Jyllands-Postens leder slår fast

For tiden er vore bladhuse under skærpet bevogtning, fordi forbrydere ifølge Politiets Efterretningstjeneste arbejder med konkrete planer om terroranslag mod avisen og dens medarbejdere. Tidligere har i tusindvis af galninge råbt op om, hvilke pinsler der skulle møde os i helvede og i tiden inden.

På den baggrund kan det næsten forekomme civiliseret, at en saudiarabisk advokat i efteråret 2009 truede en række danske aviser med sagsanlæg, hvis ikke de ville undskylde, at de halvandet år før havde offentliggjort en tegning udført af bladtegner Kurt Westergaard. Det var sket i forbindelse med afsløringen af konkrete mordplaner mod tegneren.

Trusselsbrevet fra den saudiarabiske advokat blev selvfølgelig mødt med den kølige afvisning, som en sådan uforskammethed fortjener. Advokaten gjorde sig ikke den ulejlighed at oplyse, hvor avisens chefredaktør i givet fald skulle møde for at stå til regnskab. Ifølge almindelig ret skal en rettergang ske der, hvor sagsøgte bor, altså ved en dansk ret.

Her er det imidlertid i hele fire juridiske instanser afgjort, at tegningerne i Jyllands-Posten hverken var blasfemiske eller injurierende, men i fuld overensstemmelse med dansk ret, dansk presseetik og dansk avistradition.

Da dette er lidt tamt går vi i stedet til Henrik Gade Jensen der sætter Politiken i relief gennem sin egen historie

Hvis man læser de tre bind Viggo Hørup i Skrift og Tale, som blev udgivet lige efter hans død i 1902, kan man næsten ikke fatte den vrede, som måtte komme op i Hørup, hvis han skulle opleve Politiken i dag. I kulturkampen gælder det om at flå pelsen af fårene, skrev Hørup, for ellers mærker danskerne ikke forandringen: ”Naar Pelsen ikke flaas af dem, saa de mærker det, er det Hele ganske forgæves. Hvad det kommer an paa er Brudet, Omslaget, Vendingens Brathed”. På mange måder Hørups kulturradikale credo, hvor det gælder om at chokere, forarge og sætte brand i sjælene.

Nu har Politiken undskyldt en tegning i bladet for flere år siden, fordi den kunne krænke religiøse følelser. Politiken bør også vise rettidig omhu og undskylde, at Edvard Brandes, den anden af Politikens grundlæggere, skrev et skuespil om profeten Muhammed med titlen Muhammed - skuespil i tre akter i 1895, som ville afstedkomme en ny Muhammedkrise med ambassadeafbrændinger, hvis det blev citeret eller opført i dag.

Samme historiske ånd præger Jesper Beinovs indlæg

Hele frihedens forudsætning tænker vi ikke på i det daglige, men jeg fik en påmindelse om denne arv for få uger siden, hvor jeg tilbragte en solbeskinnet lørdag på Huntington Library, udenfor Los Angeles.

Her lå nemlig på rad og række den amerikanske og europæiske friheds forudsætninger i form af originale bøger, manuskripter og deklarationer, der hver især har formet de frie samfund; skrevet af kloge mænd i 1600- og primært 1700-tallet. Her tænkte de dybt over, hvordan man etablerede fred, frihed og magtdeling, uden at man skulle ty til at rive hovederne af hinanden.

Når der er en sammenhæng til den aktuelle sag, er det den indlysende, at en stor del af den islamiske verden aldrig har været igennem en oplysningstid, der gør det naturligt, at tanken er fri og kritik en indlysende del af samfundets orden. I stedet abonnerer mørke kræfter på, at religion og politik pinedød skal rodes sammen, så religionskritik er forbudt.

Vi kommer først fri af disse vanskelige debatter, hvis vi gør os klart, at vi ikke kan løse dele af den islamiske kulturs fundamentale problem med at eksistere i en moderne, globaliseret verden. Vi gør det slet ikke ved at undskylde, hvem vi er, og hvad vi står for. Derved giver vi kun ammunition til dem, der ønsker at bremse den modernisering, mange i den muslimske verden faktisk ønsker.

Naser Khader udtrykker ægte journalitisk foragt

Jeg vil gerne spørge Politikens journalister: Siger I også undskyld til profetens 94.923 efterkommere - hvem de så end er? Bøjer I jer også for trusler, intimidering og fanatisme, sådan som jeres chef gør?

Hvis svaret er ja, så mener jeg, at Politiken i dag har solgt ud ved overhovedet at forhandle med nogen, hvis eneste ønske er at begrænse ytringsfriheden. De har solgt ud overfor deres kolleger på de øvrige redaktioner, som vil opleve et stigende pres for at gøre det samme – hvad jeg dog håber, at de ikke gør. Men vigtigst af alt, har Politiken solgt ud overfor for dem, som netop Politiken burde have som sit fornemmeste mål at lægge spalter til, at forsvare og at bakke op om: Politiken af alle har valgt at svigte den islamiske verdens frihedskæmpere, som kæmper en daglig kamp med livet som indsats, for at få lov til at kritisere religionen og religionens dogmer.

180 Grader udtrykker ægte journalistisk foragt med lidt større finesse

Politiken er en avis. En avis formidler - i ord og billeder - verdens væsentligste begivenheder. Politiken har også udført dette arbejde i dækningen af den Muhammed-krise, som ramte Danmark i 2005 og 2006, og i dækningen af krisens efterdønninger i årene efter.

For det undskylder Politiken nu.

Længere er den ikke. Politiken undskylder, at den er en avis og gør en avis’ arbejde, som bl.a. er at vise de karikaturtegninger af muslimernes profet, Muhammed, som efter deres offentliggørelse i Jyllands-Posten blev efterfulgt af ambassadeafbrændinger, terrortrusler og en af dansk udenrigspolitiks største kriser siden Anden Verdenskrig. Tegningerne var krisens genstand. Tegningerne skulle derfor i avisen.

Det er også faldet Mikael Jalving for brystet og han spørger

Men hvad er Politiken så?

Et PR-bureau? Nej, sådan nogle er ikke bange for at provokere, krænke eller latterliggøre, hvis bare beløbet er stort nok.

Et navneskifte til Dansk Kirketidende kan heller ikke anbefales. Sådan et blad findes allerede i Grundtvigs ånd, og da Grundtvig selv var en solid forsvarer for trykkefrihed og idømt livsvarig censur i 1826, så går det slet ikke an for Politiken.

Vent et øjeblik, jeg får en idé. Politikens chefredaktør vil gerne signalere internationalt niveau, ikke sandt? Men samtidig skal det ikke gøre for ondt, jeg mener, der skal tages hensyn til folk, eller rettere, visse folk. Det handler som bekendt om dialog.

Hvad så med Apolotiken?

Og med sådan et navn er det logisk at slutte, som Kristian Ditlev Jensen at Politiken har valgt…

.…at fra nu af har alle sårede læsere af avisen krav på en undskyldning. Også selv om de pågældende slet ikke læser dansk eller rutinemæssigt detager i den danske debat.

Og så følger ellers en undskyldning på alverdens sprog. I samme ånd analyserer Troels Heeger og Søren Villemoes

Når Politiken anerkender, at deres søgsmål er berettiget, og at det er på sin plads at undskylde, så har avisen anerkendt det saudiske styre og dets grove undertrykkelse af alt, hvad der ikke følger islamisk lov.

Til OL i 2008 solgte Politiken plakater, hvor citater fra menneskerettighederne stod skrevet på kinesisk. Budskabet var vist, at Politiken bekymrede sig om menneskerettigheder og var kritiske overfor totalitære regimer. Det budskab må siges at være rimelig kompromitteret efter dette pinlige knæfald for det saudiske kongevælde.

Man kan spørge sig selv, om avisen overhovedet har overvejet, hvad denne indrømmelse implicerer? Er det f.eks. avisens fremtidige politik, at enhver, der føler sig krænket, bare skal skabe tilstrækkeligt med tumult og skrige højt nok, for at avisen skal anerkende krænkelsen? Det må være det eneste, man logisk kan udlede. For havde Politiken undskyldt krænkelsen, hvis der ikke havde været det internationale pres mod Danmark, de mange terrortrusler, de omfattende demonstrationer, de mange dødstrusler og overfald? Det forekommer usandsynligt. Dagens undskyldning er et knæfald for det irrationelle. Det er en anerkendelse af, at muslimer åbenbart er så tossede, at deres religiøse følelser er ude af kontrol.

Har man iøvrigt tænkt over, hvilket usolidarisk signal det sender til andre aviser? Politiken siger jo direkte, at alle andre aviser også har krænket muslimers påståede følelser, og at de følgeligt også burde undskylde. Man hævder, at man ikke har afskrevet muligheden for i fremtiden at trykke tegninger af Muhammed. Men det forekommer at være noget usandsynligt. For hvordan i alverden skal man dog forsvare, at man trykker noget, som man anerkender som en direkte krænkelse?

Hvis man vil have de strategiske vinkler på historien er Ralf Pittelkow ikke overraskende manden man skal læse

Kernen i Muhammed-konflikten var, at islamiske kræfter ville gennemtvinge en fundamental ændring: Hidtil havde islamiske regler kun været gældende for muslimer og muslimske lande. Men nu skulle Vestens ikke-muslimer tilpasse sig de islamiske regler for ytringsfriheden.

Disse regler indebærer, at man ikke må ytre sig kritisk om islam. En barber i Saudi-Arabien blev for nylig idømt dødsstraf for at have sagt noget grimt om profeten Muhammed.

Efter Muhammed-konflikten har de muslimske lande til fulde demonstreret, at de mener deres krav alvorligt. Især gennem FN har de presset voldsomt på for at få vestlige lande til at indføre lovgivning, der vil gøre det svært eller umuligt at kritisere islam. Nogle vestlige lande giver efter.

En saudi-arabisk advokat fulgte den islamiske offensiv op ved at true med en retssag mod de danske aviser, der i 2008 genoptrykte Kurt Westergaards tegning. Nu skulle danske aviser slæbes for retten i et muslimsk land!

Man må gå ud fra, at advokat Faisal Yamani har vidst, at dette ikke kunne lade sig gøre. En retssag kunne kun finde sted i Danmark, og her havde han ingen udsigt til at vinde. Men han ville bruge truslen om en retssag som et propagandanummer. Og så har han måske haft et lille håb om, at en dansk avis kunne være tåbelig nok til at bide på.

Det håb har Politiken nu opfyldt. Bladet har indgået et »forlig«, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden. Men når man accepterer tanken om en retssag i et muslimsk land og vælger at bøje sig for tomme trusler, så har det da intet med et forlig at gøre. Det er frivilligt knæfald.

Opstandelsen gælder i øvrigt denne tegning

Fra Information

Advokaten Ahmed Zaki Yamani og hans advokatbureau, som har indgået et forlig med dagbladet Politiken, hvor avisen undskylder at have trykt »krænkende« karikaturer af profeten Muhammed, har igennem to år arbejdet med denne sag – et projekt, der også har involveret juridisk vejledning fra en dansk advokat, erfarer Information.

»Sagen har været længe undervejs, fordi det har taget tid at indsamle underskrifter fra profetens efterkommere over det meste af den arabiske og muslimske verden. Men Yamani har betalt en dansk jurist for at undersøge, hvilke muligheder der foreligger for at føre sag imod de danske aviser, som offentliggjorde Muhammedtegningerne,« siger en kilde tæt på Yamanis advokatbureau i et telefoninterview, han giver til Information på betingelse af anonymitet.

(…)

Kilden oplyser, at »den avis, der har givet en undskyldning«, nu vil blive slettet fra sagsanlæggets akter, og at Yamani således har opgivet at indstævne Politiken.

Men han understreger, at planen er at føre sagen i både britiske og danske domstole imod alle aviser, der fortsat vægrer sig ved at undskylde.

Douglas Murray siger i Telegraph

The fact is that Politiken have conceded that offence can be caused by publishing a drawing of a man who in the eyes of the Danish state must be considered a deceased tradesman.

Now Politiken are in the game of having to apologise to one group for hurt feelings, they may find themselves stretched for time.

I trust from now on that anybody, internationally, who has ever found anything offensive in the paper in question will ensure they too get an apology. Politiken’s website is here. May I recommend that readers scour it for anything whatsoever they might find mildly irksome? A picture, a photo, a fact, a word. Somewhere on there is an interview with me from last year. That’s often a good place to start.

Politiken have grotesquely trampled on the solidarity the Danish press have shown in the cartoons affair. But this apology also epitomises one of the most aggravating trends currently being accepted, which is the notion that Muslims somehow have deeper feelings than the rest of the world. One Muslim man tried arguing exactly this with me only a few nights ago. The idea goes that Muslims are especially sensitive because their feelings are very very deep. So deep, indeed, that non-Muslims can’t possibly imagine the hurt feelings caused by a pen-and-ink drawing that they don’t like and, in most cases, haven’t seen.

Islam har ingen historie, kun sig selv. Derfor er enhver tvivl, smil og tanke dybt traumatisk og islam kommer ikke videre i sin terapi før den er blevet kompenseret i dominans.

Times Online

The university at the centre of the climate change row over stolen e-mails has been accused of making a misleading statement to Parliament.

The University of East Anglia wrote this week to the House of Commons Science and Technology Committee giving the impression that it had been exonerated by the Information Commissioner’s Office (ICO). However, the university failed to disclose that the ICO had expressed serious concerns that one of its professors had proposed deleting information to avoid complying with the Freedom of Information Act.

Professor Phil Jones, director of the university’s Climatic Research Unit, has stepped down while an inquiry takes place into allegations that he manipulated data to avoid scrutiny of his claims that manmade emissions were causing global warming. Professor Edward Acton, the university’s vice-chancellor, published a statement he sent to the committee before giving evidence to MPs at a public hearing on Monday. He said a letter from the ICO “indicated that no breach of the law has been established [and] that the evidence the ICO had in mind about whether there was a breach was no more than prima facie”.

But the ICO’s letter said: “The prima facie evidence from the published e-mails indicate an attempt to defeat disclosure by deleting information. It is hard to imagine more cogent prima facie evidence.”

(…)

A spokeswoman for the university said: “The point Professor Acton was making is that there has been no investigation so no decision, as was widely reported. The ICO read e-mails and came to assumptions but has not investigated or demonstrated any evidence that what may have been said in emails was actually carried out.”

IOC står ikke med opfattelsen af de lækkede e-mails indhold er decideret aktivisme uden rygdækning. Institute of Physics har oplyst om deres syn på Climategates implikationer overfor det engelske parlament

The Institute of Physics is a scientific charity devoted to increasing the practice, understanding and application of physics. It has a worldwide membership of over 36,000 and is a leading communicator of physics-related science to all audiences, from specialists through to government and the general public. Its publishing company, IOP Publishing, is a world leader in scientific publishing and the electronic dissemination of physics.

The Institute is pleased to submit its views to inform the House of Commons Science and Technology Committee’s inquiry, ‘The disclosure of climate data from the Climatic Research Unit at the University of East Anglia‘.

The submission details our response to the questions listed in the call for evidence, which was prepared with input from the Institute’s Science Board, and its Energy Sub-group.

What are the implications of the disclosures for the integrity of scientific research?

1. The Institute is concerned that, unless the disclosed e-mails are proved to be forgeries or adaptations, worrying implications arise for the integrity of scientific research in this field and for the credibility of the scientific method as practised in this context.

2. The CRU e-mails as published on the internet provide prima facie evidence of determined and co-ordinated refusals to comply with honourable scientific traditions and freedom of information law. The principle that scientists should be willing to expose their ideas and results to independent testing and replication by others, which requires the open exchange of data, procedures and materials, is vital. The lack of compliance has been confirmed by the findings of the Information Commissioner. This extends well beyond the CRU itself - most of the e-mails were exchanged with researchers in a number of other international institutions who are also involved in the formulation of the IPCC’s conclusions on climate change.

3. It is important to recognise that there are two completely different categories of data set that are involved in the CRU e-mail exchanges:

· those compiled from direct instrumental measurements of land and ocean surface temperatures such as the CRU, GISS and NOAA data sets; and

· historic temperature reconstructions from measurements of ‘proxies’, for example, tree-rings.

(…)

10. The scope of the UEA review is, not inappropriately, restricted to the allegations of scientific malpractice and evasion of the Freedom of Information Act at the CRU. However, most of the e-mails were exchanged with researchers in a number of other leading institutions involved in the formulation of the IPCC’s conclusions on climate change. In so far as those scientists were complicit in the alleged scientific malpractices, there is need for a wider inquiry into the integrity of the scientific process in this field.

(…)

13. Published data sets are compiled from a range of sources and are subject to processing and adjustments of various kinds. Differences in judgements and methodologies used in such processing may result in different final data sets even if they are based on the same raw data. Apart from any communality of sources, account must be taken of differences in processing between the published data sets and any data sets on which they draw.

Videnskab burde være Popper, hvor en teori afløses af en bedre, men er så ofte Kuhn, hvor sociale dynamikker har den afgørende rolle. Jo længere nede af den videnskabelige rangliste (matematik og fysik øverst forstås og sociologi, antropologi og køns og kvindeforskning nederst) jo værre. Der er ingen samlende teori for klimaet, men et væld af enkeltfaktorer og deres indbyrdes dynamik. Det betyder også at der ikke er et samlende fag, men et væld af faggrupper og traditioner, der hver især kæmper for præcis deres plads i forståelsen af klimaet. I dette krydsfelt har en enkelt tese, et enkelt paradigme med religiøs energi og held til at mobilesere græsrødder, politikere og til sidst storkapitalen Vi spiller på den røde angst når det passer i vores kram) tromlet henover alle andre. Men nu går den ikke længere.

Politikens Tøger Seidenfaden siger i en pressemeddelelse om undskyldningen over at nogen kunne føle sig krænket af en avis, som de end ikke læser.

Politiken og ledelsen af otte organisationer i Egypten, Libyen, Qatar, Australien, Jordan, Saudi-Arabien, Libanon og Palæstina, bestående af 94,923 medlemmer der er efterkommere af Profeten Muhammed (”Organisationerne”), er nået til en fælles forståelse og et forlig i tvisten mellem Organisationerne og Politiken, der opstod på baggrund af Politikens genoptrykning af Kurt Westergaards karikaturtegning af Profeten Muhammed (”Karikaturtegningen”), som oprindeligt blev bragt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 sammen med 11 andre tegninger af Profeten Muhammed (”Tvisten”).

Organisationen repræsenterer altså 94,923 muslimer. Det vil sige at Politiken måske kun har lavet en meget lille indrømmelse, men også kun til en meget lille del af den islamiske verden faktisk under en 1/10.000. De resterende 1,3 mia. - 94,923 er stadigt krænkede og kede af det. Selv med en meget tynd skive af Politiken bugnende principlager, så drejer det sig altså om mindst 10.000 skiver endnu. Er Politikens princippølse virkeligt lang nok til det?

Med Politikens køben sig lidt fred fra de frådende muslimske masser øges presset nu på deres kollegaer i avisbranchen på to fronter. Først og fremmest er de færre til at være enige om en enighed, hvilket efterlader dem afgørende svækkede. Dernæst vil muslimer sætte næsen op efter flere forlig fre de resterende aviser da pres (slet skjulte trusler) altså bærer frugter. Og når det ikke virker vil disse muslimer blive forbitrede og tolke det som en offensiv genstridighed, der kun retfærdiggør endnu mere terror. Politiken har altså efterladt der kollegaer til at bære en endnu større byrde.

Men det rager Westager en høstblomst. “Jeg synes, det er modigt af Politiken at vælge dialog frem for konfrontation” siger hun og knæsætter sammen med Politiken det faktum at islam er en voldelig religion, der står i evigt modsætningsforhold til friheden.

Senator James Inhofe bliver interviewet af Pajamas TV og ser frem til en sejr over klimalobbyen og at Al Gore kommer til at stå skoleret overfor en Senatshøring. Inhofe har længe interesseret sig for klimadebatten fra det gik op for ham at magt skulle sive fra USA til FN og han står idag i en styrket position.

Det ene af de to ben (bemærkelsesværdig temperaturstigning og stigning i drivhusgassen CO2), som den menneskeskabte globale opvarmning går på ser ud til at slæbe en del i denne tid. Temperaturstigningen skal helst være unormal, hvis den skal overbevise os om at den ikke er normal, hvilket vil sige at mennesket har haft en afgørende og potentielt katastrofal indflydelse. Men det ser ikke ud til at temperaturen stiger med nogen hast, men at vi stille og roligt er på vej ud af den Lille Istid og gletchere smelter altid lidt i interglaciale perioder. Fred Singer gør ugentlig status med et besindigt ordvalg

Perhaps the major environmental news of the week was a friendly interview of Phil Jones, the former head of the Climatic Research Unit (CRU), by BBC’s Roger Harabin. After the interview, a question and answer statement, with some corrections, was released by BBC.

In the interview Jones stated that although there has been a modest warming trend since 1995, it is not statistically significant. Further, there is no statistically significant difference among the four warming trends of 1860-1880, 1910-40, 1975-1995, and 1975-2009. Thus, one can not use the global surface temperature record to statistically establish that the recent warming was different from past warming periods. Many “skeptics” have been vindicated – the global surface temperature datasets do not establish a statistically defensible link between carbon dioxide emissions and the recent warming.

Jones claims the agreement between the CRU and the NASA GISS, and NOAA datasets indicates nothing is wrong. However all three may be wrong. Reports by D’Aleo, Watts, the Russian Institute of Economic Analysis, etc. strongly suggest that the three global surface temperature datasets have been heavily compromised in recent years and likely contain strong warming biases.

Og denne mistanke om, at de rå data er blevet behandlet tendentiøst spreder sig, som Mail Online kan fortælle

Temperature records dating back more than 150 years are to be re-examined by the Met Office because public belief in global warming has plummeted.

The re-analysis, which was approved at a conference in Turkey this week, comes after the climate change email scandal which dealt a severe blow to the credibility of environmental science.

The Met Office says that the review is ‘timely’ and insists it does not expect to come to a different conclusion about the progress of climate change.

Mrutyuanjai Mishra trækker sig fra bestyrelsen af Trykkefrihedsselskabet fortæller han i Politiken bl.a fordi der er for meget plads til racistiske ytringer og støtte til Vlaams Belang og Geert Wilders. Men det der bekymrer ham dybere er noget af det parløb, som Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat forventes at danne om afskaffelse af racismeparagraffen for som Mrutyuanjai Mishra siger

…en racismeparagraf bør alle lande, og i særdeleshed alle europæiske lande, have.

Ja hvis ikke der er lande der har mere brug for det end andre af en eller anden mystisk grund så ved jeg ikke hvad. Og så skuffes han over at Europa ikke formår at tage imod indvandrere, som man gør det i USA, hvor indere bliver millionærer en bloc

Et land som USA kunne måske derfor som et af ganske få bære at fritages for en racismeparagraf.

Det kunne de bestemt ikke i Australien, et andet indvandrerland, hvor

Det er kun 35 år siden, at Australien afskaffede deres ‘ Only white immigration’-politik. Denne politik indebar, at kun folk fra europæiske lande fik lov til at indvandre til Australien.

Lovgivningen var åbenlyst racistisk.

Og hvad er situationen i Australien i dag? Der er talrige racistiske overfald på indvandrere, som befinder sig i Australien på ganske lovlig vis. Her oplever man racistiske overfald på uskyldige mennesker, som på vej hjem fra arbejde færdes alene på gaden. Australsk politi har som følge heraf angiveligt advaret indiske studerende og opfordret dem til at klæde sig som fattige frem for at bære rundt på deres dyre computere.

Det er historier, der halvt bekræftes af Den Store Hindu, som dog synes at Mrutyuanjai Mishra

,,,fails to mention what kind of Lebanese-Australians are apparently attacking Indians in Australia. Officialdom calls this a “law-and-order” issue, and the Indian press rants about “racism” in Australia. No one, it seems, is asking what kind of Lebanese these assailants are. Are they Christians? Or, more likely, are they Muslims? The Indians are mostly, one would assume, Hindus. Maybe this is a religious issue? Muslims, given Islamic tenets regarding polytheists and idolators, have a long, sordid, intolerant, and murderous history of “Hinduphobia.”

Man kunne måske fristes til at reflektere over, hvorfor indvandrerlandene var vestlige, mens flygtninge og udlængselsproducerende lande var, ja ikke-vestlige, mens man sad og gumlede på, hvorfor især europæiske lande havde brug for en racismeparagraf. Joeh, de historiske erfaringer, men de er jo et produkt af et eller andet. Ligesom erfaringerne mellem hinduer og muslimer i hans eget hjemland, som folk jo ikke ligefrem står i kø for at bosætte sig i. Men Mrutyuanjai Mishra er ikke færdig med Europa af i dag

Og hvordan ligger landet egentlig, når det drejer sig om integration af folk med anden etnisk baggrund i de europæiske lande? Jo, de arbejdspladser, som har ringe prestige, og som ingen derfor for alvor går og drømmer om såsom rengøringsassistenter, social-og sundhedshjælpere, kioskejere o. l., dem kan indvandrerne bekvemt fylde ud.

Nu er kiosker jo gerne selvstændige næringsdrivende og os, der har boet i landet et helt liv kan huske, hvorledes indvandrerne med deres anderledes familiestruktur og ofte liberale indstilling til dele af lovgivningen visse steder totalt udkonkurrerede den eksisterende forretningsmodel. Nok om det, Pointen er klar. Indvandrerne får bunden i Europa og toppen i USA. Hvorfor egentlig? Ja det er et godt spørgsmål for det er jo ikke fordi man ikke vil give dem chancen, som man kan læse i Danmarks Radio i disse dage.

Han har en stribe sager om fejbehandlinger bag sig, og har været anklaget for blandt andet børnemishandling i Sverige - alligevel er der risiko for, at danskere i fremtiden kan blive behandlet af skandalelægen Rafik Abu-Ramadan.

Eller

Mohammed A. kan hverken finde ud at at behandle en brækket arm eller noget så simpelt som at tage blodtryk.

Men sidste år lovede Sundhedsstyrelsen ham alligevel en lægeautorisation, og dermed adgang til at behandle danske patienter.

På den ene side vil man jo gerne give folk en chance på den anden side vil man jo helst ikke dø af at komme i kontakt med sygehusvæsenet. Det er en svær en. Som erfaringerne med Europa kalder på en racismeparagraf kalder erfaringerne med indvandrere til Europa altså ligeledes på…at man måske skal give folk de chancer de nu engang trods alt har en realistisk mulighed for at gribe, som TV2 East kan fortælle

Politifolkene i Slagelse var godt forberedte, da ni udlændinge mandag morgen dukkede op for at aflægge teoriprøve.

Ordensmagtens repræsentanter havde nemlig på fornemmelsen, at de ni køreskoleelever ville snyde med prøven, og lod en kollega overvåge prøven, skriver Sjællandske..Og ganske rigtigt:

Og ganske rigtigt! Intet er som fordomme, der bliver bekræftet. Især ikke her på Monokultur, hvor dyrkelsen af den lumre racisme er et adelsmærke.

Jeg forstår ikke, hvorfor radioværten vil arrangere en bum-fight, men rart at se at mod stadig værdsættes i vores defatistiske og feminiserede kultur

Der skal kun en enkelt sok til at misfarve det hvide vasketøj. Fra Washington Times leder

….all three terrestrial global-temperature data sets (by NOAA/National Climatic Data Center, NASA Goddard Institute for Space Studies and the University of East Anglia) really rely on the same measures of surface temperatures. These three sources do not provide independent measures of how the world’s temperatures have changed over time. The relatively small differences that do arise from these three institutions result from how they adjust the raw data.

The findings by Mr. D’Aleo and Mr. Watts also explain some puzzles that have bothered researchers. For example, land-based temperatures have been rising while satellite-based measures haven’t shown the same increase since 1990. Their answer is that at that point in time, the elimination of weather stations produced a false measured increase in temperatures that didn’t affect the satellite readings. There is no evidence (yet) that this effort was consciously designed to increase recorded temperatures, but that is beside the point. The crux of the matter is that fanatics about man-made global warming want to spend trillions of dollars based on conclusions from faulty data.

I denne paneldiskussion fra UC Berkeley diskuterer en håndfuld forskere hvilke perspektiver, der har rejst sig af climategate (en diskussion man ganske savner i de etablerede medier)

Jeg vil gerne illustrere den pointe af forskere arbejder på baggrund af hinandens resultater. Danmarks Meterologiske Institut har en særdeles informativ og let læselig hjemmeside og her kan man blandet andet læse

Figuren viser den nordlige halvkugles middeltemperatur over land (blå kurve) med data fra CRU i Norwich England. Den røde kurve viser længden på solcyklussen i skalerede enheder således at korte cykler svarer til varme perioder og lange cykler svarer til kølige. De to stiplede linjer viser intervallet hvori skaleringen er bestemt. Den simple solmodel formår åbenbart ikke at forklare temperaturudviklingen efter 1970′erne. [billedtekst; Drokles]

Teorien for en nuværende sammenhæng mellem solaktivitet og Jordens klima er dog blevet afkræftet, fordi senere analyser påviste, at de to forløb havde lagt afstand til hinanden efter ca. 1970. De seneste data støtter op om denne udvikling.

“Når de to kurver, om man så kan sige, stikker af fra hinanden, så betyder det, at der nu er andre påvirkninger, der ændrer Jordens klima mere end Solen; ændringer, som med meget stor sandsynlighed stammer fra den menneskeskabte drivhuseffekt,” siger leder af Danmarks Klima Center, Anne Mette K. Jørgensen.

Forskellen mellem den observerede temperatur og den temperatur, som forskerne kan udlede af solaktivitetens længde, er helt oppe på ca. 1°C, bekræfter de seneste data fra DMI. Ifølge FN’s klimapanel IPCC skyldes det meste af den globale opvarmning, der er observeret de sidste 50 år med meget stor sandsynlighed den menneskeskabte drivhuseffekt.

Man bemærker under den rygende graf at den er bygget på data fra det omstridte East Anglia Climate Research Center, hvis lækkede e-mails har afsløret en eller anden grad af manipulation med den globale temperatur. DMIs graf omhandler kun den nordlige halvkugle (Halvkuglerne deler sol og CO2 lige) men bruges, som jeg kan forstå, som en illustration af et globalt fænomen. Grafen viser at Solen er den væsentligste faktor for klimaet indtil 1970, hvor overvægten af CO2 slår igennem og tager teten. Men, hvis Phil Jones, der har leveret denne graf som chef for CRU (og som er en af de eneste europærere, der har set de rå data) har ret i at temperaturen i virkeligheden ikke er steget siden 1995 - 15 år ud af de 40 år - bliver spørgsmålet vel, hvilket midlertidigt fænomen man var vidne til i de 25 år fra 1970 til 1995.

Anden ifølge Uriasposten

Jeg er så pissetræt, at jeg skal gå rundt på listetå, fordi jeg født som hvid. Det er altså ikke noget som jeg selv har valgt. Jeg er supertræt af, at jeg skal have dårlig samvittighed over en farve. Jeg er blevet hvid, bevares, jeg har ikke selv valgt det, og det er jo en fucking farve. Vi har forskellige farver alle sammen, og hvad så. Vi er vel mennesker alligevel. Men jeg har ikke de samme rettigheder, jeg må ikke sige de samme ting, fordi jeg er hvid – så skal jeg holde lidt igen – gu’ fanden vil jeg ej. Hvis du er en sort mand, så må du gerne rejse dig, og stille dig op på bordet, og sige ‘I am black, and I am proud’. Det er der ingen der tager anstød af – tværtimod, så sidder alle de hvide og klapper i hænderne: ’sådan skal det lyde – rigtigt flot, ja, op og dans, sådan skal det være, slå på tromme -selvforståelse er rigtigt flot’.

Men hvis jeg nu gik ind og startede mit show med ‘God aften – jeg er stolt af at være hvid’, så har det lidt en anden klang over sig. Men hvorfor? Jeg har ikke sagt, jeg synes jeg var hævet over andre. Jeg er altså nu, bare nu engang tilfældigvis ved fødslen gået hen og blevet hvid. Skal jeg så skamme mig resten af livet, eller må jeg også have lov til at være stolt af hvad fanden jeg er? Jeg har haft akne i krydderen siden jeg var atten år, nu er jeg omsider ved at være hvid – må jeg have lov at fejre det. Må jeg lige være her. Jeg er psyko-træt af, at jeg skal have dårlig samvittighed over noget jeg ikke har gjort.

Set hos Ekstrabladet

Hvorfor hedder Danmarks Radio egentlig Danmarks Radio? Den er for en dansker dybt fremmedgørende. Her er et udvalg fra forsiden af P1 fredag d. 19/2 2100. Det er underforstået at der ikke er dissens fra dette udsyn. En overskrift hedder “Illegale indvandrere føder farligt”

Skal en gravid illegal indvandrer, der har brug for hospitalshjælp betale for det? Det afgør de læger og jordemødre, der står med de gravide illegale indvandrere, når de kommer ud af deres skjul og beder om hjælp til deres graviditet.

Hvis hjælpen vurderes til at være akut er det gratis, men hvis ikke det er akut må kvinden betale for hjælpen. Dermed skal lægerne træffe en beslutning, der kan komme til at koste op til 50.000 kroner for den illegale indvandrer.

(…)

…det er problematisk, forklarer Camilla Tved, der er med i et netværk, der blandt andet hjælper med at skaffe lægehjælp til flygtninge under jorden og andre papirløse migranter. Hun siger:

“De her kvinder tilhører en gruppe, som har større risiko for en lang række komplikationer som gør, at der simpelthen kan være fare for mors og barns liv. Derfor har de brug for tilsyn i graviditeten, og det er de afskåret fra”.

Ingen kender det præcise antal udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, men det seneste officielle estimat anslår, at tallet ligger et sted mellem 1.000 og 5.000 papirløse migranter.

I EU anslås det, at der lever mellem 5 og 8 millioner papirløse migranter, især i Sydeuropa, hvor der er stigende fokus på deres problemer med at få lægehjælp.

Lige adgang til sundhed er en af de grundlæggende menneskerettigheder, som behandles i mange internationale konventioner. I forhold til de papirløse migranter bliver det mest tydeligt i FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, hvor der direkte står, at denne ret også gælder udokumenterede indvandrere, og at det både gælder forebyggende, behandlende og lindrende ydelser.

Marie Nørredam er læge og forskningsleder ved det nyetablerede Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Hun siger:

“De internationale konventioner er klare nok – alle mennesker har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Og der er klart et misforhold mellem konventionerne og praksis i dag”.

Illegales rettigheder! Fint nok, men vi vil ikke have dem ind i landet så hvorfor spørger Danmarks Radio ikke myndighederne om, hvorfor de ikke kan holde landets love? Et flertal af vælgerne og altså et flertal af licensbetalerne har valgt at have hånd i hanke med indvandringen, men den vinkel er ukendt. Det er overholdelse af konventioner og ikke af demokratiske valg, der har Danmarks Radions særlige fokus.

Johan Olsen bruger sin radioklumme på Dansk Folkeparti og siger blandt andet

Dansk Folkepartis seneste oplæg til lovforslag har med folkeskolen at gøre. Med uddannelsesordfører Marlene Harpsøe i spidsen, foreslår man at det skal være forbudt at tale andre sprog end dansk i skolegården. Foreslagene er, som jeg ser det, myntet på bekæmpelse af en etnisk minoritet. Marlene Harpsøe skriver i hendes seneste indlæg på partiets hjemmeside følgende:

- For gud ved hvilken gang rejses diskussionen om særlig hensyntagen til religiøse særkrav skolerne. Som altid drejer det sig reelt kun om muslimernes ret til at dominere andre kulturer. De evindelige diskussioner ender altid med, at muslimer har nogle ekstra vanskelige krav, som gør, at alle andre må bøje sig, ellers kan ingenting lade sig gøre. Dansk Folkeparti siger nej! Skik følge eller land fly.

Jeg troede den slags udtalelser var ulovlige. Men jeg er jo ikke jurist.

Hvis det er holdningen er dén tynde fernis, der adskiller Dansk Folkepartis indvandrerpolitik fra rendyrket racisme meget svær at se. Man kan ikke på den ene side give indtryk af at være en demokratisk politiker, der mener der er nogle samundsmæssige og religiøse udfordringer i forbindelse med arabiske indvandrere og deres efterkommere og at man søger at tage de udfordringer op - og på den anden side give udtryk for så voldsom foragt for dem, der bekender sig til islam. Det giver ikke mening. Det er forfølgelse. Det er klare skridt mod apartheid. Selv i Dansk Folkepart må nogen sgu da have spurgt sig selv hvad målet med indvandrerpolitiken er? For mig lugter det af, at målet ikke er integration.

Det forekommer mig, at den politiske retorik når talen falder på arabiske indvandrere, i stigende grad er racistisk. Når den ikke ligefrem er det, er den ihvertfald meget agressiv, kompromisløs og nedladende. Det må være svært at løse de samfundsmæssige problemer, der involdverer befolkningsgrupper af anden etnisk baggrund end dansk, hvis man som udgangspunt har den holdning, at disse mennesker er inkompatible med det danske samfund.

For nylig hørte jeg Kristian Thulesen Dahl sige i radioen, at flygtninge skal kunne rejse tilbage til deres hjemland når der er fredeligt at være, hvorfor de ikke skal kunne opnå opholdstilladelse tidligere end det er tilfældet nu. Så man forsøger dog at mildne sin dagsorden rent retorisk. Men hvis dagsordenen er, at landet ville fungere langt bedre uden muslimer, så er det jo lidt svært at tage DFs løsningsmodeller alvorligt, idet de bare vil bære præg af den underlæggende holdning: At blive fri for muslimer.

Mange steder ude i verden har man forsøgt sig med at fjerne eller undertrykke alle individer, der tilhørte den ene eller den anden minoritet. Det har, så vidt jeg ved, altid været en meget grim pocess, der i længden ikke har virket.

(…)

Vi kan ikke være det land, der gik forrest i opbygningen af endnu en apatheidstat.

Man kan på Danmarks Radio beskylde Dansk Folkeparti for at lægge op til etnisk udrensning i sin rene og folkelige forståel, men det er næppe det der tænkes på når Vita går i luften under overskriften “Selvbeherskelse er ikke selvcensur”

Vi har fået ytringsfriheden galt i halsen i den seneste tids debat.

Psykoterapeut Lise Winther-Jensen opfordrer til, at man begynder at sondre mellem de to begreber, selvbeherskelse og selvcensur. Det første er en helt nødvendig mekanisme, som individet skal beherske for at få en civilisation og et samfund til at fungere, mens der er helt andre psykologiske mekanismer på spil ved det sidste , hvor man anskuer sig selv og indretter sine handlinger ud fra andres dogmer og magtbeføjelser.

Det var balladen i forbindelse med de famøse muhammedtegninger i Jyllands-Posten, der fik psykoterapeuten til at rykke ud i sit fagblad og pressen med en opfordring til at sondre mellem begreberne. I samme forbindelse afviste hun lødigheden af de røster, der i ytringsfridenes navn forsvarede avisens redaktionelle udspil.

- Det har intet med ytringsfrihed at gøre, at man bevidst krænker andres tro, udelukkende for provokationens skyld, siger Lise Winther-Jensen.

I sin seneste bog Morgianesyndromet. Om kvinders angst for at træde frem tager hun eksemplet op i afsnittet om samfundsforholdenes afgørende betydning for individets selvopfattelse og de begrænsninger det må underkaste sig i civilisationens navn.

Og for at det ikke skal være løgn så reklamerer de stadig for et overblik før Klimatopmødet. Ikke et ord om Climategate. Det er ikke mit Danmark som Danmarks Radio er repræsentant for.

Komikeren Ander Anden Matthesen har set sine egne ord et sted han ikke kan lide, nemlig på Urisposten. Og han er blevet så forarget over at være blevet læst af de forkerte mennesker at han truer med en retsag. Med fare for at krænke den stakkels komiker og bringe ophavsretten i fare vil vi citere ikke blot det af Uriasposten allerede citerede, men tillige noget af fortsættelsen

” … Jeg kan godt lide mit flag – det er ikke på mode at sige det. Og folk
siger – hvad kan det være du mener? Præcis hvad jeg siger: jeg elsker mit
land. Jeg elsker mit flag. Og den er ikke længere.“

Det var, hvad Uriasposten havde lagt vægt på, dette var sammenhængen Anden blev krænket over. For Anden selv havde nemlig et lille “men”, som Bohemian Rhapsody fortæller

“..der er noget der hedder nationalisme, og der er noget der hedder
fædrelandskærlighed, og jeg kan godt finde ud af at skelne”.

…

Der er ikke nogen holdninger syet ind i et flag, det er en fuckin’ klud med
et kryds på.

Nu har det bare med at symbolisere et geografisk område, hvor jeg bor. Hvor
vi bor en masse mennesker med forskellig baggrund og forskellige holdninger,
og vi deler det land. Vi skal sgu’ da også kunne dele et flag. Det kan sgu’
da ikke lige pludselig fra den ene dag til den anden, ene og alene tilhøre
en eller anden rynket, krumnæset møgkælling med lampeskærm-hår. Det er sgu’
da også mit fuckin’ flag.

Det kræver vel næppe nogen dybere analyse at fastslå at den krænkede And sigter til Pia Kjærsgaard som denne ene eller anden “rynket, krumnæset møgkælling med lampeskærm-hår“. Stakkels Anders Anden Matthesen at man ikke kan tilsvine sine medmennesker uden at der er nogle der undlader det vulgære og i stedet lægger vægt påp den opbyggelige del. For det var slet ikke Andens ærinde.

Desuden vrøvler Anden helt vildt. Hvis flaget blot er en fuckin’ klud med et kors på (for dette kors har jo ingen underforstået værdi indbygget?) og kun symboliserer et geografisk område, hvor der blot “bor en masse mennesker med forskellig baggrund og forskellige holdninger“, frem for et folk, dets historie og kultur, hvilket problem er der så i at “en eller anden rynket, krumnæset møgkælling med lampeskærm-hår” som jo er en denne masse af mennesker med sine holdninger også er glad for denne klud med et kors på? Hvorledes krænkes Anden af en ældre kvinde, der har det udseende hun er født med og hvor tiden har gjort sit naturlige virke elsker sit flag?

Jeg kan ikke lade være med at dvæle lidt ved det nystartede forsvar for ytringsfriheden Fri Debat, også kaldet Kredsen og deres burkaopstød. Burkaen er en religiøs manifestation - en religion forslagsstilleren til burkaforbudet Naser Khader selv er ekspert i (har blandt andet afskrevet en meget rost bog om emnet). Om burkaen ikke skal være omfattet af ytringsfriheden afgøres af dens ytring - er det grundlæggende en omvandrene trussel mod de vantro? Vi ville vel ikke umiddelbart acceptere en større nazidemonstration foran en synagoge eller i et jødisk kvarter (hvis vi havde sådan et)? Snarere ville vi konkludere at uanset, hvad der konkret blev udtalt ville samlingen af nazister med deres symboler konstituere en konkret trussel. På et tidspunkt krydser principperne altså en grænse og det skal vi afgøre i den virkelige verdens tid, sted og vilkår. Og vi er dømt til at fejle i ny og næ.

Det er tydeligt at med burkaen er her ikke tale om almindelig stil og mode, endsige valg. Burkaen er en uniform, som mere end nogen anden udsletter individet og endda kun det kvindelige, det er grundlæggende dens ide. Kvinden er intet andet end blot ejendom er burkaens fortælling og den er samtidig og følgeligt en manifestation af at alle andre kvinder trodser Allah og vil blive straffet når tiden er inde. Hvis Allah er strafferen i det hinsides er det ikke et pricipielt problem i sig selv, men hvis Allah byder sine følgere af ske hans vilje på jord står vi i en anden situation. Burkaens sammenhæng med religiøst tyranni og vold er mere end veldokumenteret. Vi kan konstatere at ingen går med burka uden selv at være stærk troende muslim eller - og her sætter Khader sin pointe ind - at være i klørene på stærkt troende muslimer. Om det så betyder noget at nogen vralter rundt i Kongens København iført sådan en sæk er derfor et godt og interessant spørgsmål. Det var derfor en overraskende uniform enighed i udlægningen af det konkrete udtryk i burkaen og at lige netop den blev hevet frem som et eksempel af Kredsen man kunne læse i deres kronik. Og jeg mener at det fortæller meget.

Kredsens “eneste formål [er] principfast at forsvare og udbrede ytringsfriheden” helt uden “underliggende politisk anskuelse eller ideologi“. Hvordan man undgår politik når der skal prioriteres bliver spændende at se, men Kredsen opremser en række teser, som er deres kerne. For at undgå en “…politiseringen af ytringsfriheden, hvor de underliggende politiske prioriteringer har et højere, mere ædelt ideologisk formål” som hverken PEN eller Trykkefrihedsselskabet tydeligvis magter er Kredsen selvsupplerende og i et afgrænset antal på mellem 20 og 30 personer. Det er ikke principperne der skiller vandene, men medlemmerne. Det handler om det rette sindelag.

Dette sindelag lader sig forurene af en eventuel medlemsskares uforudsigelige temperamenter, hvor meget de end måtte påstå at erklære sig enige i Kredsens teser, et særligt sindelag, der i sin forudsatte begrænsning er særligt ædelt, en ubrydelig kæde af upolitisk integritet, ja man kan vel godt sige: De Alene Vide - og alle har skrevet under på teser såvel, som kronik. Sindelaget har dannet et laug.

Sindelauget skal altså sikre tesernes ukrænkelighed for teserne kan ikke stå i egne ret, ved vi fra erfaringerne fra PEN og TFS. Men med den slags Øverste Råd til administration af den rette lære opstår spørgsmålet altid om, hvad der er styrende. Rådet eller læren, Sindelauget eller teserne? Teserne vil ambitiøst og kontroversielt ændre i gældende lov og sikre sig imod fremtidig lovgivning da det vil have at “…både blasfemi- og racismeparagraffen ophæves og ethvert tiltag til at indføre hate speech lovgivning imødegås“. Her er noget at tage fat på, noget mange sikkert vil have en nærmere forklaring på. At Sindelauget havde noget andet på sinde stod klart allerede i den lancerende kronik i Berlingske Tidende da man som det eneste konkrete eksempel på en trussel mod ytringsfriheden nævnte Naser Khaders agurketidsforslag om forbud mod burkaer. Tilsyneladende er burkaforbuddet det, der samler Sindelauget så lad os se det underkastet en test.

Jeg har ofte harceleret over Ole Birk Olesen, men bedst som jeg er allermest vred begår han en genistreg. Som den eneste spørger han Sindelaugets medlemmer (dem der ikke er McHangama, Stjernfelt og Klitgaard) om, hvad de egentlig mener om ytringsfriheden når det ikke drejer sig om burkaer, men  - og det er ekstra pinligt - om velkendte ytringsfrihedsproblemer. Fra 180 Grader

[OBO; Drokles] Der står i jeres teser, at ”forsvaret for ytringsfriheden må aldrig ofres for eller kapres af politiske eller ideologiske hensyn, men skal forsvares, uanset hvis rettigheder der krænkes, og hvem der krænker dem”. Men hvis man har noget imod kommercielle interesser, så må man altså gerne angribe ytringsfriheden?

[Klaus Rothstein; Drokles] -Du skal ikke lægge mig ord i munden. Jeg siger til dig, at jeg har aldrig skænket den kommercielle ytringsfrihed særlig meget opmærksomhed, og det er heller ikke det, der optager netværket,,,,

(…)

[OBO; Drokles] Er ytringsfrihed ikke ytringsfrihed, uanset hvem der benytter sig af den? Og du beskæftiger dig vel med ytringsfrihed, når du skriver sådan en kronik?

[Klaus Rothstein; Drokles]”Ytringsfrihed er ytringsfrihed, det er fuldstændig rigtigt, men man kan godt have lov til at være mere optaget af et aspekt end af et andet,,,

Ikke uden at være politisk. Og Ebbe Juul Nielsen, der er filosof

[OBO; Drokles] - Hvordan har du det med forbuddet mod tobaksreklamer?

[Ebbe Juul Nielsen; Drokles] - [Ni sekunders tavshed] Godt spørgsmål. [Syv sekunders tavshed] Jeg har det mixet.

Rothsteins forveksling mellem at blive taget til indtægt for det man selv skriver under på og blive lagt ord i munden - skønt det er hans egne - er klassisk for ham. Og Ebbe Juul Nielsen har det “mixed” med den del af Ytringsfriheden, der ikke har at gøre med burkaer. Heller ikke Niels Bredsdorf var synderligt godt forberedt på at blive taget alvorligt, som et upolitisk orakel udi ytringsfrihedens abstrakte alkymi, men virker en del mere fremkommelig, som kan man læse i Birk Olesens interviews.

To andre medlemmer af Sindelauget svarede mig på en tidligere postering jeg havde her på Monokultur og i tråd med Ole Birk Olesens opsøgende og særdeles gode journalistik (ja æres den der æres bør) vil jeg fremdrage noget fra deres kommentarer. William Jansen motiverer sin tilslutning til teserne endda meget pragmatisk i kommentar nr. 9

Har du tænkt på, at det bliver svært at mobilisere et forsvar baseret på “VORES religion” [læs: din og dine trosfælles religion], når folk i vidt omfang forlader den religion eller vælger at minimalisere dens indflydelse i deres liv? At du simpelthen har større chance for at besejre Islam (som jeg formoder du vil) med demokratiet end med din Zombie-on-a-stick-religion.

Jansen misforstår, som så meget andet min brug af “vores religion” og hans modstilling af mig og demokrati lader jeg passere. For Lars Hvidberg drejer det sig dog om noget andet og mere politisk korrekt

Det kunne måske for en gangs skyld være rart at høre fra de konservative, der jo har så meget jordforbindelse, hvordan de her integrationsproblemer skal løses.

Teserne er led i integrationen. Og Hvidbergs modstand mod burkaforbuddet

Er det nok med et burkaforbud? Eller et tørklædeforbud? Skal vi have tørklædepoliti i gaderne? Skal det gøres forbudt for muslimer at mødes i store forsamlinger? Skal moskeerne lukkes? Skal alle muslimer smides ud af landet, og er man klar til den konfrontation, det vil give? Hvordan sorterer man i “gode” kulturmuslimer og “slette” radikaliserede muslimer? Hvilke magtmidler påtænkes der?

er en rent pratisk bekymring. Vi kan altså på baggrund af Ole Birk Olesens research og min erfaring konkludere at Sindelauget kun er samlet om burkaforbuddet. Teserne kommer i anden række efter formål, som dels at bekæmpe isla, dels at integrere muslimer (den diskussion lader jeg Jansen og Hvidberg tage med hinanden) og dagligdags eksempler på brud på ytringsfriheden har man ikke skænket en tanke.

Jeg er bange for at måtte meddele Frederik Stjernfelt, Jacob McHamgama og Kurrild Klitgaard at de ikke har dannet en kreds af åndsfæller, men en fanklub af ja-sigende åndsboller, der har håbet på at der ville drysse noget intellektuelt prestige ned på dem. Sindelauget har pålagt sig selv en begrænsning i antallet af medlemmer og da der ikke ser ud til at være en regel for hvor længe man må være en del af Sindelauget og heller ikke ser ud til at være et egentligt system for udsmidelse må medlemstilgang bero på naturlig afgang. Så kan man spekulere over, hvem der først kunne tænkes at forlade det stolte laug, hvis uenigheden begyndte at blive en belastning. Kapaciteterne/trækplastrene, som Stjernefelt, McHamgama og Klitgaard, der risikerer deres gode navn og rygte? Eller nulbon’erne, hvis tid i rampelyset er afhængig af at være en del af en eksklusiv kreds? Mon ikke Raapil ville være meget interesseret i at træde ind, skulle Stjernfelt få nok?

Dette er i øvrigt Monokulturs postering nummer 1.500.

De 10 års penge uden global opvarmning jeg tidligere har optalt er nu ifølge tidligere chef og nu underkastet en undersøgelse for videnskabelige uregelmæssigheder for den omstridte East Anglia Climate Research Unit Phil Jones rykket fem år tilbage. Fra Daily Mail

He also agreed that there had been two periods which experienced similar warming, from 1910 to 1940 and from 1975 to 1998, but said these could be explained by natural phenomena whereas more recent warming could not.

He further admitted that in the last 15 years there had been no ‘statistically significant’ warming, although he argued this was a blip rather than the long-term trend.

And he said that the debate over whether the world could have been even warmer than now during the medieval period, when there is evidence of high temperatures in northern countries, was far from settled.

Kort forinden havde Lars Henrik Aagaard på sin blog ironiseret over skeptikernes (der som lige at placere dem tilhørte højrefløjen) ironisering over den kolde tid ved ganske korrekt at slå fast at vi rent faktisk ser…

…en januar, der globalt set formentlig blev den varmeste af slagsen, der nogensinde er målt.

Ja, varmeste.

Det er endnu ikke fuldt verificerede data, og der mangler stadig tilsvarende information fra de mere autoritative klimacentre NASA/GISS og Hadley, men trenden ser klar ud: Den opvarmende effekt fra stillehavsfænomenet El Nino ser nu ud til at slå igennem for fuld kraft, hvilket giver en pæn chance/risiko for, at 2010 ender som det globalt varmeste år, der er målt af videnskaben.

Og det er da også så sandt. Som selv gør opmærksom på skyldes denne globale opvarmning fænomenet El Nino. På dette taler han om en trend og forudser resten af året på den første halvanden måneds temperaturmålinger. Men han siger også

Global opvarmning handler om Jordens klima – en proces, der udspiller sig på tidsskalaer over 20-30 eller 100 år. En lokal iskold eller global ekstraordinær varm januar 2010 handler af samme årsag ikke om klima endsige global opvarmning, men om vejret.

Det vil sige at, hvis temperaturen ikke stiger signifikant de næste 5 år kan vi med den af Phil Jones fastslåede allerede flade temperatur i de seneste 15 år aflyse al snak om global opvarmning. Det vil i så fald også sige at der vil gå mindst 20 år før vi kan begynde at advare om Jordens undergang igen. Det var jo rart at vide Lars Henrik Aagaard. Og husk nu at El Nino år ikke tæller med, som La Nina heller ikke gør.

Men rokker en enkeltstående dansk isvinter, et fejlagtigt og pinagtigt gletsjerestimat eller nogle forældede brud på britisk offentlighedslov på det fundament, som ”teorien” om menneskeskabt global opvarmning hviler på?

Nej, ikke en tøddel.  Man kan ikke basere sine synspunkter på et så vigtigt felt på ønsketænkning, tro eller et par opblæste skandaler.

Det er kun viden, der tæller, og her synes indicierne akkurat lige så stærke i dag, som de gjorde, da Climategate brød løs i den stadigt mere indflydelsesrige blogosfære for omtrent tre måneder siden:

CO2 er en drivhusgas. Den er den vigtigste af slagsen, og mennesker udleder mere og mere af den, hvilket gør det stadigt sværere for Solens varme at slippe bort fra kloden.

Sådan er de basale kendsgerninger.

Jeg er helt tosset med denne logik. Vi kender klimaets udvikling for det FN definerede konsensus har slået det fast ud over al rimelig tvivl og at der er fusket med resultaterne ændrer ikke den opfattelse. Godt Lars Henrik Aagaard ikke er domsmand.

De basale kendsgerninger er at vi ingen global opvarmning har haft i 15 år og fortsætter den trend de næste 5 år vil vi kunne sige at klimaet er stabilt, hvorved udsagnet “klimaforandring” i så fald vil blive falsk og klimaerkendelse et fyord. Videre vil man konkludere at siden verden var inde i en stabil periode med stigende udledning af CO2 så havde mennesket en stabiliserende effekt på klimaet og at man straks må iværksætte forskning i nye drivhusgasser når olien slipper op for at undgå en klimaforandring, der som vil alle ved er det samme som en klimakatastrofe. Se sådan er de basale kendsgerninger.

Skepsis overfor klimakonsensus er faktisk repræsenteret på BBC og i ganske stærke udtryk. Her er professor Robert Watson, der ofte og energisk forsvarer sine kollegaer mod skeptikernes beskyldninger om urent trav i studiet hos

Det skal lige siges at citatet af Sir John Houghton “Unless we announce disasters, no one will listen“ ligner et falsum, som Independent kan fortælle

The trouble is, Sir John Houghton has never said what he is quoted as saying. The words do not appear in his own book on global warming, first published in 1994, despite statements to the contrary. In fact, he denies emphatically that he ever said it at any time, either verbally or in writing.

In fact, his view on the matter of generating scare stories to publicise climate change is quite the opposite. “There are those who will say ‘unless we announce disasters, no one will listen’, but I’m not one of them,” Sir John told The Independent.

Så er det på plads. Watsons forsøg på at forklejne IPCCs mange fejl er der nu heller ikke konsensus om. Fra Channel4

Within hours of the launch of an independent panel to investigate claims that climate scientists covered up flawed data on temperature rises, one member has been forced to resign after sceptics questioned his impartiality.

In an interview last year with Chinese State Radio, enquiry panel member Philip Campbell, editor-in-chief of Nature said: “The scientists have not hidden the data. If you look at the emails there is one or two bits of language that are jargon used between professionals that suggest something to outsiders that is wrong.”

He went on: “In fact the only problem there has been is on some official restrictions on their ability to disseminate data otherwise they have behaved as researchers should.”

Dr Campbell, was invited to sit on the enquiry panel because of his expertise in the peer review process as editor of one of the world’s leading science journals.

The journal has published some of the leading papers on climate change research, including those supporting the now famous “hockey stick” graph, the subject of intense criticism by climate sceptics.

Synd, for: Thats what friends are for.

Klimaforskningen er desværre blevet politiseret til ukendelighed så meget at det politiske begreb konsensus skråsikkert bruges til promoveringen af ikke blot en bestemt antagelse om klimaets udvikling, men også en og kun en løsning til at regulere selve klimaet, som havde man adgang til en global termostat. Den danske statistiker Bjørn Lomborgs kritik i forhold til tilgangen til den antagede klimatrussel/udfordring er usmageligt blevet gjort til et udtryk for for en slags kætteri fordi han frem for det ambitiøse projekt i at regulere klimaet uden erfaring eller evidens for nogen succes foreslår et “roll with the punches”. Denne helt normale opstilling af problemer og alternativer blev af den øverste autoritet Panchauri sammenlignet med Hitlers menneskesyn. Og et gennemgående argument fra aktivister og dele af venstrefløjen har været at problemet var så klart og løsningen så selvindlysende at der ikke var tid til snak, hvilket vil sige at den demokratiske process skulle sættes ud af spillet så verden kunne omkalfatres i deres eget billede. Den slags kalder altid på skepsis.

Det udtrykte konsensus er FNs klimapanels (IPCC) rapporter på hvilke staterne skal foretage deres beslutninger. At disse rapporter er behæftede med graverende og pinlige fejl bekræfter ikke blot, hvad alle mere eller mindre ved om FN, men kompromiterer ganske uretfærdigt selve videnskabens troværdighed. Telegraph gør status over generelle anklagepunkter fra de seneste uger: Claims based on information in press releases and newsletters. New examples of statements based on student dissertations, two of which were unpublished. More claims which were based on reports produced by environmental pressure groups.They are the latest in a series of damaging revelations about the IPCC’s most recent report, published in 2007.

I toppen af IPCC sidder Rajendra Panchauri, der mere end nogen anden har haft indflydelse på formuleringen af den påståede konsensus. Hvor meget han selv har bidraget til degenereringen af IPCC og hvor meget han blot er udtryk for en degenereret organisation kan jeg ikke afgøre, men at IPCCs rapporter ikke afspejler noget konsensus er let at forvisse sig om på basis af både omfanget og alvorligheden af fejl (manglende eller underlødige kilder dumper man på i en førsteårsopgave) og i at alle fejlene peger i samme retning, nemlig alarmerende eksempler på global opvarmning. Hvis rapporterne også indeholdt fordrejede eksempler på global nedkøling ville man trods alt kunne konkludere at det var et typisk FN makværk. Nu står det klart, som et politisk bestillingsarbejde og dermed bevist fyldt med løgn. Og alt sammen for mine skattepenge. SPPI opsummerer

• The Himalayan glaciers were supposed to disappear as soon as 2035. The United Nations didn’t base this hysteria on an academic study. Instead, it relied on a news story that interviewed a single Indian glaciologist in 1999. Syed Hasnain, the glaciologist in question, says he was misquoted and provided no date to the reporter. The doomsday account was simply made up, and the United Nations never bothered to confirm the claim.

• Because of purported global warming, the world supposedly “suffered rapidly rising costs due to extreme weather-related events since the 1970s.” The U.N. cited one unpublished study to prove this. When the research eventually was published in 2008 after the IPCC report was released, the authors backpedaled: “We find insufficient evidence to claim a statistical relationship between global temperature increase and catastrophe losses.”

• Up to 40 percent of the Amazon rain forest was said to be at risk because of rising global temperatures. Again, the U.N. didn’t cite any academic studies but merely one non-refereed report authored by two non-scientists, one of whom worked for the World Wildlife Fund, an activist organization.

• The U.N. dramatically claimed that 55 percent of the Netherlands is below sea level when the accurate portion is 26 percent.

Og citerer Panchauri for at sammenligne kritikere af IPCC rapporten med “…people who deny the link between smoking and cancer; they are people who say that asbestos is as good as talcum powder. I hope that they apply [asbestos] to their faces every day.” Nice one. Joanna Nova gør et regnestykke op på sin blog om de penge der afsættes til promoveringen af teorien om menneskets negative indflydelse på klimaet der - selv om det er noget fordrejet ved at betragte alle offentlige investeringer i klimaforskning, som understøttelse af teorien om den menneskeskabte opvarmning - alligevel vidner om økonomiske, som politiske interesser i selve det at holde teorien ved lige. Et nyligt eksempel af mange, som ikke omfatter Rajendra Panchauri kunne Daily Mail fortælle om forleden

The Meteorological Office is blocking public scrutiny of the central role played by its top climate scientist in a highly controversial report by the beleaguered United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change.

Professor John Mitchell, the Met Office’s Director of Climate Science, shared responsibility for the most worrying headline in the 2007 Nobel Prize-winning IPCC report – that the Earth is now hotter than at any time in the past 1,300 years.

And he approved the inclusion in the report of the famous ‘hockey stick’ graph, showing centuries of level or declining temperatures until a steep 20th Century rise.

By the time the 2007 report was being written, the graph had been heavily criticised by climate sceptics who had shown it minimised the ‘medieval warm period’ around 1000AD, when the Vikings established farming settlements in Greenland.

In fact, according to some scientists, the planet was then as warm, or even warmer, than it is today.

Early drafts of the report were fiercely contested by official IPCC reviewers, who cited other scientific papers stating that the 1,300-year claim and the graph were inaccurate.

But the final version, approved by Prof Mitchell, the relevant chapter’s review editor, swept aside these concerns.

Now, the Met Office is refusing to disclose Prof Mitchell’s working papers and correspondence with his IPCC colleagues in response to requests filed under the Freedom of Information Act.

The block has been endorsed in writing by Defence Secretary Bob Ainsworth – whose department has responsibility for the Met Office.

Documents obtained by The Mail on Sunday reveal that the Met Office’s stonewalling was part of a co-ordinated, legally questionable strategy by climate change academics linked with the IPCC to block access to outsiders.

Last month, the Information Commissioner ruled that scientists from the Climatic Research Unit at the University of East Anglia – the source of the leaked ‘Warmergate’ emails – acted unlawfully in refusing FOI requests to share their data.

Some of the FOI requests made to them came from the same person who has made requests to the Met Office.

He is David Holland, an electrical engineer familiar with advanced statistics who has written several papers questioning orthodox thinking on global warming.

The Met Office’s first response to Mr Holland was a claim that Prof Mitchell’s records had been ‘deleted’ from its computers.

Later, officials admitted they did exist after all, but could not be disclosed because they were ‘personal’, and had nothing to do with the professor’s Met Office job.

Finally, they conceded that this too was misleading because Prof Mitchell had been paid by the Met Office for his IPCC work and had received Government expenses to travel to IPCC meetings.

The Met Office had even boasted of his role in a Press release when the report first came out.

Sammenholdt med det politiske pres når man f.eks. har antaget en klimaminister, hvis eksistensberettigelse hviler på menneskeskabt global opvarmning, som et problem, hvilket ikke engang er fastslået (har liv det generelt bedst om vinteren eller om sommeren?) og tale om benægtere i forhold til den af IPCC skabte opfattelse af tingenes rette sammenhæng er det svært at forestille sig skeptiske stemmer ikke nedtone forbehold i bekymring over om de fik del i forskningsmidler eller endda kunne regne med negative konsekvenser for deres karriere og renome. I Danmark er det sket under en borgerlig regering, der nok har glædet nogle ved at gøre op med ekspertvældet så langt som det blev brugt formynderisk, men som nu har overskredet enhver moralsk grænse i sin omfavnelse og efterfølgende voldtægt af forskningsmiljøet.

At debatklimaet gennem denne politisering er kørt helt af sporet eksemplificeres i at lederen af det famøse Climate Research Unit under East Anglia University har overvejet selvmord, som følge af en strøm af dødstrusler ifølge Telegraph

Prof Jones, the head of the Climatic Research Unit (CRU) at the University of East Anglia, said his “David Kelly moment” – a reference to the Government scientist who killed himself over WMD claims in the lead up to the Iraq war – came as death threats poured in from around the world.

Since the scandal broke on the eve of the Copenhagen Climate Change Summit in December, he has lost a stone in weight and is on beta-blockers and sleeping pills.

Denne foragtelige folkedomstol. Jerome Ravetz en underholdene parallel på Watts Up With That

At the end of January 2010 two distinguished scientific institutions shared headlines with Tony Blair over accusations of the dishonest and possibly illegal manipulation of information.  Our ‘Himalayan glaciers melting by 2035?  of the Intergovernmental Panel on Climate Change is matched by his ‘dodgy dossier’ of Saddam’s fictitious subversions.  We had the violations of the Freedom of Information Act at the University of East Anglia; he has the extraordinary 70-year gag rule on the David Kelly suicide file. There was ‘the debate is over’ on one side, and ‘WMD beyond doubt’ on the other. The parallels are significant and troubling, for on both sides they involve a betrayal of public trust.

Med stigende forvirring om konsensus skal vi - eller rettere amerikanerne - oven i købet have en ny offentlig institution til at overvåge klimaet og rådgive politikerne. Hvilket får Allan Caruba til at komme med denne syrlige observation

It should tell you something about the federal government’s puerile efforts to advance the global warming (now called climate change) fraud that it had to cancel a scheduled press conference at the National Press Club on February 8th because a huge blizzard had shut down the entire city.

Instead, the announcement of a proposed new bureaucracy, a “Climate Service”, had to be made via a telephone conference call to those reporters either too stupid or too determined to maintain the hoax.

Imens er undersøgelsen af “Climategate” kommet skidt fra start, som Channel4 fortæller

Within hours of the launch of an independent panel to investigate claims that climate scientists covered up flawed data on temperature rises, one member has been forced to resign after sceptics questioned his impartiality.

Netop det gennemgående argument med en påstået enighed om tingenes rette tilstand virker grundlæggende hul når skeptikerne gør sig så meget umage med at sætte den mængde viden vi har i relief og samtidig skelner så præcist mellem antagelse og emperi.  John Coleman giver f.eks nogle gode og efterhånden ganske velkendte indvendinger imod den skråsikkerhed, der ligger i antagelsen om det videnskabelige miljøs konsensus. Og Resilient Earth gengiver også andre beskrivelser af virkeligheden end den konsensus fordrer

A surprising revelation from a new paper: industrial emission actually have a net cooling effect on Earth’s climate. The paper that appears in the Proceeding of the National Academy of Sciences early edition attempts to apportion blame for global warming among various economic sectors. Climate impacts of CO₂, tropospheric ozone, fine aerosols, aerosol-cloud interactions, methane, and long-lived greenhouse gases were all analyzed and the appropriate human activities cited. When the dust settled, two sectors turned in large net negative (i.e. cooling) forcing values: biomass burning and industry.

Og måske er det ændringer i vanddamp, som Resilient Earth foreslog

A new report in Science underscores what many scientists have been saying for years, it’s water vapor, not CO₂, that has been driving global temperature changes in recent decades. Stratospheric water vapor concentrations decreased by about 10% after the year 2000, slowing the rate of global surface temperature increase over the past 10 years. It also seems likely that water vapor in the stratosphere increased between 1980 and 2000, causing surface temperatures to warm by an extra 30% during the 1990s. These findings show that stratospheric water vapor represents an important driver of decadal global surface climate change, yet the IPCC crowd continues to focus on CO₂.

For slet ikke at tale om følgende opsigtsvækkende påstand fra Dr. Ferenc Miskolczi’s, som Examiner fortæller om

Examiner.com: According your theory, the greenhouse effect is self-regulating and stabilizes itself in response to rising CO2 levels. You identified (perhaps discovered) a “greenhouse constant” that keeps the greenhouse effect in equilibrium.  Is that a fair assessment of your theory?

Dr. Miskolczi: Yes. Our atmosphere, with its infinite degree of freedom, is able to maintain its global average infrared absorption at an optimal level. In technical terms, this “greenhouse constant” is the total infrared optical thickness of the atmosphere, and its theoretical value is 1.87. Despite the 30 per cent increase of CO2 in the last 61 years, this value has not changed. The atmosphere is not increasing its absorption power as was predicted by the IPCC.

Examiner.com: You used empirical data, rather than models, to arrive at your conclusion. How was that done?

Dr. Miskolczi: The computations are relatively simple. I collected a large number of radiosonde observations from around the globe and computed the global average infrared absorption. I performed these computations using observations from two large, publicly available datasets known as the TIGR2 and NOAA. The computations involved the processing of 300 radiosonde observations, using a state-of-the-art, line-by-line radiative transfer code. In both datasets, the global average infrared optical thickness turned out to be 1.87, agreeing with theoretical expectations.

Examiner.com: Have your mathematical equations been challenged or disproved?

Dr. Miskolczi: No.

For de sangglade har Philip Stott en oplevelse af de sjældne. Og jeg har endda ikke nævnt Svensmark med et ord. Det gør de til gengæld her

Her er endelig de liberales modsvar til de konservative i den del af værdidebatten, der handler om ytringsfrihed. Den egentlige højre-venstre konflikt i Vesten er for mig at se mellem liberale og konservative, som trækker grænserne mellem ideal og nødvendighed, drøm og virkelighed, fornyelse og samling, frihed og fællesskab, rettigheder og pligter osv. Marxisterne, som blot er spielverderbere kaldes kun venstrefløj fordi landsforræddere lyder så ekskluderende. Det var de pæne, men velmenende ord. Alternativet til Trykkefrihedsselskabet, der er et alternativ til Dansk Pen fra bl.a. Frederik Stjernfelt og McHamgama (og man noterer sig også blogger og særdeles aktiv debattør på diverse kommentarspor William Jansen), kaldes sig Fri Debat og det motiveres i en kronik i Berlingske Tidende.

De klassiske frihedsrettigheder - særligt ytringsfriheden - krænkes over hele verden. Også i Vesten er der pres på frihedsrettighederne fra både staten og private aktører.

Som modsvar til disse krænkelser vil

Kredsens aktiviteter [...] bestå i årlig at afholde to-tre større konferencer af international karakter, samt en række mindre debatmøder og symposier.

Forskellen mellem os konservative og liberalisternes forhold til ytringsfriheden bunder selvfølgelig i synet på  ”oplysningstidens opgør med kirkens og monarkiets diktatur“, som det svulstigt formuleres, altså synet på rationalismen. Hvor liberale gerne spørger hvorfor rationalismen “brød igennem” i Vesten svarer vi konservative at det gjorde den heller ikke. Mennesket er ikke rationelt, som en af mine venner præcist gjorde opmærksomt på, men rationaliserende. Rationalisme er en disciplin, vokset ud af en bestemt kultur, tradition og en religion, der afhelligede vores verden og gjorde os jorden tro. Oplysningens idealer er derfor, som alle idealer ganske normative og har udgangspunkt i især kristen etik.

Vi i Vesten ved at mennesket er et ukrænkeligt individ, we hold this to be true, WE. Dens universelle gyldighed er noget VI blot insisterer på at den skal være (for det var kristendommen jo også, et frelsende budskab hele verdens folkeslag skulle have glæde af. Det er vores pligt at bringe lyset ind mørket osv) om andre kulturer (eller folk i andre kulturer?) kan lide det eller ej.

Når Kredsen skriver at “Ytringsfriheden (…) er vundet ved blod, sved og tårer” så er noget gået forud for ytringsfriheden, noget som nok er mere universelt og som skal findes i realiteternes verden. Brugen af netop formuleringen “blod, sved og tårer” leder tanken direkte til Churchill, der jo før end idealisterne så at Hitlers uniformerede stormtropper netop ikke lod sig stoppe af konferencer af internationalt format, men af en erkendelse om fundamental magt og vilje til at bruge den - jo før jo bedre. Hvis vi er truet må vi forsvare os og det centrale er ikke først og fremmest vores idealer, men at VI og OS er truet. Og det er ikke gjort med snak. Hvis idealerne forbliver abstrakte og ikke knyttes til den virkelige verden og hvis man ikke formår at sondre mellem ønsker og behov bedrager man sig selv, som vi skal se på om lidt.

Den sure erkendelse af at virkeligheden og nødvendigheden har forrang for drømme og idealer forbitrer i disse tider, hvor barbarerne står ved porten, visse liberale så meget at de danner mere eller mindre ufrivillige alliancer med spielverderberne fra venstrefløjen, hvis tankegods de i bar trods ufrivilligt kommer til at overtage dele af. De skoser nemlig det konservative initiativ, som underforstået er repræsenteret af Trykkefrihedsselskabet i og med at det er den samme kritik Stjernfelt og McHangama tidligere har rejst, på denne måde

…ofte har samme forkæmpere [mon ikke TFS? Drokles] af ytringsfriheden været fortalere for eller tavse i forhold til forslag om indførelse af begrænsninger i ytringsfriheden for deres ideologiske modstandere såsom med forslaget om burkaforbud og andre indgreb der er uforenelige med ytringsfriheden og relaterede menneskerettigheder.

De idealistiske liberale anser deres (i øvrigt rigtige) værdier som universelle, men vi konservative ved at værdier er et kulturelt fænomen. Mens vi kan blive enige om ytringsfrihed og andre ideale værdier på det rent abstrakte niveau så kniber det altså mildt sagt mere når vi skal bestemme virkelighedens fænomener. Burkaen er for dem en personlig ytring og ikke et instrument til kollektiv dominans. Måske har de ret, men ikke ud fra en fundamentalistisk metode, som man kan slå op i et helligt skrift og definere en gang for alle.

Trusler er ikke omfattet af ytringsfriheden siger de i deres teser. Burkaer hører under ytringsfriheden siger de i deres kronik. Men er der ikke tale om trusler, blot af en ny og for vores kultur og historie hidtil ukendt art? For hvis en burka er en ytring, skal man lytte til, hvad den rent faktisk siger. Den fortæller om et islam, der udelukker det frie menneske, individdet, det VI er, OS. Og et islam, der altid griber til vold når lejligheden byder sig. Joeøh, men den enkelte burka er jo ikke sådan en rigtig en trussel man er bange for at sidde ved siden af i bussen. Er den ikke? I takt med antallet af burkaer vokser i et område vil den frigjorte kvinde da ikke kunne opfatte noget truende? Flytter folk jo ikke netop i takt med at de islamiske slagord - som burkaen er en del af og som alle har det samme budskab, nemlig; død over de vantro, rationalisterne, liberalisterne, feministerne - indtager det offentlige rum? Fuglene flyver i flok når de er mange nok. Og vi kan vel hverken pille ved forsamlingsfriheden eller indføre kvoter. Hvad siger de abstrakte principper overfor salamitaktikken? Ingen skive er vel noget problem i sig selv?

Det er netop i erkendelsen af vores fejlbarlighed og utilstrækkelighed at vi således ikke binder vores børn til vores egen skråsikre overbevisning bekræftet af fornemme akademiske studier og cheftitler og mejsler facitlisten over, hvad der konkret og til alle tider konstituerer en ytring eller en trussel eller en nødvendighed i tiden ind i sten. Virkeligheden forandrer sig og fænomener opstår i nye klæder om det er brune skjorter eller burkaer. Og vi må forholde os til dem som var vi spæde med den erfaring vores forældres har givet os.

Oplysningens argumenter forudså ikke en folkevandring og et kulturelt sammenstød, men forudsatte en selvindlysende kulturel enighed. Kunne vi her i Danmark have en fri indvandring af muslimer og stadig holde ytringsfriheden i hævd? Måske hvis vi øgede antallet og størrelsen af konferencer af international karakter? Kunne vi have et muslimsk flertal og stadig forfægte Ytringsfriheden? Kunne vi holde disse konferencer i Saudiarabien og lade dansk frisind sprede sig, som en indlysende aha-oplevelse til deres glæde? Det er jo bare at gå igang, hvis man virkeligt tror på det.

Nej. Ytringsfriheden er en kontrakt og en kontrakt er gensidig. Denne gensidighed skal være selvindlysende, kulturel - en overenskomst mellem OS, som en konsekvens af VORES religion og kultur. Andre religioner og kulturer har andre konsekvenser, ikke bare langsomt opfattende befolkninger (eller tør jeg endda sige racer?) for det må vel være udledningen af virkelighedens verden, som den tager sig ud. Krænkelserne er ifølge Kredsen selv jo interessant nok i udgangspunktet universelle, mens vi i Vesten allerede har friheden, skønt nu under pres - og under pres fra hvem?

Denne kontrakt gør fløjten, hvis den ene part økser sig ind i den anden parts hus for noget, der er blevet tegnet. Det enkelte tilfælde af økseri kan afskrives, som netop det; et tilfælde. Men den kollektive opbakning og køen af kandidater hos DEM, der ikke er OS kan ikke. Kollektivismens og fundamentalismens uniformer vokser i styrke og antal, der mobiliseres. Om det er brune skjorter eller sorte burkaer - truslen er reel og måske også konkret i sin ytring.

Kultur er ikke et farligt fænomen og intet fy-ord. Vi skal alle have lært forudsætningerne for at komme til den indlysende konklusion at vores egne tanker er vores egne tanker og ikke for at tage et tilfældigt eksempel Allahs vilje og at de har værdi i sig selv. Og at vi alle er ligeværdige, skønt ikke ens og at vi derfor skal have de samme rettigheder, som vi selv skal definere til det vi må formode er fælles bedste (og hvad er mere normativt end at tale om hvad det er det “bedste”) og ikke for at tage et andet tilfældigt eksempel fordi det er Allahs vilje og så kan menneskets bedste ellers skide sig selv en lang march.

At blive enige om principper inden for en kultur er altså så meget lettere end at gøre sig til dommer over tydningen og betydningen i den virkelige verden. Og helt uproblematisk bliver det, hvis man ikke engang behøver at tage forudsætningerne for sine værdier i betragtning. Hvor hævet over realiteternes verden er Kredsen egentlig at den ikke kan se det? Meget, ser vi når de skriver

Den skizofrene tilgang til ytringsfriheden risikerer at sætte denne rettigheds samlende kraft over styr.

Ytringsfrihed ophøjet til religion. Ikke nok med at alle andre er diagnosticeret, som lidende at tvangstanker eller som ærlige marxister kalder falsk bevidsthed så besidder Ytringsfrihed en Samlende Kraft? Nu må jeg be’! Som om samfundende gennem historien har været i total opløsning førend ytringsfriheden. Opinionated we stand? Samuel Huntington burde måske have kaldt sin bog for De Samlende Krafters Sammenstød, hvis det gjorde den lettere at forstå. Nej mine venner: VI har ytringsfriheden fordi Vi er enige om at have den. DE hader den, fordi den gør nar af DERES Samlende Kraft. To-tre større konferencer af international karakter ændrer ikke på den realitet. Skråsikkerheden om Kredsens idealers trumf over virkeligheden blot de tolkes rent nok af de rette har et vist religiøst præg i mine øjne, men jeg er måske unfair?

Alt for ofte bliver ytringsfriheden påberåbt af personer som alene er villige til at forsvare og anerkende denne rettighed, når det passer ind i en underliggende politisk anskuelse eller ideologi.

For den slags er det nye selskab nemlig hævet over, hævet over debatten, hævet over politiske meninger, ja hævet over egen fejlbarlighed? Her er tale om en ganske særlig samling af mennesker som

…vil bestå af en kreds af forfattere, skribenter, forlæggere, aktivister m.v., på 20-30 medlemmer, som alle kan skrive under på vedhæftede teser. Kredsens prospektive medlemmer inviteres til at indmelde sig efter de eksisterende medlemmers enstemmige opfordring.

Kredsen vil således ikke have karakter af en egentlig forening med mulighed for indmeldelse.

Ringen…jeg mener Kredsen er ikke en forening for man kan da ikke bare have enhver til at blabre deres uæstetisk holdninger ud om at noget er vigtigere end noget andet. Næh Ytringsfrihed er en sandhed i sig selv og kræver en særlig finesse at forvalte, som kun et øverste råd af særlige mennesker, der kun kan genkendes af hinanden formår. Det Øverste Råd skal supervise Den Fri Debat, så den virker som en ordentlig og æstetisk Samlende Kraft. Undskyld hvis jeg brækker mig.

Mens der har været en del ophidselse over Holbergskolens måde at håndtere virkelighedens Danmark på. Holbergskolen kan vælge mellem pest og kolera i form af kønssegregering og manglende resultater. Muslimske mænd ville qua deres muslimske egenskaber ødelægge alt konstruktivt. Og det er denne virkelighed Holdbergskolen har taget konsekvensen af og hatten af for det. Det nytter ikke noget at stå, som hysterisk Dansk Folkepartist og kræve inspektører fyret for sådan ser vikelighedens Danmark bare ud og. Fra Politiken

Det såkaldte ældreråd i Odense-bydelen Vollsmose er under beskyldning for at se gennem fingre med en mistænkt pædofil, som rådet lod være med at melde til politiet.

Ældrerådet fungerer som en slags selvbestaltet juridisk instans i bydelen, og i 2008 valgte de tre mænd, som sidder i rådet, at landsforvise en mand, der var mistænkt for at krænke en dreng.

Tillykke til venstrefløjen for denne berigelse af vort samfund, hvor intet skal bygges med lov. Parallelsamfundet er en officiel realitet. Så lad os ikke fornægte især Socialistisk Folkeparti deres præmie og give dem parallelsamfundet i sin rene form, nemlig ghettoernes autonomi. Så er der heller så megen forvirring om rimeligheden i at danskere terroriseres ud af, hvad de fejlagtigt tror er deres kvarterer når det nu er muslimernes, som man så med præsten og andet godtfolk i Tingbjerg og Grønlænderme fra Gellerupparken (var deres fordrivelse også sanktioneret af det lokale Ældreråd?).

Det første skridt man bør tage i realiseringen af de muslimske selvstyreområder (efter at man har bygget en høj sikkerhedsmur forstås) er at decentralisere sygehusvæsenet så de kan have deres egne hospitaler så vi andre ikke skal bruge de sparsomme midler til, hvad der egentlig - hvis man nu skal være helt ærlig - er unødvendige foranstaltninger. Som Berlingske Tidende kunne fortælle 11. februar vil Rigshospitalet i København indføre sikkerhedssluser

- Vi undgår at skulle i fysisk kontakt med de besøgende. Vi kan afvise folk med skumle hensigter og store flokke af pårørende, der er oprevne og aggressive. Så sluserne skaber tryghed for personalet, siger centrets daglige leder, overlæge Claus Falck Larsen til netavisen.

- Det kræver 71 øksehug at lave et 40 centimeter stort hul i slusernes ruder, forklarer Bent Thygesen fra leverandøren af slusen, Dansk Passage Sikring.

Det er vel unødvendigt at påpege at Monokultur gerne ser disse sluser indført i en kommende sikkerhedsmur, hvis der overhovedet skal være en kontakt.

Tænk hvad en skideballe kan føre med sig. Fra Ekstrabladet:

Lærer sparket ned af elevs far

Noget så banalt som en irettesættelse af, hvordan man opfører sig i en kø, fik fredag en 6. klasseelev på en skole i Greve til at ringe efter familien for at få hævn.

Drengen, der går på Tjørnelystskolen i Greve, blev i spisefrikvarteret hevet ud af køen til mælkeudleveringen, da han ikke makkede ret. Han blev trukket i armen med på kontoret, hvor han fik en skideballe og en lektion i at opføre sig ordentligt.

Få minutter efter stod hans familie på skolen og ifølge Ekstra Bladets kilder råbte og skreg de.

Viceinspektøren og læreren forsøgte at tale dem til rette. Det mislykkedes og læreren gik. Drengens far løb dog efter og sparkede læreren i ryggen.

Der er ingen varige men, men både han og de elever, der så optrinnet er blevet tilbudt psykologhjælp, siger Greves skolechef, Niels Nørbo til Ekstra Bladet.

Nu er det ikke Monokulturs stil at gætte minoritetsgruppe, men jeg undrer mig såre over hvem der kan mønstre en hel familie tidlig eftermiddag på en hverdag…

Psykologhjælp er desværre blevet et standard tilbud til danskerne ved den mindste krise. En ret uheldig tendens, idet enhver ubehagelig situation gøres til et forhold mellem dig og dit indre. Nu er det sådan at man eksisterer som individ i forhold til nogle omgivelser bestående af andre individer - dette er et politisk forhold der sjældent egner sig til psykologiske løsninger. Eleverne på skolen i Greve er blevet sat i en konkret konflikt. En konflikt om skolens sociale rum, og om almindelig anstændig opførsel. Hvorfor skal disse elever udsættes for psykologer når de ikke har gjort noget? Konflikten er politisk og skal diskuteres af elever, lærere og forældre i en fri debat. Problemet skal ikke bortforklares af den terapeutiske klasse.

Forleden dag hørte jeg i P1 Morgen spådommen om de nye medier som Twitters aflivning af blogsne. De unge vil ikke3 have lange artikler, men korte sætning og meningsudvekslinger. Umioddelbart mente jeg det var noget vrøvl, som jeg også mente det var noget vrøvl da man talte om at blogsne ville erstatte de traditionelle medier, deres egen fødekilde! De forskellige medier kan noget forskelligt og komplimenterer hinanden. Matt Ridley skriver en hyldest til bloguniverset (der intet andet er end elektroniske platforme for hvem som helst at oprette) og deres rolle i Climategate i Spectator

The Climate Consensus may hold the establishment — the universities, the media, big business, government — but it is losing the jungles of the web. After all, getting research grants, doing pieces to cameras and advising boards takes time. The very ostracism the sceptics suffered has left them free to do their digging untroubled by grant applications and invitations to Stockholm. The main blog used by the Consensus, realclimate.org, exemplifies this problem, because it was set up by a PR company and is run by an employee of Nasa, who ties himself in knots trying to show that he does the blog in his spare time. It is also characterised by a tone of weary condescension and censoring of dissent that you do not find on most sceptic sites.

Contrast it with wattsupwiththat.com, a site founded in November 2006 by a former Californian television weather forecaster named Anthony Watts. Dedicated at first to getting people to photograph weather stations to discover how poorly sited many of them are, the site has metamorphosed from a gathering place for lonely nutters to a three-million-hits-per-month online newspaper on climate full of fascinating articles by physicists, geologists, economists and statisticians.

Or take a book published last month called The Hockey Stick Illusion by Andrew Montford, a rattling good detective story and a detailed and brilliant piece of science writing. Montford has never worked in the media. He is an accountant and science publisher who works from his home in Milnathort in Kinrossshire. He runs a blog called ‘Bishop Hill’.

Montford came to the subject in 2005 when he read a blog post by another amateur non-journalist named Tim Worstall, a scandium dealer who lives in Portugal (I am not making this up), who was in turn passing on news of another blogger’s work: Stephen McIntyre, a retired mining consultant and keen squash player in Toronto. Because he keeps catching errors in their work, McIntyre is the sceptic the climate scientists most love to hate, even though he is scrupulously polite and insists that the followers on his website, climateaudit.org, are too. ‘A certain person’, the Climategate scientists called him in their emails, or ‘Mr Mc “I’m not entirely there in the head”’, or ‘the self-appointed Joe McCarthy of climate science’.

Notice that all of these sceptic bloggers are self-employed businessmen. Their strengths are networks and feedback: mistakes get quickly corrected; new leads are opened up; expertise is shared; links are made. Prejudice and ignorance abound too, but the good blogs get rewarded with scoops and guest essays so they tap into rich seams of knowledge. When Montford first ran his now classic post called ‘Caspar and the Jesus paper’, about the shenanigans the IPCC had to resort to in order to get a flawed paper rebutting McIntyre into the peer-reviewed literature in time to use it in their report, word of mouth caused interest in his website to explode.

Og professor Philip Stott i Clamour Of The Times (hvorigennem jeg jeg så Spectatorartiklen) konkluderer

…Matt Ridley’s article could well become a classic in pin-pointing the moment when the democratic internet wrested elements of legitimacy from both the mainstream media and from science itself.

This is truly the Day of the Blogger. It is precisely why I have blogged: “to ensure that the mainstream media cannot exclude critical voices which deserve to be heard.”

It now appears that bloggers are becoming a Fifth Estate, a new, and vital, balance in the realm of politics, correcting and curbing the failures and excesses of the Fourth Estate, the press, which is too frequently subservient to the forces of the State, and of their wealthy, and often ruthless, proprietors.

This is why it is absolutely necessary that the internet remains free and open to all. This is why some newspapers need to apologise, such as The Times for its shameful editorial on “village idiots”. Above all, this is why Gordon Brown and Ed Miliband should be ashamed of, and apologise for, their recent attacks on the critics of climate-change science.

Ja blogsne kan andet end blot, som Monokultur, at sprede had på internettet.