It’s over?

Diverse — Drokles on September 19, 2017 at 6:07 am

“Ikke en skid!” svarede en af mine venstreorienterede venner på spørgsmålet om, hvad der ville ske, nu Trump var blevet præsident. Det var dels en resignation af at politik ikke ser ud til at ændre sig selvom politikerne skiftes ud i kølvandet på Obama, dels et forsøg (og vellykket) på at lukke ned for en politisk diskussion allerede inden maden var på bordet. Når man ikke har set hinanden i årevis bliver prosaiske samtaleemner meget vigtige. Men hans analyse ser ud til at være rigtig, Trump synker længere ned i sumpen.

Trump nævnte ikke islam, end ikke med suffikser som radikal eller ekstremistisk, på årsdagen for angrebet 11 september 2001. Raheem Kassan skriver på Breitbart at Trump vil skrive under på en resolution, der fordømmer ‘had’, som defineres udspringende fra ““White nationalists, White supremacists, the Ku Klux Klan, neo-Nazis, and other hate groups””. Udover det nøje udvalgte fokus på ‘hadgrupper’ ligger der også et angreb på ytringsfriheden, skriver Kassan, der ikke bøjer sig for æstetik. Og endnu mere foruroligende lover Trump med sin underskrift på resolutionen at bruge ‘alle tilrådighed stående ressourcer’, “the heads of other Federal agencies… improve the reporting of hate crimes and… emphasize the importance of the collection, and… reporting to the Federal Bureau of Investigation, of hate crime data by State and local agencies”.

Men det springende punkt er hvilken aftale Trump er på vej til at indgå med Demokraterne om de børn af illegale indvandrere der opholder sig i USA under ordningen DACA. Dreamers kaldes de med venstrefløjens sikre fornemmelse for hverdagspropaganda. Nogengange fremstilles de endda som patrioter i deres kærlighed til det USA deres forældre har overløbet.

Det var Obama, selvfølgelig, der lagde den dej til sin efterfølger. Det var meningen at det skulle være et moratorium indtil man kunne finde en løsning på, hvad man lovligt skulle stille op med mennesker, der ikke selv havde andel i at de opretholdt sig ulovligt i landet. Men, advarede Nobelprismodtageren, det var ikke en bagdør til statsborgerskab. Forfatningen er ganske klar, man kan ikke belønne mennesker med statsborgerskab for deres ulovligheder.

Så Donald har stillet partierne et ultimatum, find en løsning inden han hælder Drømmerne ud, som det var Obamas mening - og derfor er Trump en skurk. Men han står også selv i et dilemma, hans løfte til vælgerne som bar ham i guldstol til Washington var at stoppe den illegale immigration. Obama var også ferm til flerdimensionel skak, selv når han spillede for bitterheden.

Trump spørger Republikanerne, der ikke har givet ham den Mur han har lovet amerikanerne eller afviklet Obamacare, som det har været planen de seneste 7 år. De svarer ikke. Så Trump spørger Demokraterne og med det samme er der tweets frem og tilbage om en aftale, der sikrer Drømmerne ophold i USA og muligvis et statsborgerskab ad bagvejen. Men Muren vil Demokraterne ikke give ham og den amerikanske befolkning.

Tucker Carlson var ikke glad udi det rystede. DACA er det bedste kort Trump har i en forhandling om noget som helst og ved at give det bort… Ikke blot vil Drømmerne får stemmeret, så Demokraterne får en større vælgerbase, deres forældre, der brød USA lov i første omgang, vil får ret til familiesammenføring og døren vil være sparket op for kædeindvandring.

Ann Coulter var ikke i bedre humør. Hun følte sig forrådt og sagde resigneret at vælgerne ikke havde andet valg end Trump, da alle andre kandidater var ‘lunatics’. Hun advarede Trump om ikke at give efter for Demokraternes krav, hvis ikke man vil synke ned i sumpen. George Bush Den Ældre havde lovet “Read my lips, no new taxes!”, men gav til sidst efter for Demokraternes pres for at hæve skatterne så budgetterne kunne hænge sammen. Og i det øjeblik han rakte ind over midten og forsøgte at være den statsmand de havde appeleret til, angreb de ham for at have brudt sit valgløfte til sine vælgere. Og som bekendt tabte han sit præsidentembede eftertryggeligt til Bill Clinton. Det, siger Coulter, er Demokraternes ønske, ikke at gøre noget for Dreamers, men blot for at ødelægge Trump.

Også Sebastian Gorka er Gorka opmærksom på at Demokraterne forsøger at indgå en aftale om først og lade Trumps ønske om en Mur være et valgløfte til senere afregning. Trump ved at han ikke er noget uden sin ‘base’, og at den er funderet på løftet om at gøre noget standse den illegale immigration og bygge Muren. Trump sender det signal til Republikanerne, at de ikke vandt valget, Trump vandt valget og at han kan lave aftaler med hvem han vil. Trump holder sine valgløfter, hvor det er op til præsidenten. Det er Republikanerne der har svigtet ved ikke at ville opløse Obamas sundhedsreform Obamacare, men end ikke at have en plan for et alternativ klar efter 7 år. “Have faith!” opfordrede han, manden er den samme, og “[t]his man never gives up!”.

Men hvad opgiver han aldrig? “When I’m president, I’m a different person. I can be the most politically correct person you’ve ever seen,” citerer Chris Pandolfo ham for at udtale i 2016, midt i en række af andre citater, for og imod efterkommerne af illegale indvandrere. Trump har sagt “There will be no amnesty.”, det ville være  ’unfair’ overfor de havde søgt lovligt ind i USA og at de var en potentiel Demokratisk vælgerbase, som ville decimere Republikanernes indflydelse. Men han har også sagt “Give them a path” og talt for “a “system of merit””.

“Trump is the amnesty candidate” skrev Andrew C MaCarthy i Pajamas Media maj sidste år, inden Trump havde .

There are approximately 11 million illegal aliens in the United States. The Department of Homeland Security does not have the resources to (a) round them all up, (b) conduct the required legal proceedings, and (c) send them all to their native countries. The funding required would dwarf the cost of Trump’s fantasy wall.

Trump fans might claim that it would be an expense worth bearing in order to rid our country of trespassers. But Trump is not saying, “Get out and stay out!”

He is saying: “You must leave … but then you will be welcomed back in.

Coulter har ret, man kan ikke blive populær hos venstrefløjen når man ikke er en del af dem uanset, hvor politisk korrekt man bliver, uanset hvilke pricipper man ofrer. Venstrefløjen har ingen principper, de har kun fjender. Derfor dansede de med kommunisterne bag Jerntæppet, som de danser med muslimerne idag. De er ligeglade med deres dansepartneres principper, fordi de kun er valgt for deres opposition til deres fjender. Fjenderne er alle dem, der peger på virkelighedens begrænsninger og taler for Folk, nation og historie. De hader principper som ytringsfriheden fordi den kan bruges af deres fjender. Trump er deres største fjende for tiden og deres had kan ikke mildnes om han omgjorde USA til Venezuela med et multietnisk soundtrack.

Endnu ved vi ikke om der er en forståelse mellem Trump og Demokraterne og hvori den så består. Men det er altid godt at ruste sig med med pessimisme. Alting har en ende og dette er måske enden for forhåbningerne til Trump. Jeg frygtede mest at Trump var en charlatan, men det er han ikke. Han er ganske seriøs, men hans projekt er ikke, hvad han lovede og hans inderste ønske for USA kan han måske ikke forlenes med hans ønske om at nyde succes som præsident. Det ser ud til at være slut, men det var sjovt så længe det varede.

Måske spiller Trump stadig 3D skak, men hvem er hans modstander?

Pædofile ægteskaber i varme lande

Diverse — Drokles on September 14, 2017 at 2:41 am

“Consider the recent assertion by Unicef’s Bangladesh head of mission that climate change leads to an increase in child marriages.” skriver Bjørn Lomborg i Wall Street Journal. Og så gør han ellers op med Unicefhovedets “string of logic”

The frequency of extreme floods in Bangladesh has increased, it’s true, but studies show their magnitude and duration have in fact decreased. And Bangladesh is far better at adapting today than it was a generation ago. In 1974, a flood killed 29,000 people and cost 7.5% of the country’s gross domestic product. A slightly larger flood in 2004 killed 761 people and cost 3.3% of GDP.

Nor is Unicef right to claim a connection between flooding and urbanization. A study published in the Journal of Biosocial Science found that living in cities doesn’t increase the likelihood of child marriages in Bangladesh. Rather, it was “significantly higher among rural women.” According to another study, published in the Chinese Journal of Population Resources and Environment, the average age of marriage in cities is 16.15 years, compared to 15.08 years in rural areas.

Men hvis ikke de varme landes varme er det lort, der tilskynder pædofile ægteskaber i lande som Bangladesh, hvad gør så?

Sahih Muslim (8:3309) - Muhammad consummated his marriage to Aisha when she was only nine. (See also Sahih Bukhari 58:234 and many other places). No where in the reliable Hadith or Sira is there any other age given. Other references are Sahih Bukhari 3896, 5158 and 3311.

Sahih Muslim (8:3311) - The girl took her dolls with her to Muhammad’s house (something to play with when the “prophet” was not having sex with her).

Sahih Bukhari (6:298) - Muhammad would take a bath with the little girl and fondle her.

Sahih Muslim (8:3460) - “Why didn’t you marry a young girl so that you could sport with her and she sport with you, or you could amuse with her and she could amuse with you?” Muhammad posed this question to one of his followers who had married an “older woman” instead of opting to fondle a child.

Sahih Bukhari (93:639) - The Prophet of Islam would recite the ‘Holy Quran’ with his head in Aisha’s lap, when she was menstruating.

Herunder forklarer en kvindelig(!) muslimsk lærd den stringente logik, der binder Muhammeds liv sammen med pædofile ægteskaber i Muhammeds verden

De vil fred der i Burma

Diverse — Drokles on September 12, 2017 at 4:00 am

Endnu et af venstrefløjens brune forbilleder har skuffet forventningerne, kommenterede en ven, som kritikken er begyndt at regne ned over Burmas leder Aung San Suu Kyi. Hendes far, Aung San, var kommunist og hjalp japanerne med besættelsen af Burma, indtil han så det opportunt af skifte side og sætte sig i front som befrieren af Burma. Moderen Maha Thiri Thudhamma Khin Kyi tjente både som parlamentsmedlem, socialminister og ambassadør i Indien, så Aung San Suu Kyi har vist at man ikke blot fik magt ved at sige at man kunne lide magt. Istedet har hun duperet godtroende vesterlændinge ved at beherske ord som ‘demokrati’ og ‘menneskerettigheder’ til at genvinde familiens magt.

Men så var det at man i Kristeligt Dagblad kunne læse at Alternativets Ulla Sandbæk uforvarende, kom til at udtrykke en generel sandhed, i sin beskrivelse af Burmas spegede situation

Hendes mål er at skabe fred i landet, og det forsøger hun at skabe ved at få alle de etniske minoriteter til at arbejde sammen, siger Ulla Sandbæk til Radio24Syv.

- At hun så kommer til at ofre rohingyaerne, det betyder jo så netop, at hun betingelsesløst forfølger sit mål om fred.

Host, host, vi kan altså alligevel lære noget af nogle af dem - og vi vil jo også fred her til lands? Måske har Sandbæk forstået den buddhistiske munk Ashin Wirathu der i en tale til en forsamling på flere tusinde munke sagde: “Du kan være fuld af venlighed og kærlighed, men du kan ikke sove ved siden af en gal hund”.

Jyllandsposten skrev i 2013 at “Ekstreme Munke forfølger muslimer” om forholdet mellem muslimer og buddhister i Burma, dengang fokus lå på buddhisterne som aggressorerne. Dalai Lama fordømmelse af vold i religionens som ”utænkeligt”, blev selvfølgelig ikke modstillet, hvor meget hans pascifisme har hjulpet hans hjemland mod den besættelse, som har henvist ham til en skæbne, som den mest celebre af jetsettende flygtninge. Der var heller ingen reflektion over, hvorfor munkene kun angreb muslimer og ikke andre af minoriteterne. Og heller ikke hvorfor muslimerne flygtede til “Thailand, Malaysia and beyond” fremfor deres hjemland Bangladesh.

For muslimerne kom fra Østpakistan fra 1948, skriver H. Numan i Gates of Vienna, men “Bangladesh doesn’t want them back”. Fordi oveni  at de “rape, rob and murder where they can”, “They bring in money”. Og, som Numan pointerer, når muslimer først har koloniseret et område, betragter de det som deres - for evigt.

Den amerikanske top-diplomat gennem 30 år Priscilla Clapp, købte heller ikke mediernes fortælling, fortalte hun France 24 (her med Pajamas Medias transskription)

There was indeed a terrorist attack in Rakhine. It came from outside, it was perpetrated by people in the Rohingya diaspora living in Pakistan and Saudi Arabia coming in through Bangladesh. And they have killed a lot of security forces.

This started in October and the latest attack was timed to follow the recommendations, the presentation of the recommendations of the Kofi Annan international commission on Rakhine, which Aung Sun Suu Kyi has accepted and agreed to implement. These recommendations call for a long-term solution there. She was already working on it when it was disrupted by this latest terrorist attack. Their tactics are terrorism. There’s no question about it.

[Kyi is] not calling the entire Rohingya population terrorists, she is referring to a group of people who are going around with guns, machetes, and IEDs and killing their own people in addition to Buddhists, Hindus, and others that get in their way.

They have killed a lot of security forces, and they are wreaking havoc in the region. The people who are running and fleeing out to Bangladesh are not only fleeing the response of the security forces, they are fleeing their own radical groups because they’ve been attacking Rohingya, and in particular the leadership who were trying to work with the government on the citizenship process and other humanitarian efforts that were underway there.

This has all been thrown into a [inaudible] right now with the confusion that has been sown by this latest attack. And I think that the international community has to sort out the facts before making accusations.

Og Pajamas Media fortæller videre

There are numerous reports that Saudi Arabia, Pakistan, and Bangladesh have provided weapons and other assistance to ARSA, as Asia Times reported last month before the August 25 attacks:

(…)

TIME magazine reported last December that ARSA’s leadership council is based in Mecca, with its top leaders having deep ties to Saudi Arabia and Pakistan:

(…)

With the decline of fortunes of Sunni jihadists in Syria, some of the support for those groups may be shifted into Myanmar and the Philippines, where ISIS has been waging an active terror campaign in Mindanao in recent months.

Herunder et satelitfoto efter et buddhistisk angreb på et muslimsk beboelseskvarter i Kyaukpyu i 2012, angreb der kunne være ganske barbariske.

rohingyas-whiped-out

The Third Jihad - 9/11 and Muslim Silence

Diverse — Drokles on September 11, 2017 at 9:46 pm

En playliste kan ses her, det er det bedste jeg kan gøre.

In episode 1 of The Third Jihad, Clarion Project exposes the US Islamic leaderships overwhelming silence over condemning and publicly mourning the tragedy of 9/11. It highlights CAIR and other groups unwillingness to specifically condemn the terrorists of 9/11. Get TTJ to direct your inbox every week http://www.clarionproject.org

Kvindens ’tisser’ central i den globale ligestillingsdebat

Diverse — Drokles on September 9, 2017 at 10:13 am

Alle lande har de samme debatter men kulturerne farver hvorledes de tager sig ud. I Politiken kunne man i forrige uge læse at kvinder skal få et mere naturligt forhold til deres ’tisser’ og forleden kunne man i Information læse at danske piger bliver mere udsatte for krænkelser gennem opdragelsen som prinsesser.

Dette kønsforhold centreret om kvindes ’tisser’ og hendes forhold til manden er ikke kun noget vi kender herhjemme og i andre vestlige lande. I den muslimske verden er man lige så langt fremme, men det ser man måske ikke med vores xenofobiske øjne. Et eksempel kunne man læse i Berlingske Tidende, hvor det egyptiske parlamentsmedlem Elhamy Agina, kritiserede sit eget køns svaghed og foreslog at gøre kønskampen mere ligestillet ved en reduktion/modifikation af kvindens ’tisser’

Vi mænd er en befolkningsgruppe, der lider af seksuel svaghed. Og hvis vi stopper med at omskære kvinder, får vi brug for stærke mænd. Dem har vi ingen af.

Hvor seksuelt svage mænd ægyptiske mænd er kunne man indirekte læse på BBC, hvor forskellige kvinder fortalte om, hvorledes de levede med deres modificerede ’tisser’

“The first time you notice your physicality has changed is your pee,” says Hibo Wardere.

Hibo, now 46, was subjected to what is defined by the World Health Organization (WHO) as “type three” mutilation when she was six. This means all of her labia were cut off and she was then stitched together, leaving a tiny hole she compares to the size of a matchstick. Her clitoris was also removed.

She grew up in Somalia, where 98% of women and girls between 15 and 49 have had their genitals forcibly mutilated.

“An open wound rubbed with salt or hot chilli - it felt like that,” she recalls.

“And then you realise your wee isn’t coming out the way it used to come. It’s coming out as droplets, and every drop was worse than the one before. This takes four or five minutes - and in that four or five minutes you’re experiencing horrific pain.”

Hibo came to the UK when she was 18, and within months visited a doctor to see if they could relieve the pain she experienced when she passed urine and during her periods.

Her translator didn’t want to interpret her request, but the GP managed to understand.

(…)

The day-to-day reality for survivors can be bleak. The NHS lists urinary tract infections, uterine infections, kidney infections, cysts, reproductive issues and pain during sex as just some of the consequences. A “reversal” surgery, as defibulation is sometimes termed, can help to relieve some of the symptoms by opening up the lower vagina.

“But it’s not as simple as carrying out the physical care, which we can carry out as clinicians,” says Fyle, who comes from Sierra Leone, where FGM is widespread.

“It’s about the long-term (psychological) consequences - some people describe it as worse than PTS (post-traumatic stress), which soldiers in the battlefield have.”

Ja, trods Hibo Warderes tilbagerulningsforsøg på ligestillingen - eller “gender equality surgery” som Dr. Fuambai Ahmadu, tidligere hovedrådgiver for United Nations Children’s Fund (UNICEF) præcist formulerede det - kan vi se at det må være hårdt at være ægyptisk eller muslimsk mand, hvis oplevelser som hendes er ækvivalent. For BBC fortæller nemlig at “estimated FGM survivors by around 70 million to 200 million worldwide, with Indonesia, Egypt and Ethiopia accounting for half of all victims” som i England foretages i “the “cutting season” over the summer“.

Som en del af McDonaldficeringen af verdens kulturer blev omskæring af kvinder forbudt i Ægypten i 2008 (for England skete det allerede i 2003). Men den kulturelle frihedstrang hos de brave ægyptere lader sig ikke sådan undertrykke og Berlingske Tidende fortæller at “en egyptisk undersøgelse fra 2015 [konkluderer at] 90 pct. af alle egyptiske kvinder mellem 15-49 år” er omskåret. Der er håb endnu og debatten om kvinders ’tisser’ fortsætter i hele Verden.

Sumpen der skal drænes

Diverse — Drokles on September 7, 2017 at 1:26 pm

Det er lidt af en sump, der trænger til at blive drænet i det amerikanske forbundspoliti FBI. I sidste uge blev en New York baseret sagfører nægtet agtindsigt i dokumenter vedrørende FBIs efterforskning af Hillary Clinton og hendes email-vaner, skriver Fox News. Sagføreren henviste til The Freedom of Information Act, men FBI gav afslag med begrundelsen, at Hillarys sag ikke havde nok interesse for offentligheden. Jep, Præsident Donald Trumps valgkampssejrende ‘Lock her up!’ er ikke udtryk for offentlighedens interesse i Hillary Clintons forhold til straffeloven. En underskriftindsamling blev hurtigt startet for at dokumentere en form for folkelig interesse.

FBIs afsindige begrundelse for afslag er selvfølgelig et sygdomstegn. Forleden kom det frem at den tidligere direktør Richard Comey, som Trump fyrede under stort drama, allerede inden efterforskningen af Hillary Clinton var færdiggjort, havde konkluderet at der ikke skulle rejses tiltale imod hende. Og som Daniel John Sobieski skriver i American Thinker

Now we know why the FBI made the absurd claim that it would not release its files on the Hillary Clinton email investigation for alleged lack of public interest. The FBI was covering up its obstruction of justice in the, er, “matter” knowing full well that former Director James Comey had already exonerated Hillary Clinton before the alleged investigation was complete and all witnesses had been interviewed and months before Comey falsely claimed in his announcement that no competent prosecutor would take Hillary’s case.

In withholding the files sought under Freedom of Information Act requests, the FBI forgot that it and former Secretary of State Clinton are and were employees of the American taxpayer, taxpayers who have a right to know whether justice is being served or denied.

(…)

As even Comey admitted, Hillary lied about sending and receiving classified material, about having only one device, and about turning over all her emails. If intent is needed, what is accidental about smashing devices with hammers or using Bleach Bit to render emails unrecoverable?  If you need a motive for having a private server, which speaks to intent, the obvious purpose is to cover up the “pay to play” trail that leads from the State Department to the Clinton Foundation.

Hillary Clinton should be prosecuted, convicted and imprisoned for her crimes. And if anyone is guilty of obstruction of justice, it is not President Trump, but the finger-pointing leaker and liar, James Comey.

Men, som Andrew C McCarthy fortæller i National Review, så er Comeys premature beslutning om at anbefale daværende justitsminister Loretta Lynch om ikke at rejse tiltale mod Hillary Clinton ikke nogen nyhed. To måneder inden Comey offentligt argumenterede for at Hillary Clinton ikke burde retsforfølges for sin kriminelt skødesløse omgang med fortroligt materiale da hun ikke gjorde de med vilje, havde daværende “President Obama publicly stated that Hillary Clinton had shown “carelessness” in using a private e-mail server to handle classified information, but he insisted that she had not intended to endanger national security (which is not an element of the [criminal statutes relevant to her e-mail scandal]).”

As we also now know – but as Obama knew at the time – the president himself had communicated with Clinton over her non-secure, private communications system, using an alias. The Obama administration refused to disclose these several e-mail exchanges because they undoubtedly involve classified conversations between the president and his secretary of state. It would not have been possible to prosecute Mrs. Clinton for mishandling classified information without its being clear that President Obama had engaged in the same conduct. The administration was never, ever going to allow that to happen.

What else was going on in May 2016, while Comey was drafting his findings (even though several of the things he would purportedly “base” them on hadn’t actually happened yet)? Well, as I explained in real time (in a column entitled “Clinton E-mails: Is the Fix In?”), the Obama Justice Department was leaking to the Washington Post that Clinton probably would not be charged – and that her top aide, Cheryl Mills, was considered a cooperating witness rather than a coconspirator.

Why? Well, I know you’ll be shocked to hear this, but it turns out the Obama Justice Department had fully adopted the theory of the case announced by President Obama in April. The Post explained that, according to its sources inside the investigation, there was “scant evidence tying Clinton to criminal wrongdoing” because there was “scant evidence that Clinton had malicious intent in [the] handling of e-mails” (emphasis added). Like Obama, the Post and its sources neglected to mention that Mrs. Clinton’s felonies did not require proof of “malicious intent” or any purpose to harm the United States – just that she willfully transmitted classified information, was grossly negligent in handling it, and withheld or destroyed government records.

(…)

This was the start of a series of Justice Department shenanigans we would come to learn about: Cutting off key areas of inquiry; cutting inexplicable immunity deals; declining to use the grand jury to compel evidence; agreeing to limit searches of computers (in order to miss key time-frames when obstruction occurred); agreeing to destroy physical evidence (laptop computers); failing to charge and squeeze witnesses who made patently false statements; allowing subjects of the investigation to act as lawyers for other subjects of the investigation (in order to promote the charade that some evidence was off-limits due to the attorney-client privilege); and so on. There is a way – a notoriously aggressive way – that the Justice Department and FBI go about their business when they are trying to make a case. Here, they were trying to unmake a case.

Mark Levin raser herunder

Ulemper og manglende fordele

Diverse — Drokles on September 6, 2017 at 3:29 pm

Man læser så meget om integrationen mens politiets larmende helikopter våger afmægtigt over nattelivet. Danmarks Radio skriver om en 19 årig flygtning fra Afghanistan, der kom til Holbæk i januar

Mir Karimi har aldrig gået i skole eller arbejdet i sit hjemland, men han har passet gederne i den landsby, han kommer fra.
Nu er han på sprogskole, han har fået en dansk kontaktperson og er i praktik hos en autolakerer.
Det er nemlig opskriften på et samarbejde mellem servicevirksomheden ISS, fagforeningen 3F og Røde Kors i Projekt Headstart.
Lige så snart en flygtning får opholdstilladelse, skal integrationsprocessen gå i gang, og et pilotprojekt har fået 25 flygtninge i gang siden starten af året.

Imens skriver Lokalavisen om et uledsaget syrisk flygtningebarn, der ved retten i Horsens er dømt for “fysisk og verbal vold mod to kvindelige pædagoger på Integrationsstedet Melhedegård i Tørring”.

Drengen har ifølge politiet truet en kvindelig pædagog ved at sige: “Jeg knepper dig”. Ifølge pædagogens forklaring sagde han efterfølgende: “Du skal stå klar med din røv, når jeg kommer hjem”.

Men borset fra at han også blev “dømt for vold mod en anden kvindelig pædagog ved at have slået hende to gange med knyttet hånd, ligesom han blev dømt for at have truet hende med en spisebordsstol” så går det altså godt, fru Kammerherreinde, med at lære det danske sprog.
Kontrasten mellem det gode gedehyrdeeksempel, som er godt kun i sit fravær af skidt, og så det dårlige eksempel, vi kommer til at slås med de næste generationer, beskrives fremragende i denne video

Keine Wehrhafte Demokratie

Diverse — Drokles on September 3, 2017 at 7:41 am

dean

“There is no hate speech exception to the First Amendment” minder Eugene Volokh den tidligere Vermont guvenør om i Washington Post.

One is as free to condemn, for instance, Islam — or Muslims, or Jews, or blacks, or whites, or illegal immigrants, or native-born citizens — as one is to condemn capitalism or socialism or Democrats or Republicans. As the Supreme Court noted in Christian Legal Society v. Martinez (2010), the First Amendment’s tradition of “protect[ing] the freedom to express ‘the thought that we hate’ ” includes the right to express even “discriminatory” viewpoints.

En Yougov undersøgelse foretaget i skyggen af urolighederne i Charlottesville, USA, viser at de fleste amerikanere vil forbyde ‘hate-speech’, eller hadtale om man vil. Som det ikke var bekymrende nok, så viser samme undersøgelse at der er uenighed om, hvad der kan karakteriseres som hadtale. Amerikanerne finder både Ku Klux Klan og ISIS usmageligt og svarer ja til at forbyde dem taletid i deres nabolag, men ellers karakteriseres hadtale, som det der er ekstremt fra folks egen politiske observans.

Hvad der engang var social kontrol gennem almindelig sædelighed mellem mennesker for at få et samfund til at fungere er med de sociale medier blevet frugtbar jord for alle med hang til moralpanik, at udskamme hvem som helst som en paria. Yougovs undersøgelse forholder sig desværre ikke til Antifa, men det er venstrefløjens politiske æstetik, der i øjeblikket dominerer offentlighedens syn på hadtale og ekstremisme, ikke blot i Europa, men også i USA. Og hvad venstrefløjen engang kaldte storkapitalen lever, som politikerne af at have et forhold til offentligheden, så både stat og storkapital efterkommer venstrefløjens politiske æstetik.

John Nolte skriver i Breitbart

From President Trump to George Zimmerman to Antifa, the Democrat Party and its media have surrendered all claims of the moral high ground on the issue of due process and have even embraced (as long as it is against the correct people, meaning everyone from neo-Nazis to Trump supporters) violent vigilantism. Then — like something out of Robocop or Demolition Man — there is the issue of how those who call themselves progressive and liberals cheer on corporations that have seized control of how Americans communicate and how those corporations have used that control to censor us.

Case in point, a headline I never thought I would read at the left-wing Guardian:

The far right is losing its ability to speak freely online. Should the left defend it?

Keep in mind that this is the same Guardian whose editorial board just last week cheered the decision to “censor the Internet.”

The issue, in this specific case, involves Stormfront and the Daily Stormer, two white supremacist websites booted off the internet by their web hosts. Now that no one will host these racist sites, the Daily Stormer has been forced to retreat to what’s known as the Dark Net, which makes it inaccessible to most everyone.

But as the Guardian points out, this corporate censorship is not just taking place against neo-Nazis. Twitter and Facebook have become the 21st-century versions of Ma Bell, or the telephone (in other words, the primary means by which Americans communicate with one another) and both sites have become notorious censors and scolds. Under the guise of “hate speech” and the demonic media’s ever-expanding definition of the “alt-right,” today’s Ma Bells are always monitoring your phone calls and warning you not to say “this” or “that” under the threat of cutting your telephone wires altogether.

(…)

The Silicon Valley robber barons and the media are scheming to continue to expand the definitions of hate speech and the alt-right to include opinions and people they do not like. For example, the Southern Poverty Law Center (SPLC) is the tip of this spear, an organization the establishment media takes seriously for only one cynical reason — because it gives them the cover they so desire to label those of us who do not hold the “correct” views on immigration, gay marriage, affirmative action and the welfare state, as part of the neo-Nazi brotherhood. And by extension, this makes the traditional conservatives and Christians part of the neo-Nazi brotherhood.

See where this is going? And it is happening in ways big and small.

Som Theodore Kupfer bemærker i National Review, så gavner indskrænkningen af ytringsfriheden ingen på længere sigt, end de der bare vil have den indskrænket. Det selverklærede moralpoliti, mest fra venstrefløjen, antager at det er dem selv, der ender med den totale magt over sædeligheden, men både storkapitalen og stater skal overleve og nye vinde blæser hele tiden. Det er højrefløjen der har stået først for skud, fordi den udfordrede venstrefløjens konsensus og og afslørede statens forræderi af nationen. Terrortruslen tvinger staterne til at indskrænke almindelig muslimsk forkyndelse og som Antifa er ved at overspille deres kort, især i USA, er sikkerhedstjensterne også begyndt at fokusere på de venstreradikale sværmerier.

Dirty Harry siger “opinions are like assholes, everybody’s got one!” - præcis derfor ender indskrænkningen af ytringsfrihed aldrig, når man først er begyndt er frygte een mening.

Billeder fra en oversvømmelse

Diverse — Drokles on September 2, 2017 at 4:27 am

Venstrefløjen er besat af deres fjendebilleder og end ikke en katastrofe kan afpolitisere dem et øjeblik. Fællesskab er er kun retorik som orkanen Harveys hærgen i del-staten Texas fik fremprovokeret. EN non-profit organisation ved navn Charitable Humans twittede “[L]et them clean up their own mess,” og forklarede “Any state that elects a Republican needs to be incinerated, there have to be severe consequences.”

Think Progress mente at kunne se en racistisk fortælling i et Tucker Carlson indslag, “always using carefully coded language“, om plyndringer af de forladte butikker i katastrofeområdet.

Throughout the segment, Carlson played surveillance footage of mostly black residents entering and leaving a shop with a plastic wash-bin in tow. At one point, one person appeared to stoop and check the sidewalks for dropped items. In a second video clip, a few individuals appeared to be walking through another store, perusing shelves and leaving most of the products untouched. The remainder of the store surveillance footage was not featured.

“The left is always cheering on the destruction of ordinary people and their families and making fun of like normal people with jobs….” Carlson added. “What is it about the American left that wants to destroy normal life? I don’t understand it.” (Carlson did not clarify whether he had spoken with the people featured in the videos to find out whether they, too, were “normal people with jobs”, trying to survive a natural disaster.)

Houston authorities did confirm scattered reports of looting earlier in the week — Harris County District Attorney Kim Ogg said in a statement on Tuesday that 14 people had been arrested. But the specific language and video segments that Carlson and Bongino rolled out on Wednesday night, along with rampant criticism on social media, made one thing clear: “certifiable savage[s]”, i.e. minorities, but especially black citizens, as Tucker clumsily hinted, were a threat to innocent hurricane victims.

Man kan analysere sig frem til meget, hvis først man har lært at afkode “carefully coded language”. Måske mindedes de, de gode tider sidste år, da Louisiana blev oversvømmet og Obama der advarede Louisianas nødhjælpsarbejdere mod “unlawful discrimination on the basis of race, color, or national origin (including limited English proficiency)“?

Det ligeledes stærkt venstredrejede franske satiremagasin Charlie Hebdo mente på deres seneste forside, at Texas var hjemsted for nazismen, sikkert fordi Trump vandt staten stort i præsidentvalget, og hånede ofrene for orkanen Harvey således

charlie-hebdo-harvey

Men, som Daily Mail fortæller

…the floods caused by Tropical Storm Harvey have decimated Houston, a city with a Democratic mayor which voted overwhelmingly for Hillary Clinton.

The surrounding areas of Harris County, which also voted in favor of Clinton, have also been hard-hit by the catastrophic flooding.

Det faktum at negrene igen var de største ofre for naturens luner (de blev også snydt for glæden ved solformørkelsen - måske er der en Gud alligevel?) forhindrede heller ikke Politicos skadefryd over deres politiske og kulturelle fjenders ulykke

politico-harvey-640x480

Tegneren Matt Wuerker trak dog noget i land efter karske reaktioner og forklarede at han blot gjorde sig kostelig på de, der ønske udtrædelse af unionen og at hans “heart is with all the victims of Hurricane Harvey“. Næppe alle ofre, som Breitbarts John Nolte indvendte og påpeger, hvad karikaturen fremhæver udover “secede” skiltet, nemlig et stort “Don’t Tread On Me” flag, der repræsenterer Tea Party bevægelsen eller en væsentlig del af Trumps støtter; En fjollet cowboy med et Battleflag of the Confederacy t-shirt, der bliver reddet, mens han råber at at det er engle fra Gud og en statslig nødhjælp “sent by the government”.

Nolte påpeger envidere at “a cornerstone of Christianity is how our Loving God works through people, most especially our first responders“. Og sådan en first responder fik en tidligere kampagnemedarbejder for Hillary Clinton Logan Anderson øje på. Med Battle of the Confederacy malet på sin båd fyldt med negre, twittede Anderson ironiske dødninge-emojis, førend hun fulgte op med endnu et tweet, hvori hun skrev “I would absolutely get on that boat, by the way. And then, when they dropped me off, I’d tear off the flag and drop it into the flood

skc3a6rmbillede-2017-09-01-kl-075147

Havde hun revet flaget af, ville der ikke blive reddet flere med den båd, da det er malet på styrefinnen. Men læren er at racister bare er flinkere end andre - thank God!

Venstrefløjens vrangforestilling om fuldendt frihed

Diverse — Drokles on August 28, 2017 at 8:52 am

Ak ja, i Politiken kan man bekymre sig om det mindste.

politiken-debat

Vill det ikke være mere presserende at skabe en kultur, hvor psykisk ustabile unge mennesker tør stole på at deres køn er det rigtige inden de undergår kirurgisk og hormonel lemlæstelse?

Venstrefløjen har gjort “kønsidentitet” til en del af “frigørelses- og ligestillingskampen”, som Özlem Cekic og Pia Olsen Dyhr argumenterede i netop Politiken for et par år siden. De skrev forskrækket at “der selv i Folketinget stadig er mennesker, der mener, at det strider mod naturens orden at være homoseksuel eller transkønnet” og det er den slags holdninger “vi skal ændre” for at samfundet kan “fuldende den personlige frihed”.

Men man kan ikke ændre sit køn. Det har intet at gøre med holdninger eller frihed. Køn er knyttet til den måde din organisme er organiseret med forplantning for øje. Og dette kan ikke ændres med hormoner og operationer. “False Hope Could Lead to More Suicide” skriver Walt Heyer, der selv har undergået en kønslemlæstende operation indtil han indså at det var en fejl og undergik en genoprettende operation 8 år senere.

A 2004 U.K. Guardian article, “Sex Changes Not Effective,” points out: “While no doubt great care is taken to ensure that appropriate patients undergo gender reassignment, there’s still a large number of people who have the surgery but remain traumatized—often to the point of committing suicide.”

Too many post-surgical patients contact me to report they deeply regret the gender change surgery and that the false hope of surgical outcomes was a factor. For children, the focus on encouraging, assisting, and affirming them toward changing genders at earlier and earlier ages, with no research showing the outcomes, may lead to more suicides.

Others Advocate Less Surgery

A growing number of people like me, 50 years after the first surgery at Johns Hopkins University Gender Clinic in 1966, are advocating the scaling back of the radical, irreversible, often unnecessary genital mutilation surgeries.

Rene Jax, in his 2016 book, “DON’T Get on The Plane!” says, “Sex change surgery will ruin your life.”

Jax and I have had similar experiences. Both of us were approved for hormones and surgery to resolve our gender dysphoria, and after following the medically prescribed full regimen of hormones and genitalia surgery, and living as women, both of us came away with the same conclusions:

  • Gender change surgery was a destructive body mutilation and a waste of time and money.

  • After the medically-certified gender change, life didn’t improve.

  • Gender dysphoria, that feeling of unease with one’s gender, persisted, and was not relieved as promised.

(…)

Studies show that two-thirds of people with gender dysphoria have co-existing disorders, such as depression and anxiety.

I’ve become an outspoken critic of gender reassignment surgeries because many people are not being treated for other co-existing problems first. Instead, they are quickly prescribed cross-gender hormones and shuttled on a path toward surgery.

But as noted earlier, this surgery cannot succeed in delivering what it promises. It will only mutilate the body, a far cry from the promised “sex change.”

Man kan tro lige så meget at man er noget andet end hvad man er, som ens vrangforestillinger dikterer og man er fri til at insistere på det der er forkert. Men samfundet bliver ikke bedre eller mere frit af at efterkomme folks vrangforestillinger. Nøjagtigt som kvinder ikke skal have det dårligt med deres “tisser” er der heller ingen grund til at understøtte det sindslidende i at have det dårligt med deres køn.

Eller deres vægt, for den sags skyld. For at fuldende den personlige frihed må vi hjælpe anorektikeren med slankekuren.

Islam og kvinderne

Diverse — Drokles on August 25, 2017 at 2:35 pm

I Finland har de også taget imod migranter, kan man læse i New York Times

knife attack that killed two people and wounded eight others in southwestern Finland is being investigated as a terrorist attack apparently aimed at women, Finland’s National Bureau of Investigation said on Saturday.

The suspect, who was shot after the attack in Turku and hospitalized with a leg wound, is an 18-year-old Moroccan, the bureau said on Twitter. At a news conference on Saturday afternoon, the police said he had been in Finland since last year and was seeking asylum. They said he would be questioned at the hospital as soon as possible.

Four other suspects, also Moroccan citizens, have been arrested in Turku, and a search warrant was issued for a sixth.

Gavin Mortimer spekulerer i Spectator, hvorfor kvinder, fra nytårsaften i Køln til Ariana Grande koncerten, ser ud til at være særlige mål for seriøst troende muslimer

The Islamists are deliberately targeting women because in their minds they represent empowerment and enlightenment, and also immodesty. Three young women were among the eight people stabbed to death during the London Bridge attack in June, and many more were wounded, including an Australian, who recalled her attacker screamed “Stop living this life” as he slashed at her throat.

(…)

[In the] 1960s, the Sexual Revolution created a cultural earthquake, the tremors of which were felt in the Middle East. In Egypt, Afghanistan and across the region women let their hair down, literally, doing away with headscarves and dressing in mini-skirts. In Iran, the Shah gave women the vote and encouraged them to get a good education. The result was another Revolution, this one Islamic: Ayatollah Khomeini coming to power in 1979 and immediately stripping women of their rights.

Which brings us to the fourth seminal moment, the spread throughout Europe of Salafism, the ultra-conservative strand of Islam inspired by 7th Century Arabia. Salafism took root in Europe twenty years ago, propagated in France by the country’s Algerian diaspora. In the same period, Western Europe experienced the ‘Girl Power’ phenomenon, the emergence of an assertive generation of young women for a new millennium. Girl Power and Salafism were never going to harmonise, not when the latter exhorts women “to recognise the importance of modesty and realise the evils of nakedness”.

Eller også er der ingen tanke? Eller der er kort afstand fra almindelig opdragelse og reflekteret udlevelse af muslimsk teologi? Tilfældigvis sad jeg og læste Morocco World News

A video of a young girl being violently sexually harassed by a group of teenagers in a bus has been massively shared on social media Sunday night. While the footage sparked the indignation of many internet users, some had no qualms justifying the attack and blaming the victim.

In the video, the young girl’s helpless cries pierce through the cruel laughter of her assailants. Desperately trying to free herself from the merciless grasps of her attackers, the girl is pulled left and right, her shirt and pants pushed down to denude her flesh.

Like a wolf pack, her attackers tore into her body under the penetrating gaze of a phone camera carried by one of the monsters, making sure to document their heinous crime.

The girl screams again and again, desperate for a helping hand, but only finding the vicious ones that brutally violate her body. Her aggressors, groping her chest, try to push a rag in her mouth to silence her cries.

By the end of the video, a man is heard telling the teenagers to “get away from her,” without appearing in the video or trying to physically intervene to stop the aggression.

Throughout the whole ordeal, the bus continues to roll, the driver impassive to what’s happening behind his seat.

Men der er forskel på de to eksempler på hvorledes man bruger sin dolk, tænkte jeg. Og så var det at en bekendt, der er ganske flydende i det arabiske sprog, kom pal-arabernes ære til undsætning, da de korreksede følgende Israel-propaganda for rent faktisk at være fra Morrokko eller Tunesien

Skal, skal ikke, gør det uanset.

Sharpen up!

Diverse — Drokles on August 24, 2017 at 4:26 pm

Venstrefløjen forventer at verden skal tilpasse sig den forvrængning, som venstrefløjen selv er. Derfor dyrkelsen af alt der fragmenterer samfundet, som den multietniske vision. Og identitetspolitik, hvis konsekvens man kunne se i Charlottesville, hvor en gruppe, midt i voldelige sammenstød, råbte “White lives matter!” til en anden gruppe, der råbte “Black Lives Matter!”. Og bøsseparader, hvor man fejrer diversiteten i folk der ikke kan dyrke sex med det andet andet køn. Eller et andet køn, skulle man måske sige, for midt i fejringen af homosexualitet, kæmpes der for at der slet ikke er noget køn og samtidigt vildt mange, som man både er født med og selv kan vælge. Og psykisk syge skal hjælpes til kirurgisk og hormonelt at tilpasse kroppen, deres sinds forvrængning.

Alle disse disruptiontiltag er på en kannibalisering af det fælles. Det er et spørgsmål om psykologi og venstrefløjen er grundlæggende asocial.

Der var en amerikansk præsident, fra Demokraterne endda, der sagde noget i henretning af, at man ikke skulle spørge, hvad samfundet kunne tilbyde en selv, men hvad man kunne gøre for samfundet. Sharpen up er en begyndelse!

Hvis høns lægger æggene?

Diverse — Drokles on August 22, 2017 at 10:21 am

Sammenrendet i den amerikanske by Charlottesville af hvide identitetsgrupper fra nær og fjern i det store land, nåede ikke helt op på de tusind mennesker, der var ambitionen. Det vil sige lige i underkanten af, hvad Hitz Uth Tahrir kan mønstre blandt lokale muslimer på og omkring Nørrebro i København til en almindelig fordømmelse af danskerne som folk, demokratiet og fjenderne i Folketinget. Men det endte i vold, da den lovligt anmeldte demonstration Unite the Right blev mødt med en moddemonstration. Og en ung kvinde mistede livet og 19 andre kvæstet, da 20 årige James Alex Fields pløjede sin muskelbil ind i en mængde moddemostranter.

David French mener at det er “The Alt Right’s Chickens Come Home to Roost

It would be much easier to write off this small band of racists if they weren’t also part of a larger alt-right movement that was responsible for an unprecedented wave of online threats, intimidation, and harassment throughout the 2016 campaign season. Journalists, writers (including me and my family), and ordinary citizens were targeted with obscene and threatening images, racist messages, “doxing,” and sometimes promises of physical violence — all for the sin of criticizing Trump.

Violence then started to spill into the real world. A man wielding a sword hunted and killed a black man in New York City. A member of an “alt-Reich Nation” Facebook group killed another black man in Maryland. A man opened fire on two immigrants at a bar in Kansas, killing one. A white supremacist in Portland murdered two men on a train who intervened when he harassed a Muslim and her black friend. And that’s not an exclusive list. Meanwhile, the online hate campaigns roll on.

Incredibly, key elements of the Trump coalition, including Trump himself, gave the alt-right aid and comfort. Steve Bannon, the president’s chief strategist, proclaimed that his publication, Breitbart.com, was the “the platform for the alt-right,” Breitbart long protected, promoted, and published Milo Yiannopolous – the alt-right’s foremost “respectable” defender – and Trump himself retweeted alt-right accounts and launched into an explicitly racial attack against an American judge of Mexican descent, an attack that delighted his most racist supporters.

In other words, if there ever was a time in recent American political history for an American president to make a clear, unequivocal statement against the alt-right, it was today.

French afholder sig med vilje fra at nævne volds- og mord episoder fra ‘de andre’, for bedre at understrege sin pointe med at vedstå sig arv og gæld fra eget ideologisk ståsted - “[T]he alt-right movement is different, and this president is different”. De konservative, der som French og hans National Review, har modsat sig Trumps vulgaritet og udvidelse af de gængse politiske spilleregler er blevet angrebet voldsomt af diverse ‘miljøer’ på nettet. Og Trump, mener han, har ægget disse mørke kæfter, givet ‘aid and comfort’, med sin kampagne mod illegale invandrere og muslimer, og til det racistiske og fascistiske sammenrend i Charlottesville.

French har en pointe i at en umoden dyrkelse af alt politisk ukorrekthed på nettet har et usundt overlap til egentlige fascistiske og racistiske ideologier og grupperinger. Men denne forkvakling er bl.a et resultat af at rationelle diskussioner er blevet fortrængt fra den offentlig debat ved moralsk udskamning. Når sandheder således tvinges ud i mørket i selskab med mørke ideologier, så ligner flirten med mørket kampen for frihed. Men det er ikke kun på nettet, at folk er blevet tonedøve.

Den dehumaniserende retorik fra venstrefløjen er blevet samfundets herskende paradigme, der har kvalt enhver debat, der ville føre til dens nederlag. Illegal indvandring fra Mexico underminerer den amerikanske arbejderklasses konkurenceevne, islam fører terror med sig og identitetspolitik er opgivelsen af fællesskabet til fordel for strid, som man netop så det i Charlottesville. Debatten om disse og andre banale politiske emner forgiftes af æstetisk udskamning med beskyldninger om racisme, som den mest udbredte.

Og den retorik har så længe været almindelig, at politikere som Hillary Clinton og Barak Obama ikke forstår, at de taler om deres stemmeberettigede landsmænd og medborgere, når de afskriver dem som “deplorables”, “clinging to their guns and bibles” og henkastet afviser at USA er noget exceptionelt fordi “you didn’t build that”. De hører ikke, hvad de selv siger, fordi det for længst er etableret som almindelig logik. Og det har de en grund til at tro.

Historien er nemlig tilsvarende i de etablerede medier. Daniel Greenfield citerer en artikel i Washington Post der kalder på vold: ”Charlottesville showed that liberalism can’t defeat white supremacy. Only direct action can.” og den konkluderer “Start throwing rocks.” I en analyse af et iøvrigt herligt fotografi fra Charlottesville slutter New Yorkers Doreen St. Felix med ordene “The resistance has its fire, too”. Modstanden mod Trumps præsidentskab kaldes “The resistance” det er tydeligt at det skal forstås dobbelt. Trump er som nazisterne, voldelig i sit væsen, så det er moralsk at give igen. For CNNs Ana Navarro, var Trump endda “unfit to be human“.

The Atlantic fra juni 2016 kan man læse et eksempel på, hvorledes vold som et politisk middel, bliver retfærdiggjort i den gængse presse. Mens Trumps supportere blev overfaldet under valgkampen, definerer Vann R Newkirk II sin politiske modstander, som voldelig i sin essens

The central premise of a Trump presidency is violence, and the coercive threat of violence: building a wall and intimidating Mexico into paying for it, banning immigrants based on religion, expanding the country’s already-expansive deportation protocol, and punishing women for abortions.

Og fordi “Violence is reflected with violence” kunne og kan man overfalde sine politiske modstandere korporligt for deres ord, der således kun har sine egne politiske holdninger at takke for de tænder, der snart skal spredes på asfalten

An outbreak of violence at a rally for presumptive Republican presidential nominee Donald Trump in San Jose, California on Thursday touched off arguments about utility, legality, and moral rightness of political violence. My colleague Conor Friedersdorf argues that anti-Trump protesters should be “arrested, prosecuted, jailed, and broadly condemned” for their attacks, and his prescription to uphold our “civic responsibility to reject political violence” is for protesters to be peaceful, patient, and rise above the fray.

That might work in theory, but what happens when the fray consumes the system? The message inherent to nonviolence is that peaceful democratic institutions are better routes for protest than violence, both morally and practically. So far, however, democratic institutions have not stopped the rise of Trump…

When they go winning, we go violent. Det er den eneste måde man kan sikre der rigtige resultat med valget. For der er et rigtigt resultat, det er almindelig logik. Det er disse høns, der vendte tilbage for at lagde æg i Charlottesville. Og bitterheden over uretfærdigheden lægges i Fenchs mailbox.

Antifas voldelige selvretfærdighed kommer af denne årtier lange retoriske skævvridning til fordel for venstrefløjen. Moddemonstrationen så end ikke anledning til at søge en tilladelse for at protestere imod at nynazisternes råben “Jews will not replace us!” (???). Og bystyret så ingen anledning til at straffe dem for det. Og medierne ser intet opsigstvækkende i det. Skurrollerne er forlængst fordelt, “the minutiae of truth” er underordnet hvem man støtter. Og det er ikke fordi “the alt-right movement is different, and this president is different”. Det er fordi det altid er sådan.

Trump virker så oprørende, fordi han afviser at ligge under for deres præmisser. Og Trumps succes er at han forstår “in a way the people who cover him don’t seem to, that much of the country is sick of being told the country sucks.” skriver Andrew McCarthy til slut i et ellers meget Trump-kritisk indlæg på National Review. Eller som John Hawkins uddyber i Townhall

People are sick and tired of being attacked and scolded by the humorless left-wing thought police every time they stray from the latest liberal doctrine. That created a large group of people who enjoyed tweaking social justice warriors and some of them realized the easiest way to do that was with racial slurs. Every time some doofus leaves a noose on a college campus or says the N-word, it’s treated like a national crisis. If you’re an anonymous troll who enjoys getting people to react to everything you say, that’s a FEATURE, not a bug. All you have to do is say something racially offensive and all these people who studiously try to ignore you will go out of their minds.

That racial element gave the Nazis, white supremacists and KKK mouth-breathers a way to connect with the more socially adept trolls making the Pepe the Frog memes. Of course, the media liberals fueled them as well with their hypocrisy. They painted EVERY white supporter of Donald Trump or the Republican Party as a racist even as they ignored and defended the vicious anti-white rhetoric that has become commonplace on the Left.

Trump taler sandhed direkte til amerikanerne skriver Susan Stamper Brown i Town Hall. Venstrefløjen “hate all things traditionally American, as well as the rule of law, absolute truth, Judeo-Christian values, capitalism, personal achievement, the Ten Commandments and about anything right of left”. Det er derfor de hader ham; medierne, de politiske kommentatorer og politikerne. Han er konfrontatorisk og han ødelægger deres verdensbillede.

Statsmanden Trump og Charlottesville

Diverse — Drokles on August 19, 2017 at 3:05 am

Den amerikanske præsident Donald Trump mødte voldsom kritik for sin reaktion på gadekampene i Charlottesville mellem en gruppe, der kaldte sig Unite The Right på den ene side og moddemostranter fra fortrinsvis Antifa, Black Lives Matter og forskellige venstrefløjsgrupper. Unite The Right bestod bestod bl.a af Ku Klux Klan, ny-nazister og forskellige grupper for hvidt overherredømme og hvide identarister og Trumps brøde bestod i at han ikke vill fordømme dem entydigt, men istedet sagde at der var fejl på begge sider den forfærdelige dag.

Trump gav efter for kritikken af hans oprindelige fordømmelse af vold på begge sider og fordømte de hvide supremacister, ikke blot for deres voldelige adfærd men også for at være i modstrid med den grundlæggende ide om USA, som han ser binder nationen sammen, nemlig ideen om at alle er skabt lige af Gud og at alle nyder den samme beskyttelse af loven. Dette er statsmanden der taler, som medierne valgte at overhøre, fordi fortællingen om Trumps dans med racisme skal erstatte fortællingen om hans dans med russerne, nu balkortet alligevel ikke indeholder Putins navn.

Men forleden gav Trump pokker i medierne og ville hellere tale om fakta, hvilket der kom en forrygende pressekonference ud af

Med fare for at blive beskyldt for whataboutery, så er det værd at se tilbage på, hvorledes den tidligere præsident Barak Obama reagerede, da en sort racist, ægget af Black Lives Matters inflammatoriske retorik og bekræftet af præsidentens løgne, myrdede 5 betjente i sommeren 2016. Daily Wire skriver

Responding to the outrage over Sterling and Castile, President Obama said their deaths were “not isolated incidents” but were “symptomatic” of a criminal justice system plagued by “racial disparities.” That evening, during a Black Lives Matter rally, Johnson opened fire on Dallas police officers, shooting a dozen officers, five of whom died from their wounds. Before the police were forced to shoot him dead, he told them that he was deliberately targeting “white people, especially white officers” and that the Black Lives Matter movement had inspired his actions.

“The suspect said he was upset about Black Lives Matter; he said he was upset about the recent police shootings. The suspect said he was upset at white people. The suspect stated he wanted to kill white people, especially white officers,” Dallas Police Chief David Brown told reporters.

In his initial response, Obama, like Trump, did not single out black nationalists or the movement associated with the heinous act. Instead, Obama said that he was “horrified” by the “vicious, calculated and despicable attack on law enforcement.”

“There is no possible justification for these kinds of attacks or any violence against law enforcement,” said Obama. “Anyone involved in the senseless murders will be held fully accountable. Justice will be done.”

Obama also used the moment as an opportunity to push for more gun control. “Today is a wrenching reminder of the sacrifices they make for us,” Obama said of police officers. “We also know when people are armed with powerful weapons, unfortunately, it makes attacks like these more deadly and more tragic.”

Året før i 2015 myrdede en hvid racist 9 sorte kirkegængere under en gudstjeneste i byen Charleston. Obama talte hverken om morderens motiv eller ideologiske grundlag, men lagde vægt på generelle racerelationer og slog også her til lyd for en stramning af våbenloven. Der er altså ikke præcedens for at præsidenten skal afsværge den ene part i en konflikt alene på det ideologiske indhold.

Derfor generer det mig at den ellers altid sobre Charles Krauthammers analyse er så glimrende en repræsentant for kritikken af Trump

What Trump is missing here is the uniqueness of white supremacy, KKK, and Nazism. Yes, there were bad guys on both sides. That’s not the point. This was instigated, instituted — the riot began over a Nazi riot, a Nazi rally. And the only killing here occurred by one of the pro-Nazi, pro-KKK people.

USA har ganske rigtigt sin egen unikke historie med hvidt overherredømme og Ku Klux Klan (mens nazismen er en tysk opfindelse med socialistiske rødder). Men USA har også selv for nylig født Black Lives Matter bevægelsen, som Obama har rost og hvis racisme ikke blot ligger implicit i bevægelsens navn, men også udtrykkes ved enhver given lejlighed. Og sammen med de forskellige kommunistiske grupper som ANTIFA er venstrefløjen i USA, og resten af vesten i øvrigt, er denne side af volden i Charlottesville, generelt hævet over kritik.

Black Lives Matter bevægelsen har været en hidtil uset racistisk succes, ikke set siden Ku Klux Klans velmagtsdage i midten af 1920erne. Succesen består djævelsk nok ved, at det er lykkedes BLM at bilde de etablerede medier og de fleste politikere og kommentatorer ind, at dens racisme ikke findes. Måske har det ikke været svært, for som P T Barnum sagde om showbiz, så skal man give folk det de vil have. Og hvad de vil have er en fortælling, hvor end ikke mord på 5 hvide betjente kunne rive blårene fra øjnene. Tværtimod fremturede man med at insistere på at det inkluderende mod-udtryk All Lives Matter var racistisk ved ikke at fremhæve sorte eksplicit.

Trump siger det indlysende når politiske hooligans kommer op at slås, nemlig at de i udgangspunktet er lige gode om det. Når han minder medierne om den politiske vold, der udgår fra venstrefløjen, er reaktionen så hysterisk, som man kan forvente hos personer, der bliver konfronteret med deres fortrængninger. Det fører direkte til Krauthammers anden sætning “That not the point“. Er det ikke? Og ifølge hvem? Ikke præsidentet Trump! Ifølge Krauthammer er der kun en pointe med fordømmelse, hvilket ville negere dens betydning, hans pointe. Alt andet er et moralsk fallit.

Det var den politiske vold som Trump talte om. Ikke om kombatanternes ideologiske bevæggrunde, som Krauthammer og resten af den forargede elite hævder. Det var derfor han kaldte det en horribel dag, fordi han talte om konkrete tidsbundne begivenheder og handlinger. Trump lagde i samme anledning vægt på, at alle er lige for Gud ifølge forfatningen og derfor også lige for loven. Sort eller hvid, ingen har ret til at bruge politisk vold.

Men Trump er leder og han har en anden pointe, der minder om sammenhold. Trump minder om at der i det USA som han har arvet efter Obama, er enorme politiske spændinger, som ikke er blevet helet men uddybet. Sammenrendet af nazister og klansfolk og hvem der ellers morer sig med at lege ‘hvid identitarist’ er et randfænomen i befolkningen og står ikke til at blive commes il faux i den brede offentlighed, som venstrefløjens ditto har været i årtier.

Derfor må Krauthammer også fuske med sprogets logik, når han postulerer “the riot began over a Nazi riot, a Nazi rally”. Ja, rigtig mange, især lokale, blandt mod-demonstranterne kom ikke for at slås, det er klart. Men i begge lejre kom der grupper for at slås. Men hvem startede? At lægge skylden på nazisterne for simpelthen at holde en lovligt anmeldt demonstration, hvad der er den logiske konsekvens af Krauthammers kvababbelse, giver ingen mening. Grupper på begge sider kom for at slås, UTR i håbet om at møde en moddemonstration og moddemonstrationen meldte sig lystigt, fordi det er deres politiske virke.

Det er ikke Trump, der har allieret sig med det yderste højre og deres bøller. Det er mainstream medier og det politiske konsensus, der har allieret sig med det yderste venstre og deres bøller. Det er denne virkelighed, som Trump demaskerer ved at påtale det åbenlyse. Og deraf hysteriet.

Statuer og historie, it can never end

Diverse — Drokles on August 17, 2017 at 8:00 am

I Atlanta vandaliserede venstrefløjsaktivister en fredsskulptur i Piedmont Park fordi de troede det var en konføderationsfigur. En statue af tidligere præsident Theodore Rosevelt kræves fjernes fra American Museum of Natural History i New York, fordi Roosevelt skulle have været racist. Af samme årsag er en studerende begyndt at samle underskrifter for at få ændret navnet på James Madison Memorial High School i Wisconsin - tanken om at Madison var slaveejer skaber et utrygt rum. Negerfortaleren Al Sharpton mener ikke det er det offentliges opgave at subsidiere fornærmende udtryk som The Jefferson Memorial. Et museum for borgerkrigen må lukke fordi konføderationens kampflag er stødende.

“Make no mistake” skriver Daniel Horowitz i Conservative Review “whether you care about history or monuments or not, this effort is not coming from a good place and is not headed in a safe direction”

Let’s not forgot this is the same crowd that is tearing down the Ten Commandments and removing separate-gender bathrooms. All of this is part and parcel of a de-civilization agenda that desecrates every bit of our history, traditions, and commonsense values. It is truly regressive at its core.

The only thing this agenda will accomplish is rejuvenating the dark forces that were thankfully dormant until recently and turn a once innocuous and even inspirational heritage of reconciliation into a flashpoint for the worst elements on all sides of the political and social spectrum.

Where does this end?” spørger Kyle Smith i stærkt Trumpkritiske National Review og lægger sig på linje med præsidenten selv. Kyle er ingen fortaler for konføderationsstatuer og minder om at mange af dem, blev rejst for at håne sorte amerikanere i perioden med borgerretsbevægelsen. Men han advarer mod at lade randgrupper bestemme, om det så er ved negative valg, ved at man ikke vil tillade nynazister at forsamles om dem og at lade sig rive af med en stemning

Listen to the way the Left talks about the statues: “The truth is that the desperation to preserve this particular ‘heritage’ and ‘past’ is a facade for something more malignant,” wrote Christine Emba in the Washington Post. “It’s privileged status, not history, that’s being protected.” If this is a war on symbols of “privileged status,” it can never end.

Indeed og venstrefløjen burde gribe i egen barm, skriver Daniel J Flynn i Breitbart

The history of American socialism, until fairly recently, was a history of American racism.

New Harmony, the 1820s Indiana commune founded by the man credited with coining the term “socialism,” banned African Americans. Karl Marx, Margaret Sanger, and John Reed all used the N-word to refer to black people in correspondence. The Communist Party supported the internment of Japanese and relocation of Japanese Americans during World War II. W.E.B. Du Bois, kicked out of the NAACP he helped found by embracing black separatism in the 1930s, traveled to the Third Reich in 1936 only to return to the United States to pen an article entitled “The German Case Against Jews” that uncritically repeated justifications for the persecution of Jews by Hitler.

Victor Berger, the first member of the Socialist Party elected to Congress, openly endorsed white supremacy.

“There can be no doubt that the negroes and mulattoes constitute a lower race—that the Caucasian and indeed even the Mongolian have the start on them in civilization by many thousand years—so that negroes will find it difficult ever to overtake them,” Berger opined. “The many cases of rape which occur whenever negroes are settled in large numbers prove, moreover, that the free contact with the whites has led to the further degeneration of the negroes, as well as all other inferior races.”

clinton-gore-confederate-1992

I Danmark skammer vi os ikke over vores blodtørstige, slaveholdende, drikfældige og civilisationstruende forfædre, muntert rejsende i plyndring og voldtægt som de var.

Demokraterne blev ikke hacket af russerne

Diverse — Drokles on August 16, 2017 at 2:52 am

Ifølge nogle tidligere analytikere fra efterretningstjenester fik det amerikanske parti Demokraterne ikke hacket deres servere med deres e-mails, skriver det venstreorienterede tidskrift The Nation. Der var tale om et læk…

Forensicator’s first decisive findings, made public in the paper dated July 9, concerned the volume of the supposedly hacked material and what is called the transfer rate—the time a remote hack would require. The metadata established several facts in this regard with granular precision: On the evening of July 5, 2016, 1,976 megabytes of data were downloaded from the DNC’s server. The operation took 87 seconds. This yields a transfer rate of 22.7 megabytes per second.

These statistics are matters of record and essential to disproving the hack theory. No Internet service provider, such as a hacker would have had to use in mid-2016, was capable of downloading data at this speed. Compounding this contradiction, Guccifer claimed to have run his hack from Romania, which, for numerous reasons technically called delivery overheads, would slow down the speed of a hack even further from maximum achievable speeds.

Time stamps in the metadata indicate the download occurred somewhere on the East Coast of the United States—not Russia, Romania, or anywhere else outside the EDT zone.

What is the maximum achievable speed? Forensicator recently ran a test download of a comparable data volume (and using a server speed not available in 2016) 40 miles from his computer via a server 20 miles away and came up with a speed of 11.8 megabytes per second—half what the DNC operation would need were it a hack. Other investigators have built on this finding. Folden and Edward Loomis say a survey published August 3, 2016, by www.speedtest.net/reports is highly reliable and use it as their thumbnail index. It indicated that the highest average ISP speeds of first-half 2016 were achieved by Xfinity and Cox Communications. These speeds averaged 15.6 megabytes per second and 14.7 megabytes per second, respectively. Peak speeds at higher rates were recorded intermittently but still did not reach the required 22.7 megabytes per second.

“A speed of 22.7 megabytes is simply unobtainable, especially if we are talking about a transoceanic data transfer,” Folden said. “Based on the data we now have, what we’ve been calling a hack is impossible.” Last week Forensicator reported on a speed test he conducted more recently. It tightens the case considerably. “Transfer rates of 23 MB/s (Mega Bytes per second) are not just highly unlikely, but effectively impossible to accomplish when communicating over the Internet at any significant distance,” he wrote. “Further, local copy speeds are measured, demonstrating that 23 MB/s is a typical transfer rate when using a USB–2 flash device (thumb drive).”

Time stamps in the metadata provide further evidence of what happened on July 5. The stamps recording the download indicate that it occurred in the Eastern Daylight Time Zone at approximately 6:45 pm. This confirms that the person entering the DNC system was working somewhere on the East Coast of the United States. In theory the operation could have been conducted from Bangor or Miami or anywhere in between—but not Russia, Romania, or anywhere else outside the EDT zone. Combined with Forensicator’s findings on the transfer rate, the time stamps constitute more evidence that the download was conducted locally, since delivery overheads—conversion of data into packets, addressing, sequencing times, error checks, and the like—degrade all data transfers conducted via the Internet, more or less according to the distance involved.

Fortællingen om ‘Russiagate’, at russerne har hacket Demokraternes servere og undermineret deres kandidat Hillary Clintons valgkamp og grundlæggende kuppet Donald Trump til præsidentposten er ikke blot blevet brugt til at delegitimere Trumps præsidentskab og indlede allehånde efterforskninger om urent trav imod flere personer i hans stab, samt en undersøgelse af Trump selv for angiveligt forhindre slige efterforskninger, den har forværret forholdet mellem Rusland og USA, da flere medier og politikere har anset den russiske indblanding, så langt man har ment at den var reel, som ‘an act of war’. Senest har USA skærpet sine sanktioner imod Rusland, der har svaret igen ved at udvise 2/3 af af de amerikanske diplomater.

Kim har ingen grund til at forhandle

Diverse — Drokles on August 14, 2017 at 8:07 am

“As Kim believes the ability to hit America with a nuclear weapon is the only certain way he has of deterring us from killing his regime and him, he will not be talked out of his ICBM.” skriver Pat Buchanan i Town Hall

Does anyone believe that, given his youth, his determination to drive us off the peninsula, and his belief that only an ICBM can deter us, this deal will last and he will abandon his nuclear program?

Given concessions, Kim might suspend missile and nuclear tests. But again, we deceive ourselves if we believe he will give up the idea of acquiring the one weapon that might ensure regime survival.

Hence, assuming this crisis is resolved, what does the future of U.S.-North Korean relations look like?

To answer that question, consider the past.

In 1968, North Korea hijacked the USS Pueblo on the high seas and interned its crew. LBJ did nothing. In April 1969, North Korea shot down an EC-121, 100 miles of its coast, killing the crew. Nixon did nothing.

Under Jimmy Carter, North Koreans axe-murdered U.S. soldiers at Panmunjom. We defiantly cut down a nearby tree.

Her er et, eller rettere 3 af 10 perspektiver, hvis man venter eller accepterer Nordkorea, som en atomvåbenmagt, som Ryan Mouro ridser op for Clarion Project

1.The Iranian and North Korean WMD programs should be seen as a single entity.

We must now assume that Iran likewise has the ability to miniaturize nuclear warheads onto ICBMs.

Iran and North Korea have shared virtually everything when it comes to ballistic missile and nuclear technology. One Iranian opposition group claimed that Iran continued its nuclear program in spite of the nuclear deal by simply outsourcing it to North Korea. The nuclear and missile tests are widely seen as being on done on behalf of Iran with Iranian scientists on the scene for their occurrences.

Both North Korea and Iran helped the Syrian regime pursue nuclear weapons, resulting in the Israeli airstrike on Bashar Assad’s nuclear reactor in 2007. Various reports indicate that Syria’s nuclear program continued thereafter, albeit on a smaller scale.

2.North Korea’s Links to Hamas, Hezbollah and reportedly Al-Qaeda-tied terrorists in the Philippines.

In 2003, the government of the Philippines said that it captured documents showing that the Moro Islamic Liberation Front, an Islamist group that has had a relationship with Al-Qaeda in the past, paid $2 million to North Korea for guns, ammunition and grenades and was looking to buy mini-submarines. Another sale was reported in 2005 of 10,000 rifles.

In 2006, a federal judge ruled that North Korea is liable for damages caused to American-Israeli citizens due to its material support for Hezbollah. Iran sponsored North Korean assistance to help the terrorist group by providing rockets and missiles and guidance on building its sophisticated network of tunnels and bunkers. It said that Hezbollah terrorists have been traveling to North Korea for advanced training since the late 1980s.

In 2009, the UAE intercepted over 2,000 detonators for Hamas’ 122mm Grad rockets and associated equipment. Later that year, Israel intercepted 35 tons of rockets, RPGs, shoulder-fired missiles and equipment for surface-to-air missiles from North Korea to Iran for delivery to the Hamas and Hezbollah terrorist groups in Thailand.

In 2014, it was reported that Hamas was negotiating an arms deal with North Korea worth hundreds of thousands of dollars for missiles and communications equipment and a down payment had already been made. It is strongly suspected that North Korea helped Hamas build its sophisticated tunnel system that was used to attack Israeli civilians and wage war in 2014 against the Israeli military.

The Hamas terrorist group openly thanked North Korea for its political support against Israel this year. The North Korean regime (DPRK) pledged to “mercilessly punish” Israel for its leaders’ accurate description of the ruling leader as a “crazy.” The DPRK said it “fully supports” the Palestinian jihad to have an independent country and to seize Jerusalem, a vague statement that seems to imply material support.

We should expect such sales to increase as sanctions force the North Korean regime to look for more revenue, as well as ways to retaliate against the U.S. and its allies. The North Korean regime has no problem selling arms to Islamists and is not a target of the jihadists, so we shouldn’t be surprised if North Korea goes so far as to directly sell weapons and expertise to groups like ISIS and Al-Qaeda.

3.North Korea has threatened to sell nuclear weapons to other countries and even international terrorist groups. It now has up to 60 nuclear weapons, a number that could grow to 100 by 2020.

In 2005, North Korea threatened to sell its nuclear weapons to terrorist groups “if driven into a corner.”

North Korea has a surplus of nuclear weapons. It can afford to sell off a few if it feels confident that U.S. intelligence will be unable to identify and intercept the shipment; a fair assumption given our recent underestimations of their capabilities.

Past customers for Iranian missiles and arms include Iran and its puppet Assad regime in Syria; Yemen, which is now working with Salafists and the Muslim Brotherhood; Pakistan; Eritrea, which has supported Al-Qaeda’s branch in Somalia; the Somali government; Cuba and possibly Venezuela. There are suspicions that Turkey is looking to build nuclear weapons, as an imam close to President Erdogan is encouraging this.

“As for the “military option,”", advarer Buchanen “U.S. strikes on Kim’s missile sites could cause him to unleash his artillery on Seoul” og “scores of thousands could be dead” indenfor den første uge. Og det vil tvinge USA til at benytte taktiske atomvåben, der måske igen vil udløse “the suicidal order to launch [Kim]s nukes”. Men dette scenario, at Norkorea med deres konventionelle artilleri, kan udslette Seoul, bygger på en række fejlslutninger, som streiff fra Redstate oplister. Her 3 af 8.

Fallacy #1. Seoul is within easy artillery range of North Korea.

This is simply not true. Thirty miles is extreme range for tube or rocket artillery. The entire North Korean Army has, at a high end estimate, a max of 500 artillery systems and 200 rocket systems that can range Seoul’s northern suburbs and Seoul from what is now North Korea. Only one-third of Seoul can be hit by any type of tube artillery. The drawing of a 44-mile circle and implying that there are hundreds of artillery pieces which can range as far as the heaviest North Korean rocket systems is just dishonest in the extreme.

Fallacy #2. All of these long range pieces are within range of Seoul.

Dispersion between artillery systems is going to be at least 50 meters. Math alone tells you once you start dispersing that you quickly run out of usable real estate. Why disperse? The blast radius for a 500-lb bomb (the B-2 carries 80 of these) is 50 meters. That means it will kill 50% of everyone within that zone. Even troops in bunkers will be killed or injured by the combination of overpressure and vacuum rupturing hollow organs. If you drop 1000-lb bombs, increasingly the weapon of choice, the 50% lethality radius exceeds 200 meters. If you want your artillery to survive more than the first air strike you will want them dispersed and in hardened positions. While the 44 mile radius on the map is cute, many of these weapons will be out of range of Seoul because clustering dozens of pieces up on the DMZ within easy range of ROK infantry and armor doesn’t make sense.

One intrepid soul used Google Earth to identify likely artillery positions by type, this is what he got:

north-korea-artillery2

Fallacy #3. North Korea will use all of its artillery to target Seoul.

This is probably the crux of the issue. Why would the North Koreans concentrate all of their artillery close to the border to bombard Seoul. If they level Seoul it doesn’t mean they win the war. And if the guns are aimed at Seoul they can’t aim at Allied troops. Likewise it will use its missiles to hit Osan and Pusan, the airfield and seaport, respectively, through which US forces will flow. If a war breaks out, North Korea will have to use its artillery in the conventional role of providing support to the infantry and armor units it sends south. You have to achieve a 3:1 power (troops, equipment, firepower) ratio to have a 50-50 chance of taking a defended position. You need at least a 5:1 ratio if you want to achieve a breakthrough attack. The only way the North Koreans can achieve that force ratio is to throw 100% of their artillery at the Allied units holding the line closest to the DMZ. They aren’t going to screw around shooting several months of ammunition production at Seoul.

(…)

The stories of an Armageddon in South Korea are simply not true. The ROK Air Force and ROK Army are not going to sit on their thumbs and allow Seoul to be pulverized. Neither will American forces. Just like we spent a lot of effort hunting SCUDs in both Gulf wars, the artillery that can shoot at Seoul will be quickly and ruthlessly hunted down and silenced.

Det afhænger af frygten for deres atomvåben. Jo større grund der er til at frygte dem, jo større grund er der til at handle. Risikoen afspejler det utålelige. Og hvis Kim slipper af sted med at beholde sine bomber, vil resten af Vestens diktator fjender se, at det er deres bedste livsforsikring.

The can can be kicked no further

Diverse — Drokles on August 11, 2017 at 8:09 am

I 1938 kom daværende britiske premierminister Neville Chamberlain hjem fra sit tredie besøg hos Herr Hitler og erklærede at han havde indgået en aftale, som hvis den var blevet honoreret, ville sikre “fred i vor tid” for den ubetydelige sum af Tjekkoslovakiet. Chamberlain så problemet som “a quarrel in a far-away country between people of whom we know nothing” og så var det jo billigt sluppet. Wikipedia beskriver glimrende de euforiske reaktioner, inden folk havde gjort op med sig selv om man nu også kunne stole på aftalepartneren Herr Hitler

Chamberlain returned to London in triumph. Large crowds mobbed Heston, where he was met by the Lord Chamberlain, the Earl of Clarendon, who gave him a letter from King George VI assuring him of the Empire’s lasting gratitude and urging him to come straight to Buckingham Palace to report.[133] The streets were so packed with cheering people that it took Chamberlain an hour and a half to journey the nine miles (14 km) from Heston to the Palace. After reporting to the King, Chamberlain and his wife appeared on the Palace balcony with the King and Queen. He then went to Downing Street; both the street and the front hall of Number 10 were packed.[134] As he headed upstairs to address the crowd from a first-floor window, someone called to him, “Neville, go up to the window and say ‘peace for our time’.”[c] Chamberlain turned around and responded, “No, I don’t do that sort of thing.”[134] Nevertheless, Chamberlain recalled the words of his predecessor, Benjamin Disraeli and his return from the Congress of Berlin[d] in his statement to the crowd:

My good friends, this is the second time there has come back from Germany to Downing Street peace with honour. I believe it is peace for our time. We thank you from the bottom of our hearts. Now I recommend you go home, and sleep quietly in your beds.[134]

King George issued a statement to his people, “After the magnificent efforts of the Prime Minister in the cause of peace it is my fervent hope that a new era of friendship and prosperity may be dawning among the peoples of the world.”[135] When the King met Duff Cooper, who resigned as First Lord of the Admiralty over the Munich Agreement, he told Cooper that he respected people who had the courage of their convictions, but could not agree with him.[135] He wrote to his mother, Queen Mary, that “the Prime Minister was delighted with the results of his mission, as are we all”.[136] The dowager queen responded to her son with anger against those who spoke against the Prime Minister: “He brought home peace, why can’t they be grateful?”[135] Most newspapers supported Chamberlain uncritically, and he received thousands of gifts, from a silver dinner service to many of his trademark umbrellas.[137]

I 1994 indgik den daværende amerikanske præsident Bill Clinton en aftale med Nordkorea, i håbet om at folk kunne sove trygt.

Så nu står vi med udsigten til “Fire and fury” som verden ikke har set magen til. Tidligere præsident Obama havde betroet Trump, at Nordkorea ville blive hans største problem, som han kom til at løse i sin præsidentperiode. Obamas tidligere sikkerhedsrådgiver Susan Rice mener at man bare må leve med Nordkorea som en atomvåbenmagt, der kan true det amerikanske fastland. I Japan er man begyndt at træne civilbefolkning i at gå i dækning bag den nærmest mur, skulle uheldet være ude, selvom en skeptisk japaner funderede “Will that really protect us if a missile really falls here, I wonder?”

Dåsen kan ikke sparkes længere ned af vejen og man må vælge blandt en serie af dårlige beslutninger. Et begrænset luftangreb, som Clinton overvejede i 1994, med risiko for et kontraangreb på land mod Sydkorea og total krig til følge. En invasion, som man kender fra 2. Verdenskrig, med risiko for Kina reaktion og med tanke på de 60 atombomber, man mener Nordkorea er i besidelse af. Et “decapitation strike” mod ikke blot deres raket faciliteter, hvor mange er mobile, men også mod den politiske ledelse, der ingen garanti giver for succes, men som vil have et umiddelbart modangreb som automatisk reaktion. Et atomangreb? Lægge pres på Kina og håbe at de kan gøre noget? Forlade sig på det internationale samfund?

Og hvad hvis det ikke kommer der til, men at situationen blot eskalerer, som min ven indvendte. At det blev så klart, at amerikanerne ville gøre noget drastisk, så kineserne indvaderede for at beskytte egne interesser. I så fald vil USA være ude af til at handle uden risiko for at starte 3. Verdenskrig.

Man kunne ikke stole på Herr Hitler. “Ja! Ja!” havde Hitler svaret, som Chamberlain læste gyldne hensigter op af et dokument, the Anglo–German Agreement, der var “symbolic of the desire of our two people never to go to war again”. Chamberlain vendte tilbage til hotellet og fortalte sin delegation “I got it!”, mens Hitler skødesløst beroligede en skuffet Ribbentrop med ikke at ‘tage det så seriøst, det dokument har ingen betydning’.

Hitler er så meget Vestens svøbe at hans dårlige eksempel nærmest blænder os fra at lære. Hans navn kan ruinere en hvilken som helst debat på Facebook, som var han al ondskabs moder. Men desværre er læren om Hitler ikke knyttet så meget til hans person, som det megen Hitlerguf der sendes på Discovery, BBC, History Channel, National Geographic og DR3 antyder. Dette fokus tjener nok, som måde at begribe det civilisatoriske traume som nazismen med sit Holocaust og krigeriske forsøg på at bygge et storrige har påført Vesten. Men det overser at Hitler blot er en blandt mange tyranner, som tyranner bare er.

Det Kejserlige Japan forsøgte samtidigt med Hitlers Tyskland at realisere lignende drømme om et empirium i Asien, inspireret af og sært retfærdiggjort i, hvad Frankrig, Sovjet og især England allerede havde skaffet sig. Deres drive var ikke så ideologisk specifikt, som det var kulturelt. Men det var tyrannisk, de havde deres egen dagsorden, der som Nazitysklands og Nordkoreas ikke var en ambition om at leve i fordragelighed med sine naboer, men at tage noget fra dem. Der var ingen gensidighed i forholdet til omverden, de var ikke interesseret i nogen aftale, kun respit. “Hitler seemed agreeable”, men der er ingen Herr noget som helst man kan tale med. At forære dem sudetentyskere eller kontanter løser intet. Stalin, Ho Chi Mihn, Castro, Saddam, Assad - they are either at your feet or at your throat.

“I’m convinced that if this framework leads to a final comprehensive deal, it will make our country, our allies and our world safer,” sagde den tidligere amerikanske præsident Barak Obama i 2015 om den aftale, der skulle begrænse Irans adgang til atomvåben. End ikke Washington Post var så optimistiske

THE “KEY parameters” for an agreement on Iran’s nuclear program released Thursday fall well short of the goals originally set by the Obama administration. None of Iran’s nuclear facilities — including the Fordow center buried under a mountain — will be closed. Not one of the country’s 19,000 centrifuges will be dismantled. Tehran’s existing stockpile of enriched uranium will be “reduced” but not necessarily shipped out of the country. In effect, Iran’s nuclear infrastructure will remain intact, though some of it will be mothballed for 10 years. When the accord lapses, the Islamic republic will instantly become a threshold nuclear state.

“Just because iranian hardliner chant “Death to America!” does not mean that that’s what all iranians mean” ræsonerede Obama, mens han så bort fra tyranniet og sammenlignede nævnte hardlinere med republikanernes modstand mod aftalen. Og så lovede han “We vil have amble ability to respond!” når den tid kommer. Den dåse kan snart heller ikke sparkes længere.
“He’s been pushing the world around for a long time” sagde Trump om Nordkoreas leder Kim Jung-Un. Iran venter derefter - hvis der er et derefter.

Hands Off Venezuela

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 11:15 am

Der findes nogle mennesker, der ikke reagere på hverken evidens eller erfaring. Jeg læste engang om en mand, der var gået til den samme numerolog mere end tredive gange. En sådan mand er fortabt, som hans penge. Men han er harmløs. Med venstrefløjen er det anderledes for der er det altid andre folks penge.

I 2015, søndag 21. juni helt præcist, inviterede Verdensakadamiet “til en aften med film og oplæg om Venezuela -  revolutionen og venstredrejningen.” i Folkets Cafe i Stengade i København, som Modkraft annoncerede

Ved du hvad der skete og sker i Venezuela?
Hvem var Hugo Chavez?
Har du hørt om revolutionen?
Ku´ du tænke dig at se optagelser fra et kupforsøg?

Så kom og bliv klogere på Venezuela sammen med os.

Vi viser filmen ”The revolution will not be televised” og får besøg af Hands Off Venezuela, som vil fortælle om situationen i Venezuela i dag.

Filmen ”The revolution will not be televised”, der passende for ens fjollede fordomme starter med sambamusik, “viser en anden virkelighed end den, som blev fremstillet af oppositionen, de private medier og det amerikanske udenrigsministerium”. Men filmen holder, hvad den lover, der er virkeligt tale om en parallel virkelighed. Sidste år skrev Zero Hedge i sin situationsrapport om Venezuela, at “Venezuela had officially run out of money to print new money.”

Modkraft talte før parlamentsvalget den 26. september 2010 med en (lidt for) ung mand, Venezuela-aktivisten Andreas Bülow i anledning af udgivelsen af hans nye bog »Den Venezuelanske Revolution«, ved bogens præsentation på Venezuelas ambassade i København. Bülow frygtede “at højrefløjen vil rulle de sociale fremskridt i landet tilbage, hvis de får vind i sejlene ved valget”

Arrangementet starter med en kort film. I 2002 var der et kupforsøg i Venezuela, hvor den højreorienterede opposition og dele af hæren forsøgte at afsætte Chávez med magt. Kupforsøget mislykkedes, da Chávez støtter blandt den fattige befolkning gik på gaden.

Efter filmen rejser Roger Corbacho, ambassadens leder og Charge d’Affaires sig op. Han er ikke i jakkesæt, men i en rød polo med venezuelansk flag på.

– Som I ved, er det valgår i Venezuela i år og det bliver et svært valg for os, siger han.

Roger Corbacho fortsætter med at sætte tal på udviklingen i Venezuela i løbet af Chavez’s 10 år lange regeringstid. Ifølge diplomaten levede 50 procent af befolkningen i Venezuelas befolkning i fattigdom for 10 år siden. I dag er det færre end 20 procent.

»En benhård politisk kamp«

Roger Corbacho træder tilbage og giver ordet til den danske Venezuela-aktivist og nybagte forfatter Andreas Bülow. Med engagement i stemmen fortæller han: ­ – Der er en speciel stemning i landet for tiden, en polariseret stemning. Der foregår en benhård politisk kamp. Folk der aldrig har deltaget i politik før begynder at deltage.

– Medierne i Vesten kritiserer Hugo Chávez og Venezuela for ikke at have ytringsfrihed, for at Chávez holder modstanderne ude af mediebilledet. Jeg vil faktisk sige at det modsatte er tilfældet.

– I Venezuela er én tv-station Chávez-venlig og syv er imod ham. Et andet eksempel er, at jeg for et par dage siden så et billede på en avis, hvor der var en artikel med overskriften »Hej Hugo«. Som illustration var der en tegning af Chávez, der gør det forbudte tegn, fortæller Andreas Bülow, mens han strækker højre arm i vejret som til en nazihilsen og fortsætter:

– Jeg tror ikke den var gået i Danmark.

Samfundet er på kogepunktet

Næste formiddag sætter jeg mig ned med Andreas Bülow til en snak om valg og revolution i Venezuela. Andreas er 25 år gammel og oprindeligt fra Tølløse.

Din bog har titlen »Den Venezuelanske Revolution« og Hugo Chavez blev valgt demokratisk tilbage i 1998. Hvad mener du så når du siger »Venezuelas Revolution«?

– Min tese er, at en revolution sker, når samfundet er på kogepunktet. Normalt interesserer den store del af befolkningen sig ikke for politik, de læser sportssektionen og er godt tilfredse med det. De overlader politik til en lille politisk elite, men under en revolution ændrer det sig.

– For at forstå hvad der sker i Venezuela nu, må man gå lidt tilbage i historien. I 1989 var der en opstand, »Caracazo« kalder man den. Den blev udløst af at prisen på busbilletter steg til det dobbelte. Det var, som da man ryddede Ungdomshuset i Danmark, bare gange tyve. Politiet blev sat ind og 300 mennesker blev dræbt på få dage.

– Opstanden blev cuttet blodigt, og det har sat dybe sår i befolkningen. Det har ført til, at den brede befolkning nu interesserer sig for politik og derfor befinder Venezuela sig i en revolution.

Rød polo betyder revolution

Hvordan kom bogreceptionen på ambassaden i stand? Det er et lidt usædvanligt sted at præsentere en bog og en lidt usædvanlig ambassadør i øvrigt.

– Ambassadøren Roger Corbacho er faktisk ikke ambassadør, men Charge d’Affaires, han er ikke diplomatuddannet, han kommer fra universitetsverdenen. Jeg har samarbejdet med ham gennem årene i Hands Off Venezuela (en politisk gruppe, hvor Andreas Bülow er aktiv. red.)

– Det kom i stand på mit initiativ, jeg spurgte, om ambassaden havde lyst hjælpe mig, det havde de, og sådan kom det i stand. At Roger går rundt i rød polo er forresten et andet eksempel på, at du kan se at Venezuela er i revolution.

Venezuelas økonomi er grotesk

Vil revolutionen fortsætte i fremtiden?

– Godt spørgsmål. Mine forældre var meget aktive i Mellemamerika i 80’erne, og se hvad der er tilbage af det i dag. Altså, Daniel Ortega er retsforfulgt for incest. Jeg tror, at et forbud mod fri valutaoverførsel kunne være vejen frem. Man skal også ekspropriere de vigtigste virksomheder. Ikke alt, små kiosker og sådan noget er ok, men de virksomheder der styrer andre menneskers liv, skal eksproprieres. Venezuela er i dag en udpræget havneøkonomi. Man sælger olien og importerer så alt andet. Det er en grotesk situation.

Det næste valg ser ud til at blive bliver svært for Chavez. Kan du fortælle lidt om hvorfor?

– Ti år er lang tid og folk kan ikke bare leve af gode ideer. Venezuela har også store sociale problemer, uro i gaderne, kriminalitet og så videre. Jeg er selv blevet røvet et par gange, og politiet er gennemkorrupt.

– Hvis højrefløjen får flertal, kan de gå ind og lave »legalt statskup« og rulle de sociale fremskridt tilbage. På mange områder er nogen ting ikke ændret i Venezuela. Oligarkiet sidder stadigvæk på 70 procent af den private sektor. I Venezuela er der et oligarki på 5-6 familier, der i praksis styrer hele landets økonomi. De ejer f.eks. Pepsi, TV-kanalerne, fødevaredistributionen, skønhedskonkurrencer og baseballholdene, men dog ikke olien.

Meningsmålinger ser ikke så gode ud for Chávez?

– Meningsmålingerne kan du ikke bruge til noget. Jeg tror at oppositionen går frem ved valget, men også fordi at de sidste gang boykottede valget.

»Den venezuelanske revolution - øjenvidneberetning og analyse« af Andreas Bülow, 309 sider, udgivet af Hands Off Venezuela, kan købes for 200 kr.

Læs kapitlet »Mit møde med en revolution« på Modkrafts magasin Kontradoxa

Ak ja, minder, minder.

Hands off Venezuela II

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 11:05 am

Det er lidt sjovt at besøge den nære fortid, som den tog sig ud, dengang det allerede var helt tydeligt, hvilken vej hønsene skrabede i Venezuela. Så sent som 18. november 2015, kunne man på Modkraft læse en artikel af Andreas Bülow forfatter til  Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse og aktivist i Hands Off Venezuela, om “den særegne nationalprogressive strømning” (ahem, nationalprogressiv) “opkaldt efter den karismatiske, nu afdøde præsident Hugo Chávez”.

På dette tidspunkt, altså for 19 måneder, siden kunne man godt se problemer: “Situationen er i løbet af de sidste to og et halvt år siden Chávez død blevet så alarmerende, at selv prominente stemmer indenfor den revolutionære bevægelse er begyndt at råbe vagt i gevær.” Blandt forklaringerne var en grænsekonflikt med Bolivia om bl.a en livlig smuglertrafik, grundet “[d]e enormt favorable vekselkurser på det sorte marked i Venezuela, som betyder at folk med dollars kan købe varer i de statssubsidierede butikker (som er beregnet til fattige mennesker) til priser langt, langt under standardprisen.”.

I de vestlige medier blev grænselukningen fremstillet som et tyrannisk regimes afmagtshandling. Men i realiteten var lukningen snarere en defensiv handling. Et udtryk for Venezuelas smertelige økonomiske situation.

Årsag eller virkning, vi prøver lykken hos numerologen for et eventuelt farvel til chavismen er “måske også er det bedste, fordi at der vil komme en ny generation af unge, som ikke er påvirket af nederlagsstemning.” Eller erfaring. Eller evidens. For enhver god numerolog siger at smuglertrafikken ikke er et symptom på den smertelige økonomisk situation, afstedkommet af ideer om statssubsidierede butikker i en økonomi hvor…

….den officielle vekselkurs er fastfrosset til 13,5 bolívares for en dollar, så er sortmarkedskursen nu på 848. Og da de fleste varer i butikkerne (med undtagelse af statsejede kæder som Mercal, Pdval og Abasto Bicentenario), regulerer deres priser efter sortmarkedskursen for dollars, har det betydet en skyhøj inflation.

Ifølge Venezuelas præsident Nicolás Maduro kan inflationen i 2015 slutte på omtrent 80% (IMF vurderer at den ligger på over 159%), sidste år sluttede den på 63%.

Regeringen har forsøgt at dæmme op for inflationen ved at indføre priskontroller og har desuden hævet mindstelønnen med 30%, men alle disse reguleringer har indtil nu slået fejl.

Situationen er bl.a. afstedkommet af kapitalflugt, får vi at vi, og “en af hovedårsagerne til kapitalflugten er, at regeringen er afhængig af det private erhvervsliv til at importere forbrugsvarer”. Fordømt, hvis blot man kunne komme af med dem.

Truslen er højrefløjen, der ikke blot kunne finde på at anstifte “nye optøjer, maskerede fascister og brændende barrikader” og den slags er ugleset på Modkraft, men også tilrane sig flertal

Dette kræver at de indsamler 20 procent af vælgernes underskrifter, men det kan ifølge López også udmøntes igennem »konstitutionelle« ændringer, hvilket implicit vil sige, at oppositionen bruger et evt. flertal i parlamentet til at gennemtvinge det.

Skulle højrefløjen få tilranet sig magten, ser det ud til at der ligger en hel skuffe af neo-liberale tiltag klar.

(…)

Det er derfor at der står så meget på spil ved valget den 6. december og i månederne fremover.

Fra den bolivariske bevægelses synspunkt ligger muligheden for at komme ud af den nuværende krise i at radikalisere revolutionen. I sin 1. maj tale nævnte Nicolás Maduro, at han ville begynde at indføre statskontrol over import og eksport, men siden da har han ikke taget yderligere skridt i den retning.

I sin seneste artikel  skitserer den marxistiske økonom Manuel Sutherland hvordan krisen kan overkommes:

»Lad os ikke diskutere det enorme omfang af de midler, som må tages i brug, men indse at det, som er i spil, er hvorhen disse justeringer peger. Det vil sige, om justeringen af økonomien går imod kapitalistklassen (eksproprieringer af de store virksomheder, stop for betaling af udlands- og indlandsgælden, statsovertagelse af banker og af udenrigshandlen, etc.) eller imod arbejderklassen (dollariseringen, ultra devaluering, massive fyringer, reduktion af pensioner og lønninger, omfattende privatiseringer, repression fra militær og politi, etc.). Det er dét, som er på spil i dette øjeblik«.

At landet, selv for en socialist, ser ud til at bryde sammen er ikke problemet. Problemet er heller ikke, hvad kollapset betyder for landets borgere, almindelige mennesker, hvoraf de fleste sikkert kvalificerer som undertrykte proletarer. Næh, problemet er drømmen om chavismen, den nationalprogressive bevægelse og at alle de rigtige mennesker nu ikke sidder og har hånd og halsret over andre menneskers skæbne.

handsoffvenezuelalogo

6. december skete det så, højrefløjen vandt valget. Bülow måtte igen på Modkraft se realiteterne i øjnene

Oppositionen har ofte anklaget regeringen for at være diktatorisk og ligefrem for at ville fuske med valget.

I midlertidig gik præsident Nicolás Maduro hurtigt ud søndag nat og anerkendte nederlaget, som han tilskrev »en økonomisk krig«, som regeringen mener at det private erhvervsliv fører mod landet.

Venezuela har i den seneste periode oplevet store økonomiske problemer med en inflation, som af flere observatører beregnes til over 100% og med delvis mangel på forbrugsvarer i supermarkederne.

Anderkendelse? Det husker jeg ikke og som det kører dernede var det vist ikke

Samtidig nægtede Maduro at stoppe landets »bolivariske revolution«. I en tale mandag aften sagde han, at hans regering vil tage »presserende forholdsregler« og at han vil aktivere chavismens bagland ved at indkalde folkelige råd, som skal diskutere og ligge en plan for fremtiden.

Ah, den anderkendelse, den særlige socialistiske anderkendelse, hvor et nederlag accepteres og ignoreres for endnu et besøg hos numerologen. Eller som aktivisten Luigino Bracci Roa citeres for at sige, så bør valgnederlaget “være et wake-up call for regeringen”. Jeg savner Modkraft.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress