Det var dengang

Diverse — Drokles on September 29, 2009 at 8:14 pm

Min søster gjorde mig opmærksom på en Radiodokumentar fra år 2000, hvor den iranske flygtning Hussein Ferdowsipour takker for sit asyl i Danmark ved at mistænkeliggøre den danske modstand mod indvandring. Ved at sammenstille interviews med Ole Hasselbalch, Søren Krarup, Søren Espersen og Mogens Glistrup med Khomeni-citater gør man dem til et fedt og et fedt med den totalitarisme, som den iranske flygtning er flygtet fra og som de advarer imod. Og ingen anstrengelse er gjort for at forstå at enslydende sætninger ikke er de samme når “konteksten” er forskellig.¨

Programmet er interessant af mange grunde og defameringen af den danske modstand mod at lade sig oversvømme af islam er meget Danmarks Radio. Morsommest og tragisk er Mogens Glistrup, der ingen skrupler har med at foregive at kende den iranske interviewers histori bedre end ham selv. Og da intervieweren vil have en uddybning af Glistrups ønske om at smide alle muhammedanere ud af landet spørger, hvad der så skal ske med hans egen datter, der er halvt dansk udbruder Glistrup halvt begejstret “-Ud!” forstår man, hvilken skade den mands rablerier har forvoldt en realistisk tilgang til islam. Hans medvirken er ingen tilfældighed, men trods dette programs platte attentat mod debatten stemte danskerne året efter ganske imod Danmarks Radios og den iranske Hussein Ferdowsipours ønske.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress