Hvad skal man dog mene om de sekulæres demonstrationer i Tyrkiet når man er avisen Information? På den ene side vil man gerne støtte de sekulære kræfter, for det er de gode, på den anden side vil man ikke kritisere islam for de er ofre. Så hvad gør man når sekulære demonstrerer mod islamisme og man selv hedder Information? Man lader som om det hele er en stor misforståelse og folk bare er hysteriske. Indledningen til den lange artikel slår tonen an

ISTANBUL - Tyrkiets regering har begået den kæmpe fejl over de seneste fem år, at den ikke har gjort nok for at skabe tillid blandt landets verdslige grupper.

Der er ikke noget galt med produktet, det sælges bare ikke så godt. Hvor er det synd for islamisterne. Information har talt med demonstranten på gaden og første vox-pop er en ældre kvinde med tørklæde.

“Hvorfor skulle jeg ikke være sekulær, bare fordi jeg går med tørklæde,” svarede en ældre kvinde forbavset på et spørgsmål om, hvorfor hun var mødt op i går.

Selv om begreberne ofte blandes, kan man sagtens være både religiøs og sekulær, men ingen i gårsdagens forsamling tiltror den siddende regering og præsidentkandidat Abdullah Gül den egenskab.

Hold lige fast i den gamle dames udtalelse og Informations belæring for nu skal vi høre Informations underminering af de sekulæres frygt.

I mængden var der udbredt enighed om, at sekularismen er under pres i Tyrkiet, og at landet risikerer en ‘iranificering’ i de kommende år, hvis ikke der bliver sagt fra nu. Men lige så udtalt frygten er, lige så uhåndgribelig er årsagerne til den. Trods utallige spørgsmål kunne få i går pege på konkrete tegn på, at landet er ved at blive mere islamisk.

“Ministerpræsidenten vil splitte Tyrkiet ad og tvinge sin egen tro ned over os andre,” siger en.

“De vil slette alt det, vi har opnået,” siger en anden.

“Der er kommet flere hovedtørklæder på gaderne, og Atatürks reformer og ideer respekteres ikke mere,”siger en tredje.

Her er en mand af Krarups opfattelse der er i opposition til den gamle dame omtalt tidligere. Islamisme, undertrykkelse og tørklæder hører altså sammen.

En fjerde, der slet ikke er blevet spurgt, bryder ind:

“Vi kan blive til et nyt Iran på fem år, og det vil jeg dø for at undgå. Kommer EU og hjælper os, hvis den sekulære stat er i fare?” råber han under stor ophidselse, mens han insisterer på at tale på vegne af alle de to millioner mennesker, han mener er til stede.

Hi, hi han er lidt hysterisk og lidt grinagtig. Ham og hans slags skal nok ikke tages alvorligt. Og den ironiske distance fra journalistens side udbygges med eksempler for demonstranternes forklaringsproblemer

Men konkrete eksempler, der kan underbygge oplevelsen af, at sharia-lovgivning og fundamentalisme skulle være på vej, er der ingen, der kan komme med. En nævner, at profeten Muhammeds fødselsdags pludselig blev fejret i denne uge, selv om det ellers altid har været noget, der gik helt hen over hovedet på tyrkerne, tilmed skulle nogle byråd have været med til at arrangere festlighederne.

Den unge kvinde med det eksempel kan imidlertid ikke forklare, hvorfor det skulle være et problem i et demokrati, at nogen fejrer profetens fødselsdag, hvis det er det, de gerne vil.

Det ville helt sikkert heller ikke være tegn på noget problem, hvis flere og flere tyskere støttet af diverse byråd begyndte at fejre Hitlers fødselsdag.

For at parafrasere Bob Dylan så sker der noget men Information ved ikke, hvad det er.

Det er befriende at der er nogle, der ikke lader sig rive med af forargelse. Her Sven Gade om fænomenet Krarup i Jylands-Posten

Få politikere formår at fange interessen. En af disse få er Søren Krarup, men han tilhører heller ikke den vante Christiansborg-race. Siden debutbogen i 1960 om kritikeren Harald Nielsen har han med sine bøger og avisartikler præget debatten. For eksempel med bogen Demokratisme i 1968, hvor han påpegede, at demokrati i toneangivende kredse var blevet et mål i sig selv, dvs. en livsanskuelse og ikke en pragmatisk styreform. Et system, hvor mennesket bliver sin egen gud. Et synspunkt, han har udbygget gennem årene, blandt andet ved at påpege, hvordan menneskerettighederne fortrænger det konkrete menneske og bliver religion.

For flertallet forbindes hans navn utvivlsomt især med hans vedholdende opgør med den officielle indvandrerpolitik, hvor han for godt 20 år siden begyndte, hvad der først mindede om en enmandskamp, men hvor hans synspunkter efterhånden skulle vinde indpas i vide kredse. Om ikke fuldstændig så i hvert fald i en grad, så de i kom til at præge den politiske dagsorden. Spørg for eksempel Helle Thorning- Schmidt, selv om hun sikkert ikke vil indrømme det. Anders Fogh Rasmussen er i hvert fald ikke i tvivl.

Jeg er enig. En Peter Krogsten citerer Piet Hein i et udmærket debatindlæg ligeledes i Jyllands-Posten

En yndet form for polemik

består i det probate trick

at dutte folk en mening på

hvis vanvid alle kan forstå

Elegant.

Naser Khader er antitesen til Elsebeth Gerner Nielsen og under sin USA-tur har han flere gange sat de lallende på plads. Fra Jyllands-Posten

 ”I Danmark brugte den danske efterretningstjeneste, PET, i mange år den islamistiske imam Abu Laban, som ledede kampagne mod Danmark under Muhammedsagen, som rådgiver. Den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, takkede oveni købet disse islamistiske imamer for deres hjælp til at kontrollere de danske muslimer under Muhammedsagen. Ved at gøre dette anerkendte den danske regering indirekte Abu Laban og hans ligesindede og gav dem derved en magtplatform. Nu kan de kan stå i deres moskeer og sige; “Vi bliver brugt som rådgivere af PET og regeringen, og det er fordi, at vi er vigtige og vores udlægning af islam den rigtige.” Dette er totalt naivt, men Hans Jørgen Bonnichsen er nu heldigvis gået på pension,” sagde Naser Khader.

(….)

“Islamisterne anvender offertankegangen som løftestang til at få indflydelse, og venstrefløjen og Enhedslisten elsker ofre. Derfor har de nu også opstillet en islamist til parlamentet,” sagde Naser Khader.

Han langede også ud efter det muslimske tågehorn Irshad Manjii, der stik mod al logik mener at Koranen skal reformeres og at den ikke fejler noget men tolkes forkert.

I en længere ordkrig mellem DF’s Pia Kjærsgaard og de konservatives Pia Christmas Møller i Jyllands-Posten skriver Møller

Millioner er blevet dræbt under hagekorsets symbol og med dette som det sidste på nethinden; det samme kan ikke siges om tørklædet.

Dette er løgn og en benægtelse af menneskelig lidelse der i omfang nærmer sig den holocaustbenægtelse, som de konservative tager så let på.

Der er direkte sammenhæng mellem kvindeundertrykkelse og graden af tildækning og der er selvfølgelig en direkte sammenhæng mellem vold og undertrykkelse og altså også mellem vold tildækning. Sløret er en måde at gøre kvinden til det forkerte andet, det der lokker mennesket i fordærv.

I den islamiske forståelse spiller kvinden derfor den rolle der i Gamle Testamente udfyldes af slangen i Eden Have. Og hvorfor skulle det være forkert at trampe på slangen? Det hedengangne Platform beregnede det til en mill. kvinder der hvert år blev dræbt i den muslimske verden, hovedsaglig af deres egen familie, men dette kulturelt og religiøst institutionaliserede sivende folkemord vælger Pia Christmas Møller arrogant at se bort fra.

I den konservative folketingsgruppe gik Pia Christmas Møller for et par år tilbage under navnet “den albanske havneluder” fordi de syntes hun var så grim (ja, sådan er de pæne konservative). For mig er hun bare et ualmindeligt dumt svin!

Nu er tiden inde til skarpe udfald mod Dansk Folkparti. Elsebeth Gerner Nielsen fra Neo-moralistisk Venstre angriber den onde Søren Krarup og Dansk Folkeparti i anledning af statsborgerdagen. Efter et par fortællinger om nydanskere, der som deres første handling som statsborgere  sviner Danmark til slutter Gerner af med følgende krigserklæring i Jyllands-Posten:

Dansk Folkeparti ødelægger Danmarks mulighed for at brande sig positivt.

Det er landsskadelig virksomhed. Det ødelægger vores mulighed for at fastholde den økonomiske vækst. Vi kan f.eks. ikke tiltrække den nødvendige udenlandske arbejdskraft. For hvem vil til Danmark, når man kan læse i sin avis, at Danmark konstant er på kant med menneskerettigheder, og at et racistisk parti er regeringsbærende?

Man må tage sig til hovedet. Neo-moralisterne er sygeligt optaget af vores renome. Det er ikke så interessant om en handling er god eller dårlig som hvad andre dog måtte tænke. Denne forfærdende nationale forfængelighed kommer mærkeligt nok fra et parti der hader det danske som pesten.

Men hvorfor mennesker står i kø for at blive danske undslipper Gerners logik. Gerners og konsorters frækhed er forbløffende. De har indtil 2001 haft magten enten som støtteparti eller direkte som regeringsparti og ansvaret for den udlændingelov, der har reddet dette land som en mare og for den integrationspolitik der har spillet fallit. Men uden erkendelse af egen skyld anklager de istedet deres kritikere for fadæsen.

En Ville John Petersen leverer et glimrende forsvar for Søren Krarup. Hans pointe er at det er umuligt at adskille islam og islamisme. Fra Jyllands-Posten

Grundlæggende handler denne debat netop ikke primært om et tørklæde og dets bærer, men om islam som religion og ideologi. Først når man har afklaret en ideologis indhold, kan man forstå, hvad dens symboler er udtryk for.

Med hvilken ret afvises så Søren Krarups (og Djavanns og Hirsi Alis) analyse af islam som en totalitær ideologi?

Findes der en alternativ analyse, der afmonterer islamisternes udlægning og underbygger islams sekulære, demokratiske karakter?

Mon ikke afvisningen af Krarup har sin begrundelse i, at mange kender én eller flere muslimer, der faktisk er søde, kloge og sympatiske mennesker?

Men netop dette forhold kan være forræderisk.

Og fra manden selv, ligeledes i Jylands-Posten

Nej, jeg er ikke muslim, og derfor anerkender jeg ikke hellige love i det verdslige samfund. Jeg er modstander af dødsstraf, fordi dommen er inappellabel, men som et kristent menneske gør jeg samtidig opmærksom på, at hele denne dyrkelse af hellige, absolutte sandheder er mig fremmed, fordi virkeligheden har det med at overrumple de hellige.

Sådan taler en sortepræst altså kleresiet og midt imod. I sandhed en farlig mand.

Mediernes evne til at fordreje og ensidigt spille på massernes hunger efter forargelse skaber kedelige og tamme politikere. Alle politikere lærer fra starten af deres karriere et sprog blottet for kontrovers og derfor ofte for mening. Det er således vigtigere for en succesfuld politiker at tænke på hvad og hvordan masserne og medierne gerne vil høre end at sige sin mening. Og en enkelt fejl kan være umulig at rette i den flygtige og omskiftelig mediemølle, selv for de politikere med stor gennemslagskraft. Senest er Morten Messerschimdt fanget i hysteriske anklager uden indhold i BT og hans politiske liv ligger højst sandsynligt i ruiner.

Morten Messerschmidt var efter alt at dømme blevet ganske beruset, måske på grund af en politisk diskussion med islam-apologeten Torben Lund, i Grøften i Tivoli. Torben Lund må have klaret sig dårligt for han ender med at beskylde den unge DF’er for at være højre-ekstremist og det får Messerschmidt til i bar trods at løbe linen ud og lege nazist. Og hvad er der mærkeligt i det? Sangen internationale, en hyldest til den ideologi der i det tyvende århundrede kostet hundrede millioner menneskeliv, bliver lystigt sunget i de fleste socialdemokratiske kredse hver 1. maj og på venstrefløjen hylder man uden blusel socialistiske folkemordere og taler med og uden ironi om revolution. Men det har alle vænnet sig til, så det tæller ikke.

Morten Messerschmidt har brug for en klar sejr for injurier og en sådan får han ikke. BT har vinklet deres historie lidt spidst, men det er ikke ulovligt og alle vidnerne referer ikke løgn men en følelsesbetonet oplevelse af hvad de mente var usmageligt. Tilbage står for Messerschmidt at forklare hvorfor man som selvtænkende menneske får lyst til at gøre oprør mod de selvhelliges trættende og kvælende korrekthed. Og det kan man ikke, dommen er faldet og den lader sig ikke appelere.

Det er noget alle andre politikere tager ved lære af. Brug aldrig ironi og vær aldrig dig selv, eller som det hedder i Admiralens Vise - Stå aldrig til søs - lad de andre stå - så ender du med kors og bånd og stjerner på.

Fra Berlingske Tidende

Naser Khader er mere kritisk over for ekstremistiske muslimer, end amerikanske TV-seere tilsyneladende kan tåle. Den radikale folketingspolitiker har hovedrollen i en ny kontroversiel dokumentarfilm, der med Danmark og Muhammed-krisen som omdrejningspunkt skildrer en verdensomspændende kamp mellem moderate og ekstremister inden for islam. Men den største offentlige TV-station i USA, PBS, nægter nu at vise filmen. Ifølge PBS er den »ekstremt ensidig« og »dæmoniserer« muslimer.

»Jeg forstår det ikke. Det er jo svenske tilstande,« siger Naser Khader, der kalder filmen »god«: »Jeg kan godt lide den. Alle burde bakke op om et projekt, der vil forhindre, at et mindretal får monopol på, hvordan islam skal forstås. Det var det, der var ved at ske i Danmark indtil Muhammed-krisen.«

Muslimen Naser Khader dæmoniserer muslimer. Hvad er det med offentlige TV-stationer og løgne og fortielser?

Det er ikke bare venstrefløjen der er i oprør over sin egen uenighed i tørklædesagen, flere indvandrere tager afstand fra Asmaa’s islamiske markeringer. I Berlingske Tidende kommer kritikken fra både muslimer og ikke-muslimer og det bærer ved til det bål der kommer til at svede de selvhellige’s røvhår. Afstandtagen til Asmaa’s tørklæde er ikke en afstandtagend til fremmede eller det anderledes men et specifikt opgør med et værdisæt der i den grad befinder sig inden for det politiske. Pinligt for dem der ikke forstod det. Et par citater

Manu Sareen påpeger, at Abdol-Hamid ikke har fået mange chancer for at udtale sig om politiske synspunkter, men:

»Det er helt fair, at medierne graver i det. Der går jo ikke røg af en brand uden ild, som man siger. Det er landets fornemste talerstol, vi taler om. Det nytter ikke noget bare at sige: »Jeg har tørklæde på, færdig«, netop fordi hun repræsenterer Enhedslisten, som traditionelt adskiller religion og politik. I sidste ende falder det tilbage på partiet, som fatalt svigter egne værdier,«

(…) 

»…..hvis man vil holde sig inden for sharia-lovens retningslinjer, kan man faktisk slet ikke gå ind i Folketinget. Rettroende kvinder må ikke være i rum med fremmede mænd.« siger forfatter Mohammad Rafiq,

(…) 

»Jeg er et sekulært menneske; jeg bryder mig på ingen måde om, at flertallet i Danmark skal vænne sig til de værdier, personer som Asmaa har. Mange naive »gammeldanskere« tænker: »Herregud, hvad kan et tørklæde gøre?«, men jo flere fundamentalister, vi ser i det offentlige rum, jo mere vil de undertrykke dem, som sætter frihed og demokrati højere,« siger Hidir Atay fra foreningen »Moderate Muslimer«og kalder det »skæbnens ironi«, at mennesker, der er flygtet fra totalitære regimer skal møde fundamentalister blandt Danmarks politikere.

Imens bakker Enhedslisten op om deres islamistiske kandidat ifølge Jyllands-Posten. Det er jo det enhed betyder. De lallende multikultister er under hårdt pres, men derfor kan man jo godt skyde igen. Det der startede som et angreb på Søren Krarup er eksploderet mellem hænderne på dem, men med samme logik som George Bush, er der ikke andet at gøre end at køre linen ud. David Trads har ikke glemt sit parti og fører an i kampen for at holde debatten på det spor man havde tiltænkt; at Søren Krarup er ond! Nyhedsavisen trækker derfor gamle heste af stalden

»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område,« siger Søren Krarup, som understreger, at han ikke er imod registrerede partnerskaber.

»Det er i orden, at de får styr på deres samliv. Men de kan ikke indgå et ægteskab,« siger han.

Formanden for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Mikael Boe Larsen, er rystet:»I sin holdning til homoseksuelle er han jo ikke et klap bedre end Asmaa.«

Det er ikke ligefrem detaljens journalistik og det er i detaljen djævlen ligger begravet. Det er ikke nok at konstatere at både Hitler og den jyske traffikmafia (savner den, traffikmafiaen altså) elskede motorveje og deraf konstatere, at de er to alen ud af et stykke.

Krarup anser familien for det højeste i menneskets liv og som grundstenen for samfundet. Familien er the meaning of life og det er homoseksuelle afskåret fra, hvilket er synd for dem; deraf handikap. Det er ikke det samme som at de homoseksuelle skal myrdes og derefter brænde op i helvede, som den islamiske kærlighedsreligion plæderer for.

Det er kun få dage siden, at DF’s leder, Pia Kjærsgaard, kritiserede Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid for at udtale sig tvetydigt om homoseksuelle og dødsstraf:

»Indtil hun fik kniven på struben af sit parti, kunne hun ikke finde ud af at afvise dødsstraf,« skrev hun i sit ugebrev.

 Det kan hendes egen partifælle Søren Krarup heller ikke:

»Jeg kan ikke afvise, at der i fremtiden opstår en situation, hvor man vil genindføre dødsstraf. I 1930′erne var man imod, men efter Anden Verdenskrig fandt man det nødvendigt at genindføre den,« siger Søren Krarup. Han understreger, at en genindførelse ikke er aktuel, og at dødsstraf »er en farlig ting, fordi dommen ikke kan appelleres, når man har slået den dømte ihjel«.

Igen manipuleres der groft i denne kampagne mod en af tidens største intellektuelle. Hvad Krarup siger er simpel logik. Man kan ikke regne med at samfundet for altid vil være stabilt og retsstaten har overskud til ideale domme. Krig sætter civilsamfundet ud af drift og det er altså under det frygtede unormale at dødsstraf kan tænkes. I Krarups optik bliver dødsstraf altså symptom på en krise i samfundet. Det var ikke de forudsætninger Asmaa talte om.

Asmaa undgik spørgsmålet ved at henvise til at dødsstraf ikke hører hjemme i et demokrati som det danske. Det er en simpel konstatering og jeg vil tilføje at det gør islam heller ikke, men Asmaa vil ikke have et demokrati som det danske, hun vil have et kalifat. Derfor er hendes holdning til dødsstraf positiv og den indeholder ikke en retsstats beskyttelse af individdet. Ydermere gælder dødsstraffen for en muslim som Asmaa forbrydelser i forhold til islamisk ret, altså hor, frafald, homoerotik osv.

Pia Kjærsgaards udtalelse faldt som svar på det hykleri Enhedslisten lægger for dagen, når de på den ene side fordømmer dødsstraf og på den anden opstiller en islamist der bliver våd i fjabben bare ved tanken om at se øksebladet falde.

Tilsværtningen kører ufortrødent videre ud fra den barnagtige doktrin om at alle parter i en konflikt er lige gode om det, den ene part gentager bare den anden part med modsat fortegn og ud af den tangent. i kommentarerne til denne arikel på Nyhedsavisen, kan man høre debatørerne hvine af fryd over denne mulighed for blindt at lade sig forarge.

Den seneste debat om tørklæder som Søren Krarup startede med sin modstand mod at se et muslimsk tørklæde fra Folketingets talerstol har delt vandene i uhørt grad. Man kan i essensen se tørklædet som et problem eller som et stykke harmløs beklædning. Ingen kan undslå sig fra at tage principiel stilling og derfor er debatten så ophidset. Mange Konservative er røget lige i gryden, som så mange andre, ved at fokusere på debattens afsender, DF’s Søren Krarup og det er ham og hans parti de ønsker at lægge luft til.

Det er en ualmindelig dum kurs der i den nærmeste fremtid vil ramme dem i røven fordi de fejler fælt i spørgsmålet om ligestilling gælder for alle kvinder og eller kun de danske. De vil stå i samme bås som idiotiske venstrefløjsere og mullaher og tyraner rundt om i verden mens Krarup står sammen med kvindesagsforkæmpere fra den islamiske verden og sekularister i Tyrkiet. Ligesom venstrefløjen stod sammen med Mao, Lenin og Ho Chi Mihn. Man skal kende træet på dets frugter. Det bliver konklusionen når debatten er raset færdig i løbet af næste måned.

Deres forklaring på dette eklatante svigt af basale frihedsrettigheder kommer til at lyde som en væmmelse over sprogbrugen og den hårde tone. Men dette vil blive gennemskuet fordi for mange vil holde dem fast på sagens kerne og deres udtalelser. Danmark er forlængst den hårde tones land og flere og flere finder en national stolthed i det faktum så det skræmmer ingen.

Når debatten går ind i sin anden fase om selve kvindes plads i det islamiske vanvid vil der ligge en massiv perlerække af uvidende og uansvarlige citater fra selvgode og hykleriske borgerlige politikere. SF og Socialdemokraterne har hurtigt possitioneret sig imod tørklædet og selv om de gerne vil overfalde “sortepræsten” så kræver det ualmindelig gode talegaver at overbevise vælgerne om at de ikke grundlæggende er enige. Det er noget man kan rive dem i næsen i de næste mange år fordi denne debat ser ud til at blive principiel for det politiske landskabs koncensus. Krarups pointe er provokerende men uimodståelig. Og hver gang debatten om muslimske kvinders kranke skæbne dukker op vil man referere til Søren Krarup, der vil komme til at fremstå som en helt omend en vulgær en af slagsen.

Selvfølgelig vil en del mennesker holde sig forbenet til deres hvidglødende afsky for DF og Krarup, men det spil var afgjort på forhånd. Deres konklusion på debatten vil være en opsumering af deres følelser under debatten, som det skete for Karen Jespersen. Hun blev frosset ud af sit parti mens partiet overtog hendes politik. Dette vil ikke ske for Krarup. Karen Jespersens integritet var så meget indtakt at det ser ud til at hun succesfuldt har evnet at tage det spektakulære spring fra et grundlæggende marxistisk parti til et liberalt. Krarup sidder sikkert i sit parti og hans integritet vil vokse også internt i partiet. Denne debat tilhører Krarup. Tillykke med det!

Den engang så skarpe analytikker Erik Meir Carlsen fejler på katastrofal vis i ny bog, hvor han plæderer for at religion er løsningen. Fra Information

 Erik Meier Carlsen sammenligner de moderne islamiske vækkelsesbevægelser, som får fat i unge, danske muslimer, med bl.a. grundtvigianismen - vores egen religiøse og meget demokratiske vækkelsesbevægelse. Og på samme måde, som grundt-vigianerne pressede på for demokratiseringen af Danmark, kan de islamiske vækkelsesbevægelser demokratisere muslimerne, mener han:

“Min påstand er, at vækkelsesbevægelserne i deres inderste kerne er forudsætningen for demokratiet, fordi de organiserer folk omkring nogle værdier, som rækker ud over den enkelte, men som den enkelte samtidig kan opleve hos sig selv i kraft af sine egne religiøse erfaringer,” siger han.

Klassisk fejl! Han glemmer at vækkelsesbevægelser gør op med overlejret dogmatik og vender tilbage til kernen i skriften. Det fører os lige lukt til forskellen mellem Jesu forkyndelse om det frembrydende Gudsrige der ligger i kim i vores hjerter og derfor gør forholdet til Gud til noget personligt overfor Muhammeds hadefulde ortopraksi.

Der er heller ikke belæg for at der nogen der er blevet “genfødte” muslimer er blevet demokrater. Tværtimod bliver de meget ihærdige i deres forsøg på at bringe kaliffatet tilbage.
Hey! Lidt ros skal han dog have

 Dog understreger han vigtigheden af at stå fast på, at Danmark er en monokultur bygget på århundreders kristen og demokratisk tradition.

Hvilket modsiger hans tese. Hvis Danmark er bygget på kristen kultur og - lad os sige - Saudi-arabien er bygget på islamisk kultur, hvordan i hede hule helvede….?

Så læs dagens kronik i Jyllands-Posten. Den er skrevet af Søren Krarup!

Men når dette er sagt, så står det principielle eller afgørende jo tilbage, for min bestemmelse af islam som totalitarismens dystre system er uimodsigelig sand, og måske kan det alligevel godt have betydning, at islams totalitære karakter bliver understreget også på forsiden.

For en måneds tid siden havde jeg en debat med Bertel Haarder nede i salen i Folketingets spørgetime. Det var Haarders kendte og famøse udtalelse om, at han er ikke minister for leverpostej og tørklæder, der var udgangspunktet, og jeg forsøgte her i moderate og parlamentariske vendinger at gøre ham opmærksom på, at islams spiseregler vedrørende halal eller ren mad og islams tørklæde befinder sig ikke i den neutrale zone, som han søger at placere det i, og hvorved han undgår at forholde sig til realiteten i sagen.

For denne dyrkelse af renhed er ikke en forms sag. Og denne opfattelse af tørklædet som et neutralt klædningsstykke svarer ikke til islams vilje til at påtvinge alle kvinder et symbol på deres renhed og dermed alle andres urenhed.

Og Krarup citerer Koranen

Det er under disse dystre varsler, at der er grund til at forholde sig til islam i Vesten, hvor allerede ca. 30 mio. muslimer har bosat sig i Europa, og svarer Bertel Haarder, suppleret af Svend Auken, Birthe Rønn Hornbech & Co., at islam er en fredens og mildhedens religion, så kan man f.eks. læse lidt i Koranen, islams hellige bog, hvis ord og deraf følgende lovgivning gælder ubetinget.

Vi læser: »Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold«.(Sura 9,5)

»Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær Skånselsløs mod dem. Deres herberg bliver Helvede.«(Sura. 9,73)

»I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse!« (Sura 9, 123)

»Til dem, der er vantro, vil der blive skåret klæder af ild. Skoldende hedt vand skal gydes over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter. Krumstave af jern venter dem. Hver gang de i deres elendighed ønsker at komme ud af den, bliver de bragt tilbage dertil: Smag flammernes straf!« (Sura 22, 19-22)

Dette er Koranen, hvis mindste ord gælder for en muslim. Og hvordan et samfund, der lægger Koranen til grund, ser ud, kan man f.eks. se i Saudi-Arabien. I den officielle vejledning for Danske i Saudi-Arabien står der f.eks.: »Kristne symboler inkl. Dannebrog og andre korsflag må ikke bæres eller anvendes af privatpersoner. Der anlægges en meget vid fortolkning af begrebet kristne symboler. F. eks. er også juletræer omfattet.«

Og videre: »Politiske og religiøse forhold bør ikke diskuteres. Man kan udmærket søge oplysninger ved spørgsmål under forudsætning af, at disse ikke kan udlægges som utidig nysgerrighed eller negative, endsige kritiske vurderinger. Al anden religionsudøvelse end islam er forbudt.«

Her har man islams samfund, bygget på islams lære, nedfældet i Koranen.

Er der stadigvæk tvivl om tørklædets karakter?

Damn Straight!

Der er endelig kommet hul på debatten om religion på den tidligere så religionskritiske venstrefløj. Godt for dem og godt for Danmark. Her et par udrag fra Jyllands-Posten

Enhedslistens topfigurer forsvarer nu, at muslimske Asmaa Abdol-Hamid vil bære tørklæde i Folketinget og insistere på, at hun som kvinde ikke kan give håndtryk til mænd. Det er ikke noget problem, hedder det fra partiet, der i sit partiprogram fastslår, at »kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp«.

Senere hedder det

»Venstrefløjen har altid stået for en adskillelse af religion og politik. Derfor er det dybt problematisk at have en kandidat, der ikke kan skille tingene ad. Selv om hun siger, at hun tager afstand fra dødsstraf, har jeg ingen fidus til hende. Problemet bliver, at vi på den ene side får flokken fra Dansk Folkeparti, der sammenligner tørklædet med hagekorset, og på den anden side får vi venstrefløjen, der synes, at det er helt i orden, at en kvinde ikke vil røre ved mænd. Begge holdninger er lige ekstreme og farlige. Kulturradikalisme er meget farligt i sin ekstreme form, hvor man ender med at forsvare tvangsægteskaber ud fra, at det jo er en anden kultur,« siger Bente Hansen.

Nu gik det ellers så godt. Bente Hansen demonstrerer et meget godt instinkt når det drejer sig om Asmaa og hendes forbandede tørklæde men så springer kæden af idet Dansk Folkeparti sidestilles med selve problemet ved at de peger på tørklædet som problem.

Også den gamle venstrefløjskæmpe Benito Scocozza har udtrykt sin fortørnelse. Efter i mange år at have stemt på Enhedslisten er han nu alvorligt i tvivl.

»Når jeg stemmer på et socialistisk parti, forventer jeg, at det vender sig imod alt det religiøse i den politiske debat og ikke på nogen måde repræsenterer en religion,« siger han.

Det skulle man mene var logik. Men det er jo venstrefløjen vi har med at gøre så lad os lige se på et par pragteksemplarer af slagsen.

»Vi har ikke noget krav om, hvordan folk hilser på hinanden, og det står der heller ikke noget om i grundloven. Vi er et parti, der favner folk, på tværs af, hvordan man lever« siger Pernille Rosenkrantz-Theil og understreger, at hun også accepterer, at muslimske mænd ikke vil give hende hånden.

Politikerne fra Enhedslisten får opbakning til deres holdninger fra lederen af Center for Ligestilling og direktøren for Kvinfo. Ingen af dem ser tørklædet og den anderledes hilseform som udtryk for religiøs undertrykkelse, men som et sundt tegn på mangfoldighed.

I et ligestillingsperspektiv er Asmaa Abdol-Hamids tørklæde et mindre problem end danske kvinders stiletter, mener Karen Valeur Sjørup, leder af Center for Ligestilling.

»Det er meget mærkeligt at se de ligestillede danske kvinder vakle af sted på tårnhøje stiletter. Der er ingen, der spørger, hvorfor de pålægger sig selv den grad af begrænsning i deres udfoldelse, selvom højhælede sko er langt mere invaliderende end tørklæder,« siger hun.

Direktøren for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, mener, at Asmaa Abdol-Hamid er med til at slå et slag for ligestillingen.

»Ved at stille sig frem er hun med til at arbejde for ligestilling. Hun viser, at man som ung kvinde med tørklæde ikke behøver at være undertrykt, men kan handle og svare for sig,« siger hun.

Vi trænger vist til at få et skud Ulla Dahlerup fra Dansk Folkeparti

»Jeg synes, at rabiate islamiske kvinder er nogle politisk forvirrede fjolser. I Vesten har de mulighed for at få et lækkert liv, og så vælger de at gå baglæns og kysse deres lænker. Hvis man er rabiat muslim og melder sig ind i et kommunistisk parti som Enhedslisten, så er vi ude i det rene gak-gak,« siger hun.

Efterfulgt af

Talskvinde Yildiz Akdogan fra foreningen Demokratiske Muslimer kan være bekymret for de signaler, som Asmaa Abdol-Hamid sender ved som politiker ikke at ville give hånd til mænd. Især når det gælder kvinder, som er flygtet til Danmark fra lande som Iran og Afghanistan.

»Det kan virke som et ubehageligt symbol på et totalitært, patriarkalsk system,« siger Yildiz Akdogan.

Der skal lige mindes om at Asmaa er en løgner, der ser det som sin gode ret at tilsvine den skole, der har givet hende evnen at læse andet end Mein Koran.

En meningsmåling viser at danskerne er splittede i forhold til om tørklædet skal paraderes rundt i hjertet af vores folkestyre. BT

Meningsmålingen:

Spørgsmålet lød: ‘Det er i orden, at politikere bærer tørklæde i Folketinget og på Folketingets talerstol’.

25 og 15 procent svarer henholdsvis ‘helt uenig’ og ‘uenig’. 27 procent er ‘helt enige’, mens 20 procent er ‘enige’.

11 procent er ‘hverken enige eller uenige’. 2 procent svarer ‘ved ikke’.• 64 procent af 18-29-årige siger ja til tørklæde i Folketinget, mens det blot er 32 procent af de 60-70-årige, der finder det i orden.

Kilde: Zapera for metroXpress.1.008 danskere har svaret i undersøgelsen, der er gennemført i perioden 20. - 23. april 2007 via internettet. Der er maksimalt en statistisk usikkerhed på 3,1 procent.

Og hvad siger en ekspert så til det?

- Vi har debatteret tørklædet i årevis, og vi har set mange unge moderne muslimske kvinder bære tørklæde og blande sig i samfundsdebatten. Derfor havde jeg forventet, at flere havde rykket sig holdningsmæssigt.

- Men undersøgelsen tyder altså på, at koblingen islam-kvindeundetrykkelse-tørklæde er godt indgroet i mange danskere, siger hun til metroXpress.

Koblingen er ifølge hende unuan ceret, fordi man overser diskussionen blandt muslimerne om, hvad tør klædet egentlig symboliserer: De moderne muslimske kvinder har truffet et selvstændigt valg og vil gerne anerkendes som muslimer.

Så det er kun et spørgsmål om hvad tørklædet symboliserer for den enkelte muslim. Herligt. Jeg vil straks iføre mig et rødt armbind med et sort væltet soltegn i en hvid cirkel, fordi det for mig står for en frigørelse fra forbrugerismen.

Andre forsøger bevidst at beskytte deres piger mod omverdenen og fremmede mænd. Og her kan der ifølge Lene KofoedRasmussen ligge et undertrykkende element. Dobbelt så mange unge som ældre er for tørklædet.

Det kan ifølge kultursociolog Dominique Bouchet fra Syddansk Universitet forklares med de unges individualistiske livsstil:

- De ældre opfatter tørklædet som et politisk signal, hvor de unge mere opfatter det som en forbrugsgenstand. For de ældre er det en provokation, for de unge er det blot en af mange måder at udtrykke sig på, siger han til metroXpress.

Først og fremmest er alle kultursociologer overflødige. De ekselerer kun i banaliteter, idiotier og løgne, som det ovenstående er et godt eksempel på. Man kunne også tænke sig at de unge ikke ved hvad tørklædet symboliserer har har tænkt over symbolers betydning i en kulturkamp lige så lidt som de kan placere Nakskov på et Danmarkskort. Men alting skal have en vinkel der bortforklarer den stærkt begrundede bekymring der ligger i det danske folk over den lurende fare som trivialiseringen af vores forhold til det totalitære udgør. DF og Søren Krarup må for alt i verden ikke have ramt en nerve da det bliver så meget sværere at placere ham som en skør kugle. Sande intellektuelle har desværre aldrig haft det nemt i Danmark.

———————————————————-

Og ser man læserdebatten på Jyllands-Posten er der mange der er ved at tage bladet fra munden og melde ud. Krarup har delt vandende og den almindelige dansker tvinges til at overveje hvad han eller hun står for.

En cand.mag.

Nu er det så spørgsmålet, om man må og kan kalde islam for en totalitær ideologi/religion. Ikke, som Svend Auken m.fl. naturligvis vil dreje Søren Krarups ord, om samfulde 200.000 muslimer i Danmark er totalitære umennesker, men som Krarup sagde om islam er totalitær.

Efter Kirkpatricks glimrende definition og behandling af begrebet, og sådan som vi i øvrigt har brugt ordet altid, er islam klart totalitær, og de islamiske regimer totalitære.

Casper Lykkegaard Købke

Søren Krarup forsvarer kvinder, uanset tro.

 Anonym

Er det f.eks. ikke kun rimeligt, at Fahmy Almajid kan kalde DF »en pest, som ramte Danmark i 2001?« (A4, 27/3 2006) Eller skal Peter Duetoft ikke have lov til at sige, at »Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke?« (Jyllands-Posten, 30/1 2000). Må SFs Steen Gade ikke længere udtale: »Er der nogen i Danmark, som tilnærmer sig nazismen i ordvalg og udtryksform, så må det vist være Dansk Folkepartis Søren Krarup?« (Flensborg Avis, 21/4).

Jytte Henneke

Hos mange mennesker (også hos mig) står et tørklæde på hovedet af en pige/kvinde i vejen for det, hovedet måtte indeholde.

Niels Sørensen

DET ER meget foruroligende, at JP i sin leder 20/4 i en avis, som hidtil har stået på ytringsfrihedens forpost, kravler i hi og nærmest fordømmer Søren Krarups betænkeligheder omkring et evt. fremtidigt brug af lovreligiøs fundamentalistisk påklædning fra Folketingets talerstol i form af det islamistiske symbol tørklædet. 

Der er i samme omgang modangreb på sagens anden hovedperson, løgneren Asmaa! Fra Jens Forman (kan varmt anbefales, da den er rig på oplysninger)

Hvordan kan Enhedslisten acceptere en kandidat med så anti-socialistiske synspunkter som AAH?

Gudrun Heilbut

Der er heller ikke nogen, der har bekvemmet sig til at spørge, hvorfor hun, der jævnligt optræder ved Hizb ut Tahrirs møder, også deler deres syn på jøder og den i Koranen hjemlede dødsstraf for frafald.

Fremragende detalje fra Bent Larsen

 Adspurgt i TV Avisen 20/4 om hun går ind for dødsstraf, svarer hun: »Dødsstraf hører ikke hjemme i et demokrati som Danmark.«

Hun er godt nok ikke så dum, den dame.

Maria Høgh

Her i landet vil en tørklædebærer opstille til Folketinget, men ikke respektere landets skikke. Hvor langt er vi nået ud? Hvor er i øvrigt alle kvindesagsforkæmperne? Hvis tørklædediktaturet ikke er kvindeundertrykkende, ja, så er der noget, vi er mange, der har misforstået.

Mogens Camre kom for skade at angribe en politisk modstander, kalifatisten og dæmongud tilbederen Asmaa Abdol-Hamid, for psykisk uligevægt. Selv om det er dårlig skik og fjerner fokus fra det væsentlige ser det ud til at Camre var inde på noget rigtigt. Asmaa er efter alt at dømme patologisk løgner. Fra Sappho

I en beretning om sit liv, der står at læse på hjemmesiden Kvinfo.dk – og som Sappho har downloadet den 22. april 2007 – fortæller Abdol-Hamid, at hun trods høje karakterer i folkeskolen ikke kunne blive indstillet til en plads i gymnasiet. Til sidst måtte hun true folkeskolen med en advokat for at blive indstillet. Hun blev derefter optaget på handelsgymnasiet i Åbenrå.

Det fremgår af Asmaas levnedsbeskrivelse, at hun de sidste år af folkeskolen gik på Rødekro Skole i Sønderjylland, hvortil hun ifølge Sapphos oplysninger blev overflyttet den 22. februar 1995 fra Genner Skole. Abdol-Hamid forlod Rødekro Skole efter fuldendt 9. klasse i sommeren 1997.

Imidlertid kan hverken Rødekro Skoles tidligere skoleinspektør Anker Mikkelsen – som var inspektør, mens Asmaa Abdol-Hamid gik på skolen, og som udmærket husker hende – eller den nuværende skoleinspektør Flemming Kristoffersen bekræfte påstanden.

Og hendes forhold til dødsstraf, ekstremistiske grupper og Socialdemokraterne er ligeledes indhyldet i fantasier som Asmaa ser ud til at have svært ved skelne fra virkeligheden.

I følge MetroXpress kommer Helle Thorning DF’s udskældte Søren Krarup lidt til undsætning med udtalelsen

“Jeg er ikke vild med tørklædet. Jeg forstår det ikke rigtigt. Meldingerne fra Dansk Folkeparti de seneste dage hjælper ikke integrationen på vej, men jeg synes at det er vigtigt at diskutere tørklædet, men det skal ske på en måde så det ikke skaber splittelse.”

Ok, det er noget forskræmt. Danmark er et slaraffenland for Maude Varnæs’er der tager anstød af form frem for indhold. Men Helle Thorning placerer sig på den fløj, der anser tørklædet for andet end et harmløst stykke beklædning.
Og Pia Kjærsgaard overrasker også. Fra Jyllands-Posten

-Tørklædet kan i øvrigt heller ikke sidestilles med et kors, sådan som Bendt Bendtsen åbenbart mener. Korset er nemlig ikke - som tørklædet - et politisk symbol. I kristendommen sondres mellem Guds og kejserens - mellem det verdslige og det åndelige regimente. En sådan sondring findes ikke i islam. Det synes vicestatsministeren åbenbart ikke at have forstået, skriver Pia Kjærsgaard.

Hvilket præcis og formfuldendt sprog, der ligger langt fra hendes sædvanlige folkelige formuleringer. Udtryk som “sondring” og “regimente” er nok afsmitningen fra Krarup og Langballe. Det er grundlæggende pinligt at se det parnas af højtuddannede akademikere der har himlet op i denne debat blive sat så fornemt på plads af en tidligere hjemmehjælper.

Den moderne venstrefløjs lallende dyrkelse at opium for folket har forvirret flere og flere af vores stedlige kraftidioter og det ser ud til at selvransagelse begynder at få luft. Asmaa’s (kendt fra TV) islamiske markering med de manglende håndtryk åbner for en debat man skulle have haft for læ……., næ det aldrig burde være nødvændigt at tage. Fra Information

Kan et socialistisk parti opstille en kandidat, der ikke vil give mænd hånden? Ja, mener ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup - nej, siger andre på venstrefløjen. Herunder historiker, Benito Scocozza, der betegner sig selv som enhedslistevælger.

“Det undrer mig meget, at Enhedslisten vil opstille en kandidat, der i den grad bringer religion ind i det politiske liv. Det burde være et socialistisk partis opgave at være med til at dæmme op for den religiøsificering, der hærger det offentlige rum,” siger han.

Ifølge Benito Scocozza er Asmaa Abdol-Hamids modvilje mod at trykke mænd i hånden blot et udtryk for den religiøsitet, han ikke mener hører hjemme i det politiske rum:

“Det er jo også religiøst betinget ikke at ville give hånd. Og det harmonerer ikke med den ligestillingskamp, som socialisterne har kæmpet,” siger han.

Men som ligestillingsforsker hørende hjemme på venstrefløjen ser professor Karen Sjørup ikke et problem med det manglende håndtryk.

“Både når det gælder retten til at gå med tørklæde og retten til ikke at ville give hånd til mænd, er der tale om et frit valg for kvinderne. Venstrefløjen har også kæmpet mod de konventionelle omgangsformer som eksempelvis at skulle give hånd, så det er ikke et problem,” siger hun og tilføjer om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur:

“Men hun kunne måske nok ikke blive statsminister uden at ville give hånd.”

Ligestillingsforskere er alle idioter. De bedriver ikke forskning men politik og en idiotisk en af slagsen. Overraskende nok melder bagbordsindianeren Simon Emil fornuftigt ud.

Den radikale indfødsretsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener ikke, at hans parti burde opstille kvinder, der ikke vil give mænd hånden:

“Det handler om gensidig respekt, og om at folk uanset køn, race, religion og seksuel overbevisning er lige meget værd. Når mænd og kvinder ikke vil give hinanden hånden, laver man et kunstigt skel, som jeg har svært ved at sætte mig ind i,” siger han og understreger samtidig, at demokratiet ikke kan forhindre et parti, der måtte kæmpe mod ligestilling.

“Den debat må man så tage politisk,” siger Simon Emil Ammitzbøll, der mener, at Enhedslisten ved at opstille Asmaa ‘kombinerer socialisme og religion på en helt ny og spændende måde’:

“Men det er Enhedslistens valg,” siger han.

Der er nogen der har spurgt os, hvorfor vi omtaler visse bøssers seksualitet og ikke andres. Det er såmænd fordi de bruger deres seksualitet som en politisk identitet og derved er der frit slag i bolledejen for at tale om nougatploven Klaus Bondam eller pikslikkeren Jacob Hougaards pulerier. Anders Fogh-Rasmussens legen grillspyd i Ørstedparken hører derimod til privatlivets fred.

Jeg burde skrive på min opgave…..

Det ser ud til at der er en international interesse i at smadre Danmark. Således kan NyhedsAvisen fortælle at der er planer om et moske byggeri i millard-klassen.

Et samlet byggeri til 3,2 milliarder kroner kan være på vej på Amager, nærmere bestemt på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej.

Byggeriet består ud over moskeen - der er på 3.000 kvadratmeter og er budgetteret til 383 millioner kroner - af et internationalt kulturhus, hotel og studenterboliger, skriver Politiken søndag.

(….)

I muslimske kredse i Danmark kender ingen tilsyneladende til planerne, og selvom Københavns Kommune er blevet orienteret om planerne, kender kun et fåtal af de lokale politikere til planerne.

Både Socialdemokraterne og De Radikale er positive over for planerne. Hos Dansk Folkeparti er glæden til at overse.

- Det lyder ikke rart, siger Karin Storgaard, der er medlem af Københavns Teknik- og Miljøudvalg. 

Det er helt sikkert ikke rart. Så kan man lige så godt tage skridte og virkeliggøre Albert Speers byggeplaner. Der var der i hvert fald et vist format.

Samtidig udfolder islam sig i sin sande natur. Fra Berlingske Tidende.

Ukendte gerningsmænd trak søndag 21 mennesker ud af en bus ved byen Mosul i det nordlige Irak og myrdede dem med skud i vejsiden, sagde politiet i Mosul.

De mange myrdede mennesker kom fra det religiøse minoritetssamfund Yezidi, og det var tilsyneladende deres religion, der kostede dem livet. Ifølge politiet blev buspassagerer fra andre religioner ikke trukket ud af bussen.

Jeg undrer mig over at der altid er en aktuel historie jeg kan trække frem når jeg vil understrege en pointe.

Der har rejst sig et massivt ramaskrig over diverse DF’ere præcise analyse af den muslimske lortekultur. Det meste af Folketinget har sluttet sig til køen omkring håndvasken, hylende og skrigende basværgende deres absolutte afsky for den slags udmeldinger. Sådan er de i hvert fald ikke. Og de uundgåelig politianmeldelser kom prompte. Fra Berlingske Tidende

Imam Abdul Wahid Petersen siger om sin politianmeldelse:

- Det er vigtigt at politianmelde dem fordi de i en årrække har kørt en kampagne med at nazificere Islam. Det er fuldstændigt uantageligt at gøre den slags overfor en verdensreligion med over en milliard mennesker. Og hvis ikke de kan forstå det med almindelig fornuft, så må domstolene fortælle dem, at det er uantageligt, siger imamen til Radionyhederne.

De tre anklagede er foruden Krarup, Mogens Camre (som sædvanligt) for at kalde Asmaa for psykisk syg og Morten Messersmith for at mene at alle muslimske samfund er tabersamfund hvilket gør muslimer til tabere. Fra Nyhedsavisen

Et stigende antal børn af nydanskere må have hjælp i specialklasser eller flyttes på specialskoler, fordi de – blandt andet som et resultat af indavl i familien – har svært ved at lære og klare sig i skolen.

Jep! Vindere hele banden!

Hvad man kan kalde en ikke-nyhed. Nu sammenligner Søren Krarup det muslimske tørklæde med det nazistiske armbind, hvilket har forarget flere medlemmer af Folketinget.

Krarup siger

“Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?,”

Det burde der undervises efter i Folkeskolen!

————————————————————–

Niels Helveg Petersen optrådte bestyrtet i TV2-Nyhederne kl.10:00  hvor han udtrykte afsky over for Krarups udtalelser. Krarups modstand mod at se det muslimske tørklæde på Folketingets talerstol blev af Niels Helveg udlagt som at forbyde Folkevalgt at gå på talerstolen, hvilket måtte være Grundlovsstridigt. Hermed mener vores tidligere udenrigsminister åbenbart at muslimske kvinder bliver født med tørklædet og det er en fastgroet del af deres anatomi og at de derfor ikke kan tage det af efter eget valg.