“Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul.” Sådan slutter Peter Fabers julesang ‘Sikken Voldsom Trængsel og Alarm’. For det heldigt stillede borgerskab, som Faber beskrev og skrev til, kan verden måske virke falsk og hul i sin ulidelige lethed. Den giver åbenbart ikke nogen større følelse af sammenhæng og forpligtelse. Sålænge borgerskabet har sin jul, ser det ikke ud til at bekymre sig over at den muslimske indvandring drejer universet helt omkring og vender op og ned på alle ting. Tag nu blot disse historier fra nogle dage i midten af november. Et lille stykke eftergivelsessymbolik, der længe har simret, fik f.eks en lille fornyelse med TDC sponsering af særlige åbningstider i DGI-byen. for muslimske kvinder, der væmmes ved at sætte deres ben i flok med vantro. Som det står tilforladeligt beskrevet i Politiken
Målet er at få dem ti at være mere aktive i byens idrætsforeninger - for det fremmer integrationen, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V):
»Vi ved, at foreningerne er en nem og god vej til integration, fordi man her blandt andet får et stort netværk i sit lokalsam-fund. Og så synes jeg, det er positivt at se, at en offentlig myndighed og en privat virksomhed har fundet sammen om at løse en udfordring. Meget mere af det, tak«.
Etnisk renselse skal der til for at redde mangfoldigheden.I samme tråd var det også helt logisk at Københavns kommune, med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev i spidsen, frabad sig et jødisk islæt under en mangfoldighedsfest af hensyn til muslimernes antisemitiske følelser. I Kristeligt Dagblad bredte Helene Jensen problemet lidt længere ud end blot Allerslevs og projekt mangfoldigheds hykleriske nederlag
Helene Jensen har som Israelsympatisør oplevet flere ubehagelige episoder i København. Hun mener Rådhusets politikere diskriminerer jøder ved at fraråde flagning med israelsk flag.
Jeg er dybt chokeret over at høre, at jøderne – fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune med borgmester Anna Mee Allerslev (R) som ansvarlig – blev frarådet at flage med det israelske flag til Mangfoldighedsfesten på Nørrebro i september. Det er en antidemokratisk og diskriminerende handling.
Det bekymrer mig i høj grad, at jøderne i København gennem mange år og i stigende omfang udsættes for chikane af forskellig slags af primært arabiske indvandrergrupperinger.
Læren om, hvem der kan stille krav og hvem der skal give efter er ikke spildt på nogen. I Jyllands-Posten kan man derfor læse om en episode med tre 16-17 årige araberdrenges (i artiklen beskrives de som mænd i modsætning til deres signalement) aldeles ikke tilfældige vold mod en ung teenagepige
Pigen kom torsdag kl. 12.23 kørende mellem Ahornvang og Pilevang i Brøndby, da hun så tre mænd, med ryggen til hende, fylde hele stien.
Hun ringede derfor med sin ringeklokke, for at få mændene til at flytte sig.
Det skete ikke.
I stedet hev de hende af cyklen, og rejste hende op igen ved at hive hende i håret.
Da hun stod op, tildelte en af mændene hende flere knytnæveslag i maven.
Det er ikke kun piger, jøder og vantro badegæster, der mærker at der er vendt op og ned på Dannmark. Mens sympatien over Cafe vikings mutter Jane “ingen-Pia-Kjærsgaard-på-min-beværtning-om-jeg-må-være-så-fri” Pedersen, ingen ende ville tage fra den danske del af Nørrebro for hendes lige så faste afvisning af indvandrergangstere kunne man i Politiken i samme tidsrum læse om Helle Straagaard’s problemer siden hun åbnede sin Prinsesse Café i slutningen af oktober i Sjællandsgadekvarteret. “Kort efter åbningen kom en stor, ung fyr ind i cafeen” og efterfølgende var der noget med brosten og sådan.
I dag har hun ikke haft en eneste kunde i sin café.
»Folk er jo bange for at komme her, hvis der skulle ske noget, mens de sidder her. Det er ødelæggende for min forretning. Samtidig er nogle af mine piger i caféen blevet kaldt ludere, når de har været ude med skrald. Jeg er virkelig harm over det, for jeg ved ikke, hvad jeg har gjort forkert. Jeg har altid sagt til de her drenge, at de selvfølgelig er velkomne i min café. Det er alle. Hvis de opfører sig ordentligt«, siger Helle Straagaard til politiken.dk.
Det var blot endnu en i rækken af historier om næringsdrivende, der bliver afkrævet beskyttelsespenge, så alle var efterhånden vænnet til at verden stod på hovedet. Det var midt i novemnber nogle helt almindelige dage som et hvilket som helst andet tidpunkt i disse år, hvor overfald og pengeafpresning bliver imødegået med særlige tilbud til muslimer og forbud mod jøder. En ny normalitet.
Men da en boligforenings muslimske bestyrelse besluttede at lukke for den fælles fejring af julen ved at sløjfe det traditionelle juletræ til 6.000,- i erkendelse af at Eid-festens 60.000,- fejring af de vantros undertvingelse var det nye fælles, gik hattedamedanmark nærmest i chok, så meget at nogen endda anmeldt manglen på juletræet for racisme. ”Det er en ommer” sagde Per Frost Henriksen indigneret på vegne af Socialdemokratiet og skjulte sig så bag økonomivås da han yderligere tilføjede at juletræet var “et dumt sted at spare“. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti foreslog afmægtigt at lovgive julestemningen frem og den konservative Thomas von Jessen prøvede tro mod tidsånden at gyde olie på muslimernes præ-krænkede følelser ved at belære alle med at “Juletræet har intet med kristendom at gøre“. “- Nå, det troede jeg.” forklarede boligbestyrelsesmedlem Ismail Mestasi til Ekstra Bladet og afslørede nærmest med et skuldertræk at juleaflysningen havde alt med islamisk og ikke-islamisk skik at gøre, som Thomas von Jessen, som sagt jo også havde anet. ”Men vi står fast på vores beslutning.” fortsatte Mestasi og slog til Per Frost Henriksens store fortrydelse fast “at det slet ikke handler om pengene.”. Nej, det havde vi gættet, også uden eksperterne.
Eksperterne ja, de blev selvfølgelig trukket frem frem af stalden. Et sådan chok kræver jo en forklaring. Lektor Lene Kühle, uddannelsesleder på Religionsvidenskab på Aarhus Universitet mente ifølge Frederiksborg Amts Avis nuancerende at der er et tavst fletal af muslimer, som ikke nødvendigvis mener at julen skal manes ud af det offentlige rum - endnu i hvert fald - men at muslimerne har en tradition for ikke at udstille muslimsk uenighed
- I de muslimske miljøer i Danmark er der mange interne konflikter, som man holder for sig selv, fordi man ikke ønsker at hænge det beskidte vasketøj til offentligt skue, siger lektor Lene Kühle.
Sagens kerne: De tavse tolerante muslimer, med det store overskud ikke ser ud til at gøre en forskel! Lidt beskidt muslimsk vasketøj kom dog til skue kunne man læse i BT, der var taget til fredagsbøn ved Egedalshallen i Kokkedal, for da muslimerne…
…kommer ud fra hallen, eskalerer det, og der opstår skænderier og tumult. Nogle begynder at hive fat i og skubbe til hinanden. Andre skændtes højlydt. Mange af de ældre forsøger at dæmpe gemytterne og tale folk til fornuft, men der var helt klart optræk til slagsmål blandt nogle af de tilstedeværende, siger BTs reporter på stedet.
Dialog med og mellem muslimer ender gerne i tumult, trusler og vold - det hører, ser og læser man hele tiden. Og mens BT interviewede Egedalsvænge-bestyrelsesmedlemmet Mestasi, der mente at det hele var mediernes skyld, fortsatte muslimer med “at stå og skubbe og råde ad hinanden på parkeringspladsen et stykke derfra” indtil en ældre herre opsøgte BT’s journalist med følgende money-quote
- Jeg tror det er bedst I kører nu. folk tænker ikke klart, når I er her.
Og den analyse gælder jo ikke blot journalister, men alle vantro. En anden og lidt mere subtil pointe ved hvilke eksperter der bruges fortæller hvor langt Danmark allerede er på sin ulykkelige rejse mod fremtiden. Hvad er nemlig mere naturligt end at spørge en ph.d. adjunkt ved Center for Mellemøststudier hos Syddansk Universitet om problemer i en dansk boligforening? I dette tilfælde en der hedder Kirstine Sinclair og hun behøver ikke at kende den konkrete sag for at se et typisk mønster fra sine mellemøststudier
- Det lyder, som om, uden at jeg kender problemstillingen og de forskellige interesser helt konkret, at der kan være et politisk motiv bag beslutningen.
Mon ikke. Men længere end antydningen af at nogle kræfter, som ikke er glade for kristendommen og som måske har en anden politisk dagsorden end at spare 6.000,- kommer borgerskabet ikke deres fortrængninger. Rasmus Jarlov fik travlt med at dissociere sig fra Dansk Folkeparti og deres besynderlige planer om at kalde kulturministeren i ugentligt samråd om juletræet. Jarlov havde nemlig først tænkt sig “at skrive et blogindlæg om, hvor groft takt- og respektløst” juletræsaflysningen var og om hvor “utroligt provokerende og upassende” kultuminister Uffe Elbæk var. Slam! - det skulle nok have sat alt på plads og Jorden med. “Men så var det, at Dansk Folkeparti endnu en gang ødelagde det“. Således dækket ind bag afstandtagen til Dansk Folkeparti behøvede ‘nationalkonservative’ Jarlov ikke forholde sig til konsekvenserne af sit partis stædige import af muslimske indvandrere. Hvis ellers man vil abstrahere fra Martin Henriksen, der om ikke andet lurer faren og har hjertet på rette sted, var der ellers nok at sige til Uffe Elbæks “utroligt provokerende og upassende” udtalelser i sagen, nemlig at de slet ikke var dækkende, i betydningen direkte løgnagtige
- Jeg vil bare sige, at traditioner jo hele tiden er til debat og til forhandling. Det er det i det her lokale og på alle niveauer i det danske samfund. Heldigvis. Og det vil sige, at traditioner udvikler sig, sagde Uffe Elbæk.
Inden vi fortaber os i mindelser om dengang man spiste klipfisk 2. Juledag, så er der jo netop ikke tale traditioner til debat og forhandling. Der er tale om en befolkningsudskiftning! Der er tale om at Elbæk og hans skare af nationalforbryderiske radikalere importerer stadigt flere muslimer til at fortrænge føst og fremmest den danske underklasse. Men siden også det borgerskab og alle deres skabagtige værdier. Det er den vej hønsene skraber. Vi bliver stemt ud, som i et dårligt realityprogram. Der kommer flere muslimer til landet og derfor flere muslimer på offentlig forsørgelse, flere muslimer i folkeskoler venstrefløjens politikere ikke ‘vælger til’ for deres børn, flere muslimer der begår vold mod flere danskere, flere muslimer der fylder op i fængsler og på socialkontorerne, knopskydende muslimske terrorceller, flere muslimske særkrav. Ja, det lyder som en hel Billy Joel sang og det var ikke os der startede bil-, skole-, klubhus-, etc. -branden.
Det var dog ikke Juletræet, der rystede borgerskabet, der midt i november, men at deres del af universet blev drejet helt omkring. Det var borgerskabets indre univers der blev vendt op og ned på, alle deres forestillinger om muslimer, integration, samtale, kompromis, modernitet, omkostninger, at vi alle vil det samme for vores børn - kort sagt hele deres forståelse af demokratiets selvbårne herlighed. Kuhles tolerante muslimer, der ikke vil udstille uenighed og den truende ældre mand, der af hensyn til sine trosfællers skrøbelige kontrol over egne impulser, ikke ønsker danskere i nærheden af den lukkede og voldelige muslimske beslutningprocess er en fast del af den muslimske blok, der i sidste ende kun har “et politisk motiv“; at stemme islam ind og samfundsindet og besindigheden ud.
Borgerskabet mærker demokratiets magtesløshed når man ikke længere deler sig efter anskuelser, hvor ingen protester og indvendinger og appeller til mindelighed gør indtryk, for afstemningen er jo foretaget i god ro og orden og et flertal er etableret. Hvordan kan man protestere mod muslimer der gør korrekt brug af deres demokratiske ret, det demokrati borgerskabet i en blanding af kulturel selvfornedrelse og intellektuel forløjethed har gjort til sin bærende værdi. Det var jo derfor Martin Henriksens samrådsplaner med ministeren og lovgivningsforslag var så fjollede. Der er intet at komme efter, heller ikke ved ændring af reglerne. En rystende oplevelse. Borgerskabet sanser det katastrofale, men erkendelsen er endnu haram.
Erkendelsen er ligetil omend måske smertefuld for den der kun vil mene noget uden kant. Demokratiet er ikke noget i sig selv og vi er ikke til for demokratiets skyld. Demokratiet er et produkt af vores kollektive erkendelse af mindelig samhørighed. Det en pagt vi har indgået med hinanden ned gennem generationerne. Demokratiet er til for os fordi vi er os - og os, det er folket.