Nogen gange rammer skæve formuleringer en dybere sandhed eller en ufrivillig indrømmelse. Som da miljøminister Kirsten Brosbøl på TV2 beskrev socialdemokratisk fremskridtforståelse  ”Danskerne skal lære at gå i en mere cirkulær retning”. Ja, som Videnskab.dk skrev: ”Der eksisterer parallelle verdener, som interagerer med vores egen, argumenterer fysikere i en ny artikel.”. Og en sådan interaktion ødelagde biografturen for Venstres Inger Støjberg, hvilket fik Birthe Røhn Hornbech på mærkerne

[Inger Støjberg] har fuldstændig ret i, at der er alt for mange unge mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt. Men det er lige så meget danskere. Blandt andet har jeg inden for det seneste halve år set ualmindelig dårlig opførsel i flere kirker. Så det gælder desværre, at der er uopdragne danske børn, der ikke ved, hvordan de skal opføre sig, når de er til gudstjeneste og kirkelige handlinger

(…)

Som værtsfolk bør vi vise det gode eksempel, det gør vi ikke altid«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Så de har ikke blot lært det her, de har lært det henne i kirken.

Liberal Alliances Mette Boch erklærede i Kristeligt Dagblad 5. februar at hun ikke var bange for islam (der ikke var “værre end kristendommen”!)

Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.”

Man hører ikke så tit nazisme som skjold i debatten, så det er et sjældent delikat øjeblik, man burde tage sig tid til at nyde.

Der findes noget der hedder mikro-chauvinisme. Det er chauvinisme, som er for lille til at kunne blive opdaget, men man ved at den er der. Fordi den er så lille at man ikke kan opdage den, er det den værste af alle former for chauvinisme. Sådan er det ikke i Sverige, hvor chauvinismen er allestedsnærværende og ganske målbar. Således har en svensk kønsforsker, Ann-Charlotte ved Runnvik Linköping Universitet, fundet ud af, hvilke togstationer der er mest sexistiske

For eksempel beskriver flere af de interviewede rejsende stationernes mandetoiletter som mere beskidte end kvindernes, hvilket ifølge Runnvik igen er et udtryk for underbevidst sexisme.

Man har dog en snigende fornemmelse at hun var nået til samme konklusion hvis sanitetsforholdene havde været omvendt.

Den amerikanske rock’n'roll legende Jerry Lee Lewis om at sælge sin 1959 Panhead Harley-Davidson på auktion

“This bike is like a child to me, but I’ve decided it’s time to let it go.”

Den depraverede mesters opfattelse af forældrerollen overrasker forventeligt stadig.

Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune for Socialdemokratiet Jonas Bjørn Jensen stod i køen af venstrefløjsere, der ville have Nikolaj Sennels fyret fra sit arbejde i Københavns Kommune. Til Lorry sagde han ifølge Uriasposten

Man må have alle holdninger i Københavns Kommune… Man må have alle holdninger i Københavns Kommune, så længe det er noget der flugter med de værdier vi har i Københavns Kommune, og de ting vi arbejder for.

Ledelsen af den tyske Pegida-bevægelse trækker sig fortæller Jyllands-Posten således og uden ironisk distance

“Det er dog ikke sket på grund af splid, men fordi hun har modtaget et hav af alvorlige trusler fra antifascistiske grupperinger, siger han til avisen”

Et ’stop volden eller vi smadrer jer’ øjeblik. Borgmesteren i Brøndby mener, at indvandrerne er for ulige fordelt i kommunerne.

Breitbart ser ironien

A squadron of 1,700 private jets are rumbling into Davos, Switzerland, this week to discuss global warming and other issues as the annual World Economic Forum gets underway.

The influx of private jets is so great, the Swiss Armed Forces has been forced to open up a military air base for the first time ever to absorb all the super rich flying their private jets into the event, reports Newsweek.

“Decision-makers meeting in Davos must focus on ways to reduce climate risk while building more efficient, cleaner, and lower-carbon economies,” former Mexican president Felipe Calderon told USA Today.

Politiken ikke så meget i et interview med den 35 årige Cicilie Stenspil

Grønland smelter altså! Hvor er vi mange, der glemmer, at det er en direkte følge af, at vi flyver af sted til New York …

Mit bedste tip til Grønland …

Husk utroligt varme sko, for det er afsindigt koldt. Derfor var det heller ikke nogen god ide, at jeg steg ud af flyet uden at have lukket min frakke, fordi det var varmt inde i flyet.

(…)

Min næste rejse …

går til Paris, hvor jeg skal se David Bowie-udstillingen, som åbner til foråret. Jeg vil også gerne et varmt sted hen, Bali eller Maldiverne.

Blot for at være på den sikre side, så med vandflyver til Maldiverne?

Således udtalte den amerikanske president Obama fra FNs talerstol i 2012. Obama mente ved denne lejlighed, hvad han sagde da han allerede havde fået en Mark Basseley Youssef fængslet for at fornærme islam på Youtube. Den klimaængstelige Pave har erklæret at han er villig til vold, hvis nogen fornærmer hans mor som en analogi til hans mening om ytringsfrihed kontra religiøse følelser og Tyrkiets Erdogan vil have EU til at slå ned på islamofobi.

“Profen er blevet hævnet!” skreg de muslimske terrorister i Paris gader efter at have massakreret ansatte på Charlie Hebdo. Muslimer tager ikke let på islam og deres grundlægger Muhammed. Det arabiske forårs redningsmand i Ægypten, præsident Al-Sisi advarede i sin nytårstale opsigtsvækkende mod de farer islam indeholdt. “Vi frastøder hele verden” advarede han og kaldte på nødvendigheden for en ‘religiøs revolution’

That thinking—I am not saying “religion” but “thinking”—that corpus of texts and ideas that we have sacralized over the years, to the point that departing from them has become almost impossible, is antagonizing the entire world. It’s antagonizing the entire world! Is it possible that 1.6 billion people [Muslims] should want to kill the rest of the world’s inhabitants—that is 7 billion—so that they themselves may live? Impossible!

Det Al-Sisis Ægypten, “avantgarden inden for liberal islam”, som en ven spydigt kaldte det, hvor den seneste udgave af Charlie Hebdo vækker vrede, muslimernes eneste følelse, dømte få dage senere en mand 3 års fængsel for ateisme. Det er selvfølgelig en mildere straf end i Saudiarabien, hvor en tilsvarende forbrydelse er 10 år og 1000 piskeslag. Muslimer er glade for massakren eller i det mindste massakrens resultat, at man har slået et slag for islam. Både i Pakistan og på Filippinerne har der været demonstrationer.

Og det har medierne mærket og i stort tal og med en skræmmende selvfølgelig rettet sig efter. Først herhjemme var Jyllands-Posten, der i det mindste ikke hyklede og forståeligt nok frygtede for yderligere repressalier til at melde ud at de ikke agtede at trodse muslimerne.

»Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu,« siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen.

(…)

Er det ikke netop nu journalistisk relevant at vise danskerne, hvilket blad Charlie Hebdo er ved at bringe nogle af bladets tegninger?

”Bestemt, det forklarer vores korrespondenter over en hel side i dagens avis.”

Men én ting er at forklare – noget andet er at vise læserne, hvad Charlie Hebdos tegnere har tegnet. Hvorfor trykker JP ikke den dokumentation?

”Det har vi i vores situation måttet fravælge.”

Udøver Jyllands-Posten selvcensur af hensyn til egen sikkerhed?

”Nej, vi praktiserer en nødvendig omtanke. Jyllands-Posten står i en helt særlig situation. Der gælder en særlig virkelighed for netop os. Vi er nødt til at udvise ekstra agtpågivenhed. Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu. Den samme debat kører på nu 10. år, for eller imod tegninger med mere. Vi skal videre.”

Både Politiken, Berlingske og Information har vurderet, at det er journalistisk relevant at vise Hebdo-tegninger i dagens aviser. Hvad mener du om, at det netop er Jyllands-Posten, der ikke bringer tegningerne?

(…)

I 2006 stod Charlie Hebdo skulder ved skulder med Jyllands-Posten og bragte blandt andet de tolv Muhammed-tegninger. Svigter Jyllands-Posten nu sin ven?

”Vi føler meget stærkt for kollegerne på Charlie Hebdo og vore kolleger. De stod netop last og brast med os. Vi har valgt, hvad vi mener, er den rette løsning for os. Jyllands-Postens situation er helt speciel. Vi skal finde ud af at dække denne meget vigtige historie, samtidig med at vi stadig er en stor del af den. Det er ikke nemt,” svarer Jørn Mikkelsen.

Men andre ledende medier hykler, ikke mindste Danmarks Radio, der har det som en af sine public sevice opgaver at sikre ytringsfriheden, men som fik kolde fødder og valgte at aflyse DR2s ellers annoncerede dokumentar om Charlie Hebdo. “Vi vil gerne kigge på, om den bringer noget nyt eller et nyt perspektiv i forhold til der, hvor vi aktuelt står.” forklarede DR2s kanalchef, Michael Thouber. DR2 Deadline vært Adam Holm, skal til “kammeratlig samtale“med DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup for under et interview med Flemming Rose at have vist seerne Jyllands-Postens Muhammedtegninger. På Sky News var man hurtigere end Haagerup og afbrød et interview da tegningerne kom frem

Det største fallit kom dog fra New York Daily, der havde dette forræderi mod en kollegas kamp og eftermæle

Mange danske kiosker, eller måske rettere kiosker i danmark, undslog sig fra at sælge Charlie Hebdos første udgivelse efter massakren i Paris, skrev TV2. Torben Mark Petersen skriver klogt

Trykkefrihedsselskabet offentliggør tegningerne, men ingen medier vil mig bekendt følge opfordringen. Heller ikke Doxa. Så langt rakte modet alligevel ikke. Flere danske aviser vil i solidaritet med Charlie Hebdo offentliggøre Charlie Hebdo-forsiden – men ikke JP’ Muhammedtegninger.

Vi er godt på vej til at miste ytringsfriheden, når alle de store dagblade og begge de statsejede elektroniske medier bøjer sig for islams billedforbud af frygt.

På chefredaktionerne slår de krøller på sig selv og vrider sig for at undgå at indrømme, at de udøver selvcensur. Eller leger omvendt-leg ved at erklære, at ”Vi vil ikke lade os hverken true eller provokere til at trykke de gamle tegninger igen,…” når det præcis er dét, de gør – mens de gemmer sig bag forblommede ord om ”journalistisk relevans”.

Det er en direkte hån mod de dræbte fra Charlie Hebdo – og mod alle andre, der sætter liv (eller karriere) på spil i kampen for ytringsfriheden – at kalde det en provokation at offentliggøre JP’s Muhammedtegning. Det er ikke en provokation, men en frihedskamp, for hvis ikke ytringsfriheden praktiseres, når den kommer under angreb, så mister vi den. Så kommer sharialovens billedforbud til at gælde i Danmark, og vejen er åben for yderligere islamisering.

Borset fra Uriasposten, Snaphanen og Hodja har jeg de seneste år regnet de uafhængige politiske blogs for et endt kapitel. De etablerede medier har samlet masser af bloggere med skarpe penne og relevante og præcise indlæg til at presse debatten frem mod en erkendelse af vikeligheden. Men som redaktionerne på de forskellige etablerede medier reagerer stadigt mere ængsteligt og selvindbilsk er underskoven af uafhængige medier og aktivitet på sociale netværk nødvendig som sjældent før. Ytringsfrihed forsvares ikke med skåltaler eller fremmøde i Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet. Den forsvares ved at blive brugt so vi finder det for godt.

Venstrefløjens fornægtelse af virkeligheden er blevet mediernes og politikernes prisme skriver Brendan O’Neill i National Review

The British press has never seemed as out of touch as it is today. All our broadsheet papers are packed with pleas to the people of France, and other European populations, not to turn into Muslim-killing nutjobs in response to the Charlie Hebdo massacre. The Guardian frets over“Islamophobes seizing this atrocity to advance their hatred.” The Financial Times is in a spin about “Islamophobic extremists” using the massacre to “[challenge] the tolerance on which Europe has built its peace.” One British hack says we should all “fear the coming Islamophobic backlash.” And what actually happened in France as these dead-tree pieces about a possible Islamophobic backlash made their appearance? Jews were assaulted. And killed. “Don’t attack Muslims,” lectures the press as Jews are attacked.

Across Europe, among the right-thinking sections of society, among the political classes, the response to the massacre of the cartoonists and satirists has been the same: to panic about how Them, the native masses, especially the more right-wing sections of the French population, might respond to it. The blood on the floor of the Charlie Hebdo offices was still wet when brow-furrowed observers started saying: “Oh no, the Muslims! Will they be attacked?” It’s the same after every terrorist attack: from 9/11 to 7/7 in London to last year’s Sydney siege to Paris today: Liberals’ instant, almost Pavlovian response to Islamist terror attacks in the West is to worry about a violent uprising of the ill-educated against Muslims. The uprising never comes, but that doesn’t halt their fantasy fears. What’s it all about?

Og det er ingen løgn, som Guardians Owen Jones leverer et eksempel på

Here’s how the murderers who despicably gunned down the journalists and cartoonists of Charlie Hebdo do not want us to respond. Vengeance and hatred directed at Muslims as a whole serves Islamic fundamentalists well. They want Muslims to feel hated, targeted and discriminated against, because it increases the potential well of support for their cause. Already, there are multiple reports of attacks in France against mosques, and even a “criminal explosion” in a kebab shop. These are not just disgraceful, hateful acts. Those responsible are sticking to the script of the perpetrators. They are themselves de facto recruiting sergeants for terrorists.

Social media abounds with Islamophobes seizing this atrocity to advance their hatred. Islam as an entire religion is responsible, they cry: it is incompatible with “western values”. They wish to homogenise Muslims, as though Malala and Mo Farah have anything in common with the sectarian murderers of Isis. Most victims of Islamic extremists are of course themselves Muslims: including Ahmed Merabet, the French police officer killed at close range by the terrorists in Paris yesterday.

This is a dangerous moment. Anti-Muslim prejudice is rampant in Europe. The favoured target of Europe’s far-right – like France’s Front National, which currently leads in the opinion polls – is Muslims. France is home to around 5 million Muslims, who disproportionately live in poverty and unemployment, often in ghettoised banlieues. This incident should rightfully horrify, but it will now undoubtedly fuel an already ascendant far-right.

Kun for at blive overgået af Michael Deacon i The Telegraph

Here’s a theory. Terrorists aren’t offended by cartoons. Not even cartoons that satirise the Prophet Muhammad. They don’t care about satire. For all I know they may not even care about the Prophet Muhammad.

Instead, they merely pretend to be offended by cartoons, in order to give themselves a pretext to commit murder. Murder so horrifying, on a pretext so unWestern, that non-Muslims – blinded by grief and rage – turn on Muslims. Blame them. Persecute them. Burn their book, attack their mosques, threaten them in the street, demand their expulsion from Western societies. Actions that, in turn, scare Western Muslims, isolate them, alienate them. And thus drive some of them to support – and even become – terrorists.

Result: terrorists swell their ranks for a civil war they long to provoke non-Muslims into starting.

Modkraft udtrykte det samme i denne streg

Og lidt længere ude på overdrevet tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen

Massakren i Paris vil utvivlsomt forøge den antimuslimske stemning, som i forvejen var vokset markant over hele Europa, især i store europæiske lande som Frankrig og Tyskland. Flere moskeer er blevet angrebet i Frankrig efter angrebet på Charlie Hebdo. Og vi hører allerede at de nationalkonservative politiske bevægelser rykker ud med krav om nye stramninger og restriktioner specielt rettet mod de muslimske mindretal. I Frankrig har Front Nationals leder Marine Le Pen betegnet Islam som en ”morderisk ideologi”. Englands Nigel Farrage fra UKIP taler om en ”femte kolonne”. Og hollandske Geert Wilders taler om, at det europæiske kontinent er ”i krigstilstand”.

Hvis denne udvikling får succes, vil terroristerne have opnået præcis hvad de ønskede med deres handlinger.

I det omfang der ligger tankevirksomhed bag mordene i Paris, er det et ønske om yderligere at skabe kløfter mellem Europas millioner af muslimer og os andre. I vreden over, hvad der er sket, glemmer vi let, at terroren ikke blot er rettet mod ”os”. Den er især udtryk for et internt opgør i Islam mellem yderligtgående islamister og den store brede gruppe, der ønsker at leve fredeligt side om side med andre religioner. Derfor har nogle af de mest spektakulære islamistiske terroraktioner været rettet mod andre muslimer – senest i Peshawar i Pakistan i en skole, hvor over 130 børn og unge blev myrdet i en massakre foretaget af Taleban.

Men det kommer en reaktion. Hvert terrorangreb er endnu et angreb i en krig der for længst er startet. Og så længe myndigheder og politikere og medier insisterer på løgnen vil folk tabe tiltroen til at blive forsvaret. Og så vil de forsvare sig selv.

Hykleriet vil ingen ende tage i disse timer, hvor avis efter avis i et anfald af “Jeg er Spartacus” erklærer at de er Charlie Hebdo. Men de har alle, også Jyllands-Posten, for længst opgivet at trykke Muhammed tegninger. Charlie Hebdo har stået stort set alene. Derfor er det beskæmmende at læse Bo Lidegaard skrive at massakren på charlie Hebdo er “Et attentat på os alle“. For det er kun et attentat på de, der taler islam midt imod. Politiken har sagt undskyld og betalt erstatning. De andre holdt hovedet lavt som BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen der i en debat i TV2s Presselogen med Pia Kjærsgaard argumenterede imod at genoptrykke Muhammedtegningerne

- Hvis man gik ind og genoptrykte de 12 Muhammed-tegninger fra 2005, kunne man tale om, at der var en provokation. Mange kunne tolke det som en provokation, hvor der ikke var en journalistisk grund til, at man gjorde det.

Nej, angrebet er ikke på os alle, som Martin Krasnik, der besøgte gamle minder på Facebook, kunne eksemplificere

“Spørgsmålet er, om vores ytringsfrihed dermed er truet? Her på avisen holder vi fast i, at det er den ikke.” Bo Lidegaard

“Men i Danmark findes folk, som altid er parat til opstandelse over de såkaldte krænkelser af ytringsfriheden”. Bjørn Bredal

“Der er ikke en særlig trussel mod ytringsfriheden”. Zenia Stampe

Overraskende er forfatteren Carsten Jensen, der til Jyllands-Posten forklarer at han har skiftet mening til truslen mod ytringsfriheden, men helt uden at fortryde sit tidligere standpunkt. Man er vel ikke moralsk overmenneske for ingenting

Carsten Jensen, der var imod Jyllands-Postens 12 tegninger, var aldrig ude med en sådan anbefaling. Så hvorfor nu?

”Her går man på total morderisk vis efter en hel avis. Det er en meget voldsommere reaktion,” siger han.

Dengang var der også mordtrusler mod ansatte på Jyllands-Posten?

”Ja, det ved jeg godt, men dengang i 2006 var der ingen attentatforsøg. Danske muslimer protesterede, men inden for lovens rammer. ”

Så der skal lig på bordet, før det er acceptabelt at genoptrykke nogle tegninger?

”Hvis en muslimsk terrorgruppe kort tid efter Muhammedtegningerne var styrtet ind på Jyllands-Postens redaktion og skudt vildt om sig, havde jeg også gået ind for en genoptrykning. Men det skete ikke, og i stedet havde du nogle stærkt manipulerende protester i Syrien, Libyen og Egypten, hvor tegningerne helt tydeligt blev brugt i et indenrigspolitisk spil, som mere handlede om, at de regimer altid har brug for nogle lynafledere. Jeg kan ikke komme det nærmere.”

Og så ser vi beruset af champagnen bort fra at der blev forhindret op til flere terrorforsøg på JP/Politiken og at urolighederne dengang kostede 150 mennesker livet.

Noget der præger reaktionerne i dag er ikke så meget truslen fra de der myrder løs for at knægte friheden, men hvad folk dog ikke vil tænke om det. Jyllands-Posten er bange for at det ville gå ud over muslimer

Muslimer i Paris frygter, at angrebet på satirebladet Charlie Hebdo kan føre til øget had imod muslimer.

- Byen er i chok. Jeg er selv muslim, har boet i Paris i 14 år, og jeg er bange. Dem, som har gjort dette, tilhører ikke islam, siger en taxichauffør til nyhedsbureauet NTB onsdag aften.

Chaufføren vil ikke opgive sit navn. Han siger, at han er bekymret for, at hvordan terrorangrebet kan påvirke folks holdninger til muslimer.

Skam få den, der tænker ilde om sine bødler. Kristeligt Dagblads Erik Bjergager mener at det egentlige problem er at det gavner “højredrejningen”

Det er ikke svært at forestille sig, at massakren på den franske magasin-redaktion kan få betydelige politiske konsekvenser og styrke højredrejningen i Europa.

Netop derfor påhviler der de muslimske samfund en særlig forpligtelse til at tage afstand fra den terrorhandling, som med al sandsynlighed er begået af muslimske ekstremister.

Det er også og ikke overraskende Arbejderens bekymring, der advarer om at de mørke kræfter ikke må vinde. De mørke kræfter er altså ikke muslimsk terrorisme

I Tyskland lykkes det højreradikale at samle tusindvis til skræmmende islamofobiske marcher, i Sverige har en byge af brandattentater ramt helt almindelige moskeer, og i Danmark lægger den danske aflægger af den tyske Pegida-bevægelse an til antimuslimske demonstrationer i flere byer.

Charlie Hebdo er et kontroversielt blad. I 2006 fik de store dele af de moderate muslimske organisationer i Frankrig imod sig, da de genoptrykte Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og offentliggjorde en erklæring mod “islamisk totalitarisme”.

Paradoksalt nok, men desværre også forudsigeligt, bliver angrebet på bladet nu brugt til netop at lægge an til en ny runde af hadefulde angreb og flere indgreb i vores demokratiske rettigheder.

Derfor er det rigtige svar på angrebet ikke mere had, ikke flere forhånelser, men at forsvare vores demokratiske rettigheder.

Reaktionære kræfter står på spring for at styrke deres dagsorden i skyggen af den brutale forbrydelse.

Ligene af de nedskudte journalister og tegnere var knap båret ud af redaktionen i Paris før Pia Kjærsgaard på sin Facebook brugte deres død til at varsle en “nødret”, som skal sætte loven ud af kraft, så vi som et “første naturligt skridt” kan gå igang med at lukke moskeer, fratage statsborgerskaber og udvise imamer - uden om domstolene, uden omretssystemets krav om beviser og retfærdig rettergang.

Modkraft havde samlet andre reaktioner fra venstrefløjen og angsten for højrefløjen var blandt floskerne større en islam

– Forfærdeligt hvad der er sket i Paris. Jeg håber at Frankrig vil vise sig lige så stærkt som Norge efter Anders Breiviks terrorangreb og holder fast i demokrati, tolerance og åbenhed. Fanatiske ekstremister skal mødes med en styrkelse af den ytringsfrihed og det demokrati, som de forsøger at bekæmpe, skriver Enhedslistens folketingsmedlem, Line Barfod, onsdag aften på sin facebook-profil.

Og så havde Modkraft valgt det måske mest perfide billede fra denne serie

Det er hårdt at være mig i denne svære juletid, måske ikke så som at være Knausgaard, men hårdt. Liverpool spillede pludselig fodbold, men til ingen verdens nytte. Mit højre knæ døjer med betændelse, mit højre håndled er forstuvet og min højre skulder brækket. Ja hele mine højre fløj er så syg at ironien næsten ikke er til at bære. Familiens store vareombytningsdag tager glæden ud af julen, dog ikke som Per Nyholm, der med krav om at den danske klamme og selvbedrageriske jul skal åbne sig for alle verdens velfærdssultne folkeslag tillige vånder sig over “bøvede julefrokoster og deres efterspil”. Jeg har kun været til een julefrokost og der var desværre intet efterspil - som sædvanlig. Og jeg burde foretage så mange andre ting end det jeg konstant er i gang med at jeg ender med at foretage mig meget lidt.

Teorien om mænds dumhed ‘male idiot theory‘, om hvorfor mænd har en højere tendens til at blive dræbt er komme slemt til skade kastede en del tragikomiske anekdoter af sig. Bl.a om manden der kom slemt til skade da han brugte en rystepudser som et sexlegetøj og derpå lappede sit scrotum med en klipsemaskine. Ubetvivleligt et udtryk for maskulin idioti. Men det er alligevel normativt og kulturelt, hvad man betragter som idioti, og mange kvinder går derfor fri. For, hvad skal man mene om de hundredevis af unge kvinder der drømmer om at gifte sig med jihad-krigere? Andet end at der er et låg til hver en gryde.

Og hvad skal man egentlig sige til Politikens overskrift “Bilist pløjer ind i menneskemængde i Frankrig“? Bilisten var muslim og råbte Allahu Akbar får vi at vide længere nede i teksten, men det er ikke så vigtigt som at han er bilist. Hvilket i sagens natur vel blot er en truisme. En anden ‘bilist’, som Jyllands-Posten ophøjede til ‘chauffør’  gentog dåden dagen efter. BBC havde samme overskrift ved en lignende muslimsk terrorhandling i Israel

Anne Hertzum Alling skrev i øvrigt under overskriften “Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid” i Information at jødedrab er kontraproduktivt og indledte med følgende anekdote

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Ja, det er sørgeligt at arabere kan risikere det mindste ved at køre nogen ihjel i Israel. Det er den egentlige pris for terror. Derfor det ‘rørende øjeblik‘ en muslimsk brud lagde blomster for ofrene for terrorofrene i Sydney. Medierne og venstrefløjen ser undtagelsen, iscenesat som den sikkert var, som bekræftelse på at reglen ikke eksisterer. Folk klappede i deres hænder måske uden at gøre sig den tanke at det var fordi de så noget ekstraordinært.

Hvad skal man egentlig mene om islamisk terror, når man ikke tør tale om islams væsen? Midt under gidseltagningen, hvor den muslimske terrorist tvang sine gidsler til at holde et islamisk flag op i vinduet slog den australske premierminister Tony Abbot koldt vand i blodet

“We don’t yet know the motivation of the perpetrator, we don’t know whether this is politically motivated although obviously there are some indications that it could be,”

Samme tanke havde “tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, der advarer mod at drage forhastede konklusioner”

Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien. (…) jeg synes, man lige skal trække vejret og se, hvordan dagen og situationen udvikler sig

De fleste af os nøjedes nu også blot med at tænke islamisk punktum. Men det er et farligt ord for medier og politikere. Danmarks Radio skrev  da også forsigtigt under overskriften “Knivmand tre franske betjente på politistation”

20-årig mand råbte Allahu akbar, da han angreb betjente. Motivet tyder på at være islamistisk, siger kilde.

Træk nu vejret, knivangreb er jo ikke nyt i kriminalhistorien. Og det er konstateret uden at “talkneppe”, som Trine Bramsen frivolt affærdigede Fyns Politis forsvar for nærpolitiet i Vollsmose. Klart en kandidat til årets citat. Men mesteren i absurditeter om islam havde inden da sikret sig sit mesterskab. Obama slog ved nyheden om ISIS slagtning af den amerikanske hjælpearbejder Peter Kassig nemlig fast at

“ISIL’s actions represent no faith, least of all the Muslim faith which Abdul-Rahman adopted as his own,” the president said, using another name for Islamic State.

Såeh, det ligner mere end kristen eller buddistisk handling? Og så havde man svært ved for meget succes på Langeland

- Vi føler ikke, at vi kan magte mere her på øen. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, der går ind i det her. Her på Langeland har det skaffet 85 nye arbejdspladser og mere omsætning til lokale håndværkere og forretninger. Der er ikke noget at være bange for, siger Bjarne Nielsen.

For meget af det gode kan ellers være skønt ifølge Mae West. Elefanter er der nok af. Jacob McHangama forklarede en journalist hvorledes det kan være omfattet af racismeparagraffen at citere koranen uden at nogen af dem, hverken den skarpe jurist eller den nysgerrige journalist bragte koranens indhold og islams væsen på banen. Eller tør man trøste sig med socialdemokraternes integrations- og fygtningeordfører Mette Reismanns ord om at der blot skal være fred i een større by i Syrien for at man kan (men vil man?) sende de syriske flygtninge hjem? Og hvorfor undrer ingen sig over, hvorfor det kun er syriske mænd, der redder sig i sikkerhed? Måske var kønskvotering den største fejl da Titanic sank?

Som da skuespilleren Shoshana Roberts vandrede i New York og stort set kun fik seksuelle tilråb fra ikke-hvide

The video is a collaboration between Hollaback, an anti-street harassment organization, and the marketing agency Rob Bliss Creative. At the end they claim the woman experienced 100-plus incidents of harassment “involving people of all backgrounds.” Since that obviously doesn’t show up in the video, Bliss addressed it in a post. He wrote, “We got a fair amount of white guys, but for whatever reason, a lot of what they said was in passing, or off camera,” or was ruined by a siren or other noise. The final product, he writes, “is not a perfect representation of everything that happened.” That may be true but if you find yourself editing out all the catcalling white guys, maybe you should try another take.

What are the odds? Daily Mail ramte til gengæld tidens absurditeter i een sætning

The National Union of Students has come under fire after it refused to condemn ISIS - because of fears it was ‘Islamophobic’.

Herligt med sarkasme. Camilla Plum trådte derimod øvet op i bolledejen da hun rasede over nationalretten fordi hun tilhører den eksklusive gruppe der ikke forstår at alt nationalt er diskriminerende

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?’

Flere mente at hun måske foretrak en ret baseret på strandslagtet pony. Og Said Mansour blev ikke smidt ud af landet på grund af hans tilknytning til det svinespisende Danmark han hader og vil destruere. “Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med.” sagde Marianne Jelved for år tilbage. Men det holdt dem ikke tilbage. Men i det mindste fik Morten Storm ført til rettens protokol og lagt ud til alverden at læse at muslimernes profet og eksempel på det perfekte mennesker er pædofil

Profeten Muhammed var pædofil og et narhoved. Han havde sex med en pige på ni år. Han blev gift med hende, da hun var seks og havde fuldbyrdet samleje med hende, da hun var ni år - det kalder jeg for pædofili.

Men det er selvfølgelig hårdere at være svensker når ens statsminister ser ned over det enorme og smukke land og deklarerer at der er plads nok til mange flere muslimer. Plads og rum er ikke det samme - rum er begrænset af de fælles regler som ironisk bliver stadigt strammere jo flere der skal favnes. Fra samhällets nye bund beskrev en svensk pensionist at “Det känns som att man vill rensa bort sådana som mig från samhället. Det är ett hemskt sätt att leva.” Og med de ord, glædelig jul!

George Lucas Star Wars VII får premiere i december 2015(!), men allerede har man åbenbart lavet nok til en minitrailer, som kaldes en teaser (en typisk trailer ruller hele filmen op i kortform så du kan spare billetten). De gamle film var herlige og ægte film, ja Empire Strikes Back havde ligefrem kunstneriske kvaliteter. Og så tilgav man jo nok den indflydelse de østerlandske religioner og new age som George Lucas prægede sit univers med. Man skulle ikke hænge sig i detaljer som at jediordenen garanterede republikken fordi den stod over demokratiet, ordenens forkvaklede forhold til følelser og ideen om at man bekæmpe intellektet til fordel for følelsen og instinktet. Kraften flyder gennem dig og det skal du tage helt roligt og lade den gøre, så er du god. Hvis du derimod får følelser bliver du fortabt og ond.

Men den slags småmissionerende barnagtigheder opvejes af Lucas lige så forkvaklede forhold til sin egen seksualitet: Luke boller sin søster: det er farligt på en kvindes anmodning at kaste sig ned i en skakt for der kan man blive både kvalt og knust: Sarlacc: de mistænkeligt få kvinder har drengeroller: jediordenen der bygger på samuraiernes shudo, hvor oplysning kun kommer via sex mellem mester og lærling (altså bøssesex, hvilket giver en ny dimension til billedet af et lyssværd der glider frem, Darth Vaders “Now I am the master”, til hvorfor Vader hader som han gør og hvorfor han udslettede jediridderne, hvorfor det hedder younlings, hvorfor Luke blev regnet for for gammel, skønt han lærte det meste af pensum på den samme tid Han og Leia flygtede fra Vader, hvad Yoda egentlig mente da han indigneret spurgte Luke “Judge me by my size, do you?” osv).

Hvis dette ufrivilligt komiske lyssværd vitterligt er i hænder på ondskaben, som det jo tyder på, hvis man skal følge seriens klare æstitik melder Star Wars rent ud, hvad den før kun har antydet. Den er direkte antikristen.

Den svenske ishockeylegende Börje Salming er blevet fotograferet til kalenderen “Årets kvinnor och män 2015” (bemærk den svenske sans for korrekt rækkefølge og at de har dristet sig til ikke blot at skrive årets personer) sammen med en række andre svenske berømtheder (Salming er februar). Alle er de udklædt som andre berømtheder fra historien og Salming som Sitting Bull. Og det har ramt den svenske sans for racisme, skriver Expressen

Frilansjournalisten Angela Larsson har själv deltagit i debatten vid ett flertal tillfällen, och hon reagerade på Salmings bild.

– Det var säkert inte menat att förlöjliga, och Börje kommer förmodligen att säga att det var en hyllning. Och jag förstår att man kan se det så, men det blir jätteproblematiskt, att en vit person ska klä ut sig till en amerikansk urinvånare. De har varit extremt förtryckta och utsätts fortfarande för jättemycket rasism i USA, säger hon till SportExpressen.se.

(…)

– Både samer och amerikanska urinvånare har blivit förtryckta på liknande sätt. Men jag vet inte om jag skulle tycka att det var okej för det. Om du skulle fråga en amerikansk urinvånare så är jag rätt säker på att det inte skulle vara okej. Börje är fortfarande vit, säger hon.

– I USA har studenter på Ohios universitet dragit i gång en kampanj på temat: “We are a culture, not a costume” (”Vi är en kultur, inte en maskeraddräkt”, reds. anm.) och väckte frågan om maskeradkostymen som problematisk. Att en vit person kan klä ut sig i en kväll och ha kul, medan en amerikansk urinvånare måste utstå förtrycket de utsätts för hela livet.

Altså følgende er ikke okay

Mens dette er okay

Hvad er satire, hvad er ikke? Først en historie

I et voldeligt og sygdomsplaget land sidder en person, som ingen i Danmark har hørt om, og har det virkelig hårdt. Vedkommende har ikke spist i flere dage og ønsker knap at overleve i sin krigshærgede hjemby; tanken om et nyt liv i et andet land er meget fjern.

Ingen danske politikere kerer sig dog om denne triste skæbne.

“Nej, jeg har ingen planer om at hjælpe, medmindre vedkommende har tænkt sig at flygte til Danmark,” udtaler justitsminister Mette Frederiksen, idet hun understreger, at næstekærlighed er en vanskelig størrelse, og at vi skal hjælpe i nærområderne.

Kun spændende grupper
Det samme gælder for handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der dog kunne være interesseret, hvis den fattige person tilhører en spændende gruppe, fx unge kvinder mellem 20-30 år, der ønsker mikrolån, eller sekulære oprørere fra Mellemøsten, der skriver godt engelsk.

“Hvis man kan skrive et skarpt læserbrev, som en praktikant på en af morgenaviserne eller DR kan oversætte til dansk, har man en chance for, at vi gider tage det op. Men læserbrevet skal ikke bare handle om kedelige ting i Syrien eller Irak; der skal gerne være en kobling til dansk politik, hvor vi fremstår fremsynede og humane, mens fx Dansk Folkeparti fremstår fremmedfjendske og tilbagestående,” forklarer Mogens Jensen.

Så et indlæg

Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki. Konsekvensen af den racismeblindhed, som bliver dyrket i fetichlignende grad for tiden, er, at racismen trives endnu bedre.

(…)

Selve proklamationen ’jeg er ikke-racist’, er racistisk. Hvis du er hvid og kalder dig ikke-racist, insisterer du på, at du ved, hvad racisme er, og i hvert fald hvor det ikke er.

Næste skridt er at kalde minoriteter for overfølsomme, for hvis du ikke er racist, og nogen bliver stødt af, hvad du (eller nogen du minder om) gør eller siger, kan det umuligt være dig, den er gal med. Du har jo højt og helligt sværget, at du ikke er racist.

(…)

Man udøver den magt, som den hvide mand igen og igen har udøvet gennem historien: Man producerer og reproducerer racer, stereotyper og en brun persons udanskhed.

Masochistiske magtudøvelser

Hvide menneskers dyrkelse af deres egen ikke-racisme er en demonstrativ magtudøvelse. Man demonstrerer sin magt til at definere sin magt til at positionere sin magt til at legitimere.

Man definerer den brune som dansk/ikke dansk ved at tale om denne som enten ’indvandrer og efterkommer,’ eller som ’du-er-jo-dansk,’ som oftest i en kombination. Budskabet bliver: Du er dansk, men ikke rigtig-dansk. Det er den hvide, som bestemmer, hvilken kategori den brune tilhører.

(…)

Først når man anerkender det; anerkender, at nogle farver har tilhørende privilegier, mens andre ikke har, kan man begynde at snakke om anti-racisme. Kategorien ’ikke-racist’ er en umulig kategori i vores tid.

Kun ved at sætte sig ind i, hvad racisme egentlig er, og hvordan man selv er en del af problemet, kan man begynde at fornemme en løsning: At stoppe med at udøve den magt, man har på baggrund af sin privilegerede position. Den eneste magt, man som hvid person mister ved dette, er magten til at undertrykke. Og man kan endda genoptage den, når som helst man vil, for det er et af privilegierne, ved at være hvid.

Når man påstår menneskers lighed, kan man kun gøre det som en moralsk dom. Det eneste lige mellem hvide og brune mennesker er deres værdi. En sådan påstand er en holdning, man må tage op med sig selv, om man kan erklære sig enig i eller ej. Men så længe man er overbevist om, at hvide og brune mennesker har lige muligheder, udøver man en magt, som vedligeholder hvidt hegemoni.

Hvis de eksisterende magtstrukturer skal ændres, må vi erkende, at vi altid selv har en rolle, ud fra hvordan vi er givet til situationen.

Er du hvid, har du højest sandsynligt privilegier. Er du brun, har du højest sandsynligt ikke de samme privilegier.

Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person – jeg vil ikke overrækkes min danskhed, jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk, og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker.

Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme.

Hvad er Rokokoposten, hvad er Information?

Set på Uriasposten

Ytringsfrihed for Modkraft i streg

Tegningen er ansporet af debatten om den svenske gadekunstner (eller gadesatiriker, som jeg i mit regressive kunstsyn mener er en bedre betegnelse) Dan Park. Man kan sagtens se den i den sammenhæng, som en ikke særligt vellykket kommentar til en konkret debat. Men det kræver som minimum velvijle. Den ejer venstrefløjen dog ikke selv, men har derimod masse af modvilje.

Som man kan se, indholder Modkrafts ellers teknisk gode tegning end ikke en antydning af tvetydighed, som præger Parks værker. Det er en projektion af et vulgært og ensidigt udtryk, som de omvendt fejlagtig beskylder Dan Park for at gøre sig skyldig i. Både Galleri Svinestien og Entartete Kunst har glimrende analyser af nogle af Parks mere omtalte værker.

“Nazikunstner hyldes nær Breiviks gerningssted” hed en dramatisk overskrift på Modkraft tilbage i midten af oktober. Og indtil jeg læste første sætning troede jeg fejlagtigt at artiklens forfatter Joakim Møllersen havde en historie

Den indvandringsfjendtlige hjemmeside document.no har inviteret den svenske tegner Lars Vilks til torsdag den 23. oktober at holde en forsvarstale for den dømte svenske nazist Dan Park på Deichmanske bibliotek, Norges største offentlige bibliotek.

Nazisten Dan Park er hadefuld får vi betryggende for vores simple forestillinger at vide og han “har stået bag alt fra hyldest af Adolf Hitler og Anders Behring Breivik til holocaustfornægtelse og jødehetz“.Og hans værker får som en del af oplysningsforpligtelsen en lettere retoriske behandling

Det drejer sig blandt andet om små billeder med hakekors på samt dåser med påskriften ‘Zyklon B’, navnet på den gas der blev brugt til at dræbe jøder i gaskamrene i udrydelseslejren Auschwitz, der er blevet hængt op udenfor et jødisk forsamlingshus i Malmø. En handling, der forståelig nok har skabt frygt og bekymring i meningheden samt i det jødiske miljø i den svenske by.

Selv om Park har en hang for at hetze jøder begrænser han sig ikke til det.

Også afrikanere, muslimer og romer er blevet udsat for hans hadefulde budskab. Park har udtalt at han »elsker at lave sjov med død og mord«.

Dette giver sig udtryk i løkker rundt halsen på navngivne personer, deres ansigter i geværsigtekorn og hyldester til massemordere. Det i tillæg til ekstremt racistiske og fornærmende animationer.

Som en god ven tørt konstaterede venter man flere af den slags historier som “Modkraft kulegraver nazirockgruppen Rammstein”og afsløringen af hvem der står bag nazifilmen Diktatoren. Og hvad skal man dog ikke mene om Bruno Ganz, der i Der Untergangs samfulde to timer ikke bestiller andet end at tale Hitler efter munden?

Verden er entydig for Modkraft. I en anden artikel forsøger Modkraft at dokumentere og uddybe deres parodi

Således har Dan Park deltaget i flere demonstrationer indkaldt af det voldelige, nynazistiske Svenskernes Parti og har optrådt i en t-shirt med en smiley med et Hitler-lignende overskæg, ligesom han har lavet plakater, der udtrykker sympati for både Adolf Hitler og den fascistiske norske massemorder Anders Behring Breivik.

“Dan Park (bagerst med en blå pose) til demonstration med det nynazistiske Svenskernes Parti. Foto: Redox.” er beskrivelsen af en elefant i rummet. ‘Bagerst med blå pose’ ligner Dan Park en der hører hjemme blandt de barske og trinde højreradikale, som ja, en Hitlermoustache på en smiley.

Get it? Artiklen med denne ekstra dokumentation af Parks sorte virke var foranlediget af en demonstration formand for African Empowerment Center Danmark, Josef W. Nielsen (der mere end let bliver ked af det) havde indkaldt til imod Trykkefrihedsselskabets udstilling af Dan Parks forbudte værker. Og ved netop den demonstration opstod der et lille bizart optrin, da Josef W. Nielsen lod sig provokere af en ældre herres kommentarer

Nu var det jo ikke Modkraft med de røde faner og nitterne i ansigtet, men rimeligvis læserskaren. Men  optrinnet mindede mig om pifteaktionen 1. maj mod Statsminister Helle Thorning Schmidt, hvor man netop i Modkraft argumenterede for at det er demokratisk at overdøve modstanderen, som altså er socialdemokratiet. Argumentet hang på at hvis der var nogen man ikke kunne lide var »demokratiske metoder« i anførselstegn at gå ind på ”borgerliges præmisser”. Socialdemokratiet blev stemplet ude af fællesskabet trods det at pifteaktionen var i klart mindretal blandt de resterende svedende masser. Me  er det ikke blot historien om venstrefløjen? Selv med en megafon råbende ind i ansigtet på en ældre herre føler man sig ikke hørt. For dem er andre ytringsfrihed blot bræk.

I Sverige har man jo som sikkert bekendt fængslet gadekunstneren Dan Park for billeder som disse (fra Uwe Max Jensens Den Frie, der har lidt baggrund og analyse om ‘værket’, men alle de forbudte kan ses og købes her http://www.entartetekunst.dk/)

Dan Parks kunst er ren modsigelse at enhver herskende ideologiens indre modsigelser, for nu at tale marxistisk og i Sverige er den altså multikulturelisme. Park er blevet anholdt og dømt flere gange for sin kunst, som myndighederne anser som racistisk eller had mod mindretal eller hvad den slags hedder på ny-juridisk. Park blev senest anholdt efter en galleriudstilling og fængslet i 6 måneder og hans kunst blev konfiskeret. Men inden da, samledes en hob sig foran galleriet med kravet om at Park skulle væk et vist sted.

Så det kan ikke overraske, hvad de er i stand til at arrangere

David Horovitz tager i Times of Israel et glimrende opgør med Jon Stewarts moralske ækvivalens

Having falsely implied that Israel is as keen on killing as Hamas is, Stewart now seems to be criticizing Israel for not being as vulnerable as Hamas would like it to be to those Hamas rockets that are sent to kill us. He seems to be bashing us for having those tech smarts. It’s a bad thing that we developed a unique, astonishing Iron Dome missile defense system, without which hundreds of us would be dead? It’s a bad thing that we developed an app to warn us that the rockets designed to kill our citizens are heading this way?

(…)

Stewart fails to explain which buildings in Gaza are being targeted: This is not the mirror image of Hamas’s arbitrary rocket attacks on any and every Israeli target. These are Israeli airstrikes on Gaza homes where Israel says terror chiefs live, where weaponry is stored, from where rockets are fired.

Furthermore, whereas Hamas, out to kill, does not generally warn Israel of imminent rocket attacks (thus rendering every missile fired at Israel from Gaza “a crime against humanity,” according to the Palestinian Authority’s own UN representative), Israel, trying not to kill noncombatants, fires that warning mortar shell to alert civilians — even though it knows this is more than likely to lead to the terrorist fleeing. Would Stewart rather Israel not warn Gazans that, in its efforts to prevent rocket fire on its civilians, it is about to strike back?

Og hvis man virkeligt vil høre en kritiker af Stewart give den gas så anbefaler jeg Mark Levins 7 forrygende minutter af harmdirrende indignation.

Ifølge Daily Mail mener forskere fra the University of Warwick at danskerne er lykkeligere end andre folkeslag takket være vores gener. “Researchers who looked at survey data from 131 countries found that the closer a nation was genetically to the Danes, the happier its people were” hedder det i artiklen, hvilket vil sige at hvis du avler med en sur neger får du en mut mulat. Faktisk bliver vi kede af indvandring. Men dette billede slog mig efter at en ven havde påpeget det

6-7 af de afbildede danskere er ikke genetiske danskere (gener er forskernes differentiering, forskernes!) og burde ifølge videnskaben ikke smile så bredt.

Måske var det mere præcist at bruge dette billede af det multietniske Nørrebro der står sammen for deres mangfoldighed på Nørrebro

Eller dette billede af den mangfoldigheds og multietnicitets forkæmpende bestyrelse for Enhedslisten

Pia Olsen Dyhr kom med den overraskende meldning at “SF skal gå efter regeringsmagten” til TV2 få dage efter at SF blev knust under det, som nogen engang har kaldt “magtens tunge åg”. Men også Ole Sohn har det svært med hukommelsen (eller er det realiteterne?) når han til Jyllands-Posten, som forklaring på hans nye medlemsskab hos Socialdemokratiet, påstår at han har ændret sig

“Vi lever i en anden verden, end vi gjorde i 70′erne, en globaliseret verden,” siger den tidligere SF’er med tydelig henvisning til sin tid i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, før han blev folkesocialist. Sohn uddyber:

“Derfor er det jo klart, at man ikke kan bruge de svar, som man gav i 70′erne på de udfordringer, som vi står overfor i 10′erne. Alene dét gør, at der skal findes nye svar. Så det er både Verden, der forandrer sig - og mennesker.”

Det vil sige at Sohn ikke fortryder sin kommunistiske fortid. Kommunismen passede faktisk på 70′ernes problemer. Der var et behov for at Danmark blev til en sovjetisk lydstat. Vi valgte så desværre en inferiør vej. Så nu er løsningen “et 10-årigt skattestop med tilhørende løntilbageholdenhed foruden en overførelse af sparede midler fra den offentlige sektor til skatte- og afgiftslettelser for virksomhederne“. Dette kunne vi have undgået, hvis blot vi i 70′erne eller senest 80′erne havde kørt dissidenter væk på ladvogne en gang for alle. Ak, ja.

Politiken mindede læserne om at vores nye udenrigsminister Martin Lidegaard i   samskriv med den nu tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach i en kronik i Politiken for ti år siden foreslog at man nedlagde Udenrigministeriet

I stedet bør Danmark satse på en fælles europæisk udenrigspolitik, lød det opsigtsvækkende budskab.

LÆS KRONIKKENFarvel til dansk udenrigspolitik

»Vi glemmer at tage det næste og logiske skridt. Nemlig at nedlægge det danske udenrigsministerium, som vi har kendt det. Hvis Danmark, som et lille land, for alvor skal tage konsekvensen af den globale virkelighed, kræver det et radikalt opgør med den udenrigs- og forsvarspolitik, som vi har kendt«, skrev de to radikale politikere.

»Vi i Danmark - og i de andre EU-lande - må sige farvel til den nationale udenrigspolitik, som vi har kendt den. Fastholder alle EU-lande deres egen udenrigspolitik, fortsætter den europæiske udenrigspolitik med at være en kulisse uden indhold, der aldrig vil kunne skabe en blød europæisk balance til verdens hårdeste supermagt, USA«, lød det videre.

Vi er for små til at hævde vores egen stemme i den store verden, mente Lidegaard og hans radikale kammersjuk altså således, dengang i de ideologisk frigjorte oppositionsdage. Ja, det er ganske ironisk og tak til Politiken for dette mind om vores politkeres opportunistiske idealer. Men ironien er nu alligevel lidt forsinket. Bach plejede allerede som udviklingsminister ideen om at skønt Danmark var for lille til at være Danmark var Danmark alligevel rigelig stor nok til at redde den 3. Verden. Og ligeledes Lidegaard der som klimaminister hævdede at det globale klima kunne reddes af Danmarks mægtighed. Og det mener de to radikalere vel stadig? Og radikale, det er de; nationalt selvhad hånd i hånd med storhedsvanvid.

Ikke helt fra ugen der gik, men et guldkorn fra Thor Möger. I dag mandag udkommer bogen ‘Den Hemmelige Socialdemokrat’ hvor man kan læse artige ting, bl.a at Sass Larsen sammen med Thor Möger kaldte Helle Thorning Schmidt Barbie-Helle bag hendes ryg. Og det er spændende læsning i sig selv. Men mere beskrivende for vort land og vor tid og de, der regulerer vores adfærd gennem statsapparatet…

En historie, der ligger i fortiden, men som stadig peger forud, er den om SFs Thor Möger, der i sin som kampagnekoordinator bliver opsøgt af en gruppe studerende, der vil høre om partiets inklusion af græsrødder. Han svarer, at folk skal have oplevelsen af at blive taget med på råd. Hvortil han tilføjer:

»Men gu’ gør de da røv. Vi styrer det hele og får det til at se ud, som om folk har noget at sige.«

Hvilket nemlig giver en fin overgang til EU. Her har man fået kvababbelse over at den menige Schweiziske befolkning frækt har stemt sig til et håb om at få indvandringen under national kontrol. Fra Snaphanen

I interviewet med Tages-Anzeiger har Andreas Schwab også andre interessante ting at sige, som samlet set tegner et tydeligt billede af, hvilke metoder man vil tage i brug mod national-stater, der modsætter sig deres egen aflivnning.

Interviewer: Men Schweizerne står da ikke alene. Også indenfor EU er der forlængst blevet sat spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed.

Andreas Schwab: Det er ikke en Europæisk debat, det er kun i enkelte medlems-lande. Der er dog også hos os politikere og partier, som kun vil have fordelene ved EU, uden at ville acceptere de ting som nogen-gange er lidt vanskelige…

Interviewer: Men, helt ærligt, hvis der var en lignende afsteming i EU-landene ville den få samme resultat.

Andreas Schwab: Naturligvis findes fristelserne alle vegne. Men politik begynder nu engang med at se virkeligheden i øjnene. Der er gode grunde til at disse spørgsmål ikke stilles til borgerne i andre lande. Resultaterne er kun et øjebliksbillede. Når Schweizerne indser at EU ikke vil forhandle, ændrer de holdning…

Det er sikkert de samme gode grunde til at medierne ikke reagerer på udtalelser som disse. God arbejdsuge!

Den ofte udmærkede Jacob Mchangama vånder sig på Facebook over at Esben Lund Larsen i en protest mod politisk korrekthed vil revitalisere ordet neger. Mchangama finder det i ironisk tone “helt sort” fordi det ikke “vil falde i særlig god jord hos særlig mange“. Og for at hamre sin pointe hjem om det lummert racistiske i ordet neger fortsatte han i en ny Facebook opdatering med disse sjove eksempler fra en bedre tid.

Her er en række eksempler på brug af ordet neger fra 1920′ne der forklarer, hvorfor mange ikke opfatter det som et objektivt beskrivende ord: Fra ugeblad i 1905

Selv en ret frisindet Dansker har, naar han skal være ganske ærlig, vanskeligt ved at forstaa, at en Neger er et rigtigt Menneske. Han er mest tilbøjelig til at betragte den sorte Fyr som en mellemting mellem en Abe og et Menneske.

60 Erik Wiedemann i 1925:

De sorte Toner er for Legemet, de hvide for Sjælen.”, ”De, der kender Negere, [vil] fremdeles ikke [...] anerkende dem som rigtige Mennesker…” samt ”Man skulde slaa dem ihjel, men maa omfavne dem!”

Citat fra bladet “Vore Damer” fra 1926

Der bor i alle Naturfolk en Sans for Kunst af primitiv, men stor Skønhed. Negeren har faaet sit paa Musikens Omraade. I hans lille Hjerne med den tykke Skal bor der en rytmisk Djævel, som gør ham til uindskrænket Herre over den moderne Tids Jag og Nervøsitet. Han føler ikke selv Nervøsiteten, for Nerver har han ikke, men han behersker dens Teknik”

Det var lidt overraskende fra den kant thi på sin Facebook profil blot få dage forinden havde Mchangama givet sin støtte brug af nazi ord og symboler uanset deres stødende og afsindige med- og bibetydninger

Israel is considering adopting a draconian law that would proscribe most uses of the word “Nazi” and severely limit free speech. Israeli Attorney General Yehuda Weinstein offers an important against the draft law: “There is no dispute that the use of Nazi symbols and epithets in public is offensive and outrageous…However, not all behavior that offends the public is deserving of being criminalized.” Hear hear.

Den eneste forklaring på disse let skizofrene udsagn må være, som det er blevet foreslået, at et af indlæggende på Mchangamas Facebook profil ikke er skrevet af Mchangama selv, men af - ja - en NEGER!

Daily Caller fortæller om et, for mig, nyt ord til at findele racisme