Hvor ER vore dages Monuments Men?

261daf6400000578-2970270-image-a-3_1424957222890

ISIS er godt igang med at smadre alle kulturelle artefakter i det gamle Mesopotamien og omegn. Og som jeg har skrevet før, så har Vestens ledere ikke haft fantasi til at redde den del af verdenskulturarven, i modsætning til de amerikanske Minute Men under Anden Verdenskrig. Alle sidder på deres hænder og ser uerstatteligheder forsvinde for muslimers hænder. Daily Mail skriver

Islamic State thugs have destroyed a collection of priceless statues and sculptures in Iraq dating back thousands of years.

Extremists used sledgehammers and power drills to smash ancient artwork as they rampaged through a museum in the northern city of Mosul.

Video footage shows a group of bearded men in the Nineveh Museum using tools to wreck 3,000-year-old statues after pushing them over.

(…)

The articles destroyed appeared to come from an antiquities museum in the northern city of Mosul, which was overrun by Islamic State last June, a former employee at the museum told Reuters.

The extremist group has destroyed a number of shrines - including Muslim holy sites - in a bid to eliminate what it views as heresy.

Militants are also believed to have sold ancient artwork on the black market in order to finance their bloody campaign across the region.

Jeg havde i min tid på Geografi et par debatter med medstuderende om ægypternes krav på at få oldtidsartefakter ‘hjem’ fra British Museum. Hvor der var konsensus om at disse artefakter tilhørte ægypterne, thi de var hentet i ægyptisk jord, holdt jeg på at de tilhørte menneskeheden, eller den del der var civiliseret i hvert fald. Og, holdt jeg på, ægypterne var slet ikke i stand til at varetage verdenskulturen.

Under det Arabiske Forår, som selvsamme studiekammerater udtrykte store forhåbninger til, blev Egyptian (National) Museum angrebet og flere oldstidsartefakter ødelagt. I sommeren 2013 blev Malawi National Museum, der indeholdt masser af oldtidskunst, smadret af øhm, nogen. Samme sommer lukkede Arish National Museum på Sinaihalvøen og flyttede deres samling i sikkerhed, hvilket var klogt da museet blev angrebet tidligere på måneden. I januar 2014 blev Museum of Islamic Arts også angrebet.

Lidt løst Terperi

“Jakob Terp er chefkonsulent inden for social- og arbejdsmarkedsområdet og undervisningsassistent ved Aarhus Universitet”. Og så har han påtaget sig rollen som Helle Thorning Schmidt og socialdemokratiets Komiske Ali på Jyllands-Postens blogs. Ikke at det er latterligt i sig selv at forsvare sit politiske ståsted eller for den sags skyld at advokere loyalt for en regering eller en partilinje blot fordi vindene blæser i andre retninger. Men det er måden.

I sit seneste blogindlæg mener Terp at “Det var en klemt”, “Ja, vingeskudt” Pia Kjærsgaard, der “skulle lægge arm med de hårde drenge” i Debatten på DR2. Det var det nu langt fra, men det afhænger måske af øjnene der ser. Det gør almindeligt vrøvl, historieforfalskning og modbydeligheder derimod ikke. Terp skriver f.eks

Kakkelbordet krakelerer. Efter terrorangrebet er det åbenlyst, at DF ikke længere har eneretten til udlændingespørgsmålet i dansk politik.

Hvis kritik af udlændingepolitikken er repræsenteret ved kakkelbordet, er der så ikke i stedet blevet flere kakkelborde ved et brud på monopolet?

Med andre ord, pludselig er der stemmer i den offentlige debat som man hidtil har haft svært ved at høre, fordi DF-vælgerens rolle som dansk politiks ombejlede, rådne æg, har givet partiet en monopollignende politisk status på udlændingespørgsmålet.

Jeg synes at huske at man meget hurtigt, ja hurtigere end i dag, blev kaldt racist, hvis man påpegede det ulyksalige ved det multietniske? Det Terp fejt kalder ” den multietniske udfordring”. Jeg husker da, for nu at tage et enkelt socialdemokratisk eksempel, Vestegnsborgmestre, der blev ydmyget af deres egne landspolitikere.

En af konklusionerne må være, at det ensidige og unuancerede syn på udlændinge med muslimsk baggrund, som højrefløjspopulismen har skabt sig et nyt liv på siden 1990´erne, er den rene gift!

Altså, terroristen var motiveret af Dansk Folkeparti frem for den religion han selv mente var udgangspunktet for hans valg. Det var i Terps verden ikke imamens prædiken DAGEN FØR!!!! om at dræbe jøder, fordi de ifølge koranen og sira er Allahs fjender til alle tider, der lå som præmis. Budbringeren bør skydes.

Tværtimod vil denne tilgang blot fortsætte med at skubbe disse rodløse drenge over til ”de andre”, hvor ekstreme imamers letfordøjelige tilbud om identitet og selvrespekt, nogenlunde svarer til hvad DF - indenfor kategorierne protestantisk hykleri og dansk frikadellechauvinisme - har tilbudt sit vælgersegment siden 1995.

Så ikke nok med at Dansk Folkeparti har gødet jorden for muslimsk terrorisme med deres monopoliserede ‘tone’, de har rent faktisk skabt terrorrede blandt sine vælgere. den ser jeg frem til - med blandede følelser!

Al dialog bør herefter rette sig mod alliancen mellem demokratiske værdier og de sekulariserede muslimer. Uden den nedværdigende ”os-og-dem” tone.

Det er rent faktisk en os-og-dem præmis.

Således et stort velkommen til de nye aktører på den udlændingepolitiske dagsorden. I har været længe savnede.

for nu at være mere præcis, så har de såkaldte “nye aktører på den udlændingepolitiske dagsorden” længe svigtet fuldstændigt ved deres kujonagtige fravær!

Ringen

Der var 1.000 muslimer der sagde farvel til terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein ved moskéen på Dortheavej i København

I forbindelse med den obligatoriske fredagsbøn blev der afholdt en kort mindehøjtidelighed for den dræbte formodede terrorist, Omar Abdel Hamid El-Hussein, før et begravelsesoptog kørte mod den muslimske gravplads i Brøndby.

Læs også: Formodet gerningsmand begraves fredag

Ifølge en person, som tv2.dk har talt med på stedet, var der over 1000 mennesker til stede ved mindehøjtidligheden. Personen ønsker dog ikke at stå frem med navn.

Antallet af deltagende stemte dog godt over ens med forventningen hos Islamisk Trossamfund.

Læs også: Budskabet ved Dan Uzans begravelse: Vi skal tilbage til livet

- Der er altid godt fyldt op til fredagsbønnen. Og det er vores erfaring, at der altid dukker nysgerrige personer op i sådanne situationer. Det ligger i menneskets natur. Det har vi set før, når et bandemedlem er blevet dræbt. Så jeg tror, at der kommer op mod 1500 mennesker i dag, sagde Mohamed Nehme, pressesekretær i Islamisk Trossamfund, til tv2.dk, før dagens bøn startede.

1.000! I den moske og lige udenfor alene. Men i Norge går det måske bedre, for her var 1.000 muslimer mødt foran Oslo synagoge for at danne en fredsring har vi kunnet læse, se og høre i medierne. Og herhjemme har det skuffet mange at Politiet ikke vil give tilladelse til noget tilsvarende foran synagogen i Krystalgade af sikkerhedsårsager. Men succesen fra Norge er ikke helt, hvad man skulle tro ifølge Counterjihad, der skriver at der ikke var så massivt et muslimsk sympatifremmøde til jødiske ofre som når de mindes en terrorist, der har myrdet en jøde

According to a local eyewitness, only about 20 or so Muslims formed the “ring of peace” around the Oslo synagogue. In fact, pictures from multiple angles show that there wasn’t enough people to form a ring, so the locals instead formed a horizontal line in front of the synagogue.

A local news outlet explained how the media got to its “1,300 Muslims” number. “According to police, there were 1300 persons present in the event. Very many of them ethnic Norwegians,” read a translated report from Osloby.no.

Demonstrators also reportedly chanted, “No to anti-Semitism, no to Islamophobia,” conflating criticism of Islam and hatred of Jews.

Photos pulled off of social media appear to corroborate the narrative that only twenty or so people formed the “peace ring.”

Multiple news outlets, including wire services for hundreds of news sites, ran with the false narrative that 1,000 or more people–sometimes all of them Muslim–formed the ring of peace outside of the Oslo synagogue.

Og artiklen henviser til Daniel Greenfield, der i Frontpage Magazine afslører at idemanden ikke er så politisk korrekt endda.

But some members of his community said the event was tainted because of anti-Semitic statements that one of its eight organizers made in 2008, and because he said this week that he dislikes people who support Israel.

Ali Chishti confirmed on Saturday in an interview with Verdens Gang, a highbrow Norwegian newspaper, that he delivered on March 22, 2008, in Oslo a speech on the alleged involvement of Jews in planning the 9/11 Twin Towers bombings in New York. The speech’s title was: ”Therefore I Hate Jews and Gays,” the paper reported, though Chishti said he was not the one who came up with the title.

“There were several thousand Jews away from work in the World Trade Center, and why there were more Jews in Mumbai when Pakistani terrorists attacked than usual?” he said then, repeating the conspiracy theory that Jews knew in advance of the attack that killed thousands. “Jews are a small group, but everyone knows that they have a lot of power,” he said.

The Jews must have come up with it. Because Ali really, really hated Jews.
“Yes, it was right to let Mohammed Ali Chishti speak at the dialogue meeting on March 22nd, and to let him shout out his anti-Semitic rhetoric. Not only had I read the speach beforehand, I had also prepared the Jewish congregation about its contents. And it was I who asked Chisti to speak of how he and the others shouted “death to the Jews” in the demonstrations.
No, really.

“I hate Jews, and how they operate and I will furthermore elaborate on why I hold such beliefs… It is raised beyond doubt that Jews are in a minority in the world. A very small minority, yet it cannot be disguised that they are among the most powerful. It is NOT wrong to be powerful, but to abuse ones power, to use illegal means, to use unnecessary military power against civilians, and to behave in a arrogant and barbaric manner is in violation of international law and the human rights. It is a fact that during the attacks on the Twin Towers [World Trade Center] 1600 Jews were absent from work. OK, OK, what’s even more suspicious, is how unusually many Jews there were present in Mumbai on the day that Pakistani terrorists struck. How come?”

Notice the “I Hate Jews” part.

De 1.000 muslimer, som medierne rapporterede, viser sig at være godt 1.000 nordmænd tilsat den håndfuld muslimer, man kunne samle i et billede. Patrick Poole fra Pajamas Media var skeptisk fra starten og havde tre indvendinger

First, if you contact the international media to cover your event, forgive me if I question your sincerity. Your staged “Ring of Peace” photo op is really a “Ring of Propaganda.” Matthew 6:1-4 and all that.

Secondly, when you use actual victims (Jews) to try to make yourselves (Muslims) the victims by leading your chants with “No to anti-Semitism,” and then smuggling in your own “Islamophobia” narrative, I’m calling BS…

Thirdly, these Muslim “human chain” photo ops are never around when you actually need them.

Og så mindede han om en lignende ring om en kirke i Ægypten for 2 år siden, som ildevarslende for norske jøder, blev brændt ned til grunden få uger senere

skc3a6rmbillede-2015-02-24-kl-053919

Og måske godt der alligevel ikke var så mange muslimer i fredsringen eller kunne en jøde let føle sig som Tippi Hedren og Rod Taylor når de forlader Oslo synagoge

Jøder har ingen fremtid i Europa

Det skriver Mark Steyn blandt meget andet

Laura Rosen Cohen is forceful and impassioned about those Europeans who object to Netanyahu’s call for Continental Jews to leave for Israel. In the most basic sense, she is right: Jews have no future in Europe - because the actions necessary to restore normality to Jewish community life on the Continent will never be taken by its ruling elites. But incremental evil is not as instantly clarifying as ISIS riding into Benghazi and running their black flag up the pole outside City Hall. Jews cannot safely ride the Paris metro with identifying marks of their faith, or walk the streets of Amsterdam, or send their children to school in Toulouse, or attend a bat mitzvah in Copenhagen. As much as those Nigerians and Libyans and Yemenis and Ukrainians, Europe’s Jews are living history rather than reading it. They are living through a strange, freakish coda to the final solution that, quietly and remorselessly, is finishing the job: the total extinction of Jewish life in Europe - and not at the hands of baying nationalist Aryans but a malign alliance of post-national Eutopians and Islamic imperialists. Sure, it’d be nice to read a book - maybe Obama could recommend one on the Crusades. But you’ve got to be careful: in France, in 2015, you can be beaten up for being seen with the wrong kind of book on public transportation. As Max Fisher says, we could all stand to read a little history, and the Jewish Museum in Brussels has a pretty good bookstore, but, if you swing by, try not to pick one of the days when they’re shooting visitors.

This is Europe now, 2015. What will 2016 bring, and 2020, 2025? And yet France or Denmark is all you’ve ever known; you own a house, you’ve got a business, a pension plan, savings accounts… How much of all that are you going to be able to get out with? These are the same questions the Continent’s most integrated Jews - in Germany - faced 80 years ago. Do you sell your home in a hurry and take a loss? Or maybe in a couple of years it’ll all blow over. Or maybe it won’t, and in five years the house price will be irrelevant because you’ll be scramming with a suitcase. Or maybe in ten years you won’t be able to get out at all - like the Yazidi or those Copts.

If you’re living history as opposed to reading it in a sophomoric chatroom with metrosexual eunuch trustiefundies, these are the calculations you make - in Mosul, in Raqaa, in Sirte, in Sana’a, in Donetsk, in Malmö, Rotterdam, Paris…

Britiske Channel 4 News interview med den israelske journalist, der inspireret af Shoshana Roberts gik gennem Paris gader iført kalot, er en renskuret farce. Fra første spørgsmål er fokus på muslimer som ofre, trods de mange attentater på jøder i Frankrig, Belgien og senest Danmark.

Zvika Klein: So it started out very calm, you know, I had heads turning and stuff like that. But I could kind of understand because, you know, maybe not everybody in Paris has seen someone or, you know, an orthodox jew. But as time went on and the more I got closer to muslim neighborhoods it started getting very negative. Eh, certain situations where I actually felt scared and frightened. At the end of the day, as you can see, people are looking at me as an orthodox jew and accordingly they don’t know who I am, and they curse ehm they spit on me. So thats a fact: That happened i Paris and it happened in 2015, that it happened just weeks after people where killed just because they where jewish.

C4N: Would you accept for example, that it might also be true that a woman walking through certain parts of Paris in a hejab, or a burkha for example, might experience the same hostility?

Zvika Klein: I’m very happy to discuss and very happy to see things and open up my eyes and I’m more than happy to see what would go on. I would assume wouldn’t spit at her and wouldn’t curse at her because I don’t think the french people, most of them except for the extremists, are like that. So I just don’t think that would happen.

C4N: So you belive as an absolute fact, that people within Paris are more hostile to jewsh people, say, than they might be to other minorities?

Zvika Klein: I think that if we cut down to the actual facts, there are some muslims in France and around Europe that have problems with jews just because they are jewish…

C4N (afbryder): But there are many muslims…

Zvika Klein (gør sin tanke færdig): ..and that’s a problem!

C4N: Sorry to interrupt you. There are many muslims who would say that they are also hounded wihtin parts of Europe.

Zvika Klein: From my standpoint nobody should be harassed because of their religion and religion should be something you can practice anywhere except if it is a religion that teaches you to kill og teaches you not to accept other religions.

C4N: You filmed before the terrible events in Copenhagen. The israeli primeminister Benjamin Netanyahu says jew in Europe should move to Israel, they are not welcome anymore. What do you think about that?

Zvika Klein:As a zionist I’m more than happy for jews to move to Israel. I think that’s what zionism is; it’s encouraging jews to live in Israel and creating,, ehm, we, you know, a little over sixty years ago created a jewish state here in Israel. But the question is; if the jewish community can’t really guard themselves, then maybe it’s time for them to look for something else?

C4N: Just finally: As you say, you are a zionist, you have a particular standpoint. Do you accept what some critics would say, that the video, the way it was done was an act of provocation?

Zvika Klein: I don’t think it should be a provocation because this is the way I dress, I wear a kippa on my head every day, everywhere I go, except certain parts of Europe because I’m afraid for my safety. So I don’t think that could be called a provocation because there is no particular statement here. I wouldn’t recommend my friends in Europe to walk around with this on their head because it’s dangerous. And it doesn’t represent a situation in France, it represent a part of a situation a hundred percent.

C4N: But it’s the condensing into 90 seconds makes it incredibly powerfull, doesn’t it?

Zvika Klein: I think that’s why we got this attention. I think anything that creates discussion is a positive thing, so I see that as something positive discussing this and people are open to debate to see what is going on, how the situation could be better. Because I think that everybody agrees that there is a very big problem in France now. Just walk the streets of Paris you see it for yourselves. They are on red alert, they are afraid of another attack happening. So something has to be done, the question is what.

“And the 1930s should have reminded us that Jews are usually among the first — but not the last — to be targeted by terrorists, thugs, and autocrats.” skriver Victor Davis Hansen.

Backlash!

Diverse — Drokles on February 22, 2015 at 10:54 am

En muslim likviderer en dansker for at deltage i et debatmøde om ytringsfrihed og senere likviderer han en jøde for at være jøde. Den muslimske terrorist får støtte og sympatitilkendegivelser fra mange muslimer. Og i moskeerne prædikes der jødehad og krig mod vantro. Ekstra Bladet trawler selvfølgelig derfor efter muslimske ofre og søreme om ikke der var et offer for en ældre dansk dames mund

- Hun sagde højt tørklæde-svin. Skrid ud af landet. Det var enormt ubehageligt. Hun stoppede først, da en anden dansk mand kom ind og blandede sig.

Mariam har været påvirket af det verbale overfald lige siden. Hun frygter, at det nu vil blive værre, og at hun en dag vil blive fysisk overfaldet.

- Jeg har læst meget om muslimske piger på Facebook, som er blevet overfaldet af danskere de seneste par dage. Jeg frygter, at jeg selv bliver overfaldet, eller at det går ud over mødre og børn.

Kvinder raser på sociale medier
Mariam er angiveligt ikke et enkeltstående tilfælde. Flere kvinder har skrevet om overfald og tilråb på Facebook.

Et muslimsk tæskehold er selvfølgelig også organiseret, som var der nogensinde mangel på dem. Så, hvad består disse overfald i? Hvorfor anmeldes de ikke til Politiet? Eller, hvis de gør, hvorfor tager Politiet dem så ikke seriøst?Facebook gruppen Muslim i Danmark linkede derfor til en video, de mener illustrerer problemets essens

Gammelt klip. Men gammelt eller ej, så er det her noget vi muslimer oplever alt for ofte. Nu mere end nogensinde før..

En tilsyneladen beruset dansker argumenterer i et S-tog højrøstet med angiveligt en muslim om retten til Danmark. Javist kalder han sin opponent for en negerluder, men det er efter han er blevet kaldt nazist. Vi hører dog mere end een stemme svare ham og ordet nazist forekommer flere gange. Da videoen starter er vi midt i en diskussion uden at vide, hvad der er gået forud. Manden sætter sig ned i den modsatte side af vognen, helt op mod vinduet. Efterhånden synker han sammen mod vinduet, mens han holder fast i de samme to tre udsagn i en diskussion der kører i ring. Her er hvad læserne af Muslim i Danmark så så

Karadayi Okutan Wallahi jeg havde tæsket ham sønder sammen !!!!

Ricki Løjtnant Johansen Manden er jo syg.

(…)

Alexander Petersen Sikke en hat..

Karsten B- Knudsen Det er Dimitrij Busk på vej hjem fra DNF nederlaget på slotspladsen 10.maj 2014. No pasaran

Mohamed Isak Ooh jeg havde voldtaget ham på stedet den klamme svin!!???? føj

Mathias Bast Hvad sker der? Hvad er det for noget! Husk altid, hvis i har mulighed for det eller der måske står nogle og taler grimt om muslimer eller islam, så forsvar det med den viden i for ved at gå til lektion eller i det hele taget den viden i har. Hvor er det synd der er nogle mennesker der ikke kan se det rigtige:-/ Inshallah de bliver klogere.

Lene Højer Jensen Syg stodder, sgu da godt hun tør give ham tilbage.
Har prøvet noget ligene, hvor jeg blev beskyldt for at være racist, sgu mange syge mennesker til.

Joakim Hvorfor er der ingen der stopper ham?

Videoen er fra Ghetto ? Manden, der kommenterer den med ordene

Muslimske piger bliver overfaldet i S - toget. Gad vide om han vil opføre sig på samme måde, hvis der var snakke om en gruppe muslimske drenge?

Man skal vist være muslim oven i hovedet for at kunne se den logik. Og kommentarerne deler den holdning. Dette er et overfald, og manden fortjener enten politianmeldelse, korporlig straf eller tilgivelse. Men et overfald er det altså. Her er de første af 278 kommentarer, usorteret for at illustrere en almindelig muslimsk opfattelse af at være offer (og hvad man mener om homosexualitet)

Naba Malik Hvorfor er der ingen som stopper ham?

Melissa Sahin Fordi folk er så egoistiske og selvfede nu til dags:-)

Sama Tariq Ridha Seriøst hvis det var mig han snakkede sådan der til, ville jeg melde ham. Hvis Ikke mere.

Randi Vesterbro Nelausen Der ingen der har nosser til at stoppe det og synes det vigtigere at det kommer på Facebook

Victor Drevskich Sandt nok skal han stoppes, men det skal vel også dokumenteres

Mikro Ab Hahaha at han kan brænde sådan af på piger. Der sider sikkert kun en flok svanser i det tog siden der ingen tøre og gribe ind og give ham sådan en på hovedet så han fattede man ikke snakker sådan til piger og især til vores søskende. Gad bare så godt og møde sådan et par fjolser

Dane Sinclair MacDougall Du hård og høre på Mikro Ab

Mohsinrinho Alves Al-zohairi Ville ønske jeg at jeg var i denne tog!

Zeliha Delal Han råber som en haywan.

Maher Sami Ali Han er en svans. Hadet der været en udlændinge der i området hadet han været stille som en mus

Ahmad Ali Han skal sættes på plads om det var til indvandre eller dansker han snakkede til.

Abdel Aziz Mahmoud Det virker som en alt for ubehagelig episode. Jeg kender ikke omstændighederne bag, og man kan ikke se kvinden.
Men hvis det er rigtigt, som nogen skriver, at det er en gammel video, synes jeg det er ærgerligt at sætte den op nu. Det hjælper ikke på d
en betændte tid, vi befinder os i. I øjeblikket hører vi om adskillige tilfælde af overfald på kvinder. Og det er lidt at pisse på dem, hvis man ikke kan regne med konteksten af historierne.
Vi har brug for at vide, hvor stort et problem, dette er. Politiet fortæller, at de færreste melder episoderne. Nogen tager dét så som om, at det ikke finder sted. Hvis du “sælger” dette som en ny episode, giver det ikke mening. Og hvis folk så oveni i dette hidser sig op over et gammelt klip, fordi de har alle de følelser i sig i øjeblikket, er det super unfair.
Tag problemet seriøst.
Omvendt, hvis dette vitterligt er et nyt tilfælde, og hun bliver (fysisk) overfaldet så meld det, istedet for at bruge det som underholdning på Facebook.

Tommy Knudsen Ghetto manden din dagsorden er efterhånden tydelig for enhver og Abdels kommentar fortjener en bemærkning fra dig!

Merve Gül Kara Er det ikke ligegyldigt, om hændelsen opstod igår, el. for 2 mnd siden? Der er umiddelbart ingen der påpeger, at det har en sammenkobling med de aktuelle problemer vedr. skud episoderne. Konteksten er lidt alá de overfald muslimske kvinder går i møde, men det jo blot et belæg for, at det ikke just er opstået på baggrund af terror.. Synes snarer, at man skulle antage det som et dilemma, der har medført endnu flere overfald i form af fysiske såvel som mentalt baserede.

Javad Alam Der findes tosser alle vegne. Han er en fordrukken abe, som burde være blevet meldt til politiet for hans opførsel.
At koble det sammen med begivenhederne efter attentatet i Kbh er forkert da det ikke giver et billede af det reelle problem.

Tommy Knudsen Merve Gül Kara læs Abdels indlæg så bør du kunne forstå at det ikke er ligegyldigt.

Merve Gül Kara Really? Bliver nødt til at spørge, har du overhovedet nogle gram logik blandt dine hjerneceller? Havde under alle omstændigheder ikke forsvaret hverken videoen el. kommenterer hans pointe, hvis ikke jeg havde læst den. Seriøst man… Komisk

Merve Gül Kara Jeg pointerede NETOP, at det ikke har en sammenhæng m. sidste weekend, men at det blot er endnu dårligere, at det har opstået FØRHEN. Er det så ensbetydende med, at det er en acceptabel handling, på baggrund af, at han handlede sådan førhen? Hans opførsel kan ikke retfærdiggøre, så simpelt.

Anders Jansen J Godt skrevet!

Merve Gül Kara Klapper i rytme.. At i inddirekte retfærdiggøre hans opførsel, fordi det ikke er aktuelt? No way.. Den adfærd kan jeg ikke følge op på..

Tommy Knudsen Merve Gül Kara træd nu ud af offerrollen og forstå at der intet godt kommer ud af at hive gamle klip frem og bære ved til had i en tid hvor Danmark er i krise efter terrorangrebet sidste weekend. Jeg har på intet tidspunkt forsvaret den fulde mands opførsel og så hold lige en ordentlig tone.

Abdel Aziz Mahmoud Skriver du det til mig, Merve? Hvor læser du det?

Merve Gül Kara Abdel, vedr. hvad? Og Tommy, forhelvede kan du ikke stoppe med at modargumentere noget, du ikke aner noget om? Jeg spiller ikke offer, men tag og forhold dig objektivt, fremfor at se alt, alt fra dir subjektive perspektiv. Så du mener, at man skal ignorer det, fordi terrorangrebet? Åh, hvor er du latterlig. Citere ET ENKELT sted, hvor jeg har hentydet til, at det skulle gavne nogle eller noget. Igen; jeg siger blot, at det ikke skal tilsidesættes pga. det ikke er sket for nyligt.

Tommy Kim Dalgaard Sørensen Gammelt klip fra lang tid før Kbh skyderierne..

Men han er stadig en klaphat ham i video’en..

Samir Chehaiber Hvorfor møder jeg aldrig sådan nogle mennesker….

Ole van Dijk Så havde han ikke sagt et pip

Samir Chehaiber Du har vel ret hahahaha. Svanser

Birna Lambaa Fordi, der heldigvis er meget få af hans slags.

Peter Tagesen Præcis. Hans type er i ekstremt mindretal.

Ardijan Murati Hvad havde du så gjordt min ven ?
Smadret ham ?
Konfronter ham med at det er forkert det lort han lukker ud, men ellers så lad ham være..

Hans skæbne er Allahs valg, ikke dit eller mit, alle Dem der tegner vores profet er i Allahs hænder ikke vores..

Ida Løyche Det er fuldkommen ligegyldigt om han var beruset eller ej. Det stunt han laver ved at verbalt overfalde nogen piger i toget er ikke ok.
Vores hudfarve, religion og sprog, gør os ikke anderledes. Vi er stadig mennesker, og lige nu er det fandme pinligt at en med dansk herkomst skal opføre sig sådan der, man bliver jo helt flov over at skulle kalde sig selv for en dansker.

Victor Lind Han har inted med og kalde sig selv dansker og gøre ham der han er bare en fuld bums der ikke fortjener mere ind et par flade…

Ida Løyche Lige præcis, men derfor er det stadig pinligt at han skal opføre sig sådan!

Peter Frederiksen Du kan da ikke skrive at du er pinlig over at være dansker tag dig lige sammen ham der er bare en af de typer der har en mening javist det er en forkert mening og holdning at have for vi kan heller ikke dømme alle udlændinger for hvad en gør men kun den person du andre kan kun dømme ham og ikke resten af os og ja et par flade til ham vil være på den rette plads men skulle vi smække nogen på skallen for at lukke noget lort ud så skulle næsten alle her i Danmark have tæsk til dagligt han er ikke andet end en som kun har lortet i munden og burde tørre sig om munden med toiletpapir

Ida Løyche Derfor kan JEG da stadig godt mene at det er flovt at være dansker når de tér sig sådan
Han er jo uheldigvis ikke den eneste dansker, der har været gået amok på muslimer uden grund. Jeg synes bestemt det er latterligt og så er det jo godt, som du siger, at folk er forskellige. For jeg har jo heldigvis min mening, og du har din

Mille Kara Ljungberg Hvorfor blir du flov over at være dansker bare fordi én mand er helt væk?:)

Ida Løyche Fordi jeg synes det er flovt at se hvordan vi udvikler os som danskere. Dette er kun én ting ud af tusinde. Efter skyderiet i KBH har mine veninder som også er muslimer, blevet opstammet af forskellige danske fyre eller kvinder, som kalder dem for skældsord og vil have dem ud af Danmark.
Synes det er flovt, som dansker at se denne video, især fordi der sidder ikke blot 1, 2, men ca 5 mennesker i samme vogn, og er publikum til det

Dane Sinclair MacDougall En dranker som køre i s tog hele dagen skal man nok ikke tage seriøs. Lad da vær

Ida Løyche Desværre kan hans voldsomme ord og opførsel stadig være skræmmende, når man sidder og bliver høvlet ned. At der så sidder andre såkaldte “voksne” i samme vogn og gør intet, fatter jeg simpelthen ikke.

Murat Kekec Jeg tvivler stærkt. Idiot. Ud af Danmark med ham

Tina Borgen Fjols. Han er jo bare for dum at høre på!

Yada Brahimawaiy Var der ikke bare en mand i det tog, der kunne smadre alle hans tænder??!!

Osv. En personlig note. For et par uger siden irettesatte en af mine kollegaer en muslimsk pige for demonstrativ inkompetence. Den muslimske pige forlod afdelingen og sad og græd på afdelingen nedenunder, hvor hun løj om at være blevet overfuset og skreget ind i hovedet. Derefter forlod hun arbejdspladsen. Tre kvarter senere tropper hendes far og svoger op…

Elbiler er giver ingen miljø fordel

Dansk Folkeparti, Diverse, Grøn energi, Klima, Sort energi, Videnskab, miljø, Økonomi og finans — Drokles on February 22, 2015 at 10:02 am

Finans skriver at der kun er 10 måneder tilbage af el-bilernes fritagelse for afgift, hvilket skatteminister Benny Engelbrecht “er meget opmærksom på”. Så der skal findes en løsning - åbenbart

»Det er vigtigt at skubbe elbilmarkedet i gang. Men det skal være for en kortere årrække, indtil vi kommer igennem med en omlægning af registreringsafgiften, så bilerne generelt bliver billigere,« lød det dengang fra Brian Mikkelsen.

Hos Dansk Folkeparti er Dennis Flydtkjær mere fortaler for en generel omlægning af bilafgifterne.

»En forlængelse af afgiftsfritagelsen giver ikke stabile rammevilkår for elbilbranchen, men skaber derimod usikkerhed om, hvordan vilkårerne vil være på længere sigt. Løsningen er derfor en generel omlægning af bilafgifterne, hvor elbilerne også er passet ind,« lød hans begrundelse.

Frank Aaen fra Enhedslisten er også tilhænger af en samlet løsning for bilafgifterne. Men alternativt er han indstillet på en særløsning for elbilerne. Den kan så finansieres ved at ophæve fradrag i bilbeskatningen.

Frank Aaen har eksempelvis peget på, at der gives et fradrag på 1.000 kr. for at sætte en radio i bilen. Sikkerhedsudstyr som selealarmer og airbags giver også fradrag i afgiften.

Men Bjørn Lomborg gør sit til at ødelægge den gode stemning ved i USA Today at påpege at el-bilen som et økologisk alternativ er en myte. “For every dollar of cost, the electric car does less than half a cent of good.” konkluderer Lomborg og giver nogle eksempler

The most popular electric car, a Nissan Leaf, over a 90,000-mile lifetime will emit 31 metric tons of CO2, based on emissions from its production, its electricity consumption at average U.S. fuel mix and its ultimate scrapping. A comparable diesel Mercedes CDI A160 over a similar lifetime will emit 3 tons more across its production, diesel consumption and ultimate scrapping.

The results are similar for the top-line Tesla car, emitting about 44 tons, about 5 tons less than a similar Audi A7 Quattro.

Subsidies vs. savings

Yes, in both cases the electric car is better, but only by a tiny bit. Avoiding 3 tons of CO2 would cost less than $27 on Europe’s emissions trading market. The annual benefit is about the cost of a cup of coffee. Yet U.S. taxpayers spend up to $7,500 in tax breaks for less than $27 of climate benefits. That’s a bad deal.

The other main benefit from electric cars was supposed to be lower air pollution. Yes, it might be powered by coal, but unlike the regular car, coal emissions are far away from the city centers where more people live and where damage from air pollution hits hardest.

However, new research in Proceedings of the National Academy of Sciences found that while gasoline cars pollute closer to home, coal-fired power pollutes a lot more.

(…)

Of course, electric car proponents would venture that the perceived rapid ramp-up of renewables will make future electric cars much cleaner. This, however, is mostly wishful thinking. Today, the U.S. gets 14% of its electric power from renewables. In 25 years, Obama’s Energy Information Administration estimates this will have gone up just 3 percentage points to 17%.

(…)

Proponents could also argue that the more mileage an electric car logs, the more its carbon footprint is reduced because the battery production is a significant part of their total emissions.

Yet, it hardly matters. The added mileage saves little in the way of emissions, and the electric car’s extended use might mean it would have to replace its batteries, entirely blowing the climate benefit.

Hvad Lomborg dog glemmer er den følelse af moralsk overlegenhed en afgiftsfri Tesla giver. Og hvis ikke det kvalificerede til et fradrag…

Virkeligheden før og efter mixerpulten

Mangen et godt countrynummer er blevet ødelagt af en ængstelig producers manglende tillid til publikums evne til at genkende god musik. Men ved efterfølgende at drukne musikken i et fernish af muzak, ender man også med at fratage musikken sin sandhed. Meget let præsenterer man en løgn. Her er noget sandhed, førend violinerne er tilsat fra mixerpulten

”Jeg accepterer individets beslutning om at ville stå fast på sine rettigheder. Men debatten bør handle om, hvad samfundet vil betale for at sikre disse rettigheder. Hvad er vi som samfund parat til at ofre - af økonomiske, lovgivningsmæssige og andre grunde - for at passe på borgerne? Jeg savner en diskussion i medierne om samfundets pligt til ikke at bøje sig under pres.”

Europa og Danmark er i en overgangsperiode mod et multikulturelt samfund. Vores gamle samfund er borte og kommer aldrig igen. Det må vi indstille os på og på en situation om 10-20 år med omkring en million danskere med muslimsk baggrund. Danmark er i en situation, hvor vi må finde ud af, hvordan vi formindsker mulighederne for at ende i en kulturkamp. Den arabiske kultur befinder sig i et dybt sort hul og bidrager intet til verdenskulturen i dag. I stedet henfalder man til drømme om en historisk storhedstid i den tidlige middelalder. Det er en udbredt idé i den arabiske verden, at Europa har stjålet den storhedstid. Drømmene i de arabiske lande indskrænkes og overlades til ekstremister og fundamentalisters fortolkning. Og de, der kommer hertil, har religionen og hadet med sig.

Alt dette er sandt. Simpelt men sandt, “three chords and the truth”. Muslimerne vælter over grænserne og de er truslen mod vores land og frihed. De har intet fornuftigt at bidrage med, som de kommer fra en fejlslagen kultur, kun had og løgn har de med. Vi er i en kulturkamp og vi er end ikke begyndt at tage den diskussion.

Men se, sandheden kan dumme mennesker ikke lide så derfor tilsætter man nogle generiske strygere, der skal søde det sure. Og selvom man svagt stadig kan høre sandheden (som jeg alligevel har markeret) gennem violinerne er det blevet så meningsforstyrende at det nærmer sig løgn.

”Debatten svigter, når medier og andre bliver ved med at tale om retten til ytringsfrihed. Diskussionen om, hvorvidt det er forsvarligt at lave og offentliggøre karikaturer, talte vi om for 10 år siden. Den er ikke relevant. Terroristerne gik ikke efter at angribe specifikt ytringsfriheden. Det forstår de ikke, hvad er.”

Hvad bør debatten så handle om?

Jeg accepterer individets beslutning om at ville stå fast på sine rettigheder. Men debatten bør handle om, hvad samfundet vil betale for at sikre disse rettigheder. Hvad er vi som samfund parat til at ofre - af økonomiske, lovgivningsmæssige og andre grunde - for at passe på borgerne? Det er et samfundsmæssigt dilemma at vælge sikkerhed frem for rettigheder. Jeg savner en diskussion i medierne om samfundets pligt til ikke at bøje sig under pres.

Hvad handler tegningerne om?

”Mit synspunkt er og var også for 10 år siden, at man træder på et folk, der ligger ned. Europa og Danmark er i en overgangsperiode mod et multikulturelt samfund. Der kommer flere flygtninge, og det kan vi ikke standse. Alle fornuftige arabere ønsker at komme til Europa med bedre levestandarder og friheder. Vores gamle samfund er borte og kommer aldrig igen. Det må vi indstille os på og på en situation om 10-20 år med omkring en million danskere med muslimsk baggrund. Det er i det perspektiv, vi må finde ud af, hvilket samfund vi ønsker, og være parat til at ofre noget for at få dem integreret. Hvis vi vil Danmark det bedste, er vi nødt til at forholde os til den komplekse situation og til spørgsmålet om at vurdere rettigheder over for en kritisk situation, hvis man håndhæver de rettigheder.”

Men står Danmark ikke allerede i den komplekse situation?

”Ikke Danmark. Men det gør Frankrig, og her har man ikke bøjet sig. Republikken kræver, at indvandrere tilpasser sig, men samtidig har man isoleret dem i store bydele. Danmark er i en situation, hvor vi må finde ud af, hvordan vi formindsker mulighederne for at ende i en kulturkamp. Og derfor er jeg imod, at man gør grin med det sidste, arabere har tilbage.”

Hvad er det?

”Religionen. Den arabiske kultur befinder sig i et dybt sort hul og bidrager intet til verdenskulturen i dag. I stedet henfalder man til drømme om en historisk storhedstid i den tidlige middelalder. Dengang var det os, der var i et åndeligt mørke, mens den arabiske verden var oplyst. Det er en udbredt idé i den arabiske verden, at Europa har stjålet den storhedstid. Og når vi samtidig gør grin med deres religion, hævner de sig.”

”Den arabiske antipati over for Vesten har fået ekstra næring de seneste 15 år, hvor vestlige lande er vendt tilbage til Mellemøsten med militær magt. Det koster også civile menneskeliv og fører til et had til den vestlige verden. Drømmene i de arabiske lande indskrænkes og overlades til ekstremister og fundamentalisters fortolkning. Og de, der kommer hertil, har religionen og hadet med sig. De kan ikke rejse tilbage til deres hjem, som står i brand - skal vi så sætte ild i mere?”

Hvad lærte vi af de danske karikaturtegninger?

”Det var et resultat af vores egocentriske holdning til omverdenen. Vi må indtil videre forholde os til virkeligheden, som også indebærer, at vi har skabt forudsætninger for, at unge danske arabere rejser ned og slås i Mellemøsten. Og en virkelighed, der betyder, at vi ikke bør træde på folk, der ligger ned, med satire. Behovet for at få bekræftet retten til ytringsfrihed er baseret på en løgn. Ytringsfriheden administreres konstant efter overordnede hensyn og af høflighedsgrunde. I dette tilfælde er der tale om et hensyn, der betinger ikke at være i krig med andre. Vi skulle hellere fokusere på at vinde indflydelse i en muslimsk verden, der befinder sig i en krise, gennem tillid.”

Violinerne, starter med at benægte at ytringsfriheden faktisk aktivt bliver sat til diskussion af den værdimæssige venstrefløj. Det som Krarup kalder Systemet Politiken. For så umiddelbart derefter, at lade vores frihed være afgrænset af muslimers sans for nuancer. Muslimerne forstår alt væsentligt i ytringsfriheden nemlig at den skal væk. Ytringsfriheden skal væk fordi mennesker igennem ytringer hjælper hinanden til at tænke længere end de ville kunne alene. Og som enhver god gidseltager ved, skal man holde sine gidsler isoleret og afskåret fra viden om omverden, for uvidenhed øger angst og gør kontrol lettere.

Violinerne tillægger derefter en resigneret betydning til den ellers etablerede ‘accept’ af at friheden tilhører individdet (og dermed forkaster Ellemanns sofistiske ‘ytringspligt’ meme) ved nu i den færdige version at stille friheden op som et samfundsmæssigt dilemma i forhold til sikkerheden. Friheden skal blot forsvares når den er truet, længere er den ikke. Men her mærker vi som sagt konsekvensen af Systemet Politikens aktive diskussion af ytringsfriheden og dens stålsatte benægtelse af at vi er truet. Af samme grund er det også en løgn at “vi” ikke kan gøre noget ved folkevandringen, når der i realiteten er tale om at Systemet Politiken ikke vil gøre noget af hensyn til konventioner.

Og sådan går det over stok og sten komplet med trommemaskine, til at banke det hele i takt. Det er vores egocentriske tegninger der træder på muslimerne. Os der har sat ild i deres hus. De muslimer der ønsker at komme hertil er nu alle fornuftige arabere, hvor de ellers havde hadet og islam med sig. Tåbelige udsagn, som at man ikke skal træde på folk der ligger ned, hvilket jo byder spørgsmålet om man skulle have stoppet krigen mod Hitler i 44. Og at det på et tidspunkt var “os, der var i et åndeligt mørke, mens den arabiske verden var oplyst”, hvilket bare ikke er rigtigt.

Og så modsiger mixerpulten den oprindelige version ved at påstå at ytringsfriheden “administreres konstant efter overordnede hensyn og af høflighedsgrunde”. Når der kommer folk uden nuancer hertil med had, ændres præmisserne for vores administration af de overordnede hensyn. Og høflighed. Den oprindelige version slår fast at kulturkonflikt handler om sikkerhed trusler og vold og som selv i violinversionen bagvendt indrømmes som et samfundsmæssigt dilemma.

Åh, det skal jeg lige sige; det er Herbert Pundiks ord 17 januar 2014 til Kristeligt Dagblad i kølvandet på Charlie Hebdo massakren, der tilsatte rytmemaskine og strygere fra sin mixerpult. Han kender som en anden Hansi Hinterseer sit publikum.

Krigen om det fælles rum

Danmarks Radio skriver at muslimer er ofre efter terrorattentatet, hvor en muslim først likviderede en dansker og siden en jøde.

Det muslimske miljø i Danmark oplever i disse dage diskrimination og deciderede overgreb som følge af weekendens terrorangreb i København.

Sådan lyder det fra flere organisationer. Konsulent og næstformand i Exitcirklen, Khaterah Parwani, arbejder til daglig med afradikalisering, og hun har fået “mindst 10″ henvendelser i denne uge fra kvinder, der er blevet udsat for voldelige angreb eller anden form for diskrimination.

- Der har helt klart været en eskalering efter angrebet. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Khaterah Parwani, der også er juridisk rådgiver og talsperson for Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination (DRC).

- Jeg har haft rigtig mange henvendelser fra piger, som har haft mange ubehagelige oplevelser. Det er fysiske overgreb i form af kvælertag, vold, spyt og skub, siger hun.

“Københavns Politi har dog ikke modtaget nogen anmeldelser, der har med muslimer, trusler og chikane at gøre, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.” Men virkeligheden er underordnet for muslimer og i det multikulturelle samfund er man sine egne nærmest. Derfor har muslimer dannet deres eget vagtværn, skriver MetroXpress

Talsmanden for gruppen i København, der kalder sig ‘Beskyt dine søstre’, fortæller til metroxpress, at der er flere hundrede mænd, der er klar til at rykke ud, hvis en kvinde bliver overfaldet.

- Vi er ikke en bande eller et tæskehold. Vi er fredelige muslimer, der ikke ønsker nogen noget ondt, uanset hvad de tror på. Hvis politiet ikke kan finde ud af at passe deres arbejde, så må vi hjælpe dem, siger han.

Gruppen har 1.545 medlemmer i skrivende stund.

Hvis gerningsmanden stadig er på stedet, når gruppen dukker frem, vil de foretage en civil anholdelse, siger talsmanden:

- Hvis hun er ved at blive fysisk overfaldet, så bliver han også overfaldet, så bliver der lavet en civil anholdelse og ringet efter politiet.

Gruppen blev oprettet efter terrorhandlingerne i Paris i starten af januar, og ifølge talsmanden findes lignende grupper over hele landet.

- Der har været utallige eksempler på ‘hate crimes’ mod muslimer, og det blev intensiveret efter det, der skete i Frankrig. Vi snakker om uskyldige, forsvarsløse kvinder, der ikke har gjort nogen noget, siger gruppens talsmand, der har kendskab til ti overfald siden sidste weekend.

England er længere i den udvikling. Fra Youtube

Over the last year a quasi-religious turf war has sprung up on the streets of London. Young radicalised Muslim patrols are enforcing Shariah law in the capital. In reaction, far right Christian Patrols are also taking the law into their own hands.

Since the Woolwich killing, anti-Muslim rhetoric as been at an all time high, and the right-wing Christian Patrols are only exacerbating the rising tensions.

These two marginalised but potentially dangerous London subcultures believe that society has failed their communities enough that they are now taking to the streets to implement or defend their ways of life, according to their opposing politicised and religious ideologies.

The irony being that while their shared aggressive approach has resulted in media coverage and media panic, they ultimately are responsible for and justify each other’s existence.

Alex Miller meets the leaders and footsoldiers in Britain’s holy street patrols, the Anjem Choudary’s followers Muslim Patrol and Paul Golding of Britain First’s Christian Patrol, in the same area he lives and works, to find out just how effective their operations are, and how genuine their belief is in the battle for East London’s streets.

Alle skal krydse deres egne spor

Information supplerer den løbende ytringsfrihedsdebat med lidt skrivende kolorit fra fire kvindelige forfattere og Thomas Boberg

Efter lørdagens angreb på Krudttønden og Københavns Synagoge sidder følelserne uden på tøjet, og retorikken skærpes. Vi har bedt fem forfattere – Carsten Jensen, Merete Pryds Helle, Kirsten Thorup, Kristina Stoltz og Thomas Boberg – om fri af døgnet at fortælle, hvad ytringsfrihed betyder for dem, og hvad det er for en kamp for ytringsfriheden, der skal kæmpes i vores globale verden

Carsten Jensen fortæller hvorledes han engang i Afghanistan, var blevet konfronteret af en lokal militsleder, der ikke kunne forstå, hvorfor vi i Danmark ikke havde slået Flemming Rose ihjel for Muhammed tegningerne. Som Jensen danser om sine svar, helt prisgivet svært bevæbnet muslimsk mentalitet, får han pludselig spørgsmålet om han er kristen

Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne sige sandheden. At jeg ikke havde noget trosforhold, og hvis jeg troede på noget, så var det Einsteins relativitets teori, Schrödingers kat, Heisenbergs usikkerhedsprincip, ormehuller og sorte huller i en pærevælling, kort sagt universets gådefuldhed og al videns indbyggede mangelfuldhed i modsætning til al religions skråsikkerhed.

Det var derimod ikke noget problem at sige, jeg var kristen. Jeg var fra Vesten. Militssoldaten vidste, at i Vesten er vi ikke muslimer, og kristen var godt nok for ham. Det gjorde os på en vis måde til ligemænd i den forstand, at vi begge havde en Gud, der ikke måtte krænkes. Det var fint med ham, at jeg var vantro, hvis bare jeg tilhørte en afart af vantro, der var lige så militant intolerant som hans tro. Det var min forståelse, han appellerede til. Du har selv en gud, så må du da kunne forstå, at den, der krænker ham, må betale med sit liv.

Jeg kunne ikke sige, at jeg ikke troede på nogen Gud. Det ville afføde en foragt med helt uoverskuelige konsekvenser. Det ville også have helt uoverskuelige konsekvenser, hvis jeg sagde, at jeg var kristen, for så ville konklusionen i militssoldatens øjne være uundgåelig. Det ville være min pligt at sørge for, at min halvnøgne diskussionspartner fra saunaen i Norge blev slået ihjel. Og hvis jeg ikke forstod det, var jeg en dårlig kristen, der fortjente samme skånselsløse foragt som en, der ævlede løs om Schrödinger og Heisenberg.

Jensen bliver reddet da samtalen slutter grundet almindeligt muslimsk kaos. Det vender jeg tilbage til. Jensens overskrift og hans konklusion på dette muslimske optrin? “Jeg slap for at dø for Flemming Rose.” Nemlig, det var Flemming Rose der gjorde livet farligt for Jensen. Rose er åbenbart skyld i enten:

- at Carsten Jensen er rejst til Afghanistan notorisk berømt for af være fyldt med crazy fucks, som muslimer er flest

- at Carsten Jensen kommer fra Danmark

- at Danmark er et kristent land

- at Carsten Jensen er ateist

- at muslimer vil dræbe ateister og dårlige kristne

Og Jensen er ikke et øjeblik i tvivl om at det vil muslimer bare - og det lyder så meget pænere når det kommer fra ham end når det kommer fra skimlede mig.

“Intet er mig helligt” skriver Merete Pryds Helle og man må indrømme, som i Carsten Jensens tilfælde, at frimodige beskrivelser af fremmede folkeslags mentalitet hører til den kategori

Når jeg sidder i en bus i Indien med bare lår, så provokerer det. Jeg har ret til at blive vred, hvis nogen lægger en hånd på det lår, men ikke ret til at blive forbløffet.

For sådan er indere. Og det er de faktisk, men mig vil det nok ikke være beskåret at sige det samme. Det er nemlig et spørgsmål om æstetik.

Jeg lægger mærke til, at de tegninger, der provokerer så meget, som regel er elendige. Elendig kunst. Ikkekunst. Hvor er den virkelig gode kunst, der provokerer på samme måde? Er den fraværende, fordi god kunst er kompleks, og det at vise kompleksiteten ikke bliver et mål for et ensrettet had? Kan vi kræve, at folk, der ytrer sig, formår at rumme både hensynet til de andre og egen integritet? At kunst skal være god?

“For vi lever i det globalt sociale” argumenterer Helle og ophæver helt sit argument om, hvad kvinder specifikt kan vente sig i Indien, for så umiddelbart derefter at vende tilbage til sit skik følge eller land fly

I det sociale er der altid spilleregler, der afgør, hvordan det sociale spiller. Hvis man overtræder reglerne, får man problemer med resten af gruppen; hvis man holder for meget fast i reglerne, mister gruppen dynamik og udviklingsmuligheder. Det er hele tiden en balance. Hvad man kan sige på et tidspunkt og i en situation, kan man ikke sige i en anden. Man siger muntert ‘Fuck dig’ til en ven, men ikke til sin bedstemor. Man skal have tildækket sine skuldre for at gå ind i Peterskirken, og i Indien tager jeg gamacher på mine ben. Hensynet til gruppen er en måde at vise, at man vil gruppen; også selv om man ikke er en del af den. Samtidig er man også sig selv; integriteten er også vigtig. Igen gælder det om at finde balancen. Jeg indretter mig, og jeg holder fast i mig selv.

Nemlig, og her i landet har du så ikke ret til at blive forbløffet over at se grim kunst. Ligesom man ikke har ret til endnu engang at blive forbløffet over det glade vanvid på Information

Jeg bliver nødt til at forstå, at jeg provokerer. Dette er ikke et forsvar for vold, jeg foragter den voldelige reaktion. Men jeg er stolt, når tusindvis af arabere boykotter Arla, fordi de derved bruger deres demokratiske ret til at vise en forargelse.

Og jeg tænker, at reaktionen på Muhammedtegningerne var med til at starte de folkebevægelser, der førte til Det Arabiske forår. På den måde kommer kompleksiteten frem igen; jeg synes, at tegningerne er dårlige, jeg synes godt, man måtte trykke dem, men jeg synes, det var dumt, at man ikke forstod, hvor afsindigt dumt det var, at Anders Fogh Rasmussen afslog at mødes med de ambassadører. Men måske førte den (fra min side set) tåbelige provokation til en bevægelse, der har skabt afgørende forandringer i Mellemøsten og sat diskussionen om ytringsfrihed på dagsordenen der. Det er jo godt.

Ja, ytringsfrihedens veje er uransagelig, men alt i alt til det bedste. Vi forstår måske ikke, hver en sten i skoen, men det tilkommer altså ikke os at dømme.

Kirsten Thorup mener som Merete Pryds Helle i sit indlæg, hun uden ironi kalder “Det store selvmål”, at vi lever i en “globaliseret verden, hvor vi skal finde ud af at leve sammen som medmennesker og medborgere uanset hudfarve og religiøse tilhørsforhold.”. Nu er det jo forfattere af fiktion, men jeg må alligevel indskyde at vi kun lever med medborgere her i landet. Thorup mener at “Ytringsfriheden er alt for vigtig og central i et frit, demokratisk samfund til at blive patenteret af ytringsfrihedsfundamentalister” og patenterer i stedet hvad den faktisk skal bruges til

Det ville være mere relevant at rette satiren mod de religiøse, politiske, økonomiske magthavere og magtmisbrugere end mod ’de danske muslimer’, som det hed i følgeteksten til Jyllands-Postens tegninger med en generalisering af en mangfoldig og forskelligartet minoritet, hvoraf mange er flygtet fra islamiske regimer.

Det gælder i dag om at være opmærksom på den afgørende skillelinje mellem bevidst, propagandistisk hetz og hate speech mod udsatte mindretal på den ene side og på den anden side vores demokratiske ytringsfrihed, der taler magten midt imod, og som det er værd at værne om og kæmpe for.

(…)

Uden en ansvarsbevidst, åben og tolerant omgangsform i det på en gang lokale og globale offentlige rum, vi befinder os i, ender den frie demokratiske debat i en narcissistisk skyttegravskrig styret af fordomme, stereotyper og fjendebilleder.

Thorup kender desværre ikke tolerance, som ikke udvises af den der ytrer, men af den der lytter. Og hun ser måske heller ikke, at man måske ikke befinder sig så meget i det globale offentlige rum, når man skriver på dansk i et meget lille dansk dagblad, hvis hovedintægtskilde er dansk mediestøtte, givet af danske skatteydere fordi danske politikere mente, at den danske del af det globale offentlige rum, trængte til marginale stemmer. Til gengæld kender hun, som det mere og mere synes at være forfattere til del, muslimens mentalitet, hvis ”forudsigelige vredesreaktioner” det er en “selvopfyldende profeti”  at udfordre. Og den mentalitet lyder ikke rar. Livsfarlig endda, som Jensen kunne berette.

Kristina Stoltz fortæller en genuint morsom barndomsanekdote om første gang hendes far så “En neger på en cykel”, som han kaldte hele familien hen til vinduet for at se. Men alting var ikke bedre i gamle dage, faktisk var det “forrykt”. “For mange danskere er det som at få stukket en rød klud op i ansigtet, at blive dikteret, at der er ord, man ikke må bruge” forklarer hun, som en modsætning til sin amerikanske negermands californske politiske korrekthed. Men heldigvis gælder danskernes forrykte stanpunkt ikke for nutidens og fremtidens samfund af lurende konflikt

Et standpunkt som for min eksmand, hvis aner var en skønsom blanding af irske, litauiske, jamaicanske plus den ubekendte slavekoloniale, ikke fattede et pløk af – naturligvis ikke, han var født og opvokset i det multikulturelle Californien, hvor han havde fået ind med modermælken, at sprog og omgangstone var af afgørende betydning for, at så forskellige befolkningsgrupper kunne leve side om side.

(…)

Vi er ikke længere et homogent etnisk, mere eller mindre renskuret land med et par enkelte rastafarier inde på Gammel Torv, tre-fire gæstearbejdere fra Pakistan og de grønlændere, der altid hører til, nej, vi er blevet et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Og vi vil forblive et multikulturelt samfund, om vi kan lide det eller ej. Ydermere er vi blevet en del af en global offentlighed. Spørgsmålet er så bare, om vi trods denne multikulturelle virkelighed vil holde stædigt fast på vores homogene selvopfattelse, hvilket indtil videre har indbefattet retten til at tale, skrive og tegne, som vi vil, uden tanke for hvordan vores udtalelser bliver opfattet af folk med andre kulturelle og religiøse baggrunde. Og uden tanke for de langsigtede følgevirkninger af vores mulige tilbagevendende, mere eller mindre tilsigtede krænkelser.

Stolz kloger sig, trods sit intime forhold til sin negermand, ikke på specifikke multikulturelle etniciteter i den globale offentlighed, med særlig interesse for danske forhold. Men hun kender nok til “dem” at de udgør en samlet masse, som ikke kan forstå og leve med vores homogene ytringer. Ja, de kan heller ikke kan lære det, fanget som de er i rigid stereotypi - og vi er fanget med dem. Eller er det af dem? Under alle omstændigheder hæver den danske forrykte mentalitet sig således over den globale offentlighed ved åbenbart at være den eneste, der er i stand til at forandre sig, om det så er til det værre. Vi kan, som de eneste i globale offentlighed, i hvert fald ikke holde på hvem vi er, om vi kan lide det eller ej og sådan er det bare.

For Stoltz er det logisk, ja uproblematisk, hvis endda ikke ønskeligt, at multikulturalisme undergraver demokratiet ved at det umuliggør ytringsfrihed. Demokrati betyder folkestyre, altså et styre der forudsætter et folk. Og når så folket endda er forrykt så kan afskaffelsen vel kun gå for langsomt.

neger-og-hvid-pige

Neger og hvid pige hed billedet og en fotograf blev sendt ud for at dokumentere det for læserne i 1962

Thomas Boberg redder dagen, selv om det ikke er uden bekymringer. For Boberg er “Situationen kompleks” og han mener ligesom sine fire kvindelige forfatterkollegaer at “Vi er en del af en globaliseret verden”. Og så køber han til fulde ideen om at indvandringen er en trussel mod demokratiet, men mener optimistisk at “det må være muligt at arbejde for en bedre integration uden at give køb på ytringsfriheden”. Integration, ikke assimilering. De vilde kan aldrig lære at blive som os, men måske kan de gå fredeligt rundt i vores gader?

Dogmatisk religion er dybt problematisk. At Gud og samtlige profeter ikke er større, end at en lille tegning kan krænke, er for mig en gåde og appellerer ikke til min respekt. Det er nok, fordi fundamentalistisk religion snarere end individuel tro drejer sig om magt, ensretning og kontrol. Vi kan som samfund naturligvis aldrig acceptere, at religion ikke skal kunne være genstand for kritik. Dog finder jeg det heller ikke nødvendigt konstant at slynge om sig med hån, spot og latterliggørelse. Man må sgu da tænke sig om. Det handler om at finde en måde at leve sammen på, og det må foregå i et rum, hvor enhver kritik og enhver ytring er en ret. Vi må holde fast i det frie ords frie dialog. »Jeg er uenig i, hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at sige det.« (Evelyn Beatrice Hall).

Sproget er ikke statisk, det udvikler sig med tiden, med os. At skrive er også at lytte til virkeligheden. Derfor må forfatterens sprogarbejde hele tiden være i bevægelse. Opmærksomt, antiautoritært, udogmatisk, kritisk, humoristisk. Visse digtere mener, at der er ord og ting, man af forskellige politiske grunde ikke bør skrive. Jeg er uenig. Alle ord er brugbare. Det afhænger af sammenhængen. Et ord kan synes rigtigt i en tekst, men helt forkert og usmageligt i en anden. Sådan er det jo at skrive, man vælger til og fra. Det vil være misforstået at undlade at skrive dette eller hint, fordi en politisk agenda derude dikterer det. Det vil være (selv)censur. Og den frie digtnings død. Og dermed også vejen mod det frie samfunds ophør.

Og sådan er det for de pæne. De kan tale imod ytringsfrihed og demokrati fordi de respekterer mennesker, de mener er morderiske, uden evne til selvkontrol og udvikling. De kan besynge at samfundet bliver stadigt mere som en krudttønde, hvor vi i stadigt højere grad skal kende diplomatiets subtile kunst for ikke at antænde det hele.

I min forrykte barndom var angsten for at træde på sociale konventioner, hvad der kendetegnede det provensielle. Nu er det, hvad der kendetegner den store verden. Hvordan flygter man fra den globale landsby?

Er vi blevet mere realistiske?

Det var Dronningens mening at vi nok var blevet lidt mere realistiske efter terrorangrebet. Øvet diplomatisk sprog, man kan tage til sig som man vil. Skal vi lægge penne eller knytte næven? Snaphanen spekulerer i om Zenia Stampe viser sprækker af indsigt

Vært: Har du mere vilje til at stå sammen med dine politiske modstandere end før?

Stampe: (ryster på hovedet) Ja, det har jeg bestemt, i denne situation har jeg slet ikke lyst til at bruge ordet værdikamp, fordi selvom det kan lyde paradoksalt, så synes jeg det ord man kan bruge i en situation, hvor det er i overført betydning og så videre, men i en situation, hvor der har været vold på gaden, og hvor terror jo ultimativt kan blive til en krig, fordi det skaber så meget splid og splittelse i et samfund, synes jeg virkelig man skal passe på med at bruge den type ord vi eller bruger lidt i flæng på Christiansborg. Deadline 16 februar min 5:58. Zenia Stampe og Marie Krarup.

Et af tidens store spørgsmål er, om danske politikere er så dumme som de lyder. Jeg skal ikke kunne sige det, men de har tilsyneladende en underbevidsthed ligesom alle andre mennesker. Vi må altså forestille os, at Zenia Stampe er klogere end hun selv ved,  og det er svimlende tanke overfor hvilken fantasien er skakmat.

Naser Khader prøver med lidt selvindsigt når han slår fast at “De, som benægter, at den seneste tids voldsterror har med islam at gøre, lyver for sig selv. Islam har en voldelig side, og det er på tide at tage et opgør med den”. Med den vanlige blanding af relativerende vrøvl om kristendommen, befamlende sætninger som; “mange muslimer tager afstand”, brugen af begrebet islamisme og selvmodsigelsen “Religion er præcis det, som de religiøse gør det til” får han trods alt alligevel sagt:

HVER AF DISSE NAZI-ISLAMISTER har en hadprædikant bag sig, som legaliserer voldshandlingerne gennem Koranens vers. Der er for eksempel blevet refereret til Koranens kapitel 5 vers 33, som siger: ”Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har de en vældig straf i vente.”

I Koranens kapitel 8 vers 12 siger Allah, han vil kaste terror i hjertet på de vantro - de skal have hovederne hugget af sammen med hver af deres fingerspidser. Dette er med andre ord et vers, som direkte handler om halshugning, og er blandt andet den del af Koranen, som Islamisk Stat begrunder de mange halshugninger med. De betragter det som en efterlevelse af Guds ord.

Mange muslimer, som ikke har læst Koranen, afviser, at sådanne passager findes. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er halshugning nævnt.

(…)

Lederen af den største sunni-muslimske institution al-Azhar universitetet sagde efter afbrændingen af den jordanske pilot, at alle medlemmer af Islamisk Stat burde brændes og korsfæstes. Jeg ville ønske, at han havde sagt noget andet, for jeg mener ikke, at man skal bruge de samme koranpassager, som Islamisk Stat bruger.

Hans udtalelse understreger, at volden har noget med islam at gøre, for han henviser til nøjagtig de samme steder i Koranen, som Islamisk Stat gør, inden de begår en ugerning.

Til disse og lignende vers bemærker Khader desuden forvirret at de “kan fortolkes alt for bogstaveligt“. Jeg lader det fare, for Khader forsøger i det mindste. Odense Kommune drager en anden og meget angst konklusion af realisme skriver Jyllands-Posten

I et brev til kommunens folkeskoler anbefaler Odense Kommune ikke at nævne islam, når lærerne taler med eleverne om weekendens skudangreb i København.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Omtal terroristen fra København alene som gerningsmand - ikke som muslim. Religion er ikke afgørende, lyder anbefalingen fra SSP-samarbejdet i Odense Kommune.

Anbefalingen er sendt til lærere og pædagoger i byens skoler, ungdomsskoler og ungdomsklubber, når de skal diskutere angrebene på et debatarrangement med en Muhammed-tegner og mod den jødiske synagoge i København.

- Uanset hvad efterforskningen må vise, så er etnicitet, religion eller andet ikke det afgørende. Det afgørende er derimod, at der er tale om en formodet gerningsmand til to drab og flere drabsforsøg, står der i anbefalingen.

Hvis det æ’ fakta… Om Nikolaj Wammen er blevet mere realistisk efter et debat arrangement med muslimer i Gjellerup ved vi ikke, men det burde mane til en vis eftertanke

”Forskellen på Israel og Isil er…”

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) nåede kun at sige de seks ord, inden han blev afbrudt af tilråb fra gulvet. Fra en af de omtrent 250 mennesker, der brugte mandag aften på Gellerup Bibliotek i det vestlige Aarhus på at diskutere antiradikalisering, konflikten i Gaza og weekendens tragiske begivenheder i København.

”Der er ingen forskel,” blev der råbt mod ministeren.

(…)

”Jo, det er der. Der er en stor forskel,” replicerede Nicolai Wammen og forklarede, hvorfor IS i hans optik er en umenneskelig størrelse.

”Når det gælder konflikten mellem Israel og Palæstina, er min og regeringens holdning meget klar. Vi ønsker, at man skal kunne leve i fred og i samarbejde med hinanden,” fortsatte Nicolai Wammen.

Og så var det, at han kom for skade at fremføre endnu en – i nogle ører – vovet påstand.

”Jeg ved godt, at der er stærke holdninger. Også i forhold til Israel. Men. Israel er et demokrati,” sagde han.

Straks kom reaktionen på ny fra gulvet. Der blev klappet og grinet. Og en ung mand med plads ved siden af Youssef Loubani, bestyrelsesmedlem i den omdiskuterede Grimhøjmoské, råbte:

”Ha ha. Dagens joke!”

Sådan bølgede tingene frem og tilbage.

(…)

En anden ville vide, om man også vil tage passet fra personer, der går med overvejelser om at rejse til Israel for at slås mod palæstinenserne.

”Det går ikke, at man den ene dag kalder en forbryder for terrorist og den anden dag kalder ham religionskritiker, fordi han ikke er muslim. Det er hykleri,” tilføjede en tredje.

Og så var der Youssef Loubani. Bestyrelsesmedlemmet fra Grimhøjmoskéen. Om weekendens hændelser i København konstaterede han – henvendt til Nicolai Wammen – at de er et produkt af det blomstrende had, han ser mellem muslimer og danskere her i landet.

”Man hører statsministeren sige, at vi ikke kan undvære jøder i Danmark. Når vi hører, at vi ikke kan undvære muslimer i Danmark, kan vi begynde at have tiltro til Danmark. Men som det er nu, er der meget had mellem Danmark og muslimerne,” sagde han og ville vide.

Han tog afstand fra enhver form for terror, men såede tvivl om karakteren af angrebene i København.

”Det kan vi ikke tage afstand fra. Det er en almindelig kriminel handling, som enhver person kan begå, om det er en etnisk dansker, en jøde eller en muslim. Politikerne kører bare på muslimerne,” sagde han og krævede forsvarsministerens svar på, hvorfor det ikke er terrorisme at slå civile i mellemøsten ihjel i demokratiets navn.

”Der er ingen undskyldning for det, der er foregået i København. To mennesker er blevet dræbt. Det var et angreb på ytringsfriheden, og det var et angreb på det jødiske samfund,” cementerede Nicolai Wammen.

”Det er en kriminel handling,” svarede Youssef Loubani uanfægtet.

”Det er terrorisme, og der er ingen undskyldning, uanset hvilken religion man tilhører,” gentog ministeren.

”Det er det ikke nej,” lød det igen fra Loubani, som fortsatte:

”Du skal lige svare på mit spørgsmål.”

Det gjorde Nicolai Wammen så:

”Danmark er dybt optaget af, at der ikke er civile, der bliver slået ihjel noget sted.”

”Det er jo løgn. Du står og lyver op i folks ansigter,” tordnede Youssef Loubani.

Tidligere justitsminister Hans Engell kalder Palæstinenserloven, der gav kollektivt asyl til 321 libanesiske palæstinensere, som ellers tidligere havde fået afslag for en af de største politiske fejltagelser til TV2

- Efter min mening er det en af de største fejltagelser i nyere dansk politik, og den har kostet utrolig meget på den lange bane, fordi det jo var sådan, at alle disse palæstinensere de havde fået deres sager behandlet i for og bag, siger Engell og tilføjer, at der ikke var grundlag for at give dem opholdstilladelse i Danmark.

(…)

- Det fik jo selvfølgelig først den radikale folketingsgruppe til at falde om, så faldt Socialdemokraterne om, og SF var for længst faldet om, og dermed var der etableret et flertal (for særloven, red.).

- Jeg tror, at der i hvert fald langt inde i Socialdemokraterne, som Ritt (Bjerregaard, red.) også skildrer det, var en dyb bekymring ved det, fordi det jo i virkeligheden betød, at man kortsluttede vores asylsystem, lyder vurderingen fra den politiske kommentator.

Hans Engell forklarer, hvorfor Palæstinenserloven ifølge ham har kastet skygger fra 1992 og langt ind i det nye årtusinde således:

- For det første var det en særlov, der blev gennemført, og det i sig selv er jo uacceptabelt et eller andet sted i et retssystem som vores.

- Men det skabte også en konfrontation på det her område, som har trukket sporene hele vejen frem.

Ja, det er de Radikales skyld og konsekvenserne lever vi med nu. Dan Uzan og Finn Nørgaard er blot de første direkte dødsofre. Sagde nogen Aia Fog? Folketingskandidaten for Dansk Folkeparti (selv socialdemokrat indtil 2007!) var tidligt efter terrorangrebet ude med en kritik af det muslimske morads Radikale målbevidst har forsøgt at drukne Danmark i. Men det var ikke blot timingen med at sige det alle godt ved og de fleste efterhånden har diskuteret siden udlændingeloven af 1983 der fik en storm til at bryde ud omkring hende, som det opsigtsvækkende i at hun blev banket på plads af hendes egen formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkepartis blødhed er ikke overraskende. Firkløveret Kjærsgaard, Espersen, Dahl og Skaarup så helt rigtigt da de skabte Dansk Folkeparti på ruinerne af Fremskridtpartiet og pressede fra starten de etablerede partier udi udlændingedebatten. Det har været en hård og sej kamp for dem, men de overlevede ikke blot, deres værk, ja deres barn kan blive det største parti efter næste valg. De er i hus - eller på Borgen kunne man sige. Og nu, hvor den politiske virkelighed endelig er ved at forme sig efter dem søger de naturligt forsoning hos deres fjender. Nu vil de ikke kampen mere, men belønnes med følelsen af at være accepteret, være indenfor i varmen, være stueren. Man kan vanskeligt bebrejde dem, men, som jeg vist har skrevet før, så ser det ud til at moren kan gå. Det er faktisk som slutningen på Matador, hvor Mads Skjerns egentlige drøm opfyldes, da han bliver en del af det borgerskab, hans revitalisering af Korsbæk truede med at ødelægge.

stampe-espersen-til-dalai-lama

Som Stampe måske bliver klogere og Espersen dummere læner de sig mod hinanden.

Jyllands-Posten ser heller ikke ud til at være blevet klogere, når de i deres leder konkluderer at

…EU [bør] investere hele sin energi i forhandlingerne med Tyrkiet om fuldgyldigt medlemskab af EU, da den store nation, som binder Europa sammen med Asien, rummer langt større positive politiske udfordringer og langsigtede økonomiske perspektiver end Grækenland.

Og danskerne? ja de er lidt forskrækkede

32262050-mega

Hvem kender Verden?

Barak Hussein Obama, Historie, Obama, Pressen, USA, venstrefløjen — Drokles on February 20, 2015 at 5:02 am

- “After the Russian Army invaded the nation of Georgia, Senator Obama’s reaction was one of indecision and moral equivalence, the kind of response that would only encourage Russia’s Putin to invade Ukraine next,”

Det sagde Sarah Palin i 2008 og hvor blev der grinet. Det beviste at hun i hvert fald ikke kendte Verden. I 2012 advarede Mitt Romney om Ruslands syn på Ukraine og sine naboer generelt og lovede at han, hvis han blev præsident i stedet for Obama, ikke ville “wear rose-colored glasses when it comes to Russia or Mr. Putin”, til hvilket Obama morsomt svarede

- “You said Russia. Not Al Qaida. You said Russia. The 1980s are now calling to ask for their foreign policy back because…the cold war’s been over for 20 years.”

Fra Guardian 19/2 2015

At least one of the two Russian Bear bombers that were escorted away from the Cornish coast entered British airspace, a witness has claimed, contrary to the official version of events.

The apparent incursion, the latest in a series by Russian warplanes amid heightened tension between the two countries, prompted David Cameron to say Moscow was trying to make “some sort of point”. But if encroachment into British airspace was confirmed, the UK government would face pressure to respond more forcefully.

The Ministry of Defence denies that the planes entered British airspace. However, Sue Bamford, from Bodmin, said she witnessed at least one of the bombers flying inland, over Cornwall, while she was having a driving lesson on Wednesday afternoon.

Det kan godt være at man gerne vil have en forandring, men virkeligheden står ikke på valg. Den står på erkendelse.

Efter Fredag kommer lørdag

En imam i Danmark opfordrer til drab på jøder dagen før en muslim dræber en jøde. Hans argumentation fejler ikke noget, den er stringent efter forskrifterne og traditionen. Islam er som islam er som Erdogan henkastet forklarede, du må tage hele pakken.

Og det kan heller ikke være anderledes. Hvert et gyldent ord kommer fra en absolutte omnipotente entitet, der er og taler til alle tider. Intet kan forfalskes, intet kan være urigtigt, intet kan være uaktuelt, intet kan være uvæsentligt.

Og eksemplet er sat af sagnfiguren Muhammed. Han var et perfekt menneske. Aldrig lavede han fejl, aldrig blev han rettet, aldrig fik han en henstilling. Ergo er alle hans handlinger og udsagn rigtige, rigtige til alle tider. Det kan logisk ikke være anderledes. Derfor det perfekte eksempel til efterfølgelse.

Koranen indeholder disse udsagn om jøder:

Jøder er aber og svin: 2:65/7:166, 5:60

Jøder har begået uret ved at miste troen: 16:118, 7:168

Jøder har brudt pagten med Gud: 5:13

Jøderne er blevet straffet af Allah ved hjælp af assyrerne, babylonerne og romerne, og er blevet spredt over hele verden som resultat heraf: 17:4-5, 7:168

Jøderne bliver advaret fordi de hævder at være Allahs udvalgte folk: 62:6

Jøderne bliver advaret p.g.a. deres ulydighed og korruption: 5:32-33

Jøderne har slået profeter ihjel, incl. Isa/Jesus: 4:155; 2:91, 3:55; 4:157

Jøderne har latterliggjort Muhammed som Ra’ina, dvs. den onde: 2:104; 4:46

Jøderne bliver beskyldt for at mangle tro, at tage ord ud af deres sammenhæng, ulydighed og fordrejninger: 4:46

Jøder tilbeder rabbinere som franarrer folk deres ejendele: 9:30

Jøder lider af misundelse, og deres hjerter er hårde som sten: 2:109, 2:74

Jøder forvansker sandheden og fordrejer de hellige skrifter med overlæg: 2:42, 2:75

Jøderne er løgnagtige: 2:78

Jøderne er uvidende og mangler tro: 2:89

Jøderne forfølger ubestemte mål og følger indskydelser: 2:111

Jøderne er mærket af usselhed som følge af flere af deres synder, herunder opkrævning af åger, trolddom, hedonisme og afgudsdyrkelse: 2:61/ 3:112, 2:275 2:102), 2:96, 2:53).

De fleste jøder lever i det onde, de bryder forbud, og er ugudelige: 3:110

Jøders selvbedrag får dem til at prøve at lede muslimer væk fra troen: 3:24, 3:99

Jøder er blinde og døve over for sandheden: 5:71

Det som jøderne ikke har glemt har de fordrejet, de fører andre på afveje, de fordrejer sandheden, de får folk til at tale usandt, de bedrager ikke-jøder: 3:69, 3:71, 3:79, 3:75.

Muslimer frarådes at tage jøder som venner, og vare sig for deres indgroede had til dem: 5:51, 5:82

Jøderne er forbandet af Allah, deres ansigter vil blive udslettet, og hvis de ikke indser at islam er sandheden bliver de forvandlet til aber og svin, og dømt til at brænde i Helvede: 4:60, 4:47, 3:113, 2:65/ 7:166, 5:60, 4:55, 5:29, 98:6, 58:14-19.

Man kan selv kontrollere den præcise ordlyd i den danske oversættelse på søgemaskinen http://forlagetvandkunsten.dk/97507/search/

Muhammed foranstaltede en massakre på det jødiske samfund i Khaybar-oasen i det nuværende Saudi Arabien. Mellem 600 og 900 blev slagtet:

We came to Khaybar by night, and the apostle passed the night there; and when morning came he did not hear the call to prayer, so he rode and we rode with him”¦.We met the workers of Khaybar coming out in the morning with their spades and baskets. When they saw the apostle and the army they cried, “˜Muhammad with his force,” and turned tail and fled. The apostle said, “˜Allah Akbar! Khaybar is destroyed. When we arrive in a people’s square it is a bad morning for those who have been warned. (Ibn Ishaq, The Life of Muhammad: A Translation of Ibn Ishaq’s Sirat Rasul Allah, A. Guillaume, translator, Oxford University Press, 1955. P. 511).

Muslimer henviser ofte triumferende til denne massakre ved demonstrationer i dag: “Khaybar, Khaybar, Muhammeds hær vil vende tilbage”.

Temperaturskandale 2

Diverse — Drokles on February 18, 2015 at 1:32 pm

Jeg henvist for et par uger siden til Christoffer Booker, der skrev at der var blevet fiflet med temperaturdata fra Paraguay til Patagonien så de understøttede en fortælling om stigende temperaturer. Varmen kommer gerne, hvor ingen oplever den, hvorfor der nu også advokeres for den er sprunget i dybhavet. Og nu viser det sig tilsyneladende at der også er blevet fiflet med temperaturdata fra Arktis. Christoffer Booker skriver i Telegraph

Following my last article, Homewood checked a swathe of other South American weather stations around the original three. In each case he found the same suspicious one-way “adjustments”. First these were made by the US government’s Global Historical Climate Network (GHCN). They were then amplified by two of the main official surface records, the Goddard Institute for Space Studies (Giss) and the National Climate Data Center (NCDC), which use the warming trends to estimate temperatures across the vast regions of the Earth where no measurements are taken. Yet these are the very records on which scientists and politicians rely for their belief in “global warming”.

Homewood has now turned his attention to the weather stations across much of the Arctic, between Canada (51 degrees W) and the heart of Siberia (87 degrees E). Again, in nearly every case, the same one-way adjustments have been made, to show warming up to 1 degree C or more higher than was indicated by the data that was actually recorded. This has surprised no one more than Traust Jonsson, who was long in charge of climate research for the Iceland met office (and with whom Homewood has been in touch). Jonsson was amazed to see how the new version completely “disappears” Iceland’s “sea ice years” around 1970, when a period of extreme cooling almost devastated his country’s economy.

One of the first examples of these “adjustments” was exposed in 2007 by the statistician Steve McIntyre, when he discovered a paper published in 1987 by James Hansen, the scientist (later turned fanatical climate activist) who for many years ran Giss. Hansen’s original graph showed temperatures in the Arctic as having been much higher around 1940 than at any time since. But as Homewood reveals in his blog post, “Temperature adjustments transform Arctic history”, Giss has turned this upside down. Arctic temperatures from that time have been lowered so much that that they are now dwarfed by those of the past 20 years.

Og Selwyn Duke tilføjer på New American

One might first note, as The New American has reported before, that “consensus” itself is often manipulated, a good example being the debunked claim that “97 percent of scientists affirm anthropogenic global warming.” Even more significantly, however, citing scientific consensus is just a version of the argumentum ad populum fallacy — and it is a thoroughly unscientific appeal.

Late author Michael Crichton expressed this truth brilliantly in a 2003 Caltech lecture, saying, “Historically, the claim of consensus has been the first refuge of scoundrels; it is a way to avoid debate by claiming that the matter is already settled.” Crichton pointed out that consensus is a political concept, not a scientific one, stating that science “requires only one investigator who happens to be right.” He continued, “In science consensus is irrelevant. What is relevant is reproducible results. The greatest scientists in history are great precisely because they broke with the consensus.”

After providing numerous examples of castigated, consensus-condemned scientists who turned out to be right, Crichton cut to the matter’s heart, saying, “Consensus is invoked only in situations where the science is not solid enough. Nobody says the consensus of scientists agrees that E=mc2. Nobody says the consensus is that the sun is 93 million miles away. It would never occur to anyone to speak that way.”

In other words, when you have the facts, you present them. Consensus is something you talk about when you don’t have the facts.

This brings us to why the government is “adjusting” temperature data. Government climate models that had predicted climatic changes haven’t at all fit the facts of how the climate has changed, but the government still wants to use what they say about future climate to make today’s policy. So they need to change the “facts.”

And this data rape is no small matter. As meteorologist Anthony Watts told Fox News, “In the business and trading world, people go to jail for such manipulations of data”

Joanna Nova giver et eksempel på hvorledes det britiske meteorologiske institut MET, arbejder kreativt med grafikken for at fremme deres fortælling.

Når ulve hyler VI (jøde special)

En veldrejet ung amerikansk kvinde vandrede i ti timer rundt i New Yorks gader, mens hun diskret blev filmet af en fyr foran hende. Eksperimentet skulle vi, hvor meget ‘cat-calling’, mandlig mere eller mindre grænseoverskridende opmærksomhed og tilkendegivelser (hylende ulve), kvinder kan være udsat for i vores moderne hverdag. Videoen blev en bragende succes, men istedet for at starte en kønsdebat startede den en race og kultur debat da ulvene var meget, meget lidt hvide.

Nu har en journalist prøvet at gå 10 timer rundt i Paris gader iført kalot. Og hvad er mere passende når en ensom ulv netop har myrdet to mennesker i København, at se hvilke ulve der hyler? Så velkommen til 10 timer med frygt og foragt i Paris, som NRG fortæller

One month after the terrorist attack on a kosher supermarket in Paris, NRG’s correspondent, wearing a tzitzit and a kippa, took what proved to be an intimidating walk across the French capital. “What is he doing here Mommy? Doesn’t he know he will be killed?” one little boy asked, saying it all

PARIS – “Go f*** from the front and the back,” “Viva Palestine,” “Hey you, with the kippa, what are you doing here?” these were only a few of the remarks sent my way as I was walking through the streets of Paris wearing a tzitzit and a kippa.

Welcome to Paris 2015, where soldiers are walking every street that houses a Jewish institution, and where keffiyeh-wearing men and veiled women speak Arabic on every street corner. Walking down one Parisian suburb, I was asked what I doing there. In modern-day Paris, you see, Jews are barred from entering certain areas.

(…)

At times it was like walking in downtown Ramallah. Most women were wearing a veil or a hijab, most men appeared to be Muslim, and Arabic was prevalent everywhere. We decided ahead of time that I was to walk through these areas quietly, without stopping anywhere, without speaking to anyone, without so much as looking sideways. My heart was pounding and negative thoughts were running through my head. I would be lying if I said I was not afraid.

“Just like Ramallah”

Walking into a public housing neighborhood, we came across a little boy and his hijab-clad mother, who were clearly shocked to see us. “What is he doing here Mommy? Doesn’t he know he will be killed?” the boy asked.

Walking by a school in one of Paris’ neighborhoods, a boy shouted “Viva Palestine” at me. Moments later, passing by a group of teens, one of the girls remarked, “Look at that – it’s the first time I’ve ever seen such a thing.”

Walking down another neighborhood, a driver stopped his car and approached us. “We’ve been made,” I thought. “What are you doing here?” he asked. “We’ve had reports that you were walking around our neighborhood – you’re not from around here.”

Billeder af kløften

Dagbladet Arbejderen var svært begejstret for at vise dette billede fra en demonstration, der skulle vise at københavnerne og danskerne står sammen på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel

demonstration-imod-terror-nu-men-anmassen-til-terror-senere

Skiltet er venstrefløjens løgn. En hættemåge med en dansk dreng, hånd i hånd. Virkelighedens verden er en anden: Enten konverterer den hvide dansker til islam eller også får han en kniv i sækken af fætter tre-finger. Og sådan er det også med ytringsfriheden. Som en ærlig muslim udtalte til TV2

- Hvis man tegner profeten med en bombe på hovedet, så fortjener man at blive slået ihjel. Så krænker man 1,5 millarder mennesker. Så siger man, det er ytringsfrihed. Men når en bror lægger en smiley på Facebook, så er han terrorist, og han skal i fængsel. Det er jo ikke fair på nogen måde.

(…)

- Jeg er glad for, at han er i paradis nu. Det er sørgeligt, det der er sket. Når I snakker med mig, vil jeg gerne have et budskab frem. Og det er, at folk skal ikke tro, vi er terrorister. Nej, men når vi bliver angrebet, så skal vi forsvare os selv. Og sådan er det bare.

(…)

- Han har prøvet at dræbe ham tegneren, fordi tegneren har krænket vores profet. Tidligere i historien så prøvede nogen i Frankrig at lave satire på profeten. Det er alvorligt, fortsætter Abdullah.

Sådan. Man kan ikke demonstrere for ytringsfrihed og imod terror og samtidig tro på inklusion og sammenhold over etniske, kulturelle og religiøse skel. Vi siger, hvad der passer os uagtet, hvem der finder det upassende og det kommer vi til at blive ved med. Danskere kan ikke lade være. Vores helte er digtere, skuespillere, malere, videnskabsmænd, tænkere og i 70′erne endda journalister som afslørende rapportere i mangen en god spændingsfilm. Og mange krystere kan ikke komme ud af hørbar afstand af sandheden og forsøger at tysse den ned i frygt for den voldsmand der står for dem, som en elefant i rummet. Kognitiv dissonans kan man vist roligt sige. Og det er hvad der præger danskere som 30-årige Janni Nielsen, der “arbejder i flere frivillige organisationer og har blandt andet arbejdet med udsatte unge”. Til Danmarks Radio siger hun

Søndag lavede hun en opdatering på Facebook, hvor hun skrev: “Er det markeret på Nørrebro Station, hvor Omar blev skudt? Jeg vil gerne lægge en blomst der også.”

(…)

- Jeg har ingen sympati for drab, drabsforsøg eller noget af det, som Omar har foretaget sig. Jeg har bare en forståelse for, at vi som samfund har et medansvar, siger Janni Nielsen.

(…)

- Jeg har forståelse for de unge, som føler, at de skal finde alternative fællesskaber, fordi vi ikke formår at rumme dem, siger hun.

blomster-for-en-morder

Men selv når man rækker ud, helt ud over al sømmelighed, helt ud til en racistisk morder, og lægger blomster fordi der er tale om et menneske, er det krænkende for muslimer, kunne man se på TV2

Hætteklædte unge mennesker har fjernet lys og blomster fra den terror-mistænktes drabssted på Svanevej i København.

De unge har fjernet blomsterne, mens de forklarer, at de er “brødre” til den 22-årige dræbte Omar El-Hussein. De unge siger, at det ikke er muslimsk tradition at lægge blomster for de døde.

(…)

Siden råbte de unge mænd i kor: Gud er stor - på arabisk, inden de forsvandt rundt om hjørnet.

Lys og blomster blev fjernet uden respekt for deres bagtanke, som man kan se på billederne. Skide kuffar, syntes attituden at være. Og Jyllands-Posten fortæller at stedet, hvor terroristen mødte sit endeligt, kan blive et nyt bedested for lokale muslimer

»Jeg tager stor afstand fra hans gerninger, og jeg har et stort problem med islamister. Men jeg er kommet her i dag, fordi han blev født som muslim, og han døde som en muslim, og som muslim føler jeg, at det er min pligt at komme og bede for ham,« siger Bilal Gurleyek, der ikke kendte den formodede gerningsmand, men som nu vil starte en ny tradition i Nørrebros nordvestkvarter i København:

Hver fredag vil han invitere andre muslimer fra kvarteret til at komme og bede for Omar Abdel Hamid el-Husseins »muslimske sjæl«. Allerede nu har Bilal Gurleyek talt med en lang række mænd fra kvarteret, som også vil gøre Svanevej til et fast bedested hver fredag.

(…)

»Hvorfor tager I ikke afstand fra jøder, der dræber vores børn og voldtager vores kvinder i Palæstina? Hvorfor skal vi muslimer tage afstand?« sagde én af de tilstedeværende til Jyllands-Posten og fortsatte med hævet stemme og store armbevægelser, indtil han til sidst råbte højt:

»Vi tager ikke afstand. Det er vores pligt som muslimer at stå sammen. Nej, en muslim tager ikke afstand fra én, der elsker profeten Muhammed, saws sallam (fred og velsignelse være med ham, red.). Denne mand har følt medlidenhed med de lidende muslimer i Palæstina, han har et hjerte af guld. Se, der er masser af blomster – det er et bevis på, at folk er stolte af denne mand, fordi han ofrede sit liv for det, han troede på,« sagde manden.

Men de unge mennesker havde dog en interessant betragtning, som også jeg havde lagt mærke til

En anden person, som Lisbeth Davidsen har talt med, har udtalt, at manden, som blev dræbt foran synagogen lørdag aften, hans lig blev dækket til med et hvidt klæde, mens denne mand fik lov at ligge til åbent skue for alle og enhver.

- Det læser de som en klar forskelsbehandling på, hvis en jøde dør og en muslim dør. De synes, der er noget meget paradoksalt i dækningen. Hvis muslimer bliver slået ihjel, hører man intet om det. Men hvis det er jøder, der bliver dræbt, så hører man om det med det samme, siger Lisbeth Davidsen.

31913281-image3jpg

Ja, den myrdede jøde blev respektfuldt for ham og pårørende sløret på TV billederne. Den dræbte terrorist blev vist som det han var - i respekt for os alle

25b512ed00000578-2953594-image-a-6_1424017228931

Danskere og muslimer ser helt forskelligt på virkeligheden, selv når vi er enige. Som Hizb ut-Tahrir bl.a. argumenterer

Det er de danske politikere og medier, der burde tage afstand fra den politik, som har skabt omstændigheder, der fører til had, trusler, voldelige overfald og i yderste konsekvens drab, uanset hvem ofrene måtte være.

Nemlig, udlændingeloven af 1983 var en katastrofe, men det er ikke ligefrem de belæste unge muslimers konklusion.

Alle krænkelsers moder

Lars Vilks betegnes ofte ret vildledende som Muhammedtegner, som var det hans levevej. Vilks er blot kunstner (som man nu definerer kunst i disse tider) og laver i den forbindelse næsten alt andet end Muhammedtegninger. Alligevel er det hans begrænsede produktion af kunst der omhandler sagnfiguren Muhammed der oftest definerer ham.

At tegne sagnfiguren Muhammed ophidser en ukendt antal muslimer. Nogen gange hører man at det er mange muslimer hvis følelser krænkes af at en udtrykker sig, andre gange er det kun få muslimer. Det er få muslimer der bliver stødt på manchetterne når det handler om at afvise islamkritikernes alarmisme og derfor fremhæves muslimerne som moderne mennesker, der leder efter en fremtid ligesom vores. Men når det handler om at anklage de der som Vilks udtrykker sig for at bringe ulykke med sig, er det mange muslimer der bliver stødt på manchetterne .

Dette hænger også sammen med den forvirring der er om ytringsfriheden og om folk som Vilks egentligt er truede. Når man skal underminere deres troværdighed er de ikke reelt truede (en parallel til den principielle ytringsfrihedsdebat) og skal derfor ikke tages alvorligt. Der var længe tvivl om Hedegaard overhovedet var udsat for et attentat og en venstreradikal pøbels overfald på Pia Kjærsgaard blev affærdiget som hendes ønsketænkning. Men når truslen så nærmer sig eller volden er en realitet er det selvindlysende at kritikerne har bragt det på dem selv og ganske egoistisk endda udsat andre for farer. En nabo til Krudttønden udtrykte på Danmarks Radio netop den tanke; “når man så inviterer en så kontroversiel person som Vilks, hvad havde man ellers forestillet sig ville ske?” (citeret frit efter hukommelsen)

Udtrykket er sigende for den diskussion, fordi naboen sikkert ellers ikke mener at der er en trussel mod ytringsfriheden ved at mennesker der rent faktisk har noget interessant at sige søges myrdet af mange grupper og ensomme ulve (lad os nu se om ikke den seneste drabs ikke fik lidt hjælp og støtte). For ville hun da ikke støtte op om et ædelt ideal, hvis det var truet? Men alligevel er det logisk for hende, at sådan noget som et skudattentat bare sker. For det er, hvad skudattentater gør - de sker. Der er ikke nogen der udfører dem, de sker og det der sker er en logisk konsekvens af noget alle kan sige sig selv. Hvis man bare kender reglerne. Og fordi det er selvindlysende skal man ikke udfordre det, for det er at gå imod den selvindlysende virkelighed og så er man selv skyld i at man bliver forsøgt myrdet - undskyld at man bliver dræbt, selvfølgelig. Det var ikke min mening at antyde at morderen grundlæggende kunne have ladet være og have været mere kræsen med hvilke kunstudstillinger han besøgte.

Så det rigtige tal må være at mange muslimer bliver stødt, når alle til syvende og sidst er enige om at Vilks er enten truet, som folk som jeg mener han er, eller selv er ude om den uundgåelige vold, som den værdimæssige venstrefløj mener at han er. Og det hænger sammen med Muhammedtegnerens andet suffix, nemlig kontroversiel. Kontroversiel er et ofte benyttet ord for kritikere af islam, også om Vilks, både i medier og blandt folk flest og som vi så det ovenfor med Krudttøndens klarsynede nabo. En kontroversiel person er måske selv skyld i ulykken. Kontroversen har vel trods alt udgangspunkt i personen ifølge udtrykket ‘kontroversiel person’. Et lidt mindre eufemistisk udtryk kunne være ‘konfliktskabende’. Den der lever ved sværdet og du kunne jo blot have ladet være og hvad forestillede du dig ellers ville ’ske’? Osv.

Men konflikten er vel ikke personen? Nej, det er, hvad personen har gjort. Han har i dette og lignende tilfælde tegnet, tegnet som han syntes det skulle se ud. Kan det virkeligt skabe konflikt? En tegning? Ville man selv skyde Hergé eller Picasso? Nej, hvis ikke man kan lide Tintin, kantede mennesker og rundkørselshunde kan man lade være med at købe den slags skilderier. Men nogen mener alligevel at tegninger er værd at myrde løs på andre mennesker for. De mennesker er ikke kontroversielle. De mennesker der myrder løs er ‘hvad der sker’.

Jo, attentatmanden er jo selvfølgelig værre en tegneren, det bliver indrømmet lige før det obligatoriske ‘men’. Med mindre selvfølgelig, attentatmanden er et psykosocialt offer for tonen i debatten, for så er det nemlig vi skal til at se indad. For i Danmark bliver der sagt mange kontroversielle ting hele tiden. Det gør man ikke i USA fortalte Steinmetz på News. Derovre havde man en langt større forståelse for folks religiøse følelser, de fineste følelser i menneskets følelsesregister åbenbart, og mindre forståelse for hvorfor nogen dog ville tegne sagnfiguren Muhammed som en hund. I USA havde man en fundamentalt anden tilgang til ytringsfrihed en den grove danske, konkluderede han uden hensyn til at ytringsfrihed og almindelig social konduite ikke er det samme. Men pærer og bananer blandes gerne når vi ser indad - ellers kommer vil vel ikke frem til at skamme os. Og ikke et ord om terror mod amerikanske mål, der kunne forvirre årsagssammenhængen.

Så derfor: ‘Men’ selv om attentatmanden er værre end den kontroversielle, behøver man jo ikke at sige eller tegne dumme ting når nu nogen bliver kede af det. Man kunne jo lade være. Vi har jo ikke ytringspligt, som Uffe Ellemann Jensen slog fast i sin faste klumme på Berlingske Tidende, en klumme hvor han selv fortsatte det ene indlæg efter det andet til han fik sit faste TV-program sammen med Mogens Lykketoft til at forklare hvordan det hele hænger sammen. De to statsmænd har måske ikke ytringspligt, men de ytrer sig alligevel flittigt “fordi DE kender Verden” (eller kender de bare værten?). Med andre ord, så er der ingen grund til at udtrykke sin mening hvis den går imod Ellemanns mening, for det er andres mening Ellemann i udgangspunktet altid finder dumt.

Men stadigvæk, ytringsfrihed, kan vi alligevel ikke moderere den lidt? Kan vi ikke yde mådehold? Behøver vi at være så grove? Behøver vi ligefrem at vifte med en rød klud? Behøver vi ligefrem lede efter fjender? Ja til det hele; ja fordi vi er frie mennesker helt ned til tæerne, ja fordi vores meninger er vores natur så meget at uartige tegninger og skrifter altid “vil ske” uanset hvem der måtte hade selve ideen om den frie tanke, ja og hvis ikke du kan håndtere friheden så flyt til Saudiarabien, Nordkorea eller Sverige, der mere og mere ligner en blanding af Nordkorea og Saudiarabien. Men lad retorikken ligge og lad os istedet se på to andre aspekter ved vores aktuelle attentatmand.

I Ekstrabladet husker ‘Victor’ terroristen som en tidligere skolekammerat fra VUC - ‘Victor’ ville gerne vil være anonym for selvom attentatmanden nu er død mener han at vide, hvad der “kan ske” - hvorledes vores attentatmand kunne blive agressiv når han talte om sit yndlingsemne, islam. Dengang hævdede attentatmanden for eksempel, at man ikke skulle drikke øl foran muslimer fordi det var krænkende. Hånden op alle der betragter Vilks som kontroversiel, men ikke er for fine til at sidde på en fortovscafe på Nørrebro og drikke en kold fadbamse! Og nu er grønlænderne også advaret - nej vent, de blev jaget ud af Volsmose for flere år siden af selv samme grund. Det ser ud til at være mere end en enkelt ulvs mening.

Det er altså ikke nogle bestemte tegninger, der er problemet. Tegningerne står blot først på listen fordi de er symboltunge. På krænkelseslisten står altså også øldrikning. Og hvis man tager til Saudiarabien som turist, mens man overvejer om det er noget for een med et permanent ophold, så kan man jo se, hvad der ellers er på listen over krænkende ting. Kvinder må f.eks ikke køre i bil, være alene uden opsyn eller vise bar hud. Og der er klare grænser for, hvor de overhovedet må være i det offentlige rum. Den tendens kan man også se herhjemme f.eks på påklædningen på Nørrebro. Man kan se den når de populære Outlandish fandt det outrageous med en norsk sangerindes nøgne arme. Man kan se det når Asmaa og en gymnasiecensor ikke vil give hånd til det modsatte køn. Man kan se det i alle de små forskelle, udlandsturisten ser som eksotiske og hjemlandsturisten ser som mangfoldige og som kræver svinet, det urene dyr, ud.

Men der var en tredie ting på terroristens krænkelsesliste, som endda stod højere end øl og nøgne arme. Nemlig det at være jøde. Dan Uzan, der blev skudt gennem hovedet, var arveligt betinget en kontroversiel person fra et arveligt betinget kontroversielt folkeslag, der nok burde vide hvad der ‘ville og kommer til at ske’. Jødens blotte eksistens som fri og driftig frem for underkuet er endnu en dødelig krænkelse, så når man er igang med at skyde svinger man selvfølgelig forbi Krystalgade. Fik jeg nævnt det er ulovligt for jøder at være i Saudiarabien? Hvis det er et problem at være nabo til Krudttønden, hvorledes skal vi tænke om at være nabo til jøder?

Man må tage hele pakken, sagde Abdul Wahid Pedersen om islam og hele pakken vil sige både det at tegne, være kvinde, jøde, vantro, at drikke øl, være klædt efter forholdene og at tænke selv. Hele pakken blev givet af sagnfiguren Muhammed og kritik af og satire over Muhammed er derfor kritik af hvert et punkt på krænkelseslisten, som den blevet givet i de forbandede skrifter. Intet punkt på krænkelseslisten kan hverken intellektuelt eller moralsk legitimeres og det eneste alternativ til refleksion er vold og terror, så meget desto mindre den samlede pakke. Og tegninger af pakkens sagnophav er alle krænkelsers moder.

To svenske grafer

Arabere, Demografi, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Sverigetanic, islam — Drokles on February 15, 2015 at 3:45 pm

Dispatch International leverer redaktionen (der vel blot bastår af Ingrid Carlqvist and Lars Hedegaard) en graf over forskellige landes relative antal asylsøgere. Sverige skiller sig ud, som man kan se

skc3a6rmbillede-2015-02-15-kl-144126

Og Ingrid Carlqvist and Lars Hedegaard skriver om konsekvenser på Gatestone Institute, hvor en graf viser de relative antal voldtægter. Også her skiller Sverige sig ud

932

Mentaliteten Politiken erkender ikke verden

“Så skete ugerningen i København” indleder Bo Lidegaard Politikens leder og tilskriver derved sin avis den simple men åbenbart svært erkendbare sandhed at islam uværgerligt vil angribe friheden og jøderne, som det skete lørdag den fjortende februar 2015. En 40 årig mand blev dræbt ved et arrangement med den svenske kunstner Lars Vilks og 3 politimænd blev såret da en muslim åbnede ild med et automatvåben. Senere åbnede muslimen ild mod den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor men dræbte en ung jøde, der var dørvagt. Muslimen er nu måske selv død, skudt af Politiet ved Nørrebro Station. Men Politikens tilsyneladende knæfald for realiteterne skal bortforklares for Politiken kan ikke slippe sit naivistiske verdensbillede bygget op som det er af deres forlorne kosmopolitiske selvbillede.

Attentatet bekræfter endnu en gang, at forbrydere vil ramme enhver, som overskrider grænsen for, hvad de mener er tilladelige ytringer. Det er nærliggende at trække forbindelsen til islamisternes terror i Paris for få uger siden. Sagen efterforskes nu som en terrorhandling. Men i skrivende stund er det uvist, hvem der står bag angrebet i kulturhuset Krudttønden, og om målet var den svenske Muhammedtegner Lars Vilks. Over for ekstremismens trussel har vi to svar ud over harmen, fordømmelsen og vores tanker til den dræbtes familie og de sårede politifolk.

Forbrydere, kaldes muslimske terrorister forsimplet for forløjet. Ekstremister hedder det videre og så generisk at det ikke ville bestå banalitetstesten. Hvem er ikke i den opfattelse at have ret? Efter nogle betragtninger om sikkerhed, der ikke skal hæmme vores frihed og fortsætte hverdagen uanfægtet

Alle må hver især se i øjnene, at vi i et frit samfund er sårbare over for ekstremister, der ikke viger tilbage for trusler, vold og mord. Samtidig må vi finde styrke i visheden om, at det altoverskyggende flertal afviser sådanne voldshandlinger og står sammen om at ville forsvare demokratiet. (…) Ytringsfriheden er en ret, som vi står fast på, og som vi ubetinget vil forsvare. Det må aldrig lykkes enkeltpersoner eller grupper at kyse os til tavshed.

Politiken ser sig selv som selve besindelsen, men den kan ikke længere beskrive virkeligheden og hvad vi skal besinde os på. Islam er en konkret størrelse, som kommunisme og nazisme. Hvor de to ateistiske og moderne bevægelser ser døde ud er den teistiske ideologi islam stadig levende og har erklæret os krig. Det er ikke socioøkonomiske eller psykosociale problematikker. Det er krig med en ikke blot veldefineret fjende men også med en motiveret fjende.

01022010104_26-02-2_421505y

Politikens daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden indgik i 2010 på avisens vegne et forlig med nogle muslimer fra Saudiarabien, der hævdede at være den muslimske religionsstifter Muhammed.

»Forliget ser fremad og udtrykker meget fornuftige synspunkter. Det kan måske være med til at mindske nogle af de spændinger, som har vist sig at være meget sejlivede. Det giver udtryk for et håb om, at Danmarks – og ikke mindst danske mediers – forhold til den muslimske verden kan forbedres«

Dengang sagde Helle Thorning-Schmidt “Det er vanvittigt. Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er det med ytringsfriheden”. Daværende formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard “manglede ord”, men kaldte det “absurd” og “dybt, dybt pinligt”. Jyllands-Postens daværende chefredaktør Jørn Mikkelsen det “beskæmmende” og et svigt. ”pinligt, trist og beskæmmende” var også Berlingske Tidendes redaktør Lisbeth Knudsens reaktion. Flere af Politikens egne journalister lagde afstand til Tøger Seidenfadens forlig.

- Forliget efterlader det indtryk, at vi fortryder vores journalistik, og det er der overhovedet ingen grund til.

Kun tidligere udenrigsminister Ellemann-Jensen syntes at være tilfreds med Seidenfadens

»Der går ikke noget af avisen, når den undskylder. I en konfliktfyldt verden, hvor for mange maler sig op i en krog, ville det være rart med flere af den slags forsøg på at finde frem til fælles forståelse«.

Samme år sagde Uffe Ellemann om Lars Vilks

“Det er jo ikke terror - der løber altså en gal svensker rundt. Undskyld, jeg siger det. Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den svensker, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for. Det har du sikkert heller ikke, Mogens, men du kan ikke tillade dig at sige det.”

Mogens Lykketoft valgte stiltiende samtykke. Det var dansk gadekærsmentalitet der er den egentlige trussel mente Lykketoft og Ellemann, hvilket også var Seidenfaden og Politikens linje. Men det er dem selv der lider at gadekærsmentalitet, af en forloren selvopfattelse at de har en særlig betydning i den Verden de end ikke kan beskrive. “Fordi de kender Verden” hedder Ellemann&Lykketofts slogan for deres program på News.

En tanke om ytringsfrihed

Diverse, Fascisme, Forbrydelse og straf, Historie, Nazisme, Ytringsfrihed — Drokles on February 15, 2015 at 9:18 am

I 1943 skrev den danske nazist H. Wolf-Jürgensen bogen En Vis Hr. Hitler, der ikke overraskende er en idylisering af Hitler og hans Tyskland. Wolf-Jürgensen er interessant fordi han virker som en venlig mand, der med blide observationer forsøger at gøre rede for, hvorfor Hitlertyskland er et gode for alle. Således skriver han bl.a. på side 33

En af de første ting jeg mærkede, da jeg i August 1933 atter betraadte tysk Jord, var Afskaffelsen af de politiske emblemer. For blot 3/4 Aar siden gik alle tyskere rundt med et Væld af forskellige Emblemer i Knaphullet. Der var nok at vælge imellem denghang. Naar man i 1932 kom ind i en Sporvogn, hvor der sad en halv Snes Mennesker med hver sit politiske Mærke, var Luften temmelig spændt. Ingen maa nu bære andre Mærker end det nationalsocialistiske, og saa skal man endda være en temmelig prøvet Nazi, før man faar Lov til at bære dette Mærke.

En velsignet harmoni, man kan næsten mærke den. Ikke mere uorden gennem uenighed, ikke mere dårlig stemning, ikke mere nogen tone overhovedet i debatten, for den er forbudt. Og se, er alle ikke glade? Der er i hvert fald ingen, der klager.

Utålelig “succes” flygtning skoser Støjberg

Diverse, Forbrydelse og straf, Indvandring, Kunst og kultur, Multikultur, Muslimer, islam — Drokles on February 13, 2015 at 8:33 pm

En afghansk flygtning klynker en spand lort ud over Venstres Inger Støjberg og Danmark på hjemmesiden UghDK. Efter en længere indledning om hvor synd der er for ham qua hans oplevelser i Afghanistan, der dels har gjort ham til sengevædder, dels bitcher over familiemedlemmer, der beskytter deres møbler mod hans besøg slutter han af med et møde med idealdanskeren; en der giver ham særlig opmærksomhed og gratis gaver, ja, endda trænger til at yde

Jeg sidder foran ham ved bordet. Jeg får kakao, tæppe, tykke sokker og en hue på. Han sætter sig foran mig og siger ingenting. Han venter på at jeg skal snakke. Og vi får snakket, og jeg får grædt, og jeg fortæller ham ting, som jeg ikke engang har delt med mine allernærmeste. Det er første gang jeg snakker om det.

Ser du Inger – det er medmenneskelighed. Den mand hedder Jørgen, er født i Jylland og vokset op i København. Han anser ikke sig selv for dansker. Han er et verdensmenneske siger han. Han siger også, at hvis har kun var dansk, så ville han kede sig ihjel. Allerhelst vil han bare kaldes menneske. Og det er sådanne mennesker, som jeg har mødt et par stykker af på min rejse gennem livet. Og selv om jeg har haft alle odds imod mig, for at blive til noget som helst overhovedet, er det disse mennesker og deres indsigt, deres tone, dannelse, visdom og enorme kærlighed, som har smittet af på mig.

De hjalp mig med at finde hjem til min kære mor, kære far og søstre. Hele mit dramatiske liv har fået luft under vingerne pga. gode og empatiske mennesker. De har aldrig nogensinde sagt, at danskhed er roden til alt godt, og at alt andet er dårligt og uvelkomment. De kendte til livets op- og nedture. De kendte til menneskets væsen. Selv et udyr som mig kunne de tæmme. Det tog lang tid, men de gjorde det.

De samme med min forældre. Deres urokkelige tro på at jeg, Manyar Parwani, var et mirakelbarn, der kunne lykkes med hvad end jeg satte mig for. Det hviskede de hver dag. Og det var ikke nok for dem at få mig selv til at tro på mig. De ville rense min sjæl så meget, at jeg ikke længere var et offer for ondskaben. De lærte mig lidenskaben. De lærte mig at blive forelsket. De lærte mig hjertemod. De lærte mig at være social. De lærte mig at tale. Og de lærte mig næsten at skrive. Grammatikken nåede de ikke og alt det med at stave. Men som de sagde – bare skriv Manyar – folk forstår følelser.

Inger den chance ville jeg aldrig få af dig og dine ligesindede, Og dem har der været mange af, i de årtier jeg har boet i Danmark. I har løftet jeres næver og råbt “BLIV DANSK ELLER SKRID”! Men jeg blev aldrig dansk. Og jeg bliver aldrig dansk eller integreret. Jeg vil ikke gå i knæ for dig og jeg vil ikke frygte dig. Jeg er kun underlagt loven og medmenneskeligheden. Alt det racistiske og det vulgære vil jeg ikke knæle for. Og uanset hvad du gør for at tale ned til mig og dem som ligner mig – vil jeg altid drømme kæmpe stort.

Utaknemmelige og uforskammede flygtninge er en trættende afveksling til de kriminelle. Men sjovt nok kendte en af mine gode venner til filminstruktør, manuskriptforfatter og skabsdigter Manyar Parwani. Og han kunne fortælle at selv om Parwani gerne vil være et verdensmenneske, så ser han først og fremmes bare ud til at være fuld af løgn. Under alle omstændigheder er han ikke dansker, det kan måske være en trøst. For eksempel satte hans kære far og hans kære mor med deres urokkelige tro på at han, Manyar Parwani, var et mirakelbarn, der kunne lykkes med hvad end han satte sig for, efter “hårde ord, en voldsom bevægelse, et smadret videokamera og en smækkende dør” ham på gaden som 17 årig, ifølge et interview han gav til Musik Guide.

I 2010 “forsvinder” der ifølge Politiken en kvart million penge fra et af Parwanis filmprojekter. Ifølge Parwani engagerede han i sin tiltro til ikke-danske verdensmennesker sin bedste ven gennem 25 år som klipper, men han forsvandt pludselig. Da han kom tilbage var det med en forklaring om, at han havde spillegæld. Parwani får Peter Aalbæk fra Zentropa til at dække sin vens spillegæld på en kvart million kroner. Men søreme om ikke venne forsvinder igen, og nu “opdager” Parwani pludselig, at vennen har taget yderligere en kvart million fra projektet, som besynderligt nok er parkeret på en privat konto i Parwanis navn. Hvordan vennen kan hæve på Parwanis konto får man aldrig at vide. I det hele taget får man ikke særligt meget at vide, for den eneste der har kontakt til vennen er Parwani selv, og det er Parwani der siger, at han har tilstået at tage pengene.

Sagen er i det hele taget rodet, og det ser ud til at sagen om vennen bliver smidt ud for at undgå en injuriesag, der siden blev frafaldet. Oveni det bliver han sagsøgt for skyldnersvig for ikke at betale Corporate DataBank Aps for en hjemmeside de har leveret. Mystisk nok siger Politiet til Ekkofilm at de “ikke kan finde Parwani, der har afmeldt sig cpr-registret og lever i skjul”. Så historien om filminstruktør, manuskriptforfatter og skabsdigter Manyar Parwani er en nassende klynkeløgner.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress