Tintin til OL 1968

Diverse — Drokles on August 29, 2012 at 5:45 pm

john-carlos-and-tommy-smith

I 1968 vandt de to amerikanske løbere Tommy Schmidt og John Carlos henholdsvis guld og bronze i 200 meter løb. Da de fik deres medaljer og så Stars n’ Stripes gå til tops til tonerne af Star Spangled Banner sænkede de deres hoveder og rejste deres knyttede næver i sympati med andre sorte i USA. De var Black Power før de var amerikanere.

Ved deres side stod sølvmedalje vinderen, den australske Peter Norman, og så meget hvid ud. Men hvad de færreste vidste var at han hjalp de sortes sag bl.a. “ved at bære et emblem og dermed vise støtte”. Men ikke nok med det, så reddede han også sine sorte kollegaers happening, skriver Jyllands-Posten, da “John Carlos havde glemt sine handsker.

“Efter at Carlos glemte sine handsker, foreslog Norman, at de to amerikanere skulle dele det ene par handsker,” sagde den australske politiker Andrew Leigh i mandags i det australske parlament, skriver CNN.

tintin-klarer-c3a6rterne

En lille Ellemann-Lykketoft analyse

Diverse — Drokles on August 28, 2012 at 6:37 pm

Jeg har ikke været kritisk, jeg har bare været realistisk og jeg må sige at jeg er ikke spor overrasket over det der er sket. Og det har da været helt tydeligt at Det Muslimske Broderskab ville ikke kunne overtage magten, sådan som mange frygtede da de vandt præsidentvalget.

Ordene er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemanns og faldt, som så mange andre andre perler, i TV2 News program Ellemann-Lykketoft, dengang da militæret i Ægypten opløste parlamentet som følge af det uafklarede valgresultat. Og da Lykketoft spædede beroligende til, at præsidentposten ikke vil indeholde det samme som tidligere, fortsatte Ellemann sin gode stime med at uddybe

Der bliver det tilbage i præsidentposten, hvis nu vi tænker at det er Broderskabets mand, der bliver erklret vinder, og meget tyder jo på at han lige præcis er kravlet over halvdelen af stemmerne, så vil han jo få lov til at udpege en regering. Men man ved på forhånd at nogle af nøgleministerierne, altså forsvar, sikkerhed osv, dem vil han ikke få lov til at tage.

Og så fortsatte Ellemann med at minde om at “Broderskabets moderate fløj” “sandelig også er stor” førend Lykketoft forudså at “Der bliver skrevet en forfatning, hvor militæret får forbeholdt sig en ret stor rolle“. Men det viser sig nu mere og mere at det eneste nøgleministerium er præsidentposten. Siden har Mursi nemlig fyret forsvarsministeren og fremtrædende generaler samt kritiske dele af pressen og har selv defineret den kommission der skal skrive forfatningen. Og den videre udvikling er heller ikke gunstig for de to hønisser Ellemann-Lykketoft rapporterer Gatestone Institute

Morsi made clear his view of the Egyptian constitution when he stated during the campaign: “They said the constitution is their Quran, as if the constitution is so great…and I say the Quran is our constitution”.

In short, in one strike after the alleged terrorist attack in Sinai, which has been said never even to have taken place, Morsi was able to strip the military commanders of their powers, grant himself extensive presidential authorities and insert troops into Sinai far above the limit the peace agreement with Israel allows, with no outward sign of ever intending to remove them should the crisis inside Egypt subside.

(…)

Whether or not it is eventually revealed who exactly was responsible for the Sinai attack, the Muslim Brotherhood has achieved one of its decades-long goals: controlling Egypt — and is now a step closer to its ultimate goal: creating a Muslim Empire.

Når Ægyptens præsident siger “the Quran is our constitution” burde man vel spidse ører.

Skønt billede af islamificering

Diverse — Drokles on August 27, 2012 at 4:11 pm

En god ven havde set nedenstående billede hos den gode blog Elder Of Ziyon

Tyskerne går tilbage til kul, danskerne til før industrialiseringen

Diverse — Drokles on August 27, 2012 at 6:36 am

Den amerikanske country sangerinde Dolly Parton blev engang spurgt om hun havde fået foretaget kosmetiske operationer, til hvilket hun svarede “Honey, it takes a lot of money to look this cheap!” Fra Bloomberg

Chancellor Angela Merkel’s government says RWE AG (RWE)’s new power plant that can supply 3.4 million homes aids her plan to exit nuclear energy and switch to cleaner forms of generation. It’s fired with coal.

The startup of the 2,200-megawatt station near Cologne last week shows how Europe’s largest economy is relying more on the most-polluting fuel. Coal consumption has risen 4.9 percent since Merkel announced a plan to start shutting the country’s atomic reactors after last year’s Fukushima disaster in Japan.

Germany’s largest utilities RWE and EON AG (EOAN) are shunning cleaner-burning natural gas because it’s more costly, while the collapsing cost of carbon permits means there’s little penalty for burning coal. Wind and solar projects, central to Germany’s plans to reduce nuclear energy and cut the release of heat- trapping gases, can’t produce electricity around the clock.

Angela Merkel’s policy has created an incentive structure which has the effect of partially replacing nuclear with coal, the dirtiest fuel that’s responsible for much of the growth in the world’s greenhouse-gas emissions since 1990,” Dieter Helm, an energy policy professor at the University of Oxford, said by phone Aug. 17. Building new coal stations means “locking them in for the next 30 years” as a type of generation, Helm said.

Germany’s increasing coal consumption is part of a global return to the fossil fuel that’s cheaper than most alternatives. The amount of coal burned worldwide rose 5.4 percent to account for 30 percent of total energy use last year, the highest proportion since 1969, according to BP Plc (BP/) data.

Danmark, derimod, går skridtet videre og har führertrøjen på ifølge Spiegel

Hailed as a “miracle of modern politics,” Denmark consistently earns top marks for its efficient governance, innovation and transparency. Nowhere is this more apparent than with its successful embrace of wind power, making it a role model for the world.

Det kræver mange penge at være så så ineffektive.

Bliver Thornings Rhodesia Solution skade for hjemgæld?

Diverse — Drokles on August 27, 2012 at 2:20 am
Rhodesia Solution
Way of avoiding government responsibility mentioned in the YM episode The Whisky Priest. After the proclamation of the Rhodesian state in 1965 Britain boycotted Rhodesia. Supposedly a British Minister got hold of information that British oil companies were illegally selling oil to Rhodesia. He told this to the PM, but in such a way that it was unintelligible and open for misinterpretation. Jim Hacker uses the same approach when he has learned about British arms being sold to Italian terrorists. He writes a letter to the PM where he only refers to the law articles that are offended against and he does not mention anything about arms or terrorists. Also he makes sure that the letter arrives on the day the PM leaves for an overseas summit. This way there is total confusion about what the letter actually says and who has actually read it. The whole thing is written off as miscommunication and everyone is in the clear.

Da Thornings skattesag rullede skrev jeg bl.a

Helle Thorning Schmidts troværdighed ser ud til at hvile på et enkelt ord, sjuskefejl. Tror man hende eller tror man hende ikke? Det er min erfaring og jeg tror de fleste menneskers erfaring at de sjuskefejl, man måtte lave i forhold til sin egen økonomi sjældent gavner en selv (og da især ikke, hvis Skat er involveret). 

Og jeg tilføjede at “selv om Thorning ikke er grisk virker det lidt røvet, at hun tilsyneladende selv sidder og tæller på knapper“. Det indtryk holder jeg mig stadig til og ser det forstærket ved den seneste debat om hendes mand, Stephen Kinnock’s seksualitet. BT fortæller at der kan findes en god grund til at Thorning-Kinnocks revisor uopfordret blabrer ud med sin opfattelse af sine klienters samliv og hvorfor embedskvinden noterede det.

Hvis det er korrekt, at Frode Holm i 2010, som det fremgår af et referat hos Skat, har oplyst at Stephen Kinnock var biseksuel/homoseksuel, så kan det have stor betydning for den måde Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock lever sammen på.

- Hvis der skal træffes en beslutning om, hvilket land du er skattepligtig i, så ser man på, hvor man har sine livsinteresser og sit daglige liv henne, forklarer partner og advokat i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Torben Bagge, som er ekspert i skattejura. Partneren Tommy V. Christiansen er aktiv Venstre-mand.

- Hvis Stephen Kinnock nu levede i et andet fast forhold et andet sted i verden, om det så var med en mand eller en kvinde, så ville det trække væk fra Danmark og det ville tale for, at han ikke skulle være skattepligtig i Danmark, siger Torben Bagge.

Frode Holms udtalelser om Stephen Kinnocks homoseksualitet er faldet inden Skat havde truffet afgørelse i skattesagen. Derfor ville de sandsynligvis have haft stor betydning for sagens udfald, hvis ikke Skat havde vurderet, at Kinnock opholdt sig for lidt i Danmark til at være skattepligtig her.

Skat traf sin afgørelse på baggrund af, at Stephen Kinnock opholdt sig mindre end 180 dage om året i Danmark. Derfor var han ikke skattepligtig herhjemme. Men den afgørelse var langt fra sikker i august 2010.

Revisoren spiller på det underforståede og systemet behandler næsten diskret sagen i det nye lys. Man har intet sagt, intet gjort og har ingen forbindelse til noget, alt går efter bogen, som systemet ser det bedst. Thorning-Kinnock benægter påstanden, som de ikke selv har spredt og revisoren mener sig misforstået. Thorning er igen offer for en misforståelse, et kommunikationsnedbrud, endnu en sjuskefejl, der falder ud til hendes økonomiske fordel, som man kan læse på Danmarks Radio

Det kommer i høj grad bag på to skatteeksperter, at afgørelsen i den omtalte skattesag faldt ud til statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, fordel.

Afgørelsen, som Thorning offentliggjorde lørdag, giver parret ret i, at Kinnock opholdt sig færre end 180 dage om året i Danmark og derfor ikke var skattepligtig i Danmark.

Ekspert: Brugte forkert tællemetode
Men ifølge advokat Søren Aagaard, skatteretsekspert i Advodan, har Skat brugt en forkert tællemetode.

Om Thorning kommer til at tabe denne sag afhænger af, hvor stort et røvhul Troels Lund Poulsen viser sig at være. Men Thornings renomme kan ikke tåle flere sager om privatskoler, tyskleasede biler og rækken af misforståelser og sjuskefejl, der altid falder ud til hendes økonomiske behagelighed.

Derfor har Israel ikke et Vollsmose

Diverse — Drokles on August 25, 2012 at 8:49 am

Israeli Driver vs Arab Muslim Carjacker

Forfatter indrømmer gammel voldtægtsag i Erotiken?

Diverse — Drokles on August 25, 2012 at 8:44 am

Det er mit indtryk at Politiken er meget optaget af alt vedrørende sex. Sproget er oftest frimodigt grænsende til det barnlige og den ene skribent ‘ægger’ den anden. Forfatteren Iben Mondrup, der bestyrer et radioprogram ved navn Mikrofonholder på Radio24syv giver også sit besyv med om kønsroller, seksualopfattelse og selvfølgelig ”Leth som en gammel blotter“ i en Politiken kronik. Hendes mål er at gøre op med “stereotype fremstillinger af mandens og kvindens seksualitet” som henholdsvis uøkonomisk og nyttebaseret og hun henfalder i ligestillingens hellige navn til drømme om at se “mænd, der knepper mænd” fordi

Det er helt vildt, når en mand penetrerer en anden mand; det eksploderer simpelthen i hovedet på mig. Der er noget ved den penetrerende energi, som jeg grundlæggende kender i mig selv.

Det er í hvert fald vildt klamt og i mig vækker det kun vrede, men det tager jeg med min terapeut i et andet forum. Men måske har Mondrup ladet sig ægge for meget af Politikens sexsmørerier eller måske blevet lidt for ukritisk af sit mikrofonholderi når hun beskriver sin seksuelle debut (Kun det sidste afsnit er relevant, de to første afsnit er taget med for at glæde husarerne på Arto)

Da jeg var barn, var der en lang periode, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle tilfredsstille mig selv. Der gik flere år, fra jeg mærkede min voldsomme lyst, til jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne få den indfriet ved f.eks. at onanere. Det var ekstremt frustrerende, og jeg havnede i alle mulige umulige situationer med diverse instrumenter oppe i røven (fordi jeg stadig havde min mødom); jeg nævner i flæng: gulerødder, stearinlys, tandbørster (dog ikke hårsiden).

Jeg havde en boblende vulkan indeni.

Da jeg var 14 år og langt om længe havde lært at onanere, ville jeg død og pine også vide, hvad det ville sige at have sex med en mand. Så en aften efter en skolefest, hvor vi var taget hjem til en af mine venner, benyttede jeg chancen. Ude i entreen var en noget ældre fyr faldet om i sin brandert, og på en eller anden måde fik jeg knappet hans bukser op og gjort hans pik så hård, at jeg kunne sætte mig på den. Jeg var 14 år og fuldstændig stålsat.

Mondrups initiativ åbner selvfølgelig nye muligheder til den næste julefrokost, men der er reelt tale om en voldtægt af en mand, som ikke kunne sige fra. Selv om det lyder pikant er der trods alt 2-5% chance for at han var homoseksuel og vel også en chance for at han allerede befandt sig i et seksuelt forhold, som han ikke ville svigte, som der også er en chance for at han ikke var Jerry Lee Lewis. Måske ville han ikke risikere at skulle sidde i retten og bedyre overfor en dommer at han vitterlig var fuld.

Jeg ved ikke om det er typisk kvinder, tiden vi lever i eller specifikt Politikens univers, hvor man på een gang kan frustreres over at mænds og kvinders seksualitet bliver opfattet forskelligt, mens man som et spøjst kuriosum om sin egen ’selvudforskning’, fortæller en historie, hvis liflige uskyldighed alene hviler på en stereotyp fremstilling af mandens seksualitet. Optagetheden af egen seksualitet har i hvert fald nedbrudt almindelig moral og i stedet mener at man kan tage andres mest intime dele af deres kroppe i brug efter forgodtbefindende.

Og med hensyn til Morups brug af tandbørster, stearinlys og gulerødder så er, for nu at citere fru Drusse, den pæne indgang, der hvor måtten ligger!

Vi savner racister i vores gader

Diverse — Drokles on August 24, 2012 at 8:25 am

Her på Nørrebro i København hører man normalt mest til venstrefløjens gadekrigere når de smarer byen under paroler som ‘Ingen racitser i vores gader’ , men nu har en ældre værtshusejer vundet alles sympati og moralske støtte ved at trodse det muslimske bandeuvæsen, der i stigende grad afpresser lokale forretningsdrivende for beskyttelsespenge. Eller næsten alles sympati for på BTs billedokumentation er det et meget hvidt Nørrebro, blottet for den mangfoldighed, som er Danmarks fremtid, der definerer sammenholdet. “Selv politikere kommer forbi for at give Jane et skulderklap” fortæller BT

- Vi kan lave tusinde love og integrationsinitiativer fra Christiansborg, men det, Jane har gjort i dag, er det, der skal til, siger SFs næstformand Mattias Tesfaye med en bajer i hånden.

Men mon ikke denne sag også vil blive brugt som springbræt for at dirigere endnu flere ressourcer i retning af de muslimske miljøer ud fra den logik at hvis de får flere penge så er samfundet beskyttet mod deres kriminalitet. I Jyllands-Posten kan man læse tomme ord om, hvad der umiddelbart skal gøres inden budgettet ændres til skatteyderens store fortrydelse

Center for Sikker By, der hører under Frank Jensen, deltog i morges i et møde om problemet, hvor både politiet, erhvervsdrivende på Nørrebro samt Nørrebro Handelsforening og Nørrebro Lokaludvalg deltog.

Her nåede man frem til, at kommunen sammen med politiet og de erhvervsdrivende vil:

  • Afdække hvor stort problemet er gennem anonyme spørgeskemaundersøgelser
  • Kontakte de unge grupperinger for at oplyse dem om, at sådanne metoder er uacceptable og strafbare
  • Informere borgere og erhvervsdrivende om, hvordan de skal forholde sig, hvis de har oplysninger om pengeafpresning eller selv været udsat for det
  • Understøtte etableringen af borger/erhvervsnetværk med henblik på at danne fælles front mod afpresning

Vi nedsætter med andre ord en kommission og overlader de lokale til indvandringens konsekvenser og venter så ellers til næste gang, hvor vi ligeledes vil udtrykke chok og bestyrtelse. Overborgmester Frank Jensen kan…

“…garantere, at Københavns Kommune og politi sætter alle sejl ind på at få stoppet disse mafia-metoder, men vi er dybt afhængige at folk som Jane, der står frem, og folk på Nørrebro, der står sammen og siger fra.”

Og igen, det er altså efter avisernes billeder at dømme, hvide danskere, som vi er afhængige af står sammen og siger fra. Også Justitsministeren kalder - på venstrefløjens bagvendte måde - til dansk samling ifølge Politiken

»Det er helt fantastisk. Hun fortjener alt den støtte, hun overhovedet kan få. Alle skal tage afstand fra rockere og bander og deres modbydelige aktiviteter. Vi skal stå skulder ved skulder mod den organiserede kriminalitet«, siger Morten Bødskov, der fortsætter de positive vendinger.

»Hun fortjener et kæmpe skulderklap og er et forbillede. Det er folk som hende, vi har brug for. Folk, som siger fra og som vil henvende sig til politiet, så vi kan få bedre muligheder for at komme det her uvæsen til livs«.

Vi danskere har nemlig brug for hinanden og ikke for den mængde, som dette uvæsen kun er en kritisk stor delmængde af, regeringen ellers lader vælte ind over grænserne.

»Lad være med at acceptere det og bukke under for de her modbydelige typer. Det er en stensikker garanti, at hvis man giver efter, så har de en endnu større guldkæde rundt om halsen næste gang de kommer på besøg. Og de bliver ved«, siger justitsministeren.

Nemlig. Jo mere man belønner dem og stiller dem gratis goder i udsigt jo flere kommer der og jo mere vil de have!

Brigitte Gabriel om islam og hendes libanesiske erfaringer

Diverse — Drokles on August 23, 2012 at 3:16 am

Jeg har en svaghed for Jimmie Swaggert.

Det amerikanske præsidentvalg 2012

Pressen, USA, venstrefløjen — Sobieski on August 21, 2012 at 10:49 pm

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig og der står mere på spil end man umiddelbart kunne få indtryk af. Det drejer sig om, hvor vidt Amerika skal ligne de hensygnende europæiske velfærdsstater (Obama) eller om de vil vende tilbage til fortidens dyder som selvopretholdelse, frihed, ansvar og en mindre stat (Romney). Statens gæld er astronomisk, og landet er mere forgældet end nogen sinde. Som Mark Steyn siger “We are the brokest nation in the history of the world”. Læg dertil en socialdemokratisk amerikansk regering der har udvidet staten og statens grænser og dermed bidraget til et endnu større pres på landets finanser. Lyder det bekendt?
Konsekvensen af et kommende amerikansk økonomisk sammenbrud er langt værre end det hypede euro kollaps. USA kan ikke projicere sin militære magt uden penge, hvorved et sikkerhedspolitisk tomrum vil opstå. Og hvem vil gå ind og udfylde det tomrum? Det bliver interessant på den uhyggelige måde.

Velkommen til denne lille platform jeg har åbnet for det amerikanske valg. Her vil der komme lejlighedsvise indlæg om det kommende valg i november som danske medier dækker ud fra en venstreorienteret vinkel.

Fair and balanced?
Håbets lys blev tændt for konservative kræfter i den vestlige verden, da Mitt Romney pegede på Paul Ryan som sin vicepræsidentkandidat og derved revitaliserede både økonomisk og social konservatisme i USA. Romney er en ekstremt dygtig forretningsmand og leder, mens Ryan har økonomisk tæft og er en skarp debattør, i modsætning til Obamas makker slow-joe Biden.
De danske mainstream medier ynder at påpege det løjerlige og sekteriske på den amerikanske højrefløj: Romney er mormon og superkapitalist, mens Ryan er troende katolik og abortmodstander. Derimod får demokraternes leflen for minoriteter, seksuelle afvigere og klientgrupper ingen opmærksomhed. Her er et eksempel:

Den republikanske senator Todd Akin har for få dage siden udtalt sig angående dilemmaet om abort i forbindelse med voldtægt, på en måde der antyder, at han rent faktisk ikke ved hvordan den kvindelige krop fungerer.

Det har fået TV2 News til bombastisk at erklære, at dette har ændret den amerikanske valgkamp fra at handle om økonomien til at handle om abort. Intet mindre. Ja, de republikanske abortmodstandere (babytilhængere) er mærkelige.
Når vi taler om at jokke rundt i spinatbedet, så når Todd Akin ikke slow-joe Biden til sokkeholderne. Her fra for få dage siden:

Ja, Biden er ikke mormon, men hans skamløse referencer til slaveri foran en forsamling overvejende bestående af negere, er topmålet af vammelt og befamlende race lefleri. “They’re Going to Put Y’all Back in Chains“, som om Romney stod klar med halslænkerne. Læg mærke til den ghetto-agtige talemåde.
Dette er altså ikke nyhedsværdigt, selv om Joe Bidens ærinde her er ganske tydeligt, samtidig med at det stiller spørgsmål ved hans status som vicepræsidentkandidat: Obama-has-21-days-to-drop-Biden
Romney og Ryan har ganske private religiøse overbevisninger, hvilket i dansk TV er odiøst, mens Obama og Biden søger at udnytte sekteriske skillelinjer, hvilket er uinteressant.

En mosaik af grusomhed

Diverse — Drokles on August 21, 2012 at 3:07 am

Den liberale venstremand Kristian Jensen holdt tale til Folketingets Ramadanmiddag og den kunne man glæde sig over at læse i Jyllands-Posten

Tak for indbydelsen til at være med her i dag. Det er jeg både glad for og stolt af. Jeg vil derfor starte med at ønske alle en god Ramadan.

Jeg tror på, at man bliver et rigere og mere helt menneske af at møde andre kulturer og lære om andres måde at leve livet på. Det er første gang, at jeg har haft muligheden for at være med til en aften som i aften. Og det vil jeg gerne sige tak for.

Selv om det er nemt at få øje på forskellighederne, så er der på mange måder også ligheder mellem tanken bag den kristelige højtid - julemåneden - og Ramadan måned.

Både julen og Ramadan har fokus på næstekærligheden. Vi skal tænke på de, som har det hårdere end os og være med til at række ud og hjælpe dem. Julen handler i sin kerne om at give: give gaver og give kærlighed. På samme vis er næstekærligheden central i jeres fejring af Ramadan.

Og videre takkede ønskede Jensen, “at det danske fællesskab skal være åbent” og “at vi med hver vores personlighed, skal være en lille del af den smukke mosaik, som udgør det danske folk“. Lad os lige se, hvad muslimerne egentlig takker for når de beder?

This is what they pray for:

Guide us to the straight path, the path of those whom You have favored,

Not of those who have incurred your wrath, nor of those who have gone astray.

The phrase ‘those who have incurred your wrath” comes from Surah 2:61 which says,

Shame and misery were stamped upon [the Israelites] and they incurred the wrath of Allah; because they disbelieved Allah’s signs and slew His prophets unjustly; because they were rebels and transgressors.

The phrase “those who have gone astray” comes from Surah 4:44 which says,

Consider those to whom a portion of the Scriptures was given [i.e., Christians]. They purchase error for themselves and wish to see you go astray.

So the only supplication in the standard Muslim prayer is asking Allah to keep the Muslim from the path of the Jews and Christians. This prayer is recited seventeen times a day by devout Muslims.

The Friday prayer is even more offensive to Jews and Christians, as it requires not only two recitations of Al-Fatihah, but also Surah 62 – The Friday Congregation – and Surah 63 – The Hypocrites. Surah 62 specifically condemns Gentiles as being “in gross error,” and Jews are compared with “a donkey laden with books.” Surah 63 condemns “hypocrites,” those who have renounced their Muslim faith. “They are the enemy. Guard yourself against them.”

Kristian Jensen sagde også i sin tale “I dag er I ikke gæster. I er værter.” og “I skal være med til at forme fremtiden.” Hmm. Lad os se hvad den fremtid byder, hvis muslimerne bliver værter for mere end tåbelige arrangementer hvor tåbelige danskere befamler deres salonfähighed.

Sagen om en handicappet pige, der beskyldes for blasfemi i Pakistan, er nået op på den pakistanske præsidents skrivebord.

Sagen begyndte ifølge politiet i torsdags, da pigen blev anholdt. Det er en kristen pige, der har downs syndrom, og som beskyldes for at have brændt papir, hvorpå der var skrevet vers fra koranen.

Pigen anklages nu for blasfemi, og vrede muslimer har krævet hende straffet. Pigen er i politiets varetægt i 14 dage.

De strenge blasfemilove i Pakistan åbner for dødsdom for en person, der krænker islam.

(…)

Rapporter fra kvarteret siger, at hun var i færd med at brænde husholdningsaffald, da nogle - det vides ikke hvem - trængte ind i hendes families hus og beskyldte pigen for at brænde sider af koranen.

Det førte til muslimsk vrede i området, og kristne blev tvunget til at flygte.

Man får ikke ligefrem det mest åbne samfund, hvis man væver for meget islam ind i sin lille mosaik.

Undergangen er ikke nær

Diverse — Drokles on August 21, 2012 at 2:48 am

Matt Ridley har i Wired en glimrende gennemgang af nogle dommedagsprofetier, de fleste af os er vokset op med. Indelt som Apokalypsens Fire Ryttere er her menneskets blotte eksistens som en trussel mod sig selv.

Of all the cataclysmic threats to human civilization envisaged in the past 50 years, none has drawn such hyperbolic language as people themselves. “Human beings are a disease, a cancer of this planet,” says Agent Smith in the film The Matrix. Such rhetoric echoes real-life activists like Paul Watson of the Sea Shepherd Conservation Society: “We need to radically and intelligently reduce human populations to fewer than one billion … Curing a body of cancer requires radical and invasive therapy, and therefore, curing the biosphere of the human virus will also require a radical and invasive approach.”

On a “stinking hot” evening in a taxi in Delhi in 1966, as Paul Ehrlich wrote in his best seller, The Population Bomb, “the streets seemed alive with people. People eating, people washing, people sleeping. People visiting, arguing, and screaming. People thrusting their hands through the taxi window, begging. People defecating and urinating. People clinging to buses. People herding animals. People, people, people, people.” Ehrlich’s conclusion was bleak: “The train of events leading to the dissolution of India as a viable nation” was already in progress. And other experts agreed. “It is already too late to avoid mass starvation,” said Denis Hayes, organizer of the first Earth Day in 1970. Sending food to India was a mistake and only postponed the inevitable, William and Paul Paddock wrote in their best seller, Famine—1975!

What actually happened was quite different. The death rate fell. Famine became rarer. The population growth rate was cut in half, thanks chiefly to the fact that as babies stop dying, people stop having so many of them. Over the past 50 years, worldwide food production per capita has risen, even as the global population has doubled. Indeed, so successful have farmers been at increasing production that food prices fell to record lows in the early 2000s and large parts of western Europe and North America have been reclaimed by forest. (A policy of turning some of the world’s grain into motor fuel has reversed some of that decline and driven prices back up.)

Meanwhile, family size continues to shrink on every continent. The world population will probably never double again, whereas it quadrupled in the 20th century. With improvements in seeds, fertilizers, pesticides, transport, and irrigation still spreading across Africa, the world may well feed 9 billion inhabitants in 2050—and from fewer acres than it now uses to feed 7 billion.

Washington Post’s George Hill har også et godt indlæg om fraværret af undergang, men har denne forstemmende historie om hvorledes succes tilfalder de urette

Forty years after “The Limits to Growth” imparted momentum to environmentalism, that impulse now is often reduced to children indoctrinated to “reduce, reuse, and recycle.” Lomborg calls recycling “a feel-good gesture that provides little environmental benefit at a significant cost.” He says that “we pay tribute to the pagan god of token environmentalism by spending countless hours sorting, storing and collecting used paper, which, when combined with government subsidies, yields slightly lower-quality paper in order to secure a resource” — forests — “that was never threatened in the first place.”

In 1980, economist Julian Simon made a wager in the form of a complex futures contract. He bet Paul Ehrlich (whose 1968 book “The Population Bomb” predicted that “hundreds of millions of people” would starve to death in the 1970s as population growth swamped agricultural production) that by 1990 the price of any five commodities Ehrlich and his advisers picked would be lower than in 1980.

Ehrlich’s group picked five metals. All were cheaper in 1990.

The bet cost Ehrlich $576.07. But that year he was awarded a $345,000 MacArthur Foundation “genius” grant and half of the $240,000 Crafoord Prize for ecological virtue. One of Ehrlich’s advisers, John Holdren, is Barack Obama’s science adviser.

Begge artikler er meget anbefalelsesværdige.

At læse Politiken

Diverse — Drokles on August 19, 2012 at 6:41 pm

Forleden skrev jeg om hvorledes Pia Kjærsgaard have rykket værdidebatten helt ind i Folketinget og gjort den om ikke stueren så i hvert fald uomgængelig. Det har tvunget en helt ny realisme frem i de fleste andre partier så indvandringsbekymring ikke blot kan luftes, men endda kræver lidt hensyn i ny og næ.

Men på Politiken er alt ved det gamle, hvilket på en gang er skræmmende og så også sært betryggende. Politikens førstesatanist Rune Engelbrecht Larsen er faret i flint over Ole Hyltofts fornuftige kritik af Danmarks Radios festligholdelse af muslimske højtider. Hyltoft drager en glimrende 30′er parallel, som venstrefløjen ellers synes at de har monopol på og Engelbrecht skyder sin fod af i rent raseri

Det er selvindlysende latterligt at parallellisere en fest af denne art for muslimer, der er lige så forskellige indbyrdes, som kristne er forskellige indbyrdes, med en totalitær partiorganisation, der er bygget op omkring et snævert og entydigt politisk program, som én og kun én fører dikterer uimodsagt.

Hyltofts parallel er netop mellem “en totalitær partiorganisation, der er bygget op omkring et snævert og entydigt politisk program, som én og kun én fører dikterer uimodsagt” og en totalitær religion, der er bygget op omkring et snævert og entydigt politisk program, som én og kun én profet allerede har dikteret uimodsagt. Realiteternes verden er ikke for satanister og Engelbrecht fortsætter sit udfald mod Hyltoft

Derpå skal vi kende den kyniske propagandist. På den dæmoniserende generalisering og den selektive foragt, der vil reducere individer til én ondsindet og forskelsløs masse.

Islam betyder underkastelse med det specifikke formål at “reducere individer til én ondsindet og forskelsløs masse“.

Politiken kan selvfølgelig ikke nøjes med een satanist og har derfor ansat Engelbrecht Larsens gamle kampfælde Herbener. Herbener er ikke bange for at gøre religion til årsag for menneskelige ugerninger og stiller i indlægget “Krig i kristendommens tjeneste“, ja det er jo Politiken, spørgsmålet “Hvorfor har mange kristne været så krigslystne og stridbare?” og nævner som eksempler alt fra Hiroshimabomben, ”totalitære ideologier som fascisme og nazisme” (men ikke kommunisme, som jo som nazismen og fascismen er ganske antikristelig, men det er altså niveauet) til samarbejdsproblemer i sognene. Ja, fandeme (!). Så er det hele vist med og meget mere til.

Så hvorfor skændes man så internt i danske sogne over hvem der skal atombombes og indvaderes, mens man bekender sig til antikristeligt tankegods?

Det kan der naturligvis ikke gives noget entydigt svar på af den simple grund, at der utvivlsomt ligger mange årsager bag. I øvrigt varierer det alt afhængigt af person, tid og sted.

Mine egne bud på tre af de mest basale religionsrelaterede årsager er følgende:

1) Bibelen er det normgivende grundlag for næsten al kristendom, og den er en meget kompleks, undertiden selvmodsigende størrelse. Derfor inviterer den også til forskellige tolkninger, emfaser og kristendomsformer.

Problemet er, at Bibelen langtfra kun indeholder bud om næstekærlighed og tilgivelse, men også om hellig krig, folkemord, stening og destruktion af ”gudløses” kult. Desuden kan den skarpt fordømme ikke-kristne, ”falske” kristne, homoseksuelle og jøder, tage slaveri for givet og diskriminere kvinder.

2) Med grundlag i Bibelen har kirkelige institutioner traditionelt været overbeviste om, at de repræsenterer den eneste Gud, Sandhed og Frelse. Kort sagt er den absolutte og ultimative Godhedsindustri.

Det har ikke blot været kilde til megen intolerance og vold over for ikke-kristne, der er blevet stemplet som afgudsdyrkere, djævletilbedere, overtroiske, uciviliserede og primitive. Det har også været kilde til mange interne, kristne stridigheder om, hvem der er de rettroende, og hvem der er kættere.

3) Der er mange farlige tænkere og rollemodeller i kirkens historie. Også nogle som holdes i hævd i dag. Martin Luther er her en af de værste.

Ikke blot slog han til lyd for dødsstraf og en stærkt patriarkalsk og autoritær familie- og samfundsopfattelse. Han var også mester i at nedsable, ja, undertiden smøre sine modstandere ind i verbalt lort og dæmonisere dem ned i det sorteste helvede.

Det sidste ser man nok især i slutningen af hans liv. Følgende eksempel er fra 1543:

”Salme 81 siger: Åbn munden, så skal jeg fylde den. Men jøderne kneb mund, øjne, ører og næse sammen af alle kræfter og af hele deres hjerte. Så kom djævelen, og for ham åbnede de på vid gab øjne, svælg, hjerte og alle sanser. Da sked og sprøjtede han dem så fulde, at de flød over af djævlelort overalt. Det får dem til at smaske af hjertens lyst, som svin. Sådan vil de have det.”

Velbekomme.

En væsentlig pointe er under alle vilkår, at de, der opfatter sig som eksklusive repræsentanter for en absolut godhed, også gerne er dem, der forårsager mest ondskab. Om de så er nidkære kristne, kommunister eller islamister. I sammenligning er erklærede satanister rene amatører.

Tænk at man på Politiken af alle steder, kan advare om at tage sig i agt for “de, der opfatter sig som eksklusive repræsentanter for en absolut godhed“. Jeg tror man i psykologiske kredse kalder den slags for en projektion. Herbeners udlægning af kristendommen og Luther til side, så er det forfriskende at han modsat Engelbrecht erkender at et åndeligt grundlag direkte kan spores i handling - når blot vi skifter islam ud med kristendom selvfølgelig.

Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik skriver mest om sit elskede Israel og det er netop hans oprigtige kærlighed til sit land der giver det gamle vrøvlehoved et formildende skær. Men vrøvl er vrøvl og Politiken er organet for det højeste vrøvl. I et ellers interessant indlæg, hvor Pundik forudser et snarligt Israelsk angreb på Irans atomvåbenprogram, med alle de komplicerede følger, skriver han

Og endeligt er det lykkedes Netanyahu at hypnotisere de israelske vælgere til at tro, at landets virkelige problem ikke er besættelsen af de palæstinensiske områder, men den iranske atombombe.

Klassisk Politiken er vælgerne helt passive agenter når de ikke abonnerer på Politikens univers. Ja de er måske ligefrem nødt til at være passive agenter helt i retorikerens vold, til falds for slesk tale og billig portvin eller, som hos Pundik, med en næsten patologisk svag karakter der lader sig hypnotisere.Hvis ikke vælgerne er uskyldige, men svage i ånden, vil det betyde at de er i direkte ond tro og det vil betyde at Politiken så må stille spørgsmålstegn ved selv den demokratiske tanke. Og det gør man nødig på Politiken for demokrati har sådan et godt ry omend det er skyld i alle konfrontationerne med totalitarismen. Nej, det er ikke let at kommentere virkelighedens verden på Politiken når man med Hørup og Koch tror på folkestyret men med Seidenfaden ved at folket netop er problemet.

Pundik mener videre at Netanyahu, der beskrives som en “rationel demagog”, “lider af en dyb neurose” fordi han “tror, at udslettelse af Israel er en mulighed”. Årsagen til denne neurose findes i Netanyahus opvækst med en far der skrev historiske bøger om jødernes historiske erfaringer med pogromer, uddrivelse og udslettelse, som helt hen i vejret har gjort Bibi ”overbevist om, at de iranske lederes trusler skal tages for pålydende“. Jeg ved ikke hvad Pundik lider af, men hvis han brugt sine voldsomme psykologiske indsigt til at analysere Ahmedinejad og de andre iranske ledere ville han se at også de tror at israels udslettelse ikke blot er mulig, men også ønskelig og at dette, med Herbeners ord, findes i ”det normgivende grundlag” der er islam.

Det bedste til sidst. Den socialdemokratiske blogger og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune, Simon Pihl Sørensen, mener at “Grotesk udlændingedebat har gjort danskerne kolde og instinktivt på mærkerne“, hvorfor den somalisk-engelske “Mo Farrah aldrig havde fået succes i Danmark“. Overraskende for en socialdemokrat peger Pihl Sørensen på at “Det ellers højtbesungne Foreningsdanmark er for lukket for dem, der ikke ligefrem er vokset op med det” og at Foreningsdanmark har “en meget fastlåst struktur“. Man skal i hvert fald tænke sig om før end man skifter fagforening forstår vi, men det mest overraskende ved denne socialdemokrats angreb på sit ideologiske kerneland er følgende

Med kontingenter, faste træningstider og fædre, der skal køre til kamp og alle mulige andre fastgroede traditioner, der faktisk fylder mere end det at dyrke talentet.

Men det kan der gøres noget ved, hvis viljen er til stede.

“Lille Farah”’s problem er altså alligevel ikke at danskerne har haft “20 års grotesk udlændingedebat “, men at somaliere hverken kan eller har viljen til at betale det kontingent, der betaler foreningens drift, møde til tiden eller give den mindste støtte til “Lille Farah”. Det groteske er at nå man netop har peget på at Lille Farahs far, med Helle Thornings Schmidts ord, “ikke vil Danmark”, så får man at vide at man er racist.

Vi ser bort fra Peter Schmeichel og Caroline Wozniacki og glemmer Wilson Kipketer, Ayob Kalule og Rasheed Lawal, som blev stukket ihjel af en gruppe palæstinensere og nøjes i stedet med at konstatere at alt har en pris, således også Englands olympiske medalje på 5.000 meter.

london-terror

Tony Blairs konvertittede søster om jøder og kristne

Diverse — Drokles on August 16, 2012 at 6:02 pm

Prime Minister Tony Blair’s sister in law, Lauren Booth, exposes her hatred of Israel, Jews, and Christians.

Lauren Booth spoke at the Ar-Raham Mosque in Fontana, CA, 7/20/2012, and spewed so much hatred no one would believe it if it wasn’t on film - Nobody from the Mosque was the least bit fazed or embarrassed.

Lauren Booth’s hate speech lies were spread out among the Jews, Israelis, Americans, Christians, and Zionists. The Muslim Americans at the Mosque loved the message. Watch the video and come to your own conclusions.

The United West exposes what many Islamists say, inside their Mosques, when they think no one is watching. We do it by walking in the front door. We are always polite and respectful of our hosts while attending open to the public events - like this one.

Sagen mod EU

Diverse — Drokles on August 15, 2012 at 5:52 pm

Den mangeårige europaparlamentariker Daniel Hannah har en herlig artikel i Daily Mail. Han argumenterer simpelt og ligefremt at et folkestyre uden et folk, blot er et styre, en stat der må gennemtvinge sin vilje gennem loven i mangel af patriotisk opbakning. Denne simple præmis er, for nu at parafrasere en tidlige irakisk statsmand, absurditeternes moder

One way to think of the EU is as a massive vehicle for the redistribution of wealth - though not in a way that many of us would consider fair or beneficial.

Taxpayers in all the states contribute money to Brussels through their national taxes.

The bureaucrats then use this huge revenue to purchase the allegiance of consultants, contractors, big landowners, non-governmental organisations (NGOs), corporations, charities and municipalities.
In other words, all the articulate and powerful groups they rely on to keep themselves in employment.

Unsurprisingly, the people running the EU have little time for the concept of representative government.

The (unelected) President of the European Commission, Jose Manuel Durao Barroso, argues that nation states are dangerous precisely because they are excessively democratic.

‘Decisions taken by the most democratic institutions in the world are very often wrong,’ he claims, without a hint of irony.

(…)

But the democratic deficit isn’t an accidental design flaw: it is intrinsic to the whole project.

The EU’s founding fathers had mixed feelings about democracy — especially the populist strain that came into vogue between the two World Wars. In their minds, too much democracy was associated with demagoguery and fascism.

They prided themselves on creating a model where supreme power would be in the hands of ‘experts’ — disinterested technocrats immune to the ballot box.

Dette er kun en smagsprøve, der slår tonen an, hele artiklen kan læses i sin helhed. Og bare fordi det er godt at bashe EU så kan jeg også, som altid, anbefale Nigel Farage, her i BBC’s Hardtalk

Forår for Mursi og Ægypten

Diverse — Drokles on August 14, 2012 at 7:55 am

Det muslimske Broderskab har ikke ligget på den lade side efter deres valgsejr.Medierne, der er statsejede har fået nye ledere, forfatningen er ude af kraft og forleden fyrede Mursi et par højtstående generaler, den eneste opposition til islamificeringen, nemlig hæren, og forsvarministeren. Barry Rubin skriver i Pajamas Media

Muslim Brotherhood President al-Mursi has just removed the two commanding generals of the Egyptian military. Does he have a right to do this? Who knows?There’s no constitution. That means all we were told about not having to worry because the generals would restrain the Brotherhood was false. Moreover, the idea that the army, and hence the government, may fear to act lest they lose U.S. aid will also be false. There is no parliament at present  He is now the democratically elected dictator of Egypt. True, he picked another career officer but he has now put forward the principle: he decides who runs the army. The generals can still advise Mursi. He can choose to listen to them or not. But there is no more dual power in Egypt but only one leader.  The Supreme Council of the Armed Forces which has run Egypt since February 2011 is gone. Only Mursi remains and Egypt is now at his mercy.

Oh and to put the icing on the cake, Mursi will apparently decide who will be on the commission that writes the new Consttitution.

(…)

This is a coup. Mursi is bound by no constitution. He can do as he pleases unless someone is going to stop him. And the only candidate–the military–is fading fast, far faster than even we pessimists would have predicted.

Muslim Brotherhood President al-Mursi has also  just named the editors of the top Egyptian newspaper and other media outlets. They are state-owned, you know, and there are a half-dozen good little independent newspapers.

But one of them, al-Destour (ironically meaning “The Constitution”),  has just had a full issue seized on charges of “fueling sedition” and “harming the president through phrases and wording punishable by law.” We know this through a report in the Middle East News Agency, the state-owned monopoly.

And what was the inflammatory report? That the Brotherhood was going to seize power and that liberals and the army should join together to stop the country from being turned into an Islamist regime.

Også Times’ Abigail Hauslohner har bemærket at Mursi “is on a roll”

Along with Tantawi, who in the 18 months since the ousting of President Hosni Mubarak has reigned as the most powerful man in Egypt, Morsy sacked his chief of staff, Sami Anan. He fired the head of every service of the armed forces and nullified the June constitutional decree that Tantawi and Anan’s Supreme Council of the Armed Forces (SCAF) had released to seize more power for itself. Morsy also appointed a much anticipated Vice President: Mahmoud Mekki, a prominent reformist judge.

If all that comes as a shock to many Egyptians — the Ramadan-subdued streets of Cairo flickering to life with murmurs of excitement shortly after the announcement — it wasn’t a shock to everyone. That includes the military council. General Mohamed al-Assar, a ranking member of SCAF, told al-Jazeera that Tantawi and Anan’s dismissal came through consultation with Morsy. Analysts say that’s because there was a deal involved. “I think the deal is [Tantawi and Anan] get a safe exit, and they hand the country to the Muslim Brotherhood,” says Mamdouh Hamza, a prominent businessman and pro-democracy advocate. “Because quite honestly, if we apply the same law [to the generals] that we applied to Mubarak’s family, Tantawi would be behind bars.”

The notion that immunity may have been exchanged for power troubled some of the country’s liberal youth as well, even as many other Egyptians flocked to Cairo’s Tahrir Square to celebrate what appeared to be the end of an era. “Morsy clearly won’t prosecute any murderers or torturers,” quipped Gigi Ibrahim, a young activist, on Twitter, following the announcement.

But the bigger picture is this, Hamza says: the reshuffle plays into the broader strategy of Morsy’s powerful Islamist alma mater, the Muslim Brotherhood, which most analysts agree is still calling the shots in the presidential kitchen. “They are the only ones in the kitchen, 100%,” says Hamza. “In fact, Morsy might only be the coffee boy in the kitchen.”

(…)Along with Morsy’s newly appointed Justice Minister, Mekki will be a valuable asset as the country moves forward in drafting a new constitution. And according to Robert Springborg, an expert on the Egyptian military and a professor at the Naval Postgraduate School in California: for every new hire — perhaps regardless of origin — Morsy and the Brotherhood gain an ally. “It’s Morsy and the Muslim Brotherhood who appointed them,” he says. “So their political careers are dependent on Morsy.”

Indeed, that may also be true for the new editors in chief of the country’s state newspapers — appointed last week by the Brotherhood-dominated upper house of parliament, the Shura Council.

The Brotherhood, analysts say, is slowly and deliberately arranging Egypt’s political chessboard. “They had to make sure that the media is in their hands and that the army is under their control before they go and make major changes in the Ministry of Justice and in the justice system,” says Hamza. “The next step will be the new constitution.”

Ja, det er ikke den mest originale vinkel jeg har lagt, men et godt gensyn er et godt gensyn

Soviets hemmelige våben

Diverse — Drokles on August 12, 2012 at 9:41 am

Det er altid hyggeligt at se programmer om Hitlers hemmelige våben, men Soviets er heller ikke at foragte.

Venstrefløjen tænker ikke over sig selv

Diverse — Drokles on August 12, 2012 at 9:20 am

Medstifter af miljøvirksomheden Greenpeace Patrick Moore giver i et interview med Washinton Times en god diagnose af forholdet mellem mennesker og miljø

For example it has become part of environmental ideology, as stated by Bill McKibben in the current Rolling Stone, that the fossil fuel industries are “Public Enemy Number One.” Oil is particularly vilified as evidenced by high-profile campaigns to stop pipelines, drilling, tankers, oil sands, and anything else to do with producing or transporting oil. Oil is responsible for 36% of global energy and is therefore the most important source of energy to support our civilization. If it is the aim of “environmentalists” to stop fossil fuel production and use, end fracking, end coal mining, end the use of oil, then they are promoting a policy that would have disastrous consequences for human civilization and the environment. If we stopped using fossil fuel today, or by 2020 as Al Gore proposes, at least half the human population would perish and there wouldn’t be a tree left on the planet with a year, as people struggled to find enough energy to stay alive.

So I conclude that in balance, ideology is the enemy of the people and the environment.

Vibeke Sperling kaldte i sidste måned til kamp mod vækst i Politiken

Vækst, vækst, vækst og endnu mere vækst, messer danske politikere.

Det er en gåde i en tid, hvor større produktion ikke længere giver nogen som helst mening.

Vi kan ikke æde mere eller forbruge flere computere, køleskabe, biler og fladskærme, men vor statsminister lyder, som om vi er landsforrædere, hvis vi ikke propper mere i maverne eller mere ind i vore hjem.

Sperlings univers bliver mere mystisk jo mere man prøver at finde mening. Således er det uretfærdigt at ikke alle har de goder, som vi alligevel ikke kan bruge til noget. Men det korte af det lange er at ikke bare de fattige, men også miljøet lider under vores produktion. Det er hun ikke alene om at tro og derfor har folk som Sperling, men ikke nødvendigvis hende, men folk som hende, sat gang i store projekter for at få omdannet noget af al den majs, som man alligevel ikke kan spise til brændstof så man er fri for at bruge det naturlige brændstof, der ellers i forvejen springer frem af jordskorpen. Problemet er at nogle lande er gået vækstmæssigt i stå, som Berlingske Tidende kunne fortælle, og så bliver de sårbare for de riges moralske skalten og valten med miljøet

De Forenede Nationer ringer med alarmklokken og henvender sig direkte til USA med budskabet: Suspender støtten til bioethanol nu. Det skriver Financial Times.

Baggrunden er FNs frygt for, at verden står foran en ny fødevarekrise, som er udløst af tørke i USA og Rusland. Slår høsten også fejl syd for ækvator, vil fødevarepriserne stige med raketfart, og det vil ramme verdens fattigste lande hårdt - præcis som det skete i 2010.

Produktionen af bioethanol er steget voldsomt over det seneste årti, og i USA er det hovedsageligt majs, der bruges i processen. Samme majs kan bruges som dyrefoder og nogle gange også til produktion af fødevarer til mennesker.

Når man ikke har mere mad end man kan spise vil en hvilken som helst nedgang i produktionen føre til sult. Eller bare social opløsning og krig hos de der måske ikke ligefrem bliver ramt i maven, men så på den pengepung, hvor der ikke befinder sig mere end man skal bruge. Og nu jeg har skudt Sperling, med den glimrende radiostemme, i skoene at hun står i ledtog med bio-ethanol fadæsen vil jeg lade hende selv perspektivere problemet

Over halvdelen af USA’s amter er kategoriseret som katastrofeområder, hvor korn, soyabønner og andre afgrøder langtfra lever op til forventningerne, for slet ikke at tale om efterspørgslen.

Stigende fødevarepriser i USA og internationalt vil ramme bønder og fattige hårdest. Og historien fortæller, at stigende fødevarepriser kan være opskriften på voldelige sociale konflikter. Oprør i Mellemøsten og fødevarepriser hænger i øvrigt snævert sammen. Det er næppe amerikanere, det vil ramme hårdest.

Det er rigtigt at det vil ikke ramme amerikanerne særligt hårdt fordi de satser på vækst, så meget endda at de kan brødføre store dele af verden. Hvis den verden ville satse lige så meget som amerikanerne eller lytte til hvor statsminister ønsker (om end ikke hendes metoder) og få sat gang i væksten vil de, som amerikanerne ikke blive ramt hårdt af et produktionsfald i en overproduktion.

Tak for alt Pia

Diverse — Drokles on August 8, 2012 at 9:17 am

Pia Kjærsgaard største fortjeneste var at sætte ord på den frustration i befolkningen over at se deres land blive foræret bort, skive for skive til både EU og især den muslimske indvandring. En klar hjerne og et politisk som retorisk talent har ikke været nok uden en enestående karakterstyrke. Hvor andre kritikere er bukket under for dæmonisering eller marginaliseret som tosser har Kjærsgaard været uimodståelig.

Det er en farlig og næsten umulig opgave at trodse de definerende klasser, der som begrebet siger, har magten til at ændre spillets præmisser, som det falder dem bedst. Kritikere af indvandring og multikultur bliver gjort til problemet, indvendinger imod den stigende ulykke som indvandringen bringer gøres til et spørgsmål om racisme. Således forenes den herskende politiske klasse med den journalistiske, kulturelle og akademiske og bekræfter hinanden og en stor del af befolkningen i det rigtige i at skyde på budbringeren. Nyhedsvinklen er enkelt sagt at kritikere af den multikulturelle illusion er fremmedfjendske, man spørger en ekspert om, hvorfor nogle mennesker drages af fremmedfjendskhed, man spørger måske Kjærsgaard selv om hvorfor hun ikke kan lide de fremmede og slutter af med et indslag hvor nogle fremmede for lov til at fortælle hvordan de føler det er at leve i det Danmark  der er lige så meget deres som danskernes når Pia Kjærsgaard ikke kan lide dem. Og selvfølgelig et ekstra indslag på DR2 om alt denne debat overhovedet er meningen med demokratiet.

Inden for de etablerede partier ulmede, der i varierende grad en vis bekymring over indvandringspolitikkens konsekvenser, men det var umuligt at koble alvoren med pænheden. Derfor kom de eneste forsøg på at tage en seriøs debat fra til lejligheden nyetablerede partier med farverige personer udstyret med et stort mod. Men de gik alle til grunde i medierne og internt kaos. Den brutale virkelighed er at den definerende klasse blot skal bruge et enkelt symbol på ondskaben, eller et ikon, som Geoffrey Cain skrev, til at sværte al anden skepsis til med. Og således var enhver protest fanget i det paradoks at jo mere man sagde sandheden jo mere skade kunne man gøre sin sag som den definerende klasse fordrejede virkeligheden for derefter at slå alle kritikere i hartkorn med den karaktermyrdedes tankeforbrydelser. At Mogens Glistrup ikke var en realistisk politiker overskyggede helt hans basale og sørgeligt banale rationaler og debatten druknede i hans klovnerier, som stod tilbage til skræk og advarsel.

Det er dette Kjærsgaard har trodset. Skønt det stadig går den forkerte vej har hendes indsats været af stor betydning. Kjærsgaard har formidlet en dansk modstand mod at overlade vores land til indvandringen og behandlet den ringeagt for hendes person, stand og status med en inspirerende stålsat værdighed. Hun har gennem et langt træk givet danskerne en tro på at der er en modstand, som er seriøs, stærk og mulig. Hun har bragt denne debat helt ind i kernen af folkestyret og gjort den til omdrejningspunkt for den politiske debat som partierne een efter een har givet stadigt flere indrømmelser af modstandens relevans. “Antallet betyder noget”, “man skal ville Danmark” og ellers skride ad helvede til. Pia Kjærsgaard har kort sagt ændret debattens præmisser.

Syrien i livlig debat om dets multietniske fremtid

Diverse — Drokles on August 6, 2012 at 6:29 pm
Herbert Pundik er bekymret for sekterisk udrensning i Syrien. “[H]ærens kerne består for størstedelens vedkommende af medlemmer af Assads alawitklan, af kristne og drusere og andre mindretalsgrupper” og de kæmper “ikke for Assad, men for deres kære liv

Selv om den syriske hær bryder sammen, fordi generalerne vælger at redde deres skind, og de sunnimuslimske soldater deserterer, vil mange drusere, alawitter og kristne fortsætte kampen i selvforsvar.

Druserne kan søge tilflugt i deres traditionelle områder, hvor de udgør et flertal, og det samme gælder alawitterne, der er flertal i Latakiaprovinsen.

De mest udsatte er de kristne, der udgør 10 procent af befolkningen, ca. 2 mio. Deres skæbne har ikke optaget verdens opmærksomhed, fordi sympatien koncentrerer sig om oprørsstyrkerne og deres kamp mod Assad-regimet.

Den kendsgerning, at den sekteriske kamp mod de kristne allerede er i fuld gang, har undgået opmærksomheden i udlandet. Under kampene mellem oprørsstyrkerne om regeringstropperne i Homs er 80.000 kristne flygtet.

Der er kun 400 tilbage i byen. Oprørsstyrker fra en gruppe, der kalder sig Farukbrigaden, og som repræsenterer oprørere med tilknytning til de muslimske brødre, gik fra dør til dør i Homs’ to kristne kvarterer og opfordrede kristne til at forlade byen.

Og nedslående for Politikenlæseren konkluderer han at fordi situationen er uoverskuelig “forfalder vi til fantasier om en multietnisk fremtid for den syriske befolkning. Aldrig.“. Imens myldrer det ind med Syriensfrivillige. Fra Iran kommer der støtte til shiamuslimerne kan man læse i Jyllands-Posten

Syriske oprørere hævder, at de 48 iranske pilgrimme, der blev bortført i Damaskus lørdag, i virkeligheden er elitesoldater fra Irans revolutionsgarde.

Det fremgår af en video, som tv-stationen al-Arabiya har fået tilsendt, og som blev vist søndag.

Oprørerne har fanget 48 iranske shabiha-militsfolk, som var på en recognosceringsopgave i Damaskus, siger en mand, der er klædt som officer i Den Fri Syriske Hær, i videoen. Den er blevet vist af den Dubai-baserede tv-kanal.

Og i Telegraph kan man læse at der fra Broderskabet kommer hjælp til sunnimuslimerne

Calling itself the “Armed Men of the Muslim Brotherhood”, the militia has a presence in Damascus as well as opposition hot spots like Homs and Idlib. One of their organisers, who called himself Abu Hamza, said that he started the movement along with a member of the Syrian National Council (SNC), the opposition alliance.

“We saw there were civilians with weapons inside, so we decided to co-operate with them and put them under one umbrella,” he said.

Hossam Abu Habel, whose late father was in Syria’s Muslim Brotherhood in the 1950s, said that he raised $40-50,000 (£25,000-£32,000) a month to supply Islamist militias in Homs province with weapons and other aid.

The militias he funded were not affiliated to the Free Syrian Army (FSA), the main rebel movement, added Mr Abu Habel.

“Our mission is to build a civil country but with an Islamic base,” he said. “We are trying to raise awareness for Islam and for jihad.”

Og fra England kommer der bare hjælp til det almindelige kaos, som BBC kan fortælle

Reports that Britons were among Islamist militants who kidnapped and wounded two photographers in Syria are being taken “very seriously” by ministers, the Foreign Office has said.

The claims were made by photographers John Cantlie and Jeroen Oerlemans, who were held at a camp for a week in July.

The Foreign Office said it was closely “monitoring the situation”.

Men altså ingen hjælp til de kristne.

Monokultur kører på WordPress