Måske ser det lidt mere sort ud for Trump?

Mens medierne sviner Donald Trump, fortsætter han med at tale direkte til det amerikanske folkNational Review skriver

“I am asking for the vote of every African-American citizen struggling in our country today who wants a different future,” Trump said Tuesday night in a sobering policy address near Milwaukee. “The Democratic party has failed and betrayed the African-American community. Democratic crime policies, education policies, and economic policies have produced only more crime, more broken homes, and more poverty.”

Trump then hammered his opponent.

“Hillary Clinton–backed policies are responsible for the problems in the inner cities today, and a vote for her is a vote for another generation of poverty, high crime, and lost opportunities,” Trump declared. “We reject the bigotry of Hillary Clinton, which panders to and talks down to communities of color and sees them only as votes, not as individual human beings worthy of a better future. She doesn’t care at all about the hurting people of this country, or the suffering she has caused them.”

Trump noted who lords over most poor black neighborhoods.

“The Democratic party has run nearly every inner city in this country for 50 years, and run them into financial ruin,” Trump explained. “They’ve ruined the schools. They’ve driven out the jobs. They’ve tolerated a level of crime no American should consider acceptable.”

Obama Trump cited grim statistics on urban lawlessness: Violent crime up 17 percent in America’s 50 biggest cities in 2015. Homicides have climbed 50 percent in Washington, D.C., this year. In Baltimore, murders are up 60 percent.

Og han bliver hørt, Trumps upopularitet blandt sorte faldt så at hele 14,6% nu foretrækker ham, frem for Hillary. Det lyder ikke af meget, men det er en stigning fra en flukturation mellem 2,5% og 5,5%. Podcasteren Sonnie Johnson udtrykte det således ifølge Breitbart

Johnson said Trump’s speech targeted what “Democrats have done to the black community over the last sixty years,” and laid things out more plainly, and boldly, than previous Republicans have dared to attempt.

“To have it laid out, to have it addressed, to not have it skirted over, to not have it bathed in welfare talk, and poverty talk, but actually to have it, to inspire black people that America is your country, and you deserve to have the greatness and richness thereof in it – I was over the moon last night! Congratulations, Donald Trump! Thank you!” she declared.

SiriusXM host Matt Boyle pointed out that polls show Trump faring very poorly with black voters, but Johnson was confident his speech in Wisconsin would help him turn those numbers around, and even meet his goal of drawing a larger percentage of the black vote than previous GOP candidates.

“The emphasis is on the American people, and for once, you have a Republican candidate that went above and beyond to make sure that black people feel like they are included in that America,” she said. “You don’t have to convince black people that having money is better than being poor. You don’t have to convince them of that. All you have to do is inspire them, and they will do the rest.”

“And that is what Hillary needs to be scared to death of,” she continued. “You have a generation of young blacks that are inspired to take over the world, and now we have a Republican candidate that’s saying, not only will I be your voice, not only will I stand with you, but I will win. And that is something that the black community has not had, since they have let these progressives be in control of our cities. Just the thought of having a real fight in the inner cities of America, with a Republican candidate that gives a damn — Hillary Clinton better be shakin’ in her boots!”

“From the time of Abraham Lincoln to that of President Herbert Hoover the black vote was Republican” skriver Thomas Sowell i National Review. Selvom republikanerne ifølge Sowell næppe genvinder flertallet af sorte stemmer i løbet af det næste årti, så er det vigtigt at erodere demokraternes monopol over den vælgergruppe. Ikke blot på grund af de ekstra sorte stemmer, men fordi flere hvide måske vil stoppe med at anse Repubkanerne som racistisk. Lov og orden er et generelt ønske i befolkningen på tværs af demografien og uddannelse er et “slam-dunk issue for Republicans trying to appeal to black parents with school-age children, as distinguished from trying to appeal to all black voters, as if all blacks are the same”.

Someone on CNN said that if Trump were serious about wanting the black vote, he would address groups like the NAACP. That was in fact a big mistake that even President Reagan made.

Blacks voters are not the property of the NAACP, and they need to be addressed directly as individuals, over the heads of special-interest organizations that have led blacks into the blind alley of being a voting bloc that has been taken for granted far too long.

Et illustrativt eksempel hvor indgroet venstrefløjens tænkning med at adressere minoriter igennem udemokratiske interesse og pressionsgrupper. Skriv det bag øret Dyhr, når du vil give definitionsretten over muslimerne som gruppe til imamerne (Vi på Monokultur, vil have muslimerne til at rejse hjem, men hvis man endelig skal tage minoriteter alvorlig, kan det kun ske som individder). Sheriff David Clarke beskrev rammeforholdene for urolighederne i Milwaukee og hvor vigtigt lov og orden er, ikke mindst for de mest udsatte grupper i befolkningen

Clarke said, “Well, first of all, the social order in Milwaukee totally collapsed on Saturday night. When the social order collapses, tribal behavior takes over. When tribal behavior takes over, the law of the jungle replaces the rule of law and that’s why you end up with what you saw. Last night was a little better. Not good enough for me. I won’t be satisfied until these creeps crawl back into their holes so the good law abiding people who live in the Milwaukee ghettos can return to at least a calm quality of life.”

National Reviews Deroy Murdock er enig med Sowell, at vinde sorte stemmer er muligt og det afmonterer myten om at Republikanerne er racistisk

Trump should take this message to black churches, civic groups, and business associations and respectfully ask black Americans for their votes. All else being equal, if he convinces 15 percent of them, this election becomes a squeaker. If he scores 20 percent of black ballots, Trump trumps Clinton.

Nervous whites who see Trump meet black voters would find such images a comforting contrast to charges that Trump is a racist. Some will be sufficiently reassured and support him.

And Trump’s unyielding conservative critics — including Hillary Clinton’s enablers in the Never Trump crowd — might reevaluate a GOP nominee who finally expressed some “very difficult truths,” in Trump’s words, that other Republican standard bearers understood but were not brave enough to utter.

Trump er folkelig og med det hører også det vulgære. Om han er den rette mand på posten som præsident er svært at sige, men alternativet er bare garanteret værre. Demokraterne har, som venstrefløjen herhjemme, svigtet underklassen til fordel for fashionabel identitetspolitik. Man må håbe at tilstrækkeligt mange sorte smider de mentale lænker og stopper med at identificere sig som demokrater - og på sigt også med deres hudfarve.

The Establishment strikes back

Der synes at være et skred i vesterlændingenes erkendelse, som Kim Møller beskriver på Uriasposten

Norbert Hofer fra Haiders frihedsparti var blot 31.000 stemmer fra at blive præsident i Østrig, og med Marine Le Pen i Frankrig og et muligt Brexit i England er nationalstaterne så småt ved at vågne. En meningsmåling giver sågar Donald Trump en svag føring over Hillary Clinton, og man kan roligt sige at status quo har rykket sig til højre for midten. Måske er der noget apolitisk politikerlede over det, i lighed med Pegida-bevægelsen, men kræsenhed er en luksus vi ikke har råd til at have. Den stemning, følelse eller populisme der kan mindske skaderne ved masseindvandringen er den rette. Uden forbehold.

Herhjemme er Nye borgerlige det bedste bud på et paradigmeskifte, for selvom Martin Henriksen på sin vis er skarp nok, så har partiet valgt ikke at satse med ultimatummer, der i værste fald, kunne sætte partiet femten år tilbage. Et DF der ikke er medansvarlig for masseindvandringen, er desværre også et DF helt uden indflydelse. Problemet er ikke bare, at et ultimatum risikerer at gøre Mette Frederiksen til statsminister, men at Thulesen-Dahl hermed også gør sig selv til statsministerkandidat for en mulig mindretalsregering uden mandater til at vedtage andet end velkomstflyers på arabisk.

Men det etablerede giver sig ikke uden kamp. For den er magten blevet sit eget indhold og den den ser ud til at ville ofre alt, selv befolkningen, for en forlængelse. “The President of the unelected executive arm of the European Union (EU) has vowed to block all right wing populists from power across the continent, shortly after acquiring the power to exert “far-reaching sanctions” on elected governments.” hedder det på Breitbart

Jean-Claude Juncker, the president of the European Commission, promised to exclude Norbert Hofer, the leader of Austria’s Freedom Party (FPÖ), from all EU decision-making if elected ahead of yesterday’s presidential vote.

“There will be no debate or dialogue with the far-right,” the liberal bureaucrat told AFP.

The FPÖ has been Austria’s top-polling political force for some time. However, after leading the pack for most of the presidential race, the right-wing candidate lost out by 0.6 per cent to the Green party, after the inclusion of postal votes, and months of Europe’s mainstream media calling the centre-right populist “far right”.

Right wing populists are periodically topping the polls across the continent – in France,SwedenHolland, and now Austria – and anti-migrant populists are already in power inHungaryPoland, and the Czech Republic.

Mr. Junker’s definition of “far right” is somewhat broad, noted by him previouslydescribing Hungary’s conservative president, Viktor Orbán, as a “fascist.”

With the continent-wide democratic surge to the right, the anti-democratic Commission could be in for a challenge in their attempt to exclude each and every elected government they deem to be “far right.”

However, as of 2014, the Commission was handed a batch of new powers that it could plausibly use to do just this – powers already being mobilised against Poland’s elected, conservative leaders.

The Commission can now trigger a “rule of law mechanism” (Article 7 TEU) againstnations it perceives as deviating from “the common constitutional traditions of all Member States.” Ultimately, “far-reaching sanctions” can be exerted, and a country can be stripped of all voting rights in the EU and have funding blocked.

Og for at puste til min egen snigende paranoia, så kan det se ud til at man undgik at gøre brug af “Article 7 TEU” ved at håndtere problemet på et nationalt niveau

The election victory of Alexander Van der Bellen, former head of the Austrian Green party, against Austrian Freedom Party (FPÖ) candidate Norbert Hofer, saw one of the tightest results in Austrian electoral history.

The former Green leader won the vote by a mere 0.6 per cent after postal ballots had been counted. Some are sceptical of the results and one case in particular has given pause.

The town of Waidhofen an der Ybbs has, on the Austrian Interior Ministry website, a stunning result: 146.9 per cent of the town voted, Stern reports.

According to the Interior Ministry website a total of 13,262 people had voted with 12,559 of the votes cast being regarded as valid which is still estimated to be more people than actually reside in the town.

The Interior Ministry came out and claimed that the entire result was simply a technical glitch and Robert Stein, chairman of the Electoral Department of the Interior, said the problem was an input error on behalf of one of their staff.

Man tror efterhånden det værste, men muligvis var det blot en fejl med alle de stemmer. I USA møder mange døde mennesker op for at give deres stemme

See, for example, this story out of Florida. Or this story out of North Carolina. Or this story, wherein a convicted fraudulent voter and poll worker in Ohio was cheered at a Democrat-sponsored anti-ID rally in Ohio. Or these instances of elected Democrats being charged and convicted of illegal voting. While you’re at it, don’t forget about Rhode Island’s voter ID law, passed by a Democratic legislature and co-sponsored by black Democrats who stated that they’d personally witnessed fraud. The anti-voter ID crowd must be forced to explain just how much fraud they’re willing to accept.  Double voting, non-citizens voting, dead people voting, etc.  I’ll leave you with a friendly reminder that there is an overwhelming bipartisan consensus in support of these common sense laws.

Men man behøver nu ikke vække de døde, hvis man kan importere en zombiehær, til at udslette de sidste rester af folkets vilje, hvis det står til Hillary Clinton, der ser ud til at ville ophæve grænsen til Mexico, skriver Breitbart

“I would not deport children. I do not want to deport family members either,” Clintondeclared in March. Clinton’s pledge not to enforce U.S. immigration law as President represents an essentially unprecedented departure from the nation’s history of enforcing immigration law.

The Center for Immigration Studies’ Mark Krikorian described Clinton’s pledge as “a breathtaking step toward open borders.”

As the Washington Post reported: “Clinton’s pledge not to deport any illegal immigrants except violent criminals and terrorists represents a major break from President Obama, and it could vastly increase the number of people who would be allowed to stay in the country.”

Clinton’s vision erases entirely the protections that U.S. immigration laws are supposed to afford American citizens: such as protecting Americans from losing a job to an illegal immigrant, preventing the sapping of school and hospital resources, as well as defending the voting privileges and enfranchisement of U.S. citizens (giving citizenship to illegal immigrants allows them to cancel out the votes of native-born American citizens).

The implication of Clinton’s platform– i.e. that illegal entry is not in and of itself a deportable offense–represents a central pillar of the open borders credo: namely, that millions of people can illegally come to the country, take jobs, attend U.S. schools, receive affirmative action, apply for federal benefits, and give birth to children who receive birthright citizenship.

Moreover, waiting until after a violent conviction has been obtained to deport an illegal alien means that immigration laws were enforced far too late–i.e. they were not enforced until after an American was victimized, raped, or murdered by a criminal alien. A federal policy that waits to enforce immigration laws until after there is a criminal conviction would mean admitting and releasing criminals by the hundreds of thousands, and letting them roam free until after they have committed a crime, and have been apprehended, tried, and convicted for that crime.

Samme vision om international socialisme har Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen, der vil give asylansøgere stemmeret til kommunalvalg. Begrundelsen er følgende

- København er en international storby, hvor der er mange, som kommer til. Det er både internationale studerende og folk, som i kortere eller længere perioder skal arbejde her. Og så er vi begyndt at modtage flygtninge igen.

- Nu er det på tide at sige, at de mennesker, som bor i byen, skal have indflydelse på Københavns udvikling fra dag ét, siger hun.

Uh, en dejlig leg med begreber, som venstrefløjen kitter deres logik op på. Man kan sagtens beskrive København som en international storby ud fra en eller anden betragtning om dens forbindelser til omverdenen og den kuturelle, videnskabelig, kulturelle osv output. Det er beskrivelser, men faktuelt er København en dansk by. Faktisk er København nationens hovedstad.

PS: Det tidligere medlem af det etablerede Helle Thornings tidligere rådgiver Noa Reddington foreslår i Politiken i samme angst for folket at spærregrænsen hæves fra 2 til 4 procent så man undgår at skulle forholde sig til “Nye Borgerliges balstyriske formand” Pernille Vermund og Dansk Samlings ’sammenbidte og svedende’ formand Morten Urhskov Jensen.

Radikal bedreviden til venstre

Uffe Ellemann Jensen burde have været medlem af Radikale Venstre, men blev frastødt af “at de altid er så pokkers bedrevidende“, som han formulerede det. Ellemann er en ener og bedrevidende kan man ikke være i grupper, så han meldte sig ind i bondepartiet Venstre, hvor han kunne trives som den bedrevidende ener. Og når man er bedrevidende er det svært at erkende at man har taget helt fejl. Da Berlingske Tidendes journalist påpeger overfor Zenia Stampe at “Multikulturelle samfund fører ofte flere spændinger, sammenstød og konflikter med sig …” svarer hun uanfægtet

»Det er jo kun, når man ikke respekterer pluralismen som forudsætning. Det er jo kun, hvis den ene gruppe synes, at man har ret over den anden gruppe, at der opstår konflikter.«”

At det er indbygget i alle grupper at de som minimum ikke tager fejl er konflikten sådan set indbygget i det multietniske samfund. Det er ikke de radikale der tager fejl, men tarvelige mennesker, der underløber deres drøm. Nej, sådanne bedrevidende mennesker er det ikke til at være sammen med når man vil være en ener, som Uffe. Til udsigten om at EU vil blive nødsaget til at holde flygtninge og migranter ude af Europa med “pigtrådshegn og bevæbnede vagter” siger Ellemann Jensen ifølge Berlingske Tidende

- Det nytter ikke at opgive de indre grænser, hvis man ikke samtidig sørger for at beskytte de fælles ydre grænser. Og det er det, der så åbenlyst er gået galt. Det er der mange grunde til, siger den tidligere udenrigsminister.

Han peger især på, at medlemslandene udviser en manglende vilje til at deltage i fælles europæiske løsninger.

- Så længe du har nogle lande, der ikke vil være med til at tage det fælles slæb, så bevæger du dig i retning af, at du en skønne dag kan blive nødt til at bruge pigtråd, siger Uffe Ellemann-Jensen til avisen.

Se, EU er ikke faldet sammen under vægten af egne indre selvmodsigelser - som det var blevet forudsagt - EU er blevet svigtet af dets medlemmer. Tarveligt.

Kommunisterne drømte om at kommunismen kunne frembringe et nyt og bedre menneske. Den ide myrdede de 100.000.000 af den gamle mennesketype og styrtede hele lande i grus på, kun for at konkludere mennesket ikke var kommunismen værdigt. Lidt erkendelse, sneg sig dog ind hos nogle og Socialistisk Folkeparti blev en realitet, da Sovjetunionen lavede en faux pas med invasionen af Ungarn. Til Altinget siger Pia Olsen Dyhr om den vanskelige integration af kulturer, der ikke blot mener at have ret over andre grupper, men også håndret over “deres” kvinder

”Vold er desværre mere udbredt i patriarkalske etniske miljøer end i en gennemsnitligt dansk familie. En etnisk kvinde risikerer at blive udstødt eller endda få bank af sin egen familie, hvis hun går fra en voldelig ægtemand. Der er nogle strukturer, vi som socialister ikke kan være blinde over for.” Men Pia Olsen Dyhr erkender, at der var endnu en grund til, at hun som så mange andre på venstrefløjen var tilbageholdende med kritik af kulturelle og religiøse normer: ”Højrefløjen snakkede så meget om det, og jeg ville ikke puttes i bås med den. For i modsætning til Dansk Folkeparti er jeg fløjtende ligeglad med, om man spiser frikadeller eller ej, og om man går med religiøse symboler som kalot eller tørklæde.”

Det kræver noget særligt, at hævde moralsk overhøjhed mens man indrømmer at man har taget fundamentalt fejl. Som en ægte socialist kan man altid vikle en selvmodsigelse ind, for hvor hun påstår at hun er fuldstændig ligeglad med symboler som frikadeller og tørklæder, så er hendes største bekymring at blive sat symbolsk i bås.

Klimaet i valgkampen 2

Klimaet ryger endnu længere ud af debatten skriver Information

Hverken DR eller TV 2 havde spørgsmål om klima og miljø med, da partilederne mødtes i stort anlagte debatter samme dag, som statsministeren udskrev valg. Heller ikke i den første tv-duel mellem de to statsministerkandidater, som TV 2 lagde studie til søndag aften, var klima og miljø et tema.

TV 2’s valgansvarlige, Ulla Pors, forklarer kanalens beslutning med, at der ikke er plads til alle emner.

»Vi havde valgt de emner, som vi fandt vigtige. Klimaet er også et vigtigt spørgsmål, men der blev ikke plads til det i den her omgang. Det betyder ikke, at vi ikke senere vil spørge ind til det. Men vi vil meget gerne have tid til at diskutere de emner, vi tager op, og derfor er der ikke plads til særligt mange emner på sådan en aften.«

(…)

Også Naja Nielsen, der er ansvarlig for DR’s valgdækning, forklarer, at når spørgsmål om klima og miljø ikke var med i den første partilederdebat på DR, skyldes det, at der aldrig er plads til alle vigtige emner i den første debat mellem partierne.

»Klima og miljø er et vigtigt emne, og derfor dækker vi det selvfølgelig også. Det har vi allerede gjort i både radio og tv-aviser, og det kommer vi også til, som valgkampen skrider frem. Når vi ikke har det med i den første partilederrunde, er det fordi, at den runde i store træk går ud på, at politikerne fortæller vælgerne om deres dagsorden. Så jeg vil ikke kalde det et fravalg, men et tilvalg af andre emner, de emner som både optager politikerne og vælgerne mest.«

(…)

Det er ikke kun på tv-stationerne, men også på dagbladene, at spørgsmål om klima og miljø ikke fylder. Både Berlingske og Kristeligt Dagblad lokker på deres hjemmeside læserne med kandidattest, hvor man ved at svare på en lang række spørgsmål kan finde ud af, hvilket parti eller hvilken folketingskandidat, man er mest enig med.

Læs: Informations valgtest: Hvilket parti er du i VIRKELIGHEDEN enig med?

Men ingen af testene indeholder et eneste spørgsmål om klima og miljø. Thomas Hedin, der er researchredaktør på Berlingske, siger, at klimaspørgsmålet ikke er fravalgt bevidst i Berlingskes test.

Det har været undervejs længe. Ved valget i 2011 var der ganske vist resterne af bevingede ord, men ingen partier havde klimaet som slagnummer, skrev jeg dengang. Radikale Venstre, der ville “gøre op med 10 års klima-nøl” og var “villige til at iværksætte alle nødvendige tiltag” for at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer havde end ikke rangeret klimaet blandt deres mærkesager - et sådant tiltag var altså alligevel for skrapt.

Socialistisk Folkeparti knoklede dengang for alverden, da de skulle overbevise om deres duelighed til regeringskontorerne og minde vælgerne om vand i kælderen, men også “flygtninge, krige og konflikter” som de væsentligste følger af klimaet. Men Emnet var forvist til “Øvrige politikområder”.

Socialdemokraterne var mest optaget af Fair Løsning, ja det var før valget, og klimaet kom i deres scrollbar prioritering ind, som nummer 13, efter Fair Løsning 2020, Vækst, Nye Job, Sundhed, Uddannelse, Velfærd, Økonomi, Efterløn, Folkeskole, Unge, Arbejde og Fattigdom.

Liberal Alliance ville blot ikke føre en miljøpolitik uden en effekt og henlagde de fossile brændstoffer under sikkerhedspolitik (!). Samme manglende begejstring kunne man se hos Venstre og Konservative Folkeparti forsikrede blot at de har “opmærksomhed på klimaforandringerne“.

Dansk Folkeparti ville ‘give dyrene en stemme’, men debatten drejede sig dengang ikke så meget om salafister, så ingen lagde mere i det.

Når de store aviser og tv-stationer ikke beskæftiger sig særlig meget med klimaet under valgkampen hænger det sammen med, at mediedækningen i forbindelse med klimatopmødet i 2009 var »ude af proportioner.« Det mener lektor på Journalisthøjskolen Lars Kabel, der har kortlagt journalisternes dækning af topmødet i København.

»Medierne dækkede klimatopmødet så massivt, at det skabte en dagsorden, der var helt forvrænget. Det skyldes vel mest af alt, at vi havde en naiv forestilling om, at klimaforandringerne kunne løses på det topmøde. Det kunne de så ikke,« siger Lars Kabel.

Han mener, at de mange ’COP-fiaskoer’, som han kalder det, hvor verdens politikere gentagende gange ikke har kunnet blive enige om at formulere nogle bindende klimamålsætninger, har skabt en træthed i befolkningen: »Det er en medvirkende faktor, at vi simpelthen er blevet trætte af emnet. Mange har en følelse af, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, og det også en årsag til, at medierne ikke beskæftiger sig med det,« siger Lars Kabel.

En af grundene til at klimaet ikke er interessant for vælgerne er at man som vælger ikke kan gøre noget ved et globalt fænomen. Man må heller ikke så gerne mene noget selvstændigt om det, thi da er man benægter. Grundlæggende bliver vælgerne bedt om at acceptere at et fjernt råd af øverste ved noget, der er meget for svært at forklare, men det er meget farligt og at vælgerne derfor ikke har noget egentligt valg end ved at spænde livremmen ind og betale ved kasse 1. Det findes der en sund skepsis imod i store dele af befolkningen, selv på venstrefløjen hvor den blot optræder uerkendt og intuitivt.

SF tænker på andre end de nationale

Arabere, Socialistis Folkeparti, venstrefløjen — Drokles on March 27, 2015 at 9:37 pm

Socialisme er internationalisme. Herhjemme tænker Socialistisk Folkeparti derfor på alle andre end danskerne

11024690_10153147960459246_8718904432129715563_n-1

Tak til regeringen for at komme med et udspil for at få flere indvandrere og flygtninge i job. Gode takter. Men der bør gøres mere for at skabe rigtige job. Ikke mindst i brancher, hvor jobbene i dag er besat af østeuropæisk arbejdskraft. For det giver jo ingen mening, at flygtninge og indvandrere i Danmark står uden job, mens folk må rejse hertil for at få besat de ledige stillinger i nogle brancher.

Og i “Palæstina” er tænker de derfor på alle andre end palæstinenserne

10426867_10153168580304246_6282268287344401042_n

Så er Palestine Marathon i gang. 3000 mennesker fra hele verden løber for retten til at bevæge sig frit uden besættelse. En SF’er fra folketinget løber med - kan du finde hende?

Det er konsistens!

Lidt citater fra ugen der gik

Pia Olsen Dyhr kom med den overraskende meldning at “SF skal gå efter regeringsmagten” til TV2 få dage efter at SF blev knust under det, som nogen engang har kaldt “magtens tunge åg”. Men også Ole Sohn har det svært med hukommelsen (eller er det realiteterne?) når han til Jyllands-Posten, som forklaring på hans nye medlemsskab hos Socialdemokratiet, påstår at han har ændret sig

“Vi lever i en anden verden, end vi gjorde i 70′erne, en globaliseret verden,” siger den tidligere SF’er med tydelig henvisning til sin tid i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, før han blev folkesocialist. Sohn uddyber:

“Derfor er det jo klart, at man ikke kan bruge de svar, som man gav i 70′erne på de udfordringer, som vi står overfor i 10′erne. Alene dét gør, at der skal findes nye svar. Så det er både Verden, der forandrer sig - og mennesker.”

Det vil sige at Sohn ikke fortryder sin kommunistiske fortid. Kommunismen passede faktisk på 70′ernes problemer. Der var et behov for at Danmark blev til en sovjetisk lydstat. Vi valgte så desværre en inferiør vej. Så nu er løsningenet 10-årigt skattestop med tilhørende løntilbageholdenhed foruden en overførelse af sparede midler fra den offentlige sektor til skatte- og afgiftslettelser for virksomhederne“. Dette kunne vi have undgået, hvis blot vi i 70′erne eller senest 80′erne havde kørt dissidenter væk på ladvogne en gang for alle. Ak, ja.

Politiken mindede læserne om at vores nye udenrigsminister Martin Lidegaard i   samskriv med den nu tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach i en kronik i Politiken for ti år siden foreslog at man nedlagde Udenrigministeriet

I stedet bør Danmark satse på en fælles europæisk udenrigspolitik, lød det opsigtsvækkende budskab.

LÆS KRONIKKENFarvel til dansk udenrigspolitik

»Vi glemmer at tage det næste og logiske skridt. Nemlig at nedlægge det danske udenrigsministerium, som vi har kendt det. Hvis Danmark, som et lille land, for alvor skal tage konsekvensen af den globale virkelighed, kræver det et radikalt opgør med den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi har kendt«, skrev de to radikale politikere.

»Vi i Danmark - og i de andre EU-lande - må sige farvel til den nationale udenrigspolitik, som vi har kendt den. Fastholder alle EU-lande deres egen udenrigspolitik, fortsætter den europæiske udenrigspolitik med at være en kulisse uden indhold, der aldrig vil kunne skabe en blød europæisk balance til verdens hårdeste supermagt, USA«, lød det videre.

Vi er for små til at hævde vores egen stemme i den store verden, mente Lidegaard og hans radikale kammersjuk altså således, dengang i de ideologisk frigjorte oppositionsdage. Ja, det er ganske ironisk og tak til Politiken for dette mind om vores politkeres opportunistiske idealer. Men ironien er nu alligevel lidt forsinket. Bach plejede allerede som udviklingsminister ideen om at skønt Danmark var for lille til at være Danmark var Danmark alligevel rigelig stor nok til at redde den 3. Verden. Og ligeledes Lidegaard der som klimaminister hævdede at det globale klima kunne reddes af Danmarks mægtighed. Og det mener de to radikalere vel stadig? Og radikale, det er de; nationalt selvhad hånd i hånd med storhedsvanvid.

Ikke helt fra ugen der gik, men et guldkorn fra Thor Möger. I dag mandag udkommer bogen ‘Den Hemmelige Socialdemokrat’ hvor man kan læse artige ting, bl.a at Sass Larsen sammen med Thor Möger kaldte Helle Thorning Schmidt Barbie-Helle bag hendes ryg. Og det er spændende læsning i sig selv. Men mere beskrivende for vort land og vor tid og de, der regulerer vores adfærd gennem statsapparatet…

En historie, der ligger i fortiden, men som stadig peger forud, er den om SFs Thor Möger, der i sin som kampagnekoordinator bliver opsøgt af en gruppe studerende, der vil høre om partiets inklusion af græsrødder. Han svarer, at folk skal have oplevelsen af at blive taget med på råd. Hvortil han tilføjer:

»Men gu’ gør de da røv. Vi styrer det hele og får det til at se ud, som om folk har noget at sige

Hvilket nemlig giver en fin overgang til EU. Her har man fået kvababbelse over at den menige Schweiziske befolkning frækt har stemt sig til et håb om at få indvandringen under national kontrol. Fra Snaphanen

I interviewet med Tages-Anzeiger har Andreas Schwab også andre interessante ting at sige, som samlet set tegner et tydeligt billede af, hvilke metoder man vil tage i brug mod national-stater, der modsætter sig deres egen aflivnning.

Interviewer: Men Schweizerne står da ikke alene. Også indenfor EU er der forlængst blevet sat spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed.

Andreas Schwab: Det er ikke en Europæisk debat, det er kun i enkelte medlems-lande. Der er dog også hos os politikere og partier, som kun vil have fordelene ved EU, uden at ville acceptere de ting som nogen-gange er lidt vanskelige…

Interviewer: Men, helt ærligt, hvis der var en lignende afsteming i EU-landene ville den få samme resultat.

Andreas Schwab: Naturligvis findes fristelserne alle vegne. Men politik begynder nu engang med at se virkeligheden i øjnene. Der er gode grunde til at disse spørgsmål ikke stilles til borgerne i andre lande. Resultaterne er kun et øjebliksbillede. Når Schweizerne indser at EU ikke vil forhandle, ændrer de holdning…

Det er sikkert de samme gode grunde til at medierne ikke reagerer på udtalelser som disse. God arbejdsuge!

“Jeg vil ud i kulden!”

Diverse, Politik, Socialistis Folkeparti, venstrefløjen — Drokles on February 1, 2014 at 2:49 pm

Det var Steen Gade der leverede denne kandidat til årets politiske citat, da han bad sig fri pressekorpset efter SF’s kollaps i DGI byen. Og det var lidt af et møde, hvor “[d]er blev råbt, der blev grædt og der blev kastet med ting“.

Astrid Kragh var hurtig til at forlade den synkende skude og melde sig ind i socialdemokratiet. På sin Facebook side forklarede hun at “Socialdemokraterne nu er det parti, der bedst favner mine politiske holdninger” blot to år efter at hun stillede op som formand for SF. Og hun fortsatte med at forklare at der ikke længere var “…opbakning til af føre den form for venstreorienteret politik, jeg gik til valg på“. Vælgerne synes nu at kunne huske at hun vist nok gik til valg på noget der hed Fair Løsning, en rød masterplan Margrethe Vestager hurtigt makulerede oppe i Tårnet. Og for at demonstrere sit fjerne forhold til vælgerskaren yderligere sluttede Kragh sit indlæg med at sige “farvel uden bitterhed“.  Bitterheden, viste det sig, var helt på SF-vælgernes side, der gav et fint lille potpourri i den anstændige tone, her i uddrag

Jon Rostgaard Boiesen Ikke overraskende. Det største illoyale svineri længe - men netop fordi det er dig ikke overraskende…

Kirsten Tuborg Christensen VendekåbeMads Mitchell Hold kæft hvor er du ynkelig og en taburetklæber.

Du har kun til salgs for penge.

Det kan ikke passe at du sviner demokratiet til på den måde og kun har været i SF for at kunne forsætte som minister.

Den dag du ikke skulle det mere forlader du det hele.

Mere grotesk er det hvordan du og resten af børne-banden kørte rundt med Villy Søvndal som ville være hip med de unge og som så betød at i fik lov til at få alt magten i SF.

Ingen af jer havde prøvet at arbejde eller taget jeres uddannelse færdig og alle jers løgne til befolkningen var kun tildække for at se hvor mange af jer der kunne blive minister.

Hvad så her to år efter, i har været med til at smadre et parti og gjort politiker leden rekord stor og svært at snakke rigtig politik for da der ikke nogle der tror på politiker mere.

Jeg håber at du er tilfreds med dit arbejde sammen med de fem andre børnebande medlemmer, jeg håber at det vil være sidste gang at en flok løgnagtige børn for lov til at deltage i politik før de har bare lidt hård under armen.

Og krittiken skal også gå til Villy Søvndal der gav mig en løgn sammen med HTS lige op i mit ansigt til den sidste debat i operaen.

At han på den måde lod sig styre af Thor møger for at kunne være hip med de unge og ar han blev overbevist om at alt vat ligeglad bare at han blev minister.

At han så også var en af de dårligste minister siger alt.

Tawfik Nerway Hvor du bare til grin

Frederik Germann Møller Du er stadig et stort svin,

Frederik Germann Møller Og du skal slet ikke snakke om sygdom, din lede kælling. For fanden hvor skal du stadig skamme dig over din udtalelse om sclerose!

Ole Vejsholt din lede overløber, håber de kan se hvad du er, MAGTSYG.

Vibeke Svenningsen Magen til menneskelig udspekulerethed skal man lede længe efter. Du forstår at hytte dit.

Steen H. Kruse - hvis det lugter er der som regel en lort i nærheden… Hvordan synes din familie det lugter Astrid?

Iben Kromann Dalborg Du burde virkelig skamme dig. Du er ikke anden end en karrierepolitiker. Jeg synes det er dybt usmageligt.

Claes Ahler Det stinker langt væk , føj siger jeg bare

Jan Faust Hmm … Du er lige så korrupt som alle andre politiker !!! Ynkeligt at se du hopper med på en vogn hvor man har gjort Danmark til et korrupt politistat !!!

André Sørensen FØJ!

Jacob Kongstad Jensen Hvor er du bare totalt til grin og en fucking vendekåbe….Din forræder….

Gitte Petersen Det er SÅ pinligt!!!! I er så bange for at miste alle jeres goder….minister pension osv….jeg brækker mig snart!!!!!!

René Wulff Christensen Du har ALDRIG været en rigtig SF’er

Svenne Jepsen Renegat, du er valgt ind i SF, så du burde for din egen samvittigheds skyld ha trukket dig helt fra Folketinget og ha overladt din stol til din suppleant. Hilsen Svenne Jepsen

Mille Vinstrup Laver du sjov ? Kan S lave om på det ? De stemmer jo (inkl) dig, for forringelser af velfærd og ulighed ??? Har i allesammen fået en hjerneblødning ? Astrid for fanden

Marie Sunesen Kunne du ikke have smuttet dengang for et år siden? Jeg har brugt det meste af et år på at forsvare dig overfor venner, familie og kollegaer. Føler mig lidt til grin nu.

Dan Andersen Sell out!

Jakob Dvoracek Fy for satan… Jeg mangler ord… Håber ved min Gud at du aldrig bliver minister igen….

Mikael Kayser Gjøe Hvor er du klam!!!

Forlader den skude man selv har været med til at sænke..,

Jeg håber du er færdig i politik-ville ikke pisse på dig om så der var ild i dig!!!!!

Anders Stærmose Loyalitet er et åbenbart ikke eksisterende for dig. Fy forhelvede.

Karl-viggo Pedersen TP det er så klamt så klamt Astrid Krag du er så magtsyg har intet med din politik at gøre føj føj

Annette Bettina Seeger Du skulle skamme dig. Men ikke noget nyt i at rød blok lyver og snyder deres vælger. Totalt forkælet attitude.

Lars Ohrt Har sagt det før… Og siger det gerne igen: “FUCK DIG ASTRID!!!”

Steen Graham Holm Astrid ! Du er den største forræder af alle SF’er , dit parti er i opløsning og du vælger at stikke halen mellem benene og stikke af , som det forkælede pattebarn du er , det viser jo kun noget om dig og havde du været min datter havde jeg skammet mig over dig , jeg håber af hele mit hjerte at vi snart for et valg , for så har vi hørt om dig for sidste gang . Hilsen en DF’er

Saman Mohammad Du er så ulækker. Bvadr.

Patrick Neukom Fis over til DF …

Useriøs politik..!!!!

Søren V. Sørensen Du er bare en klam klam so !

Helene CH Gede Tallaksen Du er jo totalt utroverdig og magtsyg!

Simon Glerup Kristensen Hykleriske, integritetsløse forræder.

Pernille Frahm havde skrevet “Endnu en rotte forlader skuden” men fortrød da det vakte forargelse. Og  i aftes var det så Ida Aukens tur. Efter “en meget lang rejse med SF de senste år” havde Auken besluttet at forlade partiet for “ovenpå de seneste dage, så har jeg besluttet mig for, at der skal ske noget nyt“. Og nyt blev det for hun trodsede enhver rotte logik og sprang fra Socialistisk Folkeparti helt over til de Radikale da de ”…er det parti, der repræsenterer mine værdier bedst“. Det er langt fra den Ida Auken der få måneder forinden havde kommenteret sine tidligere partirotter Jesper Petersen, Nanna Westerby og Emilie Turunens rettidige omhu på sin Facebook profil

»Hvis man er socialdemokrat, er det en god ide at melde sig ind hos Socialdemokraterne. Rigtige SFere rykker sammen, når det blæser

Ja, det er langt fra den Ida Auken om hvem Thomas Larsen spåede at være “en af de ganske, ganske få, som vil kunne samle partiet“. Nu er det så en radikalt anderledes Ida Auken, der får sin mor på grådens rand over udsigten til dette nye bal i den borgerlige. Det var ikke sært at mor Auken var rystet da hun få timer forinden havde lagt til drømmene om lille Ida’s potentielle formandskab for SF. Gamle Margrete farede da også ud med beskyldninger mod Trine Pertou Mach og Peter Westerman for at have “udsat [Ida Auken] for en så grov behandling” at hun nu var gået helt fra snøvsen og blevet Radikal. Thats how the orcs first came into being, you know.

Ole Sohn mente det var “[d]et mest pinlige og latterlige, [han] har været med til” i sit politiske liv. Sohn glemte måske at han meldte sig ind i DKP efter de store massemord på den sovjetiske befolkning, efter at Sovjet havde annekteret det østlige Europa bag Jerntæppet, efter opstandende blev knust i Ungarn og Tjekkoslovakiet. Og at Sohn blev siddende som formand for DKP i næsten 2 år EFTER Murens fald. Se det ville jeg mene var mere pinligt, grænsende til det forbryderiske.

Arh, ja, Ole Sohn, betvinger af marxistiske partier. Først drejede han nøglen om for DKP. Så infiltrerede han SF og lokkede dem ud på magtens galaj, hvor deres drømmes skib sank i et hav af realiteter. Og så gik der rygter om at han fulgte Atrid Kragh ind i Socialdemokratiets varme for at score sit hattrick og smadre det sidste marxistiske parti. Men det var desværre blot rygter og i stedet rasede Sohn mod Karina Lorentzen, Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen, Karsten Hønge og Eigil Andersen for at have ødelagt det for SF ved at holde nostalgisk ved de idealer der havde motiveret dem til et politisk virke, frem for at fuldføre Sohn’s 7 års plan.

Og så var det op til Anette Vilhelmsen at trække stikket for SF’s regeringsdeltagelse og sit eget formandskab. Og det gjorde hun på et pressemøde så iskold i røven, som forærede hun endnu en million væk. Så Steen Gade fik sit ønske om at komme ud i kulden for ingen luft er koldere end den mellem SF’erne.

Det grædende barn og million træet

Diverse, Historie, Politik, Socialistis Folkeparti, venstrefløjen, Økonomi og finans — Drokles on January 30, 2014 at 7:01 pm

Et grådkvalt barn kommer ud fra SF’s gruppeværelse og bedyrer at hun nu alligevel stemmer for det forlig som hun kort forinden ikke havde kunnet stemme for af samvittighedsgrunde. Hun har efter en god dialog, helt uden trusler og våben, nu erkendt nødvendigheden af magtens udøvelse. Ved siden af hende står en benhård tolk, en af de tolke, som altid ledsager udenlandsk presse der besøger et regime, eller sådan en lignede Vigsø Bagge i hvert fald, og sikrer sig at det grædende pigebarn ikke udtaler sig uheldigt. Bagge havde via sin egen besværede samvittighed selv truet sig til en magtfuld post ved regeringsdannelsen. Men man finder jo ikke et smuthul i karrierestigen bare for at lade alle andre følge med, så her blev der smækket en skalle.

Det stakkels barn vandt dengang sympati helt ind i ellers hårde venstrehjerter på grund af pressens ufølsomhed og ikke mange tænkte over SF’s logiske magtdemonstration. Hun ville så gerne blive i partiet for det var der hun hørte hjemme også selv om partiet nu førte en politik, der var hende inderligt imod. Hun udtrykte den ulykke SF’ere føler over omkostningerne ved at have magt og skulle træffe valg, både til og fra. En ulykke over den af Corydon gang på gang påtvungne erkendelse af at man i en begrænset økonomi ikke at kan dele ubegrænset ud. Men hun udtrykte også SFs barnlige opfattelse af virkeligheden. Hvad havde hun og andre SF’ere ellers tænkt sig da de i første omgang gik i regering med Vestagers skattelettelsesparti? Vidste de ikke at man ikke kan være med i alt og være imod hvad som helst?

TV2-News havde nogle måneder forinden fulgt et andet barn, daværende skatteminister Thor Möger, rundt på en almindelig arbejdsdag. I ministerbilen var der lige netop en oase i travlheden til at ministeren kunne betro seerne at en ministerpost så tidligt i hans lille liv var et stort skridt i hans videre karriere. Og trods arbejdspresset nød han hvert øjeblik. Men, og det var vigtigt, mens han var i ministeriet ville han da selvfølgelig prøve at “gøre en forskel”. Ja, hvorfor ikke, mens man nu alligevel er her?

Thor Mögers politiske karriere lå kort efter i ruiner, skønt Sohn, lukker af partier, havde udset ham som indpisker. Uden erfaring, mandat og den deraf affødte tillid i SF’s gruppe skulle han gennemføre den voldsomme kursændring fra SFs politik til, hvad der endte med at blive kaldt den nødvendige politik. Ungdommeligt overmod havde forståeligt fået ham, som også resten af Børne Banden, til at takke ja til denne uriaspost forblændet af en enestående mulighed for at være centrum for historiens gang. Hvad der var mindre forståeligt var de voksne og erfarne politikeres valg af et ungt ubeskrevet blad. Man havde i opposition bildt sig selv ind at alt var muligt, gavnlig, ønskeligt og ikke tænkt videre.

Så stor var glæden ved magten af man bed hovedet af al skam og vendte sin økonomiske tænkning helt på hovedet. Thor Möger brugte sine embedsmænd til at afvise selveste Mogens Lykketofts indvendinger imod skattereformen og fremturede i kor med de borgerlige at lavere skat på arbejde giver mere vækst og mere vækst kommer de mindre priviligerede til gavn i det lange løb. Og Möger kaldte det endda “en nyhed i dansk skattepolitik” at føre en “skattepolitik, som har hårdtarbejdende lønmodtagere med lave indkomster i centrum“. Så for SF var vækst nu ikke længere et onde, som har grænser i en begrænset verden, men et gode. Ja, endda en forudsætning for velfærd. Og det var de arbejdende, de priviligerede, de besiddende, der skulle have økonomisk frihed som ad åre vil dryppe ned på sultens slavehær.

Helt surrealistisk blev det da man kunne læse i Jyllands-Posten at Socialistisk Folkeparti ligefrem altid har anset deres sociale indignation, som en klods om benet. Det skete da Özlem Cekic tabte det store Carina slag til ‘kuglestøderen’ Joachim Brøchner Olsen,  for “…ifølge en kilde tæt på regeringen kom katastrofen belejligt

“Vi fik pludselig et argument, et symbol, som er meget stærkere end noget vi selv kunne have fundet på. I dag ved alle, hvem Carina er. Alle ved, at der skal være en forskel mellem de lavest lønnede og dem på overførselsindkomst,” siger kilden.

(…)

En kilde i SFs ledelse fortæller til Jyllands-Posten, at Carina såede et kim til skattereformen.

“Det gik op for os, at vi kunne bruge debatten til at få fokus på de lavtlønnede pædagoger og dem, der sæter varer på hylderne i Fakta. Det er dér, surdejen til rugbrødsreformen bliver slået op,” siger kilden i SFs ledelse.

Sådan havde SF valgt at føre politik; svigte deres idealer for den nødvendige politik og i stedet lefle for de Radikales livsstilsproblematikker. Det var ingen vinder. Hverken blandt de, der heroisk smurte leverpostejmadder om morgenen eller de der der ventede på at leverpostejskrummer ville løfte dem op af klienteriets hængedynd. Mens der skulle være topskattelettelser til den veluddannede radikale vælgerskare kom der afgiftsforhøjelser på proletariatets livsstil. Alkohol, sukker, tobak og fedt hørte sig ikke til, det gør folk så grimme som deres indre svinehund. Fløde er ikke godt.

Mögers hårdtarbejdende lønmodtagere skulle også have lidt flere af sine surt tjente penge til sig selv og tillige som forbruger hjælpes via højere afgifter, til at træffe de rigtige valg. Kun således kunne han forblive sund i krop og sjæl. Afgifterne var modsat indkomstskatten ikke progressive og det var hele fidusen, thi des mindre man tjener, des mere hjælpes man - hvilket gav SF en helt ny social retfærdighed. Og for sultens slavehær på overførselsindkomst, tjah, så måtte man blot håbe at de ville vise sig bedre til at administrere deres livsstil end deres arbejdskraft - ellers ville det tidligt blive sidst på måneden.

SF havde lært at der fandtes en nødvendig politik. Men det mytiske million træ levede endnu, om ikke som en del af store forlig, så i det mindste som noget man som SF’er havde adgang til. Og således skete det. Som det naturligste i verden. Helt skødesløst, nærmest som en strøtanke, en sidebemærkning, røg ordene ud af Wilhelmsens mund; Det er en million til dig! Dermed summerede Wilhelmsen sit partis, ja hele venstrefløjens forhold til andre folks penge op i en enkelt sætning. Skandale! Og man hentede straks en ny million fra træet til de der havde følt sig snydt.

Men det blev ikke SF’s skødesløse forhold til andre menneskers penge eller svigtet af deres salonproletariske principper, der brækkede kamelens ryg, men et pludseligt nationalromantisk forhold til et statsligt energiselskab. Baglandet kunne ikke længere genkende sig selv og partiet er forfaldet i åbent slagsmål om dette seneste udsalg, nu ikke af socialistiske principper, men af ‘Danmarks’, ja det var ordet der blev brugt, værdier. “Det er en afvejning af, hvordan kapitalen skal komme” forsøgte Vilhelmsen at forklare sig. Men ak, barnets tro på milliontræet, lader sig ikke rokke.

Monokultur kører på WordPress