Det var hendes modstandere på den anden side af Jerntæppet, der døbte hende “Jernlady’en”. De håbede at det ville være rigeligt til at defamere hende ud af billedet. Men tilnavnet tjente kun til at slå skræk i deres hjerter, for hvem turde dog stå op imod en jernlady? Jalving gør kort status af Thatcher’s arv, som vi…

…forvaltede [...] dårligt, for nu at sige det mildt. Grotesk dårligt. Hele postmodernismen, multikulturalismen og den sukkerdemokratiske korrekthed korrumperede os indefra og fratog os den af historien oplyste selvtillid. Vi ville være gode, og det blev vores skæbne, mens uddannelse blev til masseuddannelser, indvandring til masseindvandring og stater udviklede sig til gældssatte nannystater, mere og mere prisgivet arabisk aggressivitet. Resten kender vi kun alt for godt.

Desværre kender ikke alle arven særlig godt og forfalder i stedet til dyrkelsen af deres villigt indoktrinerede idiosynkrasier, som Daily Mail fortæller.

Champagneproletariatet plyndrede også flere butikker - sådan er Thatchers kritikere. Punk-klenodiet Johnnie Rotten (whom you might have forgotten) kaldte ifølge Daily Mail den slags dansen på andre menneskers grav for “Loathsome“. Den slags almindelig anstændighed er det langt fra alle kendisser, der har. I Politiken kan man således læse at Margaret Thatcher har rekord som offer for flest hadesange og Politiken citerer bl.a CV Jørgensen’s sang Postkort fra Port Stanley: “Nu smiler lady Margaret Thatcher / blottende tre plomber og en bro / sit liderlige iskolde ligblege smil”. Men det er de engelske, der er mest bitre, selvfølgelig, som Morrisey’s “The kind people / Have a wonderful dream / Margaret on the guillotine / Cause people like you / Make me feel so tired« efterfulgt af fem gentagne linjers »When will you die?“. Og Daily Mail fandt eksempler på hvorledes venstrefløjen kom kravlende ud af murværket for at spy galde - deres metier

DEREK HATTON: The former Liverpool councillor said: ‘The issue isn’t about whether she is dead. I regret for the sake of millions of people that she was ever born.’

‘She promoted a form of greed in business that we’ve never known before and it’s continued ever since. She actually changed the whole face of this country in a way, that you know, people wouldn’t have even anticipated.

‘Even her successors got away with murder, literally, for example Blair in Iraq, that they wouldn’t have got away with had it not been for what she did.

JOEY BARTON: The footballer posted: ‘I’d say RIP Maggie but it wouldn’t be true. If heaven exists that old witch won’t be there.’

FRANKIE BOYLE: The comedian tweeted: ‘All that Thatcher achieved was to ensure that people living in Garbage Camps a hundred years from now will think that Hitler was a woman.’

IRVINE WELSH: The author wrote: ‘So, if u take out Orgreave, destroying communities, Belgrano/Falklands, Hillsborough, protecting nonces, child poverty, Pinochet, she was ok.’

MARK STEEL: The comedian wrote: ‘What a terrible shame – that it wasn’t 87 years earlier.’

ROSS NOBLE: The comedian tweeted: ‘Bloody typical that Thatcher dies when I am in  Australia. I hate to miss a good street party.’

ALEX CALLINICOS: Professor of European Studies at King’s College, London, and member of the Central Committee of the Socialist Workers Party, he said: ‘Murder was Thatcher’s business. Sometimes the murder was metaphorical – of industries and communities. It still destroyed people’s lives. Sometimes the murder was real. Thatcher over-saw the ongoing dirty war in Ireland.’

BBC fejrede det også på deres egen subtile facon da de ifølge Daily Mail meddelte at “…former UK Prime Minister Margaret Thatcher dies following a strike.” frem for et “stroke”. Og Geri Halliwell, en form for sangerinde, skrev “‘Thinking of our 1st Lady of girl power, Margaret Thatcher, a grocer’s daughter who taught me anything is possible…x’” på Tvitter. Hun fortrød dog hurtigt overfor sine fans og erstattede sin udmelding med “I’m sorry if I offended u. X”. Ikke ligefrem Girl Power, som Daily Mail ironiserede.

Politikens leder hæfter sig ikke ved at Thatcher redde England fra afgrundens rand, brød fagforeningernes magt og knækkede Galteries diktatur, opløste klassesamfundet eller indsatsen under den Kolde Krig. Politikens leder er meget mere optaget af at sprede prosaiske løgne

Men den britiske jernlady er desværre stadig, selv efter sin død i forgårs, uhyggeligt nærværende som ideologisk kraft.

Den ultraliberalisme eller thatcherisme, som bærer hendes navn, er og bliver ødelæggende. Minimalstatens, egoismens og ulighedens ideologi.

(…)

Men thatcherismen er en ideologi, som fremelsker alt andet end det storladne: små tanker om samfundet, indskrænkede forestillinger om økonomi, usle ideer om at slække på solidaritet, ansvar og mange andre af de værdier, som engang før Thatcher blev betragtet som samfundsbærende og forfægtet ikke mindst af ’konservative’ – i mange lande og mange partier.

Jyllands-Posten fandt det vigtigt at spørge Galteri’s tabende soldater

Adskillige argentinske veteraner fra konflikten i 1982, der står som et af højdepunkterne i Thatchers politiske karriere, reagerede med glæde efter meddelelsen om hendes bortgang.

- Gud velsigne den dag, hvor denne frygtelige kvinde døde, siger den 71-årige Domenico Gruscomagno.

- Hun var en afskyelig person. Hun førte krig for at vinde valg i Storbritannien.

I det mindste havde britterne et valg, hvilket var en del af sagens kerne. Det siger i øvrigt en del om den argentiske soldat at han regner en engelsk sejr for givet.

“I usually make up my mind about a man in ten seconds, and I very rarely change it” har Thatcher sagt. Og det var der vel heller ikke grund til når hun var så præcis. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen af radikal observans mindedes ifølge BT’s overskrift at “Thatcher kaldte mig et fjols“. Men det gjorde hun nu ikke helt så direkte, som overskriften påstår, men hun sagde “Only a fool would give up one’s currency” da Helveg med munden fuld af mad ævlede om sine idiotiske eurosværmerier.

At Thatcher ikke kunne “fordrage det europæiske samarbejde og talte aldrig pænt om det“ falder ikke i god jord hos radikale som Helveg som derfor mener at hun “må bære en del af ansvaret” for at “opinionen i Storbritannien i dag er eurofjendsk“. Enten det, eller at euroen blot er så meget crap at det kræver en radikaler eller en akademiker at fornægte det idiotiske i at opgive sin egen valuta. Det var trods alt englænderne der valgte hende fordi de kunne lide hvad de hørte. En årsagsammenhæng, som ofte undslipper eurokrater, sjovt nok.

Apropos eurokrater,  også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, ligeledes af radikal observans, omend ikke indrømmet, mindes Thatcher , som “havde en både imponerende og irriterende evne til ofte at få sin vilje“. Imponerende fordi hun reddede den engelske økonomi og fik “...givet en argentinsk diktator en blodtud på Falklandsøerne“. Men irriterende fordi “…hun var meget vanskelig at have med at gøre i et europæisk samarbejde, fordi hun var meget besværlig at forhandle med“. Ja ikke nok med det: “Hun var slem“. Man hører nærmest et lettelsens suk fra Ellemann.

D’herrer tidligere udenrigsministre demonstrerer begge samme smålighed når nogen, selv en af efterkrigstidens største statsmænd, står i vejen for deres store projekt. Og de demonstrerer den samme foruroligende manglende forståelse for at man først og fremmest tjener det land og de vælgere, der har belønnet een med et embede. som EU’s lande kaster sig desperat over er en art Thatcherisme står det klar med Sly’s ord at EU er sygdommen og Thatcher er kuren.

Jeg har ikke fundet tidligere udenrigsminister Mogen Lykketoft af socialdemokratisk observans reaktion, men sidste år mindede socialdemokraten Peter Humlegaard Thomsen i Politiken om at “Der er stadig grund til at hade jernladyen“. Ja, hade. Og ja, stadigvæk.

Selv om konen er blevet gammel og senil, lever hadet til hende i bedste velgående. Det har den britiske arbejderklasse god grund til, det har vi grund til i Danmark – og jeg melder mig som en af dem.

Humlegaards grunde til at ‘melde’ sig til hadet (???) er dog så originale, såsom at “thatcherismen [har] et direkte medansvar for krakket i 2008″ at jeg lige vil dvæle lidt ved dem.

I dag er vi mere end nogensinde underlagt bankernes magt. Selv efter en krise, som de finansielle markeder har skabt, er det svært at pålægge dem nye regler og skatter, som kan disciplinere deres adfærd.

Det fremgår ikke hvorfor Thatcher er skyld i at det er svært for socialdemokrater 20 år efter hendes afgang som premierminister at “pålægge dem nye regler og skatter”. Socialdemokrater i alle partiafskygninger er jo ellers nærmest virtuose udi disciplinen ‘pålæggelse af nye regler og afgifter’ for alt og alle andre end Thornings leasebil og husbond.

Thatcher brugte den ‘hårde medicin’ på at tøjle inflationen, og i dag bruger Merkel, Sarkozy og resten af Europas højrefløj samme medicin til at tackle statsunderskuddene. Selv om erfaringerne i Storbritannien var katastrofale, sværges der i dag til den samme politik, som var den sendt herned af vorherre.

Og, må man jo nu tilføje, den siddende socialdemokratiske regering. Humlegaard fortæller at han i 2010 var i valgdistriktet Barking-Dagenham i det østlige London for at føre valgkamp for Labor - altså belære englænderne om hvorledes de skal indrette et samfund, som Thomsen slet ikke er en del af. Finanskrisen havde ramt hårdt, fortæller Thomsen; “Kun få år tidligere havde bilfabrikanten Ford lukket en fabrik, der beskæftigede 40.000 arbejdere” - Knap 20 år efter Thatcher forlod premierministerposten!

Thatcher slog velfærdsstaten ihjel, udsultede uddannelsessystemet, nedlagde det sociale arbejde og fordoblede kriminaliteten. Derodover støttede hun blindt apartheidregimet i Sydafrika i 80′erne, Pinochets diktatur i Chile og “kastede sig ud i en uforklarlig krig på Falklandsøerne“. For at citere Thatcher selv er svaret; No! No! No! Men sådan er de røde, uforstående over at en regeringsleder ser det som sin pligt at forsvare sit land og sine statsborgere mod tyranni. Hurrah for Thatcher og skam dig Thomsen, der helt originalt vælger forkert efter at historien har afgjort ret fra vrang.

Lidt skønne billede til sidst. En svensk journalist kalder Thatcher Hitler. Thatcher kalder Sverige “neutrale”. Hmm, måske bunder svenskernes neutralitet i at de ikke kan skelne mellem Hitler og Thatcher, men se selv

Og en top 25 over Thatcher citater

My policies are based not on some economics theory, but on things I and millions like me were brought up with: an honest day’s work for an honest day’s pay; live within your means; put by a nest egg for a rainy day; pay your bills on time; support the police.

Mere fra den akademiske verden. Guardian skriver om Prof David Griggs, der bestyrer det australske Monash Sustainability Institute, der har hostet seks målsætninger op, som politikerne, altså verdenslederne, skal forfølge, for at forhindre alskens ulykker

“Humans are transforming the planet in ways that could undermine any development gains. Mounting research shows that the stable functioning of Earth systems – including the atmosphere, oceans, forests, waterways, biodiversity and biogeochemical cycles – is a prerequisite for a thriving global society,” he writes, with colleagues.

Instead, the authors say that the old goals should be combined with global environmental targets drawn from science and from existing international agreements to create new “sustainable development goals” (SDGs).

(ævle-bævle og skræmmebilleder)

“None of this is possible without changes to the economic playing field. National policies should, like carbon pricing, place a value on natural capital and a cost on unsustainable actions. International governance of the global commons should be strengthened, for example through binding agreements on climate change, by halting the loss of biodiversity and ecosystem services and by addressing other sustainability concerns,” says the article in Nature.

(ævle-bævle og feelgoodery)Goal six: Governance for sustainable societies.

Transform governance and institutions at all levels to address the other five sustainable development goals. This would build on MDG partnerships and incorporate environmental and social targets into global trade, investment and finance. Subsidies on fossil fuels and policies that support unsustainable agricultural and fisheries practices should be eliminated by 2020.

Vandmeloner.

Helen Camakaris er akademiker og det er alt, hvad man behøver at vide for at forstå hvorfor hun skriver, som hun gør i Shaping Tomorrows World - et ildevarslende navn til et ‘news site’.

Cognitive dissonance is that uncomfortable feeling we have when we know we should invest in solar panels but the 46? wide screen TV wins out; we know we should catch the bus but we take the car anyway. It’s that sense of discord that arises when emotion and reason don’t get along. And unfortunately, it’s alive and well, sabotaging the climate change debate.

We’ve evolved to feel a single sense of self, but our minds consist of multiple voices. Our emotional brain has first go at making sense of our world, instantly telling us how to behave and what to believe, based on instincts reinforced by upbringing. Sometimes our rational brain is then called upon to endorse our intuitions, which then become beliefs. Problems that are unusually difficult or surprising will recruit our rational brain, but reasoning takes effort and we avoid it when we can.

Unfortunately our emotional brain is encouraging us to pursue perceived self-interest even if that means trashing the planet. This leaves our rational brain to try to justify our actions, even while the walls come tumbling down and the temperatures keep rising.

If we are to have any chance of a future we need to understand why our intuitions are so poor, and how we might temper them by engaging our ability to reason.

We haven’t evolved to be successful in the modern world. Civilisation arose only 12,000 years ago; in evolutionary terms that’s just the blink of an eye. Ninety-nine per cent of human evolution occurred during the Stone Age, so our evolved instincts, personality traits, and even some of our cognitive “short-cuts” are much better suited to this Pleistocene world.

Evolution didn’t care about the future; it was simply driven by those who survived and left the most descendants. So our ancestors were the ones who were best at competing for food and status, securing mates and having babies. They were materialistic, living very much in the present and rarely constrained by sustainability. They ate a broad range of foods, and if resources became depleted they could expand their territories or move on, behaviour that led to the extinction of many animals and to extensive migration.

A level of altruism did evolve, but it was circumscribed by benefits to kin, expectations of reciprocal reward, and an obsession with fairness. Altruism can often therefore be trumped by self-interest.

We might expect that intelligence and language would have been game-changers; they were, but not necessarily for the better. We learnt to tame nature and harvest its bounty, to build great cities, and to harness the laws of physics and chemistry. We may celebrate the Industrial Revolution as the beginning of modern civilisation, but it also ushered in burgeoning overpopulation, resource exploitation, pollution and climate change.

So if we evolved to exploit nature, and to be blind to the consequences, what now? Our only chance is to wrest control away from our emotional brain, and construct a new reality where our rational brain can take control.

Og så foretager fru Camakaris springet fra det underfundige til det undergravende

We need to design a new kind of democracy where many government decisions are made cooperatively, with multi-party representation and the input of experts. Such think tanks must have strategies in place to promote critical self-analysis and to “frame” policy to reflect the long-term reality. The cost of climate change mitigation can then be shown to be minute compared to the cost of inaction.

If we value a sustainable world, the GDP must be replaced by a measure of a country’s wealth, including resources, social capital and the cost of pollution. Costs should reflect the inclusive cradle-to-grave value of products and services, so that choices reflect out true long-term interests. Conspicuous consumption might be curbed further by offering workers the choice of more leisure rather than a salary increase, and by rewarding excellence with honours and privileges, rather than fat pay packets and obscene bonuses.

Education must produce adults who can think critically and understand what’s at stake and why our judgement is flawed. To counter self-interest, the government should use incentives and disincentives to guide public behaviour. We need to encourage altruism by instituting reciprocal, incremental improvements, and by showing leadership.

We are at the crossroads. Unless we recognise the less-adaptive aspects of human nature and devise ways of keeping them in check, the world we bequeath to our children will be a diminished one. We have the means to do this, but do we have the will? Evolution may have made us the most intelligent animal on Earth, but it makes no promise that we will be survivors.

Man skal have læst på universitetet for blive så dum.

Den generelle stemning, konsensus kunne man vel kalde det, blandt verdens folkeslag for en snarlig klimakatastrofe ser ud til at være stærkt aftagende. Globescan meddeler at interessen for miljøet generelt tager et dyk i disse år

Environmental concerns among citizens around the world have been falling since 2009 and have now reached twenty-year lows, according to a multi-country GlobeScan poll.

(…)

Climate change is the only exception, where concern was lower from 1998 to 2003 than it is now. Concern about air and water pollution, as well as biodiversity, is significantly below where it was even in the 1990s. Many of the sharpest falls have taken place in the past two years.

The perceived seriousness of climate change has fallen particularly sharply since the unsuccessful UN Climate Summit in Copenhagen in December 2009. Climate concern dropped first in industrialized countries, but this year’s figures show that concern has now fallen in major developing economies such as Brazil and China as well.

Det er nok også krisen der kradser og tvinger folk til at koncentrere sig om virkelighedens prosaiske problemer. Men med til historien hører også det tåbelige budskab om undergang i sig selv. De færreste kan forholde sig til fortællingen om at gennemsnitstemperaturen stiger nogle grader over niveauet fra før industrialiseringen. Her i Danmark svinger temperaturen gerne 55 grader Celcius hvert halve år. Og når så temperaturen ikke steget de seneste 17 år hæmmer følelsen det af en ukontrollabel udvikling. Derfor griber man til en masse små sidefortællinger om de katastrofale konsekvenser for at gøre rædslerne levende for de små mennesker, hvis tillid man desværre stadigt grundet det ulykkelige demokrati er nødt til at vinde.

Men man skal kende træet på dets frugter og de små gyserfortællinger bringer kun en kortlivet forskrækkelse som efterhånden bliver afløst af grin og siden skuldertræk. Som f.eks. historien om hvorledes klimaforandringer truer morgenkaffen, som Watts Up With That ironiserer over MSN News ildevarslende historie

A cup of morning coffee could be much harder to find, and much more expensive, before the century is out thanks to climate change and the possible extinction of wild Arabica beans.

That’s the warning behind a new study by U.K. and Ethiopian researchers who say the beans that go into 70 per cent of the world’s coffee could be wiped out by 2080.

Researchers at the Royal Botanic Gardens in Kew and the Environment and Coffee Forest Forum in Addis Ababa, Ethiopia looked at how climate change might make some land unsuitable for Arabica plants, which are highly vulnerable to temperature change and other dangers including pests and disease.

They came up with a best-case scenario that predicts a 38 per cent reduction in land capable of yielding Arabica by 2080. The worst-case scenario puts the loss at between 90 per cent and 100 per cent.

There is a “high risk of extinction” says the study, which was published this week in the academic journal Plos One.

Hver dag er 1. april når man læser om klimaet, selv om det ikke er sjovt at spøge med folks helbred, som klimatalsmand George Luber for det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention gør

Climate change threatens polar bears and is rapidly melting Arctic ice, but the effect it is already having on people’s health is what might cause them to take action, a federal official said Tuesday.

Global warming has caused more severe heat waves, increased pollen counts and lengthened allergy seasons, said George Luber, associate director for climate change at the Centers for Disease Control and Prevention, during a webinar presented by the The Ohio State University Climate Change Outreach Team on Tuesday.

And the effects will only get worse in the future, as temperatures in the Midwest alone could increase 5.6 to 8.5 degrees by the end of this century, he said.

“We should be promoting climate action for people’s sake,” he said.

Kom ihu den seneste tids historier med overbelægning på danske hospitaler fordi vinteren blot er værre for folks helbred end sommeren. Det har vist noget at gøre med kulden. Og for lige at korrigere for den ofte luftede bekymring for bestanden af isbamser, så giver Polar Bear Science 10 gode grunde til at lade være.

Men tilbage til undergangen. En flok amerikanske generaler, politikere og embedsmænd på tværs af partierne (dem begge to) advarer om at folk vil flygte i millionvis når de løber tør for is - eller noget i den retning. Det skriver Responding to Climate Change

“We, the undersigned Republicans, Democrats and Independents, implore US policymakers to support American security and global stability by addressing the risks of climate change in vulnerable nations. Their plight is our fight; their problems are our problems,” it says.

“Without precautionary measures, climate change impacts abroad could spur mass migrations, influence civil conflict and ultimately lead to a more unpredictable world.

“In fact, we may already be seeing signs of this as vulnerable communities in some of the most fragile and conflict-ridden states are increasingly displaced by floods, droughts and other natural disasters.”

(…)

“If we have difficulty figuring out how to deal with immigration today, look at the prospects for the glacial retreats in the Andes,” said R. James Woolsey, former head of the CIA, at an event to launch the letter.

“The glaciers are not doing well…If that starts to go away, we will have millions upon millions of southern neighbours hungry, thirsty, with crops failing and looking for some place in the world they can go,” he said.

Hvis man læser Guardian kan man måske finde et åndeligt slægtskab mellem ovenstående vrøvl og præ-menneskeretsforkæmpere

In the abolitionists’ fight for what they knew to be true, I saw deep parallels with the work of modern leaders fighting for action on climate change. I’m thinking of brave activists such as Bill McKibben, who gathered 50,000 people last week to march on Washington, scientists such as Jim Hansen and Michael Mann, and many other leaders in politics, business, and civil society. The metaphor of slavery to climate change is not perfect. But there’s a strong sense of déjà vu about the people working for change, their uphill battles, the arguments they face and, unfortunately, how long it takes them to win.

Nej, metaforen er vist ikke helt perfekt. Den hænger dels på at Rom, som så meget andet, ikke blev bygget på en dag

The foundations of climate science go back more than 100 years, and carbon dioxide measurements began at the Mauna Loa Observatory in 1956. But the real climate movement probably started 25 years ago when the Intergovernmental Panel on Climate Change began.

Given the 40-year march to a constitutional amendment on slavery, it’s not surprising that we don’t have a global price on carbon yet. Especially when the forces arrayed against climate action put up significant roadblocks – hurdles that look and sound really familiar.

Og dels på ren idioti

There were many supposed arguments against abolition. The most absurd ideas generally were about not rocking the boat: ideas such as “slavery is natural and has always existed,” or the enervating idea that it’s impractical to change such a big system. On energy and climate, the status quo pitch goes like this: “We’ve relied on these fuels for so long and will for a long time to come.”

Således retfærdigjort er der jo ikke langt til at forlange et diktatur af “the just and wise“, som akademikere jo gerne gør.  The New Nostradamus of the North har læst professor David Shearmans og økofilosoffen Joseph Wayne Smiths bog The Climate Change Challange and the Failure of Democracy

We have known about these impending problems for several decades.  Each year the certainty of the science has increased, yet we have failed to act  appropriately to the threat. We have analyzed the reasons for this indolence.  This understanding will lead you to ask yourself if Western civilization can  survive in its present state of prosperity, health, and well-being, or will it  soon suffer the fate of all previous civilizations—to become a mere page in  history?

We will demand from you the reader, far more than your comprehension  of the consequences of climate change and the workings of democracy. You  will need to examine the limits of your introspection and the motivation  bestowed upon you by biology and culture. The questions to be asked are  dif?cult. You have a commitment to your children, but are you committed  to the well-being of future generations and those you may never see, such as your great-grandchildren? If so are you prepared to change your lifestyle  now? Are you prepared to see society and its governance change if this is a  necessary solution? -

Chapters 6 and 7 demonstrate that the inherent failures of  democracy that have lead to the environmental crisis also operate in many  other spheres of society. They are inherent to the operation of democracy.  Furthermore, we come to share Plato’s conclusion that democracy is inherently contradictory and leads naturally to authoritarianism.

In chapters 8 and 9 we argue that authoritarianism is the natural state of  humanity, and it may be better to choose our elites rather than have them  imposed. Indeed Plato, on seeing the sequelae of democracy’s birth, observed that it is better that the just and wise should rule unwillingly, rather  than those who actually want power should have it. We analyze authoritarian structures and their operation ranging from the medical intensive care  unit and the Roman Catholic Church to corporatism with the conclusion  that the crisis is best countered by developing authoritarian government  using some of the fabric of these existing structures. The education and  values of the new “elite warrior leadership” who will battle for the future  of the earth is described.

De burde hellere skrive om The Failure of and Old Idiot Sir Ranulph Fiennes, der ville krydse Antarktis om vinteren for at “draw attention to global warming“. Hans forsøg blev ikke hindret af hedeslag eller pollenallergi, skriver Washington Post

British explorer Ranulph Fiennes on Monday pulled out of an expedition to cross Antarctica during the region’s winter after developing frostbite — a bitter disappointment for an adventurer who had spent years preparing for one of the last great polar challenges.

Hvis han havde krydset Ækvator, kunne han have siddet med åben kaleche i skjorteærmer og drukket champagnecocktails hele vejen. Det er ikke overbevisende at frygte for at Jordens mest livløse sted bliver let tilgængeligt.

Jeg har to sønner. De nærmer sig skolealderen og tankerne kredser til tider om hvilken skole skal man vælge? Bør man ikke bare droppe folkeskolen som flere jo gør? Hvilken levevej skal man anbefale sine børn? osv. osv.

Da jeg var knægt ansås universitetet som adgangsbillet til en attraktiv karriere og et godt liv, i hvert fald blandt den lavere middelklasse (den fattigfine arbejderklasse?). Efter at masseuniversitetet er blevet tons tungt, er de studerende sunket med ned i dyndet. Danmark har det suverænt højst uddannede postvæsen, ligeledes er niveauet blandt bartendere ganske fornemt. Dog er ingen over og ved siden af dagpengemodtagerne, hvor de fine titler falder over hinanden for at komme frem; Cand.comm. , Cand.public. , Cand.pæd. , Cand.scient.anth. , Cand.soc. , Cand.scient.soc. (ja, uha da da), Cand.mag. , kaospilot… nej, det sidste var en vittighed.
Fra at have hængt på cafeer og barer under uddannelsen, er mange af dem nu ansat i de etablissementer de før frekventerede. Keep living the dream.

Jeg overvejer meget alvorligt at anbefale mine børn ikke at tage en akademisk uddannelse, med mindre de udviser usædvanlige personlige forudsætninger for at begå sig inden for en bestemt akademisk retning. Der findes mange udmærkede uddannelser inden for de tekniske fag. Søfartsuddannelserne har da også bidraget en del til det danske samfund. Hvad skal man bruge en titel til, hvis den ikke kan skaffe dig arbejde? På uni lærer du heller ikke at skabe arbejdspladser.

Nyd denne vignette af stupiditet når akademikeren Luam Kidane fra “No One Is Illegal” ruller sig ud på Canadisk fjernsyn. (”No One Is Illegal” er vel en pandang til Ingen Människa är Illegal, Minoritetspartiet, Bedsteforældre for… osv).

Via Snaphanen:

Jeg forstår ikke intervieweren kan beherske sig så længe.

Læg mærke til modsætningen i Kidanes påstande: Canada er besat territorium som naturligvis skal afleveres igen, og så det at der ingen grænser må være. Oven i købet modsiger den første påstand selve navnet på den organisation hun repræsenterer. Det er, selv for en forhærdet kyniker som mig, en “first”.

Jeg må dog på en måde beundre hendes insisteren og frækhed ved absolut ikke at godkende præmissen for interviewerens spørgsmål, ren ‘Penkowa style’. Det er virkeligt absurd teater. Heldigvis har disse universitets-udklækkede distanceblændere i flere år overspillet deres kort, og det er en fornøjelse at se dem blive skudt ned på åben skærm. Der er et seismisk skifte på vej i den akademiske verden; Henrik Dahls bon voyage til venstrefløjen er blot et af symptomerne og jeg tror en hel akademisk tradition inden for humaniora er dømt til undergang. Dog har jeg medlidenhed med de forældre og skatteydere der har betalt i dyre domme for en sådan gang ikke-lærdom.

God Storbededag!

Dette indlæg beskæftiger sig med et læserbrev i Weekendavisen den 7. januar 2011, skrevet af Bernhard Bierlich, PhD i antropologi og BA i Politisk Videnskab. Grunden til at jeg beskæftiger mig med denne no-body er, at holdningerne i læserbrevet fint afspejler trenden inden for humanistisk akademia. Det er beskæmmende at så mange af landets højest uddannede er uvidende om, eller ligefrem kaster vrag på de værdier der har gjort Vesten til det mest attraktive sted at leve og realisere sig. Ja, et eksempel til efterligning.

Bierlichs læserbrev:

»Liberal« og »liberale værdier« er vor tids slagord eller løsen. Vi lader os gerne forføre af disse nærmest hellige, velsignede ord. Når man bliver forført, mister man ofte sin dømmekraft, bliver ukritisk og blind over for forskelle og nuancer. Vores forståelse af det at være liberal synes mest af alt at bunde i en intuitiv eller blind tillid til liberalismen og dens fortolkning af politikerne og deres værdipolitik. Farligt, ikke sandt?
Denne fortolkning har reduceret os til – på egoistisk vis – kun at stræbe efter den »frihed« eller »tryghed« eller »lykke«, som penge (»plus på bundlinjen«, »luft under budgettet«) menes at kunne købe. Vi har samtidig også vænnet os til at oversætte alt, inklusive kærligheden til et menneske fra et andet land, som ønsker at leve i Danmark, til spørgsmål om en »god investering«, costs og benefits og penge (på bankkontoen).

Det primære argument for at stoppe kædeindvandring, og dermed giftermål med udgangspunkt i uønskede nationaliteter, var ikke økonomien, men at velfærdssystemet ville bryde sammen under ”kærlighedens” byrde. Dernæst blev det klart at danskernes kærlighed til mennesket og venlighed overfor de andre, blev misbrugt på det groveste af kyniske familier fra det mellemste Østen. Men det er korrekt, at man af politiske grunde - for at sælge varen - var nødt til at supplere argumentet med en økonomisk vinkel. En økonomisk vinkel som i sig selv er yderst relevant.

Udover selve ordets og politikernes magi beror liberalismens store tiltrækningskraft på 17–1800-tallets oplysningstanker om menneskelig frihed, fremskridt og velstand. For at nå denne frihed måtte samfundets (og politikernes) magt over individet brydes. Det er en af hovedtankerne. Med andre ord, ordet »liberal« (individuel, økonomisk, politisk frihed) er udtænkt i en bestemt tid, som betinger dets forklaringsmuligheder. Med det at være liberal mener liberalismens fædre derfor ikke at være ahistorisk, tidløs og fastfrosset i ens meninger og hænge sig fast i en udynamisk tænkemåde. Tværtimod. I den liberalistiske, dynamiske ånd er tiden inde til en tidssvarende tilføjelse og til at tale om det »liberale og det multikulturelle samfund« i en og samme vending. For ikke at fremstå som anti-liberal, diktatorisk, skal vores demokrati både være »liberalt« (i den gamle betydning som 17–1800-tallenes afvisning af statskontrol på bekostning af individet) men også »inklusivt«, det vil sige inkorporere respekten for forskelle, blandt andet de kulturelle.

Det er lidt mærkeligt først at fastslå at ordet ”liberal” er betinget af en bestemt tid, for derefter at bryste sig af, at liberalismen sandelig ikke må være fastfrosset i meninger - meninger som nødvendigvis må være tidsbetingede. Bierlich knytter det ”multikulturelle samfund” sammen med det ”liberale samfund” til en og samme vending, hvilket ifølge ham selv er en naturlig konsekvens af tiden. Man må stille spørgsmålet; om der her i virkeligheden er tale om en konsekvens af forfatterens egne præferencer, snarere end en konsekvens af liberalismens egentlige substans. For liberalismen er funderet på en række principper, som nødvendigvis må være tidløse. Dette var den amerikanske uafhængighedserklærings forfatteres tolkning af liberalismen. En tolkning der ikke bare lader sig pine ned i en multikulturel nymodens spændetrøje.

Regeringens indførelse af stramninger og pointsystemer på udlændingeområdet strider imod det at være liberal og multikulturel og fører os ind i et dybt mørke. Skal vi ud derfra, så må vi forbinde liberalismens grundsætninger om frihed med respekten for det multikulturelle, det multietniske. Med andre ord bør vi tale om et »Multikulturelt Demokrati«, som er et udtryk, der sammentænker det at være liberal – tolerancen for den menneskelige autonomi, sikkerhed og frihed – med respekten for kulturelle forskelle. Denne munder ud i det, den canadiske professor i filosofi Charles Taylor betegner som »politics of difference«, forskellenes politik. På denne konto kræves det, at majoriteten anerkender og respekterer alle former for mindretal og forskelle og fordømmer enhver tanke om homogenisering.

Som Bierlich nævner, var liberalismens fædre ikke ahistoriske og derfor heller ikke forudsætningsløse, hvorfor de naturligvis ikke kunne respektere alle forskelle, ej heller alle kulturer. Faktisk grundlages USA på en afstandtagen fra bestemte europæiske kulturer. Men, i det hele taget har begrebet respekt kun ringe plads i et liberalt sind, da respekten er genstand for monarken eller tyrannen eller overmagtens begær. Man kan sagtens forestille sig et liberalt samfund uden respekt (som rent tankeeksperiment), men man kan ikke forestille sig et tyranni, eller et multikulturelt regime for den sags skyld, uden respekt. Det multikulturelle regime kræver respekt. Ikke for individets sikkerhed, frihed eller stræben efter lykke, men for kulturen. Kulturen! uanset om den er barbarisk, despotisk eller liberal.
Sigende for forfatterens sande holdning er opstillingen af ”tolerancen for den menneskelige autonomi, sikkerhed og frihed” overfor ”respekten for kulturelle forskelle”. Det relativt set svagere begreb ”tolerance” knyttes til de essentielle liberale frihedsbegreber autonomi, sikkerhed og frihed, mens det langt stærkere og mere aktivt fordrende begreb ”respekt” knyttes til det multikulturelle. Man kan tolerere naboens lumre sadomasochistiske og støjende fetish, men ligefrem at respektere den ville kræve en både aktiv og nærmest underdanig fremfærd.
I øvrigt må autonomi jo også indebære en frihed fra Staten og dermed en frihed fra klæbende multikulturalisme.

Bierlich påkalder sig kommunitaristen Charles Taylors idéer om samfundet: ”[det kræves], at majoriteten anerkender og respekterer alle former for mindretal og forskelle og fordømmer enhver tanke om homogenisering.” Udsagnet er i sig selv absurd, i og med at det selv er et udtryk for homogenisering. Tankegangen levner desværre også plads til f.eks. kannibalistiske minoriteter ud fra devisen om ubetinget respekt (for en lignende kritik af kulturrelativisme se: Leo Strauss, Natural Right and History 1950 og Frederik Stjernfelt & Jens Martin Eriksen, Adskillelsens Politik 2008).

Det er jo disse forskelle, som udgør menneskers identitet. En homogenisering er intet mindre end en antiliberal tanke, idet den jo er et angreb på menneskers identitet og menneskets frihed. En homogenisering svarer til det, som liberalismen (før den fortolkes) ser som »magtens og majoritetens, samfundets og de gængse meningers diktatur«, der griber ind i menneskers frihed.

Udsagnet om at det er (de kulturelle) forskelle der udgør menneskets identitet, er levn fra den antropologiske kulturrelativistiske storhedsperiode startende med Ruth Benedicts banebrydende værk Patterns of Culture. Benedict var central i den akademiske bevægelse der søgte at helliggøre kultur og etnicitet, som den afgørende komponent i individets substans. Benedict forklarede, at et angreb på kulturen var det samme som et angreb på individet, da kulturen var determinerende for individet og var den eneste ramme hvor i individet kunne realiseres. I forlængelse heraf stillede den Amerikanske Antropologiske Forening sig i opposition til FN’s menneskerettighedserklæring ud fra det synspunkt, at erklæringen kun omfattede individers rettigheder og ikke grupper eller kulturers rettigheder. Dermed blev individet, ifølge antropologernes ideologi, sat under administration af gruppen, eller fik en lavere værdighed end gruppen. Bierlichs tanker er, som illustreret, slet ikke liberale, men grundlæggende anti-liberale, da respekten for individet ikke lader sig forligne med respekten for gruppen, etniciteten eller kulturen. De liberale værdier, heriblandt respekten for individet, kan udfolde sig inden for en national ramme, fordi staten kan garantere individets rettigheder – det kan kulturen, etniciteten, eller gruppen ikke. Vi har i Danmark indgået en demokratisk pagt, som sikrer individets rettigheder. For at opretholde og sikre den pagt, er det vedtaget, at udlændinge ikke bare kan opholde sig i landet, heller ikke med henvisning til kærlighed. Alt sammen for at værne om den individualitet og forskellighed som Bierlich lovpriser.

Jeg vil til slut vende tilbage til de særlige liberale værdier og liberalismens fædre, som Bierlich mener at have fundet ind til. Jeg vil citere den amerikanske uafhængighedserklæring – måske verdens mest liberale dokument.

” Når det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at opløse de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen.”

Dette er den allerførste sætning. Her er al inklusivitet kastet over bord. Kan man forestille sig noget mere udgrænsende end at bryde de politiske bånd til et andet folk?

Michael Böss skriver om tilbagekomsten af den nationale bevidsthed i  Berlingske Tidende

I den akademiske verden herhjemme har det nemlig lige siden Murens fald været almindeligt at se »nationen« som noget moralsk suspekt og som en trussel mod friheden. Men som jeg vil vise i det følgende, så er der tegn på, at anti-nationalismen er på retræte, og at frihed og identitet hører sammen.

Venstrefløjens skepsis over for det nationale går dels tilbage til den socialistiske internationalisme, dels til kulturradikalismen. I forbindelse med den jugoslaviske stats sammenbrud fik den dog en tand til. Jugoslaviens kollaps var som bekendt en af de geopolitiske konsekvenser af Murens fald. For selv om DDRs politiske sammenbrud betød sletningen af en grænse og gav næring til visionen om et grænseløst Europa, førte det også til nye nationalstatsdannelser i Centraleuropa og på Balkan. I Balkan skete det gennem blodige og brutale opgør mellem etniske og religiøse grupper, for det meste fremprovokeret af politikere med en klar etnisk-nationalistisk dagsorden. Konflikterne fik mange vestlige intellektuelle til at ønske sig tilbage til tiden før 1989. De konstaterede, at de flasker, der havde næret frihedsrusen i Berlin i 1989, også havde sluppet en ond ånd løs i form af en aggressiv nationalisme, som i første halvdel af 1900-tallet havde ført til Holocaust og to verdenskrige. Alle former for nationalisme og patriotisme blev betragtet som ét fedt. Ja, selv den liberale form, vi kender i Vesteuropa, hvor den udgør forudsætningen for det liberale demokrati, blev anset for suspekt.

Men…

…uden en historisk, kulturel, sproglig, ja, tilmed etnisk fælleskultur, kan en civil nation - et politisk-juridisk fællesskab - ikke holde sammen på sig selv. Belært af personlige erfaringer erkender Ignatieff ligefrem, at det, som kan se ud som nationens ret, i virkeligheden også er en ret, som vedrører den enkelte borger: De fleste mennesker har nemlig et behov for - og en ret til - at kunne opleve sig som hjemmehørende i en nation og et territorialt baseret fællesskab.

Ignatieff understreger selvfølgelig som liberal nationalist, at hensynet til det etniske altid må vige for hensynet den enkelte borgers politiske, sociale og kulturelle frihedsrettigheder. Det etnisk-nationale må altid underordnes de love og normer, der gøres gældende i et liberalt demokrati. Ideelt set vil de etnisk-nationale og de civil-nationale træk dog komplementere hinanden. De tjener nemlig to forskellige funktioner: de etnisk-nationale opfylder borgernes behov for at føle sig hjemme i den politiske nation. De civile tjener derimod deres behov for frihed.

Tænk at nogle i ramme alvor har sået tvivl om det.

Dette er en fotodokument og et øjebliksbillede i valgkampen op til kommunalvalget 2009 på det gamle Københavns Universitet Amager. Objektet for denne fotoundersøgelse er valgplakater fra de forskellige partier. Metoden består i at fotografere alle plakater som jeg passerede.

Socialdemokratiets kandidat Anette er pænt repræsenteret. Der har været nogle flittige DSU’ere ude i sidste øjeblik. Det er måske også sidste øjeblik for det gamle parti, der kun har en vis moderlig omfavnelse at byde på. “Kom til mor!”

SF er stærkt repræsenteret med noget flere kandidater end Soc. dem. Naturligt går tendensen fra Socialdemokratisk metaltræthed over i en mere radikal udlægning af new labour, som også er mere ungdommelig og har “feel good” vibes. I stedet for det store partis absolutte pampervælde sættes i stedet det absolutte intelligensiavælde.

Den historiske videnskabelige fremmarch mod det socialistiske samfund befinder sig i terminalstadiet og er derfor afløst af en dyrkelse af forskelligheden og tolerancen som det absolutte toppunkt af rationalitet og menneskelig stræben. Radikal tolerance betyder implicit forkastelsen af alle absolutte værdier, og må qua sin egen logik føre til…

NIHILISMEN!

Den sande konsekvens af denne må man jo som rationelt menneske frygte.

Ok, nu er næsten 50% af befolkningen repræsenteret ude hos humanisterne, men hvad så med antallet af VKO valgplakater? Lad mig blot citere fra en eller anden film:

“A BIG FAT FUCKING ZERO!”

God valgaften.

Ole Hyltoft har ved sine anmodninger til DR om ikke at sprede løgne rystet de ansattes faglige identitet ifølge Politiken

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning.

Sten Bille udmærkede sig også ved i sin første sæson med Kulturkontoret ikke at gennemføre et eneste program uden af Dansk Folkeparti blev kratigt kritiseret uanset udsendelsens tema af et næsten altid enigt panel (hvor finder man et sådant udvalg af enighed hos den fløj, der er i mindretal?) og det er klart med et sådan gennemgående tema at fremtiden tegner besværlig.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Helt godnat er det vel ikke når det drejer sig om nazistiske udtryk, men vi kan forstå at det er et problem for DR og for den sags skyld alle andre medier at være på forkant med gæsternes udtalelser. Og da efterfølgende undskyldninger til de, der bliver løjet om gør DR’s medarbejdere utrygge må man gå en anden vej i forsøget på berigtigelser. DR’s Orientering synes at mene at man istedet efterfølgende skal gå til angreb på de gæster, der fremkommer med urigtige oplysninger.

Dette må være den rigtige løsning fordi det stiller påstandenes ophav til ansvar. Mediernes opgave er således reduceret til deres spidskompetence nemlig almindelige journalistiske principper om nyhedsformidling og lødighed. Man skal i den ånd altså ikke have politisk slagside i sit udvalg af sager, som der også påhviler journalisten en præcis omgang med fakta, hvis man vil hænge andre ud for lemfældighed eller endda løgn. Det vil sige at heller ikke denne tilgang løser problemet for DR.

Orienterings angreb på psykolog Nikolaj Sennels påstande om at andelen af muslimer i danske fængsler var mere end 50% er symptomatisk for Danmarks Radio netop for sin slagside og sin underlødige omgang med fakta. For Danmarks Radio bliver nemlig kun bekymret over kritikere af islam, hvorimod jeg ikke kan huske at man nogensinde har udfoldet den mindste energi når det galt de mange mange påstande om indvandringens berigende effekt på Danmark eller at indvandrere på ingen måde var mere kriminelle end os andre osv, osv.

Den underlødig vinkel, som med eksempelt om Pia Kjærsgaard, insinuerer en infam politisk tænkning hos de, der måtte falde i Danmarks Radios unåde - i det her tilfælde Nikolaj Sennels. Den simple debat om, hvor mange muslimer, der sidder i de danske fængsler burde vel blot afdækkes nøgternt, måske endda med Sennels til at forsvare sine påstande overfor den sagkundskab DR’s research har fundet frem - Ligesom man gør det i forbrugerprogrammerne. Men DR’s Orientering vil hellere være tankepoliti og de indleder deres indslag således

Systematisk brug af forkerte oplysninger, der fremføres, som faktuelle, f.eks. om muslimer kriminalitet kan måske bringes for retten mener én jurist, mens en anden foretrækker…..

Orienterings brug af ordet systematisk er meget påfaldene for det gør Orientering i stand til at hente en jurist fra Danmarks Journalisthøjskole ind, der netop påpeger at systematiske løgne kan være strafbare i forhold til racismeparagraffen. Men indslaget demonstrerer ingen systematik, som det heller sandsynliggør eller endda forsøger på at vise at den tilsyneladende forkerte omgang med fakta er bevidst. Sennels behandles i Orientering, som en systematisk lyvende racist uden at det bliver sagt direkte. Måske det også er et udslag af den tyngende selvcencur.

Sennels svarer til gengæld overbevisende igen på Danmarks Radios kritik i Sappho, hvor han beklager at han fik tilskrevet en Capacent-undersøgel Cepos (noget, der altså ikke har at gøre med forkerte tal, men forkerte kilder) og at hans tal for muslimske indsatte galt ungdomfængsler.

De tal jeg har taget udgangspunkt i, når det gælder andelen af fængslede i ungdomsfængsler, baserer sig dels på egne observationer fra mit arbejde med kriminelle, dels Teori- og Metodecentrets rapport Projekt Fokus (Information, d. 2. maj 2009 “Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle”), og dels på en række øvrige statistikker omkring kriminalitet.

I ungdomsfængslet Sønderbro, hvor jeg selv har arbejdet, var omkring 70 procent af muslimsk herkomst. Teori- og Metodecentret bekræfter mine observationer i ovennævnte rapport, hvor de efter en gennemgang af alle landets ungdomsfængsler (herunder altså også Sønderbro) fastslår, at syv ud af 10 indsatte har etnisk baggrund. Dette passer fint med, at 67 procent af kriminaliteten i f.eks. København begås af indvandrere (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“.

Voksenfængsler: 19 procent?

Det officielle tal for andelen af muslimer i danske voksenfængsler (ikke kun ungdomsfængsler) er 19 procent (Kristeligt Dagblad, d. 3. juli 2008) ”Danske fængsler får mere fredagsbøn”

Men jeg mener, at det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved dette ”officielle” tal. Årsagen er, at jeg har mere end svært ved at forestille mig, at forholdet mellem indvandrere/danskere i danske fængsler pludselig skulle vende fra 70/30 til 19/81, når vi bevæger os fra ungdomsfængsler til voksenfængsler.

Hvad mener du, kære læser – lyder det logisk? Er det ikke værd at gnide sig lidt skeptisk på hagen over denne mystiske forvandling af ”blandingsforholdet” i danske fængsler? Kan det virkelig passe, at ingen af de 81 procent ”danskere” er opvokset i familier, som har sine aner i muslimske lande? Lad os undersøge sagen:

Dybere ned i tallene

Teori- og Metodecentret bruger kategorien “etnisk baggrund”, og den er selvfølgelig ikke det samme som “muslimsk baggrund”. Men hvis man så kigger på netop Danmarks Statistiks oversigter over, hvilke etniske grupper der begår kriminalitet, så får man et klart billede af, at langt, langt størstedelen af de fængslede indvandrere har muslimsk baggrund (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008 ”Store forskelle i integration”):

På Danmarks Statistiks top-10 over kriminelles oprindelseslande besætter muslimske lande de første otte pladser. Først på en niendeplads kommer vietnamesere efterfulgt af danskere helt nede på en 10. plads. Den nævnte top-10 er over grove forbrydelser (straffelovssager) som oftest er de forbrydelser der ender med fængselsstraf.

Interessant nok er der i denne oversigt sågar taget højde for sociale og økonomiske faktorer. Det er værd at tage dette faktum i betragtning, for personer med muslimsk baggrund ligger generelt lavt når det kommer til både uddannelse (kilder: Videnscenter for Integration i Randers, maj 2005 “Unge, uddannelse og integration“; Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“) og arbejde (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008: “Store forskelle i integration”, Udlændingeservice “Indvandrere og efterkommere i tal - svar 6“). Tager man ikke højde for disse faktorer, ligger kriminalitetsindekset for muslimer altså reelt endnu højere.

En stor del af ”danskerne” er i virkeligheden muslimer

Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig i denne sammenhæng: Hvor mange af gruppen “danskere” kommer så i virkeligheden fra muslimske familier?

Danmarks Statistik ved det formentligt, men som sagt har de forbud mod at offentliggøre tallene, fordi de ikke må registrere personer efter religiøs overbevisning. Mit eget bud er, at andelen af 3., 4. osv. generationsindvandrere med muslimsk baggrund som har begået kriminalitet er særdeles høj.  Fakta peger nemlig på, at muslimske indvandrere bliver mere kriminelle, jo flere generationer de har været i Danmark:

Tal fra Danmarks Statistik offentligtgjort i rapporten “De voldelige efterkommere” (af kulturpsykolog, cand. pæd. psych. Kirsten Damgaard og børneforsker, cand. rer. soc. Carsten Ringsmose viser, at efterkommere (altså 2. generationsindvandrere) er hele 83 procent mere kriminelle end deres forældre).

Der er altså en voldsom stigning i kriminalitet fra 1. til 2. generation. Hvordan med 3. generation? Kunne det ikke være interessant at få at vide? Står det til vores politikere, så må vi ikke få det at vide.

En anden opgørelse angående forskellen på kriminalitet mellem 1. og 2. generationsindvandrere mellem 20-29 år viser, at mens 12,5 procent 1. generationsindvandrere blev idømt en eller flere domme i 2005, så gjaldt det hele 22 procent for 2. generation (Nyhedsavisen, d. 19. januar 2008 ”Unge efterkommere  er de mest kriminelle”. I 2006 var tallet for 2.-generationsindvandrerne steget til 23 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere” Det betyder reelt, at omkring 1 ud af 4 muslimske indvandrer mellem 20 og 29 år blev straffet i 2006. Tallet er stigende, og hvor højt bliver tallet mon i 2009?

I 2006 var overrepræsentationen blandt 1. generation på 32 procent, mens 2. generation har en overrepræsentation på hele 92 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere”. Hvor stor er overrepræsentationen for 3. og 4. generation – som altså kategoriseres som ”danskere”?

Disse tal er som sagt fra 2005 og 2006, men siden da er der sket en voldsom stigning i indvandrerkriminalitet: Andelen af indvandrere set i forhold til danskere blandt ungdomskriminelle steg i København med 20 procent alene i 2008 (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“. Det er et tal, som helst skulle burde være faldet - og en stigning på 20 procent er ganske enkelt helt vanvittig. Men desværre også virkelighed: Antallet af danskere i danske fængsler er faldende, og antallet af muslimske er kraftigt stigende.

3. og 4. generation

Kriminaliteten blandt muslimske indvandrere er faktisk nødt til at være helt ekstremt høj for at kunne trække statistikken for indvandrere så langt op over gennemsnittet. Vores mange ikke-muslimske indvandrere begår nemlig 30-50 procent mindre kriminalitet end gennemsnittet. (kilde: Danmarks Statistik, ”Indvandrere i Danmark 2008)”.

Og hvad så med 3. og 4. osv. generation? Hvor stor en andel af de 81 procent danskere, som er i danske fængsler, har i virkeligheden en muslimsk baggrund (også selvom de måske ikke ser sig selv som praktiserende muslimer, hvis de bliver spurgt)? Jeg mener, at det er rimeligt at antage, at andelen er betragtelig. Jeg ville være dum – og det var jeg… - hvis jeg skråsikkert sagde, at voksenfænglser i virkeligheden har mere end 50 procent muslimer. Men jeg er sikker på, at procenten af muslimer er højere end 19 procent (selvom 19 procent også er højt: det er en overrepræsentation på 530 procent hvis vi siger, at denne befolkningsgruppe kun udgør 3 procent af befolkningen).

I øvrigt, bare til sammenligning: Andelen af muslimer i franske og spanske fængsler er 70 procent (kilder: Washington Post, d. 29. april 2008 “In France, prisons filled with muslims“ og Islamicawakening.com) “Spain Uses Interpreters to Monitor Muslim Inmates”

Sennels udbygger også sin argumentation for, hvor stor en udgift den islamiske tilstedeværelse koster samfundet. Det skal blive spændende at se om Orientering vil reagere i talkrigen og om en eventuel berigtielse kan forventes. Dog er der ingen grund til undskyldninger og da især ikke, hvis det ødelægger DR’s ansattes livskvalitet.

Det lyder lummert hva’? Men det handler om seksualforbrydelser, som ifølge den franske avis Le Figaro er steget med 50% i løbet af de sidste 10 år for gruppen af unge under 18 år. Forbrydelserne dækker over seksuelle overfald og voldtægt.
Brussels Journal:

A recent article in the French newspaper Le Figaro reveals that sexual violence is on the rise in France. Rapes constitute three-quarters of the crimes committed by young persons under the age of 18. In Nº 40 of his weekly journal, available through subscription, Yves Daoudal analyzes the problem from a different perspective than that of the Le Figaro: “Today rapes represent three-quarters of the crimes committed by those under 18. And more than half of those under 13 who get into trouble with the law are indicted for acts of a sexual nature (yes: under the age of 13). One thousand adolescents are implicated every year in matters relating to sexual assaults or rapes: the figures have increased 50% in ten years.”

Daoudal quotes from the Figaro article the explanations of the so-called experts, who attempt to explain the behavior of these young persons through the usual psycho-babble. But who never get close to the crux of the problem: “It is noteworthy that the ministry of justice, Le Figaro and its ‘specialists’, all follow assiduously a politically correct line, and consequently do not allow themselves to see what this is really about. Since no diagnosis can be made, no remedy can be found. An observer from Mars might be led to think that these articles and the ‘experts’ from the ministry have no idea what is happening in our society, particularly in the ‘neighborhoods.’ Moreover, we are told from the start that ‘this reality spares no milieu’.

Vi har at gøre med en stigning på 50% i seksualforbrydelser inden for en kort årrække begået af unge mennesker, men eksperterne kan ikke stille en diagnose på problemet, dog kan de forsikre os om, at intet segment i samfundet undgår denne tendens.

Det er bare ikke rigtigt. Det er simpelthen galimatias og dybt barokt. Det er, hvordan skal jeg sige det, enormt svært at forestille sig, at problematikken omkring stigende voldtægt er den samme i en bretonsk soveby, som den er i de parisiske forstæder.

Disse eksperter forsvarer sig ganske sikkert med, at det er særdeles vanskeligt at sige noget essentielt om problemets rødder…
Lad så mig foreslå en radikal løsning på denne tilsyneladende ubegribelige gåde: Giv disse eksperter tre måneder til at redegøre for problemets natur, dets udøvere, og hvad det er der driver dem. Er de såkaldte eksperter ikke i stand til at levere en ganske præcist besvarelse af ovenstående fordring, skal de bortvises fra deres arbejdsplads. Ingen pardon, ganske simpelt.

Morten Uhrskov Jensen går på sin blog på Jyllands-Posten i kødet på en af Susanne Clausen udarbejdet kriminalitetsstatistik, der konkluderer at enlige mødre avler kriminelle børn.

Hvad gør man så, når man gerne vil forplumre vandene effektivt? Man undersøger selvfølgelig hyppigheden af alle anmeldte overtrædelser af straffeloven, i praksis 98,5 procent af alle anmeldelser. Det er da smart, er det ikke? På den måde drukner vold og voldtægt næsten fuldstændig, da der jo i det samlede billede kun er tale om fem procent af alle anmeldelser. Og således rangerer cykeltyven på niveau med den afstumpede voldsmand eller den mindst lige så modbydelige voldtægtsforbryder. Man må tro, at Susanne Clausen går en lysende fremtid i møde, meget tænkeligt ved et universitet, hvor en sådan kreativitet ofte belønnes.

Også Uriaspostens Kim Møller er faldet over statistikken

Som man spørger får man svar, og undersøgelsen er skruet sådan sammen, at kommunale forskelle har en tendens til at udligne sig selv på det endelige kort. Der arbejdes med brede kategorier (blot fem ialt), og med udgangspunkt i anmeldelsestatistik. Dvs. det registreres hvor kriminaliteten begås, ikke gerningsmandens bopæl. Det må tillige understreges, at undersøgelsen ser på kriminaliteten generelt, og ikke fokuserer på de forhold der har størst betydning for tryghedsniveauet i kommunen.

Begge indlæg kan anbefales og en kommentar på Uhrskovs blog minder om en ældre artikel på Berlingske Tidende af rigsstatistikker Jan Plovsing, hvor det hedder

Vi har derfor foretaget en beregning af kriminalitetsindeksene, hvor vi udelukkende ser på overtrædelser af straffeloven. Her vil jeg alene sammenligne mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med mænd, som har dansk oprindelse. Hvis vi korrigerer for aldersforskellene mellem disse grupper, når vi frem til følgende konklusion: Indvandrere/efterkommere under ét har et indeks for straffelovsovertrædelser på hele 241 mod 90 for mænd med dansk oprindelse.

Straffelovskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 141 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét. Sagt på en anden måde, så dømmes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem to og tre gange så ofte for straffelovsovertrædelser som personer med dansk oprindelse i samme aldersgrupper.

Hvis vi korrigerer både for aldersforskelle og for sociale forskelle, falder kriminalitetsindekset for ikke-vestlige indvandrere/efterkommere til 124 - en stor reduktion, men langt fra en udjævning. Efter denne beregning er straffelovskriminaliteten for indvandrere/efterkommere med ikke-vestlig baggrund, altså 24 pct. højere end for befolkningen under ét.

Straffelovsovertrædelser er et bredt begreb. Hvordan ser billedet ud, når vi alene ser på voldskriminaliteten? Det spørgsmål optager mange i den offentlige debat.

Når statistikken indsnævrer sit fokus så markant, er det vigtigt at være opmærksom på, at usikkerheden samtidig stiger, når der bliver korrigeret for aldersforskelle og sociale forhold. Når vi i første omgang korrigerer for aldersforskelle, har mænd med ikke-vestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet på 261 mod 89 for mænd af dansk oprindelse. Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 161 pct. højere end i befolkningen under ét. Samtidig ligger mænd med dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet.

Hvis vi også korrigerer for sociale forskelle, resulterer det i et indeks på 143 for mænd med ikke-vestlig baggrund. Korrigeret for såvel alder som sociale forskelle er voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund altså 43 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse.

Sværere er det heller ikke. Og dog - for Plovsing isolerer kun personer af ”ikke-vestlig oprindelse”, der således bliver en tilnærmet eufemisme for de muslimer, som det handler om. Blandt personer med ikke-vestlige oprindelse gemmer sig anseelige grupper, der optræder eksemplarisk i forhold til straffeloven og således koncentrerer den massive vold på endnu mere begrænsede etnisk/religiøse grupper. Og så er der stadig et spørgsmål om det at korrigere, som Plovsing medtager

Mange vil derfor mene, at vi ikke alene bør korrigere for aldersforskelle mellem grupperne, men også for de sociale forskelle. Her har vi flere muligheder at vælge mellem: Vi kan korrigere for uddannelse, socioøkonomisk stilling, indkomstniveau og modtagelse af sociale ydelser.

Fagligt er det mest velbegrundet at korrigere for socioøkonomisk stilling. Herved tages der højde for, at gruppen af indvandrere og efterkommere rummer forholdsvis flere personer, der ikke er i beskæftigelse, men lever af offentlig forsørgelse. Det er nemlig klart dokumenteret, at kriminalitet er mere udbredt blandt personer, som står uden for arbejdsmarkedet.

Der er altså flere kriminelle blandt blandt folk, der står uden for arbejdsmarkedet, javel. Men hvorfor står især muslimer uden for arbejdsmarkedet? Det vil jeg uden at skamme mig hævde skyldes den generelle foragt for det urene samfund, der nedsætter motivationen for at efterleve dets spilleregler kombineret med en fatalistisk indfaldsvinkel, der fratager incitamentet til at forbedre sine egne livsvilkår vævet ind i et kønsrollemønster, der anser det maskuline, som en kvalifikation i sig selv. Sammenhæng og årsagssammenhæng er ingenlunde det samme for som en læser på Uhrskovs blog så præcist udtrykker det er der ingen forskel når man korrigerer for muslimer.

I hjørnet for intellektuelt coitus diptera (flueknepperi) er vi nået til campus-radikalismen. I denne uges WA har en specialestudine fra sociologi bevæget sig bort fra sit habitat og sendt et skrift ud i den offentlige sfære. Generelt en dårlig idé, da det udstiller en del problemer med sociologien. Og man ved jo aldrig hvem der læser sådanne skriblerier.

Racisme: Hvem er farlig for verdensfreden

Af Karina Grube Kristiansen

Pia Kjærsgaard skrev for et par uger siden en kommentar i sit ugebrev om FNs opfølgende racismekonference i Geneve, hvor hun erklærede sig skuffet over en manglende dansk boykot og stemplede slutdokumentet »uspiseligt«:

»Konferencens egentlige formål er bekæmpelse af racisme - et fænomen, som hånden på hjertet formentlig er temmelig marginalt i Europa og den vestlige verden i dag.«

Pia Kjærsgaard har ikke sagt noget forkert indtil videre, og selve udsagnet er overordnet set fuldstændig korrekt.

Dette udsagn udløste samme aften en kraftig modreaktion fra Asmaa Abdol-Hamid, som understregede vigtigheden af fortsat at kæmpe mod racisme i Europa og kritiserede Pia Kjærsgaards brug af ordet zionisme: »Zionisme sidestilles mange steder med nazisme. Jeg ved, at hun har nogle markante holdninger til flygtninge og indvandrere, men det, at hun ikke lægger afstand til zionisme, viser, at Dansk Folkeparti sidder inde med nogle rigtig ekstremistiske holdninger, som er farlige for verdensfreden .«

Asmaa, Asmaa, hvor er “manges steder”, hvor er det? Det er jo hjemme hos dig! Lad være med at være forlegen. Du er ikke længere politisk jomfru.

Ovenpå disse modsatrettede ytringer - lad os for nemheds skyld kalde dem mini-Durban 2…

Hvorfor dog det?

… - kunne jeg ikke undgå at stille mig selv spørgsmålet: Hvem af de to kvinder er egentlig mest farlig for verdensfreden ?

Pia og Asmaa en trussel for verdensfreden! Intet mindre. Hvor er det dog fjoget, Karina Grube Kristiansen.

De er tydeligvis lige ekstreme, så hvor skal vi starte.

Godzilla vs. King Kong - ja det bliver rimelig farligt for verdensfreden, men hvis de er lige ekstreme hvor er så referencepunktet? I forhold til hvad er de lige ekstreme? Det ligner mest af alt en besværgelse som skal beskytte det sociale rum nede på en trendy café, men i den offentlige diskurs er ytringen meningsløs.

Pia Kjærsgaard har delvist ret, når hun argumenterer, at de færreste europæere i dag tror på en racemæssig overlegenhed i forhold til andre menneskelige »racer«.

Fint, så er diskussionen overstået. Case closed. Men…

Racisme, i ordets traditionelle forstand, er i vid udstrækning blevet overhalet af andre samfundsmæssige problematikker, hvor befolkningsgrupper diskrimineres… …Racisme dækker ikke længere udelukkende over en differentiering mellem forskellige »racers« intelligens. I dag dækker begrebet over diskriminering af folk på baggrund af historiske, kulturelle, religiøse, økonomiske eller demografiske årsager.

… det er her campus-radikalismen dukker op.
Altså, når nu rascismen effektivt er knækket, så må man finde nye områder som kan skydes ind under rascismebegrebet. Dette er en kraftig udvidelse af kampzonen. Slår man op i et leksikon fra før 1990 (i det her tilfælde har jeg slået op i et engelsk et af slagsen fra 1989) står der noget lignende det her:

Racisme 1. en tro på at menneskeracer har distinkte karaktertræk som determinerer deres respektive kulturer, og som ofte trækker på en ideologi om at ens egen race er overlegen og har ret til at dominere andre racer. 2. en politisk retning der fremmer en sådan ret. 3. et statsligt styre og samfund baseret på denne ret.

Her er en særdeles præcis definition, som også lægger sig op af den etymologiske betydning af ordet. Ifølge sociologistuderende Karina Grube Kristiansen er man (historisk) racist hvis man ikke ansætter tidligere dømte. Man er (kulturel) rascist hvis man tager afstand fra rockerbandernes forkvaklede kultur. Man er (religiøs) rascist hvis man ikke vil høre på jehovas vidner. Man er (økonomisk) rascist hvis man sætter medlemskontingentet i golfklubben for højt. Man er (demografisk) racist hvis man vil have en jævn aldersfordeling i andelsboligforeningen.
Sat på spidsen? Ja da da, for hvordan kan man afgøre hvilket motiv der ligger bag en prioritering. Der ligger altid en diskriminerende tanke bag en prioritering, og prioriteringen afgører dine valg. Skal denne newspeak definition af ordet racisme gøres operationel og dermed juridisk, åbner det for muligheden af sagsanlæg baseret på denne nye definition af ordet. Dvs. at et etnisk rockerbandemedlem uden penge og med en høj alder, der ud over det er stærkt troende, med ét får en stor palæt af muligheder for at tryne samfundet ved hjælp af racisme begrebet.
Med denne hyper politisk korrekte og campus-radikale brug af racisme, begynder det juridiske at snige sig ind på alle niveauer og bane vejen for det totalitære. Det bliver et samfund gennemsyret af paranoia og falske høflighedsritualer der kun tjener til at holde ryggen fri. Man vil vel ikke stemples som racist.

Capacents undersøgelse, der konkluderer at muslimer generelt er imod ytringsfrihed søges landet af religionsforsker Tim Jensen ifølge DR

Blandt de 55 procent, der har svaret, at de mener at religionskritik bør være forbudt, vil der derfor efter hans kvalificerede gæt være mindst to grupper: Islamister der ønsker at sætte religionen over alt andet. Men især en stor gruppe af muslimer, hvis svar kan tolkes anderledes:

- Der var mange muslimer, der følte at de blev sårede unødvendigt under Muhammedkrisen. Det er det, de gerne vil undgå, og det spejler sig i svaret, forklarer han til dr.dk/nyheder.

Undersøgelse skaber debat
Og deres svar er i virkeligheden ikke meget anderledes end det en del ikke-muslimer og meningsdannere, var ude og sige under og efter Muhammedkrisen, mener han.

Og heldigvis behøver vi ikke Tim Jensens kvalificerede gæt for DR er gået direkte til kamelens mule og spurgt en af undersøgelsens deltagere den 32 årige sagsbehandler Ezma Ozkan

- Jeg mener, det skal være forbudt at kritisere religion, fordi man skal have respekt for hinanden. Og hvis det er krænkende, så synes jeg, der skal sættes en stopper for det, siger Ezma Ozkan til Radioavisen

(…)- Man ved det er ren provokation for det muslimske folkefærd, så det burde stoppe der, siger hun til Radioavisen.

(…)- Klart der er ytringsfrihed i Danmark, men religion er noget, man har indeni, så man bør tænke sig om en ekstra gang, før man kommer med krænkende udtalelser, siger hun til Radioavisen.

Vil det ikke være en fair antagelse at betragte hende, som almindelig muslim og ikke islamist og ud fra navnet at dømme sikkert med rødder i Tyrkiet.

Det har ofte været en almen tese at asocial opførsel, som kriminalitet, uvilje mod arbejde eller efterlevelse af almindelige normer har helt eller delvis rod i det man kaldet “tonen i debatten”. Tesen, som er blevet undersøgt i talrige humanistiske studier af fagområder, der grundlæggende bestrider videnskabens essens går ud på at mennesker udgrænses og stigmatiseres af det sprog, der bruges om dem, hvilket fører til ændringer i forholdet mellem disse mennesker og resten af samfundet og derved også ændringer i opførsel og selvforståelse. Tesen om “Tonen i debatten” gør op med ideer om iboende kulturelle faktorer, som værende årsag til handling. Interessant nok gør tesen om “Tonen i debatten” derved også i princippet op med sociale fænomener, men alligevel gør tilhængere af tesen om “Tonen i debatten” og tilhængere af sociale forklaringer ofte fælles front. Men nu afliver den nyeste forskning tesen om “Tonen i debatten, som en moderne vandrehistorie. Fra Politiken

Politikernes måde at omtale vore dages muslimske indvandrere svarer fuldstændig til den måde, politikerne for 65-100 år siden omtalte de russiske jøder, der kom til Danmark på flugt fra jødeforfølgelserne.

Det påviser ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet i en ny afhandling.

(…)

»Men begge grupper har under de politiske debatter oplevet at blive rubriceret som den absolutte modpol til de særligt ‘danske værdier’. Enten som en trussel for den danske økonomi og arbejdskraft, eller som en kulturel og national trussel«, siger Brian Arly Jacobsen.

Profil af retorikken
Forskeren har tegnet en profil af de danske folketingspolitikeres retorik over for henholdsvis jøderne og muslimerne - i to vidt forskellige perioder.

Det har han gjort ved at pløje sig igennem omtalen af jøder i Rigsdagstidende for årene 1903-1945 og omtalen af muslimer i Folketingstidende fra 1967 til 2005.

»Der er utroligt mange ligheder i den politiske retorik. I dag taler man om ‘dem’ og ‘os’, når man debatterer muslimer, og præcis det samme gjorde man dengang, når man drøftede de russiske jøders vilkår i Danmark«, siger Brian Arly Jacobsen.

Jøder og muslimer: To grupper, en behandling, to resultater! Hvilket vil sige at behandlingen, der er afgørende, men derimod forskellen i de to grupper.

Emeritus - der vil være faste læsere (ja, pluralis!) bekendt - gjorde opmærksom på denne fine beskrivelse fra Ralf Pittelkows hånd. Jyllands-Posten

Fogh brød, hvad jeg vil kalde de definerende klassers dominans i dansk politik. De definerende klasser er den elite, som lever af at definere, hvad der er vigtige problemer i samfundet, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er passende og upassende, hvad der er god og dårlig smag. Meningsdannere, embedsmænd, akademiske eksperter, journalister, undervisere, kulturfolk.

De økonomiske klasseskel spiller i dag en langt mindre rolle i vores samfund end før i tiden. Til gengæld har de kulturelle klasseskel, der drejer sig om værdier og holdninger, afgørende betydning. De definerende klasser udgør broderparten af den kulturelle overklasse.

Store dele af de definerende klasser er gennemsyret af politisk korrekthed. Efter deres opfattelse er vores samfund skyldigt i mange onde gerninger, og det må vi anstrenge os for at gøre godt igen. Den franske forfatter Pascal Bruckner har træffende kaldt denne svælgen i skyld for »angerens tyranni«.

Ifølge denne tankegang har vi for eksempel gjort muslimerne ondt, og det må vi gøre godt igen ved at erstatte det velfungerende danske samfund med et opsplittet multikulturelt samfund, hvor en voksende muslimsk befolkningsandel fører til en stadig stærkere islamisk indflydelse. For blot at nævne én side af den politiske korrekthed.

Der vil jo selvfølgelig altid være en definerende klasse vil nogle sikkert indvende og derfor er grundlaget den definerer på af afgørende betydning. De sidste mange årtier har universiteterne dyrket en marxistisk virkelighedsopfattelse påklistret en protestantisk moralisme, der har spredt sig ind på alle andre uddannelser så sygeplejersker læser Buordieu og lærere tager udgangspunkt i filosofiens Heart of Darkness Rousseau og ud i hele samfundet. Denne cocktail af formularisk tanke og selvretfærdighed har passet det snakkende mellemlag særdeles godt, som et fernis, der på en gang fik dem til at tage sig tænksomme ud og gav dem en ufortjent og agressiv selvtillid baseret på en tro om moralsk overhøjhed. Men, som Kai Sørlander så rigtigt påpegede er det kun “….fortænkte universitetsteoretikere, som kan fornøje sig med at analysere argumenter, hvis forudsætninger er åbenlyst forkerte.“ Og det skal man jo være mere end et snakkende mellemlag for at kunne gennemskue.

Svenskerne har i høj grad forladt deres skæbne på akademiske eksperter. Hvis man vil have en forklaring på de svenske tilstande er det derfor værd at se lidt på disse eksperters tankegods og det kunne man få en lille smagsprøve på i forrige nummer af Weekendavisen, hvor den norske religionshistoriker Anne Sofie Roald fra Malmö Högskola og den svenske journalist Bjarne Stenquist docerer virkeligheden gennem svenske, åh så svenske briller.

I de vestlige lande var det protestantismen, som banede vejen for mere verdsligt prægede indstillinger. I lande med muslimsk majoritets-befolkning er det, måske lidt overraskende, islamismen og dens klare politiske dagsorden, som synes at spille en tilsvarende rolle. I centrum for denne udvikling står Det muslimske Broderskab, en organisation der virker i hele den muslimske verden.

I lande som Egypten og Jordan kan man se, hvordan Broderskabet »sekulariseres«. Alment gyldige menneskerettigheder såsom rettigheder for religiøse minoriteter og kvinder, får stadig større plads i kommunikationen udadtil.

I Egypten er denne proces delvis et resultat af Mubarak-regimets voksende politiske undertrykkelse for at gøde jorden for et »Mubarak-dynasti«, hvor sønnen Gamal efterfølger sin far som landets præsident. Modstanden mod denne udvikling bæres af især to bevægelser; en løst organiseret »bloggosfære« i alliance med liberale kræfter og så Det muslimske Broderskab. Ved parlamentsvalget i 2005, hvor Broderskabet opstillede »uafhængige« kandidater, blev organisationens stemmetal fordoblet til 19 procent. Da den kendte blogger Kareem Amer for tre år siden blev idømt fængselsstraf for at have »smædet islam« fik han støtte af Broderskabets unge bloggere, som også slås for ytringsfrihed.

Og så går det over stok og sten med eksempler på Broderskabets normalisering baseret på følgende type bevisførelse

I Jordan kan vi beskrive denne udvikling via en række interviews, som Anne Sofie Roald lavede med ledende medlemmer af Det muslimske Broderskab under forskningsrejser i 1991, 1995 og 2007. Interviewene handlede om organisationens forhold til demokrati, til grundlæggelsen af en islamisk stat og til kvindernes rolle som ledere af politiske og religiøse institutioner.

Da Broderskabet gjorde sin politiske entré i det jordanske parlament i 1989, var partilinjen, at politiske partier var et »uislamisk« påfund. Islamister skulle ikke samarbejde med regeringer, som ikke havde en islamisk orientering. Interview-svarene gik ud på, at Broderskabet var imod »vestligt demokrati« med flerpartisystem, men for et islamisk demokratisk system bygget på »shura« (samråd), et begreb fra Koranen.

“Alt ordner sig” nåede Hans-Christian Varnæs at sige til bogholder Stein i sekunderne inden konen ringede fordi hun havde få indsigt i hans udenomsægteskabelige aktiviteter. I stedet for at spørge de magtsøgende grupperinger om deres hensigter kunne man jo se på deres målsætning og holde det op mod den erfaring man allerede har; at skille mål fra midler. For Broderskabet, som andre lignende bevægelser har nemlig den islamiske stat, som mål en stat, der ikke er defineret i verden, som den tager sig ud i dag, men som det ideal, der er beskrevet i de hellige tekster. Heldigvis behøver man ikke andet end selv samme Weekendavis for at få en ide om den svenske fejlslutning. Martin Krasnik skriver i Weekendavisen om udviklingen blandt de engang så sekulariserede palæstinensere

Islamiseringen sker i tre bevægelser:
Den første er en eksplosiv stigning i støtten til Hizb ut-Tahrir på Vestbredden. »De er nu i stand til at arrangere store demonstrationer i især Hebron, Ramallah og Jerusalem. Hizb ut-Tahrir spillede en vigtig rolle i protesterne mod de danske Muhammed-tegninger,« siger Jonathan Spyer, en britisk forsker på Global Research in International Affairs Center i Haifa og ekspert i palæstinensisk politik.

»Fatah opfatter med rette partiet som en stor trussel. Jo mere håbløsheden breder sig, desto mere støtter unge palæstinensere deres abstrakte forestillinger om en islamisk utopi. De har truet kristne palæstinensere og alle, der ikke støtter deres religiøse ideer. For dem er kampen mod Israel rent religiøs.«

Den anden bevægelse er stigende opbakning til andre salafistiske grupper blandt palæstinenserne. På Vestbredden er det en mildere udgave end i Gaza, hvor støtten til denne ekstreme og saudiske al-Qaeda-islam vokser - også internt i Hamas. I Gaza står selvbestaltet salafistisk moralpoliti bag mange »æresdrab« og angreb på »u-islamiske« steder som for eksempel internetcafeer. Og da Fatah på Vestbredden fjernede imamer, der støttede Hamas, i mange hundrede moskeer, åbnede man døren for en strøm af salafistiske prædikanter.

»På Vestbredden er der opstået en uhellig alliance mellem Fatah og disse nye salafistiske grupper,« siger en amerikansk diplomat i Jerusalem. »Det sker for at bekæmpe Hamas, men resultatet er endnu mere uforsonlighed.« Diplomaten siger, at de salafistiske grupper er støttet af organisationer og individer i Golfen og Saudi Arabien, og at de sætter sig på stadig flere moskeer, hvor der prædikes konservativ islam og modstand mod Israel. Det er med til at gøre konflikten mod Israel stadig mere religiøs.«

Den sidste bevægelse i radikaliseringen kommer fra Libanon og Iran. Støtten til det shiamuslimske Hizbollah er vokset markant på den ellers sunnimuslimske Vestbred og i Østjerusalem. »Vi er sikre på, at Hizbollah har stor indflydelse i de palæstinensiske skoler. Der foregår en massiv indoktrinering. Det er umuligt at være skolelærer på Vestbredden og kritisere væbnet kamp og ideologi à la Hizbollah,« siger en tysk diplomat i Ramallah.

Moralpoliti
Islamiseringen på Vestbredden sker ikke bare i begrænsede lommer, men overalt i samfundet, også internt i det såkaldt sekulære Fatah. Sidste år dannede Selvstyret en politistyrke, der skulle sikre respekt for Ramadanen, og i de store byer arresterede politifolk med røde armbind med påskriften moralpoliti folk, der brød fasten. I Nablus var der eksempler på, at folk, der spiste eller drak om dagen, blev gennembanket. På gaden i Ramallah er langt de fleste kvinder i dag tilslørede, selv på Birzeit-universitetet lidt uden for byen. Sådan var det bestemt ikke for et par år siden.

»Det er ikke, fordi folk er blevet mere religiøse,« siger Nancy Sadiq, »men fordi de ønsker at blive accepteret socialt. Hamas og andre grupper bruger moskeerne til at styrke deres sociale dagsorden. De fleste lokale byråd er styret af Hamas, og hvis man ønsker noget som helst, kan man ikke være imod dem. Så må man gå ind på deres islamiske levevis.«

Hun siger, at det bliver stadig mere udbredt, at store familier eller hele kvarterer i byerne pludselig bliver meget religiøse. »Det begynder at være ligesom i de områder i Libanon, der styres af Hizbollah. Hvis man bryder deres religiøse kode, bliver man et socialt udskud. De gamle sekulære politikere har ikke længere en chance for at bryde igennem i offentligheden, især ikke kvinderne.«

Nancy Sadiq ser den religiøse dagsorden »som en stor personlig trussel«: »Jeg er totalt uenig i deres dagsorden om religion, kvinder, uddannelse og sociale forhold,« siger hun. Hun peger på, at Hamas i Gaza i slutningen af december, lige før våbenhvilens udløb, vedtog en række sharialove, der betyder, at domstolene kan idømme forbrydere fysisk afstraffelse, inklusive piskeslag, for besiddelse af alkohol og håndsafhuggelse for tyveri. Lovene er refereret i det arabiske dagblad Al Hayat i London. I princippet skal præsident Abbas godkende loven, hvilket viser det pres, Fatah på Vestbredden er under.

Men ved palæstinenserne da ikke, at netop den slags love er konsekvensen af deres støtte til Hamas?

»Jo,« siger Nancy Sadiq, »men de ser kun modstanden mod Israel. Min far, der er kommunist, har opgivet sin modstand mod Hamas. Selv min fætter, der overhovedet ikke er religiøs, støtter Hamas. ‘Lad dem ordne Israel’, siger han. De ignorerer den religiøse dagsorden.«

Ingen tvivl om at jøderne får skylden for den udvikling uden hvis eksistens Palæstina havde været et økonomisk Hong Kong med San Fransiscos frisind. I samme avis har Pernille Bramming og Hussein Ferdowsipour et interview med den iranske flygtning Reza Toghyani

»Jeg vil nødigt lyde som en revolutionsromantiker, men Pernille, du må forstå, det var fantastisk, det var en rus, vi hadede pahlavierne så meget. På en måde var alle enige om, at ayatollah Khomeini skulle være leder. Hvis man ikke var decideret for Khomeini, var man heller ikke imod ham. Khomeini talte ikke om at oprette en islamisk stat. Han talte om demokrati og frihed og lighed.«

Nogle måneder efter revolutionen i februar 1979 flyttede Reza til Teheran og blev aktivist for den største politiske bevægelse i Iran på den tid: Folkets Mujahedin (Mujahedin e-Khalq, MKO).

»Jeg havde ikke været i direkte forbindelse med Mujahedin inden revolutionen, kun indirekte via min storebror, som sad i fængsel, fordi han var Mujahedin-sympatisør.«

Mujahedin talte om demokrati. Om jord til bønderne, arbejde til arbejderne, lighed mellem mænd og kvinder. Om at gøre hæren til en folkehær, afsløre SAVAK-folk og løse alle problemer i fællesskab i rådsforsamlinger. Muslimske marxister havde shahen kaldt dem. Ayatollah Khomeini begyndte snart at kalde dem for »monafeqin«: de, der splitter. Den enorme støtte til ham blev nemlig i revolutionens første år forvandlet til had, efterhånden som det stod klart, at mullaherne ikke ville dele magten med nogen, og at Hizbollah og revolutionsgarden var blevet de nye undertrykkere.

Mujahedin kritiserede den manglende frihed. Der var ikke ytringsfrihed eller frihed til at stifte politiske partier, oppositionelle blev fyret fra deres arbejde, landreformen blev ikke gennemført, SAVAK blev ikke optrevlet, der kom ingen retssikkerhed, Hizbollah kunne skalte og valte, som de ville.

»Jeg følte, at revolutionen ikke var fuldført, og derfor tilsluttede jeg mig Mujahedin,« forklarer Reza.

Mujahedin
Magtkampen bølgede frem og tilbage, og Mujahedin-bevægelsen voksede sig så stor, at den uden videre kunne mobilisere en halv million demonstranter. Reza fik arbejde på en fabrik og var med til at organisere strejker og demonstrationer. Han solgte Mujahedins avis og sloges med Hizbollah-folk, som angreb dem. Han blev arresteret og fængslet, men Khomeini-regimet havde endnu ikke fået rigtigt fat i magten, så modstanderne blev hurtigt løsladt igen.

I de kurdiske områder var der decideret borgerkrig, og også i Khuzistan i det sydvestlige Iran havde det nye styre kæmpe problemer med at håndhæve sin autoritet. Men i juni 1981 kunne ayatollah Khomeini afsætte den folkevalgte præsident, Bani Sadr, og derefter gik regimet for alvor i gang med at nedkæmpe Mujahedin-oppositionen.

At præstestyret havde vokset sig så magtfuldt, skyldtes ikke mindst, at det havde fået en hjælpende hånd udefra: Saddam Hussein angreb Iran i august 1980. Pludselig kunne enhver kritik anses for at være forræderi. »Denne krig var en stor nåde,« erklærede ayatollah Khomeini sidenhen.

»Det er rigtigt. De kunne nedkæmpe hele den iranske opposition i krigens navn,« siger Reza.

En anden faktor var afmagtsfølelsen: Hvis der var 10 ud af 100, der støttede præstestyret, og 5 ud af 100, der støttede Mujahedin, så var der 85, der bare var trætte og politik og forholdt sig passive.

»I dag kan jeg se, at vores liv var blevet reduceret til slagord, som vi ikke engang forstod: ‘Død over imperalismen og dens lakajer’, ‘Demokratisk centralisme’. Dengang troede vi, at hvis vi bare besluttede os for væbnet kamp, så ville folk slutte sig til os, og 24 timer efter ville præstestyret være væltet. Vi var meget umodne. Mujahedin gav os ordrer, og vi fulgte dem.«

For at ødelægge mit forkromede koncept med en ren reference til Weekendavisens forrige nummer vil jeg lige indskyde en anden beskrivelse af udviklingen i Broderskabets hjemland Egypten fra en tidligere postering på baggrund af P1 programmet Panorama

….der er en ting der har ændret sig og det er kvinderne; Det er nærmest umuligt at se en kvinde uden slør.

En gåtur gennem gaderne i Kairo bekræfter min første antagelse. De fleste kvinder har valgt at gemmen håret væk bag et tørklæde

(…)

De fleste kvinder går med hijab, det traditionelle sl’ør der dækker håret og det meste af kroppen og som hverken afslører form eller figur. Endelig er der dem der er gået et skridt videre og har iført sig niqab. En sort klædedragt, der kun overlader beskueren med en smal sprække med et par øjne bag. Resten af kvinden fremtræder sort, selv hænderne, der er gemt i et par handsker. I Egypten er det ikke som i Saudiarabien og Iran lovpligtigt at være tildækket. Men tørklædet er gennem de senere par år kotyme for den egyptiske kvinde. Idag går omkring 8 ud af ti kvinder med slør, hvor det for 10-15 år siden var en fjerdedel. Og hvis man går endnu længere tilbage i historien var tørklædet et særsyn. Dengang var Egypten et foregangsland for resten af Mellemøsten.

Så hvordan kommer man så til at være så naiv som vores to svenskere? Ganske simpelt ved mangel på almen dannelse. For det er ikke nok at henvise til diverse skribenters konklusioner og så rette bager for smed. Forskellige religioner og ideologier og andre værdisystemer har selvfølgelig forskellige konklusioner og konsekvenser. Det var således ikke ligemeget om nazisterne eller socialdemokraterne kom til magten i 33′ selv om de begge er politiske partier. Så lad os vende tilbage til den indledende sammenligning mellem Broderskabet, protestantismen og det sekulerende.

Udviklingen i Broderskabet giver anledning til interessante sammenligninger med sekularismens frembrud i den kristne verden. Ifølge flere sekulariseringsteoretikere, blandt andre sociologerne Peter Berger og Steve Bruce, begyndte sekulariseringsprocessen i de vestlige lande allerede ved reformationen. Protestantismen var første skridt i nedbrydningen af den monolitiska og af paven styrede form for kristendom.

Næste skridt kom med vækkelsesbevægelsen, som bredte sig i Europa og USA i 1700- og 1800-tallet. Den svenske pædagog Per-Johan Ødman hævder, at denne vækkelse var afgørende for den fortsatte sekularisering af det svenske samfund. Vækkelsesbevægelsen satte på ny spørgsmålstegn ved det kirkelige hegemoni og i oplysningens kølvand kunne almindelige mennesker selv læse og tolke de hellige skrifter. De religiøse autoriteters ufejlbarlighed blev dermed erstattet af en subjektiv, reflekterende og individualiseret tro.

Det to forfattere begår en klassisk fejl når de anser islams evne til at sækularisere samfundet, som kristendommen i sin protestantiske udgave. Protestantismen handler ikke om at se bort fra visse dele af Jesu liv fordi det står i vejen for et ordenligt samfund. Protestantismen er som en hver anden religion den direkte konsekvens af en tekst, som man med tiden er kommet til at forstå, hvad en fortæller os og ikke, hvad vi vil have den skal fortælle. Demokratiet i vores verden er ikke fremkommet som et selvbærende ideal, men som en konsekvens af den protestantiske tankegang der har præget vores kultur. I et samfund, hvor ideen om menneskets ligestilling overfor Gud og dets unikke ukrænkelighed på jord med egen vilje er det svært grænsende til det umulige at opretholde et formynderi. Protestantismen er ikke en religiøs læsning, hvor man ser bort fra dele af Jesus ord for at få den til at virke mindre dum i forhold til det liv man allerede ved, hvordan man skal leve og efter hvilke værdier. Den er ikke tolket ind i verden i et forsøg på tilpasning, men danner udgangspunkt for den indretning af individdets liv, der fik den kolossale betydning for samfundet. Alle religiøse tekster hævder en sandhed og dette ophæves i samme øjeblik man søger at tilpasse teksten, for sandheden kan ikke tilpasses. Og da slet ikke en sandhed, der hævdes at være Guds egne og uforfalskede ord.

Hvis man ser bort fra Guds egne bogstavelige ord underminerer man på enhver tænkelig måde Gud. Enten ved at Gud tager fejl eller vrøvler eller forældes, hvilket alt sammen er utænkeligt i forhold til det omnipotente væsen. Eller også ved at så tvivl om kildens guddommelighed, som Guds ord, hvilket igen har to fundamentale problemer. Logisk kan man ikke stole på noget som helst i og med at hvis noget kan være falsk kan, hvad som helst være falsk. Det andet er det utænkelige i det scenarie at Gud har tilladt sine ord at blive udsat for forfalskning og således tabt til Fanden. I filmen Exorcisten fra 1973 siger Fader Merrin (Max von Sydow) at Djævlens kendetegn netop er sammenblandingen af sandhed og løgn fordi løgnen forurener sandheden så alt bliver løgn. Denne logik er lige til benet og hvad, der også var den bærende anklage mod Salman Rushdies Sataniske Vers. Indlæsningen af noget som helst og især demokrati i Koranen er altså på alle måder blasfemisk og derfor urealistisk for den religøse at godtage. Demokrati og Islam vil altid være modsætninger.

Denne fejllæsning af religionernes indhold og den historiske udvikling leder de to “svenskere” til denne absurde slutning

Men det paradoksale er, at islamisterne, gennem deres mange og forskellige tolkninger, bidrager til en nedbrydning af det »religiøse hegemoni« og åbner for en bredere diskussion af religionens indhold. Tilsammen med bedre uddannelsesmuligheder, globalisering af medier samt at islams kilder er tilgængelige på cd og på internettet har »folkelig uddannelse« fået stor gennemslagskraft på kort tid. De kilder, der tidligere var forbeholdt den religiøse elite, står nu til rådighed for et voksende antal mennesker. Da bliver tolkningsmulighederne flere, og positionen som enevældig »religiøs autoritet« bliver sværere at opretholde, uanset hvem der ønsker at indtage den.

(…)

Som udviklingen i Det muslimske Broderskab viser, findes der også tendenser til, at forøget aktivitet på den politiske arena medfører, at man i stigende grad tager den sekulære verden og demokratiet til sig, herunder menneskerettigheder og ligestilling, ganske enkelt for at appellere til nye vælgergrupper.

På lang sigt er alt dette en udvikling, der kan føre til en adskillelse mellem den religiøse og den samfundsmæssige sfære og dermed til en privatisering af religionen i lande med muslimsk majoritetsbefolkning.

En af Jørgen Bæk Simonsen og mange islameksperter, som ham mener omvendt at netop tabet af det “religiøse hegemoni” er skyld i den megen vold og terror (noget som Vesten i sidste ende er skyld, men det får være…) fordi islam netop er en hegemoni og ikke et personligt anliggende. Her er argumentationen at Osama Bin Ladens konklusioner ikke repræsenterer islams væsen fordi islams tekster skal læses med traditionens forståelse. Islam er i sit væsen farisærernes religion, der udlægger den rette mening for det enkelte menneske der kan og højst sandsynligt vil misforstå budskabet. Det kan man forvisse sig om her og her.

Det vi ser er derfor ikke en demokratiseringsproces i den islamiske verden, men derimod en islamificeringsproces, hvor de forskellige islamiske grupper i et oprør mod ulemaens tolerence med dekadente og vestligt inspirerede diktatorer og samfundsinstitutioner griber ned i Koranens og Profetens univers af vold og underkastelse og dyrkelse af massesugesion. Der eksisterer nemlig ikke en individualisering af den muslimske tro, som der gør i den kristne, hvor Gud elsker alle sine børn, hvilket er en fordring og ikke en nedfældet lov om handling. Debatten i den islamiske verden referer til islams essens eller om man vil sandheden om Guds ord og så længe den er fælles reference vil islam være præmissen. I den islamiske verden sker med indtagelsen det offentlige rum med den traditionelle symboldyrkelse, der i sidste ende tyranniserer alle til underkastelse for de religiøse og ganske anti-sekulære kræfter. En proces vi også kender i vores egen del af verden.
De totalitære bevægelser har alle en entydighed, om det er proletariatets diktatur, Føreren eller, som i dette tilfælde indførelsen af Kalifatet og man skal ikke regne med at de mange fraktioner vil holde hinanden skak i en evig pluralisme i hvis kølvand den frie meningsudveksling trives. Nøjagtig, som man så det med de modernistiske ideologier i Tyskland, Rusland, Kina, Cuba osv. er netop det fænomen at Broderskabet og dets mange konkurrenters udgangspunkt er ens jo betyde at de kun er variationer over det samme tema. Derfor vil vi se den ene fraktion opsluge, udkonkurrere eller udslette den anden indtil en vinder er fundet og et konsensus er opnået. Om det går gennem løgne eller vold er kun taktik mod det endelige Kalifat.

Endelig en professor, der tør holde sig til sin faglighed istedet for at ride på det 68′ credo om samfundsnyttig forskning, der skaffede dem deres titel og dermed politiske talerstol i sin tid. Gorm Toftegaard Nielsen tager Henning Koch i Grundlovskole ifølge Information.

“Kochs konklusion - nemlig at administrationen vil handle ‘i strid med mindst ét af de retsstatlige principper, der bærer grundlovens paragraf 71′ - er utrolig overraskende for os, der har læst grundloven. For hvad er det for nogle retsstatslige principper, han henviser til? De står slet ikke i grundloven, det er derimod principper, som vi fortolker ud af grundloven” siger Gorm Toftegaard-Nielsen og understreger, at han ikke dermed siger, at tuneserloven er okay.

Men den kritik og den argumentationskæde, som Henning Koch har fremsat, den holder ikke vand ifølge Gorm Toftegaard-Nielsen.

Et par centrale argumenter imod kritikken af Tuneserloven så selv jeg kan forstå dem lyder

 ”Hvis nogen siger til dig, at du skal blive her hele tiden, så er der tale om frihedsberøvelse. Det er der ikke uenighed om, og det gælder f.eks. også for åbne fængsler, selv om man ikke er fysisk indespærret. Men det, som er det væsentlige problem her, det berører Koch slet ikke: Nemlig, at hvis du får besked på, at du skal være her om natten, mens du om dagen kan komme og gå, helt som du vil, er det så frihedsberøvelse? Det er utrolig svært at afgøre, men efter min vurdering kan der ikke være tale om frihedsberøvelse om dagen, når du kan gå ind og ud, undtagen om natten. Men at du skal være i Sandholmlejren hver eneste nat, medmindre du har tilladelse til at overnatte et andet sted, det kunne ligne et såkaldt natfængsel. Det er dét, der er problemet.”

(…)

“Hvem gælder det her for? I paragraffens stykke seks gøres det endda helt tydeligt, hvor der står, at frihedsberøvelse, der ikke har hjemmel i f.eks. udlændingeloven, skal underkastes domstolsprøvelse. Jamen, enhver kan da se, at der netop står hjemmel i udlændingeloven. Det behøver man ikke engang at være jurist for.”

“Hvordan kan man skrive et indlæg uden at behandle, hvorfor man i 1953 under grundlovens fornyelse skrev i stykke seks, at paragraffens beskyttelse mod frihedsberøvelse ikke i alle sammenhænge gælder for udlændinge? Hvordan kan man lave et videnskabeligt papir uden at omtale et så åbent og centralt problem? Og igen: Jeg siger ikke, at Koch ikke har ret. Men jeg siger, at han ikke har behandlet et helt centralt problem: Hvorfor gælder beskyttelsen efter stykke seks ikke for udlændinge?”

I Jyllands-Posten har Søren Krarup tidligere argumenteret for Tuneserloven

 Denne mand [Tuneseren; Drokles] har ikke krav på at komme for en domstol, fordi han ikke har danske borgerrettigheder. Han er her administrativt og kan udvises administrativt - hvad han efter min mening skal øjeblikkeligt. Og denne mand er i kraft af sin lyssky virksomhed behandlet af en hemmelig efterretningstjeneste, hvilket selvsagt udelukker en åben og offentlig retssag.

Der er så dem, der indvender, at retssamfundet dermed er ophævet. Jeg kalder det for vitterligt vås.

Det kalder jeg det også!

Den numeriske retfærdighed eller idealsamfundet vi alle kan tælle os til eller slet og ret ligestilling betyder at med mindre, der er lige mange mænd, som kvinder- ups! kvinder, som mænd selvfølgelig -i en hvilken, som helst sammenhæng er, der noget frygteligt galt. Vent bare til turen kommer til fængslerne! Thor Petersen er heldigvis en gammel mand, som Socialdemokratiets retsorfører Karen Hækkerup meget i ligestillingens ånd pointerer og som en sådan gammel mand har han “forstået nuancerne kønnene imellem” og derfor afviser kvotering af råd og nævn og udvalg og Fanden og hans pumpestok. At Hækkerup vil have ligestilling trods nuancerne mellem kønnene råber efter en forklaring, som vi desværre ikke får. Vi får til gengæld uomgængelig statistik fra den på papiret konservative ligestillingsordfører Helle Sjelle i &eceArchive=o”>Jyllands-Posten

- Kvinders andel af statslige udvalg var fra 2000-07 på 35 til 42 procent og dermed har vi ikke ligestilling. Der er grund til at sætte fokus på kvindelige talenter.

(…)

For der mangler meget endnu, mener Karen Hækkerup og nævner i den forbindelse, at vi endnu ikke har fået ligeløn og lige arbejde og at mange arbejdspladser stadig mangler kønsopdelte lønstatistikker, som fortæller de ansatte om lønforskellene mellem mænd og kvinder med samme uddannelse og kompetence.

- Det kniber også med pensionerne, mener Karen Hækkerup, som også gerne ser kvinder i Folketingets ledelse.

På 180 Grader forsøger Erik Hansen Hansen (Nå ja, hvis man kan hedde Boutros Boutros Ghali….) at give nogle nuancer på de hårdtslående statistikker

Hvad statistikkerne ikke rigtig viser er, hvordan de konkrete økonomiske ressourcer fra de omtalte topledere fordeler sig på køn. Altså, hvis en topleder lever i et heteroseksuelt parforhold, så vil dennes økonomi gavne en partner af det modsatte køn, og evt. i forlængelse, børn af begge køn. Den førnævnte artikel fra Danmarks Statistik har data over parforhold, og det viser sig, at 82 % af alle mandlige 25-49-årige topledere lever i et parforhold med en 25-49-årig kvinde. Det er til gengæld kun 60% af de kvindelige topledere der lever i et parforhold med en 25-49-årig mand. Altså mandlige topledere har en markeret tendens til at dele deres liv med en kvinde, som nyder godt af deres partners ressourcer, mens det for kvindelige topledere er noget mindre udpræget. Det er her relevant, at henvise til andre analyser, der er lavet gennem tiden, og som viser, at kvinder ikke er meget for at være i parforhold med mænd, som ligger under dem selv i status og hierarki. Når mænds økonomiske status falder, f.eks. på grund af arbejdsløshed, så stiger skilsmisserne. Men det sker ikke, når kvinders økonomiske status falder. Mænd værdibestemmer tilsyneladende ikke økonomisk status hos deres partnere i nær samme grad, som kvinder gør det. Det er ikke mit ærinde her at forklare, hvad der kunne ligge til grund for denne adfærdsmæssige kønsasymmetri, selvom jeg tror det let kunne gøres.

Er der mig eller virker kvinder statistisk mere usympatiske?