Negerhistorie

Jeg dvælede lidt ved de amerikanske universiteters sørgelige tilstand i et par posteringer universitet i Missouri. Viden og rationalisme er fortrængt af politisk korrekt moralisme, der forudsigeligt er metastaseret ud i absurde selvmodsigelser. Et centralt begreb for denne del af ‘campusradikalismen’ er ideen om et ’safe space’, et rum hvor den studerende ikke konfronteres med ord, ideer, udtryk eller tanker af nogen art, som kan bringe den studerende følelsesmæssigt traumatisk ud af balance, hvilket gælder den verderstyggelige sandhed. Selvfølgelig er det for at bekæmpe et væld af fobier og ismer der er blevet så slemme at man end ikke kan dokumentere dem. Men man ved de er der og med racismen er det blevet så slemt at det krævedes et “black only healing space” som Truth Revolt kunne fortælle

Activist Steve Schmidt tweeted that the militant group Concerned Student 1950 were “asking white allies to leave.”

The Blaze writes, “Prominent Black Lives Matter activist Johnetta Elzie seemingly confirmed those with Caucasian skin were asked to leave the area, tweeting that the group had created a ‘black only healing space for the students to share, decompress, be vulnerable & real.’”

En time i selskab med demonstranter, der med tårer i øjnene og grøde i stemmerne bekræfter hinanden i alvorligheden af den kamp ingen andre kan se. Vanviddet stikker dog klart i øjnene, men sært underholdene er det

Og så er der virkeligheden, som er lige så sørgelig som universiteterne

Løkke blev ked af det

Akademia, Diverse, EU, Euro, Forbrydelse og straf, Politik, Pressen, Økonomi og finans — Drokles on November 30, 2015 at 3:49 am

Løkke blev ked af det under en EU debat med Kristian Thulesen Dahl forleden.

- Det, du gør her Kristian, og som gør mig personligt ked af det, er at du sætter spørgsmålstegn ved det danske folkestyre.

At sætte spørgsmålstegn ved det politikeres troværdighed er at sætte spørgsmålstegn ved selv demokratiet. Og det mente politisk kommentator Søs Marie Serup var “et håndkantsslag på halsen”

….lige på det punkt hvor Kristian Thulesen Dahl er allersvagest i sin troværdighed som politiker. Det er en afklapsning, som man meget sjældent ser det på det her niveau, siger Søs Marie Serup.

En afklapsning kun for dem uden hukommelse. Vi stemte så vidt jeg husker nej i 1992, men ja med forbehold i 1993. De forbehold man desperat har villet af med siden, så selvfølgelig stoler vi da på at politikerne ikke vil ophæve forbeholdene ved simpelt flertal, sådan som det bliver muligt ved et ja. Klart, alt andet ville jo være udemokratisk at tænke, det er kun os pædofil-støtter der mener.

Der var annoncer i avisen. Helsider, dengang var der helsider til, helsider og husmødre. Hilmar Baunsgaard og hustru lod sig afbilde.

»For den daglige husholdnings skyld,« stod der, og teksten fortsatte: »Hvem er det, der først bliver ramt, hvis Danmark siger nej til Europa? Vore husmødre! … de vil mærke det på deres daglige indkøbstur. På deres månedlige husholdningsbudget Det er ikke sjovt for en husmor, når det pludselig for alvor kniber med at få pengene til at slå til. Men sådan kan det gå! Hvis ikke alle de, der mener JA, kommer af hus og sætter kryds den 2. oktober.«

Sådan solgte man EF i 1972 i Danmark, der var konkrete skræmmebilleder for de allermest tungnemme. Prisen på et halvt kilo kaffe? Ved et ja: 12,35. Nej: 15,43.

»Har De råd til et nej?«

Sådan solgtes det, og sådan har det været solgt siden, med en blanding af løfter og trusler. I denne omgang mest det sidste. Vi må forstå, at stemmer vi nej, kommer vi ikke i himlen – nej, det var Rokokoposten, der skrev det, så det var nok en spøg. Men det ligger fast, at stemmer man nej, så gør man det for at støtte de pædofile, som nu får frit spil sammen med sigøjnere, checkryttere og hustrumordere.

»Erhvervslivets top advarer: Et nej vil koste Danmark dyrt. Dansk erhvervsliv står som den store taber, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen den 3. december,« skrev finans.dk <http://finans.dk> . Ikke i 1972, men i fredags. Genkendeligheden er til at tage og føle på.

(…)

Underteksten blandt de hidkaldte eksperter er som vanligt, at det er de dumme, der stemmer nej. De angste, de fobiske, de forbigåede, de af globaliseringen efterladte på udviklingens bagperron. Tykhoveder med hang til Tulip og Thulesen-Dahl, og vil De så ikke hellere sige JA, kære læser, også for en sikkerheds skyld, de vil vel ikke se smørret stige til nye højder, se husmødre græde, mens de pædofile griner i skægget?

Vist ikke, men jeg stemmer nu nej alligevel, tror jeg.

Kald mig bare enfoldig, men jeg kan i det mindste citere Shakespeare: The lady doth protest too much, methinks.

“Rigtig mange vælgere har følt sig intimideret af den her overfodring med juridiske spidsfindigheder i stedet for, at ja-siden har sagt noget visionært om, hvordan de ser Danmarks rolle i et nyt Europa” siger eksperten Malene Vind understregende for os enfoldige til Berlingske Tidende. Ja, det er sikkert kampagnen den er gal med og ikke varen. Og hvem husker også hvad der blev sagt?

Marianne Jelved (R): Euroen er en fantastisk succes.

Marianne Jelved (R) efter nejet til Euro: Jeg er meget ked af det. Dette er den værste dag i mit politiske liv

Statsminister Poul Schlüter (C): Unionen er stendød - og - Ingen union i min tid.

Svend Auken (S): Danske og udenlandske virksomheder vil undgå Danmark hvis vi siger nej.

Anders Fogh Rasmussen(V): Boligejere med flexlån – lån med variabel rente – vil få et ordentligt smæk øjeblikkeligt, hvis danskerne stemmer nej til euroen.

Poul Nyrup Rasmussen(S): Huslejen stiger ved euro-nej - Hvis du fortsat er i tvivl, så tænk nøje på dine børn og børnebørn

Hans Engell(C): Vi ønsker under ingen omstændigheder, at Europaparlamentet udvikles til en lovgivende forsamling.

Henning Christophersen(V): Et nej vil betyde en økonomisk katastrofe for Danmark.

Bertel Haarder(V): Drømmen om en europæisk union eller forbundsstat vil aldrig blive til noget…

Helle Thorning Schmidt(S) : I am European by heart.

Peter Duetoft (CD og nu S): Nej til euroen vil være en national katastrofe.

Jelved blev ked af det, Løkke blev ked af det og de alle vil blive kede af det for håndkants slag på halsen eller ej, danskerne stemmer igen nej.

Skal vi udskrive en blankocheck til EU?

Diverse, EU, Euro, Historie, Politik, Økonomi og finans — Drokles on November 29, 2015 at 7:39 am

“Den 3. december beder man os udstede en blankocheck” skriver “[T]idligere sekretær i Justitsministeriet, lektor på Københavns Universitet, PET-chef, generalsekretær for Det Danske Advokatsamfund og direktør for Folketinget” Ole Stig Andersen i Information

Forud for afstemningen i 1972 om medlemskab af EF deltog jeg ved udarbejdelsen af Justitsministeriets redegørelse, der konkluderede, at det ikke var nødvendigt at ændre grundloven, selv om der blev afgivet suverænitet til EF. Grunden til denne konklusion var at finde i grundlovens paragraf 20, som kom ind i forfatningen i 1953 med det formål at sikre dansk deltagelse i overnationalt samarbejde, som man på det tidspunkt kendte fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Afgørende for at gøre brug af denne kattelem var, at der kun blev afgivet beføjelser »i nærmere bestemt omfang«.

Problemet for os var EF-traktatens ’gummiparagraf’ (art. 235), som gav mulighed for udstedelse af retsakter, som der ellers ikke var hjemmel til. Retsakten skulle efter denne bestemmelse være nødvendig for at virkeliggøre et af fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer. Og medlemsstaterne havde vetoret.

Justitsministeriets opfattelse var, at disse betingelser opfyldte det såkaldte bestemthedskrav i grundlovens paragraf 20, og denne opfattelse videregav jeg da også i min undervisning som lektor i omkring 20 år på Københavns Universitet.

Tvivlsomme påstande

Men vi tog fejl i 1972. Rammerne i gummiparagraffen blev med dansk medvirken sprængt, og en politisk aktivistisk og integrationsivrig domstol medvirkede til yderligere overdragelse af beføjelser. Paragraf 20 var blevet en ladeport, og jeg har konstateret, at der på løbende bånd afgives suverænitet mellem traktaterne. I Maastricht-dommen udtalte Højesteret (i modsætning til den tyske forfatningsdomstol), at ladeporten kan bruges til afgivelse af beføjelser indtil det punkt, hvor Danmark ikke længere kan anses for at være en selvstændig stat. Og i Lissabon-dommen var domstolen af den opfattelse, at der ikke blev afgivet suverænitet, selv om vetoretten i Lissabon-traktaten blev erstattet med flertalsafgørelser. Her strider juraen mod sund fornuft.

Lovforslaget, vi skal stemme om på torsdag, forudsætter, at det ikke er i strid med paragraf 20 at omdanne retsforbeholdet med en tilvalgsordning, selv om Danmark herved efter EU-retten afgiver suveræniteten på alle de områder, forbeholdet dækker, herunder også asyl- og indvandringsområdet. Men denne opfattelse er bestemt ikke en ubestridt juridisk sandhed.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at beslutning om tilvalg vil ske efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Dette er næppe parlamentarisk i orden, idet regeringen efter de gældende procedurer ikke skal have et positivt mandat af udvalget, men kan nøjes med at konstatere, at man ikke har et flertal imod sig.

Jeg skrev igår at skønt EF/EU af blandt andre Jean Monnet, var tænkt som en opløsning af nationalstaterne til fordel for en superstat, så er det ikke den drøm, der driver værket. Det er trods alt folkevalgte regeringer, der ser mod stjernerne og forblændes. Men EF/EUs institutionelle dynamik, der kræver evigt vokseværk giver det samme resultat. Alligevel skal jeg ikke være blind for den ideologiske kerne, der bekriger os, skriver UKIPs grundlægger professor Alan Sked i Telegraph og minder om at den tidligere britiske premierminister…

…Harold Macmillan and his closest advisers were part of an intellectual tradition that saw the salvation of the world in some form of world government based on regional federations. He was also a close acquaintance of Jean Monnet, who believed the same. It was therefore Macmillan who became the representative of the European federalist movement in the British cabinet.

In a speech in the House of Commons he even advocated a European Coal and Steel Community (ECSC) before the real thing had been announced. He later arranged for a Treaty of Association to be signed between the UK and the ECSC, and it was he who ensured that a British representative was sent to the Brussels negotiations following the Messina Conference, which gave birth to the EEC.

In the late 1950s he pushed negotiations concerning a European Free Trade Association towards membership of the EEC. Then, when General de Gaulle began to turn the EEC into a less federalist body, he took the risk of submitting a full British membership application in the hope of frustrating Gaullist ambitions.

His aim, in alliance with US and European proponents of a federalist world order, was to frustrate the emerging Franco-German alliance which was seen as one of French and German nationalism.

Monnet met secretly with Heath and Macmillan on innumerable occasions to facilitate British entry. Indeed, he was informed before the British Parliament of the terms in which the British approach to Europe would be framed.

Despite advice from the Lord Chancellor, Lord Kilmuir, that membership would mean the end of British parliamentary sovereignty, Macmillan deliberately misled the House of Commons — and practically everyone else, from Commonwealth statesmen to cabinet colleagues and the public — that merely minor commercial negotiations were involved. He even tried to deceive de Gaulle that he was an anti-federalist and a close friend who would arrange for France, like Britain, to receive Polaris missiles from the Americans. De Gaulle saw completely through him and vetoed the British bid to enter.

Macmillan left Edward Heath to take matters forward, and Heath, along with Douglas Hurd, arranged — according to the Monnet papers — for the Tory Party to become a (secret) corporate member of Monnet’s Action Committee for a United States of Europe.

According to Monnet’s chief aide and biographer, Francois Duchene, both the Labour and Liberal Parties later did the same. Meanwhile the Earl of Gosford, one of Macmillan’s foreign policy ministers in the House of Lords, actually informed the House that the aim of the government’s foreign policy was world government.

I sommer kunne man på Telegraph læse Juncker citater

On Greece’s economic meltdown in 2011

“When it becomes serious, you have to lie.

On EU monetary policy

“I’m ready to be insulted as being insufficiently democratic, but I want to be serious … I am for secret, dark debates”

On British calls for a referendum over Lisbon Treaty

“Of course there will be transfers of sovereignty. But would I be intelligent to draw the attention of public opinion to this fact?,”

On French referendum over EU constitution

“If it’s a Yes, we will say ‘on we go’, and if it’s a No we will say ‘we continue’,”

On the introduction of the euro

“We decide on something, leave it lying around, and wait and see what happens. If no one kicks up a fuss, because most people don’t understand what has been decided, we continue step by step until there is no turning back.”

On eurozone economic policy and democracy

“We all know what to do, we just don’t know how to get re-elected after we’ve done it”

Jeg tror jeg stemmer nej - igen.

Om EU, embedsstandens rådgivning og at være så åbensindet at hjernen falder ud

Diverse — Drokles on November 29, 2015 at 5:21 am

I Adam Wagners anbefalelsesværdige Danskhed i Middelalderen hedder det på side 138:

Midt under kirkens skisma, hvor den tyske kejser støtter en pavekandidat, der ifølge Saxo er falsk, og gerne vil have den danske konge over på sin side, indbyder han ham til at komme til sig. Valdemar drager med sine folk afsted til kirkemødet i kejserriget, og det ender med, at Danmark giver den falske pave sin støtte, og desuden må kongen lægge lensed til den tyske kejser. Alt dette (…) er jo i Saxos øjne meget uheldigt, og måske har han villet forklare kongens rene hensigter, men i hvert fald giver han følgende forklaring på kongens lyst til at drage afsted på denne færd (som kongen gennem sin sekretær, Radulf, var blevet inviteret til):

“Og kongen tog mere villigt end viseligt imod sin tjeners ord, og fik lyst til at besøge kejseren - ikke så meget for at løse kirkens problemer som af trang til at lære fremmede folkeslag og deres skikke at kende”

Det er glimrende at lære af fremmede folkeslag, men man skal altid være i stand til og villig til også at give dem en lektion.

svantevit

“People only accept change in necessity and see necessity only in crisis.”

“Europe’s nations should be guided towards the superstate without their people understanding what is happening. This can be accomplished by successive steps, each disguised as having an economic purpose, but which will eventually and irreversibly lead to federation.”

Ordene er Jean Monnets, arkitekten af den europæiske union. EU er en institution, der kun er til for sig selv og udtrykt med Junckers ord, fungerer det i Monnets ånd

“We decide on something, leave it lying around, and wait and see what happens. If no one kicks up a fuss, because most people don’t understand what has been decided, we continue step by step until there is no turning back

EU skulle være og er blevet en instituion, hvis formål først og fremmest var den selv og for at blive til skulle nationerne opløses.  Det europæiske samarbejde har altid været i en situation, hvor der aldrig er nogen vej tilbage, det er EUs dynamik. Selv om EU ikke er den rene ondskab og de idealistiske tanker bagved til nogen grad kan undskyldes med det chokket af 2. Verdenskrigs ødelæggelser, så er EU en maskine, der ikke blot som sagt, kun er til for sig selv, men kun kan overleve ved evig ekspansion, udadtil, såvel som ved at fortære medlemslandenes suverænitet.

Jeg kan huske afstemningerne i 92 og 93, hvor denne logik lå åbent til grund for Ja-partiernes argumentation Som trussel lød det at vi skulle stemme ja for ellers ville vi blive sat af på perronen og der var ingen stationer hvor toget skulle hen. Som leflen til vores europæiske udsyn og ansvar for verdensfreden var billedet en cykel, der ville vælte uden fremdrift. Det var med møje og besvær det lykkedes politikerne at sælge den neurotiske vision.

Selv om EU ikke er den rene ondskab og de idealistiske tanker bagved til nogen grad kan undskyldes med chokket af 2. Verdenskrigs ødelæggelser, så er EU en maskine, der ikke blot som sagt, kun er til for sig selv, men kun kan overleve ved evig ekspansion, udadtil, såvel som ved at fortære medlemslandenes suverænitet. Det betyder at skønt der ikke er noget ønske om at gøre Europa muslimsk gennem indvandring og lovgivningsmæssige knæfald, så bliver resultatet det samme. Medlemslandene kan ikke få lov at sikre sig imod den truende katastrofe fordi genindførelse af national grænsekontrol vil sætte ’samarbejdet’ tilbage og så vil toget vælte. Så man gør en dyd af nødvendigheden og taler den multikulturelle vision op mens man frygter Folkets reaktion

On the morning of 7th January 2015 Terrorists attacked Charlie Hebdo, with fully automatic, unregistered and illegal firearms.

Since then the EU has been preparing new legislation to ban semi-automatic firearms in the hands of law abiding EU citizens. Despite the fact that these weapons were not used by terrorists and are not even typically used by criminals.

They use unregistred, untraceble black market full auto Kalashnikovs.

The new legislation has been on the back burner since April 2015, only to surface now on 18th of November, barely 5 days after a second attack in Paris.

Teksten er fra et bønskrift til at få stoppet EUs svækkelse af europærernes evne til selvforsvar.

Gentagelse og fald

Mikael Jalving havde ikke mere at sige, om endnu et terrorangreb, det vi så i Paris, fortalte han sine læsere. Eller i hvert fald kunne han ikke sige, hvad han allerede har sagt bedre end han gjorde senest, da Charlie Hebdo og et jødisk supermarked var genstand for muslimernes vrede. Men Jalving er værd at genlæse og ellers kan man glæde sig over Snaphanens Steens fremragende skriv, med masser af links til andre gode skrifter.

For det er er svært at sige noget nyt om en verden der ser ud til at gentage sig selv når politikere, journalister og eksperter ikke tager ved lære. I Berlingske Tidende kunne man i kortform læse eksperterne demonstrere næsten hele paletten. 6-7 gengangerpunkter blev nævnt og kun et eneste var relevant for forståelsen af den terror der rammer os, for den flygtninge og migrationsstrøm på vej og årsagerne bagved. Da jeg aldrig har skrevet så godt som Jalving kan jeg godt tåle at gentage mig selv uden at risikere en antiklimaks. De radikaliserede islamisters bevæggrunde er som følger

»Der er en række spændinger mellem franskmændene og den muslimske befolkning, der føler, de bliver undertrykt. Det ser vi blandt andet i forhold til, at man har indført forbud mod at bære tørklæde i skoler, ligesom muslimerne ikke føler sig imødekommet i forhold til mulighederne for at undgå svinekød i offentlige køkkener og udøve deres religion på offentlige steder,« siger Henrik Prebensen.

1a) Tørklædeforbud. Det er egentligt et forbud mod religiøs beklædning og rammer alle religioner der hænger deres hat på tøjet.

1b) Mangel på svinekødsforbud. Denne anke mod øvrigheden hænger sammen med den første, da det er krav om islamisk levevis. Men her er det ikke som passiv muslim, men som den offentsive der har retten til at diktere vilkårene for kuffar. Muslimerne nægtes deres overhøjhed.

Parret med en generel skepsis blandt franskmændene over for den muslimske befolkning…

2) Franskmændene er dårlige, hvis ikke xenofobiske, værter.

…betyder det ifølge Henrik Prebensen, at en stor del af Frankrigs muslimske befolkning føler sig tilsidesat og forfulgt.

3) Generel tilstand af udenforskab.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at det ikke er tilfældigt, at radikaliserede islamister angriber Frankrig igen. Han peger på Frankrigs rolle i den amerikansk ledede koalition af lande, der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak. Desuden kæmper Frankrig mod islamistiske oprørere i det afrikanske land Mali.

4) Frankrigs rolle mod ISIS og at de forhindrede folkemord i Mali.

Ifølge Bonnichsen kan timingen af terrorangrebene i Paris hænge sammen med, at Islamisk Stat oplever modgang på slagmarken

5) Islamisk stat er trængte. Hvis de havde fremgang ville det være en anden sag må vi forstå.

Og så har man også nogle voldsomme sociale spændinger…

6) Ikke nok bistandshjælp.

…der kan understøtte det had, som eksisterer i forvejen, når vi taler om islam og den vestlige verden,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

7) Hovedet på sømmet! Og det går vi så ikke mere ind i, for det indebærer den smertelige erkendelse at ingen fred er mulig og at så længe man anerkender muslimernes ret til være en del af Frankrig, som af noget vestligt land, så længe vil man befinde sig i en tilstand af krig. Ja, man kunne udtrykke det som at bo i krigens hus.

skc3a6rmbillede-2015-11-19-kl-072249

Ovenfor lover X-Files artikel i Jyllandsposten klassikerne i endnu et mysterium for medier, politikere og eksperter. Hvorfor sprængte en muslim sig selv og en masse kuffar i luften? Og så en fredag aften? Og så var også han, som alle de andre en god og rolig fyr.

Obama og Kerrys svar er ord. That’s all thay have, words. De insisterer på at kalde ISIS for Daesh, fordi navnet er blevet forbudt i Islamisk Stat: “Part of the reason is because in Arabic the word “Daesh” can be taken as a play on words to mean something along the lines of “a bigot who imposes his view on others” or “to trample down and crush,” og ved at insistere på at minde terrorister fra Islamisk Stat om at de rent faktisk undertrykker andres tanker, så generer man dem måske på et personligt plan. Det har ikke den samme effekt som Assads tøndebomber, men det skulle til gengæld ikke gå ud over civile. Meeen formålet er nok snarere at forhindre at islam kommer sprogligt i forbindelse med islamisk aktivitet, en renvaskning er problemets stilling. Hmm, det kunne være man skulle kalde dem det, Islamisk Aktivitet? Det ville sikkert pisse en venstrefløjser af i ens omgangskreds.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, ja det er vel ækvivalensen til at Saudierne blev formænd for FNs råd for menneskerettigheder, mener det er på sin plads at nævne islam, selv om islam ikke har noget med noget at gøre, skriver Danmarks Radio

- Dette er ikke en kamp mellem den muslimske verden og den vestlige verden. Det er en kamp mellem ekstremister, kriminelle og mennesker, der tror på fundamentale værdier som frihed og respekt for menneskerettigheder, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

“It was instructive that the moment President Hollande grasped the awful reality his first instinct was to close France’s borders.” skriver Simon Heffer i Telegraph. Det er sigende at Hollande, trods en overordnet politik om åbne grænser og næsten stålsat vilje mod at ville indrømme krigens realiteter - indtil nu? - alligevel afslører en erkendelse af problemets rod; muslimer der vælter over grænserne.

Hvad fortæller det om Danmarks politiske elite når alternativet til Løkke var Christian Jensen, der straks han hørte om de muslimske myrderier, tweetede en appel til danskerne om at stemme ja til EU? Ja, hvad fortæller det om intelligentsiaen i Venstre når Justitsminister Søren Pind mener at manglende grænsekontrol og konventioner ikke havde noget at spille med terrortruslen. “Vi betaler nu en høj pris for den passivitet, som Vesten har udøvet i Syrien.” siger han og mener alligevel at vi skulle have entreret Søvndals syriske jungle. For erfaringerne fra de irakiske og libyske regnskove demonstrerer virkeligt at vores ageren er problemets rod. Inger Støjberg fortsætte sin hard-liner løgn ved at lange verbalt ud efter studiegruppen og islamoplyserne Hizb ut-Tahrir. En “syg organisation som ikke hører til her”, kaldte hun dem og som en anden Villy Søvndal “forstår egentlig ikke, hvad det er, der afholder dem fra at flytte”. Men hvis hun lyttede efter, så handler det ikke om at der er noget der afholder dem fra noget, sådan er det jo med frihed. Der er derimod noget de,, som så mange andre tilvandrende muslimer vil, nemlig lave Danmark om til et kalifat. De er her på en mission, som det politiske Danmark afholder sig fra at forhindre. I stedet diskes der op med ord, ord, ord.

Denne regering, den værste regering nogensinde i dansk historie, har ophøjet politisk impotens til et kategorisk imperativ, som folket blot er i vejen for. Og Dansk Folkeparti ser ud til at have købt Løkkes rope-a-dope taktik og betalt med deres identitet. Og det er vel en forandring.

En kedelig forandring var iøvrigt også Søren Espersen, der tilsyneladende tænkte, at hvis terroren i Paris kunne være udgangspunktet for en konstruktiv debat om islam, indvandring af muslimer og hævdelse af dansk overhøjhed på dansk jord, som venstrefløjen vanskeligt kunne undslå sig, så ville det være bedre med en debat for og imod Søren Espersen selv. Vel vidende at når man indleder en argumentation om at gå hårdere til Islamisk Stat med “…vi er så gentlemen-agtige, at vi aldrig bomber, der hvor der er civile - også kvinder og børn.” så er der ingen der læser resten og Espersen spildte sine støtters tid og ressourcer på “Det Søren siger og mener er…” mens venstrefløjen og medierne fik sig lidt luft med historien om den moralske ækvivalens mellem islam og dens kritikere.

Truslen mod rationaliteten kommer fra venstrefløjen

En kristent troende politiker funderer højt over at der måske er mere mellem Himmel og jord og straks er manden en kreationist og en vederstyggelighed som videnskabsminister. Det blev dog det helt jordnære der endte med at skandalisere ham. Den besynderlige ide om kreationisme skamrides af venstrefløjen til at male et billede af et højrekristeligt angreb på selveste videnskaben og medierne agerer megafon. Hvad der er gået op for de færreste og især disse overvejende evangelister, der oftest synes at abonnerer på kreationisme er hvor arrogant til det blasfemiske denne pseudovidenskabelige ide er. At mennesket har udviklet sig til at kunne kigge Guds skaberværk så meget i kortene at vi kan se hans fingeraftryk. Så meget for Troen, der driver værket.

Men den grundlæggende isolerede kreationisme får følgeskab af en række eksotiske fikse ideer, som kan trives hos selv højt begavede mennesker. Den republikanske præsident kandidat kandidat Ben Carson dyrker trods sit virke som en fremragende neurokirurg en ide om at kristne har haft Gud i ryggen da de byggede pyramiderne i Ægypten. Jo, beviserne tårner sig op mod de kristne højrefløjsere. Pinligt som det er ikke at have forstået virkeligheden, som vi andre let kan se, så er der på højrefløjen tale om enkeltstående og skiftende fejlagtige ideer, som begavede mennesker vælger at tro på fordi de forveksler deres kreative og fantasifulde del af hjernen med den seriøse del, der har knoklet for at skaffe dem en gloværdig karriere. Og så optræder de tossede ideer som ganske private forestillinger og ikke som mission.

På venstrefløjen er det derimod helt galt og det er herfra truslen mod ikke blot ‘videnskaben’ kommer, men mod hele den rationelle tankegang. For venstrefløjens angreb på videnskab er blot en del af deres angreb på viden og det er et systemisk angreb som del af en større mission. Det er venstrefløjen der dyrker postmodernismen og relativismen. Det er venstrefløjen der opponerer imod videnskab med henvisning til æstetik og moralisme. Det er venstrefløjen der vil indskrænke tanke-, tro- og ytringsfriheden ved enhver given lejlighed. det er venstrefløjen der er forfalden til økologisme og klimateori, hvor konsensus og internetafstemninger fejer målinger af bordet. Det er venstrefløjen der vil politisere videnskaben og gøre den samfundsgavnlig, venstrefløjen der mener at samfundet omvendt og sært skizofrent skal indrettes videnskabeligt og som ophøjede Marx og efterkommeres -istiske teorier til videnskab, hvad kostede 100.000.000 myrdede civile og komplet nedbrudte samfund uden at venstrefløjen synes at kunne drage nogen klar konklusion af det eksperiment. Det er venstrefløjen som omfavner nødvendigheden af multikultur, som masserne flygter fra sekteriske stridigheder. Det er venstrefløjen der vil omskrive historien, så den passer en køns-race-kultur-genus… det er venstrefløjen der opfinder ord som genus.

Af sted til USA, hvor det står helt galt til på universiteterne, som på alle læreanstalter. Rick Moran skriver for Pajamas Media

White privilege. It’s everywhere, I tell you. You can’t escape its smothering influence — even at one of the finest (and most expensive) schools in the land.

Take the case of this poor, wilting flower. Nissy Aya is now in her fifth year of undergraduate study at Columbia University. She was supposed to graduate last year with the rest of her class, but finds herself — totally not her fault — on track to graduate next year.

Ms. Aya says that she has experienced much angst and anguish while taking Columbia’s Core courses, studying the greatest, the most powerful, the most tolerant civilization in the history of the human race — Western civilization. It seems that Ms. Aya has feelings of inadequacy when reading all these books by dead white males.

Daily Caller:

Aya attributed some of her academic troubles to the trauma of having to take Columbia’s current Core Curriculum, which requires students to take a series of six classes with a focus on the culture and history of Western, European civilization. Aya says this focus on the West was highly mentally stressful for her.“It’s traumatizing to sit in Core classes,” she said. “We are looking at history through the lens of these powerful, white men. I have no power or agency as a black woman, so where do I fit in?”

As an example, Aya cited her art class, where she complained that Congolese artwork was repeatedly characterized as “primitive.” She wanted to object to that characterization but, in the Spectator’s words, was “tired of already having worked that day to address so many other instances of racism and discrimination.”

Roosevelt Montás, Columbia’s associate dean for the Core Curriculum, didn’t exactly offer a spirited defense, instead saying Aya was showing the troubling racism that may lurk inside the Core.

“You cannot grow up in a society without assimilating racist views,” he said, according to the Spectator. “Part of what is exciting about this conversation is that it’s issuing accountability for us to look within ourselves and try to understand the way that racism shapes how we see the world and our institutions.”

This isn’t the first time students have complained about the mental anguish of studying the Western canon. Last spring, four students published an editorial for the Spectator complaining that a student was triggered by having to read Ovid, and proposed replacing his offensive works with those of Toni Morrison.

Heather Mac Donald læser UCLAs engelskstudie sørgelige dødsattest

What in the world happened to the liberal arts? A degree in the humanities used to transmit the knowledge and wisdom imbued in the works of great Western artists, writers, musicians and thinkers like Shakespeare and Mozart. But today, that same degree stresses Western racism, sexism, imperialism, and other ills and sins that reinforce a sense of victimhood and narcissism. So, what happened? Heather Mac Donald of the Manhattan Institute explains.

Medie kontrol og tab af kontrol

Diverse — Drokles on November 21, 2015 at 5:25 am

Her er TV i fuld kontrol

TV/MIDT-VEST

13-årige Benjamin Henriksen fra Herning har stiftet partiet ”Nyt Danmark”. Partiet skal nedbryde fordomme, særligt hos de ældre, i forhold til flygtninge. Hør Benjamin, og hans syriske ven Redi, fortælle om partiets program:

Her taber TV kontrol

Muslims Celebrate live on camera the terrorist attack

Racismeanklagerne mod Missouri universitet er endnu en negerhistorie

Akademia, Campusradikalisme, Diverse, Postmodernisme, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on November 15, 2015 at 5:21 am

Forleden henviste jeg til nogle artikler og videoer om campusradikalisme, som det vist hedder, i USA. De konkrete årsager til forskellige protesterende grupper studerende og undervisere ignorerede jeg og henledte mere opmærksomhed mod den evigt forurettede og selvhævdende mentalitet som venstrefløjen har produceret.

Den ene sag handlede om hvorvidt studerende på universitetet Yale havde krav på at blive vejledt i politisk korrekte halloween kostymer. Den anden fra universitetet i Missouri, handlede om systemtisk OG anekdotisk racisme. Her med det venstredrejede Huffington Posts ord

On Oct. 10, a group of black students interrupted the Mizzou homecoming parade. Wearing T-shirts that read “1839 Was Built On My B(l)ack,” referring to Mizzou’s founding and slave labor, the students stopped right in front of the convertible that Wolfe was traveling in as he waved to parade watchers. The students took out a megaphone and one by one began speaking about incidents of systemic and anecdotal racism from the founding year 1839 through 2015.

A crowd of mostly white people watching the parade began to yell at the black students within one minute to “move on” and get out of the street. Many chanted “M-I-Z, Z-O-U” in an attempt to drown out the activists.

Ja, når man een gang har sagt at noget er racisme, er enhver kritik af spielverderbere selvfølgelig udtryk for racisme. Men “mostly white people” betyder vel, at det også var andre end hvide, der fandt de unge menneskers opførsel utålelig. Og den opfattelse på tværs af ‘race-skel’ ligger muligvis i sammenblandingen af århundred gammel historie om systematisk racisme med det så svært håndgribelige anekdotiske, som påskud for at ødelægge en god parade.  Man kan se optrinnet Mizzou hjemkomstparade på nogle videoer som Huffington Post. Det er svært at tage unge mennesker med det privilegium det er at gå på et sikkert glimrende universitet seriøst når de tudende som piskede påstår at de praktisk talt selv har bygget deres universitet for 176 år siden.

missouri-uni2

After three minutes, two white men came out and tried to move the students aside, drawing cheers from the crowd.

Then the driver of Wolfe’s car tried to drive around them. The students moved their line, arms linked, to block the driver, who continued to try to push forward. The driver again tried to get through a moment later, coming in contact with one of the students.

At that point, an older white man came out and physically pushed several of the students away with his body. A few other white men and women then came out and formed their own human chain, linking arms and standing between the students and the car to allow Wolfe’s vehicle to get through.

It took about 11 minutes before a couple of police officers intervened and asked the black student activists to step aside to allow Wolfe’s car to drive. White people cheered when this happened.

Det var 10 oktober.

Wolfe did not address the incident for nearly a month. It wasn’t until Butler was on his hunger strike, calling for Wolfe to resign, that the president finally issued a statement on Nov. 6 apologizing for just sitting there as his driver tried to steer around the students.

missouri-uni-oversigt

En ring er slået ned om det område, hvor sultestrejken foregår. Offentligt sted er demonstrativt inddraget så det kan foregå i et 'sikkert rum'.

Wolfe fratrådte kort derefter sin stilling efter krav fra de studerende og universitets sorte fodboldspillere, slutter Huffington Post tilfredse. En måneds hysterisk pres gav pote. Men, som de mange neger-historier fra USA så er der en twist. Med al den strukturelle racisme til disposition ser Butler, det fremhævede offer for sin egen sultestrejke, ud til at blive endnu en Trayvon Martin, Freddie Carlos Gray, Michael Brown og hvad de nu hedder. Butler gik nemlig i sultestrejke fordi Wolfe ikke ville give ham en undskyld for at have ladet sin chauffør påkøre Butler. Med så mange kameraer til stede skulle man tro det var en modig påstand, men de selvretfærdiges hysteri kan overdøve de fleste sandheder.

#ConcernedStudent1950 protester Jonathan Butler claimed multiple times that he was hit by the driver of a car carrying President Tim Wolfe at the University of Missouri’s homecoming parade.

Is Butler telling the truth? Watch this video and decide for yourself. Leave you verdict in the comments section.

Så skal vi have en ny Fredsring

Diverse — Drokles on November 14, 2015 at 4:12 am

“En mand er kommet til skade på Amager i København, efter han blev ramt af skud” sad jeg og læste på Ekstrabladet. Ja, man kan komme til skade med hvis man bliver ramt af skud. Det vidste de muslimer, der pludseligt ændrede mit fokus fredag aften, med deres angreb forskellige steder i Paris da også. Ja, jeg forhaster mig nok, Allahu Akbar kan betyde så meget og Ekstrabladet skrev også “Formodet terrorangreb fredag aften i Paris”. Danskere i Paris forhastede sig heller ikke, de troede, at de hørte kanonslag. Og skønt de ikke er nær så farlig skal man passe på sine øjne. Det kan også gøre ondt i øjnene at læse Obamas umiddelbare reaktion i Telegraph

We’ve seen an outrageous attempt to terrorise innocent civilians, this is an attack not just on Paris, it is an attack not just on the people of France, but it is an attack on all of humanity and the universal values we share.

We stand prepared and ready to provide whatever assistance the government and the people of France need to respond. France is our oldest ally, and the French people have stood shoulder to shoulder with the United States time and again. We want to be very clear that we stand together with them in the fight against terrorism and extremism.

Paris itself represents the timeless values of human progress.

(…)

We’ve gone through these kinds of episodes and whenever these kinds of attacks happens we’ve always been able to count on the french people to stand with us.

Grunden til at andre lande også er gået gennem ‘den slags episoder’ ligger i hvad der frit antages og hvad der ikke nævnes. For ikke alle deler tydeligvis Obamas opfattelse af menneskelige værdier. Ja, muslimer forkaster selve ideen om menneskelige værdier. De er dog helt med på at værdier er universelle, endda med tilbagevirkende kraft. Muslimernes værdier er islam. Punktum. Og de er ikke ikke forenelige med andre værdier. Så lidt så dødstallet hober sig op, blot for at de kan lave den pointe til vores tungnemme ledere og medier.

På den engelsksproget del af France 24 modtager de et tweet der opponerer imod at nogle hæfter sig ved at terroristerne råbte Allahu Akbar. “Who cares what religionm these terrorist has. What happened is just crazy!” frit efter hukommelsen. Og det var alle i studiet enige i. Men nej, det er ikke crazy, det er islam. Islam repræsenterer i sin egen forståelse timeless values af Allahs overhøjhed. Det var hvad de råbte. Allahu Akbar, Allah er størst!

Måske har de ret. Om ikke så længe vil man alligevel høre at ‘i dag er vi alle muslimer’.

charlie-hebdo-dignitar-march

Venstrefløjen tænder et lys for revisionismen

Jeg har ikke regnet anti-semitismen som en egentligt fænomen blandt danskerne fordi man så sjældent, hvis nogensinde støder på egentlige jødefjendske ytringer. Jeg har haft den opfattelse, at så langt der er tale om egentlig anti-semitisme, som næsten udelukkende er begrænset til, venstrefløjen, så var den et udtryk for en ide om jøden og israelerene. At den anti-semitiske politik og retorik, er konsekvensen af en fortælling som venstrefløjen dyrker, måske mere af tradition. Jovist er venstrefløjen til tider ganske løssluppen med etnisk og religiøs essensialisme når man taler jøder og Israel med dem i trygge rammer, noget som offentligt mest skinner igennem som Israel-kritik, det enestående begreb der savner nationale modstykker som Saudiarabien-kritik og Gambia-kritik.  Men at der ikke i nævneværdig udstrækning (og Anne Grethe Holmsgaard er ikke nævneværdig) eksisterer noget personligt eller grundlæggende emotionelt motiv, som farver synet på jøder endsige den enkelte jøde.

Men som venstrefløjens dans med den muslimske indvandring de importere som et nyt proletariat synes deres kamp mod Israel at blive stadigt mere intens og blind. En lille del af det er at skrive jøden ud af historien om jødeforfølgelse. Et eksempel man kunne nævne var Fredsringen om synagogen i København. En muslimsk ung mand havde på baggrund af sin muslimske tro set sig bitter på jøderne, kontraktbrydende, ordombyttende aber og svin, og forsøgt sig med en massakre. En heltemodig vagt blev dræbt da han sikrede resten af forsamlingen kunne få fred. Men Fredsringen handlede om at sætte muslimerne i rollen som ofre for dårlig presse. Med kun en håndfuld muslimske piger i tørklæde med kraft nok til at simulere interesse for en løs ide om samhørighed agerede venstrefløjen potemkinkulisse så ringen kunne sluttes.

Åh, og så blev der lagt blomster for Omar, for han var jo også et menneske, skønt hans venner sparkede dem væk igen, da hans dødssted ikke skulle besudles af kuffar traditioner. Men det det handlede om for venstrefløjen var at bruge jødeforfølgelse til at pleje deres egen lille Hassan.

Og nu vil Enhedslisten og Radikale Venstre så skrive jøderne ud af deres egen historie, når de tænder et lys for flygtninge

aldrig-mere-krystalnat

Nazisterne forfølgelse af mennesker, der ikke passede ind i det ariske samfund må aldrig glemmes.

Derimod må jødeforfølgelsen som et specifikt fænomen gerne glemmes. For anden tolkning kan man ikke komme til. Krystalnatten handlede KUN om jøder.Og som Krystalnatten kun handlede om jøder skal det måske lige med, at ildsjæl og næstforkvinde i Exitcirklen Khaterah Parwanis arbejde med afradikalisering af unge KUN handler om muslimer.

Hvis jeg må give et godt råd til det yderste venstre; hvis i vil markere forfølgelse af alle de af os, der ikke passer ind i en eller anden overordnet ideologi, så lav en Gulag-dag eller en sharia-dag, hvor alle demokrater kan blæse tyranniet den lange march. Og insister på ytringsfriheden og afskaf blasfemi- og racisme paragrafferne.

“It is not about creating an intellectual space! It is not!”

I Middelalderen grundlagdes universiteterne, som Quora skriver

These new centres of learning took the scholarly framework of the old cathedral schools’ curriculum based on the “seven liberal arts” but combined it with the structure of craft and merchant guilds (which is where the name universitas came from as well).  As in the guilds, students had to choose to work under the guidance of a “Master” and serve a long, structured and scrutinised apprenticeship and then pass a series of tests and oral examinations before being judged a “Master” himself and finally going on to become a “Doctor” or teacher.  This structure, hierarchy and rigorous testing made the Medieval university very different to similar-seeming schools in the Islamic world or the academies of ancient Greece.

The other radical and crucial novelty in the university system was the way advancement and prominence in this system was not gained merely by mastering material from key texts, but by disputation and debate using set rules of formal logic.  Masters and doctors maintained their positions and their reputations (and therefore their incomes from students) by their ability to win debates, often throwing open the floor to all comers.  And brilliant students could rise quickly in reputation and renown by taking on these masters and beating them.  At least twice a year a university would hold a quodlibeta - a multi-day tournament of rigorous logical disputation where anyone could propose and defend any position on any subject at all.  Often highly radical, controversial, paradoxical or even heretical idea were presented and participants had to defend or attack them using logic and reason alone. The idea of a rational free-for-all where the finest minds of the time used reason alone to bat around ideas like “God is in fact evil” or “the universe had no beginning in time” certainly does not fit most people’s ideas of the Middle Ages, yet this was a regular event in Medieval universities.

I det miljø ‘opfandt’ Benediktinermunken Roger Bacon den moderne videnskab og Guillaume de Conches hypotiserede darwinistisk at alt levende opstod fra ursuppen og udviklede sig over til det det er i dag - på Guds initiativ. Det er lang tid siden at man beflittede sig med rationalisme på universiterne og de fleste andre læreanstalter. Atlantic beskriver den sørgelige sag, da et akademiker-ægtepar sagtmodigt frasagde sig at rådgive de studerende om Halloween-kostymer og blev mødt med krav om bortvisning for deres manglende forebyggelse af potentiel krænkelse. Daily Caller ridser det sørgelige optrin op, hvis man ikke har hjerte til at se den lille video nedenunder

The conversation is at first tense but calm, but it escalates rapidly after a student accuses Christakis of creating an “unsafe space” at Yale.

“I did not-,” Christakis attempts to reply, but a student aggressively interjects.

“Be quiet!,” she screams. Then, voice quavering with emotion, she continues. “[In] your position as headmaster, it is your job to create a place of comfort and home for the students who live in Silliman.”

Christakis attempts to dissent, saying “No, I don’t agree with that,” unleashing a torrent of shrieks from the student.

“Then why the fuck did you accept the position? Who the fuck hired you?,” she cries, drowning out any attempt by Christakis to explain himself (Christakis never raises his voice, except to be heard by the crowd).

“You should step down! If that is what you think of being headmaster, you should step down! It is not about creating an intellectual space! It is not!”

Another student, a male, joins in, shouting “You’re supposed to be our advocate!”

The student continues the attack, saying that students will transfer out of Yale because of its failure to be a “safe space” for them. As she continues, one passing student yells out “Retweet!,” apparently to endorse her attacks.

“You should not sleep at night!,” she says to finish the verbal assault. “You’re disgusting!”

Som man kan se er konflikter nogle gange sort/hvide. Den unge dames hysteri udgør et studie i sig selv. Selvretfærdigheden, berettigelsen, selvoptagetheden, aggressionen, den manglende empati for andre mennesker, manglende selvrefleksion og den grundløse foragt for andre meninger. Og ingen sans for værdighed. Som et udtryk for venstrefløjen er der kun emotioner, et mentalt barn forkælet til den rene narcissisme. Men det får vente, for her er endnu et eksempel på venstrefløjs ideologiske emotioner fra Missouri State universitetet, hvor nogen demonstrerer imod noget strukturelt undertrykkende noget

After desperately trying to gin up media coverage of student protests at the University of Missouri, one of the school’s media professors is now furiously trying to “muscle” the press off campus to prevent them from covering student protests that rapidly spiraled out of control Monday.

Mizzou president Timothy Wolfe announced his resignation on Monday after members of the school’s 4-5 football team announced they would boycott team activities unless the school acceded to certain demands surrounding racial equality. Unsurprisingly, Wolfe’s resignation did little to quell the mob.

On Monday afternoon, activists who had demanded Wolfe’s resignation abruptly demanded that media stop covering their activities on the public campus of the taxpayer-funded university. At the center of those demands was Melissa Click, an assistant professor of mass media within Mizzou’s communications department.

In the video below, you can see Click ask for “muscle” to help her bully a Mizzou student into not covering the ongoing mob protests:

Det kræver en beundringsværdig mangel på ironis sans at holde en demonstration inden i et ’safe space’. En god ven spåede at professor Clicks bemærkning “I need some muscle over here!” kan blive en ikonisk kommentar; “Al safe/inclusive/cis/gyn/LGBT/postmodernisme-BS er hermed udstillet og demaskeret”. Det er sandt for dyden en stjerneparade i eksempler på venstrefløjens selvforståelse. Journalistens argument om de grundlovssikrede rettigheder, der beskytter ikke blot ham men også demonstranterne, hvorfor de ikke kan tvinge ham væk,, som han ikke kan tvinge dem, verfes af med “Forget a law. How about for humanity?”. Eller sætningen “Sir, I’m sorry, these are people too. You need to back off!”, som virkeligt kræver en indforstået præmis om moralsk overrettighed for at give mening. Og så er der unødvendige journalister, som der er unødvendige mennesker…

Breitbart ridser tendensen på amerikanske universiteter, der også mærkes i resten af den vestlige verden, op, for som venstrefløjens børn tydeligvis ikke kan rumme den virkelighed, som venstrefløjen har beredt dem, så kan venstrefløjen heller ikke rumme sine egne børn

Similar incidents have happened before, on other campuses. Oberlin College was recently the scene of astonishing protests at the visit of former philosophy professor Christina Hoff Sommers, who was deemed to be too “triggering” for some students. But it is deeply worrying to see this happen at Yale, where undergraduates typically go on to become business leaders, senators and even Presidents.

The footage was published by Greg Lukianoff, the President of the Foundation for Individual Rights in Education (FIRE), one of the organisations that monitors and seeks to address the disturbing rise of intolerance on U.S. campuses. Lukianoff recently co-authored an influential essay, The Coddling of the American Mind, which describes the disturbing rise of campus zealots like the ones in this video.

Students of history will notice an alarming similarity in the video above to the “struggle sessions” of Maoist China, a form of public shaming in which perceived enemies of the Party would be surrounded in a public place by Red Guards, Mao’s most zealous supporters. The Red Guards would hurl abuse at their target until they confessed to their crimes.

Uninformed critics might argue that the Red Guards were a weapon of the Communist state, and not a genuine grassroots movement, but they’d be wrong: the Red Guards started out as a student movement, on Chinese campuses. Afraid yet?

College staff finally are. Earlier this year, Vox published an essay from a liberal professor who confessed that the zealotry of his own students frightened him. Earlier this month, Salon published an article from a black feminist film studies lecturer, describing her “disastrous” attempt to accommodate her students’ strangely aggressive emotional fragility. It seems the left, and especially the academic left, has finally woken up to the Frankenstein’s monster that they’ve constructed.

Daniel Greenfield ser også parallelen til rødgardisterne, men trøster sig med at i de frie lande har flertallet stadig noget at skulle have sagt og unge mennesker er generelt ikke så rædselsfulde

These aren’t an entire generation. They’re trained radical left-wing activists who have been encouraged to emote, to act out and throw tantrums as activism. It’s not unique.

(…)

What is happening now is a perfect storm with several causes, one of the biggest of these is the Obama era in which major social transformation and the craziest campus stuff have backing from the White House.

There are assorted generalizations about millennials in the workplace. But your typical campus screamer won’t be working a real job. They’ll be in academia, diversity consulting or something even dumber and more useless. Millennials serve in the military and members of that generation have won the Medal of Honor.

Washington Posts Wendy Kaminer går nogle årtier tilbage

You can credit — or blame — progressives for this enthusiastic embrace of censorship. It reflects, in part, the influence of three popular movements dating back decades: the feminist anti-porn crusades, the pop-psychology recovery movement and the emergence of multiculturalism on college campuses.

In the 1980s, law professor Catharine MacKinnon and writer Andrea Dworkin showed the way, popularizing a view of free speech as a barrier to equality. These two impassioned feminists framed pornography — its production, distribution and consumption — as an assault on women. They devised a novel definition of pornography as a violation of women’s civil rights, and championed a model anti-porn ordinance that would authorize civil actions by any woman “aggrieved” by pornography. In 1984, the city of Indianapolis adopted the measure, defining pornography as a “discriminatory practice,” but it was quickly struck down in federal court as unconstitutional. “Indianapolis justifies the ordinance on the ground that pornography affects thoughts,” the court noted. “This is thought control.”

So MacKinnnon and Dworkin lost that battle, but their successors are winning the war. Their view of allegedly offensive or demeaning speech as a civil rights violation, and their conflation of words and actions, have helped shape campus speech and harassment codes and nurtured progressive hostility toward free speech.

The recovery movement, which flourished in the late ’80s and early ’90s, adopted a similarly dire view of unwelcome speech. Words wound, anti-porn feminists and recovering co-dependents agreed. Self-appointed recovery experts, such as the best-selling author John Bradshaw, promoted the belief that most of us are victims of abuse, in one form or another. They broadened the definition of abuse to include a range of common, normal childhood experiences, including being chastised or ignored by your parents on occasion. From this perspective, we are all fragile and easily damaged by presumptively hurtful speech, and censorship looks like a moral necessity.

These ideas were readily absorbed on college campuses embarking on a commendable drive for diversity. Multiculturalists sought to protect historically disadvantaged students from speech considered racist, sexist, homophobic or otherwise discriminatory. Like abuse, oppression was defined broadly. I remember the first time, in the early ’90s, that I heard a Harvard student describe herself as oppressed, as a woman of color. She hadn’t been systematically deprived of fundamental rights and liberties. After all, she’d been admitted to Harvard. But she had been offended and unsettled by certain attitudes and remarks. Did she have good reason to take offense? That was an irrelevant question. Popular therapeutic culture defined verbal “assaults” and other forms of discrimination by the subjective, emotional responses of self-proclaimed victims.

This reliance on subjectivity, in the interest of equality, is a recipe for arbitrary, discriminatory enforcement practices, with far-reaching effects on individual liberty. The tendency to take subjective allegations of victimization at face value — instrumental in contemporary censorship campaigns — also leads to the presumption of guilt and disregard for due process in the progressive approach to alleged sexual assaults on campus.

Universiteterne var måske en religiøs opfindelse, til at begribe Gud og forstå hans skaberværk. Måske fordi Gud er ubegribelig, kunne et studievære en søgen, mens uden Ham, kan vi kun prøve at begribe os selv og vores selvretfærdighed? Hvem ved, denne ateist er ikke mindre rådvild, når teisme ligner det bedste værn mod religiøs dogmatik.

With Open Gates: The forced collective suicide of European nations - Extended Cinematic 1080p

En regulær horror-film

“A nation can survive its fools, and even the ambitious. But it cannot survive treason from within. An enemy at the gates is less formidable, for he is known and carries his banner openly.”

- Marcus Tullius Cicero, 106-43 BC

You are witnessing what will be shown to future generations as the reason for the fall of an Empire.

At current immigration levels and disappearing birth rates native Europeans are destined to become a minority in their own countries within decades. This is already the case for many of Europe’s largest cities.

Europeans have effectively lost their right to exist as cultures and nations in their own homelands and are facing extinction.

Millions of young Muslim men leave behind their family, pay thousands to criminal traffickers to reach the land they have been promised by European politicians illegally.

Dubbed by the media as “refugees”, they cross through 6-10 safe countries to reach wealthy nations like Germany or Sweden where they hope to receive a better life at the expense of the taxpayer.

Only a fraction of them are Syrian, as they enter unfiltered, without any documents and without any legitimate right to claim asylum. Women and children are rarely seen, except in the cherry-picked sob stories of the media.

Any indigenous resistance of Europeans who refuse to hand over the countries of their ancestors to often radical and criminal Muslim foreigners is labeled “hateful”, “racist”, even “Nazi”.

The level of cultural, moral and political subversion with egalitarian and Marxist ideologies has reached levels the KGB would never have dreamed of. Equality and tolerance are lies that serve none but a few.

The Left, mainly orchestrated by Zionist interests, is destroying our countries from the inside. Patriotism, the most basic and fundamental trait of any nation that wants to survive, has become something to be ashamed of.

Feminism has destroyed family values and birth rates. Healthy nationalism has been replaced with a culture of guilt, self-hatred, apathy, degeneracy and pathological altruism. We are told to embrace “diversity”, in reality this simply means instead of just being a global minority, Europeans are supposed to become a minority in their own countries as well. No civilized society can keep up with the birth rate of third world immigrants, especially when the main goal is integration rather than assimilation. Parallel societies breed poverty, crime and radicalism.

Multiculturalism has never, at any time in human history, worked anywhere. If you believe otherwise, you’re delusional. In fact it’s the primary reason for every major conflict.

The crimes committed by the EU against the European peoples are directly in violation of the 1948 UN genocide convention, Article II: (c) Deliberately inflicting on the group conditions of life calculated to bring about its physical destruction in whole or in part; (d) Imposing measures intended to prevent births within the group; (e) Forcibly transferring children of the group to another group.

Because of this injustice, far-right parties everywhere in Europe are gaining astonishing amounts of support, becoming the biggest parties in some countries.

Any European that does not rise up to defend his country from foreign invasion because he’s too scared of words does not deserve it.

We are still at a point where you will not get imprisoned for your political opinion in most European countries, but this will change very soon. Do not be apathetic, do not be weak. Be someone that can be proud to call himself European.

Har vi råd til flygtninge?

skc3a6rmbillede-2015-11-01-kl-093259

Hvor en ekstratilførsel på 34 mia. til det offentlige er en massakre, skulle man ellers tro at fri uddeling til hvem som helst der måtte sætte fod på dansk jord repræsenterede en økonomisk udfordring. Det synes at være en indgroet virkelighedsforståelse på venstrefløjen, at selv om vi er et rigt land, så er vi det ikke lige der hvor jeg selv befinder mig. Personligt har jeg ikke penge nok, men fællesskabet kan hente uanede ressourcer på pengetræet, hvis blot man fik en anden indstilling til sine kulørte medmennesker, et andet menneskesyn kunne man næsten sige. Modkraft skriver

Over 100 erhvervsskoler og gymnasier havde i dagens anledning nedlagt undervisningen. Op mod 40.000 gymnasie-elever og studerende demonstrerede i København og i Aarhus mod regeringen, der har varslet milliard-besparelser på uddannelses-området.

skc3a6rmbillede-2015-11-01-kl-101318

Hanreberalisten Rasmus Brygger skriver oplysende i Information at

Målt på, hvad det koster i offentlige kroner at få en person igennem et videregående studie, så er vi suverænt i toppen. Et stk. nyuddannet dimittend har alene på sin videregående uddannelse i gennemsnit kostet samfundet over 750.000 kroner. Det er 100.000 kroner mere end i nabolandet Sverige, næsten 300.000 kroner mere end i Tyskland og over dobbelt så meget som en studerende koster at uddanne i Storbritannien.

Og Henrik Dahl kommer med disse tal på sin Facebook

Det danske uddannelsessystem er stadig overordentlig rundhåndet. Lad mig for eksempel nævne, at staten bruger 21 milliarder kroner på SU. Det er - til sammenligning - en anelse mere, end den samtidig bruger på forskning.

Hvor mange negerlandsbyer kunne man dog ikke drive for de penge? Det skal man ikke spørge flygtningene, lad os bare bruge det udhulede begreb, om, thi de er ikke den horde af læger og ingeniører, som vi ellers blev stillet i udsigt, der kan regne den slags ud. Deres skolekundskaber er stærkt begrænsede, og derfor vil de heller ikke kickstarte et økonomisk mirakel, men faktisk ligge os andre til last, ligesom vi allerede har erfaringer for, først og fremmest de af os der ikke har betalte spisepauser.

Apropos spisepauser, journalister vælger nærmest konsekvent ikke de faktiske forhold i jernindustrien, som den økonomiske (og vi taler slet ikke om hvorledes flygtningenes barbariske normer ødelægger ethvert fællesskab af en hvis kvalitet) når en historie skal drejes. De har, som en del af den kreative klasses vidensarbejdere, overbevist sig selv om, at det er en intellektuel præstation at afvise sammenhængen mellem Folket og samfundets beskaffenhed. Nation er en konstruktion, dekonstruktivismen er vejen frem og alle mennesker vil jo alligevel det samme, så jo flere jo bedre. Alt andet er racistisk.

Det er kun DF der sidder tilbage på historiens mødding med mindet om mormorkagen klægt i ganen. Så derfor er der heller ingen sammenhæng mellem immigrationen og velfærden og økonomien. Så journalisterne fortsætter deres human interesset historier om grædende sekulariserede børn af læger og ingeniører, der blot venter på at kickstarte Danmarks økonomi, hvis blot de får lov af de vrangvillige at få del i velfærden og alt betalt. Ja, alt betalt, ellers ville det jo ikke være en investering i fremtiden, vel?

For journalisterne forstår, som resten af venstrefløjen og den kreative klasses vidensarbejdere, ikke hvor flygtigt et fænomen som rigdom er, nemlig at det ikke er noget der er bygget op og nu bare eksisterer, så meget som det er en fortløbende fælles aktivitet. En omsætning, der hurtigt kan gå i stå, og så er den ikke mere. Heller ikke i banken, eller i det offentlige. Eller hos De Rige. Den er der kun så længe vi kan enes om at gøre hver vores til det private og fælles bedste og det kræver mindelig enighed om at være et fællesskab af individder med egen forståelse af pligt, ansvar og selvforsørgelse og samfundssind. Kultur om man vil.

Og mens journalisterne føler sig rige på Danmarks vegne, hvor spørgsmålet er reduceret til villighed til at være god kontra vrangvillighed, så er deres egen lille del af den danske økonomi presset helt i bund. Faktisk så meget at Danmarks Radios journalister gik i strejke fordi ledelsen fandt det uholdbart at bruge borgernes licenspenge på at journalisterne kunne spise.

Monokultur kører på WordPress