Rammeafgørelse om racisme og fremmedhad

Diverse — Drokles on November 29, 2010 at 7:11 am

Fra Hodjanernes Blog

I morgen – søndag den 28. november 2010 – træder EUSSR’s Rammeafgørelse om Racisme og Fremmedhad i kraft i samtlige medlemsstater. Fra og med denne dag er sandheden strafbar. Fra og med denne dag er jævnbyrdig og ligeværdig samtale umulig. Fra og med denne dag det forbudt at omtale vor tids altoverskyggende trussel mod civilisationen, islam. Fra og med denne dag er det meningsløst at indlade sig i diskussion om noget som helst – måske med undtagelse af vejret. Stampismen er nu officiel debat-kodeks – kanoniseret fra allerhøjeste sted – hvorfor vi herefter skal være særdeles påpasselige med hvem vi omgåes. Begrundelsen vil fremgå af det følgende:

“Racistiske og fremmedfjendske handlinger skal udgøre en overtrædelse i alle medlemsstaterne og skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og med en maksimumsstraf på mindst 1 til 3 års fængsel.

Handlinger med racistisk eller fremmedfjendsk sigte vil blive betragtet som strafbare, herunder:

  • offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst, religion eller tro eller national eller etnisk oprindelse
  • offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale, der indeholder racistiske eller fremmedfjendske tilkendegivelser.

Anstiftelse af samt hjælp eller tilskyndelse til at begå ovennævnte handlinger er også en strafbar handling.

For racistiske handlinger nævnt i artikel 1 skal medlemsstaterne fastsætte:

  • sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning
  • frihedsstraffe med et strafmaksimum på mindst et til tre år.

Under alle omstændigheder skal racistiske og fremmedfjendske motiver betragtes som en skærpende omstændighed eller alternativt skal motiver af den art tages i betragtning ved strafudmålingen for en lovovertrædelse.

Juridiske personer straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og som kan omfatte andre sanktioner som f.eks.:

  • udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
  • midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
  • anbringelse under retsligt tilsyn
  • likvidation efter retskendelse.

Iværksættelse af efterforskning og retsforfølgning af racistisk og fremmedfjendsk adfærd må ikke afhænge af en anmeldelse eller anklage fra et offer.”

De af mig fremhævede og kursiverede gummibegreber illustrerer magthavernes foreløbige rekord i desperation. Den samme desperation som altid griber et totalitært styre i dets sidste fase af råddenskab og opøsning – dets dødskrampe. Der er derfor al mulig grund til at fremsætte to lykønskninger:

Den første lykønskning skal naturligvis gå til islam, men især til dem, der har gjort dette muligt. Her vil jeg dog – med vanlig beskedenhed – indskrænke mig til at lykønske alle vore hjemlige enablers – deltagerne i danmarkshistoriens største og nedrigste forrædderi. Af pladshensyn kan jeg desværre ikke nævne alle, men må nøjes med de overordnede kategorier. Først politikerne – de dårligste landet nogen sinde har haft – som dels muliggjorde vort Anschluss til EUSSR, dels aldrig sagde fra medens molokken skridt for skridt udviklede sig til det dumhedens imperium vi kender i dag. Dernæst vor vor såkaldte kulturelite – Den Kaglende Klasse – hvis særkende er dens forstandsfortærende had til jævne danskere og dansk kultur. Uden disse forfattere, kunstnere, popsangere, eksperter, smagsdommere og andre proffstyckare som snylter på just dem de hader, ville samtale endnu være mulig. En særlig tak skal her rettes til vore mange presstituerede i Dansk Sjover-nalistforbund, hvis kombinerede uvidenhed og affable sleskhed stedse har stået til rådighed for hele landets sammenrend af tolerencefanatikere, selvfede prælater, godhedsdegne og hele personalet i krænkelsesindustrien. Sidst, men ikke mindst, skal min lykønskning også omfatte Zenia Stampe som med en hidtil uset ildhu og nidkærhed har formået at gøre enhver dansker kriminel. Som ophavskvinde til stampismen – hvor selv rosende omtale af islam vil blive opfattet som sarkasme (hvilket vel er uundgåeligt…) og dermed strafpådragende – har hun indskrevet sig i landets Hall of Shame – bundfaldet af menneskelige katastrofer. – Altså: Et samlet, velfortjent tillykke til alle Danmarks minusvarianter – alle Jeres utrættelige, vedholdende og egennyttige anstrengelser er fra og med denne søndag kronet med held. Til Jer vil vi med digterens ord sige: …nur eure Uhr wird nicht mehr richtichgehen!

Og i øvrigt mener jeg at islam skal ødelægges.

Nigel Farage om Belgiens formandskab

Diverse — Drokles on November 25, 2010 at 7:25 pm

En bedre verden ved klinisk sprogbrug

Diverse — Drokles on November 23, 2010 at 4:09 pm

En debatbog der gør sig til fortaler for at ”journalistik i højere grad kommer til at bidrage til et bedre samfund og en bedre verden” får heldigvis en hård medfart i denne uges Weekendavis. Siden virkeligheder er konstruerede bør journalister…

…benytte en klinisk sprogbrug og undlade at indlæse mulige motiver i deres journalistik : »Ung mand brød ind hos Westergaard«, mener forfatterne helt seriøst burde have været overskriften efter den meget omtalte episode i en Århus-forstad 1. januar i år. Ikke noget med mordforsøg, økse, somalier eller, Muhammed-tegninger.

Men hvorfor skal vi overhovedet vide noget om køn og alder, som om det var grundlag for et motiv? Og hvis der ikke er noget motiv, hvorfor er Kurt Westergaard så overhovedet interessant i en sag om? Tilbage står så et kedeligt indbrud, som vel bare indgår i en almindelig statistik. Nåh nej det gør der jo ikke engang får jeg nu at vide for da man jo er uskyldig indtil det modsatte er bevist så kunne man jo ikke antage at personens (måske overraskende) tilstedeværelse var resultatet af et indbrud. Overskriften på den efterhånden meget tynde historie burde altså være: » «.

Godnat Sverige

Diverse — Drokles on November 21, 2010 at 12:01 pm

Snaphanen har gennem længere tid (yderligere) beriget sine læsere med gæstebloggeren Julia Caesars kronikker. Hendes seneste kronik er rystende

På onsdag beslutar Sveriges riksdag om en ny grundlag.Genom en lång rad omvälvande förändringar blir Sverige – i strid med medborgarnas vilja – i ännu högre grad ett lydrike till EU. Mångkulturen blir tvingande, makten centraliseras till Storebror staten, kommunerna förlorar stora delar av sitt självbestämmande och det svenska medborgarskapet blir en betydelselös atrapp. Den förvandling av Sverige till ett mångkulturellt helvete som påbörjades genom ett enigt riksdagsbeslut 1975 gjuts nu slutgiltigt i betong. Därmed fullbordar Sveriges regering och riksdag det landsförräderi som de träget har arbetat på i fyra decennier.

De svenska makthavarna kan inte få nog av mångkultur. Nu skrivs den in i grundlagen och blir tvingande. Beslutet fattas på onsdag av de sju gamla riksdagspartierna. Endast Sverigedemokraterna kommer att rösta emot den nya grundlagen. Sjupartiet är fullkomligt eniga om att driva igenom den slutgiltiga betonggjutningen av historiens största ekonomiska, sociala, demografiska och kulturella fiasko, det mångkulturella samhällsexperimentet. De inte bara förpassar Sverige till en världsunik position i den internationella dårskapsligan – de gräver också sin egen grav med raska spadtag. Men det förstår de inte. Makteliten tror sig vara osårbar. Förblindad av enfald, maktberusning och politiska illusioner snickrar den vidare på det som kommer att bli dess egen undergång.

Segregation ska främjas

Den nya lagen säger: ”Etniska, språkliga och religiösa minoriteters möjligheter att behålla och utveckla ett eget kultur- och samfundsliv ska främjas.” Tidigare hette det ”bör” främjas, nu blir det ”ska”. En tvingande formulering.

Læs den hele, hvis de kan holde det ud.

Morgendagens Messerschmidt?

Diverse — Drokles on November 19, 2010 at 8:06 am

“Vi er de nye Socialdemokrater!” sagde Christian Thulesen Dahl viftende med en rød rose engang på et landsmøde for Dansk Folkeparti. Socialogen Henrik Dahl konkludere i samme periode at Danmark havde tre Socialdemokratier; et for vinderne, som var Venstre, et for taberne, som var Dansk Folkeparti og så et der var overflødigt, hvilket var Socialdemokratiet selv. Med Socialistisk Folkepartis midtsøgen har vi nu fire. Forskellen på deres overflødighed handler om nuancer i ledelsesstil.

Men der er stadig en politiker, der tegner håbet om et nødvendige parti, nemlig Morten Messerscmidt. I Politiken udtrykte han klart problemet med det ikke-konservative Konservativt Folkeparti

»De konservative er ude i en overlevelseskamp. Partiet er gået fra at være et bredt favnende folkeparti til at være et ideologisk enkeltsagsparti. Skattelettelser er det eneste, der er på partiets dagsorden«, siger Messerschmidt, og fortsætter:

»Det, der i gamle dage var ægte konservative værdier, er i dag blevet erstattet af flygtige yuppiebevægelser. Derfor ser vi, at en enorm mængde konservative vælgere over få måneder er sprunget til et andet parti – nemlig Liberal Alliance. Hvis du vil have lavere skat, så har du skullet stemme på de konservative, men nu er der et parti, der sælger budskabet mere overbevisende«

Vi savner nemlig et konservativt parti, der sætter Danmark først og lader hånt om bestikkelse af forskellige  interessegrupper af befolkningen. En skræmmende lighed mellem de fire socialdemokratier er deres forskelligt formulerede, men samme accept af EUs overhøjhed over Danmarks grænser - og hvad er et land uden grænser? Denne overhøjhed er selvfølgelig uforenelig med konservatisme og Messerschmidt drager konsekvensen ifølge Altinget

Tidspunktet nærmer sig, hvor Danmark bør drage konklusionen af den stærkere og stærkere integration i EU og simpelthen melde sig ud af unionen.

Det mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt.

Han tvivler efter at have arbejdet i Bruxelles i godt et år mere og mere på, at EU-medlemskabet overhovedet tjener Danmarks interesser, og foreslår, at der nu bliver nedsat en kommission, der skal udrede, hvilke økonomiske konsekvenser en udmeldelse vil have for Danmark.

“For hver dag, jeg befinder mig i Bruxelles, rykker jeg tættere på den konklusion, at vi bør melde os ud. Jeg er chokeret over, hvor meget systemet tromler medlemslandene, og hvor lidt et land som Danmark har at skulle have sagt. Jeg oplevede det ikke så meget tidligere, da jeg sad i Folketinget - men det gør jeg nu, og grænsen er ved at være nået,” siger Morten Messerschmidt.

(…)

Morten Messerschmidt fremhæver særligt Kommissionen og EU-Domstolen - men også Europa-Parlamentet som stærke kræfter, der ønsker et mere føderalt Europa. Og selv om det ikke nødvendigvis er et ønske, der deles i medlemslandenes regeringer, er Ministerrådet, der repræsenterer dem, ikke stærkt nok til at kunne stå imod den udvikling, mener han.

“Man kan nærmest ikke gå på arbejde hernede, uden at der er landvindinger for en føderal stat. Der er stærke føderale kræfter i alle de store grupper i Parlamentet, og de bakkes op af Kommissionen og Domstolen. Rådet trækker i en anden retning, men det er et svagt organ, fordi ministrene har deres interesser hjemme i medlemslandene. De mødes kun to dage om måneden, og de formår derfor slet ikke at deltage i den magtkamp, der hele tiden foregår, og derfor taber de. Det er ikke bare et skridt i den forkerte retning, men det er også i strid med de løfter, vi er blevet givet i forbindelse med Lissabon-traktaten,” siger han. 

Det bliver interessant at se, hvor længe den erkendelse kan holdes indenfor det socialdemokratiske konsensus. Anders Samuelsen, som Messerschmidt finder “karismatisk og velformuleret“, ser efter en svær parti-fødsel ud til at have haft succes med at bryde med sit tidligere parti i erkendelse af deres svigt af indhold. En karismatisk og velformuleret ung konservativ partileder, som Morten Messerschmidt ville danne en god modvægt til den liberale genfødsel til yderligere gavn for det borgerlige Danmark. Man har i hvert fald lov at håbe.

Hvis klimavidenskaben var en videnskab

Diverse — Drokles on November 17, 2010 at 3:54 am

Morsomme indvendinger imod FNs Klimapanels (IPCC) skråsikre usikkerhed på ABC (Australian Broadcasting Network)

If IPCC Climate scientists were Physicists: The IPCC has found that the total net anthropogenic forcing is 1.6 W.m-2 with an error range of 0.6 to 2.4 W.m-2. If the IPCC’s same errors for Radiative Forcing Components were applied to the universal gravitational constant, IPCC climate scientists would tell us that the UGC is 6.67 × 10-11 N·m2/kg2 with a range of 2.5-10 N·m2/kg2. They would then assure us there is 90% certainty that acceleration due to gravity on Earth at sea level is in the range 3.7 to 14.7 m.s-2. IPCC climate scientists would tell us apples may be as light as a feather or as heavy as a brick. They would tell us apples fall down, but they’d be unable to tell us how fast, and occasionally they may actually fall upwards. As a result of their endeavours, Newtonian physics and Relativity would be tossed on its head. Quantum physics, built on the uncertainty principal, would have no place in a world where the science is settled. Speaking about gravity IPCC climate scientists would say things like: “The fact is that we can’t account for the lack of gravity at the moment and it is a travesty that we can’t.” They would earnestly explain that there was no statistically significant gravity from 1995, and suggest that anyone disagreeing with their assessment must be a gravity denier.

If IPCC Climate Scientists were engineers: If IPCC climate scientists were engineers they wouldn’t use rulers to measure distance, they’d use the wind. IPCC climate models predict a hot-spot over the tropics but thermometers attached to weather balloons show no sign of it, the hotspot is missing. So with no warming in the thermometers IPCC climate modelers looked elsewhere and claimed to have found it in wind shear. Throw away your calculators, they would tell the engineers the answer is blowing in the wind. So how would IPCC climate scientists go at engineering? Early attempts at engineering by IPCC climate scientists are documented in the image to accompany this piece above; the effect of wind shear not accounted for in this case: Would you trust an IPCC climate scientist to build your building?

Og så fremdeles.

I Europa kan man endnu sælge varm luft

Diverse — Drokles on November 16, 2010 at 3:42 am

Fra Jyllands-Posten

EU har åbnet for ansøgninger til verdens hidtil største støttepulje til projekter inden for vedvarende energi og kulstoflagring.

I de kommende år vil EU bruge i alt 33,5 milliarder kroner til mindst 42 projekter, som skal skabe mere klimavenlig energi og være med til at bekæmpe den globale opvarmning. Hvert medlemsland vil få penge til mindst ét og højst tre projekter.

- Det kan give den nødvendige fremdrift og sikre, at EU fastholder førerpositionen, når det gælder klimavenlig teknologi, siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, i en pressemeddelelse.

De mange milliarder i klimapuljen kommer fra indtægterne af salget af 300 millioner CO2-kvoter til industrien. De 33,5 milliarder kroner er beregnet for den nuværende markedspris for kvoterne.

Erkendelsen, som Connie Hedegaard mangler er at temperaturen ikke er steget de seneste 10 år mens der er skovlet yderligere kul på CO2 udledningen.

file

10 år uden opvarmning er ikke en trend, men det er alligevel lang tid. Den globale temperaturstigning blev påvist efter 10-15 år med opvarmning efter 25 år endelig bevist så derfor siger man at en trend er 15 år - hvilket er fem år fra nu.

Forklaringen på den manglende udvikling blæser i vinden og med den også alarmismens skråsikkerhed, for hvis man ikke kan forklare dette tilsyneladende ophold har man selvfølgelig ikke det begreb om klimaet, som det ellers hævdes. Man kan derfor heller ikke forbinde den globale opvarmning fra 1975 til 2000 med noget mennesket har udledt med nogen som helst sikkerhed.

Teorien er i krise - eller det ville den være, hvis ikke den blev holdt oppe af en blanding af ideologi og politisk opportunisme. Men den slags blandinger vil de færreste kaste deres egne penge efter (med skatteborgernes går det som sagt straks meget lettere), som Christoffer Booker hæfter sig ved i Telegraph

Nothing more poignantly reflects the collapse of the great global warming scare than the decision of the Chicago Carbon Exchange, the largest in the world, to stop trading in “carbon” – buying and selling the right of businesses to continue emitting CO2.

A few years back, when the climate scare was still at its height, and it seemed the world might agree the Copenhagen Treaty and the US Congress might pass a “cap and trade” bill, it was claimed that the Chicago Exchange would be at the centre of a global market worth $10 trillion a year, and that “carbon” would be among the most valuable commodities on earth, worth more per ton than most metals. Today, after the collapse of Copenhagen and the cap and trade bill, the carbon price, at five cents a ton, is as low as it can get without being worthless.

Here in Britain, as the first snows fall, heralding what may be our fourth cold winter in a row, it is time we addressed one of the most glaring political “disconnects” in our sadly misgoverned country.

“Put your money where your mouth is!” Booker nævner desuden at klimakonferencen i København jo netop ikke blev til andet end store ord og varm luft og at interessen for den næste klimakonference i Mexico er kølnet drastisk (til trods for at det nu er et år siden at det var “Time to act!”, som Connie Hedegaard slog fast). De varme emner for tiden er valuta, samhandel og gæld. I sidste ende står politikerne til ansvar for vælgerne, der frygter arbejdsløshed mere end sommervejr (Kineserne har ganske vist ikke den store respekt for vælgerne, men de indrømmer bemærkelsesværdigt nok deres frygt for social uro). Det ved alle jo egentlig godt.

James Delingpole hæftede sig ligeledes i Telegraph forleden ved Bilderberg’s dagsorden fra deres seneste møde (nej, de styrer ikke verden og beviset er inklusionen af Dronning Beatrice, men deres samtaler er gode indikationer for magtelitens egentlige bekymringer)

At its June meeting in Sitges, Spain (unreported and held in camera, as is Bilderberg’s way), some of the world’s most powerful CEOs rubbed shoulders with notable academics and leading politicians. They included: the chairman of Fiat, the Irish Attorney General Paul Gallagher, the US special representative for Afghanistan and Pakistan Richard Holbrooke, Henry Kissinger, Bill Gates, Dick Perle, the Queen of the Netherlands, the editor of the Economist…. Definitely not Z-list, in other words.

Which is what makes one particular item on the group’s discussion agenda so tremendously significant. See if you can spot the one I mean:

The 58th Bilderberg Meeting will be held in Sitges, Spain 3 – 6 June 2010. The Conference will deal mainly with Financial Reform, Security, Cyber Technology, Energy, Pakistan, Afghanistan, World Food Problem, Global Cooling, Social Networking, Medical Science, EU-US relations.

Yep, that’s right. Global Cooling.

Which means one of two things.

Either it was a printing error.

Or the global elite is perfectly well aware that global cooling represents a far more serious and imminent threat to the world than global warming, but is so far unwilling to admit it except behind closed doors.

Klimakommisæren er ansat til at kaste gode penge efter dårlige og på den konto er hun en stor succes.

Antisemitten Kirkegaard

Diverse — Drokles on November 13, 2010 at 6:16 pm

Søren Aaby Kirkegaard var antisemit sammen med Luther og Hitler. Fra Berlingske Tidende

Søren Kierkegaard, en af de kendteste danskere nogensinde, var en glødende antisemit. Den store filosof følte sig såvel personligt som teologisk krænket af jøder. De havde en »Forkjerlighed for Penge«, og kun døden var »værre end den blodtørstige Jøde«, erklærede han.

Berlingske Tidende kan i dag afsløre en dunkel side af den fremtrædende tænker, som i mere end 100 år har været en slags intellektuel ambassadør for Danmark og fortsat præger den internationale filosofi og kristendomsopfattelse. Kierkegaards antisemitisme har været kendt eller formodet i forskerkredse, men er ikke tidligere præsenteret for en bredere offentlighed. Det skyldes, formoder Kierke­gaard-forskeren Peter Tudvad, »at man nødigt vil bringe Kierkegaard i miskredit«.

Tudvad udsender 9. november bogen »Stadier på antisemitismens vej - Søren Kierkegaard og jøderne«.

Det sker på årsdagen for Krystalnatten 1938, hvor nazister overfaldt, myrdede og lemlæstede jøder i Tyskland. Krystalnatten efterfulgtes af Anden Verdenskrig og holocaust, mordet på seks millioner jøder.

Søren Holocaust Kirkegaard. Hvis Tudvad virkeligt gerne vil have en skandale så burde han læse jøden Israel Levins (der gennem en årrække var ansat af og arbejdede tæt sammen med Kirkegaard) erfaringer med Kirkegaard, hvor følgende hårrejsende afsløring om vores største filosof afsløres i Joakim Garffs SAK (2000. s. 259)

Levin, der ellers ikke var sart, havde nær fået kvalme, da Kirkegaard beskrev en græker, der bedrev pædofili, og udførte sin beskrivelse “med en omhu, der var uanstændig og dæmonisk. (…) Lysten brændte i hans sjæl omend hans legeme var roligt.”

Hvadbehager! En smoking gun, hvis der nogensinde har været en. Kirkegaard var pædofil og svælgede i sine lystige fantasier. Og hvem ved hvor han gik hen når Levin gik hjem? Og hvorfor rejste en mand, der ellers hadede at rejse gentagne gange til Berlin en by, hvor hans ansigt og statur ikke var kendt? Også dér gik han lange ture alene gennem den mørke by - hele tiden på udkig efter en kinderoverraskelse. Og den egentlige grund til at han og HC Andersenvar på kant af hinanden var at Andersen nægtede at lave de papirklip af Kirkegaards syge fantasier, som Kirkegaard ellers tryglede ham om. Værsgo’, der er en bestseller! Og den kan udgives op til FNs børnedag, hvis der ellers er en sådan.

Et par spøjse betragtninger

Diverse — Drokles on November 12, 2010 at 5:42 pm

En nær ven skrev følgende til mig

Så lykkedes det forfatterne, at undgå nedskæringer i litteraturstøtten, hvilket kulturministeren var godt tilfreds med. Så undgår han jo ballade med en lille men meget højtråbende gruppe. Og måske er det også det bedste resultat for alle - for som Lotte Garbers fra forfatterforeningen udtalte til TV2 News, så er “litteraturstøtten jo ikke til forfatterne men til borgerne, som får bedre litteratur”. Den lader vi lige stå et øjeblik før vi fortsætter med nyheden om, at der samtidig er indgået aftale om at skære 100 mio. i politiets budgetter. Hvad skal vi egentlig med en socialistisk regering, når vi har en borgerlig regering som denne?

Så sandt. Vi ser med ængstelse hen imod det sørgeligste valg i generationer. Imens i radioen hørte jeg to historier, der havde samme omvendte logik. Den ene historie handlede om håndværkere, der følte sig overvåget og deres privatliv krænket ved at mester havde installeret GPS udstyr i firmabilerne så han til enhver tid kunne se om bilerne nu også befandt sig hos de kunder, som de skulle frem for på City 2’s parkeringsplads eller ud for det lokale bordel.

Den anden var et liberalt og socialistisk opstød over myndighedernes stigende kontrol med kontanthjælpsmodtagernes gøren og laden for at fange socialbedrageri. Også dette blev set som en krænkelse af noget privat. Fælles for begge historier er at de udtrykker tidens totale mangel på realitetssans og vilkår. Arbejdstid er ikke privattid og så længe du modtager penge fra mester står du til ansvar for mester. Og kontanthjælp er ikke dine penge men mine penge for det er mig der betaler skat! Anyways, som det hedder for uafsluttede sætninger…

Obama rækker hånden ud til muslimer rapporterede Berlingske Tidende forleden og fortalte glædestrålende historien om Obamas italesættelse af tolerance under sit besøg i Indonesien. Men senere på dagen kunne Berlingske Tidende fortælle at Obamas udstrakte hånd kun blev accepteret fra Barak og ikke hans hustru

En minister bliver stærkt kritiseret og kaldt “hykler” i Indonesien, efter at han i går gav hånd til Michelle Obama - og bagefter sagde, at det ikke var hans skyld.

(…)

Informationsministeren har tidligere givet udtryk for sin stærke muslimske tro og prøvede bagefter at forklare sig efter kritik af håndtrykket på Facebook og Twitter.

Vreden skyldes altså at ministeren ikke er muslimsk nok, d’Herrer og Damer i apologetlejren. Kvinden er uren.

Den herboende socialistiske muslim Oliver Qurashi har i ugens løb krævet George Bush retsforfulgt for at forsvare Vesten, skulle han nogensinde igen sætte sin fod på dansk jord. I dag blev Oliver så undsagt af sin egen formand, manden med alle holdninger Villy Søvndahl med følgende begrundelse

- Bush var en bandit og en slyngel. Men spørgsmålet om tortur må amerikanerne forholde sig til, hvis der skal laves retssag. Han er jo ikke omfattet af en international arrestordre, siger Villy Søvndal.

Det ligner også SFs retsforståelse dårligt at ville skride ind overfor banditter og slyngler.

Og så er forboldguden Maradona, der som Oliver ovenfor mener Maradona at “George Bush er en morder” og Maradona “vil få forrest i en march for at forhindre ham i at træde på argentinsk jord.“. Ganske banalt, men man savner lidt af det latinske svung man er kommet til at forvente af en så kolerisk herre, som Maradona. Og alt det vitterligt er banalt kan man læse på Sporten.dk, der har samlet en række citater

Om USA:

Om USA: - Jeg hader alt, der kommer fra USA. Jeg hader det med fuld styrke.

Om at være indlagt på psykiatrisk hospital:

- Der var folk derinde, som ikke troede på, at jeg var Maradona. Jeg følte mig som Jack Nicholson i Gøgereden

Om at snakke med Messi:

- Han er umulig at nå ind til. Det er nemmere at snakke med Barack Obama end med Leo.

Om at se Boca Juniors:

- Jeg føler mit hjerte brænde. Det er som at gå i seng med Julia Roberts.

Hader USA! Alligevel er USA hans primære kulturelle reference. Er det ikke bare typisk?

Også Politikens stråmandsargument er typisk

Vi er to år inde i en økonomisk krise, der, hvordan man end vender og drejer den, ikke er muslimernes skyld.

Det er også typisk at Politiken er på glatis overfor deres egen stråmand. Selv om finanskrisen strengt taget ikke har noget med muslimerne at gøre så må man sige at vi mærker den ekstra hårdt på grund af muslimernes tilstedeværelse i vores land ifølge Peter Skaarup i dagens Weekendavisen: “I 2003 kom Dream-analysen til. Heri skønnedes det, at det ville koste samfundet ca. 33 mia. kr. årligt fra 2006, at indvandrere og efterkommere har en anden økonomisk adfærd end den resterende del af befolkningen - også SFI, Velfærdskommissionen og Rockwool-Fonden har bidraget med brudstykker til den samlede fortælling om regningen for den fejlslagne udlændingepolitik“. 33 mia i skattelettelser vil alligevel kunne mærkes. Eller, hvis man er venstrefløjser så 33 dejlige mia. sprøjtet ind i Folkeskolen, plejesektoren og børnehaverne.

Professor Bob Carter med gode betragtninger

Diverse — Drokles on November 11, 2010 at 8:17 am

Bob Carter skriver i The Australian at Al Gore’s An Inconvenient Truth, som fik en dom for at være fuld af løgn, er kommet på skoleskemaet i de australske skoler - men ikke i noget naturfag…

…many Australian parents have been surprised to learn Gore’s film “will be incorporated in the [new] national [English] curriculum ), as part of a bid to teach students on environmental sustainability across all subjects”.

It is, I suppose, some relief the film has not been recommended for inclusion in the science syllabus. Instead, Banquo’s ghost has risen to haunt English teachers, doubtless in class time that might otherwise have been devoted to learning grammar.

Some Australian English teachers may feel competent to advise pupils on the science content of An Inconvenient Truth, but I wouldn’t bank on it. Of course, the same teachers have to feel competent also to shepherd their flock on to the green pastures of sustainability, that other pseudo-scientific concept so beloved by the keepers of our society’s virtue.

Australian schools are being transformed from institutions that impart a rigorous education into social reform factories that manufacture right-thinking (which is to say, left-thinking) young clones ready to be admitted into the chattering classes. This process is manifest in other aspects of the new syllabuses.

Two other biases in the public debate about global warming have occurred recently. The first was the launching of the website Power Shift 2009, which describes itself as “Australia’s first national youth climate summit. It’s the moment where [sic] our fast-growing youth movement for a safe climate future [whatever that might be] comes together”.

In reality, this is simply another website aimed at indoctrinating children regarding global warming, and while it’s not surprising to see Greenpeace and GetUp are involved, it is disappointing to see the involvement of persons with the mana of Ian Thorpe.

The second recent bias has been the broadcast on ABC Radio National of the George Munster Award Forum from the Sydney University of Technology. Here, a panel of “Australia’s top journalists” examined the proposition: “Telling both sides of the story is a basic rule of journalism, but should it apply to reporting climate change?”

Stellar contributions made by the journalists involved included the notions that carbon dioxide is a pollutant, that 97 per cent of all climate scientists agree that dangerous human-caused global warming is happening, and that there is no real debate about climate change. Independent scientists who question these specious Intergovernmental Panel on Climate Change orthodoxies - for the good reason that they are untrue - were referred to as denialists, fruitcakes, clowns and fools who had “invaded the ABC”. Giving them airtime was said to “attack the essence of journalism”.

The reporting of email leaks from the University of East Anglia last year was “a terrible and wrong disturbance” in the run-up to the Copenhagen climate conference, and the astonishing claim was even made that Fairfax and the ABC “have delivered the objective, factual scientific stories on climate change”.

This farrago of nonsense was described by one US scientist who listened as “probably the most horrifying and disturbing Big Ideas-Small Minds discussion by journalists I have ever heard”. Book-burning parties for Ian Plimer’s Heaven and Earth or my own Climate: the Counter Consensus can’t be far away, and if the persons involved in the forum were Australia’s top environmental journalists, then God help us all.

Selv om man udmærket er klar over det overraskes man alligevel til stadighed over venstrefløjens selvfølgelige undtagelser for principper de ellers besmykker sig med.

Epic door hero

Diverse — Drokles on November 10, 2010 at 8:25 pm

Det danske folkemord

Diverse — Drokles on November 10, 2010 at 8:34 am

Danmark er nedsunket til barbari” skriver dr.phil., docent Tove Skutnabb-Kangas og dr.phil., professor emeritus Robert Phillipson i en kronik i Politiken og anledningen er politikernes overvejelser om sanktioner mod de forældre, der ikke sender deres børn i vuggestue eller lærer dem at tale dansk.

Det, som bliver foreslået af Socialdemokraterne, er ikke kun skadeligt for børnene. Set fra en sociologisk og uddannelsesmæssig synsvinkel falder det faktisk ind under to af FN’s folkedrabskonventions definitioner af folkedrab. Juridisk er det en forbrydelse mod menneskeheden. Danmark er sunket meget dybt i barbari.

Folkedrabskonventionen definerer folkedrab således:

I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:

Af de fem definitioner kommer Socialdemokraternes forslag under de følgende to:

b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig/mental skade,

e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

Konventionen fastslår, at enhver hensigt fra en given aktør til at ødelægge en gruppe, hvad enten denne har et nationalt, etnisk, racemæssigt eller religiøst tilhørsforhold, er et brud på konventionen.

Der skelnes ikke imellem, om aktøren er en person eller gruppe, som har privat karakter, eller om det er offentlige personer, dvs. statsoverhoved eller militær. Det bliver endvidere pointeret i artikel 3, at bl.a. følgende handlinger (som Socialdemokraterne nu foreslår) skal være strafbare:

c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab d) forsøg på folkedrab e) meddelagtighed i folkedrab

Hvis man med tvang prøver at gøre indvandrerbørn til danske børn (som Socialdemokraternes forslag lægger op til), er det (sprogligt og kulturelt) folkedrab. Hvis man påfører dem alvorlig mental skade (som bliver et sandsynligt resultat af forslaget, se senere), er det folkedrab. Danmark har ratificeret folkedrabskonventionen. Hvad andet har Danmark lovet at gøre?

Det skal lige med at mens Socialdemokraterne ved den medfølende Mette Frederiksen tvangsfjerne børn nøjes Dansk Folkeparti blot med at ville inddrage børnechecken. Om det ikke at ville give ekstra offentlige tilskud også falder ind under folkedrabskonventionen vides ikke.

Rødgrød med fløde, Tyrkiet 1915-17

Rødgrød med fløde, Tyrkiet 1915-17

Men Socialdemokraternes formynderiske og totalitære offensiv burde ikke komme bag på nogen selv om det er forfriskende at det har så skarp etnisk markør. Afskaffelsen af revselsesretten og dermed forældrenes opdragelsesmonopol blev afskaffet i 1997 og dørene slået op til at mor stat drager omsorg for alle - under hensyn til et større og fælles bedste. Og det var grundlæggende begyndelsen til et mord på selve ideen om det danske folk.

“Thank God for the Tea Party!”

Diverse — Drokles on November 3, 2010 at 6:53 am

Nyd deres morgen-te i selskab med James Delingpole i Telegraph

Wherever you go, even if it’s somewhere run by a notionally “conservative” administration, the malaise you will encounter is much the same: a system of governance predicated on the notion that the state’s function is not merely to uphold property rights, maintain equality before the law and defend borders, but perpetually to meddle with its citizens’ lives in order supposedly to make their existence more fair, more safe, more eco-friendly, more healthy. And always the result is the same: more taxation, more regulation, less freedom. Less “fairness” too, of course.

Rarely have I felt more despondent about the world’s future than I do right now, Britain’s especially. At least when Blair and Brown were in charge, busily ruining things, there was always the consolation that soon would come the backlash which would see a decent, small-state, conservative administration regaining power and the country’s fortunes restored. This hasn’t happened. The similarities between the Eton Grocer’s Coalition and the New Labour government he ousted are far greater than the differences. All are run by a professional political mandarin class in the interests of the professional political mandarin class. The Big Society – contra a bizarre leader in this week’s Spectator – has very little to do with rolling back the frontiers of the State. It’s about entrenching Tony Blair’s Third Way socialism-lite, only under a zappy new name. For even the merest glimmer of hope about the future, the only place to look right now is across the Atlantic.

And this is why I’m more excited than an Englishman has any right to be about today’s mid-term US elections. As Scott Edwards, president of Republican Party Animals put it yesterday: “Tonight is a lot like the night before Christmas when you were a kid. You knew the next day was going to be great, but you didn’t quite know how great, and you were much too excited to sleep.” I agree with him. Not even with Margaret Thatcher’s first victory in 1979 or the Gipper’s in 1980 was there an election with quite so much at stake. We’re talking about the future not just of the US here, but of Western Civilisation itself.

If this isn’t obvious, let me explain why. As you all know, since Climategate I’ve been dedicating far more of my time than is healthy to exposing the great Global Warming scam. This is not because I’ve suddenly realised I’m a scientist manque who wants to spend the rest of his life obsessing about forcings, feedbacks and solar radiation. It’s because I understand that “Environmentalism” is but one strategically significant theatre in a much greater ideological war being waged across the world. It’s the same one Toby Young is fighting over education; the same one the likes of Rod Liddle, Andrew Gilligan, Nick Cohen and Mark Steyn are fighting over political Islam; the same one Melanie Phillips is fighting over Israel; the same one Douglas Murray is fighting on pretty much everything.  And its ultimate outcome is at least as important as those of the ones we fought in 1914-1918 and 1939-1945. At stake is exactly the same thing the Greek alliance fought for when Western Civilisation was born at Salamis in 480 BC; the same thing we citizens of the West have been fighting for ever since: the right to forge our own destinies as free men and women, rather than remain infantilised, oppressed and enslaved as vassals of a tyrant state.

Sure there’s no comparison (well not that much) between Obama’s US and Stalin’s Soviet Union; Coalition Britain and Mao’s China; Julia Gillard’s Australia and Queen Ranavalona’s Madagascar; sure the war we’re currently fighting doesn’t involve mass destruction like that of World Wars I and II. But it’s precisely because the ideological struggle we’re currently engaged in is so seemingly democratic and innocuous that it is in fact so dangerous. With Hitler and Stalin it was easy: the enemy was plain in view. Today’s encroaching tyranny is an of altogether more subtle, slippery variety. It takes the form of the steady “engrenage” – ratcheting – of EU legislation; of the stealthy removal of property rights and personal liberty under the UN’s Agenda 21; of the eco-legislation created by democratically unaccountable bodies like America’s Environmental Protection Agency; of the stealthy encroachment of the Big Government into the most intimate recesses of our daily lives – not just under barely disguised socialist administrations like Obama’s even under notionally “Centre right” ones such as Cameron’s or Sarkozy’s. When the Enemy is as sly and insidious as that, it’s much much harder for the increasingly oppressed populace to rouse itself to the appropriate state of alarm and rebellion.

That’s why today I say: “Thank God for the Tea Party!” Though it has been typically misrepresented by the liberal media as a rattlers’ nest of gun-toting fruitcakes who want to ban masturbation and abortion, it is, of course, nothing of the kind. It is – whatever the increasingly redundant Moonbat may claim – a genuine grass roots movement inspired by the one great political cause truly worth fighting and dying for: the cause of liberty.

Et Tea-party slogan lød noget i retning af “We want our freedom, our money and our guns. And you can keep the Change!”

Fanatismens drøm, som den udtrykkes i Guardian

Diverse — Drokles on November 3, 2010 at 3:21 am

For et par år siden fulgte nogle miljø og venstrefløjsfanatikere den logiske konsekvens af deres eget begreb “klimabenægter”s kriminelle indhold og slog til lyd for forbud og domsfældelse ala Nürnberg processen. Det er noget tid siden man har taget det alvorligt og jeg gik egentlig og troede at det værste klimahysteri var ovre indtil jeg faldt over denne Donald Brown klumme i Guardian

Disinformation about the state of climate change science is extraordinarily – if not criminally – irresponsible, because the consensus scientific view is based upon strong evidence that climate change:

• Is already being experienced by tens of thousands in the world;

• Will be experienced in the future by millions of people from greenhouse gas emissions that have already been emitted but not yet felt due to lags in the climate system; and,

• Will increase dramatically in the future unless greenhouse gas emissions are dramatically reduced from existing global emissions levels.

Threats from climate change include deaths and danger from droughts, floods, heat, storm-related damages, rising oceans, heat impacts on agriculture, loss of animals that are dependent upon for substance purposes, social disputes caused by diminishing resources, sickness from a variety of diseases, the inability to rely upon traditional sources of food, the inability to use property that people depend upon to conduct their life including houses or sleds in cold places, the destruction of water supplies, and the inability to live where has lived to sustain life. The very existence of some small island nations is threatened by climate change.

Det kan virke slemt nok at debat på denne måde forsures for nu at sige det mildt. Det kan virke slemt nok, at Brown kan læse tanker og således skelne mellem løgne og fejltagelser. Og det kan virke slemt nok at han ikke tænker på at det af ham opstillede katastrofescenarie kan være forkert - og hvor efterlader det i så fald ham selv og Al Gore? Men Brown dvæler ikke ved dette lumre vanvid, men tager på spektakulæreste vis skridtet fuldt ud.

As long as there is any chance that climate change could create this type of destruction, even assuming, for the sake of argument, that these dangers are not yet fully proven, disinformation about the state of climate change science is extraordinarily morally reprehensible if it leads to non-action in reducing climate change’s threat. In fact, how to deal with uncertainty in climate change science is an ethical issue, not only a scientific matter, because the consequences of delay could be so severe and the poorest people in the world as some of the most vulnerable.

Med andre ord må man ikke kritisere dommedagsscenarier overhovedet. Og er det ikke enhver fanatikers ultimative drøm?

Monokultur kører på WordPress