Israel og Hizbollah har udvekslet nogle fanger med nogle lig. De terrorister israelerne fanger er stadig i live mange år efter, mens Hizbollah myrder sine fanger - i fangenskab. Fra DR

Israel har sendt fem fanger hjem til Israel, og dermed overholder israelerne et af de vigtigste punkter i den fangeudveksling med Hizbollah-militsen, som blev gennemført i dag.

Israelerne fik tidligere i dag udleveret to ligkister fra Hizbollah. Og efter at israelske retsmedicinere kunne konstatere, at de indeholdt ligene af to tilfangetagne israelske soldater, begyndte trafikken at gå den anden vej.

Lidt efter klokken 16 dansk tid overgav Israel Samir Kantar og fire andre fanger til Røde Kors, der som neutral spiller har haft til opgave at fragte fanger og lig over grænsen.

Lasse Ellegaard kan i Information næsten ikke få armene ned over denne revitalisering af ungdommens idealer.

BEIRUT - Denne onsdag var Hizbollahs. Israel var i knæ, da Samir Kontar og hans fire medfanger kl. 17.24 krydsede grænsen til Libanon.

Men i Beiruts gader, såvel som i Sydlibanon, ekkoede knald-fyrværkeri, og den nyslåede samlingsregering havde erklæret national helligdag, så de offentligt ansatte kunne sidde limet til tv-skærmene for at følge denne selverklærede triumf over Israel.

I Dahiya, Beiruts sydlige shia-forstæder, var kvarteret omkring pladsen, hvor Hizbollahs massemøder finder sted, afspærret for kørende trafik, men sikkerhedsforanstaltningerne var afslappede, og stemningen løssluppen med svingende Hizbollah-faner og libanesiske flag.

Selv Guds Partis lidt bøse handykvinde i presse-anliggender havde droppet sin vante skranke-attitude og smilede - næsten - da hun hen på eftermiddagen redegjorde for forsinkelserne i dagens program.
Løftet, der bandt

Israel havde endnu ikke løsladt Samir Kontar og hans fire medfanger, men de var på vej, forsikrede hun, og der ville ikke være problemer med adgangen til fejringen af sejren. Slet ikke.

Ruten fra Rafik Hariri-lufthavnen til pladsen - forbi Borj al-Barajeh, den palæstinensiske flygtningelejr - var udsmykket med plakater og transparenter, opsat på under et døgn, med slogans, der hyldede denne sejr over Israel og mindede libanesere og flygtninge, der var stimlet sammen allerede ved middagstid, om Hizbollah-leder Sayyed Hassan Nasrallahs ‘løfte fra 14. august’ - nemlig den dag, 34-dages krigen mod Israel i 2006 sluttede, og hvor han lovede, at han ville bringe Kontar hjem sammen med de fire øvrige patrioter.

Og vel at mærke: Hizbollah ville bringe dem hjem, ikke den libanesiske stat. Et vink om denne tingenes tilstand sås, da de fem løsladte straks efter ankomsten til libanesisk jord skiftede fra deres grå fange-sweatshirts til camouflage-uniformer. Statens rolle i seancen var iøjnefaldende beskeden - ved Narqura-grænsen sås kun Hizbollahs gule baseball-kasketter, da udvekslingen fandt sted, og i Beirut indskrænkede ’staten’ sig til at stille med de øverste kransekagefigurer i den internationale lufthavn i skikkelse af præsident Michel Suleiman, premierminister Fouad Saniora og parlamentsformand Nabil Berri, suppleret af FN-dignitarer, ambassadører og religiøse ledere. Lufthavnen, opkaldt efter den myrdede eks-premierminister Rafik Hariri, var deres reservat.

Hvis man læser kommentarerne til artiklen er den første (og i skrivende stund den eneste) mere bitter på civilisationens og menneskelighedens vegne.

Tjo ja, propaganda sejr, jeg ved ikke rigtigt, de fejrer en morder der har dræbt et 4 årigt barn? Er det ikke mere at udstille sig selv? Mon ikke det i virkeligheden var Israel der vandt en sejr her, i hvert fald i forhold til normale mennesker verden over.

Og det er der god grund til, hvis man bliver i det propagandistiske, skønt ikke ukorrekte, hjørne. De egentlige tabere er den libanesiske stat, der er sat på et sidespor. Terrorgruppen Hizbollah demonstrerer sin magt så vulgært fordi den kan. Israel derimod har ikke tabt ansigt til andre end de arabere - og andre - der ønsker deres udslettelse hellere i går end idag. For den civiliserede verden handler Israel, som den stat, der kerer sig om sine borgere, ikke fordi de er martyrer eller skal genoptage krigen, men blot fordi de er borgere. Israel er menneskenes land i et hav af orker.

Ja, man må give Informations kritiske læser ret. Normale mennesker verden over svinger nok næppe med fanen, men bliver måske mindet om at ondskaben ikke døde med Hitler.

Fra Politiken

»Hvorfor er er jeg mere farlig end en af de andre«.

Sådan spørger den 25-årig tuneser i dommervagten i København. Han er mistænkt for at have deltaget i planlægningen af drab på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og blev anholdt sammen med to andre.

Det var i Februar. Nu er der godt nyt for de der vil leve og sige deres mening, som det passer dem, når det passer dem, om hvad der passer dem. Fra Berlingske Tidende

PET og Rigspolitiet har sandsynliggjort, at de to udviste tunesere, der siden 13. februar har siddet varetægtsfængslet, planlagde et drab på Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.

Sådan lyder vurderingen fra Københavns Byret, der tirsdag bestemte, at tuneserne fortsat skal være frihedsberøvet.

Dommer i Københavns Byret Marianne Madsen, siger i en pressemeddelelse, at betingelserne i udlændingeloven om frihedsberøvelsen er opfyldt.

- Den af Rigspolitichefen iværksatte frihedsberøvelse har været lovlig, og de pågældende skal fortsat være frihedsberøvet, siger hun.

Ergo er PET’s oplysninger rigtige og ud med de to mordere. Nu har de og deres danske sympatisører ofte påstået at de vil blive udsat for tortur. Fra Politiken

 Og jeg vil blive anholdt det øjeblik, jeg lander i Tunesien. Jeg bliver smidt i fængsel og voldtaget og tortureret«, siger den 36-årige med lav stemme.  

Hvorfor er det anale så fremtrædende? Er det værre end traditionel tortur? Og hænger det sammen med de ofte udslunge trusler fra mellemøstlige unge mænd om at de “knepper” denne og hin person med hvem de måtte have et mellemværende. Under alle omstændigheder kom manden til Danmark fordi han var forfulgt i Tunesien og nu kan vi måske forstå hvorfor.

Den amerikanske præsident har den oplagte kvalitet at han er nem at grine ad. På Youtube findes en række klip, hvor Bush fremstår beruset og mistanken er jo at den gamle alkoholiker er faldet af vendvognen. Det kan være ganske morsomt, som her fra et for mig ukendt talkshow

Der er også en her, der hedder Bush drunk again?

Og den rummer nøglen til hans fulderi, for en anden vinkel på dette klip er Bush insults blind reporter

Skægt, som hans stemme egner sig til fuldemandssnak blot den sættes lidt ned i hastighed.

Man hører ofte at vi allerede lever i et multietnisk samfund. Men hvorledes ser sådan et egentligt ud?

Jeg tror jeg beholder mit Morten Korch-samfund thank you very much.

Kurt Vestergaard kan støde på en 40-årig dansk-marrokaner, der hellere så ham død end levende, næste gang han er i Netto. Fra Jyllands-Posten

Der bliver alligevel ikke rejst nogen sag mod en 40-årig dansk-marokkaner, der i februar blev anholdt og sigtet for at have deltaget i planlægning af drab på muhammedtegner Kurt Westergaard. Det oplyser statsadvokaten for Nord- og Østjylland, Elsemette Cassøe.

Og hvorfor så det? Fra Jyllands-Posten

Jeg har i dag besluttet at opgive påtale i sagen mod en 40-årig mand, der har været anholdt og sigtet for deltagelse i planer om drab på tegneren Kurt Vestergaard i anledning af Vestergaards tegning af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september 2005.

Anholdelse af den 40-årige mand, der er dansk statsborger, skete den 12. februar 2008, hvor politiet greb ind for at forhindre gennemførelsen af planerne om drab.

Efterforskningen i sagen har bl.a. vist, at personer med tilknytning til den 40-årige mand har indhentet materiale på Internettet om Muhammed-tegningerne og Jyllands-Posten og har gjort optegnelser om Vestergaard og hans bopælsforhold mv., ligesom der i personkredsen har været efterspørgsel efter våben og interesse for håndtering af sprængstoffer. I den anledning er også to tunesiske mænd frihedsberøvet med henblik på udvisning.

Selv om der foreligger oplysninger om en forbindelse mellem den 40-årige sigtede og planerne om drab på Kurt Vestergaard, er det ikke muligt under en retssag at fremlæg-ge tilstrækkelige beviser for den 40-åriges deltagelse i planlægningen.

Jeg har derfor efter indstilling fra Østjyllands Politi og inddragelse af Politiets Efterretningstjeneste besluttet, at der ikke skal rejses tiltale i sagen.

Min afgørelse er truffet efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, hvorefter påtale i en sag opgives, hvis videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.

Der kan ikke gives yderligere oplysninger om sagen.

E. Cassøe

statsadvokat

Frikendt? Manden har muligvis ikke overtrådt loven, men at lege attentat mod andre mennesker….

Alle har sikkert set den idag forfærdeligt langsommelige 80′er komedie Cocodile Dundee, hvor en barsk “buskman” hives til New York. Humoren, for så vidt der er tale om humor, ligger i Dundees reaktioner i mødet med det ukendte. Således udgør rulletrapper og elevatorer i første omgang en trussel, mens bidske vagthunde og knivbevæbnede bander ikke rykker en tøddel ved hvilepulsen. Fra Se og Hør

Ifølge domsudskrifterne fra sagen skete der følgende: På diskoteket lægger Tarek [Abdol-Haid, bror til Asmaa] an på den unge model ved at gribe hende om taljen og tage hende på brysterne.

Hun afviser ham blankt ved at skubbe ham væk. I første omgang bliver dette mødt med et vredesudbrud fra Tarek, hvor han kalder hende ”fucking luder” og ”kælling”.

(…)

Skrigeriet efterfølges af et skub, der sender Sofie i asfalten.
Hun rammer jorden hårdt, slår hovedet og besvimer, hvilket dog ikke forhindrer Tarek i at slå hende i ansigtet og sparke hende i maven.

Episoden koster Abdol-Hamid seks måneder i fængsel – hans tredje dom siden 2003. Tarek Abdol-Hamid er tidligere straffet for bl.a. vold, tyveri og trusler på livet.

Man kan nu levende forestille sig Asmaa Abdol Hamids betænkeligheder ved på nogen måde at give mænd indtryk af at være et seksuelt væsen når hendes mandlige reference er hendes egen kultur, ja endog hendes egen familie. Sagen - der er fra 2006 - afspejler med nærmest dramaturgisk perfektion kulturmødet mellem øst og vest i en enkelt familie. Måske noget for DR-Drama?

For sagen er at Asmaa Abdol Hamids tørklæde og modvilje mod håndgivning til mænd er en del af det samme udsyn der bringer hendes bror til dette brutale overfald. Asmaa’s hilsen han intet med en særlig intimsfære at gøre, sådan som Braad Thomsen løgnagtigt kalder det og det har intet med en særlig oprigtighed at gøre at hun i stedet for at stikke mænd på næven lægger sin hånd på sit bryst, hvor hjertet sidder (hvilket også er grov forskelsbehandling da kvinder ikke får den hilsen). Asmaa gør som hun gør fordi kvinder i det islamiske univers er underlagt mænd, bærer æren og derfor får skylden for enhver overtrædelse af den perverse sædelighed. Tørklædet er måden hvorpå man går fri af mænd som hendes egen brors overfald, fordi de signalerer den totale og anonyme underkastelse. Tørklædet bæres af frygt for mænd.

Asmaas bror Tarek er jo vokset op i det samme hjem, må vi gå ud fra, og han har lært de samme normer og de samme værdier, der med stolthed bæres af Asmaa og med Enhedslistens vanlige sans for galimatias promoveres som åbenhed, mangfoldighed og  det fremtidens Danmark, som allerede er her og som vi skal fejre. Han reagerer med vold hvis en luder afviser ham for en luder er ikke bedre værd. Og en luder? Det er en der ikke bærer tørklæde og derved ægger manden og fratager ham hans vilje. Det er den simple logik ærlige imamer giver udtryk for når de siger at danske piger selv er ude om at blive voldtaget fordi de ikke gør alt for at signalere underkastelse. Og det gør frie mennesker jo ikke og så kan enhver jo sige sig selv, som direktøren i Brabrand Boligforening, Torben Overgaard, at hvis kvinder udlever deres firhed, hvor der primært er muslimer, der ikke godtager frihed og derfor anser dem som ludere, så vil der opstå problemer.

Alle har sikkert set den idag forfærdeligt langsommelige 80′er komedie Cocodile Dundee, hvor en barsk “buskman” hives til New York. Humoren, for så vidt der er tale om humor, ligger i Dundees reaktioner i mødet med det ukendte. Således udgør rulletrapper og elevatorer i første omgang en trussel, mens bidske vagthunde og knivbevæbnede bander ikke rykker en tøddel ved hvilepulsen. Fra DR

I Vejen er en mand blevet sigtet for i aftes at have banket et pindsvin ihjel med en skovl.

Episoden fandt sted under en fest, hvor den 23-årige mand pludselig gik løs på pindsvinet.

Et vidne ringede til politiet, som straks rykkede ud.

- Da vi nåede frem var pindsvinet dødt, og manden forklarede, at han var bange for pindsvinet. Han kommer nemlig fra Afrika, og på de kanter skyder pindsvinene med pigge, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands politi til dr.dk/esbjerg.

Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- Og så har han forhåbentlig lært, at de danske pindsvin er ganske harmløse, siger Søren Strægaard.

Pas på! Et pindsvin! Nu er det op til mændene at vise deres værd. Man kan levende forestille sig den arme mands panik i den drabelige kamp med et sagesløst dyr, der oven i købet er i høj kurs qua sin appetit på dræbersnegle (gå hellere igang med dem Mbassa. Men pas på for de spinger op på dig og bider armen af dig).

Frederiksberg kommune har længe formået dygtigt, at manøvrere i det felt som kan betegnes “indvandrings-stoleleg”. De har, med andre ord, undgået at tage det tunge slæb med at integrere uintegrerbare grupper af bestemt etnisk og religiøs oprindelse. Lidt mindre heldigt er det gået for andre kommuner og bydele, hvor man selvfølgelig kun er bosiddende, hvis man absolut ingen anden mulighed har.
Nu er det imidlertid kommet dertil, at Frederiksberg alligevel for lov til at deltage i de spændende kulturelle udfordringer, som det multietniske element i skandinavien byder på. Fra Frederiksbergbladet over en 14 dages periode:

Truede 15-årig med kniv

Klokken to natten til torsdag den 19. juni fulgtes to 15-årige drenge hjem fra en af deres fælles venner på Frederiksberg.

De gik i retning mod Forum, og i krydset Rolighedsvej/Bülowsvej satte de sig ned på en trappesten og snakkede. En matgrå Mercedes kørte op på siden af dem, og ud fra højre bagsæde steg en cirka 16-17- årig mand med sort hår, der var klippet helt kort i siderne. Han tog en kniv frem og sagde, at de to 15-årige skulle aflevere deres pengepunge, hvilket de gjorde.

Ifølge politiet virkede gerningsmanden meget nervøs og famlende, som om han var blevet presset til røveriet. Det siger vicepolitikommissær Jakob Vilner.

I bilen var tre andre personer. Gerningsmanden beskrives desuden som mellemøstlig af udseende, iført hvid hættetrøje med lynlås og mørkeblå baggy jeans. Bilen - den sølvgrå Mercedes - er formentlig en årgang 1994 og bilens kofangere er lysere end resten af bilen. Oplysninger om bilen eller gerningsmændene gives på 38101448 eller nærmeste politi.

Der kan altså ikke være tale om økonomisk betinget kriminalitet, som socialisterne ynder at bruge som pseudoteoretisk forklaringsmodel, i det de færreste fattigrøve har råd til en Mercedes, eller omgås folk med disse køretøjer stående i carporten.

Brutal bandevold

23-årige Abdelbadia El Ahmadi, er netop idømt et års ubetinget fængsel for at have deltaget i et råt overfald på en helt tilfældig ung mand, der var på vej hjem fra fest.

…Han [El Ahmadi] har iøvrigt flere domme for tyveri bag sig, samt en enkelt voldsdom.
I oktober sidste år blev en ung mand, der var på vej hjem fra fest slået flere gange i hovedet med en såkaldt “boobi-stick”; som er en teleskopstang af metal. Da den unge mand lå ned blev han sparket og slået yderligere, hvorefter han blev stukket fire gange med kniv, og frarøvet 350 kroner.
Overfaldet skete på Nordre Fasanvej og hang sammen med to andre overfald, alle foretaget af mindst fire yngre mænd fra en indvandrerbande, der holder til ved bebyggelsen Stjernen ved Kong Georgs Vej…
Alle tre overfald foregik inden et kvarter natten til 28. oktober 2007.
En DNA-prøve viste, at den dømte stadig havde det ene offers blod på sine bukser…
Men det lykkedes ikke anklageren, at binde den 23-årige sammen med de to andre overfald. Det betyder at de øvrige gerningsmænd foreløbig går fri.

Læg mærke til det bramfrie sprog der anvendes i denne artikel, noget man ikke lige slipper afsted med i de store borgerlige københavnerblade.

Ét års fængsel for knivstikkeri, grov vold og røveri - blødsødenhed er sådan et fattigt ord.

Den 15 december 2007 havde jeg nogle kommentarer om et mord på en forsker i Sverige. Forskeren Fuat Deniz, der selv var assyrisk kristen, havde specialiseret sig i det osmanniske folkedrab på armenerne og derved været ugleset i Tyrkiet. Under den sensationalistiske overskrift “Muslimer myrder forsker” frembringer jeg en betinget argumentation for hvad det er i den islamiske verdensopfattelse der leder til at myrde bl.a. forskere for at frembringe uønsket viden.

I kommentarfeltet bliver jeg (Drokles) så højstemt af mit eget rationale at jeg uden videre sætter 1000,- på højkant til bloggeren Raapil, “...hvis morderen skulle vise sig at være andet end muslim.“. Og det er præcis hvad morderen har vist sig at være - andet end muslim. Det er nemlig Fuat Deniz egen fætter og medkristne assyrer der førte kniven på så bestialsk vis. Fra Örebro-expressen

– Det ska vara något gammalt groll, mer vet jag inte. Jag har bara träffat honom en gång, och jag tror inte att det var så många i släkten som hade bra kontakt med honom, säger en släktning om 42-åringen.
Inte heller Fuat Deniz änka Runa i Baianstovu Deniz kan förstå motivet.
– Nej, jag känner inte den här personen alls. Självklart är det en ohygglig chock för alla, och en obeskrivlig tragedi för den familjen, säger hon.
Frågan är om någon annan än 42-åringen och offret vet vad som egentligen ligger bakom mordet?

Ikke jeg ihvertifælled. Derfor må jeg erkende mit nederlag og betale 1.000,- til Raapil og undskylde min posterings overskrift “Muslimer myrder forsker”. Denne overskrift er ikke blot forkert, men passer tillige end ikke med selve posteringen, hvor jeg skriver

Hvis vi holder os til antagelsen om at den gode forsker blev myrdet for at sige sandheden om et af de tyrkiske folkedrab demonstrerer denne forbrydelse blot, hvor afstumpet kulturen bliver af fornægtelse. Den muslimske kultur repræsenterer en tankegang grundlagt i tabuisering, hvilket selvfølgelig udelukker enhver form for selvkritik og det bliver umuligt for ikke at sige gudsbestotteligt kollektivt at erkende fejl. Dermed ikke være sagt at den enkelte muslim, for det er hvad vi taler om som sædvanlig ikke kan skelne, men det kan ikke komme til udtryk for der er intet sprogfor det og logikken understøttes ikke af den fælles forståelsesramme. Enhver indrømmelse af egne fejl vil således være en fornægtelse af Gud.

Derfor hober frustrationerne hos mange muslimer sig op når virkeligheden ikke arter sig som den burde. Det eneste svar er at udrydde virkeligheden så Guds orden atter hersker - om ikke andet så i ens egen fornægtelsessind. Mordet demonstrerer at islam er inkompatibelt med den frie tanke og det frie samfund og ligeledes at den muslimske verden ikke er til at redde gennem oplysning. Islam vil altid modsætte sig sandheden og den frie tanke fordi det bryder den tabuisering, der er dens fundamentet. Der er ingen mellemvej mellem vestlig og muslimsk tankegang og Ellemann-Jensen tror og ingen mulighed for god tone og fælles overenskomst. Uden tabuiseringen vil den dø og ligeledes uden den frie tanke vil Vesten dø og det er op til os at foretage et valg om, hvem der skal dominere den anden.

Her er altså tale om en klar spekulation med forbehold og ikke en genfortælling af faktiske forhold. Og der er tale om at finde grundlaget for et mønster, der er velkendt i Tyrkiet og andre totalitære lande især muslimske lande, hvor det totalitære direkte er det religiøse og kulturelle fundament for mennesket forståelsesramme. Forfølgelsen af forskere i muslimske lande og herunder også Tyrkiet er så velkendt at de fleste medier og forskere antog, hvad min overskrift hamrede fast. Indledningen tilden Örebro-expressen artikel jeg referede til troede det samme som også den artikel i Politiken (Hvor der hedder “Drabet på en assyrisk universitetslærer har fået flere af hans kolleger til at frygte for deres liv. Flere er blevet truet i forbindelse med deres forskning.“), hvorpå jeg byggede på postering.

Dette fratager på ingen måde Monokultur fra det ansvar at have bragt en sensationalistisk overskrift, der end ikke hang sammen med indholdet i posteringen, men tillige ikke havde hold i virkeligheden. Og det ændrer ikke på det faktum at morderen ikke var muslim sådan som jeg skråsikkert satte 1000,- på højkant for overfor bloggeren Raapil. Jeg erkender mit nederlag og undskylder overskriften.

Fra Jyllands-Posten

Sortbog for Den Franske Revolution gør op med udbredt skønmaleri. Den må kaldes et folkemord, og den inspirerede fascismen, lyder det fra de franske historikere.

(…)

Som ved det tyske folkemord på jøder ved overfaldet på Polen, måtte man også her lægge hovederne i blød for at udtænke hurtigere likvideringsmetoder end skydning – og her tillige guillotinering – fordi så store folkemasser skulle henrettes, herunder også kvinder og børn.

Det skete bl.a. ved at samle dem på store både, som man sænkede midt i floder. Mange historikere fortrænger bevidst dette tilintetgørelsesorgie, bemærker Secher.

Stéphane Courtois viser i sit afsnit de tråde, der forbinder den franske og den russiske revolution i 1917. Et andet afsnit optegner forbindelsen til de fascistiske bevægelser i det 20. århunderede.

Det er en bog man må have, hvis den skulle udkomme på dansk. Det skal blive interessant at følge de historikere, der bevidst har undladt grusomhederne og især det ideologiske ophav. Hvilket forsvar kan de have overfor deres elever?

Og med fare for at virke besat, så er bogens pointe præcis den, som den af samme grund af de kulturradikale og marxistisk snoede ofte udskældte Krarups. Nemlig at den Franske Revolution var totalitær fordi den byggede på drømmen om det retfærdige samfund og som sådan ikke kunne undgå at forvandle sig til et blodbad. Søren Krarup har igen og igen trukket denne pointe frem f.eks. 19. maj sidste år i en kronik i Politiken, hvor han understreger forskellen mellem retstaten og retfærdighedssamfundet.

Er retsstatens mening ikke at skabe retfærdighed? Jo, det kan man godt sige, men i retsstaten skaber man retfærdighed på én måde: ved at indføre en lov, der er fælles for alle borgere, og som alle borgere skal rette sig efter. Retsstaten har loven som sit grundlag og sin forudsætning. Retsstaten bygger på loven og ikke andet. Hvis der ikke er lov i landet, så er landet ikke en retsstat – med forordet til den ældste samlede danske lov, Jyske Lov fra 1241: Med lov skal land bygges.

Jamen er det ikke retfærdigheden, der kommer af loven? Nej, det er retsstaten. Ordet retfærdighed kan dække over meget andet end lov og ret. Tænk på de moderne totalitære diktaturstater i 20. århundrede – Sovjetunionen og Hitlertyskland. De var ikke retsstater, for retten var sat til side for det ideologiske formål – henholdsvis det klasseløse samfund i Sovjetunionen og det racerene samfund i Hitlertyskland. Loven var ikke grundlaget for disse diktaturer, for loven var ikke ens for alle.

(…)

Retfærdighedssamfundet forholder sig ikke til den givne, gældende lov, men til det ideologiske, politiske, religiøse begreb, som samfundets magthaver udnævner til at repræsentere retfærdigheden – den ene, hellige retfærdighed.

Og for at fremme denne højere, hellige retfærdighed sætter retfærdighedssamfundet loven og retten til side.

Det kommunistiske folkemord, Gulagsystemet, bygger på begrebet om retfærdighed. Marxismen eller kommunismen er en politisk religion, der som alle religioner gør begrebet retfærdighed til livets mening, der som sådan tilsidesætter alle hensyn – bl.a. det gammeldags, der hedder gældende lov. Hvis loven ikke er retfærdighed, gælder den ikke i retfærdighedssamfundet. Hvis loven ikke fremmer det klasseløse samfund, gælder den ikke i Sovjetunionen.

Der til gengæld pynter diktaturet med de utallige menneskerettigheder i Stalins grundlov.

En retsstat, derimod, drømmer ikke om at skabe den endelige retfærdighed på Jord og oprette et paradis. En retsstat bygger på loven og ikke på andet; den givne, gældende lov, der deler mellem mit og dit og sørger for at standse den stærke og aggressive, så at han ikke overfalder og misbruger den svage. Retsstaten kender ikke til andre rettigheder end dem, som loven giver. Hvad loven giver mig ret til, er min rettighed. Hvor loven ikke eksisterer, er der ikke rettigheder.

(…)

Først i den amerikanske Uafhængighedserklæring, der begynder med at erklære, at man anser følgende sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber er begavede med dem iboende og umistelige rettigheder. Sådan siger Uafhængighedserklæringen til indledning – og ved at sige, at menneskene er skabt sådanne, tager Uafhængighedserklæringen i virkeligheden stærke forbehold over for talen om naturlige rettigheder, fordi den jo derved taler om en skaber og om mennesket som skabning, det vil sige, at mennesket er ikke sin egen herre og har ikke en medfødt, naturlig ret.

Men dette afgørende forbehold glemmes hurtigt i det næste skridt, som er den franske menneskerettighedserklæring af august 1789, en del af den franske revolution. Og netop den franske revolution afslører virkeligheden vedrørende menneskerettigheder og retfærdighedssamfund, for i løbet af fire år er lov og ret i landet afskaffet til fordel for guillotinen – den henrettelsesmaskine, med hvilken Robespierre og hans medrevolutionære huggede hovedet af alle, der var uenige med revolutionen og Robespierre.

Som vi kan se: Det er ganske ligesom med Stalin og hans grundlov. Men taler om menneskerettigheder og sætter dermed loven ud af kraft til fordel for retfærdigheden, og konsekvensen er terror, tyranni, ensretning.

Dette, siger jeg, er menneskerettighedstænkningens konsekvens. Sådan ophæver retfærdighedssamfundet altid retsstaten. Det lyder så fint, så umådelig ædelt og fint med alle disse evige, naturlige, universelle rettigheder. Det er lige til at sætte ind i Stalins grundlov. Men det er vejen til ensretning og tyranni, og det er just denne udvikling, vi oplever i dag, hvor menneskerettighederne tilbedes som tidens helligste sandhed.

Læs eller genlæs den hele.

Knivstikkeri og pistolskud ved en fest, så ved man omtrend hvor det bærer hen af, og der er ikke point for at gætte på voldsmændenes etniske baggrund. Bookmakeren modtager ikke bets på den slags kampe mere.
En henstilling, en bemærkning om at tøjle hæmningsløs selvudfoldelse, et forkert blik… fra Ekstrabladet:

Rygeforbud medførte knivstik

Da en privat fødselsdagsfest i rugbyklubben på Arsenalvej på Holmen var ved at slutte ved firetiden i morges tændte en person en cigaret indendørs.

Nogen gjorde ham opmærksom på, at der var rygeforbud og så endte det hele i et blodigt slagsmål med knivstik og skud.

Tre af festens deltagere blev stukket med kniv.

- En gruppe, der beskrives som ‘indvandrer-typer’, på 8-10 personer var til stede under en privat fødselsdagsfest. De optrådte stærkt provokerende hele aftenen og ved 4-tiden lykkedes det dem at komme i slagsmål med en person, som blev stukket med en kniv. Det samme skete for to mænd, der kom til for at hjælpe, siger politiets centrale vagtleder, Rene Hansen.

…

Den ene blev stukket i maven, mens en anden fik flere stik i ryggen og den sidste blev stukket i baglåret. To af dem er stadig indlagt og er blevet opereret.

Flere af festens deltagere forfølger knivstikkerne, men afbryder jagten ved Bodenhoffs Plads, da en af knivstikkerne trækker en pistol og affyrer et eller flere skud. Politiet mener, at der blev skudt op i luften.

Er der nogle RUC typer der kan fortælle mig hvordan man integrerer herfra? Jeg er løbet tør for idéer.

Fra DR

Grønlændere i Gellerupparken ved Århus har i årevis været udsat for racistisk betonet forfølgelse fra arabiske og somaliske beboere. Nu har en gruppe grønlændere måttet flygte, skriver Århus Stiftstidende.

- Jeg kunne ikke længere klare at være skydeskive. Det var et psykisk pres. Men jeg er vred over, at det var os, der måtte ud. Det var jo dem, der angreb os, siger Johanne Christiansen.

(…)

Råb på gaden som: “Fuck hjem til Grønland, det er vores Gellerup”, er helt almindelige, ligesom det er normalt, at arabiske unge skyder fyrværkeri efter dem.

Kan man lære noget af det? Ja, det kan man ifølge Torben Overgaard,direktør i Brabrand Boligforening

- Hvis grønlændere, der drikker meget, bor et sted, hvor der primært bor muslimer, som ikke godtager alkohol, så vil der opstå konflikter.

Nu kan man jo indvende at det er danskernes skyld da vi ikke blot har udgrænset muslimerne og gjort dem angste og afvisende overfor vores måde at leve på, der ikke er spor bedre, faktisk tværtimod, men at vi også lært grønlænderne at drikke og på den måde vendt de etniske minoriteter mod hinanden, som det hele tiden har været Pia Kjærsgaards plan. Men…

Sandheden er ganske rigtigt som Torben Overgasard slår fast, at det er noget som sker, som en lovmæssighed - noget indlysende man kan sige sig selv. Og det er da også hvad vi andre prøver og har prøvet at forklare de vildfarne, der stadig dyrker ideen om kulturernes ligeværd og derfor i realiteten deres essensielle værdiforladthed. For hvis kulturer havde værdier, ville disse ikke være ens, da der så ikke var tale om forskellige kulturer, og hvis de ikke er ens ville de komme i konflikt med hinanden f.eks. om alkohol eller kvinders medlemskab af menneskeheden, eller opdelingen af rent og urent, eller den frie tanke, eller at være Jorden tro, eller alle menneskers ligeværd.

Hvis der er forskelle på værdier og hvis man har kendskab til disse værdier og deres betydning, så er det at man kan sige sig selv, hvor en brudflade ligger. Så er det at man kan sige at hvor der bor mange muslimer vil andre mennesker blive stenet (det der med en fejlagtig underforståethed af ligeværdige parter kaldes for en opstået konflikt). Gjellerup er ikke et stykke Danmark, det er muslimers Gjellerup og Rigsfællesskabets medlemmer er på fremmed grund.

Åh ja, det siges og der bor en enkelt muslim på Grønland og så vidt jeg er orienteret klarer han sig fint med sine naboer. Men han er jo heller ikke i flertal.

Når Daily Mail kan rapportere denne absurditet

Tayside Police caused uproar in the Muslim community after they released this advertisement featuring police puppy Rebel sitting in a hatThe advert has upset Muslims because dogs are considered ritually unclean and has sparked such anger that some shopkeepers in Dundee have refused to display the advert.

Dundee councillor Mohammed Asif said: ‘My concern was that it’s not welcomed by all communities, with the dog on the cards.

‘It was probably a waste of resources going to these communities.

‘They (the police) should have understood. Since then, the police have explained that it was an oversight on their part, and that if they’d seen it was going to cause upset they wouldn’t have done it.’ 

(…)

‘We did not seek advice from the force’s diversity adviser prior to publishing and distributing the postcards. That was an oversight and we apologise for any offence caused.’

Så er det et tegn på  at The Telegraph er inde på noget rigtigt når de kan fortælle

In the most comprehensive research of its kind to date, Prof Martin Innes, of the Universities’ Police Science Institute in Cardiff, led a team of researchers which carried out face-to-face and telephone interviews with more than 600 Muslims in London, Birmingham and Oldham.

They found that the radicalisation of young British Muslims was more widespread than previously feared, with “a disturbing proportion” expressing support for extremist elements.

The report, which is being distributed among senior officers, Whitehall officials and ministers, finds that:

• Anger and disaffection are “widespread in sections of Muslim youth”.

• There is tacit support for extremist violence within sections of the Muslim community.

• Police need to do more to win the trust of Muslim communities if they are to tackle radicalisation.

• Many Muslims distrust police and are reluctant to inform on extremists, preferring to deal with problems inside their communities.

The study, entitled Hearts and Minds and Eyes and Ears: Reducing Radicalisation Risks Through Reassurance Orientated Policing, warns that “the threat to the UK from jihadist terrorism may increase in the future”.

Og den udvikling kan - også ifølge Telegraph - nu mærkes overalt i samfundet

Mrs Blair said: “As a parent I am concerned about what’s happening when my children are on the street and I know I am not unique in that by any means.

“Anecdotally it seems clear that the perception is that it’s much worse,” she said.

“I think the evidence that we heard from people on the street and indeed the figures we were getting from hospitals, is that there are more people presenting with injuries caused in this way.

“Because this is almost a new phenomenon - that younger children are carrying knives and, sadly, using them - the statistics are not looking at the right areas. They need to broaden what they are looking at.”

Hvilket betyder at andre - igen ifølge Telegraph - lugter blod

Canada is trying to attract skilled British workers to emigrate to the country to boost the economy and population.

Canada wants to attract 50,000 foreign workers within the next year

Officials hope that superior public services and a stable economy will tempt people who have lost patience with the soaring cost of living in Britain, and the state of hospitals and schools.

Hector Goudreau, Minister of Employment and Immigration in Alberta, has been sent across the Atlantic to encourage workers who fit skills and experience criteria to apply for a fast-tracked visa.

The scale of the project has been compared to the assisted passage scheme which saw over a million ‘Ten Pound Poms’ migrate to Australia after the Second World War. It will raise fears that Britain could be hit with a ‘brain drain’ if significant numbers take up the offer.

England, you are going down!