I et indlæg i Politiken argumenter rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen befriende friskt og frejdigt for at venstrefløjen skal stå ved sit formynderi og “bruge vores politiske og demokratiske institutioner” til at “påvirke vores livsstil”
Oplysning er godt, men det har jo også vist sig, at det er særdeles vanskeligt at ændre især nogle befolkningsgruppers madvaner. Vi bruger prismekanismen i så mange andre sammenhænge, så selvfølgelig kan vi også bruge den til at påvirke f.eks. folks livsstil.
Inden vi kommer til hvem disse “nogen befolkningsgrupper” er og hvorfor deres upåvirkelighed ikke kan ses som et valg, men som en fejl må vi lige bringe den sørgelige nyhed at formynderiets legitimitet hviler ene og alene på at man ved bedre. Det er nemlig sørgeligt fordi rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen trods sit bedrevidende selvbillede ikke ved bedre, men værre. Lad os se på et par regulære ukorrektheder i hans indlæg, som hans elver ved Rungsted Gynasium burde være i stand til at strege ud med rød pen
Er det blevet et nyt slagnummer for venstrefløjen at forsvare, at en pose fedende chips skal koste fem kroner, mens det er urimeligt dyrt at sammensætte sit forbrug med økologiske fødevarer?
Økologi har intet med sundhed at gøre og er derfor ikke usundhedens modsætning. Man kan således få økologisk slik, øl, vin, økologiske chips og endda cigaretter. Og mon ikke de simple valmuefarmere i Pakistan og Afghanistan er for fattige til at sprøjte deres marker til glæde for deres økologisk interesserede narkomankunder foran Maria Kirke?
Ja økologi har end ikke meget med naturbeskyttelse at gøre, snarere tværtimod. Økologi er dyrere, ikke på grund af skæve afgifter, men fordi produktionen er mindre udbytterig og kræver mere energi og hvad der er mere afgørende, mere plads. Jo mere økologi, jo mere landbrugsareal og således jo mindre ren natur - og det går ud over sommerfuglene. Som sundhedsformynderiet er en krig mod alternative livsstile er økologi en krig mod biodiversiteten.
Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen fortsætter med at kalde spørgsmålet “om hvor meget staten skal blande sig i det enkelte menneskes liv” for et ‘falsk dilemma‘ skønt det lyder meget “besnærende“. Men ak, det er rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen der opstiller et falsk dilemma, så besnærende det end lyder
Men hvad med den anden side af frihedsbegrebet, nemlig det enkelte menneskes frihed fra noget?
På trods af en del diskussion, er det alligevel i løbet af få år blevet almindeligt anerkendt, at man skal kunne færdes på offentlige steder uden at blive generet af røg. Og der er jo heller ikke nogen, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved fartgrænser, selv om det begrænser vores frihed – og til gengæld redder menneskeliv.
Med mindre rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen kan godtgøre at blive generet af mennesker med en usund livsstil eller at hans liv er i fare i selskab med mennesker med en usund livsstil holder argumentet ikke. Røg og hasarderet kørsel påvirker omgivelserne, det gør fedme eller dårligt kondital ikke.
Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen gengiver modstanden mod endnu mere formynderi som “nogen formaster sig til at ville påvirke vores livsstil” og forlader dermed den præmis at der var tale om “nogle befolkningsgruppers madvaner” førend han beklager sig over disse “nogen befolkningsgrupper” ikke mestrer de små valg uden at forklare hvorledes de så skulle mestre de store valg, som at sammensætte deres egne formyndere? Og her kommer en øvelse for Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen’s elever at dekonstruere
Markedet er ikke demokratisk, og vi er ikke frie uafhængige forbrugere, da intet menneske er i stand til at gennemskue de markedsstrategier og priskampagner, der påvirker vores forbrug i et meget voldsomt omfang.
Derfor skal vi bruge vores politiske og demokratiske institutioner, der kan skaffe sig det vidensgrundlag, som den enkelte ikke kan, til at træffe beslutninger, der selvfølgelig påvirker os alle sammen.
Men det er beslutninger, der er åbne, og som kan diskuteres og ændres, hvis der er politisk flertal for det.
Hvad Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen fortæller om markedet gør sig mindst lige så gældende for demokratiet. Hvis intet menneske er i stand til at gennemskue markedsstrategier og priskampagner, hvordan da gennemskue en finanslov, skattepolitk, sundhedsvæsenet eller de psykosocialdynamiske processer der ligger til grund for den mængde kriminalitet der ikke emmer fra islam? Ja sagt mere simpelt (og sært efterfølgende?) - hvorledes gennemskue hvilke regler der bedst beskytter os mod det vi ikke forstår?
Men det er tågesnak fra Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen. Modsætningen mellem demokrati, som et udtryk for det frie valg og markedet, eller markedskrafterne, som han ildevarslende kalder det, noget man er “udsat for” er lige så vrøvlende som det er selvmodsigende at han beklager sig over at de venstrefløjen ikke buser på på med hans vilje fordi der netop ikke var “politisk flertal for det“.
Logikken i Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen’s indlæg kan altså ikke udledes uden at vi ser på ikke blot hvad han mener med disse “nogen befolkningsgrupper“, men mest afgørende, hvad han mener med ‘vores’ i: “vores politiske og demokratiske institutioner“. Når det går op for eleverne ved Rungsted Gymnasium hvem deres rektor Mogens Hansen mener med ‘vores’ vil hele teksten også falde på plads samt hvem “disse nogen befolkningsgrupper”, der ikke har ejerskabet til vores politiske og demokratiske institutioner, er. Men mere end det, så er det også klart at når Rektor ved Rungsted Gymnasium Mogens Hansen taler om friheden fra noget, mener han i virkeligheden friheden fra nogen