Begynd ikke at studere på universitetet
Jeg har to sønner. De nærmer sig skolealderen og tankerne kredser til tider om hvilken skole skal man vælge? Bør man ikke bare droppe folkeskolen som flere jo gør? Hvilken levevej skal man anbefale sine børn? osv. osv.
Da jeg var knægt ansås universitetet som adgangsbillet til en attraktiv karriere og et godt liv, i hvert fald blandt den lavere middelklasse (den fattigfine arbejderklasse?). Efter at masseuniversitetet er blevet tons tungt, er de studerende sunket med ned i dyndet. Danmark har det suverænt højst uddannede postvæsen, ligeledes er niveauet blandt bartendere ganske fornemt. Dog er ingen over og ved siden af dagpengemodtagerne, hvor de fine titler falder over hinanden for at komme frem; Cand.comm. , Cand.public. , Cand.pæd. , Cand.scient.anth. , Cand.soc. , Cand.scient.soc. (ja, uha da da), Cand.mag. , kaospilot… nej, det sidste var en vittighed.
Fra at have hængt på cafeer og barer under uddannelsen, er mange af dem nu ansat i de etablissementer de før frekventerede. Keep living the dream.
Jeg overvejer meget alvorligt at anbefale mine børn ikke at tage en akademisk uddannelse, med mindre de udviser usædvanlige personlige forudsætninger for at begå sig inden for en bestemt akademisk retning. Der findes mange udmærkede uddannelser inden for de tekniske fag. Søfartsuddannelserne har da også bidraget en del til det danske samfund. Hvad skal man bruge en titel til, hvis den ikke kan skaffe dig arbejde? På uni lærer du heller ikke at skabe arbejdspladser.
1 Kommentar »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Jeg har arbejdet som akademiker 24 år. Har siden oprettet mit eget rengøringsfirma og har aldrig været gladere… Ville ønske at jeg var blevet håndværker, så dette er det næstbedste. I det mindste for mig. Jeg forstår din bekymring, den er begrundet.