Tradserier

David Trads tager på sin blog på Jyllands-Posten til genmæle mod mange af hans kritikere ved at svare ppå 10 udvalgte og ofte stillede spørgsmål. Første spørgsmål han svarer på, er, hvor mange flygtninge Trads selv er villig til at tage imod i sin lejlighed. Trads svar går, som Trads logik altid, på det andet af to ben. Han svarer abstrakt til det konkrete og konkret til det abstrakte. Hvorfor hjælpe overhovedet?

Folk har rettigheder, som ikke er afhængig af, om enkelte af os vil dele ud af vores penge. I gamle dage var det omvendt. Da måtte arbejdsløse og syge eksempelvis håbe på, at godsejeren ville hjælpe til. Det var ydmygende.

Trads historiske kommentar om godsejeren er kun taget med for sin surreelle kvalitet. Tilrejsende fra hele verden har rettigheder som ikke er afhængige af, om flertallet af danskerne er tilhængere eller modstandere af at dele ud af deres penge.

Mit svar er, at jeg ikke synes, at jeg skal huse flygtninge i min lejlighed. Jo, jeg har skam plads - lige som mange andre har det - men jeg synes ikke, at det er enkeltpersoners opgave at huse flygtninge. Det er fællesskabets.

Det er jo ikke, fordi vi ikke har plads her i landet, at regeringen ønsker at tage imod færre flygtninge. Plads har vi nemlig nok af. Der er masser af steder, hvor det offentlige kan købe eller leje boliger til flygtninge.

Her i landet har vi et velfærdssamfund, som betyder, at vi finansierer de fleste opgaver, hvor nogen har brug for hjælp, over skatten. Det er en god ide, for så skal folk i nød ikke stå med hatten og håbe på almisser.

Vi har altså et fællesskab, men folk i vores velfærdssamfund har ingen ret til at sige nej til at man finansierer alle der kommer tilrejsende. Plads, har vi nok af, skriver Trads, for vi kan blot købe mere bebyggelse. Trads altruisme er adgang til andres lommer, lommer Trads mener er bundløse. “Er Trads den allerværste af dem alle, eller er det Stampe, Jensen eller CBT?” spurgte en god ven. Det er et svært spøgsmål. Carsten Jensen har vist skrevet en god bog i Vi De Druknede, så lidt formildende er det måske at sige om ham. Men det sørgelige er at det felt er endnu mere befolket, ja overbefolket, for nu at blive i temaet.

For overbefolket med tradser som Anders Ladekarl har vi nemlig hurtigt ikke plads nok i Danmark. Ladekarl var i forvejen en af de, der følte sig klemt af indvandringen og derfor flyttede væk og ud i de lyse med ordene “Jeg ønskede mig en større bolig“. Og i den bolig er det næppe heller plads til de indvandrere der allerede bor i hans hjerte så fællesskabet må tage resten - ja, dem alle, vi har jo en velfærdsstat til det samme.

anders-ladekarl-prins-joachim-og-torkild-thyrring

Eller en trads som Per Nyholm i Jyllands-Posten, der har besøgt Nørrebro, med “bus A5 fra Nørreport, i sig selv en socialantropologisk oplevelse“, hvor han slet ikke har fundet det virkelig, han har læst om i medierne. Tværtimod falder han…

…i snak med en venlig marokkaner. »Hvad tror du, reaktionen havde været,« spørger han, »om attentatet var blevet forøvet mod synagogen i Krystalgade?«

Jeg foretager en fodtur gennem Langbortistan. Ingen voldsmænd, intet politi, snarere myldrende liv, energisk handel, caféer og eksotiske butikker. Vi er helt sikkert ikke i Mellemøsten eller på Balkan. Dér lærte jeg i krigens tid, at man aldrig måtte gå ind i en gade, hvor der ikke hang vasketøj ud ad vinduerne. Jeg når frem til Det Mytologiske Kvarter (gaderne er opkaldt efter vore gamle guder) og spadserer ned ad den berygtede Baldersgade.

Jobcentret er lukket. Fem meget danske ungersvende sidder med lidt mad, en håndfuld bajere og en flaske mineralvand – denne sidste dog med brus – på en trappe. Eftermiddagssolen bager, som var den på besøg fra Kairo. Alt er fredeligt. Den meget omtalte Café Bumzen er lukket.

Første snak med en marokkaner demonstrerer fluks en paranoid kulturel/religiøs offerdyrkelse, hvor man står i modsætning til majoritetssamfundet, der holder hånden over jøderne. Men Nyholm spadserer videre og oplever endeløse rækker af shawarmabarer og kiosker som eksotiske. Alt er fredeligt og Café Bumzen blev omtalt fordi det var en venstreekstrem terrorrede. “En enkelt molotovcocktail blev vist nok kastet under en nylig fest” får vi senere at vide helt urelateret. Og måske blev denne molotovcocktail også kastet uden relation til Café Bumzen, men det styrer ikke Nyholms pointe.

Overflader har let ved at tage sig idylliske ud, hvis man ikke ved, hvad det er man ser når man ser “En arabisk fane vajer fra taget.” eller, hvad man skal mene om

En moder, hyllet i sort fra top til tå, passerer med to småpiger. De danser hen ad fortovet. Om 15 år vil de være til skæg og ballade i nattelivet.

Ja, børn af fundamentalistiske forældre er party-monkeys sammen med alle de andre tilhyldede piger på diskotekerne. Men der er en slange i Paradis

Vel inden døre trækker jeg over facebookkommentarerne til brandanslaget i Nordvestkvarteret. En navngiven herre skriver: »Godt, respekt – brænd kamellortet af.« En anden tilføjer: »I må godt få 10 liter benzin af mig.« En tredje: »Det næste bliver deres moske inden jeg dør er den brændt ned.«

Sådan lød skrålet i de tyske gader i nazitiden. Sådan lyder skrålet i vore dages København.

Det er problemet med Danmark idag, danskerne; de fylder for meget i velfærdsstaten.

Venstrefløjen benytter sig ikke af nok new-speak

Akademia, Diverse, Information, Politik, Pressen, venstrefløjen — Drokles on August 21, 2015 at 4:57 am

Tidligere næstformand for Socialistisk Folkeparti Peter Westermann og cand.scient.pol med speciale i metaforisk framing Jacob Riiskjær efterlyser i Information endnu mere new-speak på venstrefløjen. Det er kun ganske logisk, det er trods alt kun på venstrefløjen at man kan kalde sig selv autonom og gå i sortklædt flok, råbende floskuløse paroler om solidaritet og menneskesyn mens man smadrer byen. Allerede i indledningen går det galt

I Ludvig Holbergs komedie råber Jeppe på Bjerget: »Tal dansk, din sorte hund!« til advokaten, der taler kancellisprog. Jeppe ønsker et sprog, han kan forstå, forholde sig til og føle. Et sprog, han kan kende sig selv og sine værdier i. Venstrefløjen har både været dum og doven, når den så længe har forsømt at udvikle sit eget sprog, men blot har benyttet sig af højrefløjens.

Hvis advokaten repræsenterer venstrefløjen, hvad vil det da hjælpe dem at udvikle sit eget sprog, når det netop fremmedgør dem i forhold til Jeppe, der repræsenterer folket? Jeppe kan ikke forholde sig til venstrefløjens floskler fordi den ikke repræsenterer Jeppes egne værdier.

At ’blive lettet’ betyder ifølge Den Danske Ordbog at ’gøre mindre tung’. Skat er noget, vi betaler til staten mod at få adgang til en række fælles goder som politi, retsvæsen, veje, osv. Det er ikke en fysisk ting, som kan veje mere eller mindre. Dermed er skat ikke noget, man kan blive lettet fra. Når vi forstår, hvad der menes med ordet ’skattelettelser’ skyldes det, at vi alle deler en fælles forståelse af, at skat er en byrde.

Her forveksler venstrefløjen det ikke at kunne tale dansk med det at tænke. Jeppe kan udmærket forstå metaforer og sexualiserer da heller ikke den danske sommer. Jeppe kan derfor sagtens forholde sig til at hans hverdag bliver mere trængt jo flere penge konfiskerer. Jeppe kan også sagtens forstå at der er nogle fælles goder der kræver fælles bidrag. Men fordi Jeppe netop kan tænke får han en bitter følelse når han ser venstrefløjen opfinde allehånde særinteresser og importerer allehånde særinteressenter der skal betænkes med frugtens af Jeppes anstrengelser.

Westermand og Riiskjær tilhører eksempelvis som offentligt ansatte den “del, som ikke mener, at skat er en byrde”. De mener derfor videre at man skal fortsætte ud fra en mere klassisk socialdemokratisk vinkel på sproget, hvor velfærdsstaten er “En bygning, vi rejser“, hvor skatten derfor er ‘fundamentet’.

Hvis velfærdsstaten er en bygning, bliver skatten metaforisk til fundamentet for den bygning. Således bliver ’skattelettelser’ til ’skatteforringelser’ eller ’skatteerosion’, fordi en sænkning af skatteniveauet svækker fundamentet for vores fælles velfærdssamfund (bygningen).

Det er underforstået at ‘vi’ alle skal støbe fundamentet til den bygning uanset om vi er interesserede i at bo i den, hvorfor den for Jeppe antager form af et fængsel, med Westermand og Riiskjær som smilende . Det

Efter at have overvejet at omtale skat “neutralt”, som hæves eller sænkes, selv om det er svært at forestille sig vesntrefløjen bruge ordet skattesænkning, når nu massakre på velfærdsstaten ligger lige på tungen, foreslår Westermann og Riiskjær “Et tredje alternativ”, nemlig

…at frame en skattenedsættelse som en gave. At betale mindre i skat er en gave fra staten. Ikke en ret. Jensen har derfor fået en ’skatteforæring’.

Jeg kan kun bede til at venstrefløjen vil fortælle Jeppe Jensen er statens ejendom og at eventuelle rester af hans arbejdsfortjeneste derfor er at regne for en skatteforæring. Thi i så fald vil Jeppe svar være i et sprog venstrefløjen uanset at den ikke kan forstå eller forholde sig til så føle.

Syvende Planned Parenthood video: Partial Birth Abortion, “Whatever the federal government calls it”

Diverse — Drokles on August 20, 2015 at 6:51 am

Den syvende video om den amerikanske familieplanlægningsinstitution Planned Parenthoods skødesløse omgang med aborterede fostre (Den sjette sprang jeg over). Den er, som de foregående, endnu mere ‘grafisk’ end de foregående. Center for Medical Progress skriver på deres Youtube kanal

The third episode in a new documentary web series and 7th video on Planned Parenthood’s supply of aborted fetal tissue tells a former procurement technician’s harrowing story of harvesting an intact brain from a late-term male fetus whose heart was still beating after the abortion.

The “Human Capital” documentary web series, produced by The Center for Medical Progress, integrates expert interviews, eyewitness accounts, and real-life undercover interactions to explore different themes within Planned Parenthood’s sale of aborted fetal tissue. Episode 3, “Planned Parenthood’s Custom Abortions for Superior Product,” launches today at: http://www.centerformedicalprogress.o…

The series focuses on the personal narrative of Holly O’Donnell, a former Blood and Tissue Procurement Technician for StemExpress, a biotech start-up that until last week was partnered with two large northern California Planned Parenthood affiliates to purchase their aborted fetus parts and resell them for scientific experimentation.

O’Donnell describes the harvesting, or “procurement,” of organs from a nearly intact late-term fetus aborted at Planned Parenthood Mar Monte’s Alameda clinic in San Jose, CA. “‘I want to see something kind of cool,’” O’Donnell says her supervisor asked her. “And she just taps the heart, and it starts beating. And I’m sitting here and I’m looking at this fetus, and its heart is beating, and I don’t know what to think.”

The San Jose Planned Parenthood does abortions up to 20 weeks of pregnancy. Referring to the beating heart of the aborted fetus, O’Donnell remarks, “I don’t know if that constitutes it’s technically dead, or it’s alive.”

State and federal law require that the same treatment be given to an infant born-alive after an abortion as to a normally delivered baby (1 U.S.C. 8, CA Health and Safety Code 123435). California law also prohibits any kind of experimentation on a fetus with a discernible heartbeat (CA Health and Safety Code 123440). StemExpress has been cited in published scientific literature as a source of fetal hearts used for Langendorff perfusion, which keeps a heart beating after it is excised from the body: http://www.hindawi.com/journals/omcl/…

O’Donnell also tells how her StemExpress supervisor instructed her to cut through the face of the fetus in order to get the brain. ““She gave me the scissors and told me that I had to cut down the middle of the face. I can’t even describe what that feels like,” she says.

The video also features recordings of Dr. Ben Van Handel, the Executive Director of Novogenix Laboratories, LLC, and also of Perrin Larton, Procurement Manager of Advanced Bioscience Resources, Inc. (ABR). Novogenix is the company that has harvested fetal organs from abortions done by Planned Parenthood Federation of America’s Senior Director of Medical Services, Dr. Deborah Nucatola, in Los Angeles, while ABR is the oldest fetal tissue procurement company and works with Planned Parenthood in San Diego and other clinics around the country. Van Handel admits, “There are times when after the procedure is done that the heart actually is still beating,” and Larton describes abortions she has seen where “the fetus was already in the vaginal canal whenever we put her in the stirrups, it just fell out.”

CMP’s Project Lead David Daleiden notes, “Today’s video contains heartrending admissions about the absolute barbarism of Planned Parenthood’s abortion practice and baby parts sales in which fetuses are sometimes delivered intact and alive. Planned Parenthood is a criminal organization from the top down and should be immediately stripped of taxpayer funding and prosecuted for their atrocities against humanity.”

Breitbart talte for et par dage siden med stamcelle eksperten Dr. Theresa Deisher

In an interview with Breitbart News, Dr. Theresa Deisher, a world-renowned scientist in the field of adult stem cell therapies and regenerative medicine, discussed what is involved in harvesting the organs of aborted babies.

“If you read scientific publications, in which they use the fetal material for some indications, particularly, cardio-vascular, or nerve cell research, they discuss the necessity of having tissue in the digesting buffer solution within five minutes for optimal yields,” she explains. “So, within five minutes of death, you would have to have the heart removed, and flushed of all blood, cleaned of any extra tissue that might be there, and the heart put into a liquid with enzymes that would digest the connective tissue and release the muscle cells.”

“Sometimes, they use an apparatus where they hook the heart up and they would flush fluid through it to keep it alive and beating,” she continues. “And you can’t have a dead heart that’s going to work in that kind of process.”

Deisher states that, in these cases, in order for the organs of aborted babies to be viable for research, the baby must be kept alive with a beating heart in order to get it through the harvest.

“Biomedical companies prefer gestational ages of greater than 20 weeks for heart muscle,” she adds. “This is from reading their publications; so, I have always suspected that the babies in some of these cases were alive until their hearts were cut out.”

(…)

“Listening from the first video where they talk about getting an intact [corpus] callosum—that’s like a partial birth—the head would have to be through the canal in order to get that material,” Deisher states.

Når jeg ser de skjulte optagelser kan jeg ikke lade være med at tænke om det er en bevidst tanke fra Center for Medical Progress, at så meget ‘interview’ med folk fra Planned Parenthood foregår på restaurant. Der er i hvert fald en meget kunstnerisk modstilling i at se dem æde skiftevis med at de dissikerer ‘foster-kadavere’, konstant talende nonchalant om deres gedulgte virke.

Anna Mee Allerslev ryster på hånden

Diverse — Drokles on August 16, 2015 at 7:11 pm

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee-Allerslev kvæger sig ved virkeligheden. Men hun kan ikke løbe evigt fra den. Og nu ser virkeligheden så slem ud at den har nået frem til Anna Mee Allerslevs politiske udsyn. Og det er sket på få måneder.

“Når unge bliver ekstreme” hed en overskrift i Berlingske Tidende tidligere på året. Her fik vi at vide at “Ekstremismens skygge ligger fortsat over København”. Både forældre, socialarbejdere, politifolk og gadeplansmedarbejdere var bekymrede over unge personers “radikalisering”, “unge mænd, som pludselig fatter interesse for ekstremistisk ideologi og begynder at socialisere med radikale grupperinger”.

Mee Allerslev forsikrede at kommunen har ”gjort meget ud af at uddanne frontpersonale og gadearbejdere til at spotte bekymrende adfærd”. Men trods det at “Indberetningerne handler overvejende om ekstreme islamistiske grupperinger som den ikke-voldelige Hizb ut-Tahrir [og de] mere voldsparate organisationer som Milatu Ibrahim og Kaldet til Islam” så ville Anna Mee Allerslev vil ikke ind på, “hvilke konkrete boligområder i København der er hårdest ramt”.

Det var i april, stadig de gode dage, hvor man endnu mente at katastrofen lod sig skjule længe nok til at den gik i sig selv igen. Der rullede ingen fjendtlige tanks synligt rundt i baggrunden man ikke kunne forklejne. Mee Allerslev var optimist, trods alt. Men det er hun ikke længere kan man læse i hendes seneste indlæg i Jyllands-Posten.

I kortfom indleder Allerslev med at “Vi bliver nødt til at tale om noget”. Hun “vil ikke skræmme jer eller overdrive alvoren, men”, “ Rekrutteringen af danske unge er blevet mere omfattende, aggressiv og udspekuleret”. Den mere omfattende, aggressive og udspekulerede  til “radikalisering” og så ved vi så meget. Og blandt eksperternes løsning er bedre (eller mere? eller hvad?) “religionsundervisning”. Det understreges at “vi skal også række udover egne rækker” - hvor hun må forveksle ‘også’ med ‘altså’ i den sætning - indtil det lidt mere præcist hedder

“Jeg har det faktisk dårligt med at understrege, at de muslimske organisationer og moskeer skal være demokratiske. For langt de fleste er jo demokratiske, så hvorfor understrege, at det er en forudsætning? For det første, fordi jeg ved, at det bliver en ufrugtbar politisk debat, hvis jeg ikke allerede på forhånd melder ud. For det andet, fordi vi jo desværre har set eksempler på det modsatte.”

Så slemt er det altså. Skræmmende slemt endda. Så slemt faktisk at det “er netop nu, at vores demokrati og retssamfund skal stå sin prøve”. Ja, det er værre end det, meget værre. Det står så slemt til med ‘radikaliseringen’ at Anna Mee Allerslev “er klar til at lægge gamle uenigheder til side”!!!

Alligevel mener hun sig i sin ret til ‘inderligt’ at opfordre “den nye regering med justitsminister Søren Pind og integrationsminister Inger Støjberg i spidsen til at gå fordomsfrit og konstruktivt ind i arbejdet“. Man er aldrig for sent ude til at moralisere når man er et radikalt bedre menneske.

Nørrebros ungdomsfest

Autonome var i weekenden igen i kamp med politiet og deres umiddelbare omgivelser, nemlig Nørrebro. “molotovcocktails, kanonslag, sten og flasker” blev kastet og butiksruder knust, skrev Local Eyes

Ud over politimuseet fik fire ejendomshandlere også smadret deres butiksruder. En Danske Bank blev udsat for omfattende hærværk, hvor en hæve automat bla blev ødelagt. Inde i flere af de smadrede butikker lå der brosten blandt glasskårene.

Hvorfor går venstrefløjen hele tiden amok? Ifølge Erik Storrud, der selv var venstreekstrem indtil kastearmen tvang ham ud som “blogger på det venstreorienterede debatsite Modkraft.dk.” handler det om hævn over “den islamkritiske, højreradikale bevægelse Pegida“, som han fortæller BT

Ifølge Erik Storrud har politiet slået særdeles hårdt og aggressivt ned på de venstreorienterede moddemonstrationer ved bl.a. at give præventive bøder og bruge mere rå magtmidler.

»Det virker, som om politiet har straffet den ene part rigtig hårdt, mens de har ladet den anden part være i fred, og mange føler, at de har brugt unødig vold og magt. Der har været tilfælde, hvor mod-demonstranter har sat sig i vejen for at forhindre Pegida i at marchere, men er blevet slået med knipler af politiet.«

Hvis nogen ikke vidste, hvad Reclaim the Streets betød så er vold og hærværk er en “anti-kapitalistisk protestform”, “med hårde gadekampe, hvor man skal vise politiet, hvem der bestemmer”. Men også “Rune Eltard-Sørensen har et bud på, hvad frustrationerne blandt demonstranterne udspringer af”. Til TV2 siger han at “det langt hen ad vejen var en fest”

- Justitsministeren og politiformanden udlægger det som simpel kriminalitet. Sådan tolker jeg det ikke. Jeg tolker det som en protestdemonstration mod byudviklingen, som mange i den her gruppe finder ekskluderende, og mod det kapitalistiske samfund, siger Rune Eltard-Sørensen og fortsætter:

- Det er jo et tema, som er konstant. Der har været et regeringsskifte og en skuffelse på venstrefløjen over valget, og det har nok aktualiseret noget protestvilje. Og i forhold til modviljen mod politiet, så handler det om, at man i stigende grad løser samfundsmæssige problematikker ved at sætte politiet ind. Det skaber et øget had hos nogle imod politiet.

(…)

- Det er blevet sværere at være fattig. Det er sværere at komme ind på boligmarkedet, hvorfor der også var nogle ejendomsmæglere, der blev ramt. Og i forhold til bankerne, så er det en institution, der af nogle bliver set som en institution, der har en uforholdsmæssig stor magt i samfundet, siger Rune Eltard-Sørensen.

Her er det altså blandt andet en festlig vrede over Folketingsvalget og gennem vold og hærværk vil man så ‘reclaime‘ magten. Selvfølgelig er kapitalisme, der bl.a.ødelægger byudviklingen en del af det hele, som det altid er en del af alting. Volden til festen, forklarer Eltard, “vil mange nok se som uproportionel, men (…) det afspejler en vrede”. For venstrefløjen er alting i balance når volden er proportionel med vreden. Så meget for ekspertisen.

Men vi er så heldige at vi kan få det afgjort fra hestens egen mule, nemlig “Nørrebros ungdom”, der i deres voldsbegrundelse på netop Modkraft bl.a påstår at de “bliver flere og flere“. Ifølge denne ungdom selv var der ganske vist tale om “ophobede frustrationer” over kapitalismen og byudviklingen ikke mindst udtrykt i den kreative klasse, der køber lejligheder til deres børn og “Ejendomsmæglere, banker og smarte kæder har aldrig haft interesse for os og vores velbehag”. Volden og hærværket havde rod i finanskrisen også, selvfølgelig, “men også af en utrolig kreativitet og lyst til at skabe noget mere inkluderende end den sociale udrensning, der er godt i gang”

Vi vil genskabe et Nørrebro, hvor der er plads til forskelligheder og skæve eksistenser, et Nørrebro hvor vi selv bestemmer, og hvor profit ikke dikterer vores fælles retning.

Markedets ubønhørlige logik, mennesker handler selv med hinanden, hvilket betyder at “VI” i forståelsen ‘Nørrebros ungdom’ ikke bestemmer “vores fælles retning”. Hvis man vil bo blandt de funky koster det penge for de funky har penge til at bo sammen med hinanden. Det har de dels fordi de funky er gode til at skabe værdi ved deres funkyhed og dels fordi man bliver mere funky af at have en god indkomst frem for en ikke så god indkomst. Om det er retfærdigt? Hvad er alternativet? Lodtrækning? Staten der udvælger hvor folk skal bo mod deres vilje ud fra en eller anden algoritme? Ved det ikke, men venstrefløjens alternativ til at mennesker selv finder ud af hvor de vil bo gennem gensidige handler er åbenbart at afgøre det ved gadekamp, hvor de voldelige har retten på deres side qua deres voldelighed. Vold skal være proportionel med vrede og vrede er retfærdighed. Ikke imponerende kreativt tænkt, men meget i ånden af Reclaim the Streets - og andres boliger vel også?

Men er det nu også rigtigt? Er det svært at bo på Nørrebro for skæve eksistenser? Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har det aldrig været lettere at bo på Nørrebro som skæv eksistens og det ser ud til at blive lettere

Nørrebro er det laveste indkomstniveau i Hovedstaden, og den gennemsnitlige disponible indkomst er på 173.200 kr. Det er 100.000 kr.mindre end den gennemsnitlige indkomst på Frederiksberg C.

Det svarer til, at indkomsten på Frederiksberg C er 1,6 gange så stor som indkomsten på Nørrebro. I 1985 var indkomsten på Frederiksberg 1,3 gange så stor som på Nørrebro. Det er bemærkelsesværdigt, at indkomstforskellen er så stor, selvom de to områder geografisk grænser op til hinanden.

Ja, de fattige flokkes til trendy Nørrebro som aldrig før. Men, det skal siges, den kreative overklasse har ganske vist haft deres claim på Nørrebro. Det var således Klaus Bondam, der omformede Nørrebrogade, sit ‘hood’, som han kaldte det i Berlingske Tidende, i sit eget spejlbillede, hvor man, fri for ‘overtraffikering’, kunne promenere med sine bøssevenner og shoppe i de mange shawarmabarer og kiosker. Klaus Bondams bilfri hood. Men allerede dengang viste konflikten sig mellem Nørrebros ungdom, der, skønt de færreste vil erkende det, bliver flere og flere og den kreative Bondamklasse

Men selvom Klaus Bondam elsker sit kvarter og alle de facetter, det byder på, så har Nørrebro også vist sig fra sin grimme side. Han husker alt for tydeligt 2001, hvor han var formand for den homoseksuelle hyldestparade – Copenhagen Pride. Arrangementet blev kæmpestort det år, men glæden over de mange deltagende varede kort. Lige pludselig, mens festkaravanen var godt i gang med turen gennem byen, blev flere af deltagerne ramt af stenbyger fra unge, og det hele kulminerede på Nørrebrogade:

»Det gjorde et dybt indtryk på mig. Der viste København sig virkelig fra sin værste side og gjorde det tydeligt, at vi ikke altid formår at skabe plads til tolerance, frihed og mangfoldighed i byen. Det var første gang, det gik op for mig, at der er nogle alvorlige gnidninger i København.«

Nørrebrogade blev aldrig stedet for bøssepromenader og shopping. Nørrebros unge kunne åbenbart ikke tolerere eksistenser så skæve som bøsser. Men den blev brugt som gågade af andre der claimer the street og de bliver virkeligt flere og flere

s

Men er det så sandheden? Er kapitalisme, gentrificering, finanskrise, social udstødelse, Folket der ikke arter sig efter Nørrebros ungdoms claims osv. grunden til venstrefløjens kreative destruktion? Nej, det handler ikke om hvem der er inviteret med til bolig-/job-/krea-festen ifølge Nørrebros ungdom, der indrømmer

Det skal ikke være sådan at vi ikke længere har råd til at bo her, at vi ingen indflydelse har på vores hverdag, og at overskuddet fra vores gadefester skal gå til profitmagere hos Red Bull, Royal Beer eller andre virksomheder.

Rune Eltard havde næsten ret: Det handlede blot om, hvem der er inviteret med til fest for de funky.

Det handler om, hvad hjertet er fuld af

Den Radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev åbner for at straffe indvandrerfamilier, hvis ikke de får styr på deres forvorpne unger, fortæller hun Berlingske Tidende

Når forældre modarbejder kommunen og fastholder børn i et radikaliseret verdensbillede, skal de mærke konsekvensen.

Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der vil gøre op med berøringsangsten over for et omstridt middel i socialrådgivernes værktøjskasse. Det såkaldte forældrepålæg, som betyder, at forældre kan skæres i børnebidrag, hvis de ikke samarbejder.

»Langt de fleste mennesker reagerer på økonomi, og pålægget får først konsekvenser, når man ikke samarbejder. Det er min opfattelse, at forældrepålægget kan sparke døren ind til de her familier,« siger hun.

Inden nogle kunne få den tanke at Allerslev har givet efter for Dansk Folkpartis mange ønsker om kollektive straffe, vil jeg gerne minde om hendes stålsatte politiske konsistens. Til Weekendavisens Søren Willemoes forklarede hun 16/5 2012 at hvis man tilhører de gode mennesker så kan man gennemføre de slemme menneskers politik

»En af grundene til, at vi kan gøre noget ved problemet med social kontrol nu, er, at vi ikke længere har den der skarpe debat,« erkender Anna Mee Allerslev.

(…)

»Netop når man har en positiv tilgang til mangfoldigheden, er det lettere at gå til de problemer, der rent faktisk eksisterer, fordi man ikke bliver mistænkt for at have andre motiver,« siger hun.

»Jeg har sagt til mine kolleger, at der ikke længere er nogen tabuer på området, og at de, der har en positiv tilgang til mangfoldighed, også skal være de første til at tage hånd om problemerne, Vi bliver nødt til at kunne tale om tvangsægteskaber og indavl blandt indvandrerfamilier, selvom det lyder ubehageligt, for det er problemer, vi hører om fra vore kommunale medarbejdere.«

Nemlig, hvis man er god i hjertet. Og det er Allerslev så hun kan gøre som hun vil uden at nogen kunne tænke ilde om hende.

Børnekultur i De Renes Land

Diverse, Forbrydelse og straf, Muslimer, Pakistan, islam, muhammed — Drokles on August 10, 2015 at 2:46 am

Fordi muslimernes forestilling om det perfekte menneske voldtog en 9-årig pige kan det være en ekstra udfordring for dem at etablere en kultur, hvor børn ikke opfattes som sexuelle objekter og deres grænser respekteres. Nation skriver om den pædofiliskandale  i De Renes Land Pakistan

Punjab’s leading child protection official has called for a federal inquiry into ‘the largest-ever child abuse scandal in Pakistan’s history’ after the discovery of 400 videos recording more than 280 children being forced to have sex.  Most of the victims were under 14 but include a six year old boy who was forced to perform a homosexual act and a 10 year old schoolgirl who was filmed being molested by a 14 year old boy.

Videos of these assaults were filmed and thousands of copies are believed to have been sold for Rs50 each in Hussain Khanwala village in Kasur district. One of the victims said he was injected in the spine with a drug before he was assaulted.

The scale of the scandal emerged earlier this week after the victims’ parents clashed police during a protest against their failure to prosecute the men who orchestrated the scandal. Two dozen people were injured when police used force to disperse more than 4,000 protesters on the Dipalpur Road near Dolaywala village in Kasur district on Tuesday who were calling for justice for the victims.
They have claimed that local police have tried to cover up the scandal and that the perpetrators have used their influence to avoid being charged.

Peter Robinson taler med Charles Hill og General James Mattis om Iran-aftalen, demokrati og frihed

Hvis Obamas atom-aftale viser sig at være en Chamberlain 1938 så kan jeg nok tilgives for at hænge mig lidt i den

Recorded on July 16, 2015 - Hoover fellows Charles Hill and James Mattis discuss the Iran deal and the state of the world on Uncommon Knowledge with Hoover fellow Peter Robinson. In their view the United States has handed over its leading role to Iran and provided a dowry along with it. Iran will become the leading power in the region as the United States pulls back; as the sanctions are lifted Iran will start making a lot of money. No matter what Congress does at this point, the sanctions are gone. Furthermore, the president will veto anything Congress comes up with to move the deal forward. This de facto treaty circumvents the Constitution.
If we want better deals and a stronger presence in the international community, then the United States needs to compromise, and listen to one another other, and encourage other points of view, especially from the three branches of government. If the United States pulls back from the international community, we will need to relearn the lessons we learned after World War I. But if we engage more with the world and use solid strategies to protect and encourage democracy and freedom at home and abroad, then our military interventions will be fewer. The United States and the world will be in a better position to handle problems such as ISIS.

Fjendtligboerne i Calais

Forleden skrev jeg at der trods danske mediers forkærlighed for venligboere udd og hjemme så er fjendtligboerne i flertal. I farten nævnte jeg ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe der fortalte TV2, hvorledes venligboere i Calais havde taget så godt imod de afrikanske migranter at man undredes over hvorfor migranterne risikerede liv og lemmer for at komme videre. Men jeg fik ikke helt beskrivelsen af Calais  fantastiske venligboere med. På videoindslaget fortæller Sanchez Boe

Der er en meget, meget stor forskel på, hvad myndighederne gør og hvad de lokale gør. Altså, det, der er ret fantastisk her i Calais faktisk, det er, at de sidste 10-15 år, der har der udviklet sig enorm megen solidaritet med altså almindelige borgere som bo i Calais og som tager migranter ind for at tage et brusebad, bruge toilettet, som låner deres stik sådan så folk kan oplade deres mobiltelefoner og blive ved med at være i kontakt med deres familier derhjemme - hvis de i det hele taget har kontakt til dem. Der er blevet organiseret folkekøkkener, hvor folk fra omegnen simpelthen kommer med mad og hjælper migranterne.

Og til gengæld fra myndighedernes side så har der været enormt meget (utydeligt) …at staten eller andre har svigtet deres ansvar og det vil jeg sige… - det vil jeg gerne modsige fordi staten har simpelthen ladet denne her lejr udvikle sig i løbet af de sidste mange år, specielt i løbet af de sidste mange måneder. Og en af de ting, som myndighederne har gjort, det har været at forbyde maduddeling inde i Calais centrum og tvinge organisationerne og civilsamfundet til at give mad til migranterne uden for Calais, 10 kilometer udenfor Calais, ude ved klitterne. Et sted som er mere svagt beboet end Calais centrum.

Og det har gjort at man har holdt migranterne væk fra Calais centrum og også lidt mere væk fra lokalbefolkningen. Og for første gang i mange, mange år har Læger Uden Grænser og andre organisationer sat kriselejre op indenfor Frankrigs grænser, som de ville have gjort det i et andet af verdens brændpunkter.

Daily Mail har undgået civilsamfundet og derimod talt med uvenligboerne i Calais, som mener at migranterne ikke så meget låner, som de simpelthen tager. Enormt meget faktisk

Desperate locals in Calais are putting their houses on the market amid claims that migrants have been stealing their washing and Wi-Fi connections.

One farmer living in the area has even set up thermal imaging cameras and electric wires around a vacant house he owns for fear that squatters may take over.

A sign displayed at the entrance to the gates, which are reinforced with barbed wire, reads: ‘Traps!’.

2b11d73000000578-3184273-image-a-12_1438628098569

The road, Rue de Gravelines, which backs onto the camp known as ‘the jungle’, is also littered with ‘A Vendre’ (for sale) signs.

Another local yesterday told the Mail that he was moving out of his rented home because of the camp.

The man who would only give his name as René, 59, said that, of the four cluster of houses on the road, he was the second to move out as a result.

René, who is retired, has lived in the house for three years and enjoys the ‘tranquil’ setting.

But, he claims his 18-year-old daughter is now too scared to take the bus to and from Calais town centre at night because of the dozens of men travelling back and forth from the tunnel.

Islam i krise? II

Diverse, Forår?, Iran, Kristenforfølgelse, Ligestilling, Muslimer, islam — Drokles on August 5, 2015 at 1:34 am

Hvad er det helt præcist, at Obama-regeringen tror har ændret sig vedrørende Irans ledelse?” spurgte Douglas Murray på Gatestone Institute med reference til atom-aftalen. Måske ser han Change? Anden del af Ibn Warraqs artikelserie på Jihad Watch om et skrumpende islam har en længere passage om Iran

Iran is one of the most interesting of all the “rooms” that Garrison studied.

He observes that, “Of Iran’s population 64 percent were born after the 1979 Islamic Revolution, and have little affection for it. While Christianity is growing rapidly in the country, so too are many other worldviews as Muslim Iranians seek a respite from the state religion. It is common to find Iranian young adults walking away from Islam and turning to atheism, secularism, hedonism, drugs, and even ancient pathways such as Zoroastrianism and Buddhism.” [8]

I shall be discussing Iranian atheists in a later section, but I can personally vouch for Garrison’s latter conclusion. Over the last twenty years, I have given talks to Iranian groups in Paris, Stockholm, Chicago, Washington, D.C., Los Angeles, and New York; they have all been anti-Khomeini, and most have been atheists, and certainly secularists — thus, evidently, their flight from Iran. Garrison also points out, quoting journalist Scott Peterson, “‘hidden behind the mullah’s mask is the most unashamedly pro-American population in the Middle East’. The sentiment was expressed spontaneously after the 9/11 terrorist attacks in America, when 60,000 Iranians gathered on Tehran’s football stadium dressed in black to hold a candlelight vigil.” [9]

House churches are the most common place for Muslim converts to Christianity to worship. The House Church movement may have, as a conservative estimate, 100,000 followers, but “data from interviews with Iranian Christian refugees, and the number of correspondents to satellite Christian television programs give reason to believe that figure could be as high as a few million”. [10]

Garrison refers to Mark Bradley [11], who wrote, “If the figures from the survey carried out by Mohabbat TV were translated nationally, it would mean that 8 million people are interested in Christianity and nearly 3 million would actually want to become Christian”. The German online journal, Deutsche Welle [DW], cites other figures: “It is said that between 250,000 and 500,000 Iranians have converted, though the actual number is impossible to know.” [12]

DW then explains the reasons for conversions: “They are turning away from Islam primarily because they are disappointed in their government, which has tied politics and religion together so as to make them inseparable, and has curtailed many civil rights in the name of Islam.” [13]

Persecution of Iranian Muslim converts to Christianity has led many to flee to the West. The U.K. daily newspaper, The Guardian [14], describes the journey of these asylum seekers in Germany: mainly Iranian, and occasionally Afghan, émigrés who have given a new lease of life to the religious life of Germany. Many have paid as much as to $30,000 to be smuggled into the country with fake passports. Once in Germany they have usually adopted western names, and have added greatly to congregation numbers in several independent Lutheran, Evangelical and Presbyterian churches. They are now waiting for their baptism ceremonies as they rebuild their lives.

The last time Germany saw so many Iranians seeking entry was just after the 1979 revolution. The number of Iranian refugees has doubled every year for the last five years, from less than 1,000 in 2008 to 4,348 in 2012. Official figures from the federal office for migration and refugees confirm this trend. Over 3,500 Iranians were granted asylum last year, and Iran was one of the countries from which Germany saw a steep rise in asylum applications.

The Guardian gives the reasons for this exodus: “Spread across multiple churches and asylum camps, Muslim-to-Christian converts from Iran make up a noticeable population of asylum seekers who say a growing crackdown on Muslim-born Christian converts back home, and disillusion from decades of living under Islamic law, have led them to Germany. Though Iranian converts can be found in The Netherlands, Sweden and Austria, Germany’s economic stability and reputation as a major refugee hosting country has made the European country the most desirable destination.”

In the past, most of Iran’s Christians were ethnic Armenians and Assyrians who are allowed to practice their religion freely as long as they did not proselytize. Thanks to Christian satellite television broadcasts, in the last five to ten years, Iranian Diasporan Christian pastors have had an enormous influence over their fellow Iranians back home. Even ethnic Armenians and Assyrians have taken to spreading the gospel to their Muslim neighbours. The combined result is that the religion is taking hold throughout Iran. The Guardian tries to give estimates of the numbers involved, but notes: “The underground nature of the Christian conversion movement has made numbers impossible to determine accurately. Estimates range from 300,000 to 500,000 by various sources. Though these statistics cannot be independently verified, converts and pastors both in and out of Iran say the movement is strong and widely spread. Some converts have also been reported to travel to neighboring Armenia to become baptized.”

10336642_911794848834610_4005485964526682240_n

Sidste år skrev jeg: “I  2009-10 oplevede Iran masseprotester, optøjer og en truende revolution eller måske endda borgerkrig i kølvandet på Mahmoud Ahmadinejads genvalg som præsident. Mens de protesterende råbte valgsvindel og død over diktatoren svarede styret igen med vold og mord ved styrets bølle arme, den såkaldte Basij og affærdigede opstandende som startet og koordineret af zionister og CIA. Selv om opstanden fik en martyr i  Neda Agha Soltan holdt styret fast og udnyttede det til at rydde ud i oppositionen ved en række anholdelser og attentater.

Selv om opstandende ikke handlede om for og imod islam er den iranske befolkning splittet i et skizofrent forhold mellem de herskende konsekvente muslimer og en veluddannet liberal vestliggjort ungdom. Det er svært at se det som andet end et symptom på en voldsom identitetskrise når Irans egne myndigheder anslår at ca. 5 mill. iranere er narkomaner og mange flere tager stoffer jævnligt. Samtidig er der tilsyneladende et sammenbrud i de seksuelle normer, hvis man skal tro The Date Reports .”

Klima: Hvis man har en hypotese…

Diverse, FN, Historie, IPCC, Klima, Pressen, Videnskab — Drokles on August 4, 2015 at 9:56 pm

Weekendavisens Frede Vestergaard har et glimrende interview med professor emeritus ved Fysisk Institut på Aarhus Universitet Jens Ulrik Andersen om klimaspøgelset

»I de sidste 15-16 år har der ikke været nogen signifikant global opvarmning, uanset hvilken af de forskellige temperaturserier du kigger på, og hvad enten de er jordbaserede eller satellit-baserede. De viser med lidt variation en stort set uændret global middeltemperatur, og det er i stærk modstrid med de modelbaserede forudsigelser, som IPCC er kommet med. Så meget mere som CO2-koncentrationen i atmosfæren er steget hurtigere end forventet i 1990erne.

En gang imellem gøres der forsøg på at afvise, at der er en pause. Senest for et par uger i en artikel fra folk tilknyttet NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration), der havde justeret på tidligere års målinger, så pausen forsvandt,« siger Jens Ulrik Andersen og påpeger, at nogle af de ældre klimaeksperter, såsom tysk klimaforsknings grand old man, professor Hans von Storch fra Hamburg, mener, at problemet med global opvarmning overdrives for at skabe opmærksomhed.

»Hans von Storch pegede for et par år siden på, at den globale middeltemperatur ifølge modellerne skulle være steget med 0,25 grader celsius i de foregående ti år, mens den kun var steget 0,06 grader over de sidste 15 år. Der er en kras modsætning mellem modeller og realiteter. Von Storch er en mainstream klimaforsker, og han mener fortsat, at global opvarmning er et problem, men også at udviklingen viser, at det ikke er i sidste øjeblik at handle, hvis ikke verden skal gå under. Vi har god tid til at vente, og derfor skal vi ikke tage alt for voldsomme skridt her og nu.«

(…)

Hvis man har en hypotese, der kan forklare alt, uanset om det går den ene eller anden vej, er den hypotese ikke meget værd. Så kan man aldrig modbevise den.

Det er kernen i videnskab. Hvad er så klimapanelets hypotese? Reasons Ronald Bailey har set på klimapanelets rapport fra 1990, der definerer hvor meget atmosfæres temperatur skal stige førend vi kan sige at menneskets påvirkning kan skelnes fra naturens støj (mine fremhævninger)

8.4 When Will The Greenhouse Effect be Detected?

The fact that we have not detected the enhanced greenhouse effect leads to the question when is this likely to occur? As noted earlier, this is not a simple yes/no issue. Rather it involves the gradual accumulation of evidence in support of model predictions, which in parallel with improvements in the models themselves, will increase our confidence in them and progressively narrow the uncertainties regarding such key parameters as the climate sensitivity. Uncertainties will always remain. Predicting when a certain confidence level might be reached is as difficult as predicting future climate change – more so, in fact, since it requires at least estimates of both future signal and future noise level.

Nevertheless, we can provide some information on the time-scale for detection by using the unprecedented change concept mentioned briefly in Section 8.14. This should provide an upper bound to the time of detection since more sophisticated methods should produce earlier results. We take a conservative view as a starting point namely that the magnitude of natural variability is such that all of the warming of the past century could be attributed to this cause. (Note that this is not the same as denying the existence of an enhanced greenhouse effect. With such a noise level the past warming could be explained as a 1°C greenhouse effect offset by 0.5°C natural variability.) We then assume, again somewhat arbitrarily that a further 0.5°C warming (i.e., a total warming of 1°C since the late nineteenth century) is required before we could say with high confidence, that the only possible explanation would be that the enhanced greenhouse effect was as strong as predicted by climate models. Given the range of uncertainty in future forcing predictions and future model-predicted warming when would this elevated temperature level be reached?

Detection WarmingIPCC

The answer is given in Figure 8.5. [Basically, the upper curve is assumes a fast warming rate and the lower one a slow warming rate. If fast, warming will be detected by 2002; if slow no detection until 2047.]

Figure 8.5 Text: If a further 0.5°C warming were chosen at the threshold for detection of the enhanced greenhouse effect then this would be reached sometime between 2002 and 2047.

On the basis of this simple analysis alone we might conclude that detection with high confidence is unlikely to occur before the year 2000. If stringent controls are introduced to reduce future greenhouse gas emissions and if the climate sensitivity is at the low end of the range of model predictions then it may be well into the twenty-first century before we can say with high confidence that we have detected the enhanced greenhouse effect.

Professor Phil Jones definerede 3 varmeperioder i moderne tid (hvor forskerne sætter lid til termometermålinger) til BBC

skc3a6rmbillede-2015-08-04-kl-214259

Jones forklarer selv på klimapanelets vegne at kun opvarmningen efter 1950′erne kan være påvirket af menneskets udledning af CO2. Det vil sige at naturlig støj, som Bailey skriver, kan sættes til 0,163 grader/årti. Inden 1990′erne var ovre stoppede temperaturen med at stige. Vi er på vej mod to årtier uden temperaturstigninger.

Iran-aftale

We’ll remember you’ve said that!“ Dennis Praeger skriver at ondskab ikke er mørk, men derimod så “painfully bright that people look away from it”

The Nazi regime’s great hatred was Jews. Iran’s great hatred is the Jewish state. The Nazis’ greatest aim was to exterminate the Jews of Europe. Iran’s greatest aim is to exterminate the Jewish state. Nazi Germany hated the West and its freedoms. The Islamic Republic of Iran hates the West and its freedoms. Germany sought to dominate Europe. Iran seeks to dominate the Middle East and the Muslim world.

And exactly as Britain and France appeased Nazi Germany, the same two countries along with the United States have chosen to appease Iran.

(…)

Iran is responsible for more American deaths in the last quarter century than any other group or country. Colonel Richard Kemp, the former commander of British troops in Afghanistan, and Major Chris Driver-Williams of British special forces, summarized it this way: “Iranian military action, often working through proxies using terrorist tactics, has led to the deaths of well over a thousand American soldiers in Iraq and Afghanistan over the last decade and a half.”

The Neville Chamberlains of 2015 defend the agreement with Iran on two grounds — that the only alternative is war and that this agreement has the capacity to bring Iran into “the community of nations.”

The first is a falsehood. For three reasons.

First, the alternative to this agreement was continuing and tightening the sanctions that were weakening the Iranian regime and greatly diminishing its ability to fund terror groups around the world. Second, because the agreement so strengthens Iran, it makes war far more likely. When evil, expansionist regimes get richer, they don’t spend their wealth on building new hospitals. Third, because we have been at war with Iran for decades. But only one side has been fighting.

Mark Steyn mener at Obamas aftale er værre end Chamberlains (via Snaphanen)

Thomas Sowell endnu videre og sammenligner Iran aftalen med ‘den største historiske fejltagelse’, Yongle dynastiets opløsning af Zheng Hes ekspeditioner i 1433. Obama derimod sammenligner aftalen med Iran med atomaftalerne med Sovietunionen.

Hvad er det helt præcist, at Obama-regeringen tror har ændret sig vedrørende Irans ledelse?” spørger Douglas Murray på Gatestone Institute

Der må trods alt være noget, som en vestlig leder ser, når der gøres forsøg på at “normalisere” forholdet til et slyngelregime — noget Richard Nixon så i det kinesiske kommunistparti, som overbeviste ham om, at en optøning af forholdet var mulig, eller noget Margaret Thatcher så i Mikhail Gorbachevs øjne, som overbeviste hende om, at her var omsider en modpart, man kunne stole på.

De ydre tegn i forbindelse med Iran ser trods alt lidet lovende ud. Forleden fredag i Teheran, netop som P5+1 færdiggjorde deres aftale med iranerne, var Irans gader vært for “Al-Quds dag.” I den iranske kalender er dette dagen, indført af afdøde ayatollah Khomeini, hvor den anti-israelske og anti-amerikanske aktivitet træder i forgrunden i endnu højere grad end normalt. Opmuntrede af regimet, marcherede ti tusindvis af iranere i gaderne og råbte på udslettelse af Israel og “død over Amerika”. Der blev ikke blot afbrændt israelske og amerikanske flag – der blev også sat ild til britiske flag i en rørende påmindelse om, at Iran er det eneste land som stadig tror, at Storbritannien styrer verden.

Den seneste af en lang række af “moderate” iranske ledere, præsident Hassan Rouhani, dukkede selv op ved en af disse parader for at se de israelske og amerikanske flag blive brændt af. Greb han ind? Forklarede han folkemængden, at de havde fået fat i det forkerte notat – at Amerika nu er deres ven, og at de i det mindste burde koncentrere deres energi om masseafbrænding af davidsstjernerne? Nej, han deltog som han plejer, og mængden reagerede som den plejer.

Det var det samme for blot få uger siden, da det iranske parlament samledes for at drøfte Wienaftalen. Ved den lejlighed forlod det iranske parlament mødet, efter nogen bemyndiget debat, mens repræsentanterne råbte “død over Amerika.”

Et generøst menneske ville måske sige, at det ikke betyder noget – når man i Iran råber “død over Amerika,” svarer det til, at man klarer halsen. Det er netop, hvad vi får at vide – at disse budskaber “kun er til hjemligt brug” og ikke betyder noget.

(…)

Set udefra kan det virke, som om kun meget lidt har ændret sig i Irans retorik og at meget lidt har ændret sig i regimets adfærd. Det er grunden til, at mysteriet om, hvad det er for en forandring den amerikanske regering og dens partnere ser i ayatollahernes øjne, er ekstra gådefuldt.

Fordi aftalens karakter gør det ekstremt vigtigt, at der er en eller anden forandring. Inden for de næste ti år vil ayatollaherne, til gengæld for de formodet “gennemførte inspektioner” af et begrænset antal iranske kernekraftsteder, nyde godt af en handelseksplosion med en kontant guldgrube i størrelsesordenen 140 milliarder dollar i form af frigivne aktiver, blot for at sætte dem igang. I de samme ti år vil der ske en lempelse af restriktionerne på – blandt andet – iransk salg og køb af konventionelle våben og ammunition. Endelig vil Iran blive i stand til at købe det længe ventede anti-luftværnssystem, som russerne (der selvfølgelig også var til stede ved forhandlingsbordet i Wien) ønsker at sælge til dem. Dette system – som er blandt de mest avancerede jord-til-luft missilsystemer — vil være i stand til at skyde et hvilket som helst amerikansk, israelsk eller andet fly ned, skulle et sådant nogensinde dukke op for at ødelægge Irans atomprojekt.

Apropos det iranske regimes nye 100-150 mia dollars Ryan Mauro har på The Clarion Project samlet en liste over nuværende udgifter, her i uddrag, som kan komme Irans naboer til glæde og gavn

$6.5 Billion: Budget of the Iranian Revolutionary Guards Corps

The Iranian Revolutionary Guards Corps is the elite security force that keeps the Iranian regime in power by oppressing the population and sponsors terrorism around the world. It is responsible for providing advanced IEDs that killed at least 500 U.S. troops in Iraq and Afghanistan.

“Moderate” President Rouhani increased the IRGC’s budget by almost half in 2015 at a time when Iran is strapped for money.

$6 Billion: Iran’s Yearly Donation to Syrian Dictator Bashar Assad

This figure was stated by the U.N.’s envoy to Syria. Other experts put it as high as $15 billion. Assad is a state sponsor of terrorism whose rule helps fuel Al-Qaeda and the Islamic State. His determination to cling onto power has resulted in 320,000 dead and over 4 million refugees in a population of only 23 million since 2011.

$4-5 Billion: Estimated Spending By Iran on Terrorist Proxies

This figure was calculated by the Israeli Defense Forces’ Chief of Staff, who emphasized that this support is limited only by the current “economic limitations” of Iran, which will be expanded under the deal.

$2 Billion: Iran’s Annual Assistance to Extremist Shiite militias in Iraq and Syria

These militias have killed U.S. servicemen in the past and may target the 3,500 troops in Iraq now. The 140,000 members get $300 per month salary and $900 per month for arms and accommodations. The militias are brutal towards innocent Sunnis, indirectly assisting the Islamic State and Al-Qaeda.

Obama har sagt at han ville være en god præsident, hvis han fik en tredie periode. Han skal prise sig lykkelig for at det ikke kan lade sig gøre.

Islam i krise?

Diverse — Drokles on August 2, 2015 at 10:03 pm

Ibn Warraq skriver på Jihad Watch, at islam ikke er en religion i vækst, men en religion på skrump. Måske det kan forklare den desperate vold at religionens mest loyale tilhængere. Under dette uddrag er en video, der har stort set de samme indvendinger imod fortællingen om islam som den hastigts voksende religion, så jeg har valgt at uddrage Warraqs bemærkninger om kristendommens vækst i den arabiske verden

Many of the converts were Berbers or Amazigh who are an ethnic group indigenous to North Africa; most now live in Algeria (in the Kabylie region) and Morocco but are also to be found in Tunisia, Libya, Mauritania, Mali and Niger. They speak their own language, and have in recent years tried to reclaim their pre-Islamic Berber culture and identity, and resent being called “Arab”. The main opposition political parties in Algeria are secular and mainly Berber.

Twelve years later, we find the following report (13 November 2012) in the Arabic online journal Ilaf [Elaph] [29] on the continuation of Algerians, including many Berbers, converting to Christianity, with the words: “That Algerians are leaving Islam is a phenomenon not denied by the government or civil organizations; however it suffers from being a subject not openly discussed. Added to that, is a paucity of documented information necessary for a proper pursuit of our investigation.”

The report then tells us:

The subject of Christianization remains a much discussed matter in Algeria, even though no official census exists that would reveal the actual number of people who have embraced Christianity. Neither the Ministry of Religious Affairs & Awqaf nor the Algerian Episcopal authorities are willing to divulge their number. While governmental authorities tend to minimize the size of this phenomenon, discussion of it is occurring among both politicians and religious leaders regarding its spread among Algerians, especially among the young people.

According to the field research of three Algerian experts, Jalal Mousa, Salaf Rahmouni, and Naseema Raqiq, there is a noticeable rise in the number of Algerians leaving Islam, reaching 10,000 people, and averaging six individuals per day, most of whom are young people. According to researcher Jalal Mousa, “the number of people who have embraced Christianity is estimated at 10,000.”

In his research, Mousa emphasized that “those becoming Christian move freely without any governmental surveillance, and in turn, concentrate their efforts on working among the young people, with the goal of establishing a religious minority who are willing and active in defending their rights. Their activities are accomplished through philanthropic organizations that seek to prevent young people from indulging in the use of alcoholic beverages and narcotics, and calling them to adopt good morals.”

According to some experts, the Grand Kabyle region has become a fertile field for evangelization by Western Christians who often visit the area. Nineteen Christian philanthropic organizations are also active, making a claim of an average of 6 converts per day.

The U. S. Bureau of Democracy & Human Rights of the Department of State estimates that the number of non-Muslims in Algeria has reached 500,000. They attend 300 churches, most of which are in the Kabyle region. [30]

Again, this is a report from an Algerian online news service, and cannot be easily dismissed as Christian propaganda.

Fjendtligboerne er flest

Danskerne vil ikke tage imod flere flygtninge, skriver TV2. Det vil Stine Bosse gerne. Hun får “en led smag i munden” af at følge debatten fortæller hun Berlingske Tidende og det er hun bange for, at den kvalificerede udenlandske arbejdskraft også gør, hvis de ser Støjbergs anti-immigrationskampagne. Vi har ikke andre valg end at åbne sluserne for folkevandringen konkluderer Jes Stein Pedersen med en blanding af apati og optimisme i Politiken: “Det er Europas helt store politiske og moralske problem, og vi slipper ikke for at tøjle vores egen skamløse forkælelse, hvis vi skal løse det”

Jeg vil til enhver tid gå på barrikaderne for, at den lille plet, der hedder ’Danmark’, forbliver et civiliseret sted. Problemet er, at Historien med meget stort H banker på, og at vi står foran enorme forandringer, som, uanset om vi vil det eller ej, vil ændre den måde, vi har levet på.

Vi står foran enorme folkevandringer og en enorm indvandring. Og fra både vores egen og andre folk og nationers historie ved vi, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at udvandre og dermed befolke områder, som andre har haft for sig selv.

Men inden Politikens læser for pakket kufferten, afsted mod at fortrænge andre folkeslag, leverer Pedersen sit twist,

Se bare på USA, som i løbet af relativt få årtier har ændret kulør. Det nordamerikanske menneske er også rent genetisk ved at blive globaliseret med stor fart. Det sørger kærlighedslivet mellem hvide og sorte og indvandrere fra Latinamerika og Asien for. Det samme vil ske i Europa. Selvtilstrækkelige velstandsnationer som Norge og Danmark kan måske holde stand lidt længere end humane lande som Sverige, men prisen vil blive høj, fordi de lande, der kæmper mest mod indvandring, er dem, der vil lide mest under aldringens byrder. Når USA spås en glorværdig fremtid, er det netop, fordi befolkningen er ung og divers.

Ja, det er os der skal rendes over evne. Det er svært at vide, hvor man skal begynde. “USAs unge og diverse befolkning er ‘Genetisk globaliseret’ via “kærlighedslivet mellem hvide og sorte og indvandrere fra Latinamerika og Asien”… Hvorledes Norge og Danmark formåede at blive velstandsnationer i vores selvtilstrækkelighed forstår man ikke. Ej heller hvorfor folk flygter fra sekteriske konflikter frem for at lade sig blive genetisk globaliseret, der synes at være opskriften på fremtidig vækst, velstand og lykke. Derfor er følgende også uforståeligt

Det er ikke kun grækerne, der lever vildt over evne. Det gør hele Europa, og det holder ikke i længden, at vi ikke vil dele ud af trygheden og velstanden til folk i nød.

Det er således med folk, der lever over evne at de ikke har noget at dele ud af jvf at Grækenland derfor er et skrækeksempel. Politikens Peter Wivel mener ikke blot at Europa er nødt til at dele ud tryghed og velstand, men at folkevandringen ligefrem vil gavne Europa. Hvorfor? Hvordan? Det bliver aldrig forklaret. Det behøver man heller ikke når man kan skelne mellem god kynisme og populisme. God kynisme er ens egne meninger, mens populisme er det man ikke kan lide.

Og medierne kan lide Venligboerne, der straks rykker ud for at ordne haven for eksotiske syrere, noget de aldrig har gjort for forarmede danskere - ligesom venligborgmestrene. De fylder meget i medierne, i Information kørte man således sit eget lille kampagneindslag der med Café Venligbo som hovedperson skulle forsikre de eksotiske masser om at her var ressourcer nok at hente, blot man gider stå med hænderne i lommen. Venligheden oversteg Maher Hosin fra Syrien

»Før jeg kom til Danmark, hørte jeg dårlige ting, men da jeg kom hertil, blev jeg overrasket. Alle har været søde,«

Lader til Støjberg skal udtrykke sig i betydeligt kraftigere vendinger. Men venligboerne er ikke blot et dansk fænomen. Eller det er det måske, et rent dansk mediefænomen, men det rækker ud over Stevns og helt til Calais, hvor ph.d. og ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe fortæller TV2, hvorledes civilsamfundet har taget godt imod de massende negre og hjulpet med bad, mad og telefoni. Dette til trods er de desperate for at komme væk fra venligboerne i Calais

- Der er mange grunde til, at de vil til Storbritannien, fortæller ph.d. og ekstern lektor ved Sorbonne-universitetet i Paris Caroline Sanchez Boe, som har besøgt flygtningelejrene i Calais, til TV 2.

- Hvis man tager afghanere, er det ofte fordi, der er mange afghanere der i forvejen. Men det er også et spørgsmål om sprog.

Den analyse bakker TV 2’s Petter Ettrup op. Han har netop besøgt Calais, hvor han talte med en række af flygtningene.

- Mange af dem, jeg mødte, talte engelsk. Og de ser det selvfølgelig som en fordel at komme til et engelsksproget land.

Det lykkedes ikke Daily Mail at få kommentarer fra de franske venligboere.

Chattanooga terror; islamisk eller bare ekstremistisk?

Akademia, Diverse, Forbrydelse og straf, Jihad, Multikultur, Muslimer, Politik, Terror, USA, islam, muhammed — Drokles on August 1, 2015 at 1:25 pm

Da muslimen Mohammad Abdulazeez for et par uger siden myrdede ubevæbnede marinesoldater, var han så muslimsk oven i hovedet eller var han blot almindelig ekstrem? Det diskuterer Robert Spencer, Dr. Zuhdi Jasse fra American Islamic Forum for Democracy og Anjem Choudary med Jamie Glazov

Den officielle politik i USA synes nu at være at betegne islamisk terror som ekstremistisk terror skriver Arutz Sheva

Homeland Security chief Jeh Johnson announced the policy this past Friday at Aspen Institute’s annual security forum in Washington, D.C.  He explained that though it was a Muslim terrorist who shot to death four unarmed Marines in Tennessee two weeks ago, the government will call the attack, and other similar ones, “violent extremism” and not “Islamic terrorism” - out of respect for the Muslim community.
Johnson said it is “critical” to refrain from the “Islamic” label in order to “build trust” among Muslims.

The Tennessee murderer, Mohammad Abdulazeez, is officially a “homegrown violent extremist,” according to the government – even though he blogged about his Islamic religious motivations for the attack. He and his family also attended a local mosque controlled by a terror-tied Islamic trust.

Johnson explained that if officials called Islamic terrorism “Islamic,” they’d “get nowhere” in gaining the “cooperation” of the Muslim community.

The moderator of the panel tried to protest: “Isn’t [the] government denying the fundamental religious component of this kind of extremism by not using the word Islamic?”

“I could not disagree more,” Johnson responded, and explained that Islam “is about peace.”

Her er en bevægende montage af folkets farvel til en af de myrdede marinesoldater Lance Cpl. Skip Wells

Hvorfor bombes der?

Diverse — Drokles on August 1, 2015 at 11:49 am

Der sprænger efterhånden dagligt granater i Malmø. Det sker oven i de andre stigninger i vold og skudvekslinger.

“Vi skal have bedre kontrol over indsmuglingen af våben til Sverige fra især Balkan, ikke mindst over Øresundsbroen. Jeg tror, at svensk politi bliver nødt til at være til stede på Balkan for at samarbejde med lokale myndigheder”

Det siger Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman ifølge Danmarks Radio. Er der ikke nogle af vores anstændige politikere, der kan oplyse svenskerne om at grænsekontrol ikke hjælper? Især når det intet har med noget at gøre, for som analysen lyder for det svenske konsensus:

“Vi har haft 10-15 år med stigende arbejdsløshed, voksende kløfter og dårligere resultater i skolerne. Det er klart, at det smitter af på samfundsudviklingen og kriminaliteten, siger Anders Ygeman.

Så det er altså dagpengemodtagerne, der får kørt granater til Sverige? Og hvad siger de økonomiske teorier om hvor dårlig en økonomi skal være førend loven om dagpengemodtagerbomber træder i kraft? Anderledes klare synes både Daily Mail og Jyllands-posten at være når de kæder brandattentater mod bl.a asylcentre og senest en asylansøgervenlig politiker sammen med det yderste højre. Her er spørgsmålet om også tyskerne har haft 10-15 år med stigende arbejdsløshed, voksende kløfter og dårligere resultater i skolerne, der klart nok smitter af på samfundsudviklingen og kriminaliteten ikke en del af ligningen.

Død over Amerika, same procedure…

Atomvåben, Diverse, Folkevandring, Iran, USA, islam — Drokles on July 31, 2015 at 9:11 pm

Herhjemme vånder erhvervslivet sig sammen med venstrefløjen over at regeringen og dansk Folkeparti leger med tanken om oplysningsvideoer, rettet mod folkevandringen. Man er grundlæggende bange for vores renomme i udlandet, at højtuddannede udlændinge ikke vil komme til Danmark under indtryk af at kampagnen er rettet imod dem. Men Bosse og co. kan ånde lettet op, så smålige er de ikke i det store udland. Her kan man rask væk ønske død over hinanden og stadig indgå endsidige tillidsøvelser med masseudslettelsesvåben fortæller Daniel Greenfield for Frontpage Magazine

Secretary of State John Kerry is still seeking a nuanced explanation for Iran’s government saying, “Death to America”. He called the Iranian government’s cries of “Death to America” “not helpful” and suggested that the Supreme Leader might not really mean it.

And now Kerry would like to emphasize that aside from the “Death to America” chants and the nuclear bombs and constant threats of war, at no time was he made aware of an Iranian plan to destroy America.

(…)

Well there are two options.

1. Iran’s leaders keep saying things they don’t mean… which means we probably shouldn’t trust them not to go nuclear despite the deal

2. They do mean what they say… in which case we know why they want the nukes

So does Iran have a “Death to America” policy? Here you go, John.

In response to a question by a parliamentarian on how long this battle will continue, Khamenei said,“Battle and jihad are endless because evil and its front continue to exist. … This battle will only end when the society can get rid of the oppressors’ front with America at the head of it, which has expanded its claws on human mind, body and thought. … This requires a difficult and lengthy struggle and need for great strides.”

Sounds like a policy.

The New Yorker prøvede at forklare at det er en gammel vane at ønske død over hinanden og i øvrigt er det ikke flertallet af iranerne, der råber med

Nasser Hadian got his doctorate at the University of Tennessee and taught at Columbia. He is now a Tehran University political scientist and influential voice in policy circles. His daughter is in graduate school at Tulane. “Saying ‘Death to America’ is meaningless,” he told me. “It’s actually not acceptable in our culture, because they’re saying death to a whole people. It’s said by only twenty per cent of the population. And only a teeny per cent of that twenty per cent believes in it. They think America crystallizes and stands for all bad things in the world—the same way some Americans think about Iran. America has killed more Iranians than Iranians have killed Americans. The U.S. supported Saddam Hussein during his war with Iran, when hundreds of thousands died.”

He went on, “For others, it’s part of a religious ritual. But the élite who use it exploit the term for political reasons. Poll after poll shows that Iranians are greater supporters of America than any other Muslim country in the region.

“So whom does America want to rely on to judge public opinion?” Hadian asked. “The twenty per cent who do shout ‘Death to America!’ or the eighty per cent who don’t?”

Mere relevant vil nok være at spørge: Hvem får kontrollen over atom-arsenalet? De tyve procent, der har magten i landet eller de firs procent hvis mening tæller hat? De tyve procent var hurtige med deres svar

‘De’ er på sporet af os

Diverse, Forbrydelse og straf, Greenpeace, Historie, IPCC, Information, Pressen, Videnskab — Drokles on July 30, 2015 at 5:36 pm

Daily Mail skriver at et hold psykologer under ledelse af Stephan Lewndowsky mener at kunne godtgøre at klimaskeptikere ofte er konspirationsteoretikere.

They found around a fifth of the comments about the research ‘can be considered conspiracist’.

It builds on a previous survey that the researchers conducted, which found up to 40 per cent of those who are skeptical about global warming use imagery that invoked conspiracy theories.

This includes the use of words like ’scam’ and repeated references to faked data and collusion between scientists and governments to deliberately conceal evidence.

Professor Stephan Lewandowsky, an experimental psychologist at the University of Bristol who led the work, said: ‘These results add to a growing body of research on the nature of internet discourse and the role of the blogosphere in climate denial.

‘It also confirms that conspiratorial elements are readily identifiable in blogosphere discourse’

The paper, which is published in the Journal of Social and Political Psychology, provides a damning view of skeptical bloggers and those who comment on their websites.

Og det kommer fra de, der dyrker allehånde teser om , Big Oil, Big Kooch, republikanere, kapitalister og gamle, hvide, protestantiske mænd. Som titlen på Naomi Oreskes Merchants of Doubt praler med, så er hele debatten om klimaet skabt og holdes kunstigt i live af skumle interesser. Læs blot Al Gores et als anbefalinger

- Naomi Oreskes and Erik Conway have demonstrated what many of us have long suspected: that the ‘debate’ over the climate crisis–and many other environmental issues–was manufactured by the same people who brought you ’safe’ cigarettes. Anyone concerned about the state of democracy in America should read this book. (Former Vice President Al Gore, author of An Inconvenient Truth)

- The real shocker of this book is that it takes us, in just 274 brisk pages, through seven scientific issues that called for decisive government regulation and didn’t get it, sometimes for decades, because a few scientists sprinkled doubt-dust in the offices of regulators, politicians and journalists … Oreskes and Conway do a great public service. (Huffington Post)

Merchants of Doubt, by the science historian Naomi Oreskes and the writer Erik Conway, investigates a sort of reverse conspiracy theory: ecoterrorists and socialists are not the ones foisting dubious science upon us; rather it is deniers who are running their own well-funded and organized long-term hoax. Several previous works have ably illuminated similar themes, but this one hits bone…[Merchants of Doubt] provide[s] both the historical perspective and the current political insights needed to get a grip on what is happening now. (OnEarth)

Merchants of Doubt might be one of the most important books of the year. Exhaustively researched and documented, it explains how over the past several decades mercenary scientists have partnered with tobacco companies and chemical corporations to help them convince the public that their products are safe - even when solid science proves otherwise…Merchants of Doubt is a hefty read, well-researched and comprehensive…I hope it sells, because what it has to say needs to be heard. (Christian Science Monitor)

- Ever wonder how the terms liberty and freedom got all tangled up in fake science, how industry friendly think-tanks got their start, or what motivates scientists to sell out beyond the obvious? (Austin Science Policy Examiner)

Merchants of Doubt udkom også som film. Jeg kunne benytte lejligheden til at tale om Climategate, den store email-lækage fra East Anglias klimaenhed, hvor man sorte på hvidt kunne læse hvorledes nogle af FNs klimapanels mest centrale forskere aftalte manipulation af data og metoder, obstruerede offentlighedens tilgang til date, truede kollegaer og påvirkede fagbladsredaktører, manipulerede fagfælle processen, skændtes og udtrykte stor tvivl. Men ikke mindst inddelte verden i de der var for og imod ‘tha cause”, ’sagen’. Men når det nu handler om, hvad der er man synes at se i skyggerne, der ikke er der vil jeg hellere slå ned på en skandale ud i klimadebatten, der hurtigt blev døbt Fakegate.

Den fremtrædende klimaforsker og videnskabsetiker Peter Glieck, der havde vundet international berømmelse på frasen “debatten er ovre” kunne nemlig i 2012 afsløre den klimaskeptiske tænketank Heratland Institute’s skumle strategi til nedbrydelse af skolebørns tro på videnskab. Sponseret af oliepenge og Big Koch (som James Delingpole med infantil fornøjelse elsker at kalde dem) var det Heartlands velsmurte kampagnemaskine, der var skyld i at tiltroen til FN’s klimapanels fortælling dalede kraftigt i offentligheden.

Glieck havde fra en anonym kilde, som påstod at være tilknyttet Heartland Institute, modtaget hemmelige papirer fra Heartland om bl.a. deres finansiering. Med i dokumenterne var det saftigste bevis på at klimaskeptiscisme blev drevet frem af onde hensigter, nemlig det hurtigt berømte strategimemo. Og det var i strategimemo’et at alle sandhederne om, hvorledes Heartland lavede disinformationskampagner, hyrede forskere,  der tidligere havde benægtet sammenhængen mellem rygning og cancer og udarbejde taktikker til at skræmme amerikanske lærere fra at undervise i videnskab. Klimaredaktionerne på alverdens etablerede medier sprøjtede over med ekstatisk forargelse.

Men festen blev kort. Hurtigt gik det op for journalister, der besad den gamle vane at tjekke kilder, at Heartland Institute havde en god pointe i deres påstand om at strategimemo’et var et falskneri. Strategimemo’et var skrevet i et andet format end resten af dokumenterne og med en anden sproglig stil med en særegen brug af parenteser og binde-streger(!), der til forveksling lignede Glieck’s eget sprog. Og ifølge Atlantics Megan Mcardle lignede dets indhold noget der var forfattet i en tegneserie skurkegrotte - af en praktikant. Strategimemo’et svarede ifølge Mcardle på ingen måde til skeptikernes selvforståelse som en David i kamp for sandhed mod Goliat.

Mens Strategimemo’et var et falskneri var resten af dokumenterne, om bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere og deres adresser osv, samt Heartland budgetter ægte. Men de ægte dokumenter afslørede intet fordækt. Faktisk kunne man se at Heartland var en meget lille tænketank med et beskedent budget, hvoraf klimaet kun var en af fire områder, som Heartland havde interesse i. Deres store betydning for klimadebatten kunne alene tilskrives deres flid og dygtighed samt måske det faktum at det er billigere at tale sandt fremfor at betle skræmmescenarier og som en anden alkoholiker at bruge stadigt flere ressourcer på at holde styr på alle sine mange små løgne igennem daglidagen.

Peter Glieck måtte hurtigt indrømme at han var manden der selv havde fremskaffet de ægte dokumenter ved at foregive at være et medlem af Heartlands bestyrelse. Dette havde han endda gjort kun få dage efter at han havde takket nej til en invitation, som debattør på en af Heartlands klimakonferencer, hvor han ville have mulighed for at præsentere sin sag og gå i kødet på sine skeptiske modstandere. Men Glieck fastholdt en tid at strategimemo’et var blevet ham tilsendt af en anonym person i dagene mellem han skaffede sig Heartlands fortrolige dokumenter og til han offentliggjorde det hele.

Sådan kan det gå. Men vi skal tale om sølvpapirshatte for selv om Glieck gik over stregen og forfalskede den virkelighed han gerne ville se var han ene om sin udåd. Men reaktionerne fra fremtrædende medier og forskere afslørede til gengæld at hans konspiratoriske univers var fast forankret bredt i den klimaalarmistiske højadel. New York Times havde f.eks. under overskriften “Leak Offers Glimpse of Campaign Against Climate Science” følgende vurdering af strategimemoets ægthed EFTER at Heartland selv havde påpeget at det var et tydeligt fremmedelement

Heartland did declare one two-page document to be a forgery, although its tone and content closely matched that of other documents that the group did not dispute.

Som jeg refererede ovenfor så skilte det falske dokument sig på alle måder ud fra det ulovligt rekvirerede materiale og matchede ikke i tone og indhold de andre dokumenter. Et mildt ord for New York Times stykke research er “confirmation bias”, det at man søger bekræftelse for sin tro. Og det New York Times her tror bekræftet er altså en paranoid forestilling om oliefinansierede konspirationer mod videnskaben til menneskehedens store fortrydelse. Men det har pinligt intet med sandheden at gøre. Den mastodont, som de ser true deres fortælling er intet andet end en undseelig tænketank kun bevæbnet med saglig interesse og gode argumenter - Kan en god sag være bange for det?

BBC’s miljøskribent Richard Black havde kun sympati for Gliecks handlinger og resonnerede således

As the old saying goes, “news is something that someone somewhere doesn’t want you to know” - and here was information about a significant player in climate politics that it certainly didn’t want you to have.

In saying one of the documents was a fake, the institute also signified that the rest were genuine.

Ja, det er rigtigt at Heartland på den måde inddirekte bekræftede de andre dokumenters ægthed (og senere blev de direkte bekræftet da Heartland ganske fornuftigt havde sikret sig at der ikke var manipuleret med dem). Men ved at forfalske et dokument udtrykker man også at de ægte dokumenter ikke indeholder noget belastende. Og dette er jo netop den åbenlyse pointe som BBCs Black overser! Man havde selv ved bedrag ikke kunnet afsløre noget som helst sinistert. Forfalskningen udtrykker netop, hvor stærkt argumenterne imod FN’ Klimapanels forløjede konsensusteori er - og derfor også, hvor svagt klimabevægelsen ikke blot står, men også føler sig. Derfor måtte en bizar ondskab fabrikeres og tilsættes for at forklare, hvorledes det kan gå til at de forkerte vinder en debat om rationaler.

Også Time leverede et forvrænget billede af virkeligheden da de indledte deres referat af sagen således

For advocates of climate action, the Heartland documents offered a rare glimpse into the world of the conservative power players who work to cast doubt on climate science and delay action on global warming — the same people authors Naomi Oreskes and Erik Conway called the “Merchants of Doubt” in their 2010 book by the same name.

Saglig debat forveksles med økonomisk overlegenhed - et budget, som end ikke kunne betale huslejen for Geenpeace’s frivillige medarbejdere ses som en “power player”. Dog skal det retfærdigvis med, kunne Time se at løgne ikke er vejen frem for noget konstruktivt. Det havde Guardians fremtrædende klimakommentator George Monbiot sværere ved og sprang lige ud i det og erklærede

I see Peter Gleick, the man who obtained and leaked the devastating documents from the Heartland Institute, as a democratic hero. I do not think he should have apologised, nor do I believe that his job should be threatened. He has done something of benefit to society.

Det er, må man nok sige, den slags udtalelser, som slider på troværdigheden når man sammenholder at Glieck gennem amoralsk adfærd har afsløret at Heartland har rent mel i deres meget lille pose. Eller, hvad med dette filosofiske spørgsmål fra økoetikeren James Barvey i samme Guardian

Are his actions wrong just because he lied?

(…)

You can see where I’m headed. Gleick’s intentions matter when we try to work out whether he was wrong to lie. It’s worth noticing that he wasn’t lying for personal gain. What resonates for me, though, are the consequences of his action. If Gleick frustrates the efforts of Heartland, isn’t his lie justified by the good that it does?

Når man stiller sig selv et så ledende spørgsmål er det nemt at svare på især hvis man er fascist

What Heartland is doing is harmful, because it gets in the way of public consensus and action.

Så er der vel ikke mere man sige. Også Information havde en artikel om sagen, som de lystigt kaldte “Klimaskeptikere smager egen medicin”, der i bedste fald kan betragtes som et afskrift af Desmogblogs første blogpost om sagen. Såøh, sølvpapirhatte er mere udbredt blandt alarmister, der jo i udgangspunkt tror mennesket står bag vejrliget. Derfor er det heller ikke så overraskende når man læser i Daily Mail, at en professor Peter Wadhams ved Cambridge tror at ‘dem’ går og slår hans forskerkollegaer ihjel, blandt ved hjælp af lynnedslag - ja, vi kontrollerer jo vejret

Professor Peter Wadhams insists Seymour Laxon, Katharine Giles and Tim Boyd could have been murdered by someone possibly working for the oil industry or within government forces.

The trio had been studying the polar ice caps - with a focus on sea ice - when they died within a few months of each other in 2013.

Professor Laxon, 49, a director of the Centre for Polar Observation at University College London, was at a New Year’s Eve party in Essex when he fell down a flight of stairs and died.

Meanwhile oceanographer Dr Boyd, 54, was out walking his dogs near his home in Port Appin, Argyll, western Scotland, in January 2013 when he was struck by lightning and killed instantly.

Just months later in April, Dr Giles, 35, was cycling to work at UCL where she lectured when she was hit by a tipper truck in Victoria, central London, and died.

(sammenfatningen om Fakegate er sammenklistret af nogle tidligere posteringer om sagen)

Stadig svært at erkende kristenforfølgelsen endsige dens ophav

Eliza Grizwold skriver i New Yok Times fyldigt om muslimernes forfølgelse af kristne i Mellemøsten

From 1910 to 2010, the number of Christians in the Middle East — in countries like Egypt, Israel, Palestine and Jordan — continued to decline; once 14 percent of the population, Christians now make up roughly 4 percent. (In Iran and Turkey, they’re all but gone.) In Lebanon, the only country in the region where Christians hold significant political power, their numbers have shrunk over the past century, to 34 percent from 78 percent of the population. Low birthrates have contributed to this decline, as well as hostile political environments and economic crisis. Fear is also a driver. The rise of extremist groups, as well as the perception that their communities are vanishing, causes people to leave.

“‘‘If we attend to minority rights only after slaughter has begun, then we have already failed,’’ siger FNs Menneskerets Højkommissær Zeid Ra’ad al-Hussein. Demokraten Anna Eshoo, der sidder i Repræsentanternes Hus for Californien siger “Christianity is under an existential threat”. Men alligevel har Det Hvide Hus uligt meget sværere ved at anerkende kristne ledere end muslimske skriver Raymond Ibrahim i Gatestone Institute.

During the height of one of the most brutal months of Muslim persecution of Christians, the U.S. State Department exposed its double standards against persecuted Christian minorities.

Sister Diana, an influential Iraqi Christian leader, who was scheduled to visit the U.S. to advocate for persecuted Christians in the Mideast, was denied a visa by the U.S. State Department even though she had visited the U.S. before, most recently in 2012.

She was to be one of a delegation of religious leaders from Iraq — including Sunni, Shia and Yazidi, among others — to visit Washington, D.C., to describe the situation of their people. Every religious leader from this delegation to Washington D.C. was granted a visa — except for the only Christian representative, Sister Diana.

After this refusal became public, many Americans protested, some writing to their congressmen. Discussing the nun’s visa denial, former House Speaker Newt Gingrich said:

This is an administration which never seems to find a good enough excuse to help Christians, but always finds an excuse to apologize for terrorists … I hope that as it gets attention that Secretary Kerry will reverse it. If he doesn’t, Congress has to investigate, and the person who made this decision ought to be fired.

The State Department eventually granted Sister Diana a visa.

This is not the first time the U.S. State Department has not granted a visa to a Christian leader coming from a Muslim region. Last year, after the United States Institute for Peace brought together the governors of Nigeria’s mostly Muslim northern states for a conference in the U.S., the State Department blocked the visa of the region’s only Christian governor, Jonah David Jang.

Greenfield har en lang udførlig liste over den undertrykkelse kristne udsættes for i den muslimske verden, der er værd at gøre sig nedslået over. Men få politikere synes at kere sig. I Griswolds lange, velskrevne, detaljerede og på en gang indsigtsfulde og manipulerende artikel skriver hun, at det har været en topprioritet for både Bush og Obama ikke at tage sig ud sig ud som kristne korsfarere

It has been nearly impossible for two U.S. presidents — Bush, a conservative evangelical; and Obama, a progressive liberal — to address the plight of Christians explicitly for fear of appearing to play into the crusader and ‘‘clash of civilizations’’ narratives the West is accused of embracing. In 2007, when Al Qaeda was kidnapping and killing priests in Mosul, Nina Shea, who was then a U.S. commissioner for religious freedom, says she approached the secretary of state at the time, Condoleezza Rice, who told her the United States didn’t intervene in ‘‘sectarian’’ issues. Rice now says that protecting religious freedom in Iraq was a priority both for her and for the Bush administration. But the targeted violence and mass Christian exodus remained unaddressed. ‘‘One of the blind spots of the Bush administration was the inability to grapple with this as a direct byproduct of the invasion,’’ says Timothy Shah, the associate director of Georgetown University’s Religious Freedom Project.

More recently, the White House has been criticized for eschewing the term ‘‘Christian’’ altogether. The issue of Christian persecution is politically charged; the Christian right has long used the idea that Christianity is imperiled to rally its base. When ISIS massacred Egyptian Copts in Libya this winter, the State Department came under fire for referring to the victims merely as ‘‘Egyptian citizens.’’ Daniel Philpott, a professor of political science at the University of Notre Dame, says, ‘‘When ISIS is no longer said to have religious motivations nor the minorities it attacks to have religious identities, the Obama administration’s caution about religion becomes excessive.’’

Politisk korrekthed og hensynsbetændelse til muslimske vrangforestillinger betales af de kristne. Og politikerne høster veksler for deres kulturelle sensitivitet fra den smagfulde venstrefløj. Den umiddelbare historie og situation ridser Griswold op således

For more than a decade, extremists have targeted Christians and other minorities, who often serve as stand-ins for the West. This was especially true in Iraq after the U.S. invasion, which caused hundreds of thousands to flee. ‘‘Since 2003, we’ve lost priests, bishops and more than 60 churches were bombed,’’ Bashar Warda, the Chaldean Catholic archbishop of Erbil, said. With the fall of Saddam Hussein, Christians began to leave Iraq in large numbers, and the population shrank to less than 500,000 today from as many as 1.5 million in 2003.

The Arab Spring only made things worse. As dictators like Mubarak in Egypt and Qaddafi in Libya were toppled, their longstanding protection of minorities also ended. Now, ISIS is looking to eradicate Christians and other minorities altogether. The group twists the early history of Christians in the region — their subjugation by the sword — to legitimize its millenarian enterprise. Recently, ISIS posted videos delineating the second-class status of Christians in the caliphate. Those unwilling to pay the jizya tax or to convert would be destroyed, the narrator warned, as the videos culminated in the now-­infamous scenes of Egyptian and Ethiopian Christians in Libya being marched onto the beach and beheaded, their blood running into the surf.

The future of Christianity in the region of its birth is now uncertain. ‘‘How much longer can we flee before we and other minorities become a story in a history book?’’ says Nuri Kino, a journalist and founder of the advocacy group Demand for Action. According to a Pew study, more Christians are now faced with religious persecution than at any time since their early history.

Griswolds artikel kan absolut anbefales, hvis man vil være klogere på de kristnes situation og Mellemøstens morads. Men jeg skrev at den også var manipulerende og det er den i sin apologetiske omgang med islam. Selvfølgelig, fristes man nemlig til at sige.

Så skønt Griswold er langt fremme i erkendelsen af de kristnes ulykkelige situation i Mellemøsten (i hele  den muslimske verden, rent faktisk, og den kommunistiske også), og mens politikerne tøver, så er hun ikke nået dertil, hvor hun kan beskrive det reelle problem. Det er generiske “ekstremister”, der er problemet for Griswold, mens Condoleezza Rice trods alt vidste mere end det med sit “the United States didn’t intervene in ‘‘sectarian’’ issues” - og så svigtede de alligevel. Så civilisationernes sammenstød bliver derfor kun et narrativ for Griswold, en fortælling og ikke en beskrivelse af de faktiske forhold. (”Israel and Palestine” har en konflikt, en formulering, der betyder at Israel er en illegitim stat, der hvor Palæstina eksisterer).

Griswolds artikel er vævet over nogle flygtninges frygtelige historier med den 31 årige Rana og hendes mand som hovedroller. Ranas mand Diyaa beskrives som “a tyrant (…) who, after 14 years of marriage, wouldn’t let (), Rana, 31, have her own mobile phone. He isolated her from friends and family, guarding her jealously”. Han var tillige nærig. Jeg mindes ikke en historie om palæstinensiske ofre, der hænges ud som dumme svin. Nuvel, mennesker er mennesker og Diyaas karakterbrister drukner hurtigt i beskrivelserne af det muslimske vanvid. Bortset fra, at det gør det ikke helt, for islam holdes fri.

Lad os, som enhver god film, fokusere på parallelhistorierne. I det historiske afsnit hedder det fra Griswolds hånd

When the first Islamic armies arrived from the Arabian Peninsula during the seventh century, the Assyrian Church of the East was sending missionaries to China, India and Mongolia. The shift from Christianity to Islam happened gradually. Much as the worship of Eastern cults largely gave way to Christianity, Christianity gave way to Islam. Under Islamic rule, Eastern Christians lived as protected people, dhimmi: They were subservient and had to pay the jizya, but were often allowed to observe practices forbidden by Islam, including eating pork and drinking alcohol. Muslim rulers tended to be more tolerant of minorities than their Christian counterparts, and for 1,500 years, different religions thrived side by side.

One hundred years ago, the fall of the Ottoman Empire and World War I ushered in the greatest period of violence against Christians in the region. The genocide waged by the Young Turks in the name of nationalism, not religion, left at least two million Armenians, Assyrians and Greeks dead. Nearly all were Christian. Among those who survived, many of the better educated left for the West. Others settled in Iraq and Syria, where they were protected by the military dictators who courted these often economically powerful minorities.

De islamiske hære ankom, skiftet fra kristendom skete gradvist og naturligt, kristne var beskyttet mod et vist kontingent (en lille del af folks motivation for det ‘naturlige’ skift), de muslimske fyrster var tolerante og religionerne trivedes side om side. Men så kommer nationalismen som følge af Osmannerrigets sammenbrud og begår folkemord. Det er ikke islam, det er end ikke ‘religion’! Alligevel sker folkemordet på kristne.

Det er djævlen i detaljen. Fortællingen er tilstrækkelig upræcist formuleret til ikke at være direkte løgn, men vildledende. Folkemordet på de kristne skete ikke som følge af Osmannerrigets sammenbrud, det startede med tiltagende pogromer i 1890′erne og blev færdiggjort i 1919, inden sammenbruddet. Og det var en erklæret jihad mod de vantro. Derfor fandt grusomhederne også en naturlig klangbund blandt almindelige muslimer, der tog ivrigt del i grusomhederne. Den dag i dag er kirkerne i Tyrkiet på vej mod udryddelse. Og regionens diktatorer, hvem var det nu de beskyttede de minoriteterne imod?

Så lad os vende tilbage til Rana og Diyaa og de andre kristne minoriteters historie om da nutidens islamiske hær ankom til den kristne by Qaraqosh, hvor de boede. Flygtninge fra Mosul fortalte de lokale at “The militants painted a red Arabic ‘‘n,’’ for Nasrane, a slur, on Christian homes”. Just ankommet kendte den islamiske hær ISIS ikke de kristne i Mosul - men det gjorde de kristnes muslimske naboer, klangbunden og de malede ‘n’ for nasrane på de kristnes hjem.

De kurdiske styrker, peshmerga, der havde været ene om at give ISIS modstand, trak sig fra området. Da kurderne havde afvæbnet de kristne og ISIS afskåret vandforsyningnen, flygtede de fleste af Qaraqosh indbyggere og efterlod kun de svageste, gamle og syge og en enkelt fulderik tilbage. Og så Diyaa, der nægtede Rana at flygte fordi han ikke mente ISIS vil ankomme.

As Diyaa and Rana hid in their basement, ISIS broke into stores and looted them. Over the next two weeks, militants rooted out most of the residents cowering in their homes, searching house to house. The armed men roamed Qaraqosh on foot and in pickups. They marked the walls of farms and businesses ‘‘Property of the Islamic State.’’ ISIS now held not just Mosul, Iraq’s second largest city, but also Ramadi and Fallujah. (During the Iraq War, the fighting in these three places accounted for 30 percent of U.S. casualties.) In Qaraqosh, as in Mosul, ISIS offered residents a choice: They could either convert or pay the jizya, the head tax levied against all ‘‘People of the Book’’: Christians, Zoroastrians and Jews. If they refused, they would be killed, raped or enslaved, their wealth taken as spoils of war.

Således ser det ud når den islamiske hære ankom, skiftet fra kristendom sker gradvist forstået som et rykud, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning. Og de muslimske herrers tolerance var baseret på beskyttelsespenge. Således skal religionerne trives side om side, hvis altså ikke man foretrak at blive “dræbt, voldtaget eller gjort til slave”.

Men ISIS bløder op i dovenskab efter at rende og lede efter de sidste kristne og tilbyder “what they call ‘exile and hardship’”. Diyaa og Rana kommer frem fra deres skjul og melder sig til ISIS sundhedscenters ‘checkups’’, der er en slet skjult eufemisme for en visitering efter eventuelle værdier. Og, skal det hurtigt vise sig, så har mennesker også en særlig værdi i sig selv i det islamiske tankesæt

By 9 a.m., ISIS had separated men from women. Seated in the crowd, the local ISIS emir, Saeed Abbas, surveyed the female prisoners. His eyes lit on Aida Hana Noah, 43, who was holding her 3-year-old daughter, Christina. Noah said she felt his gaze and gripped Christina closer. For two weeks, she’d been at home with her daughter and her husband, Khadr Azzou Abada, 65. He was blind, and Aida decided that the journey north would be too hard for him. So she sent her 25-year-old son with her three other children, who ranged in age from 10 to 13, to safety. She thought Christina too young to be without her mother.

ISIS scanned the separate groups of men and women. ‘‘You’’ and ‘‘you,’’ they pointed. Some of the captives realized what ISIS was doing, survivors told me later, dividing the young and healthy from the older and weak. One, Talal Abdul Ghani, placed a final call to his family before the fighters confiscated his phone. He had been publicly whipped for refusing to convert to Islam, as his sisters, who fled from other towns, later recounted. ‘‘Let me talk to everybody,’’ he wept. ‘‘I don’t think they’re letting me go.’’ It was the last time they heard from him.

No one was sure where either bus was going. As the jihadists directed the weaker and older to the first of two buses, one 49-year-old woman, Sahar, protested that she’d been separated from her husband, Adel. Although he was 61, he was healthy and strong and had been held back. One fighter reassured her, saying, ‘‘These others will follow.’’ Sahar, Aida and her blind husband, Khadr, boarded the first bus. The driver, a man they didn’t know, walked down the aisle. Without a word, he took Christina from her mother’s arms. ‘‘Please, in the name of God, give her back,’’ Aida pleaded. The driver carried Christina into the medical center. Then he returned without the child. As the people in the bus prayed to leave town, Aida kept begging for Christina. Finally, the driver went inside again. He came back empty-handed.

(…)

As the bus rumbled north out of town, Aida sat crumpled in a seat next to her husband. Many of the 40-odd people on it began to weep. ‘‘We cried for Christina and ourselves,’’ Sahar said. The bus took a sharp right toward the Khazir River that marked an edge of the land ISIS had seized. Several minutes later, the driver stopped and ordered everyone off.

Led by a shepherd who had traveled this path with his flock, the sick and elderly descended and began to walk to the Khazir River. The journey took 12 hours.

The second bus — the one filled with the young and healthy — headed north, too. But instead of turning east, it turned west, toward Mosul. Among its captives was Diyaa. Rana wasn’t with him. She had been bundled into a third vehicle, a new four-wheel drive, along with an 18-year-old girl named Rita, who’d come to Qaraqosh to help her elderly father flee.

The women were driven to Mosul, where, the next day, Rana’s captor called her brothers. ‘‘If you come near her, I’ll blow the house up. I’m wearing a suicide vest,’’ he said. Then he passed the phone to Rana, who whispered, in Syriac, the story of what happened to her. Her brothers were afraid to ask any questions lest her answers make trouble for her. She said, ‘‘I’m taking care of a 3-year-old named Christina.’’

Trods disse utvetydige beskrivelser er Griswolds ellers glimrende artikel fuld af de standardbesværgelser der tynger de ledende medier. “No one has suffered more at the hands of ISIS than fellow Muslims”, hedder det pludselig, med henvisning til at flere muslimer end kristne dør af andre muslimer. Samme logik kunne man sige om tyskerne og jøderne under nazismen. Skønt interessant med Ellemannske observationer så er den relevante pointe at kristne næsten pr automatik dør i mødet med den ankomne muslimske hær, forrådt af sin muslimske nabo. Den kristne kan, som andre ikke-muslimske minoriteter, ikke komme uden om den direkte forfølgelse. Og den forfølgelse er islam.

Det sidste man hører om Rita er at hun “had been given as a slave to a powerful member of ISIS; Christina was given to a family to be raised as a Muslim”.

Planned Parenthood i ny video

Agurketid, Diverse, Etik, Forbrydelse og straf, Historie, venstrefløjen — Drokles on July 28, 2015 at 9:57 pm

Forleden henviste jeg til en video, der viser det amerikanske Planned Parenthood - “a non-profit organization that provides reproductive health and maternal and child health services” - sælge aborterede, øhm, entiteter, som løsdele. Ligegyldigheden over hvad der er eller bliver til et menneske er til at tage og føle på og jeg henviste til David French i National Review, der optimistisk spekulerede i om venstrefløjen er ved at overspille sine kort “…they’re being mean. Americans don’t like mean”. Endnu en video er blevet udgivet om Planned Parenthoods absurditeter og ikke for at trække Monokultur ind i en abortdebat, så vil vi alligevel følge den så længe den er saftig. Townhall skriver

For a brief morbid summary, in the past two weeks the Center for Medical Progress has released findings from their 3-year investigation into Planned Parenthood. Their first undercover video contained footage of a doctor describing the potential of selling aborted babies’ body parts for profit, all while enjoying her lunch. The second video featured an abortionist discussing prices for the organ harvesting, while callously joking she ‘wants a Lamborghini.’

Planned Parenthood CEO Cecile Richards tried (unsuccessfully) to defend her organization on ABC’s “This Week.” Now, however, she will be forced to do damage control once again.

In its third released video, the CMP interviews an ex-procurement technician from the company StemExpress. Holly O’Donnell describes how she thought she was just tasked with drawing blood when she applied for the company, yet soon realized, to her horror, they wanted her to procure tissue from aborted fetuses. Then the harvesting began:

Og nu ser det ud til at Planned Parenthood er blevet hacket, skriver Breitbart

One of the hackers, identified only as E, told Daily Dot the attack was motivated by Planned Parenthood’s politics.

“Trying to mold an atrocious monstrosity into socially acceptable behaviors is repulsive,” E said. “Obviously what [Planned Parenthood] does is a very ominous practice. It’ll be interesting to see what surfaces when [Planned Parenthood] is stripped naked and exposed to the public.”

The hacking group allegedly plans to release internal emails to the public.

Life News er ikke så overraskede over Planned Parenthoods skødesløse omgang med livet og citerer fra grundlæggeren Margaret Sangers skriverier

Planned Parenthood hides behind a false memory of Sanger, and why, despite her extraordinarily prolific writing career, one rarely sees her quoted by Planned Parenthood leaders and apologists.

The most merciful thing that the large family does to one of its infant members is to kill it.

Woman and the New Race, ch. 6: “The Wickedness of Creating Large Families.” Here, Sanger argues that, because the conditions of large families tend to involve poverty and illness, it is better for everyone involved if a child’s life is snuffed out before he or she has a chance to pose difficulties to its family.

[We should] apply a stern and rigid policy of sterilization and segregation to that grade of population whose progeny is tainted, or whose inheritance is such that objectionable traits may be transmitted to offspring.

Plan for Peace” from Birth Control Review (April 1932, pp. 107-108)

Article 1. The purpose of the American Baby Code shall be to provide for a better distribution of babies… and to protect society against the propagation and increase of the unfit.
Article 4. No woman shall have the legal right to bear a child, and no man shall have the right to become a father, without a permit…
Article 6. No permit for parenthood shall be valid for more than one birth.

“America Needs a Code for Babies,” 27 Mar 1934

Give dysgenic groups [people with “bad genes”] in our population their choice of segregation or [compulsory] sterilization.

April 1932 Birth Control Review, pg. 108

Birth control must lead ultimately to a cleaner race.

Woman, Morality, and Birth Control. New York: New York Publishing Company, 1922. Page 12.

We should hire three or four colored ministers, preferably with social-service backgrounds, and with engaging personalities.  The most successful educational approach to the Negro is through a religious appeal. We don’t want the word to go out that we want to exterminate the Negro population, and the minister is the man who can straighten out that idea if it ever occurs to any of their more rebellious members.

Margaret Sanger’s December 19, 1939 letter to Dr. Clarence Gamble, 255 Adams Street, Milton, Massachusetts. Also described in Linda Gordon’s Woman’s Body, Woman’s Right: A Social History of Birth Control in America. New York: Grossman Publishers, 1976.

A woman’s duty: To look the whole world in the face with a go-to-hell look in the eyes… to speak and act in defiance of convention.

The Woman Rebel, Volume I, Number 1

[The most penetrating thinkers] are coming to see that a qualitative factor as opposed to a quantitative one is of primary importance in dealing with the great masses of humanity.

Pivot of Civilization, 1922. Here, Margaret Sanger speaks on her eugenic philosophy – that only the types of “quality” people she and her peers viewed as worthy of life should be allowed to live.

Such parents swell the pathetic ranks of the unemployed. Feeble-mindedness perpetuates itself from the ranks of those who are blandly indifferent to their racial responsibilities. And it is largely this type of humanity we are now drawing upon to populate our world for the generations to come. In this orgy of multiplying and replenishing the earth, this type is pari passu multiplying and perpetuating those direst evils in which we must, if civilization is to survive, extirpate by the very roots.

The Need for Birth Control in America (quoted by Angela Franks.)

Women of the working class, especially wage workers, should not have more than two children at most. The average working man can support no more and and the average working woman can take care of no more in decent fashion.

Venstrefløjen har aldrig haft problemer med at gøre sige herre over den selektion, der plejede at være naturens. Og det er især den manglende problematisering Monokultur finder lettere problematisk.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress