Ifølge en FN-rapport ønsker hvert andet ungt menneske i de arabiske lande – hvor befolkningstilvæksten er enorm – at udvandre. De 321 palæstinensere, der ikke var forfulgt, men ikke desto mindre fik kollektivt asyl ved den særlov, som Socialdemokratiet, SF og Radikale vedtog uden om den borgerlige regering i 1992 og efter et mediepres, der minder om det aktuelle, var ifølge Weekendavisen (19. juni) pr. 1. januar 2006 blevet til 22.509. Svend Auken gør asylsagen til et spørgsmål om medmenneskelighed. Det er hans ret. Men det er også en forplumring af problemstillingen. Det handler om selvforsvar og forsvar for retsstaten, to sider af samme sag. Hvis vi giver efter her, vil der i løbet af ingen tid komme tusinder af andre, bl.a. via menneskesmuglere. Og at forsvare retsstaten, det vil sige lovens forudsigelighed og lige ret for alle, har intet med fremmedfjendskhed at gøre. Det er civilisation. Det er demokrati. Hvad ’Bedsteforældre for asyl’ og ’Borgere for et anstændigt Danmark’ end er, anstændige demokrater er de ikke.