Hø, hø, hø, Danmarks Radio dog

Diverse — Drokles on April 30, 2012 at 9:39 pm

billede-193

Den radikale weekend

Diverse — Drokles on April 30, 2012 at 9:37 pm

En byge af radikaliserede udtalelser fra højtstående radikale politkere gjorde denne weekend til en i sandhed opsigtsvækkende weekend. Weekenden startede dog tidligt da den radikale Ligestillings- og Den Rette Trosminister Manu Sareen om torsdagen ved et debatarrangement i Korsgadehallen i København om tonen i debatten, sagde

Og for mig er der ingen tvivl om det været ikke kun har været et sort årti, men et sort kapitel i Danmarkshistorien, hvor vi har italesat og omtalt hinanden på den værst tænkelige måde.

Det sorte kapitel i Danmarkshistorien var den tone hvorved Manu Sareen opsummerede at Dansk Folkeparti havde været regeringsbærende. Manu Sareen kom derefter med det mest følelsesladede indlæg ifølge DR’s tilstedeværende journalist da han i samme tråd fortalte at familien Sareen med de små børn ikke følte sig velkomne i Danmark grundet tonen (tør man håbe på afrejse?). Og Sareen anklagede selvhelligt videre at der var “andre måder at italesætte de udfordringer vi står overfor“.

Omtrendt samtidig blev en gruppe af de “udfordringer” anholdt mistænkt for at ville bruge deres våbenlager til terror. Motivet kender vi ikke, men med “udfordringernes” religiøse og etniske baggrund i betragtning drejer det sig sikkert om et had til frie ytringer, tegninger og jøder. I Odense lå “udfordringerne” i indbyrdes fladbrødskrig, noget ellers ukendt i dansk kultur og i Syddanmark er mere end hver tredie “udfordring” på støtten.

Udenfor Korsgadehallen, fortalte DR-journalisten udramatisk, havde tonen været lidt mere hård da der var blevet råbt og kastet med cykler, men det var overstået efter 10-15 minutter. Senere viste det sig at nogle sympatisører af Morten Messerschmidt var blevet overfaldet af et hurtigt sammensat tæskehold. Den radikale borgmester for beskæftigelses- og integration Anne Mee Allerslev mente at de voldelige overfald på politiske modstande var ‘civil ulydighed’ og at de overfaldne ved deres antagede holdninger selv var skyld i at være overfaldet. EkstraBladet

- Jeg synes ikke, at man skal provokere for provokationens skyld, selv om det er folks ret, og det er da klart en provokation for mange, at de dukker op til sådan et arrangement. Men samtidig er civil ulydighed heller aldrig ok, siger Anna Mee Allerslev (R)

Den radikale udviklingsminister fordømte levemanden Jørgen Leth’s privatliv fordi Leth kunne lide at have sex med en kvinde i en anden aldersgruppe, fra en anden indkomstgruppe og, måske værst af alt, med en anden hudfarve. Ifølge Politiken angreb ministeren borgerens privatliv med følgende svada

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skrev i går på sin Facebook-profil, at hvis Jørgen Leth »tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en ‘kærlighedsakt’ og … ‘lykke’ så er han for naiv«.

Indsigten i Leths privatliv hentede udviklingsministeren fra sin erfaring som bl.a.

international chef i Folkekirkens Nødhjælp (2005-1010), har været ansat som journalist ved DR/Orientering og konsulent for Verdensbanken, Udenrigsministeriet, EU, UNDP m.fl. I sin fritid har Christian Friis Bach været aktiv i en række frivillige organisationer Amnesty InternationalU-landsimportenWWF Verdensnaturfonden og FN-forbundet. I 1993-94 var han initiativtager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark og fik i den forbindelse Fords Initiativpris. Fra 1997-2001 var han formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Senest har han været med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel. Han har rejst i en lang række lande i Afrika, Latinamerika og Asien og har holdt foredrag og skrevet bøger og artikler om internationale emner.

og med al den erfaring i bagagen har Friis Bach…

…personligt [...] besøgt en række kvindehjem i blandt andet Niger, Cambodia og Vietnam, hvor han »har set masser af ekstremt fattige kvinder, der har forhold til rige, magtfulde mænd, og det, de har oplevet, var langt fra lykke og kærlighed«.

Så mange kvindehjem endda at han kan komme med følgende statistiske overslag: “For hver ene gang, der eventuelt skulle være et lykkeligt tilfælde, hvor en ældre, rig og magtfuld mand har et forhold til en ung og ufatteligt fattig kvinde, så er der titusinder af tilfælde, hvor det bestemt ikke handler om kærlighed, men derimod om ulykke og udnyttelse“. De konkrete forhold spillede ingen trille for fordømmelsernes intensitet. Denne radikale og maniske fordømmelse af usmagelige meninger, ytringer og livsførelse og dens medfølgende voldsapologese blev nærmest doktrinært sammenfattet af en anden radikal toppolitiker, sundhedsordfører Camilla Hersom som ifølge Danmarks Radio kogte det radikale livssyn ned til følgende sentens

- Vi lever i et højt specialiseret og kompliceret samfund, hvor regulering er nødvendig.

Udsagnet  er bizart nok en forklaring på en radikal vision, hvor det inden ti år ikke vil være lovligt at ryge udendørs i Danmark. Samfundets konstruktion er af en sådan beskaffenhed at borgeren ikke kan træffe det mindste selvstændige valg. Samfundets specialisering og kompleksitet trues hvis nogen vælger en usund livsstil, hvilket må medfølge forbud mod indtagelse af fed mad, sukkerholdige drikke, ristet brød samt motionspåbud og ikke at starte dagen uden et godt morgenmåltid. Samfundskonstruktionens højt specialiseret kompleksitet dikterer om vi må ryge, hvem vi må bolle med og den frie mening og ytring. Denne weekend blev en weekend hvor de radikale med den største naturlighed udtrykte deres totalitære kerne.

—————————–

Indlæg bragt på Snaphanen

David Evans om menneskeskabt global opvarmning

Diverse — Drokles on April 30, 2012 at 5:17 pm

Klimavidenskab er anvendt fysik og ikke esoterisk viden, som politikere, klimadebattører, aktivister og nogle klimaforskere prøver at bilde os ind. Dr. David Evans giver her en klokkeklar videnskabelig og let fattelig gennemgang af klimateorien, så klar at selv politikere og journalister burde kunne følge med.

Og her er linket til ScienceSpeak.com, som Dr. Evans henviser til. Set via den dejlige Joanna Nova

Amnesty’s bekymring for de undertrykte

Diverse — Drokles on April 30, 2012 at 12:18 am

Politiken fremdrog essensen af Amnesty’s syn på menneskerettighederne fra deres seneste rapport om, hvor slemt muslimer, nej islam bliver behandlet i Europa.

»Selv om ytringsfriheden inkluderer ret til at kritisere religioner eller trossamfund, så bør den kritik tage hensyn til menneskerettighederne for de mennesker, der knytter sig til den konkrete religion«, skriver organisationen i sin rapport.

»Der påhviler dem, der søger politisk indflydelse ikke at fremme eller styrke stereotypiske opfattelser, der kan afføde intolerance eller diskrimination«, fortsætter Amnesty.

»Hvis de for eksempel portrætterer islam som et værdisystem, der modvirker ligestilling mellem kønnene eller tegner det som en voldelig ideologi, er de med til at skabe et klima af fjendskab og mistænksomhed, rettet mod mennesker, der opfattes som muslimer. Det kan føre til diskrimination«

Mennesket er ikke længere et individ, der i sin egen ret skal beskyttes af menneskerettighederne. I stedet er religionen blevet til det individ, der skal beskyttes mod overgreb i form af frie tanker og ytringer fra det enkelte menneske. Fra Gatestone Institute

The war on Christianity and its adherents in the Muslim world rages on. In March alone, Saudi Arabia’s highest Islamic legal authority decreed that churches in the region must be destroyed; jihadis [holy warriors] in Nigeria said they “are going to put into action new efforts to strike fear into the Christians of the power of Islam by kidnapping their women”; American teachers in the Middle East were murdered for being Christian or talking about Christianity; churches were banned or bombed, and nuns terrorized by knife-wielding Muslim mobs. Christians continue to be attacked, arrested, imprisoned, and killed for allegedly “blaspheming” Islam’s prophet Muhammad; former Muslims continue to be attacked, arrested, imprisoned, and killed for converting to Christianity.

The extent of this persecution is virtually unknown in the West, due to the mainstream media’s well-documented biases: the mainstream media knows that if they do not ignore or at best whitewash the nonstop persecution of Christians under Islam, their narrative of Islam as the “religion of peace” would be quickly undermined. Last month alone, the New York Times ran an anti-Catholic ad, but refused to publish a nearly identical ad directed at Islam; the BBC admitted it mocks Jesus but will never mock Muhammad; and U.S. sitcoms have been exposed as bashing Christianity, but never Islam.

Categorized by theme, March’s batch of Muslim persecution of Christians around the world includes, but is not limited to, the following accounts, listed in alphabetical order by country, not severity:

Apostasy, Blasphemy, and Proselytism: Death and Prison

Egypt: A Christian man accused of insulting Islam’s prophet Muhammad was sentenced to six years in prison. Although under Egyptian law “defamation of religion” is a misdemeanor, punishable by a prison sentence of one month to three years, the judge doubled the sentence to appease Muslims, including an angry 2,500-strong mob that terrorized the courtroom, and demanding death for the Christian. Similarly, an “anti-Christianization course” was initiated by an organization “specializing in the resistance to Christianity,” so that Muslims will not be “throw[n] under the feet of the Cross.” According to an instructor, “Recurring attempts at the university in Aswan to convert Muslims to Christianity or provoke them with misleading information was the impetus behind the course.”

Og så videre, land for land, emne for emne. Læs det, hvis ikke det er for deprimerende. Og så kan man i Jyllands-Posten læse om “Kristne massakreret i Nigeria”, en befriende ærlig omend grusom overskrift for an gangs skyld

Kristne er blevet angrebet af militante under en udendørs gudstjeneste på Bayero Universitetet i byen Kano i det nordlige Nigeria.

Vidner og embedsmænd i byen siger, at omkring 20 mennesker blev dræbt, da gudstjenesten blev rystet af bombeeksplosioner og skud.

En ansat på universitet siger til Reuters, at dødstallet er omkring 15.

Men lad os endelig tale om at en formummet muslim føler sig ekskluderet af det belgiske arbejdsmarket.

Helt normalt på Politiken

Diverse — Drokles on April 28, 2012 at 4:06 pm

Helt Normalt er Politikens ‘Comedy-site’ og her finder man denne halvmorsomme pointe fra Truth-Facts striben, som alligevel skurrer

26

Skægt nok at lade Apple-fans være mere fanatiske end traditionelle religioner, men læg mærke hvorledes fanatisme lige præcis ikke er fordelt lige. Fanatismen er stærkere repræsenteret i jødedommen end i kristendommen som igen er lidt stærkere repræsenteret end i islam. Og det samme dag som endnu en muslimsk terror-celle er blevet anholdt i Danmark med stærkt antijødiske følelser.

Muslimer tildrager sig jo en del opmærksomhed. For eksempel var det en nyhed på Politiken at nydanske piger, altså muslimer, under uddannelse ikke kan finde en ægtemand i Danmark fordi nydanske mænd, altså muslimer, er halvhjerner. Altså en oplagt sag om racisme, hvor danske mænd per definition er udelukket fra at glæde sig i den muslimske kvindes varme hule. Politiken lader så to nydanske mænd, Mahmoud Halloum, der er 22 år, læser jura på 8. semester og er gift og Nidal Murra der er 24 år, læser til tandlæge på 10. semester og er single, svare på den åbenlyse racisme.

Det er godt nok længe siden, vi har været vidner til sådan en omgang social arrogance, som den I delte livligt ud af på forsiden af Politiken i lørdags, piger.

Vi savner noget konstruktivt fra de fire pigers side, i stedet for en stigmatisering af de unge nydanske mænd, som de betegner som »den nye underklasse af dårligt uddannede«.

Statistikkerne lyver ikke. Nydanske kvinder klarer sig uddannelsesmæssigt bedre end nydanske fyre, men ved at sige at »piger modsat drengene har klaret sig godt«, fremstår pigerne utroligt snobbede og elitære.

Måske Politiken skulle foreslå en paragraf 266c om bekæmpelse af social arrogance og elitært snobberi. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro at de ikke var helt normale på Politiken

Læserne har kåret Knud Foldschack til Årets Københavner.

Med overbevisende 44 procent af stemmerne i ryggen fik den 59-årige advokat fredag aften overrakt prisen ved iBYEN-prisfesten på Vega.

well…

Ordet fanger aktivisten, mediet og politikeren i skøn forening

Diverse — Drokles on April 28, 2012 at 2:17 pm

EkstraBladet kolporterer ukritisk deres kilde’s vidnesbyrd og analyser af det politisk motiverede voldelige overfald, der fandt sted på fire højreorienterede unge mænd under et debatarrangement om den gode debat-tone ‘Ordet Fanger’ i Korsgadehallen på Nørrebro i København

- Jeg går ud fra, at antimuslimerne var mødt op, fordi de vidste, at der ville blive ballade med antiracister. Det er jo lige de, de ønsker, siger en kilde til ekstrabladet.dk.

(…)

- Der var både antimuslimer, og hvad jeg tror, var islamister til stedet ved mødet, og på et tidspunkt blev jeg alvorligt bekymret for, at der ville udbryde ballade, siger kilden, som hurtigt i løbet af aftenen fattede mistanke til de fire fyre på grund af sit kendskab til både den yderste højre- og venstreorienterede fløj i Danmark.

Filmer hinanden
- Udover at de så ud, som de gjorde, klappede de kun, når Messerschmidt talte. Selv om at de forsøgte at falde ind i mængden, var det tydeligt, hvem de var, og hvorfor de var der. Derfor begyndte jeg at studere dem nærmere, og så så jeg, at den ene diskret optog debatten, siger han.

(…)

Rygtet om de fire gik hurtigt i løbet af aftenen både via sms og facebook, og mellem 50 og 70 antiracister mødte op uden for hallen, efter en sms-kæde med beskeden ’Duk op. Brug din fantasi’, blev sendt rundt i det venstreorienterede miljø.

- De fleste danskere bliver jo provokerede over, at sådan nogle typer møder op. Men det er ærgerligt, at antiracisterne gik til angreb udenfor. Så kan de højreekstreme jo netop sige: se, hvordan de er, siger han til ekstrabladet.dk

Ifølge kilden blev stemningen i løbet af aftenen mere og mere trykkende på grund af de højreekstremes tilstedeværelse.

Ens eksistens er provokerende hvis man er højreekstrem og man er højreekstrem, hvis man klapper af Morten Messerschmidt. Hurtigt sammensatte tæskehold, der overfalder folk der klapper af Morten Messerschmidt til et debatmøde er et venstreorienteret miljø. Og det eneste beklagelige er at de der fik tæsk vandt alligevel fordi virkeligheden for Gud ved hvilken gang lægger til på fordommene om at folk der klapper af Morten Messerschmidt risikerer at få tæsk af det venstreorienterede miljø.

Også Beskæftigelses- og integrationsborgmester for alle byens borgere Anne Mee Allerslev delte opfattelsen af at de overfaldne som klappende af Morten Messerschmidt selv skyld i deres overfald ifølge EkstraBladet

- Jeg synes ikke, at man skal provokere for provokationens skyld, selv om det er folks ret, og det er da klart en provokation for mange, at de dukker op til sådan et arrangement. Men samtidig er civil ulydighed heller aldrig ok, siger Anna Mee Allerslev (R) og hentyder til antiracisterne, mens hun tilføjer:

Og voldelige overfald på folk der klapper af Morten Messerschmidt er blot civil ulydighed. Åh, lidt ude af sammenhæng så må vi lige få Allerslevs tilføjelse med, som den blev fremsagt på syngende kognitiv dissonansk

- Det er ikke sådan, at der kommer forståelse og resultater. Jeg bor i et af de såkaldte udsatte boligområder, men faktisk sker her i øjeblikket meget store fremskridt, og så har man bare ikke brug for, at der kommer den slags ballade.

Formuleringen “Såkaldt udsat boligområde” vil sige at de ghettoproblemer som alle taler om faktisk ikke eksisterer. Alligevel “sker der meget store fremskridt”, i de “såkaldte udsatte boligområder”, men fremskridt fra hvad? Og hvorfor har man lige netop i et “såkaldt udsat boligområde” mindre brug for “den slags” ballade end alle andre steder?

Multietnisk antisemitisme

Diverse — Drokles on April 28, 2012 at 1:16 pm

Der skylder en bølge af terror gennem Europ, men næsten alt bliver forhindret i optrækket. Det får medierne til fejlagtigt at konkludere at terroren er på retur, mens virkeligheden er at terrorbekæmpelsen er i vælten for nuværende. Men rekruteringensentusiasmen i muslimske miljøer er så overvældende og bliver kun større, som man lader islams magt vokse under paroler som multietnicitet og mangfoldighed. Men at disse ord kun dækker over en gentagelse af det sorteste kapitel af intolerance i vores historie ignoreres. Seneste kapitel i den mest mangfoldige type terror, nemlig muslimsk terror læser man i Politiken

En af de tre mænd, som Politiets Efterretningstjeneste nu mistænker for at have forberedt en terrorhandling, har stærke antijødiske synspunkter.

Det er en 22-årig herboende jordaner, der sammen med en 23-årig herboende tyrker og en 21-årig dansk statsborger, der for det meste bor i Kairo, blev anholdt i Herlev i går formiddag.

PET oplyste, at de tre mænd foreløbig er sigtet for ulovlig besiddelse af automatvåben, men »mistænkes for at have været i færd med at forberede en terrorhandling«.

Da Jyllands-Posten under den absurde overskrift “Toulouse-mand ville ikke dræbe børn” fortalte at Toulouse-muslimen “improviserede” da hans planlagte mord på en soldat gik i vasken overså den offentlige debat betydningen af de spontane mord på jødiske børn. Mordene på soldater var på baggrund af kyniske strategiske overvejelser, mens de jødiske børn skete uden overvejelse per rutine. Jøder kan man nemlig altid dræbe hvor end man finder dem.

Radikale Camilla Hersom: Samfundet er for komplekst til liberale frihedsværdier

Diverse — Drokles on April 27, 2012 at 5:31 pm

I den igangværende rygerdebat, hvor Radikale tegner et fremtidsbillede, hvor det ikke længere skal være tilladt at ryge i det fri giver den radikale sundhedsordfører følgende forklaring ifølge Danmarks Radio

- Vi lever i et højt specialiseret og kompliceret samfund, hvor regulering er nødvendig, lyder det fra Camilla Hersom.

Jeg kan ikke forstå det anderledes end at samfundet ikke er resultat af et fællesskab af frie borgere, men at samfundet er en organisme, som er blevet så kompleks at den ikke længere kan forlade sig på at borgerne forvalter deres eget liv, hvis produktionsmålene skal overholdes. Altså marxisme.

Reaktioner på Hedegaard

Diverse — Drokles on April 27, 2012 at 3:08 pm

Ole Birch Olesen var glad for Hedegaards frifindelse fordi ingen efter hans liberale principper skal straffes for deres ytringer kunne man læse i Jyllands-Posten

“Det han sagde, var dæmoniserende og forkasteligt. Hans hensigt var at gøre muslimer til en slags u-mennesker, der ikke passer på deres egne børn. Jeg tror, at muslimer er cirka som alle andre mennesker, der som hovedregel vil det bedste for deres børn. Men Lars Hedegaards pointe var, at det er muslimer ikke. Den slags skal diskuteres væk,” siger Ole Birk Olesen.

(…)

“Samfundsdebatten har vundet, fordi han ikke er blevet dømt, og fordi Lars Hedegaard er blevet pillet ned til det niveau, hvor han hører hjemme, nemlig som en lidt sær person i periferien af debatten.”

Den liberale Ole Birch med de liberale holdninger skoser inde fra magtens korridorer nedladende en almindelig borger for at fylde for meget i debatten. En “sær” borger endda, der skal “pilles ned”, skubbes ud til periferien da debattens centrum ifølge det liberale frisind tilhører etablerede politikere. De ved sikkert også bedst.

Olesen ved f.eks. at muslimer er cirka som alle andre mennesker. Og det er de skam også, skønt i den tungere ende, men i den forstand at de også er produkter af deres socialisering. Birch Olesen skrev en skræmmende god bog om socialiseringens betydning, som hed Taberfabrikken. I samme ånd har Hedegaard sammen med Helle Merete Brix skrevet en anden god bog, I Krigens Hus. Begge bøger leverer overvældende argumentation og statistisk materiale på hvorledes menneskers syn på, hvad der er det bedste for deres situation og deres børn dannes alt efter, hvad de opfatter som en værdi. Og således kan  mennesker nemlig også være så forskellige.

Direktør på Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen mente i sin overskrift at Hedegaard “slap af krogen“, men konkluderede helt modsat at i “denne sag er det vel retssikkerheden, der vandt i sidste ende“. Baggrunden for den logik - og for retssikkerheden? - skal måske findes i de juridiske spidsfindigheder

Men hvis han virkelig ikke havde til hensigt at offentliggøre sine udtalelser, så skal han da frifindes i en retsstat!?

Ja, mente byretten, som frifandt da Lars Hedegaard. Nej, mente landsretten. For Lars Hedegaard “burde have indset”, at hans udtalelser ville blive offentliggjort.

Men der er noget galt med den afgørelse. For hvis Lars Hedegaard kun “burde have indset”, at hans udtalelser ville blive udbredt, så handlede han vel uagtsomt - og altså ikke forsætligt. Og hvis han ikke handlede forsætligt, så burde han være frifundet.

(…)

Om Hedegaard “må” eller “burde” have indset, at hans udtalelser ville blive offentliggjort, kan umiddelbart virke ligegyldigt, men det er helt afgørende. Det afgørende er nemlig, at landsretten vurderer, at Lars Hedegaard netop ikke handlede forsætligt.

Eller som Information summerede op: “Østre Landsrets begrundelse for at dømme Lars Hedegaard for racisme er Højesterets argument for, at han måtte frifindes“. Også EkstraBladet var enige i den analyse på deres bramfrie facon i deres leder

5000 KRONER for at sige noget dumt… Vi er en del, der ville gå fallit, hvis den retspraksis blev udbredt. Men Lars Hedegaard slap faktisk kun for straf ved Højesteret, fordi retten vurderer, at hans åndsevner ikke er noget at skrive hjem om. Ifølge dommen burde han have indset, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds, da han udtalte sig til netsitet snaphanen.dk. Kun fordi Højesteret mener, at Lars Hedegaard ikke var i stand til at gennemskue den kendsgerning, blev han frifundet.

Og på baggrund at det idiotiske i selve den slags sager slog de også til lyd for afskaffelse af racismeparagraffen. En anden af sagens hovedpersoner, en af Europas førende intellektuelle, den af efterretningsvæsenet overvågede naturretsfilosof Asger Trier Engberg, hæftede sig ligeledes ved Hedegaards kompetencer og havde midt i de følelseladede rablerier denne elegante pointe

Hvem gjorde så fejlen? Asger der ikke fulgte kotume, eller Lars der ikke udbad sig om en godkendelse? Lars er, trods alt, langt mere erfaren end jeg er, og han burde, hvis han havde haft brug for det, havde udbedt sig om en godkendelse. Jeg har ikke været redaktør for Information, det har Lars.

Ja, kan Hedegaard både være u-vidende og bedrevidende? Det rokker selvfølgelig ikke ved noget da det handler om bevisførelse. Avisen.dk bloggeren Peter Forchammer har ikke helt det samme øje til de juridiske spidsfindigheder i sin analyse, som alene hviler på en kort nyhedsartikel fra Politiken. Men han kan dog foretage en moralsk perspektivering og det er vi glade for. Forchammer fandt nemlig “Endnu engang grund til at skamme sig over at være dansk” ved frifindelsen af Hedegaard. Det lyder næsten som en lille præstation. Jeg har ikke fulgt med i den gode Forchammers univers og ved ikke, hvilke andre grunde der er til at skamme sig over at være dansk. Og om der overhovedet er en national, etnisk eller religiøs gruppe folk som Forchammer ikke i sidste ende ville skamme sig over. Og for at slå den oplagte pointe helt hjem så skam#mce_temp_url#mer folk som Forchammer bare generelt sig over at være sammen med mennesker, der ikke ligner dem selv - og det gør heldigvis de færreste.

At det stærkt underlødige produkt - snaphanen.dk - ikke nødvendigvis læses af ret mange - er i den forbindelse ligegyldigt - et medie er et medie - og det er vel næppe læsertallets størrelse der angiver graden af offentlighed.

Det er en skammelig dom - og det værste er næsten af det skal være en diskussion om graden af offentlighed og fortsæt og ikke selve essensen af de horrible udtalelser… jeg tænker på min mellemste datter som går i en klasse med flere muslimske forældre - især tænker jeg på den far jeg kender som følger sin datter i skole hver morgen, han gør en aktiv indsats for at integrere sig og giver sin datter en uddannelse i det danske skolesystem.

Han kan nu se sin indsats belønnet med højesterets stempel om at det er - i alle fald straffrit - at kalde ham en voldtægtsmand - sålænge det sker - ifølge højesteret - uden fortsæt, i et ikke, i tilstrækkelig grad offentligt medie.

Og jeg?

Jeg kan stille mig i rækken af forhåbentlig mange etniske danske som kun kan vende blikket nedad…

og skamme mig

Hvis Hedegaards kommentarer er noget at skamme sig over, hvor efterlader det så muslimer? Godt de ikke kender til begrebet skam. Mest interessant var tidligere stiftende medlem at Trykkefrihedsselskabet Helle Merete Brix reaktion da den afstedkom vrede reaktioner fra Lars Hedegaards støtter. Brix skrev i Weekendavisen ganske logisk

Hedegaard er tiltalt efter paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf, og dommen omhandler udtalelser som de efterhånden berømte sætninger om, at »(…) de voldtager deres egne børn. Man hører hele tiden, at piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler eller deres fætre eller far.« Lad mig fastslå, at jeg finder det absurd, at det skal være strafbart at fremsætte sådanne udtalelser. Lad os få paragraffen fjernet. Men som tidligere redaktør af Sappho, Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift, er det med forundring, jeg har set på, hvordan min gamle samarbejdspartner har ført sit forsvar. Om Hedegaard vinder eller taber i dag, er uden betydning. Han har for længst - på grund af måden han har ført sit forsvar på - tabt sin troværdighed.

Et drama brød løs i medierne, Hedegaard blev sigtet og siden tiltalt for at have overtrådt § 266b. Her gik det galt. Hedegaard kunne have valgt at slå ud med hænderne og sige: »Ja, jeg sagde sådan, jeg beklager, det var klodset, men jeg ønskede at rette opmærksomhed mod kvindeundertrykkelse og seksuelt misbrug i islam. Hvis man vil dømme mig på det grundlag finder jeg det absurd, men værsgod.« Men sådan sagde Hedegaard ikke. I stedet viklede han sig ind i en forklaring, der er blevet mere og mere mærkværdig, efterhånden som sagen er skredet frem, og som har drejet sig om at overbevise retten om, at han ikke havde til hensigt at udbrede sine udtalelser offentligt, og at de dermed er uden for § 266bs område.

Jeg er helt enig med Brix i at det havde været den gode løsning. En lov, som man ikke anerkende skal man ikke anerkende som præmis selv om man selvfølgelig skal tage sin straf. Men så tilføjede Brix mere personligt en hård dom

Havde min gamle samarbejdspartner, som er en mand, jeg på mange måder har haft en umådelig stor respekt for, stået ved sine udtalelser og beklaget deres grove form, havde han tabt ansigt. I dag har han tabt noget, der er langt værre: Sin troværdighed.

Men vi mangler endnu mere det mest basale: At Hedegaard står ved, hvad han sagde den dag i sit hjem på Frederiksberg. I stedet for at gøre den mand, der interviewede ham, til syndebuk. Det er uværdigt.

Det er måske lige voldsomt nok, men det er personligt. Og det fik desværre Søren Krarup på banen i et sjældent usagligt indlæg til Kristeligt Dagblad

I modsætning til Helle Merete Brix var jeg til stede i Højesteret, da Lars Hedegaards sag kom for den 13. april. I modsætning til Helle Merete Brix finder jeg derfor Højesterets frifindelse indlysende, hvad enhver tilhører til sagen formentlig vil være enig med mig i. Og i modsætning til Helle Merete Brix har jeg ikke et giftigt had til Lars Hedegaard kogende i mig, som skal have udladning i enhver avis til enhver lejlighed, men nærer den største respekt for Lars Hedegaards integritet og sandhedssøgen.

Hvad skal læseren dog bruge Helle Merete Brix indre sjæleliv til? At forkaste hendes argumenter? Det er sørgeligt at se Krarup i rollen som en radikal og jeg havde helst set den anden vej. Men et vidne skal tale sandt og sige hele sandheden.

Et sindbillede

Diverse — Drokles on April 27, 2012 at 2:19 pm

Fra Tagensvej i København ud for Irma.

billede-141

Hvad Breivik skulle bruges til

Diverse — Drokles on April 26, 2012 at 10:08 pm

30/9 2010 skrev den nu døde Tøger Seidenfaden bl.a. følgende i Politiken

Hvis vi føler en vis afmagt over for truslerne, er den dog for intet at regne i forhold til terroristernes. Slår man mennesker ihjel, fordi de har karikeret profeten som en voldsmand, gør man sig selv til gemen morder.

Men som muslim scorer man samtidig et etisk selvmål af groteske dimensioner. Intet er bedre egnet til at bekræfte de massive fordomme om muslimer og islam, der desværre trives i den offentlige debat, end den islamisk inspirerede terrorisme.

(…)

Danmark er ikke bare blevet et mål for terrorister. Vi har også fået et dårligt ry hos millioner af fredelige muslimer, der ikke forstår, hvorfor vi – som de ser det – insisterer på at håne og spotte deres profet. Dialog bider ikke på terrorister, men forsoning svækker deres propagandamuligheder og langsigtede rekrutteringsgrundlag.

(…)

Men som samfund er der meget mere, vi kunne gøre. Fra kulturel udveksling til støtte af moskebyggeri, fra diplomatisk dialog til en tydeligere fordømmelse af de muslimfjendske toner i vores hjemlige debat.

(…)

Vi har ingen illusioner om, at der under de nuværende politiske vilkår er et forsoningsgennembrud på vej. Reparation af en symbolsk krænkelse i så stor en skala tager under alle omstændigheder tid.

Klassisk Seidenfaden og klassisk Politiken. Den muslimske terror bekræfter ikke sandheden, men fordomme om islam, der desværre trives i den offentlige debat og således er muslimerne alligevel de sande ofre for muslimsk terror. Virkeligheden er ikke et emne der belyses, hvor man kender træet på dets frugter. Løsningen på muslimernes etiske selvmål skal overraskende ikke findes hos muslimerne selv, som et selvmål ellers mere end antyder, men hos os; at vi ikke yder nok. Vi skal fra institutionelt hold indskrænke ytringsfriheden, for det er hvad der menes med at “vi som samfund”! og vi skal støtte islam. Islamisk terror skal svares med mere islam indtil muslimerne lærer at terror i islam navn kun fører til endnu mere støtte til islam og så holder de nok op. Den slags kan man aftale i München.

Det var før Anders Breivik myrderier på 77 fortrinsvis unge og børn på en socialdemokratisk indoktrineringslejr lidt uden for Oslo. Breivik ændrede debatten og opfattelsen af terror. Med et så venstrefløjen og borgerlige islamapologeter en udligning af terrorbalancen, at højrefløjen under et, nu kunne sidestilles med islamisk terrorisme. 1-1 mellem al islamisk terror kontra Breivik.

Da Sørine Gotfredsen i en kronik i Berlingske Tidende opfordrede til at “bruge Anders Breivik rigtigt” var hendes ærinde nogenlunde det samme som Seidenfadens og de mange apologeter han talte på vegne af. At se terror som et symptom på et underliggende problem, på at noget i samfundet var ramt af en sygdom.

Gotfredsen var måske lidt vel hurtigt ude med karske betragtninger i forhold til den almindelige sørgeperiode. Men modsat Seidenfaden og konsorter holdt hun sig nøgternt til virkeligheden i sin analyse; at det multietniske samfund bragte modsætninger frem, som for mange mennesker ikke kunne løses på anden måde end ved gennem vold. For muslimernes vedkommende var det vold mod os for at få os til at underkaste os islam. For Breiviks vedkommende var det vold imod os fordi vi ikke ville forstå at muslimernes vold var et led til at underkaste os islam.

Men da Gotfredsen ikke abonnerede på venstrefløjens paradigme om at muslimerne per definition er ofre haglede kritikken ned over hende for overhovedet at ville acceptere terroristens præmis, overhovedet at ville forstå hans bevæggrunde. Breivik lavede nemlig ikke et etisk selvmål. Lars Trier Mogensen skrev f.eks. oprørt i Politiken

Hendes afstumpede forståelse for Breiviks krig mod ’kulturmarxisterne’ – i form af unge norske socialdemokrater, der koldt blev likvideret – minder om den franske ultranationalist Jean-Marie Le Pen, der har udbredt en lignende syg undskyldning for Breivik:

»Den norske regering og det norske samfund, som har sovet i timen, har efter min mening det største ansvar. De har ikke taget hensyn til den massive immigrations globale fare, som er hovedårsagen til denne dødelige, skøre mands ideer,« lyder det fra Le Pen.

Fælles for Sørine Gotfredsen og Jean-Marie Le Pen er, at de hidtil er blevet betragtet som repræsentanter for legitime synspunkter.

Men tragedien viser, at vi må blive endnu bedre til at værne om vores åbne demokrati. Revolutionsromantik, trusler og sværmeri for udenomsparlamentariske voldsmetoder kan og skal ikke accepteres, under nogen form.

Det er fra samme avis, hvor Seidenfaden afstumpet skrev at terror skulle imødegås gennem byggeri af terrorudklækningsanstalter og indskrænkelse af ytringsfriheden - altså ved at indskrænke det “åbne demokrati” som Mogensen i dette tilfælde mener at vi skal værne om. Med Breivik er læren pludselig at der ingen eftergivenhed skal være overfor terror. Analysen er vendt helt på hovedet, kun fjendebilledet og selvretfærdigheden er det samme. Og Gotfredsen havde endda ikke gjort sig tanker om, hvilket byggeri vi skulle sætte igang til ære for Breivik ved siden af de muslimske terroristers minareter som Tøger mente samfundet skulle bygge. Og hun havde heller ikke slået til lyd for at man ikke måtte kritisere Breivik og hans forskruede univers af hensyn til hans og eventuelle ligesindedes følelser. Det stod klart at den eneste rigtige måde at bruge Breivik på var til at shame højrefløjen.

Seidenfaden gik ikke bare længere end Sørine Godtfredsen i forsøget på at forstå en årsag til en udåd, han gik langt ud i direkte terrorapologese for ikke at sige terrorstøtte; ikke blot fordi han ville belønne terroren med økonomisk støtte til terrorudklægningsanstalter, men fordi han vil give køb på sine egne idealer og vores allesammens forbandede ret til at sige, hvad vi mener og hvad vi vil. Men det er som sagt ikke et spørgsmål om hvad vi kan lære om noget som helst når vi allerede ved det vi gerne vil vide nemlig hvem fjenden er - altid.

Christian Braad Thomsen mente i Politiken at “Krarup gødede jorden for terror

[Breivik] har fremhævet danske politikere som forbilleder, og det er da også i Danmark, og specielt i Søren Krarups skriverier, man finder en anbefaling af religiøst motiverede massakrer.

Breivik har fremhævet danske politikere, men da der bor andre mennesker i Danmark følger at hvem som helst af dem er de egentligt skyldige! Så hvorfor ikke bare tage sit gamle nemesis Krarup og hænge alt op på hans knage? Det er da en smuk slutning! Og Thomsen fortsatte

Da Krarup udgav Martin Luthers antisemitiske ’Jøderne og deres løgne’ (1999), trådte han på det mest bogstavelige i nazisternes fodspor, idet Luther her anbefaler de jødemassakrer, som siden blev sat i værk af Hitler.

Den historiske fejlkobling af Luther og Hitler til side, er der for Braad Thomsen en logisk linie fra et smædeskrift mod jødedommen skrevet mere end 400 år forinden til Hitler, Breivik og Krarup. Men ingen forbindelse mellem islamisk terror og islam. Thomsen fortsætter derimod i afsnit for afsnit ved at dynge beviser på Krarups ondskab og terrorstøtte, som at Krarup var imod bombningen af Serbien (ligesom FN var det), at krarup ikke mener at islam er en religion og at Krarup er i parti med mennesker der har fået injurie/racismedomme.

Breivik var alene om sin udåd, ikke en del af et miljø og kunne derfor i fred for alt planlægge sine uhyrligheder isoleret i selskab med sit eget vanvid. Alligevel blev lyset automatisk rettet mod højrefløjen, som var dette et enestående eksempel på et modus operandi. Information gik ned af den sti bevæbnet med den yderste venstrefløjs eksperter:

»Breiviks manifest viser meget klart, at han er en del af denne idéverden. Derfor er det fuldstændig forkert at beskrive ham som en ensom galning. Det betyder ikke, at de mennesker, hvis politiske opfattelser han deler, sympatiserer med hans handlinger, men det betyder, at den form for politisk miljø, som de skaber, kan inspirere mennesker som Breivik,« siger Daniel Poohl, chefredaktør for det svenske tidsskrift Expo, der kortlægger højreekstremistiske tendenser.

Men, hvis en ensom galning ikke er en ensom galning når blot vedkommende er en del af en ideverden, hvor efterlader det så alle muslimer? Hvor efterlader det venstrefløjen, der deler fjendebilleder med nazismen og islam (Israel/jøder, USA, demokrati, marked, almindelig menneskelig værdighed)? Når Breivik handlede alene, som han gjorde, falder allehånde ”bevægelser” netop ud af ligningen. Der findes givet mange bevægelser, der deler dele af Breiviks meninger, ikke mindst islamiske terrororganisationer, men Breivik kunne ikke få en eneste til at hjælpe sig med sit forehavende. Modsat islamisk terror, hvor man tilsyneladende blot behøver at råbe død og jøderne eller knus korsfarerne før der er kø af frivillige entusiaster. Da således kun Breivik har set en logik i at myrde løs på ubevæbnede teenagere, som del af en samfundskritik skal den kolde lodning skal altså ikke findes i det ideologiske gods, men i Breiviks hoved. Men så ville man ikke bruge Breivik rigtigt.

Politikens Anders Jerichow leverede et pragteksempel på det-er-altid-de-andre-der-genereliserer i sin “Vi har en rem af Breiviks hud”. Her var det selvfølgelig noget mere overordnet, nemlig tonen

Men problemet begynder ikke med ’andre’. Det begynder med os selv. Hvis vi ser hinanden som grupper – som ’muslimer’, som ’kristne’, som ’jøder’ eller som ’romaer’, og ikke som enkelte medborgere, er det første skridt taget til konflikter, hvor enkelte mennesker hurtigt bliver et gidsel eller en brik i konflikter, som de ikke nødvendigvis har andel i.

Og så fortsatte Jerichow med at udpege de grupper som er skyld i problemerne

I den aktuelle norske tragedie har den ekstreme højrefløj – også i Danmark – i årevis gjort ’indvandring’ og ’islam’ til kommende konflikters omdrejningspunkt. Sociale og økonomiske problemer er fortolket som kulturelle udtryk. Og højrefløjen er ikke ene om det.

Med ganske få undtagelser – de radikale og Enhedslisten – har liberale, centrum, venstrefløjen og også medierne overtaget den ekstreme højrefløjs begreber.

Jerichow endte med at udpege intet mindre end 28 grupper som er dumme og genereliserende. Typisk tankegang hos dem på Politiken!

Lars Von Trier fik kolde fødder over at have lavet filmen Dogville, som indeholder en lang scene, hvor en landsby udslettes i stil med Breviks og typiske skolemassakrer, som hævn over at den ikke har taget så godt imod en flygtning, som flygtningen havde forventet. Men Bjælken i Triers øje kan selvfølgelig aldrig skygge for splinten i Pia Kjærsgaards, som det fremgik af Politiken

Forleden spurgte en belgisk journalist Lars von Trier, hvordan han som dansker har det med, at Breivik i sit manifest flere gange fremhæver Danmark som det eneste anstændige land på grund af den danske politik over for muslimer.

»Det gør mig virkelig ondt, men jeg forstår det godt«, siger Lars von Trier.

»For man må jo gribe i egen barm og sige: Hold kæft, ja! Vi skulle have gjort meget mere vrøvl i tide. Så kunne vi måske have reddet de børn og unge på den ø. Vi skulle have gjort meget mere op med Dansk Folkeparti. For det er den holdningsændring, som de har fremprovokeret, og som vi andre bare har ladet ske, vi betaler prisen for nu«.

(…)

»Jeg synes, at der går en direkte linje fra Pia Kjærsgaards menneskesyn og til Utøya. Man må kræve, at Pia Kjærsgaard træder frem og tager sin del af ansvaret for det, der er sket i Norge. For det er en holdningsændring, som hun og hendes parti med stor succes har repræsenteret«.

Det er klart som blæk. Måske kan Trier nu istedet sætte sig for at forstå Breikvik, som han i Cannes gav udtryk for at han forstod Hitler. Trier selv var og er svær at forstå.

Også EkstraBladet mente at tonen i debatten havde taget overhånd

Danskerne er godt og grundigt trætte af den hårde tone i den danske udlændingedebat, og selv langt ind i regeringspartierne er vælgerne kritiske over for den barske retorik.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Her mener 42 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat generelt er alt for hård eller for hård. Et mindretal på 15 procent af danskerne mener, at udlændingedebatten generelt er alt for blød eller for blød.

EkstraBladet medtog ikke den midte, som hverken mener at tonen er for hård eller for blød i deres opgørelse. Tager man midten med mener et flertal af danskerne altså ikke at tonen er for hård. I stedet konfronterede Ekstra Bladet selvfølgelig Pia Kjærsgaard  thi det var hendes tone og ikke dem, som kaldte hende nazist, der var for hård og henviste til deres egen artikel, som  smagfuldt hed “Pia holder fast i tonen efter massakre“.

Også Carsten Jensen holdt mere end godt fast i tonen efter massakren. I Politiken rasede han mod “Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker” og hendes “infame tankegang og menneskesyn” og påstod at “En tredjedel af alle danskere venter på fuldstændig irrationel vis et terrorangreb i den nærmeste fremtid. Det er hendes fortjeneste…” uden hensyn til, hvad Jensen selv ud fra sin egen logik opfordrer til. Og Jensen fortsatte

Danmark blev en nation, hvor den konstante chikane af mennesker med muslimsk baggrund havde højeste politiske prioritet, og hvor intet af det, den norske massemorder Anders Breivik tænkte og sagde, kunne komme bag på nogen dansker, bortset fra det beklagelige faktum, at han tog konsekvensen af sine egne hadprædikener og gik ud og dræbte, for ellers så taler og tænker en betragtelig del af vore politikere nøjagtig som den forstyrrede korsfarer, og Breivik citerer da også entusiastisk prominente danske intellektuelle og roser vores nu forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for at have haft »rygrad«, når det kom til muslimer.

Ikke et ord om de legioner af massemyrdende muslimer, samt dem in spe, der tager konsekvensen af muslimernes hellige bogs hadprædikener. Og ikke et ord om hvorledes et produkt af den norske velfærds- og multikultistat var en logisk følge af Dansk debat.

Andre forsøgte mere forsonligt blot at fritage islam fra sammenhængen til islamisk terror og det mes underholdende forsøg leverede den altid høflige Per Clausen på sin blog til dan han appelerede til at…

...DF ikke fremover insisterede på, at islamistisk terrorisme vokser naturligt ud af islam

Hvis ikke islamistisk terror vokser ud af islam, hvor vokser det ellers? Islamistisk terror er faktisk så unikt og enestående knyttet til islam at det ville være unaturligt, hvis det voksede ud af noget som helst andet.

Garbi Schmidt forsøgte i samme ånd i en kronik i Berlingske Tidende at slå en form for handel af. Den gik ud på at få religion helt ud af ligningen når vi taler terror, ud fra en underforstået logik om at vi nu - endelig! - befinder os i en situation, hvor den ene, som f.eks. kristendommen, ikke har noget at lade den anden, som f.eks. islam, at høre. Men det efterlader selvfølgelig stadig spørgsmålet så meget desto mere presserende, hvorfor der er en overvægt af muslimer blandt terrorister. Scmidt lagde dog først en interessant præmis for sine konklusioner.

Ikke mindst af den grund - for at huske og for at mindske risikoen for, at det sker igen - er det vigtigt at tage diskussionen om, hvad det er vi vil lære af begivenheden.

I modsætning til eksemplet Sørine Godtfredsen vakte det intet postyr at Garbi Scmidt spurgte: Hvad vil vi lære? Og for Scmidt var det sigende nok ikke et spørgsmål om, hvad vi kan lære, om noget overhovedet, men hvad vi vil lære. Læren af begivenheden er i Garbi Schmidts forunderlige univers valgfri fremfor dikteret af om det giver nogen mening. Og i så tilfælde er den ene begivenhed vel så god som den anden. Det er på denne grund Schmidt vil foretage en byttehandel, hvor Breivik ikke vil blive konkluderet som udtryk for kristen terror mod at islam heller ikke sættes i forbindelse med den bølge af muslimske terrorisme, som, råbende Allahu Akbar helt ind i retslokalerne, i de tilfælde de altså når så langt, vil udslette de vantro og indføre kalifatet

Det korte afsnit i Breiviks manifest understreger betydningen af tro. Der er allerede talt meget om Breivik som en »kristen terrorist«, men at henfalde til et fokus på religion alene vil holde os på en sti, som vi må væk fra: ideen om terror som fastlåst i en religiøs konflikt, og kun der. 22. juli må - som andre lignende begivenheder - kræve af os, at vi udvider perspektivet. Breivik taler om »terrorangrebets ideologiske betydning« - ’ideologi’ kan sagtens fortolkes bredt og giver genklang i forhold til andre terrorsager: Der kan være tale om religiøs tro, men også nationalisme eller andre ismer.

At stierne direkte fører til religion, og det er selvfølgelig islam vi alle tænker på, ophæves ved at anlægge nogle andre efter vores eget valg.. Derfor indføres ‘ideologi’, som en samlebetegnelse uden hensyn til de ideologiske følelser i øvrigt. Og ideologi dækker over følgende

22. juli må få os til at reflektere over, hvilke rettigheder vi påberåber os på baggrund af vores opfattelse af gruppetilhørighed: dette være sig religiøs, politisk, national. Her må vi huske på, at ideologier i deres mangfoldighed ikke behøver at afspejle virkeligheden. Som den tyske filosof Eric Voegelin skrev for 70 år siden, så er ideologiens (han talte om den politiske idé, jeg vil tillade mig at tale bredere) formål at skabe symboler, der samler folk, og at forme virkeligheden. Akkurat som vi må erkende, at vi alle har brug for at have ideer, som vi kan samles om, ideer som kan være skabende og kraftfulde, så kan de selvsamme ideer i deres yderste konsekvens være dæmoniske og destruktive.

Islam samler folk om symboler og ideer der i høj grad ikke afspejler virkeligheden, men tværtimod dæmonisk prøver at destruere den for at berede vejen for efterlivet. Garbi Scmidts forslag om at samle alt i en hat under betegnelsen ideologi var kun et forsøg på at slette islam i debatten. Sammen med shamingen af højrefløjen var det det, som Breivik skulle bruges til.

Systemet mod folket

Diverse — Drokles on April 26, 2012 at 7:43 pm

Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet.

Jyske Lov

Menneskerettigheder er som alle ved kun et instrument for overnationale systemer til at knægte folket og fratage dem retten til at beskytte deres samfund. Information skriver om slusernes genåbning

Det kom som en overraskelse, da justitsminister Morten Bødskov (S) kort før påske sagde til Jyllands-Posten, at han nu vil ændre de regler om udvisning af kriminelle udlændinge, som både Socialdemokraterne og SF i sommer var med til at vedtage. Ministeren understregede over for avisen, at »den ændring, som vi laver, vil ikke få nogen reel betydning for, hvilke udlændinge, der kan udvises«.

Men nu viser det sig, at Morten Bødskov har omtalt sagen noget anderledes over for EU-Kommissionen end over for den danske offentlighed.

(…)

I januar skrev EU’s kommissær for retlige anliggender Viviane Reding imidlertid til justitsminister Morten Bødskov, at hun var »bekymret« for, om reglerne harmonerer med EU’s opholdsdirektiv. Selv om Socialdemokraterne selv havde stemt for stramningen af reglerne, fik det ministeren til at svare kommissæren, at han nu vil ændre loven. Og som det fremgår af en aktindsigt i brevvekslingen, som Information har fået, skrev ministeren dernæst: »Dette vil blandt andet indebære, at den eksisterende ordlyd ’med sikkerhed’ vil blive slettet for at give en forbedret beskyttelse mod udvisning«.

Og i Jyllands-Posten kan man læse

For første gang sættes der nu tal på, hvad regeringens lempelser af udlændingepolitikken betyder - både i kroner og øre og for tilstrømningen til Danmark.

Den 1. juli træder nye, blødere regler for familiesammenføring i kraft, og dem har Justitsministeriet regnet på konsekvenserne af. Antallet af familiesammenførte stiger med ca. 1.000 om året fra 2.900 sammenførte i 2011. Det vil kostede det offentlige ca. 210 mio. kr.

Det offentlige er altså dine og mine penge, så det vil koste danskerne 210 mio kroner. “Pointsystemet var udtryk for, at man blev presset til yderligtgående tendenser af Dansk Folkeparti” er Bødskovs konklusion. Og de invaderende masser er svære at komme af med igen. Nogle gange flæber de sig til mere tid, som Mohammed Gelle, som Jyllands-Posten fortæller

Men da hovedpersonen selv fik ordet som den sidste ved retsmødet, var det hverken skyldsspørgsmålet eller længden på straffen, der syntes at bekymre Muhudiin Mohamed Geele.

“Katastrofale konsekvenser”

Det var derimod, at han står til at blive udvist fra Danmark med indrejseforbud, når han har afsonet sin straf.

“Jeg vil gerne bede dommerne om at have med i tankerne, at det vil have katastrofale konsekvenser for mig og mine børn, hvis jeg bliver udvist fra landet. Med de forhold, der er i landet, vil jeg ikke kunne se dem igen,” sagde Muhudiin Mohamed Geele, der var iført en lilla- og sortstribet sweater, beigefarvede bukser og grå Converse-sko, i retssalen.

Han pointerede, at hverken hans kone eller fire børn på 2-7 år nogensinde har været i Somalia, og at de derfor ikke har noget at gøre i landet.

Skulle denne rørende appel fra en talentløs øksemorder slå fejl trækkes systemet af stalden - hvis altså ikke det selv kommer ilende til hjælp, som i eksemplet fra England. Fra Daily Mail

European human rights judges have been accused of ‘alerting’ radical Muslim cleric Abu Qatada to the fact he still had time to lodge a last-ditch appeal against deportation.

Furious Home Office sources last night claimed that it was the European Court of Human Rights (ECHR) itself that privately told Jordanian-born Qatada that there was still the possibility of an appeal

But they say there was no similar attempt by the Strasbourg-based court to warn Home Secretary Theresa May of the impending deadline.

Fra Daily Mail

An Iraqi Muslim cleric suspected of being involved with Al Qaeda and radicalising young Britons has used the Human Rights Act to continue to live in the UK – despite Government efforts to deport him.

Taha Muhammad is regarded as one of Britain’s most dangerous security threats. He was even banned from studying AS-level chemistry because of fears he would use the knowledge to commit terrorist acts.

The decision to let him stay is another setback for Home Secretary Theresa May, already under pressure after attempts to deport Abu Qatada to Jordan descended into chaos.

Menneskerettigheder er modsætningen lands lov og ret.

Der er forår i luften

Diverse — Drokles on April 26, 2012 at 2:20 pm

Forår på arabisk maner, som Daily Mail fortæller

Egyptian husbands will soon be legally allowed to have sex with their dead wives - for up to six hours after their death.

The controversial new law is part of a raft of measures being introduced by the Islamist-dominated parliament.

It will also see the minimum age of marriage lowered to 14 and the ridding of women’s rights of getting education and employment.

Så muslimsk, så muslimsk.

——————————————–

NB: RETTELSE

Da dette ikke er Information retter vi gerne historier, som viser sig ikke at være, som de først blev præsenteret. Fra Daily Mail

Alleged proposals to allow Egyptian husbands to legally have sex with their dead wives for up to six hours after their death have been branded a ‘complete nonsense’.

The controversial new ‘farewell intercourse’ law was claimed, in Arab media, to be part of a raft of measures being introduced by the Islamist-dominated parliament.

They reported it would also see the minimum age of marriage lowered to 14 and the ridding of women’s rights of getting education and employment.

But sources inside the Egyptian Embassy in London have said the claims were ‘completely false’, ‘forbidden in Islam’ and ‘could never imagine it happening’.

The source said the proposal, if it even existed, had not reached the parliament - although it was also admitted it could be the work of an extremist politician.

Farvelknaldsforslaget er altså ikke på bordet endnu.

Efter klimaforandringerne

Diverse — Drokles on April 26, 2012 at 12:35 pm

Marxzisterne forsvandt ikke med Murens fald, de havde allerede nye fortællinger parat om det multietniske paradis der skulle fremmes fordi det var uundgåeligt. Og klimatisterne forsvinder heller ikke når truslen fra bedre vejr uddør i de næste 2-5 år. Der sadles allerede om nu til den næste store økologiske trussel som kun dine penge kan redde og kun hvis du opgiver dit småborgerlige og egoistiske demokratiske indflydelse. Scientific American

Governments from more than 90 countries have agreed to establish an independent panel of scientists to assess the very latest research on the state of the planet’s fragile ecosystems. The decision, which will create a body akin to the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), was made in Panama City this weekend, after years of negotiations.

The Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) will be responsible for producing international scientific assessments on issues such as ocean acidification and pollination, to help policy-makers to tackle the global loss of biodiversity and degradation of ecosystems.

“I hope that this body will allow biodiversity to be better taken into account in sustainable-development strategies, as the IPCC has for climate change over the past 20 years,” says Irina Bokova, director-general of the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO), based in Paris.

Og problemerne vil være de samme som i klimadebatten, nemlig at man forud har besluttet af arter forsvinder med katastrofal hastighed, eller som det hedder “We are indeed experiencing the greatest wave of extinction since the disappearance of the dinosaurs.” endnu inden man ved det ringeste om hvor mange arter der er til at starte med. Og derfor indfører man computermodeller, som BBC’s Richard Knight fortæller

It is possible to count the number of species known to be extinct. The International Union for Conservation of Nature (IUCN) does just that. It has listed 801 animal and plant species (mostly animal) known to have gone extinct since 1500.

But if it’s really true that up to 150 species are being lost every day, shouldn’t we expect to be able to name more than 801 extinct species in 512 years?

Professor Georgina Mace, who works in the Centre for Population Biology at Imperial College London, says the IUCN’s method is helpful but inadequate. “It is never going to get us the answers we need,” she says. That’s why scientists prefer to use a mathematical model to estimate species loss.

Recently, however, that model has been attacked in the pages of Nature. Professor Stephen Hubbell from the University of California, Los Angeles, says that an error in the model means that it has - for years - over-estimated the rate of species loss.

The model applies something called the “species to area relationship” to habitat loss. Put simply, an estimate is made of the number of species in a given area, or habitat - the larger the area, the greater the number of species are said to be in it.

Then the model is worked backwards - the smaller the area, the fewer the species. In other words, if you measure habitat loss, you can use the model to calculate how many species are being lost as that habitat gets smaller.

The problem, says Hubbell, is that the model does not work in reverse. “The method,” he says, “when extrapolated backward, doesn’t take into account the fact that you need to remove more area to get to the whole range of a species than you need to remove area to find the first individual of a species.”

Hubbell’s point is that if you increase a habitat by, say, five hectares, and your calculations show that you expect there to be five new species in those five hectares, it is wrong to assume that reversing the model, and shrinking your habitat, eliminates five species.

Biodiversitetstruslen har dog ikke det samme religiøse potentiale som klimavanviddet. Klimateorien knyttede direkte menneskets udånding sammen med Jordens undergang og gik sprogligt skridtet videre ved blot at tale om kulstof, det alt liv er skabt af, som den store synder.  Artsudryddelse er en konkret og begrænset problemstilling og selve menneskets eksistens er ikke under anklage.

James Lovelock: ‘I made a mistake’ - Gaia er endoterm

Diverse — Drokles on April 24, 2012 at 6:47 pm

Jeg har taget fejl - Så simpelt kan det siges. James Lovelock er kendt for Gaiateorien, hvor hele kloden anses som et levende væsen og hvor mennesket ved at forstyrre den balance, der havde været hvis vi ikke havde eksisteret er at betragte som en cancer. Lovelock er gennem tiden fremkommet med spektakulære forudsigelse om menneskehedens og økologiens snarlige undergang grundet i den menneskeskabte globale opvarmning. Men nu har virkeligheden sneget sig ind i den aldrende klimaalarmists hjerne. Selvom han stadig tror på global opvarmning skabt af mennesket så sker det nu ikke længere med alarmerende hastighed. Til MSNBC siger han

“The problem is we don’t know what the climate is doing. We thought we knew 20 years ago. That led to some alarmist books – mine included – because it looked clear-cut, but it hasn’t happened,” Lovelock said.

“The climate is doing its usual tricks. There’s nothing much really happening yet. We were supposed to be halfway toward a frying world now,” he said.

“The world has not warmed up very much since the millennium. Twelve years is a reasonable time… it (the temperature) has stayed almost constant, whereas it should have been rising — carbon dioxide is rising, no question about that,” he added.

He pointed to Gore’s “An Inconvenient Truth” and Tim Flannery’s “The Weather Makers” as other examples of “alarmist” forecasts of the future.

Der kommer snart en ny rapport fra FN’s Klimapanel og det bliver spændende at se, hvad den siger. Der er konsensus om at vi ikke har haft opvarmning de seneste 10-15 år, hvor Global Opvarmning i mellemtiden har skiftet navn til Klimaforandringer, så Klimaforstyrrelser (climate disruption: kort overgang, der aldrig nåede Danmark) til den nuværende sællert Ekstremt Vejr - som altså siger af klima alligevel er vejr, hvilket det absolut ikke var da sneen først begyndte at falde.

Spørgsmålet er om FN vil holde tunge lige i munden og sige, hvad de plejer at sige på baggrund af virkelighedens status quo? I så tilfælde er der en fare for at de mister opmærksomhed, at folk opfatter at de altid bare siger de samme uanset hvordan virkeligheden spænder af. Eller vil de skrue højere op for retorikken og lægge vægt på teorien op Tipping Point’s, som vi i så fald skulle stå og balancere på og lade skrækken tage tanken? I så fald er der fare for at de helt udspiller deres rolle og bliver til grin, ligesom Al Gore, der spillede sine kort af hænde i løbet af en lille årrække. Eller skal de slå ind på realismens vej, som flere tegn antyder og nedtone dommedagsprofetierne? I så fald indrømmer de deres fejlbarlighed og åbner officielt døren for ikke blot den faglige kritik, der gennem årene har hobet sig op, men også for den politiske kritik af at de har bedrevet politisk virksomhed. Begge dele truer deres position. Jo det bliver en spændende rapport.

De evige ofre

Diverse — Drokles on April 24, 2012 at 6:18 pm

En nordmand myrder 77 andre nordmænd for deres medlemskab af socialdemokratiet. De sande ofre er muslimerne, skriver Jyllands-Posten

Generalsekretær Mehtab Afsar, Islamisk Råd Norge, siger, at han efter 22. juli har mærket en stor stigning i had mod muslimer i norske debatfora på internettet. Han er bekymret

(…)

Han er nervøs for, at unge kan lade sig påvirke af Breiviks holdninger. Han mener videre, at medierne ikke har gjort deres arbejde godt nok for at belyse dette.

Breivik har ellers selv op til flere gange forklaret at netop mediebilledets islamapologese og multikultipropaganda drev ham ud i vanviddet. Men intet er godt nok for de evige og spillevende ofre. ”Muslimer: Breiviks beretninger er pinfulde” skrev Jyllands-Posten ligeledes og citerede norske muslimer

33-årige Breivik sagde blandt andet følgende fra retssalen i Oslo tirsdag:

- De muslimske enklaver i Europa vil vokse aggressivt ligesom kræft, indtil de en dag udgør en dominerende magt.

Udtalelser som disse gør dybt indtryk på det muslimske Norge.

- Vi er så kede af at høre de ting, han siger. Muslimer er ikke aggressive, fortæller en anden af Norges muslimer Mohammed Naji.

Efter at Breivik i flere dage har fået mikrofontid fra retssalen i Oslo, frygter Mohammed Naji, at andre kan blive inspireret til at udføre en lignende massakre.

Imens fra Luton er der nogle der er blevet inspireret af morderiske ytringer ifølge Daily Mail

Five men have been arrested on suspicion of the commission, preparation or instigation of acts of terrorism, Scotland Yard said.

Anti-terror police swooped on a series of different addresses before dawn as part of a ‘pre-planned, intelligence-led’ operation.

The men, aged 21, 23, 24, 25 and 30, were all arrested at separate homes in Luton this morning and have been taken to a central London police station for questioning.

Bedfordshire Road: Anti-terror police swooped on a series of different addresses before dawn as part of a ‘pre-planned, intelligence-led’ operation

(…)

The raids come the same week that mass killer Anders Breivik, on trial for the massacre of 77 people, told a Norwegian court that Muslims want sharia law in ‘places like Luton’.

Police said that there was no danger to nearby residents after their swoop on five homes in Luton as part of anti-terror raids.

Hvem mon det dog kan være der planlægger den slag? Det må være nogle om hvis motiver pressen og myndighederne tøver med at udtale sig om, måske fordi det kan skabe fordomme? Et af de stormede huse tilhører en familie fra Bangladesh får vi dog at vide af journalisten der har talt med de pakistanske naboer. Hvis det mod alle odds skulle vise sig at have noget som helst at gøre med muslimer må det være som en reaktion på Breiviks ytringer. Han stod jo også bag voldtægtsbølgen i Oslo. Eller som Amnesty ifølge Politiken befriende formulerer det

»Selv om ytringsfriheden inkluderer ret til at kritisere religioner eller trossamfund, så bør den kritik tage hensyn til menneskerettighederne for de mennesker, der knytter sig til den konkrete religion«, skriver organisationen i sin rapport.

»Der påhviler dem, der søger politisk indflydelse ikke at fremme eller styrke stereotypiske opfattelser, der kan afføde intolerance eller diskrimination«, fortsætter Amnesty.

»Hvis de for eksempel portrætterer islam som et værdisystem, der modvirker ligestilling mellem kønnene eller tegner det som en voldelig ideologi, er de med til at skabe et klima af fjendskab og mistænksomhed, rettet mod mennesker, der opfattes som muslimer. Det kan føre til diskrimination«, hedder det i rapporten.

Så er det afklaret.

Det bliver koldere

Diverse — Drokles on April 23, 2012 at 8:06 pm

Fra Asahi Shimbun

The sun may be entering a period of reduced activity that could result in lower temperatures on Earth, according to Japanese researchers.

Officials of the National Astronomical Observatory of Japan and the Riken research foundation said on April 19 that the activity of sunspots appeared to resemble a 70-year period in the 17th century in which London’s Thames froze over and cherry blossoms bloomed later than usual in Kyoto.

In that era, known as the Maunder Minimum, temperatures are estimated to have been about 2.5 degrees lower than in the second half of the 20th century.

Og Henrik Svensmark giver sit bud på en forbindelse mellem Solen og klimaet på lydefrit Oxford-engelsk

“If I wanted America to fail”

Diverse — Drokles on April 23, 2012 at 2:29 pm

Dan Jørgensens oversete klimapointe

Diverse — Drokles on April 23, 2012 at 1:41 pm

Dan Jørgensen, som jeg ved gud ikke kan fordrage, har i dagens MetroXpress i sin klumme et afsnit han kalder Ugens Oversete EU-Begivenhed, som lyder som følger

Alle EU’s miljøministre har i sidste uge været i Horsens. Det var Danmarks miljøminister, Ida Auken (SF), der sad for bordenden, da de mødtes for at diskutere EU’s strategi forud for det globale miljømøde i Rio de Janeiro til sommer. Mødet går også under navnet Rio+20, fordi det afholdes tyve år efter det første store klimatopmøde i Rio i 1992, hvor verdens lande blandt andet blev enige om at bekæmpe klimaforandringerne. I dag, 20 år efter, er der mere end nogensinde behov for bla. bla. bla.

Dan Jørgensen misser fuldkommen betydningen af at ingen interesserer sig for at EU markerer en 20 års dag for noget der aldrig har været mere vigtigt. Og at man fejrer Rio topmødet i Horsens! Med al respekt for Horsens, men Dan for fanden, nobody cares.

Sandhedsministeriet

Pressen, Ytringsfrihed — Drokles on April 22, 2012 at 10:56 pm

I min marxismeleflende ungdom opfandt jeg engang “Sandhedsministeriet”. Ideen var at et ministerium skulle gennemgå alt nyheds og debatstof for deres lødighed. Der var ikke tale om egentlig censur eller krav om en bestemt vinkel. Blot skulle et vigtigt emne også behandles som sådan, tunge emner krævede tunge artikler for ikke at tabe nuancer og fakta. Det vil sige at man ikke måtte ytre sig om indvandrerdebatten i kortform sådan som EkstraBladet gjorde med deres “Hvad skal vi med dem” kampagne. Hvis man blev tvunget til en længere afhandling kunne man nemlig dårligt undgå at komme ind på nuancer og fakta og således forstøde den populisme fra debatten, som lokkede svage sjæle ud på et sidespor. Jeg var meget stolt over at have opfundet et så glimrende instrument til at højne og styrke debatten og dermed demokratiet.

Uanset det konkrete forslag til at højne debatten, bevare dens økologi, bruge ytringsfriheden med omtanke, betænke at der ikke er ytringspligt, overvåge internettet, forbyde anonyme bloggere så er tanken den samme - at stoppe politisk modstand ved at kvæle dens udtryk. Det er simpel og rendyrket fascisme i fåreklæder. Demokrati er debat og debat er frie ytringer og jo større meningsforskelle desto mere nødvendige er de frie ytringer for at debatten vedbliver med at være debat. Hvis alle var enige var der ingen grund til demokrati - man slutter ikke fred med sine venner.

Det var en pinlig omgang sidenhen at erkende de mange faldgruber i min ide, men jeg er dog også med tiden kommet til at holde lidt af den unge idiot, som troede så meget om sig selv og sit eget intellekt. Det er en del af ungdommens vildfarelser, som man blot skal igennem. Men det sker ikke for alle. Nogen bliver hængende i deres drengevidenskab som de bruger resten af deres voksenliv på at polstre med halvfordøjet akademia. Disse nogen er selvfølgelig i det store og hele venstrefløjen der, som antydet, ønsker sig et Sandhedsministerium. Og hvis det kan oprettes Down Under, som Spectator spørger ildevarslende…

In the latest development, the governing alliance of the leftist Australian Labor Party and the extreme leftist Greens have received an official report into media regulation recommending draconian controls.

The 470-page report, commissioned as part of the government’s vendetta against the Murdoch press, demands that the media be made more “accountable,” and that the government have the power to impose “professional standards.” The chairman of the inquiry that made the report, retired Federal Court Judge Roy Finkelstein, recommends a News Media Council be set up to license the press and to censor news reporting and political commentary.

Licensing the media has always been abhorrent in the English-speaking world. It was not contemplated even in Australia’s first days as a penal colony.

It is recommended that the council — presumably to be called the Ministry of Truth — should have a judge or lawyer as its chairman, appointed by the government, and 20 members, a large portion of whom would be nominated by the Labor-affiliated journalists’ union.

The council would have power to alter or permanently ban articles. Disobedience would result in a fine or imprisonment for contempt of court, and there would be no appeal. As well as having the power to ban articles, the council would have the power to compel media to publish responses to stories.

Now get this: its jurisdiction would extend not merely to newspapers — which would be outrageous enough — but also to any website.

Det er værd at tænke på at alle universiteter startede som religiøse institutioner, som skulle uddanne et nyt præsteskab. De nye videnskabelige fakulteter, som siden er løbet på er til dels forgreninger af tidens religiøse strømninger der med modernismen fører krig mod folket; det sker via marxisme, klimahysteri eller menneskerettigheder. Hvorledes ellers forklare de lærde menneskers umodne fejlslutninger?

Next Page »

Monokultur kører på WordPress