Når et forholdsvist beskedent flertal ifølge meningsmålinger er imod at EU-domstolen kan bestemme over dansk flygtningepolitik dækker det over en langt større modstand mod at blive overtrumfet af et fremmed organ, der er styret af abstrakte idealer og som ingen har stemt på. Den samme logik, som til dagligt driver de fleste partier rundt i kortsigtede interesser alt efter om vindene i Europa korresponderer med egne politiske idealer (marked, rettigheder, sociale tiltag osv) kommer til at dække over den langsigtede interesse i at holde fast i den suverænitet der giver demokratiet dets gyldighed og partierne deres indhold. Det aktuelle problem med indvandring er nemlig ikke sagens kerne, men derimod selve princippet om folkestyret overhovedet er et styre eller blot en administrator af EU-regler eller måske endda en midlertidig lokal euro-adaptor hen imod det nu stadigt mere ubehageligt klingende harmoniserede Europa?