Muslimske Hadi Khan har en religiøs spørgekasse i Kristeligt Dagblad. Læser af Kristeligt Dagblad, Dhamu, spørger så
Koranen siger, ”Godt og ondt er ikke lige. Imødegå det onde med noget, der er bedre, så vil din fjende blive din mest fortrolige ven.” (Koranen 41:34).
Men profeten har beordret og selv overværet halshugning af 500 jøder på en dag, fordi de ikke makkede ret og omvendte sig til islam, og han bestilte mord på sine modstandere endda på en stakkels kvindelig digter og koranen er hans eget værk.
Nu skriver Hadi Khan det samme.
Hvordan kan man forklare Muhammeds liv og hans gerninger og Koranen?
Læser muslimer ikke Muhammeds liv?
Og Hadi Khan svarer efter at have bedyret at hans tilgang er “logisk og rationel“, ja nu må jeg be’
Islam blev kanoniseret ved circa år 1000 og islamisk historie, koranfortolkninger og Muhammeds sædvaner, ja alt blev kanoniseret.
Hvis man studerer bare navne på de toneangivende forfattere på de ældste af disse værker finder vi, at de IKKE var arabere men persere som fornyligt var blevet indlemmet i det islamiske rige. Selve den nye kejserfamilie (abbasiderne), der havde overtaget magten ved at nedslagte det tidligere dynasti, havde stærke persiske rødder.
Så moderate og moderne muslimer ser i traditionerne en politisk agenda for disse magthavere. De kunne ikke ændre ordene i koranen, men ændrede dens betydning og mening. De kunne ikke vende tilbage til deres zoroastriske dyrkelse af det ”gode” og det ”onde”, men de brugte Muhammed til igen at dyrke de gamle idealer.
Når det er, at vi ikke kan se en sammenhæng i mellem koranens befaling og Muhammeds handlinger, er det nok til at forstumme og vildlede ”den troende muslim” og begrænse ham til hans bøn og det jordnære, som han kan forholde sig til. Det er en effektiv måde til at hindre oprør mod dynastiet – men også en komplet formørkelse af ”beduinernes klare islam”.
Og efter at finde kildekritisk opbakning fra kendte islamforskerere og orientalister og efter at have benægtet Muhammeds drab på 500 jøder i Medina ud fra betragtningen om Abbasidernes forvanskning af teksten fortsætter han
Vi læser ikke Muhammeds liv. Det eneste vi læser er mirakler og uforskammethede. Det er der mest marked for. Så glemmer vi, at disse ”historier” er propaganda, der først og fremmest skulle gavne Abbasiderne, som nærmes ønskede at gøre Muhammed til en pop-figur, som de selv nød godt af i over 700 år. En vellykket strategi for dem - men en katestrofe for os, der stadig slæber på deres “ingeniørværk”.
Hvis man tyr til de nævnte eksperter, er de enige om, at den muslimske historie ikke tjener Muhammed eller hans Gud, men er en genetablering af det gamle persiske dynasti - blot i arabiske klæder….
Aha. Ja sådan kan man altid få ret. Det man ikke kan lide er forvanskninger og forvanskere de er….ja hvad er de? De er i hvert fald ikke arabere, kan man forstå.
Ellers er det rigtigt som Khan skriver. Der er blevet redigeret voldsomt i skrifterne om Muhammed. Hvorfor han det til trods insisterer på at være muslim står hen i det uvisse. Problemet med hans brug af kilder er at de fremdragne islamologer og orientalister ikke nøjes med at slå tvivl om Muhammeds liv, men også om den åbenbarede Koran, der jo blev til under Uthman.
Han luger altså ikke bare i de hellige skrifter men også i forskningen omkring dem. Hvis det er udtryk for rationale er han en bevidst løgner. Jeg tror bare at han er dum. Men vi kan altså nu slå fast at Hadi Khan manipulerer med religionen, manipulerer med forskningen og at han oprerer med etnisk skyld.
Men det er mere problematisk end det, fordi han udfordrer islamiske dogmer. Hvis han går imod de kanoniserede teksters ufejlbarlighed begår han i og for sig den samme synd som Salman Rushdie; han tilkender sig ideen om det sataniske i skrifterne.
I følge legenden kom Muhammed i sine tidlige år i Mekka, som løgner og hadspreder, hele tiden lurende på små børn uden opsyn, til at fremsige nogle åbenbaringer, der ikke harmonerede med den logik hans allerede fremsatte åbenbaringer byggede på. Han blev grebet af de mekkanske købmænd i at vrøvle - og det siger ikke så lidt, arabisk kultur taget i betragtning. For at redde æren løj han (igen!) og beskyldte djævlen for at have manipuleret hans tunge. Det tog købmændene så lang tid at grine færdig over dette infantile sludder, at de for sent forstod at betydningen af den historie kunne bruges mod Muhammed og han nåede istedet at stemple også det som løgn. For konsekvensen af ideen om satans mellemkomst i det af Allah åbenbarede falcificerer den endelige åbenbaring. Og hvis Satan ikke må falcificere buskabet må han heller ikke falcificere budbringeren, hvorigennem budskabet skal forstås.
Og hvad bliver så det muslimske samfunds reaktion på dette kætteri? Sikkert ingen, for kritik holdes internt og aldrig foran vantro.