I denne muhammedføljeton er vi i den situation, at det nuværende muhammedtegningsforløb ganske tæt følger det daværende forløb dengang i 2005, idet situationen og de politiske og principielle positioner der indtages nu, baserer sig på samme præmisser som før. Deraf titlen på føljetonen: ”Muhammedkrisen revisited”. Logisk må det deraf følge at den position eller holdning til den nuværende krise, kald den bare part II, må være identisk med den man indtog i efteråret 2005 og frem. Eneste undtagelse er hvis man som følge af et erkendelsesskred er nået til en anden holdning. Det er netop her at især én vis chefredaktør mangler at gøre rede for sin slingrekurs i denne sag.

Nu er det imidlertid sådan at ikke alle positioner er lige gode. Og med det mener jeg, at de ikke alle lader sig forsvare lige let ud fra et moralsk og logisk udgangspunkt. Tag eksempelvis dette læserbrev fra Weekendavisen 22. februar 2008:

Det er ikke nemt at være muslim i Danmark, og slet ikke af 2. generation, da denne gruppe befinder sig i et vadested imellem deres forældres kultur og den danske. I ytringsfrihedens navn bliver deres profet forhånet og dette endog to gange inden for godt et år.
Jeg har tænkt en del over, hvorfor en debat omkring tegnere, der ikke turde lave illustrationer i en bog om Koranen, skulle sættes i gang med grove satiriske tegninger af profeten Muhammed, og har ikke kunnet komme til anden konklusion end følgende:
Danskere, der er tolerante over for islam, ville enten trække på skuldrene med ordene »Det vidste jeg godt« eller med indsigt konkludere, at resultatet ville blive voldsomme protester fra muslimer verden over, idet international terror næsten udelukkende udøves og finansieres af muslimer med tilknytning til wahabismen - en lille og blot 150-200 år gammel trosretning inden for islam, som oven i købet er ilde set hos det store flertal af muslimer.

Det skorter ikke på faktuelle fejl i læserbrevet: Hverken Hamas, Fatah, Hezb’allah, Syrien eller præstestyret i Iran bekender sig til wahabismen.

Danskere, der er intolerante over for islam, ville oplagt ud fra de voldsomme protester sige »Hvad sagde jeg!« og fuldstændig forbigå den terrorisme, som udøves af fundamentalistiske kristne, der fx i USA dræber personale på landets abortklinikker, og terror fra fundamentalistiske jøder i Israel, der fx i Al-Aqsa moskéen i Jerusalem skyder med automatvåben imod muslimske palæstinensere.
At det var Jyllandsposten, der offentliggjorde tegningerne efter at have afvist forholdsvist godmodige tegninger af Jesu opstandelse i forskellige variationer med begrundelsen, at deres læsere ikke ville bryde sig om det (dette påviste Politiken efterfølgende), gør det sandsynligt, at årsagen til offentliggørelsen af fx en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen ikke var andet end avisens forsøg på at tækkes sine intolerante læsere. I den forbindelse var det pinligt at høre Jyllandspostens kulturredaktør efterfølgende begrunde sin påståede etniske tolerance med, at han var russisk gift. Russere tilhører et af de mest antimuslimske folkeslag bl.a. på grund af konflikten i det muslimske Tjetjenien.
Hvis man derudover er så uheldig som muslim at være dansk statsborger, må man lide den tort at have et pas med et billede af Jesus på korset - et forhold, der er fuldstændigt ubegribeligt i en påstået sekulær stat.

Ja, og der er også et kors på Dannebrog, og bliver man slået til ridder er det også med kors involveret. Det er jo lige netop derfor at vi kan kalde os sekulære, idet disse symboler ikke pålægger borgerne nogle bestemte politiske retningslinier. Det religiøse er skilt fra det verdslige, og det er derfor at man ikke behøver føle sig utilpas ved at træde ind i et rum med f.eks. buddhistiske symboler.

Nuvel, selv om man accepterer, at pressen offentliggjorde tegningerne for at hævde den lovfæstede ytringsfrihed, vedbliver offentliggørelsen for 2. gang af de samme tegninger med at være fuldstændig uforståelig. Det kan ikke længere være ytringsfriheden, man vil hævde, idet tegningerne jo har været offentliggjort i adskillige medier verden over. Begrundelsen om, at man ville støtte den på livet truede tegner, forekommer absurd, idet den fornyede opmærksomhed selvfølgelig vil gøre livet endnu sværere for vedkommende og hans familie.
For mig forekommer det ret oplagt, at den fornyede offentliggørelse af tegningerne vidner om en tandløs dansk presse, der ikke formår at opfylde sin rolle som den fjerde statsmagt, men har fundet en historie, som dels skal skjule dette forhold over for befolkningen, dels skal lindre pressens dårlige samvittighed over det.

Nej min kære, grunden til at pressen (næsten) samlet har erklæret sig på ytringsfrihedens side i denne sag, er ikke for at hævde den lovfæstede ytringsfrihed, men for at beskytte retten til at ytre sig inden for straffelovens rammer, da denne er truet symboliseret i Kurt Vestergaards person. Sagen er ikke længere en personsag, og det har det aldrig været, men en sag for samfundet. Derfor må vi stå sammen, for ellers er der ikke længere noget at stå sammen om.

Referencen til abortmodstandere og fundamentalistiske kristne gider jeg ikke længere kommentere.

[Dette er en ældre postering der af uvisse grunde ikke er blevet lagt på bloggen. Fremprovokeret af P1 Debat kommer det lidt sent] 

Venstrefløjen på Københavns Rådhus vil i et anfald af moralisme foreslå Folketinget at forbyde køb af sex. Jeg vil ikke underkende de mange tragiske skæbner blandt de prostituerede og det for mange kvinder ødelæggende liv. Men her er der ikke tale om sociale tiltag til at bedre de prostitueredes tilværelse (i form ar arbejdsmiljøregler osv)men om forbud, hvilket vil sige at man vil kriminalisere en handling. Der er tale om skyld og straf og om moral.

Fra 180 Grader har jeg i den forbindelse hentet to citater, et fra Socialdemokratiets Anne Vang og et fra den famøse dejklump fra Enhedslisten Mikkel Warming. Udover det bizarre i at kriminalisere en ydelse, som det er legalt at udbyde, står fejlantagelserne og postulaterne i kø i disse ganske få sætninger. Citaterne afslører ikke bare en himmelråbende mangel på reflektion overfor problemet og en uansvarlig geshægtighed over for andre måder at leve på (livsformer ville man kalde det), men også en ganske farlig lyst til at udmåle skyld og straf.

Warming og Vang og deres skrækkelige meningsfæller mener sig i deres gode ret til at hykle en indignation over andre menneskers ulykke og i en rus af selvretfærdighed udpege skurke og kræve dem straffet. Prostitution ligger i spændingsfeltet mellem den offentlige sædelighed og vores ide om individets frie vilje. Men lige så lidt som ingen har brug for at se den prostituerede straffet, hvem har så brug for at se kunden straffet? Hvori ligger den principielle forbrydelse i en handel, der ikke er indgået under tvang? Og hvorfor retter bekymringen sig kun mod kvindelige prostituerede?

Det tages uproblematisk for givet i den retfærdige sags tjeneste at tilstedeværelsen af ulykke skyldes nogens forbrydelser og at man hjælper de svage ved blot at reagere handlekraftigt. Men man udskriver jo ikke recepter før man har diagnisticeret. Og det er netop moralismens kendetegn, at man lader den moralske dom underkende problemet.  Det er et gensyn med den katolske kirke.

Lad os først høre Enhedslistens markedsanalyse

“Der er meget fornuft i at gøre det ulovligt at gå til prostituerede. Det gælder på alle markeder, at hvis man fjerner efterspørgslen, fjerner man også udbuddet. Men det må selvfølgelig aldrig stå alene, fordi prostitution samtidig er et socialt problem. Den nuværende lovgivning er en rodebutik, som forhindrer kommunen i at gøre en effektiv indsats. Prostitution på den ene side er et lovligt erhverv - men ikke sådan at prostituerede har ret til dagpenge eller er beskyttet af arbejdsmiljøloven,” forklarer Mikkel Warming.

Det fremhævede udsagn er det glade vanvid. Den markedslogik Warming refererer til opererer med at aktørerne handler efter cost-benefit analyser. De prostituerede er her simpelthen prostituerede fordi at det kan svare sig og holder op når det ikke længere kan svare sig. De har gjort deres muligheder op og fundet at det er bedre at prostituere sig end at arbejde på McDonalds, læse til lærer eller blive IT-konsulent. Men hvis det er sandt, hvori er så de ofre, der kræver de skyldige straffet? Warmings løsning opløser hans eget motiv.

For der er åbenbart tale om et problem siden der skal kriminaliseres, det slår Anne Vang fast.

“Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse. Vi mener ikke, at sex er en menneskeret. Og personligt mener jeg, der er behov for et forbud mod sexkøb, fordi prostitution har så tragiske konsekvenser for mange mennesker,” siger socialdemokraternes politiske ordfører i København, Anne Vang, til Metroexpress.

I to omgange slår Vang fast at der er brug for at gøre noget fordi der er nogen mennesker det er synd for, men hun etablerer ingen forbindelse mellem det at forbyde at købe sig lidt ømhed og så de prostitueredes ofte kummerlige liv. Hverken Vang eller Warming definerer det principielt forkerte i at købe sex og det er højst problematisk for det er ikke kun lovens bogstav man dømmes efter, men også lovens ånd. Derfor må vi se om vi kan finde den ånd.

Vang hævder som præmis, at der ikke er tale om et frit valg, sådan som Varming ellers lagde op til med den skarpsindige markedsanalyse, men derimod om udnyttelse for rigtig mange kvinder. Hvori denne udnyttelse består og hvem der udnytter de mange kvinder fremgår ikke (ikke bare i dette citat, det fremgår aldrig), det tages bare for givet.

At køber udnytter sælger, hvis altså køber er mand og sælger er kvinde, kan man ikke se i Warmings simple analyse. Kvinderne, eller i hvert fald “rigtig mange” af dem, må altså befinde sig i en situation der ikke er afgjort af markedslogikken, som mændene så udnytter. Ja det må vel være alle mændene, siden de alle skal straffes uagtet om de handler med en af de “rigtig mange” kvinder eller en af de “rimeligt få”? kvinder.

Kvindes situation er altså forudsætningen for at mandens køb er en forbrydelse og det vender jo rundt på vores gængse forestillinger om det personlige ansvar. Køber skal være kyndig i sælgers psykologiske motiver (som avistegnere skal være kyndige i religiøse følelser?). Med mindre det afgrænser sig til kun at handle om sex og kun hvis køber er mand og sælger er kvinde. Og betyder det noget at der er penge indvolveret eller må mænd generelt ikke knalde med ulykkelige kvinder?

Hvad hvis man tager imod et “gratis” tilbud fra en fremmed kvinde og knalder hende er det så også udnyttelse eller sker den kun hvis der indgår penge. Den fremmedes indre dynamik kan jo være ligeså desparat selv om hun ikke tager penge.

Men Vangs forudsætning holder ikke engang ifølge hendes eget udsagn idet hun siger “rigtig mange kvinder” (hvor mange er det?) og ikke alle eller bare flertallet. Når det ikke er alle kvinder der udnyttes i sex-transaktioner er det vel heller ikke noget principielt ved selve det at handle med sex. Undertrykkelsen sker altså ikke gennem sexhandel i sig selv for i så fald ville det gælde alle og ikke “rigtig mange” som det også ville gælde mænd der prostituerer sig og ikke bare “rigtig mange” kvinder.

Det paradoksale er at jo mere skrækkeligt et billede man tegner af den prostitueredes liv, jo mere desparat er valget jo så af prostitution som “sidste” udvej og derfor så meget mere grusomt er det at ramme de prostituerede netop der hvor de hænger på med det sidste af neglene. Det ville jo svare til nogle dyrerettighedsfolk der argumenterede for at udrydde eller i hvert fald begrænse dyrs habitater fordi de syntes dyrerne levede et kummerligt liv.

Men hvad vil der ske, hvis man indfører et forbud mod køb af sex? En forudsigelig konsekvens af forslaget er at Warmings markedsanalyse holder halvdelen af vejen. Der vil være en stor del af køberne der bliver væk og således skrumper markedet. Hvis Vangs forudsætning, der trods selvmodsigelsen vel også er Warmins motiv, om at de prostituerede ikke er i situation hvor de har et frit valg kan man ikke forvente at de prostituerede forlader branchen alene fordi indtjeningen daler.

Det eneste det betyder er at de i forvejen deaparate prostituerede nu er fanget i købers marked. De prostituerede vil jo stadigvæk stå i en situation hvor de skal hente penge hjem og i den intensiverede konkurence må de derfor arbejde hårdere for det og samtidig underbyde hinanden. Det vil ske i at tilbyde ydelser de ellers anså for grænseoverskridende eller under vilkår hvor de ikke længere kan føle sig sikre (f.eks. stige ind i en bil med en fremmed eller uden kondom).

Og hvilke købere bliver tilbage og hvilke bliver væk? De der bliver væk fra de prostituerede vil vel være alle dem, der på den ene eller anden måde grundlæggende respekterer loven, vel først og fremmest den gennemsnitlige familiefar rundet af samfundets normalitet. De der bliver tilbage som kunder vil følgelig næppe have de samme forbehold overfor normaliteten og man kan jo frygte hvilke andre skrupler de også mangler. Man vil altså med dette forslag flytte de prostitueredes liv fra en kummerlig tilværelse på livets skyggeside over i en lovløs og mørk verden, hvor depraveringen ikke hæmmes af normaliteten. Moralisterne marcherer.

Som en af de eneste har Asmaa Abdol Hamid forstået Villy Søvndals postering på sin blog. Fra Jyllands-Posten

»Jeg må erkende, at min skuffelse over venstrefløjen ikke er blevet mindre. Villy fortsætter sin mobbekampagne ved at bruge en retorik om, at folk »kan skride ad helvede til«. Denne ud af landet-retorik plejer ellers at være forbeholdt højrefløjen. Og mens SF brager derudad med det ene vidtgående forslag i forhold til de netop overståede uroligheder efter det andet, ja så er der til gengæld larmende stille hos Enhedslisten«, skriver Asmaa Abdol-Hamid. 

Mens de fleste professionelle kommentatorer og politikere hæftede sig ved at han kritiserede islamisk ekstremisme, hvor de historieløse af slagsen troede at det var hans og SFs debut udi den genre, så påpegede andre nogle væsentlige markeringer. Her på bloggen kom vi frem til en analyse at Villy kritiserede selve islams fundament og Arne Hardis var i Weekendavisen inde på det samme.

Hizb-ut-Tahrir er jo ikke dumpet ned fra himlen, de er vokset ud af det hjemlige muslimske milø, det er ikke så ligetil at afgrænse fra andre muslimske mijïøer.

Nïår Islamisk Trossamfunds talsmand, Kasem Ahmed, demonstrerer side om side med Abdullatif ved sidste uges Hizb-ut-Tahrir-demonstration, viser det enten, at Ahmed ikke har fattet noget som helst om det samfund, han forsøger at få i tale i kampen imod radikalisering og ekstremisme, eller at han er ligeglad med det. Måske begge dele. Men det viser jo også, at problemet med antidemokrater og fundamentalt utilpassede ikke bekvemt kan afgrænses til kalifatets velorganiserede tilhængere.

Når Jonny Hansen indkalder til demonstration, kan han føre sig frem med nok så smægtende paroler, men ingen uden for nazisternes kreds kunne drømme om at møde frem under hagekorset. Tilsvarende afgrænsning i forhold til Hizb-ut-Tahrir kan ikke noteres i det muslimske miljø. De allerfleste tager nok afstand, det håber og tror man jo, men grænserne er mere flydende. Der er altid pænt besøg, når organisationen kalder til kønsadskilt samling.

Og det er hvad Asmaa forstår så godt for hun ved nemlig at hun nødvendigvis må være blandt de “folk” Villy beder skride ad helvede til. Kritikken er møntet på hendes værdier og selv om Søvndal går ud fra Ekstremistiske organisationer så taler han om islam

Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter.

Der er - hvilket i sig selv er tragisk - lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre og det kan kun gå for langsomt!

(…)

Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

(…)

Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjïælpsomhed.

(…)

Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Alt sammen hvad man kan sige om en hvilken som helst troende muslim. Der er nemlig kun en Gud og Muhammed er profet. Med den indgangsvinkel er der ikke meget plads for andet end for indeværende at tåle den vestlige frihed, men drømmen er det “rene” samfund. For som Hardis gør opmærksom påp, hvor går grænsen for HuT og Asmaa? Falder Fatih Alev og Stenings-Pedersen ikke også ind under denne kritik? For i så fald skal de også gå ad helvede til.

En undersøgelse om muslimers forhold til Vesten tager angiveligt pusten fra vores fordomme. De beundrer faktisk Vesten og dets værdier. Fra DR

- Muslimer ønsker selvbestemmelse og ikke et amerikansk påtvunget og defineret demokrati. Flertallet ønsker demokrati med religiøse værdier, siger Esposito, der er professor i islamiske studier ved Georgetown Unversitet i Washington.

Majoriteten er moderate
Omkring 93 procent af verdens 1,3 milliarder muslimer er moderate og kun syv procent politisk radikale, viser undersøgelsen, der dermed rykker ved mange af de stereotyper, som mange i Vesten har om muslimer.

De radikale er de bedst uddannede
Undersøgelsen viser også, at de radikale muslimer hverken er mere religiøse end de moderate muslimer eller produkter af fattigdom eller flygtningelejre.

- De politisk radikale muslimer er bedre uddannede, har bedre job og større håb, hvad fremtiden angår, end de moderate muslimer, siger Esposito.

Ud over at det er typisk for venstrefløjen at præsentere undersøgelser, der strider direkte mod den virkelige verdens erfaringer, så er der allerede fra DRs referat flere ting der springer i øjnene.

At muslimerne gerne vil have demokrati stemmer dårligt overens med udviklingen i den muslimske verden, hvor det er sharia der er i fremmarch. Ikke nok med det, så reflekteres der ikke over forståelsen af ordet demokrati når man uskyldigt tilføjer “med religiøse værdier“, som om det handlede og oregano på en pizza. For det er netop de “religiøse værdier” der strider imod demokratiet når vi taler islam nemlig, at der ikke er nogen menneskelov over Allahs lov, hvorfor folkets styre bliver absurd. Hvad muslimerne i undersøgelsen har ment er nok snarere et ønske om en større gennemsigtighed i forvaltningen af deres despotier.

Politisk radikalitet defineres jo som regel ud fra en ide om en midtnormal og således er det en komplet ligegyldig konstatering at 7% ud af verdens 1,3 mia muslimer er radikale (hvilket immervæk er 91 mio. radikale muslimer eller 18 gange Danmarks befolkning). På samme måde vil man også kunne sige at 7% af buddisterne er radikaliserede skønt det står sløjt til med deres repræsentation i terrorstatistikken, som man også vil kunne sige at nogen altid vil være den rigeste eller fattigste del af befolkningen uanset den gennemsnitlige velstand.

Pointen er, at kernen i islam ikke er en sekterisk bevægelse der hænger som en anormali på en uskyldig religion. Det er de radikaliserede der udgør selve kernen som de moderate refererer deres moral og verdensbillede til. De moderate muslimer er for størstedelen blot useriøse i deres forhold til religionen da islams strenghed er svært efterkommelig i det daglige, hvorfor man af ren dovenskab springer over hvor gærdet er lavest og af naive og ondskabsfulde venstredrejede vesterlændinge bliver taget til indtægt for at være fornuftsvæsener. Derfor taber de 93% moderate altid kampen om magten til de 7% når vækkelsesbølger skylder over samfundet fra tid til anden. De radikaliserede har den perfekte klangbund for deres had til livet.

Slutteligt er det også værd at bemærke at de radikaliserede er bedre uddannet end de moderate, hvilket vil sige at sociale omstændigheder intet har med terror og Øst/Vest modsætninger at gøre. Det er en kulturel og religiøs modsætning, hvis kerne ligger begravet i grundteksternes betydning.

Fra et messageboard langt, langt væk…

“Instead of a stupid Mohammed cartoon that doesn’t even do anything, how about a Mohammed video game.

Then we could chase that maniac pedophile and his mass murdering fanatical followers around the screen with a shotgun and a chain saw!

We could name the game “Armageddon” or “Escape From Hell”! This game would be about the ultimate war to protect Israel and destroy the evil that threatens the entire planet. In our game, Mohammed and his horde of evil followers escape from hell to attack earth and destroy Israel. Your job? Grab a shotgun and a chainsaw and send them all back to hell where they belong! You get 1000 points for killing Mohammed before he humps any children.

Now!….. A video game like that should make these idiots heads explode while, at the same time, providing millions with educational entertainment!”

Genial idé.

Kai Sørlander skrev forleden en fremragende kronik i Jyllands-Posten om det tunesere. Sørlander mener at fordi tuneserne havde til hensigt at myrde et menneske for brug af ytringsfriheden er der tale om et angreb på selve vores demokrarti, hvilket gør sagen til et spørgsmål om landets sikkerhed frem for en banal straffesag. At tuneserne er tunesere og ikke danske statsborgere giver mulighed for at ekspedere dem ud af landet uden rettergang. Fordi sagen drejer sig om landets sikkerhed mener Sørlander at politisk valgte ledere, i dette tilfælde integrationsminister Birth Røhn Hornbech, er bedre egnet til at foretage en samlet vurdering end juridiske dommere. Ministre har som folkevalgte et tillidsmandat fra befolkningen som de også står til regnskab for ved hvert valg. Sørlander stiller således i dette tilfælde det demokratiske op som en modsætning til det juridiske.
I dagens 180 Grader er han igen på banen og denne gang uddyber han skellet mellem det demokratiske og det juridiske og leverer et forsvar for statsborgerskabet.

Det grundlæggende spørgsmål er: Hvem skal vi sikkerheds- og retspolitisk give den endelige magt? Skal det være en demokratisk valgt og demokratisk ansvarlig instans, eller skal det være et særligt udvalg af jurister? I et velfungerende demokrati kan der næppe være megen tvivl om svaret. Dér bør den politiske magt være demokratisk funderet; og dér bør de sikkerhedspolitiske skøn ligge i demokratiske organer. Vi har ingen sikkerhed for, at det er ufejlbarligt; men det er en logisk følge af det krav om politisk ligeværdighed, som er demokratiets ideologiske fundament. Desuden er der heller ikke noget andet system, som er sikret større ufejlbarlighed.

Det er denne - demokratiske - konstruktion, som Mchangama ønsker at bryde. Fordi han mener, at udenlandske statsborgere bør have en retssikkerhed, som den elementære demokratiske orden ikke altid kan give dem. Af den grund vil han give en juridisk domstol en myndighed, som bryder med demokratiets grundprincip. Her er der grund til at overveje, om medicinen er farligere end sygdommen. Og måske kan jeg også tillade mig et drillende spørgsmål: Hvis man tror, at hemmelige sikkerhedspolitiske beslutninger hellere bør overlades til juridiske eksperter end til demokratiske politikere, hvorfor så ikke gå skridtet ud? Hvorfor så ikke overlade sådanne beslutninger til rigtige sikkerhedspolitiske eksperter - fx en generalsjunta? Men det spørgsmål stiller jeg som sagt kun for at drille - og så lidt for eftertænksomheden.

(…)

Det er en svaghed i politisk filosofi; for dilemmaet hører grundlæggende den politiske filosofi til. På den baggrund forstår jeg bedre, hvad jeg klagede over i indledningen: Hvorledes det kan være, at Mchangama placerer mig som national-konservativ, blot fordi jeg skelner mellem statsborger og udlænding? For ham er denne skelnen et indicium på nationalisme. Men dermed overser han, at distinktionen hører selve den demokratiske orden til. Den er en uomgængelig forudsætning for den demokratiske beslutningsproces. Borgerne i et demokrati er dem, som af historiske grunde har ret til at deltage i den politiske beslutningsproces. Og som dybest set har lige ret. Det er den ligeværdighed, som man bør forsvare imod Mchangamas angreb.

En anden pointe man har en tendens til at overse er, at dommere er embedsmænd og som sådan en del af det samme system som PET så ved trække dommerne ind i den slags lukkede sager belaster man jo samtidig deres troværdighed i deres daglige arbejde.

Europa er for nyligt blevet beriget med et lille mafiokrati til begejstring for levebrødspolitikere af den ene eller anden observans. Kald dem bare de nye Marie Antoinette’er. De erkender først den fundamentale svaghed ved deres verdensanskuelse når barberen er i gang med at rage deres lange lokker af.
Spontan henrykkelse ved politiske processer bør altid hensætte tænkende mennesker i genovervejelse; hvad er det nu lige de har gang i?

Multi-kulti staten Jugoslavien, i fraværet af en stærk autokrat som Tito, kollapsede med et brag i 1991 og ud af den rævekage sprang en række stater hvor af nogle var mere barbariske end andre. Det grusomme og græsk ortodokse Serbien første an, med det erklæret profascistiske Kroatien i hælene. Seneste nakkeskud på stammen er Kosovo (eller Kosova hvis man er albaner). Som en smagsprøve på hvad vi kan vente af denne nye stat henviser jeg til Weekendavisens fremragende artikel fra 15. feb. 2008 Albanien - Dygtige kriminelle:

Flyet hertil [Tirana] koster lige så meget som en billet til Chicago, og ingen anden hovedstad i verden kan mønstre så mange Mercedeser og andre luksusbiler som Tirana. Antallet af Hummer, Porsche, BMW og Rover gør, at det er hurtigere at spadsere rundt end at tage en taxi og henslæbe tiden i en bilkø. »Albanerne er dygtige til at være kriminelle,« siger Steen Honoré Pedersen. Han er kriminalkommissær og på tredje år udstationeret i Tirana af de nordiske lande for at dæmme op for den albanske mafias aktiviteter. Når det gælder det mærkværdigt høje antal af bilvaskerier og tankstationer, er han overbevist om, at der ligger et ulovligt motiv bag, som mangler at blive opklaret. »Hvidvaskning af penge,« lyder hans første gæt. Den danske kriminalkommissær har mere succes med at opklare biltyverier. Når 7 ud af 10 biler i det fattige Albanien er luksusmærker som Mercedes, skyldes det mestendels, at de er stjålet i resten af Europa. Ofte har gerningsmændene end ikke gjort sig den ulejlighed at tage kendingsmærket af, så man kan let se, hvor tyveriet blev begået. D eller I ses hyppigt på bagsmækken af de dyre biler.

Så harm man nu kan blive over den åbenlyse og statsanerkendte kriminalitet, så er undertegnede langt mindre overrasket, eftersom en af mine bekendte havde været udstationeret i Kosovo som en del af NATO styrken, viste jeg allerede i 2001 hvordan tingende hang sammen. Han gav FN skylden for de lovløse tilstande, og i så fald er det ikke første gang FN baner vejen for korruption og kriminalitet. Og ja, allerede dengang kørte bilerne rundt med vesteuropæiske nummerplader.

Med henvisning til et befolkningsmæssigt overtag har albanerne i Kosovo erklæret selvstændighed, og det skulle man tro kunne mærkes under fødderne på politikere som en tektonisk forrykkelse. For med hvilken begrundelse skal man så forhindre mindretal, som lokalt har vundet den demografiske kamp, i at erklære selvstændighed? Forstil jer et det Skånske Sultanat få kilometer øst for Danmark, eller Ishøjs løsrivelse fra Danmark. Det er næppe noget den danske stat kan acceptere. De Forenede Engelske Emirater, anyone?…
Belgien står overfor en deling i flamsk og vallonsk område, skotterne har længe ønsket selvstændighed, baskerne i Frankrig og Spanien har mulighed for løsrivelse, Katalonien ud af Spanien, Korsikansk udtræden af den franske republik, osv. Og det her er kun inden for EU.
Småt er godt, men det kan også blive for lokalt. Et kannibaliseret Europa bestående af mikronationer tror jeg ikke tjener den vestlige frie demokratiske verden særligt godt. Overvej hvad der ville ske hvis de amerikanske stater løsrev sig fra unionen. Det ville bane vejen for neo Sovjetunionen, Kina, og andre store diktaturer. Fraværet af den globale politibetjent ser pludselig ikke så rart ud.

I selve eks-Jugoslavien kan serberne i Bosnien nu erklære selvstændighed fordi der er dannet præcedens, ligeså kroaterne. Altså Bosnien på ufrivillig slankekur. Er folket blevet hørt om hvad der skal ske med deres eget land? Splitten er hevet ud af granaten og før eller siden løsnes grebet. Balkan krigen part II er ved at blive grundlagt med et anderledes og stærkere Rusland som interessent i konflikten.

Mens Antoinette’erne lapper slowfood lækkerier og store vine i sig på cafeerne i de 20 arrondissementer vokser den muslimske befolkning i Parises banlieues. Det vil snart ligne en kyllingehals omklamret af en jernnæve. Bon appetit.

Berlingske Tidende har et lille portræt af en ung dansker der var med til den seneste tids brændstiftelser.

 »Jeg er dansker, men jeg føler mig som perker, jeg har jo været venner med dem altid, så jeg er ligesom dem. Den eneste forskel er, at jeg spiser gris,« siger Kristoffer.

Det var vennerne, der fortalte ham, at nogle aviser igen havde bragt tegningen af Muhammed med dynamit i turbanen,

»Vi gik helt amok, kastede kanonslag efter politiet, kastede flasker, satte ild til nogle bænke og træer og alt muligt. Busstoppestedet brændte helt ned. Vi var rasende over, at Muhammed blev svinet til igen. Helt ærligt. De holder af deres gud, og tegningen var det samme som at sige: Jeres gud er til grin,« siger Kristoffer og fortsætter:

»Det var også her, at jeg planlagde at sprænge tankstationen i luften. Fordi danskerne er racister. Så kunne I lære det,« siger han.

Ja, det må så være drømmen om at integrationen der går begge veje. Nu vil nogen måske hævde at han bare er socialt belastet og det er han da også, men ville hans løbebane have været anderledes hvis han istedet for sine muslimske venner havde hængt ud med rødderne fra Pinsemissionen?

Laura Gilliam der har det ligegyldige erhverv som antropo­log på Danmarks Pædagog­iske Universitet kommer med en vidunderlig forklaring på den seneste tids ildspåsættelser, nemlig at man ved at promovere danske og demokratiske værdier samtidig ringeagter…..øh andre værdier. Fra 180 Grader

“De unge drenge føler, at lærerne ikke kan lide dem. Når lærerne mener, at de har brug for at lære danske værdier og normer, oplever de det som manglende anerkendelse af deres familie og det, de har med hjemmefra,” siger Laura Gilliam til metroXpress.

Løfter paraderne
“Det skaber en frustration over for det danske system, som i de mest ekstreme tilfælde kommer til udtryk i voldsomme handlinger,” siger hun.

Idéen om, at danske værdier bærer skylden for volden, møder klangbund hos den radikale folketingskandidat Manu Sareen.

“Man behøver ikke være forsker for at se, at den er helt gal. De unge får indirekte at vide, at det, de kommer med, ikke har nogen værdi, så det er klart, at de løfter paraderne. Det ville være let at inddrage deres kultur og behandle dem som ligeværdige, men det sker bare ikke,” siger Manu Sareen.

Jamen jeg synes at det er rigtigt, hvad hun siger. Jeg har f.eks. lige brændt en bil af fordi at jeg ikke var god til matematik og skolens insisteren på at jeg havde brug for at lære matematik oplevede jeg som en mangel på erkendelse af min familie og det jeg havde med hjemmefra. Derfor er jeg også enig med Manu Sareen i at det vil være let at indrage mine manglende evner og behandle dem som ligeværdige.

Og nu har jeg ikke mere tid fordi at jeg skal ud og antænde en container i en beboelsesejendom fordi mit arbejde med dets krav til at jeg skal bestille noget ikke anerkender min ekstreme dovenskab og det jeg har med hjemmefra istedet for at betragte det som ligeværdigt.

Åh ja, fra Folkeskolens formålsparagraf hed det bl.a. i 1993, da den Radikale Ole Vig Jensen var undervisningsminister

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Før den var det i 1975 Ritt Bjerregaards og Knud Heinesens formålsparagraf med de Radikales velsignelse var det vigtigt at

Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.”

Og idag, hvor den onde regering sidder på magten vedtog man i 2006 at

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati

Ja i sandhed, hvis dette ikke er en manual i vold og terror så ved jeg ikke hvad. Det handler jo også om konteksten, som Jørgen Bæk Simonsen ville sige.

Der er en modsætning mellem demokrati og multikultur. Et demokrati fordrer ytringsfrihed, det multikulturelle fordrer respekt (i forståelsen frygt for at sandheden skulle udløse borgerkrig). FN vælger klart side til fordel for det multikulturelle imod demokratiet. Fra Børsen

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, lægger sig på linje med sin forgænger i spørgsmålet om Muhammedtegningerne, og siger, at ytringsfrihed må respektere religiøs følsomhed.

- Generalsekretæren føler stærkt, at ytringsfrihed bør udøves med ansvar og på en måde, der respekterer alle religiøse trosformer, sagde hans talskvinde, Marie Okabe, i dag til journalister.

Undskyld mit sprog, men lad os komme ud af det lort. Vi har hørt det før.

Fra Berlingske Tidende

Årsagen til, at vold har fået foden inden for i det demokratiske system, skyldes to reaktioner fra samfundets side.

For det første er vold udøvet af bestemte grupper i dag indrammet i en diskurs af forståelse. På den ene side beklages anvendelsen af vold, men på den anden side har man accepteret voldsudøvernes påstand om »frustration« og den tilhørende påstand om, at vold er den eneste kommunikationsform, som voldsudøveren har adgang til for at komme politisk til orde.

For det andet har volden i flere tilfælde rent faktisk fungeret som et effektivt redskab til at få politisk indflydelse. Helt konkret forhandles der i øjeblikket om placeringen af et nyt ungdomshus, som vil komme til sat huse de samme personer som med vold udtrykte deres utilfredshed med en legitim politisk og demokratisk beslutning.

(…)

Problemet er selvfølgelig, at kæden er hoppet af allerede i det øjeblik, et demokratisk samfund er villig til at betragte et politisk budskab som løsrevet fra den måde som budskabet fremlægges på. I et demokrati skal man konsekvent nægte at lytte og vise forståelse for en hvilken som helst politisk agenda, uanset merit, som bliver fremlagt i kølvandet på vold. Dette bør i et demokrati være et ufravigeligt princip, og alt andet udtrykker en grundlæggende mistillid til demokratiet som styreform. Derfor kan vi som demokratiske borgere kun være dybt frustrerede over for den manglende insisteren på demokratiets spilleregler, som vi oplever fra en del af vore politikere.

Læs den hele, den burde være obligatorisk på journalisthøjskolen, der om nogen kolporterer, manifasterer og forstærker klientideologien.

Fra Politiken

De radikale vil bruge ti millioner kroner om året på at screene flygtningebørn og få kortlagt deres problemer i et forsøg på at forhindre, at de bliver kriminelle.

Det siger partiets udlændingeordfører Morten Østergaard forud for forhandlingerne om dette års finanslov, hvor partiet vil kræve, at pengene bliver afsat.

»Det handler om, at vi vil forebygge og sikre, at der bliver grebet ind, hvis nogle af de her børn har traumer, som fører dem ud i kriminalitet«, siger Morten Østergaard.

Det radikale forslag er opstået på baggrund af en rapport fra Teori og Metode Instituttet, der fastslår, at op mod 70 procent af de unge med anden etnisk baggrund, som ender på sikrede institutioner, er unge med flygtningebaggrund.

De unge eller deres forældre har ofte ubehandlede krigstraumer, og det fører ofte til, at de unge bliver utilpassede og ender i en kriminel løbebane.

Det er jo stigmatisering at udse sig en lille og fremmed gruppe mennesker som man antager er en trussel mod samfundet. Man burde derfor i stedet screene alle mennesker i landet, inklusivt pensionister.

Hvis det er rigtigt at krigstraumer er årsag til kriminalitet må man jo spørge om, hvorfor der ikke fulgte en voldsom kriminalitetsbølge i Europa i kølvandet på 2. Verdenskrig.

Søren Krarup gennemgår essensen af de administrative udvisninger. Fra Kristeligt Dagblad

Dette er som bekendt situationen i dag, hvor tegneren Kurt Westergaard fra Jyllands-Posten har måttet leve under jorden i tre måneder, fordi tre islamister fra Gellerupplanen i Brabrand har planlagt at myrde ham.

PET, Politiets Efterretningstjeneste, har afsløret mordplanerne og arresteret de potentielle mordere, af hvilke to ikke har dansk statsborgerskab, og i denne situation har regeringen naturligvis besluttet at udvise disse to til deres hjemland, Tunesien. Det er nemlig en regerings opgave at beskytte sine borgere imod mordforsøg.

Men til ingens overraskelse holder Kjeld Holm med morderne – ikke med den arme tegner, som på grund af mordplanerne må leve under jorden – for Kjeld Holm finder ”retssikkerheden” truet. Siger han. Eftersom Kjeld Holm finder det truende for retssikkerheden, at sådanne mordsigtede uden dansk statsborgerskab sendes tilbage til det land, hvor de er statsborgere. De skal for en dommer, siger han sammen med den politiske korrekthed og de herskende medier i dette land.

Det er jo indlysende vrøvl. For det første har udenlandske statsborgere naturligvis ikke danske statsborgeres rettigheder i Danmark, og når de giver sig af med den terrorvirksomhed, der består i at ville myrde en dansk tegner, som har benyttet sig af sin danske ytringsfrihed, så er den danske regering i sin gode ret til at udvise dem administrativt. For det andet kan en efterretningstjeneste naturligvis ikke deltage i en retssag uden at høre op med at være en efterretningstjeneste, idet retssagen vil afsløre dens kilder, strategi og hele arbejde.

Det siger sig selv.

Så sandt, som det er sagt. Endnu bedre er Morten Messerschmidt i 180 Grader

Den sidste uges oplevelser har været noget for sig. Først vaklede integrationsministeren over at udvise to udenlandske statsborgere, der har forsøgt at tage livet af en dansk kunstner. Og mens landets gader blev hærget af vrede muslimer, var landets jurister og politikere mere optagede af, om man nu skulle støtte integrationsministerens geleagtige knæ eller den § 25 i udlændingeloven, som et bredt flertal i Folketinget stod bag, da den i sin nuværende form blev vedtaget i 2002.

Heldigvis har nogle jurist kunnet se igennem den politisk korrekte fernis. Eksempelvis formanden for de danske dommere, Jørgen Lougart, der med befriende klarsyn gjorde det klart, at sager om statens sikkerhed afgøres af regeringen og ikke domstolene. Af ukendte årsager har forvirringen om disse ret enkle principper bredt sig som en steppebrand. At de evige grædekoner på venstrefløjen mere bekymrer sig om terroristernes retssikkerhed end danskernes tryghed, kan ikke overraske. Men at forargelsen har bredt sig selv til liberale kredse, som blandt andre her på 180Grader har beklaget sig over den administrative udvisningspraksis, må grundlæggende vise, at man ikke har forstået den måde, som udlændingeloven fungerer på i et ordentligt samfund.

Alle internationale og folkeretlige principper giver et land adgang til selv at vurdere, hvem man ønsker at have i sit land. Sagen er, at ikke-danske statsborgere efter ganske nøje regler kan udvises, såfremt betingelserne for deres opholdstilladelse falder bort. Det samme gælder reglerne for visum, som også tildeles administrativt - og hvor der næppe er nogen, som vil råbe på domstolsprøvelse, når visumet løber ud. At udvisning kan være en sanktion for straffelovsovertrædelser, er ikke et udtryk for, at udvisningen er undergivet domstolskontrol. Domstolene konstaterer blot i disse sager, at der er begået forbrydelser af en sådan grovhed, at en del af sanktionen skal være udvisning.

Det er der ikke tale om i sagerne om de to tunesere. Her har efterretningsvæsenet vurderet, at de udgjorde en fare for statens sikkerhed. Udvisning er med andre ord ikke en sanktion for en strafferetsovertrædelse, men en konsekvens af, at betingelserne for deres opholdstilladelse er faldet bort. Og det leder os direkte ind i den anden vildfarelse, som har kendetegnet debatten - nemlig spørgsmålet om offentlighed. Administrativ udvisning og offentlighed er to helt adskilte forhold. At de begge i den konkrete situation har fundet anvendelse, understøtter blot, at PETs, integrationsministerens og justitsministerens afgørelse var den rette.

§ 25 gør det klart, at det er hævegrund for en opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding er til fare for statens sikkerhed. § 45b, stk.2 giver hjemmel til, at integrationsministeren kan beslutte, at oplysningerne efter udlændingeloven kan holdes hemmelige. Loven siger altså ikke, at ikke-danskerne skal udvises uden at få klar besked. Nej, den siger, at ikke-danskerne kan udvises administrativt, mens oplysningerne i særlige tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde, som går ud over § 25, kan holdes hemmelige. Dette er ikke et brud på retsprincipper - det er en nødvendighed for netop at sikre retssamfundet imod de kræfter, som i stigende grad ønsker at omdanne Vesten til muslimsk overherredømme.

Er manglende domstolskontrol da noget, som helt særegent knytter sig til § 25? Næ, det kendes fra en række felter i dansk ret, at den administrative rekurs er endelig. Tag blot regler om behandling af sager ved Flygtningenævnet (udlændingelovens § 56, stk. 8), som også slår fast, at nævnets afgørelser er endelige. Det er muligt, at de verdensfjerne globaliseringsromantikere, for hvem alle kulturer og alle mennesker er lige gode og lige rare, ikke ser nogen grund til at skelne mellem danske og ikke-danske statsborgere. Det vil blot føre til den endelige kapitulation over for dem, der ønsker vor kultur og samfundsmodel hen, hvor peberet gror.

Det er altid rart at blive klogere.

Eminent pointe i Christian Worldview Network

Britain’s Daily Mail, Jan. 29, 2007, reported in the article “Multiculturalism drives young Muslims to shun British values”:

Multiculturalism has alienated an entire generation of young Muslims and made them increasingly radical, a report has found. In stark contrast with their parents, growing numbers sympathize with extreme teachings of Islam, with almost four in 10 wanting to live under Sharia law in Britain. The study identifies significant support for wearing the veil in public … and even punishment by death for Muslims who convert to another religion. Most alarmingly, 13 percent of young Muslims said they “admired” organizations such as al-Qaida which are prepared to “fight the West.”

Germany’s Spiegel, Dec. 20, 2007, reported in the article “Interior Ministry warns of radicalization of Muslims”:

A new study released by Germany’s Interior Ministry has added new fuel to the debate about integration of Muslims in Germany, with the report warning about the danger of radicalization of Muslims. According to the study … 40 percent of Muslims surveyed had a “fundamentalist orientation” … 6 percent of those surveyed were classified as having “violent tendencies,” while 14 percent of respondents had “anti-democratic” tendencies. … The report also concluded that religious beliefs are becoming increasingly important for young people.

(…)

Moderate Muslims think the remaining area of the world will submit to Allah in the distant future, maybe at the Hour of Judgment. Therefore, since it is so far off, it is acceptable to get along with non-Muslims in the present.

Fundamental violent Muslims think the rest of the world is submitting to Allah now and feel it is Islam’s “manifest destiny” to make it happen. They would just as soon fight moderate Muslims, considering them backslidden from following the example of Muhammad and the caliphs.

Moderate Muslims are hesitant to speak out against fundamental violent Muslims, as occasionally one does and they are threatened, intimidated, forced to change their names for protection, have fatwas put on them and even killed.

So there could, in a sense, be three groups of Muslims: a minority of fundamental violent ones; a majority of moderate ones who are afraid of the fundamental violent ones; and the courageous dead ones who were not afraid of the fundamental violent ones.

The West may be inadvertently fueling the problem by not understanding that fundamental Muslims interpret their “politeness” as weakness or submission.

Saudi Arabia was pressured to revise its fundamental textbooks supplied to Muslim schools around the world, including the U.S., because they contained intolerance.

The Washington Post, May 21, 2006, published excerpts of these textbooks in an article “This is a Saudi textbook (after the intolerance was removed)”:

4TH GRADE: “True belief means … that you hate the polytheists and infidels.”

5TH GRADE: “It is forbidden for a Muslim to be a loyal friend to someone who does not believe in Allah and His Prophet.”

8TH GRADE: “The apes are Jews, the people of the Sabbath; while the swine are the Christians, the infidels of the communion of Jesus.”

9TH GRADE: “It is part of Allah’s wisdom that the struggle between the Muslim and the Jews should continue until the Hour [of Judgment].”

11TH GRADE: “Do not yield to Christians and Jews on a narrow road out of honor and respect.”

One may have to read that last line again:

“DO NOT YIELD to Christians and Jews on a narrow road out of honor and respect.”

In other words, when a Christian or Jew thinks they are being polite by letting a Muslim go first, the fundamental student is taught that they are simply acknowledging Islam’s superiority.

(…)So the question again is: What goes through the mind of a moderate Muslim, who thinks the world will submit to Allah in the distant future, when they see this predominately Judeo-Christian nation going to great lengths to tolerate Islam now?

Though America’s actions are done in hopes that tolerance of Islam will result in Muslims being more tolerant of non-Muslims, an unintended consequence is emerging, namely, that these actions are actually radicalizing some moderate Muslims by providing proof that the world is submitting to Allah – not in the distant future – but right now before their eyes!

They become persuaded that that their long-awaited desire of the non-Muslim world “dar al-harb” (House of War) becoming “dar al-Islam” (House of Islam) is imminent.

(…)

Islam is already the fastest-growing religion in Europe. Driven by immigration and high birthrates, the number of Muslims on the continent has tripled in the last 30 years. Most demographers forecast a similar or even higher rate of growth in the coming decades.

Could it be the more the West exhibits hyper-tolerance, the more it turns some moderate Muslims, who believe the world will submit to Allah in the distant future, into fundamental violent Muslims, who view this tolerance as evidence the world is submitting to Allah now?

“Personal” tolerance in the West is rooted in Judeo-Christian concepts like “love your enemies” and “turn the other cheek,” but Franklin D. Roosevelt warned regarding “national” tolerance in a Fireside Chat, Dec. 29, 1940:

“No man can tame a tiger into a kitten by stroking it.”

I den danske debat regner men med at moderate muslimer er på vores side og gerne “vil” det danske samfund, for det ligger i ordet moderat, at man kan moderere. Men begrebet “moderate muslimer” er værdiladet og vildledende og burde erstattes af “typiske muslimer”. Den typiske muslim er så den muslim, der er flest af og, som de fleste mennesker i denne verden, i det daglige har travlt med at få hverdagen til at hænge sammen. Men det er stadig en muslim hvis moral og verdensbillede er skabt af islam og som vælger side i en konflikt derefter. Det er de typiske muslimer, der af den ene eller anden grund, let forvandler sig til de frådende masser og hysterisk følger de radikale muslimer, som man hellere burde betegne seriøse muslimer, i kamp når krigen starter.

Der er dog en gruppe muslimer, som han glemmer, nemlig dem der er håb for. Fanget i en sandwich mellem den daglige terror fra de seriøse muslimer og truslen om de typiske muslimers ukontrolerede vrede holder de lav profil. De er kommet til Danmark og andre dele af den frie verden for at slippe væk fra islam. Men vi hører ikke fra dem for hvem tør åbent iblandt en stadig voksende islamisk minoritet, at frasige sig islam i et samfund, der virker som om at det snart bliver et kalifat? Hvis vi vil høre fra dem, og deres ord vil veje tungt af etos, skal vi demonstrere at vi er stærke og at festen slutter her. Dette er Danmark.

Willy Søvndal udtaler på sin blog at Hibz ut Tahrir er gået forkert.

Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter.

(…)

Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

Derfor er min melding til Hizb-ut-Tahrir og deres tilhængere – herunder åbenbart talsmanden for Islamisk Trossamfund, som gladelig har marcheret ved en demonstration arrangeret af Hizb-ut-Tahrir: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

(…)

Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

Men hvad er det HuB siger der er så galt? Det er såmænd essensen af islam: Kalifat og sharia, religionens overhøjhed over samfundet, Guds overhøjhed over livet. Sætningen “Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land” er ganske vist umiddelbart møntet på Hub, men den gælder logisk alt, hvor sharia og kalifatet dyrkes og, må man formode, det syn der ligger bag.

Formanden fra Socialistisk Folkeparti siger altså, at islam ikke hører til i Danmark. Dyrkerne af det muslimske værdisæt skal rejse hjem siger han og hjem er der hvor deres værdier trives, hjem er muslimland!

Og så hjælper det ikke at Søvndal sprogligt begrænser sin kritik til fundamentalisme og fanatism, ånden er ude af flasken, Søvndal gør op med selve islams fundamentale værdier. Fantikerne råber bare højest og er bramfri, befriende bramfri, men for en gangs skyld er Søvndal ikke støt over tonen, men indholdet og tankesættet. nogen ville måske sige menneskesynet. Og det efterlader jo spørgsmålet. Hvor mange drejer det sig om, der skal hjem? Søvndal har i hvert fald de facto erklæret islam krig.

Og så har Søvndal tillige andre nye betragtninger

Det siges undertiden at medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir er dem blandt indvandrerne, der klarer sig bedst når det gælder uddannelse og job. Jeg ved det ikke – jeg er ikke sociolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forældres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som religiøse fantaster med et had, til det samfund de bor i.

(…)

Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Ja tonen i debatten har ændret sig, men det har det socialkonstruktivistiske syn også. Det handler ikke om integration, det handler om religion. Søvndal fejer sociologerne af banen fordi de ikke fortæller ham noget der er relevant for problemet; at terror og barbari er ideer der fostres hvor der er kulturel og religiøs grobund for det.

Søvndal har skiftet side og er kommet over til os ved at erkende virkeligheden og tage rationalerne alvorligt. Aldrig mere skal vi høre for “tonen i debatten”, aldrig mere skal vi høre for vores menneskesyn, vi havde ret og de tog fejl! Islam er af det onde!

De læser nemlig Information! Avisen der uden at skamme sig lægger spalter til sludder som dette

Det er en udbredt misforståelse, at islam står i modsætning til kvinders rettigheder, mener Asma Khader, generalsekretær i Jordans Nationale kvindekomité (JNCW) og koordinator i den feministiske tænketank Sisterhood is Global Institute. Selv er hun kristen, men hendes opvækst i Jordan har givet hende et stærkt og positivt tilhørsforhold til islamisk kultur.

“Selv om nogle samfund har tacklet ulighederne bedre end andre, møder kvinder de samme udfordringer i hele verden, uanset religion, kultur og traditioner. Patriarkatet er over alt,” siger Asma Khader, der mener, at religion er et redskab, der kan bruges på mange måder. “Det hænder at religion bliver brugt til at legitimere undertrykkelse og uretfærdighed af de mandlige magthavere, som tror, at kun de kan forstå og fortolke eller implementere religionen og tvinge andre til at forstå teksterne på deres måde,” siger Asma Khader, der i sidste uge var i Danmark i forbindelse med det dansk-jordanske program ‘Engendering the public sphere’. Et samarbejdsprojekt mellem JNCW og KVINFO, som er finansieret af Det Arabiske Initiativ. “Jordan, Sudan, Yemen, Iran - det er alle muslimske lande, der har islam som hovedkilde, den eneste kilde eller en af kilderne til lovgivningen. Men lovgivningen i disse lande er meget forskellig, og hvordan kan vi forstå det,” spørger Asma Khader og svarer selv: “Det viser, at det ikke kun handler om religionen i sig selv, men om den måde mennesker forstår, bruger og fortolker religionen. Og politik har stor betydning i denne sammenhæng. Den ekstremistiske mentalitet er blevet opmuntret af folk med interesser i en bestemt samfundsorden, selv af vestlige magter.” (….) “I 60′erne, 70′erne og starten af 80′erne i min region, så man ikke indhyllede kvinder med nedslåede blikke, som man ser nu. Efter min mening er det en politisk beslutning snarere end en religiøs at tildække sig. Det var en reaktion mod angreb og besættelse af muslimske lande, en selvforsvarsreaktion fra magthaverne i muslimske lande,” siger Asma Khader…..

Hvorfor er det kun i islamiske lande man ser den slags, hvis det ikke er islam og hvorfor kan den slags kun føres igennem med islamisk logik hvis det ikke er islam? Om der er andre problemer end islam kan da være ganske interessant, men den monomane tilbøjelighed til at ville rense islam for alle anklager ender i massive løgne. Artiklen er ikke Informations egne ord, men en “ekspert” der uden kritiske spørgamål får lov at læse dagens tekst. En anden artikel mener at EU er afhængig af illegel indvandring.

“Når EU effektiviserer sin grænsekontrol, vil det blive sværere at komme ind i Europa. Det kan betyde, at efterspørgslen efter arbejdskraft vil stige,” siger Roger Plant, og fortsætter: “En af årsagerne til den enorme indvandring, som Europa oplever, er drevet af efterspørgslen efter arbejdskraft i de europæiske økonomier. Nogle sektorer har længe været funderet på illegal indvandring såsom landbrug og serviceindustrierne. Og de ville ikke kunne fungere uden.” Han bakkes op af Simon Steyne, senior rådgiver i Union Trade Congress, der organiserer fagforeninger i England. “Der er en modsætning i den globale økonomi, der går ud på, at kapital kan bevæge sig frit over grænserne, men det kan arbejde ikke,” siger Simon Steyne. Han mener, at både legale og illegale indvandrere spiller en central rolle i europæisk økonomi.

Her må man lige skyde to bemærkninger ind. Først og fremmest er EU ikke afhængig fordi nogle sektorer er afhængige. Dansk Økonomi var jo heller ikke afhængig af 1. Verdenskrig fordi Gullashbaronerne var det. For det andet tages der ikke højde for at disse sektorer, såfremt de overhovedet er af interesse for europæisk økonomi, arbejdstunge som de er, ikke kan udvikle teknologier der overflødiggør mange arbejdere.

“Vores fødselsrate er så lav i Europa, at vi ikke kan finansiere vores velfærdsmodeller selv, så vi har brug for arbejde udefra. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft ikke bliver mødt, vil arbejdskraften komme ind andre veje,” siger Simon Steyne, der forudser en stigning i smugling og trafficking istedet. “Hvis grænserne bliver endnu bedre bevogtet, er det sandsynligt, at det vil kaste de illegale immigranter i armene på organiseret kriminalitet, så vi vil se en stigning i menneskesmugling og menneskehandel.” Organiseret kriminalitet

Vi kan intet gøre, ifølge Information, så du kan lige så godt sætte dig i sofaen og resignere.

“Det nytter ikke at have en migrationslovgivning, som ikke er justeret i forhold til den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. Hvis grænsekontrollen bliver meget mere effektiv, så vil de europæiske regeringer være nødt til at gentænke deres strenge indvandringspolitik. Der vil blive en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, og det vil medføre store problemer og flaskehalse i de europæiske økonomier,” siger Roger Plant. Han mener, at Europa i stedet bør skabe nogle klare ordninger for udveksling af arbejdere mellem den rige europæiske del af verden og de fattige lande uden for Europa.

“ILO insisterer på, at en af de vigtigste langsigtede løsninger på illegal indvandring og menneskehandel er en meget klar styring af migrationen. Det er nødvendigt at have mulighed for legalt at komme ind i rige lande fra fattige lande - men det skal være i tråd med efterspørgslen efter arbejdskraft. Jeg advokerer ikke for åbne grænser.”

Ah ja, der kom den. Den stramme indvandringslov er urealistisk. Den nytter ikke, den fremmer mafiaen og den skader økonomien. Hvorfor nogen af indvandrerne skal være illegale for at understøtte EUs økonomi, som der lægges vægt på i overskriften, fremgår ikke af artiklen, men den illegale arbejdskraft udmærker sig ved at arbejde under mindstelønnen uden rettigheder af nogen art. Så præmissen er at en del af arbejdsmarkedet skal være under forhold der minder om stavnsbåndet. En tredie artikel konstaterer at eftersom de nyoprettede multietniske demokratier er endt i borgerkrig, ja så er det fordi etnisk udrensning er indbygget i demokratiet, eller folkestyret, som Information i et sjældendt anfald af nationalromantisk patos kalder det.

Det er en udbredt opfattelse, at indførelsen af demokrati fører til fred og stabilitet. Men spørger man sociolog og historiker Michael Mann får man sig en ubehagelig overraskelse. “Etnisk udrensning spreder sig over verden, når du har stræben efter demokrati, og hvor der er to - nogle gange tre - store etniske grupper, som kan fremsætte et sandsynligt krav på at få deres egen stat eller det hele af et delt territorium. Her bliver demokratiske valg til etniske konfrontationer, hvor den ene gruppe stemmer på det ene parti og den anden gruppe på det andet parti. Det kan blive meget farligt, og dét er situationen i Kenya i dag.”

Konklusionen er nok snarere at forskellige etniske grupper har meget vanskeligt ved at finde et fælles værdigrundlag at basere deres samfund på fordi der - forskellige! Og hvis der ikke er en tyran til at banke de genstridige på plads så slås de indbyrdes. Men det er ikke, som Information plæderer for, en følge af demokrati i sig selv. Men demokrati har selvfølgelig nolge forudsætninger.

“Morderisk etnisk udrensning, hvor hele folk, som bliver flyttet og nogle gange dræbt, er et moderne fænomen fra det sidste århundrede - og måske lidt til. Der var masse-drab i tidligere århundreder, men de var dikteret af krigens logik og ikke rettet mod at udrydde hele folk. Etnisk udrensning er et problem, der opstår i demokratiets tidsalder. Demokrati er den idé, at hele folket skal herske. Men ideen rejser et problem - for hvem er folket? På de europæiske sprog har vi to begreber fra græsk for folk. Det ene er ‘demos’, hvorfra vi har demokrati. Det andet er ‘ethnos’ eller etnicitet. Etnisk udrensning opstår, når der sker en forveksling af de to begreber, og hvor den dominerende gruppe i etnisk forstand hævder, at den har ret til staten - at staten essentielt er for eksempelvis tyskere, serbere, hutuer.” Derfor er der ifølge Mann historisk belæg for at hævde, at folkenes ret til demokrati og selvbestemmelse risikerer at udvikle sig til en etnisk kamp om magten. “Det er mest sandsynligt, at morderisk etnisk udrensning bryder ud i forandringsperioder mod demokrati. Det er ikke et kendetegn ved etablerede demokratiske samfund, som har udviklet måder at regulere konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper, og der findes ganske velfungerende multietniske samfund som Schweiz, Canada eller Belgien. Belgien er dog mere problematisk - men der er dog ikke massiv vold.”

Øhm, jeg tror snarere at det den multietniske drøm, der er brast. Tydeligt er det, at valget står mellem multietnicitet eller demokrati. Schweiz, Canada og Belgien er elendige eksempler på multietniske samfund da befolkningerne er af samme civilisation. Prøv istedet med cocktailen 30% tyskere, 30 % muslimer og 40% hutuer. Men som man på Information ikke vil se islam som et problem, vil man heller ikke se indvandring, ikke engang den illegale af slagsen, som et problem og man vil heller ikke se multikultureliteten som et problem. Problemet er i Informations sekteriske verden: Alt andet.

Mens dagens debat på P1 fyger gennem æteren (er ikke online endnu) må man korse sig over de medvirkenes analyser. Det drejer sig om liberalismens kreuzfahrer Ole Birk Olesen fra 180 grader, og en kommunikationschef (Peter Goll vist nok) fra et eller andet foretagende.
Debattens emne er den intifada mod det danske samfund der har raset de sidste par nætter. Den mest ligefremme konklusion er totalt fraværende: Nemlig at den befolkningsgruppe der i disse dage angriber danske skoler og danskernes ejendom er unge muslimer, ergo må deres religion, kultur og syn på anderledestænkende være den primære årsag til deres terroristiske adfærd.

Handelshøjskoleliberalisten Ole Birk Olesen anfører at velfærdsstaten er årsagen optøjerne, da de involverede “ikke har noget at miste”, forstået på den måde at uanset hvad de foretager sig, så er de berettiget til overførselsindkomster fra staten. Dette skulle så frigive alverdens destruktive tendenser, mener han. At dette fænomen ikke optræder udenfor muslimske og autonome kredse gives der ingen forklaring på. Liberalisterne er lige så blinde for kulturens betydning som altid.

Peter Goll vælger helt forudsigeligt at angribe sagen fra en institutionel vinkel, altså det er ikke det at de unge (muslimerne) ikke har noget at miste, men at de ikke har noget at vinde. Et typisk marxisisk argument (hvad Ole Birk Olesens jo også i virkeligheden er) hvor de økonomiske strukturer bestemmer folks opførsel, dvs. arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Her ønskes en forebyggende indsats overfor “de unge”. Absolut ingen konkrete forslag fremlægges til hvordan denne forebyggende indsats skal udmønte sig, og det er jo ikke så underligt endda. Faktisk er det svært at få øje på tiltag der har virket. Måske endda helt umuligt. Den hidtige kurs med endeløs forståelse og lyserødt vat fører direkte til den totale kapitulation. Ligesom Ritt Bjerregaards knæfald for rødfascismen.

En oplagt løsning ville i første omgang være, at nedsætte den kriminelle lavalder, udvide fængselsvæsenet og sætte strafferammen op til et langt højere og mere bestemt niveau. Der er jo intet til hinder for at fratage kriminelle deres overførselsindkomst i en årrække, for at komme Ole Birk Olesens ønske til gode. Så har de jo endnu mere at miste. Men er de så ikke bare endnu mere motiverede for at begå kriminalitet, hva’ Ole?

Peter Goll bliver til sidst presset til en indrømmelse:

Birk Olesen: De unge indvandrere vil ikke sidde ved kassen i Netto fordi det ikke kan svare sig…

Goll: Nej, det er fordi de ikke har evnerne

Præcis. Satte man mindstelønnen ned til 25 øre i timen, ville det stadig ikke være rentabelt at ansætte kriminelle bøller. En helt uproblematisk konklusion.

Veritas Universalis gjorde mig opmærksom på denne video som han fyldestgørende beskriver med ordene

“Lyt engang til denne omgang flæberi. Selvmelidenheden driver ned af husmurene. Infantilt og meget, meget frastødende…”

Mere præcist kan det nok ikke siges. Og alligevel vil jeg fremhæve nogle deltaljer i den muslimske gøen. Udover at de ganske bramfrit tager afstand fra sækularismen og se den som modsætning til islam, hvilket er ganske korrekt så bjæffer taleren at det er en ny tid og at situationen er tilspidset. Hver pointe opfølges af massens truende Allahu akbar.

Sidst begik muslimer den fejl, at vi gjorde som vi blev bedt om. Sidst blev vi fortalt, at vi skulle lægge tegningerne bag os og indgå i dialog. Men resultatet blev at de fortsatte med at krænke os.

Vi fik at vide af statsministeren at han respekterer islam. Men regeringen har gjort alt for at svigte og fordømme muslimerne.

Vi fik at vide at vi kunne gå til domstolene mens Rigsadvokaten ikke engang gad rejse sagen. Dermed indvolverede han sig i krænkelserne mod islam.

(…)

Vi står her i dag fordi profeten er al værdi, mens Grundloven ingen værdi har.

(…)

Regeringen skal ikke tro at bare fordi den har gået på kompromis med danske værdier og danske retsprincipper at så vil vi gøre det samme!

Den eneste fejl de ufejlbarlige kan indrømme er deres overdrevne godhed “vi gjorde hvad vi blev bedt om”. Dialog her er i betydningen; gør som vi siger inden vi myrder jer. Venstrefløjens dialognonsens står her klart eksponeret da dialog, som alle ord og begreber, er knyttet til sit kulturelle ophav og det er i grunden en ganske overraskende fejltalelse da det er elementær konstruktivisme. Og så ikke et ord om den slet skjulte trussel mod Statsministeren og Rigsadvokaten, der har stillet sig på den forkerte side af hegnet.

Det umulige projekt med at finde en rimelig løsning, som også statsministeren leger med lider en afgørende skæbne i det sidste citat, der klart og ud af posen understreger at det drejer sig om den endelig sejr. Mest af alt bringer det minder frem fra en tid der burde være svunden.

OK, indrømmet, nazisterne er langt mere velordnede, men alligevel…. Sieg Heil og Allahu akbar er det samme kampråb.

Se på denne magtdemonstration og lyt godt efter (Via Uriasposten og Snaphanen, der iøvrigt har gode originale billeder af ølstuekup…øh demonstrationen)

Selvfølgelig råbes der Allahu-akbar, men hør hvordan det råbes. Det råbes som (altid) et kampråb, aggressivt, truende, selvsuggererende. Der er ingen fred med disse mennesker, kun et spørgsmål om hvem der dominerer hvem. Det er islam der erklærer krig!

Det er vigtigt at holde sig for øje at der i denne demonstration ifølge Nyhedsavisens var de fleste almindelige muslimer! Fanatismens klangbund er islam og det eneste fælles muslimerne har er hadet til alt andet, hvilket er os.

(NB: Denne postering er skrevet før fredagsbønnen, men på grund af tekniske vanskeligheder kommer den først på nu.)

Der hersker en absurd og virkelighedsfornægtende trang i den etablerede mening at optøjerne i vores gader har at gøre med alt muligt andet end islams iboende rodløshed i den civiliserede verden. Kedsomhed, sociale tilfælde, manglende forældreautoritet, for få kommunale tilbud, manglende uddannelse, onde politimænd fra provinsen og så videre ud i det ulidelige er blandt de dumme undskyldninger man skal høre på i disse anstrengende dage. Ingen af disse forklaringer tager det seriøst, at det kun er muslimske optøjer og at den muslimske tankegang netop i sig selv er skyld i, at de er sociale tilfælde, keder sig og føler sig nedværdiget fordi de ikke automatisk kan blive boss i kraft af deres mandlige køn når de lever i et meritokrati. Muslimer klarer sig altid dårligst i samfund uanset om de er minoritet eller majoritet, det er deres gestalt.

Men dette proletariat - uskolede i de muslimske dogmer som de grangiveligt er - er imamernes stormtropper. Deres lede ved samfundet, deres selvretfærdige offerdyrkelse og deres hang til vold har sit arnested i moskeernes ugentlige galde og imamerne glæder sig over denne iver der i disse dage udvises for at knægte danskerne, skønt de måske bekymrer sig om selve timingen. Men sådan er de monstre man kreerer nu engang; svære at kontrolere.

Det samme mønster så man under udspringet af Muhammedkrisen. De umælende masser fik endelig mulighed for at lufte deres indestængte vrede og frustrationer uden at de anede hvad sagen drejede sig om. Ingen havde set tegningerne, ingen kendte til debatten, der lå til grund og ingen anede hvad Danmark var, kun vidste de at vantro havde gjort noget slemt. Gejlet op af en kombination af indre dæmoner, indebrændthed, imamer og magthavere, med Koranens lyrik fastboret i sjælen teede de sig som vilde dyr, uden ære og værdighed. Det handler om at manifestere magt og dominans i det fælles rum og hvad er mere velegnet end ballade, trusler og vold, som Hitler jo også noterede sig. Imamerne er ganske forudsigeligt da også gået igang med at spinde guld på denne situation, der vel næppe er kommet bag på dem. Kristeligt Dagblad

– Siden 2005 har vi gratis sendt tusinder af eksemplarer af bogen [om Muhammeds liv og lære] ud til foreninger og institutioner, fordi vi gerne vil vise det danske samfund, hvem vores profet er, og at han ikke levede sit liv på den måde, som det ellers er blevet beskrevet af de danske medier, der hader islam, siger Ahmed Mahmoud, frivillig medarbejder hos Det Islamiske Trossamfund på Fyn.

Den gratis bog om Muhammed, der oprindeligt er udgivet af Den Muslimske Verdensligas oplysningskontor i Saudi-Arabien, kan også hentes på trossamfundets hjemmeside. Den dansksprogede, farvetrykte udgivelse er finansieret af herboende muslimers private donationer ved fredagsbønnerne, og den har især fået unge med muslimsk baggrund til at vælge et liv med islam.

– Rigtig mange af vores unge, der var på galt spor, er blevet troende og praktiserende muslimer.

Selvfølgelig er optøjerne ikke spontane, men velkoordinerede aktioner med en kommandogruppe, der udsteder ordrer og samler oplysninger om myndighedernes reaktionsevne og taktik. Derfor skal man heller ikke give sig til at tude af benovelse når fradagsbønnen anoncerer besindighed

- Jeg vil sige til de unge: ’Lad os nu få ro på. Ingen kan forstå, hvad I siger, hvis I råber. Ingen lytter, hvis I laver optøjer og brænder uskyldige menneskers biler af, siger Abdul Wahid Pedersen til Avisen.dk torsdag eftermiddag.

Det er imamernes lancerering af sig selv, som de eneste der kan få ro på det mangehovede uhyre, men inden man går ind på deres præmis bør man huske på at det er et de selv har skabt. Hver gang man beder dem løse et problem giver man dem mandat til at forberede det næste og hver gang vokser det. Den første er gratis, som pusherne siger.

Det er den klassiske bad cop, psyco cop taktik, hvor man danner en perifæri af uvidende masser, der har en klar fornemmelse af at tilhøre et særligt selskab af overhøjhed, men som ikke selv magter at klare deres egen situation, men hvor offerdyrkelsen og voldsromantikken i islam giver dem et kortvarigt sus af liv og en mulighed for at slippe for deres nederlags bitre realitet. Bag dem er den bevidste elite af imamer og pseudosekulariserede meningsdannere. Grupper som Hizb ut-Tahrir skiller sig i denne henseende ud ved at være befriende ærlige. Alt hvad de siger er sandheden om islam, hvorfor man også ser så mange “moderate” muslimer ved deres møder. At indgå en aftale her er at række fanden en torso.

Gidslerne i den muslimske logik er den anstændige muslim og den dhimmificerede ikke-muslim, der ikke har en chance for, på islams præmisser, at hævde en fornuftens stemme og alle forsøg derpå risikerer at udløse massernes frådende og ukontrollerede vrede. Det er derfor at man ikke skal overlade prænmisserne til muslimernes krav. Aldrig skal de få lov til at tabuisere noget som helst i den offentlige debat, for islam næres netop, som al facisme, af uvidenheden. Det er værd at huske på logikke bag Newspeak, når vi fra muslimsk og kulturradikalt hold bliver bedt om at frisere vores sprog og tankegang til de nye tider.

Det er jo tydeligt at se hvad konflikten faktisk drejer sig om, hvis man blot følger sporerne fra ødelæggelserne. Selv om ildspåsættelse af affaldscontainere, cykelskure og måske endda biler kan virke som ligegyldige og på et vist plan harmløse materielle ødelæggelser, så er det vigtigt at husk på formålet, nemlig at dominere det fælles rum og trække myndighederne ud i kamp, ikke bare Politiet, men sågar også brandvæsenet. Det er altså ikke et opgør med en bestemt instans - Politiet - som man har et specifikt problem med og som man er i krig med, men alt hvad der lugter af samfundets autoritet. Brandattentaterne mod skoler, fritidsinstitutioner/ungdomsklubber og rådhuse repræsenterer andre dele af samfundet - eller rettere de vantros samfund, som man som muslim ikke skal respektere - og de er også målet for ilden.Ild er den ultimative destruktion, symbolet på det fortærende, hvorfor det også indgår i alle forestillinger om helvede.

Desuden sættes der ikke bare ild på ligegyldige ting når det drejer sig om biler og cykelskure, der sættes ild til borgernes private ejendom. Ikke nok med at en bil er ganske dyr for den enkelte familie (forsikringer tager oftest ikke højde for multikulturelitet) så markerer de muslimske bøller deres hensynsløshed overfor de vantro, dhimmierne. Så hensynsløst at især cykelskure bliver antændt uagtet at de står som tilbygninger til beboelsesejendomme med fare for menneskeliv. Men det er ikke det eneste. Der har allerede været flere rapporter om forsøg på at antænde opgange, hvor beboerne har gjort indsigelser imod den muslimske hærgen og i nat kunne det være gået helt galt da en skraldespand blev antændt i en opgang.

Enhver kan se, at den muslimske opstand er rettet mod samfundet, det verdslige, autoriteterne, det og de urene, os alle sammen. De muslimske optøjer er rettet mod Danmark og det er det der skal fortæres af ilden. Al tale om en ekstra indsats på integrationsområdet, flere ressourser, nye projekter og gamle vi lige skal se om virker, kigge på flere forslag og andet vand der hældes ud af ørerne fra det politiske parnas. Islam har erklæret krig mod Danmark og dette og såmænd blot en lille forsmag.