Zenia Stampe om Hedegaard og de voldelige kroppe

Kulturradikalisme, Multikultur, Politik, Politiken, Postmodernisme, islam, muhammed — Drokles on February 26, 2013 at 7:12 pm

Zenia Stampe betror os på sin blog at hun havde “Medfølelse med mennesket Lars“, da hun hørte om det mislykkede attentat på formanden for Trykkefrihedsforeningen. Derefter havde hun ”gået rundt om [s]ig selv 25 gange“ for endeligt og så rigtigt konkluderet at “medfølelse ikke skal stå i vejen for den frie meningsudveksling“. Nemlig, for det er jo som bekendt forbeholdt den gode tone, at stå i vejen for den frie meningsudveksling.

Medfølelsen med mennesket Lars til trods, viser det sig nu hurtigt at det egentlige offer alligevel er islam, som Stampe straks tager i forsvar gennem klassisk relativisme. Özlem Cekic, kvindelige debattører, Anna Lindh og hende selv er ofre for trusler og endda mord (ikke Kjærsgaard, Westergaard, Khader, jøder i bred almindelighed og højrebloggere som Kim Møller og Snaphanen) og de skyldige eksempler er Lasermanden i Sverige, Malmø-skytten i ditto, Zwickau-gruppen i Tyskland og Breivik.

Men hun aner nok det håbløse i den form for udtjent argumentation med de mange foregående muslimske terrorsager og de seneste eksempler på muslimsk afpresning, jødeforfølgelse og bøssebank og lader kun relativeringen agere godhedsfyld omkring hendes egentlige taktik; at frede al ideologi, også den fra højre, og se bort fra den som forklaring på menneskers handlinger, så mennesker selv står til regnskab mod at islam således går fri - quid pro quo. “[H]vis vi kalder truslen ved sit rigtige navn: Militant ekstremisme. Sindssygdom. Vold.” foreslår hun godvilligt uden tanke på, at man ikke kan kalde vold og militant ekstremisme for årsager til vold og militant ekstremisme. Der er heller ikke lægefaglig dækning for at afskrive militante ekstremister og voldsmænd som sindssyge, var det bare så let. Og det efterlader jo det ikke mindre ubehagelige spørgsmål; om hvorfor muslimer så bare er så meget sindssygere end andre mennesker. Men for at det skal give mening, for islam skyld, så uddyber Stampe at ”Det er dét [ den militante ekstremisme, sindssygdommen og volden], der udfordrer vores demokrati, og som rammer på tværs af politisk overbevisning, religion og køn.” (Det er ikke bomben der er farlig for dig, det er trykbølgen. Sobieski ) og overser at det jo netop ikke rammer på tværs af politisk overbevisning, religion og køn. Det rammer nogle politiske overbevisninger hårdt og andre ikke og det udgår i sin væsentlighed fra muslimer grundet deres tilknytning til og begejstring for islam.

Vold er skyld i vold. Stampe øver vold på sig selv, sluger kamelen og håber at at få en positionel fordel ved et dronninge bytte

For racisme og mandschauvinisme er ikke skyld i truslerne. De har godt nok vist, at de kan fungere som dødsensfarlige ledetråde for et sygt sind i en voldelig krop. Men det er det syge sind og den voldelige krop, der er truslen. Det er også den, der er truslen mod Hedegaard. Det er ikke islam.

(…)

Truslen er ikke islam, lige så lidt som det er racisme eller mandschauvinisme, når en debattør med et udenlandsk klingende navn eller en kvindelig debattør modtager trusler. Og den truede er ikke ytringsfriheden, men derimod Lars Hedegaard.

Problemet med nazityskland var altså ikke nazismen, men en uheldig overrepræsentation af af mennesker med “syge sind og den voldelige krop” blandt nazister. Hvilket fører til det afgørende spørgsmål; hvad er en ‘voldelig krop’?  Nej, Stampes kunstgreb at frikende sine fjenders ideer mod at islam går fri virker ikke. Hvis det var tilfældet at islam ikke var truslen, hvorledes vil Stampe så forklare Muhammedkrisen? Og sit partis position under Muhammedkrisen? Hvilke syge sind og voldelige kroppe skulle statsministeren holde møde med, hvad skulle vi undskylde for og til hvem? Er der bare særligt mange syge muslimske sind og voldelig muslimske kroppe? Og hvorfor?

Som en ægte radikaler tror Stampe sig begavet alene ved sit medlemskab af Radikale Venstre og mener sig derfor tilpas hævet over Trykkefriheds Selskabet til at kunne belære dem om frihedsrettigheder

For ytringsfrihed er en negativ frihedsrettighed, hvilket de liberale arrangører af dagens debatmøde burde vide. Det er retten til at ytre sig, uden at staten blander sig. Det er derimod ikke en statsgaranti for at kunne ytre sig risikofrit.

Jeg ved ikke hvad andre ved eller ikke ved, men det kan jo godt tænkes at de liberale arrangører af dagens debatmøde henholdt sig til den almindelig opfattelse af negativ frihed, som Isaiah Berlin formulerede det, hvor ethvert menneske var frit til at udleve sine talenter “without interference by other persons”. Noget andet med forholdet til racismeparagraffen, hvor man åbenbart har ret ikke ikke at opleve den. Det vil sige at statens opgave er at opretholde den lov, der sikrer individdets frihed. Eller som det formuleres i Jyske Lov

Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for Øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Det er faktisk ikke så svært.

Apropos Israel

Diverse — Drokles on February 25, 2013 at 1:50 am

Lone Nørgaard har en glimrende kronik i Jyllands-Posten om hvorledes det er lykkedes palæstinenserne at fremstille sig selv som ofre og Israel som skurken.

En af hovedgrundene er FN, hvis generalforsamling er styret af omkring 50 muslimske lande plus deres olieafhængige klienter.

FN har vedtaget, at Gaza og Vestbredden er “besatte områder”, men nøgternt set er Gaza og Vestbredden ikke mere besatte end de 210.000 kvadratkilometer, som Sovjetunionen erobrede under Anden Verdenskrig, hvoraf Rusland nu har arvet 108.000. Uden at blinke har FN besluttet, at disse områder er en del af Rusland, så de er ikke besatte. Hvorfor er de ikke det, når Vestbredden og Gaza er? Svaret finder man hos FN-organisationen UNRWA - The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East. Selv om organisationen spiller en nøglerolle i konflikten, er den næsten ukendt for de fleste.

Hvilket er ikke så lidt ironisk, fordi det netop er denne organisation, der har store aktier i at holde heksekedlen i Mellemøsten i kog.

UNRWA blev oprettet i 1949 og var tænkt som en midlertidig foranstaltning til gavn for arabiske flygtninge. Men organisationen består endnu, og i stedet for at få de flygtede arabere integrerede i andre arabiske lande dyrker UNRWA dem som martyrer med ganske særlig status - som oftest i tæt parløb med de arabiske lande.

Palæstinenserne har nemlig fået rettigheder, som ingen anden flygtningegruppe har, og derfor vokser deres antal, mens alle andre flygtningegrupper efterhånden bliver mindre og mindre på grund af naturlig afgang og assimilation.

Ingen anden flygtningegruppe udover palæstinenserne har fået en “right of return” (hjemvendelsesret), som ifølge araberne selv inkluderer tilgiftede og ikke kun flygtninge og deres fælles efterkommere.

Kun én gruppe flygtninge i verden har af medierne og politikerne fået blåstemplet deres ret til tilbagevenden, og det er palæstinenserne.

Det gør dem til permanente flygtninge, mens alle andre flygtninge i verden integreres for at få et normalt liv.

Hundredtusinder af palæstinensere og deres efterkommere har nu jordansk statsborgerskab, men UNRWA betragter dem stadig som flygtninge. I stedet for at arbejde for deres optagelse, tilpasning og integration i de nye værtslande dyrker UNRWA de palæstinensiske flygtninges forurettethed, så det nedarvede had kan holdes i kog.

De fleste UNRWA-ansatte er selv palæstinensere, og i oktober 2004 indrømmede UNRWA-kommissær, den danske cand. scient. pol., professor Peter Hansen, for første gang, at han havde Hamas-medlemmer på sin lønningsliste -og ildevarslende nok især i undervisningssektoren.

Det mente han nu ikke var noget problem, for »ikke alle Hamas’ folk er militante«. Israel har også andre fjender. Så godt som alle non-governmental organisations i Mellemøsten er på konstant udkig efter overgreb begået af Israel, mens tilsvarende eller værre overgreb i den arabiske lejr ikke har deres opmærksomhed.

Medierne har som regel samme tilgang. I Danmark er de fleste hjælpeorganisationer israelkritiske med Folkekirkens Nødhjælp i spidsen.

Meget apropos er årets pressefoto et svensk billede af palæstinenseres usømmelige omgang med børnelig (muslimer er måske bare generelt fotogene?)

PHOTOGRAPHY-PRIZE/

Det er et interessant billede for jo længere man stirrer på det jo mere kunstigt forekommer det. Hvor kommer lyset fra og hvor forsvinder skyggerne hen? Og ikke et ord om de manglende kvinder der ikke tager del i ’sorgen’.Som man kan se hos Daily Mail er der et godt fokus på Gaza blandt kandidaterne til årets fote i de forskellige kategorier.

First Prize, Spot News: Palestinian woman is helped after being injured during an Israeli forces strike on a soccer field next to her house in Gaza City.

Spot News: This photo by Associated Press photographer Adel Hana shows Palestinian gunmen ride motorcycles as they drag the body of a man who was killed earlier as a suspected collaborator with Israel, in Gaza City

First Prize, Spot News Series: This photo is one of a series by Associated Press photographer Bernat Armangue shows a Palestinian man kissing the hand of a dead relative in the morgue of Shifa Hospital in Gaza City

First Place, News Series: Smoke rises after an Israeli forces strike in Gaza City. This photo was one in a series of images by Associated Press photographer Bernat Armangue

First Prize, Spot News Single: Palestinian schoolchildren walk between debris of a damaged school in Gaza City.

Så blev det officielt! Global opvarmning er fortid

Diverse — Drokles on February 24, 2013 at 3:46 am

Søren K Villemoes kan i sin anmelder anmeldelse af Lars Hedegaards tidsskrift Dispatch International i Weekendavisen ikke finde ud af om der er tale om tidsskrift der søger sandheden på tværs af konsensus eller blot er i evig opposition. Det kan jeg ikke hjælpe ham med da jeg ikke har læst en eneste artikel. Men jeg kan dog rette en klokkeklar fejl hos Villemoes og det er jo også noget. Villemoes skriver nemlig

Dispatch International indeholder artikler, der ikke har sandheden, men snarere oppositionsrollen som første prioritet. Klimaskeptiker Ole Humlum påstår således i en artikel, der er baseret på en meget spidsvinklet læsning af statistikkerne, at Jordens temperatur ikke er steget de sidste 10-15 år.

Det er der mange der tror, men nej, det er hverken spidsvinklet eller forkert at påstå at Jordens atmosfære ikke er steget de seneste 10-15 år. Det er tværtimod et konservativt skøn. Der er nemlig i dag konsensus om, at den globale temperatur ikke er steget de seneste 17 år, som FN’s klimapanels formand, pornografen Rajenda Panchauri slår fast i et interview med The Australian

THE UN’s climate change chief, Rajendra Pachauri, has acknowledged a 17-year pause in global temperature rises, confirmed recently by Britain’s Met Office, but said it would need to last “30 to 40 years at least” to break the long-term global warming trend.

Dr Pachauri, the chairman of the UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, said that open discussion about controversial science and politically incorrect views was an essential part of tackling climate change.

 Således ser et udsnit af den manglende opvarmning ud igennem satelitternes målehistorie

http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/UAH_LT_1979_thru_Jan_2013_v5.5.png

http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/UAH_LT_1979_thru_Jan_2013_v5.5.png

Og for lige at tage luften helt ud af ballonen, ser hviler CO2 teorien på ideen om nogle positive feedback effekter der skulle opvarme den øvre troposfære hurtigere (før) end resten af atmosfæren. Den har man også endnu til gode at kunne aflæse i de rå data, endda efter at have sendt snart 30.000.000 radiosonder afsted gennem årene.

Indblik i den amerikanske venstrefløjs tankegang

USA, venstrefløjen, Økonomi og finans — Sobieski on February 6, 2013 at 9:47 pm

Hun minder mig mest af alt om en fanatiker. Også selv om hun er professor på Harvard.

Monokultur kører på WordPress