Torben Mark Petersen blev i går frikendt for racisme med dommerstemmerne 2-1 for for i sit liberale angreb på racismeparagraffen 266b at have skrevet følgende på 180 Grader

Der er danske fædre, der voldtager deres døtre. Selvfølgelig skulle jeg ikke have sagt, at der er danske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.

Petersen brugte sætningen som en talefigur han gentog med allehånde mandlige grupper; asiater, ateister, australnegre osv. for at understrege at der blandt alle grupper (af mænd) findes rådne æbler. En vel konstrueret sætning, nærmest en truisme, der ikke generaliserer, men taler om delmængder - “for alle der kan læse dansk”, som Petersen selv formulerede det under afhøringen. Det kunne tilhørerne der fortrinsvis var fra Trykkefrihedsselskabet og Tidehverv, der alle var mødt op for at støtte Petersen. Ingen liberale. Nåh ja, heller ingen fra venstrefløjen, men det giver sig selv.

Men anklagemyndigheden kunne ikke læse dansk, ellers havde de aldrig rejst anklage, og havde i deres anklageskrift gengivet Petersens ord i misforstået kortform. Her blev der lagt vægt på at jøder og katolikker kunne blive stødt. Nemeth startede retsmødet med et juridisk slag om anklageskriftet, hvor han ville have sin klient frifundet alene fordi det var så useriøst at det ikke opfyldte retsplejelovens §834. Det blev efter nogle minutters votering afvist, hvorefter Nemeth påkærede afgørelsen med opsættende virkning, igen votering og afvisning.

Némeths pointe var ikke en tom øvelse i juristeri, men skar til benet af den konkrete retssag, nemlig anklagemyndighedens manglende evne eller vilje til at læse en tekst og alligevel spilde rettens og Petersens tid og ressourcer. Anklagemyndigheden kunne dog ikke have formeleret anklageskriftet meget anderledes, hvis der skulle rejses en sag mod Petersen - hvilket der åbenbart skulle. Hvis Petersens tekst var gengivet loyalt eller i sin helhed ville det være tydeligt at de mange satiriske, men ikke-racistiske udsagn tilsammen negerede nogen mulighed for en racistisk tolkning. Hvis anklageskriftet derimod kun havde taget et eller få eksempler frem uden et svævende “osv”, der gav et diffust indtryk af en rablende mængde racistiske udsagn, ville de have afgjort at nogle grupper måtte krænkes mindre end andre og indrømmet Petersens oprindelige pointe. Så derfor blev Petersen løseligt citeret så retten skulle få det indtryk at det blot var en lang række racistiske udsagn.

Det useriøse anklageskrift blev afspejlet i anklagerens proces, der var præget af konkrete fejl, som at tillægge Petersen andres udtalelser og et forvirrende forsøg på at fremstille Petersen som en del af et større §266b happening ring som man var ved at få optrevlet. Anklagemyndigheden erkendte med den manøvre klart at Petersen ikke havde til forsæt at krænke nogen, hvilket i sig selv underminerede en del af anklagen. Morsomt blev det ligefrem da anklageren kom til at bede Petersen motivere sine handlinger og således overgav retslokalet til Petersens velformulerede og præcise anke imod §266b og for ytrings- og tankefrihed. Petersen punkterede egenhændigt anklagerens sag og havde i princippet ikke brug for nogen advokat andet end til at gnide salt i såret på den usikre anklager. Nemeth tilbød nådigt og nærmest til anklagerens lettelse, at tage sig af dokumentation og fik derfor definitionsretten over sagens sammenhæng. Og således kunne Németh strukturere og sammenfatte endnu før de afsluttende bemærkninger anklagemyndighedens mange fejl og den pinligt lange proces.

Der burde ikke have været rejst nogen sag og der burde slet ikke være tvivl om udfaldet. Men alligevel var der dissens og dermed tvivl blandt dommerne. Og det understregede den principielle pointe som Petersen havde hævdet i sit oprindelige indlæg og som han i sin afsluttende bemærkning slog fast; at racismeparagraffen er et politisk værktøj der ikke gør Justitia blind, men taler til et ideologisk sentiment. Petersen afsluttede sin kommentar med “at love skal være forudsigelige, så enhver intelligent borger kan læse en lov og med nogenlunde sikkerhed forudsige, om man har overtrådt den eller ej.”. Anklagemyndighedens sigtelse mod Petersen, den absurde proces og domsmandsrettens dissens understregede at §266b ikke blot ikke kan forstås af borgere eller det juridiske system, men tillige at det juridiske system heller ikke kan forstå sine borgere. Og det gør den sårbar for politisk udnyttelse fordi ikke alle kan eller vil læse dansk.

Indlægget er skrevet til Snaphanen.

Jeg  kan huske et sommerafsnit af Jensens udmærkede radioprogram Mennesker og Medier med en forsker i retorik gennemgik retoriske triks. Især var de optaget af at man uden at stå til regnskab kunne kæde noget sammen i folks hjerner ved at dele det med et punktum. Det var sådan George Bush havde narret hele verden ind i Irak, talt længe om hvorledes terroren var hvor tids onde og så tilføjet i en sætning for sig selv at Sadam skulle have støvlen. Jeg kan huske at Jensen og eksperten ubevidst eller blot af gammel vane selv benyttede det trick i overflod gennem hele programmet når de omtalte nogen Danmarks Radion ikke kunne lide, hvilket var alle andre en venstrefløjen. Så det var med en hvis genkendelsens glæde jeg læste første afsnit  af Lasse Jensen indlæg i Information, hvor han i overskriften kalder Morten Messerschmidt for et kulbuelys

Morten Messerschmidt (DF) er en gave til enhver redaktion. Altid leveringsdygtig i skarpe udtalelser, der ved nærmere granskning ikke er specielt skarpe. Underholdende og altid villig.

I en politisk verden fyldt med forudsigelige og ordinære jakkesæt og spadseredragter, der rutinemæssigt siger en hel masse uden rigtigt at sige noget, lyser panamahatten og det lyse jakkesæt op som den blusselygte, man engang brugte til ulovligt fiskeri. Fiskene – eller i dette tilfælde medierne – kan ikke modstå det. De tiltrækkes uden at vide, at lyset kan være farligt. Det kaldes at ’blusse ål’, og det er i øvrigt forbudt.

Jensen kalder skam ikke Messerschmidts politiske agitation for kriminel. Det lader han læserens hjerne selv gøre. Ifølge ham selv og eksperten, altså.

Jensen fortsætter med at beskrive Messerschmidt som en omvandrende konflikt bla fordi professor i retorik Christian Kock har fundet en metode, hvorved han kan karakterisere Morten Messerschmidt, som “den »suverænt mindst troværdige« samtidig med, at han er den lige så suverænt »mest karismatiske«”. I stedet for forkaste Kock afsindige resultat som det rene sludder forkaster Jensen derfor vælgerne: “At vælgerne foretrækker karisma frem for troværdighed, er ikke noget revolutionerende fænomen.” Og sådanne fiskevælgere er det begrædeligt at spørge udover deres evner

På søndag skal vi stemme om et så kompliceret spørgsmål som patentdomstolen, som kun få meget interesserede og vidende mennesker kan danne sig en kvalificeret holdning til. Vi skal også stemme et antal kandidater ind i et Europa-Parlament, hvis reelle indflydelse er genstand for konstant tvivl og debat. Krisen, højredrejningen i Europa og den dertil hørende skepsis og angst, gør søndagens folkeafstemning og parlamentsvalg til en slags folkeafstemning for og imod EU. Medierne gør deres til at oplyse, debattere og kaste lys over et virvar af meget indviklede emner. Vi er prisgivet eksperter med ofte modstridende forklaringer og analyser.

Ja, hvis blot eksperterne kunne forklare os, hvad vi skal stemme, så ville demokrati ikke være så farligt. En anden konklusion kunne være at Messerschmidt ganske sagligt udstiller de få interesserede og vidende menneskers kvalificerede holdninger som det egentlig kulbuelys. At vælgerne kan se at eksperternes modstridende forklaringer og analyser netop viser at de ikke ved hvad de beskriver, at vi stemmer ingen kender konsekvensen af andet end at det er endnu et suverænitetstab. Og det er noget vælgerne har en lang erfaring med, eksperter, politikere og organisationer der fra toppen af samfundet med stor autoritet og troværdighed taler ned til befolkningen og lover dem, hvad der aldrig kommer og truer med hvad der ikke vil ske. Og som vælgernes indflydelse på eget land mindskes bid for bid, stagnerer det Europa som tynges af bureaukratisk lænke for bureaukratisk lænke. Men ellers fin stiløvelse udi perfid retorik Lasse Jensen.

Et andet ærligt perspektiv på hvad EU debatten grundlæggende drejer sig fra den schweiziske bankøkonom Andreas Höfert i Berlingske Tidende

»Hvad er det en valutakurs gør? Den er en måde at udjævne uligevægt mellem to regioner; lande med handelsoverskud har stigende valutakurs, underskud giver faldende kurs. Men hvis vi ikke ønsker at have en valutakurs til at udjævne ubalancer, må vi gøre det på en anden måde. Immigration kan være en måde, men så siger folk, at de ikke vil have mere immigration.

«Så skulle vi måske bare afskaffe euroen?

»Der er to scenarier: Mere integration eller disintegration – opløsning af euroen. Begge vil være meget kostbare. Efter 15 år med euroen er økonomierne tæt forbundet, og det vil koste mange penge at rive dem fra hinanden igen. Hvis Tyskland forlod euroen, ville vi forvente, at den nye tyske valuta ville stige med 50 procent i forhold til euroen, for markederne overreagerer altid. Det vil være skrækkeligt for de tyske eksportører, men de vil klare det. Det vil være værre for dem, der har aktiver i euro og forpligtelser i D-mark. For eksempel en tysk pensionsfond, der ejer franske statsobligationer. Eller hr. og fru Schmidt, der ejer et hus på Mallorca, men har belånt det i D-mark. Der er ingen happy ending på det scenario.«

Så hvordan slutter dette? »Med små skridt i retning af mere integration. Der kan komme nye kriser, måske en krise omkring Frankrig, og den vil blive dramatisk, for landet er for stort til at redde og for stort til at gå ned. Vi er mere bekymrede for Frankrig end for Italien, for Italien har i højere grad bevaret en industriproduktion, og en større del af deres statsgæld er på indenlandske hænder. Dani Rodrik (tyrkisk økonom, red.) har skrevet om det, han kaldte globaliserings-trilemmaet: At man ikke på én og samme tid kan have nationalstater, demokrati og globalisering. Man er nødt til at opgive én af delene. Man kan opgive euroen og så beholde nationalstaterne og demokratierne. Eller man kan fortsætte med at integrere og dermed opgive nationalstaterne, som de er nu. Lige nu har vi den værste af de tre muligheder, for vi har nationalstater og euroen men på bekostning af demokratiet. Hvilket er grunden til, at folk stemmer på mere og mere ekstreme partier. De føler, at de ikke har noget at skulle have sagt, og det underminerer demokratiet.«Så Danmark skal bare blive uden for euroen? »Jeg ville ikke anbefale nogen at gå med i dén klub, som den fungerer nu. Man er nødt til at anerkende, at landene udenfor klarer sig bedre end dem, som er med. Portugal og Italien har i dag et BNP pr. capita, der er lavere end før euroen. Det er der ingen, som taler om, men disse lande har ikke haft noget som helst ud af euroen – ikke engang vækst.«

Glimrende faktuel film om Palæstinas og palæstinensernes oprindelse.

Og den palæstinensiske identitet er ikke blot et våben mod Israels eksistens, det er et ’smart weapon’, der selv kan bruge andre våben, som f.eks vand. Israel står evindeligt anklaget for at undertrykke palæstinenserne ved at nægte dem ordentlig del i det sparsomme vand. Men det er, som snart sagt alle andre anklager mod Israel, palæstinenserne der kaster ulykke over sig selv, som man kan læse i The Jewish Press

Hebrew University Hydrology Professor Dr Haim Gvirtzman published a detailed report outlining wasteful Palestinian Authority water policies that are designed to maintain the illusion that Israel discriminates against Palestinians.

“The Palestinians refuse to develop their own significant underground water resources, build a seawater desalination plant, fix massive leakage from their municipal water pipes, build sewage treatment plants, irrigate land with treated sewage effluents or modern water-saving devices, or bill their own citizens for consumer water usage, leading to enormous waste,” Gvirtzman wrote in The Truth Behind Palestinian Water Libels. “At the same time, they drill illegally into Israel’s water resources, and send their sewage flowing into the valleys and streams of central Israel.

“In short, the Palestinian Authority is using water as a weapon against the State of Israel. It is not interested in practical solutions to solve the Palestinian people’s water shortages, but rather perpetuation of the shortages and the besmirching of Israel,” Gvirtzman reported on the Begin-Sadat Center for Strategic Studies website.

Furthermore, Gvirtzman says the Palestinian Authority has refused since its inception to build water treatment plants, despite their obligation to do so under the Oslo agreement. As in Jordan, Palestinian waste flows directly into local streams, polluting the environment and the aquifer and causing the spread of disease.

Støt de iranske kvinder, der med fare for deres sikkerhed smider tørklædet!

Daily Mail skriver at det videnskabelig tidsskrift Environmental Research Letters har forkastet en videnskabelig artikel fordi den såede tvivl om der herskende konsensus om menneskets katastrofale indflydelse på klimaet

Professor Lennart Bengtsson, a research fellow at the University of Reading and one of five authors of the study, said he suspected that intolerance of dissenting views on climate science was preventing his paper from being published.

‘The problem we now have in the climate community is that some scientists are mixing up their scientific role with that of a climate activist,’ he told the Times.

Prof Bengtsson’s paper suggests that the Earth’s environment might be much less sensitive to greenhouse gases than previously thought.

If he and his four co-authors are correct, it would mean that carbon dioxide and other pollutants are having a far less severe impact on climate than green activists would have us believe.

The research, if made public, would be a huge challenge to the finding of the UN’s Intergovernmental panel on Climate Change (IPCC), that the global average temperature would rise by up to 4.5C if greenhouse gases in the atmosphere were allowed to double.

The paper suggested that the climate might be less sensitive to greenhouse gases than had been claimed by the IPCC in its report last September, and recommended that more work be carried out ‘to reduce the underlying uncertainty’.

The five contributing scientists submitted the paper to Environmental Research Letters – a highly regarded journal – but were told it had been rejected. A scientist asked by the journal to assess the paper under the peer review process reportedly wrote: ‘It is harmful as it opens the door for oversimplified claims of “errors” and worse from the climate sceptics media side.’

Prof Bengtsson, 79, said it was ‘utterly unacceptable’ to advise against publishing a paper on the political grounds.

He said: ‘It is an indication of how science is gradually being influenced by political views. The reality hasn’t been keeping up with the [computer] models.

Bengtson tiltrådte den uafhængige tænketank Global Warming Policy Foundation, stiftet af den tidligere Thatcher minister Nigel Lawson. Tænketanken er i opposition til FNs Klimapanels konsensus og det har givet voldsomme reaktioner fra andre klimaforskere - en tysk fysiker kaldte det ligefrem et medlemskab af Ku Klux Klan. Og den slags var for voldsomt for den gamle mand, der trak sit medlemskab af tilbage, kunne man ligeledes læse i Daily Mail

In his resignation letter, published on the think-tank’s website, he wrote: ‘If this is going to continue I will be unable to conduct my normal work and will even start to worry about my health and safety.

‘I see therefore no other way out therefore than resigning from GWPF. I had not expecting such an enormous world-wide pressure put at me from a community that I have been close to all my active life.

‘Colleagues are withdrawing their support, other colleagues are withdrawing from joint authorship etc.

‘I see no limit and end to what will happen. It is a situation that reminds me about the time of McCarthy.

Lord Lawson, the former Tory Chancellor condemned the behaviour as ‘appalling’ and said the reference to ‘McCarthyism’ was ‘fully warranted’.

Judith Curry fandt det sørgeligt, med dette seneste eksempel på at klimakonsensus forsvarer position med en mobbekultur

I deeply regret that any scientist, particularly such a distinguished scientist as Bengsston, has had to put up with these attacks.  This past week, we have seen numerous important and enlightening statements made by Bengtsson about the state of climate science and policy, and science and society is richer for this.  We have also seen a disgraceful display of Climate McCarthyism by climate scientists, which has the potential to do as much harm to climate science as did the Climategate emails.

Rupert Darwall er ganske enig i McCathyisme sammenligning, men konkluderer anderledes Ghandisk i National Review at det er tegn på sammenbrud

Especially significant was a tweet from Gavin Schmidt, a leading climate modeler at the NASA Goddard Institute, who for many years worked alongside James Hansen. “Groups perceived to be acting in bad faith should not be surprised that they are toxic within the science community,” Schmidt tweeted. “Changing that requires that they not act in bad faith and not be seen to be acting in bad faith.”

Evidently the right to practice and discuss climate science should be subject to a faith test. It is an extraordinarily revealing development. Fears about unbelievers’ polluting the discourse, as some academics put it, illustrate the weakness of climate science: The evidence for harmful anthropogenic global warming is not strong enough to stand up for itself.

Inadvertently Schmidt’s tweet demonstrates how far climate science has crossed the boundary deep into pseudo-science. Karl Popper observed of the trio of pseudo-sciences prevalent in 1920s Vienna that their followers could explain why non-believers rejected their manifest truths. For Marxists, it was because of their class interests. For subscribers to Freudian psychoanalysis and Alfred Adler’s psychology, non-belief was evidence of unanalyzed repressions crying out for treatment. So it is with climate science. Only the pure of heart should be allowed an opinion on it.

Science regresses if it becomes intolerant of criticism.

Jeg er enig med Darwall, men det har jeg været længe uden at noget er brudt sammen. Marc Morano har samlet et par af det mobberi der længe har været standard

NASA’s James Hansen has called for trials of climate skeptics in 2008 for “high crimes against humanity.” Environmentalist Robert F. Kennedy Jr. lashed out at skeptics in 2007, declaring “This is treason. And we need to start treating them as traitors” In 2009, RFK, Jr. also called coal companies “criminal enterprises” and declared CEO’s ‘should be in jail… for all of eternity.”

In June 2009, former Clinton Administration official Joe Romm defended a comment on his Climate Progress website warning skeptics would be strangled in their beds. “An entire generation will soon be ready to strangle you and your kind while you sleep in your beds,” stated the remarks, which Romm defended by calling them “not a threat, but a prediction.”

In 2006, the eco-magazine Grist called for Nuremberg-Style trials for skeptics. In 2008, Canadian environmentalist David Suzuki called for government leaders skeptical of global warming to be thrown “into jail.” In 2007, The Weather Channel’s climate expert called for withholding certification of skeptical meteorologists.

A 2008 report found that ‘climate blasphemy’ is replacing traditional religious blasphemy. In addition, a July 2007 Senate report detailed how skeptical scientists have faced threats and intimidation.

In 2007, then EPA Chief Vowed to Probe E-mail Threatening to ‘Destroy’ Career of Climate Skeptic and dissenters of warming fears have been called ‘Climate Criminals’ who are committing ‘Terracide’ (killing of Planet Earth) (July 25, 2007) In addition, in May 2009, Climate Depot Was Banned in Louisiana! See: State official sought to ‘shut down’ climate skeptic’s testimony at hearing.

Below are many more examples of the threats, name calling and intimidation skeptics have faced in recent times.

November 12, 2007: UN official warns ignoring warming would be ‘criminally irresponsible’ Excerpt: The U.N.’s top climate official warned policymakers and scientists trying to hammer out a landmark report on climate change that ignoring the urgency of global warming would be “criminally irresponsible.” Yvo de Boer’s comments came at the opening of a weeklong conference that will complete a concise guide on the state of global warming and what can be done to stop the Earth from overheating.

September 29. 2007: VA State Climatologist skeptical of global warming loses job after clash with Governor: ‘I was told that I could not speak in public’ Excerpt: Michaels has argued that the climate is becoming warmer but that the consequences will not be as dire as others have predicted. Gov. Kaine had warned. Michaels not to use his official title in discussing his views. “I resigned as Virginia state climatologist because I was told that I could not speak in public on my area of expertise, global warming, as state climatologist,” Michaels said in a statement this week provided by the libertarian Cato Institute, where he has been a fellow since 1992. “It was impossible to maintain academic freedom with this speech restriction.” (LINK)

Skeptical State Climatologist in Oregon has title threatened by Governor (February 8, 2007) Excerpt: “[State Climatologist George Taylor] does not believe human activities are the main cause of global climate change…So the [Oregon] governor wants to take that title from Taylor and make it a position that he would appoint. In an exclusive interview with KGW-TV, Governor Ted Kulongoski confirmed he wants to take that title from Taylor.

Skeptical State Climatologist in Delaware silenced by Governor (May 2, 2007) Excerpt: Legates is a state climatologist in Delaware, and he teaches at the university. He`s not part of the mythical climate consensus. In fact, Legates believes that we oversimplify climate by just blaming greenhouse gases. One day he received a letter from the governor, saying his views do not concur with those of the administration, so if he wants to speak out, it must be as an individual, not as a state climatologist. So essentially, you can have the title of state climatologist unless he`s talking about his views on climate?

October 28, 2008: License to dissent: ‘Internet should be nationalized as a public utility’ to combat global warming skepticism – Australian Herald Sun – Excerpt: British journalism lecturer and warming alarmist Alex Lockwood says my blog is a menace to the planet. Skeptical bloggers like me need bringing into line, and Lockwood tells a journalism seminar of some options: There is clearly a need for research into the ways in which climate skepticism online is free to contest scientific fact. But there is enough here already to put forward some of the ideas in circulation. One of the founders of the Internet Vint Cerf, and lead for Google’s Internet for Everyone project, made a recent suggestion that the Internet should be nationalized as a public utility. As tech policy blogger Jim Harper argues, “giving power over the Internet to well-heeled interests and self-interested politicians” is, and I quote, “a bad idea.” Or in the UK every new online publication could be required to register with the recently announced Internet watchdog…

November 5, 2008: UK Scientist: ‘BBC SHUNNED ME FOR DENYING CLIMATE CHANGE’ – UK Daily Express

Excerpt: FOR YEARS David Bellamy was one of the best known faces on TV. A respected botanist and the author of 35 books, he had presented around 400 programmes over the years and was appreciated by audiences for his boundless enthusiasm. Yet for more than 10 years he has been out of the limelight, shunned by bosses at the BBC where he made his name, as well as fellow scientists and environmentalists. His crime? Bellamy says he doesn’t believe in man-made global warming. Here he reveals why – and the price he has paid for not toeing the orthodox line on climate change.

U.N. official says it’s ‘completely immoral’ to doubt global warming fears (May 10, 2007)

Excerpt: UN special climate envoy Dr. Gro Harlem Brundtland declared “it’s completely immoral, even, to question” the UN’s scientific “consensus.”

Alligevel har jeg trods den langsomme udvikling, med sprække på sprække i klimapanelets panser en tiltro til at deres imperium braser sammen. Ja, det går meget langsommere end mine klimadebat modeller har forudset, men min tiltro til deres prognoser er kun stigende.

I  2009-10 oplevede Iran masseprotester, optøjer og en truende revolution eller måske endda borgerkrig i kølvandet på Mahmoud Ahmadinejads genvalg som præsident. Mens de protesterende råbte valgsvindel og død over diktatoren svarede styret igen med vold og mord ved styrets bølle arme, den såkaldte Basij og affærdigede opstandende som startet og koordineret af zionister og CIA. Selv om opstanden fik en martyr i  Neda Agha Soltan holdt styret fast og udnyttede det til at rydde ud i oppositionen ved en række anholdelser og attentater.

Selv om opstandende ikke handlede om for og imod islam er den iranske befolkning splittet i et skizofrent forhold mellem de herskende konsekvente muslimer og en veluddannet liberal vestliggjort ungdom. Det er svært at se det som andet end et symptom på en voldsom identitetskrise når Irans egne myndigheder anslår at ca. 5 mill. iranere er narkomaner og mange flere tager stoffer jævnligt. Men, hvad myndighederne ikke taler om er det totale sammenbrud i de seksuelle normer, hvis man skal tro The Date Reports Zoe Mendelson

I asked if girls in Iran have sex before marriage and one of the men speculated that 10 or 15 years ago only 10 percent of girls would, but that now the percentage is probably closer to 90. I was genuinely shocked, and tried to play it off like I wasn’t such an ignorant American thinking that Persian women were just bundled up virginal victims. And then things got even realer.

The woman chimed in, “In Iran it’s hard core. People think they’re so repressed. But because they are so repressed, they go to extremes to compensate. Have you seen what Iranian girls look like? They’re totally dressed up and made up and with the hair… they take advantage of things more. They’ve got like three boyfriends, they’re always screwing around… it’s like intense. It’s like orgies and shit. Seriously.”

I was dumbfounded. “Three boyfriends?” I asked. “Yes! More!” Replied one of the men, “They’re always lying!” he said, feigning spite, and then in a high-pitched voice said, “I love you. I love you. You’re the only man for me.” The other man laughed and nodded.

“How do they do that, if there’s no bars —“ I started to ask. They were starting to catch on to my astonishment and were all smiling.

“There are bars; they’re just at home. Everything is private. We make our own vodka. In the capital city, in Tehran, it’s like drugs and orgies,” one of the men explained.

“Orgies?!” I asked. “Like really?!” And they all nodded yes. At this point they were all grinning because they must know how misconceived the rest of the world’s vision of life in Iran is. The woman said she hadn’t been to any but she had heard about plenty. Then one of the guys with a knowing smirk said that yes, parties sometimes do turn into orgies. I pointed out that he was smiling and he laughed.

I thought they might be putting me on, but a Spaniard I met later who had just come from Iran verified all of this and beyond.

“Yes well, if everyone drinks so much so much and there’s a lot of drugs…” He explained that since Tehran is so close to Afghanistan, which produces a huge amount of drugs, “Iran is the gateway of drugs to the West. You can get anything you want.”

The female cousin mused: “Iranians are very influenced by American culture. They’re obsessed. Illegally, of course, but everyone’s on to it. Movies, TV, everything. Anything that’s out there.  And they overdo it. They say, ‘Oh, Americans have sex casually, lets have sex casually times 10.’”  Both men agreed. I was floored.

I was genuinely shocked, and tried to play it off like I wasn’t such an ignorant American thinking that Persian women were just bundled up virginal victims. And then things got even realer.

The woman explained, “basically the country is divided into two halves: the supporters of the government and the liberals. There’s public life where everyone is covered. You can’t laugh in public. You can’t hold hands with someone or you’ll get arrested. And then there’s the private life of the liberals, and it’s very indulgent. My family, my uncle, he has a mansion and they have massive parties, sex, everything goes.”

The Spaniard told me he had been to crazy parties in Tehran and that as soon as the girls walked in, “se quitaron todo,” they took off everything. He said they wore short shorts and dresses, “casi nada.”

I just kept saying, “really?!” and it was starting to make the men laugh. “Really!” they kept answering. They also assured me of the presence of a massive gay underground community in Tehran as well as the prevalence of prostitution.

Den beskrivelse af  harmonerer godt med at iranerne er holdt op med at reproducere sig selv. For en enkelt generation siden fødte den gennemsnitlige iranske kvinde 7 børn; nu er det 1,5. Islam møde med moderniteten er hårdt. Iran, som Persien før det har altid haft civilisatoriske ambitioner. Det iranske projekt  med at hævde sig som en regional stormagt kan kun ske som moderne nationalstat, men det udelukker en islamisk identitet. Hvis Iran gerne vil bygge atomvåben og droner og føre cyber-krig er de tvunget til at videreføre shahens politik og sikre befolkningen den uddannelse, der underminerer den muslimske livsstil. Når først folk har anet mulighederne for egen formåen er islam ikke længere et trygt sammenhold, men klaustrofobisk stilstand. Og klaustrofobien får civiliserede persiske piger til i protest at smid sløret i en aktion der kaldes Stealth Freedom

Now some Iranian women (…) have taken to Facebook to post photos of themselves veil-less. Instead of wearing the veils, they’re wrapping them around their necks, holding them up or flying them like ceremonial flags. The veils are everywhere except where the government says they’re supposed to be—on women’s heads, covering their hair.

A Facebook post earlier this month from liberal Iranian journalist Masih Alinejad sparked the movement, which has grown under the hashtag #???????????? (translation: #stealthfreedom). It has spawned a Facebook page of its own, which gathered over 30,000 likes in its first five days.

The movement’s creator, Alinejad, lives in exile in the United Kingdom, where she works for OnTen, a satirical news show that’s broadcast into Iran by Voice of America’s Persian Service. “I just asked women to send selfies of their private moments of freedom,” she says. “When I was in Iran, I would take my head scarf off when I was out in a field or some place private, and I wondered how many Iranian women [did the same]. Apparently a lot.”

Og Wall Street Journal skriver

Mothers and even grandmothers have even joined the cause posting pictures. In one, three generations of women stand on a boulevard lined with trees. Their headscarves are casually draped on their shoulders.

The grandmother writes, “We wish that the new generation tastes this most basic freedom before their hair goes gray. Is this too much to ask?”

In some of the pictures a male family member joins the woman, as a signal of approval to ward off criticism in a patriarchal society. Some men even write encouraging comments below the pictures and praise the women for their courage.

“Iranian women may not have a lot of freedom but they have always known how to go around the system and find it,” said Masih Alinejad, a prominent Iranian journalist in London and the founder of the page.

Ms. Alinejad is best known for her gutsy interviews with Iranian officials and reporting on the regime’s human rights violations. She said that the idea to create this page came to her after receiving a flood of comments from her female Iranian fans on a picture of herself joyously running down the street in London, her curly dark hair swept upward by the wind.

Women wrote to her saying they were envious of her freedom to not wear the veil. They told her that sometimes, in stolen moments of liberation, they too, shed their scarves.

Ms. Alinjead then posed a question on her public Facebook page asking if women cared to share such pictures. At first she thought she would post them on her own page but pictures flooded her inbox, more than 50 a day, from ordinary women who were not activists or dissidents. She decided the women needed to be seen and heard with their own separate page.

“Social media has turned into a mirror for Iranian women to be able to reflect the realities of their lives,” said Ms. Alinejad.

Iran er en kampplads mellem moderniteten og islam. Islam er en fremmed religion, der har besat Iran og således er Iran et billede på, hvorledes en europæisk islamsk virkelighed ville se ud. Men iranernes oprør ville ikke eksistere var det ikke for at de kunne bruge Vesten som spejl via bl.a de sociale medier, der minder iranerne om at de også engang var mennesker og ikke slaver. Vestens frihed er det lys de søger mod for at komme ud af tunnellen. Hvis Vesten skulle blive islamificeret - og det bliver vi ikke - vil alt hensygne i mørket. Men lad os hellere slutte med det dannende billede af det iranske kvindelige individ, der lader hånt om moralpolitiets slaver og går med sit slør som hun vil…

Her er en morsom video om nogle anarkister der vil debattere ordensmagtens unødvendighed bliver mødeterroriseret af andre anarkister, der mener sig traumatiseret af den hvide mand. Via The libeterian Republic, der også har en herlig lang venstrefløjssmøre af floskler og tungetale

Muslimsk voldsetikette er ærefuldt at slå kvindernes patter når man er liderlig

Hitler er med os hvor vi går. I hvert fald hvis man spørger det snakkende mellemlag som boltrer sig i medierne og universiteterne hvis vi skal tro Politiken og Danmarks Radio. Filmhistoriker Lars-Martin Sørensen har ifølge Danmarks Radio fundet ud af at Morten Korch bygger på nazitisk tankegods fordi det dels romatiserer fortiden og dels fordi en Nordisk Film ansat var nazist under krigen.

Danskerne elsker nationalromantik, mener Lars-Martin Sørensen, som står bag bogen ‘Dansk Film under Nazismen’. Det gjorde de før, under og efter besættelsen, men også den dag i dag.

Morten Korch-filmene, som mange nok anser for at være uskyldige folkeklenodier, var for eksempel vældig nationalromantiske, mener Lars-Martin Sørensen - hvilket ikke er helt uproblematisk.

- Jeg synes, at der er et interessant perspektiv i særligt Alice O’Fredericks ståen moder til Morten Korch-filmene som for mig at se ligger i umiddelbar forlængelse af nazitysk tankegods, siger Lars-Martin Sørensen. Alice O’Fredericks var instruktør på flere Morten Korch og ‘Far til fire’-film i løbet af 1950-60′erne.

Vi kan godt lide at hygge os med nationalromantikken, men problemet er bare, at det kunne Joseph Goebbels også, siger Lars-Martin Sørensen.

Fantastisk stykke videnskab. Og meget inspirerende, så jeg gik i gang med at søsætte mine egne studier og resultatet var skræmmende.

Vi kan godt lide at komme hurtigt frem på motorvejen, problemet er at det kunne Hitler også.

Vi kan godt lide en renere natur, problemet er…

Vi kan godt lide et samlet Europa, problemet er…

Vi kan godt lide lav arbejdsløshed, problemet er…

Vi kan godt lide at kvitte smøgerne og blive ikke-rygere, problemet er…

Vi kan godt lide at være varsomme med vores diæt, problemet er…

Vi kan godt lide at være sure på socialdemokraterne, problemet er…

Åh nej, vi kan slet ikke slippe ud, vi er alle Hitler. Så videre til Politiken hvor en der hedder Majse Nor fortæller om sit nye liv

Jeg sidder ikke til forældrefest ovre i børnenes skole og snakker med om, at det er for dårligt, at kommunen ikke giver tilladelse til dobbeltcarport på villavejen. Og når folk begynder at tale om konvertering af deres pensionsopsparing, går jeg ud og danser. Det der med at bygge hule og skabe et hjem er heller ikke så vigtigt længere. Jeg har sluppet noget Hitler.

Jeg tør ikke fortælle, hvad jeg slipper lige nu.

Det er ikke let at stille op for et parti i opløsning og det er især ikke let når denne opløsning kommer af at man har kastet sine meninger overbord til ære for magten for derefter at kaste magten overbord fordi man ikke kunne bære den. Så uden indhold og troværdighed forsøger de resterende SF’ere at markere sig på almen mudderkastning. Et af de mere besynderlige forsøg på mudderkastning i den igangværende Europaparlamentsvalgkamp står Anne-Mette Wehmüller for, der til Morten Messerschmidts forståelige ærgelse har kastet sig over hans efternavn.

Hvis Wehmüller dog bare havde læst SFs hof organ Information kunne hun have fået hele historien om at Morten Messerschmidt tog moderens efternavn fordi faderen gik da han endnu var spæd - og også detaljen om at hans præst synes han på en gang er et varmt, sødt og rabiat menneske. Måske Wehmüller kunne køre en Hitler analogi når hun også kan læse at Messerschmidt er god til børn? Men før Wehmüller sank så dybt var hendes fødder blevet kolde og hun trak i land med endnu et slår-du-din-kone-? angreb

Kære Morten Messerschmidt Jeg skal beklage meget, hvis du har opfattet mit spørgsmål til dig som en beskyldning om at du skulle være nazist. Jeg kan se, at du ikke mener, at der er grænser for hvor langt vi vil gå i SF. Det er på ingen måde tilfældet. Og det kan jeg love dig for, at der er. I min familie er der både modstandsfolk og folk der dengang kæmpede på tysk side. Jeg er, med min dansk - tyske baggrund, meget bange i forhold til højredrejningen i Europa. Jeg er bange for, at Dansk Folkeparti er med til at puste til ilden og skubbe Europa i den helt forkerte retning. Lad mig i stedet udfordre dig/ jer på jeres insisteren på danskhed og bekæmpelse af velfærdsturisme. Lige nu har partier som Dansk Folkeparti herhjemme og Front National i Frankrig succes med at overbevise danske og europæiske borgere om, at EU er en trussel for deres nationale velfærd og kultur. Det er, fra mit perspektiv, en helt forkert retning. Det vidner om en historieløshed af dimensioner og mit indtryk er desværre ofte, at det meget let kan blive brugt til at sætte enkelte nationaliteter for had. Fra et snævert økonomisk perspektiv findes velfærdsturisme ikke. Østeuropæere bidrager samlet set med 900mio kr. årligt til den danske statskasse. Det svarer til et gennemsnit på 16.000kr. pr. østeuropæer- hvorimod den gennemsnitlige dansker giver et underskud på 6000kr. Lad mig i stedet stille et andet spørgsmål. Hvordan forholder du dig - som DF’s spidskandidat - til dette - og er du, i øvrigt parat til at samarbejde med Front National efter EP-valget 25.maj? Jeg vil ønske dig en fortsat god valgkamp.

Det er i sig selv morsomt at et SF’er mener at den gennemsnitlige dansker er en byrde for det offentlige.  Men regnestykket holder ifølge finansministeriet ikke helt, som det kom frem i et andet SF organ tidligere på året

Tilrejsende østeuropæere er alligevel ikke nogen økonomisk overskudsforretning for den danske statskasse. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet.

Så sent som i januar blev det udråbt som en myte, at østeuropæerne skulle ligge statskassen økonomisk til last.

Det skete med henvisning til en beregning fra Finansministeriet, der viste, at mens tilrejsende østeuropæerne ganske vist fik udbetalt 900 millioner kroner i overførsler fra det offentlige i 2011, så lagde de samtidig omkring 2,2 milliarder kroner i statskassen i skat.

Altså et samlet overskud på 1,3 milliarder kroner.

Men nu viser det sig så, at der er mere til dét regnestykke.

Bruger tre milliarder på offentlie service

For hvis man også medregner et skøn for forbruget af den offentlige service, så ender det pludselig med et samlet underskud for statskassen på omkring 600 millioner kroner - også selvom man indregner afgifter fra de østeuropæiske arbejderes privatforbrug.

Ifølge Finansministeriets skøn var udgiften til østeuropæiske statsborgeres forbrug af den offentlige service rundt regnet tre milliarder kroner i 2011.

Og på intet tidspunkt siden 2005 har østeuropæerne bidraget positivt til statskassen, hvis man indtænker alle disse faktorer, fremgår det af Finansministeriets beregninger.

Og sammenligningen med Front National begravede Messerschmidt for blot en måned siden i TV2.

Begge partier er EU-skeptiske. Men der hører ligheden mellem franske Front National og Dansk Folkeparti stort set også op.

Sådan lyder budskabet fra Morten Messerschmidt, medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti, efter at Front Nacional er blevet den helt store vinder ved weekendens lokalvalg i Frankrig og også står til et kanonresultat ved Europa-parlamentsvalget i maj.

Læs også: Exitpoll: Frankrigs socialister får valgsmæk

Der er ofte blevet draget paralleller mellem de to partier, men den sammenligning vil Morten Messerschmidt gerne have sig frabedt.

- Front National er på mange måder et parti, som man må begræde spiller så stor en rolle. Det er trist, at et parti med dybt antisemitiske rødder, økonomisk politik funderet i protektionisme og som er kendt for at markere sig med alle mulige bizarre meldinger, kan få så mange franskmænds stemmer, siger Morten Messerschmidt.

(…)

Ifølge Morten Messerschmidt prøver flere af Dansk Folkepartis politiske modstandere herhjemme bevidst at drage paralleller mellem de to partier.

- Der er nogle, der har et politisk ønske at slå os i hartkorn med Front National. Og det er jo en fortsættelse af Nyrup-linjen og et forsøg på at fremstille DF som ’ikke stuerene’. Andre, er mit indtryk, ved bare ikke bedre. Og dem er der jo håb om at kunne nå med argumenter, siger DF-parlamentarikeren.

Men Wehmüller skal nu ikke fortvivle. Det er indtil videre valgkampens bedste bud på et indhold i SFs politik.

Bent Vinn Nielsen spørger i Information om hvad der driver dem, som Carsten Jensen kaldte en skimlet sekt af kældermennesker

Hvad får egentlig voksne mænd til, sådan hen på aftenen og i svedige nattetimer, mens resten af familien sover, at sætte sig til computeren for, som regel ganske anonymt, at svine andre mennesker til? Alt fra politikere, debattører, kunstnere, alle der ytrer sig offentligt, får et ordentligt fur, den ene efter den anden. De får at vide, at de er ubegavede, medfødt, korrupte, grimme og dumme, fordrukne, røde svin og degenererede aber. Det sker en sjælden gang, at det er en skuffet venstreorienteret, der synes det går for langsomt med revolutionen, der tager til orde på den måde, men internettets mulighed for anonymt at overbelorte folk er nu alt overvejende en idræt for de muntre folk på højre flanke.

For en måneds tid siden cirkulerede der f.eks. et billede på nettet af en nøgen Johanne Schmidt-Nielsen. Det var fake, enhver idiot kunne se, at hoved og krop ikke passede sammen, men der har alligevel siddet en nossetrillende psykopat og snedkereret det sammen ved nattetide. Til umiddelbar broadcast fra Fars Kontor hjemme i villaen på Friheds Allé i Halvhjerne City. Hvorfor mon? Man kunne måske forstå det, hvis det var en forsømt pubertetsdreng, der udfoldede sig på den måde, men sandheden er nok desværre, at det udmærket kan være en af dagligdagens pæne og normale borgere, en brugsuddeler fra Jylland eller en civilingeniør fra Sydsjælland. En af den slags om hvem man siger at »han virkede helt normal« i en tv-dokumentar om massemordere og børneskændere. Det må være mørket og nattetemperaturen, der frigør psykopaten fra den ellers så velfungerende samfundsborger.

Det er nu ikke så svært at svare på. Disse ellers så velfungerende samfundsborger skriver deres meninger fordi de har dem og de skriver karskt fordi de er indignerede på det samfunds  - eller tør man sige lands? Eller nations endda? - vegne, som de kerer sig for. De er altså blot velfungerende samfundsborgere med engagement. Så spørgsmålet er snarere hvorfor de lufter deres meninger i dølgsmål?

Informations fordømmelser skræmmer næppe livet af nogen brugsuddeler eller civilingeniør, hvilket, får vi klædeligt at vide, er “et røvkedeligt liv” hvor de “kun kender sand ophidselse fra de ensomme nattetimer ved computeren, hvor de skånselsløst skampuler sproget“. Den slags kedelige liv har selvfølgelig også brugt deres barndom på skånselsløst at mobbe den typiske informationslæser, der nu har et anderledes spændende liv som adfærdspsykolog (Ih, hvad mon man skal læse ud af de linier?).

En form for svar på, hvad der driver disse hadspredere ud i anonymitet kan man læse i Djøfbladet i en artikel om Enhedslistens Pernille Skipper og hendes anderledes spiselige samfundsengagement

En anden årsag var en engageret samfundsfaglærer i gymnasiet. Faktisk var den unge Skipper en kort overgang medlem af Venstres Ungdom – et gratis tre måneders medlemskab, hvor hun aldrig blev aktiv, bagatelliserer hun selv. Men måske var der mere liberalt blod i årerne end som så – sådan husker samfundsfaglærer Bjarne Lang det i hvert fald.

“Hun lignede på mange punkter mange af de andre og kom med klassiske liberale holdninger, som mange har med sig fra deres forældre,” fortæller han og husker hende som en skarp og empatisk elev, som havde “et overskud uden lige”.

Tidligt engagerede hun sig i både elevrådet og i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og efterhånden fik hun mere politisk pondus, og så bevægede hun sig langsomt mod venstre, husker Bjarne Lang.

“Hun ville gerne udfordres, og på et tidspunkt diskuterede vi, hvor vi stod politisk, og jeg fortalte, at jeg selv lå på venstrefløjen. Hun var langt fra enig. For sjov sagde jeg:

“Når jeg er færdig med dig, stemmer du på Enhedslisten.”

(…)

Pernille Skipper husker i dag sin lærer som en, der støttede hende i hendes politiske engagement.

“Mens andre gik til håndbold, gik jeg til politik, og det bakkede han mig rigtig meget op i. Han sagde direkte, at man lærer lige så meget af at gå ud og deltage i samfundslivet og være politisk aktiv, som man gør ved at sidde foran et kateder. Det betød noget, at skolen ikke bare syntes, jeg var irriterende, når jeg stillede mig op som elevrådsformand og brokkede mig på vegne af eleverne, eller når jeg havde fravær i timerne. Der var en, der opfordrede mig til at fortsætte. Det, tror jeg, har betydning, når man er i teenageårene og skal finde sine egne ben.”

Det er selvfølgelig meget at tilskrive en gymnasielærer Skippers rødmen. Den første årsag til Skippers engagement kom sig ifølge artiklen af skolens svigt af en pige med narkolepsi, der blev “straffet” med at skulle gå til eksamen i fuldt pensum, frem for at blive hjulpet. Folkeskolen var altså ikke rød nok. Skipper selv blev jo ikke ligefrem blevet straffet for sin indignation over ’systemets indretning’. Samfundslærerens begejstring for den begavede og kønne pige med det store overskud kammede helt over i aktiv politisk støtte. Når det kom til stykket var systemet ikke så interesseret i hvem der kan holde sig vågne, som det er interesseret i at støtte det rette engagement.

Så måske lurede de små kedelige og psykopatiske brugsuddelere og civilingeniøre allerede i barndommen, at det røde parnas havde pakket kortene i venstrefløjens små dengsers farvør. At hele systemet faktisk beredte vejen for disse ideologiske curlingbørn, ved at indrette et samfund der honorerede eftersnakkere med interessante pludrejob. Måske forstod de allerede da, at deres eneste chance for at vinde blot en enkelt gang, hvor meninger skaber succes var på forhånd at give disse små bastioner af overskudsfordeling et lag tæsk.

Disney har planer om endnu en filmatisering af Junglebogen, men denne gang med rigtige skuespillere. Og det får flere akademikere, der mener at aberne er en metafor for negrene, til at advare mod at inddrage figuren Kong Louie. Fra Daily Caller

The apes’ efforts to learn to be like humans is a racist metaphor for black people’s efforts to be more like white people, according to Amanda Bell of Yahoo Movies. The apes are, “Widely panned as exemplifying ‘negative racial stereotyping’ and connoting inequality between African-Americans and Caucasians,” she wrote.

The main problem? The ape leader, King Louie, was claimed by many to be a stand-in for the jazz musician Louis Armstrong, who was black.

“The original choice would have been offensive – Louis Armstrong animated as an ape,” said Robert Thompson, a media professor at Syrcause, in a statement. “The choice they went with had a minstrel show feel to it, also offensive.”

Bell suggested scrapping the King Louie character altogether

Godt man ikke skrottede Kong Louie fra den originale (læg mærke til den fine animering af Louies pels og kropsfedt) En bedre version der desværre ikke tillod indlejring HER)

Dyrerepræsentationer af allehånde mennesker og deriblandt også sorte er ikke ukendt for Disney. I filmen Dumbo er sorte krager og deres leder hedder endda Jim (Jim Crow), som i Jim Crow lovene om segregering

Også tegnefilmen Fritz the Cat fra 1972 (der ikke er Disney) valgte at lade krager repræsentere sorte

Men man behøver ikke dyrerepræsentationer, som denne lille klassiker om Lazy Town viser

Happy Days…