Fra Politiken:
Alverdens autonome er med i forsvaret af Ungdomshuset. Det viser lørdagens voldsomme sammenstød med politiet på Nørrebro i København, hvor 273 blev anholdt.
84 udenlandske aktivister fra 13 lande er fortsat varetægtsfængslet og står til at blive udvist.
Men det var ikke de ’rigtige’, som blev anholdt. Den udenlandske kamphær er ifølge en række kilder i miljøet fortsat intakt.
De siger, at mange af de anholdte var de mere fredelige demonstranter, som ikke havde den fornødne erfaring i kamp med politiet til at kunne slippe væk. De udenlandske frontløbere undslap derimod gennem opgange i samarbejde med naboer og lokale butiksejere.
Langs Nørrebrogade ligger der mange kiosker og swawarma-barer.
Politiken har i et par måneder fulgt en række autonome bevægelser i blandt andet Tyskland, Sverige, Norge, Irland og Holland, der alle bekræfter, at Ungdomshuset står højt på dagsordenen.
Foruden udlændingenes deltagelse i demonstrationen i lørdags har det givet sig udslag i en lang række støtteerklæringer, demonstrationer og støttearrangementer selv fra fjerne miljøer i Australien, Canada og Rusland.
Og det vil ikke blive mindre, vurderer Ungdomshusets talsperson Anja:
»Hvad der skete i lørdags, vil rejse endnu mere opmærksomhed i det internationale miljø, end vi allerede har. Det betyder yderligere støtte«, siger hun.
Det er jo ikke ligefrem verdens 1,3 mia muslimer, men en mindre international anti-demokratisk bevægelse kan vel også gøre. Hvis nogle folk i Canada mener Københavns Kommune skal ændre lokalplanen så må man da føje dem; ikke også Tøger? Andet betyder jo bare en optrapning af konflikten og at Danmarks anseelse, der i forvejen er blakket, lider skade. Jeg er glad for at jeg ikke skal ud at rejse, for jeg ville være flov, hvis man fandt ud af at jeg kom fra det land der ville lukke ungdomshuset.
En af Ungdomshusets støtter er Eoin Shortt. Han er 23 år og bor i besættermiljøet i Berlin, hvor han læser filosofi.[?] Han har i fire år været med til at sætte fokus på autonome ideologier i Dublin, men rejste tidligere på året til Berlin for at deltage i den autonome bevægelse der.
For nylig var han med til at besætte et hus i Amsterdam og er nu i København for at deltage i forsvaret af Ungdomshuset.
Hvorfor i helvede var han med til at besætte et hus i et andet land?
Hvad mener du, det er ved Ungdomshuset, der trækker så mange folk fra autonome miljøer i hele Europa til København?
»Ungdomshuset er en af de største og ældste huse i Nordeuropa. Jeg kender umiddelbart kun det på Köpenicker Strasse i Berlin, som har samme status. Ungdomshuset har en stærk historie, og rigtig mange folk fra huse i hele Europa har været her mange gange. I nyere tid skyldes det i høj grad K-Town-musikfestivalen, men generelt har Ungdomshuset en uhyre populær scene inden for mange forskellige kunstarter. Faciliteterne er rigtig gode, og huset er virkelig velfungerende. Og så synes mange inklusive jeg, at København er en rigtig fed by«, siger Eoin Shortt.
Jeg tror at vi kan begynde at danne os et billede af, hvilke turister der vil blive væk, når Ungdomshuset hører op med at eksistere.
Hvordan ser du på miljøet omkring Ungdomshuset?
»Ungdomshuset i København har som mange af de besatte huse i det øvrige Nordeuropa været meget koncentrerede omkring sig selv og om at kunne overleve. Det kan jeg godt forstå, men hvis jeg skal være lidt kritisk, så er de alt for lidt politiske. De kalder sig af samme grund for et kulturhus, hvorimod andre huse sydpå kalder sig besættere eller autonome og er mere etablerede i de lokale sociale og politiske bevægelser, hvor man i højere grad forsøger at markere og organisere sig politisk«.
Hvor er jeg glad for Danmark. Selv vores autonome er fredelige, målt efter international målestok.
Hvor vigtigt er Ungdomshuset for de europæiske autonome?
»Der er et utrolig stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden«.
I første omgang vil de fleste nok afvise de autonomes alternativ til “den kapitalistiske samfundsorden”. Med hensyn til velfærdsforringelser…….jeg tror ikke at han regner det for et gode, at folk kommer ud af deres isolation i bistandssystemet og får et arbejde.
Tror du dermed, at Ungdomshuset og brugerne i fremtiden bliver mere markante rent politisk?
»Helt klart. Det vil nærmest ske per automatik, når først de sociale forskelle bliver større og mere synlige. Så vil der komme oprør. Det viser historien gang på gang, og det er det, som politikerne vil undgå, og det er derfor, at de helst gerne vil af med huset, tror jeg«.
Historien viser også, at der ikke er startet mange revolutioner, med udgangspunkt i dagpengesatser.
Betyder det, at der vil komme flere uroligheder den kommende tid?
»Ja, der bliver flere kampe. Alt andet er naivt at tro. Det er jo en vigtig del af den autonome bevægelses våben. De bruger vold og kæmper for at bevare husene, hvis de bliver angrebet af politiet. Det viser historien, og det er folk forberedt på«.
Kan alle huse i Europa samle lige så stor opbakning som Ungdomshuset?
»Nej. Nogle kan – nok mest i Berlin. De har meget af det samme netværk som Ungdomshuset. Men generelt handler det om, at vi alle hjælper hinanden. Derfor ser du også konstante støtteaktioner for hinanden rundt om i hele verden. For tiden er det så i høj grad Ungdomshuset, som er på dagsordenen«.
Forskningsmedarbejder og tidligere bz-aktivist Rene Karpantschof fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet bekræfter, at der er et kraftigt udenlandsk fokus på Ungdomshuset, og at huset kan have vokset sig til et af de mest betydningsfulde huse i Nordeuropa.
»Desuden har vi set en række støtteerklæringer fra hele Europa, og det tyder på, at mange europæiske autonome ser et angreb på Ungdomshuset som et angreb på hele miljøet«, siger Rene Karpantschof, der fremhæver Ungdomshusets populære punkscene som en af de væsentligste årsager til støtten.
Og et angreb på danske muslimers følelser er et angrab på alle verdens muslimer. Allahu Akbar, hvor det spiller.
»Masseanholdelserne føder en fællesskabsfølelse i miljøet, som vokser og bliver stærkere for hver gang. Politiet håber med deres aktioner at skræmme de unge og udlændingene væk. Men cocktailen med politikernes afvisninger styrker i stedet miljøets projekt«.
Der var nu ikke så meget at gøre. De undertrykte masser der bor på Nørrebro og som bevidnede optøjerne bekræfter Politiets udlægning.
Lørdag og søndag var der støtteaktioner for Ungdomshuset med demonstrationer og hærværk i Moskva og Bergen.
Igen, flash-back til muhammedanerkrisen.