Via EB:

5. Muslim protests — violence sparked by Danish cartoon, papal speech

A cartoon depicting the Islamic Prophet Muhammad wearing a bomb-shaped turban with a lit fuse proved to be among the most incendiary images of the year. The image was one of several such cartoons published in Danish and Norwegian newspapers in late 2005. The Muslim world responded with broad boycotts of Danish goods and, in some cases, violence. On Feb, 5, protesters in Beirut, Lebanon, torched the Danish Embassy. In Pakistan, a cleric offered a $1 million bounty to whoever would kill the cartoonist responsible.

In September, the power of words matched the power of images in stoking resentment among Muslims worldwide when Pope Benedict XVI delivered a speech using a 600-year-old quote from Byzantine Emperor Manuel II Paleologus. The borrowed verbiage said that Muhammad had brought “things only evil and inhumane, such as his command to spread by the sword the faith he preached.” At least two Muslim clerics called for Benedict’s death. Perhaps the strongest condemnation came from Turkey, where the pontiff was compared to Hitler and Mussolini, and which, on Nov. 28, became the first Muslim country Benedict visited as pope.

Se Top 10 her: Pittsburg Tribune-Review

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Gollum aka Smeagel når jeg ser den kamp der pågår til fordel for Ungdomshuset. Skiftevis truende og servil, voldelig og uskyldig. Det at Gollum engang var Smeagel gør figuren ubehageligt nærværende fordi man gerne vil tro på at Smeagel kan reddes og måske kan det lade sig gøre, hvis man bærer over en ekstra gang.

Igår holdt en støttegruppe til fordel for Ungdomshuset en demonstration på Nørrebro. Denne gang var det en fredelig demonstration med sang og fest arrangeret af kunstnere og naboer til Ungdomshuset. Mellem 300 og 350 mennesker var mødt op. Det var Smeagel. Gollum så vi for et par uger siden. Her er lidt af den forpulede Kristian Ditlev Jensen’s oplevelser. Fra Politiken

For da vi kommer ud på Nørrebros Runddel, er vi desværre havnet foran den gruppe mennesker, der siden er blevet døbt Den Sorte Klike, og som også tog bagvejen for at slippe væk fra politiet. Kliken består af cirka 150 mennesker. De er sortklædte og har styrthjelme på. De råber og skriger og tonser fremad som en frådende hob. Det ligner lidt en hær, der kommer imod os. Vi kan ikke lade være med at standse på afstand og kigge tilbage. Det er frygtindgydende.

Hvad vil de? Hvad vil der ske nu? Politiet står langt, langt væk helt nede ved Søerne, faktisk så det er ikke dem, de vil i krig med. Og det er vel ikke os?

De vil, viser det sig, i krig med selve Nørrebrogade. De vil simpelthen smadre hele gaden, også selv om der ikke er hverken politi, politikere eller andre fjender til stede. Der er kun sagesløse københavnere på gaden.

Pludselig giver det et voldsomt ryk i hele gruppen, der med et stormer frem imod os. De bisser nærmest som en flok vilde dyr, der er blevet til et samlet væsen. Vi vender os instinktivt om og spæner ned ad Nørrebrogade, imens vi samtidig prøver at få bilister, cyklister og fodgængere til at vende om eller søge ly i sidegaderne. Bag os kan vi høre ruder blive knust, og hver gang vi vender os om for at se, hvor langt de nu er nået, er der nye scener, der ligner noget fra et nyhedsindslag om en krig i Mellemøsten.

(….)

…Danske Bank er et af de foretagender, der sammen med Netto og andre dele af Dansk Supermarked, og i sidste ende Mærsk, står øverst på hadelisten. De smadrer banken til ukendelighed blot få sekunder efter, at folk paniske piler væk i alle retninger med deres flagrende børn i hænderne. Lidt senere er det en Sportmaster-forretning, der får en fuldkommen sindssyg omgang med jernstænger og sten og flasker. Hvorfor en kæde af selvstændige, oftest sikkert familiedrevne butikker, skal stå for skud, er svært at sige. Men inden længe løber flere rundt med genstande, de har hentet inde fra butikken. Næste dag er facaden helt dækket af krydsfiner.

På et tidspunkt kan man høre en mand skrige højt. Det er det samme arabiske ord, han gentager. Det lyder, som om de er ved at smadre hans lille kiosk. Eller er det ham selv, de er gået amok på? Det løber en koldt ned ad ryggen, bare ved tanken om, hvad der ville ske, hvis man kom i karambolage med den frådende masse. Hvis sådan en jernstang kan lave så dybe buler i en bils kølerhjelm, hvad kan den så ikke gøre ved et menneske? Og hvis en brosten kan baldre butiksruder så let, hvad kan den så ikke gøre ved et menneskes kranium?
(….)

Der var ingenting overhovedet som kan retfærdiggøre det, jeg så med mine egne øjne den aften ude på Nørrebro. Det var ikke en demonstration, ikke engang en hysterisk en med et eller andet outreret politisk budskab. Det var ikke et oprør lavet af unge eller aktivister eller demonstranter mod nogen eller noget, de ikke kunne lide. Det var ikke et udtryk for nogen frustration over at være taberen i en politisk studehandel.

(….)

I en bydel, der mest består af unge børnefamilier, skal den slags kriminalitet ikke have lov at finde sted. Og der er jo masser af muligheder for at standse volden. Ved den slags optøjer bruger man i de fleste andre lande vandkanoner. Og sådan nogle ville faktisk have gjort underværker den lørdag.

Se nu bare at få dem købt - de skal være klar inden næste gang …

Jensen kalder selv den unge hob for “et mangehovedet uhyre” og jeg kunne ikke dy mig fra at bruge et så bibelsk udtryk som overskrift. Det stammer fra Johannes åbenbaring og det hedder blandt andet “Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine ti horn kroner og på sine hoveder gudbespottelige navne. (…) Hele jorden fulgte dyret med undren og tilbad dragen der havde givet dyret magten, og de tilbad dyret og sagde:”hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?“”. Det er rart med lidt svung over teksten.

I Norge, nærmere bestemt Oslo, har man valgt at forhandle og det gør alle glade. Hvis det er fred her og nu man gerne vil have. For det er kun en stakket frist. Det er min erfaring at de der kræver ikke stopper når man efterkommer deres krav. For det er ikke det de vil have, der er substansen; det er dem! Det er dem der kræver, at kræve er hvad de gør og de stopper aldrig!

Tilbage til Norge. I Søndags Politiken i sidste uge kunne man læse om Oslo’s løsning på et lignende problem. Alle store byer i Europa har et alternativt miljø der er fuldkommen ens. I Oslo hedder Ungdomshuset Blitz.

“Efter episoden ved rådhuset fik vi kun opbakning af en komiker og en kriminolog, som mente, at politikerne selv var skyld i vores reaktion mod dem”, husker aktivisten Stein Lillevolden.

“Episoden” er gadekampe som vi har set på Nørrebro i København. Den blev udløst af at kommunen satte det hus til salg som de unge betragter som deres fordi de bruger det til daglig. Som med Ungdomshuset i København fungerer Blitz også som spillested og de mange Normænd der blev arresteret under de seneste Nørrebro optøjer havde en særlig interesse for Ungdomshuset i København.

“Musikken og bandturneer er med til at holde det europæiske, autonome netværk sammen. Hvis Ungdomshuset i København forsvinder, kommer der ingen bands herop for at spille. Det er ganske enkelt for lang en rejse, hvis ikke der er et stop i København” bemærker Stein Lillevolden.

Der blev gjort forskellige forsøg fra private på at købe huset men de faldt til jorden indtil en kristen sekt stod klar med pengene. Men i modsætning til Faderhuset i København, ville Kirkens Bymisjon i Oslo optræde som mægler og overlod huset til de unge. At efterkomme de unges trusler om mere vold blev forklaret med; “Der skal være plads til magfoldighed i en storby, og en hel gruppe skal ikke straffes for nogle enkeltes fejltrin“. Og en ansvarlig borgelig politiker mener idag:

“…salget virkede som den rigtige løsning dengang. Jeg siger ikke at vold kan betale sig. Men hvis der ikke er dialog, bliver der aldig fred, Jeg tror, at rådhusepisoden for mange var en øjenåbner for, at de unge ikke bare kunne smides ud, og at vi som politikere har et ansvar for både de marginaliserede grupper og en mangfoldig byudvikling. Der er altid en alternativ løsning”
(….)

“Jeg mener bare ikke at man skal forhandle med folk der truer og benytter sig af vold. Men lige nu er der ingen problemer”

Ja, alle undres over det mangehovede uhyre og man begynder at tilbede dragen der har givet magten til uhyret med al den snak om dialog, mangfoldighed og marginaliserede grupper. Det er løgne alt sammen. De unge er ikke marginaliserede, de er kontrære og det er noget ganske andet. Og man kan gå i krig med dem. Det er simpelt hen samfundets forbandene pligt, hvis det fortsat skal være et retssamfund

Jeg sad forleden og læste i et gammelt dameblad og faldt over en af disse obligatoriske tests hvor man ved at svare bekræftende eller benægtende kan få svar på alskens ting, alt efter den samlede score. I dette tilfælde var spørgsmålet om ens chef var psykopat.

Hvis man opfatter religioner som en art selvstændige væsener, får de også en personlighed med visse karakteristika. Tanken er ikke så fjern idet religioner ofte er en fordrejet afspejling af religionsstifterens personlighed. Med en vis modifikation, kunne man tage en test og se om en religion havde psykopatiske træk. Jeg vil her præsentere min modifikerede test; Er din religion psykopat?

Der kan svares JA (som giver 2 point) TIL DELS / MÅSKE (som giver 1 point) og NEJ (som giver 0 point):

1. Udviser religionen skyldfølelse eller anger når den religion skader andre?
2. Undgår religionen at påtage sig ansvar for sine handlinger.
3. Har religionen en grandios selvopfattelse?
4. Er religionens fortalere veltalende og overfladisk charmerende?
5. Er den religiøse praksis følelseskold og uden rum for empati?
6. Er religionen en patologisk løgner.
7. Har religionen en forstilt overflade?
8. Er religionen svindler eller manipulerer den mesterligt?

Point

• 1-4 Religionen er frustrerende
• 5-7 Religionen skal omgås med forsigtighed
• 8-12 vær bange
• 13-16 vær meget bange

Min test på islam gav 14 point.

Christianitterne har i følge BT afvist ideen om at placere Ungdomshuset på Christiania da “…det problem skal ikke tørres af på Christiania.” og dermed er christianitterne i tråd med de fleste danskere: Ungdomshuset er et problem!

Umiddelbart lyder det som en logisk ide at placere Ungdomshuset på Christiania, men som altid, når det er Ritt Bjerregaard der kommer med et forslag, skal man lige tænke efter. Først og fremmest kommer amn ikke af med Ungdomshuset, hvis det var det man ville. Tværtimod bliver det sværere for samfundet, at holde styr på det militante miljø der stortrives i Ungdomshuset og man kan frygte at det kun får bedre vækstbetingelser af at komme “hjem”. For det andet vil det blive ulig meget sværere at rydde Christiania, når den tid kommer.

Hvis man kan tage satelit-stationen Al-Jazeera er der en god chance for, at de vil vise Saddam Husseins hængning. Hverken DR eller TV2 vil ifølge BT vise selve hængningen og det synes jeg er synd for de irakere der er flygtet fra Saddams terror-regime til Danmark. De ville sikkert gerne se diktatoren skide i sine bukser som en sidste handling i den verden han kun har gjort til et tristere sted.

Weekendavisen har en anmeldelse af The Trouble With Africa skrevet af Robert Calderisi. Pointen er ikke ny eller original. Afrikanerne alene sidder inde med nøglen til deres kontinents fremgang. Det er altså ikke ydre faktorer der forklarer de mange problemer, men derimod den udbredte korruption og fraværet af et civilsamfund. Kort sagt, afrikanerne selv.

Robert Calderisi har haft flere chefstillinger i Verdensbanken. Han var i fire år organisationens talsmand for Afrika, og hans bog er en personlig beretning fra maskinrummet i den afrikanske udviklings-industri. I årevis måtte han holde mund, fordi han havde underskrevet en klausul, der forbød ham at tale om sit arbejdsliv i to år, efter at han havde trukket sig tilbage. Men nu er The Trouble With Africa på gaden.

(…)

Faktisk betvivler Calderisi selve grundstenen i dansk bistand, nemlig programsamarbejdstanken, og derfor vil bogen på forhånd blive pebet ud af den danske bistandsverden i stedet for at blive læst og taget til efterretning.

(…)

Gældseftergivelse til landene i Afrika fører blot til, at landene optager nye lån, som lederne så bruger til at forgylde sig selv. Eller også bliver de penge, der nu ikke er forbeholdt rente og afdrag brugt til at købe jagerfly for eller afholde dyre workshops.

Tyranner elsker bistand og derfor skal bistanden beskæres med 50% og kun bruges hvis der er en påviselig god effekt. Hvis man er interesseret i denne vinkel, men ikke gider hverken at betale for eller læse en bog på engelsk kan man høre økonomen Martin Paldam i Krause på tværs. Her folder Paldam sig ud til stor fortrydelse for venstrefløjens eksperter der skylder bistandsindustrien for sine store friværdier. Derfor kaldes folk som Calderisi redepissere.

Afrika er synonymt med ulandsbistand som denne tidligere postering indikerer. Ligesom terror er synonymt med islam, integrationsproblemer er synonymt med islam….

I Weekendavisen anmelder Birthe Røhn Hornbæk Chahdortt Djavanns Kast Sløret. Djavann retter et nødesløst angreb mod den muslimske opfattelse af køn og den deraf følgende kvindeundertrykkelse. Og hun ved hvad hun taler om fra sin barndom og ungdom i Iran.

Djavann retter også skytset mod muslimske intellektuelle og det må man ikke. For så bliver venstres guddommelige samvittighed sur. Hornbæk mener at budskabet svækkes af Djavanns fanatisme, men hvad betyder det? I følge Hornbæks egen anmeldelse:

Alligevel er voldtægt et stort problem i de muslimske lande og der er ingen love der beskyter børn mod pædofili. Masser af gadebørn tilfredsstiller de muslimske mænds behov. den seksuelle lavalder er i islam 9 år for piger.

Det lyder da temmeligt sygt, men man skal altså kritisere det på en pæn og sober måde ifølge Hornbæk. Men det pæne og sobre kan sløre meningen og man kunne forestille sig et opslagsværk omtale Hitler som; en kontroversiel politiker der havde en anden vision for Europas grænser end de af de vestmagterne dikterede. Eller: Hitler ville først og fremmest rationalisere de politiske beslutningsprocesser og fremme en anden balance mellem de forskellig religioner.

På den anden side tilhører Djavann en etnisk minoritet så Hornbæk kritiserer uden at være direkte. Hvordan? Således:

Selvom Djavann helt åbenbart er dybt skadet af den undertrykkelse, hun selv har følt som barn og helt tydeligt ikke kan gøre sig fri af, er det alligevel meget volsomt at ønske forbud mod tørklæder også for voksne kvinder. Voldsomt er det også, at hun sammen med sløret nævner omskæring af piger og sammenligner pres på små piger til at gå med slør med prostitution.

Voldsomt? Er undertrykkelsen voldsom eller er Djavann gået for vidt? Som sædvanlig undervurderes menneskesynet. Djavann gør fint rede for den tingsliggørelse af kvinden der gennemsyrer det muslimske verdensbillede og dermed et fravær af erkendelsen af kvinder som individer. Dette har logiske konsekvenser og de kan eftervises empirisk. Men de bedsteborgerlige er kun optaget af tonen, det smagfulde og den stadigt mere tomme æstetik.

Måske skyldes Hornbæks smålige modstand at Djavann ser hamrende godt ud og Hornbæk ligner……………hvad hun nu ligner.

Fonden til opretholdelse af rød-facismens bølle-vælde på Nørrebro, er raget uklar med den tidligere allierede, strudsen Ritt Bjerregard. Fonden har ifølge Politiken skiftet taktik og vil nu gerne være med til at finansiere et andet hus, men insisterer på at det er Kommunens opgave at finde huset. Nåja, så skal kommunen også betale driftsudgifterne.

Ritt har svaret at fonden selv må komme med forslag til huse de anser for egnede og hun lægger som betingelse, at de unge frivilligt forlader huset. Men det er Fondens formand rasende over. Fra Politiken:

Knud Foldschack opfatter de betingelser, som en direkte afvisning af redningsplanen.

»Vi kan ikke som fond gå ud og lave planlægning i Københavns Kommune og finde et hus. Det er en kommunal opgave«, siger han.

Han mener, at det er kommunens opgave at finde en egnet bygning, som de unge derefter kan sige ja eller nej til:

»De har fået et hus en gang. De har mistet et hus. De har ikke troen på noget som helst i forhold til det her system«.

Jeg har aldrig fået noget af kommunen. Ikke engang til låns og alligevel kan jeg da godt opføre mig anstændigt.

Kommunen kan den vælge at finde et hus som de unge kan vælge eller vrage, alt efter hvor meget den har lyst til at spille klovn, men det er fanden ta’ ikke dens opgave. Det er derimod de unges forbandede pligt i det her samfund at fise ud af det skide hus og lade være med at smadre andre folks ting.

Islamkenderen, forfatteren, kronikøren og tidligere socialdemokrat Ole Hyltoft er udnævnt til DR’s bestyrelse. Hurra for det! Man skulle da være en gris, hvis man ikke lige kunne høre 7 min. interview med Hyltoft på P2 Plus.

Samme P2 Plus havde 47 min med Sherin Khankan (som jeg ikke gider at høre). Der er noget at tage fat på, Ole.

I går nat, kunne jeg nyde TV2 News og der var især to historier, der demonstrerede hvilken uretfærdig verden, det er for, hvad David Trads kalder en avantgarde: folk på venstrefløjen der ikke mener at kunne bekæmpe systemet (det vi andre kalder demokratiet) med andet end udenomsparlamentariske midler og så påberåbe sig retsstatens beskyttelse og den flæbende offerrolle på på TV, det mest hadede medie for ægte venstredrejede. Jeg kan ikke finde ud af TV2 News hjemmeside, så der er ingen referencer.

Den ene af de to historier handlede om en dansk konvertit der angiveligt var blevet tortureret. Det skete i det fængsel i Yemen hvar han sad mistænkt for terror. Hans yemenitiske advokat kom med udfald mod det danske udenrigsministerium for ikke at gøre nok for at sikre en dansk statsborger mod overgreb. Han mente at det havde været værre, hvis hans klient havde været af arabisk eller afrikansk afstamning og at Danmark generelt dikriminerede mod muslimer.

Den anden historie var en 41 årig FOLKESKOLELÆRER!! der var blevet arresteret under gadekampene lørdag aften. Han fortalte selv til TV2 News, at han var på gaden med sit kamera for at filme eventuel politibrutalitet og da det blev lidt for hedt, trak han væk og passerede politiets rækker som de rykkede frem. De fleste politifolk tog ikke notits af skvattet, men pludselig - og hold nu fast, det er ikke for sarte nerver - pludselig var der en politimand der tog fat i den filmende folkeskolelærer! Med en politihånd i ryggen blev han ført hen til de andre anholdte og arresteret. Der sad han så i plastikhåndjern, mens politifolk drak vand med en hoven attitude. Det var meget ubehageligt. Det hele blev filmet af ham selv, så denne uhyrlighed er bevaret for fremtidens historikere. Han mente selv at det var politistatsmetoder og det lyder da også uhyggeligt.

Folkeskolelæren har klaget til Politiet over den uretmæssige anholdelse og Politiet har sagt at alle anholdte vil få erstatning, såfremt de ikke deltog i urolighederne. Som sagt; politistats-metoder.

Forfatteren og reklamemanden Knud Romer, kendt fra DR2 programmet Smagsdommerne, fik fornylig begejstrede anmeldelser for sin bog, den som blinker er bange for døden. Det er en roman og erindringsbog om Knud Romers opvækst på Falster i 60′erne og 70′erne og hans personlige opgør med det lille samfund der udstødte hans tyske mor og den lille Knud, også kendt som Knüdchen. Denne bitre oplevelse er drivkraften i den voksne Knud Romers selvretfærdige harme.

Jeg kan ikke fordrage ham. Han er, efter hvad jeg har fået at vide, en kunstnerisk sjæl, men kunstneriske sjæle kan sagtens være idioter og Romer er en af de helt store idioter. For hvad angår samfundet og den virkelighed der ikke er hans personlige barndomserindringer, dér dækker Romers rablende assosiationer ikke, med de mange selvsmagende ‘åltså’er der fuger vrøvlet sammen og hindrer opponenter i at holde ham fast på mere end den sidste løgn i de lange svadaer og en fuldkommen overdreven tiltro til de idiotiske stand-up agtige udtryk han leflende prøver at imponere især ældre kvindelige med-smagsdommere med , over hans barnagtige smisken for et eller andet politisk korrekt miljø han åbanbart gerne vil tilhøre.

Her er et eksempel fra Smagsdommerne 27/4 2006. Jens Blenstrups ‘Søstrerne Knudsen Raser Ud’ handler om to søstre der har levet i en kælder i en fejlagtig tro på af 2. Verdenskrig stadig raser. Søstrene er kun omgivet af smør og træpaller og deres far, der besluttede den absurde isolation er død og i skabet er der åbenbart en neger (hvad ved jeg). Kom så Knud, ordet er dit:

Jeg syntes det var skide godt, altså. Jeg syntes fremstillingen af den danske bunkermentalitet, fremstillingen af hvordan den danske national-identitet konstant… hele tiden fungerer ved en afvisning af de andre. Om det var svenskerne, som det var i de gode gamle dage og så var det tysker-svinene ikke sandt? og nu er det perkerne ik’. Og den måde vi har vores identitet på det er at vi hele tiden aktivt……..selvafgrænsning i forhold til de andre, som bliver fornægtet, ikke sandt? Og den har altså fulgt os i mange århundreder med mange forskellige syndebukke. Det er sådan set det Ekstra Bladet gør hver dag, der er det den enkelte afviger som man peger fingre af og som er syndebuk for at fællesskabet kan etablere sig.

I de gode gamle dage, hvor det var svenskerne der var syndebukke skulle vores bunkermentalitet ofte opfattes i forståelsen som en ekspansiv stormagt med en af verdens største krigs- og handelsflåder der til tider havde næsten grandiose europæiske ambitioner.

For de tyskersvinenes vedkommende, vil jeg lige overlade det til Romer selv, som han fulgt sin svada op under debatten med de andre smagsdommere, blot minutter senere:

Nu skal man jo ikke glemme, at negeren er en metafor for jøden.

(….)

Det er bare temmelig groft at sige at;så sejlede faderen negeren over til Sverige, ikke sandt, altså og negre og negre og negre, ik? Og når negeren så er metafor for jøden ikke? som gik op i røg og damp!

Ja, det er sandelig en uretfærdig, grum og uforståelig skæbne der overgår tyskerne. Det er danskerne der leder efter syndebukke og så lige tyskerne. Hvad kan de dog finde på? Ja det skal jeg sige dig Knüdchen. De bunkere vi angiveligt har parkeret vores mentalitet i blev alle anlagt af tyskerne!

Forholdet til perkerne? Det er en løbende debat (den er måske noget ensidig) på denne blog.

Få politikere, hvis jeg tør kalde ham det, har været så forfriskende som Søren Krarup. I gårsdagens politiken angriber han i en kronik “systemet Politiken”. Krarup behøver ingen anledningn for sine ynglingsaversioner, men denne gang er der en. Nemlig forrige søndags PS, der var helliget dansk hjemsendelse af psykisk syge kosovarer. Kraup åbner i volsom retorik:

Tonen er blevet ond i landet. Har man sin gang i Folketinget, kan man konstatere venstrefløjens desperation og hadefuldhed, og tillige konstaterer man, hvorledes venstrefløjen er allieret med medierne i et indædt forsøg på at kompromittere dem, der har skabt Systemskiftet. Af personlig erfaring har jeg lært, at man skal være meget varsom med at udtale sig til journalister. Hvad man siger, bliver fordrejet og brugt imod én. Alt kan bruges. Alt bliver brugt.

Kronikken indeholder heldigvis andet end hans rasen.

Sagen er jo nemlig, at Danmark har en udlændingelovgivning, hvor asylansøgeres ansøgning bliver grundigt gennemgået, først af Udlændingeservice, førhen Udlændingestyrelsen, siden af Flygtningenævnet, der er domstolen på området, ledet af en dommer. Det er grundigt og seriøst arbejde. Enhver kan forvisse sig om det ved at læse Flygtningenævnets rapport.

(…)

Men problemet har været, at Irak og Kosovo nægtede at modtage tvangshjemsendte asylansøgere. I Irak var det amerikanerne, der ikke ville bidrage til at forværre situationen ved at modtage sådanne problematiske personer. I Kosovo var det den af NATO ledede styrke, Unmik, der sagde nej, når Danmark ville tvangshjemsende kosovarer. I de danske asylcentre – der jo er beregnet til ophold i de kortvarige tidsrum, som en asylsag varer – samledes derfor et stort antal irakere og kosovarer.

Min erfaring med mennesker fra venstrefløjen, venner, bekendte og kollegaer er at de alle er skeptiske eller fjendtlige overfor TV-mediet. Det er dumt, man (andre folk) sidder bare passivt hen, det er fordummende, det appelerer kun til følelserne, kvaliteten er gået (endnu længere) ned osv. Alligevel er det netop venstrefløjen der er mest påvirkelig overfor sensations-journalistik. den syge mor der lå midt i stuen, flankere af sine børn i en helt unaturlig og tydeligt opstillet situation. mennesker med tårer i øjnene og slow-motion. Willy Søvndahl himself baserer sin kritik af regeringen på hvad han har set i en film - PÅ TV! Åh Willy Søvndahl. Ham vender jeg tilbage til.

Fra Politiken:

Alverdens autonome er med i forsvaret af Ungdomshuset. Det viser lørdagens voldsomme sammenstød med politiet på Nørrebro i København, hvor 273 blev anholdt.

84 udenlandske aktivister fra 13 lande er fortsat varetægtsfængslet og står til at blive udvist.

Men det var ikke de ’rigtige’, som blev anholdt. Den udenlandske kamphær er ifølge en række kilder i miljøet fortsat intakt.

De siger, at mange af de anholdte var de mere fredelige demonstranter, som ikke havde den fornødne erfaring i kamp med politiet til at kunne slippe væk. De udenlandske frontløbere undslap derimod gennem opgange i samarbejde med naboer og lokale butiksejere.

Langs Nørrebrogade ligger der mange kiosker og swawarma-barer.

Politiken har i et par måneder fulgt en række autonome bevægelser i blandt andet Tyskland, Sverige, Norge, Irland og Holland, der alle bekræfter, at Ungdomshuset står højt på dagsordenen.

Foruden udlændingenes deltagelse i demonstrationen i lørdags har det givet sig udslag i en lang række støtteerklæringer, demonstrationer og støttearrangementer selv fra fjerne miljøer i Australien, Canada og Rusland.

Og det vil ikke blive mindre, vurderer Ungdomshusets talsperson Anja:

»Hvad der skete i lørdags, vil rejse endnu mere opmærksomhed i det internationale miljø, end vi allerede har. Det betyder yderligere støtte«, siger hun.

Det er jo ikke ligefrem verdens 1,3 mia muslimer, men en mindre international anti-demokratisk bevægelse kan vel også gøre. Hvis nogle folk i Canada mener Københavns Kommune skal ændre lokalplanen så må man da føje dem; ikke også Tøger? Andet betyder jo bare en optrapning af konflikten og at Danmarks anseelse, der i forvejen er blakket, lider skade. Jeg er glad for at jeg ikke skal ud at rejse, for jeg ville være flov, hvis man fandt ud af at jeg kom fra det land der ville lukke ungdomshuset.

En af Ungdomshusets støtter er Eoin Shortt. Han er 23 år og bor i besættermiljøet i Berlin, hvor han læser filosofi.[?] Han har i fire år været med til at sætte fokus på autonome ideologier i Dublin, men rejste tidligere på året til Berlin for at deltage i den autonome bevægelse der.

For nylig var han med til at besætte et hus i Amsterdam og er nu i København for at deltage i forsvaret af Ungdomshuset.

Hvorfor i helvede var han med til at besætte et hus i et andet land?

Hvad mener du, det er ved Ungdomshuset, der trækker så mange folk fra autonome miljøer i hele Europa til København?

»Ungdomshuset er en af de største og ældste huse i Nordeuropa. Jeg kender umiddelbart kun det på Köpenicker Strasse i Berlin, som har samme status. Ungdomshuset har en stærk historie, og rigtig mange folk fra huse i hele Europa har været her mange gange. I nyere tid skyldes det i høj grad K-Town-musikfestivalen, men generelt har Ungdomshuset en uhyre populær scene inden for mange forskellige kunstarter. Faciliteterne er rigtig gode, og huset er virkelig velfungerende. Og så synes mange inklusive jeg, at København er en rigtig fed by«, siger Eoin Shortt.

Jeg tror at vi kan begynde at danne os et billede af, hvilke turister der vil blive væk, når Ungdomshuset hører op med at eksistere.

Hvordan ser du på miljøet omkring Ungdomshuset?

»Ungdomshuset i København har som mange af de besatte huse i det øvrige Nordeuropa været meget koncentrerede omkring sig selv og om at kunne overleve. Det kan jeg godt forstå, men hvis jeg skal være lidt kritisk, så er de alt for lidt politiske. De kalder sig af samme grund for et kulturhus, hvorimod andre huse sydpå kalder sig besættere eller autonome og er mere etablerede i de lokale sociale og politiske bevægelser, hvor man i højere grad forsøger at markere og organisere sig politisk«.

Hvor er jeg glad for Danmark. Selv vores autonome er fredelige, målt efter international målestok.

Hvor vigtigt er Ungdomshuset for de europæiske autonome?

»Der er et utrolig stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden«.

I første omgang vil de fleste nok afvise de autonomes alternativ til “den kapitalistiske samfundsorden”. Med hensyn til velfærdsforringelser…….jeg tror ikke at han regner det for et gode, at folk kommer ud af deres isolation i bistandssystemet og får et arbejde.

Tror du dermed, at Ungdomshuset og brugerne i fremtiden bliver mere markante rent politisk?

»Helt klart. Det vil nærmest ske per automatik, når først de sociale forskelle bliver større og mere synlige. Så vil der komme oprør. Det viser historien gang på gang, og det er det, som politikerne vil undgå, og det er derfor, at de helst gerne vil af med huset, tror jeg«.

Historien viser også, at der ikke er startet mange revolutioner, med udgangspunkt i dagpengesatser.

Betyder det, at der vil komme flere uroligheder den kommende tid?

»Ja, der bliver flere kampe. Alt andet er naivt at tro. Det er jo en vigtig del af den autonome bevægelses våben. De bruger vold og kæmper for at bevare husene, hvis de bliver angrebet af politiet. Det viser historien, og det er folk forberedt på«.

Kan alle huse i Europa samle lige så stor opbakning som Ungdomshuset?

»Nej. Nogle kan – nok mest i Berlin. De har meget af det samme netværk som Ungdomshuset. Men generelt handler det om, at vi alle hjælper hinanden. Derfor ser du også konstante støtteaktioner for hinanden rundt om i hele verden. For tiden er det så i høj grad Ungdomshuset, som er på dagsordenen«.

Forskningsmedarbejder og tidligere bz-aktivist Rene Karpantschof fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet bekræfter, at der er et kraftigt udenlandsk fokus på Ungdomshuset, og at huset kan have vokset sig til et af de mest betydningsfulde huse i Nordeuropa.

»Desuden har vi set en række støtteerklæringer fra hele Europa, og det tyder på, at mange europæiske autonome ser et angreb på Ungdomshuset som et angreb på hele miljøet«, siger Rene Karpantschof, der fremhæver Ungdomshusets populære punkscene som en af de væsentligste årsager til støtten.

Og et angreb på danske muslimers følelser er et angrab på alle verdens muslimer. Allahu Akbar, hvor det spiller.

»Masseanholdelserne føder en fællesskabsfølelse i miljøet, som vokser og bliver stærkere for hver gang. Politiet håber med deres aktioner at skræmme de unge og udlændingene væk. Men cocktailen med politikernes afvisninger styrker i stedet miljøets projekt«.

Der var nu ikke så meget at gøre. De undertrykte masser der bor på Nørrebro og som bevidnede optøjerne bekræfter Politiets udlægning.

Lørdag og søndag var der støtteaktioner for Ungdomshuset med demonstrationer og hærværk i Moskva og Bergen.

Igen, flash-back til muhammedanerkrisen.

I søndagens JP beskyldes Kasper Gulbrandsen, manden bag “Den Hemmelige Krig” for at misbruge udtalelser fra afdød embedsmand.

Christoffer Guldbrandsen anklages nu for at krænke en afdød kontorchef i Forsvarsministeriet i sin kontroversielle dokumentarfilm Den hemmelige krig.

Birgitte Juul var kontorchef i Forsvarsministeriets folkeretskontor, indtil hun i sommer døde af leukæmi. I tv-filmen optræder hun alene med et citat, gengivet på skrift på skærmen: Danske styrker har ikke selv fysisk pågrebet personer i Afghanistan.

Udsagnet bliver i filmen brugt i bestræbelsen på at dokumentere, at den danske regering førte Folketinget bag lyset i spørgsmål om de i alt 34 fanger, som danske specialtropper tog i Afghanistan i marts 2002.

Christoffer Guldbrandsen spurgte i eftersommeren 2005 Birgitte Juul, hvordan et svar fra forsvarsminister Søren Gade (V) til Folketinget skulle forstås.

I svaret oplyste Søren Gade, at de danske styrker ikke havde taget krigsfanger i Afghanistan, men i samarbejde med amerikanske styrker havde været med til at tilbageholde 34 personer, som efterfølgende var blevet løsladt.

Birgitte Juul, hvis kontor havde haft ansvaret for at skrive udkastet til ministerens svar, forklarede i første omgang til Guldbrandsen som citeret ovenfor, at de danske styrker ikke selv fysisk havde pågrebet nogen. Ifølge Forsvarsministeriet korrigerede hun umiddelbart efter sin udtalelse, og sagde nu, at danskerne fysisk havde pågrebet 34 personer.

Alligevel brugte Guldbrandsen den forkerte, og umiddelbart efter tilbagekaldte, udtalelse i sin film 15 måneder senere. Både i det nævnte citat og under et interview med Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner.

I avisens Indblik angribes 5 af filmens påstande og hvert angreb er ledsaget af Guldbrandsens forsvar. Om Birgitte Juul’s svar siger han bl.a.:

Det er ikke korrekt, når Jyllands-Posten fremstiller det, som om Birgitte Juuls oplysninger til os udspringer af en enkelt samtale. Der var tale om en løbende dialog over flere måneder, hvor der på intet tidspunkt var tale om betydningen af besvarelsen til Folketinget. Det er altså urigtigt, når Jyllandsposten anfører at “Birgitte Juul umiddelbart efter kontaktede jounalisterne og korrigerede sin fortolkning”.

Der er ikke meget kød på den film. Om filmens påstande er rigtige ved jeg ikke, men de er ikke dokumenterede og det ligner en licensfinansieret kampagne.

Der er krig i Afghanistan og regeringen skal for en Rigsret fordi nogen har fået et trælår? Den hemmelige krig er vist Guldbrandsens egen, som han fører mod regeringen!

————————-

Uriasposten har en intern mail-debat fra DR!

Jeg er noget beruset (dermed et bevis på at jeg ikke er praktiserende muslim), så det bliver lemfældigt. Politikerne står i kø ved håndvasken i forbindelse med urolighederne på Nørrebro og fra SF og Socialdemokraterne lyder der mishagsytringer med de piercede og deres importerede stormtropper.

Hvor naiv kan man være? At tro at folk lader sig narre! Man kan snyde noget af folket hele tiden og hele folket noget tiden, men ikke hele folket, hele tiden. De unge har storpralet med at forsvare det hus der ikke er deres. Og forsvare det med vold! Der er endda lagt en video på nettet som lover hvad Saddam ville kalde alle Nørrebro-uroligheders moder! Og alt imens har politikerne talt om forhandling, om at løse konflikten, prøvet at tale de retmæssige ejere fra at bruge det hus de har købt og vel at mærke købt for egne penge, penge tjent på arbejde, penge der er betalt skat af, penge og arbejde der lægges til samfundets værdier og penge der betaler de mange bajere og kulturelle arangementer, penge der betaler den bistand! De mennesker der har købt huset, som nok er skøre i bolden, bidrager til samfundet! Og de mennesker der bidrager til samfundet, har politikerne ved håndvasken gjort til en del af problemet og for nogles vedkommende, til hovedproblemet.

Hvad vil man i politik, hvis man ikke har en egen mening? De fleste politikere bærer præg af, at de aldrig gør sig overvejelser over principper, men hepper på dem i de rigtige farver.

Der følger noget mere sammenhængende senere.

Jeg har lige været på en kort tur gennem Nørrebro. Det ser nu ikke ud til at være smadret noget særligt. Der er blevet lavet nogle bål af affald, hvilket lugter slemt og bankerne har fået smadret vinduerne. Hævekortautomaterne var fået en ordentlig tur, der var der lagt kræfter i. McDonalds var også ramt af et par sten og medarbejderne havde lukket biksen, komplet med gitter og de sad og gloede ud på resterne af optrindet. Glascontainere er slæbt ud på gaden, sikkert for at stå i vejen for Politiet, ellers så jeg ikke meget. Åh jo, der lå en del knuste ølflasker og øldåser på gaden. Så burger og penge: Lort. Øl: godt! Ja, drikke kan de. Selvretfærdige og fulde; en god aften. Det virker som om Nørrebros revolutionære energi kommer fra bryggerierne.
Folk gik rundt som enhver Lørdag aften,selv om stemningen var lidt sær. Man spiste shawarma, sad på café eller bodega, var på vej fra den ene fest til den næste og så var der sjovt nok mange udlændinge, Svenskere, amerikanere, tyskere, men næppe Ungdomshusets fæller. Også en del indvandere, alle drenge, gik omkring i store grupper og lignede nogen der var kommet for sent til en fest.
Udenfor Ungdomshuset stod godt hundrede mennesker og ventede på et optrin og hørte en mere eller mindre hysterisk ung mand råbe slagord til fordel for Ungdomshuset. Nogle, mest piger, gav ind imellem sympatiytringer, men det virkede ikke helhjertet, nærmest lidt som ironi. Man var kommet for at se giraffen.

————————————–

Da jeg ca. 0:45 kom kørende forbi Nørrebros Runddel, der ligger får meter fra Ungdomshuset, kunne jeg se at de har lavet et stort bål midt på Jagtvej. Hvad er det med voldelige bøller og bål? De højreorienterede facister er, som deres piercede venner fra Ungdomshuset, også helt tossede med den teutonske stemning der kommer af ild og agressive kampråb.

————————————–

Uriasposten har fulgt slagets gang gennem TV2-News og han dumper nyhedsstationens dækning. Han mener at den er tendentiøs og præget af en venstredrejet sympati. Noget der udmærket kan være belæg for. Her kl. 2:00 er stemningen dog vendt noget idet TV2-News vox-pop har folk der har tabt den rest af sympati for Ungdomshuset og påpeger “de unges” hykleri.

————————————–

Omkring kl. 2 gik jeg endnu en lille tur, denne gang forbi Faderhusets hus. Der var stadig rester af de bål som var tændt i løbet af natten, men nu stod nogle piercede fra Ungdomshuset og prøvede at fjerne resterne.

Resterne indbefattede også et træ, der var blevet fældet i løbet af natten. Det har sikkert ikke huet den by-økologiske fraktion, der også holder til i Ungdomshuset, men sådan er krig vel. Her et foto fra hjemmesiden Billeder af Ungdomshusets hærværk

Fra JP:

Regeringen og Dansk Folkeparti får kun lidt over 10 procent af stemmerne blandt landets kommende journalister, viser ny undersøgelse.

Hvis de danske journaliststuderende fik lov at bestemme, ville Det Radikale Venstre have mere end en tredjedel af stemmerne og ville kunne lave en flertalsregering sammen med Enhedslisten, skriver Information.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ville få godt 10 procent af stemmerne. Det er én af konklusionerne i det nordiske forskningsprojekt Hovdabrekka, der udover at undersøge de studerendes politiske observans har forsøgt at kortlægge bl.a. deres famile- og uddannelsesmæssige baggrund.

Det er særligt de nye, akademiske journalistuddannelser på Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet (SDU), der retter mod venstre. Her er der blandt de godt 100 afgivne stemmer i alt blot fem, der har stemt på Venstre og de konservative og slet ingen, der har stemt på Dansk Folkeparti.

Studieleder på Journalistik på SDU, Troels Mylenberg, havde hellere set en anden sammensætning: »Det ville da passe mig bedst, hvis vores journalisters holdninger afspejlede de holdninger, folk i det øvrige samfund har. Men det er jo ikke noget, vi kan rekruttere efter.« siger han til Information.

Han kan godt fornemme, at de journaliststuderende har de samme holdninger: »Der er en manglende diversitet. De er de velstillede, højtuddannede menneskers børn, der vil være journalister.«

Og det afspejler sig også i mange af medierne, mener han: »Jeg synes også, det er tydeligt i de store aviser. Der er mange rødvinstests, og der bliver skrevet meget om det københavnske teaterliv,« siger Troels Mylenberg.

Derimod mener han ikke, at det har nogen stor samfundsmæssig betydning, at journaliststanden er så venstreorienterede:

»Det er jo ikke, fordi Dansk Folkeparti aldrig får deres synspunkter refereret i medierne. Og jeg synes da heller ikke, at medierne er radikale reklamesøjler,« siger han til Information.

Det handler måske ikke bare om at plapre ud med sin mening. Vinkelen på en historie er også ganske afgørende. For eksempel er det normalt at omtale muhammed-krisen, som om det er noget muhammed-tegnerne har skabt. Ligesom valget af hvad der er en historie er væsentligt.

Nyhedsavisens chefredaktør, Davis Trads [..] mener, at undersøgelsens resultat ligefrem kan tolkes som noget positivt:
»Der er ikke noget at være bekymret over. Journaliststuderende må jo mene, hvad de vil, og det ville være uhørt, hvis man prøvede at indrette en avisredaktion efter, hvad folk stemmer. Tværtimod tolker jeg det sådan, at der blandt de unge journaliststuderende findes mennesker, der har idealer, og har fantasi til at se på samfundsændringer, der er meget større, end dem Socialdemokraterne og Venstre kan finde på.«

Det er Troels Mylenberg fra SDU enig i:

»Tendensen afspejler ikke nødvendigvis kun et højre-venste-forhold. Det kan lige så godt være fordi, de unge journalister er meget kritiske. Der er i hvert fald en tendens til, at de journaliststuderende stemmer på antiautoritære partier og samtidig fravælger de partier, der kunne ligne systembevarer,« siger han til Information.

Hvorfor er det idealistisk og fantasifuldt at være til venstre for midten? Og hvorfor er man kritisk hvis man stemmer til venstre for midten. At være kritisk er ikke det samme som at være kritiserende. Og hvornår er De Radikale blevet et antiautoritært parti? Partiet priser sig selv for at bevare balancen mellem højre og venstre, så udvikling ikke løber i nogen retning der kan true systemets bevarelse.

Mon ikke deres “analyse” havde taget sig noget anderledes ud, hvis de unge journalister havde stemt omvendt?

De mennesker der mener at DF har et problematisk menneskesyn, hvad får de ud af en sådan nyhed? Fra DR (set via Polemiken):

Ti millioner pigebørn er blevet dræbt af deres forældre i Indien inden for de seneste 20 år. Det siger en indisk minister, som betegner det som en national krise.

Hver dag fødes der officielt 7000 færre piger, end drenge i Indien. Myndighederne mener, at pigerne bliver dræbt, når deres køn er fastslået enten i form af en abort eller umiddelbart efter fødslen.

Pigebørn ses som en belastning i mange familier, fordi det stadig er sædvane at betale brudepris til gommens familie.

Mænd ses desuden som dem, der får lønnen i hus og socialt er det ikke accepteret at kvinder uddanner sig og søger et job.

Indiens udviklingsminister, Renuka Chowdhury, fortæller til Reuters, at det er børnenes egne forældre, der slår pigerne ihjel.

- I nogle stater bliver nyfødte piger slået ihjel ved at hælde sand eller tobaksjuice ned i deres næsebor, siger hun.

Renuka Chowdhury forklarer, at det allerede sker i det øjeblik, hvor den nyfødte for første gang åbner munden for at skrige.
- De putter sand ind i deres næsebor så det kvæles og dør, siger hun.

Det gode ved inderne er, at de trods alt prøver at se deres egne mangler i øjnene. Denne trang til modernisering er en arv fra det engelske kolonistyre. Hos andre må man bare gisne og gisninger rejser ingen kritik. Fra det nedlagte Platform:

Kulturer er mange ting

Det muhammedanske menneskesyn er skam en alvorlig og meget virkelig ting. Ifølge FN magler der 200.000.000 (200 millioner) kvinder i denne verden. Når man har filtreret dødstal for alskens ting mennesker kan dø af, såsom krig, sult, epidemier, vuggedød, naturkatastrofer og så fremdeles, fra det antal kvinder, der ifølge fødselstallene burde være til stede i Verden, mangler der altså 200.000.000 kvinder. De er altså døde af noget som der kun rammer Kvinder. 80.000.000 kvinder kvinder, af de 200.000.000 er blevet sorteret fra på fosterstadiet for at undgå medgiftsudgifter og deslignende. Resten, 120.000.000 er døde efter fødslen og det er af vold, vold mod kvinder!

Ikke overraskende ser FN en klar sammenhæng mellem kvinders status i samfundet og så den vold der begås mod dem. Jo lavere rangerende (dvs, jo tættere deres status er på geders) jo mere vold bliver de udsat for. Jeg tror alle er med på den logik. Og ingen steder er kvinder dårligere stillet end i muhammedanland (se hvor jeg respekterer deres ide om Umma, det skal nemlig ikke hedde sig).

Denne vold er typisk medgiftsdrab (svigermor(d) hælder benzin ud over den unge kone der sidder ved ildstedet eller mændene i familien banker hende simpelthen ihjel med deres bare næver), æresdrab (her er kniven meget populær men kun fantasien sætter grænser) eller bare vold fordi man ikke ser kvinden som menneske og hvad skal man ellers lave når der ikke er Ramadan.

Lad os lave et lille regnestykke. Jeg kan godt lide runde tal, så der bliver rundet af i det følgende. Vi starter i det flinke hjørne; halvdelen af 120.000.000 kvinder, dem der blev myrdet efter fødslen, antager vi mangler i den muslimske verden; altså 60.000.000 kvinder. Det er i hvert fald ikke i Vesten de mangler, og mon ikke inderne og kineserne især bruger semiforebyggende teknologi (aborter) til at undgå de skrækkelige hunkønsvæsner.

Hvis vi er frække, sætter vi gennemsnitslevetiden i muhammeddanerland til 60 år (den kan ikke være meget højere, med den indstilling til menneskeliv) hvilket giver et årligt myrderi på 1.000.000 kvinder. Ja! en rund million.

Man kan også regne det ud på en anden måde. Vi ved at der er 1,5 mia muslimer i verden (det er et tal der er blevet repeteret en del i det forløbne år. Halvdelen af disse må være kvinder (nå ja, under halvdelen, men jeg er flink) altså 750 mio. Da der mangler 60 mio. er det tal 690 mio. Eller 8% af verdens muslimske kvinder . Eller hvis man stiller aller verden muslimske kvinder op på en række vil hver 15. plads være tom.

Men det stopper jo ikke engang der. For den vold der fører døden med sig dækker over en mere udbredt vold, der ikke fører døden med sig (på MEMRI er der et klip fra en udsendelse hvor den rare, og han virker virkelig rar, præsenterer forskellige stokke til at banke konen med). Og i tilgift er der alle de kvinder der frygter for deres liv og førlighed, hvis de ikke føjer sig. I det hele taget må det være forfærdeligt at fødes ind i en kultur hvor man som præmis er en belastning for familien.

http://www.jp.dk/login?url=udland/artikel:aid=3395070
http://memritv.org/Search.asp?ACT=S1

Fra østerland kom grusomme kulturer.

Asger Aamund har ret i mange ting og her får han måske sagt mere end han ville: Fra Business.dk:

“Det er helt hen i vejret med kønskvotering. Det er at hive folk fra 2. division op i 1. division og så tro, at man har gjort noget retfærdigt og kompetent. Nej, det er forkert. Virksomhederne er nødt til at være elitære, hvis vi skal sikre, at danske virksomheder også klarer sig rigtigt godt fremover,” siger Asger Aamund til Business.dk.

Han mener, at bestyrelsesarbejde skal være professionelt, og derfor skal man selvfølgelig vælge bestyrelsesmedlemmer efter kompetence og ekspertise. Og ikke efter om det er en mand eller kvinde.

“Den største diskrimination vi ser, er i fængslerne, hvor der næsten kun sidder mænd. Skal vi så sige, at der skal være ligebehandling og så sende en masse kvinder i fængsel? Det her groteske eksempel er blot for at sige, at mænd sidder i spjældet, fordi de har gjort noget. Og folk der kommer i bestyrelser, de får den tillid, fordi de har gjort noget. Og gør kvinder noget godt som ledere, præsterer de gode resultater, så kommer de selvfølgelig også i diverse bestyrelser,” siger Asger Aamund.

“Som headhunteren Jens Howitz så rigtigt siger, så er lederstillingerne primært besat af mænd, og så er det jo helt naturligt, at også bestyrelserne er besat af primært mænd. Det kræver jo stor erfaring og viden om det at drive en virksomhed, hvis man skal gøre nytte i en bestyrelse,” siger manden bag selskaber som Neurosearch og Bavarian Nordic.

Han forklarer, at hvis man bruger kønskvotering, så sender man det uheldige signal, at ” nu skal kvinderne igen hjælpes.

“Og det er jo et forkert signal. På den måde så vil der altid være tvivl om, hvilket grundlag et kvindeligt bestyrelsesmedlem er valgt på. Og det gør jo kun det hele værre,” siger Asger Aamund, der mener, at hele kønskvoteringen er en farce.

“Jeg har selv ansat mange kvinder i chefstillinger, så jeg har absolut ingen kvindeskræk, tværtimod. En familie med kun far og far, det duer jo ikke.[øh-hø, hø, hø] Vi har brug for både mænd og kvinder - også i ledelsesarbejdet i de danske virksomheder. Men der er altså ikke mange kvinder på topposterne i dag,” siger han.

En kær læser har fulgt sagen om Outlandish religiøse følelser og gjort opmærksom på denne nyhed. Fra DR.

DR har ikke bøjet sig for pression - alene af den grund, at der ikke har været udøvet pression fra nogens side. Der er ikke blevet ændret på hverken idé, en norsk sangerindes påklædning eller placering på scenen i forbindelse med ’DRs store juleshow’. Det fastslår showets producent, Lene Sadolin fra DR Radiounderholdningsorkestret.

Dagbladet B.T. skriver tirsdag, at DR lod medlemmerne af Outlandish udøve censur, og at DR valgte at flytte en anden af de medvirkende, den norske sangerinde Herborg Kråkevig, til den anden side af scenen. Det skulle være sket, fordi Outlandish-medlemmerne skulle have ment, at Kråkevik viste for meget bar hud og burde dække skuldrene mere til.

Hele sagen er nu også blevet rejst i Folketinget, hvor kulturminister Brian Mikkelsen er blevet bedt om at forholde sig til den.
“Jeg er helt uforstående over for påstandene om, at DR skulle have ændret showet. Vi planlagde Outlandishs og Herborg Kråkeviks fælles optræden i oktober, og der er ikke blevet ændret på den siden. Der er ikke lavet om på hverken idé, tekst, musik eller påklædning, og vi har ikke haft kriser eller konflikter om sagen, idet den kunstneriske ide var klar og fostret i enighed. Vores prøver og fem koncerter har alle været ens,” siger Lene Sadolin.

Hun understreger, at hun selvfølgelig ikke kender til alt, der er blevet sagt bag scenen, hvor 200 mennesker har været involveret i produktionen. Men DR har i hvert fald gennemført alt som planlagt og ikke ladet nogen udøve censur.
’DRs store Juleshow’ blev holdt i Operaen i København i slutningen af november og bliver sendt på DR1 søndag den 17. december klokken 20.00. Showet skal også vises i Sverige, Norge og Finland.