Forår for højre?

Der sker noget i det politiske landskab i disse år. Medier, eksperter og politikere langt ind i borgerlige rækker advarer om en farlig højredrejning i Europa. Farlig fordi den vender sig imod det mulitikulturelle projekt og farlig fordi den truer EUs fortsatte eksistens. Højredrejningen er dog ganske uens, hvor den ellers finder sted. Grækerne har just stemt den yderste venstrefløj ind til at køre resterne af landet endegyldigt i sænk, med mit lille håb om at skade EU projektet i farten.

Igår henvist jeg til en film om Jobbiks tag i unge veluddannede i det Ungarn, hvor en borgmester mener det er god stil offentligt at hænge dukker forestillende israelske statsledere. Det svenske konsensus har lagt effektivt låg på Sverigedemokraternes indflydelse et par år endnu og det tyske konsensus undsiger nødråbene fra dele af folket på gaderne i de mere eller mindre succesfulde Pegida demonstrationer. I England og Holland er de nationale strømninger ved Nigel Farage og Geert Wilders grundlæggende liberale i modsætning til franske Front National, der meget fransk advokerer for protektionisme, imod kapitalisme. Nationerne er meget forskellige uagtet EUs embedsværk for harmonisering.

I Danmark er højredrejningen udtrykt ved Dansk Folkeparti, der grundlæggende er socialdemokrater, der elsker Danmark. Det var Thulesen Dahl, der trak en rød rose frem og erklærede Dansk Folkeparti, som de nye socialdemokrater. Men deres udtalte ambition har i mere end 10 år været at være det nye midterparti, der med Radikale Venstres katastrofale succes som forbillede kunne svinge med flertallet frem og tilbage over midten, mod endnu en indrømmelse, til partiets hjerteblod. Men, hvad er Dansk Folkepartis hjerteblod? ”For et år siden sagde Thulesen Dahl til Berlingske:”

»Vi vil ikke skelne mellem religioner. Der er religionsfrihed i Danmark, og man må tro på det, man selv vil tro på og være muslim, hvis man er muslim. Vi vil i stedet sigte på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som kommer til Danmark, rent faktisk kan integreres i det danske samfund. Derfor må jeg sige, at det her har taget en drejning, som jeg gerne vil benytte anledningen til at sætte på plads i den forstand, at den definition, vi gerne vil bruge, er vestlig versus ikke-vestlig.«

BT skrev 28. december 2014 på bagrund af en artikel i Jyllands-Posten at “En nationalkonservativ bevægelse, der vil værne om fædrelandet og den danske kultur, har bidt sig fast i den offentlige debat”

Ifølge debattører og politikere, der i større eller mindre grad betegner sig som nationalkonservative, trues den danske kultur, ja faktisk hele den vestlige civilisation, både indefra og udefra.

En af de nationalkonservative er blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der vil i Folketinget, Morten Uhrskov Jensen. Han siger til Jyllands-Posten:

»Der er en lang række overbevisende uimodsigelige tal og fakta, der underbygger, at vores kultur er truet. Og det kan de kulturradikale og socialkonstruktivisterne ikke tale sig ud af.«

Det nye højre består ifølge Jyllands-Posten også af debattør Rune Selsing, den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard og formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm.

De nationalkonservative er ikke samlet i et parti, men i en fælles kamp for Danmark og mod fjenderne. Dem udpeger historiker, forfatter og blogger Michael Jalving udpeger i Jyllands-Posten:

»Det er islam. Det er folk med magt. Folk på universiteterne, folk på Christiansborg, det er de voksende minoriteter i vores samfund, bander og lobbyister. Og så er Det Radikale Venstre et yndlingsoffer,« siger han og fortsætter:

»Men de, der kan provokere mig mest, er borgerlige, der kalder sig borgerlige, men ikke er det.«.

Kulturanalytiker Hans Hauge fra Aarhus Universitet betegner det som helt nyt i en dansk sammenhæng, at det for eksempel på universiteterne er blevet accepteret at være nationalkonservativ.

De konservatives intellektuelle debat begrænser sig ikke til de rent akademiske miljøer, men er udtryk for en folkelighed. 20 januar i år kunne Jyllands-Posten fortælle at der var grobund for et nyt parti til højre for Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er ikke længere stram nok for en del af danskerne. Knap 13 pct. svarer i en måling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, at de »savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti«.

I blå blok er det 19,5 pct., der efterspørger sådan et parti, og 21 pct. anfører her, at de vil overveje at stemme på et »nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandring som hovedemne«.

Tallene er indsamlet i dagene efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, og det kan forklare dele af den forholdsvis markante efterlysning, men det forklarer ikke det hele, mener eksperter.

“Forskerne er overraskede…” Selvfølgelig er de det. Det var Morten Uhrskov Jensen selvfølgelig ikke og han mindede straks om det realistiske i hans Dansk Samling ved at udlægge nogle af tallene fra Wilkes måling

Den myte har længe floreret, at særligt de unge vil finde det multikulturelle samfund naturligt, fordi de er vokset op med det. Det passer ikke, og det rammer undersøgelsen fra Wilke en tyk pæl igennem. Den suverænt største andel, der kunne tænkes at ville stemme på et national-konservativt alternativ til Dansk Folkeparti, er de yngste vælgere mellem 18 og 29 år. Hele 18,2 procent bliver det til her. De unge har aldrig kendt andet end det multikulturelle samfund, og næsten hver femte dømmer det ude. Godt gået, I der skal overtage Danmark efter os andre.

Meget interessant er det også, at et alternativ til Dansk Folkeparti kun vil hente under halvdelen af sine mulige vælgere fra Dansk Folkeparti, 40,7 procent af disse i forhold til sidste valg. Overhalvdelen vil komme fra især andre borgerlige partier, i rækkefølge Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre, henholdsvis 14,2, 11,8 og 8,5 procent. De resterende fordeler sig på rød blok, ikke så mange, men stadig 2,4 fra Socialdemokraterne, 4,2 fra SF og imponerende 4,8 procent fra Enhedslisten. Kun De Radikale er ”rene” med 0,0 procent afgivet. Det viser, at en ordentlig erstatning for Dansk Folkeparti i høj grad vil kunne få stemmer uden for partiet, selvsamme Dansk Folkeparti, der meget snart har forskertset muligheden for at være danskernes talerør, hvad angår udlændingepolitik.

Sjovt nok havde Casper Støvring ugen forinden (10. januar) givet 3 grunde til at han mente at fremtiden tilhørte højredrejningen. Først og fremmest ville det multikulturalistiske eksperiment  i overstemmelse med Urhskovs udlægning af Wilkes måling kun løbe mere af sporet med “meget mere vold og mere terror” til at bevise og overbevise de kommende generationer om en idealismes fallit. Dernæst vil EU og andre antinationale drømme ligeledes vige til fordel for “en realisme og besindelse”. Hvilket fører til

3: Universalismen – at andre vil blive som os, og at vi har moralsk pligt til at hjælpe dem på vej – vil blive opgivet i takt med, at de andre store civilisationer vil følge deres egen kurs og efterlade Vesten som det, den er: noget partikulært, en unik kultur. De kommende generationer vil indse, at Vesten er alene i verden. Man vil da heller ikke have hverken ressourcer til eller lyst til at præge hele verden. Jeg tror også, at flere vil se med beundring hen mod andre civilisationer og deres evne til at overleve og skabe samhørighed (på deres betingelser).

Utopierne, som Støvring ganske rigtigt påpeger, om det er EU, multikultur, universalisme viser sig i stadigt højere grad uholdbare, moralsk lækre som de ellers var at besmykke sig med. Og virkeligheden kan ikke tales væk i længden. TV journalisten Stephanie Surrugue beskrev måske ikke helt så uforvarende den virkelighed i en debat med Morten Messerschmidt og sagde ifølge Uriasposten

Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, ogjeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.

At der er grøde i folkedybet ude som hjemme med forhåbninger om et nationalt orienteret parti giver mulighed for de forsømte konservative at lufte deres skuffelse over Dansk Folkeparti. Katrine Winkel Holm mente i Jyllands-Posten på bagrund af Wilkes måling at Dansk Folkeparti manglede begejstring

Det mest opmuntrende ved undersøgelsen er, at det især er ungdommen, der er bekymret. Tænk: Det er alle dem, der gennem et årti er blevet stopfodret med deres læreres røde fordomme, der viser sig multiresistente over for den bløde hjernevask.

Det er også blandt dem, hvor man finder trætheden over DF’s meget midtsøgende kurs. Foreløbig ytrer trætheden sig kun i en enkelt meningsmåling lavet af analyseinstituttet Wilke, og om den fører til et fremtidigt parti, der kan udfordre DF på mærkesagerne, vil fremtiden vise.

Meget af det afhænger af DF selv.

Hvis DF lytter til den tavse kritik, som meningsmålingen er udtryk for, vil man dæmme op for den stille protest. Men hvis DF-toppen, som antydet af Christine Cordsen torsdag, alene jubler over, at ”den yderste højrefløj” nu distancerer sig fra DF og ad den vej hvidvasker DF som et pænt, velfriseret og absolut stuerent midterparti, så ser det anderledes ud. For så er det partiets egne kernevælgere, man er i gang med at støde fra sig. Ja, så virker det faktisk, som om DF er ramt af et partimæssigt selvhad og i grunden kun er på jagt efter tilgivelse for at have været det, man engang var: en uforfærdet torn i øjet på meningseliten.

Partier er nødt til at være pragmatiske og taktiske. Sådan er det nu engang, men behøver man af den grund at tale med uld i mund om egne mærkesager?

Og Eva Agnete Selsing skrev et par dage senere i Berlingske Tidende mere opgivende at Dansk Folkeparti ser ud til at være gået på førtidspension

Det er helt utilstrækkeligt, at DFs folketingsmedlemmer harcelerer over halalkød i institutioner, bølleadfærd på hospitaler, reklamering på arabisk og hvad der ellers er af tilfældige reaktioner på dagsaktuelle enkeltsager. For hvad med det store billede? Hver eneste dag bevæger vores land sig langsomt mod en større opsplitning, og symbolske markeringer kan naturligvis ikke vende den udvikling.

Partiets eneste store sejr ligger tilbage i 2002, nemlig ændringen af udlændingeloven, som blev forhandlet af Jesper Langballe og Søren Krarup med Bertel Haarder. Men ikke bare var de stramninger langtfra nok til at standse den faretruende udvikling. Antallet af flygtninge og familiesammenførte er igen på vej op. Alligevel vil DF bevare både flygtningekonvention og kvoteflygtninge, og er grundlæggende ikke villige til at gøre noget for at bremse tilstrømningen.

Politikudviklingen er ikke-eksisterende. En fin illustration af det fravær får man på DFs hjemmeside, der kun indeholder tre udspil for hele sidste år: Dyrevelfærd, flere folkelige film (!) og et forkølet tosiders finanslovsudspil. Som taget ud af en karikatur – der mangler bare et krav om flere frikadeller til folket.

Skuffelsen over Dansk Folkeparti er langt fra ny. Morten Uhrskovs Jensen skrev i 2010 at Dansk Folkeparti alligevel ikke havde gjort så fremragende med at stoppe den muslimske folkevandring

En stor del af de mange nytilkomne registreres ikke i statistikken over familiesammenføringer, der er et sminket lig. Disse kædeindvandrere optræder som EU-borgere, fordi de har benyttet EU´s muligheder for fri bevægelighed.

Flygtningepolitikken kan vi endnu bestemme over, men vedtages det såkaldte Stockholmprogram, vil det fra 2014 også være slut med det. Så har Danmark ingen national indflydelse på udlændingepolitikken overhovedet.

(…)

Folketingets fem største partier vil ikke tale om, at udlændingepolitikken er til at køre på historiens mødding. De mangler ikke viden om, at den er helt gal, men de er ligeglade. Danmark og danskernes fremtid interesserer dem ikke. Kun deres egen »magt« - en magt, der er til at grine af, eftersom magten reelt ligger hos EU-kommission og EU-domstol - interesserer dem.

Der er forskellige grader af svigt i det her. S og SF har aldrig haft noget virkeligt ønske om at føre en stram udlændingepolitik. V og K bør naturligvis fordømmes på det allerkraftigste, idet Dansk Folkeparti gerne havde taget et opgør med EU-domstolen (dengang EF-domstolen) tilbage i 2008, da Metock-dommen gjorde det klart, at der var noget helt galt.

Det er således ikke Dansk Folkepartis skyld, at der ikke er blevet strammet i udlændingepolitikken. Men to ting kan man med rette bebrejde Dansk Folkeparti.

1. De skulle tilbage i 2004, da EU´s opholdsdirektiv blev vedtaget, og senest i 2008, da Metock-dommen lå klar, have gjort spørgsmålet om EU´s annektering af dansk lov og ret til et kabinetsspørgsmål. DF skulle med andre ord have trukket tæppet væk under V og K, hvis ikke de ville være med til en boykot af EU-domstolen. Dansk Folkeparti vil til dette svare, at det ville blive meget værre, hvis partiet væltede VK-regeringen, og de andre kom til. Det er et argument, jeg ikke er enig i, men som jeg for så vidt kan følge.

2. Hvad der derimod er utilgiveligt, er, at Dansk Folkeparti har valgt tavsheden om den katastrofale udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har med åbne øjne besluttet sig for, at danskerne ikke skal vide, hvordan det står til. Man har Gud hjælpe mig tænkt sig at gå ind i en valgkamp og hævde, at DF er garanten for en stram udlændingepolitik, der ikke eksisterer.

Må historiens dom blive hård.

23. september 2008 skrev jeg

Hvor lang tid tager det et dansk fornyerparti at blive en del af parnasset? For dansk Folkepartis vedkommede fra 6. oktober 1995 til i går 22. september 2008 hvor accepten af at EU står over dansk myndighed ser ud til at blive en realitet. På hvilket argument vil de stille op til det dansk Folketingsvalg næste gang, hvis ikke de søger indflydelse på den øverste myndighed for dansk lovgivning, men kun en underafdeling af et større lovgivningsapparat med rødder i den katolske kirkes formynderstyre? Fra Politiken

En dansk erklæring på tro og love og skærpet kontrol med borgernes oplysninger skal være med til at sikre, at EUs regler om fri bevægelighed ikke kan »misbruges« til illegal indvandring.

Ifølge Marlene Winds udlægning - og det er med hendes udlægning og dermed med stærkt forbehold jeg skriver - er Dansk Folkeparti nu aktivt med til at reducere Folketinget til et elevråd. De accepterer den præmis at vi skal indordne os under de regler EU stiller op uagtet at de ingen adkomst har til den magt. At vi intet kan beslutte selv andet end om offentlige bygninger skal males i ny og næ - dog kun indtil en eller anden muslimsk gruppe finder farven anstødelig eller EU finder processen konkurenceforvridende.

(…)

Men Danmark skal ikke bære det affald ud, de andre lande hober op i deres uansvarlighed. Vi skal ikke bære byrderne af andres ideologiske sværmerier og småkorrupte systemer. De ligger som de har redt og den eneste nytte de nu kan gøre er at agere det negative eksempel vi andre kan lære af. Vi skal have nøglen til egen dør og der skal ikke ligge nogle kopier noget steds. Men som det ser ud nu er Dansk Folkeparti i færd med at acceptere at EU har systemnøglen og Danmark kun får udleveret en kopi til låns med begrænset virke.

Og efter nogen tid skrev jeg

Dansk Folkeparti har med knæfaldet for EU forladt selve ideen om at danskerne selv bestemmer i Danmark og anerkendt ideen om et større fælles bedste. Det er ikke længere Danskerne der kan “…hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land“, som Dansk Folkepartis principprogram som det første ellers slår fast. Dermed kan de ikke svare danskerne når de spørger i deres reklamer “Hvem bestemmer i Danmark? Danskerne eller EU?”. De kan ikke argumentere meningsfuldt imod indvandringen fordi suverænitetskravet på Danmark er faldet og i dets sted er trådt ideale forestillinger upåvirkelige af virkelighed og mennesker. Det handler ikke længere om, hvad vi vil være med til eller mener at kunne bære, det handler om noget større. Og de kan ikke argumentere mod EU’s bedreviden når man anerkender EUs overhøjhed. Hvor dansk er det? Selve navnet Dansk Folkeparti udtrykker jo netop, at det danske folk er suverænt. Hvis ikke det danske folks suverænitet er en bærende præmis, hvad signalerer navnet så? Et naivt håb? Eller er det snarere en interesserorganisation til varetagelse af dansk folklore?

(…)

Man vil bevæge sig ind i diskussioner om, hvordan en EU-tekst kan og skal forstås, frem for at argumenterer for hvad man vil. Og hvorfor det forholder sig således med krav og påbud oppefra og hvorledes vi skal implementere den højere orden har man ikke brug for folk der kender samfundet, men folk, der kender reglerne.

Det betyder at der vil komme en helt ny type politiker i Dansk Folkeparti, som er i stand til at forklare vælgerne den rette sammenhæng af det samfund de tror de ser og som kan forklare hvorfor politiske ønsker skal rette ind efter vedtagne idealer. Politikere, der har lært at tale efter forventninger, som med strømmen flyder stolt deres vej. Det er de skriftkloges sejr over almuen, juristeriets sejr over det politiske, kleresiets sejr over folket. Fremtidens DF-kandidater er Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann, Svend Auken….

Dansk Folkeparti vil ikke længere være et nødvendigt parti, men et parti, som alle andre.

Og i en kommentar skrev jeg

Et valg på EU-modstand og Indvandring er et valg sendt af Herren til Dansk Folkeparti. Og det er et valg sendt af djævelen for de partier, der vil EU, men er bekymrede for indvandring (V, K, S, SF) fordi de skal argumentere overfor vælgerne at EU er en god ide, men at EU underminerer Danmark. De skal også bede vælgerne om at give dem en magt, som de mener skal gives videre til EU. Det bliver meget vanskeligt og Dansk Folkeparti vil dominere alle andre partier i debatter.

Hver kandidat slås for sit sæde og jo mere tro en kandidat er overfor partiet, jo sværere vil det være, mens man omvendt kan score point på en mere EU- og indvandrerkritisk argumentation. Det vil betyde at valget skifter karakter og at der kommer en konsensus af EU-modstand. Den politiske dagsorden vil være ændret og et vigtigt slag i kulturkampen vil være vundet.

For at sætte det på spidsen: Hvilken forskel gør farven på en regering, hvis den alligevel ikke kan regere?

Dansk Folkeparti rykker måske mod midten og det er ikke nødvendigvis skidt, hvis og kun hvis der eksisterer en konservativt parti, til at italesætte befolkningens bekymringer.

All for Hungary

Forbrydelse og straf, Forår?, Multikultur, Politik, Pressen, venstrefløjen — Drokles on January 28, 2015 at 5:41 pm

Som en start på en lille lettere usammenhængende og klart udækkende temaserie om højrefløjens fremgang og venstrefløjens stagnation er her en interessant dokumentar om det ungarske højreradikale Jobbik parti og dets tiltrækning på den veluddannede ungdom

Why do a significant number of higher educated students in Hungary vote for a radical, nationalist party? This is the guiding question in a documentary film produced and directed by Swaan van Iterson and Folia Magazine editor Luuk Heezen. The political party at the centre of the documentary - Jobbik - has grown into one of the largest parties of Hungary, attracting many youth. It has close ties with the (new) Hungarian Guard, which sees as part of its mission the protection of Hungarians against so-called ‘Gypsy-crime’. The documentary takes a close look at how university students view Jobbik and its future in Hungary.

Muslimerkongen er død

Kong Abdullah af Saudiarabien er død og verdens statsledere har udtalt deres sorg over den store mand. Her nogle reaktioner samlet af den venstreorienterede Think Progress

King Abdullah, 90, who died early Friday morning, is being hailed as a reformer, despite condoning human rights abuses and forwarding only very measured efforts to promote democracy in his oil-rich nation.

One of the most scrutinized aspects of the Saudi Arabia’s rights’ record is its so-called “male guardianship system,” women are not allowed to travel, obtain a passport, marry, or continue their education without the approval of a male relative.

The King’s own daughters are hardly an exception to the harsh rule. Four of his daughters claim that the are being forcibly held in a dilapidated palace with little in the way of food and water. “Our father said that we had no way out,” Sahar Al Saud, 42, wrote in an email to the British broadcast network Channel 4, “And that after his death our brothers will continue detaining us.”

“We are just an example of so many families, of what so many women, go through. Just a tiny, tiny example,” the princess who once enjoyed international skiing and shopping trips said.

(…)

President Barack Obama praised the king for having “the courage of his convictions,” and for promoting security in the region, but steered clear of commenting on Saudi Arabian social policies.

“In a very discreet way, he was a strong advocate of women,” Christine Lagarde the head of the International Monetary Fund said from the Davos Economic Forum in Switzerland.

Even news reports heralded King Abdullah’s track record on civil rights, though the laudatory language was often followed by only vague or contradictory examples from his 9-year tenure as the head of Saudi Arabia.

CNN called him “a cautious reformer” citing “steps toward broader freedoms” without giving clear examples. The New York Times Douglas Martin and Ben Hubbard referred to the autocratic ruler as a “force of moderation,” although the already tempered phrase was followed by examples in which the King failed to carry out the reforms he publicly vowed to carry out.

(…)

On Friday, Saudi authorities again postponed the flogging of the progressive blogger Raif Badawi. Although the British foreign secretary raised concerns about brutal sentence awaiting the blogger with the Saudi ambassador to Britain prime minister was among those praising King Abdullah’s commitment to his people.

“He will be remembered for his long years of service to the kingdom, for his commitment to peace and for strengthening understanding between faiths,” David Cameron said.

skc3a6rmbillede-2015-01-27-kl-074444

Flere og overlappende reaktioner her. Også tidligere præsident George Bush var ked af den store mands død, som han skrev på Facebook

“Laura and I are saddened by the death of a man I admire and with whom I was honored to work. I have very fond memories of my visits to the Kingdom of Saudi Arabia, and of the King’s visit to our ranch in Crawford. He was an important and able ally and a force for modernization in his country. King Abdullah served his nation honorably with strength and vision. We send our heartfelt condolences to the King’s family and all who will miss him.”

bush-og-kong-abdullah

Islam opstod, som bekendt, på den arabiske halvø som en kodificering af arabisk kultur og moral. Som islam spredte sig udvikledes et væld af variationer, så man hurtigt ikke længere kunne tale om et islam. Seneste skud på stammen er islamisk stat, hvis forskelle og ligheder i forhold til den saudiske variant gør enhver islamofob til skamme. Washington Post stiller det pædagogisk op

b7z1hcscuaelirf

Disses væsensforskellige forskel i samfundsindretning kommer af den fleksibilitet, der er i islams lære, her i sammenligning med koranen

comparingquranis
Og i praksis er der da også milevid forskel på Islamisk stat og kalifatet. Daily Telegraph skriver om lov og orden i den nye Islamisk Stat

On January 15, 2015, the Islamic State (ISIS) released a collection of images showing the enforcement of the hudud (Koranic punishment) in Ninawa, Iraq. The images show the execution of two men convicted of homosexuality by throwing them from a tall building; the crucifixion of two men convicted of armed theft; and the stoning of a woman convicted of adultery.

g

i

Således holdes der også orden i Saudiarabien på åben gade

Som man kan se, helt forskellige straffemetoder, der vidner om islams mange ansigter. Men det er den samme folkelige deltagelse, der vidner om islam som fredens religion

13 minutters jødisk korrektiv til venstrefløjens løgne om Pegida

Uriasposten afdækker agent provocateurs ved de danske Pegida demonstrationer og pressens villighed til at kolportere venstrefløjens løgne.

Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.

(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)

Så, som en modgift til den selvhadende jøde Akar Chaim Barhon, er her en ordentlig jøde, hvis retfærdige harme er en udsøgt fornøjelse at lytte til

Muslimerkongens famile

Arabere, Muslimer, Saudiarabien, Ytringsfrihed, islam — Drokles on January 27, 2015 at 12:59 pm

Mutaf.org har gennemført et email interview, med afdøde Kong Abdullahs fængslede døtre

Firstly, can you describe the situation you are facing?

It’s a battle for survival…we’re literally facing a vicious army: the Saudi National Guard, headed by our half-brother Mitab. He along with our half-brother AbdulAziz, Deputy Foreign Minister, have been issuing orders to abuse us along the years. Both men are in the government and should not be allowed to evade justice simply because they occupy such positions. Civilised countries should not allow them to continue their crimes without holding them to account. The silence of the world is deafening, as they issued orders to starve us. We were prevented from going out to buy food and water on March 17th, our heavily guarded bimonthly outing. They prohibited home delivery as well; the person trying to deliver food and water was threatened to be jailed should he attempt to return. Food will soon run out. We are on one meal a day, surviving on some expired food and distilled seawater.

My sister Jawaher suffers from asthma and is denied her medication. I cannot watch her health deteriorating. She needs medical help, in fact we all do. We suffer excruciating headaches and backaches. We have been calling on the Red Cross and they are trying to communicate with the Red Crescent, but seems that they are under Saudi control, so we haven’t received a reply yet. We have the right to choose where to seek medical help. We will never seek the help of the Royal Clinic since they have played a big role in our abuse, nor will we ever ask our captors for food and water since they have been drugging it. We also need to save our pets, our two dogs Gala and Gracia as well as Jade the cat. The situation is getting worse, while Saudis continue their crimes with impunity.

Why do you think you have been placed under effective house arrest?

We, along with our mother, have always been vocal all our lives about poverty, women’s rights and other causes that are dear to our hearts. We often discussed them with our father. It did not sit well with him and his sons Mitab and AbdelAziz and their entourage. We have been the targets ever since. We have been treated abysmally all our lives, but it got worse during the past 15 years. When Hala began to work as an intern at a hospital in Riyadh, she discovered political prisoners thrown in psychiatric wards, drugged and shamed to discredit them. She complained to her superiors and got reprimanded. She began to receive threatening messages if she didn’t back off. The situation deteriorated, and we discovered that she was also being drugged. She was kidnapped from the house, left in the desert, then thrown in Olaysha’s Women’s Jail, Riyadh. She soon became yet another victim of the system, as were the so-called patients (political prisoners) she was trying to help. Maha, Jawaher and I have all been drugged at some point. Jawaher and I have resisted and we were able to protect ourselves.

We have been told to lose all hope of ever having a normal life. A chance to study, work, and raise a family have been denied us. They wanted us to be hopeless and helpless, to give up like many have in this country. After years of hopelessness, forced sedation, physical and psychological abuse, we managed Jawaher and I to fight back, thanks to our mum who has raised us to be independent, to fight for what we believe and stand for our rights. She left to London in 2003. She did not flee as some media has been saying, fabricating lies for sensationalism. In fact, they had tried to push her away to separate us, and to prevent her from supervising my sisters’ treatment. She decided to leave so that she could fight for our freedom. We have been saved from a worst fate thanks to her leaving. Alas, many human rights organisations, journalists, and lawyers have not helped. Some have even hindered her efforts, while others ignored our plight altogether. Her attempts throughout the past 10 years have failed despite her constant fight to free us from captivity and seek medical help for my sisters Maha and Hala. Our mother means everything to us. She is the light that shines through all this darkness.

Exodus 2.0

I August skrev Guardian (af alle), at stigningen i jødeforfølgelse i Europa ikke bare var en udløber af Israels politik, men var rodfæstet i noget dybere. Varsom med at bruge islam og muslimer for meget skrev avisen alligevel

In the space of just one week last month, according to Crif, the umbrella group for France’s Jewish organisations, eight synagogues were attacked. One, in the Paris suburb of Sarcelles, was firebombed by a 400-strong mob. A kosher supermarket and pharmacy were smashed and looted; the crowd’s chants and banners included “Death to Jews” and “Slit Jews’ throats”. That same weekend, in the Barbes neighbourhood of the capital, stone-throwing protesters burned Israeli flags: “Israhell”, read one banner.

In Germany last month, molotov cocktails were lobbed into the Bergische synagogue in Wuppertal – previously destroyed on Kristallnacht – and a Berlin imam, Abu Bilal Ismail, called on Allah to “destroy the Zionist Jews … Count them and kill them, to the very last one.” Bottles were thrown through the window of an antisemitism campaigner in Frankfurt; an elderly Jewish man was beaten up at a pro-Israel rally in Hamburg; an Orthodox Jewish teenager punched in the face in Berlin. In several cities, chants at pro-Palestinian protests compared Israel’s actions to the Holocaust; other notable slogans included: “Jew, coward pig, come out and fight alone,” and “Hamas, Hamas, Jews to the gas.”

Across Europe, the conflict in Gaza is breathing new life into some very old, and very ugly, demons. This is not unusual; police and Jewish civil rights organisations have long observed a noticeable spike in antisemitic incidents each time the Israeli-Palestinian conflict flares. During the three weeks of Israel’s Operation Cast Lead in late 2008 and early 2009, France recorded 66 antisemitic incidents, including attacks on Jewish-owned restaurants and synagogues and a sharp increase in anti-Jewish graffiti.But according to academics and Jewish leaders, this time it is different. More than simply a reaction to the conflict, they say, the threats, hate speech and violent attacks feel like the expression of a much deeper and more widespread antisemitism, fuelled by a wide range of factors, that has been growing now for more than a decade.

“These are the worst times since the Nazi era,” Dieter Graumann, president of Germany’s Central Council of Jews, told the Guardian. “On the streets, you hear things like ‘the Jews should be gassed’, ‘the Jews should be burned’ – we haven’t had that in Germany for decades. Anyone saying those slogans isn’t criticising Israeli politics, it’s just pure hatred against Jews: nothing else. And it’s not just a German phenomenon. It’s an outbreak of hatred against Jews so intense that it’s very clear indeed.”

Selv om det er muslimernes had til jøderne, der bærer truslen om det næste Holocaust har fortællingen om jøderne som fredens fjende diffunderet fra venstrefløjen ud i mainstream tankegangen. Udtrykt for eksempel ved den tidligere hollandske finansminister Hermanus Philippus Johannes Bernardus Heinsbroek. The Times of Israel

“It was a historical error to give the Jews their own country in the middle of Islam,” he is quoted as saying. “You’ve had nothing but war ever since and you’ve had anti-Semitism resurging, too. My idea: Give the Jews their own state somewhere in the United States and 25 years to move their state over there.”

Heinsbroek is also quoted as saying that, if implemented, his solution “will finally create, perhaps, peace in the world.”

Den antisemitiske Heinsbroek indrømmer grundlæggende at muslimernes had til jøder er alle konflikters moder. Og hadet er stort, som selv svenskerne er ved at indrømme for sig selv

I angst for den voksende muslimske befolkning svigter venstrefløjen jøderne, der rejser til deres Helms Deep, Israel, skriver Telegraph

A record 15,000 French Jews could emigrate to Israel this year amid fears of rising anti-Semitism in Europe, according to the official body overseeing migration to the Jewish state.

The figure – double the number who left France for Israel last year – has been forecast by Natan Sharansky, head of the Jewish Agency, following last Friday’s deadly attack on a kosher supermarket in Paris by a French jihadist, which left four Jewish citizens dead.

The attack prompted an appeal to French Jews by Benjamin Netanyahu, the Israeli prime minister, who told them they would be made welcome if they wished to move to Israel.

Jewish Agency statistics projected that the number of French Jews preparing to make aliyah (emigration) to Israel was on course to reach record levels of around 10,000 even before last week’s attack.

428-142116616272969

Conspiracy, film om Wannsee konferencen

Antisemitisme, Diverse, Forbrydelse og straf, Historie, Nazisme — Drokles on January 24, 2015 at 5:38 am

For 72 år siden retfærdigjorde Nazi-Tyskland juridisk det folkemord på jøderne (og andre u-ønskede racer) de i praksis allerede havde startet. Fra Holocaust Uddannelse

På mange måder er Wannsee-konferencen blevet en myte. Man ser for sig en række herrer om et bord - med den iskolde sikkerhedschef Heydrich for bordenden - som i løbet af en time beslutter at lade flere millioner mennesker myrde. Denne opfattelse er forkert på to måder:

  • Deltagerne i Wannsee-konferencen var alle meget vigtige personer inden for den nazistiske stat, men ingen af dem var så højt placeret, at de havde myndighed til at beslutte ‘den endelige løsning på det jødiske spørgsmål’.
  • Man var begyndt at gennemføre systematisk udryddelse af jøderne lang tid før Wannsee-konferencen blev afholdt. Det var således ikke noget, der blev et resultat af konferencen. Det var snarere omvendt.

Reinhard Heydrich, som indkaldte til Wannsee-konferencen. Tilsyneladende havde Heydrich fire formål med dette:

  • For det første at få understreget og fastslået sin egen absolutte myndighed hvad angik jøderne i alle tyskkontrollerede områder. Heydrich gjorde allerede dette i sin invitation til konferencen ved at vedlægge Görings bemyndigelse.
  • For det andet ønskede Heydrich at informere deltagerne om, hvad der skulle ske med jøderne i de tyskkontrollerede områder.
  • For det tredje ville han gerne opnå, at deltagerne samarbejdede med ham i løsningen af “det jødiske spørgsmål”.
  • Endelig var det Heydrichs hensigt at få afgjort, hvilke jøder der skulle inkluderes i ‘den endelige løsning’. Med andre ord: hvem skulle leve og hvem skulle dø? Dette spørgsmål var klart det mest komplicerede, fordi man var nødt til at diskutere “halvjøderne” og “kvartjødernes” kommende skæbne.

Da konferencen endelig fandt sted, efter at være blevet udskudt seks uger, havde formålet muligvis ændret sig. Den nyeste forskning tyder på, at Hitler i begyndelsen af december 1941 tog beslutningen om, at alle europæiske jøder skulle udryddes (det skal understreges, at dette synspunkt er stærkt omdiskuteret blandt historikerne). Hitlers beslutning var noget nyt. Indtil da havde det “kun” været de sovjetiske jøder, som kunne forvente denne grusomme skæbne, men nu gjaldt det alle jøder i de tyskbesatte områder. I forhold til Wannsee-konferencen medførte dette:

  • at det nu måtte diskuteres, hvordan de forskellige besatte lande ville forholde sig til, at deres jødiske befolkningsgrupper ville blive deporteret,
  • at de tyske jøder nu ikke længere var undtaget fra udryddelse, og at deportationen af dem østpå nu skulle planlægges.

(…)

Wannsee-konferencens resultater

Heydrich var tilsyneladende meget tilfreds med konferencens forløb. Han havde i store træk opnået, hvad han ville: ingen havde modsat sig hans absolutte autoritet, hvad angik løsningen af det jødiske spørgsmål - flere havde sågar givet udtryk for at ville bidrage helhjertet til projektets gennemførelse. Ét eneste stridspunkt, spørgsmålet om de tyske “halv”- og “kvartjøders” skæbne, var ikke blevet afgjort, men på den anden side var slaget heller ikke endegyldigt tabt for Heydrich.

Omvendt så det efter Wannsee-konferencen sortere ud end nogensinde før for de europæiske jøder:

  • For de tyske (hel-)jøder var Wannsee-konferencen en katastrofe. Efter dens afholdelse blev de i stigende grad transporteret til de store ghettoer østpå og derefter likvideret.
  • For det øvrige Europas jøder stillede sagen sig ikke meget bedre. Fra alle de tyskkontrollerede områder påbegyndtes deportationer mod øst, primært til koncentrations- og udryddelseslejrene i det polske område.
  • For de polske jøder var slaget nu tabt. Fra og med foråret 1942 begyndte tyskerne at tømme de polske ghettoer og sende beboerne til udryddelseslejre som led i den såkaldte Aktion Reinhard.

Fra Youtube omtalen

Conspiracy is a television film which dramatizes the 1942 Wannsee Conference. The film delves into the psychology of Nazi officials involved in the “Final Solution of the Jewish Question” during World War II. It is an English-language adaptation of the German film The Wannsee Conference (1984) which is a must see for anyone who appreciates WW2, Holocaust historical films.
The movie was written by Loring Mandel (inspired after viewing a 1984 documentary on the subject), directed by Frank Pierson, and starred an ensemble cast, including Kenneth Branagh as Reinhard Heydrich and Stanley Tucci as Adolf Eichmann. Branagh won an Emmy Award for Best Actor, and Tucci was awarded a Golden Globe for his supporting role as Eichmann.

Med isnende normalitet afskrives Europas jøder med et pennestrøg.

Indavl blandt muslimer

Demografi, England, Muslimer — Drokles on January 23, 2015 at 7:24 am

Dagbladet Arbejderen har, som jeg skrev igår, “samlet 10 af de mest kontroversielle citater fra Pegidas danske bagmand” Nikolaj Sennels. Den mest opsigtsvækkende handler om indavl  blandt muslimer

I en artikel fra september 2010 på europenews.dk, en engelsksproget hjemmeside der formidler stærkt islamkritiske blogindlæg, skriver Sennels blandt andet, at “næsten halvdelen af verdens muslimer er indavlede” og at indavl fører til “lavere intelligens”.

Som jeg skrev igår med en masse referencer refererer Sennesl blot eksisterende og ganske ukontroversiel forskning. En god ven gjorde mig opmærksom på en lidt ældre dokumentar om fætter 3-finger fænomenet

Muslim children in certain areas are 13 times more likely to be born with birth defects than non-Muslims due to a tradition of arranged marriages with cousins. This documentary highlights how political correctness allows this to happen in modern day Britain and Europe. Is this British media propaganda? Or does this actually happen alot within Muslim communities?

sandheder og forudsigelser fra Sennels

Arabere, Demografi, Indvandring, Jihad, Kalifatet, Multikultur, Muslimer, Videnskab, islam, venstrefløjen — Drokles on January 21, 2015 at 11:55 pm

Dagbladet Arbejderenhar samlet 10 af de mest kontroversielle citater fra Pegidas danske bagmand” Nikolaj Sennels og de citater vidner om en ganske fornuftig ung mand, der fortjener at blive gentaget

Et groft skøn viser, at næsten halvdelen af alle verdens muslimer er indavlede. En stor del af de indavlede muslimer er født af forældre, som selv er indavlede – hvilket øger risikoen for mentale og fysiske skader meget. Massiv indavl indenfor den muslimske kultur de sidste 1400 år kan have gjort katastrofal skade på deres genpulje. Indavl kan være forklaringen på, hvorfor det kun er lykkedes ni muslimer at modtage den prestigefyldte Nobels Fredspris.
Europenews.dk, 9.8.2010

Hvis du vil udvikle dine evner til beskyttelse, så bliv stærk, lær kampsport og overvej at gå med i Hjemmeværnet. Hvis du er involveret i politiske aktiviteter, så hold bureaukratiet på et minimum, bliv gode venner og lad være med at konkurrere med dine anti-jihad-kammerater.
10news.dk, 31.12.2014

Når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig. Det ville svare at bede en cowboy om at lægge pistolerne hjemme på kommoden, inden han skal ud og duellere: det virker absurd i hans øjne.
Snaphanen.dk, 11.6.2008

Jeg kan ikke lide islam og alle, som mener at islam bør have en plads i verden. Jeg bryder mig heller ikke om de negative konsekvenser, som muslimsk indvandring har ført med sig. Men jeg hader ikke alle muslimer. Obama er en af dem, jeg ikke bryder mig om, og som jeg mener er blandt de mange, som burde rejse hjem, hvor han kommer fra.
Amerikanske perspektiver JP.dk, 12.10.2009)

Jeg blev spurgt fornyligt: Hvorfor bekæmpe islam? Det korte svar er fordi islam bekæmper os og da islam ikke kender nogen grænser og ikke kender nogen medlidenhed, vil islam blive ved med at bekæmpe os indtil vi er besejrede eller - forhåbentlig - stopper dem for evigt.
10news.dk, 31.12.2014

Terrorplanerne mod Jyllands-Posten viser, at avisen havde ret, da den med Muhammed-tegningerne pegede på korandyrkere som en trussel mod menneskets frihed og ret til at sige det man tænker.
Kulturkløften, JP.dk, 28.10.2009

Vi får formentligt undtagelsestilstande og guerillakrige i vores europæiske byer inden for en håndfuld år. Kampene i sig selv vil gøre vores lande ukendelige i en årrække, og selvom vestlige magter endnu ikke har vundet en krig mod guerrilla-krigere, så har vi vi trods alt overmagten - hvis vi vil bruge den… Men der går nok et halvt århundrede, førend vi kan trække vejret dybt og frit igen.
Kulturkløften, JP.dk, 28.10.2009

Det ligger således meget dybt i os vesterlændinge, at vi selv har ansvar for vores forstyrrende følelser… Denne refleksionsproces er netop det, som udgør den største psykologiske forskel mellem vesterlændinge og folk, som er vokset op i muslimske familier.
Snaphanen.dk,11.6.2008

Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i vores storbyer med skudvekslinger mellem muslimske grupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte og barikkader, døde politimænd, hævnangreb med selvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selvtægtsgrupper på begge sider og vi vil få vores egne Gaza-striber hvor stadigt mere permanente undtagelsestilstande er en realitet. Tryghed, velfærdssamfundet, økonomi og håb for fremtiden vil være skudt i sænk. Samtidigt vil mere eller mindre officielle organisationer i den muslimske verden støtte deres ‘brødre’ med viden, våben, mandskab og politisk og økonomisk pres.
Kulturkløften, jp.dk, 22.11.2009

At sikre os selv og vores efterkommere mod denne cancer, som allerede gnaver i alle vitale dele af vores samfund, kræver særdeles vedholdende politisk og folkelig beslutsomhed. Når vi slår tilbage vil det provokere vores selvudnævnte fjende og styrke deres verdensberømte barnlige vrede og offermentalitet. Men der er ingen grund til at undgå konfrontation, da der ikke er nogen vej uden om et virkeligt sammenstød uanset hvad – og jo før det kommer, jo færre og jo dårligere organiseret vil de være.
10news.dk, 31.12.2014

Som man kan læse trækker Sennels i flere af citaterne på sit virke som fængselspsykolog, altså en nøgtern formidling af den ‘grimme’ virkelighed. I andre citater forudser han den udvikling, der senest med angrebne på Charlie Hebdo, det jødiske supermarked i Paris og gidseltagningen i Belgien, som flere europære er vågnet op til. Når 80.000 franske politifolk og sikkerhedsstyrker sendes på gaden så deler myndighederne den bekymring. Og som Syriensfarerne vender hjem utilfredse med kommunens psykologbistand, uddannelsesforløb og jobtilbud kontra massemord på vantro er vi endnu kun i begyndelsen af en terrorbølge ingensinde før oplevet på europæisk jord. Og på den baggrund opfordrer Sennels ganske logisk til at man bør forberede sig på at beskytte sig selv og sit land, som myndighederne svigter deres opgave gennem stadig fornægtelse.

Men det er selvfølgelig bemærkningerne om indavl, der er uæstetiske for venstrefløjen, siden Stalin opgav sin abe-neger hær.

I en artikel fra september 2010 på europenews.dk, en engelsksproget hjemmeside der formidler stærkt islamkritiske blogindlæg, skriver Sennels blandt andet, at “næsten halvdelen af verdens muslimer er indavlede” og at indavl fører til “lavere intelligens”.

Ikke nok med at Sennels påstår at muslimer er indavlede, men han rakker oven i købet ned på indavl. Men Sennels er blot nøgtern. Forrige år udtalte den tidligere Minister of State for Borders and Immigration hil Woolas ifølge Daily Mail at der var et genetisk problem som følge af muslimsk fætter-kusine praksis

Referring to the culture of Muslim arranged marriages between cousins, environment minister Phil Woolas said: “If you have a child with your cousin the likelihood is there’ll be a genetic problem.”

Mr Woolas, whose views were supported today by medical experts, said the practice did not extend to all Muslim communities and that most cases occur in families from rural Pakistan, where up to half of all marriages are thought to involve first cousins.

According to today’s Sunday Times, the minister, who represents Oldham East and Saddleworth said: “If you talk to any primary care worker they will tell you that levels of disability among the . . . Pakistani population are higher than the general population. And everybody knows it’s caused by first cousin marriage.

(…)

Research for BBC2’s Newsnight in November 2005 showed British Pakistanis accounted for 3.4 per cent of all births but have 30 per cent of all British children with recessive disorders.

I 2010 kunne man på Europe News læse

Massive inbreeding within the Muslim culture during the last 1.400 years may have done catastrophic damage to their gene pool. The consequences of intermarriage between first cousins often have serious impact on the offspring’s intelligence, sanity, health and on their surroundings

The most famous example of inbreeding is in ancient Egypt, where several Pharaonic dynasties collapsed after a couple of hundred years. In order to keep wealth and power within the family, the Pharaohs often married their own sister or half-sister and after a handful of generations the offspring were mentally and physically unfit to rule. Another historical example is the royal houses of Europe where royal families often married among each other because tradition did not allow them to marry people of non-royal class.

(…)

A rough estimate shows that close to half of all Muslims in the world are inbred: In Pakistan, 70 percent of all marriages are between first cousins (so-called “consanguinity”) and in Turkey the amount is between 25-30 percent (Jyllands-Posten, 27/2 2009 More stillbirths among immigrants”

Statistical research on Arabic countries shows that up to 34 percent of all marriages in Algiers are consanguine (blood related), 46 percent in Bahrain, 33 percent in Egypt, 80 percent in Nubia (southern area in Egypt), 60 percent in Iraq, 64 percent in Jordan, 64 percent in Kuwait, 42 percent in Lebanon, 48 percent in Libya, 47 percent in Mauritania, 54 percent in Qatar, 67 percent in Saudi Arabia, 63 percent in Sudan, 40 percent in Syria, 39 percent in Tunisia, 54 percent in the United Arabic Emirates and 45 percent in Yemen (Reproductive Health Journal, 2009 Consanguinity and reproductive health among Arabs.).

A large part of inbred Muslims are born from parents who are themselves inbred - which increase the risks of negative mental and physical consequenses greatly.

The amount of blood related marriages is lower among Muslim immigrants living in the West. Among Pakistanis living in Denmark the amount is down to 40 percent and 15 percent among Turkish immigrants (Jyllands-Posten, 27/2 2009 More stillbirths among immigrants”.).

Several studies show that children of consanguineous marriages have lower intelligence than children of non-related parents. Research shows that the IQ is 10-16 points lower in children born from related parents and that abilities related to social behavior develops slower in inbred babies:

“Effects of parental consanguinity on the cognitive and social behavior of children have been studied among the Ansari Muslims of Bhalgapur, Bihar.

IQ in inbred children (8-12 years old) is found to be lower (69 in rural and 79 in suburban populations) than that of the outbred ones (79 and 95 respectively). The onset of various social profiles like visual fixation, social smile, sound seizures, oral expression and hand-grasping are significantly delayed among the new-born inbred babies.” (Indian National Science Academy, 1983 Consanguinity Effects on Intelligence Quotient and Neonatal Behaviours of nsari Muslim Children”).

I 2009 kunne man læse i BT

Når fætter og kusine får børn sammen, er der dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn - det koster kommunekasserne dyrt.

Handicappede indvandrerbørn koster danske kommuner millioner.

I Københavns Amt alene er antallet af handicappede børn i alt steget med mere 100 procent på 10 år.

Forklaringerne er mange:

Flere kvinder føder i en høj alder.

Flere handicappede børn overlever.

Men det viser sig altså også, at indvandrere sætter flere handicappede børn i verden end danskerne gør.

En stor del af forklaringen skyldes de mange fætter-kusine-ægteskaber blandt indvandrere.

Samme år ifølge Metro Xpress

Tyrkiske, pakistanske og somaliske mødre har dobbelt så stor risiko for at føde dødfødte børn som etnisk danske kvinder.

Sådan lyder konklusionen på et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet.

Her har en gruppe forskere gennemgået alle fødsler i Danmark i 1980-2000 for at undersøge sammenhænge mellem moderens etniske baggrund og barnets sundhed.

Forskningsprojektet viste ikke kun, at børnedødeligheden blandt tyrkere, pakistanere og somaliere er særlig høj, men samtidig at den for eksempel er meget lav blandt libanesiske kvinder.

»Det er ret overraskende, at der er så stor forskel mellem nationaliteterne,« siger Anne-Marie Nybo Andersen, der er en af forskerne bag projektet, til magasinet NyViden.

En af årsagerne kan være tendensen til at gifte sig inden for familien.

Jaymans Blog kommer med en fin grafik

inbreeding-gradient-europe-d

Eller et Verdenskort måske? Man kan læse mere i Consanguinity and reproductive health among Arabs, Consanguinity Effects on Intelligence Quotient and Neonatal Behaviours of nsari Muslim ChildrenBehaviour GeneticsA study of possible deleterious effects of consanguinityInfant death and consanguineous marriage og Nature.

Og for de der gerne vil miste forstanden

Ironien, det flyvske væsen

IPCC, Kunst og kultur, Politiken, Pressen, Satire, Videnskab, miljø — Drokles on January 21, 2015 at 10:34 pm

Breitbart ser ironien

A squadron of 1,700 private jets are rumbling into Davos, Switzerland, this week to discuss global warming and other issues as the annual World Economic Forum gets underway.

The influx of private jets is so great, the Swiss Armed Forces has been forced to open up a military air base for the first time ever to absorb all the super rich flying their private jets into the event, reports Newsweek.

“Decision-makers meeting in Davos must focus on ways to reduce climate risk while building more efficient, cleaner, and lower-carbon economies,” former Mexican president Felipe Calderon told USA Today.

Politiken ikke så meget i et interview med den 35 årige Cicilie Stenspil

Grønland smelter altså! Hvor er vi mange, der glemmer, at det er en direkte følge af, at vi flyver af sted til New York …

Mit bedste tip til Grønland …

Husk utroligt varme sko, for det er afsindigt koldt. Derfor var det heller ikke nogen god ide, at jeg steg ud af flyet uden at have lukket min frakke, fordi det var varmt inde i flyet.

(…)

Min næste rejse …

går til Paris, hvor jeg skal se David Bowie-udstillingen, som åbner til foråret. Jeg vil også gerne et varmt sted hen, Bali eller Maldiverne.

Blot for at være på den sikre side, så med vandflyver til Maldiverne?

Uffe Elbæk løser civilisationernes sammenstød

Diverse — Drokles on January 20, 2015 at 7:41 pm

Og alle andre konflikter, som man kan læse i Politiken ansporet af massakren på Charlie Hebdo

Hvordan pokker kommer man dog ned igen, når konflikten først er kørt op. Her er er et bud:

Første trin: Accept af uenighed. De involverede parter i konflikten er enige om, at de er uenige. De aftaler tid, sted og regler for den videre samtale.

Andet trin: Tre skridt tilbage. Enighed om, at man vil forsøge at løse konflikten, træde tre skridt tilbage og se selvkritisk på egne bevæggrunde.

Tredje trin: Alle får taletid. Der bliver skabt tid og rum til, at alle fremlægger deres standpunkter og deres historie.

Fjerde trin: Forståelse af problemets kompleksitet. I fællesskab finder man ned til de underliggende behov, interesser og problemer bag den konkrete konflikt.

Femte trin: Løsningsscenarier undersøges. I fællesskab udarbejder man mange forskellige løsningsscenarier og handlemuligheder. Parterne enes om at vælge nogle, som undersøges yderligere.

Sjette trin: Accept af handlingsplan. Det undersøges, om alle er tilfredse med de valgte muligheder, og man indgår helt præcise aftaler. En handlingsplan formuleres, accepteres og sættes i værk.

Hvis bare nogen havde tænkt på det. Jeg havde engang en geografilærer, der løste Golfkrisen (Den med Q8 inden den blev til en krig) på stort set samme måde. Han var selvfølgelig venstredrejet og havde derfor en høj stjerne hos os, der forbandt det venstredrejede med en højere bevidsthed/intellektuelt niveau/sandhed. Hans agtelse blandt os kollapsede på de minutter for aldrig at komme sig igen og vi så ham nu kun som en fordrukken gammel selvindbildsk nar. Oplevelsen blev for flere af os til en metafor for venstrefløjens løgnagtige verdensbillede og en vigtig nøgle til at komme videre. Jeg skylder ham således en stor tak

Bill Maher om Charlie Hebdo og venstrefløjens skyklapper

Arabisk hjemmeliv

Arabere, Forbrydelse og straf, Muslimer, Muslimguf, Sharia, islam, muhammed — Drokles on January 17, 2015 at 12:43 pm

Vi har vel alle problemer med hushjælpen…

Fra The Religion of Peace

The Qur’an:

Qur’an (33:50) - “O Prophet! We have made lawful to thee thy wives to whom thou hast paid their dowers; and those (slaves) whom thy right hand possesses out of the prisoners of war whom Allah has assigned to thee” This is one of several personal-sounding verses “from Allah” narrated by Muhammad - in this case allowing himself a virtually unlimited supply of sex partners. Other Muslims are restrained to four wives, but, following the example of their prophet, may also have sex with any number of slaves, as the following verse make clear:

Qur’an (23:5-6) - “..who abstain from sex, except with those joined to them in the marriage bond, or (the captives) whom their right hands possess…” This verse permits the slave-owner to have sex with his slaves. See also Qur’an (70:29-30). The Quran is a small book, so if Allah used valuable space to repeat the same point four times, then sex slavery must be very important to him.

Qur’an (4:24) - “And all married women (are forbidden unto you) save those (captives) whom your right hands possess.” Even sex with married slaves is permissible.

Qur’an (8:69) - “But (now) enjoy what ye took in war, lawful and good” A reference to war booty, of which slaves were a part. The Muslim slave master may enjoy his “catch” because (according to verse 71) “Allah gave you mastery over them.”

Qur’an (24:32) - “And marry those among you who are single and those who are fit among your male slaves and your female slaves…” Breeding slaves based on fitness.

Qur’an (2:178) - “O ye who believe! Retaliation is prescribed for you in the matter of the murdered; the freeman for the freeman, and the slave for the slave, and the female for the female.” The message of this verse, which prescribes the rules of retaliation for murder, is that all humans are not created equal. The human value of a slave is less than that of a free person (and a woman’s worth is also distinguished from that of a man’s).

Qur’an (16:75) - “Allah sets forth the Parable (of two men: one) a slave under the dominion of another; He has no power of any sort; and (the other) a man on whom We have bestowed goodly favours from Ourselves, and he spends thereof (freely), privately and publicly: are the two equal? (By no means;) praise be to Allah.” Yet another confirmation that the slave is is not equal to the master. In this case it is plain that the slave owes his status to Allah’s will. (According to 16:71, the owner should be careful about insulting Allah by bestowing Allah’s gifts on slaves - those whom the god of Islam has not favored).

From the Hadith:

Bukhari (80:753) - “The Prophet said, ‘The freed slave belongs to the people who have freed him.’”

Bukhari (52:255) - The slave who accepts Islam and continues serving his Muslim master will receive a double reward in heaven.

Bukhari (41.598) - Slaves are property. They cannot be freed if an owner has outstanding debt, but can be used to pay off the debt.

Bukhari (62:137) - An account of women taken as slaves in battle by Muhammad’s men after their husbands and fathers were killed. The woman were raped with Muhammad’s approval.

Bukhari (34:432) - Another account of females taken captive and raped with Muhammad’s approval. In this case it is evident that the Muslims intend on selling the women after raping them because they are concerned about devaluing their price by impregnating them. Muhammad is asked about coitus interruptus.

Bukhari (47.765) - A woman is rebuked by Muhammad for freeing a slave girl. The prophet tells her that she would have gotten a greater heavenly reward by giving her to a relative (as a slave).

Bukhari (34:351) - Muhammad sells a slave for money. He was thus a slave trader.

Bukhari (72:734) - Some contemporary Muslims in the West, where slavery is believed to be a horrible crime, are reluctant to believe that Muhammad owned slaves. This is just one of many places in the Hadith where a reference is made to a human being owned by Muhammad. In this case, the slave is of African descent.

Muslim 3901 - Muhammad trades away two black slaves for one Muslim slave.

Muslim 4112 - A man freed six slaves on the event of his death, but Muhammad reversed the emancipation and kept four in slavery to himself. He cast lots to determine which two to free.

Bukhari (47:743) - Muhammad’s own pulpit - from which he preached Islam - was built with slave labor on his command.

Bukhari (59:637) - “The Prophet sent Ali to Khalid to bring the Khumus (of the booty) and I hated Ali, and Ali had taken a bath (after a sexual act with a slave-girl from the Khumus). I said to Khalid, ‘Don’t you see this (i.e. Ali)?’ When we reached the Prophet I mentioned that to him. He said, ‘O Buraida! Do you hate Ali?’ I said, ‘Yes.’ He said, ‘Do you hate him, for he deserves more than that from the Khumlus.’” Muhammad approved of his men having sex with slaves, as this episode involving his son-in-law, Ali, clearly proves. This hadith refutes the modern apologists who pretend that slaves were really “wives,” since Muhammad had forbidden Ali from marrying another woman as long as Fatima (his favorite daughter) was living.

Abu Dawud (2150) - “The Apostle of Allah (may peace be upon him) sent a military expedition to Awtas on the occasion of the battle of Hunain. They met their enemy and fought with them. They defeated them and took them captives. Some of the Companions of the Apostle of Allah (may peace be upon him) were reluctant to have intercourse with the female captives in the presence of their husbands who were unbelievers. So Allah, the Exalted, sent down the Qur’anic verse: (Qur’an 4:24) ‘And all married women (are forbidden) unto you save those (captives) whom your right hands possess.’” This is the background for verse 4:24 of the Qur’an. Not only does Allah grant permission for women to be captured and raped, but allows it to even be done in front of their husbands. (See also Muslim 3432 & Ibn Kathir/Abdul Rahman Part 5 Page 14)

Abu Dawud 1814 - “…[Abu Bakr] He then began to beat [his slave] him while the Apostle of Allah (pbuh) was smiling and saying: Look at this man who is in the sacred state (putting on ihram), what is he doing?” The future first caliph of Islam is beating his slave for losing a camel while Muhammad looks on in apparent amusement.

Ibn Ishaq (734) - A slave girl is given a “violent beating” by Ali in the presence of Muhammad, who does nothing about it.

Abu Dawud 38:4458 - Narrated Ali ibn AbuTalib: “A slave-girl belonging to the house of the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) committed fornication. He (the Prophet) said: Rush up, Ali, and inflict the prescribed punishment on her. I then hurried up, and saw that blood was flowing from her, and did not stop. So I came to him and he said: Have you finished inflicting (punishment on her)? I said: I went to her while her blood was flowing. He said: Leave her alone till her bleeding stops; then inflict the prescribed punishment on her. And inflict the prescribed punishment on those whom your right hands possess (i.e. slaves)”. A slave girl is ordered by Muhammad to be beaten until she bleeds, and then beaten again after the bleeding stops. He indicates that this is prescribed treatment for slaves (”those whom your right hand possesses”).

Ibn Ishaq (693) - “Then the apostle sent Sa-d b. Zayd al-Ansari, brother of Abdu’l-Ashal with some of the captive women of Banu Qurayza to Najd and he sold them for horses and weapons.” Muhammad trades away women captured from the Banu Qurayza tribe to non-Muslim slave traders for property. (Their men had been executed after surrendering peacefully without a fight).

Umdat al-Salik (Reliance of the Traveller) (o9.13) - According to Sharia, when a child or woman is taken captive by Muslims, they become slaves by the mere fact of their capture. A captured woman’s previous marriage is immediately annulled.

Fremtiden må ikke tilhøre de, der håner islams grundlægger

Således udtalte den amerikanske president Obama fra FNs talerstol i 2012. Obama mente ved denne lejlighed, hvad han sagde da han allerede havde fået en Mark Basseley Youssef fængslet for at fornærme islam på Youtube. Den klimaængstelige Pave har erklæret at han er villig til vold, hvis nogen fornærmer hans mor som en analogi til hans mening om ytringsfrihed kontra religiøse følelser og Tyrkiets Erdogan vil have EU til at slå ned på islamofobi.

“Profen er blevet hævnet!” skreg de muslimske terrorister i Paris gader efter at have massakreret ansatte på Charlie Hebdo. Muslimer tager ikke let på islam og deres grundlægger Muhammed. Det arabiske forårs redningsmand i Ægypten, præsident Al-Sisi advarede i sin nytårstale opsigtsvækkende mod de farer islam indeholdt. “Vi frastøder hele verden” advarede han og kaldte på nødvendigheden for en ‘religiøs revolution’

That thinking—I am not saying “religion” but “thinking”—that corpus of texts and ideas that we have sacralized over the years, to the point that departing from them has become almost impossible, is antagonizing the entire world. It’s antagonizing the entire world! Is it possible that 1.6 billion people [Muslims] should want to kill the rest of the world’s inhabitants—that is 7 billion—so that they themselves may live? Impossible!

Det Al-Sisis Ægypten, “avantgarden inden for liberal islam”, som en ven spydigt kaldte det, hvor den seneste udgave af Charlie Hebdo vækker vrede, muslimernes eneste følelse, dømte få dage senere en mand 3 års fængsel for ateisme. Det er selvfølgelig en mildere straf end i Saudiarabien, hvor en tilsvarende forbrydelse er 10 år og 1000 piskeslag. Muslimer er glade for massakren eller i det mindste massakrens resultat, at man har slået et slag for islam. Både i Pakistan og på Filippinerne har der været demonstrationer.

Og det har medierne mærket og i stort tal og med en skræmmende selvfølgelig rettet sig efter. Først herhjemme var Jyllands-Posten, der i det mindste ikke hyklede og forståeligt nok frygtede for yderligere repressalier til at melde ud at de ikke agtede at trodse muslimerne.

»Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu,« siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen.

(…)

Er det ikke netop nu journalistisk relevant at vise danskerne, hvilket blad Charlie Hebdo er ved at bringe nogle af bladets tegninger?

”Bestemt, det forklarer vores korrespondenter over en hel side i dagens avis.”

Men én ting er at forklare – noget andet er at vise læserne, hvad Charlie Hebdos tegnere har tegnet. Hvorfor trykker JP ikke den dokumentation?

”Det har vi i vores situation måttet fravælge.”

Udøver Jyllands-Posten selvcensur af hensyn til egen sikkerhed?

Nej, vi praktiserer en nødvendig omtanke. Jyllands-Posten står i en helt særlig situation. Der gælder en særlig virkelighed for netop os. Vi er nødt til at udvise ekstra agtpågivenhed. Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu. Den samme debat kører på nu 10. år, for eller imod tegninger med mere. Vi skal videre.

Både Politiken, Berlingske og Information har vurderet, at det er journalistisk relevant at vise Hebdo-tegninger i dagens aviser. Hvad mener du om, at det netop er Jyllands-Posten, der ikke bringer tegningerne?

(…)

I 2006 stod Charlie Hebdo skulder ved skulder med Jyllands-Posten og bragte blandt andet de tolv Muhammed-tegninger. Svigter Jyllands-Posten nu sin ven?

”Vi føler meget stærkt for kollegerne på Charlie Hebdo og vore kolleger. De stod netop last og brast med os. Vi har valgt, hvad vi mener, er den rette løsning for os. Jyllands-Postens situation er helt speciel. Vi skal finde ud af at dække denne meget vigtige historie, samtidig med at vi stadig er en stor del af den. Det er ikke nemt,” svarer Jørn Mikkelsen.

Men andre ledende medier hykler, ikke mindste Danmarks Radio, der har det som en af sine public sevice opgaver at sikre ytringsfriheden, men som fik kolde fødder og valgte at aflyse DR2s ellers annoncerede dokumentar om Charlie Hebdo. “Vi vil gerne kigge på, om den bringer noget nyt eller et nyt perspektiv i forhold til der, hvor vi aktuelt står.” forklarede DR2s kanalchef, Michael Thouber. DR2 Deadline vært Adam Holm, skal til “kammeratlig samtale“med DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup for under et interview med Flemming Rose at have vist seerne Jyllands-Postens Muhammedtegninger. På Sky News var man hurtigere end Haagerup og afbrød et interview da tegningerne kom frem

Det største fallit kom dog fra New York Daily, der havde dette forræderi mod en kollegas kamp og eftermæle

charlie-hebdo-pixelated

Mange danske kiosker, eller måske rettere kiosker i danmark, undslog sig fra at sælge Charlie Hebdos første udgivelse efter massakren i Paris, skrev TV2. Torben Mark Petersen skriver klogt

Trykkefrihedsselskabet offentliggør tegningerne, men ingen medier vil mig bekendt følge opfordringen. Heller ikke Doxa. Så langt rakte modet alligevel ikke. Flere danske aviser vil i solidaritet med Charlie Hebdo offentliggøre Charlie Hebdo-forsiden – men ikke JP’ Muhammedtegninger.

Vi er godt på vej til at miste ytringsfriheden, når alle de store dagblade og begge de statsejede elektroniske medier bøjer sig for islams billedforbud af frygt.

På chefredaktionerne slår de krøller på sig selv og vrider sig for at undgå at indrømme, at de udøver selvcensur. Eller leger omvendt-leg ved at erklære, at ”Vi vil ikke lade os hverken true eller provokere til at trykke de gamle tegninger igen,…” når det præcis er dét, de gør – mens de gemmer sig bag forblommede ord om ”journalistisk relevans”.

Det er en direkte hån mod de dræbte fra Charlie Hebdo – og mod alle andre, der sætter liv (eller karriere) på spil i kampen for ytringsfriheden – at kalde det en provokation at offentliggøre JP’s Muhammedtegning. Det er ikke en provokation, men en frihedskamp, for hvis ikke ytringsfriheden praktiseres, når den kommer under angreb, så mister vi den. Så kommer sharialovens billedforbud til at gælde i Danmark, og vejen er åben for yderligere islamisering.

Borset fra Uriasposten, Snaphanen og Hodja har jeg de seneste år regnet de uafhængige politiske blogs for et endt kapitel. De etablerede medier har samlet masser af bloggere med skarpe penne og relevante og præcise indlæg til at presse debatten frem mod en erkendelse af vikeligheden. Men som redaktionerne på de forskellige etablerede medier reagerer stadigt mere ængsteligt og selvindbilsk er underskoven af uafhængige medier og aktivitet på sociale netværk nødvendig som sjældent før. Ytringsfrihed forsvares ikke med skåltaler eller fremmøde i Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet. Den forsvares ved at blive brugt so vi finder det for godt.

Den muslimske helt

Jeg vil ikke trampe unødigt på heltegerninger men mens medierne krymper sig for at kalde muslimsk terrorisme for sit rette navn (CNNs Christiane Amanpour kaldte de muslimske terrorister for “aktivister“), så er der ingen smalle steder, når det kommer til de sjældne solstrålehistorier. En snarrådig ansat skjulte nogle kunder fra Charlie Hebdo terroristerne og  TV2, som så mange andre, udråber ham til en muslimsk helt

24-årige Lassana Bathily, en muslimsk mand, som er ansat i supermarkedet, bliver nu hyldet som helt, efter det lykkedes ham at gemme adskillige kunder i et fryserum under episoden.

Læs også: Medier: Terrormistænkt kvinde har forladt FrankrigDen franske tv-station BFMTV har talt med Bathily, som fortæller, at da angrebet begyndte løb en større gruppe kunder ned i købmandens kælder, hvor han førte dem hen til køleboksen, som han slukkede, inden han forsøgte at hente hjælp.

Tegnere og forfattere ved det franske satiriske magasin Charlie Hebdo blev slagtet fordi de tegnede og skrev som de så verden. To politimænd blev myrdet som de forsøgte at udføre deres arbejde med at beskytte borgerne. Endnu fire blev myrdet, ikke for noget de havde gjort eller forsøgt at gøre. De blev myrdet for det de var - jøder.

Redaktøren for Jewish Chronicle Stephen Pollardskriver i Telegraph at han forventer et exodus af jøder fra Frankrig

The least surprising thing about today’s turn of events in Paris is that Jews are the target. Because when it comes to home grown anti-Semitism, France leads the world.

A survey last year from the European Jewish Congress and Tel Aviv University found that France had more violent anti-semitic incidents in 2013 than any other country in the world. Jews were the target of 40 per cent of all racist crimes in France in 2013 – even though they comprise less than 1 per cent of the population. Attacks on Jews have risen sevenfold since the 1990s.

No wonder Jewish emigration from France is accelerating. From being the largest Jewish community in the EU at the start of this decade, with a population of around 500,000, it is expected by Jewish community leaders to have fallen to 400,000 within a few years. That figure is thought by some to be too optimistic. Anecdotally, every French Jew I know has either already left or is working out how to leave.

Natan Sharansky, the former Soviet refusenik who is now chair of the Jewish Agency Chairman, said last year that 2,254 French Jews moved to Israel during the first five months of 2014, against only 580 in all of 2013. That is a staggering 289 per cent increase, but in recent months the figure is thought to have increased exponentially.

The number expected to leave this year for Israel was estimated at over 10,000 – and that was before today’s events. And that is just to Israel. Many are coming to Britain as part of the wider French exodus under President Hollande.

Den store synagoge i Paris har været lukket siden terrordåden skriver Jerusalem Post

The closure marks the first time since World War II that the synagogue, a Paris landmark, was not open for worship on the Sabbath, according to the Orthodox Union.

“The Jewish community feels itself on the edge of a seething volcano,” said Dr. Shimon Samuels, the Paris-based director for international relations at the Simon Wiesenthal Center.

“Hostages in a kosher supermarket held [up] by an African jihadist, who reportedly already killed two victims,” he said. “The scenes are out of a war movie. But the war is undeclared as long as the sickness is not publicly named as a state of emergency. A culture of excuse exonerates the perpetrators as ‘disaffected, alienated, frustrated, unemployed.’ No other group of frustrated unemployed has resorted to such behavior.”

Angrebet på Charlie Hebdo gik på to ben. Det ene, mordene på tegnerne og forfatterne, skulle undertvinge os islamisk overhøjhed. Det andet, mordene på de fire jøder, varsler et folkemord.

Michael’erne Houellebecq og Youssef om Vesten udhuling af egen tro

Diverse — Drokles on January 12, 2015 at 4:44 am

Michel Houellebecq mener at sekularismen er død skriver Information

»Min bog handler ikke om indvandring. Den er politisk fiktion. Og en plausibel fiktion, selv om jeg fremskriver begivenheder, der måske ligger årtier forude – 2022 er nok for tidligt. Hvad højrefløjen frygter, har jeg slet ikke styr på, men nok ikke lige den verden, jeg beskriver i min bog, nemlig dannelsen af en stor vestlig muslimsk middelhavsmagt – moderat og med Romerriget som forbillede og Frankrig og det franske sprog som dynamo. En sådan alliance med den arabiske verden ville ikke nødvendigvis have mishaget de Gaulle.«

Fundamental ændring

Altså både fiktion, men ikke fuldstændig science fiction, for islamiseringen vil ske, og ej heller behøver det at være en dårlig ting. Under alle omstændigheder er udviklingen uafvendelig, spår Houellebecq.

»Marine Le Pen kan stoppe indvandring, men ikke stoppe islamiseringen. Den er en åndelig proces, et paradigmeskift, en genkomst for det religiøse. Jeg tror ikke på tesen om ’udskiftning’. Det afgørende er ikke forskydningen i befolkningens racesammensætning, men i dens værdi- og trossystem.«

Noget fundamentalt har tydeligvis ændret sig for Houellebecq, der tidligere har kaldt islam »den dummeste religion af alle«. Men han har efter sine forældres og sin hunds død indset, at han ikke var rigtig ateist – kun agnostiker – og dette er den væsenligste årsag til, at han har skrevet denne bog, siger han til Paris Review. Uden at være religiøs, mener Houellebecq simpelt hen at have indset, at et samfund behøver religion. Som han forklarer i Nouvel Observateur:

»Auguste Comte (fransk 1800-tals-sociolog, red.) så rigtigt: Intet samfund kan i længden bestå uden religion. Det er for mig at se svært at benægte, at vi i dag ser en magtfuld genkomst af religionen. Den idéstrømning, der kom til verden med protestantismen og blomstrede op med Oplysningstiden og Den Franske Revolution, ligger for døden og vil vise sig at have været en kort parentes i menneskets historie. I dag er ateismen død, sekularismen er død, og Republikken er død.«

Og igen i Paris Review: »Hør her, Oplysningen er død. Det skal jo ske på et eller andet tidspunkt, så det kan lige så godt være nu. (…) I sig selv har den ikke kunnet frembringe andet end tomhed og gøre mennesker ulykkelige. Så, jo, jeg er fjendtlig over for Oplysningsfilosofien – det vil jeg gerne gøre helt klart«.

Om det, der skal træde i stedet, så bliver at foretrække, lader Houellebecq dog stå åbent. Til Nouvel Observateur siger han: »Min roman er grundlæggende tvetydig. Man kan læse den som en desperat eller som en optimistisk bog. Under alle omstændigheder ser det ud til at være muligt for os at indrette os på venskabelig fod med muslimerne. Det vil være muligt at indgå kompromis mellem en genfødt katolicisme og islam. Men først må noget slås i stykker. Og det bliver Republikken.«

Og “Michael Youssef visits Ground Zero for the first time and there shares his thoughts on America’s current direction and the power the Cross holds as a hope for her future.”

USAs Obama og Canadas Stephen Harper reagerer forskelligt på Charlie Hebdo massakren

Lederen af den frie verden lod sin talsmand erklære krig mod islamofobi i kølvandet på Charlie Hebdo massakren skriver Breitbart

There are some individuals that are using a peaceful religion and grossly distorting it, and trying to use its tenets to inspire people around the globe to carry out acts of violence. And we have enjoyed significant success in enlisting leaders in the Muslim community, like I said, both in the United States and around the world to condemn that kind of messaging, to condemn those efforts to radicalize individuals, and to be clear about what the tenets of Islam actually are.  And we’re going to redouble those efforts in the days and weeks ahead.

Islam er fredens religion og skam få den, der tænker ilde på baggrund af muslimers myrderier på Muhammeds utvetydige befalinger. Mod nord ligger USAs traditionelt feminine nabo Canada og her udtalte premierministeren sig således (irriterende lyd)

Bill Maher om Charlie Hebdo massakren

Jihad, Kunst og kultur, Multikultur, Muslimer, Terror, Ytringsfrihed, islam, venstrefløjen — Drokles on January 10, 2015 at 11:43 am

Den amerikanske venstresnoede talkshowvært Bill Mahar fortsætter med at sætte sine ligesindede på plads, hvad angår islam

Et par citater taget fra Breitbart

“It’s not a presume – no, no it’s Muslim terrorists,” Maher said. “This happens way too frequently. It’s like it’s like Groundhog Day, except the groundhog kept getting his head cut off. Let’s also give some credit to this newspaper. This was a satirical newspaper in Paris. These guys have the balls of the Eiffel Tower. Their balls were bigger than Gérard Depardieu, because they kept doing it.”

“For the crime of being satirists, for the crime of drawing cartoons. this has to stop, and unfortunately, a lot of the liberals, who are my tribe, I am a proud liberal,” he said. “No, I’m not turning on them, I’m asking them to turn toward the truth as I have been for quite a while. I’m the liberal in this debate. I’m for free speech. To be a liberal, you have to stand up for liberal principles. It’s not my fault that the part of the world that is against liberal principles is the Muslim part of the world. There have been studies. We have facts on this. Treatment of women. They studied 130 different countries. Seventeen of the bottom 20 were Muslim countries. In 10 Muslim countries, you can get the death penalty just before being gay. They chop heads off in the square in Mecca. Well, Mecca is their Vatican City. If they were chopping the heads off of catholic gay people, wouldn’t there be a bigger outcry among liberals? I ask you. So to bring it home to us, because we are are satirists, and I deal with this subject particularly, it’s kind of scary, that some people say you cannot make a joke. That’s off-limits. We saw this with Kim Jong-un.”

Maher admitted his disdain for religion but added there was a difference in the religions for which he holds contempt.

“[I] know most Muslim people would not have carried out an attack like this,” Maher said. “But here’s the important point — hundreds of millions of them support an attack like this. They applaud an attack like this. What they say is, we don’t approve of violence, but when you make fun of the prophet, all bets are off.”

“That is mainstream in the Muslim world,” he added. “When you make fun of the prophet, all bets are off. It’s also mainstream that if you leave the religion you get what’s coming to you, which is death. Not in every Muslim country, not in the majority but this is a problem we have to stand up to. And again, I’m the liberal in this debate. I was brought up in a liberal family. The reason we were liberals is because we were against depression. I was a little kid when my father told us, we’re with Kennedy and against the southern governors who stand in the doorways and don’t let black kids go to school. And all my life I’ve been for people who have been the downtrodden, the oppressed, the minorities. I’ve been for blacks, gays, women, Mexicans, whoever it is.

Muslimerne som evige ofre

Venstrefløjens fornægtelse af virkeligheden er blevet mediernes og politikernes prisme skriver Brendan O’Neill i National Review

The British press has never seemed as out of touch as it is today. All our broadsheet papers are packed with pleas to the people of France, and other European populations, not to turn into Muslim-killing nutjobs in response to the Charlie Hebdo massacre. The Guardian frets over“Islamophobes seizing this atrocity to advance their hatred.” The Financial Times is in a spin about “Islamophobic extremists” using the massacre to “[challenge] the tolerance on which Europe has built its peace.” One British hack says we should all “fear the coming Islamophobic backlash.” And what actually happened in France as these dead-tree pieces about a possible Islamophobic backlash made their appearance? Jews were assaulted. And killed. “Don’t attack Muslims,” lectures the press as Jews are attacked.

Across Europe, among the right-thinking sections of society, among the political classes, the response to the massacre of the cartoonists and satirists has been the same: to panic about how Them, the native masses, especially the more right-wing sections of the French population, might respond to it. The blood on the floor of the Charlie Hebdo offices was still wet when brow-furrowed observers started saying: “Oh no, the Muslims! Will they be attacked?” It’s the same after every terrorist attack: from 9/11 to 7/7 in London to last year’s Sydney siege to Paris today: Liberals’ instant, almost Pavlovian response to Islamist terror attacks in the West is to worry about a violent uprising of the ill-educated against Muslims. The uprising never comes, but that doesn’t halt their fantasy fears. What’s it all about?

Og det er ingen løgn, som Guardians Owen Jones leverer et eksempel på

Here’s how the murderers who despicably gunned down the journalists and cartoonists of Charlie Hebdo do not want us to respond. Vengeance and hatred directed at Muslims as a whole serves Islamic fundamentalists well. They want Muslims to feel hated, targeted and discriminated against, because it increases the potential well of support for their cause. Already, there are multiple reports of attacks in France against mosques, and even a “criminal explosion” in a kebab shop. These are not just disgraceful, hateful acts. Those responsible are sticking to the script of the perpetrators. They are themselves de facto recruiting sergeants for terrorists.

Social media abounds with Islamophobes seizing this atrocity to advance their hatred. Islam as an entire religion is responsible, they cry: it is incompatible with “western values”. They wish to homogenise Muslims, as though Malala and Mo Farah have anything in common with the sectarian murderers of Isis. Most victims of Islamic extremists are of course themselves Muslims: including Ahmed Merabet, the French police officer killed at close range by the terrorists in Paris yesterday.

This is a dangerous moment. Anti-Muslim prejudice is rampant in Europe. The favoured target of Europe’s far-right – like France’s Front National, which currently leads in the opinion polls – is Muslims. France is home to around 5 million Muslims, who disproportionately live in poverty and unemployment, often in ghettoised banlieues. This incident should rightfully horrify, but it will now undoubtedly fuel an already ascendant far-right.

Kun for at blive overgået af Michael Deacon i The Telegraph

Here’s a theory. Terrorists aren’t offended by cartoons. Not even cartoons that satirise the Prophet Muhammad. They don’t care about satire. For all I know they may not even care about the Prophet Muhammad.

Instead, they merely pretend to be offended by cartoons, in order to give themselves a pretext to commit murder. Murder so horrifying, on a pretext so unWestern, that non-Muslims – blinded by grief and rage – turn on Muslims. Blame them. Persecute them. Burn their book, attack their mosques, threaten them in the street, demand their expulsion from Western societies. Actions that, in turn, scare Western Muslims, isolate them, alienate them. And thus drive some of them to support – and even become – terrorists.

Result: terrorists swell their ranks for a civil war they long to provoke non-Muslims into starting.

Modkraft udtrykte det samme i denne streg

modkraft-tegning-ch

Og lidt længere ude på overdrevet tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen

Massakren i Paris vil utvivlsomt forøge den antimuslimske stemning, som i forvejen var vokset markant over hele Europa, især i store europæiske lande som Frankrig og Tyskland. Flere moskeer er blevet angrebet i Frankrig efter angrebet på Charlie Hebdo. Og vi hører allerede at de nationalkonservative politiske bevægelser rykker ud med krav om nye stramninger og restriktioner specielt rettet mod de muslimske mindretal. I Frankrig har Front Nationals leder Marine Le Pen betegnet Islam som en ”morderisk ideologi”. Englands Nigel Farrage fra UKIP taler om en ”femte kolonne”. Og hollandske Geert Wilders taler om, at det europæiske kontinent er ”i krigstilstand”.

Hvis denne udvikling får succes, vil terroristerne have opnået præcis hvad de ønskede med deres handlinger.

I det omfang der ligger tankevirksomhed bag mordene i Paris, er det et ønske om yderligere at skabe kløfter mellem Europas millioner af muslimer og os andre. I vreden over, hvad der er sket, glemmer vi let, at terroren ikke blot er rettet mod ”os”. Den er især udtryk for et internt opgør i Islam mellem yderligtgående islamister og den store brede gruppe, der ønsker at leve fredeligt side om side med andre religioner. Derfor har nogle af de mest spektakulære islamistiske terroraktioner været rettet mod andre muslimer – senest i Peshawar i Pakistan i en skole, hvor over 130 børn og unge blev myrdet i en massakre foretaget af Taleban.

Men det kommer en reaktion. Hvert terrorangreb er endnu et angreb i en krig der for længst er startet. Og så længe myndigheder og politikere og medier insisterer på løgnen vil folk tabe tiltroen til at blive forsvaret. Og så vil de forsvare sig selv.

Endnu et par reaktioner fra eksperter og kommentatorer

Danmarks Radio Dominique Bouchet, sociolog og professor ved Syddansk Universitet, og født og opvokset i Frankrig.

- Også mange muslimer er trådt frem og har sagt, at angrebet ikke har noget med deres religion at gøre. Det er spændende, og det havde jeg ikke forventet, siger han.

Bliver selv rørt

Dominique Bouchet bliver selv rørt over at tale om angrebet, og han kalder det ubeskriveligt, hvordan angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo har påvirket den franske nation.

- Alle reagerer med store følelser og siger det samme om, at vi skal stå sammen, og at det er et angreb på vores grundværdier. Det samme lyder fra højre og venstre og uden hensyn til, hvor man kommer fra, siger han.

- Angrebet handler ikke religion, det er dumhed. Nogen er blæst og har identitetsproblemer. De mener, at de har ret, og de respekterer ikke andre mennesker. De er voldelige mennesker, og de betragter sig selv som Gud, siger han.

Man må godt gøre grin med Gud

Dominique Bouchet mener, at den stærke franske holdning om retten til at tænke, mene og sige hvad man vil kan skyldes de religionskrige, som begyndte fra 1510.

- Alle religioner bekrigede hinanden, og det var et mareridt. Lidt efter lidt skabte man demokratiet, og grundprincippet blev, at man godt må gøre grin med Gud. Men skal ikke respektere folks ideer, men man skal respektere dem som personer. Det er virkeligt vigtigt for franskmændene, siger han.

Ekstrabladet har talt med [sufi-muslimen] Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam” der præsenterer følgende praktiske kategorier af muslimer

- Der er dem, der ser tegningerne og ikke tænker mere over det.

- Der er dem, der ser tegningerne og bliver irriterede over det.

- Og så er der den tredje gruppe, der føler, at tegningerne er en stor provokation mod deres religion, siger professor Mark Sedgwick.

- Det er den sidste lille gruppe, der er problematisk, siger Sedgwick

Og desværre for hans intellektuelle taskenspil er det den sidste gruppe der tegner islam fordi de har fat i den lange ende og de vil bruge vold for at gennemtvinge deres ret. For at tage det aktuelle eksempel udtaler en tidligere arbejdskollega til den ene terrorist at han ”ikke virkede som en religiøs type. Han havde ikke langt skæg eller noget i den stil,”. Han ville indtil massakren tælle blandt de muslimer, “der ser tegningerne og ikke tænker mere over det”. Og Sedgwick fortsætter med at sammenligne det med forskellig dyrkelse af Jesus

- Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick

Se også: Det skriver de danske avisforsider dagen derpå

- Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

- Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen. Her tænker jeg på somalieren, der angreb Kurt Westergaard med en økse, og den etbenede bombemand, Lors Doukaev, der prøvede at bombe Jyllands-Posten.

- Dette angreb virkede langt mere koordineret. Gerningsmændene virkede velforberedte, og det er bekymrende.

Og så havde Ekstra Bladet tillige et videointerview med mellemøstekspert Rasmus Boserup, der forklarede hvorfor diasporajihadisterne så virkeligheden som en pågående neokolonialisme. Måske skulle man bare anerkende at fordi de virkede velfo´rberedte så vidste de også, hvorfor de myrdede løs på bladtegnere og ikke militære eller politiske installationer. Og her må man hæfte sig ved at de netop ikke skreg “NED MED DEN PÅGÅENDE NEOKOLONIALISME I NORDAFRIKA!” men derimod “Profenten er hævnet! Allahu akber!”

Mikael Jalving beskylder i Jyllands-Posten meningsdannere og den politiske klasse for at plapre videre. Men desværre plaprer han selv med i koret

Fordi Jihad også har med islam at gøre, sådan som Morten Uhrskov Jensen skrev her på siden – og at mange intellektuelle, politikere og medier endnu ikke har fattet alvoren af den trussel, vi står over for.

Med islam mener hverken Uhskov Jensen eller jeg ikke hele islam og bestemt ikke alle muslimer. Men islam forstået som et dynamisk reservoir for trusler, vold, drab, feberfantasier og drømme om et muslimsk utopia.

”Det er synd for de moderate muslimer”, var min tandlæges første kommentar, da jeg lagde mig til rette for at blive tortureret i munden her til formiddag.

(…)

Vel findes de, og fred være med dem. Men hvor ville det dog være opbyggeligt, hvis flere – langt flere – af disse vidt og bredt omtalte moderate muslimer tog til orde og skred til handling mod de grupper af unge mænd, der får lov til at pleje deres evindelige offermentalitet og taberlogik under familiens, klanens og shariaens aura og beskyttelse, før de begynder deres gang ind og ud af Europas fængsler og gradvist radikaliseres af deres omgivelser.

Hvad vi behøver, er en muslimsk kulturkamp om, hvor herboende muslimer hører til. I denne civilisation, den europæisk-vestlige – eller den arabiske?

Rejs jer – gør noget ved det. Tag fat i problemerne i jeres egen kultur! Fortæl om dem, tag kampen, rens ud i egne  rækker.

I vil kun møde respekt og anerkendelse fra resten af befolkningen, især fra etniske danskere.

I behøver ikke udtrykke jer som Yahya Hassan. I kan nøjes med at opdrage jeres sønner og lade være med at dække jer ind under jeres kultur og “diskrimination”.

Jalving ser bort fra islams væsen og befamler ideen om muslimer som små vestlige kristne på midlertidig vildveje. Den bedste analyse kommer derfor fra Anjem Choudary i USA Today, skønt konklusionen er Politikensk. So lets talk islam. Yes, lets talk islam

Contrary to popular misconception, Islam does not mean peace but rather means submission to the commands of Allah alone. Therefore, Muslims do not believe in the concept of freedom of expression, as their speech and actions are determined by divine revelation and not based on people’s desires.

Although Muslims may not agree about the idea of freedom of expression, even non-Muslims who espouse it say it comes with responsibilities. In an increasingly unstable and insecure world, the potential consequences of insulting the Messenger Muhammad are known to Muslims and non-Muslims alike.

OUR VIEW: Slaughter of French satirists can’t silence free expression

Muslims consider the honor of the Prophet Muhammad to be dearer to them than that of their parents or even themselves. To defend it is considered to be an obligation upon them. The strict punishment if found guilty of this crime under sharia (Islamic law) is capital punishment implementable by an Islamic State. This is because the Messenger Muhammad said, “Whoever insults a Prophet kill him.”

However, because the honor of the Prophet is something which all Muslims want to defend, many will take the law into their own hands, as we often see.

Within liberal democracies, freedom of expression has curtailments, such as laws against incitement and hatred.

The truth is that Western governments are content to sacrifice liberties and freedoms when being complicit to torture and rendition — or when restricting the freedom of movement of Muslims, under the guise of protecting national security.

So why in this case did the French government allow the magazine Charlie Hebdo to continue to provoke Muslims, thereby placing the sanctity of its citizens at risk?

It is time that the sanctity of a Prophet revered by up to one-quarter of the world’s population was protected.

Og når jeg siger at konklusionen er Politikensk, så mener jeg virkeligt Politikensk. Således sagde Politikens chefredaktør Bo Lidegaard til Krasnik forleden: “Charlie Hebdo har valgt sin måde (at forsvare ytringsfriheden på) og det har ført til dette dybt tragiske resultat.”

Next Page »

Monokultur kører på WordPress