele lærerstanden. De ligger, som de har redt…

Kirsten Jensen |

Hjælp!

Bare fordi Anders Bondo Christensen og Alex Ahrentsen DF har skrevet et enkelt kronik sammen, så vil du have at DLF skulle gå hånd i hånd med DF. Det er en meget letkøbt kritik du kommer med her. Og med hensyn til demonstrationen har du åbenbart heller ikke styr på fakta. Alex Ahrentsen talte ikke ved den demonstration. Hvad er det i grunden du vil sige mit dit indlæg her Hr. Mogens Jensen. Hvad med regeringens aftale med KL omkring lærerne. Hvad er værst?

per dyrlund arnoldi |

Så stop dog!!

Mogens, du og dit parti har, siden i trådte i regering, været eksperter i at løbe fra løfter samt vende jer til højre og venstre alt efter hvad der passer jer bedst. I skal da være de sidste til at kritisere, hvis DLF henter støtte hvor der er støtte at hente. I er selv eksperter på området.

Kristian Eskelund Larsen | Skolelærer

Socialdemokraternes afvikling af demokratiet er mere ubehageligt! :-(

Først ryger valgløfterne. Så bliver mavefornemmelser vigtigere end erfaring og viden. Dernæst ryger Den Danske Model sig en tur - for det er sgu for besværligt. Så kommer ny offentlighedslov, der har til hensigt at hindre aktindsigt. Ja, ja - det er lettere at have magten, når færre kan blande sig, og der skal tages hensyn til færre. Forhold dig til det først Mogens Jensen!

Christian Jakobsen |

Mogens Jensen vågn op

Kære Mogens. Dit indlæg virker mildt sagt malplaceret midt i denne konflikt orkestreret af en socialdemokratisk ledet regering. Socialdemokratiet har pisset lærerne op og ned ad ryggen, for at sige det på godt dansk. Så som socialdemokratisk valgt MF’er vil jeg mene, at du sidder i glashus (såfremt du altså ikke er uenig i KL’s linie over for lærerne). Det er omsonst at undre sig over lærernes ‘parløb’ med andre end S. Selvfølgelig søger man meningsfæller andetsteds, når dem, man troede man kunne stole på, dolker én i ryggen. Socialdemokratisk regering - føj…I burde skamme jer!

Torben Siersbæk | IT-konsulent, cand. mag.

Hvem eller hvad

er det Mogens Jensen profilerer sig med??? Og hvem er han til at give gode råd til en fagforeningsformand? Ikke et hår bedre end Søren Fibiger Olesen eller Johnny Nim! Der er kun en mulig karakteristik af socialdemokratiets politik: Skandaløs! Jeg vil gerne undskylde til alle, der lider under det vælgerbedrag, vi er vidne til med den nuværende regering, for jeg stemte på socialdemokratiet ved sidste FT-valg. DET sker ikke igen!

Henrik Pedersen |

Bøhmanden, sangeren, fiskeren og gartneren

Når kulturordfører Jensen (S) ikke fremmaner bøhmanden, har han også visioner for fremtidens dansker. Her er et citat fra hans indlæg i Politiken 5. april 2013: “Fremtidens menneske maler om morgenen, er kritiker om aftenen, sanger, fisker og gartner indimellem” Er det ikke bare en fremragende vision, der så præcist beskriver 2020-planen fra S. Intet under, at folk løber skrigende væk.

(Et indlæg skrevet på vegne af Mogens Jensen, hvor han erkender nogle af de faktuelle fejl, som læserne hæfter sig ved)

John Kristensen | Selvstændig

Måske Mogens Jensen er ubehagelig…?

Man må undre sig over slige sammenligninger som MJ tillader sig? At drage sammenligning mellem DLF og DF´s skolekultur og supplerer med skræmmebilleder omkring samarbejde med ‘White Pride’ . Det fortæller en del om desperation og uforstand fra MJ´s side. MJ springer behændigt essensen over: KL er sendt i byen af regeringen og den demokratiske process, som normalt kendetegner parterne i DK, er sløjfet på diktatorisk vis. Kl´s rolle i dette misfoster af en arbejdsmarkeds-forhandling, skriger til himlen af regeringsvelsignelse og ultimativ kravsætning. KL rokker sig ikke en tøddel og alt der kunne minde om forhandling, har været en skueproces. Den demokratiske process er totalt trådt under fode, og tilbage står en diktatorisk linie som KL bifalder. En skandale og aldeles uhørt… At MJ støtter denne linie må betegnes som ubehageligt !

Anders Peter Jensen Bjerager | Lærer

Noget tyder på at den kære Mogens ikke har passet sit arbejde

Han må være dårligt forberedt, siden han ikke har opdaget, at DF ikke havde nogen taler på Slotspladsen den dag…

Lars Bonde |

Ynkelige Mogens Jensen

Det er tydeligt, at socialdemokraterne er helt ude i tovene - og tak for det! At en mand som Mogens Jensen nedlader sig til at skrive noget så ynkeligt, fortæller vist alt om, hvor galt det står til i partiet. Men de fleste danskere ville hellere stemme på DF end på S, hvis der var valg i dag, og det kan S takke sig selv for. Danskerne har fået nok af brudte valgløfter og partiets sparken nedad. Lad os håbe, at det er begyndelsen til enden for partiet. Og Mogens, find et andet job, mens tid er!

Morten Olesen | kunstner

S er i gang med at danse af på den store scene og nye er klar til at tage over

S og SF er ved gøre i partibuksen af angst over de ben, de mister ved næste valg, og der bliver gudskelov mange ledige MF’ere for S og især SF. Det er patetisk så få visioner for et fleksibelt arbejdsmarked, de to partier har, så de underkaster sig uden sværdslag de radikales liberalistiske modeller, som cand.politterne i diverse ministerier har regnet sig frem til, og som passer ind i EU-bureaukraternes kram. Vi har en regering der har overladt den overordnede strategi til EU - længere er den vel ikke. Dvs. vort arbejdsmarked bliver åbent som en ladeport og løntrykkeri bliver normen. Overførselsindkomster vil gradvis udhules i takt med at de off. skatteindtægter ikke slår til og vi vil få flere og flere ghettoer og mere bandevold i gaderne i takt med at “flygtninge” fra den 3.verden strømmer ind uden nogen som helst chance for at få reelle jobs. Nej til EU er første proritet - og derfor kunne DF da være et interessant alternativ til pamperne i S og SF.

Brian Korsgaard |

Tænkte det nok!

Haha ja jeg tænkte nok det var en forsmået socialdemokrat, der lige skulle beskrive et nyt skræmmebilled, i frustration over eget partis asociale politik. Intet nyt under solen der. Socialdemokrater er og har altid været dygtige til at bruge latterlige skræmmebilleder, når de selv udstiller sig som en eklatant fiasko. Mogens Jensen! Hold dig til kulturpolitik, drop skræmmebillederne, og begynd så at regne på stemmetal og mandater efter seneste meningsmåling, på de knap 16 %, og overvej din opbakning til din højtelskede leders politik. Det ville skabe mere respekt om dig, og din person, end de typiske latterlige skræmmebilleder I soc.d altid benytter når I ikke har patent på folkets hyldest.

Martin Dalskov |

Hvem har skylden???

Denne her konflikt er udelukkende en socialdemokratisk/radikal konflikt mod skolelærerne. Alle har hørt Claus Hjort udtale at det ville venstre aldrig have turdet. Det er socialdemokratiet/radikale, der vil have udvidet folkeskolens arbejdsopgaver med noget der svarer til 9 mio. ekstra undervisningstimer, og flot slår ud med hånden og siger - det kan lærerne klare indenfor den nuværende økonomi. Denne her konflikt var aldrig opstået hvis ikke det var for Antorini, Corydon og Thorning - de er direkte ansvarlige.

Mikkel Jensen | Borger

Opløsning

S er under afvikling, i opløsning og panik. Nu skal der skydes med spredehagl i alle retninger, -og så kommer Mogens til at skyde sig i låret. Det varer ikke længe, så skyder S-profilerne i panik på hinanden.

Anette Kristensen |

Det er vist at presse citronen

At DLF går hånd i hånd med DF er vist at presse citronen. Men i forhold til Antorinis luftige ideer om tvangsskoler over det ganske land, som ingenting hjælper, så er det rigtigt, at DF og DLF har et interessefællesskab. De er enige om, at børn skal sikres retten til frihed og fri tid uden heldagsskole. Længere er den vel egenltig ikke. Sære alliancer kan opstå når forudsætningerne når er til det. Iøvrigt er en langt mere iøjenfaldende alliance, alliancen mellem regeringen og Kl., som på ufin vis har klappet af med hinanden inden KL og DLF satte sig til forhandlingsbordet. Det ville være en mere interessant vinkling Mogens Jensen.

Vagn Pedersen |

Muligheder

Åh ja, tja Mogens Jensen. Havde I før sidste valg forbeholdt jer “om der er penge i kassen til det” om partiets lovelser havde meget nok set anderledes ud nu, MEN I garderede jer ikke ind og nu står I i suppedasen Det om lærerne og df er jo bare spin for at tale om noget andet De fleste kan jo tænke selv og skrælle bortforklaringer fra…

(Et indlæg om Bondo bijobberi)

Knud Hassing Povlsen | fhv. overlærer

Corydon: Grundlovsbryder og matchfixer

SRSF må være i panik.Mogens Jensen var engang god til at karikere Poul Nyrop. Men dette bundskrab af indlæg forsøger han at lave falske fjendebilleder af lærerne, som er partipolitisk uafhængige og ikke blot en flok nikkedukker eller pampere. 1)Hvad ligner det ,at SRSF bryder grundlovens § 76, elevernes ret til gratis undervisning? Det sætter regeringen i bås med det fascistiske Italien, DDR-demokraturet og enevældens kabinetsordrer! 2) Hvad ligner det, at man matchfixer den danske model og sætter forligsloven ud af kraft? Forligsinistitutionen er nu pga. SRSF blevet til Forlisinstitutionen pga. statens indblanding. Forrykt og udemokratisk. 3) Hvad ligner det, at heldagsskolen opreklameres som den store drøm, når den er underfinansieret med prisen for 1 - 2 nye storebæltsbroer? 4) Hvad ligner det, at Antorini er den største løgner i dansk skolehistorie som minister? 5) Hvad ligner det, at regeringen nu siger, at den viser tillid til lærerne og gør det stik modsatte? En ommer!

Lene Larsen |

Hatten af for DF

DF har om nogen en fin skolepolitik, forstår ikke hvorfor de skal udsættes for denne hetz.

Mikkel Jensen | Borger

Hvad har Mogens efterladt i nælderne?

Alex Ahrendtsen talte altså på Rådhuspladsen!?! Det er en kende pinligt Mogens. Den må du lige samle op igen!

Vagn Madsen |

Smid ikke med sten når du bor i et glashus.

Nej Mogens,-det reelle problem er, at der ikke er socialdemokrater i socialdemokratiet mere. Det parti du er medlem af lige nu,-skal vi kalde det Asocialdemokratiet,- er ganske enkelt rykket så langt ud på højrefløjen at man skulle tro det var løgn. Lars Løkke ville jo ikke have en kinamands chance for at gennemføre de asociale nedskæringer i har lavet på samfundets svageste,-i burde skamme jer noget så grusomt. Det er ikke alene lærerne der flygter fra jer i hobetal,-det gør mange andre også,-og flere off. ansatte vil følge efter,-de vil heller ikke bankes på plads af Bjarne Corydons tæskehold. At du lige skal aflevere et par flade til DF som stjæler vælgerne fra jer,-er da helt OK. Vel er DF da ikke fejlfri,- men vælgerne mener måske at DF er mere troværdigt end det parti du tilhører,- og det kræver jo så ikke så meget vel? Og lige til slut,-i skulle skamme jer noget så grusomt for at vedtage offentlighedsloven,-det er IKKE mindre demokrati Danmark har brug for.

Jørgen Langvad |

Forberedelsestid

Kære Mogens Det var en kedelig en. Tænk at blive sendt i byen for at associere DLF med fremmedfjendskhed. Øv! Og så gik der kludder i det (selv om Leif Henningsen lod til at æde den råt). Næste gang en af de tunge drenge sender dig i byen med en bunden opgave, så husk at bede om lidt mere forberedelsestid. Det er godt givet ud. Og skræller man det tykke lag af fremmedfjendskhed væk er lighederne mellem S og DF slående. Måske ikke så underligt at S bløder vælgere til DF.

Jørgen Poulsen |

Farvel til de blå socialkrabater.

Også jeg har konverteret til Enhedslisten, det eneste socialt ansvarlige parti vi har, efter at S og SF overhalede Venstrebønderne højre om.

Flemming Falkenberg |

Lad det handle om socialdemokratiets skolepolitik, Mogens Jensen

Populistisk at Alex Ahrendtsen talte ved lærernes demo på Rådhuspladsen, men også stort set for døve øren. Det er dog vigtigere at socialdemokrater kommer med udmeldinger om skolepolitiske forhold end at lave konspirationsteoretiske analyser. Udfordrende at Bjarne Corydon og Christine Antorini stiller sig på forfalskede arbejdsgiversynspunkter med en rapport fra KL om lærernes arbejde, som statistisk set ikke passer, fordi faggrupper og deltidsansættelser udelades, og hvor Ziegler fra KL har vist omfattende huller i sin viden om læreres arbejdsforhold. Hertil kommer Antorinis optræden i TV, hvor hun ikke blot benægter forskningsresultater om læring, men også sikrer at misvisende oplysninger IKKE rettes i UV-ministeriet. Hvis hendes “drypvise forskning” er socialdemokratisk vægt i skoleforhold, var det rimeligt at begynde sin kritiske analyse hér. Antorini deltager i en CBS-konference om DIs ønske om at spare 3,8 mia. i det offentlige. Socialdemokratisk skolepolitik, Mogens Jensen?

Henning Hansen | Konsulent

Lad os så få det valg….

Når Socialdemokraterne ikke kan stille med andre end fjolserne Helle Thorning, Corydon, Mogens Jensen Mette Frederiksen, og alle de andre - der næppe kan samle 15% af vælgerne bag sig, er det så ikke på tide at afprøve situationen og udskrive VALG NU! Efter 1. maj er procenten af Socioaldemokrater vel omkring 10, og hvad skal de “stakkels” lokalpolitikere gøre, når de skal på banen 19. november? Efter det skandaløse Kanslergadeforlig redede Stauning skansen med sit slogan: “Stauning eller Kaos”. Men kun fordi der kom en krig hurtigt efter, der vendte hele verden på hovedet! Det relevante slogan idag: “Helle og kaos” kan kun føre til én situation: RAGNAROK!

Anders Simonsen | Studerende

Vi skal gå hånd i hånd..

Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg Først og fremmest må det gøres klart, at Alex Ahrendtsen ikke talte til DLF demonstration på Christianborgs Slotsplads, men derimod på Rådhuspladsen (i øvrigt sammen med Per Clausen) arrangeret af Frederiksberg Lærerforening. Dét er ret essentielt, at fremsætte korrekte udsagn, når dit indlæg må betegnes ren provokation. Danmarks Lærerforening er uafhængige partipolitisk - er du i tvivl om det? I øjeblikket er det kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten som ? i hvert fald i Folketinget ? respekterer den danske model. Så kan vi være uenige med Dansk Folkeparti om så meget andet. Men lad mig citere Per Clausen: “»Det er dybt pinligt for regeringen, at den har bragt sig i en situation, hvor den kæmper for at forringe lærernes vilkår, hvilket giver Dansk Folkeparti anledning til at fremstå som nogle, der arbejder for, at lønmodtagerne skal have det godt. Det var jo ikke noget, Dansk Folkeparti brugte energi på, da de var VK-regeringens støttep

Sidsel Thomsager |

Omvendtslev

…må være den by, Mogens Jensen kommer fra. Jeg har altid været en indædt modstander af DF, og det vil jeg være for evigt! Jeg kan absolut ikke se mig have noget som helst tilfælles med dem; så er det så meget mere tragikomisk - ikke mindst for S - og meget omvendt, at DF er det eneste parti, der har talt lærernes sag i denne forbandede konflikt og sørgeligt, at MJ pointerer disse forskelle uden at gøre det, han rettelig burde: Give lærerne en anden stemme end DF’s! Kom nu ud af Thorning og Corydons spændetrøje og giv udtryk for det, som jeg er sikker på, du i virkeligheden mener!

martin thomsen | Kynisk naivist

Mogens Jensen var nu sjov

…dengang har var kendt for at lave parodier af en statsminister. Men som så ofte, er parodien, når alt kommer til alt, mere hul end originalen! Argumentationen minder lidt om dengang nogle borgelige politikere revsede arbejdsgiverforeninger for at gå i dialog med S-SF en gang inden sidste valg. Men fagforeninger/arbejdsgiverforeninger er interesseorganisationer og må agere som sådan, og dermed gå i dialog med dem der ønsker dialog, sige tak for støtten der hvor man har sammenfaldende interesser. Den slags fornuftsægteskaber er ikke særlig romantiske, og heller ikke altid særlig langvarige. Mogens Jensen beklager sig dybest set over at nogle hans parti ikke længere er loyale overfor ikke er loyale overfor ham. Men ligesom partier ikke bør have loyalitetsbånd overfor specifikke grupper, bør specifikke grupper heller ikke have loyalitetsbånd overfor politiske partier. At sætte sit kryds er en vare - hvem har gjort mest af det jeg finder rigtigt, siden sidste valg!

Mogens Jensen

Socialdemokratiet forsømmer aldrig at tilsvine Dansk Folkeparti. Det er aldrig gået op for dem, at de i dag er mere stuerene end socialdemokraterne!

Bo Kristensen | Skolelærer

Man skal ikke kaste med æbler,

Når man selv er et skrog. Sjældent har et ordsprog passet så godt. Måske skulle Mogens og ‘kammeraterne’ hellere bekymre sig om, at DF i øjeblikket fremstår som mere attraktive end Socialdemokratiet. Hvis DFs politik virkelig er så vederstyggelig, som Mogens prøver at fremstille det, hvad siger det så om Socialdemokratiet, som de fleste efterhånden vælger fra? Det er selvmålenes æra disse dage…

Thomas Jensen | Desillusionist

DF er det nye socialdemokrati

DF´s politik er skræddersyet til at overtage alle de vælgere som S smider fra sig i deres amokangreb på dansk velfærd. DF er blevet stuerene, men det er S ikke mere. Jeg kender ingen som vil stemme på S, i hvert fald ingen som vil være bekendt at stå ved det. Så lad dem da også få lov til at holde tale. Der er jo noget at fejre, meningsmålingerne gør dem større end socialdemokraterne og snart kommer de vel i regering.

Maria Juhl Hansen |

Så hav dog mod til at svare os

Eller er I alle sammen blevet så arrogante, at I ikke engang behøver at beskæftige Jer med medlemmer og vælgere? Mine bedsteforældre gik sultne i seng under nogle af store strejker i 30´erne, for man sultede hellere end man arbejdede under overenskomten, inden de brugte 5 år af deres ungdom i modstandsbevægelsen. De var socialdemokrater. Du og Helle Thorning og Bjarne Corydon træder på dem. Hav anstændighed nok til at svare os

Maria Juhl Hansen |

Hvis skyld er det lige, det er?

Socialdemokratiets ledelse bærer alene skylden for, at vi, der altid har været socialdemokrater - og i modsætning til partitoppen - stadig er det, ikke har andre at stemme på end DF eller Enhedslisten. Tag dog noget ansvar, Mogens Jensen! I gør alt - ALT for at skubbe Jeres kernevælgere og fagforeningerne væk, og I gemmer Jer bag argumenter om Finansministeriet regnedrenge. Hvordan tror I, det havde set ud, hvis man havde regnet på velfærdsstaten i 1955? Hvad tror I Svend Auken ville sige, hvis han kunne se Jer nu? I skulle skamme Jer. Men lad i hvert fald være at sidde og klynke, Tag dog ansvaret for, hvad det er, I er ved at gøre.

Søren Von Bülow | Lærer

Mens vi venter på Godot

Jeg går og venter på at en S-profil bryder med partiet og skaber et ægte socialdemokratisk parti. Indtil da har jeg søgt politisk asyl hos Enhedslisten.

Jens Lindtner | Læserbrevsdebattør

Alex Ahrendtsen var IKKE hovedtaler på Christiansborg Slotsplads

“Og den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads”. Dette er ikke rigtigt. Jeg har fået at vide, at han talte ved et for-arrangement på Rådhuspladsen. Mogens Jensen får det til at lyde som om Bondo og DLF synes vi alle skulle høre på politikeren fra DF. Fakta er fakta.

Erik Insula | Folkeskolelærer, cand. pæd. psych.

Vi ønsker et balanceret regeringsindgreb nu

Kære Mogens. Tak for dit indlæg. Jeg vil blot sige til dig, at når lærerne fx i fredags gik til politikermøde på Christiansborg, så var det ikke for at fornærme Socialdemokraterne. Vores ærinde var at få denne meningsløse lockout standset så hurtigt som muligt. Vi har ikke bedt om en lockout. Vi har bedt om forhandlinger. Vi har en klar mavefornemmelse for, at vi ikke umiddelbart kan komme længere med KL. Forhandlingerne har stået helt stille, siden de begyndte. Vi håber nu på et balanceret regeringsindgreb. Et indgreb vi alle kan leve med, når lockouten er forbi. Det er dog nok ved at være sidste udkald. På torsdag får eleverne at vide, hvilke fag der er udtrukket til afgangsprøve. Den 2. maj begynder de skriftlige prøver. 69.786 niendeklasseelever og 38.267 tiendeklasseelever er berørt af lockouten. Mange steder kan skolerne ikke opfylde det krævede minimumstimetal. Derfor søger lærerne i øjeblikket allierede på Christiansborg. Vi ønsker at undervise. Vi ønsker afgangsprøverne

Søren Von Bülow | Lærer

Løgn og hykleri Mogens Jensen

Det er en direkte løgn at Alex Ahrendtsen var hovedtaler på Christiansborg Slotsplads. Han var slet ikke taler. Er det nødvendigt at lyve Mogens? Hykleriet er åbenbart når S indgår store forlig med DF, men DLF må ikke lade sig besmitte. Mogens Jensen, Helle T og Corydon: I har stjålet mit parti. Jeg vil have det tilbage. Skam jer.

Martin Dalskov |

??????

En ting er stensikkert. Og det er at socialdemokratiet, på det seneste, fuldstændig har diskvalificeret sig selv i forhold til folkeskolen. Tænk sig at have en undervisningsminister, der midt i socialdemokratiets opgør med lærernes arbejdstid, lancerer en plan for folkeskolen der udvider folkeskolens arbejdsopgaver med 9 mio. timer - og storslået slår ud med hånden, det kan lærerne da bare klare. Konfliktskabende, graver grøfter, fører en krig ud på lærerværelserne - eller bare ganske almindelig dumhed. Vælg selv

Svend Erik Povelsen | Iagttager

Mogens Jensen går i hånd med renegaterne

Det er både en uhørt tåbelig og utidsvarende holdning Mogens Jensen her lægger for dagen. Når hans partivenner i KL ikke kan hjælpe lærerne, går de selvfølgelig derhen hvor der er hjælp at hente. Andet ville være tåbeligt. På trods af, at Mogens Jensen har trådt sine barnesko i LO, og ovenikøbet fået sin løn betalt af LOs medlemmer, har han tilsyneladende aldrig lært om solidaritet og strategi hos fagbevægelsen. Forbund der er i konlikt har altid søgt støtte, uanset hvor den kommer fra. Han skulle derfor tage og stikke piben ind, inden han udtaler sig.

Lars Lindgren Christensen | Behandlingsleder

Socialdemokratiet Kaos eller mere Kaos

Socialdemokratiet virker efterhånden som de mange socialt udsatte de ikke vil tage sig af. Selvdestruktive og afvisende overfor hjælp. Dette er som en lærer skriver endnu et søm til Socialdemokratiets egen ligkiste. Som en anden skriver…fyldt med løgne hvor det postuleres noget og bygges videre på løgnen som om den var sandhed. Fri mig for Helles snobberi og Corydons ringeagt…Socialdemokrater…tag jeres parti tilbage for er der nogen der er ved at udvikle sig til DF i forhold til ringeagt af mennesker er det sgu Socialdemokraturet.

Jens Aage Jensen |

Det blive sværere og sværere at vær S’er

Kære Mogens Jensen I gør det efterhånden svært at være socialdemokrat. I hverfald hvis man selv synes, at man er socialdemokrat med holdninger, der har med demokrati, indflydelse, lighed og ligeværdighed at gøre. Hvis I griber ind i konflikten alene med KL s krav, og hvis i vedtager den nye offentligshedslov, så mister I endnu et medlem.

Peter Christensen | Lærer

Magtarrogance

Endnu en Suiecidaldemokratisk pind til deres egen ligkiste. Sig mig, hvem du omgås og jeg skal fortælle dig, hvordan du er. Først så pisser de på lærerne - nu beskylder de os for at lugte. Nej Mogens Jensen - Det er socialdemokraterne og deres magtarrogance, der stinker. Socialdemokraterne er som duerne på Rådhuspladsen. Når de er nede, så spiser de af hånden, men når de er oppe, så skidder de på alt og alle. Det ville klæde jer med en smule ydmyghed og anstændighed, men de ord forsvandt fra jeres vokabularium samtidig med indtoget i regeringkontorerne. “Mens dyrene udenfor iagttog scenen, forekom det dem, at der var ved at ske noget mærkeligt. Hvad var det, der havde forandret sig i svinenes ansigt. Dyrene udenfor så fra svin til menneske og fra menneske til svin, og fra svin til menneske igen; men det var allerede umuligt at sige, hvem der var hvem.” George Orwell Kammerat Napoleon 1945. Gad vide, hvem han tænkte på? Det er vigtigt at holde sig for øje, hvem der er hvem.

Morten Jensen | lærer

Ahrendtsen talte IKKE ved demonstrationen ved Slotspladsen

Hej Mogens. Du skriver: “den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads”. Ahrendtsen talte IKKE ved demonstrationen på Slotspladsen, så det er lidt mærkeligt, at du skriver det. Jeg er helt med på, at du prøver kaste mudder på DLF, for at retfærdiggøre det rod, regeringen har sat i gang, men kan du ikke prøve at holde dig til sandheden i stedet for at opdigte historier? Her kan du se programmet for demonstrationen: — 16.00 Demonstration med taler og musik - Musik: Rasmus Nøhr - Taler: Dennis Kristensen - Taler: Anders Bondo Christensen - Musik: Klumben og Raske penge - Taler: Uffe Rostrup, FLS - Taler: Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet - Musik: Tim Christensen & The Damn Crystals Sebastian Dorset er konferencier. Arrangementet forventes at slutte kl. 18.00 — Med venlig hilsen Morten Jensen

Mikkel Jensen | Borger

En overvejelse værd…

Mogens kunne måske sætte sig ned, og overveje hvilke af “social”-”demokraterne”’s tiltag, der er skyld i derouten. Sølle 15% tror endnu på at Mogens og partifællerne har svaret på morgendagens udfordringer. Hvor meget længere ned skal I mon, før end det går op for jer at I er på afveje? Når først I står kviksand til halsen, så er det nok for sent at overveje om der skulle være en anden vej…

(Leif Henningsen beskylder Alez Ahredtsen for racehad)

Anne-marie Monrath |

Det må være svært at være Ser…

Helt ærligt, S, SF og R fører liberal politik, i er i færd med at ødelægge det i selv har bygget op. Nu har i forringet vilkårene for kontanthjælpsmodtagere og Su modtagerne, tidligere fik de syge og handicappede en voldsom og smertefuld tur med reformhammeren! Vedr. det sidste ville DF ikke være med. Jeg gik til valgurnerne som medlem af SF, jeg troede på det SF, S og R ville. Men aldrig i mit lange liv har jeg været så skuffet over politikere! Nu vil i lave en reform der er afhængig af at lærernes arbejdsforhold forringes og når jeres tidligere venner så reagerer ved at finde nye politiske venner, så råber i “ulven kommer”. Men “ulven” er jer kære Mogens Jensen, har du virkeligt så svært ved at se det? Selv går jeg i retning af Enhedslisten, jeg bryder mig ikke om DF og glemmer ikke 0ernes asociale politik. Men det har i gjort i regeringen, for i 0erne stod vi sammen, jer og os der stemte på jer, men det er fortid!

Simon Nielsen | Lærer

Hvem går S hånd i hånd med?

Tjaa, man skulle tro i ville vælge jeres støtte parti, men hånden vender den anden vej. I går jo ikke kun hånd i hånd med DF og også med resten af de borgerlige partier. For at citere dig. “Det er ubehageligt at opleve”

(Leif Henningsen igen, der beskylder DLF for nyttige idioter i forholdet til DF)

Jørgen Langvad |

En ommer Mogens

Socialdemokraterne må gerne lave aftaler med DF på områder, hvor man kan blive enige, men Danmarks Lærerforening (DLF) må ikke? Det tror jeg ikke DLF var klar over. En rundspørge blandt lærere for nylig viste at 75% af dem stemte på et regeringsparti ved sidste valg, men at stort set ingen vil gøre det nu. Hvis det her var et forsøg på at vinde tabte kernevælgere tilbage, var det et af de mest kiksede forsøg set længe.

Claus Andersen |

Vi flygter på grund af jeres politik, Mogens Jensen

Mogens Jensens indlæg viser desværre, at S og resten af regeringen stadig ikke har forstået, at deres hetz (gennem Corydon og KL) mod lærerne, får disse til at flygte langt væk. Hvornår er det blevet socialdemokratisk politik, at forhindre lærernes (eller for den sags skyld andre medarbejdergruppers) indflydelse på egne arbejdsforhold gennem lokale aftaler i kommunerne. Dagen meningsmåling og meningsmålingen, der fortæller, at lærerne har vendt S,R og SF ryggen burde få Mogens Jensen og de andre folketingspolitikere til at vågne op og indse, at de er gået helt galt i byen med deres politik.

Carl Lorberg |

Ubehagelig oplevelse?

Uden at skulle forsvare DF politik, så har jeg dog en kommentar. DF, siger hvad de mener og hvad de gør. Det er mere end man kan sige om Socialdemokratiet. For os borgere er det faktisk en ret ubehagelig oplevelse at have socialdemokratiet i regering. I gør jo intet af hvad I lovede, før valget.

Karsten Aaen |

Var Alex Ahrendtsen hovedtaler ved demoen den 11.april?

I så fald er det gået min og alle de andre læreres forstand som var til stede den torsdag i april. Jeg troede at hovedtaleren var Anders Bondo, formand for DLF og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet (hvis medlemmer også er lockout, ifald Mogens Jensen skulle have glemt det!) Og mig bekendt har ABF-regeringen lige indgået et forlig med DF, V og K samt Liberal Alliance om en SU-reform og en kontanthjælpsreform. Og ABF-regeringen har også arbejdet sammen med DF om forskellige andre forslag, også dengang ABF var i opposition (til VK-regeringen). Mon ikke meningen er denne her: Nu skal Bondo og DLF dæmoniseres så meget som muligt og nu der skal der primes så meget som muligt. Så alle kan klappe i hænderne, når den her ABF-regering engang med tiden griber ind i lockouten.

Jette Møhl | Lærer

Panik før lukketid

Der spores en vis panik Mogens Jensen? Så vidt jeg ved, er da intet i vejen med at lave forlig på tværs af partierne, det har I da i S vist med al tydelighed i seneste vækstpakkeforlig. Eller var du også nervøs for intolerancen i den sammenhæng? VH

Anders Peter Jensen Bjerager | Lærer

Det er endnu mere ubehageligt

At opleve, at du prøver af al magt at undgå at tale om substans, ved at kritisere hvem lærerne i dette tilfælde er enige om noget med. I har indgået forlig utallige gange med DF - skal vi så til at kritisere jer ved at sige at: “I Danmark går Socialdemokraterne hånd i hånd med det eneste parti i Folketinget, der håndfast ønsker intolerance og diskrimination indført i vores samfund.” Føj for en usmagelig argumentationsform - Det her er under lavmålet, Politiken. Hvordan kan I lægge spalteplads til sådan noget?

Trier Mogensen citerer i sit indlæg Ritt Bjerregaard for at sige “Vi har været heldige med, at så mange hidtil har stemt ved valgene”.

Det er enhver totalitarist drøm at blive fri for sine modsætninger og leve i sin egen projektion. Men ville Politikensegmentet bryde sig om at bo i deres egen verden? Næppe, hvis man skal tolke på en interessant strid mellem den tidligere Politiken tegner Jacob Martin Strid og “den svenske mening”. SVT beretter at den svenske genudgivelse af Strids Mustafas Kiosk har genereret beskyldninger om racisme mod Jacob Martin Strid

De som reagerat menar att boken innehåller en negativ stereotyp av muslimska män. Kritiken handlar både om bilderna och rader som: ”En gång högg Mustafa huvudet av en man så det föll av och blödde - historien är faktiskt sann.”

”Hur tänkte ni när ni bestämde er för att ge ut Mustafas kiosk? Maken till rasistisk nidbild”, skriver en av många upprörda läsare på förlagets Facebooksida. ”Ska små barn verkligen lära sig rimma genom islamofobi?”, skriver en annan. ”Gavs den ut på 30-talet?!”

Sverige formes i Politiken segmentets ånd og her er ikke plads til Politikensk frivolitet med ny-danske indslag

Efter kritikstormen har förlaget nu publicerat en ursäkt på sin Facebooksida. ”Vi är uppriktigt ledsna att vi sårat och kränkt både vuxna och barn!”, skriver man bland annat. Förlaget har undersökt så att den inte längre finns i lager hos nätbokhandlarna, men mer än så kan man i nuläget inte göra, menar förläggaren Kerstin Aronsson.

Med sin egen ytringsfrihed betvivlet forsvarer Strid sig som Flemming Rose

Man är inte automatiskt skonad från humor för att man är invandrare eller muslim. Följer man den logiken slutar det med att vi bara kan skämta om vita, heterosexuella män - tråkigt, eller hur?

Eller med Roses ord

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Nu bliver det spændende at se dem sondre mellem den smagfulde krumsabel på en disk overfor den vulgære bombe i en turban.

Det var hendes modstandere på den anden side af Jerntæppet, der døbte hende “Jernlady’en”. De håbede at det ville være rigeligt til at defamere hende ud af billedet. Men tilnavnet tjente kun til at slå skræk i deres hjerter, for hvem turde dog stå op imod en jernlady? Jalving gør kort status af Thatcher’s arv, som vi…

…forvaltede [...] dårligt, for nu at sige det mildt. Grotesk dårligt. Hele postmodernismen, multikulturalismen og den sukkerdemokratiske korrekthed korrumperede os indefra og fratog os den af historien oplyste selvtillid. Vi ville være gode, og det blev vores skæbne, mens uddannelse blev til masseuddannelser, indvandring til masseindvandring og stater udviklede sig til gældssatte nannystater, mere og mere prisgivet arabisk aggressivitet. Resten kender vi kun alt for godt.

Desværre kender ikke alle arven særlig godt og forfalder i stedet til dyrkelsen af deres villigt indoktrinerede idiosynkrasier, som Daily Mail fortæller.

Champagneproletariatet plyndrede også flere butikker - sådan er Thatchers kritikere. Punk-klenodiet Johnnie Rotten (whom you might have forgotten) kaldte ifølge Daily Mail den slags dansen på andre menneskers grav for “Loathsome“. Den slags almindelig anstændighed er det langt fra alle kendisser, der har. I Politiken kan man således læse at Margaret Thatcher har rekord som offer for flest hadesange og Politiken citerer bl.a CV Jørgensen’s sang Postkort fra Port Stanley: “Nu smiler lady Margaret Thatcher / blottende tre plomber og en bro / sit liderlige iskolde ligblege smil”. Men det er de engelske, der er mest bitre, selvfølgelig, som Morrisey’s “The kind people / Have a wonderful dream / Margaret on the guillotine / Cause people like you / Make me feel so tired« efterfulgt af fem gentagne linjers »When will you die?“. Og Daily Mail fandt eksempler på hvorledes venstrefløjen kom kravlende ud af murværket for at spy galde - deres metier

DEREK HATTON: The former Liverpool councillor said: ‘The issue isn’t about whether she is dead. I regret for the sake of millions of people that she was ever born.’

‘She promoted a form of greed in business that we’ve never known before and it’s continued ever since. She actually changed the whole face of this country in a way, that you know, people wouldn’t have even anticipated.

‘Even her successors got away with murder, literally, for example Blair in Iraq, that they wouldn’t have got away with had it not been for what she did.

JOEY BARTON: The footballer posted: ‘I’d say RIP Maggie but it wouldn’t be true. If heaven exists that old witch won’t be there.’

FRANKIE BOYLE: The comedian tweeted: ‘All that Thatcher achieved was to ensure that people living in Garbage Camps a hundred years from now will think that Hitler was a woman.’

IRVINE WELSH: The author wrote: ‘So, if u take out Orgreave, destroying communities, Belgrano/Falklands, Hillsborough, protecting nonces, child poverty, Pinochet, she was ok.’

MARK STEEL: The comedian wrote: ‘What a terrible shame – that it wasn’t 87 years earlier.’

ROSS NOBLE: The comedian tweeted: ‘Bloody typical that Thatcher dies when I am in  Australia. I hate to miss a good street party.’

ALEX CALLINICOS: Professor of European Studies at King’s College, London, and member of the Central Committee of the Socialist Workers Party, he said: ‘Murder was Thatcher’s business. Sometimes the murder was metaphorical – of industries and communities. It still destroyed people’s lives. Sometimes the murder was real. Thatcher over-saw the ongoing dirty war in Ireland.’

BBC fejrede det også på deres egen subtile facon da de ifølge Daily Mail meddelte at “…former UK Prime Minister Margaret Thatcher dies following a strike.” frem for et “stroke”. Og Geri Halliwell, en form for sangerinde, skrev “‘Thinking of our 1st Lady of girl power, Margaret Thatcher, a grocer’s daughter who taught me anything is possible…x’” på Tvitter. Hun fortrød dog hurtigt overfor sine fans og erstattede sin udmelding med “I’m sorry if I offended u. X”. Ikke ligefrem Girl Power, som Daily Mail ironiserede.

Politikens leder hæfter sig ikke ved at Thatcher redde England fra afgrundens rand, brød fagforeningernes magt og knækkede Galteries diktatur, opløste klassesamfundet eller indsatsen under den Kolde Krig. Politikens leder er meget mere optaget af at sprede prosaiske løgne

Men den britiske jernlady er desværre stadig, selv efter sin død i forgårs, uhyggeligt nærværende som ideologisk kraft.

Den ultraliberalisme eller thatcherisme, som bærer hendes navn, er og bliver ødelæggende. Minimalstatens, egoismens og ulighedens ideologi.

(…)

Men thatcherismen er en ideologi, som fremelsker alt andet end det storladne: små tanker om samfundet, indskrænkede forestillinger om økonomi, usle ideer om at slække på solidaritet, ansvar og mange andre af de værdier, som engang før Thatcher blev betragtet som samfundsbærende og forfægtet ikke mindst af ’konservative’ – i mange lande og mange partier.

Jyllands-Posten fandt det vigtigt at spørge Galteri’s tabende soldater

Adskillige argentinske veteraner fra konflikten i 1982, der står som et af højdepunkterne i Thatchers politiske karriere, reagerede med glæde efter meddelelsen om hendes bortgang.

- Gud velsigne den dag, hvor denne frygtelige kvinde døde, siger den 71-årige Domenico Gruscomagno.

- Hun var en afskyelig person. Hun førte krig for at vinde valg i Storbritannien.

I det mindste havde britterne et valg, hvilket var en del af sagens kerne. Det siger i øvrigt en del om den argentiske soldat at han regner en engelsk sejr for givet.

“I usually make up my mind about a man in ten seconds, and I very rarely change it” har Thatcher sagt. Og det var der vel heller ikke grund til når hun var så præcis. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen af radikal observans mindedes ifølge BT’s overskrift at “Thatcher kaldte mig et fjols“. Men det gjorde hun nu ikke helt så direkte, som overskriften påstår, men hun sagde “Only a fool would give up one’s currency” da Helveg med munden fuld af mad ævlede om sine idiotiske eurosværmerier.

At Thatcher ikke kunne “fordrage det europæiske samarbejde og talte aldrig pænt om det“ falder ikke i god jord hos radikale som Helveg som derfor mener at hun “må bære en del af ansvaret” for at “opinionen i Storbritannien i dag er eurofjendsk“. Enten det, eller at euroen blot er så meget crap at det kræver en radikaler eller en akademiker at fornægte det idiotiske i at opgive sin egen valuta. Det var trods alt englænderne der valgte hende fordi de kunne lide hvad de hørte. En årsagsammenhæng, som ofte undslipper eurokrater, sjovt nok.

Apropos eurokrater,  også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, ligeledes af radikal observans, omend ikke indrømmet, mindes Thatcher , som “havde en både imponerende og irriterende evne til ofte at få sin vilje“. Imponerende fordi hun reddede den engelske økonomi og fik “...givet en argentinsk diktator en blodtud på Falklandsøerne“. Men irriterende fordi “…hun var meget vanskelig at have med at gøre i et europæisk samarbejde, fordi hun var meget besværlig at forhandle med“. Ja ikke nok med det: “Hun var slem“. Man hører nærmest et lettelsens suk fra Ellemann.

D’herrer tidligere udenrigsministre demonstrerer begge samme smålighed når nogen, selv en af efterkrigstidens største statsmænd, står i vejen for deres store projekt. Og de demonstrerer den samme foruroligende manglende forståelse for at man først og fremmest tjener det land og de vælgere, der har belønnet een med et embede. som EU’s lande kaster sig desperat over er en art Thatcherisme står det klar med Sly’s ord at EU er sygdommen og Thatcher er kuren.

Jeg har ikke fundet tidligere udenrigsminister Mogen Lykketoft af socialdemokratisk observans reaktion, men sidste år mindede socialdemokraten Peter Humlegaard Thomsen i Politiken om at “Der er stadig grund til at hade jernladyen“. Ja, hade. Og ja, stadigvæk.

Selv om konen er blevet gammel og senil, lever hadet til hende i bedste velgående. Det har den britiske arbejderklasse god grund til, det har vi grund til i Danmark – og jeg melder mig som en af dem.

Humlegaards grunde til at ‘melde’ sig til hadet (???) er dog så originale, såsom at “thatcherismen [har] et direkte medansvar for krakket i 2008″ at jeg lige vil dvæle lidt ved dem.

I dag er vi mere end nogensinde underlagt bankernes magt. Selv efter en krise, som de finansielle markeder har skabt, er det svært at pålægge dem nye regler og skatter, som kan disciplinere deres adfærd.

Det fremgår ikke hvorfor Thatcher er skyld i at det er svært for socialdemokrater 20 år efter hendes afgang som premierminister at “pålægge dem nye regler og skatter”. Socialdemokrater i alle partiafskygninger er jo ellers nærmest virtuose udi disciplinen ‘pålæggelse af nye regler og afgifter’ for alt og alle andre end Thornings leasebil og husbond.

Thatcher brugte den ‘hårde medicin’ på at tøjle inflationen, og i dag bruger Merkel, Sarkozy og resten af Europas højrefløj samme medicin til at tackle statsunderskuddene. Selv om erfaringerne i Storbritannien var katastrofale, sværges der i dag til den samme politik, som var den sendt herned af vorherre.

Og, må man jo nu tilføje, den siddende socialdemokratiske regering. Humlegaard fortæller at han i 2010 var i valgdistriktet Barking-Dagenham i det østlige London for at føre valgkamp for Labor - altså belære englænderne om hvorledes de skal indrette et samfund, som Thomsen slet ikke er en del af. Finanskrisen havde ramt hårdt, fortæller Thomsen; “Kun få år tidligere havde bilfabrikanten Ford lukket en fabrik, der beskæftigede 40.000 arbejdere” - Knap 20 år efter Thatcher forlod premierministerposten!

Thatcher slog velfærdsstaten ihjel, udsultede uddannelsessystemet, nedlagde det sociale arbejde og fordoblede kriminaliteten. Derodover støttede hun blindt apartheidregimet i Sydafrika i 80′erne, Pinochets diktatur i Chile og “kastede sig ud i en uforklarlig krig på Falklandsøerne“. For at citere Thatcher selv er svaret; No! No! No! Men sådan er de røde, uforstående over at en regeringsleder ser det som sin pligt at forsvare sit land og sine statsborgere mod tyranni. Hurrah for Thatcher og skam dig Thomsen, der helt originalt vælger forkert efter at historien har afgjort ret fra vrang.

Lidt skønne billede til sidst. En svensk journalist kalder Thatcher Hitler. Thatcher kalder Sverige “neutrale”. Hmm, måske bunder svenskernes neutralitet i at de ikke kan skelne mellem Hitler og Thatcher, men se selv

Og en top 25 over Thatcher citater

My policies are based not on some economics theory, but on things I and millions like me were brought up with: an honest day’s work for an honest day’s pay; live within your means; put by a nest egg for a rainy day; pay your bills on time; support the police.

Mere fra den akademiske verden. Guardian skriver om Prof David Griggs, der bestyrer det australske Monash Sustainability Institute, der har hostet seks målsætninger op, som politikerne, altså verdenslederne, skal forfølge, for at forhindre alskens ulykker

“Humans are transforming the planet in ways that could undermine any development gains. Mounting research shows that the stable functioning of Earth systems – including the atmosphere, oceans, forests, waterways, biodiversity and biogeochemical cycles – is a prerequisite for a thriving global society,” he writes, with colleagues.

Instead, the authors say that the old goals should be combined with global environmental targets drawn from science and from existing international agreements to create new “sustainable development goals” (SDGs).

(ævle-bævle og skræmmebilleder)

“None of this is possible without changes to the economic playing field. National policies should, like carbon pricing, place a value on natural capital and a cost on unsustainable actions. International governance of the global commons should be strengthened, for example through binding agreements on climate change, by halting the loss of biodiversity and ecosystem services and by addressing other sustainability concerns,” says the article in Nature.

(ævle-bævle og feelgoodery)Goal six: Governance for sustainable societies.

Transform governance and institutions at all levels to address the other five sustainable development goals. This would build on MDG partnerships and incorporate environmental and social targets into global trade, investment and finance. Subsidies on fossil fuels and policies that support unsustainable agricultural and fisheries practices should be eliminated by 2020.

Vandmeloner.

Helen Camakaris er akademiker og det er alt, hvad man behøver at vide for at forstå hvorfor hun skriver, som hun gør i Shaping Tomorrows World - et ildevarslende navn til et ‘news site’.

Cognitive dissonance is that uncomfortable feeling we have when we know we should invest in solar panels but the 46? wide screen TV wins out; we know we should catch the bus but we take the car anyway. It’s that sense of discord that arises when emotion and reason don’t get along. And unfortunately, it’s alive and well, sabotaging the climate change debate.

We’ve evolved to feel a single sense of self, but our minds consist of multiple voices. Our emotional brain has first go at making sense of our world, instantly telling us how to behave and what to believe, based on instincts reinforced by upbringing. Sometimes our rational brain is then called upon to endorse our intuitions, which then become beliefs. Problems that are unusually difficult or surprising will recruit our rational brain, but reasoning takes effort and we avoid it when we can.

Unfortunately our emotional brain is encouraging us to pursue perceived self-interest even if that means trashing the planet. This leaves our rational brain to try to justify our actions, even while the walls come tumbling down and the temperatures keep rising.

If we are to have any chance of a future we need to understand why our intuitions are so poor, and how we might temper them by engaging our ability to reason.

We haven’t evolved to be successful in the modern world. Civilisation arose only 12,000 years ago; in evolutionary terms that’s just the blink of an eye. Ninety-nine per cent of human evolution occurred during the Stone Age, so our evolved instincts, personality traits, and even some of our cognitive “short-cuts” are much better suited to this Pleistocene world.

Evolution didn’t care about the future; it was simply driven by those who survived and left the most descendants. So our ancestors were the ones who were best at competing for food and status, securing mates and having babies. They were materialistic, living very much in the present and rarely constrained by sustainability. They ate a broad range of foods, and if resources became depleted they could expand their territories or move on, behaviour that led to the extinction of many animals and to extensive migration.

A level of altruism did evolve, but it was circumscribed by benefits to kin, expectations of reciprocal reward, and an obsession with fairness. Altruism can often therefore be trumped by self-interest.

We might expect that intelligence and language would have been game-changers; they were, but not necessarily for the better. We learnt to tame nature and harvest its bounty, to build great cities, and to harness the laws of physics and chemistry. We may celebrate the Industrial Revolution as the beginning of modern civilisation, but it also ushered in burgeoning overpopulation, resource exploitation, pollution and climate change.

So if we evolved to exploit nature, and to be blind to the consequences, what now? Our only chance is to wrest control away from our emotional brain, and construct a new reality where our rational brain can take control.

Og så foretager fru Camakaris springet fra det underfundige til det undergravende

We need to design a new kind of democracy where many government decisions are made cooperatively, with multi-party representation and the input of experts. Such think tanks must have strategies in place to promote critical self-analysis and to “frame” policy to reflect the long-term reality. The cost of climate change mitigation can then be shown to be minute compared to the cost of inaction.

If we value a sustainable world, the GDP must be replaced by a measure of a country’s wealth, including resources, social capital and the cost of pollution. Costs should reflect the inclusive cradle-to-grave value of products and services, so that choices reflect out true long-term interests. Conspicuous consumption might be curbed further by offering workers the choice of more leisure rather than a salary increase, and by rewarding excellence with honours and privileges, rather than fat pay packets and obscene bonuses.

Education must produce adults who can think critically and understand what’s at stake and why our judgement is flawed. To counter self-interest, the government should use incentives and disincentives to guide public behaviour. We need to encourage altruism by instituting reciprocal, incremental improvements, and by showing leadership.

We are at the crossroads. Unless we recognise the less-adaptive aspects of human nature and devise ways of keeping them in check, the world we bequeath to our children will be a diminished one. We have the means to do this, but do we have the will? Evolution may have made us the most intelligent animal on Earth, but it makes no promise that we will be survivors.

Man skal have læst på universitetet for blive så dum.

Hun minder mig mest af alt om en fanatiker. Også selv om hun er professor på Harvard.

Jeg sad i min lille juleferie og stenede en dokumentar om Hitler på National Geographic. Her blev der trukket en lige og logisk linie fra Hitlers brændende ønske om at slå jøderne ihjel, hans taler om at slå jøderne ihjel og så at han og hans håndlangere, som det naturligste i verden slog jøderne ihjel. Konklusionen, som alle den slags dokumentarfilm kommer til er hvorledes man dog ikke i samtiden var mere opmærksom på den åbenlyse trussel fra hitlers nazibevægelse. Tjah, man kan jo blot spørge nutidens venstrefløj og salonfähige meningselite om., hvad i al verden der dog går gennem deres hoveder, når de er helt døve overfor den bølge af had der emmer fra muslimske fælleskaber.

Måske er det blot at venstrefløjen og den salonfähige meningselite bare deler muslimernes drømme.

Med henvisning til dette væddemål må jeg nu krybe til korset og erkende mit nederlag. Se denne postering: Romney, et sikkert bet . Det drejer sig om et økonomisk tab på det fyrstelige beløb af 500 kroner.

Havde jeg investeret samme beløb i Mitt Romneys tidligere investerings selskab Bain Capital i 1984, ville afkastet i 1998 have været et sted mellem 145.964,63 og 1.874.066,84 kr. Nå, men nu har nyhedsformidlerne, den fjerde statsmagt, jo informeret os om at Romney er en kapitalistisk barracuda der stjæler maden fra de sultne børn og meget andet, så mon ikke det var bedst at holde sig på god afstand af ham. Penge er jo ikke… øh… alting…

Obama vandt valget 50% til 48%, altså et 2% forspring, hvilket er et betydeligt ringere resultat end i 2008. Ser man på valgresultatet fordelt på etnisk tilhørsforhold, fremtræder der nogle foruroligende trends. Ifølge CNN:

Vælgere som stemte på Obama -

Sorte amerikanere = 93 %

Hvide amerikanere = 40%

Tre-og-halvfems-procent, 93 ud af 100, smag lige på det tal, altså 93 % af negerne stemte på deres neger. Fremtiden er sandelig baseret på stammesamfund.
Når 93 % stemmer på deres egen hudfarve, så er der ikke længere tale om et robust demokrati. Nej, der er tale om at bruge demokratiet til at partitionere samfundet.
Se evt. sagen fra Egedalsvænge fra det etnisk problemsområde i Kokkedal: Ballade i boligforening: Muslimer nægter ikke-muslimer juletræ. Her træffer muslimer i boligbestyrelsen en demokratisk beslutning om ikke at fortsætte en kristen tradition, men at indføre en muslimsk tradition til en 10 gange højere pris. Boligforeningen er med garanti almennyttig og skatteyderfinansieret via tilskud og boligstøtte. Danskeren betaler prisen i juletræer og udgiften i skattekroner. Stick it to whitey .

I øvrigt: Over for ekstrabladet.dk afviser Ismal Sahan, som er bestyrelsesmedlem i beboerforeningen, kritikken af det skrottede juletræ.

“Vi har taget beslutningen sammen med alle i bestyrelsen, som har stemt for (at droppe juletræet, red.). Det er demokrati. Men det kommer ikke andre ved,” siger han.

Konservatismen har altid haft et stormfuldt forhold til demokratiet, og hvordan kan det også være anderledes, da demokratiet ikke er bedre end de folk der udøver det. Barbariske mennesker skaber altid barbariske resultater uanset midlerne.

Det siges også at Amerika i 2012 er væsentligt anderledes end Amerika i 2002. Lander er blevet ‘brunere’ siges det (dvs. flere mexicanere) og derfor må det nødvendigvis gøre alting vanskeligere for republikanerne. Denne præmis bliver mærkelig nok ikke problematiseret af mainstream medierne, der dog finder tid til at hæfte sig ved, at hvide mænd overvejende stemte på Romney. Og nej, ikke noget der bare ligne 93 %. Stick it to whitey .

61% af de hvide har stemt republikansk og det betyder at der inden for den demografiske gruppe er en signifikant uenighed om politiske principper. Denne uenighed forsvinder jo ‘brunere’ det ser ud. Dette er ikke en klam racistisk udtalelse, men en indlysende trend. Demokraterne har med stor held og dygtighed udnyttet klassekamp og identitetspolitik (en eufemisme for racepolitik) til at opnå monopol på de sorte stemmer og i lidt mindre grad andre ‘brune’ stemmer. Ved hjælp af store socialprogrammer, leflen for latinoerne og løfter om en endnu nemmere adgang til amerikanske velfærdsydelser for ulovlige indtrængere, har Obama sikret sig en afgørende strategisk fordel. Regningen betales selvfølgelig af hårdtarbejdende mennesker, der ved at anvende deres talent høster en profit der kan beskattes. Stick it to whitey .

At USA er blevet ‘brunere’ burde ret beset ikke have nogen politisk betydning, hvis man går frem efter en idealdemokratisk model, hvor vælgeren konsulterer sin samvittighed, sine omstændigheder, sine omgivelser og træffer et informeret valg. Dette ideal er sten dødt. Republikanerne skal opstille en halvt sort, halvt latino kvinde med indiansk blod i årene, for bare at have en kinamands chance for at opnå præsidentembedet.
De amerikanske idealer og værdier (som er universelle) eksisterer stadigvæk som man finder dem i Uafhængighedserklæringen af 1776 og i forfatningen, men det er ikke givet at de fortsat vil have rod i det USA der er ved at tone frem. I en svunden tid var præsidentens fremmeste opgave at forsvare forfatningen og tage sig af udenrigspolitiske forhold. Kongressen måtte sørge for indenrigspolitik og finanserne, og præsidenten havde mulighed for at bremse de værste eksesser. Efter 2008 blev præsidentens rolle at tækkes de ‘brune’ racer. Stick it to whitey .

Den engelske historiker og adelsmand Thomas Babington Macaulay frygtede, at den demokratiske stat ultimativt ville fejle, da flertallet ville have en tendens til at stemme flere goder hjem til sig selv på bekostning af fremtiden. De ville æde såsæden, og den nød man søgte at lettede i dag ville blive til en hungerskatastrofe i morgen.

Pt. er Amerikas statsgæld på 16.220.354.041.129,- US Dollars. Den største gældsbyrde nogensinde.

De får det som de vil have det, venstrefløjen, når det gælder Israel. Selvom det Arabiske Forår ikke har været den civiliserende proces som de foregøglede sig selv så er hadet til Israel endelig stormet fra gaden ind i magtens centrum. Fox News skriver

The new tone coming out of Egypt - punctuated by President Mohammed Morsi mouthing “Amen” to an Imam’s call for the destruction of Israel - is rattling residents of the Jewish state, who claim the Obama administration isn’t taking the ratcheted-up rhetoric seriously.

Lip reading by the Anti Defamation League and the Middle East Media Research Institute confirmed Morsi’s approval of a prayer delivered by influential Imam Futouh Abd Al-Nabi Mansour last Friday, in which he stated, “Oh Allah … grant us victory over the infidels. Oh Allah, destroy the Jews and their supporters.” Israelis already nervous by the rise of Morsi’s Muslim Brotherhood say it is the latest example of a disturbing trend.

“There is no question that the rise to power of the Muslim Brotherhood has prompted open expressions of anti-Semitism in ways that were never publicly expressed during the Mubarak period,” Efraim Zuroff of the Simon Wiesenthal Center’s Israel office told Fox News.com. “The Obama administration is treating this far less seriously than it should be.”

Forhåbningerne til det Arabiske Forår gik ikke kun på en fornægtelse af islams væsen og styrke, men også en falsk ide om de sekulære kræfter og deres væsen.

Venstrefløjen har noget at se frem til, som New York Times skriver

LAST week, Twitter shut down a popular account for posting anti-Semitic messages in France. This came soon after the firing of blanks at a synagogue near Paris, the discovery of a network of radical Islamists who had thrown a hand grenade into a kosher restaurant, and the killing of a teacher and young pupils at a Jewish school in Toulouse earlier this year. The attacks were part of an escalating campaign of violence against Jews in France.

Today, a sizable section of the European left has been reluctant to take a clear stand when anti-Zionism spills over into anti-Semitism. Beginning in the 1990s, many on the European left began to view the growing Muslim minorities in their countries as a new proletariat and the Palestinian cause as a recruiting mechanism. The issue of Palestine was particularly seductive for the children of immigrants, marooned between identities.

Capitalism was depicted as undermining a perfect Islamic society while cultural imperialism corrupted Islam. The tactic has a distinguished revolutionary pedigree. Indeed, the cry, “Long live Soviet power, long live the Shariah,” was heard in Central Asia during the 1920s after Lenin tried to cultivate Muslim nationalists in the Soviet East once his attempt to spread revolution to Europe had failed. But the question remains: why do today’s European socialists identify with Islamists whose worldview is light-years removed from their own?

Venstrefløjens verdenbillede ligger dog ikke helt så langt fra islam’s som New York Times tror. De deler de samme fjender, som ud over jøderne også tæller USA, kapitalismen, Vesten, friheden og folket.

Den quasi-borgerlige avis Berlingske var indtil i går fast besluttet at Romney har tabt valget. Nu er et andet narrativ begyndt at tone frem, og der skal findes en mine der passer. Det skal nok lykkedes. Men derudover lancerer Berlingske påstande om at amerikanerne og især republikanerne lever i et såkaldt post-faktuelt samfund. Det er ikke en term Poul Høi og Berlingske har fundet på i denne artikel, men de viderefører et højst tvivlsomt synspunkt som spiller kortene i hænderne på venstrefløjen.

Berlingske 26. september:

Hvorfor har Te-bevægelsen fået politisk magt, mens Occupy Wall Street ikke har? Hvorfor har højrereligiøse magt og ikke AIDS-benægtere? Fordi Demokraterne tænker som i 1700-tallet, mens Republikanerne har forstået den post-faktuelle virkelighed, siger kendt professor…

…Højrefløjen har muligvis fakta-frigjorte kommentatorer som Rush Limbaugh, Alex Jones og Bill O’Reilly, men venstrefløjen har Kevin Trudeau og John Perkins, som begge har skrevet bestseller-bogserier. Den første påstår, at der er en sammensværgelse mellem lægerne og medicinalindustrien om at holde den rigtige medicin væk fra forbrugerne, og sidstnævnte hævder, at den amerikanske efterretningstjeneste sendte ham til udviklingslandene for at dræbe ethvert tilløb til økonomisk vækst for at bevare den amerikanske verdensorden.

Så langt, så godt, men…

Så venstrefløjen har i princippet ikke noget at lade højrefløjen høre i post-faktuel aktivisme, men på et helt afgørende punkt adskiller de sig fra hinanden - og det er politisk indflydelse. Højre har den, venstre har ikke.

Tag reaktionen efter sammenbruddet på Wall Street i 2008: På højrefløjen fik vi Te-bevægelsen, på venstrefløjen fik vi Occupy Wall Street, men mens te-aktivisterne gled ind i første geled i det republikanske parti, blev Occupy Wall Street holdt ude hos Demokraterne. Te-aktivisterne har fået valgt mellem 40 og 50 medlemmer og sympatisører til Kongressen; Occupy Wall Street har ikke fået valgt et eneste.

I sin natur er der ingen forskel på birthere og fluor-aktivister, i sin essens er der ingen forskel på højrereligiøse og AIDS-benægtere, i sit princip er der ingen forskel på højreorienterede og venstreorienterede teorier om en hemmelig verdensorden, men i praktisk indflydelse er der en grundvold til forskel. Republikanerne indlemmer dem i folden, Demokraterne gør det ikke.

Hvorfor mener Poul Høi, at Tea Party bevægelsen er en konspiratorisk bevægelse som skal slås i hartkorn med AIDS benægtere? I øvrigt, hvorfor skal Occupy Wallstreet folkene sværtes på samme måde? Tea party bevægelsen er for lavere skatter og mindre stat. Det er en konstitutionel ‘originalist’ bevægelse i modsætning til ‘the living constitution’ tolkningen. Læs gerne mere her How to Read the Constitution: Self-Government and the Jurisprudence of Originalism.
Der er noget prosaisk og u-spektakulært ved the Tea Party. Blot et hurtigt opslag på Wikipedia vil aflive meget mytedannelse. Hermed er idéen givet videre til Poul Høi.
Men hov, Tea Party er jo konservativt og stemmer republikansk, og så er de jo postfaktuelle som manden har læst en klog professor skrive. Demokraterne er derimod langt bedre, idet de ikke inkorporerer Occupy Wallstreet, som om der skulle være nogen sammenligning mellem de to protestbevægelser. I tante Berlingskes hoved bliver det hele til et fedt. Ja, det med at sidde i den politiske midte og afvise alle udefrakommende tendenser er noget Berlingske excellerer i, som de sidder fast i Schlüter firserne og drømmer sig tilbage til firkløverregeringen. Ak ak.

Så hvis det kan koste et præsidentvalg, hvorfor vil Demokraterne så ikke have det yderste og alternative venstre inden for teltet? Hvorfor holder de dem væk med en glødende ildrager?

»Fordi Demokraterne er slaver af kendsgerninger,« siger en af sin generations førende politiske forskere, professor George Lakoff fra University of California i Berkeley.

Han har brugt det meste af sin karriere på at besvare spørgsmålet: Hvor kommer amerikansk politik fra? Og som han siger i et interview med Berlingske: »Demokraterne tænker med en hjerne, som de har med sig fra 1700-tallet. Fra René Descartes og Voltaire og John Locke.«

»De sidder fast i oplysningstiden, de sidder fast i bundrationel tænkning, og hvis noget ikke kan bevises, så vil de ikke vide af det. Demokraterne føler ikke politik, de tænker politik.«

Slaver af kendsgerningerne og bund-rationelle. Hvis det er hvad der karakteriserer demokraterne, må det jo være andre ting der karakteriserer republikanerne, så som; mindre interesserede i kendsgerningerne og irrationelle. Nu er det imidlertid sådan, at politik handler om alt det der ikke findes en klar og umiddelbar løsning på. Det er i det felt, der hvor der ikke er direkte kausalitet mellem det man ved, eller tror man ved, eller såkaldt ‘fakta’, og så den optimale løsning. Og demokraterne har ikke patent på sandheden, de har ikke patent på fakta, og de har ikke patent på den rigtige løsning. Beklager, bladsmørerne og co. - det er på tide at blive voksen. Gymnasietiden er overstået. Bemærk hvor tæt man er komet på at kalde republikanerne for ‘løgnere’.
Udover de løse påstande der føres til torvs, så er der ligeledes noget galt med logikken, for hvis the Democrats er rationelle og hjemme i kendsgerningerne ville de jo kunne udmanøvrere deres modstandere, samt hele tiden at være et træk foran. Hvis demokraterne - altså venstrefløjen - ‘ejer’ fakta, så kender de jo den kendsgerning at republikanerne er mindre-rationelle og faktuelt lemfældige, og det vil de kunne udnytte. …Hvis de rent faktisk var bundrationelle.

Nuvel, med hensyn til Berlingskes ukritiske brug af venstrefløjsfloskler, så kommer Jonah Goldbergs værk “The Tyranny of Clichés - How Liberals Cheat in the War of Ideas” her til sin ret. Den kan varmt anbefales.
Sidst, men ikke mindst: Hvis venstrefløjen er så rationel og faktabaseret, hvorfor er der så uenighed internt på venstrefløjen? Obama Care blev først vedtaget efter at demokratiske modstandere blev banket på plads. Ligeledes er det med forholdet til Israel, her råder stor uenighed. Hvis alle relevante fakta er afdækket og tilgængeligt for rationelle mennesker, hvorfor bliver de så ved med at diskutere?

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig og der står mere på spil end man umiddelbart kunne få indtryk af. Det drejer sig om, hvor vidt Amerika skal ligne de hensygnende europæiske velfærdsstater (Obama) eller om de vil vende tilbage til fortidens dyder som selvopretholdelse, frihed, ansvar og en mindre stat (Romney). Statens gæld er astronomisk, og landet er mere forgældet end nogen sinde. Som Mark Steyn siger “We are the brokest nation in the history of the world”. Læg dertil en socialdemokratisk amerikansk regering der har udvidet staten og statens grænser og dermed bidraget til et endnu større pres på landets finanser. Lyder det bekendt?
Konsekvensen af et kommende amerikansk økonomisk sammenbrud er langt værre end det hypede euro kollaps. USA kan ikke projicere sin militære magt uden penge, hvorved et sikkerhedspolitisk tomrum vil opstå. Og hvem vil gå ind og udfylde det tomrum? Det bliver interessant på den uhyggelige måde.

Velkommen til denne lille platform jeg har åbnet for det amerikanske valg. Her vil der komme lejlighedsvise indlæg om det kommende valg i november som danske medier dækker ud fra en venstreorienteret vinkel.

Fair and balanced?
Håbets lys blev tændt for konservative kræfter i den vestlige verden, da Mitt Romney pegede på Paul Ryan som sin vicepræsidentkandidat og derved revitaliserede både økonomisk og social konservatisme i USA. Romney er en ekstremt dygtig forretningsmand og leder, mens Ryan har økonomisk tæft og er en skarp debattør, i modsætning til Obamas makker slow-joe Biden.
De danske mainstream medier ynder at påpege det løjerlige og sekteriske på den amerikanske højrefløj: Romney er mormon og superkapitalist, mens Ryan er troende katolik og abortmodstander. Derimod får demokraternes leflen for minoriteter, seksuelle afvigere og klientgrupper ingen opmærksomhed. Her er et eksempel:

Den republikanske senator Todd Akin har for få dage siden udtalt sig angående dilemmaet om abort i forbindelse med voldtægt, på en måde der antyder, at han rent faktisk ikke ved hvordan den kvindelige krop fungerer.

Det har fået TV2 News til bombastisk at erklære, at dette har ændret den amerikanske valgkamp fra at handle om økonomien til at handle om abort. Intet mindre. Ja, de republikanske abortmodstandere (babytilhængere) er mærkelige.
Når vi taler om at jokke rundt i spinatbedet, så når Todd Akin ikke slow-joe Biden til sokkeholderne. Her fra for få dage siden:

Ja, Biden er ikke mormon, men hans skamløse referencer til slaveri foran en forsamling overvejende bestående af negere, er topmålet af vammelt og befamlende race lefleri. “They’re Going to Put Y’all Back in Chains“, som om Romney stod klar med halslænkerne. Læg mærke til den ghetto-agtige talemåde.
Dette er altså ikke nyhedsværdigt, selv om Joe Bidens ærinde her er ganske tydeligt, samtidig med at det stiller spørgsmål ved hans status som vicepræsidentkandidat: Obama-has-21-days-to-drop-Biden
Romney og Ryan har ganske private religiøse overbevisninger, hvilket i dansk TV er odiøst, mens Obama og Biden søger at udnytte sekteriske skillelinjer, hvilket er uinteressant.

På venstrefløjen er det et etableret faktum at Israel er en illegitim stat og at Mellemøstens og endda en del af den islamiske verdens problemer og vrede naturligt har rod her. Og da intet og ingen jo kan være værre end det onde selv så hopper man tossegodt ombord med hvem som helst der vil “udfordre Israels hegemoni”. Men man burde måske se lidt mere på sine kæmpende mørklødede kammerater for at forstå Israels handlinger og påståede paranoia. Jerusalem Post

Germany has banned the Frankfurt-based Foundation for Human Rights and Freedoms and Humanitarian Relief (IHH) because it “fights against Israel’s right to exist.”

“Organizations that operate from German soil, directly or indirectly, with the aim of fighting Israel’s right to exist, have forfeited their right to freedom of association,” Germany’s Interior Minister Thomas de Maiziere said on Monday.

Og USA overvejer ligeledes et forbud mod IHH også ifølge Jerusalem Post

The US State Department is considering adding Turkish Muslim charity organization IHH (The Foundation for Human Rights and Humanitarian Relief) to the list of foreign terrorist organizations, Fox News reported Thursday. The report came after the organization financed and operated the Gaza-bound Mavi Marmara on which nine people were killed in a confrontation with IDF soldiers.

(…)

Despite some resistance from within the Obama administration, Fox News sources said that sections of the US Treasury Department are actively investigating the Turkish Muslim charity organization in an attempt to list it as a terror group. The Treasury Department has voiced worries about IHH with Turish officials in the past, yet refused to comment on the alleged considerations.

Modstanden i det Hvide Hus mod officielt at knytte IHH til terror bunder nok i de potentielle udenrigspolitiske forviklinger da IHH flyder tæt sammen med den tyrkiske regering ifølge New York Times

The Turkish charity that led the flotilla involved in a deadly Israeli raid has extensive connections with Turkey’s political elite, and the group’s efforts to challenge Israel’s blockade of Gaza received support at the top levels of the governing party, Turkish diplomats and government officials said.

The charity, the Humanitarian Relief Foundation, often called I.H.H., has come under attack in Israel and the West for offering financial support to groups accused of terrorism. But in Turkey the group has helped Prime Minister Recep Tayyip Erdogan shore up support from conservative Muslims ahead of critical elections next year and improve Turkey’s standing and influence in the Arab world.

Det overvældende had til de jødiske folk i den muslimske verden bliver for venstrefløjen til en bizar bekræftelse på deres egen uerkendte antisemitismes rigtighed. Og så lader de sig lystigt lokke med på en hvilken som helst galaj i et selvbedragerisk nødhjælpsskjul. Men selv om millionen stehen hinter antisemitismus bliver man ikke godere af at skjule sig bag en dåse majs med overskredet udløbsdato.

Guardian fortæller en typisk vesteuropæisk historie

If there were a general election tomorrow, 35% of voting Muslims (meaning those Muslims who claim they are more likely than not to vote) would vote Labour. This compares with 22% of voting Christians and 23% of the entire voting population. By comparison, whereas 30% of the voting population would tick the Conservative box, only 13% of voting Muslims would do so.

Polling questions are liable to misinterpretation so the same question was tackled from different angles. The results concurred. Only one in 20 of those who call themselves Muslim say that they “generally” consider themselves to be Conservative compared, with 42% who consider themselves Labour (the national figures are 23% Conservative and 28% Labour). Similarly, 49% of Muslims claim they feel that the Labour party has been most friendly towards the Muslim faith over recent years, compared with 6% who think that the Conservatives have been.

The narrative appears to receive a dent when data show that a fifth of Muslims think Labour has been least friendly towards the Muslim faith over recent years. However, given that more Muslims (nearly a quarter) think the Conservatives have been the least friendly party, despite the fact they haven’t really been in a position to do anything, the dent appears illusory. In spite of everything, Labour appears to remain the natural home for British Muslims.

Fra Telegraph

The Islamic Forum of Europe (IFE) — which believes in jihad and sharia law, and wants to turn Britain and Europe into an Islamic state — has placed sympathisers in elected office and claims, correctly, to be able to achieve “mass mobilisation” of voters.

Speaking to The Sunday Telegraph, Jim Fitzpatrick, the Environment Minister, said the IFE had become, in effect, a secret party within Labour and other political parties.

“They are acting almost as an entryist organisation, placing people within the political parties, recruiting members to those political parties, trying to get individuals selected and elected so they can exercise political influence and power, whether it’s at local government level or national level,” he said.

“They are completely at odds with Labour’s programme, with our support for secularism.”

Mr Fitzpatrick, the MP for Poplar and Canning Town, said the IFE had infiltrated and “corrupted” his party in east London in the same way that the far-Left Militant Tendency did in the 1980s. Leaked Labour lists show a 110 per cent rise in party membership in one constituency in two years.

In a six-month investigation by this newspaper and Channel 4’s Dispatches, involving weeks of covert filming by the programme’s reporters:

• IFE activists boasted to the undercover reporters that they had already “consolidated … a lot of influence and power” over Tower Hamlets, a London borough council with a £1 billion budget.
• We have established that the group and its allies were awarded more than £10 million of taxpayers’ money, much of it from government funds designed to “prevent violent extremism”.
• IFE leaders were recorded expressing opposition to democracy, support for sharia law or mocking black people. The IFE organised meetings with extremists, including Taliban allies, a man named by the US government as an “unindicted co-conspirator” in the 1993 World Trade Center bombing, and a man under investigation by the FBI for his links to the September 11 attacks.
• Moderate Muslims in London told how the IFE and its allies were enforcing their hardline views on the rest of the local community, curbing behaviour they deemed “un-Islamic”. The owner of a dating agency received a threatening email from an IFE activist, warning her to close it.
• George Galloway, a London MP, admitted in recordings obtained by this newspaper that his surprise victory in the 2005 election owed more to the IFE “than it would be wise – for them – for me to say, adding that they played a “decisive role” in his triumph at the polls.

Mr Galloway now says they were one of many groups which supported his anti-war stance and had never sought to influence him.

Hvorledes gik det dog til at lige netop Labour er udsat for dette? Fra Daily Mail

Labour encouraged mass immigration even though it knew that voters opposed it, Whitehall documents confirmed yesterday.

The Government said the public disagreed with immigration because of ‘racism’ and ministers were told to try to alter public attitudes.

The thinking on immigration among Labour leaders was set down in 2000 in a document prepared for the Cabinet Office and the Home Office, but the key passages were suppressed before it was published.

The paper was finally disclosed under freedom of information rules yesterday. It showed that ministers were advised that only the ill-educated and those who had never met a migrant were opposed to immigration.

They were also told that large-scale immigration would bring increases in crime, but they concealed these concerns from the public.

Sections of the paper, which underpinned Labour policies that admitted between two and three million immigrants to Britain in less than a decade, have already been made public.

These have showed that Labour aimed to use immigration not only for economic reasons but also to change the social make-up of the country.

Fuller details released yesterday showed that Tony Blair’s ministers opened the doors to mass migration in knowledge of public opposition and with the view that those who disagreed with them were racists.

Labour’s accusation that opponents of immigration are racist has been dropped over the last two years as it has become clear that former Labour voters in party heartlands have been turning to the far right British National Party.

Ministers accept there is frustration at the loss of jobs to migrants and pressure on public services.

Yesterday Shadow Home Secretary Chris Grayling said: ‘The Government has simply not been telling the truth about its policies on immigration.

‘More and more evidence is now emerging to show that they deliberately planned a big jump in immigration for their own political purposes.

Når man nærer slangen ved sit bryst. Men ikke det er en ganske typisk vesteuropæisk historie, hvor De Internationale med større eller mindre held har forsøgt det samme demografiske attentat på Nationen?

Michael Böss skriver om tilbagekomsten af den nationale bevidsthed i  Berlingske Tidende

I den akademiske verden herhjemme har det nemlig lige siden Murens fald været almindeligt at se »nationen« som noget moralsk suspekt og som en trussel mod friheden. Men som jeg vil vise i det følgende, så er der tegn på, at anti-nationalismen er på retræte, og at frihed og identitet hører sammen.

Venstrefløjens skepsis over for det nationale går dels tilbage til den socialistiske internationalisme, dels til kulturradikalismen. I forbindelse med den jugoslaviske stats sammenbrud fik den dog en tand til. Jugoslaviens kollaps var som bekendt en af de geopolitiske konsekvenser af Murens fald. For selv om DDRs politiske sammenbrud betød sletningen af en grænse og gav næring til visionen om et grænseløst Europa, førte det også til nye nationalstatsdannelser i Centraleuropa og på Balkan. I Balkan skete det gennem blodige og brutale opgør mellem etniske og religiøse grupper, for det meste fremprovokeret af politikere med en klar etnisk-nationalistisk dagsorden. Konflikterne fik mange vestlige intellektuelle til at ønske sig tilbage til tiden før 1989. De konstaterede, at de flasker, der havde næret frihedsrusen i Berlin i 1989, også havde sluppet en ond ånd løs i form af en aggressiv nationalisme, som i første halvdel af 1900-tallet havde ført til Holocaust og to verdenskrige. Alle former for nationalisme og patriotisme blev betragtet som ét fedt. Ja, selv den liberale form, vi kender i Vesteuropa, hvor den udgør forudsætningen for det liberale demokrati, blev anset for suspekt.

Men…

…uden en historisk, kulturel, sproglig, ja, tilmed etnisk fælleskultur, kan en civil nation - et politisk-juridisk fællesskab - ikke holde sammen på sig selv. Belært af personlige erfaringer erkender Ignatieff ligefrem, at det, som kan se ud som nationens ret, i virkeligheden også er en ret, som vedrører den enkelte borger: De fleste mennesker har nemlig et behov for - og en ret til - at kunne opleve sig som hjemmehørende i en nation og et territorialt baseret fællesskab.

Ignatieff understreger selvfølgelig som liberal nationalist, at hensynet til det etniske altid må vige for hensynet den enkelte borgers politiske, sociale og kulturelle frihedsrettigheder. Det etnisk-nationale må altid underordnes de love og normer, der gøres gældende i et liberalt demokrati. Ideelt set vil de etnisk-nationale og de civil-nationale træk dog komplementere hinanden. De tjener nemlig to forskellige funktioner: de etnisk-nationale opfylder borgernes behov for at føle sig hjemme i den politiske nation. De civile tjener derimod deres behov for frihed.

Tænk at nogle i ramme alvor har sået tvivl om det.

Dette er en fotodokument og et øjebliksbillede i valgkampen op til kommunalvalget 2009 på det gamle Københavns Universitet Amager. Objektet for denne fotoundersøgelse er valgplakater fra de forskellige partier. Metoden består i at fotografere alle plakater som jeg passerede.

Socialdemokratiets kandidat Anette er pænt repræsenteret. Der har været nogle flittige DSU’ere ude i sidste øjeblik. Det er måske også sidste øjeblik for det gamle parti, der kun har en vis moderlig omfavnelse at byde på. “Kom til mor!”

SF er stærkt repræsenteret med noget flere kandidater end Soc. dem. Naturligt går tendensen fra Socialdemokratisk metaltræthed over i en mere radikal udlægning af new labour, som også er mere ungdommelig og har “feel good” vibes. I stedet for det store partis absolutte pampervælde sættes i stedet det absolutte intelligensiavælde.

Den historiske videnskabelige fremmarch mod det socialistiske samfund befinder sig i terminalstadiet og er derfor afløst af en dyrkelse af forskelligheden og tolerancen som det absolutte toppunkt af rationalitet og menneskelig stræben. Radikal tolerance betyder implicit forkastelsen af alle absolutte værdier, og må qua sin egen logik føre til…

NIHILISMEN!

Den sande konsekvens af denne må man jo som rationelt menneske frygte.

Ok, nu er næsten 50% af befolkningen repræsenteret ude hos humanisterne, men hvad så med antallet af VKO valgplakater? Lad mig blot citere fra en eller anden film:

“A BIG FAT FUCKING ZERO!”

God valgaften.

Et interessant foredrag med den tidligere KGB agent Yuri Bezmenov med speciale i psykologisk krigsførelse

På DETTE link kan foredraget ses i sammenhæng (det er mig ikke muligt at “embedde” en spilleliste). Man kommer uværligt til at tænke på reformpædagogikken, Dragsdal og islamapologeterne og hvorfor Asmaa skulle på skole i det arabiske. Men USA arbejder efter lignende metoder mod deres fjender og betydningen af at eksponere friheden gennem radio, TV og internettet målrettet til f.eks. det iranske folk og især de unge af dem skal ikke undervurderes.

Sårbarheden overfor undergravning afhænger af, hvor sundt samfundet er, hvor stærk regimet står og hvor meget man kan spille på allehånde niveauer af indre modsætninger. Men de vestlige demokratier modstod KGB, mens Sovietunionen imploderede. Men overlejringen af forskruet tankegods lever endnu og fortsætter, hvor det andet slap med et nyt mål - det multietniske samfund. Og her er for begge parter, både fortalerne for ddet multietniske og forsvarerne af folket, tale om et kapløb med tiden. Hvor det “nye samfund”, der tidligere blev lovet var et abstrakt ideal er det multietniske samfund en løbende og stadigt mere negativ virkelig erfaring. Om erkendelsen eller det uafvendelige kollaps kommer først vil tiden vise. Som Yuri Bezmenov pointerer handler det i sidste ende om evne til at stå fast på sit samfunds og sin kulturs værdier og her er Danmark i en bedre position end de fleste andre vestlige lande. Når det første vesteuropæiske land kollapser i vold, der grænser til borgerkrig vil konklusionen være klar. England, Frankrig, Holland og Sverige er alle blevet set som rollemodeller vi kunne lære meget af, som DDR var det i gamle dage og deres sammenbrud vil som Murens fald også være sammenbruddet for det multietniske paradigme og benægterne af islams essens.

Det handler om moral, anstændighed, hjertets lov når godhedsindustrien undviger argumenter om, hvorfor man ikke respekterer lands lov og ret. Politiken havde søndag en lang artikel om folkene bag Kirkeasyl, som blev indledt på denne måde:

Camilla Tved har fundet frem til den kurdisk talende læge ved at spørge flere bekendte.

Lægen arbejder på et hospital i København, og han behøver ikke yderligere overtalelse, før han siger ja til i al hemmelighed at skanne den irakiske kvinde i sin frokostpause.

Camilla Tved, der selv studerer til jordemoder, har flere gange tilset den irakiske kvinde. Det er i slutningen af juni måned i år, og kvinden er et godt stykke henne i sin graviditet. Hun har tidligere født et dødt barn, og Camilla Tved er bange for, at der også vil være noget galt denne gang. Derfor er hun meget opsat på at få kvinden skannet.

Kvinden er en af de afviste irakere, som på det tidspunkt har taget ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Mens regeringen og en stor del af oppositionen står fast på, at irakerne skal sendes hjem, forsøger frivillige i den nyoprettede forening Kirkeasyl at hjælpe irakerne.

Heriblandt Camilla Tved.

Den irakiske kvinde, som Camilla Tved er bekymret for, tør ikke henvende sig til de danske sundhedsmyndigheder af frygt for, at politiet så vil arrestere hende og sende hende tilbage til Irak.

Derfor har Camilla Tved lavet den hemmelige aftale med den kurdisk talende læge. Netop fordi han kan kurdisk, kan han tale med kvinden.

Sammen med kvinden dukker Camilla Tved op på lægens hospital på det aftalte tidspunkt.

De bliver hurtigt ført ind i et lokale, hvor der er udstyr til at skanne kvindens mave. Normalt skal patienterne opgive cpr-nummer. Men i dette tilfælde bliver der ikke skrevet nogen journal. Efter nogle minutter er det forbi. Billederne viser, at barnet har det fint. Camilla Tved og den irakiske kvinde forlader hospitalet, og of-ficielt har skanningen aldrig fundet sted.

I sidste ende baseres hendes moral på denne antagelse “Jeg har hørt deres historier og tror mere på dem, end jeg tror på regeringen.“.  Jeg antager at hun forveksler regeringen med myndighederne, men hvorfor stoler hun ikke på dem? Har hun hørt argumenterne imod den enkelte ansøgning og hvis ikke, hvorledes kan hun da konkludere at begrundelserne for afvisning ikke er saglige? Det bliver ikke mere logisk hun fortsætter ”Derudover har FN frarådet at sende irakerne tilbage“. Hvorfor stoler hun på FN, som myndighed? På denne tvivlsomme troværdighedsantagelse er hun sikker i sin sag om at gøre det, der er “moralsk rigtigt“.

Men lad os tage situationen fra Politiken, som den så dramatisk beskrives - hele situationen. Situationen er helt objektivt den, at de afviste asylansøgere skal ud af landet om man er enig i beslutningen eller ej og at myndighederne vil arbejde for at det sker. Den folkelige opbakning til myndighedernes naturlige håndhævelse af loven er naturligvis massiv da loven netop blevet til, som et årelangt ønske fra flertallet af befolkningen. Der er altså ikke nogen legal fremtid for de afviste irakere her i landet så, hvad er deres fremtidsmuligheder så?

Her bliver det moralsk rigtige jo interessant, for selv om man konstaterer at loven og dens håndhævelse er moralsk forkert giver det jo ikke et logisk svar på det rigtige. Man kunne jo argumentere med at erkende at fremtiden for irakerne ikke er i Danmark og istedet hjælpe dem til et andet land, der lovede bedre chancer (er Danmark da det mest asylvenlige land?). Eller man kunne hjælpe dem til en del af det Irak, der arealmæssigt immervæk er større en Tyskland, hvor der hersker fred og give støtte til at starte en ny tilværelse. Begge dele kunne man gøre, mens man forsøgte at påvirke opinionen til at skifte kurs i flygtningespørgsmålet. Men det gør man instinktivt ikke.

Man vælger i stedet at lade irakerne “gå under jorden”, som det hed hos den modstandsbevægelse, de moralsk rigtige ser sig som aftagere for. Derved er irakernes fremtid et liv i uvished og i evig skjul fra myndighederne. Men irakerne er også i et totalt afhængighedsforhold til de moralsk rigtige. Den situation, hvor en gravid kvinde i bedste spionstil bliver sneget ind på et hospital i frygt for at blive opdaget og angivet af vildt fremmede mennesker for at blive undersøgt af en læge er den fremtid og det liv, som man tilbyder. Et liv, hvor alle fremmede mennesker skal opfattes, som potentielle stikkere for staten. Et liv på flugt et liv - under jorden. Er det et anstændigt liv? Er det, hvad hjertets lov fortæller? Er det det moralsk rigtige?