Men ellers har det været sparsomt med kloge ord. Det har faktisk været sparsomt med ord, især fra moralisterne, der ellers havde sadlet sig så højt op at de nok kunne få ørenlyd. MetroXpres‘ Huxi Bach luftede dog midt i sin forlorne bitterhed følgende rammende ironisering over moralprædikanternes tavshed

Således Mette Frederiksen, som i 2009 udtalte: »Vil vi forsvare kunden – eller vil vi forsvare den prostituerede? – her vil jeg helst stå side om side med den prostituerede.«

Det blev så i denne uge ændret til, at Mette Frederiksen hellere vil stå side om side med justitsministeren.

Bachs moralske indignation kommer ifølge ham selv af at han “bor i Istedgade – jeg ser dem, der er mange af dem” - og tårer tæller mere end fakta. Og som en kompensation for politikernes manglende moralske opkast gav han en opsummering af deres tidligere ”overbevisning og idealer (…) og følelser og integritet” for at ”anholde de liderlige mænd“, som han syntes de førhen så moralistiske politikere havde glemt. Selv havde han ikke glemt kønsstereotyperne og den manglende logik.

Det hele skyldtes tilsyneladende en lille gruppe på syv mænd(!) ved navn Straffelovrådet, som i en rapport anbefaler et nej til at forbyde sexkøb. Ud fra et strengt juridisk synspunkt.

For vi ved jo, hvorledes kvinder ikke kan abstrahere fra deres egne følerier. De ejer simpelthen ikke almindelig dømmekraft og evne til ud fra de givne omstændigheder at varetage deres egne interesser og sælger uden lovens stærke indgriben viljeløst sig selv. Politiken glædede sig i deres leder over at fornuften havde sejret, men kom alligevel med stråmanden over dem alle i prostitutionsdebatten, som jeg lige vil have med

Klicheen om ’den lykkelige luder’ er for længst aflivet i indtil flere rapporters afdækning af de prostitueredes skyggetilværelse.

Undersøgelser er altid rare, især når de udtrykker ens meninger om så normative begreber som lykke (Er der nogle lykkelige skraldemænd, kontanthjælpsmodtagere eller Brønbytilhængere?). Her er dog en anden undersøgelse af prostituerede, de prostituerede, der fortrinsvis arbejder med film, nemlig pornoskuespillere. National Center for biotechnology Information

The damaged goods hypothesis posits that female performers in the adult entertainment industry have higher rates of childhood sexual abuse (CSA), psychological problems, and drug use compared to the typical woman. The present study compared the self-reports of 177 porn actresses to a sample of women matched on age, ethnicity, and marital status. Comparisons were conducted on sexual behaviors and attitudes, self-esteem, quality of life, and drug use. Porn actresses were more likely to identify as bisexual, first had sex at an earlier age, had more sexual partners, were more concerned about contracting a sexually transmitted disease (STD), and enjoyed sex more than the matched sample, although there were no differences in incidence of CSA. In terms of psychological characteristics, porn actresses had higher levels of self-esteem, positive feelings, social support, sexual satisfaction, and spirituality compared to the matched group. Last, female performers were more likely to have ever used 10 different types of drugs compared to the comparison group. A discriminant function analysis was able to correctly classify 83% of the participants concerning whether they were a porn actress or member of the matched sample. These findings did not provide support for the damaged goods hypothesis.

Og mere mærkeligt er det for Politiken at hænge sig undersøgelser der afliver myten om den lykkelige luder når man i selvsamme avis i maj sidste år kunne læse resultatet af Marlene Spangers ph.d. afhandling om thailandske prostituerede

Mange ufaglærte job kan være så uattraktive, at prostitution opfattes som et bedre alternativ.

Min forskning viser, at thailandske kvinder i prostitution ofte kombinerer forskellige slags ufaglært arbejde som rengøring, forefaldende køkkenarbejde og fabriksarbejde.

Nogle har for en kortere periode arbejdet som rengøringsassistenter, men er vendt tilbage til salg af seksuelle ydelser på massageklinikker.

Forhold som dårlige arbejdstider, dårlige transportmuligheder til og ensomhed i jobbet (rengøring i tomme kontorlokaler) er årsager til, at nogle thailandske kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser frem for at arbejde som rengøringsassistenter.

Nancy fortæller, at der var et godt arbejdsfællesskab på fiskefabrikken, men at arbejdet var fysisk hårdt. Derfor foretrækker hun at sælge sex på massageklinik.

Men selv om mange thailandske kvinder fravælger ufaglært arbejde til fordel for salg af seksuelle ydelser, betragter de sig ikke som sexarbejdere eller omtaler prostitution som lønarbejde.

Og jeg, som naturen ikke har skabt med en sexet thai krop, har end ikke haft dette alternativ. I stedet har jeg været henvist til at henslæbe en stor del af mit arbejdsliv som en sådan ufaglært - en skæbne værre end prostitution, der som bekendt er en skæbne værre en døden. Ja sådan er mit liv, værre end det, der er værre end døden - og så endda blandt tarvelige mennesker. Jeg var for tyk til andet.

For det er den basale pointe ved prostitution, eller sexarbejde, som moderne forskere foretrækker at kalde det, det er en aftale mellem myndige mennesker. Myndige mennesker med friheden til selv at veje alternativerne og konsekvenserne, som med alt andet i livet. Der er ingen argumenter, der holder stand mod denne basale definition af prostitution. Derfor løgnene, derfor moralismen og udskamningen, derfor stråmændene. Christian Groes-Green uddyber i Videnskab.dk

Hvis politikerne begyndte at lytte til forskningen, ville de blandt andet vide, at man ikke længere kan tale om ‘prostitution’ som om det var ET samlet og simpelt fænomen, men at der er mange former for prostitution, som har ganske lidt til fælles, ud over at sex og penge udveksles, og at sexarbejdere i disse forskellige miljøer har meget forskelligartede behov, problemer og ønsker for fremtiden. Ofte giver f.eks. hjælpeorganisationer udtryk for at ‘deres prostituerede’ - som oftest et meget lille udsnit af dem der arbejder på gaden - er repræsentative for alle prostituerede: både de gadearbejdere de ikke kender eller som ikke besøger deres varmestuer, samt det store flertal af sexarbejdere der arbejder på klinik eller i escort og som slet ikke udsættes for de samme problemer med vold, narkomisbrug og depression. I og med at store dele af pressen falder for disse organisationers ’store erfaring med prostitutionsmiljøet’ gengiver de også uden videre sådanne ekstreme generaliseringer, uden at forholde sig kritisk til organisationernes subjektivitet og mangel på overordnet viden, og uden at forholde sig til at de både har økonomiske interesser (de støttes af stat/kommune) og politiske interesser (de har en grundholdning til prostitution forud for deres sociale arbejde) i at fremstille ‘prostitution’ på en bestemt måde.

(…)

Også servicestyrelsens definition af prostitution som et socialt problem er usaglig, idet f.eks. luksusescort og klinikarbejde vel næppe kan karakteriseres som et socialt problem (der er ingen overrepræsenatation af socialt belastede personer, ej heller kan det påvises at sexsælgere i disse miljøer lider af fysiske eller psykiske skader som følge af deres arbejde). Blandt danske gadearbejdere er der dog større sandsynlighed for at personer har problemer relateret til, men ikke nødvendigvis forårsaget af, deres sociale baggrund, herunder depression, alkoholisme eller narkoafhængighed. Den udbredte tese om, at flertallet af sexsælgere vælger at sælge seksuelle ydelser af nød, er blevet tilbagevist mange gange, bl.a. i førnævnte rapport ‘Prostitution i Danmark’, hvor flertallet af klinik- og escortarbejdere udtrykker, at det er en kombination af ønsket om at tjene gode penge og seksuel nysgerrighed der motiverede dem, mens det for danske gadesexarbejdere næsten udelukkende var af nød og desperation, herunder grundet et akut behov for stoffer eller betaling af gæld. Kort sagt: Særligt udsatte prostitutionsformer såsom gadesexarbejde har en kraftig social slagside, og kan dermed i høj grad defineres som et socialt problem, mens det store flertal af sexarbejdere i klinik- og escortmiljøerne ikke oplever det sådan. Dog skal man huske at man ikke kan etablere nogen direkte årsagssammenhæng mellem gadesexarbejderes sexsalg og eksempelvis familiære problemer, misbrug i barndommen eller psykisk sygdom. Det er altså ikke nødvendigvis sociale problemer der er årsag til at man bliver prostitueret, og det er heller ikke påvist, at udvekslingen af seksuelle og økonomiske ydelser forårsager bestemte sociale problemer.

Thorning har samvittighedsfuldt lyttet til argumenterne og glædeligt begået et regulært, men sagligt løftebrud. Vi takker.

Forleden blev TV2’s korrespondent Steffen Jensen spurgt af TV2 News ankervært om antallet af ofre på begge sider af konflikten mellem Hamas og Israel fortalte noget om, hvem der havde moralsk ret. Efter at have vævet lidt konkluderede Jensen trods alt at man ikke kunne klandre Israel for at gøre mere ud af at beskytte sine civile end hvad Hamas gør mod sine. For venstrefløjen er det en evigt besnærende tanke at klandre folk for deres succes. Et af deres hovedargumenter for at Israel er skyldig i arabernes had og ønske om at udslette alle jøderne, hviler da også i at Jyllands-store Israel med sine små 6 mio. indbyggere er “den stærke part” og således skal dele ud af det land de knapt har mod forventningen om ingen sikkerhed for den befolkning der ikke er megen af. For Israel er det et tveægget sværd at være god til at beskytte sig selv, som Yori Yanover skriver i The Jewish Press

…the only viable solution to the Gaza predicament: round up the bad guys, take them in, take out absolutely every last shred of a firearm, and free up Gaza’s civilian population.

In a briefing with an IDF official this week, I asked what’s the end goal of the current operation, and the answer was: to bring the rocket attacks down to a reasonable number. It wasn’t this officer’s fault, it’s what the political echelon has been dictating.

This kind of talk, about there being an acceptable level of rocket attacks, a tolerable number of injured and killed Israelis, a manageable number of nights a million Israelis will spend in bomb shelters and cement pipes – it is only made possible by the existence of the Iron Dome.

Because we deploy this wretched thing, the other side can continue to thrive, and young men can continue to pull a paycheck for killing—or trying to kill—Israelis. They rule their brethren and they invite regular IAF destruction on themselves and on their neighbors.

Men der er også håb, som Moran Stern skriver for The Atlantic

Israel’s operation Amud Anan (”Pillar of Cloud”) in Gaza could be preparation for an Israeli strike on Iran.

The story begins late October when a mysterious blast destroyed the Sudanese military base Yarmouk on the outskirts of the capital, Khartoum. The Yarmouk was a base camp to receive arms shipments from Iran and stolen weapons from Libya that were smuggled continentally to Hamas and the Iranian terror proxy in Gaza, Islamic Jihad. The Sudanese authorities hurried to accuse Israel, which remained silent. Satellite images of the site indicate that the bombing of Yarmouk was executed from the air. As The Atlantic reported at the time, the Israeli Air Force (IAF) is the only one in the region with the capabilities to execute such a strike.

The immediate impact of the Yarmouk’s destruction on Hamas and Islamic Jihad in Gaza were the cutting of a planned shipment of additional arms, primarily the Iranian-made Fajr 3 and Fajr 5 artillery rockets that can cover a range of approximately 47 miles and easily reach Tel Aviv. These are the exact rockets that Hamas has recently launched at the vicinities of Tel Aviv and Jerusalem.

The operation in Sudan, assuming that it was an Israeli one, sent two clear messages to Tehran: First, that the Israeli intelligence follows Iran’s whereabouts in the region, even deep into Africa. Second, that if the IAF can safely reach and destroy a target some 1,120 miles from Israel, it can make the 1000 miles journey to Iran’s nuclear facilities. To be sure, an attack on Iran’s nuclear facilities would be infinitely more complex than the Yarmouk operation. But it can be interpreted as a possible rehearsal for a long distance strike similar to one that would be required to attack on Iran.

Man har da lov at håbe.

Det måtte jo komme. Det var også for godt til at være sandt. Et yndigt palæstinensisk barnelig bliver lystigt paraderet foran den begejstrede verdenspresse. Ægyptens befamler også liget og praler med at have dets blod på hænderne; en alliance henover til det hinsides lader sig ikke let bryde. Det lækreste udtryk for israelernes indgroede ondskab siden al-Durrah

Men nu viser det sig at det slet ikke var israelerne, men Hamas selv, der dræbte den lille dreng skriver bl.a. Daily Telegraph

But there were signs on Saturday that not all the Palestinian casualties have been the result of Israeli air strikes. The highly publicised death of four-year-old Mohammed Sadallah appeared to have been the result of a misfiring home-made rocket, not a bomb dropped by Israel.

The child’s death on Friday figured prominently in media coverage after Hisham Kandil, the Egyptian prime minister, was filmed lifting his dead body out of an ambulance. “The boy, the martyr, whose blood is still on my hands and clothes, is something that we cannot keep silent about,” he said, before promising to defend the Palestinian people.

But experts from the Palestinian Centre for Human Rights who visited the site on Saturday said they believed that the explosion was caused by a Palestinian rocket.

Ikke at det betyder så meget i den skylle af løgne og fordrejninger, som medierne kolporterer, hver gang emnet er Israel. Prøv i øvrigt at lægge mærke til TV-billederne fra de palæstinensiske hospitaler, som de sårede ankommer. Som en fast bestandel af den daglige drift står der altid en masse mennesker i hospitalets indgangsparti og skaber en stemning af stort postyr. Men hvem er de? Hvorfor står de i vejen? Hvorfor står de der i det hele taget? Hvorfor skal mindst en af dem altid også bære på de tilskadekomne, som var der tale om familiens nyfødte der går fra favn til favn? Og hvorfor bruges der i det hele taget så sjældent en båre til at få patienten fra ambulancen til skadestuen? Gaza er et kæmpe Big Brother hus, hvor ingen af indbyggerne tilsyneladende tror at de rigtig eksisterer med mindre nogen filmer dem. Og det gør nogen jo, hver gang der er ballade.

[Postering overført fra Elder of Ziyon]

Et lille tillæg til “Begynd ikke at studere på universitetet“. Pajamas Media’s Bill Whittle med en skøn gennemgang af den indoktrineringsmaskine det amerikanske uddannelsessystem har udviklet sig til og som vi så rigeligt også kender her hjemme. Racisme, marxisme, multikulturalisme, relativisme og politisk korrekthed er alle akademiske opfindelser og har bortset fra akademiske prospects et eksklusivt liv i akademiske miljøer

Obama’s sejr på baggrund af stormen Sandy, der ramte New York, har givet klimahysteriet lidt ny medvind ifølge Guardian

Barack Obama’s invocation of “the destructive power of a warming planet” in his victory speech has stoked expectation that he will act on climate change in his second term.

Environmental campaigners are already mobilising to hold the president to that promise.

They argued Obama’s re-election, amid the devastation of superstorm Sandy, was a clear mandate for action on climate change, in stark contrast to Mitt Romney, who turned sea-level rise into a laugh line in the biggest speech of his political career.

Men trods den megen skade dette hysteri endnu kan forvolde naturen, økonomien og den fælles intelligens er der tegn på at det blot er dets dødsrallen. Virkeligheden trænger sig på på 15. år, hvor temperaturen ikke er steget mens CO2 udledningen er eskaleret. Og imens har man febrilsk forsøgt at rykke målstolperne, omdefinere problemet, give klimapåstandene en anden vinkel og et andet indhold. Fra ‘global opvarmning’ over ‘klimaforandringer’ via det kiksede og kortvarige ‘klimaforstyrrelser’, til ‘ekstremt vejr’. Det sidste er det bedste for det foregøgler at man kan blive fri for dårligt vejr over skattebilletten og det kan trækkes hver gang der er for meget eller for lidt regn, slud, sne, varme, kulde, blæst og normalitet.

Men selv ikke omskrivninger af  KlimaforskerNE’s nagelfaste konsensus om at den menneskeskabte klimakatastrofe, som den blev forudset af de fineste computere, ubetvivleligt er uden fortilfælde, er nok i en verden, som ser ægte og alt for længe negligerede problemer, som økonomien, iranske atomvåben, araberne der slås i mellemøsten og araberne der myldrer ind hos os, tårne sig uoverskueligt op. Sidste chance ser derfor ud til at revurdere forholdet til virkeligheden, som Grist Magazine’s David Roberts umiddelbart foruroligende udsagn

All those involved in communicating climate should take a hand in claiming the storm for that narrative. It is, ultimately, immoral not to.

David Roberts argumenterer

Recently New York Times Dot Earth blogger Andy Revkin said this:

In the end, there’s sufficient nuance in the science that a disaster [like Sandy] can, like a Rorschach inkblot, be what anyone with a predisposition on global warming wants it to be.

True. The facts and science of the disaster underdetermine what sociocultural meaning it takes on. But that does not mean that Andy Revkin, or you, or I, or anyone, should be neutral about which meaning it takes on. Because it will take on a meaning. And if Andy Revkin doesn’t take a hand in shaping that meaning — if you don’t, if I don’t, if those who understand climate change don’t — someone else will.

We should not be neutral in this matter: We should prefer the meaning that conveys the gravity of climate change. All those involved in communicating climate should take a hand in claiming the storm for that narrative. It is, ultimately, immoral not to.

Man gyser måske lidt ved gensynet med den postvidenskabelige diskurs, eller hvad den slags de konstruktueret ævl kalder sig selv. Men det er ved nærmere læsning et råb om hjælp. At der nu kaldes til desperat kamp for en bestemt fortælling om virkeligheden er en erkendelse af at slaget om virkeligheden er tabt. Og den er tabt, skønt den ved at bære Obama over tærsklen til Det Hvide Hus ikke er færdig med at gøre skade. Der kæmpes stadig på at holde vanviddet í live som sagt opgejlet af Obamas genvalg, der var så herligt at filmskaberen Michael Moore ifølge Washington Examiner takkede naturen selv for at bringe klimaet tilbage på dagsordenen

“You, Mother Nature, with all your horrific damage, death and destruction you caused last week, you became, ironically, the undoing of a Party that didn’t believe in you or your climate changing powers,” Moore wrote, referring to Hurricane Sandy that hit the East Coast before the election.

Kan vi andre så i samme ånd takke moder natur for at nedkalde sin “horrific damage, death and destruction” over en demokratisk vælgerbase? Uanset at man således skal passe på hvad man ønsker sig så glæder død og ødelæggelse også Chris Mathews, som man kan se hos Breitbart

I’m so glad we had that storm last week because I think the storm was one of those things. No, politically I should say. Not in terms of hurting people. The storm brought in possibilities for good politics.

Og den mulighed for at føre god politik, som Sandy bragte er jo inddirekte Romney’s værk

Romney stod jo ikke alene i ødelæggelsen af klimaet, bag ham stod big oil og den slags er at regne for terrorister og terrorister fører man krig imod argumenterer Tom Engelhardt på Al Jazeera

Last Monday, terror struck again. I know it looked like “nature”, not some al-Qaeda wannabe, and I’m quite aware that no specific, in-your-face weather event can definitively be linked to climate change, but let’s face it, ever fewer people doubt that we are warming the planet, with disastrous weather results. And at the top of the list of those who know what’s going on are the fossil-fuel companies with their unprecedented profits and unbearably overpaid executives and shareholders.

Just like those running asbestos, lead paint and tobacco companies who knowingly continued to do harm for profit after the scientific verdicts on their products were in, energy executives undoubtedly are more aware of what the burning of fossil fuels actually means for this planet than most of the rest of us. They certainly don’t know less than the reinsurance types who have launched a campaign of climate change awareness within the insurance business or New York’s Mayor Bloomberg, whose magazine Bloomberg Businessweek just had the blunt cover headline, “It’s Global Warming, Stupid”.

And if they know and haven’t taken steps to prepare us for a fierce weather future or to switch us over to an alternative energy economy, if they’ve just kept on pouring money and effort and ingenuity into the frizzling of this planet, then let’s face it, they are the business equivalents of terrorists.

In fact, for years they’ve funded a massive campaign to deny the reality of climate change. Only recently, Chevron made a last minute contribution of $2.5 million to a Super PAC dedicated to re-electing Republican members of the House of Representatives (who could, of course, block any legislation detrimental to an oil company).

Realistically speaking, we should think of them as oil-Qaeda, and we already know one thing: The strikes against us that they are at least partially responsible for are only going to grow more devastating.

Eleven years ago, three days after a terrible assault on New York City, a US president arrived in downtown Manhattan, clambered onto a pile of rubble at Ground Zero, grabbed a bullhorn and swore: “The people who knocked these buildings down will hear all of us soon!” Then, after those who called for police action against al-Qaeda to bring them to court for their crimes were laughed out of the room, he launched a “Global War on Terror”. And you know where that ended up.

Today, people aren’t wearing “I [Heart] New York” T-shirts nationwide, and no one, president or otherwise, is calling for a “war” on oil-Qaeda. Personally, I’m still for the police-and-courts route, but the best we can hope for right now is simply that, after a political season of too-hot-to-handle silence on climate change, the people who had a hand in doing this to us “will hear all of us soon!” It does seem that, dripping wet and stinking of sewage, climate change is crawling out of New York’s subway tunnels and into the political light of day.

Så desperat tegner genoplivningen af klimadebatten sig. Store dele af befolkningen udpeges i skadefryd over almindelige menneskers ulykke, som terrorister eller enablere. Det har åbenlyst en shock effekt, som skaffer tid og plads i medierne, men det dør hurtigt ud og fjerner de sidste rester af troværdighed.

Jeg har to sønner. De nærmer sig skolealderen og tankerne kredser til tider om hvilken skole skal man vælge? Bør man ikke bare droppe folkeskolen som flere jo gør? Hvilken levevej skal man anbefale sine børn? osv. osv.

Da jeg var knægt ansås universitetet som adgangsbillet til en attraktiv karriere og et godt liv, i hvert fald blandt den lavere middelklasse (den fattigfine arbejderklasse?). Efter at masseuniversitetet er blevet tons tungt, er de studerende sunket med ned i dyndet. Danmark har det suverænt højst uddannede postvæsen, ligeledes er niveauet blandt bartendere ganske fornemt. Dog er ingen over og ved siden af dagpengemodtagerne, hvor de fine titler falder over hinanden for at komme frem; Cand.comm. , Cand.public. , Cand.pæd. , Cand.scient.anth. , Cand.soc. , Cand.scient.soc. (ja, uha da da), Cand.mag. , kaospilot… nej, det sidste var en vittighed.
Fra at have hængt på cafeer og barer under uddannelsen, er mange af dem nu ansat i de etablissementer de før frekventerede. Keep living the dream.

Jeg overvejer meget alvorligt at anbefale mine børn ikke at tage en akademisk uddannelse, med mindre de udviser usædvanlige personlige forudsætninger for at begå sig inden for en bestemt akademisk retning. Der findes mange udmærkede uddannelser inden for de tekniske fag. Søfartsuddannelserne har da også bidraget en del til det danske samfund. Hvad skal man bruge en titel til, hvis den ikke kan skaffe dig arbejde? På uni lærer du heller ikke at skabe arbejdspladser.

Denne total rip-off postering fra den gode blog Elder of Ziyon, viser endnu et forsøg på palæstinensisk manipulation af medierne. Angiveligt er den ualmindeligt øretæveindbydende pige’s bror blevet anholdt og køres væk og deraf postyret.

Som Elder of Ziyon bemærker, viser filmen kun, hvor meget selvbeherskelse de israelske soldater udviser. Jeg skulle i hvert fald ikke have stået i den situation med et skarpladt våben. Dette indlysende forsøg på at påvirke et ret massivt pressefremmøde ved en banal og udramatisk anholdelse har dog den lille krølle at den unge dramaqueen har spillet den samme rolle et par måneder tidligere - i det samme kostume.

Med henvisning til dette væddemål må jeg nu krybe til korset og erkende mit nederlag. Se denne postering: Romney, et sikkert bet . Det drejer sig om et økonomisk tab på det fyrstelige beløb af 500 kroner.

Havde jeg investeret samme beløb i Mitt Romneys tidligere investerings selskab Bain Capital i 1984, ville afkastet i 1998 have været et sted mellem 145.964,63 og 1.874.066,84 kr. Nå, men nu har nyhedsformidlerne, den fjerde statsmagt, jo informeret os om at Romney er en kapitalistisk barracuda der stjæler maden fra de sultne børn og meget andet, så mon ikke det var bedst at holde sig på god afstand af ham. Penge er jo ikke… øh… alting…

Obama vandt valget 50% til 48%, altså et 2% forspring, hvilket er et betydeligt ringere resultat end i 2008. Ser man på valgresultatet fordelt på etnisk tilhørsforhold, fremtræder der nogle foruroligende trends. Ifølge CNN:

Vælgere som stemte på Obama -

Sorte amerikanere = 93 %

Hvide amerikanere = 40%

Tre-og-halvfems-procent, 93 ud af 100, smag lige på det tal, altså 93 % af negerne stemte på deres neger. Fremtiden er sandelig baseret på stammesamfund.
Når 93 % stemmer på deres egen hudfarve, så er der ikke længere tale om et robust demokrati. Nej, der er tale om at bruge demokratiet til at partitionere samfundet.
Se evt. sagen fra Egedalsvænge fra det etnisk problemsområde i Kokkedal: Ballade i boligforening: Muslimer nægter ikke-muslimer juletræ. Her træffer muslimer i boligbestyrelsen en demokratisk beslutning om ikke at fortsætte en kristen tradition, men at indføre en muslimsk tradition til en 10 gange højere pris. Boligforeningen er med garanti almennyttig og skatteyderfinansieret via tilskud og boligstøtte. Danskeren betaler prisen i juletræer og udgiften i skattekroner. Stick it to whitey .

I øvrigt: Over for ekstrabladet.dk afviser Ismal Sahan, som er bestyrelsesmedlem i beboerforeningen, kritikken af det skrottede juletræ.

“Vi har taget beslutningen sammen med alle i bestyrelsen, som har stemt for (at droppe juletræet, red.). Det er demokrati. Men det kommer ikke andre ved,” siger han.

Konservatismen har altid haft et stormfuldt forhold til demokratiet, og hvordan kan det også være anderledes, da demokratiet ikke er bedre end de folk der udøver det. Barbariske mennesker skaber altid barbariske resultater uanset midlerne.

Det siges også at Amerika i 2012 er væsentligt anderledes end Amerika i 2002. Lander er blevet ‘brunere’ siges det (dvs. flere mexicanere) og derfor må det nødvendigvis gøre alting vanskeligere for republikanerne. Denne præmis bliver mærkelig nok ikke problematiseret af mainstream medierne, der dog finder tid til at hæfte sig ved, at hvide mænd overvejende stemte på Romney. Og nej, ikke noget der bare ligne 93 %. Stick it to whitey .

61% af de hvide har stemt republikansk og det betyder at der inden for den demografiske gruppe er en signifikant uenighed om politiske principper. Denne uenighed forsvinder jo ‘brunere’ det ser ud. Dette er ikke en klam racistisk udtalelse, men en indlysende trend. Demokraterne har med stor held og dygtighed udnyttet klassekamp og identitetspolitik (en eufemisme for racepolitik) til at opnå monopol på de sorte stemmer og i lidt mindre grad andre ‘brune’ stemmer. Ved hjælp af store socialprogrammer, leflen for latinoerne og løfter om en endnu nemmere adgang til amerikanske velfærdsydelser for ulovlige indtrængere, har Obama sikret sig en afgørende strategisk fordel. Regningen betales selvfølgelig af hårdtarbejdende mennesker, der ved at anvende deres talent høster en profit der kan beskattes. Stick it to whitey .

At USA er blevet ‘brunere’ burde ret beset ikke have nogen politisk betydning, hvis man går frem efter en idealdemokratisk model, hvor vælgeren konsulterer sin samvittighed, sine omstændigheder, sine omgivelser og træffer et informeret valg. Dette ideal er sten dødt. Republikanerne skal opstille en halvt sort, halvt latino kvinde med indiansk blod i årene, for bare at have en kinamands chance for at opnå præsidentembedet.
De amerikanske idealer og værdier (som er universelle) eksisterer stadigvæk som man finder dem i Uafhængighedserklæringen af 1776 og i forfatningen, men det er ikke givet at de fortsat vil have rod i det USA der er ved at tone frem. I en svunden tid var præsidentens fremmeste opgave at forsvare forfatningen og tage sig af udenrigspolitiske forhold. Kongressen måtte sørge for indenrigspolitik og finanserne, og præsidenten havde mulighed for at bremse de værste eksesser. Efter 2008 blev præsidentens rolle at tækkes de ‘brune’ racer. Stick it to whitey .

Den engelske historiker og adelsmand Thomas Babington Macaulay frygtede, at den demokratiske stat ultimativt ville fejle, da flertallet ville have en tendens til at stemme flere goder hjem til sig selv på bekostning af fremtiden. De ville æde såsæden, og den nød man søgte at lettede i dag ville blive til en hungerskatastrofe i morgen.

Pt. er Amerikas statsgæld på 16.220.354.041.129,- US Dollars. Den største gældsbyrde nogensinde.

“Sagen om terrorangrebet i Benghazi, hvor ambassadør Chris Stevens og tre andre amerikanere omkom, nægter tilsyneladende at dø.” fortæller Jyllands-Posten indigneret og lægger sig således kølvandet på størstedelen af de amerikanske medier (og vel snart sagt alle europæiske), hvor kritik af Obama nærmest i sig selv er illegitim, bagstræberisk, obstruerende, endda racistisk. Tucker Carlson og Neil Patel skriver i Daily Caller

Remember [Obama's] last press conference? On August 20, the president made a rare appearance in the White House briefing room. (Obama has held fewer press conferences even than George W. Bush.) The first question went to Jim Kuhnhenn of the Associated Press. Here’s what Kuhnhenn asked, in full and unedited:

“Thank you, Mr. President. Thank you for being here. You’re no doubt aware of the comments that the Missouri Senate candidate, Republican Todd Akin, made on rape and abortion. I wondered if you think those views represent the views of the Republican Party in general. They’ve been denounced by your own rival and other Republicans. Are they an outlier or are they representative?”

In other words: Just how horrible are your opponents? That’s not a question. That’s an assist.

Most telling of all, nobody in the press corps seemed to find Kuhnhenn’s suck-up remarkable, much less objectionable.

Det er den slags mangel på kritik, der har sinket Benghazi skandalens udfoldelse

Consider Benghazi. An American consulate is destroyed and a US ambassador murdered at a time when the president is boasting at every campaign stop that he has crushed al-Qaida. In an effort not to disrupt this narrative, the White House and the Obama campaign spend weeks claiming the incident was merely a protest over a video, rather than a real terror attack. Then intelligence surfaces showing just the opposite: The killers in Benghazi were no street mob, and Obama knew as much from the beginning.

Ved ikke at beskæftige sig med Benghazi har medierne næsten sikret sig at det ikke blev den længe ventede “oktoberoverraskelse”. Og som et tegn fra guderne løb en orkan på land og hærgede millionbyen New York og omegn og gav præsident Obama en chance til at vise sig fra sin bedste community worker side, hvor han trøster den almindelige ulykkesramte amerikaner og lover sammenhold og solidaritet. Men Benghazi sagen er ganske stor og den dør ikke fordi den ligner en kæmpe skandale, komplet med et efterfølgende forsøg på et cover-up

Også Pajamas Media’s Roger Kimball, er optimistisk på Romney vegne og mener ligeledes at svigtet i Benghazi er afgørende.

We will not get to the bottom of the cover-up of why Ambassador Chris Stevens and three other Americans were left to die in that god-forsaken Libyan city, their desperate calls for help repeatedly ignored, before the election. But it has been clear for some time now that there was a cover-up of major proportions. The story is not being pursued by the New York Times or other representatives of the legacy media. (Just imagine what round-the-clock howls of indignation and rage the legacy media would be emitting over this heinous bit of political calculation were there a Republican administration in office!) But the studied “hear-no-evil, see-no-evil, report-no-evil” if it comes from the Left has not done the trick this time. The “Fast and Furious” scandal, which has left scores of Mexicans and at least two Americans dead, has been effectively keep from public consciousness. This is not the case with the Benghazi scandal. Hardly a day goes by now when more details are revolved and repeated by the alternative media from giants like Fox News to the hundreds of bloggers that do the job the legacy media has avoided. As my colleague Roger L. Simon suggested on PJ Media last week, even if (per impossible) Obama were reelected, he would likely face impeachment proceedings of a virulence that would make Watergate appear like a walk through the park.

Medierne har i hvert fald gjort deres til at beskytte Obama mod oktoberoverraskelsen.

En interessant australsk dokumentarfilm om USA’s muligvis næste præsident. Interessant fordi det overhovedet ikke beskæftiger sig med Mitt Romney, ja det konfronterer ham end ikke så han kan svare for sig, mere end at det smører beskyldninger mod mormonkirken om kultisme, polygami og kirkelig bjergsomhed af på Romney’s karakter. Det går endda så langt at udbrydere af mormonkirken der insisterer på polygami, som mormonkirken forbyder, viser at mormonkirken er for polygami. Ikke desto mindre tegner den et foruroligende billede af et intellektuelt indskrænket miljø og en kirke med lidt for mange penge

Så interessant som dette program ellers er vil det være utænkeligt at se muslimske politikere sværtes til gennem deres religiøse tilhørsforhold med interviews med anonymiserede muslimer på flugt fra deres morderiske familiemedlemmer, afdækning af moskeers og madrassaers terroristiske virke og inhumaniteten i islam væsen. Nåh jo og så at polygami er islamisk skik på linje med pædofili.

Hvis man vil forstå middelalderens fatalistiske strømninger og flagelanteri skal man blot åbne avisen, tænde for TV’et, surfe på nettet eller åbne en samtale med en af sine venstredrejede bekendte. Orkanen Sandy, der ramte USA’s østkyst i sidste uge har især tydeliggjort de dele af menneskets psykpologiske habitus. Et tilfældigt vejrfænomen ses som et tegn fra guderne om at man ikke må stille sig kritisk til hverken Obama eller klimareligionen. Et lille eksempel på hvorledes angsten griber det politiske system kan man læse i Huffington Post

Earlier this week, New York’s Gov. Andrew Cuomo (D) issued a pointed statement on climate change and its role in the monstrous storm from which his state — and many others — will be recovering for months, and perhaps years, to come.

“It’s a longer conversation, but I think part of learning from this is the recognition that climate change is a reality,” Cuomo said. “Extreme weather is a reality. It is a reality that we are vulnerable.”

I Financial Post skriver Terence Corcoran

As gloom descended over the warmist camps across the continent, their overheated claims flickering dimly like dying campfires, their cause lost, there suddenly rose in the East a powerful force. Look! What’s that on the horizon? A mighty blast of good news! FRANKENSTORM!!!!!!!!!

En af mine yndlingskunstnere, helt oppe ved siden af Justin Bieber og Carsten Jensen, den skønne Bette Midler udtalte ifølge Huffington Post

When I asked Midler, dressed as the corpse of CoCo Chanel to go with the evening’s French theme, whether “super” hurricanes like Sandy will change the minds of climate change deniers, she said: “I have no idea. But I know, I know in my heart, the truth. And I will not be swayed. And you know what, if people knew simple physics, they would understand it as well.”

En anden af mine absolutte favoritkunstnere ved siden af Anne Marie Helger og bøssebandet Queen, filmmageren Michael Moore sagde til CNN

“We are in big trouble. And we’re still having a debate in Congress as to whether or not there really is global warming,” Moore explained in disbelief. “The majority of Americans believe that we’ve got a climate problem. And the majority of Americans believe in science.”

Joining host Piers Morgan for a live, face to face interview, the man behind such films as “Bowling for Columbine” and “Fahrenheit 9/11″ suggested that Sandy should be the storm to render any further debate obsolete:

“We’ve allowed the ignoramuses to run the show on this. And this storm should really put an end to that.”

As Morgan suggested that perhaps the situation is based on a lack of long-term meteorological history, wondering if maybe it’s a cycle that also existed 500 years ago, Moore admitted that was a possibility, but with extreme consequences:

“Yeah, it could be that. You want to take the risk? You want to take the risk of that? What if you are wrong?” he asked. “What if you’re wrong and we’re not prepared, like we weren’t prepared for this. And we won’t be prepared for the next thing. We weren’t prepared for the drought this summer. How many times do we have to get punched in the face before we realize, ‘you know what, somebody is punching me in the face?’”

Og Huffington Posts Ahmed Shihab-Eldin mener i et særegent inspireret øjeblik at Sandy har vist at det er racistisk at køre bil

It became hard to ignore the elephant in my room with me — Climate Change.

Climate change is kind of like racism. Nobody really wants to talk about it, but it is as critical as it is constructive that we have that conversation now. Whether politicians, pundits or polls bring it up or not, like racism, we all know climate change is real. We all know it threatens our peace, security and the very unity of these United States of America.

Still, perhaps because we need it, we are gifted sharp reminders.

“My party is full of racists,” Colin Powell’s former chief of staff, Retired Army Col. Lawrence Wilkerson reminded us just the other day, “the real reason a considerable portion of my party wants President Obama out of the White House has nothing to do with the content of his character… and everything to do with the color of his skin, and that’s despicable.”

What may be more despicable than racism in this context is denying its existence. Just like those who deny our climate is changing, and that we, with our drills and in our drivers seats, are directly contributing to the change.

Også i Danmark har stormen givet lidt liv til frygten for dårligt vejr. Politikens Michael Jarlner (orker ikke Dan Jørgensen) betegner Bjørn Lomborg som ‘kontroversiel’ og mener at stormen ”…må give stof til eftertanke i resten af verden” og perspektiverer lystigt videre

Allerede i 2007 beregnede de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD, at der i 2005 var 40 millioner mennesker verden over, som var i farezonen for at blive udsat for oversvømmelse inden for 100 år. I 2070 vil tallet være 270 millioner som følge af »de samlede effekter af klimaforandringer (højere vandstande og stærkere storme), befolkningstilvækst og urbanisering«.

New York var et af de befolkningscentre, man dengang udpegede som en særligt udsat megaby sammen med Miami og New Orleans, de kinesiske kæmpebyer Shanghai og Guangzou, indiske Mumbai og Kolkata (Calcutta), Ho Chi Minh-byen i Vietnam, Osaka-Kobe i Japan samt Alexandria i Egypten.

I sidste uge blev New York ramt og lammet. Hvad ville der være sket i de øvrige byer? Sandy var en advarsel.

Og han mener videre at man kan “…harcelere over er, at den pludseligt opståede interesse for klimaforandringerne i USA først for alvor blev vakt til live under denne valgkamp, da Sandy ramte USA“. Man kan også lade være, da selv FNs klimapanel ikke kan finde nogen sammenhæng mellem dårligt vejr og højere temperaturer (hvilket alle med kendskab til sommer og vinter kan sige sig selv). Eric Berger skriver i Houston Chronicle

Science tells us this is not a new normal.

Science tells us climate change has not had a discernible impact on global hurricane activity. A warmer climate, of course, is changing hurricanes. But, scientists consistently tell us, that change is so small it cannot be measured at the present and likely won’t be measurable until the middle of this century.

But what about Sandy?

Earlier this week Andy Revkin compiled some opinions of actual hurricane and extreme weather scientists on Sandy. Kevin Trenberth, who in interviews with me has spoken nearly as ardently about the perils of climate change as has James Hansen, said of the idea that a warmer Arctic contributed to Sandy’s intensification (see Francis et. al.), “With respect to the Arctic connection, I don’t believe it.” And later, he said:

It is true that hurricanes normally recurve and head east, especially at this time of year. So we do have a negative NAO and some blocking anticyclone in place, but the null hypothesis has to be that this is just “weather” and natural variability.

Of course Sandy’s effects were exacerbated by rising sea levels. According to NOAA data, the sea level in Manhattan has risen by about half a foot during the last century. Some, but not all, of that rise is attributable to human greenhouse gases. So the surge was a few inches worse because of climate change.

Og den globale temperatur er, som det burde være alle bekendt, ikke steget i 15 år.

En besynderlig debat på det russiske og antivestlige RT TV om orkanen Sandy, der ramte USA i ugens løb, og klimaforandringer. Besynderlig fordi den har to klimaskeptikere mod en idiot, hvor det som minimum plejer at være omvendt. Og besynderlig fordi idiotiens repræsentant er særlig idiotisk og ucharmerende. Ja han er faktisk alt, hvad man forbinder med en selvglad, venstredrejet akademiker.

Tom Harris skriver for Frontier Center

Listening to climate campaigners, you would think that Hurricane Sandy, already downgraded to a tropical storm, was something that never happened before in the United States. While damage has indeed been severe for a number of reasons I discuss below, winds are already slowing due to drag produced as the storm moves over land.

In fact, there have been many storms far more powerful than Sandy, which, by the time it hit the coast of the U.S. was barely a category 1 hurricane. ICSC Science Advisory Board member, Dr. Tim Ball, environmental consultant and former climatology professor, University of Winnipeg, explains that Sandy’s upgrading to even this level was the result of one measurement from a hurricane hunter aircraft extrapolated down the surface, not a direct measurement of the wind speed at the surface.

This didn’t stop main stream media, ever anxious to hype extreme weather events as harbingers of climate catastrophe, from pronouncing it a hurricane of unparalleled proportions.

(…)

Even the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) now says that there is little or no science backing claims that human-caused climate change is responsible for current extreme weather events. Dr. Roger Pielke Jr., a professor at the University of Colorado’s Center for Science and Technology Policy agrees and explains that such links are not scientifically based. As Corcoran explains in the National Post, Prof. Pielke also asserts that there are no signs of a trend in any direction in hurricane activity. “We’ve done long-term trends with respect to hurricane damage in the United States, and it’s very safe to say that regardless of how [Sandy] plays out, there’s a century-long time series with no trend in it — and that’s in damage, the number of landfalls, or the intensity of storms at landfall.”

For people who have been following the science debate, none of this should be surprising. The August 29, 2011 Nongovernmental International Panel on Climate Change report (NIPCC – see www.nipccreport.com) concluded “…the data reveal there have not been any significant warming-induced increases in extreme weather events.” The report showed that this was the case whether the phenomenon was precipitation, floods, drought, storms, hurricanes, fire, or other weather-related events. Dr. Khandekar, an NIPCC author, demonstrated that extreme weather events are now occurring with about the same frequency as they did during 1945-1977 cooling period.

Også No Tricks Zone tager brodden af hysteriet

Phoenix invited meteorologist Dr. Karsten Brandt as an expert. Brandt is co-managing director of donnerwetter.de. He was asked by the Phoenix news achorman if we should expect more and bigger storms due to global warming.

I haven’t yet been able to find a clip of that particluar segment, so I have to rely on my memory for his answer.

When asked about the global warming-storm link, Brandt said that by looking back at the global data available over the last decades, there’s “no indication or evidence showing there’s been an increase in storm activity. The data don’t show it.” He added: “Luckily we don’t need to worry much about increasing storms in the future”.

Steven Goddard har også fat i statistikken

October hurricane strikes occurred almost three times as often during the 19th century as they do now. They used to happen about once every 1.7 years, and now they happen about once every five years. The peak decades for October hurricanes were the 1870s and the 1940s, which both had six.

Og Goddard ironiserede videre på Real Science

Today marks seven years since a major hurricane hit the US, the longest such period since at least the Civil War. Climate experts tell us that the hurricanes we aren’t having would be stronger if they were happening.

It has also been more than twenty years since a category five hurricane hit the US. This summer had the fewest tornadoes on record in the US. The dearth of hurricanes and tornadoes are a sure sign that man-made extreme weather is exploding, and is going to kill us all.

Og det er nemlig lige hvad der sker. Med religiøs iver ser klimahysterinere overalt tegn på gudernes utilfredshed. Breitbart citerer filminstruktøren Oliver Stone

“I was a little disappointed at the third debate when neither of them talked about climate control and the nature of the situation on Earth. I think there’s kind of a weird statement coming right after … this is a punishment … Mother Nature cannot be ignored. That’s all I thought about.”

MSNBC’s populære studievært Chris Matthews kaldte klimabenægtere for svin fortæller Real Clear Politics

CHRIS MATTHEWS: Well Professor [Michael] Oppenheimer, back in the 60s, we calls such people pigs. Pigs. No, really. They don’t care about the planet, they don’t care about the destruction of war. All they want is what they got, their stuff, and they want more of it. Is that what we’re facing here, just greed? I’m not talking about the guy at the coal mind, that’s hard work. I’m talking about people who won’t listen to you, won’t listen to science because they want more stuff.

OPPENHEIMER: Listen, Chris, I’m not into name calling here. I think –

MATTHEWS: Well I am.

Visit NBCNews.com for breaking news, world news, and news about the economy

Og Al Gore bliver vindikeret som profet ifølge The Blaze

President Barack Obama’s former green jobs czar Van Jones took to Twitter on Tuesday to encourage climate change skeptics to apologize to Al Gore after superstorm Sandy because, apparently, the storm proves that “he was right.”

Jones doesn’t elaborate as to why the massive storm proves the global warming theory to be fact.

Al Gore tidligere Boss, Bill Clinton mener at ønsketænkning om Obamas Oceansænkende evner er realitisk politik skriver Think Progress

I was actually listening closely to what the candidates said in these debates. In the first debate, the triumph of the moderate Mitt Romney. You remember what he did? He ridiculed the president. Ridiculed the president for his efforts to fight global warming in economically beneficial ways. He said, ‘Oh, you’re going to turn back the seas.’ In my part of America, we would like it if someone could’ve done that yesterday. All up and down the East Coast, there are mayors, many of them Republicans, who are being told, ‘You’ve got to move these houses back away from the ocean. You’ve got to lift them up. Climate change is going to raise the water levels on a permanent basis. If you want your town insured, you have to do this.’ In the real world, Barack Obama’s policies work better.

Nu Obamas politik bliver nævnt kunne det være interessant at få besvaret Tom Nelsons spørgsmål om udgifter til at hindre andre udgifter (min fremhævning)

Superstorm Sandy shuts down New York City

If the storm reaches the higher estimate of $20 billion in damage, that would put it ahead of Hurricane Irene, which raked the Northeast in August 2011 and caused $16 billion in damage. Hurricane Katrina, which killed 1,200 people, cost $108 billion.

Renewable Energy: Obama $90 Billion Alternative Energy Projects Are Failing

Renewable energy has become a political football, especially as it is found that Obama’s $90 Billion alternative energy projects are failing.

Jeg lader en af CO2 teoriens varme støtter, David Appel, slutte af med denne reprimande til sine egne religiøse støtter-

The Bill McKibben’s and Brad Johnson’s who jump on every storm in service of their cause are just as misguided as climate change deniers. It is the ultimate cherry pick — wait until an event happens, and they proclaim it as typical. There needs to be just as strong a term for them — “climate exaggerators,” perhaps — because despite what they think they are doing, they are ruining the cause of controlling carbon and minimizing future impacts. They have turned religious on the issue, and like all zealots they believe their cause justifies any lie.

They have become clowns who can always be counted on to parrot their beliefs, regardless of the facts. And that makes people dismiss the issue, not understand it.

Det er delvist klimahysterikernes manglende realitetssans, der får os til at afvise klimahysteriet, men mest er det nu realiteterne i sig selv.