Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » 2009 » February


BT

Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, Pressen — Drokles on February 28, 2009 at 8:31 am

Morten Messerscmidt fra Dansk Folkeparti vandt i går i Byretten over møgsprøjten BT i Grøftesagen. BT påstod dengang i 2007 på forsiden at en plakatfuld Messerscmidt i Tivolis Grøften havde heilet og hyldet Hitler. Sagen kostede næsten Messerscmidt karrieren og renomeet. Nu har BT altså tabt. Messeren har rettens ord for at han ikke har gjort noget som helst ulovligt og har været et offer for en serie af vedholdene løgne, som det har været Monokulturs opfattelse fra starten, som skrevet her, her, her, her, her, her, her og vores forsvar her. BT har rettens ord for at de har gjort noget ulovligt ved at vedholde en serie af løgne, men alligevel skriver BT ved Peter Bruchmann

Men dommen giver også Dansk Folkeparti et problem. Uanset glæden i dag har partiet nu en spidskandidat til EU, som har rettens ord for, at han har heilet i et offentligt rum. Det er altså en gestus, der ved lov er forbudt i flere ganske centrale EU-lande.

Men den gestus er ikke ulovlig i Danmark. Tyskerne kører også bil i hastigheder på deres Autobahns, der ville koste dem ikke blot kørekortet, men også fængselstraffe i Danmark. I Holland kan man købe hash ganske lovligt. I Irland er abort forbudt.
Men, hvad skete, der i BT’s optik den dag i Grøften, der kunne forlede dem til at skrive at Messerschmidt hyldede Hitler?

I det konkrete tilfælde: Er det at heile med strakt arm og to fingre under næsen en Hitler-gestus? Er et heil en hyldest? Det er Messerschmidt-sagens kerne.

Lad os se bort fra at BT tabte sagens kerne i Byretten og slå fast, at når man simulerer Hitlers overskæg med to fingre hylder man aldeles ikke Hitler - Tværtimod!

fawlty.gif

Ikke desto mindre fortsætter vanviddet på BT

B.T. har intet ønske om at optrappe sagen eller traske videre i diskussioner, om hvilke sange, der er nazistiske. Vi har heller intet ønske om at retfærdiggøre os selv ved at rippe op i gamle pressemeddelelser og bore videre i, hvordan Messerschmidts eneste vidne, hans nuværende kæreste, huskede forløbet i retten.

Hvor lavt kan man egentlig synke? Midt i det forsmødelige nederlag giver BT partiet, som den storsindede, der lader nåde gå for ret og slutter oven i købet af med at kræve omvendt bevisførelse og håner Messerschmidt for kun at have et vidne. Men hvor mange vidner kan man have til noget man ikke har gjort? Absurditeten anes måske alligevel hos den fallerede sportskommentator, der åbner denne bagdør ud til svinestien

 Vi ville egentlig gerne erkende et nederlag og sige: Messerschmidt skal videre. B.T. skal videre. Og sagen ligger alligevel før den nuværende ledelses tid. Det ville egentlig også være et udtryk for god stil.

Klam - dit navn er BT.

Multikulturelle skudvekslinger

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on February 25, 2009 at 5:26 pm

Jyllands-Posten har et interview med en venstredrejet Nørrebroboer om, hvordan hun opfatter den multikulturelle skudveksling og midt i al den udtrykte utryghed og den naragtige idealisme var, der til sidst en sætning, der slog mig

»Det kommer snigende. Jeg går ikke længere over Blågårds Plads om natten, jeg går først derned, når der er mange andre mennesker, og jeg kan ikke lade være med at holde øje med visse af de indvandrerdrenge, der hænger ud på pladsen. Jeg er blevet skeptisk og tænker, om de nu gør mig noget. Og det gør de jo ikke. Langt de fleste af dem er jordens sødeste unger, der er de første til at hjælpe, hvis du taber din bærepose, og det er mere sandsynligt, at du får stjålet din taske på Strøget, end det er her. Men jeg læser om skyderierne, om at de handler hash og at de er bander. Det påvirker mig.«

(…)

»Der var nybyggerånd over kvarteret. Bydelen var blevet byfornyet, og mange synes som vi, at det var fedt at kunne bo billigt tæt på søerne og midt i en multikulturel bydel. Vi syntes, at det var fedt at hænge ud med muslimer og folk fra hele verden på Blågårds Plads. Det var festligt og charmerende, og jeg husker, at jeg syntes de muslimske mænd var så flotte. Der er stadig mange kvaliteter ved kvarteret. Min datter er fire år og går i en børnehave med 70 pct. indvandrebørn, og det er da fantastisk for hende. Hun lærer at omgås mange mennesker fra hele verden og for hende betyder hudfarve ingenting. Det ville hun gå glip af, hvis vi boede i en forstad.«

(…)

Jeg har ikke noget enkelt bud på en løsning, men man bliver nødt til at komme til bunds i miljøer, og få fat i de få gangstertyper, der ødelægger det hele. Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«

Det er bare gået skævt her i kvarteret? Argumentet om at det bare er gået skævt her i kvarteret henviser udelukkende til gangstermiljøet. Givet at et gangstermiljø kan ødelægge et kvarter, men det har i sig selv intet at gøre med muligheden for at hænge ud med flotte muslimer på Blågaards Plads. Virkeligheden er at det bare er gået den slagne gang, som alle multietniske samfund går. Det er banalt at påpege at et fællesskab kræver mere end at “hænge ud” og at det intet har at gøre med om man synes det “er fedt” eller om kommunen tror at beboerne ændrer sig ved at man ændrer boligmassen. Hendes naivitet aflives i Information, der har et interview med Isam B - sangeren, der bliver utryg i nærheden af nøgne skuldre - om virkeligheden på Nørrebro

Går man til gengæld op ad Nørrebrogade og driver rundt i gaderne omkring Sankt Hans Torv og Assistens Kirkegård, kan det være svært at forstå, hvad det er medierne skriver om. Nørrebro skulle være Danmarks smeltedigel af eksotiske kultur og dansk velfærdsfedme, men der er ikke meget, der er smeltet sammen i bydelen.

I cafévinduerne skimtes kun blege ansigter og ekspedienterne i Elmegades designbutikker har alle sammen langt lyst hår. Grønthandlerne derimod har kun gylden hud, og de ældre mænd på bænkene ved Blågårds Plads taler sjældent dansk, det behøver de nu heller ikke, for her er ikke ret mange, der taler dansk.

“Danmark er et lille land og vi vil så gerne være ét folk. Men det er vi bare ikke,” siger Isam Bachiri. Han viser rundt i Nørrebro Teaters labyrintiske gange, og nu er vi endt på scenen. Foran os ligger salen øde. Den 31-årige popstjerne fra bandet Outlandish, som forrige år udsendte et soloalbum under navnet Isam B, står lige foran endnu en debut som skuespiller i 2200 Carmen, og i øjeblikket går han og afprøver sine nye sange til stykket sammen med sit band.

(…)

“Der er alle mulige miljøer i Danmark, og vi er slet ikke indstillet på at gå på tværs af dem. Selv her på Nørrebro, hvor berøringsfladen mellem forskellige kulturer er størst, er samfundet helt adskilt. Der er cafeer, hvor der kun sidder lyserøde mennesker, og andre, hvor der kun sidder brune. Og hvis du går ned i Panum Instituttets kantine ved frokosttid, er det som at træde ind i en fængselsfilm fra Hollywood. Her sidder de sorte med de sorte, de hvide med de hvide, latinoerne med latinoerne og pakistanerne med pakistanerne.”

Isam Bachiri slår ud med armen i den tomme sal.

“Sådan bliver det formentlig også her i salen, når vi får premiere. Selv om stykket drejer sig om Nørrebros kulturer, bliver det sikkert kun blege ansigter, der sidder og kigger på. Jeg håber det naturligvis ikke, men jeg er bange for det. Det er parallelle verdener.”

En venstrefløjser og en islamist er mine vidner i denne omgang på det multietniske kollaps og jeg synes de tegner en god sag. Det multikulturelle projekt har alle dage været en Potemkin-kulisse, noget eksotisk, som man kunne slentre forbi og beundre. Mest af alt beundrer man sig selv for sit åbne sind og sætter det manisk i kontrast til sin farveløse og uværdige middelklassebaggrund. Så stor er illusionen for det indre øje at man tillægger bestemte overbevisninger og trosretninger en æstetisk fysiologi i “de flotte muslimer” og tror, at man hænger ud ved at hilse på nogen og at det skulle skabe et fællesskab. Hvilken naragtighed! Og så en tur i det lokale teater, hvor selvopfattelsen bekræftes blandt ligesindede, som man virkelig kan identificere sig med så man ikke er i tvivl om sin egen rigtighed. Latterligt! Netop forskelligheden giver forskellige drømme og derfor modsatrettede interesser, hvorpå intet fællesskab kan bygges. Krigen er startet blandt de kriminelle og den sorterer alle efter etnisk markør - alle uden undtagelse!

Folket stemmer med fødderne

Diverse, Multikultur, venstrefløjen — Sobieski on February 23, 2009 at 2:57 pm

I 1961 så den folkedemokratiske østtyske stat sig nødsaget til at bygge Berlinmuren. Årsagen var at østtyskerne så svigagtigt forrådte de helt ufatteligt humanistiske idealer som kommunismen havde fået realiseret i det unge revolutionære land. Alt for mange af disse kapitalens skødehunde kunne simpelthen ikke rumme de store tanker udspyet af giganter som Marx, Lenin og Stalin, og derfor drog de i hobetal over grænsen til det burgøjsiske Vestberlin.

Ironi til side - den bedste indikator på at noget var riv ragende galt i Østeuropa var menneskeflugten til vesten. I et land hvor folk reelt ikke havde stemmeret “stemte folk med fødderne”, og derved satte den demokratiske ånd et stempel på DDR regimet (og kommunismen), som denne ikke kunne vaske af igen. Class will always out!

Ligeså er det i de forhåndværende trendy brokvarterer i København. Fra Jyllandsposten:

Det er 10 år siden, at Malene Callisen begejstret flyttede ind i Korsgade på Nørrebro i København. Men utrygheden er kommet snigende.

Malene Callisen bor i Korsgade på indre Nørrebro mindre end 100 meter fra Korsgadehallen, hvor en 19-årig mand i sidste uge blev skudt i hoften af gerningsmænd i en forbipasserende bil. Det er blot ét af de ca. 50 skyderier på åben gade i København og især Nørrebro siden sidste sommer.

Hvordan er det at bo i Korsgade på Nørrebro for tiden?

»Det er fuldstændigt vanvittigt, at de skyder vilkårligt ned ad Korsgade, hvor vi bor. Det er skræmmende at tænke på, at jeg og min datter Carolina normalt går forbi hallen i Korsgade på vej hjem fra gymnastik nøjagtigt på det tidspunkt, da de skød den anden dag. Men netop den dag var vi gået lidt tidligt fra gymnastik, ellers kunne vi været blevet ramt af en vilfaren kugle. Mine kolleger fra Hellerup joker med, at de skal have skudsikre veste på, når de besøger mig. De kan slet ikke forstå, at vi tør bo her.«

Føler du dig utryg?

»Det kommer snigende. Jeg går ikke længere over Blågårds Plads om natten, jeg går først derned, når der er mange andre mennesker, og jeg kan ikke lade være med at holde øje med visse af de indvandrerdrenge, der hænger ud på pladsen. Jeg er blevet skeptisk og tænker, om de nu gør mig noget. Og det gør de jo ikke. Langt de fleste af dem er jordens sødeste unger, der er de første til at hjælpe, hvis du taber din bærepose, og det er mere sandsynligt, at du får stjålet din taske på Strøget, end det er her. Men jeg læser om skyderierne, om at de handler hash og at de er bander. Det påvirker mig.«

Hvad er det, der ændrer stemningen i kvarteret?

»Nogle af dem, der hænger ud på pladsen, har fået en hårdere attitude. De kører rundt i deres store biler på svenske nummerplader, og man får på fornemmelsen, at man skal holde sig fra dem. Korsgadehallen er ofte lukket pga. ballade, næsten hver dag er der nye smadrede ruder i butikkerne i gaden, og de smarte butikker efterhånden er forsvundet. Sidste år fandt politiet patroner, der var gemt i vores gård, og det virker som om, der er nemmere adgang til våben, end der var tidligere. Og resultatet er, at der er mere tomt på gaden.«

Hvordan var det anderledes, da I flyttede ind for 10 år siden?

»Der var nybyggerånd over kvarteret. Bydelen var blevet byfornyet, og mange synes som vi, at det var fedt at kunne bo billigt tæt på søerne og midt i en multikulturel bydel. Vi syntes, at det var fedt at hænge ud med muslimer og folk fra hele verden på Blågårds Plads. Det var festligt og charmerende, og jeg husker, at jeg syntes de muslimske mænd var så flotte. Der er stadig mange kvaliteter ved kvarteret. Min datter er fire år og går i en børnehave med 70 pct. indvandrebørn, og det er da fantastisk for hende. Hun lærer at omgås mange mennesker fra hele verden og for hende betyder hudfarve ingenting. Det ville hun gå glip af, hvis vi boede i en forstad.«

Overvejer I at flytte til en forstad?

»Ja. Der er mange, der ikke har lyst til at bo her længere, fordi de er utrygge, og vi har også overvejet det. Det gjorde vi også sidste vinter, da de brændte biler af, og da vinduet til min datters værelse blev knust af en krysantemumbombe. For os er det dilemmaet mellem det charmerende kvarter, hvor vi ikke altid føler os trygge, og den kedelige forstad, hvor vi kan føle os trygge.«

Hvad skal man gøre for at løse problemerne? Senest har politiet besluttet at sætte mere politi på gaden, gør det en forskel for dig?

»Nej. Fem minutter efter de har været i gaden, kan der jo skydes. Det så vi sidste år, da de kørte rundt i deres salatfade. Så snart de var drejet om hjørnet, blev den næste container sat i brand. Jeg har ikke noget enkelt bud på en løsning, men man bliver nødt til at komme til bunds i miljøer, og få fat i de få gangstertyper, der ødelægger det hele. Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«

Der er ingen præmie for at gætte på hvor madammen sætter sit kryds, men det er med en vis skadefryd, at jeg svælger i denne historie. Som typisk venstreorienteret halal-hippie har hun snedkereret den stok, hun selv lægger ryg til, og nu hvor pryglene ikke længere er en pikant stimulation, men livsfarlig virkelighed, er udflytning til en monokulturel beskyttelseszone sikkert som amen i kirken. Den virkelige tragedie er, at folk som Malene Callisen ikke kan eller vil drage den politiske konsekvens af deres personlige handlemåde, og derfor begår hykleri af værste skuffe. Venstrefløjen får stadig sine stemmer fra Malene, mens medborgere uden finansielle midler til at flytte væk fra favela’en bare skal vende den anden kind til. Tak Malene, tak for din solidaritet!

Tonen i debatten har ingen betydning

Akademia, Antisemitisme, Multikultur — Drokles on February 21, 2009 at 10:17 pm

Det har ofte været en almen tese at asocial opførsel, som kriminalitet, uvilje mod arbejde eller efterlevelse af almindelige normer har helt eller delvis rod i det man kaldet “tonen i debatten”. Tesen, som er blevet undersøgt i talrige humanistiske studier af fagområder, der grundlæggende bestrider videnskabens essens går ud på at mennesker udgrænses og stigmatiseres af det sprog, der bruges om dem, hvilket fører til ændringer i forholdet mellem disse mennesker og resten af samfundet og derved også ændringer i opførsel og selvforståelse. Tesen om “Tonen i debatten” gør op med ideer om iboende kulturelle faktorer, som værende årsag til handling. Interessant nok gør tesen om “Tonen i debatten” derved også i princippet op med sociale fænomener, men alligevel gør tilhængere af tesen om “Tonen i debatten” og tilhængere af sociale forklaringer ofte fælles front. Men nu afliver den nyeste forskning tesen om “Tonen i debatten, som en moderne vandrehistorie. Fra Politiken

Politikernes måde at omtale vore dages muslimske indvandrere svarer fuldstændig til den måde, politikerne for 65-100 år siden omtalte de russiske jøder, der kom til Danmark på flugt fra jødeforfølgelserne.

Det påviser ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet i en ny afhandling.

(…)

»Men begge grupper har under de politiske debatter oplevet at blive rubriceret som den absolutte modpol til de særligt ‘danske værdier’. Enten som en trussel for den danske økonomi og arbejdskraft, eller som en kulturel og national trussel«, siger Brian Arly Jacobsen.

Profil af retorikken
Forskeren har tegnet en profil af de danske folketingspolitikeres retorik over for henholdsvis jøderne og muslimerne - i to vidt forskellige perioder.

Det har han gjort ved at pløje sig igennem omtalen af jøder i Rigsdagstidende for årene 1903-1945 og omtalen af muslimer i Folketingstidende fra 1967 til 2005.

»Der er utroligt mange ligheder i den politiske retorik. I dag taler man om ‘dem’ og ‘os’, når man debatterer muslimer, og præcis det samme gjorde man dengang, når man drøftede de russiske jøders vilkår i Danmark«, siger Brian Arly Jacobsen.

Jøder og muslimer: To grupper, en behandling, to resultater! Hvilket vil sige at behandlingen, der er afgørende, men derimod forskellen i de to grupper.

Hvem er racist?

Diverse, Pressen, venstrefløjen — Drokles on February 20, 2009 at 3:35 pm

New York Post er kommes galt afsted med en satiretegning, der angiveligt drager sammenligninger mellem Præsident Barak Obama og en chimpanse ifølge Jyllands-Posten

tegning_new_york_po_151822e.jpg

Hvorfor skal præsidenten portræteres, som en chimpanse, hvis ikke det var fordi at han var sort? Måske fordi han var præsident ville nogle måske svare og pege på at George Bush også blev portræteret, som en chimpanse i tide og utide.

bush-chimp.jpg

bushchimp.jpg

bush_chimp.jpg

Søgeordet er “Bush as a chimp” på Google billeder og straks vælter det op med forslag. De samme mennesker, der har så travlt med at forarges over det mindste brud på politisk korrekt etikette overfor Obama insisterer også på at kalde ham sort, selv om man med lige så stor ret kunne kalde ham hvid, da han er en 50/50 blanding også kendt som mulat. Men da alle kan se at han er for mørk til at være hvid så er han ikke en af os og derfor et eller andet andet f.eks sort.

—————————————————————————-

Okay Hodja har allerede slået ned på den samme pointe. Fordømt!

Tøger synker endnu dybere

Diverse — Drokles on February 20, 2009 at 8:53 am

Ligevægt, ligestilling, ækvivalens, intet er noget. Marxisternes og de kulturradikales ophævelse af mening og sammenhæng kan stadig overraske mig Fra Politiken

Hvornår tager danske katolikker afstand fra kannibalisme? Spørgsmålet trænger sig på efter den seneste uges diskussion udløst af velfærdsminister Karen Jespersen, der har stemplet Muslimernes Fællesråd som »ekstremistisk«. Hendes påstand har bragt hende på kollisionskurs ikke bare med hele oppositionen, men også med adskillige fremtrædende venstrefolk, der ikke ser nogen problemer i at samarbejde med den muslimske paraplyorganisation. Alligevel valgte Anders Fogh Rasmussen tirsdag at bakke op om Karen Jespersen med henvisning til hendes bærende argument, nemlig imam Abdul Wahid Pedersens »tvetydige« holdning til stening.

Abdul Wahid Pedersen kalder stening for »en afskyelig straf«, og han ønsker ikke stening praktiseret hverken herhjemme eller ude i verden. Men han vil ikke tage afstand fra stening, som den eksisterer i shariatraditionen, fordi han ikke mener at kunne »botanisere« i islam. Det er denne teologiske spidsfindighed, der aktualiserer den katolske kannibalisme. Kristne indtager som bekendt Kristi blod og legeme, hver gang de går til alters. Og hvor dette noget besynderlige ritual i protestantismen forstås symbolsk, så insisterer katolikkerne på, at det bogstavelig talt er Jesu blod og legeme, der er tale om. Skal de tvinges til at tage afstand fra denne teoretiske kannibalisme, for at undgå at blive stemplet som ekstremister?

Ikke et ord om at Tøger kalder Abdul Wahid Petersen for “moderat og konstruktivt arbejdende imam“, men at sammenligne en symbolsk handling med en konkret handling er så fantastisk dumt at jeg brækkede fire tæer, da de krummede over knoglernes bæreevne. Her er et billede af, hvad katolikkerne kalder Kristi Legeme

1204809384119_ny_oblat_lf_1c6f57_1764527m.jpg

Her er en film, der viser, hvad muslimerne og deriblandt Abdul Wahid Petersen kalder Allahs nåde

Tøgers teologiske teoretiseren er falsk fordi han falder for Abdul Wahids løgnagtige tale. Abdul slår jo netop fast at man ikke kan botanisere i islam, det er en samlet pakke og i og med at Abdul har underkastet sig Allahs bud kan ingen af os derfor bruge hans kvababbelse til noget, for det er ikke den, der er tale om. Han er ikke et menneske men et underkastet subjekt. Sharia er ikke rundkredspædagogik, men den logiske udledning af Koranen og Muhammeds ord og gerning. Man kan spørge sig selv om hvorfor Abdul Wahid Petersen tror på en religion der praktiserer afskyelige straffe og man kan spørge sig selv om hvorfor kvinders sexliv er noget, der skal straffes? Hvis Abdul Wahid vil overbevise os om noget, som helst skal han gå i rette med Koranen og vise de steder, der efter hans opfattelse er fabrikationer eller tegn på Allahs perverterede væsen.

Da Himmler første gang inspicerede Auswitch allerede inden den kom i brug kastede han op i væmmelse over den enorme forbrydelse han var en del af. Men da forbrydelsens retfærdiggørelse var indiskutabel deltog han glad og fro i festlighederne samme aften. Abdul Wahid Petersen ville smide den første sten efter at have erklæret sin fulde støtte til straffen i Danmarks Fatwaråd skulle det komme dertil!

Tøger burde skamme sig over dette intellektuelle og moralske forrædderi.

Euro

EU, Økonomi og finans — Drokles on February 20, 2009 at 8:40 am

“Don’t Panic! - What else is there to do?”, som Basil Fawlty så situationen. Fra DR

Der har på det seneste været megen debat om en mulig dansk euro-afstemning. Men en eventuel dansk tilslutning til euro-samarbejdet bør udskydes på grund af frygten for et kollaps i samarbejdet.

Det vurderer den danske økonom Niels Jensen fra det London-baserede finanshus Absolute Return Partners i denne uges udgave af Økonomisk Ugebrev.

(…)

Han trækker Tyskland frem som eksempel på det mest stabile euro-land. Men rettes blikket mod Italien, Spanien og Grækenland, så handler netop de lande de langsigtede obligationer med et rentespænd på mellem 2 og 2,5 procent i forhold til Tyskland. Aldrig før i euroens tiårige historie har et rentespænd i samarbejdet været så stort.

Et af principperne i euro-samarbejdet er, at de deltagende landes økonomi samlet styres fra Den Europæiske Centralbank. Og forskellige renter på de enkelte landes langsigtede obligationer er i følge Niels Jensen et signal på underliggende problemer.

Tilslutningen bør udskydes på grund af frygt for kollaps, men ikke droppes? Hvad f…… Fra Børsen

Den Europæiske Centralbank (ECB) og eurosamarbejdet står mellem valget at redde et euroland fra fallit og opgive den stramme inflationspolitik eller lade den fælles valuta, euroen, bryde sammen.

“Det, jeg tror, der kommer til at ske, er, at vi i Europa får et Lehman-moment, hvor ECB skal vælge mellem at redde en europæisk regering fra fallit ved at trykke penge, og dermed opgive den stramme inflationspolitik, eller lade euroen bryde sammen,” siger Thomas Thygesen, som i dag er chefstrateg i X-asset Management i den svenske storbank SEB, til borsen.dk.

“Det vil komme til at minde om det, der skete i banksektoren i USA sidste år i august, hvor Lehman Brothers krakkede, hvor Europa i øjeblikket er i gang med nationalstaternes udgave af et bank-run,” siger Thomas Thygesen til borsen.dk.

Et bank-run er en situation, hvor en banks kunder på én gang forsøger at hæve deres opsparing, hvorved banken kollapser.

Italien risiko for fallit

Når eurosamarbejdet og fundamentet under ECB’s inflationspolitik risikerer at falde fra hinanden, så hænger det for Thomas Thygesen sammen med meget store budgetunderskud i flere eurolande, hvor især landene i Sydeuropa er under et enormt pres.

Et kerneelement i EU’s økonomiske politik og grundlaget for pengepolitikken og euroen er vækst- og stabilitetspagtens princip om stram budgetdisciplin, hvor det offentlige underskud maksimalt må udgøre 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

“De underskud, der skal finansieres de næste par år, bliver på op til 10 til 12 pct. af BNP. Det er langt uden for EU’s regelsæt defineret i vækst- og stabilitetspagten, og man skal være klar over, at regelsættet for euroen og ECB’s inflationsmål derfor skal ændres,” siger Thomas Thygesen.

Især situationen i Italien er kritisk. Thomas Thygesen vurderer, at presset på den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, snart kan blive så stort, at han må bede Bruxelles om hjælp.

“Mit gæt er, at det Lehman-moment kommer, når Silvio Berlusconi møder op i Bruxelles en sen fredag aften og siger, at Italien går fallit mandag morgen, hvis ikke ECB er villig til at redde dem, ligesom det skete med Lehman Brothers sidste år,” siger Thomas Thygesen og fortsætter:

“Det øjeblik er tættere på, end de fleste er klar over, og konflikten går på, om ECB kan få sig selv til at bryde reglerne, når det bliver nødvendigt, eller om ECB hellere vil risikere at det hele bryder sammen.”

(…)

Netop i den nuværende krise mener han, at ECB har en indbygget svaghed, hvor de enkelte lande ikke længere har adgang til deres seddelpresse og derfor kan gå konkurs.

I f.eks. eurolandet Italien har regeringen ikke længere adgang til at trykke penge, og på europæisk plan er integrationen ikke så langt fremme, at en central regering kan intervenere og redde et land fra fallit.

“Der står i ECB’s regler, at de ikke må trykke penge, så det kan være fint nok at give Italien lov til at køre med et stort budgetunderskud. Men hvis markedet nægter at tage den risiko for en statsbankerot, der følger med, så vil ECB i sidste ende blive nødt til at garantere den italienske statsgæld,” siger Thygesen.

“Man har givet landene lov til at køre med større underskud, men man har ikke skabt muligheden for, at de kan finansiere de voksende budgetunderskud. En regering, der ikke selv har adgang til seddelpressen, kan derfor blive presset ud i en statsbankerot,” lyder analysen videre fra Thygesen.

Gary North på LewRockwell.com tegner også et dystert billede i sin muntre tone og indleder på baggrund af en erkendelse af den megen psykologi, der findes i markedet på pressens varsomme behandling af virkeligheden.

The banking system of Europe is at the edge of the abyss. A brief story by The Telegraph revealed this last week. The original was almost immediately deleted. A new version was substituted.

You can see the original headline on Google:

European banks may need £16.3 trillion bail-out, EC document warns …

There are dozens of these links. I read the story last week. I saved the link. But, lo and behold, when I clicked my saved link on Monday morning, the story did not mention a specific figure.

There was a reason for this. The editors at The Telegraph had taken out the following paragraphs:

European Commission officials have estimated that impaired assets may amount to 44pc of EU bank balance sheets. The Commission estimates that so-called financial instruments in the trading book total £12.3 trillion (13.7 trillion euros), equivalent to about 33pc of EU bank balance sheets. In addition, so-called ‘available for sale instruments’ worth £4trillion (4.5 trillion euros), or 11pc of balance sheets, are also added by the Commission to arrive at the headline figure of £16.3 trillion.

Fortunately, web sites around the globe have posted the deleted paragraphs.

Converted into dollars, £16.3 trillion are the equivalent of $25 trillion.

The original paragraphs can be found in several links in the Google list of headlines.

Why did the editors do this? A call from some government bureaucrat? Or the realization that the article might start a bank run? I think the latter. In either case, it’s scary.

The current article begins with a lie: “Last updated: 6:34 GMT, 11 Feb 2009.”

Tænk på alle de, der har anbefalet euroen med deres enorme skråsikkerhed. Alle de dumme argumenter om at det var besværligt at veksle når man rejste (i en tid, med Visa-kort?), at Kronen var for lille en valuta ( skønt det havde den altid været), at vi alligevel lagde os efter euroen (selv om kodeordet ikke er “euroen” men “vi” så “vi” nu kan lægge os efter noget andet), at vi ikke sad med ved bordet (som om det skulle være festligt selskab) at Euroen var stærk….. Gustav Vase så også imponerende ud indtil det blev søsat, men det er mødet med elementerne, der afgør sødygyigheden og ikke forfængelige stormagtsdrømme hos gamle mænd. Danmarks fremtid skal ikke udliciteres i en klæg forventning om andres gode hensigter og overlegenhed.

Og sporten….

Diverse, islam, venstrefløjen — Drokles on February 19, 2009 at 6:43 pm

Det israelske tennislandshold skal spille mod det svenske i Davis Cup. Fra The Local

Sweden’s upcoming Davis Cup tennis match against Israel will be held behind closed doors, Malmö city council ruled on Wednesday. The decision follows a vocal campaign against the match in protest at the situation in the Middle East.

The match was scheduled to be played from March 6th to 8th at the Baltiska Hallen venue, which can hold 4,000 spectators. Police had said the match could go ahead and that the public could be admitted.

The decision to ban the public was made by the council’s sports and recreation committee on Wednesday afternoon. A Social Democrat and Left Party-led motion to have the match played in an empty hall was passed by five votes to four.

A “Stop the Match” campaign has been underway in Sweden since Israel’s offensive in Gaza erupted last December, and thousands of demonstrators are expected to rally outside the Baltiska Hallen during the match, according to campaign organizers and police.

(…)

Some members of Malmö’s Jewish community find it hard to believe that the decision was taken purely on safety grounds:

”I can’t prove it but it is hard not to view it as political,” said community member Barbro Posner.

“The decision is a capitulation to violence and the mob, but it is in line with the malignant atmosphere for Israel and Jews in Malmö.”

According to Posner, Malmö’s Jewish community has been the recipient of “concrete threats” in recent months. A recent peaceful demonstration in support of Israel and civilian victims on both sides of the violence in the Middle East, which Posner helped organize, was pelted with rotten eggs, bottles, stones and tomatoes.

The Davis Cup match between the two countries hit the headlines in January when a prominent Social Democrat in southern Sweden likened Israel to apartheid South Africa and Nazi Germany in calling for a boycott.

“Israel is an apartheid state. I think Gaza is comparable to the Warsaw ghetto,” said Ingalill Bjartén, the vice chair for the Social Democratic women’s organization (S-kvinnor) in Skåne in southern Sweden, to the Sydsvenskan newspaper.

“I’m surprised that Israel – where large numbers of the population suffered under the Nazis – can do the exact same things the Nazis did.”

I Emiraterne man valgt at lade publikum sidde og istedet sortere i spillerne ifølge Jyllands-Posten

 Shahar Peer, der er rangeret som nummer 48 i verden og flere gange har dannet doubleduo med danske Caroline Wozniacki, fik søndag besked på, at hendes visum ikke er blevet godkendt. Det oplyser nyhedsbureauet AP.

Dermed får Peer ikke mulighed for at deltage i ATP- og WTA-turneringen Dubai Open, der begynder i dag.

Den israelske tennisspiller satte ellers nye grænser, da hun i fjor deltog ved Qatar Open i Dubai som den første israelske kvinde på WTA-touren nogensinde. Men siden er forholdet mellem de arabiske lande og Israel forværret efter, at konflikten i Gaza i de seneste måneder er optrappet.

Caroline Wozniacki har desværre valgt at vægte professionalisme over for den gode smag af regulært jødehad ifølge Ekstra Bladet

Den 18-årige dansker er forundret over, at Shahar Peer ikke får lov til at deltage ved Dubai Championships.

- Hun ønskede at tage derhen som tennisspiller. Folk skal have lov til at spille, og det burde ikke være et problem, men sådan er verden, siger Wozniacki.

Hun har meget at lære.

Ralf Pittelkow med glimrende beskrivelse

Akademia, venstrefløjen — Drokles on February 19, 2009 at 8:38 am

Emeritus - der vil være faste læsere (ja, pluralis!) bekendt - gjorde opmærksom på denne fine beskrivelse fra Ralf Pittelkows hånd. Jyllands-Posten

Fogh brød, hvad jeg vil kalde de definerende klassers dominans i dansk politik. De definerende klasser er den elite, som lever af at definere, hvad der er vigtige problemer i samfundet, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er passende og upassende, hvad der er god og dårlig smag. Meningsdannere, embedsmænd, akademiske eksperter, journalister, undervisere, kulturfolk.

De økonomiske klasseskel spiller i dag en langt mindre rolle i vores samfund end før i tiden. Til gengæld har de kulturelle klasseskel, der drejer sig om værdier og holdninger, afgørende betydning. De definerende klasser udgør broderparten af den kulturelle overklasse.

Store dele af de definerende klasser er gennemsyret af politisk korrekthed. Efter deres opfattelse er vores samfund skyldigt i mange onde gerninger, og det må vi anstrenge os for at gøre godt igen. Den franske forfatter Pascal Bruckner har træffende kaldt denne svælgen i skyld for »angerens tyranni«.

Ifølge denne tankegang har vi for eksempel gjort muslimerne ondt, og det må vi gøre godt igen ved at erstatte det velfungerende danske samfund med et opsplittet multikulturelt samfund, hvor en voksende muslimsk befolkningsandel fører til en stadig stærkere islamisk indflydelse. For blot at nævne én side af den politiske korrekthed.

Der vil jo selvfølgelig altid være en definerende klasse vil nogle sikkert indvende og derfor er grundlaget den definerer på af afgørende betydning. De sidste mange årtier har universiteterne dyrket en marxistisk virkelighedsopfattelse påklistret en protestantisk moralisme, der har spredt sig ind på alle andre uddannelser så sygeplejersker læser Buordieu og lærere tager udgangspunkt i filosofiens Heart of Darkness Rousseau og ud i hele samfundet. Denne cocktail af formularisk tanke og selvretfærdighed har passet det snakkende mellemlag særdeles godt, som et fernis, der på en gang fik dem til at tage sig tænksomme ud og gav dem en ufortjent og agressiv selvtillid baseret på en tro om moralsk overhøjhed. Men, som Kai Sørlander så rigtigt påpegede er det kun “….fortænkte universitetsteoretikere, som kan fornøje sig med at analysere argumenter, hvis forudsætninger er åbenlyst forkerte. Og det skal man jo være mere end et snakkende mellemlag for at kunne gennemskue.

Kulturradikaleren Stig Dalager

Diverse, Multikultur, islam — Sobieski on February 18, 2009 at 9:13 pm

Frederik Stjernfelt og Jens Martin Eriksen har skrevet bogen ”Adskillelsens politik” vis udgangspunkt og konklusioner falder Dalager for brystet:

”Problemet med både forfatternes trefløjede model og deres tolkning af den »venstrekulturalistiske« kritik af for eksempel Jyllands-Postens tegningsaktion er, at den ganske enkelt ikke kan rumme en position, hvorudfra man både kan votere for ytringsfriheden og samtidig forholde sig kritisk til aktioner i det offentlige rum, der er anlagt på at forhåne eller stemple eller udstille en minoritets religiøse symboler ved at fremstille disse - som i dette konkrete tilfælde - i lyset af en ekstremt voldelig ideologi.”

Sandhedsværdien som disse ”aktioner i det offentlige rum” kunne rumme har i sandhed ingen interesse for kulturradikaleren Dalager.
Selv har jeg ikke læst Stjernfelt og Eriksens bog, men det er også lige meget, da det er Dalagers tankegang der fascinerer. Jeg slår ned i et enkelt, men afslørende punkt i Dalagers lange kommentar.

Her følger et eksempel på det, man bør betegne som den moderne kulturradikale patologi:

”Når forfatterne vælger en sekulær universalisme med eksklusivt nedslag i individets autonomi som deres udgangspunkt, betyder det - i deres tilfælde - at den religiøse dimension ikke alene ikke spiller nogen rolle for dem selv, men også at de er tilbøjelige til - ligesom marxismen - at se på det religiøse som ideologi. Af samme grund er der for dem heller ikke langt imellem islam og islamisme. Dermed taber de nogle helt afgørende indsigter på gulvet.”

Lad mig slå fast med det samme, at det står en frit for at anse religion som en ideologi – faktisk er det et interessent udgangspunkt for en analyse. Det åbner for muligheden for at se på religionens betydning for samfundet og individets forhold til dette samfund. Det er ikke spor odiøst at anlægge denne synsvinkel, ligesom det heller ikke er spor odiøst at lægge en marxistisk klasseanalyse ned over det svenske socialdemokratiske samhälle i det 20. århundrede. Resultatet er bare en anden belysning af emnet, i dette tilfælde islam, end man ville få ved en rent religionsvidenskabelig eller teologisk undersøgelse.
Hvad Stig Dalager frygter allermest ved en ”sekulær universalistisk tilgang med eksklusivt nedslag i individets autonomi” (en ordentlig mundfuld, hva’ !) er resultatet af den tilgang. Når resultatet af en sådan undersøgelse – selvfølgelig forudsat at den er saglig – undergraver Dalagers kulturradikale dagsorden, må selve undersøgelsens udgangspunkt afvises; altså hvis man ikke kan lide budskabet, må man hellere skyde budbringeren.
Hvor jeg kommer fra har argumentet:

”Man kan da ikke bare sige [indsæt selv udsagn] …”

- ingen gyldig værdi, fordi det er et pseudoargument uden indhold. Jeg spørger Dalager, hvilke afgørende indsigter er det Stjernfelt og Eriksen taber på gulvet? Og hvorfor nævner du, Dalager, ingen af de indsigter? Kære læser, de vil ikke få noget svar, fordi det kulturradikale menneske ikke længere har viljen til at bearbejde den indsigt, som konservative har haft længe, nemlig at ondskaben knytter sig til mennesket, og derved også til de produkter mennesket avler, så som kultur og religion. Og med ond kultur og ond religion mener jeg islam og islam.

dalager.gif
Er det Tøgers smukke lillebror?

Læs mere om ”Adskillelsens politik” her:
www.lindhardtogringhof.dk

og her:
kpn.dk/boger/

Talen Geert Wilders ikke holdt

Historie, Multikultur, Politik — Drokles on February 16, 2009 at 4:00 pm

Geert Wilders optræder som ufrivillig gæsteblogger på Monokultur med sin ikke holdte tale

Ladies and gentlemen, thank you very much.

Thank you for inviting me. Thank you Lord Pearson and Lady Cox for showing Fitna, and for your gracious invitation. While others look away, you, seem to understand the true tradition of your country, and a flag that still stands for freedom.
This is no ordinary place. This is not just one of England’s tourist attractions. This is a sacred place. This is the mother of all Parliaments, and I am deeply humbled to speak before you.

The Houses of Parliament is where Winston Churchill stood firm, and warned – all throughout the 1930’s – for the dangers looming. Most of the time he stood alone.

In 1982 President Reagan came to the House of Commons, where he did a speech very few people liked. Reagan called upon the West to reject communism and defend freedom. He introduced a phrase: ‘evil empire’. Reagan’s speech stands out as a clarion call to preserve our liberties. I quote: If history teaches anything, it teaches self-delusion in the face of unpleasant facts is folly.

What Reagan meant is that you cannot run away from history, you cannot escape the dangers of ideologies that are out to destroy you. Denial is no option.

Communism was indeed left on the ash heap of history, just as Reagan predicted in his speech in the House of Commons. He lived to see the Berlin Wall coming down, just as Churchill witnessed the implosion of national-socialism.

Today, I come before you to warn of another great threat. It is called Islam. It poses as a religion, but its goals are very worldly: world domination, holy war, sharia law, the end of the separation of church and state, the end of democracy. It is not a religion, it is a political ideology. It demands your respect, but has no respect for you.

There might be moderate Muslims, but there is no moderate Islam. Islam will never change, because it is build on two rocks that are forever, two fundamental beliefs that will never change, and will never go away. First, there is Quran, Allah’s personal word, uncreated, forever, with orders that need to be fulfilled regardless of place or time. And second, there is al-insal al-kamil, the perfect man, Muhammad the role model, whose deeds are to be imitated by all Muslims. And since Muhammad was a warlord and a conqueror we know what to expect.

Islam means submission, so there cannot be any mistake about it’s goal. That’s a given. The question is whether the British people, with its glorious past, is longing for that submission.

We see Islam taking off in the West at an incredible speed. The United Kingdom has seen a rapid growth of the number of Muslims. Over the last ten years, the Muslim population has grown ten times as fast as the rest of society. This has put an enormous pressure on society. Thanks to British politicians who have forgotten about Winston Churchill, the English now have taken the path of least resistance. They give up. They give in.

Thank you very much for letting me into the country. I received a letter from the Secretary of State for the Home Department, kindly disinviting me. I would threaten community relations, and therefore public security in the UK, the letter stated. For a moment I feared that I would be refused entrance. But I was confident the British government would never sacrifice free speech because of fear of Islam. Britannia rules the waves, and Islam will never rule Britain, so I was confident the Border Agency would let me through. And after all, you have invited stranger creatures than me. Two years ago the House of Commons welcomed Mahmoud Suliman Ahmed Abu Rideh, linked to Al Qaeda. He was invited to Westminster by Lord Ahmed, who met him at Regent’s Park mosque three weeks before. Mr. Rideh, suspected of being a money man for terror groups, was given a SECURITY sticker for his Parliamentary visit.

Well, if you let in this man, than an elected politician from a fellow EU country surely is welcome here too. By letting me speak today you show that Mr Churchill’s spirit is still very much alive. And you prove that the European Union truly is working; the free movement of persons is still one of the pillars of the European project.

But there is still much work to be done. Britain seems to have become a country ruled by fear. A country where civil servants cancel Christmas celebrations to please Muslims. A country where Sharia Courts are part of the legal system. A country where Islamic organizations asked to stop the commemoration of the Holocaust. A country where a primary school cancels a Christmas nativity play because it interfered with an Islamic festival. A country where a school removes the words Christmas and Easter from their calendar so as not to offend Muslims. A country where a teacher punishes two students for refusing to pray to Allah as part of their religious education class. A country where elected members of a town council are told not to eat during daylight hours in town hall meetings during the Ramadan. A country that excels in its hatred of Israel, still the only democracy in the Middle-East. A country whose capitol is becoming ‘Londonistan’.

I would not qualify myself as a free man. Four and a half years ago I lost my freedom. I am under guard permanently, courtesy to those who prefer violence to debate. But for the leftist fan club of islam, that is not enough. They started a legal procedure against me. Three weeks ago the Amsterdam Court of Appeal ordered my criminal prosecution for making ‘Fitna’ and for my views on Islam. I committed what George Orwell called a ‘thought crime’.

You might have seen my name on Fitna’s credit role, but I am not really responsible for that movie. It was made for me. It was actually produced by Muslim extremists, the Quran and Islam itself. If Fitna is considered ‘hate speech’, then how would the Court qualify the Quran, with all it’s calls for violence, and hatred against women and Jews? Mr. Churchill himself compared the Quran to Adolf Hitler’s Mein Kampf. Well, I did exactly the same, and that is what they are prosecuting me for.

I wonder if the UK ever put Mr. Churchill on trial.

The Court’s decision and the letter I received form the Secretary of State for the Home Department are two major victories for all those who detest freedom of speech. They are doing Islam’s dirty work. Sharia by proxy. The differences between Saudi-Arabia and Jordan on one hand and Holland and Britain are blurring. Europe is now on the fast track of becoming Eurabia. That is apparently the price we have to pay for the project of mass immigration, and the multicultural project.

Ladies and gentlemen, the dearest of our many freedoms is under attack. In Europe, freedom of speech is no longer a given. What we once considered a natural component of our existence is now something we again have to fight for. That is what is at stake. Whether or not I end up in jail is not the most pressing issue. The question is: Will free speech be put behind bars?

We have to defend freedom of speech.

For the generation of my parents the word ‘London’ is synonymous with hope and freedom. When my country was occupied by the national-socialists the BBC offered a daily glimpse of hope, in the darkness of Nazi tyranny. Millions of my country men listened to it, illegally. The words ‘This Is London’ were a symbol for a better world coming soon. If only the British and Canadian and American soldiers were here.

What will be transmitted forty years from now? Will it still be ‘This Is London’? Or will it be ‘this is Londonistan’? Will it bring us hope, or will it signal the values of Mecca and Medina? Will Britain offer submission or perseverance? Freedom or slavery?

The choice is ours.

Ladies and gentlemen,

We will never apologize for being free. We will never give in. We will never surrender.

Freedom must prevail, and freedom will prevail.

Thank you very much.

Thorsens menneskesyn

Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on February 16, 2009 at 3:39 pm

Det er en trivialitet at bemærke at ytringsfriheden giver plads til det spontane og det legende. Men det minder os om at de kreative og kunstneriske har derfor trange kår i krænkelseskulturer for det spontane kan sagtens være stødende. Fra Sappho

Mens aviserne de seneste uger er flydt over med artikler om Salman Rushdie i anledning af, at det i disse dage er tyve år siden, at det iranske præstestyre nedkaldte en fatwa over forfatteren, er en næsten identisk historie, der udspillede sig i Danmark nogle få uger senere, gået i historiens glemmebog.

De fleste kender historien om Jens Jørgen Thorsens Jesus-film og hans maleri på Birkerød Station af frelseren med erektion, men kun få har hørt om en dramatisk episode, der udspillede sig på Holstebro Gymnasium i marts 1989 og som mundede ud i overfald, bombetrusler og en fatwa fra tyrkiske islamister.

Afdøde Jens Jørgen Thorsen besad en gudbenådet evne til at provokere og igennem en periode på næsten 50 år, lykkedes det igen og igen Thorsen at lægge sig ud med allehånde religiøse autoriteter.

I foråret 1989 var det imidlertid ved at gå helt galt, da Jens Jørgen Thorsen kastede sig over islamiske dogmer.

(…)

“Mal nogle røde køer,” råber en af eleverne.

Thorsen griber penslen og maler en ko.

“Den ko kan være Khomeini,” siger Thorsen og fortsætter:

“Når Khomeini er der, skal Muhammed også være her.”

Efter Muhammed følger afbildninger af Jesus og Buddha, inden Thorsen beslutter at male Gud.

“Over det hele svæver Gud. Gud må jo ifølge den moderne videnskab nærmest være en snotklat,” forklarer Thorsen og klasker den gelemasse, der sidder på malerspandens låg op på lærredet, og maler Gud som en sol med et ansigt i.

Tolerence udvises ikke af den, der ytrer, men af den, der lytter. Islam er en maskine, der knuser alt liv. Herlige mennesker med skaberkraft, som Thorsen skal man værne om. Verden har brug for tryllekunstnere, som Buster vist fik formanet.

De semantiske bortforklaringer

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on February 16, 2009 at 5:14 am

Cepos undersøgelse om de danske muslimers religiøse ærekærhed har vakt en del røre. Nu haster de muslimske organisationer ud for at forsvare religionens stadigt mere blakkede renomé. Til Jyllands-Posten siger Asmaa Abdol Hamid

»Det er for let at sige, at dette er udtryk for manglende integration. Fra mit arbejde som socialrådgiver taler jeg med mange velintegrerede muslimer, som nok ville svare ja til dette spørgsmål. Men det gør de, fordi de ikke skelner mellem angreb på religion og angreb på religiøse mennesker. Det er ikke udtryk for, at de ikke ønsker, at deres religion bliver udfordret, de vil blot gerne beskyttes af lovgivningen,«

Det er den velkendte “det er en misforståelse”, som i sidste ende er at undskylde sig med, at man er dummere end andre, siden man ikke kan forstå et simpelt spørgsmål. Vi må jo holde fast i den voldsomme diskrepans mellem muslimer og danskere og det taler jo ikke til deres fordel, hvor man med velintegreret vel må antages at kunne forstå et simpelt spørgsmål.

Formanden for Kritiske Muslimer Sherin Khankan indvender

»Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion. Jeg mener, at undersøgelsen er manipulerende, fordi Cepos er med til at konstruere et modsætningsforhold mellem islam og demokrati og islam og ytringsfrihed. At angribe en religion har intet med saglig religionskritik at gøre,«

»Det er usagligt, fordi hvad skulle formålet med at angribe religion være? Ved at bruge ordet angribe får Cepos det til at se ud, som om halvdelen af indvandrere og efterkommere er imod religionskritik, men det tror jeg ikke, at de er,«

»Religionskritik er en væsentlig del af demokratiet og noget, de fleste støtter. At angribe religion er efter min mening et værre udtryk end hån, spot og latterliggørelse af religion. Det rammer muslimerne hårdt, og derfor tror jeg, at de svarer, som de gør,«

Mens Sherin hudfletter ordet “angribe” undgår hun det andet ord “forbud” og leverer intet svar på hvorfor danskerne ikke går ind for et forbud selvom “Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion” - hvis ellers vantro har en sund fornuft. Og der kan man jo igen spørge til, hvad, der er sund fornuft. Nu vi er ved semantik er det også værd at hæfte sig ved ordet saglig, når det kommer til kritik af islam. Tidligere formand for Fædregruppen på Nørrebro i København Khalid Alsubeihi sætter rammerne ved

…offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne burde kunne straffes, og at det eksempelvis skulle være forbudt at hævde, at profeten Muhammed var pædofil.

»Jeg mener, ikke det ville gå ud over den frie debat at forbyde angreb på religion. Man kan sagtens have en fri og saglig debat og samtidig forbyde hån,«

Det er usagligt at slå fast at i og med at Muhammed blev seksuelt opstemt ved synet af et barn, som han derefter systematisk voldtog over en årrække er han, hvad man kun kan betegne, som en pædofil. Med de erfaringer vi har fra folk, som Kritiske Muslimer i Dialog og deres højrøstede støtter i diverse skumle foreninger og på venstrefløjen er Geert Wilders brug af Koran-citater og udklip fra førende islamiske imamers fredagsbønner også usaglig kritik. Det er også usagligt, at påpege at Muhammeds hadefulde syn på jøderne, som det fremgår både af Koranen og Hadith og hans massakrer på jøder har nogen sammenhæng endsige indhold. Det er i det hele taget usagligt at omtale indholdet af Koranen eller gennemgå Muhammeds bedrifter.

Hvad, der er endnu mere usagligt er at sammenholde disse usagligheder, med den sandhed, som alle troende muslimer udtrykker i tide og utide, at islam er det endelige budskab og at intet står at ændre for det giver den helt usaglige konsekvens at pædofili, tyvagtighed, blodtørst, jødehad, afstumpethed osv er iboende karakteristika ved islam og at disse vil plage de islamiske samfund. Det er derfor også usagligt at påpege netop at da disse karakteristika plager den islamiske verden har det noget, som helst med islam at gøre. I det hele taget er alt andet end gedigne løgne om islam usagligt. Så meget for Sherin Khankans konstruerede modsætning mellem islam og ytringsfrihed. Men den tidligere fædreformand er også en sagtmodig mand

»Jeg så helst, at gode manerer kunne forhindre angreb på religion, men desværre har vi set flere kriser, hvor muslimer er blevet angrebet, og Danmarks omdømme har lidt skade,«

Frihed skal ikke bruges og Danmarks omdømme skal måles i Mordors svovlpøl også kendt, som den islamiske verden. Herligt med den fædregruppe venstrefløjen vil have skal fremme integrationen. Hvorledes forestiller man sig at denne gruppe skulle kunne argumentere overfor de “socialt udsatte unge” at man skal leve et produktivt liv i at smafund, som selv fædrene foragter substansen af?

Mchangama (og andre) i forsvar for Wilders ret

EU, Forbrydelse og straf, Londonistan, Multikultur, islam — Drokles on February 16, 2009 at 2:55 am

Fra Berlingske Tidende

Den britiske regering har besluttet, at den hollandske politiker Geert Wilders, ikke må rejse ind i landet, da han ifølge regeringen udgør ”en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse”, hvilket i henhold til EU-reglerne om fri bevægelighed kan begrunde afvisning af EU-borgere. Wilders er inviteret til at vise sin kontroversielle Fitna film for en række britiske parlamentsmedlemmer i det engelske Parlament. Den britiske beslutning om at afvise Geert Wilders er muligvis i i strid med EU-reglerne for fri bevægelighed. Det er således svært at se, at Wilders besøg skulle udgøre en alvorlig trussel mod en samfundsmæssig interesse. Wilders holdninger er således ikke forbudt i Storbritannien og han er (heldigvis endnu) ikke dømt i sit hjemland. Under alle omstændigheder er beslutningen endnu et sørgeligt eksempel på, i hvor høj grad den nuværende britiske regering er villig til at give køb på de grundlæggende rettigheder, som man med rette kunne forvente briterne var de fremmeste til at forsvare i Europa.

Og så videre. Jeg er helt enig med Mchangama. En unavngiven læser af Jyllands-Posten kommer med denne fine pointe

Islamofobi. Ordret oversat betyder det frygt for islam, og hvem er det egentligt, der i disse dage er mest bange for islam:

Den dødstruede Geert Wilders eller den engelske regering? Wilders erklærer åbent sin frygt for ortodoks islam og opfordrer muslimerne til at rive de voldsopfordrende koranvers ud af helligteksten. Han indrømmer, han er bange, men giver ikke efter for sin frygt.

Den engelske regering derimod indrømmer på intet tidspunkt, at frygt for islam skulle ligge bag indrejseforbuddet mod Wilders. Alligevel er det lige præcis frygt, der pibler ud mellem linjerne i begrundelsen for indrejseforbuddet: Hensynet til den offentlige sikkerhed, hedder det, nødvendiggør det uhørte indgreb mod Wilders.

Kommer Wilders, opstår der usikkerhed, så vil, må man formode, visse muslimer skabe ballade. Det er altså frygt for optøjer, der ligger bag suspensionen af frihedsrettighederne. Frygt, lad os nu bare sige det ligeud, for islamiske trusler. Men lige præcis dét siger den engelske regering ikke, ikke åbent.

Og Pittelkow ridser perspektiverne op ligeledes i Jyllands-Posten

En del mennesker i Europa med muslimsk baggrund har taget oplysningsværdierne til sig. Men et betydeligt antal er præget af værdier, som er fjendtligt indstillet over for oplysningstraditionen. I tråd med dette ønsker halvdelen af danske muslimer, at bøger og film, der angriber religion, bør forbydes ved lov (Danmarks Statistik/CEPOS)

I FN forsøger de muslimske lande for tiden at få religionskritik sidestillet med racisme i forbindelse med den såkaldte Durban IIkonference.

Med udvisningen af den folkevalgte Geert Wilders alene på grund af hans synspunkter i samfundsdebatten gør den britiske regering fælles sag med frihedsfjendske muslimske kredse mod oplysningsværdierne. Hvilket svigt.

Dermed sender man et uhyggeligt signal for fremtiden: I takt med, at muslimer kommer til at udgøre en stadigt stigende andel af Europas befolkninger, vil regeringer som den britiske opgive mere og mere af oplysningstraditionen.

Frihedsværdierne i vores samfund trues således ikke alene af autoritær islam. Der finder også et afgørende værdiopgør sted inden for den europæiske verden. Dette opgør står mellem oplysningstraditionen og den politiske korrekthed.

Fronterne trækkes stadigt hårdere op og udviklingen går kun en vej. På et tidspunkt vil et af de europæiske lande opleve en “social” uro, der i intensistet vil opleves af alle, som en borgerkrig. Væk vil være de lyksalige blår i øjnene, væk vil være bortforklaringer og fornægtelse og den opfattelse af udviklingens uvirkelighed, der får de fleste til at mistro, hvad de allerede godt ved. Det afgørende bliver i den situation, hvor afgørelsens time står klart for alle, hvad man konkluderer. Skal staten indskrænke den frie tanke yderligere eller skal vi tage opgøret med fascismen, mens vi stdig står stærkt. Her står Danmark stærkt da vi før alle andre europæiske lande har udviklet et sprog for islamkritik og national hævdelseer accepteret af flertallet og som i sin klare logik og uafviselige præmissesæt tilbageviser de stadigt mere desperate beskyldninger.

Det er historien om de to biologer, der under en udflugt i skoven støder på en stor bjørn. Den ene udbryder, at det nu er ude med dem, men den anden svarer triumferende at han har sine bedste løbesko på. Da den første indvender at Bjørnens løbehastighed så langt overgår mennesket, selv med “sine bedste løbesko på”, svarer den; Jeg skal ikke løbe fra bjørnen, jeg skal bare løbe fra dig! Det første europæiske lande, der bryder sammen vil samtidig give alle andre lande muligheden for det klare valg.

Verden inden i Ellemann

Diverse — Drokles on February 14, 2009 at 12:42 pm

Det indledende afsnit fra Ellemanns seneste indlæg på sin blog på Berlingske Tidende lyder

Det er ikke klogt af den britiske regering at true den hollandske politiker Geert Wilders med indrejseforbud. Det vil give ham et helt ufortjent martyrium, som han allerede er i fuld gang med at indkassere. Og det vil bestyrke hans meningsfæller over hele Europa i deres vrangforestillinger om, at de står som ytringsfrihedens fremmeste forkæmpere, og at andre frygtsomt har underkastet sig ”politisk korrekthed”.

Altså at en lovligt valgt politiker fra et andet EU og NATO land og som er dødstruet for sine meninger bliver nægtet indrejsetilladelse fordi han advarer imod imamer, der opfordrer til terror, drab på jøder og bekæmpelse af åndsfriheden er udtryk for en vrangforestilling. Velkommen til Verden inden i Ellemann.

For et par dage siden skrev jeg om den Radikale Krise, hvor jeg angreb Seidenfaden fordi han, som det Radikales Verdensbilledes førende polemiker/intellektuelle er en god indikator for deres argumenters skrøbelighed. Seidenfaden kaldte nemlig værdikampen en “giftig og usaglig cocktail” og mente at “Virkelig politisk potente løgne rummer for det meste halve og kvarte sandheder“, hvilket selvfølgelig var møntet på alle hans modstandere. Men det viste sig at det var ham selv, der var usaglig og løgnagtig.

Men Seidenfaden er ikke den eneste for den tidligere udenrigsminister har siden Muhammedkrisen, som han insisterer på at kalde karrikaturkrisen for at indikere at det er tegningerne/ytringerne, der var problemet og ikke emnet, kastet sig ud i en intens moralisme, hvor ikke blot usagligheder, halve og kvarte sandheder og løgne udgør præmisserne, men hvor giftighed får en ny betydning. Den dødsdømte Wilders latterliggøres, som søgende et martyrium, som om han spekulerer i sin egen død og kaldes for provokatør, der håber på at oppiske konflikter kun for at mele sin egen kage, der - da den aldrig defineres - blot må være konflikten i sig selv. Kan man være et større skiderik?

Ellemanns giftige motivanalyser og selvmodsigelser dækker sammen med halve og kvarte sandheder over en mangel på viden.

Problemet er, at denne tiltale – og nu indrejseforbuddet – er vand på Wilders’ mølle. Det fjerner nemlig opmærksomheden fra det selvmodsigende i hans egne handlinger: Han vil have Koranen forbudt i Holland – og hvordan det kan kombineres med den totale ytringsfrihed, han hævder at stå for, er jo lidt af en gåde…

(…)

Han har sammenlignet Koranen med Hitlers ”Mein Kampf” – og det er naturligvis stærk tobak for de millioner af mennesker, der betragter Koranen som et helligt skrift.

I Holland er Mein Kampf forbudt og da Wilders mener at kunne argumentere for en lighed mellem Mein Kampf og Koranen er det derfor aldeles ikke selvmodsigende at forlange Koranen forbudt i forbindelse med gældene hollandsk lov, den hollandske lov, som Ellemann håber vil dømme Wilders for at sprede had mod muslimer. Der er altså ikke tale om ytringsfrihed, som Ellemann vil have os til at tro, men om lighed for loven.

Om Wilders film Fitna siger Ellemann

Jeg så filmen, da den kom – og den kan stadig ses på nettet. Jeg vil opfordre til at se den – med et åbent sind. For den er grusomt manipulerende. Det er tydeligt, at han har haft meget professionelle medie- og reklamefolk til at hjælpe sig med at præsentere en masse løsrevne udsagn og Koran-citater, sat ind i sammenhænge, der skal ”afsløre” en verdensreligion som middelalderlig og fascistisk. Min egen reaktion, da jeg så filmen, var, at hvis man lavede en tilsvarende film og kristendommen og Bibelen, kunne man også have lavet en bloddryppende og gruopvækkende film om alle kristendommens negative sider…

Det er fint at Ellemann ikke blot har set filmen, men også opfordrer alle til at se den “med åbent sind“. Men Ellemanns åbne sind er baseret på en mangel på viden om emnet - man skal heller ikke være helt blank. Han påstår at den er manipulerende og at man kan lave et tilsvarende værk om kristendommens negative sider, men han argumenterer på intet tidspunkt, hvad den manipulerer med. Den overflod af citater fra imamer, der opfordrer til drab med udgangspunkt i Koranen og tilhørende religiøse skrifter er jo ikke løsrevet, men essensen i deres prædiken. Hvad kan citater, som “Allah is happy when non-muslims are killed” eller “Kill Jews for Peace” dog være løsrevet fra?. Disse og lignende citater er nøjagtigt og ubestrideligt motivet for de mange terrorister og terrorsiter in spe og deres hjælpere og sympatisører rundt omkring i verden, hvor islam har vist sit ansigt. Fitna er lavet over den samme skabelon, som man afdækker nazismens tankgods, nemlig at give et portræt fra tanke til handling.

Ellemann giver heller ikke et eneste eksempel på kristendommens negative sider, der åbenbart og sært selvmodsigende også er bloddryppende og gruopvækkende. Der er faktisk ingen argumentation overhovedet, der handler om emnet i Ellemanns indlæg. Der er kun postulater om, hvem der er intolerante og prædikater, der enten skal dømme folk ude eller inde - og nøjagtigt, som hos Seidenfaden tror Ellemann, at man kan opløse kritik af islam ved at kalde den en “verdensreligion“.

Ellemann mener at Fitna, der ikke indeholder andet en islamiske prædikanters tale og citater fra Koranen er “..en klar opfordring til religionskrig” og alternativet til at give Wilders det “ufortjente martyrium” er fri debat “– samtidig med, at man gør sit bedste for, at “…dem, der skal provokeres, holder sig i ro“. Her er Ellemann igen fanget i en selvmodsigelse og vi er endda inde ved selv grundpræmissen for hans argumentation. Ellemann skeler med stor beundring til Hollands eksempel hvor det i “beundringsværdig grad” er lykkedes at holde “dem, der skal provokeres” i ro.

Håndteringen i Holland af Wilders provokationer rummer et skoleeksempel på, hvordan et godt samarbejde med de muslimske medborgere kan føre til rolige reaktioner. Sådan som vi også oplevede det i kølvandet på den hjemlige karikatur-krise, hvor trykket blev taget af mange tilspidsede situationer gennem et samarbejde mellem f.eks. myndigheder og imamer.Det er et samarbejde, som er udviklet videre siden da – bl. a. med medvirken fra PET og de kommuner, der har problemerne tæt på kroppen.

Ellemann antager, som det naturligste i verden - og det er med rette - at kritik og personlige meninger om religionen islam kan føre til uroligheder. Han mener endda at, der er kommuner, der har “problemerne tæt inde på kroppen” og da Wilders film og udtalelser via internettet er lige tilgængelig i alle kommuner må vi vel antage, at det at have mange muslimer omkring sig er at have “problemerne tæt inde på kroppen“! Det er jo netop det utålelige og meget farlige i at, der overhovedet kan opstå problemer når den frie tanke ytres, der er Wilders pointe.

Men Ellemann står fast på at Wilders er problemet fordi hans meninger er skyld i den vold muslimerne begår. Det var hans film Fitna, der nøjagtigt, som de danske Muhammedteginger “skabte ballade” og altså ikke de mennesker, der rent faktisk skabte ballade. Med samme logik tager han derfor Imam Abdul Wahid Petersen i forsvar og skoser Karen Jespersen for at kalde ham ekstremist for også Petersen har gjort “…et stort og beundringsværdigt arbejde“, hvor “…trykket blev taget af mange tilspidsede situationer“. Hvilke tilspidsede situationer? Er det nogen der kan retfærdiggøres i at andre har ytret deres mening?  Det svar giver Ellemann ikke men kommer istedet eventuelle indvendinger om dette selvmodsigende gøgl i møde ved at slutte sit indlæg med dette giftige prædikat af sine modstandere

Det har undret mig, at så få har taget afstand [fra Karen Jespersen]. Men her er muligheden. Hvis man da kan komme til for det læs af organiserede indlæg fra Den Danske Forening og andre Wilders-støtter, som kan ventes på denne blog i de kommende dage…

Lad os høre fra en af disse Wilders-støtter, der så vidt vides ikke er med i Den Danske Forening.

“They caved in like a bunch of boneless spineless pussies!”

England i rivende udvikling II

Forbrydelse og straf, Historie, Londonistan, Multikultur, islam — Drokles on February 13, 2009 at 5:57 am

I dag er det 20 år siden at den engelske forfatter Salman Rushie fik udstedt en fatwa for bogen De Sataniske Vers. Fra Berlingske Tidende

Fatwaen kom som et chok, men det ville være en overdrivelse at sige, at den kom som et lyn fra en klar himmel. »De sataniske vers« var blevet udgivet året før, og i flere måneder havde der været ballade. Britiske muslimer havde krævet bogen trukket tilbage. Den var blevet forbudt i Indien, Bangladesh, Sudan og Sydafrika. Senere fulgte Sri Lanka, Kenya, Thailand, Tanzania, Indonesien, Singapore og Venezuela. Umiddelbart før fatwaen havde der været voldelige optøjer i Pakistan. Ingen kunne være i tvivl om, at nogen følte sig krænket. »De sataniske vers« var blevet et hadeobjekt.

Men det er selve fatwaen, der huskes, og ikke kun på grund af de store omkostninger, den fik for hovedpersonen selv. At en europæisk statsborger blev dødsdømt in absentia af en fremmed magt var simpelthen uhørt. Dengang. Siden har meget ændret sig, også hvad den frie tanke angår. Og ikke nødvendigvis til det bedre.

»Forsøgene på at begrænse ytringsfriheden er blevet en global bevægelse,« siger Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose. Som medansvarlig for samme dagblads Muhammed-tegninger var – og er – han en central skikkelse i det, som mange anser for at være en helt central kamp for ytringsfrihed.

»I Holland har regeringen for nylig fremsat forslag om at kriminalisere endnu flere ytringer, der kan opfattes som krænkende. I Norge har Senterpartiet så sent som i sidste uge foreslået noget lignende, dog uden at komme igennem med forslaget. Muslimske grupper i Europa forsøger at bruge nationale lovgivninger, der kriminaliserer holocaust-benægtelse, som argument for, at så må vi også have love, der forbyder krænkelser af profeten.«

(…)

Der er mange forklaringer på, hvad det var, der krænkede så mange så dybt. Til gengæld er det hævet over diskussion, at langt fra alle de, der havde mulighed for at ytre sig til forsvar for friheden, benyttede sig af denne ret. I Storbritannien var der muslimske ledere, der hyldede Khomeinis beslutning om at dødsdømme en af deres egne landsmænd. Organisationen Union of Islamic Students’ Associations in Europe udsendte en støtteerklæring til Khomeini. Lederen af Muslim Parlament – et forum for britiske muslimer – Dr. Kalim Siddiqui, bakkede op om fatwaen, men tilføjede, at britiske muslimer skulle overholde britisk lov og overlade det retfærdige mord til andre. Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter sagde vredt, at »De sataniske vers« var en direkte fornærmelse af millioner af muslimer. Forfatteren John le Carré opfordrede Salman Rushdie til at trække bogen tilbage – indtil videre. I Tyskland – Europas største bogmarked – var der intet forlag, der vovede at lægge navn til en udgivelse. I stedet dannedes et fælles forlag, hvis eneste formål var at udgive »De sataniske vers.«

Fra BBC

A Dutch MP who called the Koran a “fascist book” has been sent back to the Netherlands after attempting to defy a ban on entering the UK.

Freedom Party MP Geert Wilders had been invited to show his controversial film - which links the Islamic holy book to terrorism - in the UK’s House of Lords.

But Mr Wilders, who faces trial in his own country for inciting hatred, has been denied entry by the Home Office.

He told the BBC it was a “very sad day” for UK democracy.

The Dutch ambassador was also at Heathrow to make clear his government’s opposition to the ban on Mr Wilders entering the UK.

(…)

Cabinet Office minister Liam Byrne said, on BBC One’s Question Time: “This guy wasn’t coming here to exercise his right of free speech. This guy was trying to come here in order to sow division between us in this country.

“Everything I’ve heard about this guy tells me he’s a bigot and the right place for him is to stay at home.”

(…)

“The government opposes extremism in all forms,” it said in a statement, adding that it had tightened up rules on excluding those engaging in “unacceptable behaviour” in October.

The home secretary has the power to stop people entering the UK if she believes there is a threat to national security, public order or the safety of UK citizens, but she cannot exclude people simply because of their views.

(…)

Labour peer Lord Ahmed, who expressed his concerns to the parliamentary authorities about Mr Wilders’ visit, told the BBC: “This man doesn’t have any respect for law. He’s doing this for publicity and he’s seeking that and getting that.”

He added: “If this man was allowed into this country it would certainly cause problems within communities around Britain.”

The Muslim Council of Britain said Mr Wilders was “an open and relentless preacher of hate”.

Bekymringen er altså den uro Wilders vil foranledige i det åbenbart allerede højspændte forhold mellem grupperne i England. Daily Mail kommer med en lille håndfuld meget forskellige eksempler på, hvad der ikke regnes for “…a threat to national security, public order or the safety of UK citizens” eller  ”unacceptable behaviour”

Egyptian-born Muslim cleric Yusuf Al-Qaradawi

Visited London in 2004 at the invitation of Ken Livingstone, then the city’s mayor, who considered him a ‘progressive force for change’.
Egyptian-born spiritual leader of Muslim Brotherhood, which embraces the Hamas organisation that controls Gaza.
Has justified suicide bombing, which he calls martyrdom, and the killing of Israeli women and children, on the grounds that they are ‘militarised’.
Bounty Killer, Rodney Price, 36

Performed in East London in November despite appeals to the Home Secretary from gay activists who wanted him banned from the country.
The Jamaican reggae singer is accused by critics of glorifying gang violence and guns and of inciting murder against gays.
One song, translated from the Jamaican patois, calls on listeners to ‘burn a fire on poofs and faggots’. Another claims: ‘We need no promo to rub out dem homo’.

    

 

Reverend Sun Myung Moon, 89
Sun Myung Moon, founder of the Unification Church
Labour Home Secretary Charles Clarke overturned a 27-year ban against the cult leader and allowed him 24 hours in Britain to address a rally in London, in 2005.
The Korean-born billionaire declares himself to be the Messiah.

His movement, famous for its mass weddings of thousands of couples, is said to brainwash the young people it persuades to become followers.

It has been a failure in Britain since 1981, when the Moonies lost a milestone libel case against the Daily Mail. The Mail had called Moon’s Unification Church ‘the church that breaks up families’.
Raymond Horne, 62
A serial paedophile with a long jail history in Australia for offences against boys from 13.
Horne, who emigrated to Australia with his parents in 1952, when he was five, has a criminal record in Queensland stretching back 43 years.
He was released last year from a 12-year sentence for 14 offences against two homeless boys he met while posing as a charity volunteer.
British ministers made no objection when Australian authorities deported him to this country after he finished his sentence, on the grounds that because he never took out Australian citizenship, he is British.
Ibrahim Moussawi, 43
Ibrahim Moussawi, editor of the newspaper Al-Intiqad
Propagandist for Hezbollah cleared to enter the country by Jacqui Smith in November, despite fierce Tory objections.
He is the head of a TV station that routinely describes suicide bombers as ‘martyrs’ and which has broadcast a 30-part series on the Protocols of the Elders of Zion, an anti-semitic forgery produced in Russia at the beginning of the 20th century that pretends to present a Jewish conspiracy for world takeover.
Moussawi is alleged to have said that Jews are ‘a lesion on the forehead of history’.

Jeg er ikke overrasket og derfor har jeg heller ikke noget at sige. Når man har fulgt udviklingen er dette et logisk skridt og jeg vil overlade det til Jyllands-Posten at udtrykke min holdning

Storbritannien har med sin afvisning af den hollandske politiker Geert Wilders markeret endnu et lavpunkt i de vestlige demokratiers ynkelige knæfald for de kræfter, som i religionens navn erstatter argumenter med vold, hærværk og trusler.

Det er bogstaveligt taget pinligt ud over alle grænser.

Fra Telegraph

The woman has been banned by her local council for failing to prevent the teenager from getting baptised, even though the girl was 16 and made up her own mind to change religion.

The carer, a churchgoer in her 50s who has fostered more than 80 children, has now been forced to move out of her home.

She has lost the farmhouse she rented to look after vulnerable teenagers, due to the loss of income.

Another girl she was looking after has been taken back into care.

(….)

The girl, who is now 17, was taken into care after being assaulted by a family member, saw baptism “as a washing away of the horrible things she had been through and a symbol of a new start,” the woman said.

(…)

Apostasy – the repudiation of one’s faith – is strongly condemned in the Koran and is considered taboo in Muslim communities.

Officials advised the teenager to reconsider her decision and stop attending Christian meetings, and in November struck the carer off their register, claiming she breached her duty of care as a foster parent.

“They consider that in some way she should have taken steps to prevent the conversion,” said solicitor Nigel Priestley, who is representing the carer.

Eller  Fra Kristeligt Dagblad

Det har tidligere været diskuteret, om medlemmer af det højreorienterede parti British National Party skulle udelukkes som præster i den engelske kirke. Og nu har synodens medlemmer så givet deres mening til kende.

I en afstemning i går sagde 300 af de 418 medlemmer ja til lovforslaget, der forbyder kirkens præster at være medlem af partiet.

Forslaget bliver nu sendt videre til House of Bishops, der er en samling af biskopper.

Ja til Sharia, nej til islamkritik, som en af mine gode venner tørt kommenterede.

Lad os skilles

Multikultur, islam — Drokles on February 12, 2009 at 9:14 am

Det går ikke og det kommer aldrig til at gå. Vi bliver aldrig glade for hinanden og vi kan ikke snakke om noget uden at starte en konflikt. Vi kan ikke engang dyrke sex med hinanden uden at det ender i tårer for os. Vi vil noget forskelligt med vores liv og vi skal kunne have tillid til hinanden. Vi er kun enige om at alt var bedre før vi mødtes. Fra Jyllands-Posten

 Angreb på religion bør være strafbart i Danmark. Det svarer halvdelen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande i en meningsmåling, som Danmarks Statistik har gennemført for den liberale tænketank Cepos.

2.792 personer har svaret på, om loven bør forbyde film og bøger, der angriber religion. Ja, mener 50 pct. af både indvandrere og deres efterkommere. Nej, siger 35 pct. af indvandrerne og 40 pct. af deres efterkommere.

Fra Jyllands-Posten

 En ansat i sygehusets it-afdeling ville hjælpe en ven, der havde problemer med sin kæreste og mistænkte hende for at have fået foretaget en abort. Derfor fandt den it-ansatte via computeren oplysninger om aborten i kvindens journal og videregav dem til kammeraten.

»Jeg hjalp ham som en rigtig ven,« siger han til JP Århus.

fra Jyllands-Posten

Den palæstinenser, som angiveligt var kaldt ”perker”, gav sig pludselig til at hyle teatralsk ind i tv-kameraet om, at han havde en pacemaker, som betjenten bevidst var gået efter at ramme. Tilsyneladende blev dette opfundet på stedet for at svine betjenten til. Men yderligere opklaring lader sig ikke gøre, da manden er som sunket i jorden.

Jeg synes I skulle pakke sammen og flytte hjem til jeres familier. Hvis det drejer sig om penge kan i hver især få en rund million, det tror jeg der er stemning for.

Abdul er ikke ekstremist

Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on February 11, 2009 at 4:03 pm

Det er sikkert ikke undsluppet manges opmærksomhed at velfærdsminister Karen Jespersen har været ude med riven overfor Københavns Kommunes brug i integrationsspørgsmål og udfærdigelse af undervisningsmaterialer af det hun betegner som ekstremister. Jespersen siger ifølge Jyllands-Posten

»Folk som Abdul Wahid Pedersen har i mine øjne ekstremistiske holdninger. Det betyder ikke, at jeg ikke vil tale med ham og så sørge for, at hans ekstremistiske holdninger kommer frem, men vi skal ikke give hans holdninger anerkendelse,«

Til det svarer integrationsborgmester i Københavns Kommune Jakob Hougaard

»Vi har taget det upfront med ham, og det svar han gav os, gav ikke anledning til bekymringer. Derfor ser vi ingen grund til ikke at inddrage Muslimernes Fællesråd i vores arbejde. Vi kan ikke blive ved med at tro, at alle taler med to tunger, og at vi bare bliver manipuleret med, sådan som nogen går rundt og siger hele tiden. Jeg har den opfattelse, at den brede gruppe skal have lov at være her, og at den ikke hele tiden skal forfølges af Karen Jespersen og Dansk Folkeparti,«

At bekæmpe islamisk dogmatik med mere islam, som er Københavns Kommunes taktik er venstrefløjens logik i fin form. Politiken har selvfølgelig fundet en professor, der skoser regeringen for at dens meninger skader der overordnede projekt nemlig integrationen. Eksperten dømmer nemlig Jespersens betegnelse af Wahid ude med følgende argumenter

»Ministerens hetz mod muslimer marginaliserer en hel gruppe af mennesker, og skubber dem over i armene på ekstreme grupper. Hendes udsagn risikerer at blive en selvopfyldende profeti«, siger islamforsker Jørgen Schøler Nielsen.

Han er professor ved Teologisk Institut på Københavns Universitet, leder af Center for Europæisk Islamisk Tænkning og er en international kapacitet inden for forskning i islam og religionsmøde i Europa.

(…)

»Ministerens kritik rammer helt ved siden af. Ud fra en helt nøgtern og videnskabelig definition af islam kan jeg konstatere, at hverken imam Abdul Wahid Pedersen eller fællesrådets formand, Zubair Butt Hussain, er ekstremister«.

Heller ikke Muslimernes Fællesråd er ekstreme, vurderer professor Jørgen Schøler Nielsen.

»Muslimernes Fællesråd repræsenterer 14 forskellige grupper af muslimer. At udråbe dem alle til ekstremister er helt forkert. Hvis man vil opnå integration og forhindre radikalisering, skal man tale med mange forskellige grupper af muslimer, hvilket Integrationsministeriet netop har fastslået i flere rapporter.«

(…)

»Sharia er alle mulige forskellige ting og er ikke nødvendigvis afhugning af hænder og stening. Det er kun en et lille ekstremt mindretal af muslimer i Europa, som går ind for den slags, og det har imam Abdul Wahid Pedersen taget afstand fra flere gange. Men desværre vælger Karen Jespersens fløj at blive ved med at beskylde muslimer for ekstremisme, selv om det ikke har hold i virkeligheden«.

Man skulle tro, at der også fandtes professorer, der er enige med regeringen. I så fald kunne man jo sætte professorernes argumenter op imod hinanden og få en mere interessant artikel med flere lærde argumenter overfor hinanden. Så ville man samtidig undgå den utilsigtede konsekvens at man forledes til at tro at, der på Politiken opereres med ideen om et objektivt synspunkt, hvorefter alt kan måles og at Politiken med fuldt overløg skulle kunne finde på at postulere at regeringens holdninger skulle være direkte videnskabeligt forkerte.

Men alligevel har professoren ret i at Wahid Petersen ikke er ekstremist og som Hougaard rigtigt siger taler Petersen heller ikke med to tunger - hvilket ingen i øvrigt har påstået, men sådan tjener stråmændene de røde. Abdul taler lige ud af posen men i mnodsætning til Karen Jespersens opfattelse repræsenterer han en meget moderat islam. Abdul har faktisk bøjet sine holdninger ud over rimelighedens grænser, som et af de famøse citater viser fra Kristeligt Dagblad

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det.

Du skriver, at denne handling almindeligvis ikke opfattes som en forbrydelse. Det er for så vidt rigtigt nok, set ud fra en moderne vestlig tankegang, hvor selv det kristne forbud mod hor bliver ignoreret blandt kristne.

Men det er sandelig ikke rigtigt set i en global sammenhæng. Og i Islam forbliver hor og utugt forbudt, uagtet hvilken vej vinden blæser.

(…)

Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.

Det er klar tale og en meget præcis indføring i islamisk tankegang, som jeg vil opfordre alle apologeter til at læse og især islamforsker Jørgen Schøler Nielsen. Abdul er nærmest skræmt over Allahs påbud og prøver endda at nedtone konsekvenserne så det ikke skal blive virkelighed, hvilket strider noget imod meningen for hvis Gud har sagt det kan det vel ikke være så farligt?

Wahids monolitiske udlægning er banal islamisk historie og logik. Da shariaen blev skrevet færdig efter de første århundreder af islams grundlæggelse blev det fra de lærde ganske logisk sagt at fortolkningens porte var lukket. Der er nemlig ikke så meget at diskutere når den almægtige selv har formuleret sig og tiden er intet for den Evige og det er, hvad Wahid pointerer på sin underdrevne jyske facon. Sharia er, som han rystet bemærker grusom og uhyggelig og forfærdelig og ikke til diskussion, hvor formen er utvetydig (man kan undre sig over at Skaberen taler tvetydigt. Var han fuld eller er det i realiteten Ham, der taler med to tunger?). Wahid Petersen leverer en sober analyse af islamisk tænkning der underkender Schøler Nielsens forskning og han er selvfølgelig tilhænger af sharia fordi man ikke kan andet, som muslim.

Hvorfor Hougaard ikke har problemer med Wahid Petersens syn på grusomme og uhyggelige straffe over kvinder der praktiserer deres ret til egen krop og seksualitet står hen i det uvisse. Men at Hougaard dermed betragter Wahids tilslutning til stening og grusomme og uhyggelige straffe, som noget der er repræsentativt for den brede gruppe burde han tage upfront med Schøler Nielsen, der jo mener, at den shariatænkning Wahid repræsenterer kun genkendes hos “et lille ekstremt mindretal“.

Den megen forvirring mellem politikerne og eksperterne bunder i det ubehagelige faktum at islam er en ekstrem religion i sig selv, hvorfor Wahid Petersen ikke kan betegnes som en ekstrem muslim blot han påpeger de mest banale trossætninger. Man kan heller ikke underkende hans holdninger i forhold til ekstremisme da man ville udelukke alle imamer og størstedelen af de muslimske borgere, hvilket jo ville være meningsløst, hvis man ville have dem i tale. Forskellen på Wahid Petersens islam og de unge brushoveders han ifølge Hougaard skulle opdrage på er at Petersen vil gennemføre grusomme, uhyggelige og forfærlige straffe for at være menneske og især kvinde - i god ro og orden! Det logiske er selvfølgelig at underkende islam som trossamfund i Danmark og behandle tankegodset på linie med nazismen fra Folkeskolen til Danmarks Radio, hvor programmer, som Hitlers Henchmen blev vist sammen med Muhammeds Madmen med protrætter af en 1400 år lang serie af mullaher, sheiker, imamer osv. i båndsløjfe.
Det skal i øvrigt lige med til Wahid Petersens udlægning af kristendommen at kristendommen kun har to bud; at elske henholdsvis Herren og Næsten og at forvaltningen af disse bud er op til den enkeltes samvittighed. Begrebet næstekærlighed kan måske endda indflettes i en eller anden lummergøjs scorereplikker, skønt Gud ser ind i hjertet på den enkelte. Men hor er altså ikke en del af et lovkompleks. Noget andet er at hor repræsenterer et svigt af ægtefællen og dermed et svigt af næsten, men her er der tale om sex ved siden af ægteskabet og ikke sex udenfor ægteskabet. Wahid blander tingene sammen, men det er nok fordi at han er lidt smådum.

Wilders

Antisemitisme, EU, Israel, Londonistan, Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on February 10, 2009 at 11:54 pm

Poul Weston perspektiverer sagen mod Wilders i International Free Press Society og jeg vil fremhæve følgende fremragende pointer

The second likely charge Mr Wilders will face is that of the positively Orwellian sounding “insult of a group of people because of their race, their religion or belief, or their hetero- or homosexual nature or their physical, mental, or intellectual disabilities.” Which is a contravention of the Dutch Penal Code, Article 137c.

No doubt this fantastical piece of legislation was partially designed to clamp down on comparisons between Islam and the Nazis, which Mr Wilders does when he encourages people to read and compare the Koran and Mein Kampf, after which they may draw their own conclusions as to the humanitarian philosophies of the respective authors.

This may also turn out be something of an embarrassment for the embattled prosecution. After all, who or what am I describing here?

“My ideology believes in world domination. My ideology wishes to eradicate the Jews. My ideology believes the three mainstays for women are children, the local religious establishment and the kitchen. My ideology believes in organised violence and fear to advance our agenda. My leader is a prophet and his followers work on the Fuhrerprinzip. If you disagree I will kill you, along with the homosexuals.”

Quite.

(…)

What the Dutch authorities (in cahoots with EU authorities) are doing is ensuring the selective ending of free speech. I say selective, because under existing criminal legislation most Mosques throughout Europe should need a conveyor belt to shuttle the new imams through the front door as the manacled ex-imams, convicted not only of sedition but also the incitement of hatred against Jews, Christians, women and homosexuals, are shuttled out through the back.

This is not the case, of course. As the EU so delicately puts it, some are more equal than others:

“Insults, slander, defamation and contempt” are sub category crimes against the open category crime of “offences against personal liberty, dignity and other protected interests, including racism and xenophobia.”

Islam, by dint of being a minority religion is a protected interest, whilst Mr Wilders, despite being one in a million, is the majority of one, and therefore an unprotected interest. In his own country. Dear God, what has the liberal/left come to?

Hver gang man lærer noget nyt om EU bliver man endnu mere bange. Desværre er det blot en afspejling af en generel europæisk virkelighed, som kommenterer i Jerusalem Post fra den tyske virkelighed

Recent events demonstrate the relationship of German political culture today to anti-Semitism.

On the one hand, one is not allowed to deny the Holocaust, as Catholic Bishop Richard Williamson found out. Chancellor Angela Merkel herself told the German pope in the Vatican that such an anti-Semite, member of the reactionary Pius X Brotherhood, could not be tolerated.

Just a few days later, Iranian government spokesman Gholam Hossein Elham called the Holocaust “a big lie to settle a rootless regime in the heart of the Islamic world.” That weekend, moreover, Iranian Parliament Speaker Ali Larijani was invited to join the International Security Conference in Munich, where he said on Friday there were “different views of the Holocaust. I will say: It did not happen.”

Was there any outrage in the case of the Iranians as there was in that of Bishop Williamson? German journalist Malte Lehming of the daily Tagesspiegel explained that Holocaust denial and genocidal hatred is not allowed if it derives from the Western world, like British Williamson. If Muslims do the same thing, nothing happens. This hypocrisy paradigm applies particularly - but not only - to today’s Germany.

If Arabs, other Muslims and their German friends scream “Death to the Jews,” or “Israel - children killer”, that’s fine. If two lonely guys stick an Israeli flag in a bedroom window on a street where such anti-Semites pass, the police react immediately and confiscate the flag. That’s what happened in the city of Duisburg on January 10. In an interview with the Ruhr-Nachrichten newspaper, the head of the Verfassungsschutz (protection of the constitution) in the German Federal Land North Rhine-Westphalia, Hartmut Möller, accused a group of so-called “anti-Germans” of being a dangerous element, “extremists”. Those particular anti-Germans are otherwise known as friends of Israel and the US.

Og om England, der engang nedkæmpede nazismen kan man på Sappho læse

Her til morgen, tirsdag, meddelte Lord Malcolm Pearson, et medlem af det britiske Overhus, at han havde inviteret det hollandske parlamentsmedlem Geert Wilders til at vise sin film Fitna i et konferencelokale i tilknytning til Overhuset. Fremvisningen skulle finde sted torsdag den 12. februar kl. 16. Planen var, at Wilders skulle tale ved et privat arrangement for medlemmer af det britiske parlament bl.a. for at fortælle om sine bevæggrunde til at lave den omstridte, Koran-kritiske film.

Imidlertid modtog Geert Wilders senere på tirsdagen et brev fra den britiske ambassadør i Holland, hvori det blev meddelt, at Wilders er “persona non grata” – altså uønsket – i Storbritannien, fordi han udgør en fare for den offentlige sikkerhed og den samfundsmæssige harmoni grundet den opstandelse, som hans film har fremkaldt.

(…)

Mødet mellem Wilders og de britiske parlamentarikere skulle oprindeligt have fundet sted den 29. januar, men blev udsat, efter at det muslimske overhusmedlem Lord Nazir Ahmed havde truet med at mobilisere 10.000 muslimer for at forhindre mødet. Senere pralede Lord Ahmed i den pakistanske presse med, at det aflyste møde var “en sejr for det muslimske samfund”. 

Udviklingen er uholdbar.

To bud på Finanskrisen

Diverse — Drokles on February 8, 2009 at 9:27 pm

5. februar beskrev Politikens leder den finansielle krise i dystre vendinger.

 De blodrøde tal fra bankerne, som vil gå igen, når de øvrige banker offentliggør deres regnskaber, er et varsel om, at de to statslige hjælpepakker til bankerne langtfra er nok. Bankernes tab er så voldsomme, at de vil være utilbøjelige til at påtage sig nye risici. Tværtimod må man forvente, at der bliver skruet voldsomt ned for udlånene. 

I dag gik Jyllands-Postens leder imod pessimismen og betegnede, hvad, der efter deres opfattelse er naturlige økonomiske udsving, som alarmisme

Javel, 2008 var et vanskeligt år. Den globale kreditkrise, den globale finanskrise, recessionen i nogle lande samt vækstpausen i dansk økonomi har medført tab. Men kendsgerningen er, at tabene i Danske Bank i 2008 udgjorde 0,5 pct. af bankens samlede udlån.

Det svarer til, at en familie med et rådighedsbeløb på 10.000 kr. om måneden mister en halvtredser. Kedeligt, men næppe noget der vælter familiens økonomi endsige får den til at foretage gennemgribende justeringer af budgettet; blot at være mere påpasselig.

Der er i tiden en beklagelig tendens til at konstruere en krise, der reelt ikke findes i Danmark.

Den økonomiske vækst holder pause, og bankernes gensyn med klassiske dyder har en effekt på især erhvervskunderne.

Der er lagt i kakkelovnen til en “hvad sagde vi?” situation.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress