Boykot Israel, mærk jøden

BDS bevægelsen har kronede dage. Den tilbyder på samme måde som klimahysteriet, den gængse venstrefløjser et pseudo problem at engagere sig i så man kan undgå at se realiteterne i øjnene lidt endnu. BDS står for Boycut, Divest, Sanction og er rettet imod Israel - selvfølgelig. Herunder er en lille film, hvor man kan se hvilket sentiment, der er kernen i bevægelsen, hvor blindt hadet til Israel er og hvor dybt det ligger

A few months ago, Israeli TV News anchor Dany Cushmaro, travelled to US campuses to meet with anti-Israel activists and see how they campaign against Israel.

The interviews were revealing: Watch

Selv feministiske akademikere vil boykotte Israel i solidaritet med deres arabiske søstre, skriver The Daily Beast. Herunder en repræsentant for den jødisk-amerikanske gruppe CODEPINK, der er taget til Israel for at boykotte Israel

codepink1-boykotter-israel-i-israel

Adrienne Yaron skrev i Jerusalem Post at “BDS demonstrations are an opportunity for them to spew anti-Semitic vitriol and express their vicious hatred of the Jewish state. BDS’ only real power is in propagating its hateful ideology”. Realiteterne er nemlig, at der ikke er tale om en real eller realistisk boykot, fordi ingen vil boykotte nyttig viden, avanceret teknologi eller livsvigtig medicin. Og, forsætter Yaron med at forklare…

BDS’ own website only instructs its supporters to boycott “fresh produce, Ahava, and Sodastream.” Ahava and Sodastream are both great companies, but they hardly constitute a major percentage of Israel’s export sales. Moreover, these two companies probably benefit by increased sales from Israel supporters because they are the only two individually-named targets of the boycott movement. As for “fresh produce”, this stopped being a major export of Israel decades ago. Fresh fruits and vegetables now constitute only about 3.6% of Israel’s total exports. More importantly, the overwhelming majority of Israel’s fresh vegetable market is to Russia - a nation that has shown little interest in the boycott bandwagon and a lot of interest in feeding its population. Both India and China have also been steadily growing their market share for Israeli produce, and there is little doubt than any sales drop in Europe will be outbalanced by an increase from these giants.

So in fact, all the huffing and puffing of the anti-Israel “BDS” crowd is nothing more than hot air. The BDS movement has not, and will never have, any significant economic effect on Israel’s overall economy, because Israel’s economy is grounded in products and services that effectively cannot be boycotted. In fact, financial analysts are predicting Israel’s economy will grow more than any other developed country in 2016. Even these academic association resolutions are hypocritical and phony. If you read the texts of them, they specifically allow for “individual members” to continue working with “individual Israeli scholars” - in other words, these hypocritical professors don’t actually have to give up anything, or stop any research projects with Israelis. They make their nasty, defamatory statement, and continue business with their Israeli colleagues as usual.

Denne hadefulde ideologi blomstrer i EU (også herhjemme, men ikke i Tjekkiet) som Caroline Glick skriver i Jerusalem Post

Take for instance the timing of the EU’s first official act of open economic warfare against Israel.

On July 29, 2013 US Secretary of State John Kerry brought the heads of the Israeli and Palestinian negotiating teams together in Washington to officially launch a new round of peace talks.

The same day, the EU announced that starting at the beginning of 2014, it would be ending all joint projects with and all funding from the EU and its member governments of Israeli entities located or operating in Jerusalem, Judea, Samaria and the Golan Heights. The only exceptions to the funding and cooperation ban were Israeli organizations working to harm Israeli control over the areas, and non-Jewish Israeli entities.

The message was obvious. As far as Europe is concerned, “the peace process,” isn’t a means to achieve peace. It is a means of criminalizing Israel.

This week’s labeling guidelines were no surprise. They were promised two years ago.  We have also known for years, that neither the funding ban nor the product labeling are ends to themselves.

In May 2013, Lithuanian Foreign Minister Linus Linkevicius told the Jerusalem Post that the labeling policy is merely a preparatory step on the road towards implementing the EU’s ultimate objective: a full economic boycott of Israel.

(…)

Then there are the NGOs.

As NGO Monitor President Prof. Gerald Steinberg has been demonstrating for more than a decade, Europe uses NGO’s registered in Israel to advance its aggressive policies against Israel. The EU and its member states use these groups to get Israeli cover for their anti-Israel policies. They pay them to produce films and publish reports slandering Israel and calling for a boycott of its economy and the isolation of its government and citizens. The EU and its members then use these products they ordered and paid for as “proof” of Israeli criminality, which in turn justifies their aggression against the Jewish state.

Take Ir Amim for instance. Ir Amim works to deny the legitimacy of Israeli control over unified Jerusalem. In 2014 it received funding from the EU, and the governments of Holland, Norway and Sweden.

In 2010, the group called on the US government to cut off diplomatic ties with Israel or, at a minimum end its foreign aid to the Jewish state. Ir Amim supported and defended Britain’s decision to prohibit the Tourism Ministry from noting that the Western Wall is in Israel.

What all this boils down to is the plain fact that the EU is waging a political and economic war against Israel that is based on a comprehensive, well-conceived strategy that uses the EU’s strengths to their best advantage.

(…)

Consider the timing of this week’s announcement. The EU chose to announce it is labeling Jewish products the same week that we commemorate Kristallnacht – the 1938 pogrom which marked the official beginning of the Holocaust.

For many Europeans, no doubt the timing was fortuitous rather than ironic.

In Sweden, out of “concern for their members’ safety,” Jewish groups were barred from participating in official Kristallnacht commemorations.

Then there are the Netherlands.

MK Hanin Zoabi, who can’t open her mouth without slandering Israel, was invited to deliver remarks at a Kristallnacht remembrance ceremony in Amsterdam. No doubt the organizers knew what they were going to get when they called her. Zoabi compared Israel to Nazi Germany for them.

For an ever growing number of Europeans, castigating Israel as the new Nazi Germany means absolution for the crime of the Holocaust. By transforming the Jews into Nazis, Europeans can shrug their shoulders at the fact that most of the nations of Europe collaborated with the Germans in their genocide of European Jewry.

Og, tilføjede Eugene Kontorovich i New York Times 13 november, så er EUs mærkningsordning endda i strid med EUs egne principper

What has largely escaped notice is that the labeling policy violates the European Union’s own express policy on such issues. The commission primarily justifies labeling as a necessary tool to provide consumers with the information that it does not regard the territories “as part of Israel.” However, European Union and national authorities that have addressed the issue have clearly ruled that special labeling is not required in such situations — neither for consumer protection nor to reflect the European Union’s view of the underlying sovereign status of territories.

Thus the European Union allows Morocco — which has extensive trade ties with Europe, but has occupied Western Sahara since 1975, and populated it heavily with settlers — to export products from its occupied territory labeled “Made in Morocco.” When challenged, the commission formally declared that labeling such goods as “made in” Morocco is not misleading, and is consistent with European trade agreements.

Also, European courts have considered the consumer protection rationale specifically in the context of Israeli products, and rejected it. Just last year, the British Supreme Court ruled, in a case involving Ahava beauty products produced in the West Bank, that “there was no basis for saying that the average consumer would be misled” by a “Made in Israel” label. The court held that such labeling was not deceptive as a matter of both British and European Union law.

The problem is not that the European Union fails to live up to its standards in some cases, like that of Morocco. Rather, in these other cases the union explicitly denies the existence of these standards. Such inconsistency is not just hypocrisy. It is a legal violation in its own right. The European Union’s foundational treaties require regulatory “consistency.” And discrimination against trading partners represents a core violation of the General Agreement on Tariffs and Trade and other treaties of the World Trade Organization, as the law professor Avi Bell and I have shown in detail in a recent paper. The union’s labeling guidelines are manifestly discriminatory, as they apply only to Israel.

The World Trade Organization treaties establish the legal framework for international commerce. Under the W.T.O.’s nondiscrimination requirement, it is impermissible to apply trade rules and restrictions to some member countries and not to others. And the W.T.O.’s protections apply not just to a country’s sovereign territory, but also to areas of its “international responsibility,” such as occupied territories. The United States, with international approval, received the benefit of its international trade treaties even in territories it occupied in World War II, as well as in the Panama Canal Zone, where it made no claim of sovereignty. There is nothing novel about a country’s receiving full trade rights for nonsovereign areas under its administration.

The United States has a great deal riding on the integrity of the international trading system. But the European Union labeling threatens to establish a precedent that would allow politicization of the system, undermining United States economic interests in broad and unpredictable ways. Thus it is not surprising that earlier this year, the United States passed a law opposing such European Union measures against Israel.

Making special rules for Israel has the undesired effect of reducing Israel’s incentives to take international law seriously: If the goal posts can be moved, there is less reason to play the game. As a putative role model for international law, the European Union’s greatest weapon is its probity and consistency. By damaging that, it harms its ability to set the global agenda.

Men hvad er principper mellem lumre jødehadere?

Camilla Schwalbe vil sige undskyld

“IS har ikke noget med islam eller muslimer at gøre” siger Camilla Schwalbe i et blogindlæg på Jyllands-Posten. Og det er en lidt overraskende udmelding. Det er overraskende fordi IS hedder Islamisk Stat, et navn de selv har valgt. Overraskende også fordi Islamisk stat er et forsøg på at virkeligøre en stat, som den bliver beskrevet i islam. Og der citeres flittigt fra islams tekster og refereres nøje og loyalt til muslimernes profet Muhammeds perfekte eksempel.

Det er også overraskende at Schwalbe ikke mener at Islmisk Stat ikke har noget med muslimer at gøre, da Islamisk Stat KUN består af muslimer og KUN er til for muslimer. Der udføres folkemord, mens vi undskylder, på alle der ikke er muslimer eller ikke er muslimske nok.

Følgeligt skal man også være muslim for at få lov til at deltage i halshugningerne, voldtægterne, slavehandlen og torturen. Og det er så vidt vi ved fra alle målinger kun muslimer der i større eller endnu større grad sympatiserer med Islamisk Stat og drages dertil.

Så islam og muslimer har ALT at gøre med Islamisk Stat. Islamisk Stat ville slet ikke eksistere hvis ikke der fandtes muslimer.

Schwalbe vil gerne sige undskyld til muslimerne fordi “hverdagsracismen har kronede dage”. Og hvad er hverdagsracisme?

Når Ali bliver afvist i døren til diskoteket og Anders smutter lige forbi?

Eller når Julie bliver ansat og Khansa valgt fra, fordi hun er muslim og går med tørklæde?

Eller når Martin får lærepladsen hos tømreren, og Abdul ikke gør, selvom hans hænder er bedre skruet på?

Eller når den 17-årige Mohamad Al Jawerheri bliver uretmæssigt opsagt i Bilka, fordi han siger racister imod og forsvarer Danmark, som vi hører om i disse dage.

Jeg kunne blive ved med talrige eksempler.

I sin indledning skriver Schwalbe at det måske er forkert når hun “fremhæver muslimer som en særlig gruppe, når min pointe er netop det modsatte”. Og på samme måde kunne man sige at det er forkert at kalde ovenstående påstande for eksempler. Der har de seneste 20 år således været jævnlige debatter om diskotekers selvforvaltede adgangskrav og hver gang dør debatterne og den forargede tone ud fordi afvisningen af større grupper muslimer sker på en bitter erfaring. Den samme erfaring, hverdagsvolden kunne vi kalde det, kan læses i kriminalstatistikkerne.

For Schwalbe leger nemlig med sproget og sætter Ali op mod Anders, men glemmer at også Linda kommer på diskoteket, mens Fathima aldrig gør af frygt for sin familie, nemlig Ali. Ali vil ind og rage på kuffar Linda fordi hun er en gratis skøge og den opførsel er ikke en del af den underforståede festlige kontrakt, skærmydsler opstår og så ender aftenen let med at Anders får en kniv i sækken.

Og Khansa bliver ikke valgt fra fordi hun er muslim, men hun risikerer måsket at hun grundet et uniformeringskrav ikke kan bære hovedbeklædning - ligesom alle andre. Men Khansa kan ikke smide tørklædet af frygt for at hendes familie forveksler hende med en kuffar skøge. Og Khansas evner rækker ikke til andre job end de med uniformskrav. Og Abduls hænder er ikke bedre skruet på, han har blot lange fingre.

Og så er der den 17-årige Mohamad Al Jawerheri, der ikke i modsætning til Schwalbes drømme, gerne vil fremhæve sig som en særlig gruppe, nemlig muslim og ikke dansker. Og vi kender indtil videre kun historien om Bilkas berufsverbot fra den særdeles provokerende unge mand selv.

skc3a6rmbillede-2015-12-30-kl-064755

Årets erstatningssøgsmål

Da uddannelsescenter Holstebro i 2010 stillede som betingelse, hvilket i medierne bliver til tvang, at ALLE ernæringseleverne selv skulle smage på den mad de tilberedte, mente en 24 årig muslimsk kvinde (”kom som spæd fra Libyen til Danmark”) at hun blev forskelsbehandlet fordi hendes religion forbød hende at spise svinekød. I 2015 vandt hun 40.000 kroner i erstatning. Det er ikke ligefrem amerikanske summer, men sammenlignet med at et voldtægtoffer får 60-70.000 kroner er det alligevel ikke helt ringe, traumets størrelse taget i betragtning. Og nu vi er ved muslimske mænds forhold til voldt… kvinder, så har Ligestillingsnævnet tildelt en muslimsk taxa-chauffør 10.000 kroner i erstatning, fordi han ikke ville give sin chef eller andre kvinder hånden. Der var også den arbejdsløse muslimske tandlæge, som de danske myndigheder ikke turde give autorisation, da han var uddannet fra et muslimsk land, der krævede erstatning ved Ligestillingsnævnet fordi “islam forbyder ham at arbejde med kvinder, svinekød, ikke-halalslagtet kød, spiritus og cigaretter”. Hvad blev der mon af ham?

Og hvad skal der mon blive af Ahmed fra Texas, der også gerne ville have erstatning. 105 mio. faktisk, men det er også i USA. Ahmed Mohamed er kandidat til årets erstatningssøgsmål. Ahmed Mohamed husker man jo nok, jeg er ikke den mest aktuelle blogger, men det var den opfindsomme og kreative dreng hvis selvbyggede digitalur, blev forvekslet med en bombe af den amerikanske islamofobi, der har internaliseret sig helt ind i skolesystemet. Således blev sagen beskrevet i danske medier, her Jyllands-Posten

Kravene kommer efter den 14-årige Ahmed Mohamed i september tog i den lokale skole MacArthur High School med sit medbragte videnskabsprojekt, et hjemmelavet digitalt ur, som hans lærer fejlagtigt troede var en hjemmelavet bombe.

Det hjemmelavede ur, som Ahmed Mohamed havde lavet i forbindelse med et videnskabsfag på sin skole.

Politiet blev derfor tilkaldt og Ahmed Mohamed blev lagt i håndjern, anholdt og ført væk.

»Jeg havde bygget uret for at imponere min lærer, men da jeg viste hende det, tog hun det som en trussel mod hende. Så det var virkelig sørgeligt at se, at hun opfattede det helt forkert,« sagde Ahmed Mohamed få dage efter episoden på et pressemøde, der blev afholdt foran familiens hus.

14-årig gik fra terrormistænkt til folkehelt på to dage

Efter Ahmed Mohamed var blevet løsladt, blev han suspenderet fra sin skole i tre dage for at have forårsaget uro på MacArthur High School.

Danske medier er blot en afglans af det centrum-venstredrejede politiske landskab og deres medier. Men historien var nu ikke den fortælling om amerikansk islamofobi uanset hvor meget den blev gentaget. Bill Whittle forklarer en del af sammenhængen bedre en de fleste

Ezra Levant fortæller mere om familien Mohamed og deres gænge med en godtroende presse. Og her kan man se et lille håb for en del af venstrefløjen ved den amerikanske talkshow vært og humorist Bill Mahar. Man skal ikke være bemærkelsesværdigt klog for at se at dette stunt er et fingeret angreb, man skal blot se Bean for at forstå logikken

Medierne danser i det herrens år 2015 gladeligt med på den muslimske offerfortælling og udhuler samfundets beredskab.

Børnelæge i USA fyret for at anbefale omskæring af piger

Arabere, Etik, Forbrydelse og straf, Multikultur, Muslimer, Sharia, USA, islam, muhammed, venstrefløjen — Drokles on December 27, 2015 at 2:10 am

En børnelæge ved The Mayo Clinic er blevet fyret for at anbefale og forsvare kvindelige omskæring, skriver bloggen Medicine Men! (via Clarion Project). Som en lille julequiz kan man selv prøve gætte på det bagvedliggende livssyn

Hatem Elhagaly (AKA “Hatem Al Haj”), a medical doctor and fellow at the American Elhagely Academy of Pediatrics, ignores FGM’s detrimental effects on women’s health, and instead argues that it is ‘an honor’ for women. He justifies this position by referring repeatedly to the words of classical Islamic scholars from the four schools of mainstream Sunni Islamic thought, all of which attest to FGM’s legitimacy under Islam. He also refers to the words of the Prophet Muhammad himself, who reportedly counselled people in his day on how to perform FGM in a way that would be “more beautiful to behold and better for [the woman's] husband.”

Sikke en overraskelse ikke? For der står intet om kvindelig omskæring i koranen, som den medbragte venstrefløjser indvender. Og det er rigtigt, men der står noget om omskæring af piger i haditherne, de små fortællinger om Muhammeds myrden og hærgen, der beskriver hvorledes det daglige muslimske liv skulle udleves. Australian Islamist Monitor beskriver det således

Reliance of the Traveller, a classical manual of Islamic sacred law in Arabic with facing English text, commentary and appendices edited and translated by Nuh Ha Mim Keller (1994) re ‘circumcision’ we find the Arabic actually says -
“Circumcision is obligatory (for every male and female) by cutting off the piece of skin on the glans of the penis of the male,
but circumcision of the female is by cutting out the clitoris (this is called HufaaD). “  (p59)  (Shafi’I jurisprudence)
(Note the English version is falsely translated as ‘prepuce ‘ of the clitoris!!)

The Arabic word bazr does not mean “prepuce of the clitoris”, it means the clitoris itself (cf. the entry in the Arabic-English Dictionary). The deceptive translation by Nuh Hah Mim Keller, made for Western consumption, obscures the Shafi’i law, given by ‘Umdat al-Salik, that circumcision of girls by excision of the clitoris is mandatory. This particular form of female circumcision is widely practiced in Egypt, where the Shafi’i school of Sunni law is followed.  Note a comment by Sheikh ‘Abd al-Wakil Durubi in the English ‘version’ notes “Hanbalis hold that circumcision of women is not obligatory but sunna, while Hanafis consider it a mere courtesy to the husband.” (answering-Islam.org)

This is supported by several hadiths eg
Abu-Dawud   Book 41, No.  5251: Narrated Umm Atiyyah al-Ansariyyah:    A woman used to perform circumcision in Medina.  The prophet (peace be upon him) said to her:  Do not cut severely as that is better for a woman and more desirable for a husband.
(Note:  The powerful Mohammad did NOT stop the procedure yet he did stop the Arab practise of adoption when he wished to marry his adopted son’s wife Zainab, regarded as incest by the Arabs because adopted sons were held as sons!)

En lidt mere grundig gennemgang af islams forhold til omskæring af piger kan læses HER.

Sofies Verden

Da Sofie var barn legede hun “som oftest fattige gadebørn i Indien eller forældreløse børnehjemsbørn og til fastelavn var vi sigøjner, tiggerpige eller klædt ud som afrikaner”. Det har gjort hende “nysgerrig og interesseret i verden” og “bedre til at navigerer i en mangfoldig og flerkulturel sammenhæng” fortæller hun i indlægget “ER JEG RACIST FORDI JEG GODT KAN LIDE SKIPPERMIX?“, hvor hun ganske klogt advarer mod at “fjerne maskerne fra Skippermixen eller censurerer ord som ’neger’ fra gamle børnebøger” fordi det også vil fjerne nærværet af “Danmarks øvrige kolonisthistorie og rolle som imperialistisk slavehandler”.

En god ven gjorde mig opmærksom på Sofie Viborg Jensen fordi hun havde haft et indlæg i Politiken, som man mindst skal være en hardcore Politikenlæser for at forstå.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at flytte hjem til Danmark igen, når min uddannelse i Sverige er færdig om et par år.

Jeg har ellers altid drømt om at flytte tilbage til Svendborg, tættere på min familie og mine venner, få børn og måske gå ind i lokalpolitik. Tja, som tingene ser ud nu, kunne jeg nok ikke engang få min kæreste med hjem, hvis jeg ville, for han er nemlig ikkevestlig.

Jeg har ellers altid keret mig om samfundet, jeg har altid været engageret. Jeg læser velfærdspolitik på universitetet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar. Så måske jeg også bare skulle smides ud af landet? Jeg er ikke sikker på, at jeg passer ind længere. Jeg er ikke sikker på, at jeg gider mere.

Er det ikke smukt? Alt der er galt med Danmark skriver nu fra helvedes forgård at hun nu ikke ved om hun også orker at komme tilbage for at fortsætte at ødelægge Danmark når ingen synes at være taknemmelige. Åh, og så noget om racister, hjerterum , vores værdier og et Danmark, der er revet væk under hende.

Ikke at det skal handle om andet end Sofies Verden, men Roald Als illustration skal lige med, da den fløj under radaren efter den famøse tegning af Inger Støjberg der hænger flygtninge på sit juletræ (hvor hun rettere skulle afbilledes, som en der døller danskerne i søvn med store ord, mens hun lukker muslimske terrorister ind i Danmark)

roald-als

Danske politikere udøver direkte og med glæde fysisk vold mod en muslim

Tilbage til Sofies blogunivers, Meningsdanner Mod Diskrimination, hvor hun præsenterer sig således

“Jeg elsker at vende spørgsmål på hovedet og finde alternative vinklinger på komplekse problemstillinger. Jeg beskæftiger mig især med spørgsmål om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en post-kolonistisk teoretisk kontekst, men jeg synes også det er vigtigt at diskuterer sådan nogle ting i sin hverdag og kigge ud over teoribøgerne. Jeg elsker at kigge indad og bringe mine egne erfaringer og historier i spil og jeg synes det er vigtigt at forsøge at gøre den offentlige debat mere nuanceret.”

Jamen det er fint at stille spørgsmål, men nogle spørgsmål er bedre end andre. Og det er fint at kunne vende spørgsmål på hovedet, men det er ikke det samme som at vende op og ned på alle ting. Når teoribøgerne handler om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en postkolonialistisk kontekst skal man ikke kigge udover, men helt væk. Og man skal kun kigge indad og bringe egne erfaringer og historier i spil, hvis det giver mening - ellers befamler man sig selv på sit studieobjekts bekostning. Og det fører ikke til nogen nuancering af debatten, men til kvindesludder.

I hendes video “En fortælling om at være nysgerrig” finder Sofie sig stående islamisk kønsopdelt i en bank i Gaza.

I denne korte video fortæller jeg om min oplevelse af strukturel sexisme i en bank i Gaza, og om hvor svært det kan være at navigerer i en fremmed kultur. Det er en historie om vigtigheden af at være nysgerrig og still spørgsmål.

Jeg har lige været i Gaza og der havde jeg en lidt besynderlig oplevelse første gang jeg skulle i banken for at hæve en arbejdscheck. Jeg gik derind med min lokale kvindelig kollega, og det er sådan en stor bank, ligesom vi kender det hjemme fra [Øhrm, det udbombede Gaza] og da vi kom derind, der var der ligesom to køer. Den ene kø kun med kvinder og den anden kø kun med mænd. Og vi stiller os så over i den her kvindekø og der er en masse forskellige kvinder, nogle med tørklæder, nogle uden tørklæde og så nogle der er helt dækket til og jeg er umiddelbart den eneste sådan hvide, som er udlænding - ligner det i hvert fald.

Og jo mindre den der kø ovre ved mændene bliver, jo mere tænker jeg bare sådan.. What? altså. Hvorfor skal vi stå herovre? Især fordi receptionisten ovre i den anden kø faktisk også er en kvinde. Og efter tid, hvor man ligesom står - og det virker også som om de andre kvinder synes det er lidt mærkeligt - så overvejer jeg om jeg skal stille mig over i den der kø ovre ved mændene, fordi det vil gå meget hurtigere. Men jeg tænker samtidig, at hvad er det for et signal , at så springer jeg jo på en eller manden måde alle de andre kvinder over og vil det være… For mig, der ender jeg med at blive i køen fordi jeg synes at det var et underligt statement, at så skal jeg, som hvid kvinde, springe hele køen over og så have særbehandling, eller hvad?

Jeg vælger at blive i køen og istedet for så får jeg en helt vildt god snak med min kollega og de andre kvinder om hvorfor er det sådan her. Og vi finder ud af at de synes også det er vildt frustrerende[!], men at der er nogle andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på. Og det synes jeg var en spændende situation og faktisk så tror jeg at jeg ville gøre det igen på den måde fordi jeg synes at det er vigtigt at være nysgerrig og stille spørgsmål og nogle gange lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af. Uden nødvendigvis at synes det er rigtigt så synes jeg i hvert fald at det var en god måde at lære noget på og være nysgerrig på.

Sofie er en typiske venstrefløjser, en velmenende narcissist. For muligvis vil hun gerne afhjælpe et udvalgt, et nøje udvalgt, folks lidelser, men i bund og grund kan hun ikke andet end at bruge dem til at spejle sig selv. Det handler om, hvorledes hun har det med at blive konfronteret med kvindeundertrykkelse, ikke om undertrykkelse. Når det kommer til danskerne vil hun i Politiken dog ikke “lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af”, men stempler rask væk forskelbehandling af medborgere og ikke-medborgere som racistisk.

Hun er hurtigt opmærksom på at kønsopdelingen i banken betyder at kvinder diskrimineres med en ringere behandling, men hun bringer sin egen person og sin hvidhed i spil ved at hun potentielt kunne springe over i mændenes kø og hvad er nu det for en følelse? De andre kvinder finder forskelsbehandlingen “vildt frustrerende” og det er deres hverdag. Ja ikke blot det, men forskelsbehandlingen stopper moske ikke for enden af køen. Hvad nu hvis den gennemsyrer samfundet, fra sex til samfund? Og at kvinden er taberen hver gang. At det er således et islamisk samfund ser ud, at det hvad dansk politik præges af i stigende (men alt for lille) grad.

Jeg skærer altid folks ‘øh’ fra når jeg transskriberer for det handler om at gengive folks mening loyalt, men jeg beholdt det ‘øh’, hvor hun taler om “andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på” fordi jeg kraftigt mistænker hende for, med vilje og forsæt, lige dér at censurere ordet islam. At hun netop undgik det ord, islam, hendes hjerne korrekt og umiddelbart havde stillet først i hendes mund at rulle ud. Så der er et ideologisk aspekt også, i hendes lille historie, der ikke handler om hende selv eller om kønsdiskriminering. Hun beskriver nøjagtigt en normal islamisk adfærd, kønsdiskrimination, og sætter det i direkte og korrekt forbindelse med islamisk tøj, da hun beskriver hvorledes hendes kvindekø er klædt - endda med en beskrivende gestik, hvor hun nævner de “der er helt dækket til”. Og det ideologiske aspekt er det multietniske samfund, som omfatter hendes ikke-vestlige mand. Hun har så at sige parret sig med sine teoribøger og udlever på mikroplan det samfund hun ser ikke kan realiseres, for hun ikke “synes det er rigtigt”, når hun lærer om værdierne i “fremmed kultur”.

Hele hendes nuanceringsprojekt har fuldstændigt frataget hende evnerne til, med Reagans ord, at se, hvad hun ser.

Glædelig Jul fra mere end et overdrev

Blot et lille stemningsbillede af Julen som den også tager sig ud i medierne, lidt satire og Bachs Jule-oratorium, som man burde gå direkte til og springe resten over.

Politikens Kultur sektion siger Fuck Julen på forsiden og i BT kan man læse at kulturforsker Rune Klingenberg Hansen, der viser sig kun at være “Ph.d.-studerende ved institut for kultur og identitet ved RUC” mener at løgnen om julamanden må stoppe fordi “[d]et kan give børn en dårlig oplevelse, når de finder ud af, at julemanden ikke eksisterer”. Religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen mener pludselig godt at man kan lede alt muligt konkret ud af de islamiske tekster på Danmarks Radio, og slår fast at “Maria er Koranens vigtigste kvindeskikkelse (…) noget særligt”.

Men selv om Gud har dekreteret hans undfangelse, er Jesus alligevel bare et menneske og ikke Guds søn. Det er en grundlæggende teologisk forskel mellem islam og kristendommen.

Anderledes er det med Maria. Her er der nogenlunde overensstemmelse mellem den muslimske og kristne forståelse om de centrale punkter: jomfrufødsel, nedkomst, flugt til Egypten.

(…)

Ligesom i kristendommen er Maria den ubesmittede kvinde, som Gud kontaktede og gjorde til redskab i sin store plan. Men fra sin mihrab har hun allerede længe forinden været i nær kontakt med Gud i sin bøn. Det gør hende til et fromhedsideal, særligt for unge piger, hvor profetens koner kan være det for den gifte kvindelige muslim.

Petersen, skrev en ven nedstemt, “fortier alle forskellene mellem hhv. “Isa” og Jesus. Han døde ikke på korset, korset er blasfemisk afgudsdyrkelse, treenighedslæren er “shirk”, polyteisme, Bibelen og Toraen er senere forfalskninger der dækker over at Jesus og de jødiske profeter var troende muslimer osv.” En anden kandidat til titlen som den vigtigste kvindeskikkelse i islam er selvfølgelig Aisha, der måske ikke gav Jesus liv, men var Muhammeds yndlingskone og et 9 årigt barn da han voldtog hende første gang. Hmm, en mor til en af mange underordnede profeter over for det perfekte menneskes yndling.

Eksemplet Aisha har gjort børneægteskaber til en systemisk plage for muslimske piger så kunne man ikke forvente at eksemplet Maryam – eller Maria – vil gøre det muligt for muslimer at fejre jul? Hans Hauge spørger, lidt i samme ånd hvorfor muslimer i Danmark…

…ikke bare selv holder jul, for hvis det ikke er en kristen fest, kunne han jo gøre det. Hvorfor synger han ikke »Højt fra træets grønne top« eller »Nu er det jul igen«. Disse sange er renset for religion. Er de ikke? Hvorfor spiser muslimer ikke and, rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler og risalamande med svensk kirsebærsovs fra en karton? Der er intet kristeligt ved en and. Er der?

Jeg spørger igen: Hvorfor fejrer muslimer ikke dansk jul? Jesus er for dem en profet. De kender Jomfru Maria og Kong David. Hvad er problemet? Kunne muslimerne ikke gøre som de 90 procent af danskerne, der er bedøvende ligeglade med Jesus, men som alligevel fejrer jul? De lidt mere kulturelt interesserede går endda i kirke juleaften, for det er så hyggeligt. (Det er det nu ikke. Der er altid for mange larmende børn med, og salmerne er dårlige).

3 lande, alle tilfældigvis muslimske, har just forbudt fejring af Jul og på Filippinerne gik muslimer til jule-angreb på kristne bønder og myrdede mindst 7. Hmm, måske fordi Maryam ikke er Maria når man ser på forskellene. Så tilbage til Aisha, den rene vare der danner Allahdommelig præcedens for køb og salg af børnesexslaver.

Og så er der fakta og Fathi El-Abed. På sin Facebook-side havde den herboende palæstinensiske vrøvlemaskine postet følgende billeder

maria-og-sikkerhedsmurenmaria-og-sikkerhedsmuren-ii

Og konfronteret af en Facebook ven med den detalje at Jesus var jøde argumenterer Fathi

“Jesus blev født i Palæstina og dermed var/er palæstinenser - MEN han havde jødedommen som religion og dermed jøde. Nationlitet er en ting og religion er anden”

Eller også, og dette er jo bare en vild tanke, er jøderne de egentlige palæstinensere. Og hvorfor mon Josef og Maria flygter til Israel? Eller rettere, hvad flygter familien Jesus fra i El-Abeds verden? I hvert fald er de kristne i dag næsten helt fordrevet fra Betlehem af muslimske troende. Og der er heller ingen jøder tilbage i Jesus fødeby.

Nej, Fathi var ikke satiren, den kan man læse fra Katherine Timpfs hånd, som hun hjælper venstrefløjen med at problematisere endnu flere julesange end den racistiske White Christmas og date-rape sangen Baby It’s Cold Outside

1. ”Jingle bells, jingle bells, jingle all the way.”
What’s with this song making people feel like they have to “jingle all the way”? I mean, seriously? People need to know that they have the right revoke their consent to jingle at any moment, even if they’ve already starting jingling, and even if the person they’re jingling with is someone they’ve jingled with before.
2. ”Gone away is the bluebird Here to stay is the new bird.”
So just because someone is “blue,” he or she should expect to be replaced? In case you don’t get it, the use of “bluebird” here clearly refers to “bird suffering from depression or mental illness.” People suffering from mental illness indeed often are pushed “away” due to the inherent discrimination against them in our society, and to sing about it in some cute little song as if it’s not a serious problem is disgusting.
You may think that I’m looking too much into this — but please don’t let the fact that I’m a woman make you think that I must be wrong. Rather, the fact that I’m a woman means that I must be right, and that asking me for any further evidence or clarification would be sexist and oppressive.
(…)
6. “Have a holly jolly Christmas And when you walk down the street Say hello to friends you know And everyone you meet”
More P.C. Culture Rachel Dolezal: ‘Race Is Not Real’ Republicans Need to Identify What They’re Fighting Against: Leftism Scalia’s Detractors Don’t Care about the Fate of Minority Students Okay, “Holly Jolly Christmas” — have you ever thought that one of the people on the street might be a woman who does not want to be said “hello” to? (Yes, women are people too. I know that’s hard for some of you to understand.)
Look: Just because a woman is walking down the street does not mean that it is acceptable for you to talk to her. We may be a bit far off from ending street harassment, but the least we can do is stop letting men use “Christmas” as an excuse to abuse people in this way. Ladies, let’s tell these dudes that — holidays or not — they’re just going to have to get their holly jollies elsewhere!

Og så musikken

Glædelig hvid og kristen Jul

Muslimerne dræber den palæstinensiske ‘En-statsløsning’

Ideen om en et-stats løsning på konflikten mellem araberne og israelerne er en antisemitisk drøm, der er ganske comme il-faut på venstrefløjen. Ideen er selvfølgelig udslettelse af den jødiske stat, mens man benægter det uundgåelige folkemord på jøderne, araberne straks vil forsøge Rwanda-style. Erik Kristensen formulerede sidste år på Modkraft denne drøm således

Men siden 1999 har der været en bred debat mellem både jødiske og palæstinensiske intellektuelle, aktivister og politikere om en en-stats-løsning, der skulle bygge på lige rettigheder for alle etniske, religiøse og nationale grupper i hele området, der i dag omfatter Israel og den påtænkte palæstinensiske stat (Vestbredden og Gaza). Det skulle være en sekulær stat, der sikrede fuldstændig lighed for loven, mindretalsbeskyttelse og individuelle frihedsrettigheder. En sådan stat kan tage mange forskellige former – en forenet stat, forskellige varianter af en føderation eller en israelsk-palæstinensisk konføderation.

(…)

Den store fordel ved en sådan løsning ville være at den ville kunne dæmpe de etniske og religiøse spændinger. Den ville løse det store palæstinensiske problem, ved at få samlet de to store grupper af palæstinensere, der i dag lever i Israel og på Vestbredden og Gaza. Den ville kunne stille jøder og palæstinensere lige som befolkningsgrupper ved at give både jøder og palæstinensere ret til at vende tilbage til den nye israelske-palæstinensiske stat.

Opgivelse af ideen om en jødisk stat

Forudsætningen for en sådan stat vil være at jøderne vil acceptere at de bliver et mindretal en i sådan demokratisk stat, at de opgiver forestillingen om at de skal bo en i en særlig jødisk stat.

Forestillingen om en særlig jødisk stat, som mange jøder kalder jødisk og demokratisk er meget problematisk og vil ikke kunne holde i fremtiden. For det første er det problematisk at definere en stat etnisk og religiøst. Det skaber et etnokrati, der giver en etnisk-religiøs gruppe særlige privilegier. Allerede i dag udgør palæstinenserne ca. 20 % af Israels befolkning. I 2030 vil det være 1/3 del. Hertil kommer at ca. 30 procent af den israelske befolk i dag kalder sig agnostikere. Er den israelske stat ikke en stat for dem? Man ville jo ikke kunne finde på at kalde USA en hvid eller en kristen stat.Mange vil sige, at jøderne i Israel aldrig vil opgave forestillingen om en særlig jødisk stat. Måske går der lang tid.

Måske helvede skal fryse til først. Den seneste arabiske terrorbølge mod Israel og jøder i Israel kører på 3. måned. Ægget af islam i al almindelighed og deres ledere, kaster forskellige fortrinsvis yngre muslimer sig morderisk over tilfældige jøder. Oftest foregår attentaterne med kniv for den rituelle slagteaspekts effekt, men også ved at køre folk ihjel med en bil.

Det er arabernes terrorkampagne, der slagter hele ideen om al sameksistens mellem muslimer og jøder, ved at lade terrorbølgen være ultimativt civil. Ingen jøde kan være i nærheden af en muslim uden at foretage en konstant trusselvurdering og holde sig i alarmberedskab. Ingen kan sidde i bussen, stå i en kø eller sende sine børn i skole og være tryg ved de muslimske medborgere. Enhver muslim er bogstaveligt talt og ganske reelt en potentiel terrorrist, der uanset fremtoning, køn og alder pludselig kan stikke dig og dine børn ihjel. Denne kampagne søger definitivt og helt ned på mikroplan, at skære ethvert bånd over til en fælles menneskelig samhørighed.

Og det skal nok lykkes, for det er ikke de få der ødelægger det for de mange. Det er den arabiske muslim flest blandt de, der kalder sig palæstinensere viser en ny undersøgelse ifølge Palestinian Media Watch, der ønsker død over jøden

Following almost three months of Palestinian riots, violence and deadly terror attacks against Israelis, 2/3 (67%) of Palestinians are in favor of stabbing attacks against Israelis and almost the same amount are in favor of “an armed intifada.”

Although most Palestinians support “the use of knives,” almost half (47%) of Palestinians believe the PA’s libel that Israel fabricates the stabbing attacks and that “those who were shot have not stabbed or were not attempting to stab Israelis.” However, 51% do believe that “most… have in fact stabbed or were attempting to stab Israelis.”

These opinions were revealed in a recent poll conducted by the Palestinian Center for Policy and Survey Research (PSR) in the West Bank and the Gaza Strip between Dec. 10-12, 2015 (see below). Summing up the results, PSR remarked that “the ‘Oslo generation’ of youth between the ages of 18 and 22 are the most supportive of an armed intifada and stabbings and the least supportive of the two-state solution.”

This poll confirms Palestinian Media Watch’s findings that the PA is not educating Palestinians to peace, but is entrenching hatred and terror, and shows that the PA’s constant terror glorification, promotion of violence and libels against Israel successfully reverberate among Palestinians.

Denne kvantitative undersøgelse kan suppleres med nogle kvalitative interviews. Corey Gil-Shuster spørger arabere, hvad der skal ske med jøderne, hvis de for magt som de har agt. Lidt nølende men med indlysende logik fortæller araberne, hvorledes der ikke er plads til jøder i Israel. De høflige taler om fordrivelse, de ærlige ikke.

Venstrefløjen er fuldt ud klar over disse realiteter - og den har sin dagsorden.

Hvorfor?

Da det muslimske ægtepar, pakistanske Syed Farook og Tafsheen Malik, begik massemord på en amerikansk julefest i det firma, hvor Farook selv arbejde, skulle man finde en forklaring. CNNs Erin Burnett foreslog at den kvindelige muslim måske led af en fødselsdepression. Og CNNs Gary Tuchman foreslog en enke til et af terrorofrene at det måske var hans egen skyld, kristent missionerende som han var. Council on American Islamic Relations fortalte CNN at terrorangrebet også var USAs skyld, med den førte udenrigspolitik in mente. Og sådan gik det til at det var en muslim der ved at argumentere for gengæld afslørede forbindelsen til islam for CNNs seere. På den amerikanske venstrefløj og blandt amerikanske muslimer var der forargelse over at medierne ikke havde respekteret Farooks massemyrdende kone Tafsheen Malik ved at vise et fotografi af hende uden hijab. Og mens de amerikanske universiteter analyserede teorierne frygtede man naturligvis et backlash.

Herhjemme advarede Poul Høi om ikke at være hurtig til at komme folk i “kasser og båse” og foreslog uden ironi at Syed Farook blev massemorder fordi hans barndom var ulykkelig med en drikfældig og voldelig far. Sammenhængen der viser at børn af alkoholiserede og voldelige fædre begår massemord antages blot at være sand fordi det er fra den samme kasse man forklarer al anden ondskab man ikke vil forholde sig til, og så var det vist konen Tafsheen Malik der fik ham til det. Med alle de børn af voldelige alkoholikere har Malik virkelig ramt en sekundær rekrutteringsåre.

Og så garnerer han sofisstisk med moralske betragtninger i psykologiske klæder som “Ingen massedrabsmænd er mentalt sunde”. Terror med politiske, religiøse, seperatistiske og sekteriske formål eksisterer altså ikke i Høis univers, hvis vi forstår mental sundhed i en klinisk forstand. Det giver ingen mening og sætningen er da også hentet i kassen for ondskab man ikke ønsker at erkende. Det er et moralsk udsagn som vi bruger om SS bødler, ISIS og lignende, men den tjener sproglig til at bakke Høis ide op. En tese han skyder i foden  når han som eksempel på Farooks integration i the american way of life skriver

Det følgende år indrykkede han [Syed Farook] en lignende annonce på et datingsite i Dubai, hvor han skrev, at han ledte efter en kvinde mellem 18 og 22 år, og hendes nationalitet og religion var underordnet.

Høi læser “nationalitet og religion var underordnet”, men overser at Farook ikke finder en kone i USA, men på et datingsite i Dubai! Med andre ord kan vi have en almindelig stærk formodning om at han ledte efter en araber som pakistaner og med religion mente at han ikke ville hænge sig i om hun foretrak Hamas frem for ISIS. Farrok havde fundet hjem førend han mødte konen.

Carsten Jensen mener modsat Høi ikke at Farook og Malik myrdede på grund af Farooks fars druk og vold. Han har sin egen kasse af forklaringer og den er fyldt med os andre end ham. Vi, som nationer, fører krige mod dem og det var os der startede. Mikkel Anderson leverer en anbefalelsesværdig nedsabling af Jensens realitetsforladte moralfortælling. Andersons centrale pointe begrænser sig ikke til Jensen, men er kardinal for hele venstrefløjens tænkning og skyld og ansvar

Dernæst fremsætter Jensen en af de sørgeligste travere, der altid hives af stalden, når vestlige venstreintellektuelle skal forsvare ikke-vestlig terror: ”Terroren har altid været den militært svage parts svar,” erklærer han.

Som nævnt udøver IS også rigelig terror, hvor de står stærkt. Men terror er et valg, ikke den nødvendighed, som Jensen vil have os til at tro.  Det er et valg, som intet har at gøre med, hvorvidt man er ”stærk” eller ”svag”. Den vilkårlige terror mod civile har altid været de totalitære og skruppelløses ”svar”, der så rigeligt også er blevet udført af ”de stærke”, hvilket Stalin, Pol Pot, Hitler og en perlerække af andre fra verdenshistoriens rædselskabinet demonstrerer. Der er ingen automatik i, at en militært ”svag” part massakrerer tilfældige civile.

Desværre er de fleste af Jensens udsagn genfortalt af journalisten og jeg vil være varsom med at udlægge dem bogstaveligt, selvom om de er klassisk Carsten Jensen, som at anderkende ISIS ‘deres territorium’ uden at nævne folkemordene på de oprindelige indbyggere. Og fordi Jensen i store dele ses gennem artiklen fremgår de ikke klart hvor “vi” startede, da Jensen eksempelvis nævner Frankrigs for længst overståede Algier-krig uden at det fremgår som var der en direkte sammenhæng med nutidens civilisationskrig eller om det bare vare et eksempel på at det altid var “os” der starter.

Men et par enkelte af Jensens citerede udsagn fortjener måske et par kommentarer som overflødigt supplement til Andersons Jensenmassakre. For der er så mange besynderlige antagelser i venstrefløejens kasser så Informations journalist slet ikke mener at der skal følges op på et udsagn som “Islamisk Stat giver de unge mænds kamp en retning og et mål”, siger Jensen, som vælter danske unge mænd rundt i gaderne og uden mål og med halshugger tilfældige fodgængere. Eller, hvis det kun er logisk for muslimske unge mænd bare at være i kamp, var det så nu også os der startede? Hvem der startede bliver endnu mere forvirrende da Jensen fortsætter “Ekstremisternes våde drøm er, at typer som Søren Espersen får magten. Så har vi konfrontationen…”.

Men tilbage til San Bernadino og hvorfor det muslimsk-pakistanske ægtepar dog kunne finde på at kaste deres karrierer ud ad vinduet. Victor Davis Hanson leverer en fremragende diagnose i National Review af den næsten perfekte storm som muslimsk aggression og almindeligt kulturelt selvhad skaber

Why, then, is radical Islamism, so antithetical to Western values, still preached in American and European mosques? Do radical Muslims in the U.S. and Europe realize that if they had had their way, they would not have wished to emigrate to the U.S., given that it would resemble the homelands they abandoned? The worldview of Tashfeen Malik, if enacted, would eventually have turned San Bernardino into Islamabad; would Ms. Malik then have left it for Portland?

Why is ISIS apparently attractive to hundreds, if not thousands, of Western Muslim youth? Why is the FBI supposedly busy tracking down radical Muslims residing in America, who presumably came here of their own free will? Is it because the FBI is Islamophobic?

One obvious reason for these anomalies is a sort of paradox. The more a Muslim youth enjoys casual sexual hook-ups, easy access to liquor and drugs, and unapologetic secular indulgence, all the more the voluptuary feels he has betrayed his culture, religion, and very identity — and the more his eventual return to Islamic purity is likely to become extreme. No one forced Mohamed Atta and his band of killers to become Western sybarites. What made them slaves to their appetites was their very Islamic Puritanism, which turned what was commonly available into forbidden obsessions: the more taboo, all the more to be indulged in, and all the more to be regretted post facto and the indulgence blamed on others when passions are drained and probity returns.

Second, in many cases, the immigrant immediately asks upon arrival, “Why do they have so much here, while we have so little back home?” Do not expect him to cite everything from religious tolerance to consensual government to freedom and market capitalism — not when there is an accessible American dictionary of victimization, ranging from colonialism and imperialism to oil and Israel. The new arrival from the Middle East need not turn on Al Jazeera to be spoon-fed grievances, when he can listen to President Obama’s apology tours or Cairo speech or breakfast sermons about high-horse Christians and their millennium-old Crusades.

Third, we in America ask almost nothing of immigrants any more. We do not care whether they come legally and will obey the law once they’re here. We have no concern whether they can support themselves, or whether they will become wards of the state. One need only review the careers of Obama’s own immigrant aunt and uncle. We have no worries about whether they learn English. They can hate or love America, as is their wont. If an immigrant commits a crime against his hosts, we feel that we would commit a greater crime by sending our ungracious guest home. Is that why ICE released 36,000 alien lawbreakers in 2013 alone, preempting their deportation hearings, or why 347,000 criminal aliens are believed to be at large in the United States?

Citizenship as a cherished privilege has utterly vanished. So has any idea of gratitude. A hallowed notion of legality, of being more law-abiding even than native-born Americans, has disappeared among immigrants. Juan Francisco Lopez-Sanchez — the five-times-deported illegal alien and seven times repeat felon who shot Kate Steinle to death in San Francisco — was only the most extreme example of what is possible under current immigration law and practice.

At no time did Lopez-Sanchez thank the United States for offering him a better chance than Mexico had — at least if repeatedly committing felonies can be see as a form of not offering thanks. We deduce that he believed things were better here than in Mexico or he would not have reentered the country illegally so many times. Lopez-Sanchez, like the Tsarnaevs, knew that the U.S. leaves immigrants alone, or perhaps, better yet, romanticizes their difference, and provides, if not a legal amnesty for their crimes, a psychosocial one.

Fourth, immigrants sense an identity-obsessed culture, where diversity, not unity, brings career dividends. A teen can cross illegally from the oppression of Oaxaca and almost instantly qualify for victim status and affirmative action on the bizarre theory that American oppressions have earned him compensation and reparations, as if he were psychologically damaged by America while he was in Oaxaca or will be in America if he was not in Oaxaca.

Hyphenation, not conformity, is preferred — and wisely so. Poor George Zimmerman’s “white Hispanic” troubles arose from his Americanizing his mixed-race identity rather than emphasizing a constructed otherness by calling himself the more authentic-sounding Jorge Mesa. A fight between Trayvon Martin and Jorge Mesa does not reach the White House, because it furthers no particular agenda; it’s analogous to the weekend toll in Chicago rather than a Ferguson teachable moment. Apparently, Zimmerman did not learn the lesson that an upper-middle-class prep-schooler named Barry Dunham, whose conniving African father had abandoned him, would have been a mere statistic. But as Barack Hussein Obama he became a unique example of diversity, with all its resonance.

At best, if a Muslim immigrant fully assimilates, to the point where, as is true of most Americans, he cannot easily be identified by his religion, or if his religion becomes incidental rather than essential to his public persona, then he is rendered just an ordinary American. Perhaps he even is in some danger of joining the unattractive majority not subject to special dispensation. At worst, he can become a sellout in the eyes of his local mosque and immigrant enclave. Emphasizing identity to its logical extreme wins rewards in today’s America. We saw to what insane lengths this has gone in the cases of the fabulists Rachel Dolezal, Elizabeth Warren, Shaun King, and Ward Churchill.

Finally, the Muslim shooter understands that so many of his hosts are naïve, ashamed of their own culture, unsure of their heritage, and prone to apologize rather than criticize. They would likely not call the authorities even if they spied preparations for terrorist activities — believing that being called a racist is worse than possibly allowing violence to ensue against the innocent. Note that Ms. Malik never thought that she might have to tone down her suspicious activities, because her neighbors quite magnanimously did not call the police.

Appeasement is a psychological disorder that affects both the appeaser and the appeased. The more exemptions are granted the offender, the more the grantor feels good about himself, and the more the offender loses respect for someone seen as weak rather than magnanimous.

Satire 1997, virkelighed 2015

Kunst og kultur, Nazisme, Pressen, Race, Racisme, Satire, USA, venstrefløjen — Drokles on December 16, 2015 at 7:03 am

Fra satire i filmen Chasing Amy (1997) som PJ Media forklarer

In his third film, Chasing Amy, Smith wrote a scene in which a black comic book author masquerading as a militant racialist goes on a profanity-laced tirade against “the holy trilogy.” The whole saga was alleged to be about a “klan” of white people trying to take down the black Darth Vader.

What Kevin Smith presented as comedy two decades ago has just been replicated seriously by a cable news network Sunday morning host.

Til virkelighed på MSNBC i dette herrens år 2015 (fra News Busters)

On her eponymously named Sunday morning show, MSNBC host Melissa Harris-Perry went into a mini-rant about racism in Star Wars as she complained about villain Darth Vader being “totally a black guy” when he was “cutting off white men’s hands” who did not “claim his son,” but then became a white man after he “claims his son and goes over to the good.”

Lækker detalje at den gode Harris-Perry harcelerer over Darth Vaders onde sorthed på en baggrund af kridhvide stormtropper. Apropos stormtropper, var naziernes fortrukne Hugo Boss jakkesæt i virkeligheden tekstil blackface?

skc3a6rmbillede-2015-12-16-kl-055506

Krybben er tom

Det er et historisk vendepunkt, lød en overskrift i Dagbladet Information. Det handlede om klima, men det burde være historien om sektorformanden for HK Privat, Simon Tøgern, der på Facebook skrev ”BOYKOT DANSK FLYGTNINGEHJÆLP“. Grunden var at Dansk Flygtningehjælps formand Andreas Kamm havde foreslået indslusningsløn til flygtningene og det kunne Tøgern jo godt gennemskue som løndumpning af danske ansatte. At dumpe lønne er ufint i forhold til at hæve skatten, men for lønmodtagerne er forskellen den samme, hvorfor de vandrer mod de borgerlige.

Det er endelig gået op for en fagforeningsboss at hans medlemmers interesser er truet af de mennesker, der gør hans medlemmers nabolag utrygge. Det lurede fagforeningerne også i starten af tresserne, hvor de var fremmedarbejdere. Men tidens retorik ændrede sig og kampen for anti-racisme blev uimodståeligt lækker i sit manglende indhold.

Meningen for dansk flygtningehjælp er at hjælpe flygtninge til Danmark. Jo flere jo bedre, der var aldrig nogen grænse. Dansk Flygtningehjælp ser kun flygtningenes behov og ikke nationens. Så hvad var fagbevægelsens støtte til en horde af kulturfremmede lønpressere så andet end at besmykke sig med falsk godhed. Var det blot for nemt at dele medlemmers penge ud til hvad som helst, hvis man i medierne kan fremstå som et godt menneske? Når man råbte på solidaritet med fremmede folkeslag så betød det alligevel intet. Man havde tænkt sig en begrænset mængde brune mennesker, som man kunne spejle sit selvbillede i, men man vil altså ikke tage den fulde konsekvens af solidaritet, nemlig at køre hele landet i sænk, som de lande emigranter kommer fra. Fagforeningerne har taget sig godt ud ved at kaste medlemmernes penge efter humanitære organisationer, noget for noget og den første er altid gratis. De har næret slangen ved deres barm. Men nu er sponsorerne af godheden i direkte konflikt med godheden selv.

Hermed er venstrefløjen næsten officielt nået til skismaet mellem socialisme og fællesskab på den ene side og på den anden side multikulturelisme. Så længe man syntes at have råd kunne man forene kræfterne i et fælles moralistisk angreb på, ja alt. kvindekamp var klassekamp blev udvidet til alt fra Israel, til flygtninge til ligestilling til muslimer til miljø til lønmodtagere til offentligt ansatte til antiracisme og fanden og hans pumpestok. Nationen betragtet via staten virkede som om den kunne klare det hele så langt den var noget værd overhovedet at bevare. Men ak, der lå hele tiden en konflikt for nationen og dens stat er også alle de lønmodtagere der ikke har forstået at penge er en cirkulation og samfund en daglig øvelse. Man kan ikke bare skrive højere skatter ud til de rige og man kan ikke bare åbne sine hjerter. Realiteterne kan ikke længere skjules, og 17.000 flygtninge, der skal “integreres” næste år er “næsten umuligt” siger formanden for Kommunernes Landsforening. Men der kommer flere end 17.000, mange flere, så det bliver umuligt , helt umuligt - og regningen skal alligevel betales.

Trump spiller på reaktioner

“Trump vil nægte alle alle muslimer indrejse til USA” skrev Politiken i sin overskrift, mens man på Jyllands-posten brugte ordet ‘forbyde’ og på Ekstrabladet den mere nedtonede vending “lukke af for”. Det vil efter min mening være en grov forskelsbehandling af muslimer, hvis ikke man samtidig deporterede de muslimer der allerede nu opholder sig i USA. Men man glemmer måske historien, så Geofry Lord minder om den i Spectator

Germany, Italy and the Japanese were the Muslims of the day in December, 1941. And FDR responded as follows, first with the Germans in presidential proclamation 2526 that was titled as being targeted to …this is a direct quote — “Aliens: Germans.” And what of those “Alien” Germans? FDR demanded that

… all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Actually, FDR being the thorough kind of guy that he was, had his Proclamation 2526 come after his Proclamation 2525, which targeted the perpetrators of Pearl Harbor — the Japanese. In identical language to his treatment of German immigrants in America, FDR proclaimed in a proclamation dedicated to… quote again “Aliens: Japanese”… that if:

… the President makes public proclamation of the event, all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Oh. And don’t forget the Italians.

(…)

FDR was Donald Trump on steroids when America was under attack, with FDR using his presidential powers to declare Germans, Italians, and Japanese in America “enemy aliens,” slapping curfews on them, registering them, taking away everything from their guns to their binoculars to their right to travel to their jobs.

Franklin Delano Roosevelt havde, som venstrefløjen flest, et problem med jøder og på et møde med Churchill i Det Hvide Hus i 1943 - mens Holocaust var godt igang i Tyskland og England havde indrejseforbud for jøder til Palæstina - ville Roosevelt gerne diskutere ‘det jødiske spørgsmål‘. I hans optik ville det være best “to spread the Jews thin all over the world”. For Obama, og vores egne politikere for den sags skyld, er muslimer hvor tids jøder, som det gælder at smøre tykt ud i hver en afkrog af fædrelandet.

Men også Jimmy Carter, der i FDRs ånd kæmper palæstinensernes sag mens et israelsk vidundermiddel holder ham i live, har haft indslag af fornuftige tanker, skriver den altid fremragende Daniel Greenfield

Here’s Jimmy “Hitler” Carter saying it back in 1980.

Fourth, the Secretary of Treasury [State] and the Attorney General will invalidate all visas issued to Iranian citizens for future entry into the United States, effective today. We will not reissue visas, nor will we issue new visas, except for compelling and proven humanitarian reasons or where the national interest of our own country requires. This directive will be interpreted very strictly.

Apparently barring people from a terrorist country is not against “our values” after all. It may even be “who we are”. Either that or Carter was a racist monster just like Trump.

Meanwhile here’s how the Iranian students in the US were treated.

Carter orders 50,000 Iranian students in US to report to immigration office with view to deporting those in violation of their visas. On 27 December 1979, US appeals court allows deportation of Iranian students found in violation.

In November 1979, the Attorney General had given all Iranian students one month to report to the local immigration office. Around 7,000 were found in violation of their visas. Around 15,000 Iranians were forced to leave the US.

Så de politiske og moralske fyrtårne FDR og Carter blokerede uproblematisk for al indrejse til USA af mennesker fra fjendtlige magter og nationer. Men var det nu også det Trump sagde at han agtede? Ezra Lavant

Men jeg har nu ingen illusioner om show-manden Trump og tror Matt Walsh rammer plet i The Blaze

Anyway, the real problem with what Donald Trump says is that he’s not serious about anything he says, which is why he’ll often say five or six conflicting things before settling on whichever version gets the most attention and draws the least blow back from the right wing. My theory is that he makes a vague but dramatic statement, waits for conservative columnists to write their “this is what we think Donald Trump actually meant, and if he did mean this then he’s right” columns, and then comes out a day later to clarify that he did in fact mean whatever those clever conservatives hoped he meant. It’s at once the dumbest and smartest political strategy I’ve ever seen.

Nogle sukker efter en stærk mand. Måske en populist er hvad der skal til?

Forfængelighed, løgn og karaktermord

Akademia, Diverse, Forbrydelse og straf, Kristendom, Politik, Pressen, Videnskab, venstrefløjen — Drokles on December 12, 2015 at 4:01 am

Danmarks Radio ledte an i hvad der kom til at ligne en kampagne, da de fandt ud af at Esben Lund Larsens ph.d afhandling om Grundtvig manglede kildehenvisninger. “Ifølge DR er der også fundet 17 sammenfald med (…) materiale forfattet af netop Esben Lunde Larsen.” skriver TV2 med hyperlink til Danmarks Radio. Men fra rod og sjusk og dovenskab, blev historien gjort til en sag om plagiat og det overraskende ord, selvplagiat. Og uden at anklage Lundes censor og vejleder for at lade den slags passere skal det betændte fænomen Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed undersøge om der er grundlag for at dømme Lunde Larsen for videnskabeligt uredelig. Det vil være en bet for en politiker at blive dømt for at gentage sig selv.

Til at polstre sagen havde Danmarks Radio bevæbnet sig med eksperter, der ikke ville dømme den konkrete sag, men gerne ville udlægge perspektiverne for anklagerne og så kun citeret, hvad der passede ind i en fortælling om svindel. Men eksperterne kunne ikke genkende meningen med deres citater uden sammenhængen og trak deres ord tilbage i vrede. Danmarks Radios citatfusk blev ikke reddet af korrekte kildehenvisninger, da de med vilje og forlæg ville lyve Lunde motiver på og de måtte ud med en beklagelse. Ikke for svindel og citatfusk, men for lidt sjusk og manglende præcisering - og det bliver ingen dømt på. Indlandschef på Danmarks Radio Sandy French forklarer på væselsprog

»Jeg er ikke stolt af forløbet. Det gør det ikke mindre pinligt for mig og for DR Nyheder, at vi laver en præcisering mandag og nu skal ud og lave en egentlig beklagelse. Men det gør vi selvfølgelig, for jeg synes, det står klart, at der er nogle mangler og nuancer, der ikke står tydeligt nok frem,« siger Sandy French og uddyber:

»For eksempel fremgår det ikke, at det afsnit i afhandlingens konklusion, hvor der ikke er kildeangivelse faktisk er at finde andet steds i afhandlingen med en korrekt kildeangivelse. Det er for mig at se en vigtig detalje, som vi desværre ikke får med i historien, og det burde vi selvfølgelig have haft.«

Esben Lunde Larsen chokerede venstrefløjen, og det betyder det mediernes konsensus, ved at fortælle at han var troende kristen og skelnede mellem sin tro på Gud og sin tillid til videnskaben. Det er min erfaring at troende kristne skelner mellem tro og viden. At være bekendt med hvad der får een til at tænke og tro giver dem måske bedre forudsætninger for ikke at lade sig lede af tidsånd, ideologier og massehysteri. Det forstår de afkristnede medier ikke, venstredrejede som de er.

Denne kristne trussel mod selveste videnskaben blev ikke dæmpet af at Lunde Larsen er den hidtil højst uddannede forskningsminister i Danmark. Næh, Lunde Larsen havde gået på “højkristen bibelskole”, som Videnskab.dk kaldte det, der ikke leverede en anerkendt uddannelse, som han ikke havde nævnt på sit cv, hvor det istedet fremgik at han havde læst på Københavns Universitet, som han er uddannet fra. Og en gang fusk eller sjusk… Så lad os se lidt på Danmarks Radios Sandy French eget cv, som skrevet af Helle Merete Brix

I sin tid på Ekstra Bladet gjorde French sig bemærket ved en særlig tolkning af ordet “Nomos”. Det var tidsskriftet Nomos, der stod for skud, og i en artikel i Ekstra Bladet 28. august 2006 mente journalist Torben Rask Laursen, at det nationalkonservative tidsskrift hed NoMus, en forkortelse for No Muslims. Uriasposten skrev om sagen: “Det har vist sig at journalisten Torben Rask Laursen har den underlige forkortelse fra Sandy French (Københavner-redaktionen). Hun hævder hun har det fra anonym kilde, og her står det fast.”

Men Nomos er græsk for lov eller hævdvundne rettigheder. Det er pointen med magasinets titel.

Tre år tidligere, i 2003, kastede French sig sammen med journalist Rasmus Lindboe over en række artikler om “højrefløjens netværk”. En af artiklerne havde overskriften “Med pennen som sværd”. Underrubrikken lød: “Intellektuelle på højrefløjen har stiftet en række foreninger, der skal bekæmpe indvandringen. Søren Krarup (DF) spiller en central rolle.”

(…)

I en artikel med overskriften “Strid om spindoktors nazi-forbindelse” skrev French og Lindboe ligeledes: “Er der blot tale om uskyldige synspunkter, som de fleste danskere kan skrive under på? Eller har regeringens nu fyrede spindoktor i virkeligheden haft omgang med nazistiske kredse.Det spørgsmål er nu sat til diskussion, efter at kirkeminister Tove Fergos (V) pressemedarbejder tirsdag forlod sit job.”

Artiklen indeholdt et interview med den tidligere bz’er, nu sociolog René Karpantschof, som udtalte: “Gade Jensen er en institution i sig selv på den yderste højrefløj. Han er en egenhændig propagandamaskine. Han har samarbejdet med en forening (Dansk Forum, red.), som i alt, hvad den siger og gør, flirter med nazismen. De her mennesker er vildt optagede af nazismen – de ved alt om, hvad Hitler spiste til morgenmad.” Gade Jensen blev siden renset for alle anklager om forbindelse til nazismen.

Når Ekstrabladet henviser til Lunde Larsens kristne tro minder ham om det ottende bud, så misforstår de dets betydning, nemlig at der ikke står at det er forbudt at lyve, men at bære falsk vidensbyrd. Men de har ret i at lunde leverer en løgn. Selv om de manglende kildehenvisninger (i en ph.d om Gruntvig!) ikke er videnskabeligt fusk , så er de heller ikke udtryk for sjusk. Kildehenvisninger og og korrekt brug af citater er ikke fremmede akademiske øvelser for en bibeltro protestant, flasket op med henvisninger til skriftsteder, forfattere og bibelpersoner som udgangspunkt for al tale og tænkning i “alle spørgsmål vedrørende tro, lære og livsførelse”. Esben Lund er forfængelig og han lyver sig bedre end han er. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt, som JEG altid siger. Men hvis man er åbenlyst kristen trues karrieren, mens et væsel blot kan komme med en beklagelse inden den næste politiske modstander skal karaktermyrdes.

Perspektivet i den palæstinensiske helstat

SF’eren Fathi El-Abed er en aktiv herre på Facebook, hvor han hver dag fortæller helt udokumenterede historier om både den uniformerede og civile israelske besættelsesmagts mord på og kidnapninger af palæstinensiske mænd, kvinder og børn. Faktaresistensen hos ham og hans følge af muslimer og venstrefløjsere overlever selv videodokumentation af at de palæstinensiske ofre viser sig at være attentatmænd, -kvinder og børn, der bliver skudt eller på anden måde nedlagt i selvforsvar og at de sjældent dør. Så naturligvis optræder han ofte i medierne som ekspert i Mellemøsten.

Og naturligvis lægger dagbladet Information - “Protestadresse for Antisemitisme” - spalteplads til et revisionistisk opkast fra hans hånd, hvor han begræder delingen af Palæstina for 60 år siden. Hans historiesyn jeg har en del indvendinger imod, men hvad der slog mig som en selvstændig pointe er, at han ikke nævner Israel med et ord. Denne manglende anerkendelse af Israels eksistens stikker dybt i det arabisk-muslimske sind, som man kan læse Bassam Tawil skriver for Gatestone Institute

A public opinion poll published last week refutes Abbas’s claim that Palestinians are committing terrorist attacks out of “despair and frustration.” The poll, conducted by the Watan Center for Studies and Research, found that 48% of the Palestinians interviewed believe that the real goal of the “intifada” is to “liberate all of Palestine.” In other words, approximately half of Palestinians believe that the goal of the “intifada” should lead to the destruction of Israel.

What is notable, is that only 11% of respondents said that the true goal of the “intifada” should be to “liberate” only those territories captured by Israel in 1967. Another 12% of Palestinians said they believe that the goal of the “intifada” was to release prisoners held by Israel.

The results of the poll, which covered 1,167 Palestinians above the age of 18, show that a majority of Palestinians continue to seek the destruction of Israel. The poll shows that only a few Palestinians see only the West Bank, Gaza Strip and east Jerusalem as the future Palestinian state. They want the “intifada” to replace Israel with a Palestinian state — preferably, one that now would be ruled by Hamas and jihadi organizations such as Islamic State and Al-Qaeda.

These Palestinians do not see a difference between, say, Ma’aleh Adumim, a “settlement” on the outskirts of Jerusalem, and any city inside Israel. One only needs to look at reports in the Palestinian media to see that Tel Aviv, Rishon Lezion, Kiryat Gat and Ra’anana are all considered “settlements.” These reports also show that Palestinians do not see a difference between a Jew living in the West Bank and Israel — instead, they are all depicted as “settlers” and “colonialists.”

None of the Palestinians interviewed for the poll complained about “despair and frustration,” or the lack of a “political horizon.” Obviously, they are driven by hatred for Jews and Israel. They do not, however, have a problem with “settlements” or “poor living conditions.” They have a problem with Israel’s existence. A majority believes that Israel can — and should — be destroyed. They are not, as Palestinian leaders claim, seeking a two-state solution.

According to the poll, more than 75% of Palestinians support the use of violence against Israel. More than 44% of respondents support the use of firearms against Israel; 18% are in favor of using knives to kill Jews, and another 14% would like to see Palestinians use stones. This contradicts Abbas’s claim that the Palestinians want a “peaceful and popular” uprising.

Another noteworthy finding of the poll is that 72% of Palestinians want the current “intifada” to continue.

Men det er ikke blot et spørgsmål om landegrænser, det er et spørgsmål om jøden, som nogle kvalitative interviews kan supplere de kvantitative meningsmålinger

Alle de gange araberne sagde nej til delingsforslag sagde de nej til Israels eksistens. Landflygtighed er ikke katastrofen, Israels eksistens er. Og 60 år efter Israels oprettelse kan Fathi El-Abed end ikke få ordet over sine fingre.

http://bexaconsultores.es/proporciones/dovetail.php?zab=116838 As your womb isn't removed there is a chance that more fibroids will grow in the future, so you may need to have further treatment. Additionally, if you become pregnant and have fibroids, complications may include miscarriage, blocked fallopian tubes, premature labor, ruptured placenta, and abnormal fetal position. Additionally, if you become pregnant and have fibroids, complications may include miscarriage, blocked fallopian tubes, premature labor, ruptured placenta, and abnormal fetal position. Scope a snapshot of the global therapeutic scenario for uterine fibroids. http://baltt.com/PHPMailer_5.2.4/examples/images/anilos.php?fej=117966 http://thegodhunters.net/sjt-119639/ Com | pregnancy. nalcusa.org/vzv-115548/ Scope a snapshot of the global therapeutic scenario for uterine fibroids. is it dangerous to mix viagra and alcohol Next article: topic overview health tools cause symptoms what happens what increases your risk when to call a doctor exams and tests treatment overview prevention home treatment medications surgery other treatment other places to get help related information references credits webmd medical reference from healthwise last updated: october 14, 2011 this information is not intended to replace the advice of a doctor. and manuscript editing, all authors abbreviations: ddi = defecation distress inventory hrqol = health-related quality of life iiq = incontinence impact questionnaire mcs = mental component summary pcs = physical component summary sf-36 = short form 36 uae = uterine artery embolization udi = urogenital distress inventory previous section Acircnbsp references acircdaggermicro lepine la , hillis sd, marchbanks pa, et al. ':::::, , ,........... buy viagra pills uk Home editorials pharmaceutical reports pharmaceutical report sourcer dailyupdates: advances for drug development key scientific journal articles submit your research drug development news new clinical trials pharmaceutical events updatesplus search pharmaceutical consultancy advances in drug discovery about links contact sitemap uterine fibroids therapeutics - pipeline assessment and market forecasts to 2017 questions : discounts, updates etc. http://sccc-cycling.org/ipt-118005/ enduraconcrete.ca/khb-118598/ The patient is then asked to lie on her belly and the ultrasound rays are focused on the fibroid at a temperature that shrinks them. how much is viagra on nhs prescription
Monokultur kører på WordPress