En antydning af multikultur har rystet eliten da det er kommet frem at en muslimsk censor vil ikke give hånd kvindelige studerende. Skidt værd med volden og gadeterroren i dagligdagen og den stadigt mere anmassende islamificering af samfundet, der er jo kun der de andre bor. Men lidt overraskende foretager Politiken foretager den rette sammenkædning i de billeder der ledsagede deres forside

Den muslimske censor,  der praktiserer sin kvindeforagtende religion er nemlig et og det samme,  som det tørklæde, her ved Asmaa,  venstrefløjen gladeligt promoverer som udtryk for mangfoldighed. Senest så vi deres fælles jublen over at det var lykkedes nogle hættemåger at presse Dansk Supermarked til at acceptere totalitære reklamer, som en del af de ansattes uniform. Og denne reklame for kvindeundertrykkelse er, som den demonstrative afstandtagen til venskabelige håndtryk med urene og mindreværdige en muslimsk pligt - ellers ville muslimer jo ikke føle sig diskrimineret af fælles regler. Og de føler virkeligt at de fælles regler er diskriminerede f.eks. i Frankrig ifølge Daily Mail

Violent clashes have broken out in a Paris suburb after police tried to arrest a Muslim woman for wearing a veil.

It came as two men today put a 21-year-old pregnant woman in hospital for covering her face with a veil on the same council estate.

In what is being viewed as a severe test of France’s burka ban, around 60 people attacked police on Wednesday night in Argenteuil, a commuter town to the north west of the capital.

Og også i Schweiz, hvor man ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad tillige ser kontrasten mellem meningseliten og folket

Schweiziske aviser er fulde af læserbreve, og adskillige borgere støtter tilsyneladende skolens ledelse og udtryk-k ker vrede over, at pigerne fortsat vil gå med hovedtørklæder.

Den schweiziske tvstation SRF har også fået utallige mails, og mange af dem har et så hadefuldt, racistisk og fornærmende indhold over for den somaliske familie, at SRF har besluttet ikke at lade folk kommentere sagen på stationens internetside.

En række kendte mennesker støtter derimod de somaliske piger. ” Der er tale om en afgørelse, som er uforholdsmæssig og katastrofal for integrationen,” siger for ek-k sempel Tilla Jacomet, der rådgiver flygtninge juridisk, til SRF.

Det samme mener den kristne organisation Det Evangeliske Hjælpeværk.

” Regler bør være forholdsmæssige og tage hensyn til mennesker. Hvis ikke det er tilfældet, er det reglerne, der er forkerte,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Kendte og andre præster prædiker gutmenschlicheit overfor folkets protester over dispensering af fælles regler. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning efterlyser på deres egen let politisk korrekte måde netop fælles regler frem for mangfoldighed ifølge Politiken

»Vi mener helt grundlæggende, at alle elever skal behandles lige – og det gælder både fra lærere og censorer – så vi finder det lidt mærkeligt, at man på denne måde skelner mellem forskellige elever«, siger Malene Nyborg Madsen, der understreger, at det er uden betydning om det er personernes køn, religion eller udseende, der ligger til grund for forskelsbehandlingen.

»Vores holdning i DGS er, at hvis man på den måde har et behov om at gøre forskel, ved for eksempel ikke at give hånd til kvinder, så vil vi hellere have, at man ikke gav hånd til nogen, så man undgår denne situation, hvor nogen kan føle sig ubehageligt tilpas ved eksamenssituationen«, siger elevformanden, der ikke har indtryk af, at der er mange censorer, der på den måde gør forskel på eleverne.

Eller også kan man foreslå at kvindelige studerende gerne må besvare en manglende hånd med fingeren. Men ellers svarer Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings holdning til det schweiziske folkepartis SVP holdning, som den blev udtrykt af partiformand i St. Gallen Michael Götte: ”Det er meget svært at have to kulturkredse i én klasse, især når den fremmede kulturkreds er så iøjnefaldende, som det er tilfældet i denne sag“. Og loven taler også i samme retning ifølge juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet, der siger: “Forskelsbehandling mellem kvinder og mænd, det er altså forbudt. Religion kan ikke tilsidesætte andres rettigheder“.

En anden og måske mere kompliceret måde at have fælles regler /behandle alle lige er at give alle mulighed for at udleve sin egen nedgroede overbevisning, som den ene af Politikens to skrivende satanister mener. Herbener vil nemlig gerne “have lov til at bestemme, hvem jeg giver hånd til, mænd, kvinder og dyr“. Så er det på plads og alle sat lige indtil det ligegyldige. Til Jyllands-Posten fremkommer Herbener i et mail-interview med påstanden “at det ikke har noget med kvindediskrimination at gøre” at en muslims censor for en offentlig institution ikke vil give hånd fordi

Sagen er nemlig, at der både er mange praktiserende mandlige og kvindelige muslimer, der ikke trykker hånd med en fra det modsatte køn. Kun hvis vedkommende tilhører den nærmeste familie. Andre muslimer er ligeglade med dette.

Det er svært at sige om Herbener mener at det ikke er diskrimination fordi nogle muslimer praktiserer det, eller fordi ikke alle muslimer praktserer det eller fordi at muslimekse kvinder heller ikke trykker mænd i hånden (hvilket jo er logisk når mænd ikke må give kvinder hånden). Men det står fast at  Herbener sværmer for at alle frø af ugræs, der er føget over hegnet skal udleve deres kultur på bekostning af danske studerende der gerne vil praktisere deres egen kultur med at give hånd uanset køn i deres eget hjemland

Hvordan ville danskere i øvrigt reagere, hvis de skulle begå sig hos f.eks. masaierne i Kenya og Tanzania? De spytter traditionelt på hinanden, når de hilser. Skulle danskere ikke have lov til at sige nej til det?”

Skik følge, Herbener, skik følge! Det er i øvrigt ikke rigtigt at negrene går og snotter på hinanden, som Herbener vil have sine læsere til at tro. Men det ville da være spændende at høre Herbeners reaktion på at en masai blev stukket ihjel af en krænket muslim for at have besvaret en kulturelt og religiøst betinget manglende håndsfremstrækning med en tilsvarende imødekommende grønhakker. Personligt vil jeg mere end gerne sig farvel til muslimerne, som man åbenbart siger farvel i Tyskland

Men Herbener er ikke den eneste, der har fået den tanke at udleve sin religion udi idiotien skriver Kristeligt Dagblad

En østrigsk mand har netop med henvisning til religionsfriheden vundet retten til at bære pasta-si som hovedbeklædning på sit kørekort.

Som medlem af “Det Flyvende Spaghetti-monsters Kirke” bør man bære en spaghetti-si som religiøs hovedbeklædning. Det hævder den østrigske Niko Alm, som efter tre års kamp mod myndighederne nu har fået lov til at bære en sådan si på hovedet på sit kørekort. Det skriver GMA News på deres hjemmeside.

Det østrigske politi er dog ikke enig i den fortolkning “Tilladelsen blev ikke givet af religiøse årsager. Det eneste kriterium for fotografier på kørekort er, at man skal kunne se hele ansigtet”. Men det er tanken der tæller.

Jeg var til et førstehjælpskursus for ikke længe siden. Instruktøren var ikke ligefrem nogen falkredder, men pædagogisk og medfølende hvilket passede fint til undervisningen. Undervejs blev der krydret med nogle triste statistikker omkring ulykker og drab i trafikken. Dog mente underviseren at tallene ikke var tydelige nok i sig selv, og derfor skulle de sættes i relief med en sammenligning. Og det var så her, at kæden hoppede af.
Vi fik at vide, med alvorlig mine, at hver dag året rundt blev der dræbt 5.000 mennesker i trafikken. Hver eneste dag. Og det var faktisk mere end alle dem der døde ved terrorangrebet den 11. september 2001 tilsammen. Tankestreg. Ja, der var sandelig noget at reflektere over, måtte vi nok forstå. Men ved nærmere eftersyn så holder denne jævnførelse ikke. Faktisk slet ikke overhovedet.

Forskellen på trafik og terror kan ses fra et rent samfundsøkonomisk perspektiv: En cost-benefit analyse. Trafikken i Danmark koster ca. 400 trafikdrab om året og tendensen er nedadgående. Dertil er der en del flere alvorligt tilskadekomne mennesker, dvs. folk som oplever permanente fysiske men. Omkostningerne ved trafikulykker er derfor ikke ubetydelige.
Fordelene ved trafik er derimod massive, de er ganske enkelt overvældende. Antallet af døde på et år som en konsekvens fraværet af motortrafik ville være langt højere. Hurtig transport til og fra sygehuse ville ikke være muligt. Ved ulykker ville det tage meget længere tid for kvalificeret hjælp at komme frem osv. Man kan ikke forestille sig en moderne økonomi uden trafik, og dermed heller ikke det økonomiske grundlag som det danske sundhedsvæsen hviler på.
Terror derimod er en ren omkostning og intet andet. Man kan ikke som med trafik sige ‘på den ene side, på den anden side’ eller ‘hvor der handles, der spildes’, for der er kun en side og den er væmmelig.
Cost-benefit analysen falder helt ensidigt ud til fordel for trafik.
Faktisk er begrebet trafik misvisende i denne sammenhæng, for ‘trafik’ er ikke formålet. Formålet er transport. Det der foregår er transport. Det er meget nyttigt. Trafik er kun afledt af transport, og giver kun mening når det er til gene. Terror er kun til gene.

Efter sådan en lille forelæsning baseret på et rent økonomisk argument, skulle man tro at så var den bette ged barberet. Heldigvis er der altid en akademiker der er klar til at gå i brechen for det amoralske, og humaniora er leveringsdygtig i netop sådanne.

Fra Weekendavisen 08-05-2013:

Terror som mystik

Den amerikanske filosof Kenneth Burke skrev om kriminel mystik, at kriminalitet er en af vejene til mystisk forening med universet. Forbryderen oplever, at alt får reference til ham gennem universel forfølgelse. Der findes ikke længere nogen upersonlighed i forbryderens miljø, verden bliver ladet med formål.

Måske forstår vi vore dages terrorisme bedre som mystik end som politik. Det giver kort sagt mening at være terrorist.

Radikalisering er i så fald bare en tilstand, hvor verden atter bliver personlig og fortryllet. Terrorisme er i den forstand et helt forkert navn, fordi det refererer til den rationelle aktivitet at gøre folk bange i ideologisk øjemed. Det findes sikkert også.

Men Burkes analyse peger på terror som et privat selvrealiseringsprojekt.

Skal vi blive bange for dét? Eller vrede? Eller skal vi med sindsro betragte det som ét blandt mange af modernitetens bizarre vilkår, hvoraf bilulykker og andet trivielt volder flere lidelser.

Et selvrealiseringsprojekt er vel ikke længere privat når det går ud over andre mennesker.