Forberedelse til arabisk voksenliv

Diverse — Drokles on May 27, 2011 at 10:15 am

Her er et skoleeksempel fra Ægypten, der demonstrerer at kraftige besparelser på lærernes F-tid og Ø-tid ikke nødvendigvis  kun inspirerer lærerne til effektivisering af deres gennemgang af elevernes arbejdsopgaver. Og det uden den mindste antydning af forskelsbehandling

For de, der ikke har så stærke nerver at de kan holde ud at se den slags afstumpethed til ende er det værd at bemærke at læreren udover den fjoget grinende fotograf ikke er alene. I den anden ende af bordet sidder en burka og to herrer klædt i hvidt. Og lige udenfor vinduerne går skolelivet sin vante gang. Lærerens karaktergivning er altså ikke noget særsyn på de kanter, som man behøver at gå stille med dørerne med.

Jeg kom først til at tænke på den klassiske Robin Hood scene fra Terry Gilliams Time Bandits. Og vi kan jo godt, som den elskelige Robin Hood, spørge om det nu også er nødvendigt at slå hver og en? Men det er det. For skolen er selvfølgelig en dannelsesinstitution, også på de kanter, og skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med arabisk/muslimsk kultur og forberede eleverne til underdanighed og vold. Med andre ord er det eleverne møder i skolen en lille og beskyttet forberedelse til voksenlivet og det arabisk-muslimske samfund, som her fra Saddamtidens Irak

Problemer med direkte links og kommentarfelt

Diverse — Sobieski on May 22, 2011 at 9:52 am

Læsere af bloggen har på det seneste måske stødt ind i en ‘404 - Page not found’ fejlmeddelelse, når de har ønsket at kommentere et indlæg eller forsøgt at henvise direkte via et link. Det skal vi dybt beklage. Årsagen er at vores udbyder har det med at ændre serverkonfiguration i tide og utide, hvilket gør at adgangen til Wordpress’ værktøjer og indre logik til tider afskæres. Det er naturligvis hamrende irriterende. Ikke mindst for jer læsere.
Monokultur redaktionen vil tage skridt til at disse udfald i fremtiden minimeres.

Skeletterne vælter frem igen

Diverse — Drokles on May 22, 2011 at 4:00 am

Alle de tåbelige udtalelser fra den store debat om ytringsfrihed, som vi havde omkring Muhammedtegningerne kører frisk rundt igen i anledning af Lars von Triers pressekonference i Cannes. Anne Knudsen skriver f.eks. i Berlingske Tidende at Trier “misbrugte også sin ytringsfrihed til en tåbelig provokation og Cannes filmfestivalens talerstol til en ualmindelig dårlig reklame for både Danmark og hans egen film“. Herligt at læse om misbrug af frihed på en borgerlig avis. Jeg savner en stat, der helt specifikt giver mig et manuskript over det jeg skal sige for jeg er så bange for at kludre i det.

Katrine Lilleør deler helt Knudsens tankegang når hun ligeledes i Berlingske Tidende skriver “Vi er tilbage ved det med ytringsfriheden, som af nogle forveksles med retten til at sige lige, hvad man vil, så alle kan høre det“. Men ytringsfriheden er jo netop retten til at sige, hvad fanden man mener mener kun under ansvar af loven fordi trusler og injurier fratager andre deres frihed. Det er derfor det hedder frihed. Eller som Trier selv har formuleret det så indfølt “Når jeg tænker tingene, har jeg det sådan, at så har jeg også lov at sige det.” Nemlig for vi er jo alle mennesker, også de der som lilleør og Knudsen tror sig godere end os andre.

Havde Lars von Trier sat en større europæisk diskussion i gang om, hvorvidt man kan frifinde de nazisympatiserende kunstnere fra 40’erne, var han formentlig ikke blevet bortvist” forsætter Lilleør storladent. Men det lykkedes altså desværre ikke Trier, som åbenbart skal kunne være herre over de diskussionsemner vi andre ellers bilder os ind at tage op eller deltage i af egen fri vilje, at sætte en større europæisk diskussion i gang - og så er det ellers ud af klappen. Jeg forestiller mig en gråzone i Lilleørs univers, hvor Trier kun satte gang i en mindre europæisk diskussion og derfor fik lov til at kigge ind af vinduerne på det store finalepalæ, men altså ikke entrere. Eller en større dikussion men kun i nogle europæiske lande.

Berlingske Tidende indleder deres Leder (hø, hø, Leder) således

Her er et citat: »Jeg ville virkelig gerne være jøde, og så fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden var nazi, fordi min familie var tysk, hvilket også gav mig en vis tilfredsstillelse«.

Og fortsætter så i samme dur, som alle andre forargede at se det som “syg humor“, “utilstedelig“ og erklære at ”udtalelser af denne art så indlysende stødende, stupide og smagløse“. Men de overser at det eneste anstødelige ved det eneste citat, som de interessant nok fremdrager, nemlig at Trier siger “at jeg i virkeligheden var nazi, fordi min familie var tysk“. Hvis man er tysk af familie er man altså nazi slutter Trier og det er da stødende - overfor tyskere! - Hvis man altså stupidt tager Trier på ordet.

Anita Bay Bondegård forstår i Politiken Triers påstand om at vi alle er lidt nazist i forståelsen ‘alle vi danskere’, for…

…billedet af os som hyggelige grinebidere kan ikke holde, hvis vi ikke kan se os selv, som omverdenen ser os.
Så bliver vi for alvor isolerede bag grænsebommene og tolderne, der skal beskytte os mod den forbrydelse og ondskab, der kun findes andre steder. Så bliver vi ikke blot latterlige, men farlige forbilleder for al lurende nazisme – med eller uden Wagner-æstetik og dumsmarte bemærkninger.

Hvorledes man kan se sig selv, ikke bare udefra, men som omverdenen som sådan fra Rangoon til Mandaly ser os, er et åbent spørgsmål, men nazier er vi afjort af hvad andre måtte tænke. Hun skriver tillige selvmodsigende

Undskyldningen, vi forsøger os med, er gud hjælpe os så oven i købet den sædvanlige med, at vi skulle besidde en særlig dansk form for humor, der spænder fra det gemytlige til det grovkornede, inden for hvilken man kan sige og gøre hvad som helst og bagefter klaske hinanden på skulderen og være lige gode venner for det.

Det er jo kun for sjov!

Det svedne grin og den lumpne selvovervurdering går fint op i den lavere enhed, vi synes er så vældig dansk.

Det er et dårligt argument at sådan er vores humor fordi vores humor jo er sådan. Men mens Politikens Leder er enig i synet på Triers udtalelser, der er “at trampe brutalt på andres følelser en masse“ er den uenig i synet dansk humor for “det Lars von Trier gav en smagsprøve på, var ikke dansk humor, men syg humor“. Godt at de kan skelne og godt at se at der åbenbart er en grænse for det kulturelle selvhad på Politiken.

Den franske kulturminister Frédéric Mitterrand støtter også angrebene på Trier, der ifølge Information kaldes “blød i bolden”. Det fører til en morsom kommentar af Johannes Aagaard på samme avis

Som kulturminister har Frédéric Mitterrand tiltrukket opmærksomhed ved at forsvare en filminstruktøren Polanski, der var tiltalt for at have voldtaget et 13-årigt barn, og kulturministeren vandt også i 2009 opmærksomhed ved at have skrevet en biografi, hvor han i realiteten forsvarede sexturisme (til Thailand).

I en bogudgivelsen “La Mauvaise Vie”, fra før Frédéric Mitterrand blev minister, skrev han således:

Citat: “Jeg fik for vane at betale for drenge. Alle ritualerne omkring markedet for unge mennesker og slavemarkedet tændte mig enormt… overfloden af attraktive og altid ledige unge drenge fik mig til at længes.”

http://www.lemonde.fr/politique/article/2009/10/08…

Jyllands-Posten kan man læse et par eksempler på det europæiske filmmiljøs moralisering

Festival de Cannes afslører sin dobbeltmoral ved at udelukke Lars von Trier, mens Emir Kustirica, som også har ytret sig negativt om etniske minoriteter, bliver udnævnt til jurypræsident for sideserien Un Certain Regard og netop har modtaget den højeste franske orden, Ordre national de la Légion d’honneur.

(…)

Filmfestivaler i Europa har generelt et lidt uforudsigeligt forhold til, hvad filmnskabere kan tillade sig. I 2010 støttede Berlins internationale filmfestival Roman Polanski, der ikke kunne deltage i festivalen personligt, fordi han sad fængslet for en gammel voldtægtssag i USA. In absentia blev han udnævnt til bedste instruktør for filmen “The Ghostwriter”.

Og så vil jeg selv lave en Trier, som udhules en del af at jeg annoncerer det. Jeg savner en terrororganisation der slår folk ihjel for at så tvivl om ytringsfriheden for så kunne jeg nemlig sige at “det var i selv ude om” og “se, hvad der sker når man sårer folks følelser”. Men en sådan kan ikke eksistere for kampen om ytringsfriheden er netop meningernes eksempel overfor voldens. Hvor hårdt det dog er at være i de kristnes sted, der foran løverne, kun kunne dø som et godt eksempel til efterfølgelse.

Triers til dato største iscenesættelse af idioters selvsving

Diverse — Drokles on May 21, 2011 at 6:31 am

Man skulle tro at det var agurketid så megen opstandelse filminstruktøren Lars von Triers udtalelser om jøder, nazister og en kollega har vakt. Men, hvad sagde han? Fra Politiken

Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg i lang tid troede, at jeg var jøde. Og jeg var meget glad for at være jøde. Senere kom Susanne Bier, og så var jeg pludselig ikke længere så glad for at være jøde.

(spredt latter)

Nej, det var en joke, undskyld.

Men det viste sig, at jeg alligevel ikke var en jøde, og selv om jeg havde været en jøde, ville jeg være en slags andenrangsjøde. Der er nogle hierarkier inden for det jødiske folk.

Men jeg ville rigtig gerne være jøde, men i stedet fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden var nazist. Min familie var tysk, Hartmann, hvilket jeg også fandt nogen tilfredsstillelse i.

(pause)

Hvad kan jeg sige … Jeg forstår Hitler. Jeg synes, han gjorde nogle forkerte ting, helt sikkert, men jeg kan se ham sidde i sin bunker hen mod slutningen …

Tydeligvis spøger Trier vellykket eller ej og det er vel ikke forbudt? Åbenbart ifølge Cannesfestivalens fantastiske reaktion på Triers udtalelser. Bered dem kære læser på et grufuldt grin

“The Festival de Cannes provides artists from around the world with an exceptional forum to present their works and defend freedom of expression and creation. The Festival’s Board of Directors, which held an extraordinary meeting this Thursday 19 May 2011, profoundly regrets that this forum has been used by Lars Von Trier to express comments that are unacceptable, intolerable, and contrary to the ideals of humanity and generosity that preside over the very existence of the Festival.

The Board of Directors firmly condemns these comments and declares Lars Von Trier a persona non grata at the Festival de Cannes, with effect immediately.”

Det siger sådan set alt om den tid vi lever i. Al dette postyr hos filmfolk der ellers hævder at kunne tolke den psykologiske dramaturgi ud af en enkelt kameravinkel.

Filminstruktøren Refn er også stødt, endda ligefrem frastødt over Lars von Triers udtalelser og på et spørgsmål fra en dansk journalist om det var fair at smide Trier ud af festivallen indleder han sit svar med et “Åh, I danskere!”. Og uden at nogen tog anstød af den negative generelisering fortsatte Refn med at forklare at danskerne går rundt i små sko fordi vi glemmer at der er andre mennesker omkring os. Det er altså ikke menneskene omkring os der går rundt i små sko fordi de ikke kan tåle lidt god værkstedshumor. Tolerence, som er hvad den lyttende part skal udøve og ikke den ytrende vendt på hovedet.

Tydeligvis søger Trier en spøg, hvor han identificerer sig med det han tror han er, jøde eller nazist, men altid i taberrollen således at han som jøde ender nederst i hierakiet eller som Hitlers sidste patetiske dage nede i bunkeren, der jo var endnu mere sølle end Osama Bin Ladens ved det at Hitler ikke havde en større pornosamling, men kun en enkelt nossekugle at hygge sig med. Vi kommer tilbage til pornoen, som nemlig også rummer en nøgle til forståelsen af Triers morsomhedder. Og ingen forarges på tyskernes vegne ved at Trier slutter direkte fra at hans far var tysker til at han så åbenbart er nazist.

Det europæiske filmmiljø var så vidt jeg husker sidste år ikke så fintfølende da det drejede sig om Roman Polanski, som var udleveringstruet til USA, hvorfra han var flygtet efter en grov timelang drugrape, som det hedder, af en 14 årig pige. Næh, man mente at amerikanerne gik i for små sko og at netop geniet var hævet over trivialiteter, som skyld og straf. Godt Hitler ikke var en stor filminstruktør.

Det er svært at se Triers synd i at se Hitler som et menneske, skønt et ganske særligt et af slagsen, med alle de roser, som Der Untergang fik især på den konto. Trier sidder jo ikke engang med Hitlers kontrafej på sin T-shirt, som var det Che. Ja Che, Argentineren, der blev modtaget med begejstring af det cubanske kommunistparti på Havana Film Festival. Ingen våndede sig jo over Steven Soderbergs hagiografiske Che, Argentineren (ikke Che - psykopaten) om den marxistiske massemorder, der blev fremstillet som en inspireret idealist, der lærte sine folk at læse - en præstation Benicio Del Torro fik palmerne for. At ignorere Che’s henrettelser svarer til at tegne et potræt af Ted Bundy, som ikke andet end en charmerende mand, der giver unge kvinder et lift i sin lille Folkevogn. Kritikeren Jeffrey Wells kaldte f.eks. Che ”politically vibrant“, ord som det er vanskeligt at forestille sig om Der Untergang.

I et interview med Screen Comment udtalte Del Torro

-SCREEN COMMENT Benicio, how do you play the part of an icon, someone who nowadays is better known as a T-shirt symbol than an actual person?

-BENICIO DEL TORO It’s not my imagination, you do a lot of reading, you meet people who have known him, you see the pros and cons of the character, you watch as much footage as you can, that’s how you go about it. I grew up in Porto Rico and I never knew much about Che when I was a kid. I only knew one side of him, there was a connotation of him being a bad guy. I remember going into a bookstore and seeing a picture of Che and he had a really warm smile. Going to Cuba and meeting tons of people that loved this man made me want to get to know him better.

Ok, he’s a communist. Og Soderberg?

SCREEN COMMENT How does one separate the man from the myth, and are you a believer in Che’s revolution?

-STEVEN SODERBERG I came into this as sort of an agnostic. I’m not personally invested in building him up or tearing him down, I’m just interested in him. I can make a film about a true believer without believing everything he believes. I’m just compelled by the fact that twice he gave up everything to go put his ass on the line for somebody else. Especially the second time, he walked away from everything, his family, his kids, to try and do it again in Bolivia. That will is really fascinating to me.

Ok, he’s a communist. Forskellen på Soderberg og Del Torro er blot at de ikke siger det for sjov.

Men det er ikke alt der spiller efter bogen for gamle helte fra den store ytringsfrihedsdebat fejler også fælt i selvretfærdighedens selvsving. Søren Espersen falder, som han ind imellem har det for vane, i sit gamle VS-vand og laver den klassiske venstrefløjskonklusion at siden det er noget ens fjender gør så må det også være galt og så til helvede med de principper man ellers påstår at kere sig om.

Med sin groteske og perverse venskabserklæring til Adolf Hitler og sine degraderende udtalelser om jøder i almindelighed og Susanne Bier i særdeleshed - og det for øjnene af hele verden ved filmfestivalen i Cannes, bør den danske regering reagere på den måde, at det fremover er slut med al yderligere støtte til Lars von Trier.

Helt ærligt: Hvad skal vi med den mand i dansk film?

Vi” “i dansk film” skal producere danske film “med den mand” såmænd. Det er den mands metier og det er det og kun det vi betaler den mand for. Vi betaler hverken den mand for at mene noget eller ikke mene noget. Den mands meninger bliver hans egen sag.

For meget dårligt kan man sige om Lars von Trier, men ét godt er der ved ham: Han siger altid det, han mener! Det, han betragter som den usminkede sandhed har det altid været Lars von Triers varemærke at sige.

(…) Så manden er jødehader og nazist

Så hvorledes hænger Triers “groteske og perverse venskabserklæring til Adolf Hitler” og hans nazisme så sammen med hans forargede udsagn om at Dannebrog var det danske Svastika? Eller med hans afsyngning af Internationale ved en tidligere Cannesfestival? Eksemplerne er legio og endda fra samme famøse pressekonference, hvor Trier også annoncerede at han på opfordring fra Kirsten Dunst og hendes “bæver” er i gang med at lave en hardcore pornofilm. Espersen skal dog efter min mening ikke sætte sine forhåbninger for højt næste gang han går i Grand uden konen.

Og hvad er det iøvrigt med Søren Espersen og nazibeskyldninger?  Når ikke der er nogen der råber det efter ham råber han det efter andre om det drejer sig om forsøg på vittigheder eller deltagelse i de Olympiske Lege i Kina. Med den trivialisering af det nazistiske eksempel bliver det jo netop også ganske ligegyldigt om man med et skuldertræk siger “OK, I’m a nazi!”

Jeg kunne ikke drømme om at foreslå at staten skulle tage partistøtten fra Dansk Folkeparti uden at det også gjalt alle andre partier, som jeg heller ikke vil fjerne filmstøtten for nogen uden at fjerne den for alle. Og selvom Søren Espersen nogen gange simpelthen er for dum kunne jeg heller ikke drømme om at spørge hvad vi skal med den mand i dansk politik.

Selv Jyllands-Posten er hoppet på vognen af forargelse over Trier, som de beskriver som et “selvoptaget og opmærksomhedskrævende barn uden for pædagogisk rækkevidde” for når nu vi har sat på plads at vi har at gøre med et røvhul er det lettere at sluge undtagelsesreglerne for den ret der ellers og meget bevidst gælder Loke såvel som Thor. Jyllands-Posten argumenterer uanfægtet af Muhammedtegningedebatten at siden Triers “sociale kompetencer” og “evner som komiker” ikke er på samme niveau, “som hans kunstneriske talent” så “gælder ytringsfriheden for ham, men det gør virkeligheden også” og “det har konsekvenser“. Tak Lors. Hele Politiken/PEN/Ellemann/Bin Laden/Seidenfaden paraden af argumenter såsom  at man har ytringsret, ikke ytringspligt/at ytringsfrihed også handler om æstetik/at der er hensynet til modtagelsen i udlandet/at der er ytringsfrihed, men… osv. rulles altså ud på den røde løber af selveste Jyllands-Posten.

Man må sige at provokatøren Lars von Trier har vundet sin til dato største sejr over mediecirkussets medløbere og hans såkaldte undskyldning gjorde det endnu mere stilfuldt da han sagde at man burde tale mere om Hitler, som jo også var et menneske med sine op- og nedture.

Fodboldspilleren og kunstneren

Diverse — Drokles on May 20, 2011 at 8:54 pm

Brødrene Olsen siger til Ekstra Bladet.

- Noller og jeg er blevet spurgt, om vi vil være ambassadører for, at Palæstina kommer med i Melodi Grand Prix’et. Det vil vi meget gerne, fortalte Jørgen Olsen, som mener, at en deltagelse i det Internationale Grand Prix kan betyde meget for en nation.

Den slags er vi vant til fra kunstnere. Anderledes ser det heldigvis ud til i sportens verden. Fra Liverpool FC TV

Daniel Agger is set to auction off a whole host of autographed football and sporting memorabilia next month at a charity gala to raise money for Danish soldiers who have been injured in Afghanistan.

The Liverpool defender will put up a collection of signed match-worn jerseys, boots and gloves from both current and former Reds, as well as other players within the game.

Some of the items on offer include an Agger Liverpool shirt signed by the entire squad, Steven Gerrard’s boots, Pepe Reina’s gloves, a Brazil shirt worn by Lucas Leiva, and a replica 1986 FA Cup final jersey autographed by Kenny Dalglish.

Other objects up for auction are world Tennis No.1 Caroline Wozniacki’s racket and the boots of Danish boxer Mikkel Kessler.

The star-studded event, which has been organised by Agger himself, will take place at the Tivoli Hotel and Congress Centre in Copenhagen on Saturday, June 4.

Agger ved at man skal være loyal mod det hold man spiller for.

Dialogens eksempel fra håbets Tyrkiet

Diverse — Drokles on May 20, 2011 at 8:50 pm

Fra The Middle East Quarterly

The brutal murder of the head of Turkey’s Catholic Church, Bishop Luigi Padovese, on June 3, 2010, has rattled the country’s small, diverse, and hard-pressed Christian community. The 62-year-old bishop, who spearheaded the Vatican’s efforts to improve Muslim-Christian relations in Turkey, was stabbed repeatedly at his Iskenderun home by his driver and bodyguard Murat Altun, who concluded the slaughter by decapitating Padovese and shouting, “I killed the Great Satan. Allahu Akhbar!” He then told the police that he had acted in obedience to a “command from God.”

(…)

[Padovese] worked in the clear knowledge that “faithfully witnessing to Christ”—as the synod’s preparatory document acknowledges—”can lead to persecution.” And so it did.

Conspiracy of Silence

Within hours of Padovese’s death, the provincial governor preempted the results of police investigations with the announcement that the murder was not politically motivated but rather committed by a lone lunatic. Moreover, in an attempt to eliminate any Islamic motive, NTV Turkey announced that the murderer was not actually a Muslim but a convert to Catholicism. Then the police leaked word—allegedly from the assassin—that he had been “forced to suffer abuse” in a homosexual relationship with the bishop and that the killing had been an act of “legitimate defense.”

It is true that Turkey’s minister for culture and tourism, Ertu?rul Günay, issued a short message of condolences on behalf of the government and that the foreign ministry expressed regret to the international media. But neither President Abdullah Gül nor Prime Minister Erdo?an expressed their own condolences or publicly addressed the murder of the head of their country’s Catholic Church, and even the foreign ministry’s statement took care to highlight the murderer’s alleged “psychological problems.”

Erdo?an’s silence in response to this national tragedy was particularly striking. Together with Spanish prime minister Jose Luis Rodrigues Zapatero, the Turkish prime minister and leader of the ruling Islamist Peace and Justice Party (AKP) has been a principal architect and cosponsor of the U.N.’s flagship program to promote a global “Alliance of Civilizations.” Diversity, cross-cultural dialogue, and opposition to isolation of “the other” were among the principles articulated by Erdo?an in his attempts to present Turkey as “the best panacea against ‘clash of civilizations’ theories.” The beheading of a senior Christian cleric by a Muslim zealot could not but send an unmistakable message that this very clash was in full swing on Erdo?an’s home turf.

Artiklen handler om den interreligiøse udvikling i Tyrkiet og er ganske interessant at læse i sin helhed.

Campusradikalismen er ufrivillig morsom

Akademia, Campusradikalisme, Godheds-industrien, Multikultur, Postmodernisme — Sobieski on May 20, 2011 at 7:46 pm

Nyd denne vignette af stupiditet når akademikeren Luam Kidane fra “No One Is Illegal” ruller sig ud på Canadisk fjernsyn. (”No One Is Illegal” er vel en pandang til Ingen Människa är Illegal, Minoritetspartiet, Bedsteforældre for… osv).

Via Snaphanen:

Jeg forstår ikke intervieweren kan beherske sig så længe.

Læg mærke til modsætningen i Kidanes påstande: Canada er besat territorium som naturligvis skal afleveres igen, og så det at der ingen grænser må være. Oven i købet modsiger den første påstand selve navnet på den organisation hun repræsenterer. Det er, selv for en forhærdet kyniker som mig, en “first”.

Jeg må dog på en måde beundre hendes insisteren og frækhed ved absolut ikke at godkende præmissen for interviewerens spørgsmål, ren ‘Penkowa style’. Det er virkeligt absurd teater. Heldigvis har disse universitets-udklækkede distanceblændere i flere år overspillet deres kort, og det er en fornøjelse at se dem blive skudt ned på åben skærm. Der er et seismisk skifte på vej i den akademiske verden; Henrik Dahls bon voyage til venstrefløjen er blot et af symptomerne og jeg tror en hel akademisk tradition inden for humaniora er dømt til undergang. Dog har jeg medlidenhed med de forældre og skatteydere der har betalt i dyre domme for en sådan gang ikke-lærdom.

God Storbededag!

Lidt baggrund om Gaza

Diverse — Drokles on May 18, 2011 at 3:26 am

Ved oprettelsen af Israel og arabernes efterfølgende krig mod den nye stat flygtede, blev fordrevet eller rejste af andre grunde i hundrede tusinder arabere kamppladsen. Lige så mange jøder blev drevet ud af de arabiske lande, som straf for at være jøder. Jødernes skæbne i Israel er ofte overset selv om den står i kontrast til arabernes skæbne, som statsløse palæstinensere. Denne statsløshed er ikke et produkt af Israel, men af de arabiske regimers politik, der kynisk spekulerede i menneskeskæbner, som en pression mod det de opfattede, som deres altoverskyggende fjende. Elder Of Zion har kigget lidt i historiebøgerne for at finde ud af forholdene for palæstinensiske arabere under arabisk overhøjhed. Om Ægypten hedder det bl.a.

During long periods of time there was no real distinction made between the residents of Egypt and the residents of the coastal plain (of Israel). Both groups were Muslim Arabs who lived under the Ottoman regime. According to the researcher Oroub El-Abed, commercial and trade ties existed between the two groups, mutual immigration and marriage took place as a matter of course. Many of the citizens of Jaffa were defined as Egyptian because they arrived there in waves of immigration such as the one to Jaffa in the days of the invasion by Mohammed Ali and his sons of many areas of the coastal plain. Residents of the Ottoman Empire, which became Mandate Palestine, did not have a different ethnic or religious identity from those of the Egyptian Arabs.

Various records from the end of 1949 show that some 202,000 refugees arrived in the Gaza strip, mostly from Jaffa, Be’er Sheva and Majdal (Ashkelon). The numbers may be inflated because some of the local poor also joined the list of those receiving welfare hand-outs. The refugees arrived in a place where they were part of the majority from all points of view: ethnic, national and religious. Egypt thought differently. For a start, as early as September 1948, the “Government of all of Palestine” was set up, under Ahmed al-Baki. This was an Egyptian-sponsored organisation, which sprang from rivalry with Jordan. The so-called Palestinian government faded away after a decade.

What happened to the people of the Gaza Strip? How did the Egyptians treat them? Strangely, there are very few items of research relating to those days. But it is a little difficult to hide that not so distant past. The Strip became a closed camp. The exit from Gaza was almost impossible. The Gazans (indigenous and refugees) were subject to strict limitations on employment, education and more. Every evening a curfew was enforced from sunset to sunrise the next day. Only in one field did Egypt help as much as it could: textbooks contained severe incitement against Jews. As early as 1950 Egypt informed the UN that “due to over-population” it could not help the Palestinians by resettling them. That was a suspect excuse. Egypt scuppered a proposal by the UN to re-settle 150,000 refugees in Libya. Even many of the refugees who had run away earlier and were in Egypt proper were forced to move to the giant concentration camp which was being created in the Gaza Strip. In fact, all the proposals for the re-settlement of refugees were brought down by the Arab nations.

Despite the total closure, there are witness statements telling what happened in the Strip in those years. The American journalist Martha Gellhorn visited the refugee camps in 1961. She arrived in the Strip too. It wasn’t simple. Gellhorn describes the bureaucratic torture involved in securing an entry visa to Gaza, the days of waiting in Cairo. She also describes the “stark contrast between the pleasantries of the clerks and the anti-Semitic propaganda flowering in Cairo”. “The Gaza Strip is not a hole”, recounts Gellhorn, “but a big prison. The Government of Egypt is the prison guard”. She describes a strict military regime, with all the elite of the Gaza Strip residents expressing devoutly Nasserite views. And so, for instance, “during 13 years (1948-1961) only 300 refugees received temporary exit visas”. The only thing the Egyptians provided for the Palestinians was hate propaganda.

(…)

…we are left with a repressive regime of two decades. And it is worth noting another fact – when Israel got to the Strip the local life expectancy was just 48. After a little more than two decades, life expectancy jumped to 72, and surpassed Egypt. More than allocating points to Israel, this just clarifies the depths in which the Strip was during Egyptian rule.

Refugees from Mandate Palestine also lived in Egypt itself. Many of them did not feel Palestinian and preferred integration. The Egyptians prevented them from achieving that. Apart from a short period of time considered a ‘golden era’, in some of the years of Nasser’s rule, which did not include the Gaza Strip refugees, those in Egypt too suffered restrictions on land purchase, employment in some professions and education (for instance a ban on the establishment of Palestinian schools). Egyptian citizenship law allows citizenship for anyone with an Egyptian father, and was subsequently extended to include Egyptian mothers. But in practice, limitations were placed upon those considered Palestinian. Even an Egyptian court decision to cancel the restrictions did not help. The new regime in Egypt recently promised change. The change, if it does occur, can wipe out years of discrimination, which even reached collective punishment. For instance in 1978 the Egyptian Minister of Culture - Yussuf al Shiba’I - was murdered in Cyprus by an assassin from the Abu Nidal group. In retaliation, the Palestinians suffered a new wave of attacks and the Egyptian Parliament renewed laws putting restrictions on Palestinians in education and employment.

Læs endelig den hele.

Václav Klaus med en tænksom advarsel

Diverse — Drokles on May 15, 2011 at 1:30 pm

Uddrag fra en tale fra Europas eneste statsmand, Václav Klaus, som han holdt ved en klimakonference på Downing College, Cambridge og som kan læses i sin herlige helhed på Klaus.cz.

The GWD, this new incarnation of environmentalism, is not a monolithic concept that could be easily structured and summarized. It is a flexible, rather inconsistent, loosely connected cascade of arguments, which is why it has been so successfully escaping the scrutiny of science. It comfortably dwells in the easy and self-protecting world of false interdisciplinarity (which is nothing else than the absence of discipline). A similar approach was used by the exponents of one of the forerunners of GWD, of the Limits to Growth Doctrine. Some of its protagonists were the same.

What follows is my attempt to summarize my reading of this doctrine:

1. It starts with the claim that there is an undisputed and undisputable, empirically confirmed, statistically significant, global, not regional or local, warming;

2. It continues with the argument that the time series of global temperature exhibits a growing, non-linear, perhaps exponential trend which dominates over its cyclical and random components;

3. This development is considered dangerous for the people (in the eyes of soft environmentalists) or for the planet (among “deep” environmentalists);

4. The temperature growth is interpreted as a man-made phenomenon which is caused by the growing emissions of CO2. These are considered the consequence of industrial activity and of the use of fossil fuels. The sensitivity of global temperature to even small variations in CO2 concentration is supposed to be high and growing;

5. The GWD exponents promise us, however, that there is a hope: the ongoing temperature increase can be reversed by the reduction of CO2 emissions[5];

6. They also know how to do it. They want to organize the CO2 emissions reduction by means of directives (or commands) issued by the institutions of “global governance”. They forget to tell us that this is not possible without undermining democracy, independence of individual countries, human freedom, economic prosperity and a chance to eliminate poverty in the world. They pretend that the CO2 emissions reduction will bring benefits which will exceed its costs.

(…)

As someone who personally experienced central planning and attempts to organize the whole society from above, I feel obliged to warn against the arguments and ambitions which are very similar to those we had to live with decades ago. The arrogance with which the GWD alarmists and their fellow-travelers in politics and media want to suppress the market, control the society, dictate the prices (directly or indirectly by means of various interventions, including taxes) is something I know well from the past[10]. All the old, already almost forgotten economic arguments against communism should be repeated now. It is our duty to do so.

To conclude, I agree with many serious climatologists who say that the warming we experience or is on the horizon will be very small. Convincing argumentation can be found in Ian Plimer’s recent book.[11] I agree with Bob Carter and others that it is difficult “to prove that the human effect on the climate can be measured” because “this effect is lost in the variability of natural climate changes”[12]. From the economic point of view, in case there will be no irrational interventions against it, the economic losses connected with such a modest warming will be very small. A loss generated as a result of a completely useless fight against global warming would be far greater.

Konferencen havde til formål at bringe skeptikere og tilhængere af katastrofal menneskeskabt global opvarmning og ikke sammen, så i det mindste i stand til at tale sammen. Men der er lang vej, som James Delingpole gør opmærksom på, på sin egen fyndige måde på sin blog på The Telegraph

You’d have to be very naive, though, to conclude that the fault lay on both sides and that if only they could communicate with one another we’d all attain the sensible middle ground position where wisdom, truth and sweet reasonableness resides. That would be to fall for what I call the “Dog S*** Yoghurt Fallacy.”

It goes like this: one side of this debate thinks that the best thing to put in yoghurt is fruit; the other side is of the view that what really needs to be added to yoghurt is a nice bit of dog poo. Now suppose we were to compromise. Suppose the latter faction were to concede sufficient ground to agree that only a tiny quantity of dog poo should go into the mainly fruit-rich yoghurt, would this constitute a victory for commonsense?

Of course it wouldn’t. Even if just the smallest, smidgen of a fraction of dog poo were to go into that yoghurt it would still be irredeemably tainted. Similar rules apply to the current debate on global warming. On one side – what you might call the fruit side – you have those scientists, economists and, yes, bloggers who maintain that CO2 is a generally beneficial trace gas which encourages plant growth and poses no risk of catastrophic global warming. On the other side – the dog poo side, obviously – you have “scientists”, politicians, spivs, rent-seekers, cranks, whackos, eco-loons, EU fonctionnaires and such like who believe that CO2 poses a major problem to global climate and must be taxed and regulated to oblivion.

Sobert og sandt.

Absurdistan Danmark

Diverse — Drokles on May 12, 2011 at 5:53 pm

Ole Birk Olesen vender tilbage til det han gør bedst

Vidste du, at du ved anlæg af en ny terrasse har pligt til at indrette den, så også handicappede i kørestole kan komme derud? Ja, det siger bygningsreglementet faktisk, og det har en gruppe nybagte husejere i Malling fået at føle på den hårde måde. Dansk Handicapforbund har meldt dem til kommunen, som vil sende sagen videre til politiet, fordi der er mere end 2,5 cm i niveauforskel på gulvet i huset og terrassefliserne.

Se selv indslaget på TV 2 Østjylland.

Husejerne står overfor at skulle bruge mange tusinde kroner på at hæve deres terrasser og etablere ramper ned fra dem. Helt uagtet at husene slet ikke bebos af handicappede mennesker.

Alle døre og vinduer skal så også være i røde farver for det er den eneste farve mange demente kan se. Til gengæld behøver der ikke være nogen belysning da de blinde ikke har de behov. WC’et skal være ekstra stort og med kraftigt skyl for de svært overvægtige og elevator på grøn el er et absolut krav hvis der er mere end een etage i boligen. Billeder af Muhammed må ikke forefindes af hensyn til eventuelle muslimer ligesom der ikke må tilberedes svinekød eller bedes til andre end Allah. De blinde må af derfor heller ikke have førerhund. Små rum forbydes af hensyn til klaustrofober ligesom store rum, have/gård og terrasse forbydes af hensyn til agrofober. Der må ikke bolles af hensyn til kommende børn for alene tanken….

Klimaflygtninge

Diverse — Drokles on May 8, 2011 at 6:01 am

Jeg sad lørdag morgen, på vej ud i Bilka efter øl, i min lille bil og lyttede til genudsendelsen af programmet Klima og Miljø. ”Med deltagelse af eksperter og meningsdannere dykker programmet ned i den seneste viden og undersøger baggrunden for de holdninger og beslutninger, der har betydning for samspillet mellem mennesker, klima og miljø“. Ved at kalde det netop Klima og Miljø er der vist ikke tvivl om hvilke eksperter man vælger og hvilken vej meningsdannerne hælder. Og man bliver da heller ikke skuffet over den propaganda programmet disker op med.

Et idiotisk omrejsende hippieinitiativ, der blev akkompagneret af en aldeles rædselsfuld unplugged udgave af Beatles Twist and Shout hed “Train of Ideas” fordi man havde “…sat nogle træklodser frem som udstilligens gæster kunne skrive på“, hvis de altså havde gode ideer til, hvordan vi kunne leve mere klima- og miljøvenligt. Talspersonen (ikke talsmanden) Rainer Müller mødte i Hamborg…

…en kvinde fra Papua Ny Guinea, der har klimaforandringerne tæt inde på livet.

Hun har ansvaret for at flytte de 200 indbyggere på den ø, hun bor på, da havstigninger som følge af klimaforandringerne tvinger dem væk fra øen.

Hun undrede sig over at verden ikke kan blive enige om en global klimaaftale, når nu hun kunne se, at byer som Hamborg og København også vil komme til at mærke klimaforandringerne i form at havstigninger - og kvindens historie gjorde indtryk på Rainer Müller.

Jeg undrede mig over dette udsagn fordi der bor rigtig mange mennesker nær kysten over hele kloden. Kysten er faktisk et af de mest populære steder at bo for mennesker over hele kloden og med global havspejlsstigning skulle man vel se et globalt problem og ikke blot 200 mennesker på en enkelt ø? Så måske forklaringen på dette meget lokale fænomen måske skulle findes lokalt? Fra Asian Correspondent

Oli Brown of UNEP reviewed four case studies for the International Organization for Migration in 2008. About 1000 people were forced off Carteret Island near Papua New Guinea in 2005, initially blamed on rising sea levels. But Brown found the islanders had sealed their own fate by dynamiting the coral reef that protected their atoll from erosion. He also found that the 10,000 people evacuated from a sand bar in the Hooghly delta in India were actually victims of shifting river currents, mangrove destruction and local subsidence.

Jeg har ikke giddet undersøge om det er de samme mennesker, der tales om i de to tilfælde. Men jeg har i det mindste gjort mig en overvejelse uden “deltagelse af eksperter og meningsdannere” om, hvorfor fanden de globale konsekvenser altid kun kan ses på øde øer langt fra Alfarvej og ikke f.eks. ved den strandkant, hvor mit sommerhus ligger. Efter sådan en omgang måtte jeg supplere mine planlagte to kasser Hof med en Linie Akvavit og en flaske Tullamore Dew for den slags kolporteringer skal skyldes godt og grundigt efter.

Prince Charles hypocrite - and Osama too

Diverse — Drokles on May 6, 2011 at 6:47 am

Den lille filmserie om klimahyklere, som Robert Redford og James Cameron fortsætter med Prins Charles

Ahh, men også Bin Laden kan være med i dette eksklusive felt af mennesker, der hader Vesten for dens ødelæggende tilstedeværelse, som man kan læse på TIME

In an audio tape obtained by Al Jazeera, bin Laden criticised George Bush, the former US president, for rejecting the Kyoto pact and condemned global corporations.

“This is a message to the whole world about those responsible for climate change and its repercussions - whether intentionally or unintentionally - and about the action we must take,” bin Laden said.

“Speaking about climate change is not a matter of intellectual luxury - the phenomenon is an actual fact.”

In the new recording, bin Laden says ”all the industrial states” are to blame for climate change, “yet the majority of those states have signed the Kyoto Protocol and agreed to curb the emission of harmful gases.”

He continued: “However, George Bush junior, preceded by [the US] congress, dismissed the agreement to placate giant corporations. And they are themselves standing behind speculation, monopoly and soaring living costs.”

Men Bin Laden er,,, undskyld VAR en hykler, som Inforum kan fortælle

When a woman involved in a polio vaccine drive turned up at Osama bin Laden’s hideaway, she remarked to the men behind the high walls about the expensive SUVs parked inside.

Ja Bin Laden boede absolut ikke under samme primitive forhold, som hans krigere.

It’s unclear why bin Laden chose Abbottabad as the place to stay, but at least two other top al-Qaida leaders have sheltered here. The town’s bustling streets are dotted with buildings left over from British colonial days. These days it attracts tourists, but is known mostly as a garrison town.

(…)

Abbottabad has so far been spared the terrorist bombings that have scarred much of Pakistan over the last four years.

Like many Pakistani towns where the army has a strong presence, Abbottabad is well-manicured, and has solid infrastructure. There are street signs that tell residents to “Love Pakistan.” It also is known for its good schools, many of which were originally established by Christian missionaries.

Og ikke et ord om Al Gore.

Obamas moment of John Wayne

Diverse — Drokles on May 4, 2011 at 6:49 am

Det er herligt at amerikanerne har gjort fordommene om deres manglende vilje og udholdenhed til skamme ved ikke at give op i deres jagt på Osama Bin Laden og ikke lade sig hindre af smålige indvendinger om krænkelse af fremmede forbryderstaters suverænitet, idiotiske krav om rettergang for massemyrdende selverklærede fjender af vores eksistens eller fisefornemme følelser for omgangen med forbrydernes kadavere. Formaliteter og rettigheder hører civilisationen til, men udenfor gælder en anden og barskere virkelighed, hvor man må kæmpe for sin justits - Som John Wayne her forelæser i den overlegne True Grit

Man kan selvfølgelig vanskeligt lade være med at irriteres over det islamleflende forsøg på at begrave Osama efter muslimske forskrifter komplet med rituel vaskning, muslimske besværgelser og ligklæde; en forbryder, som amerikanerne altså selv ikke engang mente fortjente en retsag. Hvad skulle meningen være? Men det var alligevel en formildende omstændighed at amerikanerne kludrede så grundigt i det ved til slut blot at hælde Osama ud over rællingen og at det ironisk har vagt forargelse og ikke mildnet dem man håbede på at mildne.

Jeg vil i samme milde humør trække en parallel til John Fords mesterlige The Searchers og en bestemt scene. Da gruppen, der har sat efter den forbryderiske Scars flok - der grusomt har slagtet den del af en nybyggerfamilie som de ikke har kidnappet i voldtægtsøjemed - finder en begravet indianerkriger under en sten(!) skyder John Wayne resolut øjnene ud på liget. Forfærdet over denne demonstration af barbari og respektløshed med de døde udbryder præsten, der også er dommer og sherif; “What good did that do ya?”. Wayne, der ligesom Obama selv har en fortid traumatiseret af de vilde og dermed indsigt i deres formørkede kultur, svarer hidsigt; “By what you preach, none. But what that Comanche believes, ain’t got no eyes, he can’t enter the spirit-land. Has to wander forever between the winds.You get it, Reverend.”

Flere eksperter har spurgt sig selv om, hvad amerikanerne dog tænkte på ved at bortskaffe liget og dokumentationen på en for muslimer så fornærmende måde. Vil disse apologetiske eksperter “get it”, at deres bekymring for muslimernes følelser over vanhelligelsen af Obamas kadaver samtidig er en kodifisering af hans ideologi, som god islam? “That’ll be the day!” Om Obama havde det på samme måde, som Joh Wayne, da han godkendte bortskaffelsen af Osama er nok tvivlsomt, men tanken er tillokkende for nogengange er, der bare ”no more time for praying! AMEN!”.

USA, USA, USA

Diverse — Drokles on May 3, 2011 at 5:55 am

Tillykke til USA og resten af den frie verden med den glimrende ekspedering af en af den muslimske verdens mest højrystede ledere Osama Bin Laden. Og en særlig glæde giver det også at høre at amerikanerne har hældt liget i havet stik mod hans religions forskrifter så kun Allah ved om han vender den rigtige vej i evigheden.

Reaktionerne har været bemærkelsesværdige for dele af venstrefløjen, der nu udtrykker glæde over at USA likviderer deres fjender uden rettergang og andre korrekte formaliteter og endda på en fremmed nations jord. Det var, som det er svært at huske nu, for få år siden kontroversielt at lade irakerne hænge Saddam Hussein efter en lang retsag fordi dødsstraf var forkert og krigen MOD Irak var forkert og Bush var forkert og fanden og hans pumpestok. Men folket genkender en skurk når de ser en og havde ingen kvababbelser. Det har de heller ikke nu selvom Enhedslistens Frank Aaen holder fanen højt og begræder tabet af endnu en af hans venner - og så endda en 1. maj! Så blev det alligevel en folkelig festdag.

Men, hvad de færreste sikkert vidste var at Osama rent faktisk var Arsenal-fan. Fra Mirror Football

When, shortly after the 9/11 attacks, reports emerged claiming Bin Laden had supported Arsenal during his time living in London in 1993-’94, Gunners officials responded by banning the terrorist leader from their ground. Said a spokeman in November 2001: “We’ve seen the reports in the papers. Clearly he wouldn’t be welcome at Highbury in the future.”

(…)

Bin Laden’s death immediately sparked a host of football-related jokes on Twitter. They included “that’ll teach him to celebrate Arsenal’s win against United too loudly”, “the last time Arsenal won a trophy Bin Laden was chilling in public”, “Bin Laden died after running out onto the street after Arsenal’s victory screaming ‘come on you Gunners!’” and “headline from this evening’s Evening Standard: BIN LADEN DEAD - ARSENAL SEASON TICKET FOR SALE”.

De spiller jo også på Emiraternes stadion.

Monokultur kører på WordPress