Et islamofobisk angreb?

Tre studerende, et ungt ægtepar og den enes søster, er blevet myrdet, likvideret faktisk, i deres lejlighed i North Carolina. Her fra CNN

Was it a dispute over a parking space or something more sinister that prompted the shooting death of three students in an apartment near the University of North Carolina at Chapel Hill campus?

Police said “an ongoing neighbor dispute over parking” might have been a factor in the shootings Tuesday evening but said they weren’t dismissing the possibility of a hate crime.

The victims — a newlywed couple and the bride’s younger sister — were shot in the head, sources told CNN affiliate WRAL.

Their families say the gunman had threatened the victims before, and they believe the shootings were a hate crime.

Muligheden for en hate-crime ligger i at de tre myrdede studerende var muslimer. På Facebook profilen Muslim I Danmark tog man derfor hurtigt historien til sig som et tegn på islamofobi

De her tre muslimer er lige blevet dræbt i USA af en islamafobisk mand. Det her er produktet af denne hetz imod muslimer!

Hvor er de som tager afstand? Hvor er de som gør det her til et problem som alle hvide amerikaner skal tage afstand fra? Hvad ville der ske hvis det var en muslim, som havde dræbt tre hvide amerikanere? Islam ville have fået skylden, hele verden ville tage afstand, medierne ville rydde forsiden til minde for ofrene og alle ville vise deres sympati samt kræve muslimer tager afstand. Men nu er ofrene jo tre muslimske studerende. Så lader vi det bare stå lidt for sig selv og håbe ingen roder lidt for meget i det..

Nemlig, det er i sandhed et historisk øjeblik, at en ikke-muslim her i Vesten myrder muslimer. Det burde præge nyhederne som havde en kongelig født to par siamesiske trillinger. Muslim I Danmark tog, som muslimerne i USA og resten af Vesten velsagtens (ja, det er blot en fordomsfuld antagelse) det for givet at mordene på de tre studerende var islamofobisk motiveret. Hvad ellers?

Og verden er et uforstående sted for de sande ofre mener flere muslimske læsere, der illustrerede deres følelser således

10360840_433796333460999_4220368414414308877_n

10801713_10205464423117655_4625420702868118212_n

10372569_724382037675951_215572977086477498_n

10985531_10205464423717670_3941019194978655807_n

Ja, hvad ellers kan man myrde en muslim for, hvis ikke det er for at være muslim? For en muslim er kun muslim, kun underkastet islam og kan ikke have relationer til resten af verden uden gennem islam og vice verca. En muslim er altså åbenbart ikke et menneske, der kan blive myrdet af allehånde andre grunde, som vi andre kan. En muslim er en muslim er en muslim. For en muslim åbenbart.

Men vi andre lever i menneskenes, for muslimer åbenbart, “Disgusting” verden. Robert Spencer skriver på Jihad Watch

Did Craig Hicks murder three Muslims in Chapel Hill, North Carolina, because they were Muslim? Certainly that is what the Hamas-linked terror organization, the Council on American-Islamic Relations (CAIR), would have us believe. The problem with Hamas-linked CAIR’s narrative, however, is that from the looks of his Facebook page, Hicks is hardly the right-wing anti-Muslim Islamophobic redneck of their hysterical fantasies; instead, he is a hardcore Leftist and fan of Hamas-linked CAIR’s allies, the Huffington Post and the Southern Poverty Law Center.

On his Facebook page, Craig Hicks had a huge and revealing list of “Likes” that shows him much more preoccupied with Christianity than with Islam. He does post a chart likening “Radical Christians” to “Radical Muslims,” but that is about the extent of his mentioning of Islam at all. He likes the atheists Richard Dawkins, Sam Harris and Bill Maher, all of whom have criticized Islam, but his page includes none of their statements about Islam. He likes many anti-Christian groups but no groups that are critical of Islam, and he even likes a group praising Obama for supporting the Ground Zero Mosque.

Hvis nu alligevel motivet, eller en del af motivet, ligger i en modstand mod muslimer, bliver det interessant at se om medierne vil behandle denne sag på samme måde, som de behandler antisemitiske mord. Det første muslimer i danmark åbenbart tænker på er Israel At det selvfølgelig er frygteligt, men… Men med tanke på muslimsk forfølgelse af ikke-muslimer over hele verden og ISIS grusomheder, things like that, så er det ikke mærkeligt at en ateist slår igen. Og en ekspert eller blot menigt medlem af Enhedslisten der påpeger at denne islamofobiske vold stopper først når muslimerne kommer med ind i den moderne verden osv. Og i mellemtiden så kunne man lægge politisk pres på den muslimske verden ved at boykotte, hvad man nu kan boykotte af dadler og olie. Men jeg tvivler.

Dawkins kaster den første sten

Richard Dawkins er en prominent ny-ateistisk polemiker, hvis skriverier oftest lider under hans ny-ateistiske kæphest. Og som sådan er han også min kæphest, som det som regel lykkes mig at holde i ro. “As an atheist” bekender han kvalmt, som det første, i et ellers lovende indlæg om ISIS, som var hans glimrende indvendinger imod islams indhold afhængig at hans ståsted. Men han fortsætter mere skarpt en Obama og Cameron og vores hjemlige politikere og alle de akademiske eksperter

Which will come first, flying cars and vacations to Mars, or a simple acknowledgment that beliefs guide behavior and that certain religious ideas—jihad, martyrdom, blasphemy, apostasy—reliably lead to oppression and murder? It may be true that no faith teaches people to massacre innocents exactly—but innocence, as the President surely knows, is in the eye of the beholder. Are apostates “innocent”? Blasphemers? Polytheists? Islam has the answer, and the answer is “no.”

More British Muslims have joined the ranks of ISIS than have volunteered to serve in the British armed forces. In fact, this group has managed to attract thousands of recruits from free societies throughout the world to help build a paradise of repression and sectarian slaughter in Syria and Iraq. This is an astonishing phenomenon, and it reveals some very uncomfortable truths about the failures of multiculturalism, the inherent vulnerability of open societies, and the terrifying power of bad ideas.

No doubt many enlightened concerns will come flooding into the reader’s mind at this point. I would not want to create the impression that most Muslims support ISIS, nor would I want to give any shelter or inspiration to the hatred of Muslims as people. In drawing a connection between the doctrine of Islam and jihadist violence, I am talking about ideas and their consequences, not about 1.5 billion nominal Muslims, many of whom do not take their religion very seriously.

But a belief in martyrdom, a hatred of infidels, and a commitment to violent jihad are not fringe phenomena in the Muslim world. These preoccupations are supported by the Koran and numerous hadith. That is why the popular Saudi cleric Mohammad Al-Areefi sounds like the ISIS army chaplain. The man has 9.5 million followers on Twitter (twice as many as Pope Francis has). If you can find an important distinction between the faith he preaches and that which motivates the savagery of ISIS, you should probably consult a neurologist.

Fint ikke? Han fortsætter så et stykke tid med glimrende  at revse sine ‘liberale’ ligesindede for at lade deres tolerance overfor det utålelige stå i vejen for et nøgternt syn på islam førend har glider over i det ene hit der gjorde ham stor blandt rådvilde og usikre mennesker (hvem dyrker bekræftelsen i, hvad man ikke er?) - hans kamp for ateismen

In any conversation on this topic, one must continually deploy a firewall of caveats and concessions to irrelevancy: Of course, U.S. foreign policy has problems. Yes, we really must get off oil. No, I did not support the war in Iraq. Sure, I’ve read Chomsky. No doubt, the Bible contains equally terrible passages. Yes, I heard about that abortion clinic bombing in 1984. No, I’m sorry to say that Hitler and Stalin were not motivated by atheism. The Tamil Tigers? Of course, I’ve heard of them. Now can we honestly talk about the link between belief and behavior?

I denne brandvæg af stråmænd ligger den lille djævel, der er Dawkins besnærende retoriske evner. Vi ser bort fra den tilsyneladende kluntede relativisme ved at sætte Biblen (en bog OM Gud) på niveau med  koranen (en bog AF en afgud), der sikkert mere tjener som en baiter sigtet mod emotionelle kristne, konservative og dannede mennesker. Nej, jeg vil frem til det fremhævede, om Hitler og Stalin og deres ateisme.

Se, Dawkins gjorde som bekendt længere oppe i teksten et stort nummer ud af at skelne muslimen, som menneske, som individ, fra islam. Et menneskes motivationer er for komplekse til på en gang at sige noget meningsfuldt og generelt om - alle mennesker er forskellige. Men i grupper er det anderledes, der træder fællestræk igennem. I gruppen ser vi kulturens, sprogets og religionens træk. En tysker går, to marcherer, som min mormor plejede at sige.

Så hvorfor skal vi så nu skydes Hitlers og Stalins indre liv i skoene? Når emnet nu er islam, hvorfor så ikke eksemplificere med de relevante tankesæt, narrativer, ideologier såsom kommunisme? Fordi Dawkins ikke kan komme udenom at kommunismen er en stærkt ateistisk ideologi for hvilken det galt med Marx ord, at religion ligefrem var opium for folket, en illusion, om man vil, noget man burde vågne op fra.

Som Dawkins er jeg også ateist, men jeg er mere i vildrede over, hvad jeg så kan udlede nu der ikke er en gud, hvis karakter jeg er fortrolig med. Marxisterne og kommunisterne var ikke i tvivl og myrdede 0,1 mia. mennesker på 60 år. Hvis mennesket ikke var besjælet, hvad var det nemlig så? Ja, de manges behov opvejer de fås så nogen var bare altid i vejen - og det er jo svært at argumentere imod, hvis ikke man må være sentimental.

Dawkins er som jeg heller ikke kommunist. Men, hvis han insisterer på at dele verden op i teister og ateister må han, som jeg, lade kommunisterne stå i vores synderegister, så langt som vi vil tørre muslimerne af i teisternes. Det vil Dawkins ikke, han vil være ren. Der er nemlig ingen komplikationer med hans indre liv, ingen regning at betale, ingen negative konsekvenser når man har så indlysende ret som han har.

Der er en sammenhæng med tro og opførsel konkluderer Dawkins så rigtigt og hans tro har lige renvasket sig selv, hævet sig over denne verdens intellektuelle og moralske synder. Ville Dawkins mon træde skælmsk frem for Jesus og hoverende smadre den første sten i kraniet på horen, fordi hun jo grundlæggende kun er en amoralsk belastning for fællesskabet?

Monokultur kører på WordPress