Jørgen Rumleskaft
Fra Brødrene Grimm
“Så hedder du måske Rumleskaft?”
“Det har djævlen sagt dig,” råbte den lille mand rasende, og stampede så hårdt med den venstre fod i jorden, at benet sank helt i, og i hidsighed greb han så fat i den højre fod og rev sig selv midt over.
Kim Møller fra Uriasposten var lørdag 2/2 i Deadline i direkte konfrontation med hovedpersonen i Møllers bog Vejen Til Damaskus islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen. Det tjener til Adams Holms ære at han har sans for hvad der er væsentligt i den akademiske verden og ikke bare invitere perifære kulturperson til at tilsvine de danskere, der måske ikke klarede sig super godt i skolen og derfor er henvist til et liv uden for København, med et arbejde man kan få gjort billigere af en polak.
Jeg kan ikke vurdere Møllers optræden upartisk, men han klarede skærerne ved at fastholde den lødighed, som han bog lægger for dagen og det i sig selv gav den sejr at Jørgen Bæk Simonsen udstillede sig selv. Essensen af uenigheden meller Møller og Simonsen er overstået inden for de første minutter og allerede her er Bæk Simonsen ude i hampen for efter at have givet sin definition af et islam der ikke har nogen essens bryder Møller ind med det gyldne spørgsmål at det er mærkeligt at han så udgiver en bog der hedder Hvad Er Islam. Simonsens svar burde få ham fyret fra en hvilken som helst uddannelsesinstitution
Hvad er islam er en - explicit i forordet - lille bog som skal introducere hvad islam kan være og hvad islam er for mange muslimer. Der er ikke enighed blandt muslimer om, hvad det vil sige at være muslm. Derfor er islam bevægelig, foranderlig og forskydes i tid og sted.
Kan islam være hvad som helst og hvor mange muslimer er islam så således? For i så fald burde Simonsens bog hellere hedde En Kogle I Røven. Og man kan ikke konkludere at fordi der er uenighed, så er der ikke essens. Uenigheden består netop i hvad der er den rette essens og hvad tager man så udgangspunt i blandt muslimer for at få ret? Som Simonsen jo selv slår fast bl.a. på Palæstina-info
Muslimerne gør gældende, at alle de åbenbaringer Muhammad modtog er samlet i Koranen. Den er en kopi af den evige åbenbaring, der findes på et tavle hos Gud (Sura 85 vers 22-23) og anses af muslimer som Guds tale direkte til mennesket. Det kan af Koranen ses, at nogle af de åbenbaringer Muhammad modtog blev nedskrevet allerede medens profeten endnu levede (se f.eks. Sura 25 vers 6), men den form vi kender Koranen i idag er et resultat af en kodificering, der blev foranstaltet af kaliffen Uthman ibn Affan (kalif 644-656). Det fastholdes principielt at Koranen er uoversættelig, men i praksis er den arabiske tekst oversat til mange forskellige sprog, bl.a. dansk og svensk.
Koranen er først og fremmest en lovprisning af den ene sande Gud og en hyldest til den omsorg og retfædighed han udviser for sin skabning. Derfor er der også i Koranen et meget stor antal generelle udsagn om den adfærd, Gud gerne vil have mennesket skal udvise mod hinanden, men det er grundlæggende forkert at betragte Koranen som en lovbog. Det er den ikke, og af dens mere end 6300 vers giver kun ca. 300 anvisninger for, hvordan bestemte forbrydelser som hor, falsk anklage for hor og tyveri skal straffes.
Profetens Sunna, hans sædvane
Når muslimer skal afgøre, hvad der i en given situation er i overensstemmelse med islam søger de først efter anvisninger i Koranen. Hvis et givet spørgsmål ikke er direkte omtalt i Koranen - og det er der naturligvis mange forhold der ikke er - søger muslimen efter anvisning i profeten Muhammads sædvane, hans sunna. Profetens sædvane kendes af eftertiden gennem et meget stort antal overleverede traditioner, der på arabisk betegnes hadith.De enkelte traditioner giver hver for sig oplysning om, hvorledes Muhammad plejede at gøre i bestemte sammenhænge, og gennem den samlede sum af overleveringer kan man give anvisning for, hvorledes Muhammad plejede at gøre dette eller hint. På den måde skabes et ideal, som muslimer kan forsøget at efterleve. Det skal fastholdes, at profetens sædvane er normativ og ikke guddommelig al den stund at Muhammad var et menneske som alle andre. Men det forhold, at Gud udvalgte ham til sin sidste profet, har givet ham en særlig status i den muslimske tradition. Muhammad omtales da også i Koranen Sura 33 vers 22 som et forbillede, de troende bør efterligne.
Islam som rettesnor
Koranen omtaler forhold, som ud fra en vanlig betragtning i vor del af verden ikke opfates som en del af det religiøse. Der er således regler for arvedeling (Sura 4 vers 8-9 og vers 10-14), for straf for bestemte forbrydelser (Sura 24 vers 3-4 og vers 5-7 samt Sura 5 vers 39-41), for hvilken føde det er tilladt muslimer at spise (Sura 2 vers 173-74), forbud af forskellig art, bl.a. mod spil og alkohol (Se Sura 2 vers 220) og endelig anvisning for hvorledes en mand skal behandle sin hustru, en hustru sin mand og forældre deres børn (se Sura 46 vers 16-18).
Muslimske teologer beskriver derfor islam som et system, der omfatter alle sider af tilværelsen og gør gældende, at islam er dÓn,’ibad‚t og mu’amal‚t.
DÓn betyder religion i ordets traditionelle forstand. Islam er derfor tro, im‚n forstået som troen på den ene sande Gud, Hans engle, Hans bøger og Hans profter som det flere steder udtrykkes i Koranen.
‘ibad‚t er de pligter det gudsskabte menneske skylder Gud. Til disse hører den daglige og hyppige fremsigelse af trosbekendelsen, de daglige tidebønner, betaling af den religiøse afgift zak‚t, faste fra solopgang til solnedgang i den niende måned af det islamiske måne-år, Ramadanen og pligten til Èn gang i livet hvis det er økonomisk muligt at gennemføre pilgrimsfærden til Mekka.
mu’amalat er betegnelse for den sociale adfærd muslimen bør følge, hvis han eller hun ønsker at leve sit liv i overensstemmelse med islam. Den sociale adfærd er udformet som et sæt af regler, der fremmer det tilladelige (hal‚l) og søger at forhindre det forbudte (har‚m). Da islam principielt gør krav på at være et system, der omfatter alle sider af tilværelsen har muslimske lærde gennem tiden udviklet sociale regler for alle sider af den menneskelige tilværelse.
Alligevel fortsætter Bæk Simonsen i debatten med Kim Møller
Jamen Kim! Det er jo sådan at fordi Koranen er som den er er det jo ikke det der skaber islam. Altså Koranen er den ramme på hvilken troende muslimer og mindre troende muslimer i fælleskab indgår i en debat hvor de forsøger at sætte i sammenhæng hvordan de vil fortolke islam.
Det giver ingen mening at Simonsen her slår fast at Koranen står som udgangspunkt - og her må jeg så uddybe i tid og rum - for de diskussioner om, hvad islam er for så derefter at sige at den ikke skaber islam. Simonsens brug at ordet ramme modsiger i sig selv direkte Simonsens egen påstand, da en ramme jo netop er kendetegnet ved en afgrænsning af hvad der er indenfor og hvad der er udenfor og da Simonsen siger at Koranen er rammen er den netop også definerende. Islam kan ikke være hvad som helst, kun hvad der står i Koranen, som jo præcis også er hvad Koranen selv hævder!
Tilbage bliver så bare min opfordring til, at denne essentialisering af noger, der hedder Koranen, der sådan gør det synspunkt gældene at fordi det står i Koranen så agerer muslimene sådan pr. instinkt derefter, det er det rene og skære sludder.
Det noget der hedder Koranen der er muslimernes hellig bog der ikke må læses op fra af vantro, ligge upassende, læses i, hvis man ikke har vasket fingre eller spist bønner, det hellig Allahs ord der danner rammen for alle diskussioner om hvad det vil sige at være muslim, hvad islam er, så at sige, det noget der hedder Koranener ikke en essens. Tilbage står at når først skinnerne er lagt så er det den vej togene kører.
Simonsen gør overfor Møller i citatet fra Deadline tillige den forbrydelse at han ser muslimerne som replikater af deres religion. I Simonsens univers er et muslimsk menneske således kun muslim, hvorfor han ikke kan handle anderledes end muslimsk. Og det er måske dér hvor Simonsens - i grunden ondskabsfulde - fejl består ved at han ikke kan se et menneske som adskilt fra sin religion. Hans konklusion er at en muslim kun agerer som muslim og derfor er en muslims ageren altid udtryk for islam og derved opstår hans mangfoldighedstese.Men mennesker er meget andet end religion, skønt islam adskilder sig fra de fleste andre religioner ved at omfatte alle dele af menneskets liv, og det problematiske ved den islamiske tankegang opstår når samfundet skal indrettes da et hvilket som helst fælleskab vil finde ind til den fælles reference for enighed og i det tilfælde Koranen og Hadit og Sunna med alt hadet og indskrænketheden. Individet handler ikke nødvendigvis instiktivt, men det gør massen!
Simonsen skriver i sin Hvad Er Islam ifølge Information 2. februar 2006
“Det gælder om at slippe fri af de bånd, en snærende tradition har lagt på formuleringen af, hvad det vil sige at være muslim. Derfor må europæiske muslimer gøre, hvad alle andre muslimer har gjort gennem historien: De må lægge Koranen og profetens sædvane til grund for en analyse af, hvordan de skal forholde sig til den historiske kontekst, de nu befinder sig i.”
Kim Møller har afsløret det videnskabelige svindel der kalder sig Jørgen Bæk Simonsen som vitterlig hedder Jørgen Rumleskaft.