Information debaterer med sine stråmænd - og taber!

Diverse, Information, Klima, Politik, Pressen, Videnskab, miljø, venstrefløjen — Drokles on December 19, 2014 at 8:20 pm

for et stykke tid siden løb jeg ind i en række artikler på nettet, som jeg bedst kan beskrive som debat-manualer. Det var op til Thanksgiving og var henvendt til ‘liberals’ der skulle konfrontere deres konservative, immigrationsforskrækkede og klimabenægtende familiemedlemmer. Åbenbart er ‘liberals’ dagligliv blottet fra dissens. Og måske derfor kræver det en ekstra forberedelse når man konfronteres med den anstrengelse der hedder hele den pukkelryggede.

Dagbladet Information havde også en sådan artikel. I “Sådan bekæmper du klimaskeptikerne” mente journalist Lærke Cramon at kunne give sine med-venstresnoede opskriften på, hvorledes de kan nedkæmpe fjenden. Men ak, den skulle være udgivet for 15 år siden, inden det stod klart hvor meget virkeligheden svigtede teorierne.

Når klimaskeptikeren siger:
» Vi ikke kan finde ud af at forudsige vejret i morgen, så vi kan heller ikke sige noget kvalificeret om klimaet for det næste årti«.

Siger du: »Ok kammerat, lad os holde vejr og klima adskilt, for det er to vidt forskellige ting. Vejret er det, vi oplever til dagligt og som kan skifte fra den ene time til den anden, mens klimaet er summen af vejret over en længere periode.« (Grin evt. lidt over klimaskeptikerens tåbelighed og træk så luft ind til denne argumentation.)

Fremtidens klima kan ganske præcist beregnes ud fra nogle meget komplicerede, matematiske klimamodeller, som inddrager en lang række faktorer. Bl.a. gasindhold i atmosfæren, temperaturer, oceanernes strømninger, overfladearealet af is på kloden blot for at nævne nogle få parametre. Modellerne er testet på, hvor præcist de gengiver fortidens klima, og de har vist sig meget nøjagtigt at kunne gengive de seneste 30-100 års klima.

Det er hele 3 ting. Jeg ved ikke helt, hvem der ikke kan holde vejr og klima adskilt, men argumentet er ikke så langt ude, som Informations simple forklaring. Vejret er et non-lineært system hvor en lang række processer på en gang påvirker hinanden og er hinandens præmisser. Over tid kaldes det ganske rigtigt klima så man lettere kan klassificere det, men det er i realiteten bare vejr. Derfor bygger klimamodellerne også på vejrmodeller, som man kan læse hos World Meteorological Organization. Og netop fordi man ikke helt forstår processerne dynamik er det svært at forudsige vejret og således også klimaet. Måske grinet er blevet lidt fjoget nu?

Fremtidens klima kan nu heller ikke ganske præcist beregnes. Faktisk er det i disse år gået helt galt, da den målte globale temperatur er ved at falde helt under de mest optimistiske modellers usikkerhed.

falling-of-the-charts

Det lyder ganske vist imponerende, at man kan bagudregne fortidens klima og tillige besnærende, at man derved kan spå om udviklingen. Men det er desværre noget vrøvl. De modeller FNs Klimapanel IPCC bruger påstår alle at kunne rekontruere fortiden. Men de bygger på forskellige antagelser om, hvilke processer, der er kraftigere end andre og hvorledes de påvirker hinanden og har derfor også forskellige bud på fremtiden, alle dog med den samme ophedede tendens. Ergo er rekonstruktion ikke tegn på at man evner at forudsige noget som helst, thi da ville der ikke være forskellige resultater.

Når klimaskeptikeren siger:
»Rigtigt mange har konkluderet, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte«.

Siger du: »Det er tydeligt at høre, at du har sovet i timen, og ikke fulgt med de seneste års klimaforskning. I dag er 97 procent af verdens klimaforskere enige om, at global opvarmning er menneskeskabte. Men undersøgelser viser desværre også, at befolkningen tror, at kun 55 procent af eksperterne har konkluderet dette. Jeg tror, befolkningens opfattelse er sådan, fordi klimaskeptikerne får lov til at gå rundt og spreder usandheder«. (tilføj et fnys, hvis stemningen er til det)

Jeg ved heller ikke, hvem der siger at klimaforandringerNE ikke er menneskeskabte. Men jeg kender en del, der siger at man ikke kan stille det op som værende skabt eller ikke skabt af mennesket. Og nu vi er ved det, hvad forstår man ved klimaforandringerNE? Der er flere åbenbart, så det er ikke den globale gennemsnitstemperatur der er tale om, men hvor mange klimaforandringer er der tale om? Kan nogen nævne 3 klimaforandringer? Og er de alle skabt af mennesket, eller kun nogle? Og i givet fald hvilke?

De 97% af verdens klimaforskere er grangiveligt hentet fra Cook et als besynderlige opgørelse af fagfællebedømte videnskabelige artikler om klimaet i årene 1991-2011. Men her hed det “We find that 66.4% of abstracts expressed no position on AGW, 32.6% endorsed AGW, 0.7% rejected AGW and 0.3% were uncertain about the cause of global warming“. Altså mente 2/3 ikke noget som helst om menneskets indflydelse ifølge deres undersøgelse. Af den sidste 1/3 artikler der udtrykte en mening for eller imod mente 97% altså at mennesket var skyldige. Og det har ingen jo mistet sit job på at påstå.

Når klimaskeptikeren siger:
»Dyr og planter har altid tilpasset sig klimaet. Hvis temperaturen stiger lidt, smider de bare lidt af pelsen eller muterer«.

Siger du: »Nu er det trods alt sket lidt siden Darwin, og selvom evolutionen stadig findes, kan hverken dyr eller planter nå at tilpasse sig den fart, klimaforandringerne kommer buldrende med«. Klimaforandringerne sker ti gange så hurtigt som det naturlige klimaskifte, der er sket over de seneste 65 millioner år, så planterne kan ikke nå at skifte farve, og dyrene kan ikke nå at gro mindre pels. Deres bedste mulighed er at flugt, men selv her kan de ikke nå at bevæge sig hurtigt nok. Ifølge denne opgørelse ryger egernet først.

Øøhm. Klimaforandringerne kommer buldrende så langt at den globale temperatur ikke er steget i 18 år, hvilket skulle være 10 gange så hurtigt som på noget tidspunkt i 65 mio år inklusiv den seneste istid, der ankom i løbet af mellem et årti og 6 måneder. Så må vi håbe at egernet har samlet nødder nok. Men vi behøver ikke geologiske studier af is-krystaller, sedimenter, fossiler, nano-diamanter og andre proxydata, når vi kan nøjes med målingerne fra midten af det nittende århundrede.

Ifølge den ofte citerede professor Phil Jones, ofte citeret af mig i hvert fald, har vi haft 3 perioder med stigende varme, nemlig 1860-1880, 1910-1940 og endelig den buldrende 1975-1998. Phil Jones tager udgangspunkt i de oplysninger som ligger til grund for IPCC fordi det er nogle han selv har skabt og han tror meget på menneskeskabt global opvarmning. Og selv om han medgiver, at temperaturen ikke er steget i dette årtusinde medregner han også 1975-2009 som en varmeperiode. Men indrømmer han, “the warming rates for all 4 periods are similar and not statistically significantly different from each other“. Hvilket med andre ord vil sige at klimaforandringernes buldren ikke er statistisk signifikant.

udklip-phil-jones

Som et lille ekstra bonuskort kan vi se på en anden statistisk insignifikant buldren. Jones erklærer sig nemlig også omend modvilligt enig i at det fra 1995(!) til 2009 har været et fald i temperaturen, men vil ikke regne med det da det dels er statistisk insignifikant og dels er for kort en periode. Nu skriver vi 2014, 19 år, et år fra at være 20 år som 1860-1880. 19 år med et buldrende statistisk insignifikant fald i temperatur. Til næste år må der være istid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det er solen, der bærer hovedansvaret for den globale opvarmning«.

Siger du: »Hvis det skulle være sandt, hvordan vil du så forklare, at jordens klima er blevet varmere gennem de seneste tyve, hvor solaktiviteten er faldet, mens menneskets CO2-udslip til gengæld er eksploderet?« (Henvis gerne igen til, at 97 procent af alle eksperter konkluderer, at klimaforandringerne er menneskeskabte.)

Øhm, fordi effekten er omvendt lille ven. Vi har en internationalt anerkendt forsker ved navn Henrik Svensmark, som har en teori om solpletter og magnetfelter og areosoler og skyer og albedo og temperatur, som står stadigt stærkere jo flere eksperimenter og målinger der tikker ind. Om det er sådan det hele hænger sammen skal jeg ikke kunne sige. Men nu vi er ved den glade brug procenter, kan man jo nævne til de 97% eksperter, der støtter konsensus, at den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget i 70% af IPCCs levetid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Påstanden om, at vandstanden i havene stige, er baseret på nogle regnemodeller, som slet ikke har hold i virkeligheden«.

Siger du: »Det er simpelthen ikke rigtigt! FN’s klimapanels IPCC’s seneste rapport viser, at vi med det nuværende tempo for CO2-udledningen er på vej mod et fremtidsscenarie, hvor havene i 2100 vil være steget 74 cm. Når temperaturen stiger, udvider vand sig. I 2080 vil der være tolv gange så mange oversvømmelser, og store landområder vil være ubeboelige«.

(Hav gerne rapporten med i din jakkelomme. Hiv den frem og peg aggressivt på dine gule overstregninger, mens du taler.)

Øøhm, fordi uenigheden går på antagelse om, at der sker en positiv feedback effekt med vandmolekyler højt i atmosfæren som forstærker effekten af CO2 med en faktor 3. Og debatten på, om empirien støtter dette udsagn. Derfor hjælper det jo ikke meget at referere til nogle modeller, der er bygget på og derfor blot en logisk projektion af den teori. Information burde lytte bedre til, hvad deres stråmænd egentlig indvender.

Det er dog rigtigt at store landområder vil være ubeboelige i 2080, men det er fordi der kommer flere muslimer.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det har ingen betydning for klimaet, hvordan enkeltmennesker opfører sig«.

Siger du: »Jordens befolkning består nu engang af enkeltmennesker, så selvfølgelig har individers opførsel betydning for klimaet. Det er sandt, at magthaverne skal påtage sig de store forpligtelser, hvis verdens samlede CO2-udledning skal reduceres markant, men alle kan bidrage«. (Fortæl evt. her om dine solceller på taget, dine ultrakorte bade eller om, hvordan du har reduceret din personlige CO2-udledning med 27 procent ved at skære kød, fisk, alkohol og slik ud af din kost. Hvis klimaskeptikeren er bilejer, køber konventionelle fødevarer eller bor i en dårligt isoleret bolig, kan du naturligvis kritisere det.)

Igen, Information burde lytte bedre til deres egen stråmand. Men hvis man vil have skræmt gæsterne hjem, skal man endelig tale om sin egen hellighed - og så forklare hvorfor man rejser udlands i ferien.

Dokumentar: ISIS Sex-Slave Raping & Selling Girls

Olien presser ondskaben

Olieprisen falder i disse tider “not by any action (or inaction) of the Saudis” skriver Peter Coy og Matthew PhilipsBusiness Week “but by the American shale producers, who are simply producing all the oil they can to maximize their profits”.

The world’s biggest oil companies faced ruin in the summer of 1931. Crude prices had plummeted. Wildcatters were selling oil from the bonanza East Texas field for a nickel a barrel, cheaper than a bowl of chili. On Aug. 17, Governor Ross Sterling declared a state of insurrection in four counties and sent 1,100 National Guard troops to shut down the fields and bring order to the market. A month later the Railroad Commission of Texas handed out strict production quotas.

That heavy-handed intervention in the free market was remarkable enough. Even more remarkable was who pulled it off. The person in charge of shutting down the wildcatters, National Guard Brigadier General Jacob Wolters, was the general counsel of Texas Co., an ancestor of Chevron (CVX). And the Texas governor who ordered Wolters in was a past president of Humble Oil and Refining, a forerunner of ExxonMobil (XOM). Big Oil played hardball in those days.

Russell Gold beskriver i Wall Street Journal hvad der “has set up a battle for market share that could reshape the Organization of the Petroleum Exporting Countries and fundamentally change the global market for oil”

Vikas Dwivedi, energy strategist with Macquarie Research, says a widespread deceleration of global economic growth sapped some demand. At the same time, several Asian currencies weakened against the U.S. dollar.

The cost of filling up a gas tank in Indonesia, Thailand, India and Malaysia rose, just as these countries were phasing out fuel subsidies. In Jakarta and Mumbai, drivers cut back.

“The fact that supply growth was strong shouldn’t have taken anybody by surprise,” Mr. Dwivedi says. But demand for oil “just fell off a cliff. And bear markets are fed by negative surprises.”

Rising supply and falling demand both put downward pressure on prices. Throughout the summer, however, fears of violence in Iraq kept oil prices high as traders worried Islamic State fighters could cut the countrys oil output.

Then two events tipped the market. In late June, The Wall Street Journal reported the U.S. government had given permission for the first exports of U.S. oil in a generation. While the ruling was limited in scope, the market saw it as the first crack in a long-standing ban on crude exports. Not only was the U.S. importing fewer barrels of oil, it could soon begin exporting some, too. This news jolted oil markets; prices began to edge down from their summer peaks.

On July 1, Libyan rebels agreed to open Es Sider and Ras Lanuf, two key oil-export terminals that had been closed for a year. Libyan oil sailed across the Mediterranean Sea into Europe. Already displaced from the U.S. Gulf Coast and eastern Canada, Nigerian oil was soon replaced in Europe, too. Increasingly, shipments of Nigerian crude headed toward China.

Oil prices began to decline.

Og det er dårligt nyt for mange fjendtlige regimer og ideologier, hvis magt bygger på høje oliepriser. De små fracking firmaer i Texas ændrer vilkårerne

The stressed-out giants of today are Saudi Arabia and its fellows in the Organization of the Petroleum Exporting Countries. The descendants of the 1930s wildcatters are today’s producers of oil from shale, who are driving down the world price of crude by flooding the market with millions of barrels of new oil each day. At $64 a barrel, Brent crude is down 44 percent since June. The twist is that today’s upstarts aren’t draining oil from neighbors’ plots, as happened in the 1930s. And OPEC can’t call in the National Guard against them. All it can do is gape at the falling price of crude and contemplate the destruction of their cartel at the hands of the Americans, whom they thought they had supplanted for good 40 years ago. Energy economist Philip Verleger says shale is to OPEC what the Apple II (AAPL) was to the IBM(IBM) mainframe.

(….)

Collectively, their breakneck production is breaking OPEC’s neck. This is the remorseless, leaderless free market at work.

OPEC used to be something to reckon with. For a brief period in the 1970s its influence was so strong, it could set prices to the penny for scores of crudes, says Bhushan Bahree, senior director for OPEC Middle East research at market researcher IHS (IHS). Its power has waned considerably, but until this year Saudi Arabia could still be counted on to cut output for the good of the cartel when gluts emerged. The Saudis’ refusal last month to take one for the team is historic, says Michael Wittner, head of oil research at Société Générale (GLE:FP) in New York. “That is such a tremendous, dramatic change,” he says. “It’s hard to think of a way to exaggerate how fundamental it is.”

Men det er ikke blot Rusland og regimerne i OPEC, der mærkes af den økonomiske nedtur og amerikansk driftighed. Også den grønne mafia går svære tider i møde, skriver The Independent

A new “era of cheap oil” would be good news for consumers and motorists – but analysts say the consequences for politics, industry and the climate could be even more radical.

(…)

“Renewable energy subsidies have been mostly sold to the public on the basis of the economic benefits,” said Peter Atherton, an energy analyst with Liberum Capital. “But the economic arguments hinged on the idea that fossil fuel prices would get more expensive, while expensive renewable subsidies would be able to come down over time. That’s looking doubtful now.”

Anne Robinson, director of consumer policy at the uSwitch price comparison website, said: “More subsidies are likely to be needed [for green power] as the gap between the cost of fossil fuel power and renewable power gets bigger.” The extra subsidies would be borne by households in the form of higher energy bills.

Green energy technologies such as solar and wind had been banking on sharp increases in fossil fuel prices to make them increasingly competitive and help to attract the huge amount of investment required to build renewable power plants. But that “economic case” is now in danger of being lost, with the environmental argument seen by many as being insufficient to drive through high levels of green energy investment.

Så der er da andet end Julen at glæde sig over.

Kommentarer på Uriasposten og Snaphanen vs Fathi El-Abeds FB profil

Diverse — Drokles on December 14, 2014 at 1:12 pm

Katrine Winkel Holm anmeldte Krasniks bog Fucking Jøde, og hendes ord er så meget bedre end mine, så jeg vil planke ud over al anstændighed

I dag kan Krasnik ikke færdes på ydre Nørrebro. Alt det får Krasnik til at konstatere, at der faktisk findes antisemitisme i Danmark og at det er et ”uskyldstab af dimensioner”.

I betragtning af, at denne konstatering er selve baggrunden for bogen, er det forbløffende at det lykkes Krasnik at skrive 300 sider uden at diagnostisere roden til det nye jødehad.

Det skyldes ikke kun, at bogen i et vist omfang består af genoptryk af gamle artikler og kronikker.

Man sporer også en markant uvilje mod at søge til bunds i problemet.

Ikke på noget tidspunkt kobles det nye jødehad direkte sammen med den voksende muslimske befolkningsgruppe i Europa. Ikke på noget tidspunkt fordyber Krasnik sig i islams institutionaliserede jødehad, der sanktioneres af Koranens abe-og-svin-betegnelerne for ”yahud”.

Hvis det sker, sker det på floromvunden, politisk korrekt vis.

”Meningsmålinger blandt europæerne afslører konstante og også voksende fordomme mod jøder”, hedder det f.eks. et sted. Men Krasnik spørger ikke, hvilke europæerere, der nærer fordomme mod jøder – og om det overhovedet er europæiske ”europæere”.

(…)

Og selvfølgelig er det interessant, at Krasnik kan fremvise eksempler på modbydelige kommentarer i overlæge Morten Frischs kommentarfelt på Facebook, men viser det, at forbudskampagnen er drevet af antisemistisme? Nej, det er for overfølsomt og simpelthen forkert.

(…)

Og sandelig om ikke Krasnik kan afsløre for den undrende læser, at det ikke mindst er i Trykkefrihedsselskabets og Snaphanens kommentatorspor, at antisemtismen florerer!

”De første tegn på at antisemitismen i Danmark nok ikke bare er en filial af Mellemøstkonflikten” finder han efter Hedegaard-interviewet i Snaphanens, Uriaspostens, Mikael Jalvings og Trykkefriheds kommentatorspor.

Her er det, man må spørge sig selv, om Krasnik mon selv tror på det billede, han tegner. Ved den erklærede zionist ikke, at de sider, han forsøger at shame som vækststeder for antisemitisme hører til landet mest Israel-loyale?

Jo, der har været et par smagløse kommentarer, også på denne side, da bølgerne gik højt efter Krasniks Hedegaard-interview, men havde Krasnik læst på lektien ville han vide, at Trykkefrihed’s redaktører, bl.a. undertegnede, gik klart i rette med dem.

Og, alene forsøgsvis, at parallelisere de par af kommentarsporets dumme udsagn med det nye voldsparate jødehad, der udgår fra den nye og voksende muslimske befolkning i Europa vidner om en rystende mangel på proportionssans og dybde.

Se også Uriasposten og Snaphanen. Krasnik er uhæderlig og retter bevidst og ondsindet bager for smed. Uriaspostens Møller og Snaphanens Steen er blandt de hæderligste mennesker man kan forestille. Det behøver man ikke være venner med dem (som jeg bryster mig af at være) for at forvisse sig om, det kan enhver læse af deres skriverier. Men som uafhængige blogge er de tilstrækkeligt obskure til at de kan forsvare deres renomme og med islamkritisk fokus er de forhåndsdefamerede som rabiate.

Jeg har tidligere gjort mig morsom over dagbladet Informations læseres lumre antisemitisme i en postering om Ahmedinejad, en om antisemistisme på venstrefløjen og et om Aia Fog. Også Politikens læsere kan være med når det handler om Lykketoft og Stampe. Krasnik kender grangiveligt de to medier, men drager dem ikke til ansvar for deres læseres udgydelser. Ja, antisemitismen kommer fra muslimer og i en lummer form fra venstrefløjen og den præger medierne. For eksempel Krasniks nuværende Danmarks Radio, hvor Israel var skurken i en historien om palæstinensisk homoforfølgelse.

Arabere, muslimer, medier er alt jeg behøver for at lave en overgang til nattens prokrastinering, lørdag 13/12. Fathi El-Abed, ofte brugt kommentator i de fleste medier, mener i en Facebook opdatering, at et syreangreb på en israelsk jødisk familie har fået for megen dækning i danske medier.

Børge Andersen ISRAEL STYRER ALLE MEDIER I VESTEN … dec 2010
.
Israel vil ansætte op mod 1000 danskere som meningsagenter.
De skal forbedre Israels anseelse herhjemme.
Ud over Danmark er det bl.a. Storbritannien, Italien, Frankrig,
Spanien, Tyskland, Holland og Norge, som i sidste uge modtog en fax, der
udstikker de basale retningslinjer i den nye kampagne.
dec 2010
http://www.information.dk/telegram/252701

17 hrs · Edited · Like · 23

(…)

Mohamad R Zah Martin Wenkens kan du komme med beviser at jøder bliv gasset i Polen eller andre steder? Det tvivler jeg stærkt på, alt det som vi har lært i skolerne kan ikke være andet end bullshit, da det hele er basseret på KUN 2 øjenvidneberetninger som gav beskrivelser som slet ikke hang sammen. Der blev aldrig fundet knogler eller rester på nære hår som var klippet. Ingen dokumenter, intet. Jeg siger KAN fordi efter jeg har lavet en del research så er jeg slet ikke overbevist at holocaust er faktisk sket, men meget peger på at det var krig propaganda og ikke andet. Ikke at Jøder ikke blev behandlet dårligt under krigen og blev sat i kampe, men at de blev gasset er jo en hel anden historie. Så ja medmindre du kan komme med klare beviser på at det er sket så vil jeg ikke tro på at det er sket eller ikke sket. Hvis du bare prøver at lave lidt research på nettet så vil du selv blive i tvivl…

16 hrs · Edited · Like · 4

(…)

Anne Ulrich Aamand Hvorfor saboterede zionisterne ikke jernbanesporene ind til KZ- lejrene ? Hvorfor bombede zionisterne ikke lejrene og befriede deres jødiske medmennesker ? Hvorfor dit og hvorfor dat ? Fordi zionisterne havde en drøm om en jødisk stat kun for udvalgte jøder og ligesom Abraham var klar til at ofre sin søn Isak, fordi han hørte stemmer ( man ved vist ikke hvad Isak’s mor mente om den sag) så ofrer zionisterne gerne deres egne for at gøre guden Mammon tilfreds - den gud som afleverede Palæstina til zionisterne og smed palæstinenserne op på et bål som stadig ryger.
16 hrs · Like · 3

(…)

Mohamad R Zah Nils det behøver jeg ikke, jeg har set videoer som beviser at det der blev beskrevet af vidner hang slet ikke sammen, så igen stop med at være naiv og tro på alt hvad de har fortalt os: https://www.youtube.com/watch?v=7-Kl6RHKIQk
15 hrs · Edited · Like · 1
(…)
Anny Sax Kære Fathi El-Abed - Jeg vil meget gerne have din kommentar til Mohamed R Zah skiblerier…..
————
Mohamad R Zah Martin Wenkens kan du komme med beviser at jøder bliv gasset i Polen eller andre steder? Det tvivler jeg stærkt på, alt det som vi har lært i skolerne kan ikke være andet end bullshit, da det hele er basseret på KUN 2 øjenvidneberetninger som gav beskrivelser som slet ikke hang sammen. Der blev aldrig fundet knogler eller rester på nære hår som var klippet. Ingen dokumenter, intet. Jeg siger KAN fordi efter jeg har lavet en del research så er jeg slet ikke overbevist at holocaust er faktisk sket, men meget peger på at det var krig propaganda og ikke andet. Ikke at Jøder ikke blev behandlet dårligt under krigen og blev sat i kampe, men at de blev gasset er jo en hel anden historie. Så ja medmindre du kan komme med klare beviser på at det er sket så vil jeg ikke tro på at det er sket eller ikke sket. Hvis du bare prøver at lave lidt research på nettet så vil du selv blive i tvivl…
43 min. · Redigeret · Synes godt om · 3
——
På forhånd tak…….
16 hrs · Like · 6
(…)
Jørgen Garp Fathi El-Abed Selv om det kan være meget anstrengende at følge indslag af notoriske israelske ‘løgnhalse’ som Martin Wenkens, så tjener du din sag meget dårligt ved at tillade Mohammed R Sahs Holocaust benægtende udgydelser på din tråd. Luk ham ned!

15 hrs · Edited · Like · 5
(…)
Peter Kocsis Det har vakt stor forargelse, at en person på debatten har sat spørsgmålstegn ved Holocust. Imidlertid mener jeg ,at så længe den officielle Israel og dets talsmænd her på bloggen systematisk selv benægter Naqbaen, så er en benægtelse af Holocaust i diskussionen selvfølgelig ligeså legitim . Når en bøddel ikke vil respekterer ofrenes smertepunkter som bødlen selv har skabt, skal ofrene jo selvfølgelig heller ikke respektere bødlens af andre bødler skabte smertepunkter. Først den dag da Israel ikke blot anerkender og undskylder Naqbaen men også ,som FN resolutionen fra 1948 kræver, lader de fordrevne flygtninge vende tilbage til deres hjem eller hvis de ikke ønsker det, lade dem få erstatning, vil man kunne kræve ,at Holocaust anerkendes af alle og først da vil man kunne forarges over at dette ikke sker.
9 hrs · Like · 3
(…)
Ahmed M Hamze Firoozeh Bazrafkan din lille klamme luder.. skyd dig selv din klamme kælling.. håber du får et langt liv..

Det er værd at bemærke at holocaustbenægtelse får likes.

Islamisk analitet

Det vakte international debat da Rusland indførte restriktioner på hvor meget man må lufte sin homoseksualitet førend det bliver propaganda der korrumperer ungdommen. I en sønderlemmende protest stemte europærerne på en transvestit som vinder af Melodi Gran Prix, men Rusland stod stadig. Mindre debat vækker den muslimske verdens forhold til homoseksuelle. En homoseksuel palæstinenser måtte flygte fra det anderkendelsesværdige Palæstina til Israel af frygt for sine landsmænd, skriver Danmarks Radio

Tel Aviv er kendt og kåret som en homo-venlig by, hvor der er plads til alle, uanset seksualitet.

Men det de fleste medier glemmer at tilføje er, at det ikke gælder homoseksuelle palæstinensere.

De er ikke velkomne, og indtil videre har ingen palæstinensere fået asyl i Israel, men mange, især homoseksuelle, har forsøgt.

- De israelske myndigheder nægter at give palæstinenserne asyl og nægter at hjælpe dem, selvom de ifølge FN er berettiget til det, fortæller israelske Yariv Mozer, der står bag dokumentarfilmen Invisible Men fra 2012.

Flygter fra familien

Filmen følger tre unge, homoseksuelle palæstinensere, der, efter at være blevet tæsket og truet på livet af deres familier, flygter til Tel Aviv.

Ja, Danmarks Radios vinkel er Israels forbrydelser. Kalifatet går tilsyneladende endnu hårdere til værks end palæstinensere i almindelighed og kaster homoseksuelle ned fra hustage til senere stening skriver Daily Mail

Chilling new images released by ISIS militants show a group of fighters throwing a man off the roof of a building for being gay - as others pictures emerge of bloodied ‘rapists’ being strung up in the streets of the same town.

Moments before he is flung to his death, a mob of at least eight men can be seen atop of the building that is believed to be somewhere in northern Iraq.

The images were posted on a jihadist website just hours after US senate report - described a ‘a stain’ on American values - revealed the sadistic abuse of CIA detainees in a network of secret prisons around the world.

23f0826a00000578-0-after_dragging_the_man_to_the_top_of_a_building_the_mob_threw_hi-m-7_1418213810995

Men ISIS er et langt mere pluralistisk projekt som alt islamisk er når det kommer til homoseksuel praksis. Og det har vakt en rasende spændende teologisk debat blandt skriftkloge i Ægypten, skriver International Business Times

A prominent Egyptian cleric has accused the Muslim Brotherhood of sanctioning ‘anal jihad’ for Islamic militants who are fighting in locations thousands of miles from their wives.

In his televised comments, which were broadcast by the al-Tahrir channel, the preacher Mazhar Shahin said the Muslim fighters are being authorised to freely practice homosexuality under the pretext of waging “jihad in the name of Allah.”

The idea was compared with ’sex jihad’ - where women are either kidnapped and forced to have intercourse or females who offer themselves to the fighters who are waging jihad. However, the Islamic cleric say the Muslim Brotherhood holy men’s approval of homosexual acts is a “catastrophe”.

Så i Ægypten bliver der slået hårdt ned på utidig jihadsteri i badstuerne skriver A Paper Bird

At about 10 PM last night, December 7, police carried out a massive raid on a hammam (bathhouse) in the Ramsis area of Cairo, not far from the main railway station. They arrested many men — dozens, reportedly — and hauled them, stripped naked like concentration-camp inmates, to the trucks. Someone living nearby who watched the assault wrote on social media that “police together with Central Security forces attacked the bath.” (Central Security, Amn el-Merkezi, is an army force mainly composed of raw recruits; it takes over many policing duties in an increasingly militarized Egypt.) “40 people were arrested. Some were beaten up in the baths, and they were all arrested with no clothes.”

Så næste gang din lokale muslim råber “Jeg kommer og knepper dig!” er det ikke en tom trussel.

Usund palæstinensisk politiker og morder af to teenagere dør af hjerteanfald - og det er Israels skyld

Den palæstinensiske politiker Ziad Abu Ein, der har myrdet to teenagere, fik et hjerteanfald under en protestdemonstration imod Israel. Da israelske redningsfolk ilede til hans hjælp, blev de holdt væk af palæstinensere, der istedet for jødiske læger valgte at køre Ziad Abu Ein til et palæstinensisk hospital i stedet skriver Algemeiner

A British television news reporter has revealed that Palestinian demonstrators near the West Bank village of Turmusaya prevented an Israeli medic from providing aid to a Palestinian Authority official who collapsed after he shoved and verbally abused Israeli officers on the scene.

In a live report for the UK’s Sky News broadcaster, Middle East correspondent Tom Rayner reported that Ziad Abu Ein, a convicted terrorist who was appointed by the PA to organize campaigns against Jewish settlements in the West Bank, was lying on the ground “unconscious” after the clash – although separate footage shot by Kremlin broadcaster RT displayed Abu Ein conscious and sitting up after his altercation with the IDF officers.

“When he’s on the floor, an Israeli medic does come up to him, she tries to clear an area around him, but Palestinians pick him up and take him straight to a vehicle,” Rayner said, in footage viewed by The Algemeiner. The medic was “not able to deliver any first aid,” Rayner continued, and Abu Ein was “declared dead when he got to a hospital in Ramallah.”

(…)

Abu Ein’s death marks the second time in less than a month that the PA has accused Israel of murdering a Palestinian without establishing the facts. In November, the PA accused “six Jewish men” of having lynched a Palestinian bus driver in eastern Jerusalem. An autopsy ruled out “foul play” as the cause of the death, concluding that the driver likely committed suicide.

Virkeligheden generer ikke Fathi El-Abed der på Facebook skrev

Et drab på en palæstinensisk minister

Den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein døde for et par timer siden. Kort tid efter han blev overfaldet og slået voldsomt fra de israelske besættelsessoldater.

En israelsk soldat slog ham så voldsomt på brystkassen med hjelmen at han faldt om. Mens han lå på den jord han sammen med hundredvis af andre palæstinensere var i gang med at plante oliventræer i området omkring den smukke landsby Termisaya (efter at mere end 140 oliven træer var blevet ødelagt og brændt af en bosætterbande for 10 dage siden)…så kastede de israelske besættelsessoldater en voldsom stor mængde tåregas og forhindrede andre at fjerne ham fra den kvælende situation.

Jeg sad med Ziad Abu Ein for nogle måneder siden i Budapest til en konference om de palæstinensiske fanger. Og mødte ham igen mens i Palæstina i september/oktober måned. Han er noget af det mest sympatiske mennesker jeg har mødt. En simpel mand der var elsket af alle og gik altid i front når der blev demonstreret mod den israelske besættelse, undertrykkelse og landtyveri.

Israel er ude med endnu en løgn om endnu et drab: Abu Ein døde af at hjerteanflad!
Efter drabet på Abu Ein i dag…så vil alt forandre sig.

En ny tid venter forud for det hårdtprøvede palæstinensiske folk. Forhåbentlig mod det bedre.

Må Ziad Abu Ein - og alle dem der dræbes nærmest dagligt af den israelske besættelsesmagt - hvile i fred.

Frihed til palæstinenserne

Frihed til Palæstina

En Mia Nielsen er enig med Fathi “på mange områder, alle religiøse jøder er nogle møgsvin” og senere præciserer at hun “…foragter alle religiøse mennesker jøder, muslimer kristne”, men synes han overdriver og henviser til en RT-artikel, der ligesom Algemeiner afdramatiserer hændelsen. El-Abed er urokkelig, poster nogle billeder som understående, som dokumentation fordi et billede siger bare så meget mere end levende billeder og vidneberetninger.

zionist-myder-fredelig-bc3b8rnemorder

Og El-Abed henviser til TV2, hvor der hedder

En palæstinensisk sikkerhedskilde siger til det franske nyhedsbureau, at ministeren blev banket med geværskæfter og hjelme under protestdemonstrationen.

Det er nu ikke nok for Mia Nielsen, hvilket får Fathi til at protestere mod hendes “beskyldninger UDEN - igen igen - mod min person” og spydigt slutter af med “Men godt du har dine venner i Israel til at fortælle dig endnu en gang om “sandheden”". Heller ikke det overbeviser Mia, der herefter smides af Fathis debat med opfordringen “at finde et andet sted end her hos mig med dine anti jødiske og muslimske meninger og ytringer”. Et overbevisende udtryk for hvor meget Fathi El-Abed gør for at holde sin sti ren for hadefulde og racistiske ytringer.

Og sådan fortsætter debatten. Nogle forholder sig sagligt til at både videodokumentationen og pressefolk, der ikke er palæstinensiske repræsentanter fortæller om et hjerteanfald uden tilknytning til skubberiet minutter forinden. Andre støtter Al-Abeds historie, som en Rey Mazen der kalder skeptiske debattører for “små zionistiske sataner“, som Karina Reither, der skriver “for helvede da nogle svin” efterfulgt af Søren Hansens - hvis profilbillede iøvrigt er en fuckfinger - ”Fucking zionister! De er nogle svin!” og Danny Jensen mente at vide at israelske soldater er “psykopater“. Og da der er værnepligt for alle israelere… uha!

Skønt præsenteret for den rette sammenhæng flere gange i kommentarsporet skriver Fathi alligevel nogle timer senere

Drab på en palæstinensisk minister (se min første opdatering om drabet tidligere på dagen)

I morgen vil obduktions rapporten efter drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein blive offentliggjort under en storstillet pressekonference i Ramallah.

MEN allerede nu og fra flere kilder – palæstinensiske og internationale – ved vi at først blev han og de andre fredelige demonstranter overfaldet med skub, spark og tæsk og efterfølgende tåregas i overvældende og overdrevende mængde.
Abu Ein og andre fik det dårligt af.

Men efter at han rejste sig og protesterede over for verdens pressen så blev han isoleret af en gruppe besættelsessoldater og omringet. Alle andre end ham blev skubbet væk…og endnu længere væk.

Abu Ein prøver at rejse sig op og andre palæstinensere forsøger at komme ham til undsætning hvorpå en israelsk besættelsessoldat tager kvælertag på Abu Ein og slog ham hårdt på brystet med hjelmen og en anden besættelsessoldat fortsætter med 2 slag med sit geværkolbe mod Abu Eins brystkasse og skulder!

Abu Ein og hundredvis af palæstinensere var i gang med at plante oliventræer for TREDJE gang på under 1½ måned som følge af overgreb og hærværk fra en gruppe bosætterbande med fuld beskyttelse fra de israelske besættelsessoldater.
Drabet på Abu Ein er nr. 2265 drab på palæstinenserne ALENE i år!

SE følgende video der fortæller lidt om hvad der foregik tidligere i dag. (og inden Israels få desperate: se HELE videoen inden I kommer for godt i gang. TAK)

Under først kommentar ses et nyt billede med en besættelsessodat der tager kvælertag på Abu Ein.

https://www.youtube.com/watch?v=IBVal2YFI-k

Den efterfølgende debat fulgte i samme spor med selvretfærdigt hysteri imødegået af enkelte, der henviste til virkelighedens verden. El-Abed vaklede dog ikke og i tråd med Carsten Holbeck og Amine Amine, der begge mener at danske medier både lyver og er pro-zionistiske, søger han proaktivt at rette på den skævhed

Tidligere i dag (i en MEGET kort version)

Mig: Hej

TV2 News redaktion: Hej

Mig: de sidste par timer (siden kl. 18.00) har I bragt noget nyt på banen ifm. drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein tidligere i dag…om at han blev slået på brystet af en israelsk soldat MEN at han havde helbredsproblemer og at det måske var medvirkende til at han døde. Hvor har I det fra? Eftersom I nævner INGEN kilder.

TV2 News redaktion: det har vi ikke gjort. Men det har Nyhederne på TV2 og de har en anden redaktion!

Mig: Tak. Jeg ringer til søsterkanalen.

Mig: Hej

TV2/Kvægtorvet i Odense: Hej hvad kan jeg gøre for dig?

Mig: de sidste par timer (siden kl. 18.00) har I bragt noget nyt på banen ifm. drabet på den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein tidligere i dag…om at han blev slået på brystet af en israelsk soldat MEN at han havde helbredsproblemer og at det måske var medvirkende til at han døde. Hvor har I det fra? Eftersom I nævner INGEN kilder.

Tv2/Kvægtorvet: har vi det?

Mig: Ja, det har jeg set og hørt både kl. 18.00 og kl. 19.00 men INTET om Abu
Eins ”helbredsproblemer” i løbet af dagen. Hvor har I det fra med hans ”helbredsproblemer”?

Tv2/Kvægtorvet: ja, det kender jeg ikke noget til…og hvorfor er det så vigtigt? Kan du tale lidt højere?

Mig: ja, jeg kan sagtens tale højere. Det er vigtigt fordi det har ikke været nævnt i nyhederne tidligere i dag og hverken News eller andre har nævnt det. KUN israelerne. Og I nævner INGEN kilder på den del af historien kl. 18.00 og kl. 19.00! Og i øvrigt jeg VED at Abu Ein var alene sukkersyg, havde fodsvamp og hud udslæt på albuerne…men INGEN hjerteproblemer!

TV2/Kvægtorvet: Ok..ham der sidder med udlandsredaktion er taget hjem for i dag. Men jeg skal nok bringe det videre!

Jeg skal måske nævne at INTET tydede på at vedkommende ville gå videre med det eller overhovedet mente at det var relevant!

SÅDAN. Så er Israel fri for endnu et mord – fordi TV2 nyhederne har deres egne ”kilder” der mener at den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein er død fordi han var ”syg”!

Så hold øje med TV2 Nyhederne om den historie bliver bedre eller….

Det burde vel få TV2 til at overveje, hvor meget de vil bruge Fathi El-Abed fremover. Samme debat fulgte. Ahmed M Hamze kaldte f.eks en Elisheva Ela Kandelker Chievitz for et “lille zionistiske dyr”, som skal “fis[e] ud af denne tråd.. ingen plads til zionistiske svin som dig” fordi hun igen dokumenterede El-Abeds løsagtige omgang med sandheden. Og sådan fortsatte debatten. To eksempler vil jeg lige give for stemningens skyld. Henning Prins skriver

Nu er det altså sådan, at man er komplet idiot, hvis man tror en pind på nogetsomhelst, der bliver bragt i TV2-NEWS. Forøvrigt viste en undersøgelse i slutningen af 80′erne, at hver tredie journalist var agent, især for USA. Det har nok udviklet sig siden, så nu er det nok hver anden!

Nemlig, det ved enhver. Og det blev umiddelbart efterfulgt af Faruk Kozan

medier verden over er ejet af jøderne, nu skal de prøve at vaske hitlerland rene, i hitlerland (israel) konkurrer ministerne om hvor mange palæstinensere de kan slå ihjel i den periode de sidder som minister, alle minister i hitlerland har medvirket til drab på civile, det er en skam for danmark og vesten at de ikke engang kan tage afstand eller fordømme det.

Klart. Og El-Abed lod sig derfor heller ikke rokke i sin tro og torsdag slog han fast

Den palæstinensiske minister Abu Ein BLEV myrdet

Obduktionsrapporten er nu offentliggjort:

Ziad Abu Ein døde som følge af kraftige slag på brystkassen der førte til alvorlige skader på lungerne og især Mebranen/Mellemgulvet (på engelsk Diaphragm)…OG ikke mindst indånding af tåregas.

Obduktionen blev foretaget af en palæstinensisk læge, 2 jordanske OG en israelsk læge.

Den israelske læge anerkendte rapporten men ville IKKE skrive under!
Endnu et mord på endnu en prominent palæstinenser og politiker mens Israel gør ALT for at sløre sandheden.

Retfærdighed og frihed til Palæstina

Alle kommentarer er copy-pastet tidligt natten til fredag 12/12, så Fathi El-Abed har redigeret de kommentarer han har ment gik over en streg.

Må Lars Henrik Aagaard latterliggøre sig selv

Akademia, Diverse, Forbrydelse og straf, Historie, IPCC, Klima, Videnskab, Ytringsfrihed, miljø — Drokles on December 10, 2014 at 3:28 am

Det burde være et fair modspørgsmål til Lars Henrik Aagaards blogindlæg på Berlingske TidendeMå man latterliggøre klimaproblemet“. “Det varme 2014 ligner desværre kun begyndelsen til noget langt værre og har hverken brug for mild latterliggørelse eller besynderlige konspirationsteorier.” skriver Aagaard på en gang formanende og salvende. Det er enhver frit for at spørge om, hvad man vil og gøre sig selv til grin. Men for Aagaard er der åbenbart tvivl, skønt han er for stor en kryster til at besvare sit eget spørgsmål og det totalitære forbliver indtil videre kun en flirt. Det er især i den engelsksprogede klimadebat, at man har kaldt på præventive Nürnberg retsager mod klimaskeptikere, de såkaldte benægtere, for medvirken til både fremtidige folkemord og fremtidige økologiske katastrofer. Okay, der var også den østrigske musikprofessor Richard Parncutt, der mente at man bare skulle begynde at henrette klimaskeptikerne. Alt sammen af den samme undren over at dissens er tilladt. Og beviserne er i en overdådig blanding af computersimuleringer og et konsensus blandt nogle videnskabsmænd.

Det er med en vis kuldegysen, at man læser nyheden om, at 2014 er på ret kurs mod at blive det varmeste år, der er målt globalt. Og det skyldes ikke den herskende decemberkulde.” indleder Aagaard sin og allerede her udnyttede jeg mine frihedsrettigheder og begyndte at trække på smilebåndet for hans skråsikkerhed, som hos alle totalitære, bygger på en umotiveret autoritetstro

Den internationale meteorologiorganisation WMO gik tidligere på ugen under den igangværende FN-klimakonference COP20 i Lima, Peru, ud med den markante nyhed – dog med det forbehold, at november og december, der mangler i de komplekse beregninger, følger varmetendensen fra årets ti første måneder.

Men holder tendensen stik, hvilket næsten alt tyder på, bortfalder et til ulidelighed gentaget og uvidenskabeligt argument om, at menneskeskabte drivhusgasudledninger ingen nævneværdig effekt har på klimaet. Et argument, man har set fremført tusinder af gange gennem de seneste mange år og med evindelig pegen på den mere eller mindre stagnerende globale temperaturkurve eller »varmepause« siden slutningen af 1990erne .

Men næsten altid uden at nævne, at 14 af de 15 varmeste år, der er målt af instrumenter, alle har optrådt i det nye årtusind. Og for dens sags skyld uden at gøre opmærksom på, at den globale middeltemperatur langtfra er den eneste indikator på global opvarmning.

Fra observation til konklusion sans argumentation. Teorien Aagaard betler antager at menneskets udledning af CO2 først fra 1950′erne fik betydning og blev den dominerende påvirkning (forcing) på temperaturen. Og ifølge professor Phil Jones Jones, der er manden der samlede de globale målinger for FNs klimapanel IPCC, har man siden man tilskrev temperaturmålinger nogen værdi fra midten af det nittende århundrede haft 3 varmeperioder. Den første fra 1860 til 1880, den anden fra 1910 til 1940 og den tredie fra 1975 til 1998.Da de mellemliggende perioder har været præget af svagere fald i temperaturen end stigningerne (mellem o,5C/dekade og 0,67C/dekade) har tendensen været opadgående siden man altså begyndte at regne målingerne for noget. Derfor siger det intet at der har været flere varmere år på det seneste. Og da mennesket altså kun har haft lod og del i den sidstevarmeperiode tyder det ikke på at vores andel kan være meget større end, hvad der ligger under det statistisk signifikante.

Men lad os se på observationen i stedet for blot at gentage en institutions alarmerende udmeldinger. Satellitmålingerne, som er de absolut bedste, viser 18 år uden varme nøjagtig, som alle benægtende konspirationsteoretikere påstår

yearly-global-lt-uah-rss-thru-sept-2014

Aagaard sætter varmepausen i citationstegn, hvilket er mærkeligt for det er netop, konsensus, der bortforklarer de seneste godt 18 års manglende stigning i temperaturen med at det er en pause for således retorisk at signalere at varmen vender tilbage igen. Aagaard er ikke helt helt med på beatet. Men det er vi lattermilde konspiratoriske benægtere til gengæld.

En tidligere Associated Press journalist beskriver mediernes anti-israelske fortælling

Matti Friedman arbejdede for det store nyhedsbureau Associated Press i Jerusalem mellem 2006 og 2011 og skønt han erklærer sig selv som venstredrejet (liberal i amerikansk terminologi) kan han ikke længere stå inde for, hvad han betegner som “a hostile obsession with Israel” i den almindelige nyhedsdækning. I en længere og højst anbefalelsesværdig artikel fra august i år i Tablet Magazine fortæller han om den overeksponering af Israel med sin tidligere arbejdsgiver som illustrativt eksempel. At de havde mere end 40 medarbejdere til at dække Israel-Palæstina, hvilket var mere end resten af Mellemøsten til sammen og kun ved særlige lejligheder vægtes andet end Israel højest.

To offer a sense of scale: Before the outbreak of the civil war in Syria, the permanent AP presence in that country consisted of a single regime-approved stringer. The AP’s editors believed, that is, that Syria’s importance was less than one-40th that of Israel. I don’t mean to pick on the AP—the agency is wholly average, which makes it useful as an example. The big players in the news business practice groupthink, and these staffing arrangements were reflected across the herd. Staffing levels in Israel have decreased somewhat since the Arab uprisings began, but remain high. And when Israel flares up, as it did this summer, reporters are often moved from deadlier conflicts. Israel still trumps nearly everything else.

The volume of press coverage that results, even when little is going on, gives this conflict a prominence compared to which its actual human toll is absurdly small. In all of 2013, for example, the Israeli-Palestinian conflict claimed 42 lives—that is, roughly the monthly homicide rate in the city of Chicago. Jerusalem, internationally renowned as a city of conflict, had slightly fewer violent deaths per capita last year than Portland, Ore., one of America’s safer cities. In contrast, in three years the Syrian conflict has claimed an estimated 190,000 lives, or about 70,000 more than the number of people who have ever died in the Arab-Israeli conflict since it began a century ago.

News organizations have nonetheless decided that this conflict is more important than, for example, the more than 1,600 women murdered in Pakistan last year (271 after being raped and 193 of them burned alive), the ongoing erasure of Tibet by the Chinese Communist Party, the carnage in Congo (more than 5 million dead as of 2012) or the Central African Republic, and the drug wars in Mexico (death toll between 2006 and 2012: 60,000), let alone conflicts no one has ever heard of in obscure corners of India or Thailand. They believe Israel to be the most important story on earth, or very close.

Det der er vigtigt i en Israel-Palæstina historie, argumenterer Friedman, er Israel. Palæstinenserne anerkendes ikke som selvstændige aktører  og eksisterer kun som passive ofre. Korruption er altid interessant, men kun israelsk. Friedman fortæller at han ikke kunne komme igennem med en artikel om palæstinensisk korruption fordi “that was not the story”. Således angribes enhver skævhed i det israelske samfund nidkært; Israelsks lovforslag til pressefrihed, antallet af ortodokse jøder, bosættelser, kønssegregering osv, mens der er meget få artikler om lignende palæstinensiske forhold.

Hamas formålserklæring, som handler om et udslette Israel og alle jøderne og deres graven terrortunneller ind under Israel er ikke vigtigt for medier og nyhedsbureauer, men det er derimod Israels angreb på Hamas. De fleste rapportere, siger Friedman, opfatter essensen af deres arbejde at rapportere om israelske overgreb: “That’s the essens of the Israel story”!

Og denne fortælling sættes ind i den ramme der hedder Israel-Palæstina konflikten eller variationer heraf. Her er det Israel, der er den store og dermed aggressoren hvor sandheden er at jøderne kun optager 0,2% af Mellemøsten og der er 5 millioner jøder overfor 300 mio. arabere. Det var den samlede arabiske verden, der ville udslette Israel fra begyndelsen og den palæstinensiske sag blev først interessant efter 1967 krigen, hvor Israel indtog de resterende områder fra delingsplanen fra Ægypten og Jordan, der ellers havde annekteret dem uden protester fra den arabiske verden.

For centuries, stateless Jews played the role of a lightning rod for ill will among the majority population. They were a symbol of things that were wrong. Did you want to make the point that greed was bad? Jews were greedy. Cowardice? Jews were cowardly. Were you a Communist? Jews were capitalists. Were you a capitalist? In that case, Jews were Communists. Moral failure was the essential trait of the Jew. It was their role in Christian tradition—the only reason European society knew or cared about them in the first place.

(…)

When the people responsible for explaining the world to the world, journalists, cover the Jews’ war as more worthy of attention than any other, when they portray the Jews of Israel as the party obviously in the wrong, when they omit all possible justifications for the Jews’ actions and obscure the true face of their enemies, what they are saying to their readers—whether they intend to or not—is that Jews are the worst people on earth. The Jews are a symbol of the evils that civilized people are taught from an early age to abhor. International press coverage has become a morality play starring a familiar villain.

(…)

You don’t need to be a history professor, or a psychiatrist, to understand what’s going on. Having rehabilitated themselves against considerable odds in a minute corner of the earth, the descendants of powerless people who were pushed out of Europe and the Islamic Middle East have become what their grandparents were—the pool into which the world spits. The Jews of Israel are the screen onto which it has become socially acceptable to project the things you hate about yourself and your own country. The tool through which this psychological projection is executed is the international press.

Men det er på alle måder den forkerte historie der fortælles, skriver Friedman. Reportere ser alt gennem en israelsk optik og ser derfor ikke islams undertrykkelse og forfølgelse af minoriteter, hvor der med ISIS nu er tale om folkemord

A knowledgeable observer of the Middle East cannot avoid the impression that the region is a volcano and that the lava is radical Islam, an ideology whose various incarnations are now shaping this part of the world. Israel is a tiny village on the slopes of the volcano. Hamas is the local representative of radical Islam and is openly dedicated to the eradication of the Jewish minority enclave in Israel, just as Hezbollah is the dominant representative of radical Islam in Lebanon, the Islamic State in Syria and Iraq, the Taliban in Afghanistan and Pakistan, and so forth.

Hamas is not, as it freely admits, party to the effort to create a Palestinian state alongside Israel. It has different goals about which it is quite open and that are similar to those of the groups listed above. Since the mid 1990s, more than any other player, Hamas has destroyed the Israeli left, swayed moderate Israelis against territorial withdrawals, and buried the chances of a two-state compromise. That’s one accurate way to frame the story.

Men i mediernes og nyhedsbureauernes fortælling er Israel vulkanen, en vulkan der ikke eksisterer i den sammen geopolitiske virkelighed som resten af Melleøsten. Historen om Israel er ikke om nyheder men om “something else”.

Rwanda’s Untold Story

Diverse — Drokles on December 6, 2014 at 7:50 pm

Dokumentar fra BBC om folkemordet i Rwanda (h/t Modkraft)

This World Rwanda’s Untold Story BBC Documentary 2014

Twenty years on from the Rwandan genocide, This World reveals evidence that challenges the accepted story of one of the most horrifying events of the late 20th century. The current president of Rwanda, Paul Kagame, has long been portrayed as the man who brought an end to the killing and rescued his country from oblivion. Now there are increasing questions about the role of Kagame’s Rwandan Patriotic Front forces in the dark days of 1994 and in the 20 years since.

The film investigates evidence of Kagame’s role in the shooting down of the presidential plane that sparked the killings in 1994 and questions his claims to have ended the genocide. It also examines claims of war crimes committed by Kagame’s forces and their allies in the wars in the Democratic Republic of Congo and allegations of human rights abuses in today’s Rwanda.

Former close associates from within Kagame’s inner circle and government speak out from hiding abroad. They present a very different portrait of a man who is often hailed as presiding over a model African state. Rwanda’s economic miracle and apparent ethnic harmony has led to the country being one of the biggest recipients of aid from the UK. Former prime minister Tony Blair is an unpaid adviser to Kagame, but some now question the closeness of Mr Blair and other western leaders to Rwanda’s president.

Rwanda’s Untold Story Documentary from RDI-Rwanda Rwiza on Vimeo.

Ekstrabladet snubler i kamp mod Den Korte Avis

Diverse, Forbrydelse og straf, Politik, Pressen, Racisme, USA, venstrefløjen — Drokles on December 3, 2014 at 1:57 pm

I maj skrev Kommunikationsforum at Den Korte Avis undergraver dansk journalistik og 14/11 fulgte selveste Jyllands-Posten efter med spørgsmålet “Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?“. Den Korte Avis dækning af forskellige sager blev bragt op, som også de velkendte sager, hvor den korte Avis har stjålet både artikler og billeder fra de etablerede medier. Allerede dagen efter var Ralf Pittelkow klar med et svar til Jyllands-Posten. 22/11 fulgte Mads Kastrup op på Jyllandspostens kritik og mente at det største problem var at “Ralf Pittelkow ved tilsyneladende lige så meget om journalistik, som en Paradise Hotel-deltager ved om kvantefysik.”. Fordi journalistik er at sammenligne med kvantefysik for Mads Kastrup.

Selv er jeg heller ingen fan af Den Korte Avis. Dens største problem er de mange ubehjælpsomme artikler (flere og værre end denne blog) og deres manglende kilder. Ofte er der tale om næsten rene oversættelser af udenlandske artikler, typisk fra Daily Mail, som giver et mistænkeligt skær af at skribenterne vil smykke sig med lånte fjer. Også den påklistrede forargelse, der kun demonstrerer ringe tiltro til avisens læsere, virker generende. Ja, det er for galt med uretfærdighed og det er noget værre noget. Men Den Korte Avis er til gengæld relevant. Den udbreder de sager som blogge som Uriasposten og Snaphanen ellers har været næsten ene om til et større publikum. Den afkriminaliserer delvist virkeligheden og giver mange mennesker en følelse at de ikke sidder alene med deres “menneskesyn”, men med et klarsyn sammen med mange andre.

Selvom de etablerede medier er professionelle i deres udtryk så begår de mange af de samme synder i lige så rigt mål bag deres polerede overflade. Læs Uriasposten f.eks eller Snaphanen, hvor man ser at de svenske medier er hensunket som et rent propagandaapparat for et indgroet konsensus. Læs en næsten hvilken som helst beskrivelse af vold i Jyllands-Posten, Politiken eller Berlingske Tidende og se på alle de passive sætninger, som journalisten besmykker sig med ud fra en ide om, hvad der lyder fint, men som kun tjener til at sløre sandheden ind til det direkte løgnagtige. En gruppe kan overfalde en enkelt person eller et par og gennembanke dem til ukendelighed, mens de dydige journalister taler om at der opstod uenighed hvorefter der blev uddelt spark og slag hvor den enkelte er parret altså fik brækket arme og ben og mistede tænderne og en god del af deres blod. Læserne har vænnet sig til at journalisterne bruger formuleringer, der lægger sig op ad diplomatsprog - hvor det gælder om ikke at støde følelser fordi man er sikker i sin tro til sproget fineste nuancer opfattes af modtageren - uden at de mestre det. Vi er også vant til at journalisterne ikke stiller de relevante spørgsmål men kun de vante. Hvem har spurgt til, hvor meget indvandringen koster? Hvor mange vi derfor har råd til? Hvorfor nogen tror på det multikulturelle når folk flygter fra sekterisk vold? Hvad islam egentlig handler om osv.

Det gør man ikke. Hvad man gør er at følge efter hinanden indtil alle går i ring. Ekstra Bladet fulgte op på Jyllands-Postens opfølgning på Kommunikationsforums artikel om Den Korte Avis ved at vinkle the human interest og havde Nasse-Karen på forsiden af deres søndagsudgave.

img_26643

Her kunne man læse, hvor lidt politisk arbejde Karen Jespersen egentlig lavede som Folketingsmedlem for Venstre. “Dømt politisk doven“, mens hun for sin fede hyre “Får ministre og embedsmænd til at hoppe og springe for sin private netavis” og andre nøgterne formuleringer.

Siden Den Korte Avis blev søsat i 2012 har hun nemlig brugt sin ret til at stille spørgsmål til ministrene og researche historier og dermed fylde spalterne i sin netavis.

Ud af 77 spørgsmål, som hun har stillet i perioden, har mindst 58 fungeret som research, baseret direkte på historier bragt i Den Korte Aviseller haft tæt tilknytning til artikler og sågar personer, Som Den Korte Avis har skrevet om. Det viser en gennemgang som Ekstra Bladet har foretaget.

Karen Jespersen får dermed ikke blot offentlige mediestøttekroner til Den Korte Avis. Hun bruger sit folketingsmandat og -løn på at udnytte den politiske processtil at skaffe oplysninger til artikler ved at afkræve ministre en lang stribe udvalgssvar og opererer dermed på en helt anden bane end andre journalister, der må spørge, men ikke nødvendigvis kan få et svar.

Ja, det er sure rønnebær for små journalister. Men er problemet så ikke at ministre og embedsmænd ikke svarer den offentlighed de er sat til at betjene? Er historien ikke at Karen Jespersens rugbrødsarbejde snildt kan passes af andre folketingsmedlemmer fra Venstre store gruppe, mens Jespersen bringer folket ind i Folketinget og Folketinget ud til folket? Den slags spørgsmål stiller man ikke når man ikke har andet end sin forargelsesskabelon; at nogen gør noget andre ikke gør og det kan vel ikke være rimeligt, som snart sagt enhver historie på det hensygnende Ekstra Bladet er bukket over. Af samme grund skal man heller ikke chokeres over at socialdemokraten Mogens Lykketoft i sin egenskab af formand for Folketinget citeres for at sige at det “…er en meget uheldig og mærkværdig praksis” og at “Hvis det kommer op til præsidiet, så må vi behandle det der“. Uha, anmodningen er hermed givet videre.

Det kan være Ekstra Bladet og Jyllands-Posten er kede af at de ikke har adgang til offentlige oplysninger som ministre og embedsmænd nidkært hæger over, frem for at betjene offentligheden, som de er sat til - det de sigende kalder ‘at hoppe og springe’. Men er det så Karen Jespersen der er problemet eller symptomet?

Research kan man i hvert fald godt lave når man ikke dækker hemmelighedernes Folketingskammer for pludselig kunne man endelig læse en rigtig gengivelse af begivenhederne i den amerikanske by Ferguson i en dansk avis, nemlig i BT

For det første havde Michael Brown og én af hans kammerater lige stjålet varer fra en lokal butik, hvor den to meter høje Michael Brown også havde truet og skubbet en kvindelig ansat.

Da Darren Wilson få minutter senere bad de to unge om at gå på fortorvet i stedet for gaden, svarede Michael Brown, at han var ’skide ligeglad’ med Wilsons mening.

Da Wilson kort efter genkender Brown fra politiradioens beskrivelse af de to mistænkte i butikstyveriet, opstod der knytnæveslagsmål imellem Michel Brown og politimanden, som sad i sin bil. Og ifølge Wilson forsøgte Brown at få fat i hans tjenesterevolver.

Efter et skud, der passerede igennem Michael Browns højre hånd, løb teenagere væk fra politibilen. Men efter godt 20 meter vendte han pludselig om og løb igen hen imod Darren Wilson.

Politibetjenten advarede gentagne gange: ’Læg dig ned eller jeg skyder’.

Dét gjorde Michael Brown ikke. Darren Wilson gjorde alvor af sine trusler. Og kort tid efter lå den sorte teenager død på gaden i Ferguson.

Nu kunne denne version af begivenhederne selvfølgelig blot være skabt af den hvide ordensmagt - for at rense politimanden.

Men ikke alene er samtlige citerede øjenvidner sorte borgere, der 9. august så alt fra deres altaner eller fra fortorvet. De bekræfter énslydende både knytnævekamp igennem politibilens åbne vindue, Michael Browns flugt og siden løb tilbage imod Darren Wilson og endelig politimandens højlydte advarsler, før skuddene faldt.

Det var sjovt tænkte jeg, for i netop samme Ekstra Bladet søndag, som havde skoset Jespersens arbejde for sin avis, havde ugens hovedperson været Michael Brown.

img_2662

I en hagiografis fortælling får vi at vide at Michael Brown blev kaldt “velopdragen” og “elskede at smile“.”Gentle giant“, “teddybamsen“, “Mike Mike“, “Big Mike“, blev han blandt andet kaldt, et kært barn altså. Brown var ”en typisk sort fyr, der er blevet et produkt af sit miljø” og det miljø var de sidste to år af sit liv Normandy High School, hvor vold, handel med stoffer, våbenbesiddelse, tyveri og slåskampe var hverdag. Brown elskede rap og drømte om en musikkarriere hvorfor han sagde nej til fætterens jobtilbud. Men, skriver Ekstrabladet, hans eftermæle blev givet af betjenten, der dræbte ham; “at Mike også havde en mørk side; en ung sort og kriminel overfaldsmand, der nægtede at rette sig efter ordensmagten med en ‘dæmonisk vrede, der fik ham til at ligne Hulk Hogan’“. Den skiderik, godt Time Magazine offentliggjorde hans adresse til pøblen efter de første dødstrusler løb ind.

img_2663

En faktaboks der forklarer hvorfor Darren Wilson gik fri. Ifølge Ekstra Bladet gik Darren Wilson altså fri fordi myndighederne lod Michael Browns lig ligge i sommervarmen og fordi et fakkeltog endte i optøjer og fordi Wilson blev identificeret i offentligheden og fordi nationalgarden blev sat ind. Nej, Darren Wilson gik fri fordi de tekniske beviser og de saglige vidner støttede hans udlægning, som man kan læse ovenfor.

Og Ekstra Bladet spørger ikke Mads Fuglede, som de selv har valgt til ekspert, hvad han egentlig mener med at ‘afroamerikanerne’ “...ville opnå større fremskridt, hvis de sikrede sig et bedre lederskab“. Er afroamerikanere ikke borgere i USA med de samme ledere som hvide og mexi’er? Og hvem er så i så fald de hvides ledere? Eller er Obama en kokosnød? Ekstra Bladets journalistiske research formår kun at hyle med gadens parlament for et pøbelvælde.

Hvem er palæstinenserne?

Diverse — Drokles on November 30, 2014 at 1:59 pm

palc3a6stinensisk-flag

Den gode blog Israellycool gør sig lystig over at anti-zionister har brugt en stump film fra en fodboldkamp mellem et palæstinensisk hold spille mod det australske som bevis på at Palæstina tilhører palæstinenserne

“0:31 in the video, when after the Palestine goalie makes a save, the commentator says “Wham! Saved! But then the Jews were always a saving race.”” Og ja, alle spillerne er jøder, som det fremgår af holdkortet.

Steg Flæsk!

Akademia, Diverse — Drokles on November 29, 2014 at 1:24 pm

Dan Jørgensens mediestunt med at kåre en nationalret har vagt ligegyldig kritik og jeg gider ikke forsvare noget der har med den XXX at gøre. Men! Nogengange kommer der noget vrøvl så purt destilleret at man helt benovs mere end til husbehovs. Se dette indledningsafsnit på Kommunikationsforum af Arun Micheelsen, Senior Research Consultant, DLI MI, hvad det så end betyder

Hvorfor vælger danskerne overhovedet stegt flæsk, når forskere, madeksperter og kokke påpeger, at stegt flæsk ikke rammer skydeskiven? Retten er kulturelt ekskluderende.Den romantiserer vores madkultur og er usund såvel som gastronomisk uambitiøs. Den samler ikke nationen – men understreger, at jøder, muslimer og vegetarer, hjertepatienter og overvægtige ikke hører hjemme i den danske madkultur. Og værre endnu; den henvender sig primært til de grupper i befolkningen, som spiser traditionelle, kødfyldte retter med sovs. Sammenlignet med resten af befolkningen udmærker disse ’traditionalister‘ sig ofte ved at være mere tilbageholdende, når det gælder sundt – såvel som økologisk – mad.

Av, det var meget. Lad os tage det en sætning ad gangen.

Hvorfor vælger danskerne overhovedet stegt flæsk, når forskere, madeksperter og kokke påpeger, at stegt flæsk ikke rammer skydeskiven?

Fordi det var en afstemning om nationalretten. Altså fordi danskerne flest (hvilket er det bedste parameter i en afstemning), inklusive madeksperter og kokke, men også buschauffører, skolelærere, investeringsrådgivere, bistandsklienter, perkere og politikere, mener at Stegt Flæsk med persillesovs er så dansk som det kan blive eller fordi de bare gerne vil have at stegt flæsk med persillesovs blev kåret til nationalret.

Den romantiserer vores madkultur og er usund såvel som gastronomisk uambitiøs.

Ja, en nationalret romantiserer gerne den nationale madkultur. Hvis madkultur skulle ellers romantiseres?

Og nej, en ret er sjældent usund, som hans madeksperter sikkert kan forklare ham. Hvad der kan være usundt er den samlede kost. Og mængden, selvfølgelig.

Ja, den er gastronomisk uambitiøs i modsætning til en anden kandidat, det store kolde bord. Men det er ikke desto mindre en nationalret og den er billig, let at lave og smager forrygende - hvilket altså er meget indkluderende. Og det finder et flertal altså mest dansk.

Den samler ikke nationen – men understreger, at jøder, muslimer og vegetarer, hjertepatienter og overvægtige ikke hører hjemme i den danske madkultur.

Ikke meget Dan Jørgensen gør, samler nationen og muslimer er ikke en del af nationen. Åh, det var måske for krigerisk. Jeg prøver mere inkluderende:

Der var tale om en afstemning, hvor alle der gad være med kunne stemme og her fik den et suverænt flertal. Det er så samlende det kan blive.

Den ekskluderer ikke hverken jøder eller muslimer. De er lige så velkomne til at spise stegt flæsk med persillesovs som alle andre. Men det vil de ikke fordi de selv opretholder en ide om at det er dem forbudt. De ekskluderer sig selv!

De overvægtige vender vi tilbage til, men hjertepatienter må hjertens gerne spise stegt flæsk. Hjertepatienter bør følge nogle kostråd, men der er tale om kost og samlede indtag.

Og værre endnu; den henvender sig primært til de grupper i befolkningen, som spiser traditionelle, kødfyldte retter med sovs. Sammenlignet med resten af befolkningen udmærker disse ’traditionalister‘ sig ofte ved at være mere tilbageholdende, når det gælder sundt – såvel som økologisk – mad.

Lyder de grupper der spiser traditionelle, kødfulde retter med sovs (sovs, ikke sauce) som de slankeste? Overvægtige bliver overvægtige af en grund og hvis stegt flæsk med persillesovs er fedende er det nok ikke fordi den er ekskluderende på de fede.

For fem år siden spåede Dan Jørgensen Jordens undergang, hvis ikke vi ødelagde økonomien og overdrog al magt til de bureaukrater, der fylder hans kalender. Nu går han op i hvad og hvor folk spiser, hvilket leder til det store spørgsmål: Må man spise nationalretten foran TV’et?

Se også Uriasposten.

Spørgsmålet til forskel

Diverse, Historie, Kristendom, Muslimer, islam, muhammed — Drokles on November 29, 2014 at 1:15 pm

“I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud” skriver Johannes 1, 16. Tonen er slået an for temaet; logikken og tanken i højsædet. At den frie verden er den kristne, at den kapitalistiske verden er den kristne, at den videnskabelige verden er den kristne. At forfatterne bag Tankens Magt kunne indlede deres 3 bind med at konstatere at Vestens idehistorie for alt kvalitativt også var verdens idehistorie.

En kvinde har skrevet en kandidat til årets bedste danske artikel. Og det i Videnskab.dk

Ellen Wulff følger standardudgaven – som også er den mest udbredte korantekst – og det er jeg taknemmelig for. Ellers ville jeg nemlig aldrig være blevet opmærksom på den pointe, jeg tror, der er i, at teksten hverken er kronologisk eller tematisk ordnet. En pointe, der i en anmeldelse af Michael Cooks Koranen, En meget kort introduktion er formuleret på følgende måde:

Hvis metaforen er Bibelens figur, er talehandlingen (ytringen) Koranens” (Information 2004).

(…)

Gemmer erfaringen af, at Koranen adskiller sig fra bibelen ved ikke at være en sammenhængende fortælling, der inviterer til fortolkning og analyse af myter og metaforer, på et meta-socio-religiøst budskab om, at forskellige hellige skrifter inviterer deres læsere til at modtage dem på forskellige måder? Og er forskellige hellige skrifters forskellige måder at invitere deres læsere til at modtage dem på udtryk for en helt basal forskel i opfattelsen – og brugen – af spørgsmål?

”Du skal ikke lede efter logik i Koranen” skrev Ellen Wulff til mig, da jeg efterlyste den logik, teksten er bygget op efter (jeg spurgte fx om man kunne regne med, at 1. person = Gud, 2. person = Muhammad/de(n) rettroende, og 3. person = de vantro – Ellen Wulffs svar var: Nej!). Men er det ikke netop Koranens logik, at den logik, der er – eller ikke er – ikke er noget, jeg skal bekymre mig om? At den logik, der er – eller ikke er – udelukkende er en sag for Gud?

Og er det ikke netop denne logik, der bærer tekstens brug af retoriske og belærende spørgsmål (fx Kor. 14:19 henholdsvis Kor. 31:29-32), og som gør, at der end ikke i det, Ellen Wulff betegner debatterende spørgsmål (fx Kor. 70:36-42) lægges op til andre svar end Guds?

(…)

Derfor kan jeg heller ikke være 100 % sikker på, at der ikke er et eneste eksempel på dialog mellem Gud og menneske i Koranen, men der er noget – herunder Ellen Wulffs erfaringer med teksten – der tyder på det. Spørgsmål-svar udvekslinger som den, man bl.a. finder i Første Mosebog, 3:9: Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: ”Hvor er du?” Han svarede: ”Jeg hørte dig i haven, og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig” findes ikke i Koranen.

Hvorfor ikke? Fordi spørgsmål spiller en anden rolle i Koranen end de gør i bibelen: Fordi spørgsmål har en anden betydning.

Forskellig rollefordeling mellem Gud og mennesker

I sin første mail skrev Ellen Wulff til mig: ”Koranen er Guds ord, og når Gud stiller spørgsmål, er det jo egentlig ikke spørgsmål, for Gud er alvidende”. Men det er ikke mit ærinde at fælde dom over, om den ene eller anden hellige tekst har en mere eller mindre egentlig brug af spørgsmål. Mit ærinde er at vise, at der er flere måder at forstå og bruge spørgsmål på – og at disse måder er så fundamentale for vores tilgang til os selv og vores omgivelser, at vi ikke lægger mærke til dem.

Derfor faldt det mig ikke ind, at jeg ikke skulle lede efter logik i Koranen. Det faldt mig ikke ind, at det ikke er min opgave at prøve at forstå.

I Kor. 76:2 står der: Vi skabte mennesket af en dråbe, en blanding, for at sætte det på prøve, og så gav vi det hørelse og syn.

Er det det, der er menneskets opgave ifølge Koranen – at lytte og se?

Ifølge bibelen førte Gud markens dyr og himmelens fugle hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsner, det skulle være deres navn (Første Mosebog, 2:19).

I Kor. 2:31 står der: Han [= Gud] lærte Adam alle navnene.

Er det det, der er forskellen på den rolle, mennesket tildeles i bibelen og Koranen: Initiativ i form af sprog? Medbestemmelse i form af ansvaret for at navngive det, Gud har skabt?

Et spørgsmål om stil?

Jeg ved det ikke – og derfor spørger jeg. Spørger, spørger, spørger. Fordi jeg kan, fordi jeg må, og fordi jeg er opvokset med, at når jeg spørger, får jeg svar, og når andre spørger, svarer jeg. I en gensidig, meningsfuld dialog. Som når Gud spørger Adam: ”Hvem fortalte dig, at du var nøgen?”, og Adam svarer: ”Kvinden, som du satte ved min side” (Første Mosebog, 3:11-12).

Gud spørger, Adam svarer – det er Adams ansvar.

Og netop muligheden for at svare er ikke til stede i Koranen. Gud taler til mennesket gennem Muhammad – Gud besvarer selv alle sine spørgsmål – mennesket hverken spørger eller svarer.

Pointen er, at det mere end noget andet måske er et spørgsmål om stil. Fordi bibelen er skrevet som en sammenhængende fortælling i 3. person, og det dermed er muligt at skifte mellem forskellige perspektiver (”slangen sagde”, ”Gud råbte”, ”Adam svarede”), så er dialog mulig.

Fordi Koranen, som Ellen Wulff skriver i sit forord, ”fremstår som Guds ord, reciteret på arabisk fra det himmelske skrift, Skriftens Moder, der for muslimer rummer alverdens visdom, og indgivet Muhammad i åbenbaringer”, så bærer den præg af mundtlighed i form af én stemme, ét perspektiv, ét (an)svar.

Gør det det ene skrift mere rigtigt, helligt eller etisk forsvarligt end det andet? Det skal jeg ikke kunne sige. Men det sætter spørgsmålstegn ved den selvfølgelighed, hvormed vi i Vesten hylder medbestemmelse, dialog og ansvar.

Det sætter mennesket i et andet lys med en anden opgave, som vi ikke har mulighed for at forstå, før vi forstår præmisserne for og konsekvenserne af vores eget forhold til spørgsmål.

Spørgsmål føder spørgsmål

Ifølge bibelen har hverken Adam eller Eva forholdt sig til Guds bud om at holde sig fra træet til kundskab om godt og ondt, før slangen stiller sit spørgsmål. De har taget buddet som det, det var: Et forbud. Derfor har de hverken lagt mærke til, tænkt over eller følt sig fristet af det ene træ, de ikke måtte spise af – de har levet i lykkelig uvidenhed.

Med slangens spørgsmål: ”Mon Gud virkelig har sagt…?” åbnes der imidlertid for, at Eva ikke bare kan, men skal fortolke og forholde sig til Guds bud. Hun kan ikke længere lade være. Fra troskyldigt at stå hos sin mand begynder hun således at tvivle: Har Adam forstået og videregivet buddet rigtigt? Var Gud ved sine fulde fem, da han udstedte det? Hvad er rimeligheden i, at vi ikke må spise af træet? Og kan det – helt ærligt – betyde så meget, hvis vi gør det alligevel?

Spørgsmål er en del af vores arvesynd

I bibelen står der: Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af, hvilket direkte oversat til nudansk betyder: Hun MÅTTE spise den frugt. Hvis du har svært ved at høre din kone/kæreste, datter, veninde eller dig selv sige netop den sætning, så prøv at skifte ’spise den frugt’ ud med ’købe de sko’ eller ’smage den kage’, og du ved, at der ikke er nogen vej uden om. Det MÅTTE gå galt, og det gjorde det som bekendt også. Eva tog af træets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste – resten er historie.

Det skjulte socio-religiøse budskab er, at historien blev udløst af et spørgsmål. Mennesket, som vi kender og elsker det, er, hvad det er i kraft af dette spørgsmål. Den lille, næsten usynlige åbning, der gjorde det muligt at kende godt og ondt, og som samtidig gjorde det umuligt at være ligeglad.

Takket være slangens spørgsmål kunne Eva ikke længere lade være med at forholde sig til godt/ondt, rigtig/forkert, rimeligt/urimeligt – og det kan vi heller ikke.

Slangens spørgsmål indstiftede ikke blot en mulighed blandt andre, det indstiftede et vilkår. Et vilkår, der præger os i alt, hvad vi gør. Et vilkår, der ikke er vilkårligt.

Levinas (…) drager nøjagtig den samme konsekvens af, at det første spørgsmål ikke blev stillet af mennesket, som jeg har forsøgt at udlede her, nemlig, at mennesket er et responsivt væsen. En skabning, der har fået en opgave af sin skaber (Gud) og/eller naturen (slangen), som det ikke kan lade være med at tage stilling til og ansvar for.

Derfor kan Levinas i Totalitet og Uendelighed skrive, at moralsk bevidsthed er den situation, hvor der sættes spørgsmålstegn ved min frihed (Levinas, s. 95). Og derfor kan Derrida stille spørgsmålet om, hvad der kommer før spørgsmålet. Fordi mennesket – ifølge vestlig filosofi og religion – er, hvad det er i kraft af det spørgsmål, det bliver stillet og de vilkår, det bliver stillet under.

Fordi mennesket er defineret ved sit (an)svar.

(…)

Måske fordi bibelen – i modsætning til Koranen – ikke er Guds ord, men en fortælling om, at Gud ikke bare er til at tale med, men har så stor tillid til mennesket, at han lader det være alene. Vi ved ikke, hvor Gud er, eller hvad han laver, da slangen stiller Eva sit spørgsmål – vi ved bare, at han ikke er der. At ansvaret for at forholde sig til og besvare det spørgsmål, vi bliver stillet er vores.

Det sker ikke i Koranen. Gud er her, der og alle vegne – det er for pokker Ham, der fortæller!

Derfor er der ikke bare lukket for, at andre kommer til orde; der nedkaldes også død og ødelæggelse over dem, der stiller spørgsmål á la slangens. Således står der i Kor. 13:5: – forunderlige er deres ord: ”Når vi er blevet til støv, skal vi da blive til i en ny skabelse?” De tror ikke på deres Herre, og de har lænkerne om deres hals. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid.

Og når Gud omtaler de uvidende og vantro, gør Han det i mange tilfælde ved at gengive deres spørgsmål, fx:De, der ingen viden har, siger: ”Hvorfor taler Gud ikke til os?” (Kor. 2:118). De, der er vantro, siger: ”Hvorfor er der ikke blevet sendt et tegn ned til ham fra hans Herre?” (Kor. 13:7). Og: Hvis Vi udsætter straffen for dem til et fastsat tidspunkt, siger de: ”Hvad er det, der holder den tilbage?” (Kor. 11:8).

Mit spørgsmål er, om det mon ikke har en betydning for, hvordan kristne og muslimer opfatter og bruger spørgsmål?

Kernen er ikke ny, men analysen har jeg aldrig set før. Og så så klart og sagtmodigt skrevet. Spørgsmålet har været fundamentet for at jøderne nu kan bygge et Babelstårn bestående kun af Nobelpriser.

——————————————

I en tidligere version fremgik det at “I begyndelsen var Ordet…” citatet stammede fra Skabelsesberetningen. Læseren rettede denne fejl og tak for det.

Star Wars malplacerer det kristne kors

Diverse, Kunst og kultur, Satire, venstrefløjen — Drokles on November 29, 2014 at 12:43 pm

George Lucas Star Wars VII får premiere i december 2015(!), men allerede har man åbenbart lavet nok til en minitrailer, som kaldes en teaser (en typisk trailer ruller hele filmen op i kortform så du kan spare billetten). De gamle film var herlige og ægte film, ja Empire Strikes Back havde ligefrem kunstneriske kvaliteter. Og så tilgav man jo nok den indflydelse de østerlandske religioner og new age som George Lucas prægede sit univers med. Man skulle ikke hænge sig i detaljer som at jediordenen garanterede republikken fordi den stod over demokratiet, ordenens forkvaklede forhold til følelser og ideen om at man bekæmpe intellektet til fordel for følelsen og instinktet. Kraften flyder gennem dig og det skal du tage helt roligt og lade den gøre, så er du god. Hvis du derimod får følelser bliver du fortabt og ond.

Men den slags småmissionerende barnagtigheder opvejes af Lucas lige så forkvaklede forhold til sin egen seksualitet: Luke boller sin søster: det er farligt på en kvindes anmodning at kaste sig ned i en skakt for der kan man blive både kvalt og knust: Sarlacc: de mistænkeligt få kvinder har drengeroller: jediordenen der bygger på samuraiernes shudo, hvor oplysning kun kommer via sex mellem mester og lærling (altså bøssesex, hvilket giver en ny dimension til billedet af et lyssværd der glider frem, Darth Vaders “Now I am the master”, til hvorfor Vader hader som han gør og hvorfor han udslettede jediridderne, hvorfor det hedder younlings, hvorfor Luke blev regnet for for gammel, skønt han lærte det meste af pensum på den samme tid Han og Leia flygtede fra Vader, hvad Yoda egentlig mente da han indigneret spurgte Luke “Judge me by my size, do you?” osv).

sabre2

Hvis dette ufrivilligt komiske lyssværd vitterligt er i hænder på ondskaben, som det jo tyder på, hvis man skal følge seriens klare æstitik melder Star Wars rent ud, hvad den før kun har antydet. Den er direkte antikristen.

Hvad der er i orden i Sverige

Den svenske ishockeylegende Börje Salming er blevet fotograferet til kalenderen “Årets kvinnor och män 2015” (bemærk den svenske sans for korrekt rækkefølge og at de har dristet sig til ikke blot at skrive årets personer) sammen med en række andre svenske berømtheder (Salming er februar). Alle er de udklædt som andre berømtheder fra historien og Salming som Sitting Bull. Og det har ramt den svenske sans for racisme, skriver Expressen

Frilansjournalisten Angela Larsson har själv deltagit i debatten vid ett flertal tillfällen, och hon reagerade på Salmings bild.

– Det var säkert inte menat att förlöjliga, och Börje kommer förmodligen att säga att det var en hyllning. Och jag förstår att man kan se det så, men det blir jätteproblematiskt, att en vit person ska klä ut sig till en amerikansk urinvånare. De har varit extremt förtryckta och utsätts fortfarande för jättemycket rasism i USA, säger hon till SportExpressen.se.

(…)

– Både samer och amerikanska urinvånare har blivit förtryckta på liknande sätt. Men jag vet inte om jag skulle tycka att det var okej för det. Om du skulle fråga en amerikansk urinvånare så är jag rätt säker på att det inte skulle vara okej. Börje är fortfarande vit, säger hon.

– I USA har studenter på Ohios universitet dragit i gång en kampanj på temat: “We are a culture, not a costume” (”Vi är en kultur, inte en maskeraddräkt”, reds. anm.) och väckte frågan om maskeradkostymen som problematisk. Att en vit person kan klä ut sig i en kväll och ha kul, medan en amerikansk urinvånare måste utstå förtrycket de utsätts för hela livet.

Altså følgende er ikke okay

borjesalming-sitting-bull

Mens dette er okay

president_barack_obama

Pøbelvælde

Diverse — Drokles on November 27, 2014 at 1:03 pm

Jyllands-Posten har denne lille beskrivelse af en reaktion efter politibetjenten Darren Wilson undgik at der blev rejst tiltale mod ham

I videoen, der blandt andet kan ses på New Yorks Times’ hjemmeside, kan man se Michael Browns mor tale til demonstranterne. Stærkt bevæget siger hun til demonstranterne, at hun har boet i Ferguson i hele sit og aldrig gjort nogen noget, inden hun bryder sammen i gråd.

Hun trøstes af de omkringværende familiemedlemmer, men pludselig kommer Michael Browns stedfar op til hende knuser hende, inden han vender sig om og råber “brænd stedet ned” flere gange.

Og det gjorde de, brændte alt muligt ned, inklusiv familien Browns kirke. Det venstredrejede Think Progress har en forstemmende men fin lille serie billeder om ødelæggelserne

ferguson-morning-after-6-638x359

Og Think Progress har også talt mod nogle indbyggere. De vidner om politibrutalitet

Winfield explained that the decision to set fire to certain stores along W. Florissant Avenue was strategic. Protesters targeted stores they felt were allied with the community, like the beauty store that was torched, citing mistreatment of local residents by business owners.

But Winfield says that the tragic situation has yielded some positive outcomes. “I think it’s been good for the community; it put a light on us.” He alluded to the people he would never have encountered if Mike Brown had not lost his life. “I’m glad that it brought the people together.”

(…)

Her husband, David Whitt, who started the local Cop Watch chapter in Ferguson to film police activity, felt similarly, and talked about the way racial tensions in Ferguson have affected the black community. “They train us to hate ourselves. When I was in Berkeley with people who started Cop Watch, I told them that when you talk about coming to Ferguson to help, [they] have to understand that these are freed Americans that are still treated like slaves and are mentally still enslaved. ”

Men Viral Buzz minder sobert om de mennesker der får brændt deres forretninger af

These are not rich people with overseas bank accounts, these are the real people of Ferguson, MO who have taken risks, opened businesses, and go to work every day to provide for their family. These are the people who create jobs and paychecks and contribute to the well-being of everyone in the community; productive members of the Ferguson community who are having their lives destroyed in the name of justice.

(…)

The now famous footage of Michael Brown robbing Ferguson Market and pushing the owner out of the way as he steals cigars from his store only minutes before being shot.

Screen-Shot-2014-11-25-at-10.16.27-AM

Now we see the aftermath of the looting that took place as rioters destroyed their own town in response to the death of Michael Brown.

The man surveying the wreckage of the store who s the owner of Ferguson Market and Liquor. The now-famous owner who attempted to stop Michael Brown from robbing his store but was pushed away by the much larger Brown.

Martin Lidegaard beskyldes for uvidenhed

Bent Jensen har i Jyllands-Posten ikke tiltro til Martin Lidegaards basale viden om Mellemøsten og vil gerne vide, hvad Lidegaard egentlig mener Israel skal gøre

Hver gang jeg ser og hører ham tale så tilsyneladende forstandigt og overbevisende, spørger jeg mig selv: Ved manden i virkeligheden, hvad han taler om? Er han ordentligt inde i sagerne? Har han læst på lektien, og har hans embedsmænd forsynet ham med alle de nødvendige oplysninger om konfliktens rødder – og jeg understreger alle? Eller lader han blot munden løbe?

Det meste af Mellemøsten befinder sig i et omfattende kaos. Israels nabostat Syrien er hærget af en blodig borgerkrig, der foreløbig har kostet 200.000 mennesker livet og drevet millioner på flugt. Oprørsstyrkerne i Syrien har svoret at ville udslette Israel. Det samme har Assad-regimet i Damaskus. For nylig flygtede de udstationerede FN-styrker fra syrisk territorium. Hvorhen? Til Israel, hvor de fandt sikkerhed.

(…)

Jeg synes i fuld alvor, at Lidegaard skulle forholde sig seriøst til de reelle problemer, der her er omtalt. Og der er flere endnu. Hvorfor behandler han palæstinenserne som uansvarlige børn? Hvorfor stiller han ikke krav til dem, hvis de vil have egen stat? Hvorfor siger Lidegaard & Co ikke til både Hamas-lederne og til Abbas og hans mafia i Ramallah, at de skal standse myrderierne på jøder og indstille deres anti-jødiske hadkampagner i skolebøger og i palæstinensiske medier – inklusive de officielle trykte og elektroniske Hamas- og PS-medier.

Som ansvarlig minister ved Lidegaard naturligvis, at disse afskyelige hadkampagner kører hele tiden. Men hvordan forestiller han sig så, at der skal kunne blive fred og fordragelighed mellem jøder og arabere på det diminutive område, som Israel og selvstyreområdet udgør, når den ene part hele tiden dyrker hadet til den anden part, nægter dens ret til eksistens og vil have en jødefri zone?

Samtidig skrev en foruroliget Flemming Rose ligeledes i Jyllands-Posten om Lidegaards manglende viden om Rusland

I weekenden bragte Berlingske et interview med udenrigsminister Martin Lidegaard. Ministeren afslørede her en sjælden uvidenhed om russisk økonomis tilstand, effekten af sanktioner, og hvad der venter i den nærmeste fremtid. Interviewet var aftalt på forhånd, så der er ikke tale om, at Lidegaard uden varsel fik stukket en mikrofon i hovedet.

Det gør hans udtalelser foruroligende, for hvis kendskabet til Rusland, Danmarks største sikkerhedspolitiske udfordring, ikke er større, så er risikoen stor for at begå fatale fejl. En anden mulighed er selvfølgelig, at Lidegaard bevidst misinformerer, men det gør det ikke bedre. Om russisk økonomi siger han:

»Noget af det mest bekymrende er, at den russiske økonomi er i frit fald. Vi står over for en reel risiko for russisk økonomisk kollaps. Det skyldes vores sanktioner kombineret med en stærkt faldende oliepris. Underskuddet i staten stiger, inflationen stiger voldsomt. Den almindelige russers købekraft bliver udhulet dag for dag.«

I fredags, altså nogenlunde samtidig med at Lidegaard fremsatte sin dystre vurdering, noterede The Wall Street Journal, at Rusland med en vækst på 0,8 pct. i årets første ti måneder har klaret sig bedre end ventet, på niveau med eurozonen. Det får ikke én til at tænke på en økonomi i frit fald.

I virkeligheden passer Lidegaards udtalelser på et andet land i regionen, nemlig Ukraine, der befinder sig på randen af en finansiel nedsmeltning.

Lidegaard må lægge sig lidt mere i selen, hvis virkeligheden skal moraliseres væk. Begge indlæg bør læses i deres helhed, hvis man vil vide mere end Lidegaard.

Insisterende benægtelse hos de liberale

Lørdag skrev jeg optimistisk at der var små sprækker af erkendelse hos venstrefløjen. Selvfølgelig er der ikke det, der er kun positionering. Men den positionering afslører, hvilke flanker man vil dække af overfor vælgerne. Så på en måde kan man godt glæde sig over at den muligvis kommende socialdemokratiske leder Mette Frederiksen ikke kan lide burkaer, som hun omtaler som et fængsel. Feministen Karen West opdagede at man ikke kan kritisere islam på nogen som helst måde uanset tonen. Özlem Cecik fra Socialistisk Folkeparti slog til lyd for at det bedre kan betale sig at lytte til politiske modstandere, frem for at udskamme dem (nu Dansk Folkeparti står til at få hver femte stemme, som erfaringerne) og på Modkraft støvede man sin gamle Marx af og ærgrede sig over at det altid var så akavet for venstrefløjen at kritisere islam. Og så har regeringen med Mette Frederiksen i spidsen og i modstrid med Radikale Venstre ønsker besluttet at Danmark ikke skal gøre FNs menneskerettigheder til dansk lov, da “inkorporering indebære en risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene”.

Men der er snart valg og politikere siger så meget. Det gør de liberale også og de vil i deres moderne internationale udsyns ånd gerne distancere fra Danmark, måske ved at samle desillusionerede vælgere op fra netop venstrefløjen? Rune Kristensen glæder sig i hvert fald over at hans parti med det vildledende navn Konservative vil lægge “en klar distance til V og O” i deres nye udlændingeudspil, hvor grænserne skal åbnes for kvalificeret arbejdskraft. Og han…

…finder det fantastisk, at 24-års reglen skal lempes, da den ikke virker og i øvrigt rammer de forkerte mennesker. Hertil er jeg også særligt glad for, at beløbsgrænsen for personer uden for EU sænkes fra 375.000 til 315.000 kr. – dette her jeg tidligere skrevet om her på bloggen.

Uagtet fokus på de åbne grænser, så savner jeg en strategi for integration via arbejdsmarkedet i mit partis udspil. Det er her integrationen virker. Derfor er starthjælpen også helt tosset at genindføre. Hvis ikke folk kan forsørge sig selv, hvorfor så komme hertil?

Rune Kristensen er en kapacitet der har skrevet “bachelorprojekt om politisk islam versus det liberale demokrati” og derfor kan han ydermere konkludere

“Om man spiser flæskesteg eller halalkød er ikke det afgørende. Man kan godt blive dansk statsborger og holde ramadan. Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark”.

Men nok om den slags intetsigenheder for Rasmus Brygger har i Politiken skrevet 10 principper for en udlændingepolitik, som alle burde efterleve. Og det er selvfølgelig opløsningen af Danmark som suveræn nation til fordel for en åben jurisdiktion. “Forskelle mellem os mennesker skal hyldes” for det er “hamrende udansk at kræve, at vi alle skal ligne hinanden”. Statsborgerskab skal ikke kunne fratages, hvis man vælger halshugning med ISIS, 24 årsreglen skal væk og mennesker skal dømmes på deres handlinger. Her hedder det som det første meget sigende “Muslimer er ikke per definition ansvarlige eller medskyldige i andre muslimers gerninger”. Nej, men tanken ligger lige for, også når man hedder Rasmus Brygger.

Meninger kan ikke brydes når de ophøjes til indlysende og objektive sandheder, hvorfor Brygger og hans sort betragter dissens som moralsk forkasteligt. Især punkt 4 udtrykte dette, da det ikke var et princip, men en besværgelse

4. Indvandrere, der kommer til Danmark, er et plus for landet uanset, hvor de kommer fra

Danmark har kun godt af, at der kommer flere til landet. Fokuseres der alene på de arbejdende nydanskere, bidrager de stort til den danske økonomi. Men indvandring er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også kultur. Det liberale perspektiv er, at det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes. Det er gennem kulturkonkurrence og –udveksling af kultur, at det danske samfund har udviklet sig, ikke gennem isolation og nationalisme.

Kun i selvretfærdighedens univers, hvor enhver fremmed er en ven der endnu ikke har stukket en kniv i maven på dig giver udsagnet mening. Men det gør det ikke hos Brygger, der allerede i punkt 2 slår fast at “Alle, der kommer til Danmark, er velkomne, så længe de er selvforsørgende“. Ikke nok med det, så “Nydanskerne fortjener respekt og tolerance, så længe det er gensidigt“, hvilket vil sige at vi må møde dem med en vis skepsis, indtil de har gjort sig fortjent. I samme ånd skal kriminelle udlændinge udvises ifølge punkt 9. Hummus og spraglet burka kan altså alligevel ikke redde en langfingret dovenlars. Så meget for Bryggers kulturelle værdier.

Søndagsfilm: Battle of Kosovo

Yugoslavisk film med engelske undertekster.

Battle of Kosovo is a 1989 Yugoslav historical drama/war film filmed in Serbia. The film was based on the drama written by poet Ljubomir Simovi?. It depicts the historical Battle of Kosovo between Medieval Serbia and the Ottoman Empire which took place on 15 June 1389 (according to the Julian calendar, 28 June 1389 by the Gregorian calendar) in a field about 5 kilometers northwest of Pristina.
Serbian duke Lazar in 1389. refuses to obey the Turk sultan Murat who is penetrating towards Serbia with great army, in order to conquer Europe through it. Although aware that he is weaker, without enough army, duke Lazar decides to confront him. Serbian lords are not united. Most of them wants to fight, even if the price is defeat, but some of them hesitate. Everyone fit for weapon is sent to Kosovo field. The battle on Kosovo, in 1389. ended with no winners - both armies shed blood and got tired. Lazar and Murat died. But, nevertheless, the battle of Kosovo was a victory, not for Serbian state, which soon became Turkish, but for Europe, which Serbia rescued with bodies of her heroes of the first and the strongest Turkish attack…

The film was released in 1989, which marked the 600th anniversary of the Battle.

Gryende erkendelse hos venstrefløjen?

I halvfemserne tabte Holger K Nielsen en afsteming på SFs landsmøde om kritik at fremmed kulturers uhensigtsmæssige aspekter. Et flertal mente at SFs officielle politik per definition skulle afholde sig fra kultur og religionskritik af islam. Det er snart 20 år siden.

Feministen Karen West fik endelig nok, skrev hun på Folkets, efter et uspecificeret karaktermord der var “100 fold værre end de mest indædte sexistiske angreb, jeg også har prøvet - fra racisterne”. Islam er et problem så stort at man end ikke kan diskutere det konstruktivt med muslimer

Jovist vil jeg stadig være årvågen og skrive om politisk islam, som den nu er, fandens farlig og en trussel mod alt, hvad vi har kæmpet for i mange år.

Jeg har muslimske venner, som vil blive ved med at være mine venner - formentlig. Men alt hvad jeg overhovedet har haft af samarbejde ophører. Og alle aftaler om fremtidigt samarbejde på tværs af kultur ophører.

En epoke er slut, fordi det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer.

Skællene falder fra det ene øje der kan se at “det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer“. Men skællene sidder stadig fast på det andet øje, der vedholder at betegne folk, der har prøvet at fortælle hende at islam er modsætning til frihed, som racister.

Özlem Cekic betroede i Politiken at hun som barn hadede jøder. Det gør muslimske børn meget i - hader. Og jøder er noget af det de hader mest. Özlem hadede også fremmedefjendske danskere, men fandt senere ud af at der også var mange andre danskere - hvilket vil sige at hun startede med bare at hade danskere. Hun hadede nationalistiske tyrkere, hvilket altså bare er tyrkere. Og hun skammede sig over “at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk“. Så hun var en rigtig lille muslim, fuld af had og skam. Men langsomt blev hun altså klogere, så klog at hun “godt [kan] forstå, at du er rasende over, at nogen begår kriminalitet“. Og det er et stort skridt for en muslim.

Vi skal være bedre til at anerkende, at vi hver især faktisk har gode grunde til at være frustrerede. Men samtidig insistere på, at man ikke behøver hade alle mørkhårede, fordi man mødte en mørkhåret idiot. At ikke alle muslimer støtter de ekstreme terrorister i IS. Og at ikke alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, er dumme racister.

Nej, “vejen til forståelse er ikke at ignorere de holdninger, man ikke kan lide. Holdninger kan ikke ties ihjel.“ Hun kalder selvfølgelig stadig Sverigedemokraterna for “Et parti med nazistiske rødder“, men alligevel har erfaringerne med venstrefløjens hidtidige kurs lært hende noget

Mit råd til vores naboer på den anden side af Øresundsbroen i Skåne: Lad være med at dæmonisere den fjerdedel af vælgerne, der stemte på Sverigedemokraterna. Lad være med at give partiet en martyrrolle. Den stigende opbakning til partier som Sverigedemokraterna i Sverige, Front National i Frankrig og Dansk Folkeparti i Danmark ser jeg som et advarselssignal om, hvor store befolkningsgrupper der oplever sig som marginaliseret og svigtet af politikerne og derfor vælger at lytte til kræfter, der taler hadet op og dialogen ned.

Svaret er hverken at møde had med had eller at tale hadet efter munden. Men at tage en dialog for at finde reelle løsninger på de problemer, der optager vælgerne: bekymring for fremtiden, for jobbet, for de manglende sociale ydelser og for et svækket velfærdssamfund med udmagrede sygehuse, skoler og plejehjem. Sæt nu vand over til kaffen. Vi har meget at snakke om. Hvis vi har mod til det.

Kynikere kunne indvende at Cekic blot har opdaget at hele hendes fløj er ved at blive overflødig i vælgernes øjne. Men et ryk i retorik er der alligevel tale om. Venstrefløjen er måske ved at gøre sig klar til at erkende at det er bedre at kunne tale om virkeligheden frem for blot at fordømme danskerne.

Mette Frederiksen mener ifølge BT at burkaen er et fængsel

Justitsminister Mette Frederiksen (S) gør det nu fuldstændig klart, at regeringen mener, at brugen af burka ikke hører hjemme nogen steder og slet ikke i Danmark. Men hun vil ikke lovgive imod brugen.

- Jeg har det helt grundlæggende sådan med burka og andre beklædningsgenstande, der dækker ansigt og hænder, at det er helt forfærdeligt. Det er kvindeundertrykkende. Det hører på ingen måde hjemme hverken i Danmark eller i andre samfund. Det er noget, der hører en svunden tid til – og her mener jeg for hundreder af år siden, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

(…)

- En burka er jo ikke bare stof eller beklædning. Det er en beslutning om, at kvinder ikke må være til stede. Det er et lille fængsel, man placerer et andet menneske i. Så for det første er det et demokratisk, kønsmæssigt problem, at man gemmer det ene køn væk. Det repræsenterer en systematisk undertrykkelse, som man ikke på nogen måde kan retfærdiggøre. Og den har intet med religionsfrihed at gøre. Folk skal have lov at tro på, hvad de vil. Men helt hverdagspraktisk kan man jo ikke være sammen med hinanden, når man er tildækket af en burka, siger Mette Frederiksen.

Frederiksen er en vejrhane og hun prøver blot at få sosserne til at spille på ‘hele banen’ ved den slags tomme værdiudmeldinger. For hendes tilsyneladende angreb, eller opgør om man vil, er helt diffust. Hvad vil det sige at hun mener at folk “skal have lov at tro på, hvad de vil” når “man jo ikke være sammen med hinanden, når man er tildækket af en burka”? Hun vil ikke lovgive, fair nok, men hun vil heller ikke adressere problemet, nemlig den tro der byder folk formummelse. Frederiksen kan ikke lide symptomer på sygdomme hun ikke vil anerkende.

Jep, man kan indvende at dette ‘jo bare Henrik Sass Larsens “de fucker danskernes liv op” om igen‘, som en god ven indvendte og at Thorning som bekendt før havde talt om at betale, hvad der skulle til for repatriering for “Hvorfor skal de være her?“. Utroværdige som de er sosserne, skal man ikke være blind for, hvem de forsøger at tækkes, hvorfra de mærker vinden. Ugens store chok kom ude fra den yderste venstrefløj. I Modkraft skrev Caspar Groneman nemlig

Da tågerne fra Muhammed-krisen lettede og folk som Akkari begyndte at tegne et klarere billede af begivenhederne, blev Tøger Seidenfaden og vi, der fulgte ham, gjort ubønhørligt til skamme. Vi forsvarede det uforsvarlige. Vi holdt hånden over mennesker, der var antidemokratiske og aktivt modarbejdede Danmark. Når man i dag ser gamle videoklip af Svend Auken, der i Folketinget forsøger at holde Anders Fogh personligt til ansvar for det røre, som tegningerne skabte i Mellemøsten, får man kvalme. Dette var ikke venstrefløjens stolteste stund.

I 20 år har Socialdemokratiet og andre venstreorienterede partier svigtet unge i indvandrermiljøer i et ellers velmenende forsøg på at vise hensyn. I dag lever vi med konsekvenserne af den integrationspolitik, der blev resultatet. Unge indvandrere har nu f.eks. større tilbøjelighed til at begå kriminalitet, selv efter man korrigerer for sociale og økonomiske omstændigheder. Alt sammen blandt andet, fordi vi led af berøringsangst, da vi skulle have taget hånd om problemerne. I stedet overlod vi løsningerne til højrefløjen, som på forudsigelig vis fejlede totalt, og gjorde ondt værre.

Det er sindssygt vigtigt, at både medierne og venstrefløjen diskuterer fortællinger om minoriteter og religion over et bredt spektrum. Både når fortællingerne handler om diskrimination og når de handler om kritik af traditionalistisk kultur og social kontrol i islam. Vi må ikke fortsætte det svigt, som vi endelig er begyndt at slippe. Venstrefløjens kritiske tradition lider døden, hvis vi ignorerer problemer i ekstremistiske og konservative miljøer, fordi de er sammensat af minoriteter. Resultatet af fortsatte fejltrin på dette område kan blive en ny overladelse af centrale problemstillinger til højrefløjens løsningsmodeller. Det vil være fatalt.

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

Der en en vognfuld vrøvl i indlægget, venstrefløjen er venstrefløjen, men selv helt herude begynder virkeligheden at stikke sit fjæs frem.

Next Page »

Monokultur kører på WordPress