Thorning blev klogere
Men ellers har det været sparsomt med kloge ord. Det har faktisk været sparsomt med ord, især fra moralisterne, der ellers havde sadlet sig så højt op at de nok kunne få ørenlyd. MetroXpres‘ Huxi Bach luftede dog midt i sin forlorne bitterhed følgende rammende ironisering over moralprædikanternes tavshed
Således Mette Frederiksen, som i 2009 udtalte: »Vil vi forsvare kunden – eller vil vi forsvare den prostituerede? – her vil jeg helst stå side om side med den prostituerede.«
Det blev så i denne uge ændret til, at Mette Frederiksen hellere vil stå side om side med justitsministeren.
Bachs moralske indignation kommer ifølge ham selv af at han “bor i Istedgade – jeg ser dem, der er mange af dem” - og tårer tæller mere end fakta. Og som en kompensation for politikernes manglende moralske opkast gav han en opsummering af deres tidligere ”overbevisning og idealer (…) og følelser og integritet” for at ”anholde de liderlige mænd“, som han syntes de førhen så moralistiske politikere havde glemt. Selv havde han ikke glemt kønsstereotyperne og den manglende logik.
Det hele skyldtes tilsyneladende en lille gruppe på syv mænd(!) ved navn Straffelovrådet, som i en rapport anbefaler et nej til at forbyde sexkøb. Ud fra et strengt juridisk synspunkt.
For vi ved jo, hvorledes kvinder ikke kan abstrahere fra deres egne følerier. De ejer simpelthen ikke almindelig dømmekraft og evne til ud fra de givne omstændigheder at varetage deres egne interesser og sælger uden lovens stærke indgriben viljeløst sig selv. Politiken glædede sig i deres leder over at fornuften havde sejret, men kom alligevel med stråmanden over dem alle i prostitutionsdebatten, som jeg lige vil have med
Klicheen om ’den lykkelige luder’ er for længst aflivet i indtil flere rapporters afdækning af de prostitueredes skyggetilværelse.
Undersøgelser er altid rare, især når de udtrykker ens meninger om så normative begreber som lykke (Er der nogle lykkelige skraldemænd, kontanthjælpsmodtagere eller Brønbytilhængere?). Her er dog en anden undersøgelse af prostituerede, de prostituerede, der fortrinsvis arbejder med film, nemlig pornoskuespillere. National Center for biotechnology Information
The damaged goods hypothesis posits that female performers in the adult entertainment industry have higher rates of childhood sexual abuse (CSA), psychological problems, and drug use compared to the typical woman. The present study compared the self-reports of 177 porn actresses to a sample of women matched on age, ethnicity, and marital status. Comparisons were conducted on sexual behaviors and attitudes, self-esteem, quality of life, and drug use. Porn actresses were more likely to identify as bisexual, first had sex at an earlier age, had more sexual partners, were more concerned about contracting a sexually transmitted disease (STD), and enjoyed sex more than the matched sample, although there were no differences in incidence of CSA. In terms of psychological characteristics, porn actresses had higher levels of self-esteem, positive feelings, social support, sexual satisfaction, and spirituality compared to the matched group. Last, female performers were more likely to have ever used 10 different types of drugs compared to the comparison group. A discriminant function analysis was able to correctly classify 83% of the participants concerning whether they were a porn actress or member of the matched sample. These findings did not provide support for the damaged goods hypothesis.
Og mere mærkeligt er det for Politiken at hænge sig undersøgelser der afliver myten om den lykkelige luder når man i selvsamme avis i maj sidste år kunne læse resultatet af Marlene Spangers ph.d. afhandling om thailandske prostituerede
Mange ufaglærte job kan være så uattraktive, at prostitution opfattes som et bedre alternativ.
Min forskning viser, at thailandske kvinder i prostitution ofte kombinerer forskellige slags ufaglært arbejde som rengøring, forefaldende køkkenarbejde og fabriksarbejde.
Nogle har for en kortere periode arbejdet som rengøringsassistenter, men er vendt tilbage til salg af seksuelle ydelser på massageklinikker.
Forhold som dårlige arbejdstider, dårlige transportmuligheder til og ensomhed i jobbet (rengøring i tomme kontorlokaler) er årsager til, at nogle thailandske kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser frem for at arbejde som rengøringsassistenter.
Nancy fortæller, at der var et godt arbejdsfællesskab på fiskefabrikken, men at arbejdet var fysisk hårdt. Derfor foretrækker hun at sælge sex på massageklinik.
Men selv om mange thailandske kvinder fravælger ufaglært arbejde til fordel for salg af seksuelle ydelser, betragter de sig ikke som sexarbejdere eller omtaler prostitution som lønarbejde.
Og jeg, som naturen ikke har skabt med en sexet thai krop, har end ikke haft dette alternativ. I stedet har jeg været henvist til at henslæbe en stor del af mit arbejdsliv som en sådan ufaglært - en skæbne værre end prostitution, der som bekendt er en skæbne værre en døden. Ja sådan er mit liv, værre end det, der er værre end døden - og så endda blandt tarvelige mennesker. Jeg var for tyk til andet.
For det er den basale pointe ved prostitution, eller sexarbejde, som moderne forskere foretrækker at kalde det, det er en aftale mellem myndige mennesker. Myndige mennesker med friheden til selv at veje alternativerne og konsekvenserne, som med alt andet i livet. Der er ingen argumenter, der holder stand mod denne basale definition af prostitution. Derfor løgnene, derfor moralismen og udskamningen, derfor stråmændene. Christian Groes-Green uddyber i Videnskab.dk
Hvis politikerne begyndte at lytte til forskningen, ville de blandt andet vide, at man ikke længere kan tale om ‘prostitution’ som om det var ET samlet og simpelt fænomen, men at der er mange former for prostitution, som har ganske lidt til fælles, ud over at sex og penge udveksles, og at sexarbejdere i disse forskellige miljøer har meget forskelligartede behov, problemer og ønsker for fremtiden. Ofte giver f.eks. hjælpeorganisationer udtryk for at ‘deres prostituerede’ - som oftest et meget lille udsnit af dem der arbejder på gaden - er repræsentative for alle prostituerede: både de gadearbejdere de ikke kender eller som ikke besøger deres varmestuer, samt det store flertal af sexarbejdere der arbejder på klinik eller i escort og som slet ikke udsættes for de samme problemer med vold, narkomisbrug og depression. I og med at store dele af pressen falder for disse organisationers ’store erfaring med prostitutionsmiljøet’ gengiver de også uden videre sådanne ekstreme generaliseringer, uden at forholde sig kritisk til organisationernes subjektivitet og mangel på overordnet viden, og uden at forholde sig til at de både har økonomiske interesser (de støttes af stat/kommune) og politiske interesser (de har en grundholdning til prostitution forud for deres sociale arbejde) i at fremstille ‘prostitution’ på en bestemt måde.
(…)
Også servicestyrelsens definition af prostitution som et socialt problem er usaglig, idet f.eks. luksusescort og klinikarbejde vel næppe kan karakteriseres som et socialt problem (der er ingen overrepræsenatation af socialt belastede personer, ej heller kan det påvises at sexsælgere i disse miljøer lider af fysiske eller psykiske skader som følge af deres arbejde). Blandt danske gadearbejdere er der dog større sandsynlighed for at personer har problemer relateret til, men ikke nødvendigvis forårsaget af, deres sociale baggrund, herunder depression, alkoholisme eller narkoafhængighed. Den udbredte tese om, at flertallet af sexsælgere vælger at sælge seksuelle ydelser af nød, er blevet tilbagevist mange gange, bl.a. i førnævnte rapport ‘Prostitution i Danmark’, hvor flertallet af klinik- og escortarbejdere udtrykker, at det er en kombination af ønsket om at tjene gode penge og seksuel nysgerrighed der motiverede dem, mens det for danske gadesexarbejdere næsten udelukkende var af nød og desperation, herunder grundet et akut behov for stoffer eller betaling af gæld. Kort sagt: Særligt udsatte prostitutionsformer såsom gadesexarbejde har en kraftig social slagside, og kan dermed i høj grad defineres som et socialt problem, mens det store flertal af sexarbejdere i klinik- og escortmiljøerne ikke oplever det sådan. Dog skal man huske at man ikke kan etablere nogen direkte årsagssammenhæng mellem gadesexarbejderes sexsalg og eksempelvis familiære problemer, misbrug i barndommen eller psykisk sygdom. Det er altså ikke nødvendigvis sociale problemer der er årsag til at man bliver prostitueret, og det er heller ikke påvist, at udvekslingen af seksuelle og økonomiske ydelser forårsager bestemte sociale problemer.
Thorning har samvittighedsfuldt lyttet til argumenterne og glædeligt begået et regulært, men sagligt løftebrud. Vi takker.